SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 206: Samlenotat for rådsmøde (ECOFIN) den 17. maj 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:1) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-Generel indstillingKOM(2010) 4822) EU-budgettet for 2012-PræsentationKOM-dokument foreligger ikke3) Rentebeskatningsdirektivet-Orienterende debatKOM(2008) 7274) Beskatning af den finansielle sektor-Rapport til RådetKOM(2010) 5495) Råvarepriser-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke6) Opfølgning vedr. finansiel assistance til Irland-RådsbeslutningKOM-dokument foreligger ikke7) Financial assistance til Portugal-Rådshenstilling og rådsbeslutningKOM-dokument foreligger ikke8) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke9) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 8.-9. april 2011-Orientering fra formandskabetKOM-dokument foreligger ikke10) Kommissionens ændringsforslag nr. 2 til EU's budget for 2011-OrienteringSide 3

ECOFIN ventes den 17. maj 2011 at drøfte forslaget om ændringer af rentebeskatningsdirek-tivet med henblik på at undersøge mulighederne for fremskridt i forhandlingerne og vedtagerådskonklusioner herom. Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsind-komst, som betales fra f.eks. en bank i ét EU-land til en person i et andet EU-land. Forslagetindebærer en række tekniske ændringer af direktivet for bedre at sikre korrekt beskatning afsådan opsparingsindkomst. Rådskonklusionerne ventes at omfatte en opfordring til, at Kommis-sionen indleder forhandlinger med vigtige tredjelande om tilsvarende ændringer af EU’s rentebe-skatningsaftaler med disse lande.KOM(2008) 727Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til enperson i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatiskindberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne tilrentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg ogØstrig) fik i forbindelse med vedtagelsen af direktivet en overgangsordning, somindebærer opkrævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andreEU-lande samt provenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for auto-matisk videregivelse af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at over-gangsordningen ophører, således at Luxembourg og Østrig skal gå over til auto-matisk udveksling af information, når EU har indgået aftaler med Schweiz, Liech-tenstein, Andorra, Monaco og San Marino om informationsudveksling på an-modning. Belgien er imidlertid fra januar 2010 på eget initiativ overgået til auto-matisk informationsudveksling.Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaf-taler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disselande skulle sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra banker ogandre finansielle institutter i disse lande til en person i et EU-land. Det sker vedopkrævning af kildeskat af disse renteindtægter og provenudeling med rentemod-tagers bopælsland.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje årskal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan iden forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige forbedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-renceforvridninger. Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blevdrøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten,at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for vissejusteringer. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af direktivet(KOM(2008) 727).

Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab fremsatte i 2009 en række kom-promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. november2009. Der blev ikke gjort fremskridt i forhandlingerne om revision af rentebeskat-ningsdirektivet under det spanske og belgiske formandskab i 2010.Ungarn, som varetager formandskabet i 1. halvår 2011, arbejder videre med pak-ken af initiativer vedrørende det administrative skattesamarbejde i EU og forsøgeri den forbindelse at sikre fremskridt i forhandlingerne om en ændring af rentebe-skatningsdirektivet. På ECOFIN den 15. februar 2011 var der en orienterendedrøftelse af sagen, hvor der blandt de fleste lande var enighed om behovet forhurtigt at vedtage de foreslåede ændringer af rentebeskatningsdirektivet.Det har hidtil vist sig vanskeligt at opnå enighed om sagen, hvilket bl.a. skal ses ilyset af, at Luxembourg og til dels Østrig fastholder, at de foreslåede ændringer afdirektivet først kan gennemføres, når der sker tilsvarende ændringer af de nuvæ-rende rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco ogSan Marino. Luxembourg og til dels Østrig kobler endvidere sagen til overgangs-periodens ophør og dermed ændring af den nuværende antisvigaftale medSchweiz og indgåelse af nye sådanne aftaler med Liechtenstein, Andorra, Monacoog San Marino, som indebærer udveksling af information på anmodning.Indhold

