SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Grund- og nærhedsnotat vedrørende beskatning af energiprodukter og elektricitet KOM (2011)0169 samt høringssvar

Affald danmark finder det overordentlig vigtigt, at EU når Europa 2020målene i relation til klima- og energi, og tror på at energibeskatningen er etvigtigt virkemiddel i den henseende.Finder det vigtigt, at energibeskatningen er teknologisk neutral.En meget vigtigt og ønskelig konsekvens af forslaget, er at det skaber merelige konkurrencevilkår for erhvervslivet i Europa.Affald danmark opfordrer til, at det i direktivets artikel 2 om anvendelses-området tydeliggøres, at affald er et energiprodukt og dermed omfattet afdirektivets bestemmelser.Affald danmark opfordrer til, at grundlaget for beregningen af den CO2-relaterede beskatning tydeliggøres (Kommissionens beslutning2007/589/EF, bilag I, pkt. 11).Affald danmark finder den foreslåede fremgangsmåde, hvor det er den en-kelte medlemsstat, der skal henholde sig til relevante oplysninger om detsnedre brændselsværdi og/eller CO2-emissionsfaktorer, for uacceptabel. Deter afgørende at kunne skelne mellem biomasse og andet affald. Ens imple-mentering er ønskelig. Beregningsmetoder bør tydeliggøres.Forslaget undtager varer under KN-kode 4401 og 4402 fra direktivets an-vendelsesområde (disse varegrupper omfatter alene biomasse). Skal manfremme anvendelse af biomasse til opvarmning, bør alle biomassefraktio-ner undtages for CO2-beskatning. Ellers vil bestemmelsen virke konkurren-ceforvridende.Forslaget undtager mineralogiske processer for energiforbrugsbeskatning.Det er værd at bemærke, at energiintensive industrier (glas, cement, kalk,gips, keramik, m.m.) gemmes bag ”afdeling DI23” fra forordning (EF) nr.1893/2006 og dermed fritages helt fra energiforbrugsbeskatning.Affald danmark vil opfordre til tydeliggørelse i artikel 5 af miljøpåvirkningsom en lovlig begrundelse for differentiering.

På papiret lyder det hensigtsmæssigt at afgiftsbelaste fossile og vedvarendealternativer ensartet. Det fører imidlertid til særdeles uhensigtsmæssig kon-kurrenceforvridning, såfremt f.eks. en vedvarende energiform pålægges af-gifter, mens andre ikke gør. Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvisbiogassens konkurrenceevne forringes gennem indførelse af energiafgifter.I særdeleshed fordi netop produktion af biogas på basis af husdyrgødningvil bidrage til ikke alene at substituere f.eks. naturgas og dermed mindskeudslippet af CO2herfra.

Dansk Energi stiller sig overordnet positivt til forslaget og dets formål.Dansk EnergiDansk Energi finder det positivt, at fast biomasse ikke pålægges mini-mumsenergiafgifter i energibeskatningsdirektivet. Det er en vigtig forud-sætning for, at omstillingen til biomasse kan finde sted.Dansk Energi finder, at forslaget om at afskaffe CO2-afgiften indenforCO2-kvotesektoren alt andet lige gør det sværere at få økonomi i f.eks. om-stillingen fra kul til biomasse i de store fjernvarmebyer. Vi går naturligvisikke ind for CO2-dobbeltbeskatning, som CO2-afgiften repræsenterer in-denfor kvotesystemet. Men da værdien af CO2-afgiften på kul, olie og na-turgas er en forudsætning for, at biomasseprojekterne kan blive realiseret,er det nødvendigt at finde en erstatning for CO2-afgiften.Dansk Energi mener, det er en dårlig idé, at forslaget indfører fuld energi-afgift på biogas og forgasningsgas fra 2023. Der er lang tilbagebetalingstidfor grønne investering. Forslaget vil sætte en stopper for projekter.Dansk Energi foreslår afgiftsfritagelse af produktion af VE-brændsler. Di-rektivets forslag om at fritage raffinaderier for afgiftsbetaling af produktionaf benzin og diesel skaber konkurrenceforvridning. Fritagelsen bør gældealle.Direktivet bør ændres, så afgifter kan anvendes som styringsinstrument affleksible el-forbrug. Direktivet bør ikke udelukke differentiering af el-afgiften i forhold til anvendelse.Dansk Energi kan tilslutte sig Kommissionens forslag om at indføre de nyeregler fra 2013.

DG bifalder hensigten med forslaget til nyt energibeskatningsdirektiv, menfinder ikke, at målsætningen opnås med dette forslag til nyt direktiv, der,efter DG’s vurdering, blot skaber nye uligheder.Direktivforslaget bestemmelse i artikel 18 stk. 5, om at samtlige østeuropæ-iske lande friholdes for CO2-afgiften frem til foreløbig 2021, vil derformedføre en meget ulige konkurrencesituation.Efter DG’s vurdering, er det helt afgørende, at der også på gartneriområdetindføres et bundfradrag for at minimere uligheden EU landene imellem.DG finder det både uforståeligt og urimeligt, at EU-kommissionen, på trodsaf intentioner om det modsatte, fremsætter et forslag, der indebærer storforskelsbehandling af energiforbrugende virksomheder. DG skal derfor an-befale, at forslaget til nyt energibeskatningsdirektiv ændres, så det rent fak-tisk udgør en parallel til EU’s nye CO2-kvotedirektiv. Forslaget skaber ikkeparallelitet mellem energiforbruget indenfor kvotesystemet og udenfor. Ik-ke carbon leakage produktion pålægges fuld CO2-afgift på 20 euro/ton CO2fra 2013.DG er principielt positiv overfor aftaleinstrumentet, som alternativ til afgif-ter, og finder det derfor uheldigt, at energieffektivitetsordninger kun mu-liggør reduktioner i den forholdsvis begrænsede energiforbrugsbeskatning,jf. bestemmelsen i artikel 15 stk. 3. DG anbefaler her, at tilsvarende afgifts-reduktioner også skal kunne opnås i den mere betydningsfulde CO2-afgift.DG henviser i øvrigt til høringssvar fra Landbrug og Fødevare.

DM er grundlæggende positiv overfor hensigterne med forslaget til et revi-deret energibeskatningsdirektiv, og bakker principielt set op om ethvert til-tag, der søger at harmonisere afgiftsforholdene internationalt.Forhøjelsen af minimumssatsen i forslaget til revision af energibeskat-ningsdirektivet vil efter DM’s opfattelse betyde, at danske virksomhederrelativt set vil blive stillet bedre i konkurrencen med de øvrige EU-lande.Forslaget betyder efter DM’s opfattelse i højere grad, at omstilling i retningaf mere brug af vedvarende energi fremmes.DM er tilfreds med, at der tages højde for eventuelle carbon-leakage pro-blemer. Dog ønskes en nøje overvågning.DM bemærkninger er givet under forudsætning af, at forslaget ikke har ne-gative erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk industrivirksomhederog øvrige konkurrenceudsatte dele af dansk erhvervsliv.

DTL er meget tilfreds med, at Kommissionen lægger op til en ændring afdefinitionen af standarttanke.DTL finder det unødvendigt, at der i energibeskatningsdirektivet stilles”tekniske og sikkerhedsmæssige krav” (vedrørende standarttanke). Det erangivet i anden lovgivning og kan give anledning til unødig administrativtbesvær.Det er under alle omstændigheder afgørende vigtigt, at danske lastbilerstanke med eller uden det/den i forslaget (danske) registreringsdokument el-ler attest sikres anerkendelse som standarttanke i alle EU-lande, og at dob-beltbeskatning dermed undgås.DTL er betænkelige ved den meget kraftige forøgelse af dieselafgiften, derpotentielt vil kunne ske, hvis reglen om ens afgiftsniveau for benzin og die-sel i de enkelte medlemslande gennemføres. DTL finder det da hensigts-mæssigt at indføre en såkaldt ”erhvervsdiesel”, som skal være lavere be-skattet.Endelig skal DTL henvise til, at en øget dieselafgift i stort omfang vil kun-ne skade dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

