SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 9: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 19/10-10 som er relevante for udvalget.

1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 292) Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-regler, der afviger fra EUsfælles momsregler-Politisk enighedKOM(2010) 1753) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltagforetaget af Litauen og Rumænien-RådskonklusionerKOM(2010) 4954) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 30. sep-tember – 1. oktober 2010-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke5) Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke6) Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær uddan-nelse i EU-medlemslandene-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke7) Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af foregangslande-OrienteringKOM-dokument foreligger ikke8) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010a)i)Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

-Rapport til Det Europæiske RådKOM(2010) 254ii)Skat på finansielle transaktioner-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb)Forberedelse af G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)KOM-dokument foreligger ikke9) Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn-FremskridtsrapportKOM-dokument foreligger ikke10) (FF) Rapport fra Taskforcen vedr. styrket økonomisk samarbejde-Orientering/statusKOM-dokument foreligger ikke11) Ændringer i EU's vedtægter for tjenestemænd og EU's finansforordning somfølge af etableringen af Den Fælles Udenrigstjeneste-VedtagelseKOM(2010) 85, KOM(2010) 17112) Eventuelt13) Siden sidst

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning afpersoner og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til enanden medlemsstat. Direktivet er ændret mange gange siden 1977.Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet. Den vigtigste mangeler, at direktivet giver en medlemsstat mulighed for at afslå en anmodning fra enanden medlemsstat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgiv-ning eller administrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhenteoplysningerne.Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettet omvisse betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfæl-de, hvor modtagerne af betalingerne er hjemmehørende i en anden medlemsstat.Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-bedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlems-staternes skattemyndigheder.Der udestår imidlertid stadig spørgsmål om hvilke indtægtstyper, der skal væreomfattet af automatisk informationsudveksling. Det belgiske formandskab harforeslået, at medlemsstaternes pligt kun bør omfatte automatisk udveksling af deoplysninger, som de er i besiddelse af, for så vidt angår lønindkomst, bestyrelses-honorarer, udbytter, kapitalgevinster, royalties, pensioner og indkomst af fastejendom. Direktivforslaget skal altså ikke pålægge medlemsstaterne at indhenteoplysninger med henblik på automatisk udveksling.Formandskabets forslag vil kunne betyde en vis asymmetri i omfanget af afsendteog modtagne oplysninger imellem medlemsstater, som har indberettede oplysnin-ger om indtægtstyper i forskelligt omfang.

Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekteskatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undtagentold og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, udveks-lingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.Bistandens artDirektivforslaget har regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse afoplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er desamme som de fem typer af bistand, som almindeligvis aftales bilateralt efter enbestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 iOECD’s model til sådanne overenskomster. Direktivforslagets bestemmelse om,at embedsmænd fra en medlemsstat kan være til stede ved en skatteundersøgelsepå en anden medlemsstats territorium er ny i forhold til det gældende direktiv.Direktivforslaget skærper reglen om automatisk udveksling af oplysninger. Detbetyder, at en medlemsstat med aftalte mellemrum sender en anden medlemsstatde oplysninger om visse betalinger, som den førstnævnte stat har fået indberettet,når modtagerne er hjemmehørende i den anden medlemsstat. Oplysningerne skalaltså sendes, uden at den anden stat har anmodet om dem.Herudover medfører direktivforslaget en præcisering af den spontane udvekslingaf oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende oplys-ninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det somsandsynligt, at skattereglerne overtrædes, eller at der er tale om skatteundgåelseeller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, atder vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.Udveksling af oplysningerDirektivforslaget har en bestemmelse om, at oplysninger, som en medlemsstat harmodtaget efter direktivet, skal holdes fortrolige på samme måde som oplysninger,som denne stat indhenter efter sin egen lovgivning. De oplysninger, som en med-lemsstat har modtaget efter direktivet, skal endvidere kunne anvendes til andreformål end beskatning efter tilladelse fra den anden stat, som har givet oplysnin-

gerne. En medlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat,skal desuden kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat atdirektivets regler og procedurer overholdes.Direktivforslaget har en særlig bestemmelse, hvorefter oplysninger, som en med-lemsstat modtager fra et tredjeland, kan videregives til andre medlemsstater, somhar interesse i oplysningerne, i det omfang der er i overensstemmelse med aftalenmed det pågældende tredjeland.Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri foreslås det, at denmedlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregiveoplysninger, hvis det ville være i strid med statens lovgivning at gennemføre så-danne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En med-lemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundelse, atoplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrører ejer-skabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemsstater, derhar bankhemmelighed, skal afskaffe denne.Direktivforslaget indeholder derudover en form for såkaldt ”mestbegunstigelses-bestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at hvis en medlemsstat har påtaget sigforpligtelser over for et ikke-EU-land til at afgive oplysninger i videre omfang, endhvad der følger af direktivet, så skal medlemsstaten afgive oplysninger i sammeomfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigtvidere samarbejde.Efter direktivforslaget er der dog visse begrænsninger for en medlemsstats mulig-heder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skal enmedlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når den harudtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.Administrativt samarbejde mv.I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler omtilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center forPolitiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring ogPension.Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået idet seneste forslag.Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstolesadgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-dende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe eller anvendeoplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden medlemsstat, sombevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter mv., somstaten har modtaget fra andre af dens myndigheder.Europa-Parlamentets udtalelse

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, afSKAT.Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnuikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal være om-fattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan være behovfor at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, at der måændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengeinstituttermv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvisen ændring i lovgivningen.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse, hvorefter Tyskland, Italien, Østrig og UK med hen-blik på at bekæmpe momssvig - og for en tidsbegrænset periode til den 31. december 2014 - fårtilladelse til at anvende omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltele-foner og integrerede kredsløbsanordninger (bestanddele i mobiltelefoner, PCere m.v.) samt forItaliens vedkommende tillige PCere med tilhørende komponenter og tilbehør.Et enkelt EU-land, der er uden for kredsen af de 4 EU-lande, som omfattes af forslaget, harved de hidtidige drøftelser af forslaget haft forbehold overfor de omfattede varetyper og varighedenfor tilladelserne til at anvende omvendt betalingspligt.På Rådets møde (ECOFIN) den 19. oktober 2010 ventes en drøftelse af forslaget med henblikpå at opnå politisk enighed.Forslaget kan tiltrædes fra dansk side.KOM(2010)175Baggrund

Efter artikel 193 i EUs momssystemdirektiv 2006/112/EF, der er hovedreglen forbetalingspligt for moms ved indenlandsk handel, skal en momsregistreret sælgerafregne moms ved sit salg af varer eller tjenesteydelser, mens en momsregistreretkøber af varerne eller tjenesteydelserne har fradrag for det samme beløb i sitmomsregnskab.Det følger endvidere af momssystemdirektivets artikel 395, at Rådet kan give etEU-land tilladelse til at anvende nationale særregler i forhold til EUs fælles moms-regler med henblik på enten at forenkle momsadministrationen eller at modvirkevisse former for momssvig.Der er tidligere vedtaget et ændringsdirektiv, nr. 2010/23/EU, til momssystemdi-rektivet, hvorefter EU-landene efter fælles harmoniserede regler har adgang til atindføre omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med tjeneste-ydelser i form af CO2-kvoter og CO2-kreditter.Efter hovedreglerne for moms ved indenlandsk handel mellem momsregistreredekøbere og sælgere, skal der betales moms ved salg af varer eller tjenesteydelser,mens en momsregistreret køber af varer eller tjenesteydelser har fradrag for belø-bet i sit momsregnskab. Såkaldt momskarruselsvig kunne foregå på den måde, atsælgeren unddrager sig afregningen af sin moms ved f.eks. at lukke sin momsregi-strering ned, mens køberen efter formel fakturadokumentation fortsat kan fradra-ge beløbet. ”Omvendt” betalingspligt udgør et værn imod momssvig derved, atkøberen er afregningspligtig for sælgerens moms som betingelse for køberens

