Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 265
Offentligt
-1-SkatteministerietUdkast (6)6. juli 2011J. nr. 2011-711-0059
Forslagtillov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter,afgifter og andre foranstaltninger og administrativt samarbejde påbeskatningsområdet1)Kapitel 1
Gennemførelse af Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse affordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
§ 1.Der ydes efter reglerne i dette kapitel bistand til stater, der er medlem af Den EuropæiskeUnion, til inddrivelse af alle fordringer i henhold til artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv2010/24/EU af 16. marts 2010, vedrørendea)alle skatter og afgifter af enhver art, der opkræves af eller på vegne af enmedlemsstat eller dens territoriale eller administrative underenheder, herunder lokalemyndigheder eller på vegne af Unionen,b)restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvisfinansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder de beløb, der opkrævessom led i disse foranstaltninger, ogc)afgifter og told, der opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker.
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidigbistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, EU-Tidende2010, nr. L 84, side 1, og Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde påbeskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1.
-2-Stk. 2.Bistanden omfatter i henhold til direktivets artikel 2, stk. 2,a)administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer vedrørendefordringer, for hvilke der kan anmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1,og som pålægges af de administrative myndigheder, der har kompetence til at opkræve depågældende skatter og afgifter eller foretage administrative undersøgelser herom, eller sombekræftes af administrative eller judicielle instanser på anmodning af disse administrativemyndigheder,b)gebyrer for attester og lignende dokumenter i forbindelse med administrativeprocedurer vedrørende skatter og afgifter ogc)renter og omkostninger i forbindelse med de fordringer, for hvilke der kananmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1 eller med litra a eller b inærværende stykke.Stk. 3.Bistanden omfatter i henhold til direktivets artikel 2, stk. 3, ikkea)obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller enunderenhed i medlemsstaten eller til socialsikringsinstitutioner, der er etableret i henhold tilforvaltningsretlige bestemmelser,b)gebyrer, der ikke er omhandlet i stk. 2,
c)skyldige beløb af aftaleretlig karakter, såsom betaling for almennyttigeoffentlige ydelser, ogd)strafferetlige sanktioner, der pålægges på basis af offentlig retsforfølgning, ellerandre strafferetlige sanktioner, der ikke er omfattet af stk. 2, litra a.
§ 2.Skatteministeren udpeger den eller de myndigheder, der kan fremsætte eller modtageanmodning om bistand i medfør af direktivet (kontaktmyndighed).
§ 3.Kontaktmyndigheden udleverer efter anmodning fra vedkommende myndighed i enanden medlemsstat til denne myndighed de oplysninger, som kan forventes at være relevantefor denne myndighed ved inddrivelse af dens fordringer som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, ioverensstemmelse med direktivets artikel 5.
§ 4.Kontaktmyndigheden meddeler efter anmodning fra vedkommende myndighed i enanden medlemsstat skyldneren alle dokumenter, herunder retslige, der hidrører fra den andenmedlemsstat, og som vedrører en fordring som omhandlet i § 1, stk. 1 og 2, eller inddrivelseheraf, i overensstemmelse med direktivets artikel 8 og 9.
§ 5.Kontaktmyndigheden inddriver her i landet efter anmodning fra vedkommendemyndighed i en anden medlemsstat fordringer, der er nævnt i § 1, stk. 1 og 2, ioverensstemmelse med direktivets artikel 10-15 og 18-20.
-3-Stk. 2.Kontaktmyndigheden træffer her i landet efter anmodning fra vedkommendemyndighed i en anden medlemsstat retsbevarende foranstaltninger for fordringer, der er nævnti § 1, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med direktivets artikel 16-20.
Kapitel 2
Gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde påbeskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF
§ 6.Der ydes efter reglerne i dette kapitel bistand i skattesager til stater, der er medlem af DenEuropæiske Union, vedrørende alle former for skatter, der opkræves af eller på vegne af enmedlemsstat eller en medlemsstats territoriale eller administrative underenheder, herunderlokale myndigheder, jf. artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/16 af 15. februar 2011.Stk. 2.Bistanden omfatter ikkea) merværdi- og toldafgifter eller punktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivningom administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne,b) obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller enunderenhed i medlemsstaten eller til socialsikringsinstitutioner, der er etableret ihenhold til forvaltningsretlige bestemmelser,c) gebyrer, f.eks. for attester og andre dokumenter udstedt af offentlige myndigheder, ogd) skyldige beløb af aftaleretlig karakter, såsom betaling for almennyttige offentligeydelser.
§ 7.Told- og skatteforvaltningen fremsætter og modtager som kontaktmyndighedanmodninger om bistand i medfør af direktivet.
§ 8.Kontaktmyndigheden varetager følgende opgaver:a) Udleverer efter anmodning fra vedkommende myndighed i en anden medlemsstat tildenne myndighed enhver oplysning efter § 6 som den er i besiddelse af, eller som denindhenter i forbindelse med administrative undersøgelser som omhandlet i direktivetsartikel 5, 6 og 7.b) Foretager obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger med andre medlemsstatersom omhandlet i direktivets artikel 8.c) Foretager spontan udveksling af oplysninger med andre medlemsstater som omhandleti direktivets artikel 9 og 10.d) Meddeler tilladelse til, at embedsmænd fra bistandssøgende myndigheder kan være tilstede i administrative kontorer og deltage i administrative undersøgelser her i landet,jf. direktivets artikel 11.
-4-e) Aftaler samtidige kontroller med andre medlemsstater som omhandlet i direktivetsartikel 12.f) Meddeler efter anmodning fra vedkommende myndighed i en anden medlemsstatadressaten akter fra de administrative myndigheder i denne medlemsstat, jf. direktivetsartikel 13.g) Giver efter anmodning feed-back til den kompetente myndighed i en andenmedlemsstat som omhandlet i direktivets artikel 14.
§ 9.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger m.v. efterdirektivet.
Kapitel 3
Ændringer i andre love
§ 10.I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, foretages følgendeændringer:
1.§ 3 Aaffattes således:”§ 3 A.Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2–6, skal føre enfortegnelse over samtlige ejere og medlemmer. Nye ejere og nye medlemmer skal senest 2uger efter ejerskabets henholdsvis medlemskabets opstående skriftligt underrette selskabetm.v. om deres identitet.Stk. 2.Komplementarer i kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder og partnerselskaber omfattet af selskabslovens kapitel 21 skalføre en fortegnelse over alle deltagere i kommanditselskabet henholdsvis partnerselskabet.Stk. 3.Trustees og administratorer af trusts og andre lignende retlige arrangementer skal værei besiddelse af identitetsoplysninger om stiftere og identitetsoplysninger om modtagere ogmulige modtagere af uddelinger fra trusten m.v. 1. pkt. finder alene anvendelse, når trusteeeller administrator er bosiddende eller hjemmehørende i Danmark.Stk. 4.Identitetsoplysningerne efter stk. 1-3 skal omfatte fulde navn, adresse, hjemland ogpersonnummer (cpr-nr.). Har ejeren m.v. ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.),oplyses cvr-nr. Har ejeren m.v. heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende(SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplysesfødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person, og eventuelt skatteidentifikationsnummer(TIN-nr.) i hjemlandet.
-5-Stk. 5.Oplysningerne som nævnt i stk. 1-4 skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af detindkomstår, oplysningerne vedrører.Stk. 6.Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal vedlæggeselvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 4 om dem, der i indkomståret har besiddet mindst5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi iselskabet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet har registreret oplysningerne iEjerregisteret efter selskabslovens § 58.”
2.§ 6 B, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:”Personer, som i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejermindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samledestemmeværdi i selskabet, skal i de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, tillige oplyse om væsentligeøkonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem det selskab, som denpågældende behersker, og den pågældende selv eller en samlevende ægtefælle.”
3.I§ 6 Bindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Ejerforholdet eller rådeforholdet som nævnt i stk. 2 opgøres efteraktieavancebeskatningslovens § 4.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4.I§ 9, stk. 1,ændres ”§ 3 A, stk. 1 og 3,” til: ”§ 3 A, stk. 1-3 og 5-6,” og efter ”§ 8 U, stk. 1og 3,” indsættes: ”§ 8 X,”.
5.I§ 10 A, stk. 5,og§ 10 B, stk. 3,ændres ”§ 3 A, stk. 2” til: ”§ 3 A, stk. 4”.
6.§ 11affattes således:“§11.Told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra dekompetente myndigheder i fremmede stater og områder, Færøerne og Grønland ioverensstemmelse med bestemmelserne i følgende grundlag:1) Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form afrentebetalinger eller andre ordninger vedrørende dette direktiv,2) Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet ogom ophævelse af direktiv 77/799/EØF,3) en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den pågældende fremmedestat, område, Færøerne eller Grønland,4) en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager mellemDanmark og den pågældende fremmede stat, område, Færøerne eller Grønland, og
-6-5) enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, somomhandler administrativ bistand i skattesager.Stk. 2.Når told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger efter Rådets direktiv 2003/48/EFom beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller andre ordningervedrørende dette direktiv, gælder § 8 X, stk. 5.Stk. 3.Når told- og skatteforvaltningen på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, modtager enanmodning om oplysninger fra en kompetent myndighed i en fremmed stat, område, Færøerneeller Grønland, gælder følgende:1) Told- og skatteforvaltningen bekræfter straks og senest 7 hverdage fra modtagelsen afanmodningen modtagelsen over for den anmodende kompetente myndighed.2) Medmindre andet aftales med den anmodende kompetente myndighed, afgiver told-og skatteforvaltningen hurtigst muligt og senest seks måneder efter modtagelsen afanmodningen de oplysninger, der er anmodet om, til den anmodende kompetentemyndighed. Hvis told- og skatteforvaltningen allerede har oplysningerne, skal de dogafgives til den anmodende kompetente myndighed senest to måneder eftermodtagelsen af anmodningen.3) Hvis en modtaget anmodning om oplysninger er mangelfuld, underretter told- ogskatteforvaltningen den anmodende kompetente myndighed om manglerne inden enmåned efter modtagelsen af anmodningen. Told- og skatteforvaltningen redegør for,hvori manglerne består, og for eventuelle nødvendige supplerendebaggrundsoplysninger. Fristen i nr. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor told- ogskatteforvaltningen har modtaget de nødvendige supplerende oplysninger.4) Hvis told- og skatteforvaltningen ikke er i stand til at besvare en anmodning inden forden frist, der gælder ifølge nr. 2, underretter den straks og senest tre måneder framodtagelsen af anmodningen den anmodende kompetente myndighed herom. Told- ogskatteforvaltningen oplyser herunder årsagen til, at anmodningen ikke kan besvaresinden for fristen, og angiver, hvornår den forventer, at den vil kunne besvareanmodningen.5) Hvis told- og skatteforvaltningen ikke kan besvare anmodningen, fordi oplysningerneikke kan fremskaffes, eller hvis told- og skatteforvaltningen afslår at besvareanmodningen af årsager, som er angivet i grundlaget for den pågældende anmodning,jf. stk. 1, nr. 2-5, underretter told- og skatteforvaltningen straks og inden en månedefter modtagelsen af anmodningen den anmodende kompetente myndighed om, atoplysningerne ikke vil blive afgivet, og om årsagerne hertil.Stk. 4.Hvis et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 3-5, foreskriver en kortere frist end en fristefter stk. 3, skal told- og skatteforvaltningen overholde den pågældende kortere frist.Stk. 5.Når told- og skatteforvaltningen på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, vil afgiveoplysninger til den kompetente myndighed i en fremmed stat, område, Færøerne ellerGrønland, uden at denne har anmodet om oplysningerne, skal oplysningerne afgives straks ogsenest en måned efter, at de blev tilgængelige for told- og skatteforvaltningen.Stk. 6.Når told- og skatteforvaltningen på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, modtageroplysninger fra en kompetent myndighed i en fremmed stat, område, Færøerne eller Grønlanduden at have anmodet derom, bekræfter told- og skatteforvaltningen straks og senest 7
-7-hverdage fra modtagelsen af oplysningerne modtagelsen over for den kompetente myndighed,som har afgivet oplysningerne.”
7.I§ 14, stk. 2,ændres ”§ 3 A, stk. 1 og 3,” til: ”§ 3 A, stk. 1-3 og 5-6,” og efter ”§ 8 U, stk. 1og 3,” indsættes: ”§ 8 X,”.
§ 11.I lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansielvirksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven), som ændretved § 3 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 2 ilov nr. 159 af 16. februar 2010 og § 14 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, foretages følgendeændring:
1.§ 19ophæves.
Kapitel 4
Ikrafttræden og overgangsregler
§ 12.§§ 1-5, § 10, nr. 1-5 og 7, og § 11 træder i kraft den 1. januar 2012. Samtidig ophæveslov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.778 af 16. september 2002.Stk. 2.§§ 6-9 og § 10, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2013. Samtidig ophæves lov omgensidig bistand inden for området direkte skatter mellem stater, der er medlem af Deeuropæiske Fællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1016 af 24. oktober 2005.
Bilag 1
RÅDETS DIREKTIV 2010/24/EUaf 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse medskatter, afgifter og andre foranstaltninger (Offentliggjorti Den Europæiske UnionsTidende den 31. marts 2010)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
-8-under henvisning t il traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113og 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Gensidig bistand mellem medlemsstaterne til inddrivelse af hinandens og Unionensfordringer i forbindelse med visse skatter og andre foranstaltninger bidrager til at sikre etvelfungerende indre marked. Den sikrer fiskal neutralitet og har gjort det muligt formedlemsstaterne at afskaffe de diskriminerende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse medgrænseoverskridende transaktioner, som var udformet for at hindre svig og budgetmæssigetab.
(2) Der blev først fastlagt ordninger om gensidig bistand ved inddrivelse i Rådets direktiv76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelsemed foranstaltninger, der er finansieret af Den europæiske udviklings- og garantifond forLandbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told. Direktivet og dets ændringsretsakterblev kodificeret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand vedinddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andreforanstaltninger.
(3) Disse ordninger udgør et første skridt mod bedre procedurer for inddrivelse i Unionen, idetde harmoniserer gældende nationale regler, men de har imidlertid vist sig utilstrækkelige til atopfylde kravene i det indre marked, som det har udviklet sig de seneste 30 år.
(4) For bedre at beskytte medlemsstaternes finansielle interesser og det indre markedsneutralitet er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for gensidig bistand til inddrivelsetil at omfatte fordringer i forbindelse med skatter og afgifter, der endnu ikke er omfattet afgensidig bistand til inddrivelse, mens det med henblik på at imødekomme det stigende antalanmodninger om bistand og opnå bedre resultater er nødvendigt at gøre bistanden mereeffektiv og lettere at anvende i praksis. For at opfylde disse mål er væsentlige tilpasninger
-9-nødvendige, og det vil ikke være tilstrækkeligt blot at foretage en ændring af det eksisterendedirektiv 2008/55/EF. Nævnte direktiv bør derfor ophæves og erstattes af en ny retsakt, derbygger på de resultater, der er opnået gennem direktiv 2008/55/EF, men som fastsætterklarere og mere præcise regler, hvor det er nødvendigt.
(5) Klarere regler ville kunne fremme en mere omfattende informationsudveksling mellemmedlemsstaterne. De ville endvidere kunne sikre, at alle juridiske og fysiske personer iUnionen er omfattet, idet der tages hensyn til det stadigt voksende spektrum af retlige former,herunder ikke blot traditionelle former som truster og fonde, men til alle de nye instrumenter,der kan oprettes af skatteyderne i medlemsstaterne. De ville desuden kunne gøre det muligt attage hensyn til alle de former, som fordringer fra de offentlige myndigheder i forbindelse medskatter, afgifter, bidrag, tilbagebetalinger og interventioner kan antage, herunder samtligepengekrav mod den berørte skatteyder eller en tredjepart, og som træder i stedet forhovedkravet. Klarere regler er nødvendige især for bedre at definere alle de berørte partersrettigheder og forpligtelser.
(6) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes kompetence til at beslutte, hvilkeinddrivelsesforanstaltninger der skal være tilgængelige i deres nationale lovgivning. Det erimidlertid nødvendigt at sikre, at hverken forskelle mellem nationale love eller manglendekoordinering mellem de kompetente myndigheder forhindrer, at ordningen for gensidigbistand i henhold til dette direktiv fungerer gnidningsløst.
(7) Gensidig bistand kan bestå af følgende: Den bistandssøgte myndighed kan meddele denbistandssøgende myndighed de oplysninger, den har brug for til inddrivelse af fordringer, derer opstået i den bistandssøgende medlemsstat, og give den betalingspligtige meddelelse omethvert dokument vedrørende sådanne fordringer, der hidrører fra den bistandssøgendemedlemsstat. Den bistandssøgte myndighed kan også efter anmodning fra denbistandssøgende myndighed inddrive fordringer, som er opstået i den bistandssøgendemedlemsstat, eller træffe retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse af dissefordringer.
(8) Vedtagelse af en ensartet akt til anvendelse i forbindelse med eksekutionsforanstaltninger iden bistandssøgte medlemsstat, samt vedtagelse af en ensartet standardformular formeddelelse af akter og afgørelser vedrørende fordringen, skulle løse de problemer medanerkendelse og oversættelse af akter fra andre medlemsstater, som i høj grad bidrager til denmanglende effektivitet i de nuværende ordninger om bistand.
(9) Der bør skabes et retsgrundlag for udveksling af oplysninger om specifikketilbagebetalinger af skat uden forudgående anmodning. Af hensyn til effektiviteten bør detligeledes gøres muligt for skatteembedsmænd fra en medlemsstat at være til stede ved ellerdeltage i administrative undersøgelser i en anden medlemsstat. Der bør sikres mere direkteudveksling af oplysninger mellem tjenester med henblik på hurtigere og mere effektiv bistand.
- 10 -
(10) I lyset af den øgede mobilitet i det indre marked og restriktionerne i traktaten og andenlovgivning om de garantier, som skatteydere, der ikke er etableret på det nationale område,kan kræve, bør mulighederne for at anmode om inddrivelses- eller retsbevarendeforanstaltninger i en anden medlemsstat udvides. Da fordringens alder er en afgørende faktor,bør det være muligt for medlemsstaterne at anmode om gensidig bistand, selv hvis denationale inddrivelsesmuligheder endnu ikke er udtømt, bl.a. når anvendelsen af sådanneprocedurer i den bistandssøgende medlemsstat ville give anledning til uforholdsmæssigt storevanskeligheder.
(11) En generel forpligtelse til at meddele anmodninger og dokumenter i digital form og viaelektroniske netværk med præcise regler om anvendelse af sprog i anmodninger ogdokumenter burde give medlemsstaterne mulighed for at behandle anmodninger hurtigere oglettere.
(12) Under inddrivelsesproceduren i den bistandssøgte medlemsstat kan fordringen,meddelelsen fra myndighederne i den bistandssøgende medlemsstat eller den akt, der givermulighed for eksekution heraf, anfægtes af den berørte person. Det bør fastsættes, at denberørte person i sådanne tilfælde bør indbringe sagen for den kompetente instans i denbistandssøgende medlemsstat, og at den bistandssøgte myndighed bør suspendereeksekutionsproceduren, indtil der foreligger en afgørelse fra den kompetente instans i denbistandssøgende medlemsstat, medmindre den bistandssøgende myndighed anmoder omandet.
(13) Med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler tilinddrivelse af andre medlemsstaters fordringer bør den bistandssøgte medlemsstat kunneinddrive de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen, fra den betalingspligtige.
(14) Effektivitet vil bedst kunne opnås, hvis den bistandssøgte myndighed i forbindelse medeksekution af en anmodning om bistand kan anvende de beføjelser, den har i henhold til sinnationale lovgivning om fordringer i forbindelse med de samme eller lignende skatter ellerafgifter. Hvis der ikke findes en lignende skat eller afgift, vil den mest hensigtsmæssigeprocedure være den, der er fastsat i den bistandssøgte medlemsstats lovgivning om fordringeri forbindelse med personlig indkomstskat. Denne anvendelse af national lovgivning bør somhovedregel ikke finde anvendelse på fortrinsstillingen for fordringer, der er opstået i denbistandssøgte medlemsstat. Det bør dog være muligt også at give fortrinsstilling for fordringerfra andre medlemsstater på grundlag af en aftale mellem de pågældende medlemsstater.
(15) For så vidt angår spørgsmål om forældelse, er det nødvendigt at forenkle de eksisterenderegler ved at fastlægge, at en suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristengenerelt fastsættes i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat,
- 11 -medmindre suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen ikke er mulig ihenhold til den gældende lovgivning i den pågældende medlemsstat.
(16) Effektivitet kræver, at oplysninger, som meddeles i forbindelse med den gensidigebistand, kan anvendes til andre formål end dem, der er fastlagt i dette direktiv, i denmedlemsstat, der modtager oplysningerne, såfremt dette er tilladt efter national lovgivning isåvel den medlemsstat, der udleverer oplysningerne, som den medlemsstat, der modtageroplysningerne.
(17) Dette direktiv bør ikke hindre opfyldelsen af en forpligtelse til at yde videregåendebistand på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger.
(18) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages ioverensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af denærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.
(19) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivningtilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Unionens interesse, at udarbejde ogoffentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dettedirektiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
(20) Målene for dette direktiv, nemlig tilvejebringelsen af en ensartet ordning for gensidigbistand ved inddrivelse i det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes afmedlemsstaterne og kan derfor af hensyn til den nødvendige ensartethed og effektivitet bedrenås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse mednærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der ernødvendigt for at nå disse mål.
(21) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper,som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
- 12 -Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastlægger regler for, hvorledes medlemsstaterne skal bistå ved inddrivelse i enmedlemsstat af fordringer som omhandlet i artikel 2, der opstår i en anden medlemsstat.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på fordringer vedrørende:
a) alle skatter og afgifter af enhver art, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat ellerdens territoriale eller administrative underenheder, herunder lokale myndigheder eller påvegne af Unionen
b) restitutioner, interventioner og andre foranstaltninger, der helt eller delvis finansieres underDen Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne (ELFUL), herunder de beløb, der opkræves som led i disseforanstaltninger
c) afgifter og told, der opkræves i medfør af den fælles markedsordning for sukker.
2. Dette direktivs anvendelsesområde omfatter:
a) administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer vedrørende fordringer, forhvilke der kan anmodes om gensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1, og som pålæggesaf de administrative myndigheder, der har kompetence til at opkræve de pågældende skatterog afgifter eller foretage administrative undersøgelser herom, eller som bekræftes afadministrative eller judicielle instanser på anmodning af disse administrative myndigheder
b) gebyrer for attester og lignende dokumenter i forbindelse med administrative procedurervedrørende skatter og afgifter
- 13 -c) renter og omkostninger i forbindelse med de fordringer, for hvilke der kan anmodes omgensidig bistand i overensstemmelse med stk. 1 eller med litra a) eller b) i nærværende stk.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller enunderenhed i medlemsstaten eller til socialsikringsinstitutioner, der er etableret i henhold tilforvaltningsretlige bestemmelser
b) gebyrer, der ikke er omhandlet i stk. 2
c) skyldige beløb af aftaleretlig karakter, såsom betaling for almennyttige offentlige ydelser
d) strafferetlige sanktioner, der pålægges på basis af offentlig retsforfølgning, eller andrestrafferetlige sanktioner, der ikke er omfattet af stk. 2, litra a).