DØR finder opdelingen af den eksisterende energibeskatning hensigtsmæs-sigt.DØR finder, at transportbeskatningsniveauet generelt er for lavt. Satserneskal være mere ambitiøse og med en varslet stigning i energibeskatningenfor at have den fornødne effekt på energiforsyningssikkerheden, energibe-sparelser, vedvarende energi, teknologiske innovation og medlemslandenesøkonomiske situation.DØR finder at CO2beskatning sat til 20 EURO tilsvarende den nuværendekvotepris i EU’s kvotehandelsordning er for lav. Det bemærkes, at bådeIEA og Stern påpeger, at kvoteprisen skal være meget højere, hvis den skalfremme omstilling i en sådan grad, at EU lever op til sine forpligtigelserunder Kyoto-protokollen.DØR finder ikke grund til at undlade beskatning af brændsel til opvarm-ning. Undladelsen vil skævvride konkurrencen mellem fjernvarme og fossi-le brændstoffer, øge forskellen mellem rig og fattig og resultere i storeskatteprovenuer tab. Socialpolitik bør ikke føres gennem energibeskatnin-gen.DØR finder, at beskatningsniveauet af energiforbrug udenfor transportsek-toren er for lav.Den foreslåede beskatning på bl.a. brændsel til opvarmning er 63 gange la-vere end beskatningen af transportsektoren. Sådan en forskel syntes ikkerimelig, hverken ud fra det store behov for at gøre energibespareindsatsenSide 5

mere rentabel eller ud fra hensynet til en CO2reduktion uden forvridningermellem de forskellige sektorer.DØR støtter beskatning af diesel og benzin efter CO2-udslip.I øvrigt finder DØR problemer med den manglende stillingstagen til be-skatning af import af brændstof i især lastbilers tanke, beskatningsfritagel-sen af biobrændstoffer, samt den manglende beskatning af atomkraft.DØR er utilfreds med forbuddet mod beskatning af international fly- ogskibstransport og undtagelsesreglerne for central- og østeuropæiske lande.

DI kan tilslutte sig opdelingen af energiafgiften i et CO2-element og etenergielement.DI opfordrer til, at Skatteministeriet analyserer, hvorvidt andre energipoli-tiske prioriteringer udover effektivisering, så som forsyningssikkerhed,etablering af et velfungerende europæisk energimarked m.m. kan håndteresindenfor direktivet. (Analyserer fleksibiliteten af direktivet).DI finder, at hvis direktivet bliver vedtaget i sin nuværende form, vil dervære et behov for at sikre transportsektorens konkurrence vilkår (ændringeri dieselafgiften).DI savner særligt en adgang til at købe udledningsrettigheder i andre (EU)-lande. Uden denne adgang har det Miljøøkonomiske Råd i foråret 2011 på-vist, at hvis Danmark skal nå sit reduktionsmål alene med en indenlandskafgift, så vurderes denne afgift at skulle være på 2100 kr. pr. ton CO2, hvil-ket er 8-9 gange så højt som den forventede pris på CO2-kvoter.DI kan principielt tilslutte sig en energibeskatning, der er teknologineutral.DI finder generelt, at de omstillingsperioder, der arbejdes med, er for kortei forhold til de politikmål (og dermed investeringer), der hidtil har væretanvendt. Produktcykler på 15-20 år er ikke ukendt i industrien, hvorfor æn-dringerne i energibeskatningen bør afspejle sådanne mere langsigtede for-hold. Derfor bør der også være tilsvarende lande overgangsperioder i direk-tivet.DI har noteret sig, at de konsekvensberegninger, der er foretaget, alene vi-ser positive vækstbidrag ved en fuldstændig tilbageførsel af provenuet.Konsekvensberegningerne viser også, at hvis der sker en forhøjelse afenergiafgifterne uden tilbageførsel, så er der tale om et negativt vækstbi-drag.DI foreslår, at Skatteministeriet inviterer til en teknisk gennemgang af di-rektivforslaget.DI skal endvidere henstille til, at Skatteministeriet i grundnotatet specifiktforholder sig til, hvorvidt (og i givet fald hvor meget) de danske afgifterskal ændres for at overholde direktivets forslag.DI finder ikke, at der bør ske en afskaffelse af den afgiftsmæssige differen-tiering mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie,idet det kan vise sig at være et af de nødvendige værktøjer for at sikre kon-kurrenceevnen for erhvervene.Side 6

