-2-Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.2.Efter § 4 indsættes:»§4 a.Der kan uanset § 4, stk. 1, ske særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kon-trolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestem-melser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om tra-fikselskaber samt for medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre om-kostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Skatteministeren fastsætter nærmereregler for denne lønindeholdelse. Fordringer efter 1. pkt. dækkes i den rækkefølge, i hvilkenRestanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.«3.I§ 12indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fristen for at fore-tage modregning i overskydende skatter over for ægtefællen.«4.Bilag 1, nr. 1,affattes således:»1) Stats- og kommuneskatter samt afgifter og ydelser, som ifølge lov tilkommer stat,kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger,herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde elleropkræve og tilbagebetalingskrav vedr. sådanne skatter, afgifter m.v., samt parafiskale udgif-ter.«§3I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2006, somændret bl.a. ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 624 af 11. juni 2010og senest ved § 3 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 11, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:»I hele ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klub-tilbud, jf. lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og detidligere §§ 29 og 35 i lov om social service, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov omfolkeskolen.«§4I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 521 af 12. juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:

1.§ 62, stk. 3, 3. pkt.,ophæves og i stedet indsættes:»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne moraren-ter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod den overskydende skat m.v.Modregning efter 3. pkt. kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod skatteyderen, såfremtdenne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de sene-ste 12 måneder.«2.I§ 62indsættes somstk. 6:»Stk.6.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om notering af transporter og dentidsmæssige virkning af sådanne overdragelser.«3.§ 62 A, stk. 3, 3. pkt.,ophæves og i stedet indsættes:»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne moraren-ter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod den overskydende skat m.v.Modregning efter 3. pkt. kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod skatteyderen, såfremtdenne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de sene-ste 12 måneder.«4.§ 62 A, stk. 4, 2. pkt.,ophæves og i stedet indsættes:»Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer med påløbne moraren-ter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod den overskydende skat m.v.Modregning efter 2. pkt. kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod skatteyderen, såfremtdenne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de sene-ste 12 måneder.«§5I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved §39 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 12indsættes somstk. 6:»Stk.6.Inden udbetaling efter stk. 1 finder sted, modregnes eventuelle restancer med på-løbne morarenter, uanset om der forinden måtte være stiftet andre krav mod det negative til-svar af skatter og afgifter. Modregning kan ligeledes ske med uforfaldne krav mod virksom-heden, såfremt denne har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav in-den for de seneste 12 måneder.«

-4-2.I§ 12indsættes somstk. 7:»Stk.7.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for notering af transporter og dentidsmæssige virkning af sådanne overdragelser.«§6I lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august1998, som ændret ved § 41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 15 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 ilov 516 af 7. juni 2006 og § 103 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende æn-dring:1.§ 4, stk. 1og2,affattes således:»Beløb,der inddrives fra skyldner ved lønindeholdelse, dog ikke lønindeholdte beløb tilsærskilt lønindeholdelse, jf. § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dækkes, hvissamtidig indeholdelse ikke er mulig, i denne rækkefølge:1. Bøder2. Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag3. Andre fordringerStk. 2.I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse inden for samme kategori, jf. stk. 1,dækkes fordringerne i den rækkefølge, i hvilken Det Fælles Lønindeholdelsesregister harmodtaget indberetning om afgørelserne, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig.«§7Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, 3 og4, samt § 12, stk. 6, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), såledessom denne bestemmelse er affattet ved lovens § 5, nr. 1, samt for denne lovs § 6.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg3.1.1. Gældende ret3.1.2. Lovforslagets indhold3.2. Kontorudlæg i kendte aktiver3.2.1. Gældende ret3.2.2. Lovforslagets indhold3.3. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v. og dæk-ningsrækkefølgen for denne3.3.1. Gældende ret3.3.2. Lovforslagets indhold3.4. 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen3.4.1. Gældende ret3.4.2. Lovforslagets indhold3.5. Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau3.5.1. Gældende ret3.5.2. Lovforslagets indhold3.6. Udvidelse af SKATs modregningsadgang hos kendte skyldnere m.v.3.6.1. Gældende ret3.6.2. Lovforslagets indhold3.7. Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen3.7.1. Gældende ret3.7.2. Lovforslagets indhold4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

1. IndledningReglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige er blevet harmoniseret ved flere initiativer gen-nem de seneste år.Der er behov for yderligere initiativer som følge af den globale finanskrise, idet der på trods af deigangsatte initiativer er sket en betydelig stigning i de kommunale og statslige restancer. Skatte-ministeriet har derfor i januar 2009 foretaget en reorganisering af inddrivelsesområdet med hen-blik på at sikre en mere effektiv og styrket inddrivelsesindsats.De allerede gennemførte ændringer skal dog støttes af flere initiativer, således at væksten i restan-cemassen kan bremses og på sigt blive nedbragt. Med dette sigte og for at sikre en effektiv admi-nistration er der behov for lovændringer, der vil medføre en mere smidig, strømlinet og ressour-cebesparende inddrivelse hos SKAT som Restanceinddrivelsesmyndighed.Lovforslaget indeholder følgende elementer:- Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg- Kontorudlæg i kendte aktiver- Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter, medielicens ogradiolicens og dækningsrækkefølgen for denne.- 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen.- Ændring af beløbsgrænsen ved registrering hos kreditoplysningsbureauer.- Udvidelse af modregningsadgangen i forbindelse med udbetalingen af overskydende skatter ogafgifter m.v. hos kendte skyldnere og en række mindre præciseringer.- Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgenYderligere initiativer er omfattet af skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet.2. Lovforslagets formål og baggrundMed henblik på en mere effektiv offentlig restanceinddrivelse blev al inddrivelse af offentligerestancer som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform samletunder Skatteministeriet pr. 1. november 2005.

