SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 44: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-38/10 - Kommissionen mod den Portugisiske Republik

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatte-udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-38/10- Kommissionen mod den Portugisiske Republik1. IndledningEuropa-Kommissionen har den 22. januar 2010 anlagt sag mod Den PortugisiskeRepublik (herefter Portugal), idet Kommissionen finder, at de portugisiske regler omexitbeskatning af selskaber kan udgøre en hindring for etableringsfriheden somhjemlet i EUF-traktatens artikel 49 og i den tilsvarende bestemmelse i EØS-aftalensartikel 31.2. Sagens faktiske omstændighederI henhold til den portugisiske lovgivning beskattes urealiserede kapitalgevinster, nåret selskab, der er hjemmehørende i Portugal, flytter sit hjemsted og sin faktiske le-delse til udlandet, når et fast driftssted i Portugal ophører med sine aktiviteter, og nåret fast driftssteds aktiver og passiver overføres til udlandet.Derimod beskattes urealiserede kapitalgevinster ikke ved tilsvarende flytninger af etselskabs hjemsted inden for det portugisiske område eller ved overførsler af aktiverog passiver mellem faste driftssteder, der begge er beliggende i Portugal. I disse til-fælde beskattes kapitalgevinster først ved en eventuel senere afståelse af de overførteaktiver.Det er Kommissionens opfattelse, at der ingen begrundelse er for at foretage enumiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster ved en sådan fraflytning elleroverførsel af aktiver ud af Portugal, når der ikke sker beskatning ved sammenligne-lige, rent nationale flytninger og overførsler.Kommissionen er således af den opfattelse, at den portugisiske lovgivning kun børanvende ét kriterium for den skattemæssige behandling af de nævnte flytninger ogoverførsler, og at de omstændigheder, på baggrund af hvilke skattepligten indtræder,bør være de samme i grænseoverskridende henholdsvis i rent nationale situationer.

3. Den danske interesse i sagenRegeringen har interveneret i sagen med henblik på at afgive et indlæg, fordi de dan-ske regler om beskatning af selskaber ved overførsel af erhvervsmæssigt anvendteaktiver til udlandet er beslægtede med de portugisiske regler.Sagen har dermed stor principiel betydning for Danmark, fordi sagens afgørelse kanfå betydning for, om de danske regler vedrørende exitbeskatning af selskaber kanopretholdes.Sagens betydning understøttes af, at Kommissionen i sin åbningsskrivelse til Dan-mark af 23. september 2008 og i sin begrundede udtalelse af 18. marts 2010 finder,at Danmark muligvis har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EUF-traktatens ar-tikel 49 og artikel 31 i EØS-aftalen som følge af de nævnte danske bestemmelser.Regeringens ønske med at intervenere i sagen og med at afgive indlæg er at få fast-slået, at de grundlæggende principper bag bestemmelserne om exitbeskatning af sel-skaber ikke er i strid med EU-retten.4. Regeringens synspunkter i sagenDet er regeringens klare opfattelse, at EUF-traktatens artikel 49 om afskaffelse af re-striktioner for den fri etableringsret ikke er til hinder for exitskatteregler som de i sa-gen omhandlede.Regeringen støtter denne opfattelse på de samme argumenter, som regeringen harfremført i sin besvarelse af ovennævnte åbningsskrivelse og begrundede udtalelse.I indlægget til EU-domstolen anerkender regeringen indledningsvist, at regler omexitbeskatning af selskaber som udgangspunkt udgør en restriktion for retten til frietablering.Dernæst redegør regeringen for, at reglerne alligevel er fuldt forenelige med EU-retten, da reglerne er begrundede i et tvingende alment hensyn, da de er egnede til atsikre virkeliggørelsen af dette hensyn, og da de ikke går videre, end hvad der er nød-vendigt for at varetage hensynet.Regeringen beskriver i indlægget, at formålet med en medlemsstats regler om exit-beskatning af selskaber er at sikre opretholdelsen af medlemsstatens beskatnings-kompetence og at forhindre en vilkårlig omfordeling af selskabsskattebasen til andrelande.Hvis reglerne om beskatning af selskaber og faste driftssteder ikke suppleres af be-stemmelser om exitbeskatning, når et selskab flytter sit hjemsted eller overfører sineSide 2 af 3

aktiver og passiver til udlandet, vil det give adgang til en vilkårlig omfordeling afskattebasen til andre medlemsstater.EU-domstolen har i en række afgørelser anerkendt, at netop hensynet til at sikre op-retholdelsen af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne eret tvingende alment hensyn, der kan begrunde en restriktion i de grundlæggende fri-hedsrettigheder. Dette er blandt andet fastslået iMarks & Spencer-dommen, N-dommen,Oy AA-dommen, Lidl Belgium-dommen, SGI-dommenogX Holding BV-dommen.Kommissionen henviser til støtte for sin opfattelse til EU-domstolens afgørelse ideLasteyrie-dommen.I afgørelsen fastslog domstolen, at de franske regler om exitbe-skatning af fysiske personer af urealiserede fortjenester på værdipapirer var i stridmed EF-traktatens (nu EUF-traktatens) bestemmelser om fri etableringsret.Regeringen finder ikke, at denne afgørelse kan udstrækkes til at omfatte erhvervs-forhold og overførsel af aktiver, der indgår i en erhvervsmæssig virksomhed. Det ersåledes et væsentligt kendetegn for sådanne aktiver, at de er bestemt til at generereindtægter og typisk ikke vil være bestemt til salg med fortjeneste. Værdien af er-hvervsmæssigt anvendte aktiver vil nemlig typisk falde i takt med, at aktiverne an-vendes til at generere erhvervsmæssige indtægter. Herved adskiller aktiverne siggrundlæggende fra for eksempel værdipapirer som omhandlet ide Lasteyrie-dommen.Ved en overførsel af erhvervsmæssigt anvendte aktiver til et fast driftssted i en an-den medlemsstat, sker der først og fremmest en flytning af de erhvervsmæssige ind-tægter, der flyder af aktiverne. Hvis et aktiv er opbygget i en medlemsstat med fra-dragsret for de udgifter, der er afholdt i forbindelse hermed, vil skattebasen vilkårligtblive omfordelt til andre medlemsstater, hvis det pågældende aktiv kan overføresuden realisationsbeskatning, da medlemsstaten samtidig mister retten til at beskattede indtægter, der flyder af aktivet.Regeringen redegør dernæst for, at det ikke – som Kommissionen anfører – er mu-ligt at anvende de samme kriterier for den skattemæssige behandling ved grænse-overskridende flytninger af et selskabs hjemsted eller aktiver som ved tilsvarendeflytninger inden for en medlemsstats område. Exitskattereglerne går dermed efterregeringens opfattelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage detbagved liggende hensyn.Af de ovennævnte grunde er det regeringens opfattelse, at EU-domstolen børfinde, at de portugisiske exitskatteregler ikke er i strid med EUF-traktatens arti-kel 49 eller med den tilsvarende bestemmelse i EØS-aftalens artikel 31.