Tilskudssystem til VE-varme: det er positivt, at fast biomasse ikke omfattesaf minimumsenergiafgiften, hvorved en stor del af incitamentet i den dan-ske afgiftsfritagelse til at omstille til biomasse, bevares.DONG Energy påpeger to områder, hvor ændringsforslaget skaber øgetusikkerhed i forhold til den fremtidige finansiering af investeringer i vedva-rende energi:Afskaffelse af CO2-afgiften på brændsel til varme i den kvotebelagtesektor uden tilsvarende stigning i energiafgiftssatsen. Det økonomiskeincitament til omlægning af de centrale værker til biomassefyring mind-skes.Krav om fuld energiafgift på biogas og forgasningsgas på basis af bio-masse i 2023. Påvirker incitament til investering. Et vigtigt del i Dan-marks planer om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050 består ien satsning på biogas.DONG Energy finder, at det nuværende forslag forsætter den hidtidige mu-lighed for at anvende lavere afgiftssatser for el til varme baseret på kvanti-tative forbrugsniveauer, men åbner ikke op for muligheden for også at an-vende en tilsvarende differentiering for el til transport, f.eks. ”intelligente”el-biler. Dermed udelukkes anvendelsen af afgifter som et direkte styrings-instrument af fleksible el-forbrug i en omstilling til at el-baseret samfund.Dong Energy er positiv overfor forslaget om at fritage el til skibe ved kaj,dog ser DONG Energy et problem ved den tidsbegrænsede ordning. Denødvendige investeringer har en tilbagebetalingstid på over 10 år og forsla-get er begrænset til 2021.Mulighed for indførelsen af en CO2-bundpris som supplement til EU’sEmissionshandelssystem ETS. ETS er ikke ambitiøst nok til at bane vejenfor en omstilling til et fossil-frit samfund. Differentieringen mellem fossilebrændsler mht. CO2-indhold udover den nuværende CO2-kvotepris er øn-skelig. Derfor bør tilføjelsen ”end reduktion af CO2-emissioner” i æn-dringsforslaget til Artikel 14. stk. 1 (a) slettes.DONG Energy ønsker, at den konkurrenceforvridende særbehandling forSide 7

raffinaderier fjernes (Den nugældende Energibeskatningsdirektiv indehol-der en obligatorisk hjemmel i Artikel 21, stk. 3 til at fritage raffinaderiernefor afgiftsbetaling til produktion af benzin og diesel, hvis forbruget består ienergiprodukter, der produceres på virksomhedens område.) eller en tilsva-rende afgiftsfritagelse for produkter af VE-brændsler tilføjes direktivet forat sikre EU’s fortsatte satsning på CO2-reduktioner i transportsektoren.Energi- og Oliefo-rum (EOF)

EOF støtter det generelle princip om beskatning af energiprodukter baseretpå energiindhold.En ligestilling af benzin- og dieselafgifterne i forhold til energiindhold mådog ses i sammenhæng med den samlede beskatning, som bilisten oplever.Ligestillingen af energiafgiften på benzin og diesel må samtidig betyde atden nuværende udligningsafgift (forhøjet ejerafgift/vægtafgift) på dieselbi-ler, -varebiler og lastbiler under 12 ton ikke længere vil være begrundet.