fradrag for det samme beløb, mens sælgeren ikke har en momsafregning, somdenne kan unddrage sig.I Kommissionens oprindelige forslag, KOM(2009)511, til ovennævnte ændrings-direktiv indgik, at EU-landene efter fælles harmoniserede regler skulle have ad-gang til indtil udgangen af 2014 og for en periode på mindst 2 år at anvende om-vendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med visse udvalgte varety-per, herunder mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordninger.Imidlertid kunne der ikke opnås politisk enighed om en generel adgang til at an-vende omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner m.v. Vis-se EU-lande modsætter sig dette af principielle grunde, bl.a. begrundet med hen-synet til bevarelse af det gældende momssystem.De enkelte EU-lande, der kan påvise konkrete problemer med momssvig vedindenlandsk handel med mobiltelefoner m.v., er herefter henvist til at anmode omtilladelse efter momssystemdirektivets artikel 395 til at anvende omvendt beta-lingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner m.v.Ifølge Rådets erklæring for ECOFIN den 2. december 2009 erklærede Kommissi-onen, at den inden juni 2010 ville fremsætte forslag om enkeltstående tilladelser tilat anvende omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner m.v.Det blev i sammenhængen forstået på den måde, at det enkelte EU-land, der igivet fald havde interesse for at indføre en sådan ordning, skulle indgive anmod-ning til Kommissionen tidligt i 1. halvår 2010 for at være omfattet af Kommissio-nens forslag.Indhold

Tyskland, Italien og Østrig har på baggrund af ovennævnte erklæring fra ECO-FIN i december 2009 indgivet anmodninger til Kommissionen om at anvendeomvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefonerm.v.Kommissionen har herefter fremsat forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse,hvorefter Tyskland, Italien og Østrig med henblik på at bekæmpe momssvig fårtilladelse til at anvende nationale særregler for omvendt betalingspligt for momsved indenlandsk handel med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordningersamt for Italiens vedkommende tillige PCere med tilhørende komponenter ogtilbehør. I forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse indgår også, at Storbritan-nien for anden gang får forlænget sin gældende tilladelse til at anvende omvendtbetalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner og integrere-de kredsløbsanordninger.Tilladelserne til alle 4 EU-lande foreslås at løbe til den 31. december 2014.

Med det foreliggende forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse vil flere EU-landefå tilladelse til at anvende omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk han-del med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanordninger. I denne nye situati-on vurderer Skatteministeriet, at der er en vis risiko for, at problemerne medmomskarruselsvig ved handel med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsanord-ninger vil kunne flytte sig fra EU-landene, der anvender omvendt betalingspligtfor moms for disse varetyper, til lande der ikke anvender omvendt betalingspligtfor disse varer, heriblandt Danmark.Skatteministeriet vil følge situationen og behovet for, at der i givet fald fra danskside eventuelt indgives anmodning til Kommissionen med henblik at opnå Rådetsafgørelse om tilladelse for Danmark til at anvende omvendt betalingspligt formoms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner og integrerede kredsløbsan-ordninger.Høring

Bankafgifter og afviklingsfonde blev behandlet på Det Europæiske Råd og i G20 ijuni. Der er ikke i G20 opbakning til at skabe afviklingsfonde baseret på bankaf-gifter, men i DER var der i juni enighed om, at medlemsstaterne som en del af entroværdig kriseløsningsramme bør indføre ordninger med afgifter og skatter forde finansielle institutioner for at sikre en retfærdig fordeling af byrderne og indfø-re incitamenter til at dæmme op for systemiske risici.Baggrunden for drøftelserne var en overordnet meddelelse fra Kommissionen af26. maj 2010. Kommissionen støtter opbygningen af afviklingsfonde, der finansie-res af finansielle institutioner i kraft af en afgift, og forud for at en evt. krise opstår(ex ante finansiering). Kommissionen har ikke stillet forslag om en konkret model,men ventes at fremlægge en mere konkret meddelelse i løbet af oktober forud forDER mhp. at fremlægge egentlige forslag i 2011. Sideløbende hermed har en em-bedsmandsgruppe arbejdet videre med overvejelser om bankskatter og har udar-bejdet en foreløbig rapport om sagen. Flere medlemslande har allerede indførteller er i færd med at indføre bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde ellerlignende men med meget forskellig indretning.Sagen har været drøftet på ECOFIN d. 7. september, og Kommissionen har i denforbindelse (og på baggrund af den store variation i de enkelte landes ordningerog planer) opfordret til øget koordination for at understøtte lige konkurrencevil-kår og undgå dobbeltbeskatning, ligesom Kommissionen konkret anbefaler, at enskattebase tager udgangspunkt i bankernes passiver ekskl. forsikrede indskud ogegenkapital. ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte en kort rapportom sagen som bidrag til Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010.Indhold

