Svar:

Håndværksrådet og Bager- og Konditormestre i Danmark mener, at fedtafgiften i sinnuværende form bør tages af bordet af flere grunde. Hertil kan jeg bemærke, at jeg ikkeenig med Håndværksrådet og Bager- og Konditormestrene i Danmark.For det første anfører man, at de sundhedsmæssige er til at overse, og at afgiften reelt sigtermod at finansiere regeringens genopretningspakke. Afgiften vil reelt aflive den friskbagtedanske klejne, men have minimal effekt på folkesundheden, fordi fedt og magert kød af-giftsbelastes lige meget og sødmælk bør ikke falde under bagatelgrænsen.Allerførst skal jeg gøre opmærksom på, at Forebyggelseskommissionen har anbefalet enafgift på mættet fedt, og at afgiften blev vedtaget som en del af finansieringen af de skatte-lettelser, der blev givet ved Forårspakke 2.0. Forslaget tilgodeser derfor flere formål. I hen-hold til anbefalinger fra WHO bør maksimalt 10 pct. af den energi, som man indtager,stamme fra mættet fedt. Danskerne får 15 pct. af deres energi fra mættet fedt, og forslagetskønnes at reducere forbruget af mættet fedt fra de afgiftsbelagte fødevarer med ca. 3 – 4pct., og vil dermed gavne folkesundheden. Afgiften foreslås udfærdiget således, at jo meremættet fedt, der er i de afgiftspligtige fødevarer, jo højere afgift skal der betales. Dette gæl-der dog ikke for kød, idet det ikke er muligt at differentiere afgiften på udskæringsniveau.For så vidt angår bagatelgrænsen for fødevarer med et samlet fedtindhold på 3,5 pct. med-fører det rigtig nok, at bl.a. sødmælk ikke vil blive omfattet. Dette har baggrund i de anbe-falinger, der er fastsat for børns indtag af mælk. Og så afliver vi ikke den friskbagte danskeklejne. Ved en afgiftssats på 13 kr. bliver afgiften på 500 g palmin 5,60 kr., men anvenderman raffinol bliver afgiften 2,70 kr., og der kan koges mange klejner i den mængde fedt.Ifølge artikler i pressen stiger en klejne fra 6 kr. til 26 kr., men det skyldes i så fald ikkefedtafgiften.For det andet anfører man, at dækningsafgiften skævvrider kagemarkedet, fordi der vedimport ikke betales afgift af hele den fedtmængde, der købes i modsætning til den danskebager, der må købe afgiftsbelagt fedt. Derudover rammes virksomheder med eksport også,idet de skal konkurrere med ikke-afgiftsbelagte lokale produkter i udlandet.Lad mig starte med at slå fast, at dækningsafgiften ikke skævvrider markedet. Danmark hardog ikke pligt til at indføre en dækningsafgift, idet EU-reglerne tillader, at man diskrimine-rer indenlandsk producerede varer. Jeg finder det dog hensigtsmæssigt at foreslå en dæk-ningsafgift for at ligestille indenlandsk og udenlandskproducerede varer. Dækningsafgiftenforeslås derfor betalt af de afgiftspligtige fødevarer, der er medgået til fremstillingen, ognetop ikke blot af indholdet af mættet fedt i varen. Det vil sige, at afgiftsbelastningen påeksempelvis en tysk og dansk klejne er den samme, idet importøren af den tyske klejne og-så skal betale dækningsafgift af den mængde fedtstof, som klejnen er kogt i. Vedrørendeeksport foreslås, at der ikke skal betales afgift, når fødevarerne eksporteres, og dermed vilder ikke være fedtafgift på danske klejner, der sælges i eksempelvis Tyskland.Side 2

For det tredje anfører man, at spild defineres som forbrug, hvilket udhuler det sundheds-mæssige argument. Samtidig støtter man, at afgiften placeres hos producenterne af de af-giftspligtige fødevarer nævnt i § 1.Det foreslås netop, at fedtafgiften lægges så langt tilbage i produktionskæden som muligtfor at færrest mulige virksomheder skal registreres, opgøre, angive og afregne afgiften. Deter derfor en naturlig konsekvens, at virksomheder, som anvender de afgiftspligtige fødeva-rer i deres produktion, ikke kan få fradrag for spild uanset om der er tale om processvindeller produktionssvind.For det fjerde anfører man, at man bør afvente EU’s nye forordning om fødevareinformati-on.Det er usikkert, om der vedtages nye mærkningsregler, og hvordan de evt. kommer til at seud. Der er i dag ikke obligatorisk krav om en næringsdeklaration, men den anvendes i vidudstrækning på frivillig basis. Næringsdeklarationen er dog kun relevant i forhold til de af-giftspligtige fødevarer nævnt i § 1, idet dækningsafgiften ikke kan betales på baggrund afen næringsdeklaration af den ovenfor nævnte grund om ligestilling af indenlandske ogudenlandske producerede fødevarer, og fordi der også kan være mættet fedt i fødevaren,som ikke stammer fra de afgiftspligtige fødevarer nævnt i § 1, såsom korn. Jeg påpeger så-ledes blot, at såfremt der vedtages nye regler på fødevareområdet i fremtiden, vil det værenaturligt at overveje revision af reglerne.For det femte anfører man, at finansieringen kan hentes andre steder for eksempel på tobak,sukkerholdig sodavand, slik og chips, eller ved en nedsættelse af bagatelgrænsen til 1,5 pct.eller ved ændring af emballageafgiften.Der findes allerede i dag afgift på tobak, sukkerholdig sodavand, slik, chokolade m.v., ogdisse afgifter er balanceret i forhold til afgifterne i vores nabolande af hensyn til grænse-handlen, og regeringen har for nuværende ingen planer om hverken at hæve disse afgiftereller emballageafgiften. For så vidt angår en nedsættelse af bagatelgrænsen på 3,5 pct. til1,5 pct. bemærkes, at bagatelgrænsen foreslås fastsat med udgangspunkt i kostanbefalin-gerne for børns indtag af mælk.Afslutningsvis vil jeg gerne endnu engang understrege, at fedtafgiften er en del af Forårs-pakke 2.0, og at de skattelettelser, som allerede er ført ud i livet, skal finansieres.

Spørgsmål:

Svar: