Ministeren anmodes om at oplyse følgende tal vedrørende selvstændige erhvervsdrivendes brug af virksomhedsordningen for indkomståret 2009 (i fortsættelse af besvarelse af L 195 - spørgsmål 31-33 og 36 (2008-09) og alm. del - spørgsmål 19 (2009-10)):
a. Antallet af personer der i indkomståret 2009 har brugt virksomhedsordningen, og hvor mange af disse personer, der har en konto for opsparet overskud. Tallene bedes opdelt i personer, der også brugte virksomhedsordning i 2008 og personer, der for første gang brugte virksomhedsordning for 2009.
b. Brutto- og nettostigningen i opsparet overskud for 2009.
c. Den samlede saldo for opsparet overskud ultimo 2009.
d. Nedgangen i opsparet overskud for 2009 som følge af, at der var underskud i resultatet under virksomhedsordningen.
e. Antallet af personer, der ultimo 2009 har et opsparet overskud på henholdsvis 1 mio. kr., 5 mio. kr., 10 mio. kr., 50 mio. kr. og 100 mio. kr.
Dato: 03-02-2011
Status: Endeligt besvaret