Kommissionens forslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. deanvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt en udvidelse afdirektivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat kompromisforslag i sagenunder det svenske formandskab i 2. halvår 2009. De væsentlige ændringer, somfølger af dette kompromisforslag er beskrevet nedenfor.Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andrefinansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-slås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og dermedbedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagersfødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre, dersom så-danne anvendes i rentemodtagerens bopælsland. Desuden søges kvaliteten i debetalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti ogandre situationer med flere rentemodtagere forbedret.Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finderanvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse.Direktivet skal således anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtagerener en fysisk person med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjem-

mehørende, selv om rentebetalingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældendeperson anses for retmæssig ejer af betalingen, selv om den umiddelbare modtagerer en enhed uden for EU og områder, hvor direktivet finder anvendelse.Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde enenhed i en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv ogbanken. For at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankernevil Kommissionen føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i juris-diktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter indenfor EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en andenbank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, atbetalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-skaber) til at omgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også atomfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-fektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkel-te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-manditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lov-givning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides tilogså at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særligefinansielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordikunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, ategentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-eninger.Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger frade investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efterdirektivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også forikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar statussom selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at

direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-rektiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger oglignende fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.Andre ændringerDer foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skalgive om anvendelsen af direktivet.På ECOFIN den 17. maj 2011 vil der muligvis blive vedtaget rådskonklusioner,som ventes at udtrykke støtte til formandskabets arbejde med henblik på snarligvedtagelse af forslaget om at ændre EU’s rentebeskatningsdirektiv. Konklusioner-ne ventes endvidere at lægge op til, at der parallelt igangsættes forhandlinger medrelevante tredjelande om tilsvarende ændringer i EU’s eksisterende rentebeskat-ningsaftaler med disse lande, og at disse forhandlinger sker på grundlag af detseneste ændringsforslag til direktivet.Hjemmelsgrundlag

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelser henholds-vis 24. april 2009 og 13. maj 2009. Europa-Parlamentet fremkom med 37 ændringsfor-slag primært af teknisk karakter. Europa-Parlamentet foreslår dog, at overgangsordnin-gen for Luxembourg og Østrig skal ophøre senest 1. juli 2014. Det Økonomiske ogSociale Udvalg udtrykker forståelse for, at formålet med rentebeskatningsdirektivet ikkemå udhules, bl.a. ved brug af nye finansielle instrumenter, som ikke er omfattet af detnuværende direktiv. Udvalget er dog bekymret for de administrative byrder ved denforeslåede ændring for de finansielle operatører. Udvalget er også bekymret for, at deforeslåede ændringer vil medføre konkurrenceforvridning i forhold til tredjelande ogkapitalflugt til disse lande.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFore-ningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.Advokatsamfundetanser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være enganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundetopfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører enbetydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelseaf ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle opereremed to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidetrentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dogaf direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår ilyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-linger, der sidestilles med rentebetalinger.Skatteministerieter enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure overenheder og retlige arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincip-pet” vil være nødvendig, men kompleks.Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, menfinder, at problemet kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis måløses i direktivet. Der skelnes efter direktivforslaget mellem egentlige renter (en-gelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest payments”). Det bemærkes,at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indberetning om,respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, som

modtagerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtel-se for modtagerstaten til at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktiv-forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark også modtage oplysningerom visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil blive klassificeret somkursgevinster eller som udbytte.SKATbemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsatved implementeringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvi-delser af anvendelsesområdet, som direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen måderfor ændres, og det samme gælder bekendtgørelsen om indberetningspligter, derer udstedt i medfør af skattekontrolloven.Skat bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemæn-dringer, og der kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længedirektivforslagets endelige udformning er ukendt.Skatteministerieter enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen forde påkrævede systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagetsendelige udformning er kendt.Endvidere harFinansrådet, Foreningen Danske RevisorerogForeningenRegistrerede Revisorermeddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Dansk holdningDanmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunderde justeringer som blev foreslået under det svenske formandskab i 2. halvår 2009.Danmark kan støtte konklusioner, der opfordrer til hurtig vedtagelse af ændrings-direktivet, samt opfordrer Kommissionen til at forberede forhandlinger med rele-vante tredjelande om tilsvarende ændringer af de nuværende rentebeskatningsafta-ler med disse lande.Andre landes holdningerEt stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om ændring afrentebeskatningsdirektivet samt indledning af forhandlinger med relevante tredje-lande om tilsvarende ændringer af eksisterende rentebeskatningsaftaler med disselande, idet enkelte EU-lande dog har reservationer.

Ministrene ventes på det kommende ECOFIN den 17. maj 2011 at have en drøftelse om afgif-ter og skatter på den finansielle sektor. EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik ventes at fremlæggeen statusrapport til ECOFIN vedr. finansielle transaktionsskatter (FTT) og finansielle aktivi-tetsskatter (FAT). Rapporten ventes i det store hele at gentage de udfordringer vedr. beskatningaf den finansielle sektor, som tidligere er blevet påpeget og drøftet på teknisk niveau såvel som påECOFIN og DER. En arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC)har arbejdet videre med overvejelser om bankafgifter knyttet til finansiering af bankafvikling ogkriseløsning. Denne arbejdsgruppe ventes også at fremlægge en statusrapport om emnet til detkommende ECOFIN. De udfordringer som særligt ventes adresseret i rapporten, er igen spørgs-målet om at undgå dobbeltbeskatning, herunder indgåelse af bilaterale aftaler til imødegåelseheraf og spørgsmål vedr. grænseoverskridende effekter og forvridninger som følge af bankafgifter.KOM(2010) 549, KOM(2010) 579, KOM(2010) 254Baggrund

Der har løbende i EU over det seneste år været drøftelser af forskellige aspekter afbeskatning af den finansielle sektor, herunder skatter på bankernes balancer knyt-tet til finansiering af afviklingsordninger, samt mulighederne for beskatning affinansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT), en variant af den så-kaldte Tobinskat, og/eller finansielle aktiviteter (Financial Activities Tax - FAT),svarende til f.eks. den danske lønsumsafgift og lignende. Beskatning af den finan-sielle sektor blev også drøftet på G20-niveau i juni 2010, dog uden konkrete resul-tater eller opfølgning.Som led i arbejdet med at styrke rammerne i EU for finansiel stabilitet og krise-håndtering har man drøftet spørgsmålet vedr. afvikling af nødlidende finansiellevirksomheder finansieret af den finansielle sektor selv. Kommissionen fremlagdebl.a. den 26. maj 2010 en meddelelse vedr. finansiering af afviklingsfonde, somblev drøftet af ECOFIN den 8. juni 2010. Det Europæiske Råd (DER) understre-gede i sine konklusioner den 17. juni 2010, at EU-landene bør indføre ordningermed afgifter og skatter for den finansielle sektor for at sikre en retfærdig byrde-fordeling af omkostningerne ved finansielle kriser og give incitamenter til ind-dæmning af systemiske risici. DER opfordrede Rådet og Kommissionen til at føredette arbejde videre. En arbejdsgruppe under Den Økonomiske og FinansielleKomité (EFC) har siden arbejdet videre med overvejelser om bankafgifter knyttettil finansiering af afvikling.Drøftelserne heraf fortsatte på ECOFIN den 7. september 2010, hvor også skat-ter på finansielle transaktioner og finansielle aktiviteter blev drøftet. Kommissio-nen offentliggjorde herefter den 7. oktober 2010 en meddelelse vedr. FTT ogFAT (KOM(2010)549).ECOFIN drøftede igen den 19. oktober 2010 spørgsmålet om bankskatter knyttettil bankafvikling og nåede til enighed om en rapport til DER om bankafgifter ogbeskatning af den finansielle sektor. Kommissionen fremlagde desuden en medde-

lelse den 20. oktober 2010 vedr. kriseforebyggelse, -håndtering og -løsning i bank-sektoren (KOM(2010) 579), herunder finansiering af afvikling gennem bankafgif-ter. På den baggrund endosserede DER den 28.-29. oktober 2010 rapporten fraECOFIN. Kommissionen ventes at fremsætte direktivforslag om bankafgifter ijuni 2011 samtidig med øvrige forslag vedr. rammer for håndtering af finansiellekriser.ECOFIN bad den 17. november 2010 EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik (”Ta-xation Policy Group”) forestå et videre arbejde med at se på mulighederne vedr.beskatning af den finansielle sektor. Skattearbejdsgruppen har på sit møde den 8.december 2010 og 28. april 2011 drøftet sagen, herunder navnlig spørgsmålet omFAT og FTT, og har på dette grundlag udarbejdet en statusrapport til ECOFIN.DER understregede i sine konklusioner fra mødet den 24.-25 marts 2011, at englobal finansiel transaktionsskat skal undersøges og udvikles yderligere, og anmo-dede om en rapport herom fra Kommissionen senest i efteråret 2011.Der henvises i øvrigt til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalgforud for ECOFIN den 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010.Indhold

Drøftelsen på det kommende ECOFIN ventes at tage udgangspunkt i input fradels EU’s arbejdsgruppe om skattepolitik og dels arbejdsgruppen under EFC.Statusrapport til ECOFIN fra EU’s arbejdsgruppe om skattepolitikSkattearbejdsgruppens statusrapport ventes i det store hele at gentage de udfor-dringer vedr. beskatning af den finansielle sektor, som tidligere er blevet påpegetog drøftet på teknisk niveau såvel som på ECOFIN og DER. Rapporten ventessærligt at vedrøre mulighederne for beskatning af den finansielle sektor, de interne(i EU) og eksterne dimensioner heraf samt spørgsmål om skattely og skatteund-dragelse i relation til øget beskatning af den finansielle sektor.Rapporten ventes at påpege velkendte positioner, hvor nogle lande finder et be-hov for yderligere beskatning af den finansielle sektor i lyset af krisen, mens andrelande fremhæver, at sektoren ikke bør overbebyrdes, og at beskatning bør ses ift.andre igangværende eller kommende initiativer vedr. den finansielle sektor, her-under skærpede kapital- og likviditetskrav, bankafgifter og indskydergarantiord-ninger mv. Endvidere bør der fortsat være fokus på at undgå dobbeltbeskatningog bevare EU’s finansielle sektors internationale konkurrenceevne, herunder for-hindre at aktiviteter flytter til jurisdiktioner uden for EU.Fsva. beskatningsformer har arbejdsgruppen i forlængelse af hidtidige drøftelserset på spørgsmålet om en skat på finansielle transaktioner (FTT) og en skat påfinansielle aktiviteter (FAT). Landene har i den forbindelse understreget vigtighe-den af, at Kommissionen fremlægger sin ventede undersøgelse, som vil kunnevurdere virkningerne ved gennemførelsen af sådanne forslag.Skattearbejdsgruppen har behandlet udfordringer vedr. en skat på finansielletransaktioner og det praktiske aspekt heri, herunder at en sådan skat meget tænke-

ligt vil nedsætte omsætning, effektivitet og likviditet på de finansielle markeder ogpotentielt øge omkostningerne forbundet med finansielle tjenesteydelser for virk-somheder og forbrugere i de lande, der håndhæver skatten. En finansiel transakti-onsskat vil kunne påvirke virksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og af-dække risici negativt, og vil som følge af den høje mobilitet af finansielle transak-tioner kunne forårsage, at finansielle transaktioner og kapital flyttes til skattely,hvor skatten ikke håndhæves.Som den anden mulige form for beskatning af den finansielle sektor har arbejds-gruppen drøftet en skat på den finansielle aktivitet, der muligvis vil kunne genere-re en mere stabil skatteindtægtskilde end en finansiel transaktionsskat uden desamme ulemper som en transaktionsskat. Der er dog også udtrykt reservationerover for aktivitetsskatter, herunder mht. gennemførligheden, effektiviteten ogvirkningerne af en sådan skat. En skat på den finansielle aktivitet svarer i storetræk til den allerede eksisterende danske lønsumsafgift på den finansielle sektor,som imidlertid kun har lønsummen (og ikke overskud) som beregningsgrundlag.Spørgsmålet vedr. evt. konkrete skattebaser og satser for sådanne mulige skatterudestår.Rapporten understreger vigtigheden af en global tilgang og behandling i de inter-nationale relevante fora af spørgsmålet om yderligere beskatning af den finansiellesektor.Rapporten påpeger, som det tidligere er gjort, at formålene med en yderligere be-skatning af den finansielle sektor bør gøres klart, herunder om en sådan beskat-ning sker som led i at skabe en yderligere indtægtskilde, opnå et bidrag fra denfinansielle sektor til finansiering af omkostningerne ved finansielle kriser, ind-dæmme og imødegå uhensigtsmæssige risici i den finansielle sektor og/eller fore-bygge fremtidige finansielle kriser.Rapporten bringer ikke indholdsmæssigt nye aspekter i spil, men gør overordnetstatus for det aktuelle forhandlingsbillede, og udstikker overordnede retningslinjerfor det videre arbejde. Ved de tidligere behandlinger i ECOFIN, har der ikke væ-ret enighed om sagen, og medlemslandenes synspunkter synes fortsat ganske op-delte.Rapporten konstaterer, at der i nogle EU-lande er en interesse for at arbejde vide-re med spørgsmålet om at indføre en finansiel transaktionsskat, mens andre landei højere grad støtter en skat på finansielle aktiviteter. Kommissionen har igenfremhævet, at der på EU-niveau er størst potentiale for skatter på finansiel aktivi-tet. Rapporten til ECOFIN opfordrer bl.a. til, at Kommissionen inden sommeren2011 præsenterer sin undersøgelse om de skønnede virkninger af de mulighedervedr. beskatning af den finansielle sektor, som aktuelt er under overvejelse.Skattearbejdsgruppen ventes at arbejde videre med sagen.

Afrapportering om bankafgifter fra arbejdsgruppen under EFCArbejdsgruppen under EFC ventes ifm. det kommende ECOFIN ligeledes atfremlægge en statusrapport, som vil vedrøre kriseforebyggelse, -håndtering og -løsning i banksektoren, herunder spørgsmålet om bankskatter knyttet til afvik-lingsordninger, bl.a. inspireret af Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2010om samme emne.Rapporten ventes overordnet at redegøre for de ordninger vedr. bankafgifter tilfinansiering af afviklingsfonde el. lign., som nogle lande har indført og andre landepåtænker at indføre, herunder Danmark (gennem bankpakke 3, hvor sektorenfinansierer afviklingen ex post), Belgien, Tyskland, Frankrig, Cypern, Østrig, Por-tugal, Ungarn, Sverige og UK. Disse ordninger er generelt forskelligt indrettet. Deudfordringer som særligt ventes adresseret, er spørgsmålet om at undgå dobbelt-beskatning (dvs. i hvilket omfang et land beskatter såvel moderselskab, indenland-ske datterselskaber/filialer og udenlandske datterselskaber/filialer), herunder ind-gåelse af bilaterale aftaler til imødegåelse af dobbeltbeskatning, og yderligere græn-seoverskridende effekter og forvridninger som følge af landenes indførelse af så-danne afgifter, herunder bl.a. konkurrencemæssige forvridninger. Rapporten vilmuligvis komme med yderligere information om den konkrete udformning af debankafgiftssystemer, som visse lande i øjeblikket er i gang med at indføre, samtmulige problemstillinger vedr. dobbeltbeskatning og grænseoverskridende virk-ninger.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningRegeringen vil kunne støtte statusrapporterne med det ovennævnte forventedeindhold.For så vidt angår bankafgifter og finansiering af afviklingsfonde støtter regeringengenerelt, at der tages initiativer til at reducere dobbeltbeskatning og sikre lige kon-kurrencevilkår.Regeringen støtter princippet om, at den finansielle sektor skal bære nettoom-kostningerne ved finansielle kriser, herunder omkostninger til afvikling. Den fi-nansielle sektor i Danmark har som led i bankpakken fra 2008 og kreditpakken fra2009 bidraget væsentligt til dækning af offentlige udgifter og risici forbundet medden finansielle krise, og dette princip er ligeledes gældende for de nuværenderammer for håndteringen af nødlidende pengeinstitutioner under bankpakke 3.Regeringen arbejder generelt for fleksibilitet mht. den konkrete indretning af lan-denes ordninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en evt.fælles EU-ramme. Regeringen finder det f.eks. hensigtsmæssigt, at et kommendeEU initiativ giver mulighed for både ex ante og ex post finansiering, og at fordeleog ulemper ved begge finansieringsmuligheder undersøges nærmere.For så vidt angår finansielle transaktionsskatter (Tobin-skatter o.l.) finder regerin-gen, at der er en række væsentlige problemer hermed, i lighed med de problemer,som er påpeget af IMF, og de udfordringer, som også Kommissionen har frem-ført. Regeringen finder, at i det omfang lande ønsker at øge bidraget fra den finan-sielle sektor til de offentlige finanser, kan det gøres mere hensigtsmæssigt gennemf.eks. en beskatning baseret på den samlede lønsum o.l. i den finansielle sektor (istil med den danske lønsumsafgift på den finansielle sektor), som også IMF ogKommissionen foreslår. Regeringen kan generelt støtte overvejelser om at indføreen sådan afgift svarende til den danske lønsumsafgift også i de øvrige EU-lande.Regeringen kan støtte, at sagen undersøges yderligere og vil tage stilling til evt.konkrete forslag, når de måtte foreligge.Der henvises i øvrigt til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalgforud for ECOFIN den 8. juni, 7. september, 19. oktober og 7. december 2010.Andre landes holdningDer ventes generel støtte til de forventede statusrapporter.En række lande har indført eller er i færd med at indføre bankskatter. Det gælderUK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Ungarn og Belgien. Der er imidlertid betydeligevariationer mellem de forskellige landes ordninger, hvilket kan være en udfordringfor arbejdet med at sikre konsistens og forhindre konkurrencemæssige forvridnin-ger på tværs af de nationale ordninger.