SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 78: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven (Tilpasning til det digitale tinglysningssystem m.v., forenklede regler for beregning og overførsel af afgift, godtgørelse af afgift i forbindelse med nedsat ejendomsværdi og fritagelse for afgift for registrering af fly i forbindelse med udlejning)

§1I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.(tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret ved §10 i lov nr. 577 af 6. juni 2007 og § 94 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretagesfølgende ændringer:1.§ 2, stk. 2ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Er det beløb, der skal betales afgift af, angivet i fremmed valuta, herunder euro, skal derved omregning til danske kroner enten anvendes en dagskurs på valutaen indenfor de sidste 14dage forud for anmeldelsestidspunktet eller den toldkurs, der er gældende for den periode, hvoranmeldelsen finder sted. Ved tinglysning af pant i fast ejendom, som er helt eller delvist fritagetfor afgift efter lovens § 5, stk. 2, eller § 5 a, kan dog anvendes den dagskurs på valutaen, som erlagt til grund på det tidspunkt, hvor lånet udmåles. Dokumentation for den anvendte dagskurs skalkunne fremlægges på told- og skatteforvaltningens anmodning.”2.I§ 3, stk. 1, 1. pkt.,udgår ”nominelle”.3.I§ 3, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”henregnes kontante beløb og”: ”kontantværdien af”.4.I§ 3, stk. 1, sidste pkt.,ændres ”nominelle” til: ”kontante”.5.I§ 5, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”med tilsvarende pant” til: ”sikret ved tilsvarende pant eller vedejerpantebrev”.6.I§ 5, stk. 2, 5. pkt.,indsættes efter ”pant i samme ejendom”: ”, når ændringer i den pantsatteejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse med udstykning”7.I§ 5, stk. 2,indsættes efter 6. pkt.:”Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af reglen i 1. pkt., at det eksisterende pantebrever tinglyst før den 1. juli 2007.”8.I§ 5indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Såfremt et tinglyst ejerpantebrev afløses ved tinglysning af et nyt lån i

-2-realkreditinstitutter eller et nyt lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år oghøjst 30 år, der ikke er ejerpantebrev eller skadesløsbrev, medregnes den del af det nye lån, somanvendes til afløsning af ejerpantebrevet, ikke til afgiftsgrundlaget. Kravet om en oprindeligløbetid på mindst 10 år og højst 30 år gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieretved udstedelse af særligt dækkede obligationer. Ved en sådan afløsning af et ejerpantebrev skalder tillige betales afgift efter § 7.Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.9.I§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”tilsvarende pantebrev”: ”eller et ejerpantebrev”.10.I§ 5 aindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Er det tidligere pant et ejerpantebrev, udløser anvendelsen af stk. 1 en yderligere afgiftpå 1.400 kr.”Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.11.I§ 5 a, stk. 3, 3. pkt.,der bliver stk. 4, 3. pkt., indsættes efter ”som det gamle pantebrev”: ”,når ændringer i den pantsatte ejendom sker ved pantebrevspåtegning i forbindelse medudstykning”12.§ 5 a, stk. 5,der bliver stk. 6, affattes således:”Stk. 6.Såfremt det pantsikrede beløb på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, jf. stk. 1, ermindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlagfor afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pantebrev med pant i sammeejendom. Det er en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Detubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag skal fremgå af et særligt afgiftspantebrev, hvor hovedstolensvarer til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet kan oprettes som nytpantebrev eller ved indfriet tinglyst pantebrev. Afgiftspantebrevet er ikke et pantebrev og kan ikkeomdannes til et sådant. Afgiftspantebrevet skal være påført en erklæring om, at det alene indestårmed henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Tinglysning af påtegning på et afgiftspantebrev erafgiftsfri. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for benyttelse af et afgiftspantebrev.”13.I§ 8, stk. 1,indsættes som nr.10 og 11:”10) Påtegning med henblik på rådighedsbegrænsning over pantebreve tilhørende umyndige.11) En hidtidig respektpåtegning på et pantebrev tinglyst før den 8. september 2009, nårdenne påtegning er bortfaldet ved digitaliseringen af pantebrevet. ”14.I§ 8, stk. 2,indsættes efter ” nr. 3,”: ”10 og 11,”15.Efter § 8 indsættes i kapitel 2:”§9.Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker samtidig, som led i en samletpantsætning, et samlet ejerskifte eller en samlet servitut, og som bygger på et retsforholdmellem samme parter, betales ud over den variable afgift i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1, alene énafgift på 1.400 kr.Stk. 2.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsenfor afgiftsfrihed i stk. 1 er opfyldt”16.I§ 13indsættes somstk. 2:

-3-”Stk. 2.Er der betalt afgift efter stk. 1, og slettes et luftfartøj herefter fra Nationalitetsregisteretsom følge af udlejning til tredjemand, er genregistrering efter lejeforholdets ophør afgiftsfri, nårdenne sker senest 9 måneder efter sletningen og på samme vilkår som den oprindeligeregistrering.”17.Efter § 21 indsættes i kapitel 5:”§ 22.Afgift ved tinglysning eller registrering efter denne lov som er indbetalt ved en fejl,fordi samme dokument fejlagtigt er anmeldt flere gange, tilbagebetales efter anmodning. § 23,stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.18.I§ 23indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk. 2.Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senestoffentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følgeaf klage, godtgøres den for meget betalte afgift. Det er en betingelse for godtgørelse, atejendomsværdien er påklaget inden tinglysningen.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.§2Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Tilpasning til det digitale tinglysningssystem3.1.1. Gældende ret3.1.2. Forslagets baggrund3.1.3. Forslagets indhold3.2. Tilbagebetaling af afgift ved fejlrettelse3.2.1. Gældende ret3.2.2. Forslagets baggrund3.2.3. Forslagets indhold3.3. Afgiftsfritagelse for visse typer af tinglysninger, der var afgiftsfri før den 8. september20093.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets baggrund3.3.3. Forslagets indhold3.4. Forenklet beregningsmetode ved overførsel af afgift3.4.1. Gældende ret3.4.2. Forslagets baggrund3.4.3 Forslagets indhold3.5. Overførsel af afgift fra ejerpantebreve til realkreditpantebreve ogpengeinstitutpantebreve.3.5.1. Gældende ret3.5.2. Forslagets baggrund3.5.3. Forslagets indhold3.6. Fjernelse af 1-årskravet for overførsel af afgift ved matrikulære ændringer i form afarealoverførsel eller sammenlægning af fast ejendom3.6.1. Gældende ret3.6.2. Forslagets baggrund3.6.3. Forslagets indhold3.7. Godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med nedsat ejendomsværdi3.7.1. Gældende ret

-5-3.7.2. Forslagets baggrund3.7.3. Forslagets indhold3.8. Fritagelse for afgift for registrering af fly i forbindelse med udlejning3.8.1. Gældende ret3.8.2. Forslagets baggrund3.8.3. Forslagets indhold4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema1. IndledningMed dette lovforslag foreslås en række tilpasninger af tinglysningsafgiftsloven som følge afindførelsen af digital tinglysning. I samme forbindelse forslås der mulighed for attilbagebetale afgift eller fritage for afgift, hvis et dokument tinglyses ved en fejl, eller i vissetilfælde, hvor ekspeditionen var afgiftsfri, inden den digitale tinglysning blev iværksat.Endvidere forslås der en forenklet beregningsmetode, når der overføres afgift fra et tidligerepantebrev til fradrag i beregningsgrundlaget for et nyt realkreditpantebrev m.v. Det foreslås, atder skabes mulighed for at overføre afgift direkte fra et ejerpantebrev til et nytrealkreditpantebrev m.v. Og det foreslås, at kravet om, at det gamle og de nye pantebreve skalhave pant i samme ejendom i mindst 1 år, ikke skal gælde for matrikulære ændringer vedarealoverførsel og sammenlægning af fast ejendom.Endelig foreslås reglerne om afgift ved registrering af fly ændret i visse udlejningssituationer,og det foreslås, at der skabes mulighed for godtgørelse af tinglysningsafgift for boligejere,hvis der sker nedsættelse af ejendomsværdien som følge af en klage overejendomsvurderingen.2. Lovforslagets formål og baggrundFra 8. september 2009 er der indført digital tinglysning (det digitale tinglysningssystem) iDanmark. Det er nu muligt at anmelde rettigheder over fast ejendom m.v. til tinglysning via

-6-digital kommunikation.Indførelse af digital tinglysning giver på sigt mulighed for et mere effektivttinglysningssystem, og tinglysningens brugere, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter,advokater, ejendomsmæglere og landinspektører, vil i de fleste sager opnå en mere enkelsagsbehandling og registrering af rettigheder. De papirdokumenter, der tidligere er anvendtsom grundlag for tinglysning, erstattes af digitale dokumenter. Der er etableret ettinglysningssystem, der er lettere tilgængeligt, og systemet giver således grundlag for, at detpå sigt bliver enklere og billigere at købe, sælge og eje fast ejendom, samtidig med at deadministrative byrder for erhvervslivet reduceres.I første omgang var det kun fast ejendom, der kunne tinglyses digitalt. Fra november 2010 errettigheder i Bilbogen overgået til digitalisering. Senere følger også Person- ogAndelsboligbogen samt Skibs- og Luftfartøjsregisteret.Formålet med dette lovforslag er bl.a. at foretage en række tekniske tilpasninger aftinglysningsafgiftsloven, så lovteksten stemmer overens med de nye principper ogfunktionaliteter i det digitale tinglysningssystem.Et andet væsentligt formål med lovforslaget er at gennemføre visse forenklinger af loven. Denfinansielle sektor har peget på nogle uhensigtsmæssigheder og områder, hvor der kangennemføres forenklinger. På den baggrund lægges der i forslaget op til at kunne fritage forafgift i visse situationer og forenkle reglerne for beregning og overførsel af afgift vedlåneomlægning.Det har således vist sig, at visse ekspeditioner, som ikke tidligere udløste afgift eller krævedetinglysning, efter indførelsen af den digitale tinglysning nu udløser afgift. Efter forslagetlægges der op til, at disse ekspeditioner fritages for afgift. Desuden er der i dag ikke hjemmeltil at tilbagebetale afgift, hvis et dokument tinglyses ved en fejl. Ifølge forslaget indføres dermulighed for, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning kan tilbagebetale den for megetbetalte tinglysningsafgift, hvis tinglysning er sket ved en fejl.Ved tinglysning af et nyt realkreditpantebrev m.v., f.eks. ved konvertering af lån i en fastejendom, skal der efter tinglysningsafgiftsloven ikke betales fuld afgift, hvis pantebrevetafløser et tidligere pantebrev i samme ejendom. Man kalder det at overføre afgift fra dettidligere pantebrev. Hvis det tidligere pantebrev er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, er derimidlertid mulighed for at vælge mellem flere beregningsmetoder, når afgiften overføres tildet nye pantebrev. Disse regler opleves af den finansielle branche som unødigt kompliceredeog er kun af marginal afgiftsmæssig betydning. Efter forslaget lægges der op til, at derfremover kun kan anvendes én metode.I dag kan man ikke overføre afgift direkte fra et ejerpantebrev til et nyt realkreditpantebrevm.v. Ejerpantebrevet skal i så fald først omdannes til et såkaldt pengeinstitutpantebrev, indenafgiften kan overføres til det nye pantebrev. Hvis forslaget gennemføres, bliver det muligt atoverføre afgift direkte fra et ejerpantebrev til et nyt realkreditpantebrev m.v.

-7-Hvis man ønsker at overføre afgift fra ét pantebrev til flere nye pantebreve i forbindelse meden matrikulær ændring, kræves det, at det gamle og det nye pantebrev har pant i sammeejendom i mindst 1 år. Det har vist sig, at navnlig sammenlægninger og arealoverførslervedrørende landbrugsejendomme forsinkes unødigt på grund af reglen om, at pantebreveneskal have pant i samme ejendom i 1 år. Derfor forslås det, at reglen kun skal gælde vedudstykninger.Forslaget tilretter endvidere reglerne for afgift af registrering af fly, således at det fremover vilvære muligt for flyselskaber at udleje deres fly i op til 9 måneder ad gangen, uden at dettemedfører fornyet betaling af afgift, når lejeforholdet ophører.Herudover foreslås reglerne tilpasset, så det fremover vil være muligt for boligejere at opnågodtgørelse af tinglysningsafgift, hvis ejendomsværdien på deres bolig nedsættes som følge afen klage, dog på betingelse af at ejendomsværdien er påklaget inden tinglysningen.Endelig foreslås en justering af reglerne i loven vedrørende omregning af afgiftspligtige beløbi fremmed valuta.3. Forslagets enkelte elementer3.1. Tilpasning til det digitale tinglysningssystem3.1.1. Gældende retNår der tinglyses ejerskifte af fast ejendom, skal tinglysningsafgiften efter gældende reglerberegnes af ejerskiftesummen (afgiftsgrundlaget) som det samledenominellevederlag. Detbetyder, at der ikke er adgang til at foretage fradrag i ejerskiftesummen for eventuelle kurstabpå lån, når køber overtager tinglyst gæld i ejendommen.Det følger endvidere af den gældende lov, at et såkaldt ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlagkan påføres et pantebrev, hvorefter afgiftsfritagelsesgrundlaget kan udnyttes til at fånedsættelse af afgiften ved senere tinglysninger af pant i samme ejendom. Et ubenyttetafgiftsfritagelsesgrundlag opstår i situationer, hvor en låntager ikke - eller ikke fuldt ud - harudnyttet det lånebeløb, som efter loven kan give afgiftsfrihed i forbindelse med omlægning afvisse lån i ejendommen. Når afgiftsfritagelsesgrundlaget senere udnyttes, skal det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag, der tidligere er påført pantebrevet, tillige nedskrives med detanvendte beløb.3.1.2. Forslagets baggrundVed gennemførelsen af en ejendomshandel vil der normalt af købsaftale/slutseddel fremgå enkontant købesum for den faste ejendom. Dennominellekøbesum, som efter de gældendebestemmelser skal anvendes ved afgiftsberegningen, nødvendiggør i en række tilfælde, at denkontante købesum, som er beregnet, skal korrigeres for kurstab m.v. Dette forekommer ikkehensigtsmæssigt, da reguleringen fra kontant købesum til nominel købesum i praksis ikkemedfører nævneværdige ændringer i det samlede afgiftsgrundlag.Det digitale tinglysningssystem er af samme årsag også systemteknisk indrettet sådan, atafgiftsberegningen tager udgangspunkt i denkontantekøbesum, som denne fremgår af

-8-slutseddelen/købsaftale.Før det digitale tinglysningssystem blev sat i drift, kunne man endvidere påføre et ubenyttetafgiftsfritagelsesgrundlag på et ”papirpantebrev”. Dette er ikke længere muligt efterovergangen til det digitale tinglysningssystem. Der er derfor behov for en lovgivningsmæssigtilpasning, således at det som hidtil er muligt at bevare et afgiftsfritagelsesgrundlag til brug forsenere tinglysninger.3.1.3. Forslagets indholdDet foreslås derfor at tilrette bestemmelsen om opgørelse af afgiftsgrundlaget således, at dernu tages udgangspunkt i denkontantekøbesum, hvilket stemmer overens med princippet i detdigitale tinglysningssystem.Endvidere foreslås det at introducere det såkaldteafgiftspantebrev.Afgiftspantebrevet, derikke er et egentligt pantebrev, men blot et opbevaringssted for uudnyttet afgift, oprettes entensom et selvstændigt afgiftspantebrev eller ved at ”omdøbe” et allerede indfriet tinglystpantebrev til afgiftspantebrev. Afgiftspantebrevet skal fremover indeholde det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag, som tidligere fremgik direkte af det papirbaserede pantebrev.Hovedstolen i afgiftspantebrevet kommer altid til at svare til det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet skal påtegnes om, at det alene indestår medhenblik på overførsel af tinglysningsafgift. Samtidig markeres pantebrevet i tingbogen som etafgiftspantebrev.Da afgiftspantebrevet er en nyskabelse, som erstatter en disposition, som tidligere varafgiftsfri, foreslås det, at tinglysning af påtegning på afgiftspantebrevet gøres afgiftsfri. Efterde almindelige bestemmelser udløser tinglysning af en påtegning 1.400 kr. i afgift.3.2. Tilbagebetaling af afgift ved fejlrettelse3.2.1. Gældende retDer findes ikke i dag mulighed i loven for at tilbagebetale afgift, hvis et dokument tinglysesved en fejl. Loven indeholdt tidligere en bestemmelse, der gav mulighed for at få godtgjortafgiften, hvis en anmodning om tinglysning blev trukket tilbage, dog påløb der i nogle tilfældeen udgift på 1.400 kr. (den faste afgift), som ikke kunne tilbagebetales. Der findes i lovenmulighed for i en række situationer at få godtgørelse af afgiften, bortset fra den faste afgift på1.400 kr., f.eks. hvis et betinget skøde aflyses. I praksis har man ved fejlagtig tinglysning afpantebreve anvendt en regel om godtgørelse af afgift ved aflysning af ubenyttede pantebreve.Denne mulighed gælder dog ikke ejerpantebreve. Endvidere medfører reglen, at man ikke kanfå godtgjort den faste afgift på 1.400 kr., men kun den variable afgift (som for pantebreveudgør 1,5 procent af det pantsikrede beløb).Landsskatteretten har i en kendelse af 26. august 2010, journal nr. 10-01073, taget stilling tilet konkret tilfælde, hvor et pengeinstitut havde foretaget elektronisk tinglysning, og hvor derhavde været systemnedbrud. Derved var der fejlagtigt foretaget to identiske tinglysninger afsamme pantebrev, umiddelbart efter hinanden. Der var således sket en dobbelt oprettelse afsamme pantebrev i det digitale tinglysningssystem. Landsskatteretten fandt, at der ikke skullebetales nogen afgift af den sidste af de to tinglysninger. Dette blev af Landsskatteretten

-9-begrundet med de faktiske forhold, herunder at der var tale om en åbenbar teknisk fejl, attinglysningen savnede retlig mening, da den første tinglysning havde givet den ønskederetsvirkning, og at den næste tinglysning derfor ikke var ønsket af anmelderen. Der blevvidere lagt vægt på, at der var sket aflysning kort tid efter.3.2.2. Forslagets baggrundMed det digitale tinglysningssystem har det vist sig i praksis, at der på grund af anvendelsenaf elektroniske systemer er en øget risiko for, at tinglysninger oprettes dobbelt, f.eks. vedteknisk systemnedbrud. Som følge af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten ses der atvære behov for en objektiv lovbestemmelse, der giver mulighed for godtgørelse af afgift isituationer, hvor dokumenter ved en fejl oprettes flere gange i det digitale tinglysningssystem,og fejlen herefter rettes ved, at det fejlagtigt tinglyste aflyses.3.2.3. Forslagets indholdForslaget giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, når der fejlagtigt er sket tinglysningaf identiske forhold to eller flere gange efter hinanden. Fejlen skal være rettet ved at dettinglyste aflyses. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har efter bestemmelsenkrav på at få tilbagebetalt den tinglysningsafgift, der er betalt for meget. Da SKAT ikkegennemgår alle tinglysninger, kan beløbet imidlertid ikke tilbagebetales automatisk, men detvil være nødvendigt at anmode om tilbagebetaling. Det foreslås, at anmodningen omtilbagebetaling skal indsendes gennem Tinglysningsretten, som bl.a. anfører størrelsen af detmodtagne afgiftsbeløb og attesterer, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal som udgangspunkttilbagebetale beløbet senest 14 dage herefter.3.3. Afgiftsfritagelse for visse typer af tinglysninger, der var afgiftsfri før den 8. september20093.3.1 Gældende retAnvendelsen af det digitale tinglysningssystem blev påbegyndt den 8. september 2009. Ipraksis har det efterfølgende vist sig, at der i visse situationer opstår pligt til at betaletinglysningsafgift alene som følge af de ændrede fremgangsmåder ved tinglysning medanvendelsen af det digitale tinglysningssystem. Der er tale om forskelligartede tilfælde:Tinglysning af påtegning med henblik på rådighedsbegrænsning over pantebreve tilhørendeumyndigeFormuer, som tilhører umyndige, båndlagt arv og formuer, der tilhører ikke-erhvervsdrivendefonde, skal som udgangspunkt placeres i en særligt godkendt forvaltningsafdeling, som ertilknyttet et pengeinstitut. Før indførelsen af det digitale tinglysningssystem blev pantebreve,der tilhører de ovennævnte, placeret i et depot i forvaltningsafdelingen. Herved sikredes, atden umyndige m.v. ikke kunne råde over pantebrevene. Efter indførelsen af det digitaletinglysningssystem er det nødvendigt at tinglyse en påtegning på pantebrevet for at opnåsamme rådighedsberøvelse. Denne tinglysning udløser i dag en tinglysningsafgift på 1.400 kr.Tinglysning af respektpåtegning som følge af digitalisering af pantebreveI en række tilfælde er en respektpåtegning på et pantebrev indeholdt i selve pantebrevsteksten.I forbindelse med pantebrevets digitalisering ”undertrykkes” denne respektpåtegning i enrække tilfælde, og for at respektpåtegningen også kommer til at fremgå af den digitale

- 10 -tingbog, er det nødvendigt at tinglyse en ny respektpåtegning. Denne påtegning udløser i dagen tinglysningsafgift på 1.400 kr.Tinglysning på flere ejendomme i tingbogenVed den papirbaserede tinglysning (før den 8. september 2009) var det muligt at fremsende étdokument til tinglysning, som skulle tinglyses på flere ejendomme i tingbogen. F.eks. hvis dervar tale om et skøde vedrørende overdragelse af flere faste ejendomme, et pantebrev med panti flere ejendomme, eller en servitut der vedrørte flere ejendomme. Før indførelsen af digitaltinglysning skulle der i disse situationer kun betales fast afgift én gang, idet der kun forelåanmeldelse af ét dokument til tinglysning. Med det digitale tinglysningssystem vil entinglysning på flere ejendomme ofte kræve, at der foretages en særskilt tinglysning i systemetfor hver ejendom. F.eks. vil der ved tinglysning af ejerskifte skulle oprettes og tinglyses etsærskilt adkomstdokument på hver ejendom, som overdrages. Dette udløser den faste afgift på1.400 kr. for hver ejendom, som tinglysningen vedrører.3.3.2. Forslagets baggrundDet har ikke været hensigten, at indførelsen af det digitale tinglysningssystem skulle medføretinglysningsafgift i større omfang end hidtil. Det har således været forudsat ved ændringerne itinglysningssystemet, at disse skulle være afgiftsmæssigt neutrale. Det har efterfølgende vistsig, at der er opstået situationer, hvor ændringerne har medført opkrævning aftinglysningsafgift i videre omfang end hidtil. Forslaget har til formål at fritage de pågældendesituationer, således at der ikke opkræves afgift i videre omfang end hidtil.3.3.3. Forslagets indholdMed forslaget fritages de tilfælde, der er nævnt under punkt 3.3.1, for afgift.Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse afdokumentation for, at der foreligger en situation, der er afgiftsfritagelse for. Denafgiftspligtige vil i praksis kunne afgive denne dokumentation elektronisk via faciliteterne idet digitale tinglysningssystem.3.4. Forenklet beregningsmetode ved overførsel af afgift3.4.1. Gældende retNår et pantebrev tinglyses i en fast ejendom, skal der betales tinglysningsafgift. Afgiftenudgør et fast grundbeløb på 1.400 kr. plus en variabel afgift på 1,5 pct. af det pantsikredebeløb. Er pantebrevets hovedstol f.eks. på 1 mio. kr., skal der betales en tinglysningsafgift på1.400 kr. plus 15.000 kr., i alt 16.400 kr.Ved tinglysning af et nyt realkreditpantebrev til sikkerhed for lån i et realkreditinstitut ellerlån i et pengeinstitut skal der ikke betales fuld tinglysningsafgift, når pantebrevet afløser ettidligere pantebrev med lån i samme ejendom. Man kalder det også at overføre afgift fra detgamle til det nye pantebrev. Situationen opstår typisk, når en ejer af en ejerlejlighed eller etparcelhus omlægger sine lån.Størrelsen af den tinglysningsafgift, der kan overføres, afhænger af, hvornår det tidligerepantebrev er tinglyst.

Hvis det tidligere pantebrev er tinglyst før den 1. juli 2007, skal der ikke betalestinglysningsafgift af den restgæld, der indfries ved optagelse af det nye lån.Eksempel:Har det nye pantebrev en hovedstol på 1 mio. kr., og restgælden på det pantebrev,der indfries, er på 600.000 kr., skal der kun betales tinglysningsafgift af forskelsbeløbet, dvs.400.000 kr.Med andre ord overføres den afgift, der allerede er betalt af restgælden, til det nye pantebrev.Dermed betales der reelt kun afgift af den nye gæld, som stiftes. Reglerne - det såkaldterestgældsprincip - fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2.Er det tidligere pantebrev derimod tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, har man mulighed forat fratrække hovedstolen ifølge et pantebrev, der allerede er tinglyst i ejendommen, nårpantebrevet indfries, og tinglysningsafgiften for det nye realkreditpantebrev beregnes.Eksempel:Hvis hovedstolen på det nye realkreditpantebrev er på 1 mio. kr., og hovedstolenpå pantebrevet, som indfries i forbindelse med en omprioritering, er på 800.000 kr., skal derkun betales tinglysningsafgift af forskellen, dvs. af 200.000 kr.Med andre ord giver både restgælden og afdragene på det tidligere pantebrev i denne situationfradrag i beregningsgrundlaget for den afgift, der skal betales af det nye pantebrev. Reglerne -det såkaldte hovedstolsprincip - fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1.Ved pantebreve tinglyst den 1. juli 2007 og senere er der flere muligheder for at udnytteafgiftsfritagelsen efter hovedstolsprincippet. F.eks. er det muligt at beholde det tidligerepantebrev og overføre forskelsbeløbet mellem hovedstolen og restgælden til fradrag iberegningsgrundlaget for et nyt pantebrev. Men så skal det tidligere pantebrev nedlyses medforskelsbeløbet. Det er ligeledes muligt at gemme et uudnyttet fradrag til senere brug vedoptagelse af nye lån i fremtiden.Uanset hvornår det tidligere pantebrev er tinglyst, er det en betingelse for at anvende reglerneom overførsel af afgift, at lånet ifølge dette har en løbetid på mindst 10 år og højst 30 år,medmindre lånet er finansieret ved særligt dækkede obligationer.3.4.2. Forslagets baggrundSelvom det tidligere pantebrev er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, har man mulighed forat vælge at bruge reglen i § 5, stk. 2 (restgældsprincippet), dvs. hvor kun restgælden giverfradrag i beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften. Det kan umiddelbart lyde som endårlig idé rent økonomisk, men det kan være en fordel i de tilfælde, hvor restgælden er densamme eller nogenlunde den samme som hovedstolen, f.eks. hvis det tidligere pantebrevvedrører et afdragsfrit lån, eller hvis der ikke er afdraget ret meget på lånet. Der er en rækkeforhold, som har indflydelse på, om det bedst kan betale sig at vælge den eneberegningsmetode frem for den anden, f.eks. renteniveau, afdragsfrihed og løbetid. Disseforhold influerer på opgørelsen af pantebrevets restgæld. Desuden kan man efterrestgældsprincippet også medregne visse finansieringsomkostninger i det beløb, somfratrækkes i beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften for det nye pantebrev. I valget

- 12 -mellem de to metoder indgår også, at der ved brug af hovedstolsprincippet ikke skal betalesnogen fast afgift (1.400 kr.), hvis hovedstolen på det nye lån ikke overstiger hovedstolen pådet hidtidige lån.Reglerne og de mange parametre gør valget af beregningsmetode meget kompliceret.Muligheden for at anvende to forskellige beregningsprincipper ved overførsel aftinglysningsafgift betyder således, at den finansielle sektor i de fleste tilfælde skal udarbejdeen række forholdsvis komplicerede beregninger til låntageren om, hvilken beregningsmetodeder er mest fordelagtig i den givne situation. Eksempler fra den finansielle sektor viserimidlertid, at fordelen for låntageren ved at benytte den ene beregningsmetode frem for denanden er marginal.3.4.3 Forslagets indholdDet foreslås derfor at forenkle beregningsreglerne, når der overføres afgift.Forslaget går nærmere ud på, at hvis det tidligere pantebrev er tinglyst den 1. juli 2007 ellersenere, vil det alene være muligt at bruge hovedstolsprincippet, når der overføres afgift.Hvis man kun kan anvende hovedstilsprincippet, kan afgiften udregnes på baggrund afoplysningerne fra den digitale tingbog, hvilket letter udregningen betydeligt og gør det meregennemsigtigt for låntagerne, hvordan afgiften beregnes.Det indebærer imidlertid, at visse låntagere får et lavere fradrag i beregningsgrundlaget fortinglysningsafgiften og dermed kommer til at betale lidt mere i afgift, når der kun kanoverføres afgift efter én metode. Men som nævnt viser praktiske eksempler påafgiftsberegninger, at den fordel, visse låntagere går glip af, er marginal.3.5.Overførsel af afgift fra ejerpantebreve til realkreditpantebreve ogpengeinstitutpantebreve.3.5.1 Gældende retReglerne om overførsel af tingslysningsafgift gælder kun realkredit- eller realkreditlignendepantebreve. Ejerpantebreve er direkte undtaget fra reglerne.Det er dog muligt ved en særlig fremgangsmåde at overføre tinglysningsafgift, der er betaltvedrørende et ejerpantebrev, til fradrag i beregningsgrundlaget for et nyt realkreditpantebreveller pengeinstitutpantebrev. Et pengeinstitutpantebrev er et realkreditlignende pantebrev, menmed den forskel, at det er et pengeinstitut - og ikke et realkreditinstitut - der er kreditor.Det sker ved at omdanne ejerpantebrevet til et pengeinstitutpantebrev, idet man tinglyser envilkårsændring på ejerpantebrevet, der ændrer kreditor fra at være ejeren af den faste ejendom,hvori ejerpantebrevet har pant, til at være et pengeinstitut. Når ejerpantebrevet er omdannet tilet pengeinstitutpantebrev, opfylder det betingelserne for at overføre afgift i henhold tilreglerne i § 5, stk. 2 (restgældsprincippet), og § 5 a, stk. 1 (hovedstolsprincippet).Tinglysningen af den vilkårsændring, der omdanner ejerpantebrevet til etpengeinstitutpantebrev, udløser en tinglysningsafgift på 1.400 kr.

Om de gældende regler for overførsel af afgift se afsnit 3.4.1.3.5.2. Forslagets baggrundEkspeditionsopgaven, som er forbundet med at omdanne et ejerpantebrev til etpengeinstitutpantebrev, er relativt ressourcekrævende.For tiden anslås der at være ca. 3.000 sådanne ekspeditioner om måneden, så der er samlet settale om en ikke ubetydelig administrativ byrde hos både den finansielle sektor og hosTinglysningsretten. Den finansielle sektor skønner, at ressourceforbruget til disseekspeditioner pr. transaktion udgør henholdsvis ca. 1 time for omprioriteringssager og ca. 1time og 30 minutter for ejerskiftesager.Hertil skal tilføjes, at tinglysningen af vilkårsændringen på ejerpantebrevet udelukkende skeraf afgiftsmæssige årsager. Efter at det nye realkreditpantebrev m.v. er tinglyst, aflysespengeinstitutpantebrevet fra tingbogen.3.5.3. Forslagets indholdMed forslaget skabes der mulighed for at overføre afgift direkte fra et ejerpantebrev til et nytrealkreditpantebrev eller pengeinstitutpantebrev, uden at man først skal gennem procedurenmed omdannelse af ejerpantebrevet til et pengeinstitutpantebrev.Efter forslaget er det ikke muligt at overføre afgift fra et ejerpantebrev til et andetejerpantebrev.Ved den hidtidige fremgangsmåde betales der i alle tilfælde 1.400 kr. i fast tinglysningsafgift,når ejerpantebrevet omdannes til et pengeinstitutpantebrev. Hvis afgiften herefter overføresefter restgældsprincippet, skal der herudover altid betales en fast afgift på 1.400 kr., når detnye pantebrev tinglyses.Overføres afgiften efter hovedstolsprincippet, betales der derimod ikke nogen fast afgift på1.400 kr. ved tinglysning af det nye pantebrev, hvis det pantsikrede beløb ikke overstigerhovedstolen på det oprindelige pantebrev.Hvis det nye pantebrev er så stort, at den overførte afgift ikke er tilstrækkelig, og der derfor iet vist omfang opstår afgiftspligt for det nye pantebrev, skal der i begge de nævnte situationeryderligere betales henholdsvis variabel afgift (1,5 pct. af det pantsikrede beløb) og i densidstnævnte situation tillige en fast afgift på 1.400 kr.For at undgå et provenutab for statskassen foreslås det, at overførsel af afgift fra etejerpantebrev til et nyt realkreditpantebrev altid medfører betaling af 2 x 1.400 kr. (i alt 2.800kr.), når afgiften overføres efter restgældsprincippet, og 1 x 1.400 kr., når afgiften overføresefter hovedstolsprincippet.Dermed er den samlede tinglysningsafgift ved overførsel af afgift fra et ejerpantebrev densamme som hidtil.

- 14 -3.6. Fjernelse af 1-årskravet for overførsel af afgift ved matrikulære ændringer i form afarealoverførsel eller sammenlægning af fast ejendom3.6.1. Gældende retEfter de nugældende bestemmelser kan der overføres afgift fra et pantebrev til flerepantebreve. Sker overførselen af afgift i forbindelse med en matrikulær ændring, er det dog enbetingelse, at de nye pantebreve i mindst ét år har pant i samme ejendom som det gamlepantebrev.Ved matrikulær ændring forstås normalt udstykning, arealoverførsel og sammenlægning affast ejendom. Efter bestemmelsen gælder betingelsen om mindst ét års pant i samme ejendomaltså såvel i udstykningssituationer som ved arealoverførsel og sammenlægning af fastejendom.Om de gældende regler for overførsel af afgift se afsnit 3.4.1.3.6.2. Forslagets baggrundDet fremgår af forarbejderne til den gældende 1-års regel, at den blev indført for at imødegåomgåelse af bestemmelsen om overførsel af afgift i forbindelse med udstykningssituationer ogdermed “vandrende” pantebreve. Denne værnsregel har derimod ikke været tiltænkt anvendt iforbindelse med arealoverførsel og sammenlægning af fast ejendom. Den nuværendebestemmelse er derfor for generel i sin formulering i forhold til formålet med bestemmelsen.De gældende regler medfører i praksis, at navnlig sammenlægninger og arealoverførslervedrørende landbrugsejendomme forsinkes unødigt, fordi man skal afvente udløbet af 1-årsfristen for at kunne overføre afgift fra eksisterende pantebreve.3.6.3. Forslagets indhold.Med forslaget tilpasses lovbestemmelserne, så 1-årskravet indskrænkes til kun at gælde vedmatrikulære ændringer i form af udstykning. Dermed er kravet ikke længere gældende formatrikulære ændringer i form af arealoverførsel og sammenlægning af fast ejendom.Reglen bliver herefter, at hvis man ønsker at overføre afgift efter lovens regler herom fra etpantebrev i en fast ejendom til flere pantebreve i tilfælde af udstykning af den faste ejendom,så skal det gamle pantebrev og de nye pantebreve i mindst ét år efter tinglysning af det nyepant have pant i samme ejendom, dvs. i alle de udstykkede ejendomme.3.7. Godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med nedsat ejendomsværdi3.7.1. Gældende retI det tilfælde, hvor en husejer har klaget over den offentlige ejendomsvurdering inden skødetstinglysning, men hvor vedkommende først efter skødets tinglysning får meddelelse fravurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering, er reglerne i dag således, attinglysningsafgiften skal beregnes af den tidligere og højere ejendomsværdi. Der er ikke itinglysningsafgiftsloven hjemmel til at beregne afgiften af den ændrede (nedsatte) vurdering,som meddeles ejeren,efterat skødet er anmeldt til tinglysning. Det betyder også, atnedsættelsen af ejendomsvurderingen ikke giver ret til tilbagebetaling af en del aftinglysningsafgiften.

- 15 -3.7.2. Forslagets baggrundEfter nugældende bestemmelse er det ofte vurderingsmyndighedernes sagsbehandlingstid iforbindelse med klage over ejendomsvurderingen, der er afgørende for, om en ændretejendomsvurdering kan anvendes ved beregning af tinglysningsafgiften. Dette opfattes ofte afborgeren som uretfærdigt og har derfor givet anledning til en lang række klager overopgørelsen af tinglysningsafgiften.3.7.3. Forslagets indholdDet foreslås, at der indsættes en mulighed for godtgørelse (tilbagebetaling) af den afgift, der erbetalt for meget, i den situation, hvor ejerenindenskødets tinglysning har påklagetejendomsværdien, men førstefterskødets tinglysning får meddelelse fravurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering. Godtgørelsen kan fås efteranmodning.3.8. Fritagelse for afgift for registrering af fly i forbindelse med udlejning3.8.1. Gældende retEfter gældende regler udløses der afgift ved registrering i Nationalitetsregisteret af et ejer-eller brugerforhold vedrørende et luftfartøj.Enkelte flyselskaber har lejlighedsvis behov for at udleje en del af deres flyflåde til andreflyselskaber, da efterspørgslen på forskellige rejsemål – og derved ligeledes type af fly –ændres i løbet af året.Når et fly skal udlejes til et andet flyselskab, medfører dette typisk en ændring afregistreringen i Nationalitetsregisteret. Dette betyder, at når lejeforholdet ophører, skal derigen ske registrering af flyet, hvilket igen udløser afgift.3.8.2. Forslagets baggrundFor et flyselskab, der eksempelvis lejer et af sine fly ud den ene halvdel af året, bevirkerreglerne derfor, at der skal betales afgift hvert år. Da det aldrig har været hensigten, at der skalbetales registreringsafgift for fly på baggrund af en kortere udlejningsperiode begrundet idriftsøkonomiske hensyn, er udformningen af den nuværende bestemmelse ikkehensigtsmæssig.3.8.3. Forslagets indholdDet foreslås at ændre reglerne for registrering af fly, så det i forbindelse med udlejning kun erflyselskabets første registrering, der udløser afgift. Efterfølgende registreringer, som opstårsom følge af, at flyet har været udlejet i en periode, gøres afgiftsfrie.Det er en betingelse for afgiftsfriheden, at genregistreringen, dvs. registreringen efter endtudlejningsforhold, sker senest 9 måneder efter sletningen og på samme vilkår som denoprindelige registrering.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeSamlet skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for staten,kommunerne eller regionerne.

4.1.Tilpasning til det digitale tinglysningssystemI det digitale tinglysningssystem, som blev indført den 8. september 2009, er det kun muligt atangive den kontante købesum ved tinglysning af skøder. Det betyder, at overtager køber vedejerskiftet indestående hæftelser i ejendommen, indgår disse i købesummen til kursværdien,dvs. kontantværdien.Ifølge lovforslaget skal kontantværdien - i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af fastejendom eller andele heraf - derfor altid anvendes som afgiftsgrundlag. At afgiften ifølgeforslaget ikke længere skal beregnes af detnominellevederlag betyder, at overtager købereneksempelvis tinglyste obligationslån, skal disse nu indgå i beregningsgrundlaget med et beløb,der svarer til lånets kursværdi. Hvis køber ved ejerskiftet overtager kontantlån, anvendeslånets restgæld som beregningsgrundlag. Restgælden er her et udtryk for kontantværdien.Afgiftsmæssigt er kontantlån og obligationslån dermed ligestillet.Det tinglyste dokument - f. eks. et skøde - skal ifølge tinglysningsbekendtgørelsen indeholdevisse oplysninger, herunder købesummens størrelse og valuta. Der er dog ikke krav omspecifikation af lånetyper, lånevilkår m.v., hvorfor disse oplysninger almindeligvis ikkefremgår af skødet, men af selve købsaftalen. Købesummens størrelse og sammensætning erspecificeret og opgjort nærmere i købsaftalen. Ifølge gældende retningslinjer skal købsaftalenangive denkontantekøbesum. Når skødet herefter udarbejdes med henblik på tinglysning afejerskiftet, angives købesummens størrelse i overensstemmelse med den i købsaftalen anførtekontante købesum. Derfor er afgiften siden indførelsen af den digitale tingbog i praksis ogsåberegnet på grundlag af kontantværdien, og dette har generelt også været realiteten vedoprettelse og tinglysning af de papirbaserede skøder før den digitale tinglysning.På baggrund af ovenstående er vurderingen derfor, at tilpasning til det digitaletinglysningssystem ikke har nævneværdige provenumæssige konsekvenser for staten. Detteskal også ses i lyset af, at obligationslån på grund af de aktuelle renteforhold typisk optagestæt på kurs 100, hvorved forskellen mellem den nominelle værdi og kursværdien(kontantværdien) af lånet er beskeden. Desuden foregår de fleste ejendomsoverdragelser i dagsom kontanthandler, hvor købesummen altid er en kontantværdi.4.2. Tilbagebetaling af afgift ved fejlrettelseForslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.4.3. Afgiftsfritagelse for tinglysninger der var afgiftsfri før den 8. september 2009Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.4.4. Forenklet beregningsmetode ved overførsel af afgiftEfter forslaget gøres hovedstolsprincippet obligatorisk for pantebreve tinglyst den 1. juli 2007og senere. Der kan for disse pantebreve dermed ikke længere beregnes afgift med anvendelseaf restgældsprincippet, hvilket skønnes at medføre et begrænset merprovenu for statskassen.Det skyldes, at anvendelse af restgældsprincippet i visse situationer giver et større fradrag iafgiftsgrundlaget, når afgiften af det nye pantebrev beregnes. Den fordel, som låntageren gårglip af, vurderes dog at være marginal.

- 17 -4.5. Overførsel af afgift fra ejerpantebreve til realkreditpantebreve ogpengeinstitutpantebreve.Forslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.4.6. Fjernelse af 1-årskravet for overførsel af afgift ved matrikulære ændringer i form afarealoverførsel eller sammenlægning af fast ejendomForslaget vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.4.7. Godtgørelse af tinglysningsafgift i forbindelse med nedsat ejendomsværdiForslaget vurderes at medføre et beskedent provenutab. Det skyldes, at det kun forventes atvære få tilfælde årligt, hvor ejerenindenskødets tinglysning påklager ejendomsværdien, menførstefterskødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om en nedsatvurdering,4.8. Fritagelse for afgift for registrering af fly i forbindelse med udlejningForslaget forventes at medføre et beskedent provenutab, fordi der er tale om enkeltståendeudlejninger af fly.5. Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for det offentlige.Tilpasningerne til det digitale tinglysningssystem forventes at give et mere smidigt samspilmellem afgiftsreglerne og anvendelsen af det digitale tinglysningssystem, bl.a. undgås sager,hvor afgiftsmyndigheden skal tage stilling til evt. afgiftsfrihed ved fejl pga. f.eks.systemnedbrud. Tinglysningsretten vil endvidere undgå et antal årlige ekspeditioner som følgeaf, at der ikke længere skal ske omdannelse af ejerpantebreve, inden der kan ske overførsel afafgift fra disse til nye pantebreve.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslagets vurderes samlet set ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser forerhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes at have en række positive administrative konsekvenser for de finansiellevirksomheder (pengeinstitutter, realkreditinstitutter m.v.). Tilpasningerne til det digitaletinglysningssystem forventes at give et mere smidigt samspil mellem afgiftsreglerne oganvendelsen af det digitale tinglysningssystem til gavn for brugerne. Forenklingen afberegningsmetoden ved overførsel af afgift fra eksisterende pantebreve vil lette deadministrative byrder ved de finansielle virksomheders behandling af lånesager. Med forslagetfjernes endvidere en væsentlig administrativ byrde ved de finansielle virksomhedersekspedition af ejerpantebreve, som ikke længere behøver omdannelse, før der kan skeoverførsel af afgift til nyt pantebrev. Endelig forventes ændringen af reglen vedrørendematrikulære ændringer at lette og forkorte behandlingen af lånesager vedrørende bl.a.landbrugsejendomme.Samlet set må de foreslåede forenklinger således generelt forventes at reducereomkostningerne ved låntagning.

- 18 -Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget været sendt i høring hos:Advokatrådet, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, DanskEjendomsmæglerforening, DI, Dansk Kredit Råd, Dansk Told & Skatteforbund, Datatilsynet,Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet iErhvervsregulering, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen RegistreredeRevisorer, Forsikring & Pension, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Parcelhusejernes Landsforening,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT - Retssikkerhedschefen, SKAT - SagscenterErhverv, Skatterevisorforeningen, Skatteborgerforeningen, Tinglysningsretten og Økonomi-og Erhvervsministeriet.12. Sammenfattende skema

Til nr. 1Tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 2, giver skatteministeren bemyndigelse til at udstede reglerom, hvilken kurs der skal benyttes ved beregning af tinglysningsafgiften, når beløbet erangivet i euro. Denne beføjelse er udnyttet i § 1 i bekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2009(tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen). Det fremgår heraf, at der ved omregning af euro tildanske kroner enten skal anvendes en dagskurs på valutaen inden for de sidste 14 dage forudfor anmeldelsestidspunktet eller den toldkurs, der gælder for den periode, hvor anmeldelsenfinder sted. Det er anmelderen, der afgør, hvilken beregningsmetode der bruges. I praksisomregnes alle fremmede valutaer efter en af de nævnte beregningsmetoder.Det foreslås at erstatte den nuværende bestemmelse om valutaomregning i lovens § 2, stk. 2med omregningsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, dog således at bestemmelsen kommertil at gælde for al fremmed valuta og ikke kun for euro. Dermed vil det udelukkende fremgå aflovens § 2, stk. 2, hvorledes omregning skal ske og derfor ikke være nødvendigt med enbestemmelse i bekendtgørelsen.I konsekvens heraf foreslås bemyndigelsen i lovens § 2, stk. 2, hvorefter skatteministeren kanfastsætte nærmere regler om, hvilken kurs der skal benyttes ved beregning af afgiften, nårbeløbet er angivet i euro, fjernet, da bemyndigelsen vil være overflødig, når det fremgår afloven, hvorledes omregning skal ske. Bestemmelsen om omregning af euro iTinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 1 vil udgå ved førstkommende lejlighed.Til nr. 2-4I tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, fremgår det, at ejerskiftesummen (afgiftsgrundlaget) iforbindelse med beregning af tinglysningsafgift udgør det samledenominellevederlag. Detnominelle vederlag er et vederlag, der ikke er kursreguleret. De kurstab, som eventuelt har væretpå et lån, vil køber således ikke have mulighed for at fradrage i afgiftsgrundlaget, når derovertages tinglyst gæld i ejendommen.Som eksempel på ovenstående kan nævnes, at hvis den nominelle værdi af et pantebrev er50.000 kr., men lånet er optaget til kurs 90, vil den reelle værdi af pantebrevet kun være45.000 kr. (50.000*90/100). Ifølge de gældende regler vil det dog stadig være de 50.000 kr.,der skal indgå i afgiftsgrundlaget.Det digitale tinglysningssystem er systemteknisk indrettet således, at afgiftsberegningen tagerudgangspunkt i denkontantekøbesum, som denne fremgår af slutseddelen/købsaftalen.

- 20 -Modsat den nominelle købesum er den kontante købesum kursreguleret, dvs. at det iovenstående eksempel vil være de 45.000 kr., som indgår i afgiftsgrundlaget.Det foreslås at tilrette afgiftsgrundlaget i tinglysningsafgiftslovens § 3, så dette stemmeroverens med princippet i det digitale tinglysningssystem. Ved tinglysning af et skøde i detdigitale tinglysningssystem skal ejerskiftesummen til brug for afgiftsberegningen således efterforslaget angives som summen af:Den kontante købesumArv/gaveOvertagne restancerServitutter, der kan forlanges afløst af pengeAnlægsbidrag, der er forfaldne ved overtagelse.Til nr. 5, 8, 9 og 10Det foreslås, at det gøres muligt at overføre tinglysningsafgift, som tidligere er betaltvedrørende et ejerpantebrev i en fast ejendom, direkte til et nyt realkreditpantebrev eller et nytpengeinstitutpantebrev i ejendommen, uden at det er nødvendigt først at omdanneejerpantebrevet til et såkaldt pengeinstitutpantebrev. Et pengeinstitutpantebrev er etrealkreditlignende pantebrev, men med den forskel, at det er en pengeinstitut – og ikke etrealkreditinstitut – der står som kreditor. Hermed sker der en ligestilling af ejerpantebrevemed realkreditpantebreve og pengeinstitutpantebreve, hvorfra der allerede i dag kan overførestinglysningsafgift.Med forslaget lægges der samtidig op til at indføre en dobbelt fast afgift på 2 x 1.400 kr., nårder overføres afgift efter restgældsprincippet fra et tidligere ejerpantebrev til et nytrealkreditpantebrev eller et nyt pengeinstitutpantebrev. Der er ikke herved tale om nogenforhøjelse af den samlede tinglysningsafgift, der skal betales. Hidtil er der også betalt 2 x1.400 kr., men i to tempi - dels når det tidligere ejerpantebrev omdannes til etpengeinstitutpantebrev, og dels når det nye realkreditpantebrev eller pengeinstitutpantebrevtinglyses.Overføres der derimod afgift efter hovedstolsprincippet, bliver konsekvensen af forslaget, atder kun skal betales en fast afgift på 1.400 kr., hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrevikke overstiger det overførte afgiftsfritagelsesgrundlag (hovedstolen på det tidligerepantebrev). Det svarer til det beløb, der også i dag betales i afgift for at omdanneejerpantebrevet til et pengeinstitutpantebrev.Den foreslåede faste afgift på mindst henholdsvis 2 x 1.400 kr. og 1 x 1.400 kr. har såledesalene til formål at undgå provenutab for statskassen, dvs. opretholde den nuværendeafgiftsbelastning af transaktionerne ved overførsel af afgift fra ejerpantebreve.Forslaget kan gennemføres ved at foretage ændringer i tinglysningsafgiftslovens § 5 og § 5 a.Til nr. 6 og nr. 11De foreslåede ændringer vil betyde, at 1-årskravet i § 5, stk. 2, 5, pkt., og § 5 a, stk. 3, 3. pkt.,indskrænkes til kun at gælde ved matrikulære ændringer i form af udstykning. Dermed vilkravet ikke længere være gældende for matrikulære ændringer i form af arealoverførsel og

- 21 -sammenlægning af fast ejendom. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.3.Til nr. 7Med forslaget vil det kun være muligt at overføre afgift efter det såkaldte hovedstolsprincip,når det tidligere pantebrev er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Hovedstolsprincippetfremgår af lovens § 5 a., stk. 1.Herved undgår den finansielle sektor at skulle udarbejde flere forholdsvis kompliceredeberegninger for kunden om, hvilken beregningsmetode for overførsel af afgift der er mestfordelagtig i den pågældende situation.Se i øvrigt afsnit 3.4 om forenklet beregningsmetode ved overførsel af afgift.Til nr. 12Ved tinglysning af pantebrev i fast ejendom skal der betales en afgift, der beregnes som 1,5pct. af pantebrevets hovedstol, tillagt en fast afgift på 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens §5, stk. 1. Dog er der i lovens § 5 a, stk. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter den afgift, somskal beregnes efter § 5, stk. 1, kan nedsættes eller helt bortfalde.§ 5 a, stk. 1, giver således mulighed for at overføre en hovedstol fra et allerede tinglystpantebrev i ejendommen til modregning i hovedstolen (afgiftsgrundlaget) på det nyepantebrev. Ved låneomlægning, hvorved et ældre pantebrev indfries i forbindelse medoptagelse af det nye lån, er situationen ofte den, at hovedstolen på det indfriede pantebrev erstørre end hovedstolen på det nye pantebrev. Der er i denne situation derfor en del afhovedstolen på det gamle pantebrev, som ikke benyttes til at nedsætte afgiften på det nyepantebrev. Den ubenyttede del af hovedstolen - det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag - kani henhold til § 5 a, stk. 5, gemmes til brug ved afgiftsberegningen ved senere tinglysninger afpantebreve i samme ejendom.Efter den nuværende ordlyd af § 5 a, stk. 5, skal det ubenyttede afgiftsgrundlag ”parkeres” pådet nye pantebrev, ved at pantebrevet gives en påtegning herom.Inden det digitale tinglysningssystem blev sat i drift, forsynede anmelderen det nyoprettede”papirpantebrev” med en påtegning om, at der på pantebrevet var ”parkeret” et ubenyttetafgiftsfritagelsesgrundlag samt størrelsen heraf tillige med angivelse af, fra hvilket nu indfrietpantebrev afgiftsfritagelsesgrundlaget hidrørte.Ved en senere pantsætning af ejendommen benyttedes det ”parkerede” afgiftsfritagelses-grundlag til at nedsætte tinglysningsafgiften på et nyt pantebrev efter princippet i § 5 a, stk. 1.Anmelderen skulle i den forbindelse sørge for, at påtegningen om det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag blev nedskrevet tilsvarende, således at dette ikke kunne benyttes togange.I forbindelse med overgangen til det digitale tinglysningssystem er det ikke længere tekniskmuligt at lave en påtegning om et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag. Anmelderen kan derforikke – som på papirpantebrevet – give det digitale pantebrev en påtegning om, at der her er”parkeret” et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag til brug for nedsættelse af

- 22 -tinglysningsafgiften ved en senere pantsætning af ejendommen.Forslagets § 5 a, stk. 6, introducerer derfor afgiftspantebrevet. Afgiftspantebrevet oprettesenten som et selvstændigt afgiftspantebrev eller ved at ”omdøbe” et allerede indfriet tinglystpantebrev til afgiftspantebrev.Afgiftspantebrevet vil hovedsageligt blive oprettet i forbindelse med indfrielse af et tidligerepantebrev under en låneomlægning, når anmelderen konstaterer, at hovedstolen fra et indfrietpantebrev ikke fuldt ud kan anvendes til modregning i hovedstolen på det nyoprettedepantebrev i overensstemmelse med princippet i § 5 a, stk. 1. Anmelderen vil herefter gemmeden del af hovedstolen, som ikke er brugt til modregning i afgiftsgrundlaget på det nyepantebrev (det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag), på afgiftspantebrevet.Såfremt anmelderen i forbindelse med oprettelsen af et pantebrev i det digitaletinglysningssystem ønsker at anvende et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag, der er ”parkeret”på et papirpantebrev før det digitale tinglysningssystem blev sat i drift, skal det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag ifølge forslaget overføres til et nyt afgiftspantebrev, forinden det kananvendes til nedsættelse af afgiftsgrundlaget på et nyoprettet pantebrev. Dette sikrer, at SKATumiddelbart kan kontrollere anvendelsen af det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag.Efter forslaget vil afgiftspantebrevet således fremover indeholde det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag, som tidligere fremgik direkte af det papirbaserede pantebrev.Hovedstolen i afgiftspantebrevet kommer altid til at svare til det ubenyttedeafgiftsfritagelsesgrundlag. Afgiftspantebrevet skal påtegnes om, at det alene indestår medhenblik på overførsel af tinglysningsafgift. Samtidigt markeres pantebrevet i tingbogen som etafgiftspantebrev.Der er hverken knyttet en fordring eller panteret til afgiftspantebrevet, ligesomafgiftspantebrevet ikke senere kan omdannes til et almindeligt pantebrev. Afgiftspantebreveter således ikke et egentligt pantebrev, men blot et opbevaringssted for uudnyttet afgift.Da afgiftspantebrevet er en nyskabelse, som erstatter en disposition, som tidligere varafgiftsfri, foreslås det, at tinglysning af påtegning på afgiftspantebrevet gøres afgiftsfri. Efterde almindelige bestemmelser udløser tinglysning af en påtegning 1.400 kr. i afgift. Der erderimod afgiftsfrihed for tinglysning af rykningspåtegning og påtegning om relaksation (enpåtegning på et pantebrev, hvor kreditor accepterer, at pantets omfang formindskes) ogkreditor- debitorskifte.Baggrunden for den foreslåede afgiftsfrihed er blandt andet angivet i bemærkningerne til lovnr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (DigitalTinglysning), afsnit 4.12.5.2. Heraf fremgår, at Skatteministeriet finder, at indførelsen afdigital tinglysning bør være neutral i afgiftsmæssig forstand, og at det således skal sikres, atborgerne ikke pålægges en ny tvungen afgift.Indførelsen af afgiftspantebrevet gør det endvidere muligt ved et summarisk tingbogsopslag atkonstatere, hvorvidt der eksisterer et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag, daafgiftsfritagelsesgrundlaget altid svarer til hovedstolen på et afgiftspantebrev. Den foreslåede

- 23 -ordning medfører derfor færre opslag og en deraf afledt besparelse på opslagsafgift.I § 16 i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen er der allerede fastsat nærmere bestemmelser ombenyttelse af afgiftspantebrevet, jf. lovens § 5 a, stk. 7. Den nuværende bemyndigelse er alenetiltænkt proceduren med papirbaserede dokumenter. Det er således en naturlig følge afoprettelsen af det digitale tinglysningssystem at ændre bemyndigelsen til at omhandle denelektroniske sagsbehandling.Til nr. 13Til stk. 1, nr. 10Det foreslås, at tinglysning af påtegninger med henblik på rådighedsbegrænsning overpantebreve tilhørende umyndige gøres afgiftsfri. Der er tale om situationer, som førindførelsen af det digitale tinglysningssystem ikke krævede tinglysning af en påtegning. Senærmere afsnit 3.3.1.Til stk. 1, nr. 11Det foreslås at afgiftsfritage tilfælde, hvor særskilt tinglysning af eksisterenderespektpåtegning er nødvendig i forbindelse med digitalisering af et pantebrev. Der er tale omtinglysninger, som er nødvendiggjort af digitaliseringen som følge af overgangen til detdigitale tinglysningssystem. Se nærmere afsnit 3.3.1.Til nr. 14Den foreslåede bestemmelse giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmereregler om, at den afgiftspligtige skal afgive dokumentation for, at betingelsen forafgiftsfritagelse er til stede. Dette vil i praksis kunne ske elektronisk via faciliteterne i detdigitale tinglysningssystem.Til nr. 15Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ved samlede tinglysninger på flereejendomme kun skal betales én afgift på 1.400 kr. ud over den variable afgift efter § 4, stk. 1eller § 5, stk. 1. Det er en betingelse, at tinglysningerne sker som led i en samlet pantsætning,et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforholdmellem de samme parter. Det kan f.eks. være tilfældet ved en samlet overdragelse af flereejendomme mellem samme sælger og køber. Inden den digitale tinglysning blev iværksat,kunne der ske tinglysning heraf ved anmelde af kun ét dokument til tinglysning og dermedbetaling af kun én afgift på 1.400 kr. ud over variabel afgift. Efter indførelsen af den digitaletinglysning er det i en del tilfælde nødvendigt at foretage flere tinglysninger og oprette fleresærskilte dokumenter til tinglysning.Bestemmelsen finder anvendelse, når der eksempelvis sker samtidig pantsætning af flereejendomme til sikkerhed for det samme lån, når en samlet købsaftale omfatter overdragelse afflere ejendomme, hvor adkomsten derfor skal tinglyses samtidig, eller hvor en servitut, deromfatter flere ejendomme, skal tinglyses på disse ejendomme samtidigt. Den bagvedliggendeaftale eller retsstiftende forhold, som ligger til grund for den tinglyste rettighed, skal væremellem samme parter, dvs. f.eks. samme køber og sælger, eller en grundejerforening og densmedlemmer.

Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmereregler om, at den afgiftspligtige skal afgive dokumentation for, at betingelsen forafgiftsfritagelse er til stede. Dette vil i praksis kunne ske elektronisk via faciliteterne i detdigitale tinglysningssystem.Til nr. 16Rettigheder over luftfartøjer skal indføres i Nationalitetsregisteret for at opnå beskyttelse modaftaler om luftfartøjet og retsforfølgning, jf. Lov om luftfart, lovbekendtgørelse nr. 731 af 21.juni 2007.Af tinglysningsafgiftslovens § 13 fremgår det, at for registrering af ejer af luftfartøjer ellerandele heraf i Nationalitetsregisteret udgør afgiften 1 promille af købesummen eller, nårregistreringen ikke sker i forbindelse med ejerskifte, værdien af luftfartøjet påregistreringstidspunktet. Dette gælder også, hvis registreringen er midlertidig.Det foreslås at indsætte en fritagelsesbestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 2,hvorefter registrering, som sker på baggrund af, at flyet i en periode har været udlejet, og nupå ny overgår til ejeren, er afgiftsfri. Det er en betingelse for afgiftsfriheden, atgenregistreringen sker senest 9 måneder efter, at registreringen af flyet er blevet slettet iregisteret (som følge af udlejning til en anden operatør), og at genregistrering sker på sammevilkår som den oprindelige registrering.Forslaget gør det herefter muligt for flyselskaber at udleje deres fly til en anden operatør i optil 9 måneder, uden at dette bevirker, at der skal betales afgift på ny ved lejeforholdets ophør.Det bemærkes, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, indeholder en bestemmelse om,at afgiften kan godtgøres, hvis et registreret ejerforhold vedrørende blandt andet et luftfartøjudslettes senest 9 måneder efter registreringen. Imidlertid gælder denne regel efter retspraksiskun i de tilfælde, hvor et salg af et flyophævessenest 9 måneder efter overdragelsen, typiskpå grund af at handlen hæves. Det er her en betingelse for godtgørelse af afgiften, atejerforholdet til flyet igen er hos sælger. Denne bestemmelse omfatter således ikke denovenfor beskrevne lejesituation.Til nr. 17Den foreslåede bestemmelse giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, som er betalt formeget, i tilfælde af, at samme forhold ved en fejl er tinglyst flere gange i det digitaletinglysningssystem. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har krav på at fåtilbagebetalt det beløb, som er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger,er det imidlertid ikke muligt at tilbagebetale beløbet automatisk, men det vil være nødvendigtat anmode om tilbagebetaling.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der for denne type tilbagebetaling af afgift gældersamme procedurer som ved andre anmodninger om tilbagebetaling/godtgørelse.Anmodningen om tilbagebetaling skal således indsendes gennem Tinglysningsretten, der ved

- 25 -påtegning på anmodningen skal anføre størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og samtidigattestere, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal træffe afgørelse om tilbagebetaling senest 14dage efter modtagelse af anmodningen herom og tilbagebetale beløbet. Hvis SKAT ikkemener, at man kan træffe afgørelse på grundlag af den foreliggende dokumentation, kanSKAT anmode den, der har anmodet om tilbagebetaling, om at fremkomme med yderligeredokumentation. I dette tilfælde afbrydes afgørelsesfristen, indtil den fornødne dokumentationforeligger. SKAT skal herefter træffe afgørelse senest 14 dage efter modtagelsen afdokumentationen.Til nr. 18Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår det, at tinglysningsafgiften skal beregnes afden senest offentliggjorte ejendomsværdi, hvis denne er højere end den ejerskiftesum, der eranført i skødet.I den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning har påklaget ejendomsværdien, menførst efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede(nedsatte) vurdering, skal tinglysningsafgiften beregnes af den tidligere og højereejendomsværdi. Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, indeholder ikke hjemmel til at beregneafgiften af den ændrede (nedsatte) vurdering, som meddeles ejeren,efterat skødet er anmeldttil tinglysning. Det betyder også, at nedsættelsen af ejendomsvurderingen ikke berettiger tiltilbagebetaling af en del af tinglysningsafgiften.Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, indsættes en bestemmelse omgodtgørelse af den for meget betalte afgift i den situation, hvor ejerenindenskødets tinglysninghar påklaget ejendomsværdien, men førstefterskødets tinglysning får meddelelse fravurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering.