SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 45: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november2010Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 292) Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester-Politisk debatKOM(2007) 747, KOM(2007) 7463) Revision af direktiv om finansielle konglomerater-Generel indstillingKOM(2010 )4334) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer-Generel indstillingKOM(2010) 2895) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009-PræsentationKOM-dokument foreligger ikke6) Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7) Opfølgning på G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke8) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke9) Pensionsrapport-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke10) EU–statistik

ECOFIN drøftede den 19. oktober 2010 et forslag til kompromis om administrativt samarbej-de på skatteområdet (bistandsdirektivet). Der opnåedes ikke enighed om forslaget, og en nydrøftelse ventes på ECOFIN den 17. november 2010, hvor det er hensigten at opnå politiskenighed om sagen. Det ny direktiv skal afløse det gældende bistandsdirektiv fra 1977, som ikkehar fulgt den internationale udvikling, herunder især i forhold til bankhemmelighed. Direktivetskal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger imellem medlemsstaternes skattemyndigheder.Drøftelsen ventes denne gang igen især at angå automatisk informationsudveksling.KOM(2009)29Baggrund

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at medlems-staterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt beskatning afpersoner og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiske relationer til enanden medlemsstat. Direktivet er ændret mange gange siden 1977.Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet. Den vigtigste mangeler, at direktivet giver en medlemsstat mulighed for at afslå en anmodning fra enanden medlemsstat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgiv-ning eller administrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhenteoplysningerne. Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informati-onsudveksling. Det vil sige, at oplysninger som en medlemsstats myndigheder fårindberettet om visse betalinger, på nuværende tidspunkt ikke periodevis videre-sendes automatisk i de tilfælde, hvor modtagerne af betalingerne er hjemmehø-rende i en anden medlemsstat.Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skal for-bedre udvekslingen af oplysninger imellem medlemsstaternes skattemyndigheder.Der udestår imidlertid stadig spørgsmål om bl.a. hvilke indtægtstyper, der skalvære omfattet af automatisk informationsudveksling. Kommissionens forslag in-debærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekte skatter bliver omfattet afensartede regler om udveksling af oplysninger, undtagen told og indirekte skatter,som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 og Rådets forordning2073/2004. Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandensart, udvekslingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.Bistandens artDirektivforslaget har regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelse afoplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontan udveks-ling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium og sam-tidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse fem typer er desamme som de fem typer af bistand, som almindeligvis aftales bilateralt efter en

bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26 iOECD’s model til sådanne overenskomster. Direktivforslagets bestemmelse om,at embedsmænd fra en medlemsstat kan være til stede ved en skatteundersøgelsepå en anden medlemsstats territorium er ny i forhold til det gældende direktiv.Direktivforslaget ændrer reglen om automatisk udveksling af oplysninger. Detbetyder, at en medlemsstat med aftalte mellemrum sender en anden medlemsstatde oplysninger om visse betalinger, som den førstnævnte stat har fået indberettet,når modtagerne er hjemmehørende i den anden medlemsstat. Oplysningerne skalaltså sendes, uden at den anden stat har anmodet om dem.Herudover medfører direktivforslaget en præcisering af den spontane udvekslingaf oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til at sende oplys-ninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte stat vurderer det somsandsynligt, at skattereglerne overtrædes, eller at der er tale om skatteundgåelseeller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, atder vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.Udveksling af oplysningerDirektivforslaget har en bestemmelse om, at oplysninger, som en medlemsstat harmodtaget efter direktivet, skal holdes fortrolige på samme måde som oplysninger,som denne stat indhenter efter sin egen lovgivning. De oplysninger, som en med-lemsstat har modtaget efter direktivet, skal endvidere kunne anvendes til andreformål end beskatning efter tilladelse fra den anden stat, som har givet oplysnin-gerne. En medlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat,skal desuden kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat atdirektivets regler og procedurer overholdes.Direktivforslaget har en særlig bestemmelse, hvorefter oplysninger, som en med-lemsstat modtager fra et ikke-EU-land, kan videregives til andre medlemsstater,som har interesse i oplysningerne, i det omfang det er i overensstemmelse medaftalen med det pågældende land.Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri foreslås det, at denmedlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamle informa-tionen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæssige formål.Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregiveoplysninger, hvis det ville være i strid med statens lovgivning at gennemføre så-danne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. En med-lemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrundelse, atoplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrører ejer-skabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at medlemsstater, derhar bankhemmelighed, skal afskaffe denne.

Direktivforslaget indeholder derudover en form for såkaldt ”mestbegunstigelses-bestemmelse”. Bestemmelsen medfører, at hvis en medlemsstat har påtaget sigforpligtelser over for et ikke-EU-land til at afgive oplysninger i videre omfang, endhvad der følger af direktivet, så skal medlemsstaten afgive oplysninger i sammeomfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigtvidere samarbejde.Efter direktivforslaget er der dog visse begrænsninger for en medlemsstats mulig-heder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skal enmedlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når den harudtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.Administrativt samarbejde mv.I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler omtilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formula-rer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Indhold

Det belgiske formandskab havde op til ECOFIN den 19. oktober 2010 fremsat etkompromisforslag som indebar, at medlemsstaternes pligt fra 2014 kun omfattedeautomatisk udveksling af de oplysninger, som de var i besiddelse af, for så vidtangik følgende otte indkomstkategorier: lønindkomst, bestyrelseshonorarer, ud-bytter, kapitalgevinster, royalties, livsforsikringsprodukter, pensioner og indkomstaf fast ejendom. Direktivforslaget pålagde ikke medlemsstaterne at indhente op-lysninger mhp. automatisk udveksling.Nederlandene og Italien havde ifm. ECOFIN den 19. oktober 2010 også udarbej-det et kompromisforslag, som bl.a. indebar, at medlemsstaternes fra 2014 ville fåpligt til automatisk at udveksle omlysninger om minimum to af følgende tre ind-komstkategorier: lønindkomst, bestyrelseshonorarer og pensioner. En gruppelande heriblandt Danmark udtrykte på ECOFIN støtte til dette forslag, mens enanden gruppe lande ikke kunne acceptere forslaget.Formandskabet har på den baggrund fremlagt et nyt kompromisforslag, der ind-snævrer de mulige indkomstkategorier, som vil kunne danne udgangspunkt forautomatisk informationsudveksling, idet medlemsstaterne ifølge forslaget kun skalhave pligt til fra 2014 automatisk at udveksle de oplysninger om følgende femindkomstkategorier, som de måtte være i besiddelse af: lønindkomst, bestyrelses-honorarer, livsforsikringsprodukter, pensioner og indkomst af fast ejendom. Di-rektivforslaget pålægger derfor fortsat ikke medlemsstaterne at indhente oplysnin-ger mhp. automatisk udveksling. Formandskabets seneste forslag vil dog stadigbetyde, at der opstår en ubalance i omfanget af afsendte og modtagne oplysningerimellem medlemsstater, som har indberettede oplysninger om indtægtstyper i for-skelligt omfang.

Formandskabet foreslår også, at medlemsstaterne skal videregive oplysninger tilKommissionen om omfanget af den automatiske informationsudveksling samtom fordele og udgifter forbundet hermed for de berørte parter. Kommissionenskal ifølge forslaget inden 1. juli 2018 forelægge en rapport om erfaringerne medautomatisk informationsudveksling og eventuelt et forslag om ændring af direkti-vet. På den baggrund kan ECOFIN beslutte, at medlemsstaterne får pligt til au-tomatisk informationsudveksling af mindst to indtægtstyper, og at listen over ind-tægtstyper skal udvides med udbytter, kapitalgevinster og royalties.Formandskabet har desuden foreslået en overgangsbestemmelse vedr. det ny di-rektivs ikrafttræden. Bestemmelsen vil betyde, at en medlemsstat vil kunne undla-de at sende oplysninger til en anden medlemsstat, hvis på samme tid følgendebetingelser er opfyldt 1) oplysningerne vedrører en periode før 2011, dvs. ændretfra 2010 ift. kompromisforslaget inden ECOFIN den 19. oktober 2010, og 2)videreformidling af oplysningerne kan afvises efter det gældende direktiv, hvis detville være i strid med statens lovgivning eller praksis. Det er ikke tilstrækkeligt, atet land blot opfylder en enkelt af disse betingelser. Det betyder samtidig, at kun etmindre antal lande vil kunne henholde sig denne bestemmelse, da det i de flesteEU-lande heriblandt i Danmark er foreneligt med statens lovgivning og praksis atforetage informationsudveksling lande imellem. Forslaget medfører altså et stopfor bankhemmelighed, der vedrører oplysninger fra 2011 og frem.Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center forPolitiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-eningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsikring ogPension.Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd ad-gang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgået idet seneste forslag.Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevismate-riale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale domstolesadgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at den pågæl-

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, afSKAT.Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnuikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal være om-fattet af automatisk informationsudveksling og om udvekslingen skal foregå efteren bestemmelse om pligt eller til rådighed værende information. Det er muligt, atder kan være behov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledesmuligt, at der må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danskepengeinstitutter mv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplysnin-ger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derfor muligvisen ændring i lovgivningen.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivet vilsåledes have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes overstørrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det er endeligtafklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilke statistiskeoplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden herfor. Disseudgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har fsva. momsbehandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester vedKOM(2007)747 fremsat forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EFvedr. det fælles momssystem og ved KOM(2007)746 fremsat forslag til Rådets forordning omgennemførelsesbestemmelser vedr. det fælles momssystem. Det centrale i forslagene er, at forsik-ringsvirksomheder og finansielle virksomheder under nærmere fastlagte betingelser, skal have rettil at frasige sig momsfritagelsen på finansielle tjenesteydelser.Kommissionens forslag har til formål at forbedre retssikkerheden for de berørte parter, mindskeden administrative byrde forbundet med en korrekt anvendelse af reglerne og mindske omkost-ningseffekten ved skjult moms, der opstår som følge at, at ydelser rekvireret eksternt frem forudført internt ikke falder ind under afgiftsfritagelsen for forsikringstjenester og finansielle tjene-ster, og derfor belægges med moms.Forslagene er siden 2007 blevet indgående behandlet, og der er sket fremskridt på visse områder,men væsentlige udeståender resterer fortsat. Formandskabet ønsker under den ventede orienteren-de debat på ECOFIN den 17. november 2010 en indledende politisk drøftelse mhp., at mini-strene vil kunne udstikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser i fiskalgrup-pen. Det ventes, at et stort flertal af EU-lande vil kunne tilslutte sig et udkast til retningslinjerfor det videre arbejde.KOM(2007)747, KOM(2007)746Baggrund

Kommissionen har mht. momsbehandlingen af forsikringstjenester og finansielletjenester ved KOM(2007)747 af 28. november 2007 fremsat forslag til Rådetsdirektiv om ændring af det fælles momssysten og ved KOM(2007)746 af 28. no-vember 2007 fremsat forslag til Rådets forordning om gennemførelsesbestemmel-ser til direktiv 2006/112/EF om det fælles momssysten.Forslagene er fremsat med baggrund i, at udviklingen ifølge Kommissionen erløbet fra definitionerne af afgiftsfritagne forsikringstjenester og finansielle tjene-ster, og det har ført til en uensartet fortolkning og anvendelse af disse fritagelser iEU-landene. Forsikrings- og finansielle virksomheder og skattemyndighederne ide enkelte lande opererer i dag inden for meget komplicerede lovgivningsmæssigerammer med anvendelse af varierende administrativ praksis, hvilket giver anled-ning til juridisk usikkerhed for markedsdeltagerne og skattemyndighederne i deenkelte lande. Denne usikkerhed har forøget de administrative omkostninger for-bundet med en korrekt anvendelse af momsfritagelserne. Kommissionen vurde-rer, at der er behov for at præcisere reglerne for momsfritagelse af forsikringstje-nester og finansielle tjenester.

Et andet problem er ifølge Kommissionen den skjulte moms indeholdt i omkost-ningsstrukturen for forsikringstjenester og finansielle tjenester. Markedsdeltagernei den finansielle sektor er i stigende grad udsat for en intensiveret konkurrence frasåvel markedsdeltagere placeret i som uden for EU, og har som reaktion herpåudviklet forskellige metoder til forbedring af egen konkurrenceevne, f.eks. gen-nem outsourcing af aktiviteter, ”pooling” af aktiviteter i puljer og indgåelse afunderleveranceaftaler. Disse aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der leveres afselvstændige tredjeparter til udbydere af forsikringstjenester og finansielle tjene-ster. Det indebærer, at disse ydelser ikke længere falder ind under afgiftsfritagelsenfor forsikringstjenester og finansielle tjenester, og derfor er belagt med moms.Denne moms er ofte ikke fradragsberettiget for køber, fordi forsikringstjenesterog finansielle tjenester altovervejende er fritaget for moms.Indhold

Ad 1) Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjenester og finansiel-le tjenesterEn præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjene-ster og finansielle tjenester har til hensigt at sikre en mere ensartet anvendelse afmomsfritagelsen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administra-tive byrde for markedsdeltagerne og de enkelte landes skattemyndigheder. Præci-seringen består af følgende elementer:Betingelserne for anvendelse af momsfritagelsen bygger på objektive øko-nomiske kriterier;De nye regler indfører et princip om, at momsfritagelsen skal omfatte en-hver bestanddel af en forsikringstjeneste eller finansiel tjeneste, forudsat atdenne bestanddel udgør en fundamental del af tjenesteydelsen, danner etsærskilt hele, og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjene-steydelse, der momsfritages (dvs. en definition af, hvornår der er tale om enbestanddel af en forsikrings- eller finansiel kerneydelse, som bærer alle denævnte karakteristika, og som derfor er fritaget for moms);Indførelse af en fælles harmoniseret definition på mægling/formidling afforsikringstjenester og finansielle tjenester;

Ad 2) Indførelse af en ret til for forsikrings- og finansielle virksomheder at vælge at betale momsForsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget formoms. Ifølge forslaget vil det være forsikringsvirksomhederne og de finansiellevirksomheder, der bestemmer, om de ønsker at være fuldt momspligtige. Udnyttesdenne rettighed, vil de som alle andre markedsdeltagere kunne fratrække moms påderes investeringer. Hensigten er i højere grad at skabe ensartede spilleregler forden finansielle sektor, eftersom kun ganske få EU-lande har givet forsikrings- ogfinansielle virksomheder mulighed for at betale moms og dette på ofte meget for-skellige betingelser. EU-landene får som følge af forslaget et spillerum til selv atfastlægge reglerne for udøvelsen af denne mulighed, således at de kan tilpasse dentil deres nationale skattekontrolstrukturer.Ad 3) Omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende genfordeles momsfritblandt puljens medlemmerKommissionen forslag indebærer en omkostningsfordelingsmodel, som potentieltvil være attraktiv for især mindre markedsdeltagere ved at kunne samle deres inve-steringer i puljer (f.eks. investering i IT-teknologi mv.), og som derved 1) kun be-taler moms af de investeringer der foretages i gruppen, og ikke efterfølgende afden merværdi der skabes internt i gruppen, som medlemmerne i gruppen vedfravær af bestemmelsen om omkostningsdeling, skulle have betalt moms af, 2)muligvis vil kunne opnå bedre markedsvilkår ved investering gennem en puljefrem for enkeltvis, og efterfølgende genfordele disse investeringer fritaget formoms blandt puljens medlemmer. De nærmere betingelser for at kunne indgå i ensådan gruppe vil bl.a. være, at gruppen og dens medlemmer er etableret eller bo-siddende i EU, udfører selvstændig virksomhed og optræder som en uafhængigenhed over for gruppens medlemmer, leverer momsfritagne forsikringstjenestereller finansielle tjenester eller andre momsfritagne ydelser, udelukkende levererydelser til egne medlemmer og ydelserne er nødvendige for, at medlemmerne kanlevere momsfritagne forsikringstjenester eller finansielle tjenester, og at der kundebiteres medlemmerne et beløb, der nøjagtigt svarer til deres andel af de fællesomkostninger.Direktivforslaget ledsages af et forslag til forordning, der indeholder en ikke-udtømmende liste over de tjenester, der er omfattet af eller udelukket fra moms-fritagelsen for forsikringstjenester eller finansielle tjenester. Fsva. mægling og for-midling af finansielle tjenester, giver forslaget til forordning dog kun en entydigangivelse af, om der er grundlag for momsfritagelse eller ej i et begrænset antaltilfælde. Det skyldes, at selve begrebet mægling/formidling og de forskellige for-mer herfor har baggrund i den nationale civilret, og derfor kan variere betydeligt.Forordningen indeholder derfor også nogle objektive kriterier, der kan benyttes tilvurdering af, om en given tjeneste udgør en særskilt formidlingshandling.

ECOFIN den 17. november 2010Formandskabet ønsker på ECOFIN den 17. november 2010 en orienterende de-bat om behandlingen af momsfritagelse på forsikringstjenester og finansielle tje-nester. Der ventes en indledende politisk drøftelse således, at ministrene kan ud-stikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser i Rådets arbejds-gruppe vedr. fiskale spørgsmål (fiskalgruppen). Formandskabet ventes at søgeopbakning til retningslinjer for det videre arbejde, hvor ECOFINnoterer sig, at fiskalgruppen har konkluderet, at også forsikringsvirksomhe-der og finansielle virksomheder er omfattet af de allerede eksisterende, ge-nerelle regler om omkostningsdeling mellem momsfritagne virksomheder.Der er således ikke for nuværende behov for, at Rådet behandler denne delaf sagen videre.fsva. forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheders ret til at vælge atbetale moms, anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemslan-dene at 1) arbejde videre på at finde metoder til bedre at opgøre moms-grundlaget for forsikringstjenester og finansielle tjenester og 2) undersøgemulige fremgangsmåder for i højere grad at undlade momsfritagelse for dis-se tjenester.vedr. præcisering og opdatering af fritagelsesbestemmelserne noterer sig, atder generelt er sket fremskridt, men at yderligere fremskridt er nødvendige,særligt mht. 1) sikring af neutralitet og konsistens imellem de forskelligemomsfritagne ydelser, 2) at momsfritagelsen for forvaltning af investerings-foreninger/investeringsfonde og pensionsfonde kan finde anvendelse på enneutral og konsistent måde, hvilket kræver en grundig analyse af, hvad derer omfattet af begrebet investeringsfonde inklusiv pensionsfonde, og somtager højde for ændringerne i EU-lovgivningen vedr. tilsyn mv. med dissefonde. Kommissionen opfordres derfor til overfor Rådet at rapportere om,hvilke konsekvenser ændringerne vedr. tilsyn vil have fsva. moms mhp. detvidere arbejde i fiskalgruppen, og 3) at momsfritagelsen for derivativer (”af-ledte finansielle produkter”) sikrer beskatning af de underliggende aktiver ioverensstemmelse med de almindelige regler og at momsfritagelsen faktisker begrænset til momsfritagne ydelser.

Europa-Parlamentet har den 15. september 2008 afgivet betænkning efter en fore-løbig undersøgelse af forslaget.1Heri nævnes det bl.a. at:forslagets anvendelsesområde er positivt, navnlig fordi det skaber størreretssikkerhed.det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionerne og hand-lingsplanen for finansielle tjenester.der er et behov for at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse afden virkning, som den omfattende ret til at vælge at betale momsafgift af fi-nansielle tjenester og forsikringer vil have på de endelige forbrugerpriser.der som Kommissionens konsekvensvurdering viser, er den bivirkning vedgrænseoverskridende konsolidering, at afgiftsindtægten, der genereres afindgående moms, primært vil tilflyde medlemsstaterne, hvor tjenesten ska-bes af tjenesteudbyderen i modsætning til medlemsstaterne, hvor forbruge-ren af tjenesten er etableret.

Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdelingEn præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse vurderes ikke at havenævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Dogskønnes en inddragelse af forvaltning af pensionskasser under definitionen afmomsfrie finansielle tjenester at kunne resultere i et umiddelbart provenutab in-klusive såkaldt tilbageløb – dvs. afledte økonomiske effekter - på ca. 30 mio. kr.om året i 2011- niveau. Dette modsvares af en tilsvarende gevinst for virksomhe-derne. Tilsvarende skønnes det, at hvis forslagets element om ligebehandling mel-lem forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheder med hensyn til at mod-tage outsourcede ydelser momsfrit gennemføres i den nu forelæggende form, vildet give et umiddelbart provenutab inklusive tilbageløb på af samme størrelsesor-den, dvs. ca. 30 mio. kr. om året i 2011- niveau.Hvis begge forslag gennemføres, vil det til sammen ligeledes give et umiddelbartprovenutab inklusive tilbageløb på af størrelsesorden af ca. 30 mio. kr. om året i2011- niveau. Denne effekt skyldes, at pensionskasserne ”tæller med” i begge be-regninger, dvs. ligebehandling af forsikringsvirksomheder og finansielle virksom-heder omfatter også en inddragelse af forvaltning af pensionskasser under finan-sielle tjenester.Retten til at vælge at betale afgiftKommissionens forslag skønnes med meget stor usikkerhed at give et umiddel-bart provenutab inklusive tilbageløb for den danske stat på ca.. 2,3 mia. kr. omåret i 2011-niveau. Heraf skønnes ca. 1,6 mia. kr. at kunne henføres til fradrag forinputmoms, mens 0,6 mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrund-lag. Tallene er behæftet med stor usikkerhed om, hvor meget sektoren betaler iinputmoms nu, og om, hvor stor en del af lønsumsafgiften og moms sektoren vilkunne undgå at betale, hvis forslaget vedtages.Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomhe-der kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomhedermomspligtigt - bort set fra renter. Beregningen afspejler de direkte effekter påmoms og lønsumsafgift under antagelse af, at den sparede lønsumsafgift og om-kostningsreduktion i form af det fradrag for inputmoms en finansiel virksomhed

Regeringens holdningRegeringen støtter en præcisering og opdatering af momsfritagelsen for forsik-rings- og finansielle tjenester. Dette vil øge retssikkerheden og dermed skabe stør-re klarhed på området.Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms,bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desudenikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registre-ringsregler i alle medlemslande.Vedr. omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende gen-fordeles momsfrit blandt puljens medlemmer, findes der allerede i dag en be-stemmelse herom i momssystemdirektivet. I forslaget udbygges den gældendeordning, så den også kan anvendes på forsikrings- og finansielle tjenester, der le-veres over grænserne inden for EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert,hvordan ordningen skal fungere i praksis. Danmark kan overordnet støtte forsla-get, og afventer en afklaring af de mere tekniske spørgsmål..Regeringen ventes generelt på ECOFIN den 17. november 2010 at kunne tilsluttesig retningslinjerne for det fremadrettede arbejde. Regeringen finder, at hensynettil større ligebehandling mellem forsikrings- og finansielle tjenester og det øvrigeerhvervslivs varer og ydelser, ikke kan ses isoleret, men også må ses i forhold tilstørrelsen af de provenutab, som f.eks. en sådan større ligebehandling måtte resul-tere i. En endelig stillingtagen og afvejning må derfor afvente resultatet af Kom-missionens og fiskalgruppens analysearbejde.Andre landes holdningEt stort flertal af medlemslandene støtter en præcisering og opdatering af reglernefor momsfritagelse. Et flertal af lande er imod, at der indføres en ret til selv at