SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 263: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligning (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse personsgruppers indtægter ved arbejde i private hjem)

Lov om ændring af ligningsloven(Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppersindtægter ved arbejde i private hjem)§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af29. november 2010, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 572 af 7. juni 2011 og senest ved § 3 ilov nr. 624 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 7 Ø indsættes:”§7 Å.Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af familie- og vennetjenester. Vedfamilie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser mellem familiemedlemmer eller venner, derudføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialtengagement. Ydelserne må ikke,1) være af kommerciel karakter2) indgå i organiseret byttehandel3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.Stk. 2.Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år sombetaling for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem.Stk. 3.Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiverudført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet ipensionsloven til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres som et ledi erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger etgrundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den delaf vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester indenfor privatsfæren3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslaget3.2. Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslaget3.3 Skattefritagelse af vederlag op til 10.000 kr. for pensionisthjælp i private hjem3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslaget4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer12. Sammenfattende skema

1. IndledningSom et led i regeringens program ”Danmark 2020” fra februar 2010 lancerede regeringen i majmåned 2011 ”Væk med bøvlet”, som indeholder 65 initiativer, der skal fremme et bedre mødemellem borgerne og det offentlige. Nogle af disse initiativer skal gøre det nemmere som borger atvære i kontakt med det offentlige, når det gælder økonomiske og skattemæssige forhold. Dettelovforslag vedrører 3 af disse initiativer, nemlig: Skattefrihed for familie- og vennetjenester ihjemmet, skattefritagelse for mindre vederlag for hjælp udført af pensionister i hjemmet ogskattefritagelse for unge under 16 år ved hjælp i hjemmet.2. Lovforslagets formål og baggrundLovforslaget har til formål at skabe bedre overensstemmelse mellem skattereglerne og borgernesopfattelse af, hvilke ydelser, der ikke bør beskattes, og at tydeliggøre, hvilke ydelser der ikke2

3.1. Skattefrihed for familie- og vennetjenester indenfor privatsfærenMange borgere vil gerne hjælpe hinanden i dagligdagen inden for familie- og vennekredsen, og denindsats vil regeringen gerne understøtte. Som reglerne er i dag, er mange borgere i tvivl, omindtægten for arbejdet skal beskattes.Det foreslås derfor at tydeliggøre reglerne om skattefrihed, når borgeren hjælper venner og familie.Det fjerner usikkerheden i relation til skatteforholdene, når borgerne udviser almindelighjælpsomhed.3.1.1. Gældende retDet skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhverform for indtægt – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig formodtageren. Der gælder dog undtagelser hertil.Skatteministeriets rapport af 4. november 2002 om ”Vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde,forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder” (FT 2002/2003 alm. del bilag 78.)indeholder en gennemgang af teori og praksis på området.Som det fremgår af rapporten beskattes vennetjenester og hjælpsomhedsydelser efter praksis ikke.Baggrunden herfor skal søges i, at vennetjenester og bistand mellem personer med personligerelationer såsom familie og venner er et normalt led i privatlivet, som ikke udløser skattepligt.Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester er fastlagt gennem praksis. Ved afgørelsenom, hvorvidt der er tale om en skattefri familie- eller vennetjeneste, vurderes følgende forholdsædvanligvis: personlige relationer mellem parterne, eventuelle modydelser, ydelsernes art ogydelsernes omfang. De typiske elementer i en skattefri familie- eller vennetjeneste efter praksis er,at der ikke er tale om væsentlige ydelser, at der arbejdes vederlagsfrit, at der ikke erlægges nogenmodydelse, at der ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier, samt at der ikke føresregnskab med udvekslingen af ydelserne. Dette udelukker dog ikke, at der kan gives gentjenester afikke væsentlig værdi. Ved skattefrie familie- og vennetjenester er der ofte en fælles forståelse af, ”atden ene tjeneste er den anden værd”, men der foreligger ikke noget formelt krav.Skatteministeriet har i rapporten af 4. november 2002 om ”Vennetjenester/sort arbejde, egetarbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder” givet et bud på en3

afgrænsning af skattefri familie- og vennetjenester baseret på en kodificering af praksis. Herefterforstås skattefri vennetjenester som ”sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, somskyldes almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Vennetjenester skal ydesuden for erhvervslivet og indenfor privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke-kommercielnatur. De må ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældendeserhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse iklubber, foreninger og lignende eller på anden måde, hvor formålet helt eller delvist er at levereydelser til hinanden”.I de tilfælde hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed,f.eks. fordi ydelsen er af væsentlig værdi, skal modtageren af ydelsen selvangive værdien af ydelsenog beskattes heraf. Der gælder ingen indberetningspligt på området.3.1.2. LovforslagetDen foreslåede bestemmelse går ud på at tydeliggøre den gældende praksis for skattefri familie- ogvennetjenester, så der ikke opstår tvivl om skattepligt, når borgerne viser almindelig hjælpsomhedover for familie og venner. Den foreslåede bestemmelse er derfor en lovfæstelse af den gældendepraksis på området.I debatten om sort arbejde – og omfanget af dette – tages der ofte udgangspunkt i, at gensidigevennetjenester generelt er skattepligtige og dermed udgør sort arbejde. Med lovforslagettydeliggøres, at det, der er kernen i begrebet vennetjenester – nemlig tjenester, der er udslag afalmindelig hjælpsomhed uden aftale om modydelser – ikke udløser skattepligt.Det er ikke muligt at udforme en objektiv bestemmelse, der lovfæster den gældende praksis forskattefri familie- og vennetjenester. Afgrænsningen af hvilke ydelser, der er skattefrie familie- ogvennetjenester indeholder nemlig en række skønsmæssige elementer, som er relevante i vurderingenaf, om en ydelse er inden for det skattefrie område. Med den foreslåede bestemmelse er det sigtet, attydeliggøre, hvilke elementer og forhold, der har betydning i afgørelsen af, om der er tale om enskattefri familie- og vennetjeneste.Efter den foreslåede bestemmelse er der skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- ogvennetjenester forstås sædvanlige ydelser mellem familie eller venner, der udføres som et udslag afalmindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.Denomfattede personkredsdækker familie eller venner i bred forstand – det vil sige personer, somhar et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden. Et kendskab og personligt forholdsom gør, at det er naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren. Ud over familie og venner vilbestemmelsen f.eks. også kunne omfatte naboer og arbejdskollegaer. Jo fjernere den personlige

forbindelse er mellem personer, der udveksler ydelser, jo mere peger det i retning af, at der er taleom rent kommercielle og skattepligtige ydelser.Vedydelser inden for privatsfærenforstås ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres afpersonerne i husstanden selv, såsom husholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning,vask, opvask og rengøring). Det kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdageni forhold til familiens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole,fritidshjem og fritidsaktiviteter, samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelsemed rejseaktiviteter. Der kan også være tale om andre opgaver i relation til bolig og omgivelserf.eks. havearbejde, vedligehold og småreparationer på boligen.Medsædvanlige ydelserinden for privatsfæren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvadder er almindeligt at hjælpe til med i og omkring hjemmet og i familielivet. Ud over de ovenfornævnte eksempler kan nævnes hjælp til fældning af et træ i naboens have, hjælp til bygning af engod vens carport, hjælp i forbindelse med sygdom i form af eksempelvis indkøb af madvarer ogtøjvask og rengøring, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund m.v.Fælles for de opregnede eksempler, som er omfattet af det skattefrie område, er, at de ikke harvæsentlig økonomisk værdi for modtageren. Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om entilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste. Omvendt kan en fast aftale om løbendeydelser få karakter af en kommerciel aftale, som ikke er skattefri. Hvis der f.eks. indgås en aftalemellem to naboer, om at den ene nabo gør rent i den anden nabos hus 1 gang om ugen i 4 timermod, at den anden nabo som tak herfor løbende giver gratis madvarer fra sin butik, er der irealiteten tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er skattefri. Udvekslingen afydelserne i eksemplet kan samtidig ikke opfylde betingelsen om, at tjenesterne skal udføres som etudslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement, navnlig hvis værdien af degratis madvarer svarer nogenlunde til værdien af rengøringsarbejdet.Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et udslag afalmindelig hjælpsomhed, gavmildhedeller socialt engagementinden for privatsfæren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielleårsager, eller fordi der så samtidigt erhverves et tilsvarende modkrav. Om den fornødne gavmildhedeller hjælpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydreomstændigheder. Igen vil det være relevant at se på, om der sker en udveksling af ydelser mellemparterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi. At der over tid sker udveksling af ydelser mellemparterne, udelukker ikke i sig selv skattefrihed. En skattefri familie- og vennetjeneste kan såledesforeligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen. Som eksempel herpåkan nævnes 2 flasker god vin som tak for græsslåning og tømning af naboens postkasse i enferieperiode eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp.

Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt ellerafstemt på forhånd mellem parterne, falde uden for det skattefri område. En ydelse, som primærtydes for at opnå en modydelse, er ikke et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialtengagement. Som eksempel herpå kan nævnes, at en murer opmurer væggene i en carport mod tilgengæld at få omlakeret sin bil af sin svoger, der er autolakerer.Den foreslåede bestemmelse indeholder også en opregning af nogle elementer, som ikke må være tilstede, for at der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste.Som der er gjort rede for oven for må ydelserneikke være af kommerciel karakter.En tjeneste måsåledes ikke ske for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse. Ydelserne skal derimod væresædvanlige og ydet som et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller af socialt engagement.Ydelserne må heller ikke indgå iorganiseret byttehandel.Ved dette begreb forstås ydelser, somhver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, mensom er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse. Undertiden etableresder byttebørser, hvor personer kan byde ind med en tjeneste eller ydelse. Personerne får ikkebetaling i form af kontanter, men får et modkrav i form af en gentjeneste. Her er der ikke tale omskattefri familie- eller vennetjenester, men derimod om kommerciel samhandel med ydelser ellernaturalier.Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består iforud aftalt udveksling af ydelser.Som der ergjort rede for ovenfor, kan udveksling af ydelser, som aftales eller afstemmes på forhånd, ikkekarakteriseres som en skattefri familie- eller vennetjeneste. Der er tale om situationer, hvor parterne- før ydelserne erlægges - aftaler, hvad hver især skal udføre af ydelser og afstemmer forventningertil og værdien af ydelserne, så de modsvarer hinanden.Det forhold, at en person udfører en ydelse inden for sit erhverv udløser ikke i sig selv skattepligt.Men hvis der sker en samtidig udveksling af væsentlige ydelser mellem to personer, som hver forsig agerer inden for deres erhverv, kan der ikke være tale om skattefri familie- og vennetjenester.Som eksempel herpå kan nævnes en tømrer, som aftaler med sin nabo, der er kok, at tømrerenlægger nyt tagpap på kokkens sommerhus, samtidig med at kokken gratis leverer mad til 20personer til tømrerens 40 års fødselsdagsfest.Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenesterinden for deres fag, men at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi, harkarakter af en kommerciel aftale – og ikke en vennetjeneste.Skattefri familie- og vennetjenester forudsætter i alle tilfælde, at der er tale om tjenester i form afnaturalier eller ydelser. Hvis der indgårkontanter eller andre likvide midler(check, gavekort,6

tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v.) ved udveksling af tjenester, indtræder derskattepligt. Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der nemlig i realitetentale om en form for aflønning, som er skattepligtig for modtageren.I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed,f.eks. fordi der udveksles modydelser, skal der ske beskatning, det vil sige, at modtagerne afydelserne – ligesom efter de gældende regler – skal selvangive værdien og beskattes heraf. Dergælder ingen indberetningspligt på området.3.2. Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjemMange unge hjælper til hos f.eks. naboer, familie og venner med småopgaver i dagligdagen efterskoletid. Som reglerne er i dag, er indtægten for arbejdet skattepligtig, også selvom der ikke er taleom store beløb.Det foreslås, at ændre reglerne, så unge under 16 år, der modtager betaling for sådanne opgaver hosprivate, f.eks. hundeluftning og børnepasning, er fritaget for at betale skat af denne indtægt.3.2.1. Gældende retDet skatteretlige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for vederlag erskattepligtigt for modtageren – uanset om det har form af kontanter eller naturalier og uansetmodtagerens alder.Mange unge under 16 år har småjobs i fritiden for at få erhvervserfaring og for at tjene ekstralommepenge. De unge er skattepligtige og skal betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget fra dissesmåjobs. I de tilfælde hvor den unges årlige indtægt ligger under personfradraget på 32.200 kr.(2011-niveau), vil den unge ikke skulle betale indkomstskat af vederlaget – bortset fra, at den ungeskal betale arbejdsmarkedsbidrag af hele indtægten.3.2.2.LovforslagetDet foreslås at indføre skattefrihed for vederlag, der udbetales til unge under 16 år, for arbejdeudført i eller i tilknytning til private hjem.Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at man ikke længere behøver at bekymre sig omskattepligt, hvis man betaler naboens søn eller datter, der ikke er fyldt 16 år endnu, for at babysitte,lufte hunden, hente børn fra skole, græsslåning m.v.Det foreslås, at skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, er under 16 år. Fraden dato – uanset hvornår i kalenderåret - hvor den unge fylder 16 år, er der ikke længereskattefrihed for betaling for de pågældende ydelser. Baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse7

kun omfatter unge under 16 år, og ikke for eksempel også omfatter 16-18-årige, er ønsket om, at såmange som muligt af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det findes såledesuhensigtsmæssigt, hvis skattefrihed på et område giver de unge incitament til at påtage sig en masseskattefri jobs i privatsfæren frem for at vælge en ungdomsuddannelse. Hertil kommer, at unge under16 år er omfattet af undervisningspligt. Det er således begrænset, hvad en ung under 16 år kanpåtage sig af skattefrit arbejde i privatsfæren.Efter den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning, at den, der får udført arbejdet, er enperson – og ikke en virksomhed, forening eller lignende. Det ligger også i, at arbejdet skal udføres ieller i tilknytning til private hjem eller udgøre andre private gøremål. Det forhold, at arbejdet skalrelatere sig til privatsfæren, indebærer, at unges arbejde i detailhandlen, foreninger,produktionsvirksomheder eller i øvrigt i offentlige eller private virksomheder eller institutioner ikkeer omfattet af den foreslåede skattefritagelse.Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som normalt udføres af personerne i husstanden selv.Som eksempel herpå kan nævnes almindeligt husholdningsarbejde i form af indkøb, madlavning,strygning, vask, opvask og rengøring. Herudover omfatter den foreslåede bestemmelse andreopgaver i relation til private boliger og omgivelser f.eks. havearbejde, vedligehold ogsmåreparationer på boligen.Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser, som er tilknyttet familie- og privatlivet.Som eksempel herpå kan nævnes hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold tilfamiliens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem ogfritidsaktiviteter, lektiehjælp samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelsemed rejseaktiviteter. Herudover kan nævnes hundeluftning, aflevering og afhentning af rensetøjm.v.Den unge kan godt herudover udføre skattepligtigt arbejde, uden at det har skattemæssigekonsekvenser for det skattefri arbejde i private hjem. Det skattefri arbejde holdes helt uden for denskattepligtige indkomst. Dermed skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.3.3.Skattefritagelse af vederlag op til 10.000 kr. for pensionisthjælp i private hjem

indkomst. Arbejdsopgaverne kan bestå i husholdningsarbejde, børnepasning, havearbejde,vedligehold og småreparationer på boligen.3.3.1.Gældende retDet skatteretlige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for vederlag erskattepligtigt for modtageren – uanset om det har form af kontanter eller naturalier, og uanset ommodtageren modtager folkepension.Der gælder dog en særlig undtagelse i ligningslovens § 7 Æ for personer over 60 år, som kan fåudbetalt skattefri godtgørelser og vederlag for pasning af syge børn i private hjem(reservebedsteforældreordningen). Skattefriheden er betinget af, at den samlede indtægt frabørnepasningen ikke overstiger et beløb på 3.100 (2011-niveau), at eventuelle udgifter vedbørnepasningen ikke fradrages og at ordningen administreres af kommunen eller en frivillig socialorganisation.Fra det tidspunkt en person fylder 65 år, har vedkommende, hvis visse betingelser er opfyldt, ret tilfolkepension. For personer, der er født efter den 1. januar 1959 eller senere, bliver alderskravet til atkunne få folkepension gradvist forhøjet til 67 år.Det fratager ikke personens ret til folkepension, at vedkommende stadig er aktiv påarbejdsmarkedet, men det kan medføre, at størrelsen af folkepensionen og tilknyttede ydelsernedsættes.3.3.2. LovforslagetDet foreslås at indføre skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning til privatehjem, der udbetales til personer, der opfylder alderskravet i pensionsloven til at kunne fåfolkepension. Der kan dog ikke opnås skattefrihed for mere end 10.000 kr. i et indkomstår.Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at folkepensionister kan tjene lidt ekstra ved at giveen hånd med i dagligdagen hos travle familier uden at bekymre sig om skattepligt eller tab afindkomstafhængige overførselsindkomster.Det foreslås, at skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, opfylderalderskravet i pensionsloven til at modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede personermindst skal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der kan udløse folkepension forhøjes gradvist.En person, der er født den 31. december 1958 eller tidligere, opfylder alderskravet i pensionsloven,når vedkommende er 65 år. Mens alderskravet til folkepension gradvist forhøjes til 67 år forpersoner, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Det er ikke en betingelse, at der faktiskmodtages folkepension.

Efter den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning, at den, der får udført arbejdet, er enperson – og ikke en virksomhed, forening eller lignende. Det ligger også i, at arbejdet skal udføres ieller i tilknytning til private hjem. Det forhold, at arbejdet skal relatere sig til private hjem,indebærer, at folkepensionisters erhvervsarbejde i detailhandlen, foreninger,produktionsvirksomheder eller i øvrigt i offentlige eller private virksomheder eller institutioner,ikke er omfattet af den foreslåede skattefritagelse.Betingelsen om, at arbejdet ikke må udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed, skaltydeliggøre, at en folkepensionist, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med ydelser, somumiddelbart kan falde ind under de omfattede ydelser (eksempelvis en rengøringsvirksomhed, entømrervirksomhed, et landbrug eller en gartnervirksomhed), ikke kan konvertere en del af sineerhvervsindtægter til skattefri hjælp i eller i tilknytning til private hjem. Tilsvarende gælderfolkepensionister, der er ansatte i sådanne virksomheder.Ved arbejde i private hjem forstås ydelser, som normalt udføres af personerne i husstanden selv.Som eksempel herpå kan nævnes almindeligt husholdningsarbejde i form af indkøb, madlavning,strygning, vask, opvask og rengøring. Herudover omfatter den foreslåede bestemmelse andreopgaver i relation til private boliger og omgivelser f.eks. havearbejde, vedligehold ogsmåreparationer på boligen.Ved arbejde i tilknytning til private hjem forstås ydelser, som er tilknyttet familie- og privatlivet.Som eksempel herpå kan nævnes hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold tilfamiliens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem ogfritidsaktiviteter, lektiehjælp samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelsemed rejseaktiviteter. Herudover kan nævnes hundeluftning, aflevering og afhentning af rensetøjm.v.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at vederlaget for det omfattedearbejde ikke overstiger 10.000 kr. inden for et indkomstår. Overskrides den beløbsmæssige grænsepå 10.000 kr., beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr. Det er i øvrigtunderordnet, om vederlaget stammer fra en eller flere opdragsgivere.Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke medregnes til den skattepligtige indkomst,indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensionen eller andre indkomstafhængigeoverførselsindkomster.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeDet skønnes, at de foreslåede initiativer til legalisering af visse former for sort arbejde vil medføreet umiddelbart provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.

Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da der ikke foreligger statistiske oplysninger, der kandanne grundlag for et underbygget skøn for de provenumæssige konsekvenser af forslaget.Provenutabet vedrører hovedsageligt forslaget om skattefritagelse af vederlag på op til 10.000 kr.årligt for hjælp udført af pensionister i hjemmet, der legaliserer en del af det sorte arbejde, derudføres af folkepensionister uden for arbejdsstyrken. For så vidt angår små pengevederlag forbegrænsede ydelser, vurderes tilstanden på området at være, at der kun i begrænset omfang skerselvangivelse heraf. De facto vil provenutabet ved disse mindre ydelser således være begrænset.Imidlertid vil skattefritagelsen af vederlag på op til 10.000 kr. virke som et bundfradrag (ekstrapersonfradrag) i de tilfælde, hvor der er tale om større og gentagne leveringer af ydelser, somallerede i dag i større omfang selvangives (rengøring, havearbejde, vinduespudsning, etc.). Hervedvil der blive tale om et reelt provenutab, som med stor usikkerhed skønnes at kunne blive istørrelsesordenen 40 mio. kr. årligt. Dette svarer til, at omkring 10.000 pensionister årligtskattefritages for selvangivne vederlag på op til 10.000 kr.Hertil kommer begrænsede øgede udgifter til indkomstafhængige overførselsindkomster som følgeaf de lavere skattepligtige indkomster.For så vidt angår forslaget om skattefrihed for unges arbejde i privatsfæren, er der tale om forslag,der legaliserer skattefrihed af tjenester, som kun i meget begrænset omfang selvangives i dag.Derfor skønnes provenuvirkningen af dette forslag at være begrænset. For unges arbejde vil derendvidere typisk være tale om, at der kun skal svares arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, da densamlede indkomst på årsbasis ikke overstiger personfradraget.Den kommunale andel af det umiddelbare provenutab på 50 mio. kr. skønnes at udgøre ca. 30 mio.kr. årligt. For finansåret 2012 skønnes provenutabet at udgøre ca. 25 mio. kr. Den resterende del afprovenutabet vedrørende indkomståret 2012 vil falde i finansåret 2013 i forbindelse medårsopgørelserne for 2012 som overskydende skat eller mindre restskat for de pågældendepensionister.Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca.35 mio. kr. årligt, og den varige virkning af forslaget skønnes ligeledes at udgøre et provenutab påca. 35 mio. kr. årligt.I det omfang skattefritagelsen fører til øget erhvervsdeltagelse for alderspensionister, vil der værenegative afledte økonomiske effekter, hvis pensionistarbejdet fortrænger ”fuldt skattepligtigt”arbejde udført af ikke-pensionister eller pensionisten ændrer sit ”hvide” arbejdsudbud. Det drejersig dels om arbejde, som en pensionist med forslaget ville udføre, og som husstanden ellers ikkeville få udført af andre, dels om det arbejde, som husstanden allerede efter gældende regler får11

udført af skattepligtige virksomheder, men som med forslaget vil blive udført af folkepensionisteruden tilknytning til en virksomhed. Skattefritagelsen vil også kunne medføre, at pensionister, der idag har deltidsarbejde, vælger at erstatte deltidsarbejdet med et skattefrit arbejde på 10.000 kr.Det er ikke muligt at skønne over disse provenumæssige konsekvenser som følge af ændret adfærd,men de skønnes at være relativt begrænsede.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget ventes ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget om at tydeliggøre reglerne for skattefri familie- og vennetjenester via en lovfæstelse afpraksis skaber bedre klarhed på området, der medfører administrative lettelser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterDet skønnes med storusikkerhed, at forslaget vilmedføre et provenutab istørrelsesordenen 50 mio. kr.årligt.Ca. halvdelen af provenutabetskønnes at vedrøre dekommunale indkomstskatter.12

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr.1Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i ligningsloven. Den nye bestemmelse i § 7 Å er inddelt i3 stykker. Stk. 1 vedrører skattefri familie- og vennetjenester, stk. 2 vedrører skattefritagelse forvederlag til unge under 16 år for hjælp i private hjem, og stk. 3 vedrører skattefritagelse forvederlag til folkepensionister for hjælp i private hjem.Stk. 1Efter stk. 1 foreslås der skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- og vennetjenesterforstås sædvanlige ydelser mellem familie eller venner, der udføres som et udslag af almindelighjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.Den foreslåede bestemmelse består både af en positiv afgrænsning af, hvad der forstås ved skattefrifamilie- og vennetjenester, og en negativ afgrænsning, der fastlægger hvilke forhold, der ikke måvære til stede ved skattefri familie- og vennetjenester. Den negative afgrænsning indebærer, at hvisblot et af de opregnede forhold er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan ydelsen ikke karakteriseressom en skattefri familie- eller vennetjeneste. Den negative afgrænsning er ikke en udtømmendeopregning over hvilke elementer, der ikke kan optræde i en skattefri familie- og vennetjeneste, mensupplerer den positive afgrænsning af begrebet.

Ved sædvanlige ydelser mellem familie eller venner forstås ydelser, som naturligt eller normaltudveksles mellem personer, der har en personlig relation og godt kendskab til hinanden. Med denforeslåede anvendelse af ordet ”sædvanlig” sigtes til, at værdien af ydelsen ikke må stå i misforholdtil, hvad der normalt ydes af tjenester mellem familie eller venner.Som eksempel på ydelser, som ligger inden for det skattefri område, kan nævnes ydelser i ogomkring hjemmet, som normalt udføres af personerne i husstanden selv, såsomhusholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring). Det kanogså omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form afat hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter samt pasningaf børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter. Der kan også være taleom andre opgaver i relation til bolig og omgivelser f.eks. havearbejde, vedligeholdelse ogsmåreparationer på boligen.Efter den foreslåede bestemmelse er det også en betingelse, at familie- og vennetjenesterne skerinden for privatsfæren. Det vil sige ydelser i og omkring hjemmet og i relation til familielivet.Eksemplerne ovenfor over, hvilke ydelser, der er sædvanlige skattefri familie- og vennetjenester,giver samtidig et billede af tjenester inden for privatsfæren.Det er ligeledes en betingelse, at tjenesterne udføres om et udslag af almindelig hjælpsomhed,gavmildhed eller socialt engagement. Denne betingelse sigter til, at kommercielle interesser ikke måvære det bærende element ved ydelse af en tjeneste. Dette udelukker ikke, at der kan skegentjenester mellem parterne. Men er ydelserne af en sådan værdi eller karakter, at de objektivt setmå være ydet for at opnå en tilsvarende modydelse, vil der ikke være tale om, at ydelserne er ydetsom et udslag af almindelig hjælpsomhed m.v.Ved gentjenester gælder, at jo større ydelsernes værdi er, eller jo mere tidskrævende og omfattendeydelserne er, desto mere bevæger man sig væk fra det skattefri område.Som nævnt ovenfor indeholder den foreslåede bestemmelse også en negativ afgræsning af hvilkeelementer, der ikke kan indgå i skattefri- familie og vennetjenester.For det første må en ydelse ikke være af kommerciel karakter. En kommerciel ydelse ermodsætningen til en ydelse, der ydes som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed ellersocialt engagement. En tjeneste, som primært sker for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse,vil således ikke være en skattefri familie- eller vennetjeneste. Da motivationen for en ydelse ervanskelig at afdække, er det derfor relevant at se på de ydre omstændigheder ved ydelsen aftjenesten. Ligesom ved den positive afgrænsning af skattefri familie- og vennetjenester er det derforrelevant at se på ydelsens art og omfang – er den sædvanlig/usædvanlig at yde uden at få vederlag

herfor, er ydelsen af væsentlig/uvæsentlig værdi, er ydelsen tidskrævende, omfattende ellersystematisk osv.For det andet må ydelserne efter den foreslåede bestemmelse ikke indgå i organiseret byttehandel.Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart kan opfylde betingelserne for enskattefri familie- eller tjenesteydelse, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå entilsvarende modydelse. Undertiden etableres der byttebørser, hvor personer kan byde ind med entjeneste eller ydelse. Personerne får ikke betaling i form af kontanter, men får et modkrav på engentjeneste. Her er der ikke tale om skattefri familie- eller vennetjenester men derimod omkommerciel samhandel med ydelser eller naturalier.For det tredje er det efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at ydelserne ikke består i forudaftalt udveksling af ydelser. En ydelse, som primært ydes for at opnå en modydelse, er ikke etudslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Der er typisk tale om situationer,hvor parterne - før ydelserne erlægges - aftaler, hvad hver især skal udføre af ydelser og afstemmerforventninger til og værdien af ydelserne, så de modvarer hinanden. Som eksempel herpå kannævnes, at en murer opmurer væggene i en carport mod til gengæld at få omlakeret sin bil af sinsvoger, der er autolakerer.Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenesterinden for deres fag, men at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi harkarakter af en kommerciel aftale – og ikke en vennetjeneste.For det fjerde er det efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at de omfattede tjenester udgørnaturalier eller ydelser. Hvis der derimod indgår kontanter eller andre likvide midler (check,tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v.) ved udveksling af tjenester, indtræder derskattepligt. Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der i realiteten tale om enform for aflønning, som er skattepligtig for modtageren.Stk. 2Efter den foreslåede bestemmelse indføres der skattefrihed for vederlag, der udbetales til ungeunder 16 år, for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem. Unge under 16 år tjener sjældenten indkomst, der ligger over personfradraget på 32.200 kr. (2011-niveau). Det betyder, at de ungeikke skal betale indkomstskat af vederlaget, men at de betaler arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.Lovforslaget indebærer, at der hverken skal betales indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag af deomfattede vederlag.Det er en betingelse for skattefriheden, at arbejdet udføres af en person under 16 år. Det indebærer,at en person, der eksempelvis fylder 16 år den 5. maj i 2012, kan udføre det pågældende skattefriarbejde frem til den 5. maj 2012. Herefter vil betaling for sådanne ydelser i private hjem væreskattepligtig for den unge.15

Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at det arbejde, der udføres af denunge, er ydelser i eller i tilknytning til private hjem. Der er således tale om ydelser, som personernei husstanden oftest ellers selv vil udføre i og omkring boligen, såsom rengøring, opvask, tøjvask,strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil osv. Den foreslåede bestemmelse omfatter ogsåandre ydelser, som selvom de ikke fysisk sker i og omkring den private bolig, har tilknytning tilprivat- og familieliv. Som eksempel herpå kan nævnes hundeluftning, afhentning og aflevering afbørn til og fra daginstitutioner, indkøb af dagligvarer og tøj m.v.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke unges erhvervsarbejde – uden for privatsfæren. Ungesarbejde i detailhandlen, arbejde for en håndværker på håndværkerens kundes hus, arbejde medpakning af varer i en produktionsvirksomhed, café-arbejde m.v. er således ikke omfattet afskattefriheden.Stk. 3Efter stk. 3 foreslås det at indføre skattefrihed for vederlag for arbejde udført i eller i tilknytning tilprivate hjem, der udbetales til personer, der opfylder alderskravet til at kunne få folkepension.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 anvender nogle af de samme begreber som den foreslåedebestemmelse om skattefrihed for arbejde i private hjem udført af unge under 16 år. Afgrænsningenaf det omfattede arbejde er derfor ens i de to foreslåede bestemmelser.Det foreslås, at skattefriheden er betinget af, at den person, der udfører arbejdet, opfylderalderskravet i pensionsloven til at modtage folkepension. Det betyder, at de omfattede personermindst skal være fyldt 65 år. Kravet til hvilken alder, der kan udløse folkepension, forhøjesgradvist. En person, der er født den 31. december 1958 eller tidligere, opfylder alderskravet ipensionsloven, når vedkommende er 65 år. Mens alderskravet til folkepension gradvist forhøjes til67 år for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Det er ikke en betingelse, at derfaktisk modtages folkepension.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at det arbejde, der udføres affolkepensionisten, er ydelser i eller i tilknytning til private hjem. Der er således tale om ydelser,som personerne i husstanden oftest ellers selv vil udføre i og omkring boligen såsom rengøring,opvask, tøjvask, strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil osv. Endvidere er andre privategøremål omfattet, som selvom de ikke sker fysisk i og omkring den private bolig, så har tilknytningtil privat- og familielivet. Som eksempel herpå kan nævnes hundeluftning, afhentning og afleveringaf børn til og fra daginstitutioner, indkøb af dagligvarer og tøj m.v.Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke folkepensionister egentlige erhvervsarbejde – uden forprivatsfæren. En folkepensionist arbejde i for eksempel detailhandlen, arbejde for en håndværker på16

håndværkerens kundes hus, arbejde med pakning af varer i en produktionsvirksomhed, café-arbejdem.v. er således ikke omfattet af skattefriheden. Den foreslåede betingelse om, at arbejdet ikkeudføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed, skal samtidig tydeliggøre, at en folkepensionist,der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med ydelser, som umiddelbart kan falde ind under deomfattede ydelser (eksempelvis en rengøringsvirksomhed, en tømrervirksomhed, et landbrug elleren gartnervirksomhed), ikke kan konvertere en del af sine erhvervsindtægter til skattefri hjælp ieller i tilknytning til private hjem. Tilsvarende gælder folkepensionister, der er ansatte i sådannevirksomheder.Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at vederlaget for det omfattedearbejde ikke overstiger 10.000 kr. inden for et indkomstår. Overskrides den beløbsmæssige grænsepå 10.000 kr., beskattes kun den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr. Beløbsgrænsenreguleres efter personskattelovens § 20. Det er i øvrigt underordnet, om vederlaget stammer fra eneller flere opdragsgivere.Det forhold, at vederlag for det omfattede arbejde ikke medregnes til den skattepligtige indkomst,indebærer, at vederlaget ikke får betydning for folkepensionen eller andre indkomstafhængigeoverførselsindkomster.Den foreslåede ordning har heller ikke betydning for den såkaldte reservebedsteforældre-ordning iligningslovens § 7 Æ, hvorefter der er skattefrihed for vederlag eller godtgørelser på op til 3.100 kr.(2011), der udbetales til personer over 60 år for pasning af syge børn i private hjem. Enfolkepensionist kan således godt både få skattefrit vederlag som reservebedsteforælder og skattefritvederlag for arbejde i eller i tilknytning til private hjem omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om påligningen af indkomstskattilstaten(ligningsloven),jf.lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29.november 2010, som ændret blandtandet ved § 1 i lov nr. 572 af 7. juni2011 og senest ved § 3 i lov nr. 624 af14. juni 2011, foretages følgendeændringer:1.Efter § 7 Ø indsættes som nybestemmelse:”§7 Å.Til den skattepligtige indkomstmedregnes ikke værdien af familie- ogvennetjenester. Ved familie- ogvennetjenester forstås sædvanligeydelser inden for privatsfæren mellemfamiliemedlemmer eller venner, derudføres som et udslag af almindelighjælpsomhed, gavmildhed eller socialtengagement. Ydelserne må ikke,1) være af kommerciel karakter2) indgå i organiseret byttehandel3) bestå i forud aftalt udvekslingaf ydelser eller4) inkluderebetalingmedkontanter eller andre likvidemidler.Stk. 2.Til den skattepligtige indkomstmedregnes ikke vederlag til en personunder 16 år som betaling for arbejdefor en privat hvervgiver udført i eller itilknytning til dennes private hjem.Stk. 3.Til den skattepligtige indkomst19