SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 196: Høringssvar vedrørende EU-Kommissionens forslag til fælles selskabsskattebase (Common Corporate Consolidated Tax Base

Høringssvar, fælles EU-selskabsskattebase (CCCTB)Skatteministeriet har 25. marts fremsendt ovennævnte høringssag.Generelle bemærkningerDansk Erhverv anerkender de overordnede særdeles positive hensigter med CCCTB, der både rummeren større gennemskuelighed, en - ved endemålet - potentiel stor administrativ forenkling for virksom-hederne (kun én selvangivelse og kommunikation med én skattemyndighed).Direktivet indeholder en såkaldt ”opt-in klausul”. Det er efter Dansk Erhvervs opfattelse afgørende, atdenne valgfrihed opretholdes ved en eventuel implementering af direktivet, da små og mellemstorevirksomheder uden væsentlige grænseoverskridende aktiviteter ikke bør tvinges til at benytte CCCTC-reglerne.Det nuværende system for selskabsbeskatning i EU indeholder en række udfordringer, idet medlems-landenes 27 forskellige nationale regelsæt kun i meget begrænset omfang er harmoniserede. Det øgervirksomhedernes omkostninger til regelefterlevelse – såkaldt compliance - og skaber samtidig udfor-dringer i forhold til udnyttelse af underskud på tværs af landegrænser. Muligheden for at kunne vælgeat opgøre selskabets/koncernens samlede skattepligtige indkomst efter ét regelsæt, kan derfor forbed-re virksomheders vilkår på EU-markeder.Den konsoliderede CCCTB-opgørelse synes for virksomhederne i højere grad at anerkende, at koncer-ner/virksomheder udgør et samlet økonomisk hele.Samtidig knytter der sig dog så mange usikkerhedsmomenter til processen frem mod realiseringen afCCCTB i enstemmighed i hele EU, at det vil være alt for risikabelt at binde for meget politisk prestige idette arbejde og at sætte andre tiltag omkring selskabsbeskatning mv. på standby i mellemtiden.Det er usikkert hvordan CCCTB vil påvirke skattekonkurrencen om laveste selskabsskattesats i EU. Etscenarie kan være, at selskabsskattesatsen – med en fuldt gennemført CCCTB - bliver en endnu tydeli-gere konkurrenceparameter end i dag: Der hvor den laveste sats er, vil virksomhederne være motiverettil at lægge omsætning, arbejdskraft og aktiver. Det er der formodentlig varierende holdninger til hen-sigtsmæssigheden af .

Specifikke bemærkningerFølgende udfordringer bør analyseres indgående i forbindelse med det videre arbejde med direktivet:•Sikring af ensartet regelanvendelse hos skattemyndighederne i de forskellige medlemslande, sik-ring af effektiv skatteadministration samt sikring af smidige klagemuligheder.•Risiko for en uhensigtsmæssig ”magtcentralisering” hos skattefunktionen i større koncernersøverste moderselskab, samt hos skattemyndigheden i moderselskabets hjemland.•CCCTB lægger op til, at der indføres en generel lovfæstet omgåelsesklausul. Det bør undersøges,om en sådan klausul ligger indenfor grundlovens krav til hjemmel for skatteopkrævning.•Den foreslåede fordelingsnøgle baserer sig på parametrene omsætning, arbejdskraft og materielleanlægsaktiver. Disse fordelingsnøgler risikerer at blive genstand for kontroverser mellem lande-ne, der alle ønsker ”den største bid af kagen”. Det forekommer nærmest umuligt at udarbejde fir-kantede regler for opgørelse af nøglerne, der ikke vil kunne diskuteres og betvivles. For eksempeler det de enkelte landes nationale lovgivning, der afgør om en person anses for ”medarbejder” (ar-tikel 90). Disse regler er næppe ens og vil kunne rykke på fordeling af skatteindtægterne. Også ar-tikel 24, punkt 2. er et godt eksempel på, at det vil være vanskeligt at opgøre f.eks. omsætning ogvægtning af eksempelvis leasede overfor ejede aktiver osv.•Da immaterielle aktiver ikke indgår i fordelingsnøglen, bør det nøje vurderes, om selskaber oglande, hvori der foregår Forsknings- og Udviklingsaktiviteter, vil få allokeret en tilstrækkelig an-del af det samlede skattegrundlag. Den ”safeguard-klausul” som direktivforslaget lægger optil –hvorefter selskabet eller skattemyndigheden kan anmode om, at en alternativ fordelingsnøgle skalanvendes – kan skabe usikkerhed. Der bør fastsættes præcise retningslinjer for, hvornår ”safe-guard-klausulen” kan bringes i anvendelse.•Samspillet med skattereglerne i tredjelande – samt i EU-lande, der har valgt at holde sig uden forCCCTB-reglerne – bør undersøges, herunder i relation til virksomhedernes mulighed for at undgådobbeltbeskatning i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler.•Såfremt kun en mindre gruppe af lande vælger at implementere CCCTB-regler, vil fordelene udvi-skes (en mindre gruppe af lande på minimum ni kan vælge at gå videre med at implementereCCCTB-regler efter de traktatfæstede regler om ”forstærket samarbejde”).•Der er i dag - selv inden for landenes grænser - jævnligt tvister mellem myndigheder og skatte-yder om hvorvidt en udgift skal klassificeres som værende med fuldt fradrag eller med afskrivningeller reduceret fradrag. Når 27 lande skal enes om en entydig behandling af indtægter og udgifter,afskrivningsberettigede aktiver og opgørelse af fordelingsnøglerne m.v., er det indlysende at de vilkunne blive uenige. Det må i den proces sikres, at skatteyderne i givet fald ikke kommer i klem-me; dvs. at der bliver én velfungerende instans, som kan afgøre tvister. Dette er også hensigten (jf.bl.a. punkt 23. i præamblen) Men vil i givet fald angribe landenes suverænitet på skatteområdet.Dansk Erhverv har ikke i denne omgang yderligere bemærkninger.Med venlig hilsen