SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 192: Kopi af EU-note E 44 vedr. grønbog om onlinespil i det indre marked

SammenfatningKommissionen har fremlagt en grønbog, som lancerer en offentlig høringom onlinespil. Målet med høringen er bl.a. at indsamle oplysninger omomfanget af de risici, der eventuelt er forbundet med onlinespilletjenester,for samfundet og den offentlige orden. Samtidig gennemgås den eksiste-rende retstilstand på området, som er præget af meget forskellige regler iEU-landene og en omfattende retspraksis fra EU-Domstolen.Kommissionen kommer dog ikke i grønbogen med noget bud på en frem-tidig regulering af området.Fristen for svar på grønbogen er den31. juli 2011.

Den 24. marts 2011 fremlagde Kommissionen en grønbog med overskriften1”Online-spil i det indre marked” .Grønbogen indleder en offentlig debat om, hvordan EU i fremtiden skal for-holde sig til onlinespilletjenester. Kommissionen fremhæver i den forbindelse,at høringen sigter mod atindsamle oplysninger om omfanget af de risici,der eventuelt er forbundet med onlinespilletjenester,for samfundet ogden offentlige orden.

Hvad er onlinespil?Onlinespil er enhver tjeneste, som indebærer, at der gøres en indsats medpenge i hasardspil, herunder lotteri og væddemål, som teleformidles medelektroniske midler (især internettet) efter individuel anmodning fra en tjene-stemodtager.De mest udbredte former for onlinespil ersportsvæddemål(herunder he-ste),statslotterier, kasinospil, pokerogbingo.

Hvorfor vil Kommissionen diskutere onlinespil?Kommissionen fremhæver, at onlinespilletjenester er en sektor i hastig vækst.I 2008 tegnede onlinespilletjenester sig for indtægter på over 6,16 mia. EUR(ca. 45,9 mia. kr.) for alle 27 EU-lande.EU-landene har meget forskellige regler om spillelovgivning på nettet. Derfindes overordnet set to nationale reguleringsmodeller på spillemarkedet. Denene er baseret påoperatører med licens,som udbyder tjenester inden formeget stramme rammer, og den anden på et nøje kontrolleretmonopol(statsejet eller andet).Ifølge Kommissionen har bl.a. udviklingen af Internettet og de ret forskelligenationale regler ikke alene øget det lovlige udbud af spilletjenester i visselande, menogså skabt et betydeligt uautoriseret grænseoverskridendemarked.Det består både af etsort marked(med hemmelige væddemål ogspil uden licens, også fra tredjelande) og etgråt marked(operatører med denødvendige licenser i et eller flere lande, som reklamerer for spilletjenester

Hvilke EU-regler gælder i dag på spilleområdet?Der findes ikke nogen særlig EU-lovgivning om spil . Men da udbud af spilbetragtes som en tjenesteydelse, gælder traktatens regler om fri udveksling af3tjenesteydelser . Derfor er det i dag op til EU-Domstolen at definere, på hvilkebetingelser de nationale spilleregler overholder traktaten.EU-Domstolens retspraksis om spilkan overordnet sammenfattes med, atnationale begrænsninger for udbydelse af spil mellem EU-landene som ud-gangspunkt betragtes som restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydel-ser. Imidlertid anerkender Domstolen, at EU-landene i deres nationale spille-love kan forfølge visse mål af almen interesse, herunder om at forebyggesvig, forhindre overdrevent forbrug af spil og bekæmpe ludomani. Det er doget krav, at den nationale lovgivning er konsekvent og sammenhængende ogdermed egnet til at opfylde disse mål, og at lovgivningen ikke går videre enddet, der er nødvendigt for at opfylde målene (proportionalitet). Normalt overla-der Domstolen det til de nationale domstole at tage stilling til, om deres natio-nale regler er sammenhængende og proportionale.Denne retspraksis kom f. eks. til udtryk i en dom fra september 2010 derhandlede om sager, som verserede for de tyske domstole. EU-Domstolen gavde tyske domstole - som havde forelagt præjudicielle spørgsmål til Domstolen- ret i, at et tysk monopol på lotteri og væddemål kunne være i strid med EU-reglerne, fordi de tyske regler ikke sammenhængende forfulgte mål om atbegrænse spil.I forhold til spil over internettethar Domstolen anerkendt, atonline-spillere er særligt udsattefor ludomani og andre negative følger, bl.a. på5grund af deres isolation og anonymitet og manglen på social kontrol . Derfor42

Lever Danmark op til EU-reglerne på spilleområdet?I 2004 indledte Kommissionen entraktatbrudssag mod Danmark.Kommis-sionen mente, at det danske spillemonopol stred mod traktatens regler om friudveksling af tjenesteydelser. Regeringen har senest i juni 2007 besvaretKommissionens begrundede udtalelse i sagen. Kommissionen har dog endnuikke anlagt sag mod Danmark ved Domstolen.I 2010 vedtog Folketinget enny spillelovgivning, som indebar en delvisliberalisering af spil, lotterier og væddemål. Med den nye spillelov skulle deteksisterende spillemonopol, som betyder, at de fleste spil og væddemål kunkan udbydes af selskabet Danske Spil A/S, delvis erstattes af en licensord-ning, hvor spiludbyderne skal have en dansk licens for at udbyde spil i Dan-mark. Den nye lov indeholder både regler om onlinespil og landbaserede spil iDanmark.Det var oprindelig tanken, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 2011,men i december 2010 indledte Kommissionen enstatsstøttesagmod Dan-mark for at få afklaret, om de spilleafgifter, der blev vedtaget i den nye spille-7afgiftslov som en del af spillereformen, udgør statsstøtte. Baggrunden var enklage fra spilleautomatbranchen og et dansk kasino til Kommissionen overforskellen i afgiftssatserne for landbaserede kasinospil contra online kasino-spil. Ikrafttrædelsen af spillelovene afventer derfor en afklaring af statsstøtte-sagen.6

Kommissionen stiller i alt 51 spørgsmål i tilknytning til grønbogen, særligt omEU-landenes målsætninger af offentlig interesse. En del af spørgsmålene erdog overvejende af teknisk karakter.Kommissionen indleder med at fastslå, at man fuldt ud anerkender nærheds-princippet og accepterer, at EU-landene har et spillerum, så de kan beskytterelevante målsætninger i offentlighedens interesse.

Derefter peger Kommissionen på følgende tre overordnede målsætninger ioffentlighedens interesse, som kan være relevante for EU-landene i forbindel-se med deres nationale tilgang til onlinespil: Forbrugerbeskyttelse, offentligorden og finansiering af almennyttigt arbejde.ForbrugerbeskyttelseKommissionen ønsker at indsamle oplysninger om problematiske spil-leaktiviteter og misbrug samt de forskellige EU-landes tiltag med hen-blik på at beskytte spillerne og forebygge eller begrænse sådanneproblemer. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan man sikrer beskyt-telsen af mindreårige og andre sårbare grupper.Kommissionen spørger bl.a.:Hvilke af følgende værktøjer er vigtige til forebyggelse eller be-grænsning af spilleproblemer i forbindelse med onlinespil?1) aldersgrænser2) selvbegrænsning (finansiel eller tidsmæssig) og selvudelukkel-se3) information/advarsler/selvtest4) forbud mod brug af kredit5) realitetstjek6) onlineoperatørens pligt til at udvise omhu7) begrænsning af visse former for spil eller væddemål, som an-ses for at være de mest risikobetonede (f.eks. kasinospil eller be-grænsning af sportsvæddemål til slutresultater)8) andetOm aldersgrænserne for adgang til onlinespilletjenester er til-strækkelige til at nå målet om at beskytte mindreårige og andresårbare grupper?Om der er belæg for, at risikoen for hvidvaskning af penge via on-linespil er særlig stor, når der er tale om spil, som er tilgængeligepå sociale websteder?

Finansiering af velgørende og almennyttige aktiviteter og begi-venheder:Kommissionen konstaterer, at de nationale restriktioner for spilletje-nester undertiden er begrundet i politiske hensyn såsom finansieringaf velgørende eller almennyttigt arbejde i form af f.eks. kunst, uddan-nelse eller sport. I den forbindelse bemærker Kommissionen, at EU-Domstolen har slået fast, at finansieringen af sådanne sociale aktivi-teter ikke må udgøre den egentlige begrundelse for den restriktive po-litik, men kun en ekstra fordel.På den baggrund spørger Kommissionen bl.a.:Om der i Danmark findes en specifik mekanisme, f.eks. en fond,til omfordeling af indtægter fra offentlige og kommercielle online-spilletjenester til gavn for samfundet?Om der i Danmark sker tilbagebetaling eller omfordeling af midlertil forebyggelse og behandling af ludomani?