For at opfylde målsætningen om effektivisering af restanceinddrivelsen er der siden sammenlæg-ningen gennemført en række forenklinger og harmoniseringer af de materielle regler på inddrivel-sesområdet, senest ved lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der trådte i kraft den 1. januar2009.Rigsrevisionen har i juni 2010 afgivet beretning til statsrevisorerne om SKATs fusion af inddri-velsesområdet, beretning nr. 13/2009, og statsrevisorerne har i den anledning bl.a. haft bemærk-ninger til, at SKAT ikke har formået at reducere de samlede restancer efter fusionen. For at imø-dekomme disse bemærkninger og i kølvandet på den globale finanskrise er der derfor et behov foryderligere initiativer.En samlet og særlig indsats i form af skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet skalsammen med de allerede igangsatte initiativer og dette lovforslag udgøre den forskel, at Skatte-ministeriet i løbet af 2011 realiserer et positivt resultat på inddrivelsesområdet.En del af handleplanen udgøres af den indgåede aftale mellem regeringen og KommunernesLandsforening om kommunernes økonomi for 2011.Aftaleteksten indeholder en række initiativer, der kan medvirke til at styrke den fælles opkræv-nings- og inddrivelsesopgave ved blandt andet ensretning og effektivisering af opkrævningsområ-det, sikring af at oversendte krav er retskraftige og en ny proces for inddrivelse af ejendomsskat-ter.Af aftaleteksten fremgår desuden, at der skal udarbejdes en model for, hvordan mindre krav såsom p-afgifter, DSB-kontrolafgifter, licens m.v. kan inddrives med et mindre månedligt beløbuafhængigt af inddrivelsen af andre restancer.Parterne har samtidig aftalt, at der igangsættes et arbejde for at mindske væksten i restancerne påbidragsområdet samt initiativer, der kan styrke modregningsreglerne, herunder 100 pct. modreg-ningsadgang af daginstitutionsrestancer i børnefamilieydelsen.Lovforslagets formål er således at gennemføre initiativer, der understøtter skatteministerens hand-leplan og kommuneaftalen, og som vil kunne lette og effektivisere inddrivelsesarbejdet, men så-ledes at der fortsat vil blive taget de nødvendige hensyn til reglerne om skyldnernes økonomiskeformåen og under hensyn til retsgaranti og retssikkerhed i overensstemmelse med principperne forgennemførelse af inddrivelsen siden samlingen af inddrivelsesopgaven i staten.3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg.3.1.1. Gældende retEfter skatteinddrivelseslovens § 5 skal udlæg foretaget af pantefogeden, hvis ikke andet er be-stemt i loven, foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47. Pantefogedens stedligekompetence reguleres derfor af værnetingsreglen i retsplejelovens § 487.Efter retsplejelovens § 487 skal anmodning om tvangsfuldbyrdelse fremsættes over for fogedret-ten i en af de retskredse, som bestemmelsen anfører, hvilket typisk er den retskreds, hvor skyldne-ren bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed.Før etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden pr. 1. november 2005 blev henvisningen iskatteinddrivelseslovens § 5 til retsplejelovens § 487 forstået på den måde, at kommunernes pan-tefogeder havde stedlig kompetence til at foretage udlæg inden for egne kommunegrænser, menstold- og skattefogederne havde stedlig kompetence til at foretage udlæg inden for egen told- ogskatteregion.Efter etableringen af Restanceinddrivelsesmyndigheden er bestemmelserne blevet praktiseret påden måde, at Restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder har stedlig kompetence til at fore-tage udlæg hos de borgere, der bor eller driver erhvervsmæssig virksomhed i en kommune, derhører under det skattecenter (skatteregion), hvor udlægsforretningen foretages.Under hensyn til, at den geografiske afgrænsning af skattecentrene (skatteregionerne) afviger fraden geografiske afgrænsning af retskredsene, som retsplejelovens § 487 efter ordlyden henvisertil, foreslås det, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af skatteinddrivelsesloven, at de geogra-fiske områder, som Restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger dækker, træder i stedetfor retskredse ved anvendelsen af retsplejelovens § 487.3.1.2. Lovforslagets indholdMed forslaget lovfæstes den hidtidige praksis, hvorefter pantefogeden har stedlig kompetenceinden for det geografiske område, som den pågældende lokale afdeling af Restanceinddrivelses-myndigheden dækker.Med udtrykket ”lokale afdelinger” sigtes til den geografiske inddeling af landet, der hidtil harværet betegnet skattecentre eller skatteregioner. Den foreslåede lovbestemmelse er ikke til hinderfor, at landets inddeling i skattecentre eller skatteregioner ændres, eller at skattecentrene eller

-9-skatteregionerne skifter betegnelse.Ved anvendelsen af udtrykket ”lokale” afdelinger er det dog forudsat, at pantefogedernes udlægs-forretninger foretages lokalt rundt omkring i landet, dvs. at antallet af lokale afdelinger, hvor pan-tefogederne foretager udlægsforretninger, mindst bør være i samme størrelsesorden som antalletaf retskredse. Der er i øjeblikket 24 retskredse og ca. 30 skattecentre (skatteregioner).Skattestyrelseslovens § 10 omtilsigelseaf skyldneren blev nyaffattet i forbindelse med etablerin-gen af Restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov nr. 430 af 6. juni 2006, og foreslås ikke ændret.Denne bestemmelse gælder således uændret ved siden af reglerne om pantefogedernes stedligekompetence. Skattestyrelseslovens § 10 går ud på, at pantefogeder kan tilsige skyldneren til enudlægsforretning, hvis denne foretages i denretskreds,hvor skyldneren har bopæl eller opholds-sted, eller hvorfra skyldneren driver erhvervsvirksomhed, eller i en tilstødenderetskreds.3.2. Kontorudlæg i kendte aktiver3.2.1. Gældende retNår Restanceinddrivelsesmyndigheden ønsker at foretage udlæg til sikkerhed for skyldners re-stance, indkaldes skyldner til en udlægsforretning på pantefogedens kontor.Når en skyldner er behørigt indkaldt, kan skyldnerens udeblivelse ikke hindre, at der kan foreta-ges udlæg i ethvert aktiv, som skyldneren ejer. Retspraksis er således, at udlæg i tilfælde af oguanset skyldnerens udeblivelse fra en fogedforretning kun kan foretages ved en udkørende foged-forretning.Efter retspraksis kan der under en udkørende fogedforretning til skyldners sidst kendte adresse,hvor ingen træffes, foretages udlæg i ethvert af skyldnerens aktiver, uanset hvor dette befinder sig,såfremt de almindelige betingelser for foretagelse af udlæg er opfyldt, herunder at aktivets identi-tet i tilstrækkelig grad kan fastslås. Denne praksis er senest den 8. juli 2009 fastslået af Højesteret.Pantefogeden skal således for at gennemføre udlægsforretningen, når skyldner ikke møder op,foretage en udkørende fogedforretning til f.eks. skyldners sidst kendte adresse. Pantefogeden kankun foran skyldners folkeregisteradresse foretage udlæg i f.eks. en bil, selvom det fremgår af regi-streringen i bilbogen, at skyldner ejer den, og selvom bilen ikke er til stede på adressen, og densfysiske placering ikke kendes.3.2.2. Lovforslagets indhold