Energinet.dk finder, at Kommissionens forslag vil betyde en europæiskharmonisering mod den danske model. Dermed vil danske aktører i nogengrad blive yderligere sidestillet med andre aktorer i det indre marked, hvil-ket kun fra et dansk perspektiv er positivt.Energinet.dk stiller dog spørgsmål ved, hvorvidt den forslåede model viltillade den nødvendige grad af fleksibilitet i de nationale lovgivninger iforhold til levering af fleksibilitet til el-systemet.

FSR foreslår, at der for perioden 2013-2020, hvor CO2kvotedirektivet ud-faser omfanget af gratis kvotetildeling for den CO2kvoteregulerede sektor,laves en tilsvarende indfasning af minimumsafgiften på CO2.Af hensyn til sikring af danske virksomheders konkurrenceevne indenforEU i disse sektorer opfordres, at der i forbindelse med justeringen af ener-gibeskatningsdirektivet fra dansk side tages initiativ til, at der sker en præ-cisering af rækkevidden af fritagelsen for de mineralogiske og metallurgi-ske processer.FSR foreslår, at såfremt der indføres en lempelsesordning for det primæreerhverv i Danmark, at der også overvejes om der kan indføres en tilsvaren-de ordning for den øvrige industri. Det bemærkes at der i artikel 17, erhjemmel hertil.Det bemærkes at elektricitet, tilsyneladende ved en fejl, er blevet fjernet frabestemmelsen i artikel 17 stk. 1. FSR foreslår at elektricitet fastholdes un-der bestemmelsen.FSR foreslår at der sker en yderligere præcisering af de enkelte definitionerfor kriterierne for energiintensiv virksomhed under artikel 17, stk. 1, a).I forhold til ”køb af energiprodukter og elektricitet” anbefaler FSR, at detpræciseres, at det er virksomhedens bruttoomkostninger til køb af el ogbrændsel, dvs. alle afgifter – uanset om de kan godtgøres, der indregnes iafgiftsbelastningen.Side 8

FSR foreslår, at der præciseres, at den skyldige nationale energiafgift defi-neres, som afgiftsbelastningen af samtlige energiafgifter, der er pålagtenergiproduktet, uanset om disse kan godtgøres.Lempelsesniveauet indgår ikke længere af bestemmelsen, den nugældendebestemmelse hjemler, at medlemsstaterne kan anvende afgifter ned til 0 kr.FSR anbefaler, at sådanne bestemmelser også indarbejdes i den nye direk-tivtekst. FSR anbefaler, at det præciseres i direktivet, hvornår sådanne af-giftsdifferentieringer kan foretages.FRS anbefaler, at det præciseres i energibeskatningsdirektivet om, og i be-kræftende fald i hvilket omfang, forbrugsbegrebet i artikel 11 kan fraviges.FSR opfordrer til, at sondringen i forhold til motorbrændstof i artikel 7-8implementeres fuldt ud i dansk ret.InternationalITD finder det vigtigt at fremme en afgiftsharmonisering af afgifterne forTransport Danmark den europæiske vejgodstransport.(ITD)ITD er imod en forhøjelse af minimumssatserne for dieselolie, hvilket vilforringe de danske vognmænds konkurrenceevne i EU.ITD finder, at den nye ordlyd i artikel 24 stk. 2 åbner mulighed for en mereu-bureaukratisk håndtering af problematikken omkring udtrykket ”stan-dardtanke”.