ner mellem landene mht. de konkrete modeller på flere områder, herunder vedr.bl.a. skattebase (og rate), geografisk afgrænsning (dvs. om landene beskatter dat-terselskaber og filialer i hhv. indland og udland) og om der oprettes en egentligfond med dertil hørende afviklingsmyndigheder, eller om indtægterne indføres idet generelle offentlige budget.Rapporten understreger på den baggrund, at der aktuelt er stort behov for koor-dinering for at understøtte lige konkurrencevilkår og for at undgå dobbeltbeskat-ning. Sidstnævnte er aktuelt, idet f.eks. UK valgt at beskatte både moderselskaber,datterselskaber/filialer i UK samt datterselskaber/filialer af britiske banker i andrelande. Frankrig lægger op til at beskatte moderselskaber, datterselskaber i Frankrigsamt datterselskaber/filialer af franske banker i andre lande. Konsekvensen af denukoordinerede tilgang er, at f.eks. en fransk filial i UK, vil skulle betale afgift bådetil Frankrig og til UK, mens en fransk filial i Sverige kun skal betale afgift i Frank-rig. Problemet er tilsyneladende løst ved en bilateral aftale mellem UK og Frank-rig, men ulempen er, at der potentielt skal indgås mange sådanne aftaler, hvilketvil være administrativt tungt. Andre lande, f.eks. Sverige og Tyskland, har valgt atlade beskatningen være bestemt af tilsynsansvaret, hvorved dobbeltbeskatnings-problemet kan undgås.Rapporten lægger også vægt på, at der på mellemlang sigt bør fokuseres på merekonkrete overvejelser om, hvorledes et troværdigt afviklingsregime, som er formå-let med bankafgifterne, indrettes. Kommissionen lagde i sin meddelelse i foråretop til at midlerne kun skulle bruges til egentlig afvikling, dvs.efterdet er konstate-ret, at en bank ikke er levedygtig. Embedsmandsarbejdsgruppen har imidlertid lagtop til, at det også bør overvejes nærmere om der vil kunne være situationer, hvorman skal kunne bruge midlerne i forbindelse med tidlig indgriben. F.eks. såledesat de kritiske elementer af en nødlidende bank videreføres, og at midlerne vil kun-ne bruges hertil i det omfang, der ikke kan skaffes tilstrækkelige ressourcer ved atinddrage aktionærernes aktiekapital og de uforsikrede indskyderes tilgodehaven-der. Tidlig indgriben kan medvirke til at reducere de samfundsmæssige omkost-ninger betragteligt, især ved store, systemisk vigtige institutioner.Rapporten lægger endelig vægt på, at bankafgifter på længere sigt indgår i samletsystem af aftaler og regler om krisehåndtering og afvikling, i forhold til statsstøtte-regler, indskydergarantiordninger mv. Der er allerede forud for drøftelserne afbankafgifter iværksat et arbejde med sådanne rammer, hvor Kommissionen plan-lægger at fremlægge yderligere overvejelser og udspil i efteråret 2010 og foråret2011.I det videre arbejde med spørgsmålet om bankafgifter vil der derudover skulletages stilling til følgende spørgsmål, som imidlertid ikke ventes behandlet i ECO-FIN’s rapport til DER.Offentligt budget eller separat fond: Kommissionen foretrækker at skabeegentlige uafhængige fonde for at undgå mulige procykliske effekter som følge

af, at medlemslandene ellers vil skulle trække ressourcer ud af de offentligebudgetter på et tidspunkt, hvor disse også potentielt vil være under pres, somdet er set i den aktuelle situation. Andre finder det mere hensigtsmæssigt atindtægterne indgår på de offentlige budgetter, eventuelt på en særskilt konto,og der henvises til, at det ikke vil være et problem at finansiere omkostningerved finansielle kriser, hvis finanspolitikken i øvrigt er holdbar og troværdig.Nationale fonde, netværk af fonde eller en europæisk fond: Kommissionenønsker på lang sigt en fælles europæisk fond, der er øremærket finansielle kri-ser, men foreslår for nu nationale fonde i form af et ”netværk af fonde”. Dethar ikke været tydeliggjort hvad der forstås med netværket.Ex ante eller ex post finansiering: Kommissionen finder, at passende finansie-ring skal sikres før en aktuel krise, såkaldt ex ante finansiering. Da det ikke vilvære muligt at kende behovet for finansiering på forhånd, kan der imidlertidfortsat være brug for også ex post finansiering. I den forbindelse er det ogsårelevant at overveje størrelsen på fonden. Nogle finder, at fondene fremoverskal træde i stedet for offentlige penge, men hvis bruttoudgifterne ved dennuværende krise skulle have været dækket, skulle fondene have været i størrel-sesordenen 15-20 pct. af BNP. Dette er ikke hensigtsmæssigt. En anden mu-lighed er at sigte efter, at sektoren mindst betaler nettoomkostningerne ved in-terventioner. Disse omkostninger kan imidlertid først endeligt opgøres på etrelativt sent tidspunkt (efter salg af opkøbte statslige aktiver, ophør af garanti-er mv.), hvorfor der alligevel kan være brug for offentlig ”mellemfinansie-ring”.

Loven indebærer, at tab i et nødlidende institut under afvikling som udgangspunktdækkes af aktionærer m.v. og ikke-forsikrede indskydere1. Hvis der opstår yderli-gere tab under afviklingen, er resten af sektoren, gennem den nyoprettede afvik-lingsafdeling under Indskydergarantifonden, forpligtiget til at dække tab via inde-ståelser på i første omgang 3,2 mia.kr. Ved behov for yderligere finansiering vilder kunne optages lån i markedet ultimativt på baggrund af en statsgaranti, og expost vil eventuelle tab over tid blive finansieret af sektoren.Finansieringen af den nyoprettede afviklingsafdeling er en spejling af den gælden-de finansiering af Indskydergarantifonden. Der er i bemærkningerne til loven gjortopmærksom på, at finansieringen alene er en midlertidig finansiering, eftersomKommissionen i relation til arbejdet med revision af Indskydergarantidirektivetarbejder på en harmonisering af finansieringen.Statsfinansielle konsekvenser

Regeringen arbejder for, at den finansielle sektor skal bære nettoomkostningerneved finansielle kriser. Den finansielle sektor i Danmark har som led i bankpakkenfra 2008 og kreditpakken fra 2009 bidraget væsentligt til dækning af offentligeudgifter og risici forbundet med den finansielle krise, og dette princip er ligeledesgældende for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner efter 30. september2010, jf. lovrevisionen vedtaget 1. juni 2010.Regeringen finder, at det bør undersøges nærmere, om finansieringen af afvik-lingsfonde kan være risikobaseret, således at der tages højde for det enkelte insti-tuts potentielle systemiske virkning på den finansielle stabilitet.Regeringen finder, at en afviklingsfond skal indrettes, således at virksomhedernesledelse, aktionærer og usikrede kreditorer m.v. bærer deres del af risikoen, såledesat etableringen af en afviklingsfond ikke i sig selv tilskynder til overdreven risiko-tagning.Regeringen vil arbejde for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af landenesordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt. fællesEU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommende EUinitiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordele ogulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for, hvornår en afviklingsfond kantræde til med finansiering, herunder f.eks. at mulighederne for private overtagelservurderes at være udtømte.Regeringen lægger vægt på styrket regulering i form af styrkede kapitalkrav, regn-skabsstandarder mv., der sigter på at øge bæredygtigheden for de finansielle insti-tutioner i dårlige tider, og dermed at mindske behovet for fremtidige afviklingerog interventioner. En afviklingsfond bør være et supplement til denne nye regule-ring. Samspillet mellem en styrket regulering og etablering af afviklingsfonde børovervejes nøje.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til den forventede ECOFIN-rapport. En række landehar eller er i færd med at øge beskatningen af den finansielle sektor. Det gælderUK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Ungarn og Belgien. Det kan imidlertid konstate-res, at der er betydelige variationer mellem de forskellige landes ordninger, og detventes derfor ikke muligt at opnå enighed om én europæisk model for alle lande.

