SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 290: Henvendelse af 29/8-11 fra HK/Stat vedr. nedskæringer i Skat

STOP VELFÆRDSKRONERNES FLUGTFACTS OG BAGGRUNDSOPLYSNINGEROM SAMMENHÆNGEN MELLEMSKATS BEMANDING OG PRODUKTIONAUGUST 2011HVERT ÅRgår den danske stat glip af et tocifretmilliardbeløb, fordi der er for få medarbejdere i SKAT. Påden måde bliver der færre penge til at finansiere nutidensog fremtidens velfærd, herunder den statsligeadministration. Den sammenhæng vil HK/Stat gerne gøredanskerne og vores politikere opmærksom på. Derfor kørerfagforeningen i august/september 2011 en kampagne medannoncer i aviser og på websites. Sloganet hedder »Stopvelfærdskronernes flugt«.På de følgende sider har vi samlet en række facts om SKATsresultater og bemanding. Kilderne er fx Rigsrevisionen,SKATs egne årsrapporter, Det Økonomiske Råd,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Folketingets hjemmesideog medier som Politiken og DR. For den travle læser har vi samlet de vigtigste talførst i papiret. Derefter følger en uddybet version. Der er mange web-henvisninger tilrapporter og artikler i teksten, så den egner sig til at blive læst på skærmen.Med venlig hilsenHK/Stat

KORT FORTALT OM SKATS BEMANDING OG PRODUKTIONUdviklingen i SKATs bemanding•Siden 2006 er antallet af medarbejdere hos SKAT faldet markant. I 2006 varder 9.170 årsværk (fuldtidsstillinger) i SKAT. I 2010 var antallet reduceret til5.995, og ifølge regeringens planer er der 5.045 fuldtidsstillinger tilbage iSKAT i 2014. Den udvikling vil betyde næsten en halvering af styrken på otteår.Ligning, skattely mv.•Rigsrevisionens skøn: Det såkaldte skattegab var i 2007 på52,6 mia. kr.(http://www.rigsrevisionen.dk/composite-1420.htm). Skattegabet er forskellenpå forventede og faktiske skatteindtægter.•Vismændene: Danskerne opgiverca. 5 mia. kr.om året for lidt alene viaunderrapporterede årsopgørelser – primært selvstændige. En mere effektivkontrol af årsopgørelserne kan skaffe statskassenca. 250 mio. kr.om året,skønner vismændene (Dansk Økonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf)Danskere har snydt sig uden om skattebetalinger for op mod4 milliarder kr.via skattely i udlandet ifølge SKAThttp://www.business.dk/oekonomi/skat-opsnuser-danske-formuer-i-skattely

Inddrivelse og restancer•Danskernes restancer var i 2010 på36,6 milliarder kr.ifølge SKAT.http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=81849).Men ifølge Rigsrevisionenudgjorde de samlede restancer66,9 mia. kr.ultimo 2009, hvis deikke-inddriveligeoguerholdeligerestancer medtageshttp://www.ft.dk/statsrevisor/20091/beretning/SB13/887474.PDFSort arbejde•Vismændene: Sort arbejde koster velfærd for14 mia. kr.:Det mistedeskatteprovenu fra sort arbejde kan være op mod 29 mia. kr. årligt. Hvis denprivatøkonomiske gevinst svarer til halvdelen af det mistede skatteprovenu,kan det samfundsøkonomiske velfærdstab anslås til op mod 14 mia. kr. pr. år.Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, Dansk Økonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf

Multinationale selskaber, selskabsskat mv.•Statskassen går glip af mellem7-14 milliarder kronerom året fra demultinationale selskaber, vurderer professor Bent Grevehttp://rucforsk.ruc.dk/site/da/clippings/sf-omvendt-bevisbyrde-skal-sikre-skattebetalinger(1758d102-3c99-4f88-b465-1a55afdd2d25).html•En ekstraordinær indsats overfor multinationale selskaber gav i 2009 hele15,3milliarder kroner.http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/03/28/002236.htm?rss=trueellerhttp://www.business.dk/oekonomi/multinationale-selskaber-betaler-milliarder-lidt-i-skatFupfirmaer skattefusker formindst 260 millioner kroner– SKAT vurderer, atsnyderiet er langt højerehttp://www.business.dk/oekonomi/fupfirmaer-skattefusker-for-mindst-200-millioner

Udviklingen i antal fuldtidsstillinger (årsværk) i SKATFastholder regeringen sine planer, vil der i 2014 være godt 5.000 fuldtidsstillinger iSKAT. I 2006 var der 9170. Der er altså tale om tæt på en halvering af mandskabetpå bare otte år.Tabel 1nedenfor viser udviklingen i årsværk siden 2006. Det var det år, omlægningen afskatteområdet trådte i kraft. Før da var en væsentlig del af skatteområdet henlagt til kommunerne, ogderfor bliver sammenligninger med 2005 og tidligere år mere usikre.Tabel 1. Udviklingen i årsværk i SKAT 2006-2014ÅrÅrsværkUdvikling iårsværksiden 200620069.17020078.85820087.23220096.73020105.99520116.32020125.79120135.31520145.045

Tabel 1 viser et kraftigt fald i antallet af medarbejdere i SKAT siden 2006. Regeringenbudgetterer med en fortsat afvikling af medarbejdere. I 2014 forudses et fald på mere end4.000 årsværk, næsten en halvering i forhold til 2006.Siden aftalen om finansloven for 2011 er der indgået to politiske aftaler, der påvirker antalletaf årsværk i SKAT.For det første er der aftalen om styrket toldkontrol mv., som tilfører SKAT flere årsværkøremærket til toldkontrol.For det andet er der aftalen om BoligJobplanen, der bl.a. finansieres ved besparelser påstatslig administration på 2 1/2 procent i 2012 og 5 procent i 2013.Tabel 2. Udviklingen i årsværk i SKAT 2011-2014 justeret med effekten af aftalen om styrkettoldkontrol efter vedtagelsen af finanslov 2011ÅrÅrsværk ifølge finanslov 2011Ændring i årsværk (Aftale omtoldkontrol)Årsværk ifølge finanslov 2011justeret med effekten aftoldkontrol-aftalenJusteret udvikling i årsværksiden 200620116.3205020125.7919820135.3159820145.04598

Ligning, skattely mv.Danskerne slipper billigere i SKAT end SKATs mål lægger op til. Der manglerressourcer i SKAT.•SKAT har opsat et måltal for 2010 på det såkaldte skatte-gab på 2,0 procent afBNP. Desværre blev resultatet på 2,3 procent. Det såkaldte skattegab erpopulært sagt et udtryk for, hvor meget danskerne glemmer at få afregnetmed SKAT – altså hvor meget af danskernes reelle personlige indkomst, somder IKKE er betalt skat af. Det skal dog bemærkes, at tallet f.eks. i 2005 var på4,7 procent og 3,4 procent i 2006. Skattegabet indeholder IKKE selskaberseventuelle manglende afregninger. SKATs årsrapport for 2010, april 2011, seherhttp://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=81849•Rigsrevisionen behandlede emnet i 2008. Her vurderede man, at skattegabet i2007 blev skønnet til at udgøre 52,6 mia. kr. Statsrevisorerne konstaterededengang, at SKATs beregning af skattegabet kan udvikles yderligerehttp://www.rigsrevisionen.dk/composite-1420.htm

Vismændene: Danskerne snyder staten for ca. 5 mia. kr. om året viaårsopgørelserneDansk Økonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf•Danske borgere snyder med skat på mange måder, f.eks. ved at snyde medårsopgørelserne, ved at anbringe formuer i skattely i udlandet eller ved atarbejde sort. Alene underrapportering af indkomster i forbindelse medårsopgørelsen indebærer etårligt provenutab på ca. 5 mia. kr.forlønmodtagere, modtagere af overførselsindkomster og selvstændigeerhvervsdrivende (jf. DØR-rapport 2011).En nærmere analyse viser en stor variation af skattesnyd på tværs af forskelligeindkomsttyper. To procent af alle personer, der oppebærer personligeindkomster (løn, overførsler mv.), indberetter for lave indkomster. Godt fireprocent af personer med fradrag gør det samme. Men der blev afsløretskattesnyd for knap 40 procent af alle personer med selvstændigvirksomhedsindkomst (jf. DØR-rapport 2011). Generelt gælder, at jo meretredjeparts-indberetning, jo mindre snyd.•Der finder et betragteligt snyd sted i forbindelse med årsopgørelserne, ogigennemsnit snyder hver borger for 1.150 kr. pr. år.En analyse afmyndighedernes administrative arbejde og håndhævelsesindsats peger dogoverordnet på, at kontrollen tilsyneladende er hensigtsmæssigt sammensat.

Vismændene: Den manuelle kontrol af årsopgørelserne er nødvendig– og SKAT må ikke spare mere på den manuelle kontrol.Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, Dansk Økonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf•Det er muligt at effektivisere kontrollen af årsopgørelser ved forøgettredjepartsindberetning og ved låsning af flere felter, menden manuellekontrol af udvalgte årsopgørelser vil fortsat være nødvendig.Det gælder isærdeleshed for selvstændige, hvor mulighederne fortredjepartsindberetninger er begrænsede (jf. DØR-rapport 2011).Der kan således ikke peges på et besparelsespotentiale i den manuelle del afkontrolindsatsen. Hvis SKATs udgifter til håndhævelse reduceres, er der risikofor, at dette kan lede til flere uregelmæssigheder i forbindelse medårsopgørelserne og dermed et større provenutab, jf. DØR-rapport 2011.

Vismændene: En mere effektiv kontrol af årsopgørelserne kan skaffestatskassen ca. 250 mio. kr. om året.Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, Dansk Økonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf•Hvis en mere effektiv kontrolindsats kan lede til, at den gennemsnitligeskatteunddragelse i forbindelse med årsopgørelser reduceres med femprocent, vil det give en umiddelbar forøgelse af skatteprovenuet på omkring250 mio. kr. pr. år.Herfra skal dog trækkes de medgåede

kontrolomkostninger. Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, jf. DØR-rapport 2011.SKAT: Danskere har snydt sig uden om skattebetalinger for op mod 4 milliarderkr. via skattely i udlandetArtikel:Mandag den 27. december 2010, 07:48 påhttp://www.business.dk/oekonomi/skat-jagter-formuer-i-skattelySKAT indleder fra nytår en kulegravning af flere tusinde danskeres bankoverførsler afpenge til skattely, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Ifølge nye data fra det såkaldte Money Transfer-projekt har der været over 5.000overførsler, hver på over en halv million kroner, mellem danske privatpersoner ogskattely i perioden 2004-2009. I enkelte tilfælde er der overført over 100 mio. kr., ogsamlet løber de over 150.000 private overførsler op i over 41 mia. kr.Hos SKAT er man overrasket over, at så mange personer står bag så store overførslertil kontroversielle destinationer, og skatteminister Troels Lund Poulsen (V) forudser,at projektet vil resultere i tusindvis af sager.»Man skal betale sin skat, uanset om man kommer fra Vollsmose eller Vedbæk, oghar nogen gjort noget kriminelt, skal sagerne forfølges strafmæssigt,« siger han.Det er første gang nogensinde, at myndighederne har fået indsigt i pengetrafikkenmellem Danmark og skattely, der omfatter såvel europæiske som de mere eksotiskedestinationer i stil med Bahamas, Cayman Islands og de Hollandske Antiller.Money Transfer bliver det dyreste kontrolprojekt i dansk skattehistorie. For to ugersiden var 150 personer fra SKAT og anklagemyndigheden samlet på Hotel Comwell iRoskilde for at tilrettelægge slagets gang, og når medarbejderne i SKAT møder påarbejde efter nytår vil 112 personer arbejde fuld tid på at kontrollere de mangetransaktioner.SKAT opsnuser danske formuer i skattelyArtikel:Af Sisse Katrine AndreasenFredag den 24. juni 2011, 07:35 påhttp://www.business.dk/oekonomi/skat-opsnuser-danske-formuer-i-skattelyFire milliarder kr. forventes en storstilet aktion at indbringe statskassen for fundnedanske milliardformuer i skattelylande.

der har meldt flytning fra Danmark eller glemt at melde tilbageflytning, efter de erkommet hjem. Og den tese holder vand. Vi finder penge, som burde have væretbeskattet herhjemme, og vi finder personer, som på papiret er fraflyttet, men som irealiteten bor i Danmark,«siger Preben Buchholtz, der er afdelingschef i SKATsafdeling for økonomisk kriminalitet.I forbindelse med den storstilede indsats, er der er indhentet oplysninger omoverførsler mellem 50 lande og 20 danske banker, og mere end 100.000 selskaberog personer er i søgelyset.skattelylande. Vores opgave er at finde den promille, hvor det ikke er i orden. Og derhar vi nogle gode og store sager på vej,«siger Preben Buchholtz.

Inddrivelse og restancerMilliard-restancerne vokser og vokser på grund af manglende ressourcer i SKAT. Detgår hårdt ud over statskassen og velfærden. Nogle af problemerne skyldesfinanskrisen, men det handler i høj grad om manglende ressourcer i SKAT.Restancerne stiger uanset, om der er opgangstider eller finanskrise.•SKAT havde et mål i 2010 om at skatte- og afgiftsrestancerne samt øvrigerestancer1’kun’ skulle være på24,5milliarder (hhv.9,7mia. og14,8mia.).Desværre for statskassen og velfærden blev resultatet, at restancerne blev på36,6 milliarder kr.(hhv.17,13 mia.og18,467 mia.).(se side 7). Tilsammenligning viser SKATs tal for 2009, at restancerne var på32,35milliarderkr. (hhv.15,3 mia.og17 mia.).SKATs årsrapport for 2010, april2011, se herhttp://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=81849.Udviklingen irestancer ser således ud jf. Skats årsrapporter:Restancer i alt pgl år

Men ifølge Rigsrevisionen udgjorde de samlede restancer66,9 mia.kr. ultimo2009. Rigsrevisionen opgjorde tallet således: Deinddriveligerestancer stegfra ultimo 2006 til ultimo 2009 med 33 procent til 32,4 mia. kr., mens deikke-inddrivelige og uerholdeligerestancer i samme periode steg med 34procent til 34,5 mia. kr. De samlede restancer udgjorde 66,9 mia. kr. ultimo2009. SKAT var generelt i perioden ikke i stand til at opfylde måltallene forstørrelsen på de inddrivelige restancer, som årligt blev fastsat på finansloven(http://www.ft.dk/statsrevisor/20091/beretning/SB13/887474.PDF).2Hver dansker skylder nu staten 6.200 kroner på grund af ressourcemangel iSKATSehttp://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-39072891%3Ahver-dansker-skylder-staten-6200-kr.html?rssDanskerne skylder flere penge til SKAT end nogensinde før: Skatteministerietsseneste tal fra 3. kvartal i 2010 viser således, at danskerne nu samlet skylder 34,2milliarder - det svarer til 6.200 kroner per dansker, og beløbet er knap fire milliardermere end den samlede gæld på samme tid året før. Ifølge SF's skatteordfører, JesperPetersen, har SKAT ikke længere ressourcer nok til indrive danskernes gæld:»Det er et resultat af, at regeringen i en årrække har skåret voldsomt ned påressourcerne i SKAT. Vi mener, at der er behov for at bremse regeringensnedskæringsplan for SKAT,«siger Jesper Petersen.Danskerne har mere gæld pga. finanskrisen: Ifølge skatteminister Peter Christensen(V) skyldes den manglende gældsinddrivelse imidlertid finanskrisen:»Der er blevetflere danskere, som ikke kan betale den gæld, som de har til det offentlige. Det erhovedproblemet,«siger han til TV 2. Han peger på, at der allerede er flereforbedringer, der skal sikre, at SKAT får skattekronerne i kassen.»Et af midlerne er2

SKAT inddeler restancerne i 3 hovedtyper:inddrivelige, ikke-inddrivelige og uerholdeligerestancer. De inddriveligerestancer indgår på finansloven under effektmål, som SKAT bliver målt på. De inddrivelige restancer er restancer, hvorSKAT kan iværksætte de sædvanlige inddrivelsesskridt som rykker, afdragsordning, udlæg mv. SKAT inddriver derforrestancer mest intensivt i forhold til disse skyldnere. Når SKAT har foretaget bestemte sagsbehandlings-skridt, uden at deter lykkedes at inddrive en restance, og SKAT vurderer, at skyldneren ikke længere har evnen til at betale, kan SKATkategorisere restancen som ikke-inddrivelig (virksomheder) eller uerholdelig (personer). De ikke-inddrivelige oguerholdelige restancer indgår ikke i finanslovens opgørelse over den inddrivelige restancemasse, men SKAT vil fortsatforsøge at inddrive dem, dog med væsent-ligt lavere intensitet. Hvis skyldneren på et senere tidspunkt igen får evne til atbetale – fx i form af lønindtægt eller indtjening fra erhvervsvirksomhed – genoptager SKAT inddrivelsen af restancen.Konstaterer SKAT gennem længere tid – sædvanligvis 3 år, fra restancen er opstået – at en skyldner fortsat ikke kan betale,kan SKAT afskrive beløbet. Generelt er det vanskeligere at inddrive ældre restancer end nyopståede. Det er derforvæsentligt, at SKAT umiddelbart efter at have registreret en ny restance, hindrer restancen i at vokse og aktivt forsøger atinddrive den. Overfører SKAT en inddrivelig restance til den ikke-inddrivelige eller uerholdelige restancemasse, er der storrisiko for, at SKAT senere må afskrive beløbet, som dermed er tabt. Private restancer – fx gæld vedrørendeunderholdsbidrag – kan ikke afskrives af SKAT.

løntilbageholdelser - i forhold til 2008 er der nu dobbelt så mange danskere, hvorder bliver holdt penge tilbage fra deres løn til at betale tilbage på den gæld, som dehar til det offentlige,«siger Peter Christensen.Men skatteministerens argument falder jo til jorden når hver tredje, der kan betale,undgår at få lavet en betalingsordning (se senere).Kommuner mister milliarder på grund af for få ressourcer i SKAT: Gælden ereksploderetSehttp://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sau/bilag/186/983998/index.htmside29.I 2007 var de kommunale restancer på 4,9 milliarder kroner. I 2010 er restancerneeksploderet til 7,6 milliarder.Milliard-tab i sigte for statskassen? Nye regler i 2011 betyder sandsynligvis, atSKAT må afskrive milliarder i restancer. Der skal oprustes for at undgåmilliardtab.Sehttp://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sau/bilag/186/983998/index.htmside26.Det koster milliarder at spare på Skat: Statskassen mister flere og fleremilliarder – men SKAT fortsætter med at få færre hænder.Hvis man sammenligner med udviklingen af ansatte i SKAT, tegner der sig etinteressant billede:

Dette kan sammenholdes med, at SKAT bruger arbejdsløse til fogedopgaver samtfyrer nødvendige medarbejdere for at få råd til it-folk. I maj 2011 fyrede SKAT ca.120 dygtige skattefolk for at få råd til at ansætte it-medarbejdere.Der står IKKE særligt meget om de multinationale selskaber i årsrapporterne, ogderes eventuelle manglende skatteindbetalinger indgår heller ikke i opgørelserneover det såkaldte skattegab.Knapt hver tredje skatteskyldner indgår ikke en betalingsordning med SKAT -selvom de rent faktisk kan betale. Det skyldes manglende ressourcer i SKAT:•Inddrivelsesområdet var også i 2010 et stort problem for SKAT. Det pegerfølgende på: SKAT havde et mål i 2010 om at 80 procent af skyldnere MEDBETALINGSEVNE var omfattet af betalingsordninger – men resultatet blev 69procent. Altså er 31 procent af skyldnere med betalingsevne IKKE omfattet afen betalingsordning, se side 6 i SKATs årsrapport for 2010, april 2011http://www.skat.dk/getFile.aspx?Id=81849).

Rigsrevisionens rapport om inddrivelse fra 2010Beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet, juni 2010,statsrevisorernes bemærkninger, sehttp://www.ft.dk/statsrevisor/20091/beretning/SB13/887474.PDFStatsrevisorerne har siden fusionen af de statslige og kommunaleinddrivelsesmyndigheder 1. november 2005 fulgt SKATs inddrivelse af skatter ogafgifter tæt, og Statsrevisorerne har ved flere lejligheder udtrykt bekymring forudviklingen i restancerne, dvs. borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at SKAT ikke har formået at reducere de samledeinddrivelige og ikke-inddrivelige restancer efter fusionen, som ultimo 2009 udgjorde66,9 mia. kr. - en stigning på 34 procent til 66,9 mia. kr. fra ultimo 2006.OBS: SKATs egne tal er mindre, fordi man ikke oplister deikke-inddriveligerestancer. Rigsrevisionens tal er således opdelt: Deinddriveligerestancer steg fraultimo 2006 til ultimo 2009 med 33 procent til 32,4 mia. kr., mens deikke-inddrivelige og uerholdeligerestancer i samme periode steg med 34 procent til34,5 mia. kr.Selv om en del af stigningen i restancerne kan henføres til den økonomiskelavkonjunktur, der satte ind i 2008, og SKATs øgede fokus på retssikkerhed, viserberetningen væsentlige indikationer på, at SKATs arbejde med at inddriverestancerne, ikke har haft den nødvendige kvalitet og det nødvendige omfang.Statsrevisorerne konstaterer, at SKAT har gennemført en række organisatoriske ogadministrative tiltag, der bidrager til at opfylde de mål, som Folketinget har opstilletfor fusionen.Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at SKAT 4½ år efter fusionen stadigikke har opfyldt flere af målene for fusionen. I den forbindelse skal Statsrevisorernepege på, at:• SKAT har manglet basal viden om, hvor store beløb man årligt inddriver, hvormange resourcer man har brugt på opgaven, og hvilke inddrivelsesmetoder der er demest effektive. SKAT kan således ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, i hvilketomfang man indfrier Folketingets intentioner om en mere effektivrestanceinddrivelse• der er en uensartet sagsbehandling på inddrivelsesområdet, som alene ergeografisk begrundet, dvs. at skatteregionerne på forskellig vis har anvendtstrategien og planen for inddrivelse, ligesom det ikke er sikret, at alle regioner har

anvendt samme inddrivelsesmetoder. Således er restancer i flere tilfælde fejlagtigtflyttet fra de inddrivelige til de ikke-inddrivelige restancer, hvor inddrivelsen ermindre intensiv• der måtte afskrives 781,5 mio. kr. – bl.a. på grund af forældelse – i forbindelsemed skattecentrenes overførsel af restancesager til det landsdækkendeinddrivelsescenter• SKAT ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret indsatsen mod skyldnere med størstbetalingsevne• SKAT endnu ikke har etableret et samlet it-system, der skal understøtteinddrivelsesopgaven (EFI)• SKAT ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at man råder over medarbejdere med derette kompetencer til at løse inddrivelsesopgaverne.

Sort arbejdeVismændene: Sort arbejde koster velfærd for 14 mia. kr.•Sort arbejde er skadeligt for samfundsøkonomien. Det mistede skatteprovenufra sort arbejde kan være op mod29 mia. kr. årligt, svarende til godt 1½procent af BNP eller knap ti procent af det samlede provenu fraindkomstskatter.Dette potentiale kan dog ikke i praksis opnås, da enfuldstændig fjernelse af sort arbejde er urealistisk. Hertil kommer, at beløbetomfatter både sort arbejde betalt med kontanter, naturalier og gentjenester.Hvis f.eks. gensidige vennetjenester ikke var skattepligtige, eller hvis de ikkebetragtes som decideret sort arbejde, er det opgjorte tabte skatteprovenulavere. Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, Dansk Økonomi, forår2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdfVed sort arbejde anvendes arbejdskraften desuden uhensigtsmæssigt, daproduktiviteten i sort arbejde kan være lavere end i hvidt. En del af det mistedeskatteprovenu udgør en privatøkonomisk gevinst for købere og sælgere af sortarbejde, men en anden del er tabt pga. mindre effektiv ressourceanvendelse.Hvis det forenklende antages, at den privatøkonomiske gevinst svarer tilhalvdelen af det mistede skatteprovenu, kan det samfundsøkonomiskevelfærdstabanslås til op mod 14 mia.kr. pr. år. Dette tal er dog behæftetmed betydelig usikkerhed. Derudover bruger SKAT ressourcer på at findeindkomsterne, og sort arbejde omfordeler indkomst til dem, der snyder, fradem, der ikke snyder. Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, DanskØkonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf

Vismændene: Hver femte arbejder sort / sort arbejde er en dansk folkesport•Anonyme interviewundersøgelser peger på, atca. 20 procent af befolkningenhar arbejdet sort inden for det seneste år.Den typiske person med sortarbejde er en mand med grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse, somer beskæftiget inden for byggebranchen, og som bor i et tyndt befolketområde. Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, Dansk Økonomi, forår2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf

Tilsvarende peger interviewundersøgelser på, atca. halvdelen af danskernehar efterspurgt sort arbejdedet seneste år, mens yderligere ca. 30 procentangiver at have været villige til det. Således har køb af sort arbejde karakter afat være en folkesport. Det Økonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, DanskØkonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdfBåde for køberen og sælgeren af sort arbejde gælder, at personer med en højhvid løn typisk har større absolutte gevinster af sort arbejde end personer medlav hvid løn. Når det antages, at køberen får 75 procent af gevinsten, har de 10procent personer med de laveste hvide indkomster en gennemsnitlig gevinstpå 5.000 kr. årligt, mens de ti procent personer med de højeste indkomsterhar en gennemsnitlig årlig gevinst på 16.000 kr. Både personer, der snyder, ogpersoner, der ikke snyder, indgår i beregningen af disse gennemsnit. DetØkonomiske Råds rapport om bl.a. SKAT, Dansk Økonomi, forår 2011, sehttp://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2011/Trykt%20rapport/Kap%20IV.pdf

Multinationale selskaber, selskabsskat mv.Statskassen går glip af op imod 14 milliarder om året fra de multinationaleselskaber på grund af manglende ressourcer i SKAT.Det Økonomiske Råd har vurderet, at der ville komme 14 milliarder kroner mere istatskassen, hvis de multinationale selskaber betalte korrekt skat. Men i de senesteår er der indført stramninger, der gør det uvist, hvor mange penge man rent faktiskkan skaffe ved at kræve, at virksomhederne skal bevise, at deres interne handlerforegår til markedspris, som SF foreslår. Det mener Bent Greve, professor vedRoskilde Universitet.»Der er formentlig 7-14 milliarder at hente hos demultinationale, men vi har i dag nogle store krav til dokumentation tilvirksomhederne om transfer pricing. Derfor kan det diskuteres, hvor meget man fårud af, at de skal bevise, at de er uskyldige,«siger han. Altinget.dk/Stat viahttp://rucforsk.ruc.dk/site/da/clippings/sf-omvendt-bevisbyrde-skal-sikre-skattebetalinger(1758d102-3c99-4f88-b465-1a55afdd2d25).htmlEn særlig indsats er en god forretning - ekstra medarbejdere på skatteområdettjener sig selv ind mange gangeI 2007 fik SKAT2,1 milliarder kr.ekstra ind fra selskaber. Men ved en ekstraordinærindsats omkring at sætte kritisk lup på multinationale selskabers interne handler harSKAT alene i 2008 fundet 27 sager, hvor store virksomheder samlet har opgivet8,7milliarder kronerfor lidt i skattepligtig indkomst – altså 6,6 milliarder ekstra i2008. I 2009 resulterede den ekstraordinære indsats i15,3 milliarder kr.ekstra –eller 13,2 milliarder mere end i 2007. Se .f.eks.http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/03/28/002236.htm?rss=trueellerhttp://www.business.dk/oekonomi/multinationale-selskaber-betaler-milliarder-lidt-i-skatDet har ikke været tale om en permanent styrkelse – se notat til Folketinget og NickHækkerup her:http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/sau/spm/308/svar/788244/969383.pdf.Ihvert svarer SKAT til Folketinget, at der i 2006 var 205 medarbejdere i StoreSelskaber og 212 i 2010. Men den styrkede indsats stammer fra særlige indsatserinternt i SKAT jf. Ingelise Frost.Milliarderne er fosset ud af statskassen de sidste 10 år på grund af skattesnydfra multinationale selskaberProblemerne med multinationale selskaber har været eksisterende i over ti år.Politiken skriver den 10. nov. 2001 følgende: Staten mister milliarder framultinationale selskaber: Den danske statskasse går glip af milliarder fra

multinationale selskaber, som undlader at betale skat. Ifølge en opgørelse fraKøbmandstandens Oplysningsbureau har selskaber som Coca-Cola, Fiat, Unilever,Nestlé, Motorola, Kraft Foods, Shell og Kuwait Petroleum - bedre kendt som Q8 - ikkebetalt skat eller kun meget lidt skat inden for de sidste to år. Sehttp://politiken.dk/indland/ECE19617/staten-mister-milliarder-fra-multinationale-selskaber/Transfer pricing koster statskassen milliarder – det er et problem for velfærdenog en katastrofe for u-landeneFra Politiken: http://i.pol.dk/debat/analyse/article955883.eceHeraf fremgår det bl.a. at 70 procent af al verdens handel foregår indenforkoncerner. Et konkret eksempel fra artiklen er Exxon Mobile der drev en kobberminei Chile gennem 23 år, hvert år med underskud og uden at betale skat. I 2002 solgteselskabet minen for 1,3 milliarder dollar – hvilket må siges at være godt for enunderskudsforretning. Efterfølgende har britiske forskere vist, at overskuddet framinen blev overført til Exxon Financials på Bermuda ved at Exxon Financials låntepenge til minen til en kunstigt høj rente.Et dansk eksempel er Københavns Lufthavne:http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/04/20/101814.htm. Her har man sendt 2,2milliarder i skattely siden 2005.Et andet eksempel er fra den private plejekoncern:http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38940684:danske-velf%C3%A6rdskroner-ender-i-skattely.htmlEn privat plejekoncern har aldrig betalt skat. Hovedaktionæren sender millionbeløb iskattely hvert år. Den private plejekoncern Attendo Care, der leverer hjemmepleje tilblandt andet Københavns og Frederiksberg kommuner, har ikke betalt en krone iskat gennem firmaets 14 år i Danmark, skriver Politiken. Samtidig trækkervirksomhedens hovedaktionær årligt et trecifret millionbeløb ud af koncernenssvenske moderselskab og kanaliserer pengene i skattely via et skuffeselskab iLuxembourg. Det afslører koncernens regnskaber.Kun hver fjerde virksomhed betaler selskabsskat – det er en voldsom nedgangsiden 2001. Det koster statskassen. Flere ressourcer ville kunne løse en del afproblemet.AE’s rapport om emnet, som findes her:http://ae.dk/analyse/kun-26-procent-danske-selskaber-betaler-selskabsskat

Kilde: AE 3. marts 2011. Rapport findes her:http://ae.dk/files/AE_Kun-26-procent-af-danske-selskaber-betaler-selskabsskat.pdfhttp://www.business.dk/boersnyt/her-er-firmaerne-i-skattely-0Fupfirmaer skattefusker for mindst 200 millionerArtikel mandag den 30. maj 2011, 06:43,http://www.business.dk/oekonomi/fupfirmaer-skattefusker-for-mindst-200-millionerFirmaer snyder i stor stil med moms og skat via deres underleverandører.I år har SKAT allerede afsløret fusk for 200 millioner kroner, skriver Nyhedsbrevet 3F.En særlig projektgruppe i SKAT har siden 2010 haft opgaven med at optrevle densystematisk snyd via kæder af underleverandører.I 2010 opdagede SKAT snyd for 260 millioner, og de forventer en langt større fangsti år.»Vi får kun fat i en lille del af snyderiet. Der er meget, vi slet ikke opdager,«siger

Toldindsats, kontrol mv.Ekstra årsværk til styrket kontrol af f.eks. narko er en god investering forsamfundet. Og vores påstand er, at en øget indsats tjener sig selv hjem fleregange.Se SKATs pressemeddelelse her:http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1929311&vId=0SKAT har i 2010 beslaglagtnarkotikatil en samlet værdi af over 47 millioner kroner.Blandt de beslaglagte stoffer er både kokain, heroin og hash. I 2010 fandt SKAT enbetydelig mængde narkotika, som er blevet beslaglagt under SKATs kontrolaktioner.Årets narkofangst omregnet til gadeplanspriser giver 47 millioner, og tallet bliverendnu højere, hvis man lægger sparede samfundsudgifter til afvænning afnarkomaner mv. oveni.særlig glad for, at vi har fåetekstra penge på finansloventil styrket grænsekontroli 2011,«siger skatteminister Troels Lund Poulsen.De beslaglagte varer er fundet ved grænseovergange og i lufthavne, hvor SKATløbende udfører kontroller. Narkotika smugles ind i landet på mange måder ogfindes i biler, tog, lastbiler, på skibe og i lufthavne og gemt på eller i kroppen på denrejsende.SKATs indsats er tilrettelagt i et nøje samarbejde med politiet.»Netop samarbejdet med politiets National Efterforskningscenter, styrkes i år medøget udveksling af informationer og efterretninger,«siger direktør Erling Andersen,»Tallene for 2010 viser, at SKATs indsats mod narkotika virker, og jeg er derfor

SKAT København, som har det landsdækkende ansvar for told.SKATs muligheder for at komme narkotika-smugling til livs, er blevet yderligerestyrket ved, at der på finanslovene for 2009-2011 er blevet afsat penge tilnarkohunde, containerscanner og ekstra årsværk til grænsekontrol.To-tre uger efter denne pressemeddelelse kommer så beskeden om, at SKAT hargjort deres største narkofangst nogensinde.Den største fangst af hård narko i SKAT’s historie:http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1942067&vId=046 kilo hård narko var resultatet af SKATs særlige aktion ved færgerne i Rødby ogGedser.

Et rigtig godt samarbejde mellem SKATs medarbejdere og deres narkohunde gav engod gevinst i form af ikke mindre end 46 kilo hård narko.Den fælles aktion var led i den styrkede grænsekontrol, der er iværksat her i 2011. Igår var grænserne ved landegrænsen og overgangene ved færgerne i Rødby ogGedser stort set lukket i forbindelse med kontrollen.Den styrkede kontrol betød bl.a., at en bil med seks kilo hård narko og en anden bilmed yderligere 40 kilo hård narko blev udtaget til kontrol.En god ’toldernæse’, et godt kendskab til det mekaniske samt brug af det rigtigeværktøj i form af narkohunde og scannere, var årsagen til narkofundene.»Det er dejligt at se, atvores øgede indsats på grænsen virker- og samtidig kan vi

også konstatere, at vores tværgående samarbejde virker efter hensigten.Investeringen i et antal ekstra hunde til SKAT i 2010 har hermed også vist sig atbære frugt,«udtaler den nye skatteminister Peter Christensen.Politiet blev tilkaldt, og sagerne er nu overdraget til politiet.Se ogsåhttp://jp.dk/indland/krimi/article2374450.eceArtikel:SKAT-projekt fanger narkobagmændTirsdag d. 21. jun. 2011 kl. 10:07 af Sune Jørgensen,[email protected]påhttp://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40981983:skatprojekt-fanger-narkobagm%C3%A6nd.html?ssNarkobagmænd og cigaretsmuglere bliver ramt af øget grænsekontrol. Det viser etprojekt med ekstra toldere, som SKAT har foretaget.Ifølge Jyllands-Posten har grænse·kontrollen på grund af overskudsbemanding væretøget med 40 toldere i 2011. Det har ifølge SKAT givet gevinst, og man har i åretsførste tre måneder blandt andet afsløret 46,5 kg heroin i Rødby Havn og tre kgkokain ved den dansk-tyske grænse.En kommende aftale om grænsekontrol betyder en permanent opgradering til 50ekstra toldere, og ifølge Erling Andersen, der er told-ansvarlig direktør hos SKAT, vildet føre til ekstra lignende fangster.Konkrete resultater»Hvis vi tager udgangspunkt i de to særlige aktioner, som jeg har nævnt her, så tyderdet på, at vi vil lave betydeligt flere beslag i fremtiden og dermed, at den øgede

grænsekontrol vil give helt konkrete resultater, blandt andet på narkoområdet,«sigerErling Andersen til TV 2 NEWS.Skatteminister Peter Christensen (V) siger til Jyllands-Posten, at SKATs forsøg viser, atdet er effektivt med en permanent toldkontrol, men i det forslag, der ligger fraregeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, indgår også, at der skal bruges penge påbygninger, og det møder kritik fra Socialdemokraterne.ressourcerne, er at bruge mange millioner på store betoninstallationer ved grænsen.De kan ikke flyttes og kan ikke sættes ind der, hvor problemerne er. De kriminellekører uden om dem. Derfor skal vi bruge de penge, vi har, på at styrke toldindsatsenog politiets indsats og sikre, at de har det bedste udstyr,«siger finansordførerMorten Bødskov (S) til TV 2 News.En enkelt kontrol af udenlandsk indregistrerede biler gav 2,5 millioner. Det togen eftermiddag og en håndfuld skattefolk.Sehttp://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1944426&vId=0»Det, vi ved ikke virker, og det, vi ved ikke er den mest effektive anvendelse af

94 luksusbiler stoppet på vej hjem fra ferieFor en del danskere, der ikke har betalt det, de skal for deres dyre bil, blevpåsketuren sydpå en dyr fornøjelse. SKAT stod klar i Rødby Havn for at byde demvelkommen hjem. En håndfuld SKAT-medarbejdere havde kortet ferien af for at tagepå kontrol ved færgelejet i Rødby Havn. Her fik de danskere, der havde snydt medbeskatning af fri bil eller registreringsafgift på deres dyre bil, en grim overraskelse.»Vi stoppede 94 luksusbiler, og 35 af dem vil vi kigge nærmere på,«fortæller

Derudover stødte SKAT på en advokat, der ikke blev beskattet af værdi af fri bil ogflere biler, en direktør, som ser ud til at have ’glemt’ at selvangive værdi af fri bil i desidste ni år og mange tilfælde, hvor beskatningen manglede eller var forkert.Vi hører mange forklaringer, når folk forsøger at slippe udenom at betale det, deskal. Flere biler, der klart bar præg af, at der var tale om feriekørsel, blev forsøgtbortforklaret med et erhvervsmæssigt ærinde, der ikke hang sammen med firmaetserhverv, og flere personer skiftede forklaringer under interviewet, fra at de skulle ogblev beskattet - hvilket SKAT på stedet kunne konstatere ikke passede – til, at bilenudelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.En håndfuld SKAT-medarbejdere havde kortet ferien af for at tage på kontrol vedfærgelejet i Rødby Havn. Her fik de danskere, der havde snydt medregistreringsafgiften på deres dyre bil, en grim overraskelse.Der vil være lignende aktioner fremover over hele landet.