Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7.december 2010Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:1) Moms – forlængelse af regel om minimumsniveau for normalsatsen-VedtagelseKOM(2010) 3312) Forslag til ny momsforordning-VedtagelseKOM(2009) 6723) Postmoms-FremskridtsrapportKOM(2003) 234, KOM(2004) 4684) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 295) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning-Rapport til Rådet/RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke6) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-FremskridtsrapportKOM(2010) 4827) Styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. okto-ber 2010-Rapport til RådetKOM-dokument foreligger ikke8) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010a) Rapport om behandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- ogVækstpagten-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb) Permanent mekanisme til løsning af gældskriserSide 3

Rådet vedtog første gang i 2005 en momsforordning. Den gjorde en række ikke-bindende ret-ningslinjer fra EU’s rådgivende Momskomité retligt bindende. Siden 2005 har komiteen vedta-get flere retningslinjer, herunder i tilknytning til momspakken. Sidstnævnte medfører, at grænse-overskridende ydelser i videst muligt omfang skal momsberigtiges i forbrugslandet. Endvidere blevdet 6. momsdirektiv i 2006 afløst af momsdirektivet (2006/112/EF). På den baggrund harKommissionen foreslået en omarbejdning af 2005-forordningen, for at forordningen kan afspejledet nye momsdirektivs opbygning og for at inkorporere retningslinjer fra Komiteen vedtaget siden2005. Kompromisforslaget ventes vedtaget uden forudgående drøftelse på et kommende rådsmøde.KOM(2009) 672Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 672 af 17. december 2009 fremsat forslag tilforordning om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF omdet fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning).Rådet vedtog første gang i 2005 en momsforordning, nr. 1777/2005. Den gjordeen række ikke-bindende retningslinjer fra EU’s rådgivende Momskomité retligtbindende på EU-plan. Siden 2005 har komiteen vedtaget flere retningslinjer, her-under i tilknytning til momspakken, som medfører, at grænseoverskridende ydel-ser i videst muligt omfang skal momsberigtiges i forbrugslandet. Endvidere er dettidligere 6. Momsdirektiv og andre momsdirektiver i 2006 blevet afløst af et nyt,samlet momsdirektiv (nr. 2006/112/EF), og det nye direktiv har en anden opbyg-ning af artiklerne end det tidligere 6. direktiv. På den baggrund har Kommissionenforeslået en ’recast’ (omarbejdning) af 2005-forordningen, for at forordningen kanafspejle det nye momsdirektivs opbygning af artiklerne og for at inkorporere visseretningslinjer vedtaget af Komiteen siden 2005.Det gælder, at forordningsforslaget ikke ændrer regler i momsdirektivet, men ”ud-fylder” dem, og dermed er inden for rammerne af direktivbestemmelser og lovbe-stemmelser, der er taget stilling til og gennemført både på EU-plan og nationaltplan.Formål og indhold

FormålEt væsentligt formål med forordningsforslaget er at fastlægge regler, der udfylderartikler i momsdirektivet, som blev vedtaget i 2008 i forbindelse med den såkaldtemomspakke (ændringsdirektiv 2008/8/EF til momsdirektivet 2006/112/EF). Hergælder det fra 1. januar 2010, at grænseoverskridende ydelser der handles mellemerhvervsdrivende i videst muligt omfang skal momsberigtiges i den medlemsstat,hvor ydelsen forbruges. Forordningen udfylder således direktivets generelle regleri kraft af f.eks. nærmere tekniske bestemmelser om forbrugslandsbeskatning. Dis-