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) "bistandssøgende myndighed": et centralt forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller enforbindelsesafdeling i en medlemsstat, som fremsætter anmodning om bistand vedrørende enaf de i artikel 2 omhandlede fordringer
b) "bistandssøgt myndighed": et centralt forbindelseskontor, et forbindelseskontor eller enforbindelsesafdeling i en medlemsstat, hvortil en anmodning om bistand rettes
c) "person":
i) en fysisk person
ii) en juridisk person
- 14 -
iii) når der i henhold til gældende lovgivning er mulighed for det, en sammenslutning afpersoner, der kan indgå retshandler, men som ikke har status som juridisk person eller
iv) enhver anden retlig konstruktion uanset art og form, med eller uden status som juridiskperson, der ejer eller forvalter aktiver, hvoraf der, herunder af indkomst afledt deraf, skalsvares en af de skatter, der er omfattet af dette direktiv
d) "ad elektronisk vej": ved hjælp af edb-udstyr til behandling, herunder digital kompression,og lagring af data og ved anvendelse af kabel, radio, optisk teknologi eller andreelektromagnetiske midler
e) "CCN-netværk": den fælles platform, der er baseret på Common Communication Network(CCN), og som er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem dekompetente myndigheder på told- og skatteområdet.
Artikel 4
Organisatoriske bestemmelser
1. Hver medlemsstat giver senest den 20. maj 2010 Kommissionen meddelelse om denskompetente myndighed eller myndigheder (i det følgende benævnt "kompetent myndighed")for så vidt angår dette direktiv og meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer heraf.
Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater ogoffentliggør en liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder i Den EuropæiskeUnions Tidende.
2. Den kompetente myndighed udpeger et centralt forbindelseskontor, som er hovedansvarligtfor kontakter med andre medlemsstater i forbindelse med gensidig bistand, der hører underdette direktiv.
Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakter medKommissionen.
3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelseskontorer, der eransvarlige for kontakter med andre medlemsstater i forbindelse med gensidig bistand
- 15 -vedrørende en eller flere bestemte typer eller kategorier af de skatter og afgifter, der eromhandlet i artikel 2.
4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan ud over det eller de centraleforbindelseskontorer udpege kontorer som forbindelsesafdelinger. Forbindelsesafdelingerneanmoder om eller yder gensidig bistand i henhold til dette direktiv som led i deres specifikketerritoriale eller operationelle kompetencer.
5. Når et forbindelseskontor eller en forbindelsesafdeling modtager en anmodning omgensidig bistand, der kræver foranstaltninger uden for det ansvarsområde, det/den har fåettillagt, sender det/den straks anmodningen til det kompetente kontor eller den kompetenteafdeling, hvis dette/denne er bekendt, eller til det centrale forbindelseskontor og underretterden bistandssøgende myndighed herom.
6. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat underretter Kommissionen om denscentrale forbindelseskontor og om eventuelle forbindelseskontorer ellerforbindelsesafdelinger, som den har udpeget. Kommissionen stiller de modtagne oplysningertil rådighed for medlemsstaterne.
7. Al korrespondance sendes fra eller på vegne af eller, fra sag til sag efter aftale med detcentrale forbindelseskontor, som sikrer en effektiv kommunikation.
KAPITEL II
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
Artikel 5
Anmodning om oplysninger
1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed udleverer den bistandssøgtemyndighed de oplysninger, der kan forventes at være relevante for den bistandssøgendemyndighed ved inddrivelse af dens fordringer som omhandlet i artikel 2.
Med henblik på udlevering af disse oplysninger sørger den bistandssøgte myndighed for atforetage de administrative undersøgelser, der måtte være nødvendige for at fremskaffe dem.
- 16 -2. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at give oplysninger:
a) som den ikke ville være i stand til at fremskaffe med henblik på inddrivelse af lignendefordringer, opstået i den bistandssøgte medlemsstat
b) som ville afsløre handelsmæssige, industrielle eller erhvervsmæssige hemmeligheder
c) hvis meddelelse kunne krænke sikkerheden eller den offentlige orden i den bistandssøgtemedlemsstat.
3. Stk. 2 kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at den gør det muligt for enbistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger, udelukkende fordioplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller enperson, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrøreren persons ejerskabsinteresser.
4. Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grundene til,at en anmodning om oplysninger ikke kan efterkommes.
Artikel 6
Udveksling af oplysninger uden forudgående anmodning
Hvis en tilbagebetaling af skatter eller afgifter, dog ikke merværdiafgifter, vedrører en person,der er etableret eller hjemmehørende i en anden medlemsstat, kan den medlemsstat, hvorfratilbagebetalingen skal finde sted, underrette den medlemsstat, hvor den pågældende eretableret eller hjemmehørende, om den forestående tilbagebetaling.
Artikel 7
Tilstedeværelse på administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser
1. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølgebestemmelser, som den bistandssøgte myndighed har fastsat, kan embedsmænd, der erbehørigt bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at fremme gensidigbistand som omhandlet i dette direktiv:
- 17 -
a) være til stede på kontorer, hvor de administrative myndigheder i den bistandssøgtemedlemsstat udfører deres hverv
b) være til stede under administrative undersøgelser, der foretages på den bistandssøgtemedlemsstats område
c) bistå de kompetente embedsmænd i den bistandssøgte medlemsstat under en retssag i denpågældende medlemsstat.
2. For så vidt det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats gældende lovgivning,kan det fastsættes i den i stk. 1, litra b), omhandlede aftale, at embedsmænd fra denbistandssøgende medlemsstat kan interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter.
3. Embedsmænd med bemyndigelse fra den bistandssøgende myndighed, som gør brug afmulighederne i stk. 1 og 2, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig bemyndigelse medangivelse af deres identitet og officielle mandat.
KAPITEL III
BISTAND TIL MEDDELELSE AF DOKUMENTER
Artikel 8
Anmodning om meddelelse af visse dokumenter vedrørende fordringer
1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgtemyndighed modtageren alle dokumenter, herunder retslige, der hidrører fra denbistandssøgende medlemsstat, og som vedrører en fordring som omhandlet i artikel 2 ellerinddrivelse heraf.
Anmodningen om meddelelse ledsages af en standardformular, der mindst indeholderfølgende oplysninger:
a) navn, adresse og andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af modtageren
- 18 -
b) formålet med meddelelsen og tidsfristen for at give meddelelse
c) en beskrivelse af det vedlagte dokument og den pågældende fordrings art og beløb
d) navn, adresse og andre kontaktoplysninger vedrørende
i) det kontor, der har ansvaret for det vedlagte dokument og, hvis det ikke er det samme,
ii) det kontor, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger om det meddelte dokument ellerom mulighederne for at anfægte betalingspligten.
2. Den bistandssøgende myndighed anmoder kun om meddelelse i henhold til denne artikel,når den ikke kan give meddelelse efter reglerne for meddelelse af de pågældende dokumenteri den bistandssøgende medlemsstat, eller når en sådan meddelelse ville give anledning tiluforholdsmæssigt store vanskeligheder.
3. Den bistandssøgte myndighed giver straks den bistandssøgende myndighed underretningom, hvad den har foretaget sig for at efterkomme anmodningen om meddelelse, og især om,på hvilken dato dokumentet er blevet meddelt til modtageren.
Artikel 9
Meddelelsesmidler
1. Den bistandssøgte myndighed sørger for, at meddelelsen i den bistandssøgte medlemsstatforetages i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og denadministrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.
2. Stk. 1 berører ikke andre typer meddelelser foretaget af en kompetent myndighed i denbistandssøgende medlemsstat i overensstemmelse med de gældende regler i den pågældendemedlemsstat.
En kompetent myndighed, der er etableret i den bistandssøgende medlemsstat, kan meddeledokumenter direkte med anbefalet brev eller elektronisk til en person på en andenmedlemsstats område.
- 19 -
KAPITEL IV
INDDRIVELSESFORANSTALTNINGER ELLER RETSBEVARENDEFORANSTALTNINGER
Artikel 10
Anmodning om inddrivelse
1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed inddriver den bistandssøgtemyndighed fordringer, der er omhandlet i en akt, der hjemler ret til eksekution i denbistandssøgende medlemsstat.
2. Den bistandssøgende myndighed tilsender den bistandssøgte myndighed alle relevanteoplysninger, som vedrører den sag, der har begrundet anmodningen om inddrivelse, så snartden har fået kendskab til disse oplysninger.
Artikel 11
Betingelser for anmodninger om inddrivelse
1. Den bistandssøgende myndighed må ikke fremsætte en anmodning om inddrivelse, hvis også længe fordringen og/eller den akt, der hjemler ret til eksekution heraf i den bistandssøgendemedlemsstat, anfægtes i denne medlemsstat, medmindre artikel 14, stk. 4, tredje afsnit, finderanvendelse.
2. Inden den bistandssøgende myndighed fremsætter en anmodning om inddrivelse,iværksættes de inddrivelseprocedurer, der kan indledes i den bistandssøgende medlemsstat,undtagen i følgende tilfælde:
a) hvis det er tydeligt, at der ikke er nogen aktiver til inddrivelse i den bistandssøgendemedlemsstat, eller at sådanne procedurer ikke vil føre til betaling af hele fordringen, og denbistandssøgende myndighed ligger inde med specifikke oplysninger om, at den pågældendeperson har aktiver i den bistandssøgte medlemsstat
- 20 -b) hvis anvendelse af sådanne procedurer i den bistandssøgende medlemsstat ville væreuforholdsmæssigt vanskelig.
Artikel 12
Akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og andre dokumenter sombilag hertil
1. Anmodninger om inddrivelse ledsages af en ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i denbistandssøgte medlemsstat.
Denne ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, afspejlerdet væsentlige indhold i den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, og udgør deteneste grundlag for inddrivelsesforanstaltninger og retsbevarende foranstaltninger i denbistandssøgte medlemsstat. Den behøver ikke at anerkendes, suppleres eller erstattes af entilsvarende akt i den pågældende medlemsstat.
Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) oplysninger, der er relevante for identifikationen af den oprindelige akt, der hjemler ret tileksekution, en beskrivelse af fordringen, herunder dens art, den omfattede periode, datoer afrelevans for eksekutionsprocessen samt fordringens beløb og forskellige komponenter såsomhovedstol, påløbne renter osv.
b) navn og andre oplysninger, der er relevante for identifikationen af den betalingspligtige
c) navn, adresse og andre kontaktoplysninger vedrørende
i) det kontor, der har ansvaret for vurderingen af fordringen og, hvis det ikke er det samme
ii) det kontor, hvor der kan hentes yderligere oplysninger om fordringen eller mulighedernefor at anfægte betalingspligten.
2. Anmodningen om inddrivelse af en fordring kan ledsages af andre dokumenter vedrørendefordringen, som er udstedt i den bistandssøgende medlemsstat.
- 21 -Artikel 13
Eksekution af anmodningen om inddrivelse
1. Med henblik på inddrivelse i den bistandssøgte medlemsstat behandles enhver fordring, forhvilken der er fremsat anmodning om inddrivelse, på samme måde som hvis det drejede sigom en fordring fra den bistandssøgte medlemsstat, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.Den bistandssøgte myndighed anvender sine beføjelser og procedurer i henhold til de love ogadministrative bestemmelser, der i den bistandssøgte medlemsstat gælder for fordringer iforbindelse med samme skat eller afgift eller, hvis en sådan ikke findes, en lignende skat ellerafgift, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.
Hvis den bistandssøgte myndighed vurderer, at der ikke opkræves samme eller lignendeskatter eller afgifter på dens område, anvender den sine beføjelser og procedurer i henhold tilde love og administrative bestemmelser, der i den bistandssøgte medlemsstat gælder forfordringer i forbindelse med personlig indkomstskat, medmindre andet er fastsat i dettedirektiv.
Den bistandssøgte medlemsstat er ikke forpligtet til at give fordringer fra andre medlemsstatersamme fortrinsstilling som lignende fordringer, der er opstået i den pågældende medlemsstat,medmindre andet aftales mellem de berørte medlemsstater eller er hjemlet i den bistandssøgtemedlemsstats nationale lovgivning. En medlemsstat, der giver en anden medlemsstatsfordringer en fortrinsstilling, kan ikke afslå at give de samme eller lignende fordringer fraandre medlemsstater samme fortrinsstilling på samme vilkår.
Den bistandssøgte medlemsstat inddriver fordringen i sin egen valuta.
2. Den bistandssøgte myndighed underretter efter due diligence-princippet denbistandssøgende myndighed om foranstaltninger, den træffer vedrørende anmodningen ominddrivelse.
3. Fra den dato, hvorpå anmodningen om inddrivelse blev modtaget, opkræver denbistandssøgte myndighed renter for sen betaling i overensstemmelse med de love ogadministrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.
4. Hvis de love og administrative bestemmelser, der gælder i den bistandssøgte medlemsstattillader det, kan den bistandssøgte myndighed indrømme den betalingspligtige enbetalingsfrist eller tillade betaling i rater, og den kan i den forbindelse opkræve renter. Denorienterer efterfølgende den bistandssøgende myndighed om en sådan beslutning.
- 22 -
5. Med forbehold af artikel 20, stk. 1, fremsender den bistandssøgte myndighed til denbistandssøgende myndighed de beløb, der er inddrevet i forbindelse med fordringen ogrenterne som omhandlet i stk. 3 og 4 i denne artikel.
Artikel 14
Tvister
1. Tvister vedrørende fordringen, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i denbistandssøgende medlemsstat, eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i denbistandssøgte medlemsstat, og tvister vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget afen kompetent myndighed i den bistandssøgende medlemsstat hører under de kompetenteinstansers kompetence i den bistandssøgende medlemsstat. Hvis fordringen, den oprindeligeakt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller den ensartede akt,der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, anfægtes underinddrivelsesforretningen af en berørt part, underretter den bistandssøgte myndighed denpågældende part om, at sagen skal indbringes for den kompetente instans i denbistandssøgende medlemsstat i overensstemmelse den gældende lovgivning i denmedlemsstat.
2. Tvister vedrørende de eksekutionsforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgtemedlemsstat, eller vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af en kompetentmyndighed i den bistandssøgte medlemsstat indbringes for den kompetente instans i dennemedlemsstat i overensstemmelse med gældende lovgivning og administrative bestemmelser iden medlemsstat.
3. Hvis en sag som omhandlet i stk. 1 er indbragt for den kompetente instans i denbistandssøgende medlemsstat, underretter den bistandssøgende myndighed den bistandssøgtemyndighed herom og oplyser, i hvilket omfang fordringen ikke er anfægtet.
4. Så snart den bistandssøgte myndighed har modtaget de i stk. 3 nævnte oplysninger entenfra den bistandssøgende myndighed eller fra den berørte part, suspenderer deneksekutionsforretningen, for så vidt angår den anfægtede del af fordringen, indtil derforeligger en afgørelse fra den kompetente instans om spørgsmålet, medmindre denbistandssøgende myndighed anmoder om andet i overensstemmelse med tredje afsnit i dettestykke.
Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed, eller hvis den bistandssøgte myndighedpå anden måde skønner at det er nødvendigt, kan den bistandssøgte myndighed træffe
- 23 -retsbevarende foranstaltninger for at sikre inddrivelse, for så vidt som lovgivningen i denbistandssøgte medlemsstat tillader det, uden at dette dog berører anvendelsen af artikel 16.
Den bistandssøgende myndighed kan i henhold til de love og administrative bestemmelser ogden administrative praksis, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat, anmode denbistandssøgte myndighed om at inddrive en anfægtet fordring eller den anfægtede del af enfordring, for så vidt som det er tilladt efter de love og administrative bestemmelser og denadministrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat. Sådanne anmodningerbegrundes. Hvis indsigelsesspørgsmålet senere afgøres til fordel for den betalingspligtige,tilbagebetaler den bistandssøgende myndighed eventuelt inddrevne beløb med tillæg afeventuel erstatning i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder i den bistandssøgtemedlemsstat.
Hvis de kompetente myndigheder i den bistandssøgende eller den bistandssøgte medlemsstathar indledt en procedure med gensidig aftale, og resultatet af proceduren kan påvirke denfordring, i forbindelse med hvilken der er anmodet om bistand, skalinddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, indtil proceduren er afsluttet,medmindre den vedrører et umiddelbart hastetilfælde på grund af svig eller insolvens. Hvisinddrivelsesforanstaltningerne suspenderes eller standses, finder andet afsnit anvendelse.
Artikel 15
Ændring eller tilbagetrækning af anmodningen om bistand ved inddrivelse
1. Den bistandssøgende myndighed underretter straks den bistandssøgte myndighed omefterfølgende ændringer af anmodningen om inddrivelse eller tilbagetrækning heraf ogoplyser om årsagerne til ændringerne eller tilbagetrækningen.
2. Hvis ændringen af anmodningen skyldes en afgørelse fra den i artikel 14, stk. 1,omhandlede kompetente instans fremsender den bistandssøgende myndighed denne afgørelsesammen med en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgtemedlemsstat. Den bistandssøgte myndighed træffer derefter yderligereinddrivelsesforanstaltninger på grundlag af den reviderede akt.
Inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarende foranstaltninger, som allerede er truffet pågrundlag af den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgtemedlemsstat, kan fortsættes på grundlag af den reviderede akt, medmindre ændringen afanmodningen skyldes, at den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i denbistandssøgende medlemsstat eller den oprindelige ensartede akt, der hjemler ret tileksekution i den bistandssøgte medlemsstat, er ugyldig.
- 24 -
Artikel 12 og 14 finder anvendelse på den reviderede akt.
Artikel 16
Anmodning om retsbevarende foranstaltninger
1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighedretsbevarende foranstaltninger, hvis dette er tilladt efter dens nationale lovgivning og ihenhold til sin administrative praksis, for at sikre inddrivelse, hvis en fordring eller den akt,der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, anfægtes på det tidspunkt,hvor anmodningen foretages, eller hvis fordringen endnu ikke er omhandlet i en akt, derhjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, for så vidt retsbevarendeforanstaltninger også er mulige i en lignende situation i henhold til den bistandssøgendemedlemsstats lovgivning og administrative praksis.
Det dokument, der udfærdiges med henblik på at hjemle ret til retsbevarende foranstaltningeri den bistandssøgende medlemsstat vedrørende en eventuel fordring, for hvilken der eranmodet om gensidig bistand, vedhæftes anmodningen om retsbevarende foranstaltninger iden bistandssøgte medlemsstat. Dette dokument anerkendes, suppleres eller erstattes ikke afen tilsvarende akt i den bistandssøgte medlemsstat.
2. Anmodningen om retsbevarende foranstaltninger kan ledsages af andre dokumentervedrørende fordringen, som er udstedt i den bistandssøgende medlemsstat.
Artikel 17
Regler for anmodning om retsbevarende foranstaltninger
Med henblik på iværksættelsen af artikel 16 anvendes artikel 10, stk. 2, artikel 13, stk. 1 og 2,samt artikel 14 og 15 med de fornødne ændringer.
Artikel 18
Begrænsning af den bistandssøgte myndigheds forpligtelser
- 25 -1. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 10-16 omhandledebistand, hvis inddrivelse af fordringen på grund af den betalingspligtiges situation ville giveanledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder i den bistandssøgtemedlemsstat, for så vidt som de love og administrative bestemmelser og den administrativepraksis, der gælder i denne medlemsstat, tillader en sådan fritagelse for nationale fordringer.
2. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde den i artikel 5 og 7-16omhandlede bistand, hvis den oprindelige anmodning om bistand efter artikel 5, 7, 8, 10 eller16 vedrører fordringer, der er over fem år gamle regnet fra tidspunktet for fordringensforfaldsdato i den bistandssøgende medlemsstat frem til tidspunktet for fremsættelse af denoprindelige anmodning om bistand.
Hvis der imidlertid gøres indsigelse mod fordringen eller den oprindelige akt, der hjemler rettil eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, løber den femårige tidsfrist fra dettidspunkt, hvor den bistandssøgende medlemsstat fastslår, at der ikke længere kan gøresindsigelse mod fordringen eller den akt, der hjemler ret til eksekution.
Hvis de kompetente myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat giver henstand ellermulighed for betaling i rater, løber den femårige tidsfrist fra det tidspunkt, hvor den samledebetalingsperiode udløber.
I disse tilfælde er den bistandssøgte myndighed dog ikke forpligtet til at yde bistand, somvedrører fordringer, der er over ti år gamle regnet fra tidspunktet for fordringens forfaldsdato iden bistandssøgende medlemsstat.
3. En medlemsstat er ikke forpligtet til at yde bistand, hvis det samlede beløb af de fordringer,der er omfattet af dette direktiv, og for hvilke der anmodes om bistand, er på under 1500EUR.
4. Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grundene til,at en anmodning om bistand ikke kan efterkommes.
Artikel 19
Forældelse
1. Spørgsmål om forældelse afgøres udelukkende ud fra de retsregler, der gælder i denbistandssøgende medlemsstat.
- 26 -
2. For så vidt angår suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfrister, harinddrivelsesforanstaltninger, der i overensstemmelse med anmodningen om bistand træffes afeller på vegne af den bistandssøgte myndighed, og som medfører suspension, afbrydelse ellerforlængelse af forældelsesfristen i henhold til de retsregler, der gælder i den bistandssøgtemedlemsstat, samme virkning i den bistandssøgende medlemsstat, hvis der er hjemmel forden tilsvarende virkning i henhold til den gældende lovgivning i den bistandssøgendemedlemsstat.
Hvis suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen ikke er mulig i henhold tilden gældende lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat, anses deinddrivelsesforanstaltninger, der i overensstemmelse med anmodningen om bistand træffes afeller på vegne af den bistandssøgte myndighed, og som ville medføre suspension, afbrydelseeller forlængelse af forældelsesfristen i henhold til de retsregler, der gælder i denbistandssøgende medlemsstat, for at være truffet i sidstnævnte medlemsstat, for så vidt angårderes virkning for forældelse.
Første og andet afsnit berører ikke rettighederne for de kompetente myndigheder i denbistandssøgende medlemsstat til at træffe foranstaltninger til suspension, afbrydelse ellerforlængelse af forældelsesfristen i overensstemmelse med den gældende lovgivning i dennemedlemsstat.
3. Den bistandssøgende myndighed og den bistandssøgte myndighed underretter hinanden omforanstaltninger, der afbryder, suspenderer eller forlænger forældelsesfristen for den fordring,for hvilken der er anmodet om inddrivelsesforanstaltninger eller retsbevarendeforanstaltninger, eller som kan have denne virkning.
Artikel 20
Omkostninger
1. Ud over de beløb, der er nævnt i artikel 13, stk. 5, skal den bistandssøgte myndighed søgeat inddrive de omkostninger, den har afholdt i forbindelse med inddrivelsen fra den berørteperson og tilbageholde disse i det inddrevne beløb i overensstemmelse med den bistandssøgtemyndigheds love og bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver indbyrdes afkald på godtgørelse af omkostninger i forbindelse medden gensidige bistand, som de yder hinanden i medfør af dette direktiv.
- 27 -Ved inddrivelser, der enten frembyder særlige vanskeligheder, er forbundet med meget storeomkostninger eller falder inden for rammerne af bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, kande bistandssøgende og bistandssøgte myndigheder imidlertid træffe aftale om særligegodtgørelsesregler i de pågældende sager.
3. Uanset stk. 2 forbliver den bistandssøgende medlemsstat ansvarlig over for denbistandssøgte medlemsstat for godtgørelse af eventuelle omkostninger og tab som følge afforanstaltninger, som erklæres ubegrundede, for så vidt angår fordringens indhold ellergyldigheden af den akt, der hjemler ret til eksekution og/eller retsbevarende foranstaltninger,og som er udstedt af den pågældende bistandssøgende myndighed.
KAPITEL V
GENERELLE REGLER FOR ALLE TYPER ANMODNINGER OM BISTAND
Artikel 21
Standardformularer og kommunikationsmidler
1. De i artikel 5, stk. 1, omhandlede anmodninger om oplysninger, de i artikel 8, stk. 1,omhandlede anmodninger om meddelelse, de i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmodningerom inddrivelse og de i artikel 16, stk. 1, omhandlede anmodninger om retsbevarendeforanstaltninger fremsendes elektronisk under anvendelse af en standardformular, medmindredette af tekniske årsager ikke lader sig gøre. Disse formularer anvendes også så vidt muligt iforbindelse med yderligere korrespondance vedrørende anmodningen.
Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og detdokument, der hjemler ret til retsbevarende foranstaltninger i den bistandssøgendemedlemsstat, samt de øvrige dokumenter som omhandlet i artikel 12 og 16 fremsendes ogsåelektronisk, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre.
Hvis det er hensigtsmæssigt, kan der til standardformularerne vedhæftes rapporter,erklæringer og andre dokumenter eller bekræftede kopier eller uddrag heraf, som ogsåfremsendes elektronisk, medmindre dette af tekniske årsager ikke lader sig gøre.
Standardformularer og elektronisk kommunikation kan også anvendes til udveksling afoplysninger i medfør af artikel 6.
- 28 -2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på de oplysninger og den dokumentation, der indhentes vedtilstedeværelse på administrative kontorer i en anden medlemsstat eller ved deltagelse iadministrative undersøgelser i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 7.
3. Det forhold at korrespondancen ikke sker elektronisk eller med anvendelse afstandardformularer, påvirker ikke gyldigheden af de oplysninger, der indhentes, eller deforanstaltninger, der træffes, i forbindelse med eksekutionen af en anmodning om bistand.
Artikel 22
Anvendelse af sprog
1. Alle anmodninger om bistand, standardformularer til brug for meddelelse og ensartedeakter, der hjemler ret til eksekution i de bistandssøgte medlemsstater, sendes på eller ledsagesaf en oversættelse til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgtemedlemsstat. Det forhold, at visse dele heraf er affattet på et andet sprog end det officiellesprog eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte medlemsstat, berører ikke deresgyldighed eller lovligheden ved proceduren, for så vidt dette andet sprog er et, der er aftaltmellem de berørte medlemsstater.
2. De dokumenter, for hvilke der anmodes om meddelelse i henhold til artikel 8, kan sendestil den bistandssøgte myndighed på et af de officielle sprog i den bistandssøgendemedlemsstat.
3. Når en anmodning ledsages af andre dokumenter end de i stk. 1 og 2 nævnte, kan denbistandssøgte myndighed om nødvendigt anmode den bistandssøgende myndighed om enoversættelse af sådanne dokumenter til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i denbistandssøgte medlemsstat eller til et andet sprog som aftalt bilateralt mellem de berørtemedlemsstater.
Artikel 23
Videregivelse af oplysninger og dokumenter
1. Oplysninger, der under en eller anden form videregives i medfør af dette direktiv, eromfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarendeoplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.
- 29 -Sådanne oplysninger kan anvendes med henblik på at iværksætte eksekution ellerretsbevarende foranstaltninger i forbindelse med fordringer, der er omfattet af dette direktiv.De kan også anvendes til vurdering og eksekution af obligatoriske socialsikringsbidrag.
2. Personer, der er behørigt sikkerhedsgodkendt af Europa-Kommissionenssikkerhedsgodkendelsesmyndighed, kan udelukkende få adgang til disse oplysninger, hvis deter nødvendigt med henblik på drift, vedligeholdelse og udvikling af CCN-netværket.
3. Den medlemsstat, der udleverer oplysningerne, tillader at de benyttes til andre formål enddem, der er nævnt i stk. 1, i den medlemsstat, der har modtaget oplysningerne, hvisoplysningerne i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der udleverer oplysningerne, kananvendes til lignende formål.
4. Hvis den bistandssøgende eller bistandssøgte myndighed vurderer, at oplysninger, der ertilvejebragt i medfør af dette direktiv, med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, kanvære af værdi for en tredje medlemsstat, kan den fremsende de pågældende oplysninger tilden omhandlede tredje medlemsstat, forudsat at denne overdragelse er i overensstemmelsemed de regler og procedurer, der er fastsat i dette direktiv Den underretter den medlemsstat,hvorfra oplysningerne kommer, om, at den agter at dele de pågældende oplysninger med entredje medlemsstat. Den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer, kan modsætte sig ensådan deling af oplysninger inden for ti arbejdsdage fra den dato, hvor den har modtagetmeddelelsen fra den medlemsstat, der ønsker at dele oplysningerne.
5. Tilladelse til at anvende oplysninger i henhold til stk. 3, der er blevet fremsendt i henholdtil stk. 4, kan kun gives af den medlemsstat, hvorfra oplysningerne kommer.
6. Oplysninger, der under en eller anden form videregives i medfør af dette direktiv, kanpåberåbes eller anvendes som bevismateriale af alle myndigheder i den medlemsstat, der harmodtaget oplysningerne, på samme grundlag som lignende oplysninger, der tilvejebringes iden pågældende medlemsstat.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 24
Anvendelse af andre aftaler om bistand
- 30 -
1. Dette direktiv berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse med hensyn til at ydevideregående bistand på grundlag af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger,herunder for så vidt angår meddelelse af inden- og udenretslige akter.
2. Hvis medlemsstaterne indgår sådanne bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordningerom spørgsmål, som er omfattet af dette direktiv, bortset fra afgørelser i individuelle tilfælde,underretter de straks Kommissionen herom. Kommissionen underretter de øvrigemedlemsstater.
3. Hvis medlemsstaterne yder en sådan mere omfattende gensidig bistand i medfør af enbilateral eller multilateral aftale eller ordning, kan de anvende de elektroniskekommunikationsnet og de standardformularer, der vedtages i forbindelse med gennemførelsenaf dette direktiv.
Artikel 25
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Inddrivelsesudvalget.
2. Når der henvises til nærværende stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Artikel 26
Gennemførelsesbestemmelser
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 25, stk. 2, de nærmereregler for gennemførelse af artikel 4, stk. 2, 3 og 4, artikel 5, stk. 1, artikel 8, artikel 10, artikel12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 15, artikel 16, stk. 1, og artikel 21, stk. 1.
Reglerne vedrører mindst følgende:
- 31 -a) de praktiske ordninger for organisering af kontakterne mellem de centraleforbindelseskontorer, de andre forbindelseskontorer og forbindelsesafdelingerne i artikel 4,stk. 2, 3 og 4, i de forskellige medlemsstater og kontakterne med Kommissionen
b) de kommunikationsmidler, som myndighederne kan benytte til overførsel af meddelelser
c) formatet af og andre detaljer i standardformularerne til de i artikel 5, stk. 1, artikel 8, artikel10, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 16, stk. 1, beskrevne formål
d) omregning af beløb til inddrivelse og overførsel af inddrevne beløb.
Artikel 27
Rapportering
1. Hver medlemsstat underretter senest den 31. marts hvert år Kommissionen om følgende:
a) antallet af anmodninger om oplysninger, meddelelse og inddrivelse eller om retsbevarendeforanstaltninger, som den hvert år sender til hver bistandssøgt medlemsstat, og som denmodtager fra hver bistandssøgende medlemsstat
b) beløbet for de fordringer, for hvilke der anmodes om bistand ved inddrivelse, og deinddrevne beløb.
2. Medlemsstaterne kan også indsende andre oplysninger, der kan have værdi forevalueringen af den gensidige bistand i henhold til dette direktiv.
3. Kommissionen aflægger hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om,hvordan de ordninger, der er etableret i medfør af dette direktiv, fungerer.
Artikel 28
Gennemførelse
- 32 -1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2011 de love ogadministrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. Deunderretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar 2012.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiveller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler forhenvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 29
Ophævelse af direktiv 2008/55/EF
Direktiv 2008/55/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2012.
Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 30
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske UnionsTidende.
Artikel 31
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
- 33 -
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2010.
På Rådets vegne
E. Salgado
Formand
- 34 -Bilag 2
RÅDETS DIREKTIV 2011/16/EUaf 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og omophævelse af direktiv 77/799/EØF (Offentliggjorti Den Europæiske Unions Tidende den11. marts 2011)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113og 115,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,efter en særlig lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1) Medlemsstaternes behov for gensidig bistand på beskatningsområdet stiger kraftigt i taktmed globaliseringen. Den voldsomme udvikling i skatteydernes mobilitet, antallet afgrænseoverskridende transaktioner og internationaliseringen af de finansielle instrumenter gørdet vanskeligt for medlemsstaterne at ansætte skatter korrekt. Dette stigende problem påvirkerskattesystemernes funktion og resulterer i dobbeltbeskatning, hvilket i sig selv ansporer tilskattesvig og skatteunddragelse, samtidig med at kontrollen stadig foregår på nationalt niveau.Det er dermed til fare for det indre markeds funktion.(2) Det er derfor ikke muligt for den enkelte medlemsstat at forvalte sit interne skattesystem,navnlig hvad angår direkte skatter, uden at modtage oplysninger fra andre medlemsstater. Forat afhjælpe de negative virkninger heraf er det tvingende nødvendigt at etablere et nytadministrativt samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Der er behov forinstrumenter, der kan skabe tillid mellem medlemsstaterne ved, at der indføres de sammeregler, forpligtelser og rettigheder i alle medlemsstater.(3) Der bør derfor anvendes en fuldstændig ny tilgang baseret på et nyt regelsæt, derbemyndiger medlemsstaterne til at samarbejde effektivt på internationalt plan med henblik påat afhjælpe de negative virkninger af den stigende globalisering på det indre marked.(4) Set i dette lys indeholder det gældende rådsdirektiv 77/799/EØF af 19. december 1977 omgensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for områdetdirekte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier ikke længere de foranstaltninger, derer behov for. Dets betydelige svagheder er behandlet i en rapport af 22. maj 2000 fra Rådetsad hoc-gruppe for skattesvig og senest i Kommissionens meddelelse af 27. september 2004om forebyggelse og bekæmpelse af erhvervsmæssig og finansiel uredelighed og
- 35 -Kommissionens meddelelse af 31. maj 2006 om det nødvendige i, at der udvikles ensamordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig.(5) Direktiv 77/799/EØF selv med senere ændringer er blevet til under andre forhold end dem,der kendetegner de nuværende krav på det indre marked og kan ikke længere opfylde de nyekrav til det administrative samarbejde.(6) På grund af de mange og omfattende tilpasninger, der skal foretages af direktiv77/799/EØF, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde de ovenfor beskrevne mål blot atændre det. Direktiv 77/799/EØF bør derfor ophæves og erstattes af en ny retsakt. En sådanretsakt bør gælde for direkte skatter og indirekte skatter, der endnu ikke er omfattet af andenEU-lovgivning. Dette nye direktiv anses i den forbindelse for at være det rette instrument til atsikre et effektivt administrativt samarbejde.(7) Dette direktiv bygger på resultaterne fra direktiv 77/799/EØF, men fastlægger klarere ogmere præcise regler for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, når det ernødvendigt for at opnå et bredere administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, isærom udveksling af oplysninger. Klarere regler skulle også gøre det muligt især at dække allejuridiske og fysiske personer i Unionen og tage hensyn til det stadig større antal juridiskeordninger, herunder ikke alene traditionelle ordninger som f.eks. truster, stiftelser oginvesteringsfonde, men også alle nye instrumenter, som eventuelt oprettes af skatteborgere imedlemsstaterne.(8) Der bør være mere direkte kontakt mellem de af medlemsstaternes lokale eller nationalekontorer, der står for det administrative samarbejde, mens hovedreglen er, at alkommunikation foregår via de centrale forbindelseskontorer. Den manglende direkte kontaktresulterer i manglende effektivitet, dårlig udnyttelse af de administrative samarbejdsordningerog langsom kommunikation. Kontakten mellem tjenesterne bør derfor gøres mere direkte, såsamarbejdet kan blive hurtigere og mere effektivt. Tildelingen af kompetence tilforbindelsesafdelingerne bør underlægges de nationale bestemmelser i de enkeltemedlemsstater.(9) Medlemsstaterne bør udveksle oplysninger om konkrete tilfælde, hvis en andenmedlemsstat anmoder om det, og bør foretage de nødvendige undersøgelser for attilvejebringe disse oplysninger. Det er meningen, at standarden »forventet relevans« skalmuliggøre udveksling af oplysninger om skatteanliggender i den størst mulige udstrækning,men samtidig præcisere, at det ikke står medlemsstaterne frit for at benytte såkaldte »fishingexpeditions« eller at anmode om oplysninger, der højst sandsynligt ikke er relevante for engiven skatteyders skatteanliggender. Selv om artikel 20 i dette direktiv indeholderproceduremæssige krav, skal disse bestemmelser fortolkes bredt for ikke at hindre en effektivudveksling af oplysninger.(10) Det erkendes, at obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger udenforhåndsbetingelser er den mest effektive måde at foretage en korrekt vurdering af beskatningi grænseoverskridende situationer og bekæmpe svig på. Med henblik herpå bør der derforfølges en trinvis fremgangsmåde, der starter med automatisk udveksling af tilgængeligeoplysninger vedrørende fem kategorier, og som tager de relevante bestemmelser op på nyefter en rapport fra Kommissionen.(11) Spontan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bør også styrkes ogfremmes.
- 36 -(12) Der bør fastlægges tidsfrister for fremsendelse af oplysninger i henhold til dette direktivfor at sikre, at udvekslingen af oplysninger sker rettidigt og dermed er effektiv.(13) Det er vigtigt at tillade, at embedsmænd fra en medlemsstats skattemyndigheder kanopholde sig på en anden medlemsstats område.(14) Da den skattemæssige situation for en eller flere skattepligtige personer, der er etableret iflere medlemsstater, ofte er af fælles eller komplementær interesse, bør det være muligt for toeller flere medlemsstater at foretage samtidig kontrol af sådanne personer efter indbyrdesaftale og på frivilligt grundlag.(15) Eftersom der i nogle medlemsstater er lovkrav om, at en skatteyder skal informeres ombeslutninger og akter, der vedrører hans skattepligt, hvilket kan medføre vanskeligheder forskattemyndighederne, hvis skatteyderen f.eks. er flyttet til en anden medlemsstat, er detønskeligt, at skattemyndighederne i sådanne tilfælde kan anmode de kompetente myndighederi den medlemsstat, skatteyderen er flyttet til, om samarbejde.(16) Feedback om de sendte oplysninger vil fremme administrativt samarbejde mellemmedlemsstaterne.(17) Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen er nødvendigt med henblik påløbende undersøgelse af samarbejdsprocedurer og udveksling af erfaringer og bedste praksispå de pågældende områder.(18) Det er vigtigt for at sikre et effektivt administrativt samarbejde, at de oplysninger ogdokumenter, der tilvejebringes i henhold til dette direktiv, også kan anvendes til andre formålaf den medlemsstat, der har modtaget dem, dog med de restriktioner, der er fastlagt i dettedirektiv. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne kan videregive disse oplysninger til ettredjeland på visse betingelser.(19) Det skal klart defineres og begrænses, i hvilke situationer en bistandssøgt medlemsstatkan afslå at meddele oplysningerne, og der skal tages hensyn til visse private interesser, somskal beskyttes, tillige med almenvellet.(20) En medlemsstat bør dog ikke afslå at videregive oplysninger, fordi de ikke er af nationalinteresse, eller fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution,en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordioplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.(21) Dette direktiv indeholder minimumsregler og bør derfor ikke påvirke medlemsstaternesret til at indgå i et bredere samarbejde med andre medlemsstater i henhold til egen nationallovgivning eller inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået medandre medlemsstater.(22) Det bør også gøres klart, at når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med ettredjeland, end det samarbejde, der er omhandlet i dette direktiv, bør den ikke nægte atetablere et sådant bredere samarbejde med andre medlemsstater, der ønsker at indgå i etsådant gensidigt bredere samarbejde.(23) Udvekslingen af oplysninger bør ske ved hjælp af standardiserede formularer, formaterog kommunikationskanaler.(24) Det administrative samarbejdes effektivitet bør evalueres, navnlig på grundlag afstatistikker.
- 37 -(25) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages ioverensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af denærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.(26) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivningtilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Unionens interesse, at udarbejde ogoffentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dettedirektiv og gennemførelsesforanstaltningerne.(27) Enhver udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagtgennemførelsesbestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og til Europa- Parlamentetsog Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Det bør dog overvejes at begrænsevisse rettigheder og forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 95/46/EF, for at beskytte deinteresser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv. Sådanne begrænsningerer nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af medlemsstaternes potentielle indtægtstabog den afgørende betydning, som de oplysninger, der er omfattet af nærværende direktiv, harfor effektiviteten af bekæmpelsen af svig.(28) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, derbl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.(29) Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellemmedlemsstaterne med henblik på at afhjælpe de negative virkninger af den stigendeglobalisering på det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterneog kan derfor på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan;Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel,går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —VEDTAGET DETTE DIREKTIV:KAPITEL IALMINDELIGE BESTEMMELSERArtikel 1Genstand1. Dette direktiv fastsætter de regler og procedurer, hvorefter medlemsstaterne skalsamarbejde indbyrdes med henblik på at udveksle de oplysninger, som kan forudses at værerelevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale lovevedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter.2. Dette direktiv fastsætter desuden bestemmelser om elektronisk udveksling af de i stk. 1omhandlede oplysninger samt de regler og procedurer, hvorefter medlemsstaterne ogKommissionen skal samarbejde om spørgsmål vedrørende koordinering og evaluering.3. Dette direktiv berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af reglerne om gensidigretshjælp i straffesager. Det berører heller ikke opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser
- 38 -til at indgå et bredere administrativt samarbejde på grundlag af andre retsakter, herunder ogsåbilaterale eller multilaterale aftaler.Artikel 2Anvendelsesområde1. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for skatter, der opkræves af eller på vegneaf en medlemsstat eller en medlemsstats territoriale eller administrative underenheder,herunder de lokale myndigheder.2. Uanset stk. 1 finder dette direktiv ikke anvendelse på merværdi- og toldafgifter ellerpunktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivning om administrativt samarbejde mellemmedlemsstaterne. Dette direktiv finder heller ikke anvendelse på obligatoriske sociale bidrag,der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til socialesikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser.
3. De i stk. 1 omhandlede skatter kan under ingen omstændigheder opfattes således, at deomfatter:a) gebyrer, f.eks. for attester og andre dokumenter udstedt af offentlige myndigheder, ellerb) skyldige beløb af kontraktmæssig karakter, såsom betaling for almennyttige offentligeydelser.4. Dette direktiv finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede skatter, der opkræves inden fordet territorium, hvor traktaterne finder anvendelse, jf. artikel 52 i traktaten om DenEuropæiske Union.Artikel 3DefinitionerI dette direktiv forstås ved:1) en medlemsstats »kompetente myndighed«: den myndighed, der er blevet udpeget afmedlemsstaten. Det centrale forbindelseskontor, en forbindelsesafdeling og en kompetentembedsmand anses også for at være kompetente myndigheder, når de handler i henhold tildette direktiv ved delegering i medfør af artikel 42) »centralt forbindelseskontor«: det kontor, der er udpeget som særligt ansvarligt forkontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde3) »forbindelsesafdeling«: ethvert kontor, som ikke er det centrale forbindelseskontor, og somer udpeget til direkte at udveksle oplysninger i henhold til dette direktiv4) »kompetent embedsmand«: enhver embedsmand, der er bemyndiget til direkte at udveksleoplysninger i henhold til dette direktiv5) »bistandssøgende myndighed«: det centrale forbindelseskontor, en forbindelsesafdelingeller enhver kompetent embedsmand i en medlemsstat, som fremsætter en anmodning ombistand på den kompetente myndigheds vegne
- 39 -6) »bistandssøgte myndighed«: det centrale forbindelseskontor, en forbindelsesafdeling ellerenhver kompetent embedsmand i en medlemsstat, som modtager en anmodning om bistand påden kompetente myndigheds vegne7) »administrativ undersøgelse«: alle former for kontrol, efterprøvning og andreforanstaltninger, som foretages af medlemsstater i forbindelse med udførelsen af deresopgaver med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af skattelovgivningen8) »udveksling af oplysninger efter anmodning«: udveksling af oplysninger foranlediget af enanmodning fra den bistandssøgende medlemsstat til den bistandssøgte medlemsstat i etkonkret tilfælde9) »automatisk udveksling af oplysninger«: systematisk meddelelse til en anden medlemsstat,uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forudfastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8 er tilgængelige oplysninger deoplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes imedfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældendemedlemsstat10) »spontan udveksling af oplysninger«: ikke-systematisk meddelelse på et hvilket som helsttidspunkt, uden forudgående anmodning, af oplysninger til en anden medlemsstat11) »person«: a) en fysisk personb) en juridisk personc) når der i henhold til gældende lovgivning er mulighed for det, en sammenslutning afpersoner, der kan udføre retshandler, men som ikke har status som juridisk person, ellerd) ethvert andet retligt arrangement uanset art og form, med eller uden status som juridiskperson, der ejer eller forvalter aktiver, hvoraf der, herunder af indkomst afledt deraf, skalsvares en skat, der er omfattet af dette direktiv12) »elektronisk«: ved hjælp af elektronisk dataudstyr til behandling, herunder digitalkompression, og lagring af data og ved anvendelse af kabel, radio eller optiske teknologiereller andre elektromagnetiske midler13) »CCN-netværk«: den fælles platform, der er baseret på the common communicationnetwork (CCN), og som er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem dekompetente myndigheder på told- og skatteområdet.Artikel 4Organisatoriske bestemmelser1. Hver medlemsstat meddeler inden en måned efter den 11. marts 2011 Kommissionen,hvilken myndighed der er kompetent for så vidt angår dette direktiv og meddeler straksKommissionen eventuelle ændringer heraf. Kommissionen stiller oplysningerne til rådighedfor de andre medlemsstater og offentliggør en liste over medlemsstaternes myndigheder iDenEuropæiske Unions Tidende.2. Den kompetente myndighed udpeger ét centralt forbindelseskontor. Den kompetentemyndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen og de andre medlemsstater herom.
- 40 -Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakter medKommissionen. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionenherom.3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelsesafdelinger med etansvarsområde, som er tillagt i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller politik.Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen overforbindelsesafdelingerne og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i deandre berørte medlemsstater og for Kommissionen.4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege kompetente embedsmænd. Detcentrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over de kompetenteembedsmænd og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørtemedlemsstater og for Kommissionen.5. De embedsmænd, der medvirker i det administrative samarbejde i henhold til dette direktiv,anses under alle omstændigheder for at være kompetente til dette formål i overensstemmelsemed de regler, som de kompetente myndigheder fastlægger.6. Når en forbindelsesafdeling eller en kompetent embedsmand sender eller modtager enanmodning om samarbejde eller et svar på en sådan anmodning, underretter den/han detcentrale forbindelseskontor i sin medlemsstat efter de procedurer, der anvendes i dennemedlemsstat.7. Hvis en forbindelsesafdeling eller en kompetent embedsmand modtager en anmodning omsamarbejde, der kræver foranstaltninger, som falder uden for det ansvarsområde, den/han harfået tillagt i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller politik i sin medlemsstat,sender den/han straks anmodningen til det centrale forbindelseskontor i sin medlemsstat ogunderretter den bistandssøgende myndighed herom. I dette tilfælde begynder perioden iartikel 7 dagen efter, at anmodningen om samarbejde er fremsendt til det centraleforbindelseskontor.KAPITEL IIUDVEKSLING AF OPLYSNINGERAFDELING IUdveksling af oplysninger efter anmodning
Artikel 5Procedure for udveksling af oplysninger efter anmodningEfter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighedden bistandssøgende myndighed enhver oplysning som omhandlet i artikel 1, stk. 1, som dener i besiddelse af, eller som den indhenter i forbindelse med administrative undersøgelser.Artikel 6Administrative undersøgelser1. Den bistandssøgte myndighed lader foretage de administrative undersøgelser, der ernødvendige for at indhente de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5.
- 41 -2. Den i artikel 5 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om enspecifik administrativ undersøgelse. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke finder detnødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgendemyndighed om grundene hertil.3. Når den bistandssøgte myndighed fremskaffer de ønskede oplysninger eller foretager denønskede administrative undersøgelse, benytter den samme fremgangsmåde, som hvis denhandlede på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden myndighed i sin egenmedlemsstat.4. Når den bistandssøgende myndighed specifikt anmoder om det, skal den bistandssøgtemyndighed fremsende originaldokumenter, forudsat at det ikke er i strid med gældendebestemmelser i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat.Artikel 7Tidsfrister1. Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 5 omhandlede oplysninger hurtigstmuligt og senest seks måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen.I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er i den bistandssøgte myndighedsbesiddelse, videregives de dog inden to måneder efter denne dato.2. For visse særlige tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftaleandre frister end dem, der er fastsat i stk. 1.3. Den bistandssøgte myndighed sender straks og under alle omstændigheder senest syvhverdage fra modtagelsen af en anmodning den bistandssøgende myndighed en bekræftelse afmodtagelsen, så vidt muligt elektronisk.4. Inden en måned efter modtagelsen af anmodningen underretter den bistandssøgtemyndighed den bistandssøgende myndighed om eventuelle mangler ved anmodningen og ombehovet for eventuelle supplerende baggrundsoplysninger. I dette tilfælde begynder fristen istk. 1 dagen efter, at den bistandssøgte myndighed har modtaget de nødvendige supplerendeoplysninger.5. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for denrelevante tidsfrist, underretter den straks og under alle omstændigheder inden tre månederefter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, attidsfristen ikke kan overholdes, og om, hvornår den mener, den vil kunne besvareanmodningen.6. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger og er udeaf stand til at besvare anmodningen om oplysninger eller afslår det af de grunde, der eromhandlet i artikel 17, underretter den straks og under alle omstændigheder inden en månedefter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne hertil.AFDELING IIObligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
Artikel 8
- 42 -Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling afoplysninger1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling denkompetente myndighed i enhver anden medlemsstat tilgængelige oplysninger for så vidt angårbeskatningsperioder fra og med den 1. januar 2014 om personer, der er hjemmehørende i denpågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst ogkapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, dermeddeler oplysningerne:a) erhvervsmæssig indtægtb) bestyrelseshonorarerc) livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU- retsakter om udveksling afoplysninger og andre lignende foranstaltningerd) pensionere) ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom.2. Inden den 1. januar 2014 underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke af de istk. 1 anførte kategorier de har tilgængelige oplysninger om. De underretter Kommissionenom eventuelle senere ændringer heraf.3. En medlemsstats kompetente myndighed kan meddele enhver anden medlemsstatskompetente myndighed, at den ikke ønsker at modtage oplysninger om de kategorier afindkomst og kapital, der er nævnt i stk. 1, eller at den ikke ønsker at modtage oplysninger omindkomst eller kapital, der ikke overstiger et tærskelbeløb. Den underretter ogsåKommissionen herom. En medlemsstat kan anses for ikke at ønske at modtage oplysninger ihenhold til stk. 1, hvis den ikke underretter Kommissionen om én eneste kategori, som denhar tilgængelige oplysninger om.4. Inden den 1. juli 2016 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen overmængden af automatiske udvekslinger og, i det omfang det er muligt, oplysninger omadministrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundneudvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.5. Inden den 1. juli 2017 aflægger Kommissionen rapport med en oversigt over og envurdering af de modtagne statistikker og oplysninger med hensyn til spørgsmål såsom deadministrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling afoplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger eventuelt etforslag for Rådet om de kategorier af indkomst og kapital og/eller de betingelser, der er fastsati stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andremedlemsstater, skal være tilgængelige.Ved gennemgangen af et forslag fra Kommissionen overvejer Rådet en yderligere styrkelse afeffektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelseaf standarden herfor med henblik på at fastsætte:a) at den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler denkompetente myndighed i enhver anden medlemsstat oplysninger for så vidt angårbeskatningsperioder fra og med den 1. januar 2017 om personer, der er hjemmehørende i denpågældende anden medlemsstat, vedrørende mindst tre af de specifikke kategorier af
- 43 -indkomst og kapital, der er anført i stk. 1, sådan som de skal forstås efter den nationalelovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, ogb) at listen over kategorier i stk. 1 udvides til også at omfatte udbytte, kapitalgevinster ogroyalties.6. Meddelelsen af oplysninger finder sted mindst én gang om året inden for seks månederefter udgangen af det skatteår i medlemsstaten, i hvilket oplysningerne blev tilgængelige.7. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 26, stk. 2, og inden de datoer, der eranført i artikel 29, stk. 1, hvordan den automatiske udveksling af oplysninger skalgennemføres i praksis.8. Hvis medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om automatisk udveksling af oplysningerfor yderligere kategorier af indkomst og kapital i bilaterale eller multilaterale aftaler, som deindgår med andre medlemsstater, meddeler de disse aftaler til Kommissionen, som stiller demtil rådighed for alle de øvrige medlemsstater.AFDELING IIISpontan udveksling af oplysninger
Artikel 9Anvendelsesområde og betingelser for spontan udveksling af oplysninger1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i artikel 1, stk. 1, omhandledeoplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat i ethvert affølgende tilfælde:a) en medlemsstats kompetente myndighed har grund til at formode, at der kan blive tale omet tab af skatteindtægter i den anden medlemsstatb) en skattepligtig person opnår i én medlemsstat en skattenedsættelse eller skattefritagelse,der ville medføre skatteforhøjelse eller beskatning i den anden medlemsstatc) forretninger mellem en skattepligtig person i én medlemsstat og en skattepligtig person iden anden medlemsstat foretages via et eller flere lande på en måde, der vil kunne indebære,at der opnås en skattebesparelse i en af disse medlemsstater eller i dem begged) en medlemsstats kompetente myndighed har grund til at formode, at der er tale om enskattebesparelse som følge af fiktive overførsler af overskud inden for grupper afvirksomhedere) der indsamles i en medlemsstat som følge af oplysninger, der er meddelt af den kompetentemyndighed i den anden medlemsstat, oplysninger, som kan anvendes ved skatteansættelsen idenne anden medlemsstat.2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder kan ved spontan udveksling meddele de andremedlemsstaters kompetente myndigheder oplysninger, som de har kendskab til, og som kanvære nyttige for de andre medlemsstaters kompetente myndigheder.Artikel 10Tidsfrister
- 44 -1. Den kompetente myndighed, for hvilken de i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysningerbliver tilgængelige, meddeler disse oplysninger til den kompetente myndighed i enhver andenberørt medlemsstat hurtigst muligt og senest en måned, efter at de blev tilgængelige.2. Den kompetente myndighed, til hvilken oplysningerne er meddelt i henhold til artikel 9,bekræfter omgående og under alle omstændigheder senest syv hverdage efter modtagelsen,om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed,der leverede oplysningerne.KAPITEL IIIANDRE FORMER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDEAFDELING ITilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser
Artikel 11Anvendelsesområde og betingelser1. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ioverensstemmelse med de bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, derer bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1,stk. 1, omhandlede oplysninger:a) være til stede i de kontorer, hvor de administrative myndigheder i den bistandssøgtemyndigheds medlemsstat udfører deres opgaverb) være til stede under de administrative undersøgelser, der finder sted på den bistandssøgtemedlemsstats område.Hvis de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumentation, som den bistandssøgtemyndigheds embedsmænd har adgang til, udleveres der kopi heraf til embedsmændene fraden bistandssøgende myndighed.2. For så vidt det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning, kan den istk. 1 omhandlede aftale fastsætte, at embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, nårde er til stede under administrative undersøgelser, kan interviewe enkeltpersoner oggennemgå sagsakter.Afviser den person, der undersøges, at respektere de kontrolforanstaltninger, der iværksættesaf den bistandssøgende myndigheds embedsmænd, betragtes dette af den bistandssøgtemyndighed som en afvisning over for sidstnævnte myndigheds embedsmænd.3. Embedsmænd, som er bemyndiget af den bistandssøgende medlemsstat og er til stede i enanden medlemsstat i medfør af stk. 1, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagtmed angivelse af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.AFDELING IISamtidig kontrol
Artikel 12Samtidig kontrol
- 45 -1. Når to eller flere medlemsstater aftaler at foretage samtidig kontrol på hver sit område af eneller flere personer, som er af fælles eller komplementær interesse, med henblik på atudveksle de således tilvejebragte oplysninger, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse.2. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat udpeger uafhængigt de personer, den har tilhensigt at indstille til samtidig kontrol. Den underretter den kompetente myndighed i de andreberørte medlemsstater om de tilfælde, den foreslår med henblik på samtidig kontrol, ogbegrunder sit valg.Den angiver, inden for hvilken periode kontrollen skal finde sted.3. Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater beslutter, om den ønsker atdeltage i den samtidige kontrol. Den bekræfter over for den myndighed, der foreslår ensamtidig kontrol, at den accepterer at deltage i kontrollen, eller giver et begrundet afslag.4. Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater udpeger en repræsentant,som har ansvaret for at lede og koordinere kontrollen.AFDELING IIIAdministrativ meddelelse
Artikel 13Anmodning om meddelelse1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat meddeler denkompetente myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med reglerne formeddelelse af tilsvarende akter i den bistandssøgte medlemsstat adressaten alle akter ogafgørelser fra de administrative myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat, somvedrører anvendelsen på dens område af den skattelovgivning, der er omfattet af dettedirektiv.2. Anmodninger om meddelelse skal indeholde en angivelse af genstanden for den akt ellerafgørelse, der skal meddeles, adressatens navn og adresse og enhver anden oplysning, der kanbidrage til at identificere adressaten.3. Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om,hvordan anmodningen følges op, og oplyser navnlig datoen for, hvornår adressaten har fåetmeddelelse om akten eller afgørelsen.4. Den bistandssøgende myndighed anmoder kun om meddelelse i henhold til denne artikel,når den ikke er i stand til at give meddelelse i overensstemmelse med reglerne for meddelelseaf de pågældende akter i den bistandssøgende medlemsstat, eller når en sådan meddelelseville medføre uforholdsmæssigt store vanskeligheder. Den kompetente myndighed i enmedlemsstat kan meddele et dokument ved anbefalet brev eller elektronisk direkte til enperson på en anden medlemsstats område.AFDELING IVFeedback
Artikel 14Betingelser
- 46 -1. Når en kompetent myndighed giver oplysninger i henhold til artikel 5 eller 9, kan den bededen kompetente myndighed, der modtager oplysningerne, om at sende feedback herom. Hvisder bedes om feedback, skal den kompetente myndighed, der har modtaget oplysningerne,med forbehold af de regler om fortrolighed med hensyn til skatteforhold og databeskyttelse,der gælder i dens medlemsstat, sende feedback til den kompetente myndighed, der har leveretoplysninger, så hurtigt som muligt og senest tre måneder, efter at resultatet af anvendelsen afde ønskede oplysninger er kendt. Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om denpraktiske gennemførelse efter proceduren i artikel 26, stk. 2.2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder sender feedback om den automatiskeudveksling af oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater en gang om året ioverensstemmelse med de praktiske ordninger, der er indgået aftale om bilateralt.AFDELING VUdveksling af bedste praksis og erfaringer
Artikel 15Anvendelsesområde og betingelser1. Medlemsstaterne undersøger og evaluerer sammen med Kommissionen det administrativesamarbejde, der finder sted i henhold til dette direktiv, og udveksler de erfaringer, de hargjort, for at forbedre samarbejdet og, når det er relevant, fastsætte regler inden for depågældende områder.2. Medlemsstaterne kan sammen med Kommissionen udstede retningslinjer om ethvertaspekt, der måtte være nødvendigt for at kunne udveksle bedste praksis og erfaringer.KAPITEL IVBETINGELSER FOR DET ADMINISTRATIVE SAMARBEJDEArtikel 16Videregivelse af oplysninger og dokumenter1. Oplysninger, der under en eller anden form videregives mellem medlemsstater i medfør afdette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælderfor tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.Sådanne oplysninger kan anvendes til administration og håndhævelse af medlemsstaternesnationale love vedrørende de skatter, der er nævnt i artikel 2.Sådanne oplysninger kan også anvendes til ansættelse og håndhævelse af andre skatter ogafgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 omgensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andreforanstaltninger, eller til ansættelse og håndhævelse af obligatoriske sociale bidrag.Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige og administrative procedurer, som kanmedføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse afskattelovgivningen, med forbehold af generelle regler og bestemmelser om sagsøgtes ogvidners rettigheder i sådanne procedurer.2. Med tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der videregiveroplysninger i henhold til dette direktiv, og kun i det omfang, dette er tilladt i henhold til
- 47 -lovgivningen i den medlemsstat, hvor den myndighed, der modtager oplysninger, erhjemmehørende, kan oplysninger og dokumenter, der modtages i henhold til dette direktiv,anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1. En sådan tilladelse gives, hvisoplysningerne kan anvendes til lignende formål i den medlemsstat, hvor den kompetentemyndighed, der videregiver oplysningerne, er hjemmehørende.3. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat finder, at oplysninger, den har modtagetfra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kan være til nytte til de formål, der ernævnt i stk. 1, for den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat, kan den videregivedisse oplysninger til den sidstnævnte kompetente myndighed, forudsat at videregivelsen sker ioverensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i dette direktiv. Den underretterden kompetente myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, om sinhensigt om at meddele en tredje medlemsstat disse oplysninger. Den medlemsstat, somoplysningerne hidrører fra, kan modsætte sig dette inden ti arbejdsdage fra modtagelsen afunderretningen fra den medlemsstat, der ønsker at meddele oplysningerne.4. Tilladelse til at anvende oplysninger i henhold til stk. 2, der er blevet fremsendt i henholdtil stk. 3, kan kun gives af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor oplysningernehar deres oprindelse.5. Oplysninger, rapporter, attester og andre dokumenter samt bekræftede kopier eller uddragaf sådanne dokumenter, som den bistandssøgte myndighed har fået kendskab til ogvideresendt til den bistandssøgende myndighed i henhold til dette direktiv, kan påberåbes sombevismateriale af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat på samme mådesom tilsvarende oplysninger, rapporter, attester og andre dokumenter, der er fremsendt af enmyndighed i denne medlemsstat.Artikel 17Begrænsninger1. En bistandssøgt myndighed i en medlemsstat giver en bistandssøgende myndighed i enanden medlemsstat de oplysninger, der er nævnt i artikel 5, på betingelse af, at denbistandssøgende myndighed har udtømt de sædvanlige informationskilder, som den efteromstændighederne kunne have brugt til at få de ønskede oplysninger uden fare for, at dets målbringes i fare.2. Dette direktiv forpligter ikke en bistandssøgt medlemsstat til at foretage undersøgelser ellermeddele oplysninger, hvis det ville være i strid med dens lovgivning at foretage sådanneundersøgelser eller indhente de efterspurgte oplysninger til eget brug.3. Den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed kan afslå at meddele oplysninger,når den bistandssøgende medlemsstat af retlige grunde ikke er i stand til at stille tilsvarendeoplysninger til rådighed.4. Meddelelse af oplysninger kan afslås, hvis det vil føre til videregivelse af enerhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode elleroplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.5. Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til,at anmodningen om oplysninger ikke kan imødekommes.Artikel 18
- 48 -Forpligtelser1. Hvis en medlemsstat anmoder om oplysninger i henhold til dette direktiv, træffer denbistandssøgte medlemsstat foranstaltninger til at indhente de ønskede oplysninger, selv omdenne medlemsstat ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skattemæssigeformål. Denne forpligtelse berører ikke bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3 og 4, der underingen omstændigheder kan fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgtmedlemsstat at nægte at levere oplysninger, udelukkende fordi den ikke har nogen nationalinteresse i disse oplysninger.2. Artikel 17, stk. 2 og 4, kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør detmuligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger,udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, enforvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordioplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.3. Uanset stk. 2 kan en medlemsstat nægte at videregive de anmodede oplysninger, hvissådanne oplysninger vedrører beskatningsperioder, der går forud for den 1. januar 2011, oghvis videregivelsen af sådanne oplysninger kunne have været nægtet på grundlag af artikel 8,stk. 1, i direktiv 77/799/EØF, såfremt der var blevet anmodet herom inden den 11. marts2011.Artikel 19Udvidelse af bredere samarbejde etableret med et tredjelandNår en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland, end det samarbejde,der er omhandlet i dette direktiv, må den pågældende medlemsstat ikke nægte at etablere etsådant bredere samarbejde med enhver anden medlemsstat, der ønsker at indgå i et sådantbredere gensidigt samarbejde med den pågældende medlemsstat.Artikel 20Standardformularer og elektroniske formater1. Anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser i henhold til artikel 5 ogde relevante svar, bekræftelser, anmodninger om supplerende baggrundsmateriale, afvisningerog afslag i henhold til artikel 7 fremsendes så vidt muligt ved hjælp af en standardformular,som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2.Standardformularerne kan ledsages af rapporter, attester og andre dokumenter eller afbekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter.2. Standardformularen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger, der opgives af denbistandssøgende myndighed:a) identiteten af den person, der undersøges eller efterforskesb) det skattemæssige formål med at søge oplysningerne.Den bistandssøgende myndighed kan i det omfang, det er kendt, og i overensstemmelse medinternationale udviklinger opgive navn og adresse på enhver person, der anses for at være ibesiddelse af de ønskede oplysninger samt ethvert element, der kan lette den bistandssøgtemyndigheds indsamling af oplysninger.
- 49 -3. Spontane oplysninger og bekræftelse heraf i henhold til henholdsvis artikel 9 og 10,anmodninger om administrative meddelelser i henhold til artikel 13 og feedbackoplysninger ihenhold til artikel 14 sendes ved hjælp af den standardformular, der vedtages afKommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8 sker ved hjælp af et standardelektronisk format, der har til formål at lette denne automatiske udveksling, og som er baseretpå det eksisterende elektroniske format i medfør af artikel 9 i Rådets direktiv 2003/48/EF af 3.juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, hvilket formatbenyttes til alle former for automatisk udveksling af oplysninger og vedtages afKommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.Artikel 21Bestemmelser om den praktiske gennemførelse1. De oplysninger, der meddeles i henhold til dette direktiv, leveres så vidt muligt elektroniskved hjælp af CCN-netværket.Om nødvendigt fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, nærmerebestemmelser om den praktiske gennemførelse af første afsnit.2. Kommissionen er ansvarlig for den udvikling af CCN- netværket, der måtte værenødvendig for at sikre udvekslingen af disse oplysninger mellem medlemsstaterne.Medlemsstaterne er ansvarlige for den udvikling af deres systemer, der måtte være nødvendigfor at sikre, at disse oplysninger kan udveksles ved anvendelse af CCN-netværket.Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med anvendelsenaf dette direktiv, undtagen eventuelle udgifter til eksperthonorarer.3. Personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed,har kun adgang til disse oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for pasning,vedligeholdelse og udvikling af CCN-netværket.4. Anmodninger om samarbejde, herunder anmodninger om meddelelser og bilag dertil, kanfremsættes på ethvert sprog, der aftales mellem den bistandssøgte og den bistandssøgendemyndighed.Anmodningerne skal kun ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i denbistandssøgte myndigheds medlemsstat i særlige tilfælde, hvor den bistandssøgte myndighedbegrunder sin anmodning om en oversættelse.Artikel 22Særlige forpligtelser1. Medlemsstaterne tager de nødvendige skridt til:a) at sikre en effektiv intern koordination inden for den i artikel 4 omhandlede organisationb) at etablere et direkte samarbejde med de i artikel 4 omhandlede myndigheder i de andremedlemsstaterc) at sikre, at det administrative samarbejde, der fastsættes ved dette direktiv, fungerersmidigt.
- 50 -2. Kommissionen meddeler hver medlemsstat de generelle oplysninger om gennemførelsen oganvendelsen af dette direktiv, som den modtager og kan videregive.KAPITEL VFORBINDELSER MED KOMMISSIONENArtikel 23Evaluering1. Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og evaluerer, hvordan det administrativesamarbejde, der er fastsat ved dette direktiv, fungerer.2. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle relevante oplysninger, der er nødvendige for atevaluere, om det administrative samarbejde, der finder sted i overensstemmelse med dettedirektiv, er effektivt med hensyn til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse.3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af, om den automatiskeudveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8 er effektiv, og de opnåede konkreteresultater. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i hvilken form og efterhvilke retningslinjer denne årlige vurdering skal fremsendes.4. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 26, stk. 2 en liste over de statistiskeoplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende med henblik på evalueringen af dettedirektiv.5. Oplysninger, der videregives til Kommissionen i medfør af stk. 2, 3 og 4, skal behandlesfortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder forUnionens myndigheder.6. Oplysninger, der videregives til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af stk. 2, 3 og4, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelseaf sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne oplysninger eromfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarendeoplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i dette stykke må kunanvendes af medlemsstaterne til analyseformål, men må ikke offentliggøres eller gørestilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke.KAPITEL VIFORBINDELSER MED TREDJELANDEArtikel 24Udveksling af oplysninger med tredjelande1. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat fra et tredjeland modtager oplysninger,som kan forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af de nationale lovei den pågældende medlemsstat vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter, kan dennemyndighed, i det omfang det tillades i medfør af en aftale med det pågældende tredjeland,videresende oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlemsstater, der kan have gavnaf disse oplysninger, og til enhver bistandssøgende myndighed.
- 51 -2. De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser omvideregivelse af personoplysninger til tredjelande videregive de oplysninger, der indhentes ihenhold til dette direktiv, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:a) den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor oplysningerne har deres oprindelse,har indvilliget i, at de videregivesb) det pågældende tredjeland har forpligtet sig til at samarbejde, i det omfang det ernødvendigt for at indsamle bevismateriale om uregelmæssigheder eller ulovligheder iforbindelse med transaktioner, som synes at stride mod eller udgøre misbrug afskattelovgivningen.KAPITEL VIIALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 25DatabeskyttelseAl udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagtgennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne begrænser dog medhenblik på korrekt anvendelse af nærværende direktiv rækkevidden af de forpligtelser ogrettigheder, der er fastsat i artikel 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 og 21 i direktiv 95/46/EFi det omfang, det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1,litra e), i nævnte direktiv.Artikel 26Udvalg1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Udvalget for Administrativt Samarbejde påBeskatningsområdet«.2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.Artikel 27RapportHvert femte år efter den 1. januar 2013 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet ogRådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv.Artikel 28Ophævelse af direktiv 77/799/EØFDirektiv 77/799/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2013.Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til dette direktiv.Artikel 29Gennemførelse
- 52 -1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for atefterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2013.De sætter imidlertid de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for atefterkomme artikel 8 i dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2015.De underretter straks Kommissionen herom.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiveller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler forhenvisningen fastsættes af medlemsstaterne.2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 30IkrafttrædelseDette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen iDen Europæiske Unions Tidende.Artikel 31AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2011.På Rådets vegneMATOLCSY Gy.Formand
- 53 -Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Gennemførelse af Rådets direktiv 2010/24 af 16. marts 2010 om gensidig bistand vedinddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger3.1.1. Gældende ret3.1.2. Forslagets baggrund3.1.3. Det nye direktivs indhold3.1.4. Forslagets indhold3.2. Gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16 af 15. februar 2011 om administrativtsamarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF3.2.1. Gældende ret3.2.2. Forslagets baggrund3.2.3. Det nye direktivs indhold3.2.4 Forslagets indhold3.3. Opfølgning på rapport fra Global Forum on Transparency and Exchange of Information3.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets baggrund3.3.3. Forslagets indhold3.4. Indberetningspligter efter EU’s rentebeskatningsdirektiv3.4.1. Gældende ret3.4.2. Forslagets baggrund3.4.3. Forslagets indhold4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
- 54 -8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema
1. IndledningLovforslagets overordnede formål er at sikre, at Danmark kan overholde de nyeste og mestomfattende bistandsforpligtelser, som Danmark som et land, der stedse har deltaget aktivt iinternationalt samarbejde om skatteforhold, har mulighed for at påtage sig.
Bistand i skattesager forekommer for det første ved, at lande kan udveksle oplysningerindbyrdes og bistå hinanden på anden vis med at tilvejebringe det korrekte grundlag forbeskatning. En anden form for bistand er, at skatter og afgifter, som et land har pålagt nogenat betale, kan inddrives i et andet land. Alle former for bistand kan kun ydes, hvis derforeligger en aftale derom mellem de pågældende lande.
Lovforslaget indeholder:
-
Forslag om gennemførelse af Rådets direktiv 2010/24 af 16. marts 2010 om gensidigbistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andreforanstaltninger (inddrivelsesbistandsdirektivet).Forslag om gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16 af 15. februar 2011 omadministrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv77/799/EØF (bistandsdirektivet)Forslag om imødekommelse af Global Forums anbefalinger til Danmark, se afsnit 2og afsnit 3.3.Forslag om at indføre sanktioner for overtrædelse af de særlige indberetningspligter,der er indført for at sikre, at Danmark kan overholde sine forpligtelser efter Rådetsdirektiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form afrentebetalinger (rentebeskatningsdirektivet), som trådte i kraft i 2005.
-
--
2. Lovforslagets formål og baggrundI en stadig mere globaliseret verden er medlemsstaternes behov for gensidig bistand påbeskatningsområdet stigende. Den teknologiske udvikling og den stigende internationaliseringhar medført større mobilitet og bedre muligheder for, at skattepligtige i et land kan haveindtægter og kapital i et andet land. Håndhævelsen af skattelovgivningen i det enkelte landbliver derfor i højere og højere grad afhængig af, at skattemyndighederne kan få relevante
- 55 -oplysninger og anden bistand fra udlandet. Til brug for skatteligning, kontrol og opkrævningaf skatter kan skattemyndighederne både have behov for oplysninger fra de pågældendeskattepligtige og tredjeparter i ind- og udland og behov for oplysninger og anden bistand fraudenlandske skattemyndigheder.
Formålet med dette lovforslag er at sikre, at Danmark som den part, der bliver anmodet om atlevere oplysninger eller yde andre former for bistand, kan leve op til de forpligtelser, somDanmark har påtaget sig. Lovforslaget hviler på en generel forventning om, at andre lande påtilsvarende vis vil bestræbe sig for at opfylde anmodninger om bistand, som de måtte modtagefra Danmark.
Forslaget skal ses i forlængelse af, at Danmark altid har deltaget aktivt i internationaludveksling af oplysninger på skatteområdet. De dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmarkgennem årene har indgået, indeholder således en bestemmelse om udveksling af oplysninger.Disse bestemmelser har som hovedregel været udformet med udgangspunkt i OECD’s modeltil dobbeltbeskatningsaftaler. Bestemmelserne er dog ikke affattet ens. Det skyldes for detførste, at modellen alene er en anbefaling og ikke bindende, og for det andet, at OECD, sidenden første modeloverenskomst blev udsendt i 1963, løbende har foretaget justeringer deri. I2003 er modellen endvidere blevet udvidet med en ny artikel om bistand til inddrivelse afskatter. En sådan artikel indgår nu i en række af Danmarks nyere dobbeltbeskatningsaftaler.
Inden for De Europæiske Fællesskaber og senere EU er der indført EU-retlige retsgrundlagfor bistand i skattesager, som Danmark er tilsluttet. Det omfatter bl.a.:-Rådets direktiv 2008/55/EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer iforbindelse med visse bidrag, skatter og andre foranstaltninger (kodificering afdirektiv 76/308/EØF med senere ændringer) (inddrivelsesbistandsdirektivet),Rådets direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaterneskompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning afforsikringspræmier (bistandsdirektivet) ogRådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form afrentebetalinger (rentebeskatningsdirektivet).
-
-
Hertil kommer en række forordninger inden for områderne told, moms og indirekte skatter,som også indeholder bestemmelser om administrativ bistand, men som ikke berøres af dettelovforslag.
Inden for det seneste årti har såvel EU som OECD og andre internationale fora haft fokus på,at skattemyndighedernes behov for at samarbejde indbyrdes er stigende, fordi internationaleforhold spiller en større og større rolle. Det får stadig større betydning, at landenesskattemyndigheder kan få adgang til især bankoplysninger og oplysninger omselskabskonstruktioner og lign. fra udlandet.
- 56 -
I de senere år har der derfor været internationale bestræbelser med det formål at bekæmpeskadelig skattepraksis, bl.a. ved forbedret samarbejde mellem landenes skattemyndigheder.
Inden for EU afløses det gældende inddrivelsesbistandsdirektiv således fra 1. januar 2012 afet nyt direktiv, Rådets direktiv 2010/24/EF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer iforbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger. Det nye direktiv har et udvidetanvendelsesområde i forhold til det gældende direktiv, ligesom det er tilstræbt at skabe klarereregler og at indføre en række andre regler med henblik på at beskytte medlemsstaternesfinansielle interesser gennem en effektiviseret inddrivelse og udvidet anvendelse afoplysninger. Der henvises til afsnit 3.1.3. for en nærmere gennemgang af det nye direktiv.
For så vidt angår udveksling af oplysninger, har OECD allerede i 2000 indledt et samarbejdemed en række ikke-OECD-lande og skattemæssigt selvstændige områder, der ønskede atindgå i dette samarbejde.
Som et resultat af dette samarbejde offentliggjorde OECD i 2002 en standardaftale omudveksling af oplysninger i skattesager. Standardaftalen er især tænkt anvendt mellem OECD-lande og lande og områder uden for OECD, der ikke har et fuldt udbyggetindkomstskattesystem. Standardaftalen indebærer bl.a., at de lande og områder, som indgårsådanne aftaler, skal bistå hinanden med oplysninger og om nødvendigt først indhenteoplysninger, der findes på deres territorium. Dette omfatter oplysninger fra banker og andrepengeinstitutter, og det omfatter oplysninger om ejerskab til selskaber og andre juridiskepersoner og personsammenslutninger. Danmark har siden 2007 indgået i alt [32] aftaler ominformationsudveksling på grundlag af denne standardaftale med en række vigtige finansiellecentre. [18] af disse aftaler er i kraft.
I 2005 blev artiklen om udveksling af oplysninger i OECD’s model tildobbeltbeskatningsaftaler ændret, så den svarer til de standarder, der findes i standardaftalenfra 2002. Det fremgår nu af artiklen, at et land ikke kan nægte at udlevere oplysninger medden begrundelse, at oplysningerne besiddes af en bank eller en anden finansiel institution m.v.Et land kan heller ikke nægte at udlevere oplysninger med den begrundelse, at landet ikkeselv har noget behov for de pågældende oplysninger til brug for sin egen beskatning.Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler indgås nu med den tekst i artiklen om udveksling afoplysninger, som er formuleret af OECD i 2005.
OECDs samarbejde fra 2000 med en række ikke-OECD-lande og områder førte i 2009 tilstiftelsen af Global Forum on Transparency and Exchange of Information. Forummet erselvstændigt i forhold til OECD og har eget sekretariat og hjemmeside:www.oecd.org/tax/transparency. Alle jurisdiktioner er velkomne til at deltage i forummet, der[pr. juni 2011] har [101] medlemmer, der alle medvirker til finansieringen af arbejdet. En listeover medlemmerne findes på hjemmesiden.
- 57 -
Forummet skal sikre, at alle relevante jurisdiktioner (dvs. alle OECD-lande, væsentligefinansielle centre og skattely) udveksler skatteoplysninger efter den globalt anerkendtestandard, som er den standard, der er indeholdt i OECDs standardaftale fra 2002 og artiklenom udveksling af oplysninger i OECDs modeloverenskomst som formuleret i 2005.
Der er enighed om, at OECDs standard er en minimumsstandard, og der er intet til hinder for,at landene også udveksler oplysninger på andre måder end angivet i standarden. Navnligangår standarden kun udveksling af oplysninger efter anmodning, hvilket kun er én blandt enrække fremgangsmåder, som anvendes blandt EU- og OECD-lande.
Inden for EU afløses det gældende bistandsdirektiv fra 1. januar 2013 af et nyt direktiv,Rådets direktiv 2011/16/EF om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og omophævelse af direktiv 77/799/EØF. Det nye direktiv bringer for det første det fundament forsamarbejdet inden for EU op på OECDs nuværende standard for udveksling af oplysningerefter anmodning navnlig med hensyn til afskaffelse af bankhemmelighed m.v. Derudoverindeholder det nye direktiv navnlig regler om udvidet anvendelse af automatisk udveksling afoplysninger blandt medlemsstaterne, dog først fra 1. januar 2015. Der henvises til afsnit 3.2.2.for en nærmere gennemgang af det nye direktiv.
De oplysninger, der skal kunne udveksles efter OECD-standarden, er bl.a.Oplysninger om ejerskabet til selskaber og andre relevante juridiske enheder, derbefinder sig i det pågældende land eller område.Regnskabs- og bogføringsmateriale.Oplysninger om transaktioner og betalinger, herunder bl.a. oplysninger fra banker ogandre finansielle institutioner.
Opfyldelse af standarden kræver, atdet pågældende land eller område kan videregive oplysninger, der besiddes ellerkontrolleres af personer eller myndigheder i det pågældende land eller område.Oplysningerne skal altså forefindes;oplysningerne skal være tilgængelige for skattemyndighederne i det pågældende landeller område, ogskattemyndighederne i det pågældende land eller område skal kunne udveksleoplysningerne med alle andre lande og områder, der er relevante for det pågældendeland eller område. Der skal altså forefindes et tilstrækkeligt netværk af aftaler, dermuliggør denne udveksling af oplysninger.
- 58 -For at sikre, at alle lande og områder lever op til standarden, skal der udarbejdes to rapporterom hver eneste jurisdiktion. Det gælder både alle medlemmer af Global Forum ogjurisdiktioner, som ikke (endnu) er medlemmer af forummet, men som er relevante finansiellecentre eller skattely. Undersøgelserne foretages, og rapporten udarbejdes, af repræsentanterfor medlemmerne af Global Forum i samarbejde med det etablerede sekretariat i et såkaldtPeer Review.
I den første rapport skal det bedømmes, om der findes den nødvendige lovgivning, herunderaftaler, til udveksling af oplysninger (fase 1). I den anden rapport skal det bedømmes, om deri praksis udveksles oplysninger (fase 2). Foreløbig har Global Forum et mandat på 3 år (2010-12). I denne periode skal alle lande og områder fase 1-bedømmes, og udvalgte lande ogområder skal også fase 2-bedømmes. Det forventes, at mandatet vil blive forlænget, så allelande og områder også fase 2-bedømmes.
Danmark har gennemgået sin Peer Review i 2010, og rapporten om Danmark er godkendt afGlobal Forum i januar 2011. Rapporten, som er en såkaldt kombineret rapport (der indeholderbåde fase 1 og fase 2), er den 4. februar 2011 oversendt til Folketingets Skatteudvalg (alm. del– bilag 124, 2010/2011).
Rapporten indeholder nogle anbefalinger til Danmark, bl.a. om ejerskabsoplysninger. Omanbefalingerne og om de forslag til imødekommelse heraf, der er indeholdt i dette lovforslag,henvises til afsnit 3.3.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Gennemførelse af Rådets direktiv 2010/24 af 16. marts 2010 om gensidig bistand vedinddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
3.1.1. Gældende retLovbekendtgørelse nr. 778 af 16. september 2002 om gensidig bistand ved inddrivelse afvisse EF-fordringer m.v. gennemfører Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 somsenest ændret ved Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001.
Rådet har den 28. maj 2008 udstedt Rådets direktiv 2008/55/EF, som udgør en konsolideringaf direktivet med efterfølgende ændringer. I forbindelse med udstedelsen af dette direktiv varen ny gennemførelseslov ikke nødvendig.
Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.778 af 16. september 2002, udgør derfor fortsat fundamentet for direktivets implementering i
- 59 -dansk ret. Efter lovens § 3, stk. 1, skal kontaktmyndigheden efter anmodning fravedkommende myndighed i en anden medlemsstat yde bistand til inddrivelse af fordringer,der omfattes af direktivet, her i landet. De danske kontaktmyndigheder er ved bekendtgørelsenr. 493 af 20. juni 2002 bestemt som Direktoratet for FødevareErhverv (nu FødevareErhverv)for fordringer i form af tilbagebetalingskrav bestående af EU-finansierede støttebeløb tillandbruget og renter m.v., der vedrører disse, og Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT) for såvidt angår de øvrige fordringer, der omfattes af direktivet.
Ved lov nr. 429 af 6. juni 2005, lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, der varet led i gennemførelsen af kommunalreformen, blev den offentlige restanceinddrivelse samlethos SKAT. FødevareErhverv har derfor siden lovens ikrafttræden den 1. november 2005 ikkeforestået inddrivelsen af krav på tilbagebetaling af støttemidler til landbruget, idet det dog aflovforslaget, L 112 2004-2005, 2. samling, følger, at direktoratet kan modregne med egnetilbagebetalingskrav i krav på støtte.
De fordringer, der omfattes af direktivet, er tillagt udpantningsret, jf. § 3, stk. 2, ilovbekendtgørelse nr. 778 af 16. september 2002. Udpantningsretten er tillige fastslået i bilag1, nr. 21, i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.Herefter er der udpantningsret for krav, der modtages til inddrivelse fra udlandet.
I § 3, stk. 3, er fastsat, at udlæg foretages af fogedretten. Justitsministeren kan fastsættebestemmelser, hvorefter pantefogeder kan foretage udlæggene, men denne beføjelse er ikkeudnyttet.
Ressortansvaret for loven er ved kongelig resolution af 28. april 2009 overført frajustitsministeren til skatteministeren.
Ud over bistanden til inddrivelse af fordringer er det i § 4 bestemt, at kontaktmyndigheden tilbrug for inddrivelsen indhenter oplysninger til brug for vedkommende myndighed i en andenmedlemsstat, ligesom det i § 5 er bestemt, at kontaktmyndigheden meddeler skyldneren akterog afgørelser fra den udenlandske myndighed vedrørende fordringen.
3.1.2. Forslagets baggrund
Det gældende direktiv er afløst af Rådets direktiv 2010/24 af 16. marts 2010. Ifølge artikel 28i det nye direktiv skal medlemsstaterne senest den 31. december 2011 vedtage ogoffentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkommedirektivet. Det nye direktiv skal herefter anvendes af medlemsstaterne fra den 1. januar 2012.
- 60 -Dette lovforslag indeholder de bestemmelser, som er nødvendige for, at direktivet kananvendes i Danmark fra den 1. januar 2012.
3.1.3. Det nye direktivs indhold
Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelsemed skatter, afgifter og andre foranstaltninger, som er optrykt som bilag 1 til dette lovforslag,indeholder en række ændringer i forhold til det eksisterende direktiv, Rådets direktiv2008/55/EF af 26. maj 2008. De væsentligste ændringer gennemføres med bestemmelserne iartikel 2, 7, 11, 12, 13, stk. 3, artikel 19, stk. 2, og artikel 20 og 23.
Direktivet er opdelt i et kapitel I (artikel 1-4) med almindelige bestemmelser, kapitel II(artikel 5-7) om udveksling af oplysninger, kapitel III (artikel 8 og 9) om bistand tilmeddelelse af dokumenter, kapitel IV (artikel 10-20) om inddrivelsesforanstaltninger ellerretsbevarende foranstaltninger, kapitel V (artikel 21-23) med generelle regler for alle typeranmodninger om bistand og et afsluttende kapitel VI (artikel 24-31) med afsluttendebestemmelser.
Direktivets artikel 1fastslår, at direktivet handler om bistand til inddrivelse af fordringer.
Direktivets artikel 2oplister de fordringer, der er omfattet af bistandsforpligtelsen. Ifølgeartikel 2, stk. 1, litra a, omfatter direktivet alle skatter og afgifter af enhver art. Det betyder, atanvendelsesområdet er udvidet i forhold til det eksisterende direktiv, idet bl.a. ikke-harmoniserede punktafgifter er omfattet. Det eksisterende direktiv omfatter ifølge sin artikel2, stk. 1, litra f, alene punktafgifter på forarbejdet tobak, alkohol og alkoholholdigedrikkevarer samt mineralolier. Det nye direktiv finder dog ifølge artikel 2, stk. 3, ikkeanvendelse på obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal indbetales til medlemsstaten elleren underenhed i medlemsstaten eller til socialsikringsinstitutioner, der er etableret i henholdtil forvaltningsretlige bestemmelser. Direktivet anvendes heller ikke på gebyrer, der ikke eromhandlet i artikel 2, stk. 2, samt skyldige beløb af aftaleretlig karakter, f.eks. betaling foralmennyttige offentlige ydelser, og strafferetlige sanktioner, der pålægges på basis af offentligretsforfølgning, eller andre strafferetlige sanktioner, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 2,litra a.
Direktivets artikel 3indeholder definitioner på en række af de ord og begreber, der anvendes idirektivet.
Direktivets artikel 4indeholder en række organisatoriske bestemmelser.
- 61 -Direktivets artikel 5omhandler bistandsforpligtelsen ved anmodninger om oplysninger tilbrug for inddrivelsen.
Direktivets artikel 6fastslår, at medlemsstaterne spontant kan oplyse hinanden omforestående tilbagebetalinger af skatter og afgifter, dog ikke merværdiafgifter.
Direktivets artikel 7indfører en bestemmelse, hvorefter det ved aftale mellem denbistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som denbistandssøgte myndighed har fastsat, kan aftales, at embedsmænd, der er behørigt bemyndigetaf den bistandssøgende myndighed, med henblik på at fremme gensidig bistand somomhandlet i direktivet kan være til stede på administrative kontorer, deltage i administrativeundersøgelser og bistå de kompetente embedsmænd i den bistandssøgte medlemsstat under enretssag i den pågældende medlemsstat.
Direktivets artikel 8indeholder reglerne om bistanden ved meddelelse af visse dokumenter fraden bistandssøgende medlemsstat vedrørende de fordringer, der omfattes af direktivet, tilskyldneren. Anmodningen skal som noget nyt ledsages af en standardformular, der somminimum skal oplyse bl.a. skyldnerens navn og adresse samt formålet med og tidsfristen formeddelelsen. Der er desuden indført en begrænsning i muligheden for at anmode ommeddelelsesbistand, idet der kun kan anmodes om bistand, hvis reglerne i denbistandssøgende medlemsstat hindrer, at den bistandssøgende myndighed selv givermeddelelsen, eller hvis en sådan meddelelse ville give anledning til uforholdsmæssigt storevanskeligheder.
Direktivets artikel 9om meddelelsesmidler fastslår i stk. 1, at den bistandssøgte myndighedskal sørge for, at meddelelsen af de dokumenter, der nævnes i artikel 8, skal foretages ioverensstemmelse med de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis,der gælder i den bistandssøgte medlemsstat. I Danmark anvendes f.eks. anbefalet brev ogforkyndelse ved stævningsmand. Den kompetente myndighed i den bistandssøgendemedlemsstat kan desuden ifølge stk. 2 meddele dokumenter direkte med anbefalet brev ellerelektronisk til en person på en anden medlemsstats område.
Direktivets artikel 10fastslår forpligtelsen til at bistå den bistandssøgende myndighed medinddrivelsen af de fordringer, der omfattes af direktivet.
Direktivets artikel 11indeholder betingelserne for fremsættelsen af en anmodning ominddrivelse. Der indføres en opblødning af disse betingelser. Efter artikel 7, stk. 2, litra b, i deteksisterende direktiv kan en anmodning alene fremsættes, når den bistandssøgendemyndighed har iværksat de (passende) nationale inddrivelsesforretninger, der kan indledes påbaggrund af eksekutionsdokumentet, og de trufne foranstaltninger ikke fører til betaling afhele fordringen. Efter artikel 11 i det ny direktiv kan en anmodning om bistand til inddrivelsefremsættes, hvis det er tydeligt, at der i den bistandssøgende medlemsstat ikke er aktiver, der
- 62 -kan gøres til genstand for inddrivelse, eller hvis inddrivelse ikke vil føre til betaling af helefordringen, og den bistandssøgende myndighed besidder specifikke oplysninger om, atskyldneren har aktiver i den bistandssøgte medlemsstat. Endelig kan en anmodning ombistand fremsættes, hvis anvendelsen af inddrivelsesforanstaltninger i den bistandssøgendemedlemsstat vil være uforholdsmæssigt vanskelig.
Direktivets artikel 12omhandler den akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgtemedlemsstat, og andre dokumenter som bilag hertil. Der indføres som noget nyt en ensartetakt som eksekutionsgrundlag i den bistandssøgte medlemsstat. Den behøver ikke anerkendes,suppleres eller erstattes af en tilsvarende akt i den pågældende medlemsstat. Herved søgesproblemerne med anerkendelse og oversættelse af akter fra andre medlemsstater løst. Disseproblemer har ifølge præamblens pkt. 8 i høj grad bidraget til den manglende effektivitetunder det eksisterende direktiv.
Direktivets artikel 13indeholder de nærmere regler om inddrivelsen i den bistandssøgtemedlemsstat. De fordringer, for hvilke der anmodes om inddrivelse, behandles på sammemåde, som hvis det drejede sig om fordringer fra den bistandssøgte medlemsstat, medmindreandet er fastsat i direktivet. Dog er den bistandssøgte medlemsstat som udgangspunkt ikkeforpligtet til at give fordringer fra andre medlemsstater samme fortrinsstilling, som tilkommertilsvarende fordringer i den bistandssøgte medlemsstat. Med hensyn til den bistandssøgtemedlemsstats beregning af renter på de fordringer, der modtages til inddrivelse, fastslår artikel13, stk. 3, at renterne beregnes fra det tidspunkt, hvor den bistandssøgte medlemsstatmodtager bistandsanmodningen, og ikke, som det foreskrives i det eksisterende direktiv, fradet tidspunkt, hvor anmodningen godkendes.
Direktivets artikel 14beskriver, hvorledes der skal forholdes med tvister. Tvister vedrørendefordringen og det grundlag, hvorpå den søges inddrevet i den bistandssøgte medlemsstat, skalafgøres af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat, mens tvister, dervedrører den bistandssøgte myndigheds inddrivelsesforanstaltninger eller en meddelelse givetaf en kompetent myndighed i den bistandssøgte medlemsstat, afgøres af de kompetenteinstanser i den bistandssøgte medlemsstat.
Direktivets artikel 15indeholder regler om ændring eller tilbagetrækning af anmodningen ombistand til inddrivelse.
Direktivets artikel 16forpligter den bistandssøgte myndighed til på anmodning at udnytte eneventuel adgang til at træffe retsbevarende foranstaltninger, hvis inddrivelse ikke aktuelt kanske på grund af skyldnerens anfægtelse af fordringen eller den akt, der hjemler ret tileksekution, eller fordi en akt, der hjemler eksekution, endnu ikke foreligger. Det er dog enbetingelse, at retsbevarende foranstaltninger også er mulige i en lignende situation i henholdtil lovgivning og administrativ praksis i den bistandssøgende medlemsstat. En retsbevarendeforanstaltning i Danmark vil typisk være en arrest i henhold til retsplejelovens § 627.
- 63 -
Direktivets artikel 17er en henvisningsbestemmelse.
Direktivets artikel 18indeholder nogle grænser for den bistandssøgte myndighedsforpligtelser. Den bistandssøgte myndighed er ikke forpligtet til at yde bistand efter artikel 10-16, hvis inddrivelse af fordringen på grund af skyldnerens situation vil skabe alvorligeøkonomiske eller sociale vanskeligheder i den bistandssøgte medlemsstat, og sådannevanskeligheder også i den bistandssøgte medlemsstat kan begrunde en fritagelse forinddrivelsen af nationale fordringer. Derudover er den bistandssøgte myndighed ikkeforpligtet til at yde bistand efter artikel 5 og 7-16, hvis fordringen på tidspunktet forfremsættelsen af den oprindelige anmodning om bistand har været forfalden i mere end femår. Der er heller ikke pligt til bistand til inddrivelse af fordringer, hvis deres samlede værdi erpå mindre end 1.500 EUR.
Direktivets artikel 19regulerer spørgsmål om forældelse. Forældelsesfristen afgøres aflovgivningen i den bistandssøgende medlemsstat. I artikel 19, stk. 2, er det som en væsentlignyskabelse bestemt, at foranstaltninger, der skal sikre suspension, afbrydelse eller forlængelseaf forældelsesfristen, generelt foretages i henhold til den herom gældende lovgivning i denbistandssøgte medlemsstat, hvis suspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristener hjemlet af lovgivningen i den bistandssøgende medlemsstat. Hvis suspension, afbrydelseeller forlængelse af forældelsesfristen ikke er mulig efter den bistandssøgte medlemsstatslovgivning, vil foranstaltninger, der træffes af den bistandssøgte myndighed, bevirkesuspension, afbrydelse eller forlængelse af forældelsesfristen, hvis lovgivningen i denbistandssøgende medlemsstat tillægger foranstaltningerne denne virkning. Efter deteksisterende direktivs artikel 15, stk. 2, vil suspension eller afbrydelse alene kunne indtræde,hvis den bistandssøgte myndighed foretager inddrivelsesforanstaltninger, der bevirkersuspension eller afbrydelse i henhold til lovgivningen i den bistandssøgende medlemsstat.
Direktivets artikel 20omhandler de omkostninger, der er forbundet med bistanden. Som nogetnyt bestemmes, at den bistandssøgte medlemsstat kan inddrive de med inddrivelsen forbundneomkostninger hos skyldneren og tilbageholde disse i det inddrevne beløb i overensstemmelsemed den bistandssøgte medlemsstats love og bestemmelser. Dette skal ifølge præamblens pkt.13 tilskynde medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige midler til inddrivelse af de andremedlemsstaters fordringer.
Direktivets artikel 21indeholder regler om standardformularer og kommunikationsmidler.
Direktivets artikel 22regulerer, hvilket sprog der skal anvendes ved anmodninger om bistand,standardformularer til brug for meddelelse og ensartede akter, der hjemler ret til eksekution.Som noget nyt fastslås, at dokumenter, for hvilke der anmodes om meddelelse i henhold tilartikel 8, sendes til den bistandssøgte myndighed på et af de officielle sprog i denbistandssøgende medlemsstat.
- 64 -
Direktivets artikel 23omhandler videregivelsen af oplysninger og dokumenter. Oplysninger,der videregives i medfør af direktivet, er omfattet af tavshedspligt og nyder sammebeskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i denbistandssøgende medlemsstat. Oplysningerne kan ifølge stk. 1 anvendes med henblik påinddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger i forbindelse med fordringer, der er omfattetaf direktivet. De kan også anvendes til vurdering og eksekution af obligatoriskesocialsikringsbidrag. Som noget nyt kan oplysninger, der er modtaget i henhold til direktivet,anvendes af den bistandssøgende medlemsstat til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1,hvis denne anvendelse er mulig i henhold til lovgivningen i den bistandssøgte medlemsstat.
Direktivets artikel 24omhandler anvendelsen af andre aftaler om bistand. Direktivet berørerikke muligheden for i henhold til bi- eller multilaterale aftaler m.v. at yde en mere vidtgåendebistand end påkrævet efter direktivet. Det vil således fortsat være muligt at yde bistand eftereksempelvis Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand iskattesager, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992.
Direktivets artikel 25fastslår, at Kommissionen bistås af Inddrivelsesudvalget.Inddrivelsesudvalget er et embedsmandsudvalg, der er nedsat under Kommissionen.
Direktivets artikel 26omhandler gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skalvedtage.
Direktivets artikel 27fastslår, at hver medlemsstat senest den 31. marts hvert år skalrapportere til Kommissionen om anvendelsen af direktivet, og at Kommissionen skalafrapportere til Europa-Parlamentet og Rådet hvert femte år.
Direktivets artikel 28omhandler direktivets gennemførelse pr. 1. januar 2012.
Direktivets artikel 29ophæver direktiv 2008/55/EF med virkning fra den 1. januar 2012.
Direktivets artikel 30fastsætter ikrafttrædelsesdagen for direktivet.
Direktivets artikel 31fastslår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.
3.1.4. Forslagets indhold
- 65 -Det foreslås at opregne de fordringer, der omfattes af den bistand, som efter direktivet skalydes på anmodning fra den bistandssøgende myndighed i en anden medlemsstat. Desudenforeslås det at fremhæve de forpligtelser, der efter direktivet påhviler kontaktmyndigheden.Desuden foreslås det at videreføre bemyndigelsesbestemmelsen, hvorefter skatteministerenudpeger den eller de myndigheder, der kan fremsætte eller modtage anmodning om bistand imedfør af direktivet (kontaktmyndighed).
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringerm.v., hvorefter fordringer, der omfattes af direktivet, tillægges udpantningsret, foreslås ikkegentaget. Det følger nu af bilag 1, nr. 21, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, atfordringer, der modtages til inddrivelse fra udlandet, er tillagt udpantningsret. En yderligerehjemmel er derfor unødvendig.
Med lovforslaget udgår fogedrettens enekompetence til at foretage udlæg for de fordringer,der omfattes af direktivet. I stedet foreslås, at kompetencen overføres til SKATs pantefogeder.Disse kan ifølge §§ 1 og 3 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifterm.v. foretage udlæg for krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret.
3.2. Gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16 af 15. februar 2011 om administrativtsamarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF
3.2.1. Gældende retLovbekendtgørelse nr. 1016 af 24. oktober 2005 om gensidig bistand inden for områdetdirekte skatter mellem stater, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber gennemførerRådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellemmedlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter ogafgiftsbelastning af forsikringspræmier med senere ændringer.
Told- og skatteforvaltningen, nu SKAT, er ifølge lovens § 2 den kompetente myndighed ihenhold til direktivet.Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 indeholder bestemmelser om, at dekompetente myndigheders udveksling af oplysninger kan ske på forskellige måder:-----udveksling af oplysninger efter anmodning,spontan udveksling af oplysninger,automatisk udveksling af oplysninger,samtidigt gennemførte undersøgelser (»simultane revisioner«) ellerudenlandske embedsmænds deltagelse i undersøgelser på andre medlemsstatersterritorium.
- 66 -Udveksling af oplysninger efter anmodning indebærer, at den kompetente myndighed i enmedlemsstat retter henvendelse til den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, fordiden anmodende medlemsstat i en given konkret situation har grund til at formode, atskattemyndighederne i den anden medlemsstat har eller kan fremskaffe oplysninger, som ernødvendige for korrekt anvendelse af skattelovgivningen i den anmodende medlemsstat. Denanmodede medlemsstat skal da sende oplysningerne til den anmodende medlemsstat. Hvisden anmodede medlemsstat ikke allerede har de ønskede oplysninger, har den pligt til ommuligt at indhente dem. Når Danmark bliver anmodet om oplysninger, kan SKAT, hvisoplysningerne ikke i forvejen er indberettet til SKAT, med hjemmel i skattekontrollovens § 8Y anvende de danske kontrolregler til om muligt at indhente oplysningerne til brug for denudenlandske skattemyndighed.Spontan udveksling af oplysninger indebærer, at den kompetente myndighed i en medlemsstatuopfordret sender oplysninger til den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, hvisden har oplysninger, som den skønner at være relevante for skattemyndighederne i den andenmedlemsstat.Automatisk udveksling af oplysninger indebærer, at den kompetente myndighed i enmedlemsstat sender såkaldte masseoplysninger til en anden medlemsstats kompetentemyndighed. Denne metode til udveksling af oplysninger kan anvendes, når mange ensartede,standardiserede oplysninger er indberettet til SKAT. Et eksempel kunne være lønoplysninger.Automatisk udveksling af oplysninger sker samlet og med anvendelse af elektroniske medier.Samtidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”) indebærer, atskattemyndighederne i to eller flere medlemsstater samtidig – hver på sit område – undersøgerskatteforholdene hos en eller flere personer eller selskaber, som skattemyndighederne harfælles eller forbundne interesser i, og derefter sammenligner de oplysninger, de indhentedeved deres undersøgelser.Udenlandske embedsmænds deltagelse i undersøgelser på nationalt territorium indebærer, atden kompetente myndighed i en medlemsstat kan tillade, at embedsmænd fra en andenmedlemsstats skattemyndigheder er til stede under forberedelsen og gennemførelsen af enundersøgelse i det pågældende land, som har betydning for beskatningen i den andenmedlemsstat. En udenlandsk embedsmand kan således f.eks. være til stede, når danskeembedsmænd undersøger regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter på stedet hos etdansk selskab, eller når personer besvarer spørgsmål fra danske embedsmænd. Deudenlandske embedsmænd har ikke beføjelse til at intervenere i undersøgelsen, men de kandrøfte forløbet med de danske embedsmænd, der foretager undersøgelsen. Udenlandskeembedsmænd må altså ikke selv foretage undersøgelser i Danmark.Direktivet indeholder desuden bl.a. nærmere bestemmelser om,– at udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige– at en stat ikke er forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, somikke er i overensstemmelse med lovgivning eller forvaltningspraksis i denne stat eller denanden stat, og– at den kompetente myndighed i en stat med visse forbehold er forpligtet til at indhente deoplysninger, som den anden stat anmoder om.
- 67 -3.2.2. Forslagets baggrundDet gældende direktiv er afløst af Rådets direktiv 2011/16 af 15. februar 2011 omadministrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF.Ifølge artikel 29 i det nye direktiv skal medlemsstaterne sætte de love og administrativebestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, i kraft med virkning fra den 1.januar 2013. Dog skal love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for atefterkomme artikel 8 om automatisk udveksling af oplysninger, først sættes i kraft medvirkning fra den 1. januar 2015.
Dette lovforslag indeholder de bestemmelser, som er nødvendige for, at direktivet kananvendes i Danmark fra den 1. januar 2013. Herved sikres det, at Danmark kan yde ogmodtage den nødvendige bistand i skattesager til at tilvejebringe oplysninger til brug for enskatteansættelse.Som udgangspunkt omfatter det også den del af direktivet, der først skal anvendes fra 2015.Danmark udveksler på nuværende tidspunkt en række typer af oplysninger automatisk medandre lande, og der er ikke behov for særskilt hjemmel til at udveksle enkelte typer afoplysninger. Automatisk udveksling af oplysninger forudsætter imidlertid, at oplysningerneforefindes eller kan skaffes. Det nye direktiv indeholder alene en meget bred angivelse af,hvilke typer af oplysninger der kan udveksles automatisk, f.eks. ”pensioner”, og det er endnuikke fastlagt, præcis hvilke oplysninger der vil være tale om, f.eks. for pensionersvedkommende, om udvekslingen vil omfatte indbetalinger, udbetalinger og/eller afkast.Direktivet indeholder administrative regler, der sikrer, at der kan træffes en beslutning herominden den 1. januar 2015, jf. nedenfor. Der består derfor en mulighed for, at det kan blivenødvendigt at ændre danske indberetnings- eller kontrolregler eller administrative procedureri tilknytning hertil som konsekvens af de beslutninger, der måtte blive truffet. Da dennærmere specifikation af kravene til de administrative bestemmelser fra EUs side udestår, erdet er det ikke for nærværende muligt at vurdere de administrative omkostninger for detoffentlige.3.2.3. Det nye direktivs indholdDet nye direktiv 2011/16/EF om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og omophævelse af direktiv 77/799/EØF, som er optrykt som bilag 2 til dette lovforslag, erstatterdirektiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaterneskompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning afforsikringspræmier, med senere ændringer.
Ifølge direktivets præambel er formålet at tilsikre, at der tilgår medlemsstaterne deoplysninger fra andre medlemsstater, som er nødvendige til korrekt fastsættelse af skatte- ellerafgiftstilsvar. Udveksling af oplysninger er et virksomt middel i bekæmpelsen afgrænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse, og lovforslaget har til formål at styrke,administrativt forenkle og på visse punkter udvide den udveksling af oplysninger, som hidtiler foregået imellem medlemslandene.
- 68 -Direktiv 77/799/EØF er ikke længere et egnet værktøj. Direktivet – og de senere ændringer afdet – blev udarbejdet under andre forhold end dem, der kendetegner det nuværende indremarked. I 1977 var der ingen fri bevægelighed, og integrationen var meget beskeden. I daghar medlemsstaterne brug for andre instrumenter, end direktivet kan give, for at styrke dengensidige internationale bistand. Den aktuelle situation giver anledning til usikkerhed ogforhindrer gennemskuelighed, ligebehandling, loyal konkurrence og et velfungerende indremarked, og direktiv 77/799/EØF kan i praksis ikke længere opfylde de aktuelle krav til detadministrative samarbejde.
Det nye direktiv indfører OECDs standard for udveksling af oplysninger efter anmodning imedlemsstaternes fælles grundlag for udveksling af oplysninger. Det fremhæves således idirektivets præambel som en svaghed ved direktiv 77/799/EØF, at dette tilladermedlemsstaterne at afslå at medvirke til at indhente og videregive oplysninger, hvis staten erforhindret i at indhente oplysningerne af egen lovgivning eller egen administrativ praksis. Detbetyder i praksis, at medlemsstater med en udstrakt grad af bankhemmelighed i vidt omfanghar kunnet afslå at give andre medlemsstater oplysninger om disse staters borgeresøkonomiske forhold. Det nye direktiv medfører derimod, at bankhemmelighed ikke er tilhinder for udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne.
Det nye direktiv fastlægger desuden en udvidet anvendelse af automatisk udveksling afoplysninger mellem medlemsstaterne i forhold til, hvad der følger af det gældende direktiv,der kun har en løst formuleret bestemmelse herom. Denne del af det nye direktiv vil dog førstfinde anvendelse fra den 1. januar 2015.
Endelig fastslås det i det nye direktiv, at hvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser overfor et ikke-EU-land til at afgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger afdirektivet, skal medlemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-lande (ensåkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”).
Det fremhæves i præamblen, at det udvidede administrative samarbejde efter direktivet vilgive de nationale love et løft, men hverken erstatte eller harmonisere dem.
Direktivforslaget er opdelt i et kapitel I (artikel 1-4) med almindelige bestemmelser, kapitel II(artikel 5-10) om udveksling af oplysninger, kapitel III (artikel 11-15) om andre former foradministrativt samarbejde, kapitel IV (artikel 16-22) om betingelser for det administrativesamarbejde, kapitel V (artikel 23) om forbindelser med Kommissionen, kapitel VI (artikel 24)om forbindelser med tredjelande og et afsluttende kapitel VII (artikel 25-31) om almindeligeog afsluttende bestemmelser.
Efterdirektivets artikel 1bestemmes, hvilke regler og procedurer der skal gælde for detadministrative samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne ogKommissionen, herunder regler og procedurer for elektronisk udveksling af oplysninger.
- 69 -Direktivet lægger op til, at elektronisk udveksling skal ske i videre omfang, end det er sketefter direktiv 77/799/EØF.
Ifølgedirektivets artikel 2fastsættes direktivets anvendelsesområde til kun at omfatte skatter,som ikke i forvejen er omfattet af Rådets forordninger om henholdsvis told, moms og vissepunktafgifter.
Idirektivets artikel 3defineres en række begreber, som anvendes i direktivet. Herunderdefineres den kompetente myndighed som enhver myndighed, som en medlemsstat direkteeller efter bemyndigelse har udpeget med henblik på gennemførelse af direktivet. I forhold tildirektiv 77/799/EØF udgør definitionsbestemmelsen en forenkling, idet man undgår endirektivbestemmelse, der alene nævner og opregner de kompetente myndigheder for samtligemedlemsstater, og som kræver løbende ajourføring.
Direktivets artikel 4indeholder de organisatoriske bestemmelser. Herunder praktiske reglerom kompetente myndigheder og forbindelseskontorer, om samarbejdet mellem disse og omKommissionens rolle som opsamler og formidler af disse organisatoriske oplysninger ommedlemsstaterne. De foreslåede regler er så vidt muligt parallelle med de tilsvarende reglerom det administrative samarbejde om moms.
Direktivets artikel 5er en central regel for proceduren for udveksling af oplysninger efteranmodning. Ud over at artiklen fastsætter, at der kan udveksles oplysninger efter anmodning,er artiklen hovedsagelig en beskrivelse af de administrative procedurer, der skal iagttages iforbindelse med en sådan anmodning. Artiklen udgør dermed en opkobling til deorganisatoriske bestemmelser, der er fastlagt i artikel 4.
Idirektivets artikel 6fastslås de administrative undersøgelser, og at en medlemsstat, deranmodes om oplysninger, skal iværksætte de nødvendige administrative undersøgelser for atkunne opfylde anmodningen. Dette indebærer, at danske bestemmelser om oplysningspligtover for told- og skatteforvaltningen også gælder i tilfælde, hvor forvaltningen indhenteroplysninger til brug for udenlandske myndigheder.
Efterdirektivets artikel 7nævnes tidsfristerne for behandlingen af anmodninger omoplysninger. Den anmodede stat skal grundlæggende besvare anmodningen snarest muligt ogsenest 6 måneder efter modtagelsen. Dette udgør en ændring i forhold til direktiv77/799/EØF, der alene forpligter modtagerstaten til at svare hurtigst muligt.
Idirektivets artikel 8fastslås, at en række oplysninger skal udveksles automatisk. Artiklennævner lønindkomst (på dette punkt findes en oversættelsesfejl i den nuværende danskeversion af direktivet, hvor der står ”erhvervsmæssig indtægt”), bestyrelseshonorarer,livsforsikringsprodukter, der ikke er omfattet af andre EU-retsakter (hvormed der indirekte
- 70 -refereres til en kommende ændring af rentebeskatningsdirektivet, direktiv 2003/48/EF),pensioner samt ejendomsret til og indtægt fra fast ejendom. Bestemmelsen udgør i dennehenseende en styrkelse af udvekslingen i forhold til direktiv 77/799/EØF, som kun i megetgenerelle vendinger skaber hjemmel for automatisk udveksling af oplysninger mellemmedlemsstaterne.
Derudover indeholder artiklen regler vedrørende de bilaterale eller multilaterale aftaler, sommedlemsstaterne måtte indgå indbyrdes til styrkelse af automatisk udveksling af oplysninger.Sådanne aftaler har hidtil været anvendt af medlemsstaterne til konkretisering af den generellehjemmel i direktiv 77/799/EØF, og det nye direktiv forudsætter altså, at medlemsstaterne vilopretholde denne praksis. Disse aftaler skal meddeles Kommissionen, som stiller dem tilrådighed for alle de øvrige medlemmer. Artikel 8 finder som den eneste i direktivet ikkeanvendelse fra den 1. januar 2013, men først fra den 1. januar 2015, jf. artikel 29.
Idirektivets artikel 9er nævnt en række situationer, hvor medlemsstaterne altid skal givehinanden oplysninger spontant. Det gælder eksempelvis, hvor den afgivende medlemsstat hargrund til at tro, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i den anden medlemsstat.Automatisk udveksling af oplysninger indebærer, at den kompetente myndighed sendersåkaldte masseoplysninger til en anden medlemsstats kompetente myndighed, mens spontanudveksling af oplysninger indebærer, at den kompetente myndighed alene uopfordret senderoplysninger til den kompetente myndighed i den anden medlemsstat, hvis oplysningerneskønnes at være relevante for den anden myndighed.
Direktivets artikel 10indeholder tidsfrister for udveksling af spontane oplysninger efterdirektivets artikel 9. Det betyder blandt andet, at en medlemsstat hurtigst muligt og senest enmåned efter, at oplysningerne blev tilgængelige, skal meddele disse til den kompetentemyndighed i den anden medlemsstat. Modsat skal den modtagende medlemsstat omgåendeeller senest 7 hverdage efter modtagelsen bekræfte modtagelsen af spontane oplysninger.
Direktivets artikel 11afløser en betydeligt mere kortfattet artikel i direktiv 77/799/EØFvedrørende tilstedeværelse af embedsmænd fra én medlemsstat på en anden medlemsstatsterritorium. Det forudsætter, at de to medlemsstater har indgået en aftale om sådantsamarbejde.
Idirektivets artikel 12beskrives de procedurer, der skal anvendes, når to eller fleremedlemsstater foretager samtidig kontrol af samme skattepligtige eller samme sagskompleks.
Efterdirektivets artikel 13kan en medlemsstat få bistand fra en anden medlemsstat til at fåmeddelt (forkyndt) afgørelser m.v. over for personer i den anden medlemsstat.
- 71 -Direktivets artikel 14forpligter medlemsstaterne til at give hinanden feedback omanvendelsen af oplysninger, som er modtaget efter anmodning eller spontant. Der skal givesfeedback hurtigst muligt og senest tre måneder efter, at svaret eller de spontane oplysninger eranvendt.
Idirektivets artikel 15beskrives medlemsstaternes og Kommissionens indsats for at forbedreog styrke samarbejdet. Kommissionen har kompetence til - efter konsultationsprocedure - atudstede retningslinjer vedrørende landeprofiler, risikostyringsteknikker og andreforanstaltninger til fremme af vidensdeling.
Direktivets artikel 16fastlægger, i hvilket omfang og til hvem oplysninger, som udveksles ihenhold til direktivet, må videregives. Grundlæggende tillades både videregivelse til andremyndigheder inden for modtagerstaten efter dennes lovgivning (også til andre formål endskattemæssige formål) og videregivelse til den kompetente myndighed i en tredjemedlemsstat, men sådan videregivelse kræver altid tilladelse fra den afgivende medlemsstatskompetente myndighed.
Idirektivets artikel 17 og 18findes de centrale bestemmelser, der tilpasser direktivet tilOECDs standard for udveksling af oplysninger, herunder gennembruddet i forhold tilmedlemsstaternes bankhemmelighed. Bestemmelsernes hovedindhold er betingelserne for, aten medlemsstat kan afslå at afgive oplysninger, som den er anmodet om. En medlemsstat kanafslå at afgive oplysninger, hvis antallet og arten af anmodninger fra samme medlemsstat i enperiode tilsammen udgør en uforholdsmæssigt tung administrativ byrde, hvis den anmodendemyndighed ikke har udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for selv at tilvejebringeoplysningerne, eller hvis den anmodende medlemsstat ikke selv ville have været i stand til atkomme med tilsvarende oplysninger, hvis rollerne havde været byttet om. En anmodning omoplysninger kan også afslås, hvis den ville føre til videregivelse af erhvervsmæssige,industrielle eller faglige hemmeligheder m.v., eller hvis videregivelse ville stride imod almeneinteresser.
Direktivet forpligter ikke en medlemsstat til at foretage undersøgelser eller meddeleoplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i denne medlemsstat at foretagesådanne undersøgelser eller indhente de efterspurgte oplysninger til eget brug. Dette vilkårskal dog læses i sammenhæng med begrænsningerne i artikel 17. Herefter kan en medlemsstatfor det første ikke afslå at levere oplysninger, fordi den ikke selv har national interesse ioplysningerne. På dette punkt udgør direktivforslaget et radikalt brud med det gældendedirektiv. For det andet kan en medlemsstat heller ikke afslå at levere oplysninger om enperson, der er skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat, alene fordioplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansieringsinstitution, en forvalter elleren person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningernevedrører en persons ejerskabsinteresser. Dette led i bestemmelsen, som også er nyt,indebærer, at medlemsstater med en udstrakt grad af bankhemmelighed ikke vil kunnehåndhæve denne i forhold til personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i andre
- 72 -medlemsstater. Bestemmelsen kan således opfattes som et afgrænset “brud påbankhemmeligheden”.
Idirektivets artikel 19findes den såkaldte ”mestbegunstigelsesklausul”. Den betyder, at nåren medlemsstat har indgået aftaler med et land uden for unionen om bistand i skattesager i deformer, der er omfattet af direktivet, så har alle andre EU-medlemsstater samme rettigheder iforhold til den pågældende medlemsstat som aftalepartneren.
Idirektivets artikel 20 og 21bestemmes, at anmodninger efter artikel 5 og svar, bekræftelser,afvisninger m.v. efter artikel 7 så vidt muligt leveres elektronisk og ved hjælp af enstandardformular.
Ifølgedirektivets artikel 22pålægges medlemsstaterne en effektiv intern koordination og atsikre, at det administrative samarbejde medlemsstaterne imellem fungerer smidigt.
Direktivets artikel 23omhandler de statistiske oplysninger m.v., som medlemsstaterne skalafgive til Kommissionen, for at denne kan overvåge anvendelsen af direktivet.
Ifølgedirektivets artikel 24skal oplysninger, som medlemslandene modtager fra ellervideregiver til lande uden for unionen, videresendes til andre medlemslande, som harinteresse i dem, medmindre dette hindres af modtagerlandets aftaler med tredjelandet.Oplysninger, som er modtaget fra et andet medlemsland, kan videregives til et tredjeland, hvisde kompetente myndigheder er enige om det, og hvis der er indgået aftaler med tredjelandetom udveksling af oplysninger i skattesager.
Direktivets afsluttende bestemmelser idirektivets artikel 25–31handler om oprettelsen af”Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet”, som skal biståKommissionen og herunder bl.a. fastlægge det nærmere omfang af den udvidede automatiskeudveksling af oplysninger, som introduceres med artikel 8, om afrapportering over forParlamentet og Rådet hvert 5. år efter, at direktivet har fået virkning, om ophævelse af detgældende bistandsdirektiv 77/799/EØF, om medlemsstaternes gennemførelsesprocedure, omikrafttræden og om, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.
Direktivet er trådt i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende,dvs. den 11. marts 2011, og har - med undtagelse af artikel 8 - virkning fra den 1. januar 2013.
3.2.4 Forslagets indholdLovforslagets kapitel 2 indeholder de regler, der er nødvendige for, at direktiv 2011/16/EFkan finde anvendelse i dansk ret fra den 1. januar 2013.
- 73 -
Det foreslås, at det fastslås i loven, at told- og skatteforvaltningen, dvs. SKAT, er denmyndighed, der kan udveksle oplysninger. Det svarer til, hvad der gælder efter direktiv77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder indenfor området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, jf. § 2 i lov omgensidig bistand inden for området direkte skatter mellem stater, der er medlem af Deeuropæiske Fællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1016 af 24. oktober 2005.
Desuden opregnes kontaktmyndighedens opgaver i loven med henvisning til direktivet,ligesom der foreslås en bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren til at fastsættenærmere regler om udveksling af oplysninger m.v. efter direktivet.
Endelig foreslås skattekontrollovens § 11 omformuleret i lyset af, at det nye direktiv indføreren række tidsfrister, som medlemsstaterne skal iagttage, når de udveksler oplysninger efterdirektivet. Skattekontrollovens § 11 omhandler i den gældende formulering kun modtagelse afoplysninger og indeholder – ud over en detaljeret reference til rentebeskatningsdirektivet –kun en general reference til alle øvrige grundlag for udveksling af oplysninger. Svarfristerneer et centralt element i det nye direktiv. Samtidig ville det være uhensigtsmæssigt for SKATat tilrettelægge forskellige arbejdsgange for henholdsvis udveksling af oplysninger med EU-medlemsstater og ikke-EU-medlemsstater, og arbejdsgangene vil derfor blive tilrettelagtsådan, at fristerne i direktivet overholdes, uanset hvem den anden part i udvekslingen er.
3.3. Opfølgning på rapport fra Global Forum on Transparency and Exchange of Information
3.3.1. Gældende retGlobal Forums rapport om Danmark, jf. afsnit 3.3.2. nedenfor, indeholder bl.a. anbefalingertil forbedring af de danske regler om ejeroplysninger vedrørende selskaber, der ikke er aktie-eller anpartsselskaber.
De gældende regler om ejeroplysninger findes i skattekontrollovens § 3 A. Efter dennebestemmelse skal alle, der i et fuldt skattepligtigt selskab efter selskabsskattelovens § 1, nr. 1eller 2, (dvs. aktie-, anparts- eller andre kapitalselskaber) ejer mindst 25 pct. afselskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet,senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette selskabetskriftligt om identiteten på den, der har ejerretten eller råderetten.
For fysiske personer opgøres ejerforholdet respektive rådeforholdet som beskrevet iaktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2 og 3. Disse bestemmelserfastlægger nærmere, hvornår der er tale om hovedaktionæraktier, og hvornår denskattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder eller har rådet overmere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.
- 74 -
Efter skattekontrollovens § 3 A, stk. 2, skal identitetsoplysningerne omfatte navn, adresse ogpersonnummer (CPR-nr.). Har ejeren mv. ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.),oplyses CVR-nr. Har ejeren m.v. heller ikke CVR-nr., men stamnummer somerhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.
Endelig bestemmes det i § 3 A, stk. 3, at selskabet skal vedlægge selvangivelsen oplysningersom nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2, om dem, der i indkomståret har haft den i stk. 1 nævnte ejerretrespektive råderet.
Efter skattekontrollovens § 9 kan SKAT pålægge dagbøder, hvis forpligtelser efter bl.a. § 3 A,stk. 1 og 3, ikke efterkommes.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 månederden, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger tilbrug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen. Efter bestemmelsen i § 14,stk. 2, er der bødestraf for den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grovuagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af bl.a. § 3 A,stk. 1 og 3.
Ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansielvirksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven) er reglerne iskattekontrollovens § 3 A ændret som følge af indførelsen af Ejerregistret for aktie- oganpartsselskaber. De vedtagne ændringer er ikke trådt i kraft endnu.
De ændringer, der endnu ikke er trådt i kraft, vil medføre, at bestemmelsen iskattekontrollovens § 3 A ikke længere gælder for de selskaber, som skal indberette disseoplysninger til Ejerregistret efter selskabsskattelovens §§ 56-58. Derimod vilskattekontrollovens § 3 A blive opretholdt for den kreds af selskaber, som er omfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, i det omfang disse selskaber ikke efter selskabslovens§§ 56-58 skal indberette til Ejerregistret. Endvidere vil oplysningspligten komme til atomfatte alle, der ejer mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 5 pct. af densamlede stemmeværdi i de pågældende selskaber. Hermed stilles der samme krav til ejerneskapitalbesiddelse eller råderet som efter kravene i Ejerregistret.
Der findes ingen tilsvarende regler om ejerskabsoplysninger m.v. for så vidt angår andre fuldtskattepligtige selskaber m.v., kommanditselskaber eller trusts. Det formodes dog, at depågældende som hovedregel er i besiddelse af disse oplysninger som led i deres almindeligevirke.
- 75 -3.3.2. Forslagets baggrundSom nævnt under afsnit 2 har Global Forum on Transparency and Exchange of Informationgodkendt sin rapport om Danmark i januar 2011. Rapporten er oversendt til FolketingetsSkatteudvalg den 4. februar 2011 (alm. del – bilag 124, 2010/2011).
Rapporten indeholder flere anbefalinger til forbedring af de danske regler om ejeroplysninger.
Rapporten påpeger, at der bør indføres robuste mekanismer til identificering af ejerne afihændehaveraktier. Efter selskabsloven kan aktieselskaber udstede ihændehaveraktier, hvoraktionærens identitet kan være ukendt for selskabet. Aktionæren er dog forpligtet til atmeddele selskabet, hvis aktionæren ejer mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller afstemmerettighederne.
Rapporten påpeger også, at de nuværende regler ikke nødvendigvis sikrer, at der forefindesejeroplysninger om selskaber, der ikke er aktie- eller anpartsselskaber, og omkommanditisterne i kommanditselskaber. Det anbefales, at det sikres ved ændring af relevantlovgivning, at sådanne oplysninger kan fremskaffes.
3.3.3. Forslagets indholdDet foreslås på baggrund af Global Forums anbefalinger, at--[Initiativ for så vidt angår ihændehaveraktier – den nærmere udformning af ændringenaf selskabslovgivningen udestår.]Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 – 6, (dvs. alle andrefuldt skattepligtige selskaber end aktie- og anpartsselskaber, som er omfattet afselskabslovens bestemmelser) skal føre en fortegnelse over samtlige ejere ogmedlemmer. Nye ejere og nye medlemmer skal senest 2 uger efter ejerskabetshenholdsvis medlemskabets opståen skriftligt underrette selskabet m.v. om ejeren ellermedlemmets identitet.Komplementarer i kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visseerhvervsdrivende virksomheder og partnerselskaber omfattet af selskabslovens kapitel21 skal føre en fortegnelse over alle deltagere i kommanditselskabet henholdsvispartnerselskabet.
-
Det foreslås endvidere, at-Danske trustees og danske administratorer af trusts skal være i besiddelse afidentitetsoplysninger om trustens stiftere og identitetsoplysninger om modtagere ogmulige modtagere af uddelinger fra trusten. Bestemmelsen finder også anvendelse påandre lignende retslige arrangementer. Denne forpligtelse eksisterer allerede som følgeaf hvidvasklovgivningen, jf. bl.a. lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyggendeforanstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ved at
- 76 -medtage forpligtelsen i skattekontrolloven opnås, at SKAT kan indhente disseoplysninger på linje med ejeroplysninger til selskaber m.v. Derudover sikres det, atSKAT kan pålægge dagbøder ved manglende efterkommelse af forpligtelsen, og at deri tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt kan idømmes straf efter bestemmelserne ihenholdsvis skattekontrollovens §§ 9 og 14.
Identitetsoplysningerne skal i alle tre tilfælde omfatte fulde navn, adresse, hjemland ogpersonnummer (cpr-nr.) Har ejeren m.v. ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.),oplyses cvr-nr. Har ejeren m.v. heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende(SE-nr.), oplyses dette. Udenlandske ejere m.v. uden cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr. skal oplysefødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person, og skatteidentifikationsnummeret (TIN-nr.)i bopælslandet, hvis et sådant findes i det pågældende land.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af detindkomstår, som oplysningerne vedrører. Dette svarer til det almindelige opbevaringskrav if.eks. bogføringsloven.
Herudover foreslås det, at skattekontrollovens § 3 A, stk. 3, som blev vedtaget ved lov nr. 516af 12. juni 2009, videreføres. Den medfører, at selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1,stk. 1, nr. 1 og 2, skal vedlægge selvangivelsen identitetsoplysninger om dem, der iindkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct.af den samlede stemmeværdi i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis selskabet har registreretoplysningerne i Ejerregisteret efter selskabslovens § 58.
Endelig foreslås det, at reglerne om dagbøder i skattekontrollovens § 9 og strafbestemmelsen iskattekontrollovens § 14 finder anvendelse.
3.4. Indberetningspligter efter EU’s rentebeskatningsdirektiv
3.4.1. Gældende retEfter rentebeskatningsdirektivet, Rådets direktiv 2003/48/EF, skal beskatningen afopsparingsindkomst, som betales fra et EU-land til en fysisk person i et andet EU-land, sikresved indberetning og udveksling af information. EU-landene indsamler ved udgangen af hvertår oplysninger om årets rentebetalinger til modtagere fra det pågældende land til personer iandre lande og videregiver disse oplysninger til skattemyndighederne i de pågældende lande,således at disse kan kontrollere, om de pågældende rentemodtagere har selvangivetrenteindtægten.
Rentebeskatningsdirektivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 221 af 31. marts 2004.Reglerne om indberetningsforpligtelser for danske udbetalere af renteindtægter m.fl. findes i
- 77 -skattekontrollovens § 8 X og i indberetningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 227 af 16.marts 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, navnlig kapitel 15 heri.
Skattekontrolloven indeholder regler om sanktioner i tilfælde af, at lovensindberetningsforpligtelser ikke overholdes.
Efter skattekontrollovens § 9 kan SKAT således pålægge daglige bøder, hvis forpligtelserefter en række af lovens indberetningsbestemmelser ikke efterkommes.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 månederden, der forsætligt eller grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger tilbrug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen. Efter bestemmelsen i § 14,stk. 2, er der bødestraf for den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grovuagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i medfør af enrække af lovens indberetningsbestemmelser.
Hverken skattekontrollovens § 9 om daglige bøder eller skattekontrollovens § 14, stk. 2, omstraf indeholder en reference til skattekontrollovens § 8 X. Det vil sige, at manglendeopfyldelse af de specifikke indberetningsforpligtelser, der gælder i henhold tilrentebeskatningsdirektivet, ikke medfører nogle sanktioner efter dansk ret. Den praktiskebetydning heraf er dog begrænset, eftersom de fleste mulige tilfælde af manglende opfyldelseaf forpligtelser efter § 8 X også indebærer overtrædelse af andre indberetningspligter iskattekontrolloven.
3.4.2. Forslagets baggrundIfølge rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje år aflæggerapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, samt foreslå Rådet de ændringer afdirektivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fraopsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.
Rentebeskatningsdirektivet har haft virkning fra den 1. juli 2005, og den 13. november 2008overgav Kommissionen - til opfyldelse af forpligtelsen efter direktivets artikel 18 - Rådet etforslag om ændring af rentebeskatningsdirektivet, direktiv 2003/48/EØF. Grundnotat omdirektivforslaget er den 12. december 2008 oversendt til Folketingets Skatteudvalg (alm. del –bilag 71, 2008/2009). Direktivforslaget, der endnu ikke er vedtaget af Rådet, indeholder bl.a.forslag om at inddrage visse livsforsikringsprodukter, der har stor lighed med fordringer,under direktivets anvendelsesområde.
Som led i Rådets behandling af det ovennævnte ændringsdirektivforslag har Kommissionen i2011 iværksat en undersøgelse af, hvordan det nuværende direktiv praktiseres i
- 78 -medlemsstaterne. I forbindelse med denne undersøgelse er Skatteministeriet blevetopmærksom på, at der mangler sanktionsmuligheder i dansk ret for overtrædelse af despecifikke indberetningsforpligtelser, der gælder i relation til direktivet.
3.4.3. Forslagets indholdDet foreslås, at anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 9 og § 14, stk. 2, udvides, sådisse bestemmelser også medfører sanktioner i form af henholdsvis dagbøder og straf itilfælde, hvor indberetningspligterne efter lovens § 8 X ikke opfyldes.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det nyedirektiv om gensidig ydelse af bistand på tværs af landene skønnes i et vist omfang at kunnemedføre en øget ligningseffektivitet. Der foreligger dog ikke noget statistisk grundlag for atkvantificere det øgede skatte- og afgiftsprovenu heraf.
5. Administrative konsekvenser for det offentligeDet er en forudsætning for inddrivelse at få mail-systemet CCNmail2, som er et systemleveret af Bruxelles, omlagt til SKATs nuværende mailsystem Exchange. CCNmail2 systemetanvendes til at kommunikere med andre EU-lande via sikre og krypterede linier via Bruxelles.Omlægningen fra CCnmail2-systemet til SKATs Exchange mail-system skønnes at medføreen engangsomkostning på mellem 25.000 – 50.000 kr.
Omkostningerne til den øgede udveksling af oplysninger i XML-format i forbindelse medlovforslaget skønnes at kunne rummes indenfor den skønnede engangsomkostning på mellem25.000 kr. – 50.000 kr.
Indførelse af sanktioner for manglende overholdelse af indberetningspligterne vedrørenderentebeskatningsdirektivet skønnes ikke at medføre omkostninger for det offentlige.
For så vidt angår direktivet om administrativ bistand udestår den nærmere specifikation afkravene til de administrative bestemmelser fra EUs side fortsat. For nærværende er blotspecificeret, at medlemsstaterne skal kunne udveksle oplysninger om fast ejendom, løn,bestyrelseshonorarer, pensioner og visse livsforsikringer mv., men det er ikke afklaret, præcishvilke oplysninger landene skal udveksle. Dette vil blive afklaret under et udredningsarbejde,som Kommissionen starter i år, og som skal føre frem til, at den udvidede automatiskeudveksling kan starte pr. 1.1.2015. På denne baggrund er det ikke for nærværende muligt atvurdere de administrative omkostninger for det offentlige. Der er dog risiko for, at disse vilvære betydelige – it-systembaseret, automatisk udveksling af oplysninger med andre landemedfører ofte væsentlige systemudviklings- og driftsomkostninger. Viser det sig, at denendelige administrative kravspecifikation medfører behov for afholdelse af omkostninger af
- 79 -betydeligt omfang, vil Folketingets Finansudvalg blive præsenteret for et eller flere aktstykkerom sagen.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetSom nævnt i afsnit 3.2.2. er det muligt, at det kan blive nødvendigt at ændre danskeindberetnings- eller kontrolregler. På nuværende tidspunkt forventes merbyrden herved forindberetterne dog at være begrænset.(Afsnittet uddybes efter bidrag fra CKR)8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder forslag om gennemførelse af EU’s nye inddrivelsesbistandsdirektiv(direktiv 2010/24/EF) og EU’s nye bistandsdirektiv (direktiv 2011/16/EF) og om samtidigophævelse af de love, der indeholder gennemførelsesbestemmelser vedrørende henholdsvisEU’s gældende inddrivelsesbistandsdirektiv (direktiv 2008/55/EF) og EU’s gældende direktivom gensidig bistand (direktiv 77/799/EØF med senere ændringer).
Desuden indeholder lovforslaget indførelse af sanktioner for overtrædelse af de særligeindberetningspligter, der følger af EU’s rentebeskatningsdirektiv (direktiv 2003/48/EF).Denne del af lovforslaget udgør et supplement til den gennemførelseslovgivning vedrørendedette direktiv, som er indeholdt i lov nr. 221 af 31. marts 2004.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Følgende vil blive hørt om deres eventuelle bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet,AErådet, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danish Venture Capital and Private EquityAssociation, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater,Datatilsynet, Den danske Dommerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Den danskeSkatteborgerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CKR), Finansrådet, Finanstilsynet,Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, FSR danske revisorer,
- 80 -FødevareErhverv, Håndværksrådet, Investeringsforeningsrådet, Københavns byret,Landsorganisationen i Danmark, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten i Odense, Retten iRoskilde, SRF Skattefaglig Forening, Vestre Landsret, Videncenter for Landbrug og ØstreLandsret.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor det offentligeAdministrativekonsekvenser for detoffentligeIngen nævneværdigeprovenumæssigekonsekvenser.Ingen
Negativekonsekvenser/merudgifterIngen
Det er på nuværendetidspunkt ikke muligt atvurdere de administrativekonsekvenser for detoffentlige.Ingen
Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser for borgerneMiljømæssigekonsekvenser
Ingen
IngenIngen
IngenIngen
- 81 -Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder forslag om gennemførelse af EU’s nyeinddrivelsesbistandsdirektiv (direktiv 2010/24/EF) og EU’s nyebistandsdirektiv (direktiv 2011/16/EF) og om samtidigophævelse af de love, der indeholdergennemførelsesbestemmelser vedrørende henholdsvis EU’sgældende inddrivelsesbistandsdirektiv (direktiv 2008/55/EF) ogEU’s gældende direktiv om gensidig bistand (direktiv77/799/EØF med senere ændringer).
Desuden indeholder lovforslaget indførelse af sanktioner forovertrædelse af de særlige indberetningspligter, der følger afEU’s rentebeskatningsdirektiv (direktiv 2003/48/EF).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Lovforslagets kapitel 1 indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføreRådets direktiv 2010/24 af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer iforbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger i dansk ret.
Til § 1
Bestemmelsen opregner de fordringer, der er omfattet af Rådets direktiv 2010/24/EU af 16.marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter,afgifter og andre foranstaltninger. Anvendelsesområdet er udvidet i forhold til Rådets direktiv2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelsemed visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (kodificeret udgave), idet alleskatter og afgifter af enhver art nu omfattes. Det indebærer, at bl.a. ikke-harmoniseredepunktafgifter er omfattet af direktivet. Det eksisterende direktiv omfatter blandtpunktafgifterne alene punktafgifter på forarbejdet tobak, alkohol og alkoholholdigedrikkevarer samt mineralolier.
Til § 2
- 82 -
Efter bestemmelsen kan skatteministeren udpege den eller de myndigheder, der kan fremsætteeller modtage anmodning om bistand i medfør af direktivet (kontaktmyndighed). Ved § 1 ibekendtgørelse nr. 493 af 20. juni 2002 om inddrivelse af visse EF-fordringer m.v. harjustitsministeren som danske kontaktmyndigheder udpeget Direktoratet for FødevareErhverv(nu FødevareErhverv) for fordringer i form af tilbagebetalingskrav bestående af EU-finansierede støttebeløb til landbruget og renter m.v., der vedrører disse, og Told- ogSkattestyrelsen (nu SKAT) for så vidt angår de øvrige fordringer, der omfattes af direktivet.Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, der trådte i kraft den 1. november2005, samlede al inddrivelse af gæld til det offentlige hos SKAT somrestanceinddrivelsesmyndighed. FødevareErhverv har derfor i dag alene mulighed for selv atforestå inddrivelsen af egne fordringer på tilbagebetaling af EU-finansierede støttebeløb tillandbruget, hvis en modregningsmulighed eksisterer. Øvrige inddrivelsesforanstaltninger oginddrivelse af udenlandske fordringer på tilbagebetaling af EU-finansierede støttebeløb tillandbruget forestås af SKAT. Skatteministeren vil derfor i den kommende bekendtgørelseikke kunne udpege FødevareErhverv som kontaktmyndighed med hensyn til inddrivelsen afde fordringer, der omfattes af direktivet.
Til § 3
Med bestemmelsen fastslås kontaktmyndighedens forpligtelse til efter anmodning fravedkommende myndighed i den bistandssøgende medlemsstat at udlevere de oplysninger,som kan forventes at være relevante for denne myndighed ved inddrivelse af dens fordringer ihenhold til direktivet.
Til § 4
Bestemmelsen fastslår kontaktmyndighedens forpligtelse til efter anmodning fravedkommende myndighed i den bistandssøgende medlemsstat at meddele skyldneren alledokumenter, herunder retslige, der hidrører fra den bistandssøgende medlemsstat, og somvedrører en fordring som omhandlet i direktivet.
Til § 5
Bestemmelsen fastslår i stk. 1 og 2 kontaktmyndighedens forpligtelse til efter anmodning fravedkommende myndighed i den bistandssøgende medlemsstat at inddrive eller træfferetsbevarende foranstaltninger til sikring af fordringer, der omfattes af direktivet.
Til kapitel 2
- 83 -Lovforslagets kapitel 2 indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføreRådets direktiv 2011/16 af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde påbeskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF i dansk ret.
Til § 6
Stk. 1 og 2 fastlægger, hvilke skatter der omfattes af kapitel 2, og gengiver hervedanvendelsesområdet for direktivet, således som dette er fastsat ved direktivets artikel 2.
Til § 7
Direktivets artikel 3 og 4 pålægger medlemsstaterne at udpege en myndighed som kompetentmyndighed for så vidt angår direktivet og at udpege et ”centralt forbindelseskontor” og”forbindelsesafdelinger” til at forestå udvekslingen af oplysninger under direktivet.
Told- og skatteforvaltningen, benævnt SKAT, har ansvaret for Skatteministerietsdriftsopgaver og er herunder kompetent myndighed efter direktiv 77/799/EF.
Det foreslås, at SKAT også skal være kompetent myndighed i forhold til det nye direktiv. Deenheder, der nævnes i direktivet, vil som følge af organiseringen af SKAT som enenhedsforvaltning alle være enheder inden for SKAT. Det ville derfor ikke give nogenmening at fastslå ved lov eller bekendtgørelse, hvilke enheder der varetager hvilke opgaver.
Det foreslås derfor, at udtrykket kompetent myndighed ikke anvendes i lovteksten, men atordet ”kontaktmyndighed” i stedet anvendes for at angive, at SKAT varetager alle de nævntefunktioner.
Til § 8
Det foreslås, at § 8 indeholder en oversigt over kontaktmyndighedens opgaver efter direktivet.I hovedtræk er SKATs opgaver som kontaktmyndighed efter direktivet:
At besvare anmodninger om oplysninger fra udenlandske kompetente myndigheder, jf.litra a.At forestå automatisk udveksling af oplysninger, jf. litra b.
- 84 -At videresende oplysninger spontant, dvs. uden en forudgående anmodning, tiludenlandske kompetente myndigheder, jf. litra c.At give tilladelse til, at udenlandske embedsmænd kan være til stede og deltage iadministrative undersøgelser på dansk territorium, jf. litra d.At træffe aftaler med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater om samtidigekontroller, jf. litra e.At meddele akter fra de administrative myndigheder i andre medlemsstater tiladressater i Danmark, jf. litra f.At give feed-back til udenlandske kompetente myndigheder, der har anmodet om det,jf. litra g.
Den enhed i SKAT, som skal varetage de ovenstående funktioner, er ikke forpligtet til selv atdeltage i undersøgelser og kontroller som nævnt i litra d og e (direktivets artikel 11 og 12),men skal alene træffe afgørelser om, at disse undersøgelser og kontroller skal gennemføres,og varetage den udveksling af oplysninger, der finder sted i tilknytning til disse undersøgelserog kontroller.
Til § 9
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om udveksling afoplysninger m.v. efter direktivet. Det er bl.a. hensigten, at der kan fastsættes sådanne nærmereregler, hvis der gennemføres særlige implementeringsbestemmelser i tilknytning til direktivet.
Til kapitel 3
Dette kapitel indeholder forslag om ændringer i andre love, det vil sige skattekontrolloven (§10) og lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansielvirksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven) (§ 11).
Til § 10
Til nr. 1Skattekontrollovens § 3 A indeholder de nuværende regler om ejeroplysninger, som skalforeligge vedrørende aktie-, anparts- eller andre kapitalselskaber. Bestemmelsen foreslåsudvidet.
- 85 -Det foreslås for det første, at selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2– 6, (dvs. alle andre fuldt skattepligtige selskaber end aktie- og anpartsselskaber, som eromfattet af selskabslovens bestemmelser) skal føre en fortegnelse over samtlige ejere ogmedlemmer. Nye ejere og nye medlemmer skal senest 2 uger efter ejerskabets henholdsvismedlemskabets opståen skriftligt underrette selskabet m.v. om deres identitet.
For det andet foreslås det, at komplementarer i kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, ilov om visse erhvervsdrivende virksomheder og partnerselskaber omfattet af selskabslovenskapitel 21 skal føre en fortegnelse over alle deltagere i kommanditselskabet henholdsvispartnerselskabet.
For det tredje foreslås det, at trustees og administratorer af trusts og andre lignende retsligearrangementer skal være i besiddelse af identitetsoplysninger om trustens stiftere ogidentitetsoplysninger om modtagere og mulige modtagere af uddelinger fra trusten.Bestemmelsen finder alene anvendelse, når trustee eller administrator er fuldt skattepligtig iDanmark eller udøver virksomheden fra et fast driftssted i Danmark. Med andre lignenderetslige arrangementer menes andre juridiske konstruktioner, hvor en person (juridisk ellerfysisk) har fået overdraget aktiver m.v., hvis afkast skal komme en tredjepart til gode. Det kaneksempelvis være treuhands, som er kendt i flere tysktalende lande.
Selskaberne m.v. vil som oftest som led i deres almindelige virke have ovennævnteoplysninger. Ved at medtage forpligtelserne i skattekontrolloven opnås, at oplysningernebliver indberettet til SKAT. Det foreslås tillige, at SKAT kan pålægge dagbøder vedmanglende efterkommelse af forpligtelsen, og at der i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsætkan idømmes straf efter bestemmelserne i henholdsvis skattekontrollovens §§ 9 og 14, jf.nedenfor under nr. 4 og 7.
Identitetsoplysningerne skal i alle tre tilfælde omfatte fulde navn, adresse, hjemland ogpersonnummer (cpr-nr.) Har ejeren m.v. ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.),oplyses cvr-nr. Har ejeren m.v. heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende(SE-nr.), oplyses dette. Udenlandske ejere m.v. uden cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr. skal oplysefødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person, og skatteidentifikationsnummeret (TIN-nr.)i bopælslandet, hvis et sådant findes i det pågældende land. Dette svarer til den eksisterendebestemmelse, idet der dog er tilføjet, at identitetsoplysningerne skal omfatte et eventueltskatteidentifikationsnummer i udlandet. Det er en almindelig erfaring blandt alle lande, dergør brug af TIN-numre, at disse numre er et særdeles effektivt middel til identifikation aflandets skattepligtige. Det findes derfor rimeligt at pålægge de indberetningspligtige atindberette dette nummer til SKAT i tilfælde, hvor den pågældende person ikke har nogetdansk identifikationsnummer, og et udenlandsk TIN-nummer forefindes. Den enesteyderligere information, der er behov for, er oplysning om, hvilket bopælsland TIN-nummeretvedrører.
- 86 -Det foreslås endvidere, at oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af detindkomstår, som oplysningerne vedrører. Dette svarer til det almindelige opbevaringskrav ieksempelvis bogføringsloven.
Endelig foreslås en bestemmelse, som blev vedtaget ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 omændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love(Ændringer som følge af selskabsloven), opretholdt. Bestemmelsen pålægger selskaberomfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, at vedlægge selvangivelsenidentitetsoplysninger om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. afselskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.Bestemmelsen skal dog ikke finde anvendelse, hvis selskabet har registreret oplysningerne iEjerregisteret efter selskabslovens § 58, når dette register bliver sat i kraft. SKAT vil fra dettidspunkt kunne hente oplysningerne direkte i ejerregistret. Det er derfor ikke nødvendigt atvedlægge oplysningerne ved indgivelsen af selvangivelsen.
Til nr. 2, 3 og 5Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af skattekontrollovens § 3 A, jf.nr. 1.
Til nr. 4Skattekontrollovens § 9 indeholder sanktionsmuligheder for så vidt angår pligten til atforetage automatiske indberetninger eller efterkomme pålæg om oplysningspligt om egneeller tredjemands skattemæssige forhold. De i skattekontrolloven nævnte indberetnings- ogoplysningspligter kan gennemtvinges ved, at SKAT kan pålægge den indberetnings- og/elleroplysningspligtige daglige bøder, indtil pligten efterkommes.
Det foreslås, at de regler, der er beskrevet ovenfor, også finder anvendelse i forhold til deudvidede forpligtelser til at indberette ejeroplysninger m.v. efter skattekontrollovens § 3 A iden nye affattelse og i forhold til de indberetningsforpligtelser, der gælder i henhold tilrentebeskatningsdirektivet, jf. skattekontrollovens § 8 X.
Efter skattekontrollovens § 9 kan SKAT dermed pålægge daglige bøder, hvis forpligtelserefter bl.a. § 3 A, stk. 1-3 og 5-6, ikke efterkommes.
Til nr. 6Skattekontrollovens § 11, 1. pkt., giver hjemmel til, at SKAT kan modtage – og dermedanvende – oplysninger, der er modtaget fra andre kompetente myndigheder i medfør afrentebeskatningsdirektivet (direktiv 2003/48/EF). Oplysningerne kan komme fra andremedlemsstater, fra områder tilknyttet Nederlandene eller Det Forenede Kongerige eller fra
- 87 -stater og områder uden for EU, med hvem der er indgået særlige aftaler om anvendelse afdirektivet.
På grund af referencen til rentebeskatningsdirektivet angår bestemmelsen kun renteindtægteromfattet af dette direktiv. I forlængelse heraf er det imidlertid bestemt i skattekontrollovens §11, 2. pkt., at SKAT også modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre stateri overensstemmelse med aftale med disse stater. Denne bestemmelse indeholder således engenerel hjemmel til, at SKAT kan modtage – og dermed anvende – oplysninger fra udlandet,forudsat at der foreligger et aftalegrundlag herfor.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides, så den både angår modtagelse og afgivelse afoplysninger. Samtidig foreslås de nye frister, der gælder for udvekslingen af oplysninger efterdirektiv 2011/16/EF, lovfæstet. Det foreslås, at fristerne kommer til at gælde for enhverudveksling af oplysninger, uanset om den anden part i udvekslingen er et EU-land eller ej.Der henvises til afsnit 3.2.2. og 3.2.4. i de almindelige bemærkninger.
Stk. 1 indeholder en oversigt over de eksisterende grundlag for udveksling af oplysninger medudenlandske skattemyndigheder. Oversigten svarer til indholdet af skattekontrollovens § 8 Y,der indeholder hjemmel til, at SKAT kan anvende danske kontrol- og indberetningsregler tilopfyldelse af forpligtelser til at afgive oplysninger til udenlandske myndigheder.
Nr. 1 og 2 refererer til henholdsvis rentebeskatningsdirektivet (direktiv 2003/48/EF) ogbistandsdirektivet (direktiv 2011/16/EF). Nr. 3 refererer til indgåededobbeltbeskatningsaftaler og nr. 4 til administrativt indgåede aftaler om administrativ bistandi skattesager. Hermed menes for det første de skatteinformationsudvekslingsaftaler, somDanmark har indgået på grundlag af OECDs standardaftale om udveksling af oplysninger iskattesager, omtalt under afsnit 2 i de almindelige bemærkninger. Endvidere omfattes aftaler,som SKAT i egenskab af kompetent myndighed har indgået med kompetente myndigheder ien række andre lande om den nærmere udmøntning af bestemmelsen om udveksling afoplysninger i de pågældende dobbeltbeskatningsaftaler. Endelig omfattes den fælles nordiskebistandsoverenskomst af 7. december 1989, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992. Nr. 5refererer til andre internationale overenskomster eller konventioner tiltrådt af Danmark, somomhandler administrativ bistand i skattesager. Hermed menes aktuelt OECDs og Europarådetskonvention af 25. januar 1988, om gensidig administrativ bistand i skattesager, som er ændretved en protokol af 27. maj 2010, jf. bekendtgørelse nr.18 af 18. maj 2011 af Protokol omændring af Konventionen om administrativ bistand i skattesager. Danmark har tiltrådt bådekonventionen og protokollen; sidstnævnte er trådt i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 2 omhandler automatisk udveksling af oplysninger under rentebeskatningsdirektivet ogindeholder alene en reference til skattekontrollovens § 8 X, stk. 5, som vedrører SKATsforpligtelse til at videresende oplysninger efter dette direktiv.
- 88 -Stk. 3 omhandler udveksling af oplysninger efter anmodning efter de øvrige grundlag, der ernævnt i stk. 1, og lovfæster samtidig bistandsdirektivets frister både i forhold til andre EU-lande og i forhold til andre lande og områder, som der udveksles oplysninger med.
Efter nr. 1 skal SKAT straks og senest 7 hverdage fra modtagelsen af en anmodning omoplysninger bekræfte modtagelsen. Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 3.
Efter nr. 2 skal SKAT, medmindre andet aftales, afgive de oplysninger, der er anmodet om,hurtigst muligt og senest 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen. Hvis SKAT alleredehar oplysningerne, skal de dog afgives senest 2 måneder efter modtagelsen af anmodningen.Dette svarer til bistandsdirektivets artikel 7, stk. 1 og 2.
Efter nr. 3 skal SKAT give besked til den anmodende kompetente myndighed, hvisanmodningen er mangelfuld og derfor ikke kan besvares eller kræver yderligere oplysninger,før den kan besvares. Beskeden skal gives inden en måned efter modtagelsen af anmodningen.Hvis den anmodende kompetente myndighed kommer med de nødvendige yderligereoplysninger, regnes fristen efter nr. 2 fra dette tidspunkt. Dette svarer til bistandsdirektivetsartikel 7, stk. 4.
Efter nr. 4 skal SKAT give besked til den anmodende kompetente myndighed, hvis SKATikke kan nå at besvare anmodningen inden for den normale frist. Beskeden skal gives senesttre måneder efter modtagelsen af anmodningen og skal indeholde oplysning om årsagen tilforsinkelsen og om, hvornår oplysningerne kan forventes. Dette svarer til bistandsdirektivetsartikel 7, stk. 5, og sikrer samtidig, at Danmark kan overholde OECD-standarden somuddybet af Global Forum, idet der her stilles krav om, at skal afgives en statusmeddelelse tilden anmodende kompetente myndighed, hvis henvendelsen ikke er besvaret inden 90 dage.
Efter nr. 5 skal SKAT give besked til den anmodende kompetente myndighed, hvis SKATikke kan eller vil besvare anmodningen. Der kan for det første være spurgt efter oplysninger,som objektivt ikke kan fremskaffes, og der kan for det andet være spurgt om noget, somSKAT ikke vil eller må oplyse. Direktivets artikel 17 handler om tilfælde, hvor det er tilladtfor en medlemsstat at afslå en anmodning om oplysninger fra en anden medlemsstat.Tilsvarende begrænsninger i forpligtelsen til at meddele oplysninger findes idobbeltbeskatningsoverenskomsterne, i skatteinformationsudvekslingsaftalerne og i OECDsog Europarådets bistandskonvention. Meddelelse om, at der ikke vil blive svaret, og hvorfor,skal gives til den anmodende kompetente myndighed inden en måned efter modtagelsen afanmodningen. Dette svarer til direktivets artikel 7, stk. 6.
Efter stk. 4 gælder fristerne i stk. 3 kun, hvis der ikke er foreskrevet en anden, kortere frist idet konkrete grundlag for den pågældende udveksling af oplysninger.
- 89 -Stk. 5 og 6 omhandler spontan udveksling af oplysninger med Danmark som henholdsvisafgivende og modtagende part i udvekslingen.
Efter stk. 5 skal SKAT videresende spontane oplysninger straks og senest en måned efter, atde blev tilgængelige for SKAT. Spontan videregivelse af oplysninger er altid mulig og tilladtefter alle de grundlag, der er nævnt i stk. 1. Direktivets artikel 9 beskriver tilfælde, hvor EU-medlemsstater er forpligtet til at videregive oplysninger spontant. Tilsvarende beskrivelserfindes i visse af de øvrige grundlag. Den foreslåede frist svarer til direktivets artikel 10, stk. 1.
Efter stk. 6 skal SKAT bekræfte modtagelsen af spontane oplysninger straks og senest 7hverdage fra modtagelsen af oplysningerne. Den foreslåede frist svarer til direktivets artikel10, stk. 2, og til den frist, der er foreskrevet for kvittering for modtagelsen af en anmodningom oplysninger efter det foreslåede stk. 3, nr. 1.
Til nr. 7Efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader atopfylde en oplysningspligt eller indberetningspligt efter skattekontrollovens indberetnings- ogoplysningsbestemmelser, straffes med bøde.
Det foreslås, at de regler, der er beskrevet ovenfor, også finder anvendelse i forhold til deudvidede forpligtelser til at indberette ejeroplysninger m.v. efter skattekontrollovens § 3 A iden nye affattelse og i forhold til de indberetningsforpligtelser, der gælder i henhold tilrentebeskatningsdirektivet, jf. skattekontrollovens § 8 X.
Til § 11
Ved § 19 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansielvirksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven) er reglerne iskattekontrollovens § 3 A ændret som følge af indførelsen af Ejerregistret for aktie- oganpartsselskaber. De vedtagne ændringer er ikke trådt i kraft endnu, idet etableringen afEjerregistreret afventer nyt IT-system i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De ændringer, der endnu ikke er trådt i kraft, vil medføre, at bestemmelsen i skattekontrol-lovens § 3 A ikke længere gælder for de selskaber, som skal indberette disse oplysninger tilEjerregistret efter selskabsskattelovens §§ 56-58. Derimod vil skattekontrollovens § 3 A bliveopretholdt for den kreds af selskaber, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,i det omfang disse selskaber ikke efter selskabslovens §§ 56-58 skal indberette til Ejerregi-stret. Endvidere vil oplysningspligten komme til at omfatte alle, der ejer mindst 5 pct. afselskabskapitalen eller råder over mere end 5 pct. af den samlede stemmeværdi i de pågæl-
- 90 -dende selskaber. Hermed stilles der samme krav til ejernes kapitalbesiddelse eller råderet somefter kravene i Ejerregistret.
Ændringerne, som fremgår af § 19 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, erstattes af de ændringer, derfremgår af dette lovforslags § 10, nr. 1-3. Det foreslås derfor, at de vedtagne ændringer, somfremgår af § 19 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, ophæves.
Til kapitel 4
Dette kapitel indeholder forslagets bestemmelser om ikrafttræden m.v.
Til § 12
Til stk. 1Rådets direktiv 2010/24/EF af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse affordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger skal ifølge artikel 28gennemføres i medlemsstaterne senest den 31. december 2011 og finde anvendelse fra den 1.januar 2012.Det foreslås derfor, at kapitel 1, som indeholder de bestemmelser, der implementererdirektivet i dansk ret, skal træde i kraft den 1. januar 2012.Ifølge artikel 29 i direktivet ophæves direktiv 2008/55/EF om gensidig bistand vedinddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andreforanstaltninger med virkning fra den 1. januar 2012. Som nævnt i afsnit 3.1.1. i dealmindelige bemærkninger er direktiv 2008/55/EF en kodificeret udgave af Rådets direktiv76/308/EØF, som blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 8 af 18. januar 1978 om gensidigbistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v. Det foreslås, at denne lov ophæves medvirkning fra den 1. januar 2012.Endelig foreslås det, at de ændringer i skattekontrolloven, som vedrører opfølgning på GlobalForums rapport om Danmark, jf. afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger, og indførelse afsanktioner for overtrædelse af indberetningspligter ifølge rentebeskatningsdirektivet, Rådetsdirektiv 2003/48/EF, jf. afsnit 3.4. i de almindelige bemærkninger, også skal træde i kraft den1. januar 2012. Ændringerne træder bl.a. i stedet for ændringerne vedtaget ved § 19 i lov nr.516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed ogforskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven). Det foreslås derfor, atophævelsen af § 19 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 ligeledes træder i kraft den 1. januar 2012.
Til stk. 2
- 91 -Rådets direktiv 2011/16/EF af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde påbeskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF skal ifølge artikel 29gennemføres i medlemsstaterne, således at de kan få virkning fra den 1. januar 2013, dogsåledes, at love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 8om automatisk udveksling af oplysninger skal kunne få virkning fra den 1. januar 2015. Detforeslås derfor, at kapitel 2, som indeholder de bestemmelser, der implementerer direktivet idansk ret, skal træde i kraft den 1. januar 2013. Det samme gælder den nye formulering afskattekontrollovens § 11, som er foreslået ved § 10, nr. 6, i dette lovforslag i tilknytning tildirektivet. Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke forudses ændringer i degældende indberetningsregler i skattekontrolloven som følge af den udvidede anvendelse afautomatisk udveksling af oplysninger fra den 1. januar 2015. Direktivet vil dog væreoverholdt, hvis eventuelle nødvendige ændringer i indberetningsreglerne er indført indenudgangen af 2014.
Ifølge artikel 28 i Rådets direktiv ophæves direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellemmedlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter ogafgiftsbelastning af forsikringspræmier med virkning fra den 1. januar 2013. Dette direktiv ergennemført i dansk ret ved lov nr. 635 af 13. december 1978 om gensidig bistand inden forområdet direkte skatter mellem stater, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, nulovbekendtgørelse nr. 1016 af 24. oktober 2005. Det foreslås, at denne lov ophæves medvirkning fra den 1. januar 2013.
- 92 -Bilag
Bilag 3 og 4 (Eksisterendehovedlove, der ophæves med lovforslaget)
Bilag 5 –Paragrafnøgle [Skattekontrolloven + lov nr. 516 af 12. juni 2009]
- 93 -
Bilag 3
Gældende regler
Lovforslaget
§ x.
§ x.
