Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 195
Offentligt
986774_0001.png
986774_0002.png
986774_0003.png
986774_0004.png
986774_0005.png
986774_0006.png
986774_0007.png
986774_0008.png
986774_0009.png
986774_0010.png
986774_0011.png
986774_0012.png
986774_0013.png
986774_0014.png
NotatJ.nr. 2011-623-000320. april 2011
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETSEUROPAUDVALGEuropa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideretselskabsskattegrundlag (FKSSG), KOM(2011) 121 endelig af 16. marts 2011Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.1. Resumé af forslagetKommissionen fremsatte den 16. marts 2011 et forslag om et fælles konsolideretselskabsskattegrundlag. Forslaget skal gøre det muligt for et selskab, der drivervirksomhed i flere EU-lande, at anvende ét fælles regelsæt for beregningen afden skattepligtige indkomst.Selskaberne kan også fortsætte med at følge de respektive nationale regler. For-slaget vedrører ikke skattesatserne i EU. EU-landene skal således stadig fast-sætte deres egne selskabsskattesatser.Ifølge direktivforslaget skal direktivet evalueres 5 år efter dets ikrafttræden.2. BaggrundKommissionen har den 16. marts 2011 foreslået et fælles system for beregningaf skattegrundlaget for selskaber, der opererer i EU.Forslaget tager sigte på i væsentlig grad at mindske de administrative byrder oghøje omkostninger til efterlevelse af skattereglerne og den retsusikkerhed, somvirksomhederne i EU hidtil har været konfronteret med, idet der findes indtil 27forskellige nationale systemer for fastsættelse af deres skattepligtige fortjeneste.Det foreslåede fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (herefter CCCTBefter den engelske forkortelse forCommon Consolidated Corporate Tax Base)betyder, at selskaberne kun skal indgive selvangivelse et sted ("one-stop-shop")og at selskaberne kan konsolidere/udligne alle overskud og tab, som de har i he-le EU. Medlemsstaterne bevarer deres suveræne ret til at fastsætte deres egenselskabsskattesats.
Side 1 af 14
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115. Det betyder, at forslagetskal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet ogDet Økonomiske og Sociale Udvalg.3. Formål og indholdFormålKommissionen begrunder forslaget med, at de mange forskellige selskabsskatte-regler i EU-27 udgør en væsentlig skattemæssig hæmsko for væksten på det in-dre marked. Manglen på fælles EU-regler fører ifølge Kommissionen ofte tilbåde overbeskatning og dobbeltbeskatning samt tunge administrative byrder forvirksomhederne i forbindelse med efterlevelsen af de mange forskellige skatte-regler.Kommissionens forslag gør det muligt for et selskab at anvende ét fælles regel-sæt for beregningen af dets skattepligtige indkomst i hele EU samt at sende ensamlet selvangivelse for selskabets aktiviteter til skattemyndighederne i kun étEU-land.Selskabets samlede skattegrundlag vil derefter blive fordelt mellem de EU-lande, hvor det driver virksomhed. Det sker efter en særlig formel, hvori derindgår tre faktorer:aktiver, arbejde og omsætning,jf. nedenfor. Efter at skatte-grundlaget er fordelt, kan EU-landene beskatte deres andel efter deres nationaleselskabsskattesats.Forslaget medfører, at det ikke er nødvendigt at selskaberne dokumenterer, atkoncerninterne transaktioner er gennemført efter armslængdeprincippet (transferpricing) mellem de koncernselskaber, hvis indkomster konsolideres, da transak-tioner mellem koncernselskaberne elimineres.Forslaget berører ikke EU-landenes selskabsskattesatser.Valgfri ordningKommissionen foreslår, at det skal være valgfrit, om selskaber vil benytte detfælles EU-selskabsskattegrundlag, eller hellere vil anvende det nationale skatte-system. Det betyder, at de selskaber, der mener, at de vil kunne have fordel af etharmoniseret EU-system, kan vælge at benytte dette, mens de øvrige selskaberfortsat kan anvende de nationale systemer.Medlemslandene kan vælge at anvende det fælles selskabsskattegrundlag somdet nationale grundlag.For at undgå, at virksomheder træder ind og ud af det fælles EU selskabsskatte-grundlag i skatteplanlægningsøjemed, forpligter de sig dog til at bruge det imindst fem år. Efterfølgende er valget af CCCTB bindende for perioder på 3 år.Hvordan beregnes selskabsskattegrundlaget?
Side 2 af 14
Selskabsskattegrundlaget beregnes på baggrund af alle selskabets indtægter,bortset fra indtægter, der udtrykkeligt er skattefritaget. De skattefritagne indtæg-ter omfatter bl.a. modtagende udbytter og aktieavancer samt indkomst fra fastedriftssteder i tredjelande (dvs. lande uden for EU).Fradragsberettigede udgifter er alle udgifter til at erhverve, sikre og vedligehol-de indkomsten. Omkostninger til forskning og udvikling og omkostninger tilrejsning af egenkapital eller gæld i forretningsøjemed er ogsåfradragsberettigede. 50 pct. af repræsentationsudgifter er fradragsberettigede.Anlægsaktiver skal afskrives. Aktiver med en anskaffelsessum på mindre end1.000 EUR straksafskrives. Aktiver med enlang tidshorisont,såsom bygninger,afskrives selvstændigt, mens aktiver medkort eller mellemlang tidshorisontaf-skrives samlet i et saldoafskrivningssystem. Det vil sige, at disse aktiver afskri-ves i en samlet pulje, og afskrivningerne beregnes på grundlag af den aktuellesaldo.Bygninger afskrives over 40 år, mens andre materielle aktiver med lang tidsho-risont afskrives over 15 år. Immaterielle aktiver afskrives som udgangspunktover restløbetiden. Saldoafskrivninger foretages med en sats på 25 pct. om året.Underskud kan fremføres uendeligt til modregning i fremtidige overskud. Der eringen mulighed for at tilbageføre underskuddene til modregning i tidligere årsoverskud.KonsolideringNår et moderselskab, som er beliggende i EU, vælger at anvende EU’s fællesselskabsskattegrundlag, er det obligatorisk at konsolidere dets indkomst medindkomster i dets datterselskaber eller faste driftssteder beliggende i EU (obliga-torisk sambeskatning).Konsolidering (koncernmedlemskab) fastsættes ud fra en toleddet test baseret påi)kontrol (mere end 50 % af stemmerettighederne) ogii)ejerskab (mere end 75 % af egenkapitalen) eller ret til fortjeneste(mere end 75 % af rettigheder, der giver ret til fortjeneste).Selskab A og B er således koncernforbundne, hvis selskab A (moderselskab) rå-der over mere end 50 pct. af stemmerne og ejer mere end 75 pct. af kapitalen iselskab B (datterselskab).Det konsoliderede selskabsskattegrundlag beregnes ud fra de samlede overskudfratrukket de samlede underskud i alle selskabets virksomheder.Der ses bort fra alle transaktioner mellem de konsoliderede selskaber.OmstruktureringerDer er foreslået særlige regler for ind- og udtræden af koncernen for at beskyttemedlemsstaternes beskatningsrettigheder.
Side 3 af 14
Når et selskab træder ind i koncernen, kan underskud opstået indenkonsolideringen alene fremføres til modregning i selskabets egenforholdsmæssigt tildelte andel af indkomsten.Når et selskab træder ud af koncernen, forbliver underskud, som er opståetunder konsolideringsperioden, i koncernen – og fordeles ikke til det udtrædendeselskab.Ved indtræden beskattes urealiserede gevinster ved realisation, og avancenfordeles i koncernen, mens urealiserede gevinster ved udtræden beskattes vedrealisation hos det udtrædende selskab.Der foretages dog en justering for kapitalgevinster, når aktiverne afhændes korttid efter indtræden eller udtræden af koncernen.Endelig beskattes koncernen af oparbejdede immaterielle aktiver (fx selvskabtgoodwill), når selskabet, der ejer aktiverne, træder ud af koncernen.Oparbejdede immaterielle aktiver værdiansættes i den forbindelse på grundlagaf omkostningerne til forskning, udvikling, markedsføring og reklame over deseneste fem år.Omstruktureringer i koncernen kan foretages uden skattemæssige konsekvenser.Transaktioner med selskaber uden for den konsoliderede koncernArmslængdeprincippet (transaktioner skal behandles som mellem uafhængigeparter) finder anvendelse på transaktioner med associerede selskaber, som ikkeer medlem af den konsoliderede koncern.VærnsreglerKommissionen foreslår en generel regel om bekæmpelse af misbrug ved anven-delse af kunstige transaktioner (transaktioner gennemført udelukkende for atundgå beskatning). Denne generelle værnsregel suppleres af to specifikkeværnsregler.Den første værnsregel medfører, at der ikke er fradrag for renter, der er betalt tilkoncernforbundne selskaber, som skattemæssigt er hjemmehørende i et lavskat-teland uden for EU og EØS, som ikke udveksler skatteoplysninger med rentebe-talerens hjemland efter OECD-standarden.Den anden værnsregel er en CFC-beskatning af kontrollerede udenlandske sel-skaber i lavskattelande uden for EU og EØS, der indebærer, at ikke-udloddetindkomst i disse selskaber medregnes i moderselskabets skattegrundlag.Fordelingen af selskabsskattegrundlaget mellem EU-landeneIfølge Kommissionens forslag skal selskabsskatteprovenuet fordeles ud til deforskellige EU-lande, hvor selskabet driver virksomhed. Kommissionen foreslåren fordelingsmekanisme, som bygger på tre lige vigtige faktorer (vægter 1/3hver):
Side 4 af 14
1)selskabets materielle aktiver,ekskl. immaterielle aktiver og finansielleaktiver2)arbejdskraftberegnet på dels antallet af ansatte og dels lønsumsom-kostninger (50/50)3)selskabets omsætningberegnet på grundlag af varernes bestemmelses-sted (som udgangspunkt der hvor varerne leveres).På grundlag af de 3 faktorer foretages en forholdsmæssig fordeling af det konso-liderede skattegrundlag mellem de medlemsstater, hvor koncernmedlemmerneer hjemmehørende. Dette skattegrundlag kan medlemsstaterne beskatte efter de-res nationale selskabsskattesats.Forslaget indeholder en sikkerhedsklausul, hvorefter hovedskattesubjektet (mo-derselskabet) eller en af medlemsstaterne kan anmode om, at der anvendes enalternativ metode, hvis fordelingen af skattegrundlaget mellem medlemsstaterneikke på rimelig vis repræsenterer erhvervsvirksomhedens omfang.AdministrationDirektivforslaget indeholder også procedureregler for forvaltning af systemet.Koncerner har kun med en enkelt skatteadministration ("hovedskattemyndighe-den") at gøre, nemlig i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab ("ho-vedskattesubjektet") er skattemæssigt hjemmehørende. Koncernskatteselvangi-velsen indleveres til hovedskattemyndigheden.Hovedskattemyndigheden indleder og koordinerer eventuelle kontroller af sel-skaberne. Andre landes skattemyndigheder vil kunne anmode om, at der bliverindledt en kontrol, og vil kunne indbringe afgørelser truffet af hovedskattemyn-digheden for domstolen i hovedskattemyndighedslandet.Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder behandles i første instansaf et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i første in-stans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden, og i anden in-stans af domstolene i denne medlemsstat.Delegerede retsakterIfølge forslaget tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerederetsakter, således at den kan tilpasse bilagene til direktivet efter ændringer imedlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ajourføre listenover ikke-fradragsberettigede skatter samt fastlægge regler for definitionen afretmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver og beregningen afkapital- og renteelementer i leasingbetalinger og i afskrivningsgrundlaget for etleaset aktiv. Delegationen er tidsubestemt.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF ar-tikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
Side 5 af 14
5. NærhedsprincippetKommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.Formålet med CCCTB er at afhjælpe skattemæssige barrierer, somhovedsageligt skyldes, at der i Unionen er 27 forskellige skattesystemer, somvirksomhederne vil skulle arbejde med, når de driver virksomhed inden for detindre marked. Uden et samordnet tiltag, som planlægges og implementeres afhver enkelt medlemsstat, vil selskaberne stadig have med lige så mangeskatteadministrationer at gøre som antallet af medlemsstater, hvor de erskattepligtige.Et enkelt regelsæt til opgørelse, konsolidering og fordeling af skattegrundlagenefor forbundne virksomheder i hele Unionen forventes at kunne lempemarkedsforvridninger, som er forårsaget af den nuværende interaktion mellem27 nationale skatteordninger.Byggestenene i systemet, især grænseoverskridende tabslempelse, skattefriekoncerninterne overførsler af aktiver og allokering af selskabsskattegrundlagetved hjælp af en formel, vil kun kunne blive en realitet inden for en fællesreguleringsramme. Derfor må der indføres fælles regler for administrativeprocedurer, således at princippet om "one-stop-shop" kan fungere.Endelig er forslaget begrænset til at skulle fjerne skattemæssige hindringer, somer forårsaget af forskellene i de nationale systemer vedrørende opgørelsen afskattegrundlaget mellem forbundne virksomheder. Da der primært er tale omspørgsmål af grænseoverskridende art, vil det kræve fastlæggelse afretsforskrifter på unionsplan.Kommissionen anser derfor forslaget for berettiget under henvisning tilnærhedsprincippet, fordi individuelle tiltag fra medlemsstaternes side ikke villekunne give de ønskede resultater. Den danske regering er enig i, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retDet danske selskabsskattegrundlag afviger på en række punkter betydeligt fraKommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag(CCCTB).De væsentligste forskelle på CCCTB og det danske selskabsskattegrundlag erfølgende:RentefradragsbegrænsningSelskabers adgang til fradrag for nettofinansieringsudgifter er begrænset i detomfang, nettofinansieringsudgifterne overstiger den skattemæssige værdi af sel-skabets aktiver ganget med en fastsat standardrente (variabelt renteloft). Desu-den kan den skattepligtige indkomst højst nedsættes med 80 pct. som følge afSide 6 af 14
nettofinansieringsudgifter (EBIT-reglen). Reglerne skal bl.a. sikre, at der ikkekan opnås fradrag for finansieringsomkostninger i forbindelse med køb af sel-skaber, hvor aktieavancen ikke undergives beskatning.Forslaget indeholder ikke regler, der i tilsvarende grad sikrer, at selskaberne ik-ke kan opnå fradrag for finansieringsomkostninger, hvis avancen ikke samtidigundergives beskatning.Det bemærkes, at der i forslaget er en regel, der medfører, at der ikke er fradragfor renter, der er betalt til koncernforbundne selskaber, som skattemæssigt erhjemmehørende i et lavskatteland uden for EU og EØS, som ikke udvekslerskatteoplysninger med rentebetalerens hjemland efter OECD-standarden(Switch-over klausul). Da Danmark imidlertid efterhånden har aftale om ud-veksling af oplysninger med de fleste lande, vil denne regel ikke have særligstor effekt i forhold til danske selskaber.CFC-beskatning (controlled foreign company)Den danske CFC-beskatning indebærer, at danske moderselskaber under vissebetingelser skal medregne overskud, der er optjent af et datterselskab, ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst.Reglerne skal modvirke, at koncerner flytter deres mobile indkomster fra Dan-mark til lande med væsentlig lavere selskabsskat og skal således værne imod, atselskabsskattegrundlaget i Danmark udhules.Kommissionens forslag indeholder en regel om CFC-beskatning af kontrollere-de udenlandske selskaber i lavskattelande uden for EU og EØS, der indebærer,at ikke-udloddet indkomst i disse selskaber medregnes i moderselskabets skatte-grundlag.Reglen i Kommissionens forslag er imidlertid primært rettet mod selskaber, derleverer koncerninterne ydelser, mens de danske regler f.eks. også sikrer en lø-bende beskatning af afkastet i tilfælde, hvor et dansk selskab blot har placeret enpengetank i et lavskatteland. CFC-reglerne i forslaget sikrer således ikke i sam-me omfang som de danske CFC-regler, at selskabsskattegrundlaget ikke udhulestil fordel for lavskattelande.RepræsentationsudgifterUdgifter til repræsentation kan kun fradrages med 25 pct. (mod 50 pct. idirektivforslaget).AfskrivningsreglerGrundlæggende minder afskrivningsreglerne i forslaget om de danske regler.Der er dog enkelte væsentlige forskelle.--Grænsen for straksafskrivninger er højere efter de danske regler (ca.12.300 kr.) end efter forslaget (ca. 7.500 kr.).Bygninger afskrives efter de danske regler over en kortere periode (25år) end efter forslaget (40 år).Side 7 af 14
--
Immaterielle aktiver afskrives efter de danske regler maksimalt over 7år, efter forslaget over restløbetiden eller 15 år.Efter de danske regler er det frivilligt, om der foretages afskrivninger.Efter forslaget er afskrivninger obligatoriske.
KulbrinteindkomstDer er ingen særlige kulbrinteindkomstregler i forslaget svarende til den danskekulbrintebeskatning (tillægsskat på indkomst ved indvinding af olie og gas).Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler i forslaget. Der kan såledesogså ske konsolidering med EU koncernselskaber.Der gælder i dag en særlig skattesats for kulbrinteindkomst. Idet direktivet over-lader det til medlemsstaterne at fastsætte selskabsskattesatsen, antages det, atder stadig kan fastsættes en særlig skattesats for kulbrinteindkomst.Som følge af konsolideringen efter forslaget, vil udenlandske underskud kunnefradrages også i grundlaget for kulbrinteskatten, der for størstedelen af selska-berne i dag har en skatteværdi på 52 pct.Det bemærkes, at forslaget indeholder en særregel i fordelingsnøglen, hvorvedkulbrinteindkomsten fordeles til det land, hvor olien eller gassen udvindes ellerproduceres.Beskatning af avance og udbytte på porteføljeaktierEfter dansk lovgivning er selskaber skattepligtige af avancer og udbytter på por-teføljeaktier. Efter forslaget er der ingen beskatning af avancer og udbytter påporteføljeaktier.Kildeskat på udbytter, renter og royaltyIfølge de danske regler indeholdes kildeskat af udbytter, renter og royalty efterreglerne i selskabsskatteloven og de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. Der in-deholdes som hovedregel ikke kildeskat, hvis der er tale om transaktioner mel-lem moder-/datterselskaber henholdsvis associerede selskaber hjemmehørende iEU eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.Det forudsætter dog, at selskabet er retmæssig ejer af betalingen.Ifølge forslaget er der ingen kildeskat på transaktioner og betalinger mellem EUkoncernselskaber. Der er endvidere ingen undtagelse – som efter de danske reg-ler – hvis EU koncernselskabet ikke er retmæssig ejer af betalingen (gennem-strømningsselskaber)..A conto skatDet danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbet af ind-komståret. CCCTB synes umiddelbart at forudsætte en efterfølgende skattebeta-ling.Administration og procedureDet er SKAT, som i dag er skattemyndighed for alle skattepligtige danske sel-skaber. SKATs afgørelser kan indbringes for Landsskatteretten – og efterføl-Side 8 af 14
gende for de danske domstole. Hvis Skatteministeriet er uenig i landskatteret-tens eller domstolenes afgørelser, kan Skatteministeriet anke sagerne til en høje-re dansk instans.CCCTB medfører, at skattemyndigheden vil være den myndighed, hvor EUmoderselskabet er hjemmehørende, og sager vil skulle afgøres af domstolene idet pågældende land. Der ses ikke i forslaget at være opstillet begrænsninger el-ler anden regulering i forhold til selskabernes adgang til valg af hjem-sted/hovedskattemyndighed.Hvis Danmark er uenig i afgørelser truffet af hovedskattemyndigheden i en an-den medlemsstat, kan Danmark indbringe afgørelsen for domstolene i hoved-skattemyndighedslandet. Danmark vil desuden kunne anmode hovedskattemyn-digheden om at indlede en kontrol.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre behov for omfattende tilpasninger afdansk lovgivning også på andre områder end selskabsbeskatningen (f.eks. pen-sionsbeskatningen og kapitalgevinstbeskatningen for personer). En endelig stil-lingtagen til behovet herfor afventer direktivets nærmere udformning.Statsfinansielle og samfundsøkonomisk konsekvenserEn eventuel indførelse af CCCTB i Danmark vil indebære, at der sker en langrække markante ændringer i de regler, som danner grundlag for opgørelsen afden skattepligtige indkomst. Der er tale om både ændringer, der mindsker skat-tebetalingen og ændringer, der øger skattebetalingen.Eksempelvis har forslaget provenumæssige konsekvenser på følgende områder:De værnsregler m.v., som Danmark i de seneste år har gennemført – ogdermed gjort skattebasen bredere og muliggjort en nedsættelse af skatte-satsen – genfindes ikke i direktivforslaget. En tilbagerulning af rentefra-dragsbegrænsningsreglerne, der blev indført i 2007, vil koste op mod 3mia. kr. årligt, og en tilbagerulning af harmoniseringen af selskabernesaktie- og udbyttebeskatning fra Forårspakke 2.0 i 2009 vil koste op mod2 mia. kr. årligt.Muligheden for konsolidering vil kunne reducere provenuet fra kulbrin-tebeskatningen som følge af, at udenlandske underskud vil kunne fradra-ges også i grundlaget for kulbrinteskatten, der for størstedelen af selska-berne i dag har en skatteværdi på 52 pct. I den modsatte retning trækkerdet, at selskaberne vil miste kulbrintefradraget.
Side 9 af 14
Der er tale om en valgfri ordning, hvor selskaberne kun begrænset af enrelativt kort bindingsperiode (5 år for første periode og 3 år efterfølgen-de) kan vælge det regelsæt, som er optimalt for dem. Dette vil ligeledestrække i retning af et provenutab.Det danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbetaf indkomståret, mens CCCTB synes at forudsætte en efterfølgende skat-tebetaling. Dette vil medføre et rentetab og dermed et provenutab på 1-2mia. kr. årligt.Stramningerne af afskrivningsreglerne trækker i retning et merprovenu.
Yderligere vil der være en provenumæssig konsekvens af at konsolidere og for-dele skattebasen mellem de enkelte lande ved brug af den foreslåede fordelings-nøgle. Til brug for en vurdering af virkningen af konsolideringen og fordelings-nøglen har Kommissionen foretaget et skøn, som er baseret på forholdene for 13multinationale selskaber. Resultatet, som ifølge Kommissionen skal tages medforsigtighed, peger på, at Danmark taber ca. 1/3 af provenuet fra selskabsskat-ten. Der er dog ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt de multinationale selska-ber, der indgår i stikprøven er repræsentative for de danske selskaber, der vilblive omfattet af CCCTB, blandt andet fordi erhvervsstrukturen i Danmark erpræget af mindre virksomheder. Samlet set er dog næppe tvivl om, at Danmarkvil miste provenu som følge af konsolideringen og fordelingsnøglen, men stør-relsen af tabet er meget usikker. Adfærdsændringer vil endvidere kunne medføreprovenuforskydninger, som til dels vil være modsatrettede.Da der er tale om en frivillig ordning for selskaberne, er det generelt vanskeligtat vurdere virkningerne, idet der må gøres nogle forudsætninger om reglernesbetydning for de selskabstyper, som må formodes at vælge ordningen. Hertilkommer, at der i en række tilfælde udestår en nærmere afklaring af det konkreteindhold i direktivforslaget.Samlet set er det den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget i sin nuværen-de form vil indebære et provenutab for Danmark. En nærmere opgørelse af stør-relsesordenen heraf vil kræve omfattende beregninger. Sådanne beregninger vildog være behæftet med betydelig usikkerhed.En endelig provenuvurdering vil afhænge af direktivets nærmere udformning.Gennemførelse af direktivet forventes at medføre et behov for øgede ressourceri SKAT i hvert fald i forbindelse med indfasningen, herunder udgifter til sy-stemudvikling. Dog bemærkes, at det er planlagt, at Fiscalis (fællesskabspro-gram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked)skal mobiliseres til støtte for medlemsstaternes gennemførelse og administrationaf CCCTB.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Side 10 af 14
Kommissionen vurderer, at direktivet vil medføre betydelige administrative be-sparelser for de selskaber, der har aktiviteter i flere EU-lande.Med CCCTB kan selskabskoncerner vælge ét sæt af skatteregler i hele EU ogkun have at gøre med én skatteadministration (one-stop-shop). Når et selskabvælger CCCTB, ophører det med at være undergivet nationale selskabsskatte-ordninger, for så vidt angår alle anliggender, der falder ind under de fælles reg-ler. Et selskab, som ikke er kvalificeret eller ikke vælger at overgå til CCCTBvil fortsat være underlagt de nationale selskabsskatteregler, som kan omfattespecifikke skattebegunstigelsesordninger til fordel for forskning og udvikling.Indførelsen af CCCTB vil mindske selskabernes omkostninger til efterlevelse afreglerne som følge af, at selskaberne kan vælge ét fælles regelsæt, hvilket for-ventes at have indflydelse på virksomhedernes evne og vilje til at ekspandere iudlandet.Ifølge undersøgelser udført for Kommissionen ventes CCCTB for en stor virk-somhed at mindske de skatterelaterede udgifter til at åbne en ny filial i en andenmedlemsstat med 62 pct. Omkostningerne for en mellemstor virksomhed for-ventes at falde med 67 pct.CCCTB’en vurderes især at være relevant som led i indsatsen for at støtte oganspore SMV'er til at drage fordel af det indre marked. Kommissionen forventerdesuden, at de nye regler vil gøre EU mere attraktivt for multinationale investo-rer.Regeringen har ikke foretaget en endelig analyse og opgørelse af de administra-tive konsekvenser for erhvervslivet. Regeringen er imidlertid enig i Kommissio-nens vurdering, hvorefter forslaget vil betyde administrative lettelser for selska-berne. Dette som følge af, at- selskaberne kan vælge at anvende ét fælles regelsæt for beregningen afdets skattepligtige indkomst i hele EU- der kun skal sendes én samlet selvangivelse for selskabets aktiviteter tilskattemyndighederne i ét EU-land (one-stop-shop)- det ikke er nødvendigt at anvende armslængdeprincippet (transaktionerskal behandles som mellem uafhængige parter) mellem de koncernsel-skaber, hvis indkomster konsolideres.Dog bemærkes, at Kommissionens vurdering ikke tager højde for, at selskaber-ne vil skulle benytte ressourcer til at beregne, hvorvidt det er optimalt at gå indi/ud af CCCTB’en.8. HøringDirektivforslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet, Am-ChamDenmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederi-forening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dansk Revisorfor-ening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborger-Side 11 af 14
forening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pen-geinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforenin-gen, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen og Videnscentret for Landbrug.Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Dansk Akti-onærforening, Dansk Erhverv, DI, Finansrådet, FSR, Håndværksrådet, Land-brug & Fødevarer og Landsskatteretten.Dansk Aktionærforening finder at forslaget er et interessant initiativ til at styrkedet indre marked, men har ingen konkrete bemærkninger til forslaget.Dansk Erhverv anerkender de overordnede særdeles positive hensigter medCCCTB, der både rummer en større gennemskuelighed, en - ved endemålet - poten-tiel stor administrativ forenkling for virksomhederne (kun én selvangivelse ogkommunikation med én skattemyndighed). Det er efter Dansk Erhvervs opfattelseafgørende, at valgfriheden opretholdes ved en eventuel implementering af direktivet,da små og mellemstore virksomheder uden væsentlige grænseoverskridende aktivi-teter ikke bør tvinges til at benytte CCCTB reglerne. Der knytter sig dog så mangeusikkerhedsmomenter til processen frem mod realiseringen af CCCTB i enstemmig-hed i hele EU, at det vil være alt for risikabelt at binde for meget politisk prestige idette arbejde og at sætte andre tiltag omkring selskabsbeskatning mv. på standby imellemtiden. Herudover påpeger Dansk Erhverv en række udfordringer, der børanalyseres indgående i forbindelse med det videre arbejde med direktivet.DI er positive overfor forslaget. Der henvises til, at CCCTB vil medvirke til atnedbringe de administrative byrder for erhvervslivet betydeligt, særligt fordi derikke længere vil være behov for at udfærdige TP-dokumentation inden for EU,og for smv’erne fordi de ikke skal forholde sig til flere landes skattesystemer.Endelig lægger DI vægt på 3 elementer i forslaget som forudsætning for, at detvil være attraktivt for erhvervslivet: Frivillighed, konsolidering og fri fastsættel-se af de nationale skattesatser.Finansrådet er generelt positivt indstillet over for et initiativ vedrørende et fælleskonsolideret skattegrundlag og støtter således et forestående arbejde hermed.Finansrådet er enig i Kommissionens vurdering af, at initiativet vil være forbun-det med flere fordele. CCCTB vil således formentlig medføre, at det blivernemmere og billigere for selskaber med grænseoverskridende aktiviteter at drivevirksomhed. Fordeling af overskud blandt medlemsstaterne kan ikke direktemanipuleres til fordel for bestemte jurisdiktioner. Transfer pricing dokumentati-on bliver således overflødiggjort, men måske erstattet af andre dokumentations-forpligtelser, hvorefter indkomstfordelingen kan prøves. Finansrådet gør op-mærksom på, at der kan komme et pres mod at ensrette de nationale regler ogCCCTB-reglerne for at undgå diskrimination mellem de virksomhedsgrupper,der bruger de respektive regler.FSR mener generelt, at indførelsen af et valgfrit fælles skattesystem i EU måanses for en positiv udvikling, som potentielt kan fjerne flere af de væsentligeadministrative hindringer for koncerners grænseoverskridende etablering indenfor EU. FSR anbefaler, at Skatteministeriet deltager i det videre arbejde med
Side 12 af 14
CCCTB-systemet for herved at få det bedste grundlag for at kunne vurdere, omDanmark til sin tid skal tilslutte sig et fælles selskabsskattesystem.Håndværksrådet er ligeledes positive overfor forslaget. Rådet lægger dog vægtpå, at de fælles europæiske regler ikke kommer til at påvirke de nationale reglerog at reglerne også skal kunne anvendes af virksomheder, der ikke driver virk-somhed på tværs af landegrænserne.Landbrug & Fødevarer hilser direktivforslaget velkomment. Forslaget kan bidragetil at nedbringe de tunge administrative byrder i forbindelse med udarbejdelse afskatteregnskaber, som erhvervet er underlagt. Landbrug & Fødevarer lægger vægtpå, at der er tale om frivillig mulighed, der kan vælges som et alternativ til de natio-nale beskatningsregler.Landsskatteretten bemærker, at fristen efter forslagets art. 125 på 6 måneder for detadministrative klageorgans afgørelse er meget kort. Særligt i lyset, af at klager vedr.CCCTB formentlig oftest vil være komplicerede og/eller principielle. Den korte fristvil gøre det nødvendigt med en særlig hastebehandling for klagesager vedr. CCCTB,og det kan muligvis blive nødvendigt med specifik lovgivning om processen ved ret-ten i sådanne sager. 6 måneders fristen ses i hvert fald ikke at kunne omfatte eneventuel præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.Endelig bemærker retten, at den foreslåede art. 125 ikke passer godt i forhold til etuafhængigt klagenævn med forelæggelsesadgang som Landsskatteretten. Det fore-kommer derfor ikke klart, om Landsskatteretten i det hele taget skal anses for klage-organ i relation til CCCTB, eller som del af den judicielle prøvelse. Det bør efter ret-tens opfattelse afklares.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdninger kendes endnu ikke. Det er imidlertid forventningen, atder ikke vil være enighed blandt landene om forslaget og at forhandlingerne vilblive vanskelige.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark vil deltage aktivt i forhandlingerne af direktivforslaget.Danmark vil i den forbindelse have fokus rettet imod, at en fælles selskabsskat-tebase bliver så robust, at mulighederne for uønsket skatteplanlægning minime-res.Danmark vil endvidere have fokus på indretningen af det administrative system,således at skatteadministrationen bliver effektiv og hensigtsmæssig for såvellandene som for selskaberne. Det skal bl.a. sikres, at reglerne om udpegning afhovedskattemyndigheden ikke åbner op for, at selskaberne uden videre frit kanvælge skattemyndighed (forum shopping).Endelig støtter Danmark forslagets fokus på at lette virksomhedernes admini-strative byrder.
Side 13 af 14
En endelig stillingtagen afhænger af direktivforslagets nærmere udformning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 14 af 14