- 10 -Det foreslås derfor, at pantefogeden på sit kontor, når skyldneren ikke er mødt, kan foretage ud-læg i alle kendte aktiver, der kan identificeres, og som tilhører skyldner.Forslaget giver administrative lettelser, fordi en udkørende fogedforretning er en meget omkost-ningstung og ressourcekrævende procedure. Det virker urimeligt, at pantefogeden, der via opslag itilgængelige registre, herunder særligt R75 (kontroloplysningerne til brug for årsopgørelsen), ting-lysningssystemet og bilbogen tydeligt kan identificere skyldners aktiver, ikke kan foretage udlæg idisse, når skyldner ikke er mødt på en indkaldelse til pantefogeden uden at skulle køre ud tilskyldners adresse.3.3. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v. og dæk-ningsrækkefølgen for denne3.3.1. Gældende retDa Skatteministeriet overtog inddrivelsesopgaven pr. 1. november 2005 blev der indført ny lov-givning, der satte en skematisk nedre indtægtsgrænse for, hvornår der kan inddrives fra en skyld-ner (tabeltrækket). Det indgik ved udformningen af tabeltrækket som et væsentligt hensyn, at alleskyldnere ville få et rimeligt rådighedsbeløb, idet der i den oprindelige nedre grænse i tabeltræk-ket fra 2005 bl.a. er levnet plads til evt. mindre betalingsforpligtelser, som skyldner har til privatekreditorer.Kommunerne har igennem længere tid fremsat kritik af, at deres restanceportefølje af bl.a. p-afgifter er stigende. De problemer, der er i forbindelse med inddrivelsen af kontrolafgifter somf.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter og licens, er, at kravene er placeret nede i dækningsræk-kefølgen, og at skyldnerne af disse restancer i et vist omfang ligger under den skematiske nedreindtægtsgrænse, der udelukker inddrivelse. Dette medfører, at selvom skyldner f.eks. ejer en bil,kan der ikke ske inddrivelse at den p-afgift, som er pålagt, hvis skyldner modtager f.eks. kontant-hjælp.3.3.2. Lovforslagets indholdDer stilles forslag om, at der gives skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggørsærskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v., og at dækningsrækkefølgenfor denne allerede fastlægges på nuværende tidspunkt.Baggrunden for forslaget er, at de overvejede krav henhører under krav, som retspraksis har fast-sat som forpligtelser, der skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, f.eks. licens og transport-omkostninger. Det er Skatteministeriets vurdering, at tabeltrækket i dag ikke altid er et udtryk for

- 11 -en skyldners reelle betalingsevne, idet en betalingsevnevurdering foretaget efter husstandsprin-cippet ofte viser, at skyldners reelle betalingsevne er større end tabeltrækket.Der er derfor i forbindelse med kommuneforhandlingerne igangsat et arbejde med at afdækkemulighederne for tvangsinddrivelse af disse restancetyper med et mindre beløb. Modellen udar-bejdes af Skatteministeriet med inddragelse af relevante ministerier.Ordningen tænkes udformet således, at Restanceinddrivelsesmyndigheden ved modtagelse af dis-se krav som udgangspunkt træffer afgørelse om lønindeholdelse. Det foreslås derfor, at der givesskatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for denne lønindeholdelse, og der fore-slås en dækningsrækkefølge, således at de omhandlede krav dækkes i den rækkefølge, i hvilkenRestanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene.3.4. 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsen3.4.1. Gældende retKrav på børnefamilieydelsen kan som udgangspunkt ikke overdrages eller gøres til genstand forretsforfølgning. Der kan dog ske modregning for eventuelle restancer vedrørende betaling for dag-og klubtilbud og skolefritidsordninger i op til halvdelen af ydelsen. Ydelsen kan i øvrigt ikke an-vendes til modregning af andre offentlige krav.3.4.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at grænsen for adgang til modregning i børnefamilieydelsen af eventuelle restancertil det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om dag-, fritids- ogklubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) samt skolefritidsordninger efter lov om folke-skolen forhøjes fra halvdelen til 100 pct. af ydelsen.Det præciseres samtidig, at selv om §§ 29 og 35 i lov om social service ikke længere er gældende,skal der stadig kunne modregnes med restancer opstået i henhold til disse bestemmelser.Dette forslag skal ses på baggrund af, at efter den nugældende lovgivning er kommunerne tvangs-kreditorer for daginstitutionsrestancer, idet kommunerne har pasningspligten. Dette betyder, atuanset der ikke betales for pasning af barnet, kan kommunen ikke nægte at modtage barnet i pas-ningsordningerne. Dette kan betyde, at der er risiko for en kontinuerlig stigning af restancerne, sålænge der gøres brug af pasningsordningerne. Modregningsadgangen i halvdelen af ydelsen dæk-ker således ikke den løbende tilgang af restancer, når der ikke betales.

- 12 -3.5. Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureau3.5.1. Gældende retEfter persondataloven kan der ske indberetning af oplysninger om gæld til det offentlige til etkreditoplysningsbureau, hvis gælden er forfalden og overstiger 7.500 kr.En kreditor har mulighed for at kumulere en række mindre krav med henblik på at opfylde be-løbsgrænsen. Der er åbnet mulighed i persondataloven for at indberette mindre beløbsposter til etkreditbureau, hvis dette har hjemmel i anden lov.Der er hjemmel ved særlov til, at følgende kan indberette forfalden gæld til et kreditoplysningsbu-reau:- DR kan indberette oplysninger om licensbetalere med restance til DR- DSB kan indberette oplysninger om gæld i form af ubetalte kontrolafgifter og ekspeditionsgeby-rer for rejser med S-tog i hovedstadsområdet.Der gælder ingen beløbsgrænser for disse 2 statsinstitutioners indberetning til et kreditoplys-ningsbureau. Kreditoplysningsbureauet må dog kun videregive oplysninger om disse gældsfor-hold som summariske oplysninger, hvis gælden overstiger 1.000 kr.3.5.2. Lovforslagets indholdFor at harmonisere reglerne om indberetning til et bureau af forfalden gæld til det offentlige fore-slås det, at beløbsgrænsen på 7.500 kr. nedsættes til 1.000 kr.. Reglerne vil herefter være ens foralle typer krav, som det offentlige har mod restanter.3.6. Udvidelse af det SKATs modregningsadgang hos kendte skyldnere m.v.3.6.1. Gældende retEventuelle restancer af personlig skat modregnes, inden der sker udbetaling af overskydende skat,jf. kildeskattelovens § 62, stk. 3, og § 62 A, stk. 3 og 4. Det er en betingelse, at kravet er forfal-dent til betaling, før der kan ske modregning. Dog kan der efter kildeskattelovens § 62 A stk. 3,ske modregning med uforfaldne krav, hvis en ændret årsopgørelse bevirker, at den tidligere be-regnede restskat nedsættes eller bortfalder.For negative tilsvar af skatter og afgifter i øvrigt (negativ moms og A-skat m.v.) modregnes even-tuelle moms- og afgiftskrav vedrørende afsluttede perioder, hvor der ikke er indsendt angivelse,

- 13 -uanset om disse endnu ikke er forfaldne til betaling, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. Herudoverkan der ske modregning af øvrige offentlige krav, der er forfaldne til betaling.Hvis der er sket transport af kravet på overskydende skatter og afgifter m.v. mod SKAT til 3.mand, skal SKAT som udgangspunkt respektere denne transport. SKAT kan således ikke mod-regne med krav, der først forfalder til betaling efter forfaldstidspunktet for det borttransporteredekrav.I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 12, stk. 2, er der hjemmel til at foretage udlæg ogmodregne i en ægtefælles overskydende skatter for en samlevende ægtefælle skatterestancer samtrenter m.v. heraf. Udlægs- og modregningsadgangen er subsidiær, idet der kun kan foretages ud-læg og ske modregning, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos den skattepligtige selv. Der kankun foretages subsidiært udlæg og modregning af skattekrav i ægtefællens overskydende skatter.Efter SKATs praksis skal modregning over for ægtefællen som hovedregel gennemføres inden for14 dage, efter at den overskydende skat er betalingsmoden.Som nævnt ovenfor kan der ske transport til 3. mand af de krav, som borgere og virksomheder harmod SKAT i form af overskydende skatter og afgifter m.v. Når SKAT har modtaget meddelelseom en transport, er SKAT forpligtet til at følge transportens indhold, jf. gældsbrevslovens § 29. Imodsat fald kan SKAT blive tilpligtet at udbetale beløbet endnu en gang til transporthaveren.Alle transporter, der indkommer med post til SKAT samme dag, er principielt ligestillede, idet demå anses at være tilgået SKAT samtidig. Principielt er den transport, der kommer først frem, dogfortrinsstillet. Der er imidlertid ingen fast procedure for behandlingen af disse indkomne trans-porterklæringer, og det er opfattelsen, at det i høj grad er tilfældigheder, der afgør, om den enetransport behandles før den anden. Dette kan afhænge af, hvilket brev, der åbnes først. SKAT erforpligtet til at have en notering af en transport af krav mod SKAT registreret lige så længe, somder vil kunne ske udbetaling vedrørende den periode, som transporten dækker. Krav mod SKATforælder efter 3 år efter forældelsesloven. Hvis der sker korrektioner vedrørende de indkomst-år/afregningsperioder, som transporten dækker, vil transporten også omfatte disse eventuelle kor-rektioner, hvis de medfører, at der skal udbetales beløb til den skattepligtige/virksomheden m.v.SKAT noterer disse transporterklæringer uden betaling herfor. SKAT har ligeledes heller ingenfast procedure for, hvortil en transporterklæring skal fremsendes for at være gyldig. En transporter således gyldig, uanset hvortil hos SKAT erklæringen fremsendes.3.6.2. Lovforslagets indholdDen foreslåede ændring i kildeskattelovens § 62, stk. 3, giver mulighed for at modregne medkrav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, såfremt skatteyderen har været i væsentlig restancemed betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder. Over for denne gruppe

- 14 -kendte restanter kan der således ske modregning i de situationer, hvor der skal ske udbetaling afoverskydende skat, når der er stiftet et krav mod skatteyderen, som blot forfalder til betaling på etsenere tidspunkt. I stedet for at udbetale den overskydende skat, og opkræve/inddrive restskattensenere, skal der kunne ske modregning. Med udvidelsen af modregningshjemlen er det ikke til-tænkt, at der skal kunne ske modregning med f.eks. uforfaldne afdrag på et studielån eller lignen-de, der først forfalder til betaling senere i henhold til en lånekontrakt. At restancen skal være afvæsentlig karakter betyder, at skatteyderen tidligere skal have været i samlet restance med kravoverdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden på over 5.000 kr. Der kan dog tages konkretehensyn til kravets beskaffenhed og tilblivelse.Den foreslåede ændring sikrer herudover, at det offentlige altid vil kunne modregne i den over-skydende skat, uanset om der forinden måtte være sket overdragelse af dette krav til 3. mand. Be-stemmelsen indebærer hermed en afvigelse fra gældsbrevslovens § 28, idet der hidtil kun har væ-ret mulighed for at modregne med krav, der var forfaldne til betaling. Med bestemmelsen vil derfremover kunne modregnes med krav, der er uforfaldne, selvom det borttransporterede krav for-falder til betaling før det offentliges krav. Bestemmelsen vil medføre administrative lettelser, idetder ikke skal ske tvangsinddrivelse af de krav, der bliver dækket via modregning.Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, giverskatteministeren bemyndigelse til at fastsætter en frist på 6 uger til at foretage modregning, idetden nuværende frist på 14 dage findes for kort til at opgøre eventuelle krav mod en samboendeægtefælle, og foretage forgæves udlæg.Som følge af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto) vil modregning efter §12, stk. 6, efter ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om én skattekonto kun kunne ske med eteventuelt overskydende beløb efter den automatiske modregning på skattekontoen. Krav, der om-fattes af reglerne om én skattekonto (moms og A-skat m.v.), vil som følge heraf blive dækket føreventuelle andre krav.Bestemmelsen giver mulighed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling,men som dog er stiftede. Den foreslåede ændring i opkrævningslovens § 12, stk. 6, giver mulig-hed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, såfremt virksomheden harværet i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden for de seneste 12 måneder.Der henvises i det hele til bemærkningerne ovenfor vedrørende kildeskattelovens § 62, stk. 3.Dette gælder også med hensyn til det anførte vedrørende overdragelser til 3. mand.De foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 62, stk. 6, og opkrævningslovens § 12, stk. 7,skal bl.a. give skatteministeren bemyndigelse til at give regler for, hvornår en transport i krav påoverskydende skat m.v., der sendes pr. post til SKAT, anses for at være modtaget. Baggrunden

- 15 -herfor er at søge en løsning på den situation, hvor SKAT pr. post modtager flere transporter påsamme krav, så det ikke er tilfældigheder, der afgør, om en transport, der modtages hos SKATmed morgenposten, behandles før en anden transport, der ligeledes er modtaget med morgenpo-sten. Det tænkes derfor fastsat, at disse transporter stilles lige. Der vil samtidig blive givet trans-porthaver mulighed for, via mail og telefax m.v., at komme før en eventuel anden transporthaverved at fremsende transporterklæring. Forslaget gør, at SKAT ikke kan blive mødt med indsigelserom, at en transport i et krav mod SKAT kom frem til SKAT, før en anden transport i samme krav.Transporterne stilles lige, og transporthaverne modtager et eventuelt provenu med lige store deletil hver.Endelig skal bemyndigelsen give mulighed for, at der sættes en tidsmæssig grænse for, i hvor langtid SKAT er pligtig at have en transporterklæring noteret. Bemyndigelsen foreslås udnyttet såle-des, at transporter på krav mod SKAT slettes efter udløbet af det 3. år efter modtagelsen af trans-porten. Det bemærkes, at der ved ikrafttrædelsen vil blive fastsat bestemmelser vedrørende enovergangsordning, således at allerede modtagne transporter vil skulle genanmeldes inden 6 måne-der. Bemyndigelsen skal ligeledes benyttes til at fastsætte nærmere regler for hvortil en transportskal sendes (hvilken postadresse hos SKAT) for at være gyldigt fremsendt som påbud. Der opstil-les ligeledes regler for, hvortil en transport fremsendt pr. henholdsvis e-mail eller telefax skalfremsendes. Formålet med dette er, at der skabes sikkerhed for, at transporter fremsendes til rettested, således at der hos SKAT kan ske en betryggende notering af alle transporter, der tilgårSKAT.3.7. Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgen3.7.1. Gældende retSkyldige underholdsbidrag udgør en betydelig del af de kommunale restancer. På det skyldigeunderholdsbidrag tilskrives der kontinuerligt krav, hvis skyldner ikke betaler, og derfor stiger re-stancerne alt andet lige år efter år, uden at Restanceinddrivelsesmyndigheden har mulighed for atstandse udviklingen. Der er i dag således ca. 1/5, af de skyldnere, der har underholdsbidragsre-stancer, som skylder mere end 100.000 kr.Efter den nuværende dækningsrækkefølge i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister dækkesskattekrav efter kildeskatteloven forud for lønindeholdelse for alle andre krav, hvis samtidig in-deholdelse ikke er mulig.Lønindeholdelse for krav på betaling af bidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag skerefter lønindeholdelse for skattekrav, men forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke ermulig.

- 16 -Der er i § 4 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedtaget en ændret dækningsrækkeføl-ge, hvorefter beløb, der inddrives, dækker fordringer i følgende rækkefølge:1. Bøder2. Underholdsbidrag3. Andre fordringerBestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft, da en ikraftsættelse af den vedtagne dækningsrækkeføl-ge forudsætter, at it-systemet ”Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)”, der skal erstatte en række it-systemer, er taget i brug. EFI er imidlertid forsinket og forventes på nuværende tidspunkt førsttaget i brug i december 2011.For at mindske væksten i restancerne på bidragsområdet indgår det som en del af skatteministe-rens handlingsplan og som en del af kommuneaftalen, at der allerede nu tages initiativer til, at denallerede vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte dækningsrækkefølge, hvormed underholdsbidragplaceres som nr. 2 i dækningsrækkefølgen efter bødekrav, iværksættes hurtigst muligt.3.7.2. Lovforslagets indholdBaggrunden for forslaget er således at opprioritere underholdsbidrag i den nuværende dæknings-rækkefølge, da en ikrafttrædelse af den vedtagne dækningsrækkefølge i § 4 i lov om inddrivelseaf gæld til det offentlige på nuværende tidspunkt ikke er mulig.Det foreslås derfor, at den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser justeres, såledesat dækningsrækkefølgen allerede nu muliggør, at der kan ske dækning af underholdsbidragsre-stancer forud for skattekrav, men efter bødekrav. Den ændrede dækningsrækkefølge omfatterikke afdragsordninger eller modregning, men vil alene omfatte lønindeholdelser - både eksiste-rende og kommende lønindeholdelser. Dækningsrækkefølgen vil herefter komme i overensstem-melse med den vedtagne dækningsrækkefølge, der vil træde i kraft på det tidspunkt, hvor EFItages i brug, dog uden forlods dækning af renter og uden hensyn til, hvornår de enkelte fordringerer modtaget til inddrivelse.Konverteringen forudsætter nye elektroniske løsninger, der vil skulle udvikles.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget, der har til formål at nedbringe restancerne til det offentlige, medfører ingen direktekonsekvenser for skatter og afgifter på finanslovens § 38. De økonomiske konsekvenser består afen mere effektiv og hurtigere inddrivelse af restancer, hvilket mindsker risikoen for, at restancer-ne afskrives på grund af manglende betalingsevne. Samlet set skønnes lovforslaget umiddelbart at

- 17 -kunne nedbringe restancerne til det offentlige med ca. 360 mio. kr. Det skønnes, at en del af pro-venuet vedrører en fremskyndet inddrivelse af restancer, som på sigt alligevel ville være blevetinddrevet.Konsekvenserne for restancerne til det offentlige vedrørende lovforslagets enkelte elementer eruddybet i det følgende.4.1.Præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg.Forslaget skønnes ikke isoleret set at have nævneværdige konsekvenser for restanceniveauet.4.2. Kontorudlæg i kendte aktiverForslaget er en administrativ forenkling og skønnes ikke isoleret set at have nævneværdige kon-sekvenser for restanceniveauet.4.3. Hjemmel til særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.m. og dæk-ningsrækkefølgen for denneForslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om nedsættelsen af grænsen for, hvornår der skerindberetning af forfalden gæld (afsnit 3.5.). Den ekstraordinære lønindeholdelse indebærer, atogså lavindkomstgruppen, som i dag er friholdt for inddrivelse, kommer under lønindeholdelse.Der foreligger ikke præcise oplysninger om størrelsen af restancerne, men det skønnes, at restan-cerne nedsættes med ca. 200 mio. kr. Heraf skønnes ca. 25 mio. kr. at vedrøre kommunale parke-ringsafgifter.Herudover skønnes der at komme omkring 100 mio. kr. fra skyldnere, der allerede er i færd medafvikling af øvrige restancer. Dette vil i de efterfølgende år blive modsvaret af en tilsvarendemindre inddrivelse, såfremt fremtidige restancer ikke stiger yderligere.4.4. Fra 50 pct. til 100 pct. modregningsadgang i børnefamilieydelsenEfter gældende regler kan der ske modregning for eventuelle restancer vedrørende betaling fordag- og klubtilbud og skolefritidsordninger i op til halvdelen af børnefamilieydelsen. Der forelig-ger ikke præcise oplysninger om, hvor mange restanter der vil blive omfattet af udvidelsen afmodregningsadgangen til at udgøre hele børnefamilieydelsen. Det skønnes med stor usikkerhed,at det kan dreje sig om ca. 15.000 personer, som har restancer, der overstiger 50 pct. af børnefa-milieydelsen, og at det i gennemsnit drejer sig om ca. 4.000 kr. pr. person. Herved vil forslagetkunne medføre en nedbringelse af restancerne på området med ca. 60 mio. kr. årligt.4.5. Ændring af beløbsgrænsen ved registrering i kreditoplysningsbureauDer henvises til afsnit 4.2.

- 18 -4.6. Udvidelse af det offentliges modregningsadgang m.v.Bestemmelsen vil medføre administrative lettelser, idet der ikke skal ske tvangsinddrivelse af dekrav, der bliver dækket via modregning. Forslaget skønnes ikke at påvirke restancerne nævne-værdigt.4.7. Opprioritering af underholdsbidrag i dækningsrækkefølgenBestemmelsen vil medføre en ændring af dækningsrækkefølgen. Forslaget skønnes derfor ikke atpåvirke det samlede restanceniveau.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører en række administrative forenklinger i SKATs sagsbehandling på re-stanceområdet.Forslagene i skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet, hvor initiativerne vedr. sær-skilt lønindeholdelse for p-afgifter, DSB-bøder og licens mv. og ændret dækningsrækkefølge forunderholdsbidrag i forbindelse med lønindeholdelse udmøntes i nærværende lovforslag, medførerengangsudgifter til tilretning i SKATs eksisterende inddrivelsessystemer m.v. på ca. 6,5 mio. kr.og løbende årlige driftsudgifter på ca. 1 mio. kr. Hertil kommer engangsudgifter på i størrelsesor-denen 15-20 mio. kr. og løbende årlige driftsomkostninger på 1,5-2 mio. kr. til udbygning af EFI-systemet, så det bl.a. kan håndtere den særskilte lønindeholdelse for p-afgifter m.v. ved siden afden ”almindelige” lønindeholdelse.Lovforslaget ventes dermed med nogen usikkerhed at medføre samlede engangsudgifter på 24mio. kr. samt samlede årlige driftsudgifter på 2,8 mio. kr.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har samlet set ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne. Dog vilden særlige lønindeholdelse for p-afgifter m.v. indebære en udvidelse i antallet af restanter, der vilblive sat i afvikling af deres gæld til det offentlige for så vidt angår de omhandlede restancearter9. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

- 20 -Til nr. 2Forslaget medfører, at pantefogeden, når skyldneren ikke er mødt, kan foretage udlæg i alle kend-te aktiver, der kan identificeres, og som tilhører skyldner. Til nærmere beskrivelse af bestemmel-sen henvises til punkt 3.2. under de almindelige bemærkninger.Til § 2Til nr. 1Med forslaget vil der ske en harmonisering af reglerne om indberetning til kreditoplysningsbu-reauer af forfalden gæld til det offentlige, således at der for alle typer af krav, som det offentligehar mod restanter, vil gælde en beløbsgrænse på kr. 1.000. Se i øvrigt punkt 3.5. under de almin-delige bemærkninger.Til nr. 2Forslaget giver skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindehol-delse af beløb til dækning af kontrolafgifter, som f.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter m.v.samt til medielicens og radiolicens, og samtidig fastsættes dækningsrækkefølgen for de krav, derforventes at blive omfattet af den påtænkte ordning. Til beskrivelse af ordningen henvises tilpunkt 3.3. under de almindelige bemærkninger.Til nr. 3Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige giverskatteministeren bemyndigelse til at fastsætter en frist på 6 uger til at foretage modregning overforen samboende ægtefælle. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6.Til nr. 4Det er tvivlsomt, om den nuværende formulering af inddrivelseslovens bilag 1, nr. 1, hjemler ud-pantningsret, hvis SKAT f.eks. ved en fejl overser en transport og udbetaler en overskydende skateller negativ moms til skatteyderen eller virksomheden frem for til den tredjemand, der ved entransport har fået retten til beløbet. Denne tvivl gør, at SKAT skal søge tilbagebetalingskravetfastlagt ved en dom, så fogedretten kan foretage udlæg hos den tilbagebetalingspligtige, hvis den-ne ikke frivilligt tilbagebetaler. Det bør være muligt administrativt at fastslå sådanne tilbagebeta-lingskrav, og efter de almindelige regler vil en skyldners eventuelle indsigelser herefter kunneindbringes for Landsskatteretten.Ved den ændrede formulering foreslås det derfor præciseret, at et tilbagebetalingskrav vedr. enuberettiget udbetalt overskydende skat, negativ moms m.v. er tillagt udpantningsret/løn-indeholdelsesadgang.

Ved bestemmelsen foreslås det, at der kan ske modregning i hele børnefamilieydelsen af eventuel-le restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om dag-,fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og den tidligere lov om social ser-vice, samt skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen. Ved forslaget forhøjes modregningsad-gangen således fra halvdelen til 100 pct. af ydelsen. Se i øvrigt punkt 3.4. under de almindeligebemærkninger.Til § 4Til nr. 1Forslaget giver mulighed for at modregne med krav, der endnu ikke er forfaldne til betaling, så-fremt skatteyderen har været i væsentlig restance med betaling af skatte- og afgiftskrav inden forde seneste 12 måneder. Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6.Til nr. 2Bemyndigelsen skal regulere forholdet mellem flere pr. post fremsendte transporterklæringer tilSKAT samt den tidsmæssige virkning for fremsendte transporterklæringer. Der henvises til dealmindelige bemærkninger under punkt 3.6.Til nr. 3 og 4Bestemmelserne er konsekvensændringer af ændringen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, 3. pkt., ogbestemmelsen har samme indhold og formulering som denne. Der henvises derfor til bemærknin-gerne under § 4, nr.1, ovenfor, og til de almindelige bemærkninger under punkt 3.6.Til § 5Til nr. 1 og 2Det foreslås, at der efter opkrævningslovens § 12, stk. 5, indsættes nyt stk. 6 og 7. Det bemærkes,at stk. 5 endnu ikke er trådt i kraft.Ændringen i opkrævningslovens § 12, stk. 6, er en konsekvensændring af ændringen i kildeskatte-lovens § 62, stk. 3, 3. pkt., samt ændringen i kildeskattelovens § 62 A, stk. 3, 3. pkt., og § 62 A,stk. 4, 2. pkt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 4 og under punkt 3.6. i de alminde-lige bemærkninger.Til § 6

Det foreslås, at den nuværende dækningsrækkefølge for lønindeholdelser ændres således, at dæk-ningsrækkefølgen herefter kommer i overensstemmelse med den vedtagne dækningsrækkefølge,der vil træde i kraft på det tidspunkt, hvor EFI tages i brug. Der henvises i det hele til punkt 3.7 ide almindelige bemærkninger.Til § 7Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog at tidspunktetfor ikrafttræden af § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, 3 og 4, samt § 12, stk. 6, i lov om opkrævning af skatterog afgifter m.v. (opkrævningsloven), således som denne bestemmelse er affattet ved lovens § 5,nr. 1, samt § 6 fastsættes af skatteministeren.Bestemmelsen i § 3, nr. 1, samt § 6 forventes at træde i kraft den 1. januar 2011.Reglerne om udvidelse af modregningsadgangen i denne lovs § 4, nr. 1, 3 og 4, samt § 12, stk. 6, ilov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., således som denne bestemmelse er affattet vedlovens § 5, nr. 1, forventes at træde i kraft den 1. april 2011.I begge situationer vil ikrafttrædelsen afhænge af, at den nødvendige systemunderstøttelse hosSKAT er tilvejebragt.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om fremgangsmåden ved inddri-velse af skatter og afgifter m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni2001, som ændret ved § 13 i lov nr.430 af 6. juni 2005, foretages følgendeændringer:1.§5………………………Stk. 2.Ved anvendelsen af retsplejelo-vens § 487 træder de geografiske om-råder, som Restanceinddrivelsesmyn-dighedens lokale afdelinger dækker, istedet for retskredse.2.§7…………………Stk. 4.På pantefogdens kontor kan der,når skyldneren ikke er mødt, foretagesudlæg i alle kendte aktiver, som tilhø-rer skyldner

- 24 -myndigheden overtager Restanceind-drivelsesmyndigheden kreditorbeføjel-serne.Stk. 2.Restanceinddrivelsesmyndighe-den kan som led i inddrivelsen tilladeafdragsvis betaling eller henstand medbetalingenStk. 3.Restanceinddrivelsesmyndighe-den kan hos andre offentlige myndig-heder og hos pengeinstitutter samt hosVærdipapircentralen indhente oplys-ninger, der er nødvendige for Restan-ceinddrivelsesmyndighedens opgave-varetagelse. Endvidere kan Restance-inddrivelsesmyndigheden fra registre,der føres af offentlige myndigheder,indhente de oplysninger om skyldne-rens forhold, som er af betydning forinddrivelsen. Oplysningerne kan ind-hentes i elektronisk form.Stk. 4.Restanceinddrivelsesmyndighe-den kan til brug for inddrivelsen af defordringer, som inddrives af Restance-inddrivelsesmyndigheden i medfør afdenne lov, få terminaladgang til allenødvendige oplysninger om fysiskeeller juridiske personers økonomiskeeller erhvervsmæssige forhold i ind-komstregisteret, jf. § 7 i lov om et ind-komstregister. Oplysningerne anven-des til brug for behandling af enkeltsa-ger eller til brug for kontrol ved sam-køring og sammenstilling af oplysnin-ger med Restanceinddrivelsesmyndig-hedens øvrige oplysninger.Stk. 5.Skatteministeren kan fastsættenærmere regler til gennemførelse afreglerne i stk. 1-4. Skatteministerenkan endvidere fastsætte regler, hvoref-ter fordringshavere og andre offentligemyndigheder får elektronisk adgang tiloplysninger registreret af Restanceind-drivelsesmyndigheden om restancensstørrelse i forhold til vedkommendefordringshaver, og om der foreliggerrestante fordringer i forhold til andrefordringshavere.…………………….

2.§ 4 a.Der kan uanset § 4, stk. 1, skesærskilt lønindeholdelse af beløb tildækning af kontrolafgifter med tillægaf renter, gebyrer og andre omkostnin-ger, for overtrædelse af bestemmelser ifærdselsloven, lov om radio- og fjern-synsvirksomhed, jernbaneloven og lovom trafikselskaber samt for medieli-cens og radiolicens med tillæg af ren-ter, gebyrer og andre omkostningerefter lov om radio- og fjernsynsvirk-somhed. Skatteministeren fastsætternærmere regler for denne lønindehol-delse. Fordringer efter 1. pkt. dækkes iden rækkefølge, i hvilken Restance-inddrivelsesmyndigheden træffer be-stemmelse om lønindeholdelse forkravene.

- 26 -gifter og ydelser, som ifølge lov til-kommer stat, kommune, kirker, aner-kendte trossamfund, offentlige stiftel-ser eller embeder og bestillinger, her-under skattebeløb, som en indeholdel-sespligtig har været forpligtet til atindeholde eller opkræve, samt para-fiskale udgifter.gifter og ydelser, som ifølge lov til-kommer stat, kommune, kirker, aner-kendte trossamfund, offentlige stiftel-ser eller embeder og bestillinger, her-under skattebeløb, som en indeholdel-sespligtig har været forpligtet til atindeholde eller opkræve og tilbagebe-talingskrav vedr. sådanne skatter, af-gifter m.v. , samt parafiskale udgifter.

- 27 -1.§ 62………………..Stk. 3Tilbagebetaling af overskyden-de skat med godtgørelse efter stk. 2sker i tiden fra den 1. marts til den 1.oktober i året efter indkomståret. Dertilkommer den skattepligtige en rentesvarende til renten i henhold til § 7,stk. 2, i lov om opkrævning af skatterog afgifter mv., med tillæg af 0,4 pro-centpoint pr. påbegyndt måned fra den1. oktober at regne, hvis tilbagebeta-ling sker efter denne dato. Inden tilba-gebetaling finder sted, modregneseventuelle restancer med påløbne mo-rarenter, uanset om der forinden måttevære stiftet andre krav mod den over-skydende skat m.v. Modregning efter3. pkt. kan ligeledes ske med uforfald-ne krav mod skatteyderen, såfremtdenne har været i væsentlig restancemed betaling af skatte- og afgiftskravinden for de seneste 12 måneder.2.Stk. 6.Skatteministeren kan fastsættenærmere regler om fristen for at fore-tage modregning i overskydende skat-ter m.v., regler om notering af trans-porter og den tidsmæssige virkning afsådanne overdragelser.§ 62 A…………………..Stk 3. Medfører en ændret årsopgørel-se, at den tidligere beregnede restskatnedsættes eller bortfalder, udbetalesdet beløb, som restskatten er nedsatmed, med tillæg efter § 61, stk. 2, tilden skattepligtige inden udgangen afden måned, der følger nærmest efterudskrivningsdatoen. Der tilkommerden skattepligtige en rente svarende tilrenten i henhold til § 7, stk. 2, i lov omopkrævning af skatter og afgifter mv.3.§ 62 A…………………Stk. 3.Medfører en ændret årsopgørel-se, at den tidligere beregnede restskatnedsættes eller bortfalder, udbetalesdet beløb, som restskatten er nedsatmed, med tillæg efter § 61, stk. 2, tilden skattepligtige inden udgangen afden måned, der følger nærmest efterudskrivningsdatoen. Der tilkommerden skattepligtige en rente svarende tilrenten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om

- 28 -med tillæg af 0,4 procentpoint pr. på-begyndt måned fra den 1. oktober i åretefter indkomståret. Inden udbetalingfinder sted, modregnes eventuel ufor-falden restskat efter § 61, stk. 3-6, ogeventuelle restancer af personlig skatmed påløbne morarenter. Opkrævningaf den resterende, ikke forfaldne del afrestskatten sker efter reglerne i § 61,stk. 3-5. Udskrives den ændrede års-opgørelse efter den 1. oktober i åretefter indkomståret, berører ændringenikke den overførsel af restskat mv. tildet følgende år, der er sket efter § 61,stk. 3.opkrævning af skatter og afgifter mv.med tillæg af 0,4 procentpoint pr. på-begyndt måned fra den 1. oktober i åretefter indkomståret. Inden tilbagebeta-ling finder sted, modregnes eventuellerestancer med påløbne morarenter,uanset om der forinden måtte værestiftet andre krav mod den oversky-dende skat m.v. Modregning efter 3.pkt. kan ligeledes ske med uforfaldnekrav mod skatteyderen, såfremt dennehar været i væsentlig restance medbetaling af skatte- og afgiftskrav indenfor de seneste 12 måneder. Opkræv-ning af den resterende, ikke forfaldnedel af restskatten sker efter reglerne i §61, stk. 3-5. Udskrives den ændredeårsopgørelse efter den 1. oktober i åretefter indkomståret, berører ændringenikke den overførsel af restskat mv. tildet følgende år, der er sket efter § 61,stk. 3.

Stk. 4.Medfører en ændret årsopgø-relse, at der fremkommer overskyden-de skat eller yderligere overskydendeskat, tilbagebetales beløbet med godt-gørelse efter § 62, stk. 2, og eventuellerenter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., indenudgangen af den måned, der følgernærmest efter udskrivningsdatoen.Inden tilbagebetaling finder sted, mod-regnes eventuelle restancer med på-løbne morarenter, uanset om der forin-den måtte være stiftet andre krav modden overskydende skat m.v. Modreg-ning efter 2. pkt. kan ligeledes ske meduforfaldne krav mod skatteyderen,såfremt denne har været i væsentligrestance med betaling af skatte- ogafgiftskrav inden for de seneste 12måneder..

§5I lov om opkrævning af skatter og af-gifter m.v. (opkrævningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april2003, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.513 af 7. juni 2006 og senest ved § 39i lov nr. 698 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:§ 12Stk. 1. Hvis en virksomheds tilsvar af1.skatter og afgifter m.v., der opkræves§ 12efter reglerne i denne lov, for en afreg-ningsperiode er negativt, udbetales

………………………..

beløbet til virksomheden. Det sammegælder, når virksomheden ved en fejlhar indbetalt for meget, eller når engodtgørelse eller lignende, som skalmodregnes i virksomhedens tilsvar,overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr.udbetales ikke. Er der tale om beløbvedrørende indeholdt A-skat og ar-bejdsmarkedsbidrag, sker der kun ud-betaling, hvis disse beløb tilsammenoverstiger 50 kr.Stk. 2.Såfremt angivelsen henholdsvisindberetningen til indkomstregisteretaf beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.er modtaget rettidigt, sker udbetalingefter stk. 1 senest 3 uger efter modta-gelsen af angivelsen henholdsvis ind-beretningen for den pågældende perio-de. Såfremt tilbagebetalingen skyldesen fejl i indbetalingen, tilbagebetalesbeløbet senest 3 uger efter, at virk-somheden har gjort told- og skattefor-valtningen opmærksom på fejlen, ellertold- og skatteforvaltningen har kon-stateret fejlen.Stk. 3.Kan told- og skatteforvaltnin-gen på grund af virksomhedens forholdikke foretage kontrol af angivelseneller indberetningen til indkomstregi-steret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.pkt., afbrydes udbetalingsfristen, indtil

- 30 -virksomhedens forhold ikke længerehindrer kontrol. Skønner told- og skat-teforvaltningen, at udbetaling på detforeliggende grundlag vil indebære ennærliggende risiko for afgiftstab, kanforvaltningen ligeledes afbryde udbeta-lingsfristen eller stille krav om sikker-hedsstillelse, indtil virksomhedensforhold er undersøgt.Stk. 4.Beløb, der skulle have væretudbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes,såfremt angivelser eller indberetningentil indkomstregisteret af beløb omfattetaf § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrørende afslut-tede afregningsperioder ikke er indgi-vet. Krav på tilsvar og eventuelle ren-ter for disse perioder modregnes vedudbetalingen af beløb efter stk. 1, selvom kravet ikke er forfaldent. Beløbefter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes,såfremt virksomheden ikke rettidigthar indsendt sin selvangivelse.Stk. 5. Negative tilsvar efter stk. 1, derindgår ved en samlet kontoopgørelse afvirksomhedens tilsvar af skatter ogafgifter m.v. efter reglerne i denne lovskapitel 5, kan alene udbetales, hvis detnegative tilsvar modsvares af en kre-Stk. 6.Inden udbetaling efter stk. 1ditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2.finder sted, modregnes eventuelle re-pkt.stancer med påløbne morarenter, uan-set om der forinden måtte være stiftetandre krav mod det negative tilsvar afskatter og afgifter. Modregning kanligeledes ske med uforfaldne krav modvirksomheden, såfremt denne har væ-ret i væsentlig restance med betaling afskatte- og afgiftskrav inden for de se-neste 12 måneder.2.Stk. 7.Skatteministeren kan fastsættenærmere regler for notering af trans-porter og den tidsmæssige virkning afsådanne overdragelser.

- 31 -§6I lov om Det Fælles Lønindeholdelses-register, jf. lovbekendtgørelse nr. 601af 19. august 1998, som ændret ved §41 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 15 ilov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov516 af 7. juni 2006 og § 103 i lov nr.1336 af 19. december 2008, foretagesfølgende ændring§ 4. Lønindeholdelse for skattekravefter kildeskatteloven sker forud forlønindeholdelse for alle andre krav,hvis samtidig indeholdelse ikke er mu-lig. Lønindeholdelse for krav på beta-ling af bidrag efter lov om inddrivelseaf underholdsbidrag sker efter lønin-deholdelse for skattekrav, men forudfor andre krav, hvis samtidig indehol-delse ikke er mulig.Stk. 2.I tilfælde af flere afgørelser omlønindeholdelse for andre krav endskattekrav og underholdsbidrag skerdækningen i den rækkefølge, i hvilkenDet Fælles Lønindeholdelsesregisterhar modtaget indberetning om afgørel-serne, hvis samtidig indeholdelse ikkeer mulig.Stk. 3.Myndighederne kan kun træffeafgørelse om lønindeholdelsefor krav, der overstiger en beløbsgræn-se, som fastsættes af skatteministeren.Stk. 4.Skatteministeren kan fastsætteregler om myndighedernes pligttil at respektere en afgørelse fra enanden myndighed om, at lønindehol-delsen midlertidigt er stillet helt ellerdelvis i bero.1.§ 4.Beløb, der inddrives fra skyldnerved lønindeholdelse, dog ikke lønin-deholdte beløb til særskilt lønindehol-delse, jf. § 4 a i lov om inddrivelse afgæld til det offentlige, dækkes, hvissamtidig indeholdelse ikke er mulig, idenne rækkefølge:1. Bøder2. Underholdsbidrag omfattet aflov om opkrævning af under-holdsbidrag3. Andre fordringerStk. 2.I tilfælde af flere afgørelser omlønindeholdelse inden for samme kate-gori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne iden rækkefølge, i hvilken Det FællesLønindeholdelsesregister har modtagetindberetning om afgørelserne, hvissamtidig indeholdelse ikke er mulig