Høringssvar til EU-forslag til fælles selskabsskattebase

(Common Corporate Consolidate Tax Base)

Skatteministeriet har ved brev den 25. marts 2011 anmodet om Finansrå-dets bemærkninger med henvisning til, at Kommissionen den 16. marts2011 fremsatte et forslag, der introducerer en fælles konsolideret selskabs-skattebase (Common Corporate Consolidate Tax Base - CCCTB).På nuværende tidspunkt har Finansrådet alene nogle generelle bemærknin-ger, men Finansrådet opfordrer til, at den positive dialog videreføres, såle-des at Finansrådet løbende bliver inddraget i takt med udformningen ogdrøftelserne omkring initiativet. Endvidere forbeholder Finansrådet sig ret tilat komme med yderligere bemærkninger, såfremt det videre arbejde medCCCTB måtte give anledning hertil.Finansrådet er generelt positivt indstillet over for et initiativ vedrørende etfælles konsolideret skattegrundlag og støtter således et forestående arbejdehermed. Finansrådet er enig i Kommissionens vurdering af, at initiativet vilvære forbundet med flere fordele, herunder: lavere administrative omkost-ninger for såvel virksomheder som myndigheder; afskaffelse af problemernemed fastsættelse af interne afregningspriser (transfer pricing); automatiskadgang til fradrag for underskud realiseret i andre EU-lande som følge afprincippet om konsolidering; reduceret risiko for at blive ramt af dobbeltbe-skatning samt forenkling af internationale selskabsomstruktureringer.CCCTB vil således formentlig medføre, at det bliver nemmere og billigere forselskaber med grænseoverskridende aktiviteter at drive virksomhed.Fordeling af overskud blandt medlemsstaterne foretages i direktivforslagetpå grundlag af tre faktorer i en fordelingsformel, som er baseret på tre lige-vægtige faktorer. Indkomstopgørelsen kan således ikke direkte manipulerestil fordel for bestemte jurisdiktioner. Transfer pricing dokumentation bliversåledes overflødiggjort, men måske erstattet af andre dokumentationsfor-pligtelser, hvorefter indkomstfordelingen kan prøves. Det er herved ikkeutænkeligt, at de enkelte landes skattemyndigheder vil udsætte faktorerne iformlen for en nærmere prøvelse.Der er dog klare betingelser for, hvordan de enkelte faktorer skal opgøres,således at arbitrær flytning mod "lavskattelande" næppe kan finde sted. Detbliver dermed ikke muligt at allokere indkomst, således at "Mobil" indkomst

undgås, hvorfor CFC-beskatning bliver overflødig.Blandt fordelingsformlens tre faktorer vil det være lettest at påvirke ar-bejdskraftfaktoren, men i praksis kun ved at flytte arbejdspladserne. Så-fremt arbejdspladser flyttes, er det naturligt, at en del af skattegrundlagetflytter med. Eksempelvis hvis en bank flytter hele sin kredit- og betalings-kortadministration fra Danmark til Irland, vil det bevirke, at Irlands for-holdsmæssige andel af arbejdskraftfaktoren stiger. De andre faktorer æn-dres næppe som følge af flytningen af arbejdskraften. Irlands forholdsmæs-sige andel af skattebasen stiger som følge heraf, hvilket ikke giver anled-ning til betænkeligheder, når det tages i betragtning, at der udføres et reeltarbejde i landet.Under de nuværende regler ville det samme i øvrigt være tilfældet. Bevidstog utilsigtet skævvridning til skattelande med lav beskatning kan kun skeved at overrepræsentere medarbejderantallet i disse lande, hvilket i praksisimidlertid ville indebære, at der skulle ansættes en masse medarbejderemed tilhørende betalt løn, desuagtet at arbejdsfunktionen varetages i etandet land.Reglerne for indkomstopgørelsen bliver fælles for virksomheder, som er ind-trådt i CCCTB. De virksomheder, som ikke ønsker at indtræde, eksempelvisfordi de ikke er grænseoverskridende eller ikke er selskaber, skal fortsatopgøre skattegrundlaget efter national skattelovgivning. Finansrådet skalderfor gøre opmærksom på, at der derfor kan komme et pres mod at ens-rette de to sæt regler for at undgå diskrimination mellem de to virksom-hedsgrupper.