L&F er generelt positive overfor den del af revisionen af direktivet, der in-debærer en ændring af direktivets struktur, således at der fastsættes mini-mumsgrænser for henholdsvis energi og CO2-emissioner. Set fra et danskkonkurrenceevneperspektiv er det et skridt fremad.L&F mener, at stigende energiafgifter på erhvervsvirksomheders energi-forbrug bidrager til en yderligere forringelse af erhvervslivets konkurrence-evne i forhold til vore konkurrentlande i EU.Markederne for el, olie og naturgas er liberaliserede i EU, og energibeskat-ningsdirektivet må ikke medvirke til, at markedsmekanismerne undermine-res af politiske omkostninger på energiregningen, der afviger markant fraland til land.Energibeskatningsdirektivet må ikke favorisere bestemte energiteknologierog energiproduktioner, men bør beholde muligheden for at fremme bestem-te vedvarende energiteknologier i de enkelte medlemslande.Principielt er det en god idé, at energibeskatningsdirektiv skal medvirke tilat fremme energieffektiviteten i EU. Imidlertid er der i relation til dette vig-tigt at være opmærksom på, at EU-landene er meget forskellige med hen-syn til, hvor langt de er kommet med energispareindsatsen.L&F finder det helt afgørende, at den nuværende mulighed for særordningfor landbruget og dens virksomheder opretholdes.Fødevareerhvervet er afhængig af muligheden for effektiv og omkostnings-effektiv transport. Det er derfor skadeligt for vækstmulighederne i den eu-Side 9

ropæiske landbrugs- og fødevaresektor, hvis afgifterne på diesel hæves.Danmark kan ikke lægge 20 EURO/t CO2oven i de eksisterende afgifter.L&F finder en sådan hævning helt uacceptabel og anbefaler, at der arbejdesimod den foreslåede hævning af afgiftsniveauet.L&F bakker op om, at der forsat skal være mulighed for at indføre gunstigevilkår for erhvervsmæssige enheder.L&F bakker op om, at virksomheder udsat for carbon leakage fritages forCO2-afgift. Det er vigtigt at reglen ikke medfører skævvridning mellemdanske virksomheder inden for og uden for carbon leakage-listen.Kommissionen analyserer i øjeblikket carbon leakage risikoen for landbru-get, såfremt denne analyse viser betydelig risiko, antages det, at landbrugetligeledes fritages for CO2-afgifter.L&F er stærkt imod nye obligatoriske afgifter på landbruget.Ændringen af beskatningen fra volumen til energiindhold er positivt, for såvidt det er med til, at harmonisere beskatningen af biobrændstoffer i med-lemsstaterne.L&F ønsker at understrege, at det er vigtigt, at der også i fremtiden vil væremuligt at støtte innovative miljøteknologier, og at afgiftsreglerne forsat børvære et muligt redskab til denne støtte.L&F tager forbehold til at måtte komme med yderligere bemærkninger tildirektivforslaget, når resultaterne af den kommende analyse af landbrugs-sektorens carbon leakage-risiko foreligger. L&F vil opfordre Regeringen tilat tage aktivt del i analysearbejdet.

WWF mener, at det nye direktiv indeholder flere gode elementer, bl.a. detforeslåede grundprincip om at opdele den eksisterende energibeskatning ihenholdsvis en CO2-relateret komponent og en energibeskatningskompo-nent.Minimumsbeskatninger er for lav til at opnå de ønskede effekter. Mini-mumskravene for brændselsbeskatningen bør være højere. De foreslåedestigninger ligger betydeligt under inflationen i samme periode.Positivt at minimumsenergibeskatningen fra 1. juli 2016 automatisk hverttredje år inflationsjusteres.Det er WWF opfattelse, at direktivets forslag om CO2-beskatning på bag-grund af den nuværende kvotepris i EU’s kvotehandelsordning giver en forlav beskatning.WWF mener, at brændsel til opvarmning i private husholdninger ikke børSide 10

EU-Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

af 13. april 2011.

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar