Høring - EU- kommissionens direktivforslag til en fælles selskabsskattebase (Common

Corporate Consolidated Tax Base - CCCTB) H032-11

Skatteministeriet har 25. marts 2011 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning ombemærkninger.Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Skatteudvalg har gennemgået forslaget og skal idet følgende fremkomme med bemærkninger til Kommissionens forslag.Indledningsvis skal det bemærkes, at FSR generelt er positivt indstillet over for tiltag, der kanfremme aktiviteten og væksten i Europa ved at minimere de administrative- og skattemæssigehindringer, som koncerner, der opererer i flere lande, ofte udsættes for.Én af de væsentligste fordele ved CCCTB-direktivforslaget synes således at være indførelsenaf et system for ”one-stop-shop” i relation til udarbejdelse og indsendelse af selvangivelse forgrænseoverskridende koncerner. Bestemmelsen om, at koncerner under CCCTB-systemetfremadrettet blot kan indsende én samlet selvangivelse for alle koncernselskaber må såledesforventes at medføre betydelige administrative lettelser for erhvervslivet. Sammenholdt med,at CCCTB-skattesystemet bygger på fælles principper for opgørelse af den skattepligtigeindkomst på tværs af alle medlemsstater, må det derfor forventes, at koncerner, der hardatterselskaber i flere medlemsstater – og som i dag er nødsaget til at udarbejde og indsendeseparate selvangivelserudarbejdetefter deenkelte landesoftevidtforskelligeskattelovgivning – vil kunne opnå markante administrative besparelser ved anvendelse afCCCTB-selskabsskattesystemet.

2CCCTB-skattesystemet medvirker samtidig til at fjerne flere af de væsentligste skattemæssigehindringer for grænseoverskridende etablering, som i dag er en konsekvens af de 27forskellige nationale skattesystemer inden for EU. Det er således under de nuværendenationale skattesystemer ofte et problem, at koncerner, som har underskud i enkeltedatterselskaber, ikke i alle tilfælde har mulighed for at ”modregne” sådanne underskud hosoverskudsgivende koncernselskaber i andre medlemsstater – uanset at EU Domstolen vedflere lejligheder har tilkendegivet, at dette kan udgøre en restriktion for retten til fri etableringinden for EU. Anvendelse af CCCTB vil i den forbindelse effektivt løse netop denneproblemstilling, idet opgørelse af den skattepligtige indkomst under CCCTB-systemet skersamlet (konsolideret) for alle koncernforbundne selskaber. Underskud hhv. overskud i enkelteselskaber modregnes således ”automatisk” på tværs af medlemsstaterne i forbindelse medopgørelse af koncernens ”netto”-skattepligtige indkomst.Principperne for opgørelse af den skattepligtige indkomst under CCCTB-skattesystemetmedfører samtidig, at der ikke længere kan opstå spørgsmål om fastsættelse af korrekteafregningspriser for transaktioner mellem koncernselskaber i EU. CCCTB-systemet medførersåledes, at alle koncern-interne transaktioner ”elimineres” i skattemæssig henseende. Dettemå forventes at medføre en betydelig administrativ lettelse for virksomheder, der underCCCTB-skattesystemet ikke længere har behov for at udarbejde omfattende dokumentationfor de anvendte afregningspriser mellem koncernselskaberne i EU.CCCTB-systemet og den samlede opgørelse af den skattepligtige indkomst på tværs afmedlemsstaterne nødvendiggør naturligvis et ”system” til fordeling af indkomsten mellem deenkelte selskaber og medlemsstater. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurderekonsekvenserne af den fordelingsmekanisme, som følger af direktiv-forslaget, men det synesoplagt, at der vil opstå en vis forskydning af beskatningsgrundlaget mellem medlemsstaternesom følge af de vægtede faktorer, der ligger til grund for fordelingen af den samledeskattepligtige indkomst. En indikation på denne forskydning kan ses af Kommissionens"Impact Assessment" i SEC(2011) 315 FINAL af 16. marts 2011, s. 30, tabel 3.FSR har dog forstået det sådan, at det ikke er hensigten med CCCTB-systemet at ændre påden overordnede skattebyrde for koncerner, der måtte tilvælge CCCTB, ligesom FSRformoder, at en indførelse af CCCTB-systemet vil trække landene i retning af en mereensartet skattesats.CCCTB-skattesystemet vedrører således alene opgørelsen af skattebasen for koncerner i EU,mens det fortsat vil være op til de enkelte medlemsstater at fastsætte skattesatsen for den

3CCCTB-indkomst, som ”allokeres” til selskaber i de pågældende medlemslande. Denneskattesats skal ikke nødvendigvis svare til skattesatsen for selskabsbeskatning under denationale skattesystemer, og det må derfor forventes, at medlemsstaterne vil ”justere”CCCTB-skattesatserne i forhold til forskydningerne i skattebasen.Indførelsen af et CCCTB-skattesystem bør derfor også kunne ske uden umiddelbare negativebudgetmæssige konsekvenser for de enkelte medlemsstater.Det synes dog oplagt, at visse typer af virksomheder alligevel kan blive særligt negativtpåvirket af skattereglerne i CCCTB-systemet eller den fordelingsmekanisme, der følger heraf.Koncerner, som ikke mener at kunne opnå de tilsyneladende betydelige administrative fordelei CCCTB-systemet, har imidlertid mulighed for blot at undlade at anvende CCCTB-skattesystemet.FSR mener, at den valgfrihed, der ligger i direktivforslaget om CCCTB, både må anses forpositivt og vigtigt, idet en koncern så altid vil have muligheden for at vedblive at anvende denuværende nationale skattesystemer. Dette synes særligt relevant for selskaber, som ikke harplaner om at etablere sig uden for hjemstaten. Anvendelsen af et valgfrit CCCTB-systemsikrer i den forbindelse, at sådanne selskaber ikke ”tvinges” til at anvende et nyt skattesystem,der primært er rettet mod grænseoverskridende koncerner.Generelt er det således FSRs opfattelse, at indførelsen af et valgfrit fælles skattesystem i EUmå anses for en positiv udvikling, som potentielt kan fjerne flere af de væsentligeadministrative hindringer for koncerners grænseoverskridende etablering inden for EU.Det skal dog bemærkes, at ovenstående kommentarer alene er baseret på direktiv-forslagetCOM(2011)121 af 16. marts 2011 og de principper for et fælles skattesystem, som er skitseretheri. Den endelige udformning og funktion af det fælles skattesystem forudsætter imidlertidvedtagelse af konkret implementeringslovgivning eller anden EU-retlig regulering bl.a.vedrørende samspillet mellem CCCTB-reglerne og nationale skatteregler i de enkeltemedlemslande. Den endelige udformning af sådan regulering må forventes at være afgørendefor den faktiske anvendelse af et fælles skattesystem, og en mere konkret stillingtagen til deenkelte og tekniske detaljer omkring CCCTB-selskabsskattesystemet bør derfor afventeudformningen af denne regulering.FSR bidrager naturligvis gerne i denne proces, herunder eventuelt i forbindelse medudarbejdelse af konkret implementeringslovgivning.