se udfyldende regler vil således være retligt bindende i alle medlemsstater (dvs. deskal følges af virksomheder, administration og domstole, herunder også EU-Domstolen).Kommissionen har i forordningsforslaget også fremsat et forslag om, at der ind-sættes udfyldende regler, der ikke har relation til momspakken. Nogle artikler iforslaget er en gentagelse af artikler, der står i den gældende forordning.Det gælder, at EU’s Momskomité har vedtaget en række vejledende retningslinjervedrørende forståelsen af visse regler i momsdirektivet. Kommissionen ønsker forat opnå retssikkerhed for virksomhederne og en ensartet retsanvendelse af direk-tivbestemmelserne i medlemsstaterne, at de vejledende retningslinjer omformes tilbindende gennemførelsesbestemmelser i kraft af forordningen.IndholdForslaget indeholder dels artiklerne fra forordning 1777/2005 i en omarbejdet,men indholdsmæssigt uforandret, udgave, dels 3 kategorier af nye bestemmelser:1. Bestemmelser, der omformer gamle retningslinjer til bindende gen-nemførelsesbestemmelser. Der er tale om retningslinjer, som blev ude-ladt ved udarbejdelsen af forordning 1777/2005, men som Kommissi-onen og medlemsstaterne nu efter fornyet overvejelse ønsker indar-bejdet i forordningen (eksempelvis fastlægges det, at ’ferieindkvarte-ring’ som nævnt i momsdirektivets bilag II, punkt 12, også omfatterindkvartering i campingvogne, telte mv. (dvs. det skal behandles påsamme måde som overnatning på et hotel).2. En række retningslinjer vedtaget med enstemmighed af Momsudvalgeti perioden 2005-2009 (eksempelvis fastlægges der kendetegn ved eu-ropæiske fællesforetagender på forskningsområdet (European Re-search Infrastructure Consortium – ERIC), der gør, at sådanne fælles-foretagender vil kunne godkendes som international organisation eftermomsdirektivets artikel 143 og 151 og dermed opnå momsfritagelse).3. Retningslinjer til udfyldning af artikler i momsdirektivet om momsbe-rigtigelse af grænseoverskridende ydelser i den medlemsstat, hvor ydel-sen forbruges (eksempelvis sker der i en forbindelse afgrænsning af enrække begreber, herunder ’etableringssted’, ’fast forretningssted’, ’fastadresse’ og ’sædvanligt opholdssted’).I de fleste tilfælde giver det ikke anledning til tvivl, i hvilken medlemsstat en ydelseforbruges. Men der er visse grænsetilfælde, hvor der kan opstå tvivl. Forslaget tilforordning indeholder regler til bestemmelse af ”forbrugslandet” i sådanne tvivls-tilfælde. Det bestemmes også, at det er omstændighederne på leveringstidspunk-tet, der er afgørende ved bestemmelse af ”forbrugslandet”.Kompromisforslaget

I forhold til Kommissionens oprindelige forordningsforslag, er enkelte artiklerudgået under forhandlingerne. Disse artikler var baseret på retningslinjer fastlagt iMomskomiteen, som der ikke her havde været enstemmig opbakning til. Forord-ningen vil skulle vedtages med enstemmighed (eksempelvis er en artikel udgået,der angår leverancer af borde, stole og mad og drikke til f.eks. et bryllup).Der er derudover sket en række ændringer, hvor kompromisforslaget er formule-ret anderledes end Kommissionens oprindelige forslag. Det vurderes imidlertid, atdisse ændringer overvejende er af sproglig karakter, og ikke indebærer substantiel-le ændringer.En vedtagelse af formandskabets kompromisforslag skønnes kun at ville medføreen enkelt mindre, fremadrettet ændring af dansk momspraksis. Det forhold, at enudenlandsk virksomheds faste forretningssted her i landet evt. skal yde eftersalgs-service, vil således ikke længere i sig selv være til hinder for, at den danske køberer betalingspligtig for leverancen i stedet for sælger, når køber er en dansk virk-somhed. Hidtil har sådan eftersalgsservice fra det faste forretningssteds side såle-des medført, at det er den udenlandske virksomhed, der skal afregne momsen.Kompromisforslaget medtager derudover indholdet af en enkelt retningslinje fraMomskomiteen vedtaget i 2010, der præciserer, i hvilken medlemsstat der skal skemomsberigtigelse af grænseoverskridende ydelser vedrørende adgang til begiven-heder af kulturel, sportslig, undervisningsmæssig osv. karakter.Forslaget indeholder derudover en ny bestemmelse, hvorefter købervirksomhe-derne bliver udtrykkeligt forpligtet til at oplyse deres momsregistreringsnumre tilsælgervirksomhederne i de tilfælde, hvor sælgervirksomhederne er forpligtede tilat indberette købers momsregistreringsnummer til myndighederne i forbindelsemed EU-handel.Der ventes enighed om kompromisforslaget uden forudgående drøftelse på etkommende rådsmøde. Forslaget ventes at have virkning fra 1. januar 2011.Hjemmelsgrundlag