Det belgiske formandskab har lagt op til en fortsat drøftelse i ECOFIN af mulig-hederne for indførelsen af en skat på finansielle transaktioner (en variation af densåkaldte Tobin-skat) evt. sammen med en drøftelse af andre former for beskatningaf den finansielle sektor. Der er i nogle EU-lande en interesse for en finansieltransaktionsskat, bl.a. afspejlet i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i decem-ber 2009 og juni 2010, hvor det bl.a. fremgår, at en global finansiel transaktions-skat skal undersøges og udvikles videre.Kommissionen har den 7. oktober offentliggjort en meddelelse om beskatning afden finansielle sektor, som må ventes at indgå i drøftelsen på det kommendeECOFIN. Kommissionen udtaler støtte til en øget beskatning af den finansiellesektor og indeholder overordnede vurderinger i relation til dels skatter på finan-sielle transaktioner og dels skatter på finansiel aktivitet (lønsumsafgifter og lignen-de). Kommissionen finder overordnet, at der på EU-niveau er størst potentiale forskatter på finansiel aktivitet.Drøftelsen af finansielle transaktionsskatter på det kommende møde ventes atafspejle drøftelsen på ECOFIN den 7. september 2010, hvor der ikke var enighedom sagen. Der ventes således heller ikke på det kommende møde at kunne skabesenighed om en finansiel transaktionsskat, eller blive truffet beslutninger om kon-krete elementer af en sådan skat. Der ventes på den baggrund lagt op til, at ECO-FIN informerer Det Europæiske Råd om, at ECOFIN vil vende tilbage til sagenigen i foråret 2011 på baggrund af yderligere input fra bl.a. Kommissionen ogEU’s arbejdsgruppe om skattepolitik (”Taxation Policy Group”).For så vidt angår fonde til bankafvikling finansieret af afgifter på finansielle virk-somheder, henvises til separat dagsordenspunkt.Indhold

Tanken med en finansiel transaktionsskat skulle bl.a. være at begrænse uønsketeller ”overdreven” spekulation, og dermed bidrage til finansiel stabilitet, og atopnå finansiering til specifikke (internationale) formål. Det er imidlertid ikke ipraksis muligt at definere og identificere hvilke finansielle transaktioner, der er”spekulative” frem for ”ikke-spekulative”, eller som i øvrigt umiddelbart kan sigesat være samfundsøkonomisk uønskede. Det er heller ikke muligt at definere,hvornår finansielle transaktioner antager et ”overdrevent” omfang og hvad detrette omfang i givet fald skal være. Hvis en skat på finansielle transaktioner kanhåndhæves, vil den derfor komme til at omfatte alle transaktioner, herunder ogsåtransaktioner med positive samfundsøkonomiske effekter foretaget af ikke-finansielle virksomheder og borgere f.eks. som led i at spare op, rejse kapital, vær-ne mod risici, eksportere m.v.Selv små transaktionsskatter vil kunne nedsætte omsætning, effektivitet og likvidi-tet på de finansielle markeder. I sidste ende vil det øge omkostningerne for virk-somheder og forbrugere i de lande, der håndhæver skatten, herunder især påvirkevirksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og afdække risici negativt. Dermedrisikerer en finansiel transaktionsskat reelt at føre til mindre velfærd og størreustabilitet på de finansielle markeder. Hvis f.eks. skattebasen er valutahandel, vilskatten i sidste ende øge omkostninger for international handel og vil ramme for-brugere, virksomheder og lande, der er særligt afhængige af at udveksle varer ogtjenesteydelser på det internationale marked. Det gælder små, åbne økonomiersom Danmark, men også udviklingslande. Hvis basen er mere bredt defineret somfinansielle transaktioner, vil det især ramme virksomheders finansiering og risiko-afdækning, herunder ikke-finansielle virksomheder. Desuden kan en bredt define-ret skattebase være vanskelig at implementere på grund af visse finansielle aktiverskarakteristika.Kommissionen har den 7. oktober offentliggjort en meddelelse om beskatning afden finansielle sektor.I forhold til skatter på finansielle transaktioner udtaler Kommissionen overordnetprincipiel støtte til englobalfinansiel transaktionsskat for at øge den finansiellesektors bidrag til de offentlige finanser og skaffe finansiering til at opfylde interna-tionale forpligtelser vedr. især klima og udviklingsbistand. Kommissionens med-delelse oplister dog en række af ovennævnte ulemper som konkrete udfordringerved udformningen heraf, herunder de negative effekter på markedernes effektivi-tet og finansiel stabilitet. Kommissionen lægger især vægt på, at en finansiel trans-aktionsskat som følge af den høje mobilitet af finansielle transaktioner bør opkræ-ves i alle finansielle centre både inden for og uden for EU for at undgå risikoenfor omgåelse ved at transaktionerne flyttes til skattely, hvor skatten ikke håndhæ-ves. Kommissionen påpeger desuden, at provenuet ved en finansiel transaktions-skat sandsynligvis vil være koncentreret i de relativt få finansielle centre, hvor enstor del af transaktionerne finder sted. Kommissionen anfører, at man kunneoverveje at indføre en finansiel transaktionsskat alene i EU, men Kommissionenunderstreger i den forbindelse de risici, der vil være forbundet hermed. Kommis-

sionen erklærer sig interesseret i at arbejde for en finansiel transaktionsskat påglobalt niveau, særligt i G20.Også IMF har – i en rapport til G20 i juni 2010 – foretaget en vurdering af finan-sielle transaktionsskatter. IMF finder detikkehensigtsmæssigt med en finansieltransaktionsskat med tilsvarende begrundelser som nævnt ovenfor. IMF nævnerendvidere, at en skat på finansielle transaktioner alt andet lige vil give incitamentertil større koncentration på de finansielle markeder, hvilket er i modsætning til detaktuelle arbejde med finansiel regulering i øvrigt, hvor man tværtimod søger atreducere koncentrationen på de finansielle markeder af hensyn til finansiel stabili-tet. En finansiel transaktionsskat kan have en sådan effekt fordi en sådan skat vilkumulere med antallet af transaktioner, således at en konkret finansiel tjeneste-ydelse vil fordyres, jo flere transaktioner, der kræves for at producere den. Såledeskan en sådan skat give de finansielle virksomheder incitamenter til at flytte såmange transaktionsled som muligt fra markedet - hvor transaktionen beskattes - tilinternt i en virksomhed, hvor transaktionen ikke beskattes.Det bemærkes endeligt, at Den Europæiske Centralbank (ECB) bl.a. i forbindelsemed drøftelserne på ECOFIN den 7. september 2010 har udtrykt stærk skepsisover for en finansiel transaktionsskat og vurderer, at en evt. ensidig indførelseheraf i EU vil være skadelig for de finansielle markeder i EU.Skat på finansiel aktivitet (lønsumsafgifter o.l.)

Som en anden mulig form for beskatning af den finansielle sektor anbefalerKommissionen i sin meddelelse af 7. oktober 2010, at man indenfor EU arbejdervidere med en såkaldt finansiel aktivitetsskat (også omtalt som en ”FAT” – Finan-cial Activities Tax). Der er tale om en skat på en base, der søger at afspejlemervær-dieni den finansielle sektor i stedet for en skat på de enkeltetransaktioner,og efter-som den ikke påvirker priserne på den enkelte finansielle transaktion, vil den der-for heller ikke have samme ulemper for markedets effektivitet som en finansieltransaktionsskat. En aktivitetsskat kan på grund af sit fokus på merværdien ogsåses som en slags ”erstatnings-moms”, idet der af tekniske grunde ikke kan opkræ-ves normal moms på finansielle tjenesteydelser. En sådan aktivitetsskat kan der-med bidrage til at mindske den positive særbehandling af den finansielle sektor,som aktuelt er indbygget i en række EU-landes moms-systemer.I Kommissionens meddelelse ses på en aktivitetsskat, der opkræves på summen aflønsum og overskud, men også andre modeller nævnes. En sådan aktivitetsskatsvarer i store træk til den allerede eksisterende danske lønsumsafgift på den finan-sielle sektor, som imidlertid kun har lønsummen (og ikke overskud) som bereg-ningsgrundlag. Også Frankrig og Italien opererer allerede med variationer af så-danne aktivitetsskatter.Kommissionen finder overordnet, at der på EU-niveau erstørst potentiale for skatter på finansiel aktivitet. IMF fremhævede ligeledes i sinrapport til G20, at en sådan finansiel aktivitetsskat vil være et langt bedre instru-ment end en finansiel transaktionsskat i forhold til at skabe et givent skatteprove-nu.

Foreløbig dansk holdningRegeringen finder at der er en række væsentlige problemer med at indføre en skatpå finansielle transaktioner (Tobin-skatter o.l.), i lighed med de problemer, sompåpeges af IMF, og de udfordringer, som også Kommissionen fremfører. En skatvil ikke kun ramme finansielle virksomheder, men vil bredt ramme alle aktørersbrug af de finansielle markeder, og selv en lille skat på finansielle transaktioner kansåledes nedsætte volumen og likviditet på de finansielle markeder til skade forvirksomheder, borgere, investorer o.l. En finansiel transaktionsskat synes dermedheller ikke at være det rette instrument til at påvirke adfærden i den finansiellesektor og øge finansiel stabilitet, hvilket i stedet bør adresseres gennem de aktuelleinitiativer vedr. styrket finansiel regulering – et arbejde regeringen i øvrigt genereltstøtter.Desuden vil det – som også Kommissionen peger på – være svært at undgå, at enfinansiel transaktionsskat medfører, at finansielle transaktioner flytter til lande,som ikke gennemfører og håndhæver skatten, med mindre der er tale om en glo-

bal aftale, der omfatter alle verdens lande - herunder også skattely - og en globalskat omfattende alle verdens lande virker aktuelt urealistisk.Regeringen finder det desuden generelt ikke hensigtsmæssigt at øremærke konkre-te skatter til konkrete udgiftsformål, som det foreslås med en finansiel transakti-onsskat. Prioriteringen af et konkret udgiftsområde bør således generelt ske uaf-hængigt af det konkrete provenu ved udvalgte skatteinstrumenter, ligesom mangenerelt ikke bør vælge specifikke skatteinstrumenter ud fra konkrete udgiftsmæs-sige prioriteringer.Med mindre der kan findes en holdbar løsning på ovennævnte problemer, er rege-ringen på den baggrund skeptisk over for en skat på finansielle transaktioner (To-bin-skatter o.l.). Regeringen er dog indforstået med, at sagen undersøges nærmere.Regeringen finder, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finansiellesektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennem f.eks.en beskatning baseret på den samlede lønsum o.l. i den finansielle sektor (i stilmed den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor), som også IMF ogKommissionen foreslår. Regeringen kan generelt støtte overvejelser om at indføreen sådan skat svarende til den danske lønsumsafgift også i de øvrige EU-lande.Dette vil alt andet lige desuden gøre konkurrencen mellem banker i Danmark ogandre EU-lande mere lige.Andre landes holdningDer er i nogle EU-lande en interesse for at arbejde videre med spørgsmålet om atindføre en finansiel transaktionsskat, mens et større antal lande er skeptiske. Lan-depositionerne vedr. en finansiel aktivitetsskat kendes ikke nærmere.