Temaer for studierejsen

Formålet med studierejsen til OECD i Paris var navnlig at få en orientering om tendenser i skattepolitikken iOECD-landene, skattetiltag i relation til den finansielle krise og initiativer i forhold til bekæmpelse af skadeligskattepraksis, skattekonkurrence og skattely. Udvalget skulle herudover bl.a. høre nærmere om økonomiskvækst, skattepolitik og finanspolitisk konsolidering.

Møder/besøg

Udvalget afholdt onsdag den 8. september og torsdag den 9. september møder med OECD (Organisationenfor økonomisk samarbejde og udvikling) og IEA (Det Internationale Energiagentur) i OECDs hovedkvarter foren belysning af temaerne, jf. beskrivelsen nedenfor.Der henvises herudover til præsentationerne anvendt af oplægsholderne ved møderne samtbaggrundsnotater udarbejdet af Skatteministeriet til brug for møderne, omdelt som SAU alm. del – bilag 291.

Oplæg og oplægsholdere ved møderne i OECD

Møderne onsdag indledtes ved, at Jennifer Bisping (Ekstern kontakt, OECD) introducerede til OECD ogOECDs arbejde, der inkluderer analyser, statistik og anbefalinger inden for det økonomiske og socialeområde.Herefter drøftedes på møderne følgende temaer:- Klimaudfordringen og reformer af støtte til fossile brændsler- Grønne afgifter og omsættelige kvoter- Skattepolitik, økonomisk vækst og finanspolitisk konsolidering- Udfordringer i virksomhedsbeskatningen, skadelig skattepraksis, skattekonkurrence og skattely- Skat og den finansielle krise- Tendenser i skattepolitikken i OECD-landeneKlimaudfordringen og reformer af støtte til fossile brændslerHelen Mountford (Miljødirektoratet, OECD) orienterede bl.a. om målsætningerne fra ”The CopenhagenAccord”, forskellige støtteformer til fossiler brændsler, og udkommet af mødet i september 2009 med G 20 –landenes ledere, hvor der var enighed om på mellemlang sigt at udfase og rationalisere ineffektiv støtte tilfossile brændsler. Udvalget fik endvidere en orientering om udfordringerne forbundet med reformer af støttetil fossile brændsler.Fatih Birol (IEA) orienterede om IEAs arbejde og nævnte bl.a., at størrelsen og omfanget af støtte til fossilebrændsler til forbrug fortsat er stor. Han pegede desuden på, at udfasning af subsidier til fossile brændsler tilforbrug vil have væsentlige fordele for miljøet, økonomien og forsyningssikkerhed, hvorfor G 20 – målet omat udfase støtte til fossile brændstoffer er et skridt i den rigtige retning. Samtidig kan udfasning af subsidierhave stor betydning for fattige, hvorfor man skal være opmærksom på ikke at begrænse adgangen til

essentiel energiforsyning, men det blev understreget, at det er en myte, at subsidier til fossilt brændsel ergodt for fattige.Grønne afgifter og omsættelige kvoterJens Lundsgaard (Centret for Skattepolitik, OECD) orienterede indledningsvis om, at Danmark i forhold tilandre lande har et højt provenu fra miljørelaterede skatter/afgifter, men at størstedelen kommer fra højbeskatning af motorkøretøjer. Beskatningsniveauet for benzin og diesel svarer til vores nabolande.Udvalget fik herefter af Nils Axel Braathen (Miljødirektoratet, OECD) en orientering om forskellige landesbeskatning af motorkøretøjer, og han præsenterede beregninger vedrørende skat pr. ton udledt CO2gennem en bils samlede levetid. Beregningerne pegede bl.a. på, at den danske lempelige registreringsafgiftfor biler, der kører langt på literen, er et dyrt incitament til at spare C02 (forstået som høj ”pris” pr. sparet tonCO2).Udvalget fik endelig af Christa Clapp (Miljødirektoratet, OECD) en generel orientering om CO2-kvotesystemer i OECD-landene, herunder EU's CO2-kvotesystem.

Skattepolitik, økonomisk vækst og finanspolitisk konsolideringUdvalget fik af Sven Blondal (Økonomidepartementet, OECD) en orientering om fremtidig økonomisk vækstog betydningen af skattepolitik og finanspolitisk konsolidering. Det blev bl.a. pointeret, at skattepolitik kaninfluere på strukturel arbejdsløshed, arbejdsmarkedsdeltagelse og gennemsnitlig arbejdstid. Det blevfremhævet, at Danmark har høj grad af arbejdsmarkedsdeltagelse, men lav gennemsnitlig arbejdstid iforhold til øvrige OECD-lande, USA og Japan. Der blev henvist til OECDs anbefalinger for Danmark i ”Goingfor Growth” (2010), som bl.a. anbefaler reduktion i marginalskatterne på arbejdsindkomst.Behovet for finanspolitisk konsolidering i Danmark i 2025 er ikke så alvorligt som i lande som f.eks. USA ogJapan. Den finanspolitiske konsolidering kan ske via en begrænsning af offentlige udgifter eller øgedeskatteindtægter. I forhold til at begrænse de offentlige udgifter blev det nævnt, at offentligt forbrug børbegrænses, at virksomhedsstøtte bør begrænses, og at det bør undgås at nedsætte profitable offentligeinvesteringer.I forhold til konsolidering ved øgede skatteindtægter orienterede Åsa Johansson (Økonomidepartementet,OECD) om OECD-rapporten ”Tax and Economic Growth”, Economics Departement Working Paper No. 620.Det blev bl.a. nævnt, at undersøgelser peger mod, at ejendomsskatter er den mindst skadelige skat i forholdtil at reducere BNP pr. capita på lang sigt efterfulgt af forbrugsskatter, personlige indkomstskatter ogselskabsskatter og at progression i de personlige indkomstskatter ser ud til at reducere BNP pr. capita.Hovedkonklusionerne pegede bl.a. mod, at BNP pr. capita kan øges ved at gå bort fra indkomstskatter, og atløbende ejendomsbeskatning er den mindst skadelige i forhold til økonomisk vækst.

Udfordringer i virksomhedsbeskatningen, skadelig skattepraksis, skattekonkurrence og skattelyPå torsdagens møde gav Jeffrey Owens (Centret for Skattepolitik, OECD) udvalget en generel orienteringom skadelig skattekonkurrence og skattely samt forummet ”Global Forum on Transparency and Exchange ofInformation”. Særligt i 2009 har der været et gennembrud, idet G 20 i april 2009 blev enige om, at gøre nogeti forhold til ikke-samarbejdende jurisdiktioner, herunder skattelylande. Vigtigheden af at hjælpeudviklingslande, så de får en bred skattebase og ikke bliver skattely blev endvidere bl.a. fremhævet.I forhold til udfordringerne i virksomhedsbeskatningen nævnte Jeffrey Owens, at virksomhedernes beslutningom lokalisering ikke blot baserer sig på skattesatser, men at man også lægger stor vægt på forhold somf.eks. en velfungerende skatteadministration, hvor det er muligt at få en hurtig afklaring på skattespørgsmål,når man har brug for det.Skat og den finansielle kriseUdvalget fik en generel orientering om skat og den finansielle sektor, hvorunder Adrian Blundell-Wignall(Finans- og virksomhedsdirektoratet, OECD) orienterede om finansielle produkter og regulering heraf. Det

Tendenser i skattepolitikken i OECD-landeneJens Lundsgaard (Centret for Skattepolitik, OECD) gav en orientering om tendenser i skattepolitikken iOECD-landene og redegjorde for de vigtigste udfordringer efter den finansielle krise, herunder at denoffentlige gæld er steget kraftigt, hvilket i nogle lande indebærer behov for både beskæring af offentligeudgifter og øgede skatteindtægter. Det blev endvidere påpeget, at det økonomiske vækstpotentiale ersvækket efter krisen, og at skattereformer kan være en del af løsningen.Det blev endvidere påpeget, at Kina og andre lande har meget lave skatter, og at Kina ikke harkonsolideringsbehov. Der er en tendens til, at store lande har høje selskabsskatter og mindre lande harlavere selskabsskatter, og at provenuerne fra selskabsskatten ikke mindskes, selvom satserne sættes ned.Om man bør sænke selskabsskattesatserne yderligere i lande som ligger på gennemsnitlige satserafhænger meget af finansieringsmuligheder/-valg. Når man taler selskabsskattesatser, må mannødvendigvis også inddrage beskatningen af investorer og her ligger Danmark højt i forhold til mange andrelande.Herudover blev det bl.a. nævnt, at der ses en trend mod større grad af fradragsmuligheder for forsknings- ogudviklingsudgifter, hvor Danmark placerer sig i den lavere ende i niveau med Sverige og Finland. Det blevfremhævet, at nogle af de lande, der er bedst indenfor forskning og udvikling, ikke har stor offentligtfinansieret støtte til forskning og udvikling (en forklaring kan bl.a. være, at disse lande har velfungerendeuniversiteter).På momsområdet blev det nævnt, at Danmark har verdens højeste momssats, men at der er mulighed for atgøre basen bredere.

Referat af Skatteudvalgets studierejse til OECD i Paris den 8. – 9. september 2010

Deltagere:

Temaer for studierejsen

Møder/besøg

Oplæg og oplægsholdere ved møderne i OECD