Vedtagelse af en forordning vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser.I forbindelse med den nye udtrykkelige pligt for købervirksomhederne til at oplysederes momsregistreringsnummer til sælgervirksomhederne i forbindelse med EU-handel, kan der dog blive tale om, at der skal indsættes en strafbestemmelse enteni momsloven eller i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni2006 som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 434 af 23. april 2010).Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomi-ske konsekvenser. Forslaget indeholder ikke fortolkninger af Momssystemdirekti-vet, som væsentligt adskiller sig fra den hidtidige danske fortolkning af hidtidigedirektivbestemmelser eller fra forarbejderne til lov nr. 1134 af 4. december 2009.Eventuelle udgifter som følge af forslaget afholdes inden for eksisterende udgifts-rammer.Forslagets vedtagelse vil medvirke til ensartet anvendelse af momsreglerne i EUog vil derfor ikke alene medvirke til større retssikkerhed, men også til mindre ad-ministrative byrder for erhvervslivet. Det vurderes dog ikke at være muligt atkvantificere størrelsen af denne lettelse.Høring

Dansk Erhverv, Dansk Told & Skatteforbund, Foreningen Registrerede RevisorerFRR, HORESTA, Skatterevisorforeningen, samt Sund & Bælt Holding har udtalt,at de ikke har bemærkninger til forslaget. Resumé af de indholdsmæssige kom-mentarer i modtagne høringssvar:

Organisation

Advokatrådet og Danske Advokater

Høringssvar

Begge organisationer foreslår, at det ikke alenefastslås i forordningens artikel 31, at tv-spredningsrettigheder til fodboldkampe er omfat-tet af hovedreglen for ydelsers beskatningsstedved levering til afgiftspligtige, men at det kommergenerelt til at fremgå, at tv-spredningsrettighedertil sports-, kultur- og andre arrangementer eromfattet af hovedreglen.Dansk Industri (DI)DI finder det positivt, at forordningen omarbej-des, således at der tages hensyn til de seneste

direktivændringer. DI finder det endvidere posi-tivt, at der med forordningen sker en udfyldningaf nogle af de uklarheder, som momspakken gavanledning til. Forslaget har dog givet DI anled-ning til dels en række overordnede bemærknin-ger og dels konkrete bemærkninger til de enkelteartikler. Bl.a. ønskes en definition på ydelser iforbindelse med fast ejendom, ydelser i forbin-delse med adgang til arrangementer, samt be-grebet medvirken.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)Det bør præciseres, at god tro ikke alene fritageren leverandør fra strafsanktion, men også frabetalingspligt, i de tilfælde, hvor leverandøren påbaggrund af kundens oplysninger har lagt grund,at beskatningsstedet var i kundens land.Efter forslagets artikel 35 henføres beskatnings-stedet for langt den overvejende del af formidlingi fremmed navn vedrørende fast ejendom tilkundens land, når kunden er en virksomhed.FSR finder ikke, at dette er i overensstemmelsemed EF-domstolens praksis eller hidtidig danskpraksis.

ECOFIN drøftede den 17. november 2010 status vedr. forhandlingerne om Kommissionensforslag til nyt administrativt samarbejde på skatteområdet. En ny drøftelse ventes på ECOFINden 7. december 2010, hvor det er hensigten at opnå politisk enighed om sagen. Udeståender iforhandlingerne er fortsat relateret til særligt omfanget af den automatiske informationsudveks-ling og de nærmere bestemmelser for informationsudveksling efter anmodning. Det er endnuuklart, om der vil kunne opnås tilstrækkelige fremskridt, som muliggør en enighed på det kom-mende rådsmøde.KOM(2009) 29Baggrund

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af primært Kommissionens forslagKOM(2009) 29 og formandskabets kompromistekst 16353/10. Der er givet etprioriteret uddrag af sagen.Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-staterne udveksler alle de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskat-ning af personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relatio-ner til en anden medlemsstat. Direktivet er flere gange ændret siden 1977.Direktivet er utilstrækkeligt på flere områder. Bl.a. giver det en medlemsstat mu-lighed for at afslå en anmodning fra en anden medlemsstat om oplysninger medden begrundelse, at statens egen lovgivning eller administrative praksis (bank-hemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysningerne. Desuden indebærerdirektivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling. Dvs. at oplysningersom en medlemsstats myndigheder får indberettet, på nuværende tidspunkt ikkeperiodevis videresendes automatisk til en anden medlemsstat, hvor den personeller virksomhed, som oplysningerne vedrører, er hjemmehørende.Kommissionen har på den baggrund fremsat forslag til nyt bistandsdirektiv, somskal forbedre udvekslingen af oplysninger imellem medlemsstaternes skattemyn-digheder. Forslaget indebærer overordnet, at alle skatter med undtagelse af indi-rekte skatter og told, jf. forordning 1798/2003 og 2073/2004, bliver omfattet afensartede regler om udveksling af oplysninger. Derudover indeholder forslaget enrække ændringer vedr. bistandens art, udveksling af oplysninger, administrativtsamarbejde mv.Bistandens artDirektivforslaget har regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse afoplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-tidigt gennemførte undersøgelser. Disse fem typer er de samme som de fem typer

af bistand, der almindeligvis aftales bilateralt efter en bestemmelse i en dobbeltbe-skatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 i OECD’s model til sådanne over-enskomster.Udveksling af oplysningerDirektivforslaget har en bestemmelse om, at oplysninger, som en medlemsstat harmodtaget efter direktivet, skal holdes fortrolige på samme måde som oplysningerdette land indhenter efter egen lovgivning. De oplysninger, som en medlemsstathar modtaget efter direktivet, skal endvidere kunne anvendes til andre formål endbeskatning efter tilladelse fra det andet land, som har givet oplysningerne. Enmedlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat, skal desu-den kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at direkti-vets regler og procedurer overholdes.Administrativt samarbejde mv.Forslaget indeholder ift. det gældende direktiv en række regler om tilrettelæggelsenaf det administrative samarbejde imellem medlemsstaterne, herunder bl.a. reglerom organisationsplan, procedurer, formularer, formater og kanaler for udvekslingaf oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Indhold

Der er udbredt enighed blandt EU-landene om, at en styrkelse af det administrati-ve samarbejde på skatteområdet i EU er nødvendig i form af et tidssvarende ogforpligtende nyt bistandsdirektiv. Der er generel opbakning til Kommissionensforslag og linjerne heri, som vil medføre en forbedring af medlemsstaternes sam-arbejde på skatteområdet, om end der ikke er enighed om alle detaljer i direktiv-forslaget. Særligt to områder om det administrative skattesamarbejde skiller i øje-blikket landene i forhandlingerne.Dels udestår den foreslåede anvendelse afautomatisk informationsudvekslingmed-lemsstaterne imellem. Det udestår i relation hertil dels at afklare, hvilke indtægts-typer den automatiske informationsudveksling skal omfatte, og om udvekslingenskal foregå efter en bestemmelse om pligt eller til rådighed værende information.Landenes positioner er relativt spredt i spørgsmålet, idet medlemsstaterne ikke isamme omfang har regler om indberetningspligt. De lande, som har indberet-ningspligt om mange indtægtstyper finder det ubalanceret, hvis de automatisk skalsende indberettede oplysninger til de lande, som kun har regler om indberetnings-pligt for få indtægtstyper, og som derfor ikke kan sende oplysninger i samme om-fang den anden vej. De lande, som kun har indberetningspligt om få indtægtsty-per, ønsker ikke at udvide den med henvisning til bl.a. de administrative konse-kvenser heraf for myndigheder, erhvervsliv mv.Derudover søges det fortsat afklaret, hvilke regler som skal gælde vedrørendein-formationsudveksling efter anmodningEU-landene imellem. Det har betydning for alleEU-lande, men særligt de EU-lande (Luxembourg og Østrig), som opretholderdelvis bankhemmelighed. Ifølge Kommissionens forslag kan en medlemsstat ikke

afslå at indhente oplysninger alene med den begrundelse, at oplysningerne findes iet pengeinstitut eller lignende. Lande, som har haft bankhemmelighed, vil fasthol-de, at ophævelsen af bankhemmelighed ikke skal gælde for tidligere skattepligtspe-rioder.Disse lande ønsker også at få præciseret procedurerne for informationsudvekslingefter anmodning.De to udestående forhandlingsområder er ikke relaterede. Informationsudvekslingefter anmodning er nu under nærmere fastlagte bestemmelser obligatorisk i EU-landene, mens der endnu ikke foregår automatisk udveksling mellem landene.Automatisk informationsudveksling - statusFormandskabet ventes ifm. ECOFIN den 7. december 2010 at fremsætte et kom-promisforslag, som vil indebære, at medlemsstaterne fra 2014 skal foretage auto-matisk udveksling af oplysninger imellem medlemslandene, efter et princip om tilrådighed værende information for så vidt angår følgende fem indkomsttyper: løn-indkomst, bestyrelseshonorarer, livsforsikringsprodukter, pensioner og indkomstaf fast ejendom. Forslaget pålægger dermed ikke medlemsstaterne at indføre ind-beretningspligt, som ikke allerede er etableret. Kompromisforslaget åbner mulig-hed for, at et medlemsland, som benytter sig af automatisk informationsudveks-ling, kan undlade at udveksle oplysninger med lande, som ikke ønsker at udvekslesådanne oplysninger automatisk.Formandskabet ventes også at foreslå, at landene mhp. en evaluering af det admi-nistrative skattesamarbejde før medio 2016 skal afgive oplysninger til Kommissio-nen om omfanget af den automatiske informationsudveksling samt de udgifts-mæssige konsekvenser forbundet hermed for de berørte parter.Kommissionen vil ifølge forslaget inden medio 2017 skulle forelægge en rapportom erfaringerne med automatisk informationsudveksling. På den baggrund kanRådet efter forslag fra Kommissionen beslutte, at medlemsstaterne får pligt tilautomatisk informationsudveksling af mindst 3 indtægtstyper, og at listen overindtægtstyper skal udvides med udbytter, kapitalgevinster og royalties.Informationsudveksling efter anmodning - statusEfter kompromisforslaget er et land forpligtet til at efterkomme en anmodningom information fra andet medlemsland, idet en sådan anmodning dog kan afvises,hvis 1) oplysningerne vedrører en periode inden 2010 og hvis 2) videreformidlingaf oplysningerne kunne afvises efter det gamle direktiv, fordi det ville være i stridmed statens lovgivning eller praksis, såfremt anmodningen om informationsud-veksling var fremsat førend det ny direktivs ikrafttræden.Kompromisforslaget foreslår endvidere visse procedurebestemmelser således, atnår en medlemsstat anmoder en anden medlemsstat om information, da skal denvia standardblanketter og i et computeriseret format oplyse 1) identiteten på den

skatteyder, som anmodningen vedrører, 2) skatteformålet til hvilken informatio-nen ønskes anvendt, og 3) i det omfang der er kendskab hertil, navnet på den, derformodes at have informationen, samt yderligere oplysninger, som vil være tilhjælp med at efterkomme anmodningen. Dette svarer til OECD’s standard påområdet.Formandskabet ventes også at fremsætte forslag om en overgangsbestemmelse,hvorefter man frem til 2016 kan opretholde procedurerne for informationsud-veksling efter anmodning i forbindelse med evt. bilaterale aftaler om en bestem-melse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst afspejlende artikel 26 stk. 5 i OECD’smodel på området. Overgangsbestemmelsen vil kun have betydning i det omfangovennævnte procedurebestemmelser om faste standarder vedtages, og bør derforses i sammenhæng hermed. OECD-artiklen som overgangsbestemmelsen henvi-ser til indebærer, at et land ikke kan afvise at udveksle oplysninger med den be-grundelse, at oplysningerne findes i et pengeinstitut mv. Luxembourg og Østrig(EU-lande med delvis bankhemmelighed), har indgået bilaterale aftaler med andrelande – heriblandt med Danmark, men som ikke har tilbagevirkende kraft, dvs.ikke omfatter oplysninger, der vedrører perioden før aftalens ikrafttræden.Der er endnu uklart, hvordan landene stiller sig til den seneste udvikling, og omder på ECOFIN den 7. december 2010 vil kunne opnås tilstrækkelige fremskridtmod en politisk aftale om et nyt bistandsdirektiv.Hjemmelsgrundlag

fattet af automatisk informationsudveksling og om udvekslingen skal foregå efteren bestemmelse om pligt eller til rådighed værende information. Det er muligt, atder kan være behov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledesmuligt, at der må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danskepengeinstitutter mv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvisen ændring i lovgivningen.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vilsåledes have positive statsfinansielle konsekvenser.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes overstørrelsen heraf førend direktivets endelige udformning kendes, og før det er en-deligt afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statisti-ske oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disseudgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Dansk holdningDanmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, idet man arbej-der for, at omfanget af den automatiske informationsudveksling bliver så bredt ogbegynder så hurtigt som muligt, og stiller ambitiøse krav til medlemslandene, ogyderligere, at bankhemmelighed ikke skal være gyldig grund til at kunne afvise atudveksle oplysninger mellem medlemslande.Andre landes holdningerFlertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte et nyt bistandsdirektiv, idetenkelte lande mener, at direktivet i højere grad skal sikre automatisk information-sudveksling og modvirke fortsat bankhemmelighed.

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 enpolitisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat be-skatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. AlleEU-lande har tilsluttet sig denne aftale.Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, oger isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medførerfordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner medudenlandske virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), ogde skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadeligeelementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdsko-deksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelseved ”bred enighed”.ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skalundersøgemisbrug af bl.a. selskabsskatteregler og bl.a. evt. fælles forståelse af retsprak-sis som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, herunder forståel-se af reel økonomisk virksomhed. EF-domstolen har lagt vægt på, at skatte-regler, som skal hindre placering af indtægt i et selskab i et land eller områdemed lav beskatning, er i strid med den fri etableringsret, hvis det pågælden-de selskab faktisk udøver økonomisk virksomhed,gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing(dvs. interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),administrativ praksis (herunder medlemsstaternes praksis, også på regionalteller lokalt niveau), med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses somskadeligt, ogforholdet til tredjelande.

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsattearbejde med at overvåge overholdelse af medlemslandenes pligt til ”standstill”.StandstillGruppen har fortsat undersøgelsen fra 1. halvår 2010 af tre ordninger om sel-skabsbeskatning på hhv. Guernsey, Jersey og Isle of Man samt en ungarsk ordningmed nedsat beskatning af udenlandske renter.Gruppen afventerGuernseyslovforslag om revision af selskabsbeskatningen.Jerseyhar indført en generel selskabsbeskatning på 0 pct. Beskatningen er på 10pct. for banker, forsyningsselskaber samt faste ejendomsselskaber. Fysiske perso-ner, hjemmehørende på Jersey, som ejer aktier i Jersey-selskaber, betaler person-skat af udbytter fra selskaberne samt af den del af disse selskabers overskud, somikke udloddes.Isle of Manhar en generel selskabsbeskatning på 0 pct. Beskatningen er på 10 pct.for banker og for indkomst fra jord og ejendom. Fysiske personer, hjemmehøren-de på Isle of Man, som ejer aktier i Isle of Man-selskaber, betaler personskat afudbytter fra selskaberne samt af den del af disse selskabers overskud, som ikkeudloddes.Gruppen anser de to ordninger for at være skadelige, idet den del af overskuddet iselskaber på Jersey hhv. Isle of Man, der ikke udloddes som udbytte til aktionærerpå samme ø, beskattes hårdere, hvis selskabet er ejet af personer uden for øen,end hvis selskabet er ejet af personer på øen. Gruppen anbefaler, at ECOFINanmoder arbejdsgruppen for skattespørgsmål under Rådet at undersøge, om så-danne ordninger er omfattet af adfærdskodeksen.Ungarnhar en særlig ordning, så ungarske selskaber kun betaler selskabsskat på 25pct. af renter modtaget fra udlandet. Ordningen gælder altså ikke renter modtagetfra Ungarn.Ungarn oplyste, at ordningen er ved at blive ophævet med virkning fra 1. januar2011 og uden overgangsregler. Ungarn vil give gruppen yderligere oplysningerherom.Luxembourg havde anmeldt planer om en ny ordning, hvor skattemyndighederneville kunne forhåndsgodkende et selskabs rentesats i skatteplanlægningsøjemedved lånefinansiering af andre selskaber i samme koncern (Group Financing Com-panies – Advance Confirmation of Margins). Gruppen vil undersøge sagen nær-mere i første halvår af 2011.

Slovenien havde i første halvdel af 2010 oplyst om nye skatteordninger, som mu-ligvis kunne være i strid med adfærdskodeksen. Efter Kommissionens redegørelsefor dens undersøgelse af sagen, var gruppen af den opfattelse, at der ikke vargrund til yderligere undersøgelse. Kommissionen har også redegjort for dens un-dersøgelse af nye skatteregler på Cypern. Adfærdsgruppen var også her enige om,at der ikke var grund til yderligere undersøgelse af sagen.Gruppens øvrige arbejdeAdfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del afarbejdsprogrammet, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-misbrug, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.Vedr.anti-misbrughar gruppen fortsat undersøgelsen af to elementer:Indgående overførsel af overskud fra et land uden for EU til en modtageri EU. Nogle EU-lande beskatter udbytter, som et selskab i disse landemodtager fra et selskab i et land uden for EU, mens andre EU-lande ikkebeskatter sådanne udbytter. Det medfører risiko for, at udbytter fra et sel-skab i et land uden for EU ledes gennem selskaber i et eller flere EU-lande, som ikke beskatter sådanne betalinger, til det endelige modersel-skab. Dette sker mhp. at undgå den beskatning, som moderselskabets EU-land retmæssigt ville gennemføre, hvis udbyttet var betalt direkte. Grup-pen enedes om en henstilling, hvorefter EU-landene skal imødegå skatte-omgåelse ved kunstige transaktioner.Lån med ret til andel i låntagers overskud. I visse tilfælde er grænseover-skridende hybride lån1konstrueret således, at vederlaget for lånet ansessom en renteudgift i det land, hvor låntager er hjemmehørende, men somen udbytteindtægt i det land, hvor långiver er hjemmehørende. Det kanmedføre, at ”renteudgiften” kan fratrækkes ved beskatningen i det først-nævnte land, mens ”udbytteindtægten” ikke beskattes i det andet land.Gruppen enedes om, at når vederlag for hybride lån anses som en udgift,der medfører skattefradrag for betaleren i et EU-land, da skal det EU-land, hvor modtageren er hjemmehørende, ikke kunne skattefritage veder-laget som udbytte. Gruppen vil arbejde videre med denne sag i førstehalvdel af 2011.Vedr.administrativ praksisfortsatte gruppen drøftelsen af aspekter i forbindelsemed skattemyndighedernes administrative praksis og afgivelse af forhåndsbesked(”rulings”) vedrørende beskatning. Gruppen besluttede i første halvdel af 2010, atEU-lande kan informere gruppen om tilfælde af ”skadelige rulings” i andre lande,dvs. forhåndsafgørelser, som medfører nedsættelse af beskatning i strid med ad-færdskodeksen, i modsætning til forhåndsafgørelser, som giver en skatteyder bed-1

re muligheder for at forudse skattemæssige konsekvenser af en transaktion. Etbredt flertal i gruppen besluttede i første halvdel af 2010, at hvis skattemyndighe-derne i et EU-land meddeler en skatteyder, hvorledes en lovregel skal fortolkeseller anvendes for en grænseoverskridende situation eller transaktion, som kanvære af betydning for skattemyndighederne i et andet EU-land, da bør myndighe-derne i førstnævnte land spontant underrette myndighederne i det andet land.Gruppen drøftede generelt en række tilfælde, hvor de bør underrette hinanden omsådanne forhåndsafgørelser.Vedr.forholdet til tredjelandeer gruppen tidligere nået til enighed om, at den især vilgive prioritet til at undersøge skattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppenhar på den baggrund opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to landefor at undersøge, i hvilket omfang, de kan tilslutte sig adfærdskodeksens princip-per og kriterier. Kommissionen skal rapportere til gruppen ved udløbet af hverthalvår. Kommissionen har i forlængelse af ovenstående redegjort for dens mødermed Schweiz og Liechtenstein. Gruppen opfordrede Kommissionen til at fortsæt-te disse møder og holde gruppen orienteret om fremskridt.Nærhedsprincippet