SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 183: Kommissionens forslag om et fællles konsolideret selskabsskattegrundlag

RÅDETS DIREKTIV om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ............................... 12KAPITEL I ANVENDELSESOMRÅDE ................................................................................ 16KAPITEL II GRUNDBEGREBER ......................................................................................... 17KAPITEL III VALG AF DET I DETTE DIREKTIV OMHANDLEDE SYSTEM ............... 21KAPITEL IV BEREGNING AF SKATTEGRUNDLAGET .................................................. 22KAPITEL V FRISTER OG BELØBSFASTSÆTTELSE ....................................................... 25KAPITEL VI AFSKRIVNING AF ANLÆGSAKTIVER ...................................................... 31KAPITEL VII TAB.................................................................................................................. 35KAPITEL VIII BESTEMMELSER OM INDTRÆDELSE I OG UDTRÆDELSE AF DET IDETTE DIREKTIV OMHANDLEDE SYSTEM ................................................................... 35KAPITEL IX KONSOLIDERING .......................................................................................... 37KAPITEL X INDTRÆDEN I OG UDTRÆDEN AF KONCERNEN.................................... 39KAPITEL XI VIRKSOMHEDSOMSTRUKTURERINGER ................................................. 42KAPITEL XII FORBINDELSER MELLEM KONCERNEN OG ANDRE ENHEDER ....... 43KAPITEL XIII TRANSAKTIONER MELLEM FORBUNDNE VIRKSOMHEDER........... 45KAPITEL XIV REGLER OM BEKÆMPELSE AF MISBRUG............................................ 46KAPITEL XV TRANSPARENTE ENHEDER....................................................................... 48

KAPITEL XVI FORHOLDSMÆSSIG FORDELING AF DET KONSOLIDEREDESKATTEGRUNDLAG ............................................................................................................ 49KAPITEL XVII ADMINISTRATION OG PROCEDURER .................................................. 55KAPITEL XVIII AFSLUTTENDE BESTEMMELSER......................................................... 64BILAG...................................................................................................................................... 67BILAG I ................................................................................................................................... 67BILAG II .................................................................................................................................. 70BILAG III................................................................................................................................. 73FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG ..................................................................... 76

Formålet med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) er at afhjælpe nogleaf de væsentlige skattemæssige hæmsko for vækst på det indre marked. I mangel af fællesselskabsskatteregler fører interaktion mellem nationale skattesystemer ofte til over- ogdobbeltbeskatning, og virksomhederne er konfronteret med tunge administrative byrder oghøje omkostninger til efterlevelse af skattereglerne. Denne situation medfører, atinvesteringerne i EU hæmmes, og at de prioriteter, der er fastsat i Europa 2020 – en strategifor intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst1– derfor undergraves. FKSSG er et vigtigtinitiativ for at fjerne hindringerne for virkeliggørelsen af det indre marked2og blev i denårlige vækstundersøgelse3identificeret som et vækstfremmende initiativ, der skullefremskyndes for at stimulere vækst og jobskabelse.Den fælles tilgang, der foreslås, vil kunne sikre kohærensen mellem de nationaleskattesystemer, men vil ikke harmonisere skattesatserne. En redelig konkurrence omskattesatser bør anspores. Forskellene mellem satserne åbner mulighed for, at der kanopretholdes en vis grad af skattemæssig konkurrence på det indre marked, og en redeligskattemæssig konkurrence baseret på satser giver større gennemskuelighed og betyder, atmedlemsstaterne kan tage hensyn til både deres konkurrenceevne på markedet ogbudgetbehovene, når de fastlægger deres skattesatser.FKSSG er i overensstemmelse med nytænkningen af skattesystemerne og skiftet hen imod enmere vækstfremmende og miljøvenlig beskatning, således som det anbefales i Europa 2020-strategien. Ved udarbejdelsen af det fælles grundlag har et af forslagets centrale mål været atstøtte forskning og udvikling. Under FKSSG er alle omkostninger i forbindelse med forskningog udvikling fradragsberettigede. Dermed anspores de virksomheder, der vælger at brugesystemet, til fortsat at investere i forskning og udvikling. I det omfang der er økonomiske tab,som skal udlignes på grænseoverskridende basis, vil konsolideringen under FKSSG havetendens til at mindske det fælles grundlag. Generelt vil det fælles grundlag dog føre til etgennemsnitligt EU-grundlag, som er bredere end det nuværende, især på grund afvalgmuligheden vedrørende afskrivning af aktiver.En af de væsentlige hindringer på det indre marked er i øjeblikket de store omkostninger til atopfylde formaliteter i forbindelse med intern prisafregning efter armslængdeprincippet.Endvidere viser den måde, som nært integrerede koncerner prøver at organisere sig på, at enafregning for hver transaktion for sig ud fra armslængdeprincippet måske ikke længere er denmest hensigtsmæssige metode til allokering af fortjeneste. Muligheden forgrænseoverskridende tabsudligning er kun mulig under begrænsede omstændigheder inden forEU, hvilket medfører, at selskaber, der er involveret i grænseoverskridende aktiviteter,overbeskattes. Desuden er nettet af dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke den bedste

løsning til fjernelse af dobbeltbeskatning i det indre marked, da det er beregnet for en bilateralkontekst på internationalt plan og ikke for en nært integreret ramme.FKSSG er et system, som består af fælles regler for opgørelse af skattegrundlaget forselskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i EU, og for tredjelandsselskabers filialer iEU. Mere specifikt fastlægges der i de fælles fiskale rammer regler for opgørelsen af hvertselskabs (eller hver filials) individuelle skattemæssige resultater, konsolideringen af disseresultater i de tilfælde, hvor der er andre koncernmedlemmer, og fordelingen af detkonsoliderede skattegrundlag på hvert enkelt af de berørte medlemsstater.FKSSG vil være til rådighed for selskaber af enhver størrelse; multinationale selskaber vilblive befriet for visse skattemæssige hindringer på det indre marked, og SMV'er vil få mindreomkostninger til efterlevelse af reglerne, hvis de beslutter at udvide deres handelsaktiviteter tilen anden medlemsstat. Systemet er frivilligt. Eftersom det ikke er alle virksomheder, derdriver handel over grænserne, vil FKSSG ikke tvinge de selskaber, som ikke planlægger atudvide deres aktiviteter ud over deres nationale område, til at bære omkostningerne iforbindelse med en overgang til et nyt skattesystem.Harmoniseringen vil kun omfatte opgørelsen af skattegrundlaget og vil ikke berøreregnskaberne. Medlemsstaterne vil derfor bibeholde deres nationale regler forregnskabsaflæggelse, mens der med FKSSG-systemet indføres selvstændige regler foropgørelsen af selskabernes skattegrundlag. Disse regler kommer ikke til at berøreudarbejdelsen af årlige eller konsoliderede regnskaber.Det er ikke hensigten, at harmoniseringen skal udvides til også at omfatte satserne. Hvermedlemsstat anvender sin egen sats på sin del af skatteydernes skattegrundlag.Med FKSSG vil selskabskoncernerne skulle benytte ét sæt af skatteregler i hele Unionen ogkun have at gøre med én skatteadministration (one-stop-shop). Når et selskab vælger FKSSG,ophører det med at være undergivet nationale selskabsskatteordninger for så vidt angår alleanliggender, der falder ind under de fælles regler. Et selskab, som ikke er kvalificeret ellerikke vælger det i FKSSG-direktivet omhandlede system, vil fortsat være underlagt denationale selskabsskatteregler, som kan omfatte specifikke skattebegunstigelsesordninger tilfordel for forskning og udvikling.Virksomheder, som opererer over nationale grænser, vil få fordel af både indførelsen afgrænseoverskridende tabskompensation og mindskelsen af omkostninger til efterlevelse afreglerne i forbindelse med selskabsskat. Muligheden for at foretage en umiddelbarkonsolidering af udbytte og tab ved beregningen af skattegrundlagene på EU-niveau udgør etfremskridt i bestræbelserne for at mindske overbeskatningen i grænseoverskridendesituationer og dermed forbedre betingelserne for skattemæssig neutralitet mellemindenlandske og grænseoverskridende aktiviteter, således at det indre markeds potentialeudnyttes bedre. En række beregninger på et udsnit af multinationale EU-selskaber viser, atgennemsnitligt ca. 50 % af de ikke-finansielle og 17 % af de finansielle multinationalekoncerner vil kunne få fordel af umiddelbar grænseoverskridende tabskompensation.En af de største fordele ved indførelsen af FKSSG vil være en mindskelse af selskabernesomkostninger til efterlevelse af reglerne. En række undersøgelsesresultater peger i retning af,at omkostningerne til efterlevelse af reglerne i forbindelse med faste skatterelaterede opgavervil blive mindsket med 7 % inden for rammerne af FKSSG. Mindskelsen i de faktiske ogopfattede omkostninger til efterlevelse af reglerne forventes at få betydelig indflydelse på

virksomhedernes evne og vilje til at ekspandere i udlandet på mellemlang og lang sigt.FKSSG forventes at medføre betydelige besparelser med hensyn til den tid og de udgifter, derbruges til at efterleve reglerne i tilfælde, hvor et moderselskab opretter en ny filial i en andenmedlemsstat. De skatteeksperter, der deltog i undersøgelsen, vurderede, at en stor virksomhedi gennemsnit bruger 140 000 EUR (0,23 % af omætningen) i form af skatterelaterede udgiftertil at åbne en ny filial i en anden medlemsstat. FKSSG vil mindske disse omkostninger med87 000 EUR, dvs. 62 %. Besparelserne for en mellemstor virksomhed er endnu større,eftersom omkostningerne forventes at falde fra 128 000 EUR (0,55 % af omsætningen) til42 000 EUR, dvs. et fald på 67 %.Forslaget vil gavne selskaber af enhver størrelse, men det er især relevant som led i indsatsenfor at støtte og anspore SMV'er til at drage fordel af det indre marked, således som detfremgår af revisionen af "Small Business Act" (SBA) for Europa4. FKSSG bidrager navnligtil at mindske de skattemæssige hindringer og administrative byrder ved at gøre det enklere ogbilligere for SMV'er at udvide deres aktiviteter til andre dele af EU. FKSSG vil indebære, atSMV'er, som driver grænseoverskridende virksomhed og vælger at bruge systemet, kun vilskulle beregne deres selskabsskat efter ét sæt skatteregler. FKSSG supplerer det europæiskeprivate selskab (SPE), som stadig drøftes i Rådet. En fælles ramme for opgørelse afskattegrundlaget for selskaber i EU vil være særlig nyttig for SPE'er, der driver virksomhed iflere medlemsstater.Formålet med dette forslag er ikke at øve indflydelse på skatteindtægterne, og virkningernefor fordelingen af skattegrundlagene mellem EU-medlemsstaterne er blevet analyseret.Således vil virkningerne for medlemsstaternes indtægter i sidste ende afhænge af de nationalepolitiske valg, der træffes med hensyn til mulighederne for at tilpasse sammensætningen afforskellige skatteinstrumenter eller anvendte skattesatser. I den sammenhæng er det vanskeligtat forudse de nøjagtige virkninger for hver enkelt medlemsstat. Som en undtagelse fra detgenerelle princip er der i den forbindelse i de tilfælde, hvor resultatet af fordelingen afskattegrundlaget mellem medlemsstaterne ikke på rimelig vis repræsentererforretningsaktiviteternes omfang, en sikkerhedsklausul, som fastlægger en alternativ metode.Desuden indeholder direktivet en bestemmelse om, at virkningerne skal revideres fem år efter,at direktivet er trådt i kraft.For medlemsstaterne vil indførelsen af et frivilligt system selvfølgelig betyde, atskatteadministrationerne vil skulle administrere to forskellige skatteordninger (FKSSG ogderes nationale selskabsskat). Men det kompenseres af, at FKSSG vil medføre færreskatteplanlægningsmuligheder for de selskaber, der bruger interne afregningspriser, ellerfærre uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes skattesystemer. Der vil være færretvister med inddragelse af Domstolen eller brug af proceduren med gensidig overenskomst idobbeltbeskatningsoverenskomster.For at hjælpe medlemsstaternes skatteadministrationer med forberedelserne tilgennemførelsen af FKSSG er det planlagt, at EU-programmet Fiscalis vil blive mobiliseret tilat støtte medlemsstaterne under gennemførelsen og administrationen af FKSSG.Nærværende forslag indeholder et fuldstændigt sæt regler for selskabsbeskatning. Detspecificerer nøje, hvem der kan vælge at bruge systemet, hvordan skattegrundlaget skalberegnes, hvad konsolideringen omfatter, og hvordan den fungerer. Forslaget indeholder også4

a) HøringerEfter offentliggørelsen af selskabsskatteundersøgelsen i 2001 førte Kommissionen en bredoffentlig debat og afholdt en række høringer.Det vigtigste i den forbindelse var nedsættelsen af en arbejdsgruppe (FKSSG-Arbejdsgruppen), som består af eksperter fra skatteadministrationerne i alle medlemsstater.AG FKSSG blev nedsat i november 2004 og havde indtil april 2008 afholdt 13 plenarmøder.Desuden blev der nedsat seks undergrupper, der skulle gå mere i dybden med specifikkeområder og rapportere tilbage til AG FKSSG. De nationale eksperter havde kun til opgave atgive teknisk bistand og rådgivning til Kommissionens tjenestegrene. AG FKSSG mødtes ogsåi udvidede fora tre gange (i december 2005, 2006 og 2007), så også eksperter og interessenterfra virksomheder, liberale erhverv og universitetsverdenen kunne fremsætte deressynspunkter.Derudover konsulterede Kommissionen uformelt og på bilateralt grundlag flere erhvervs- ogfagsammenslutninger. Nogle af disse interessegrupper gav deres synspunkter til kendeofficielt. Der blev også set på forskningsresultater, og ledende videnskabsfolk delagtiggjordeKommissionen i deres indsigt i de forskellige aspekter af systemet.Kommissionen havde også to arrangementer i henholdsvis Bruxelles (april 2002) og Rom(december 2003 sammen med det italienske formandskab). I februar 2008 afholdtKommissionen sammen med et universitetsinstitut en anden konference i Wien, hvor derforegik en udførlig drøftelse af mange aspekter af relevans for FKSSG. Endelig konsulteredeKommissionen den 20. oktober 2010 eksperter fra medlemsstater, erhvervsliv, tænketanke oguniversiteter om bestemte emner, som Kommissionens tjenestegrene havde taget op til fornyetovervejelse og udviklet siden det sidste møde i AG FKSSG i april 2008.b) KonsekvensanalyseDer er udarbejdet en meget udførlig konsekvensanalyse, som er resultatet af følgendeundersøgelser: i) European Tax Analyzer (ETA), ii) Price Waterhouse Cooper-undersøgelse(PWC), iii) Amadeus og Orbis database, iv) Deloitte-undersøgelse og v) CORTAX-undersøgelse.Rapporten følger Generalsekretariatets retningslinjer for konsekvensanalyser og indeholder i)et overblik over høringsprocessen, ii) en beskrivelse af de nuværende problemer, iii) enangivelse af målene for politikken og iv) en sammenligning af alternative politikmuligheder,med hvilke de angivne mål vil kunne nås. Det er især et FSSG (fælles skattegrundlag udenkonsolidering) og et FKSSG (fælles skattegrundlag med konsolidering), såvel obligatorisksom fakultativt, som er genstand for analyse, og der foretages en sammenligning af deresrespektive økonomiske, sociale og miljømæssige indvirkninger.Sammenligning af valgmulighederne

I konsekvensanalysen ses der på forskellige valgmuligheder, som kan forbedre europæiskeselskabers konkurrencestilling ved at gøre det muligt for dem at opgøre deres fortjeneste i EUefter ét regelsæt og dermed vælge de lovrammer, der passer sig bedst for deresvirksomhedsbehov, således at de undgår omkostninger, som er en følge af eksistensen af 27særskilte nationale skattesystemer. I rapporten ses der på fire hovedscenarier, somsammenlignes med "status quo"-scenariet (valgmulighed 1):i)Et fakultativt fælles selskabsskattegrundlag (fakultativt FSSG): Selskaberhjemmehørende i EU (og faste driftssteder beliggende i EU) vil kunne vælge atopgøre deres skattegrundlag efter et fælles regelsæt for hele Unionen i stedet for et afde 27 nationale selskabsskattesystemer. "Særskilt bogføring" (dvs. afregning for hvertransaktion efter armslængdeprincippet) vil fortsat gælde for koncerninternetransaktioner, da systemet ikke omfatter en konsolidering af skattemæssige resultater(valgmulighed 2).Et obligatorisk fælles selskabsskattegrundlag (obligatorisk FSSG): Alle kvalificeredeselskaber hjemmehørende i EU (og faste driftssteder beliggende i EU) vil skulleopgøre deres skattegrundlag efter et fælles regelsæt for hele Unionen. De nye reglervil erstatte de nuværende 27 nationale selskabsskattesystemer. Uden konsolideringvil det stadig være "særskilt bogføring", der afgør allokeringen af fortjeneste vedkoncerninterne transaktioner (valgmulighed 3).Et fakultativt fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (fakultativt FKSSG): Etfælles regelsæt for fastsættelse af et konsolideret skattegrundlag for hele EU vil væreet alternativ til de nuværende nationale selskabsskattesystemer og til brugen af"særskilt bogføring" til allokering af indtægter til forbundne virksomheder. Dermedvil de skattemæssige resultater for hvert koncernmedlem (dvs. selskaberhjemmehørende i EU eller faste driftssteder beliggende i EU) blive samlet, så dedanner et konsolideret skattegrundlag, og de vil blive omfordelt efter en forud fastsatfordelingsmekanisme baseret på en formel. Under dette scenarie vil selskaberhjemmehørende i EU og/eller faste driftssteder beliggende i EU, som ejes afselskaber hjemmehørende uden for Unionen, have ret til at anvende FKSSG, forudsatat de opfylder kvalifikationskravene til at danne en koncern, og at alle medlemmer afsamme koncern vælger at anvende de fælles regler ("alt eller intet")(valgmulighed 4).Et obligatorisk fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (obligatorisk FKSSG):Selskaber hjemmehørende i EU og/eller faste driftssteder beliggende i EU, som ejesaf selskaber hjemmehørende uden for Unionen, vil skulle anvende FKSSG-reglerne,for så vidt som de opfylder kvalifikationskravene til at danne en koncern.

at benytte en ny metode til beregning af sit skattegrundlag (uanset om det driver virksomhed imere end en medlemsstat).De analyserede reformer vil på lang sigt kunne udløse vigtige dynamiske effekter. Dissevirkninger forventes primært at give sig udslag i mindre uvished og færre (faktiske ogopfattede) omkostninger hos de selskaber, der driver virksomhed i flere forskellige lande. Isidste instans vil det føre til øgede grænseoverskridende investeringer inden for Unionen,både ved at europæiske og udenlandske virksomheder ekspanderer yderligere, og ved at derforetages nye investeringer af rent indenlandske selskaber i andre medlemsstater. Det er isærdet faktum, at der ikke længere vil være ekstra omkostninger til at efterleve forskelligeskatteregler i hele Unionen og til at have med mere end en skatteadministration at gøre (one-stop-shop-princippet), som vil kunne gøre det lettere for selskaberne at ekspandere ud overgrænserne. Det vil især være en fordel for små og mellemstore virksomheder, som er dem, derlider mest under de store omkostninger, sådan som situationen er nu.Det understreges i konsekvensanalysen, at den endelige indvirkning af indførelsen af etFKSSG på de samlede skatteindtægter afhænger af medlemsstaternes egne valg. I betragtningaf den meget vanskelige budgetsituation, som mange medlemsstater står over for, er detvigtigt, at de er nøje opmærksomme på konsekvenserne for deres indtægter.Generelt vil de nye regler for det fælles grundlag føre til et gennemsnitligt EU-grundlag, somer bredere end det nuværende. I det omfang der er økonomiske tab, som skal udlignes pågrænseoverskridende basis, vil konsolideringen under FKSSG have tendens til at mindske detfælles grundlag.Således vil virkningerne for medlemsstaternes indtægter i sidste ende afhænge af nationalepolitiske valg, hvad angår mulighederne for at tilpasse sammensætningen af forskelligeskatteinstrumenter eller anvendte skattesatser. I den sammenhæng er det vanskeligt at forudsede nøjagtige virkninger for hver enkelt medlemsstat. Direktivet indeholder dog enbestemmelse om, at virkningerne skal revideres efter 5 år.3.FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

a) RetsgrundlagLovgivning om direkte skatter falder ind under artikel 115 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde (TEUF). Det er heri fastsat, at tilnærmelse af love og administrativebestemmelser under denne artikel skal have form af et direktiv.b) NærhedsprincippetForslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formålet med FKSSG er at afhjælpe skattemæssige hæmsko, som hovedsageligt skyldes, atder i Unionen er 27 forskellige skattesystemer, som virksomhederne vil skulle arbejde med,når de driver virksomhed inden for det indre marked. Uden et samordnet tiltag, somplanlægges og implementeres individuelt af hver enkelt medlemsstat, vil situationen ikkeblive bedre, da selskaberne stadig vil have med lige så mange skatteadministrationer at gøresom antallet af medlemsstater, hvor de er skattepligtige.

Reglerne i dette forslag, såsom lempelse ved grænseoverskridende tab og skattefriekoncernomstruktureringer, vil være ineffektive og sandsynligvis skabe forvridning påmarkedet, især dobbeltbeskatning eller ingen beskatning, hvis hver enkelt medlemsstatanvender sit eget system. Med forskellige nationale regler om fordeling af fortjeneste vil dennuværende – allerede komplekse – procedure for allokering af fortjeneste mellem forbundnevirksomheder heller ikke blive forbedret.Derfor er det i den forbindelse nødvendigt med en fælles tilgang.Et enkelt regelsæt til opgørelse, konsolidering og fordeling af skattegrundlagene forforbundne virksomheder i hele Unionen forventes at kunne lempe markedsforvridninger, somer forårsaget af den nuværende interaktion mellem 27 nationale skatteordninger. Desuden vilbyggestenene i systemet, især grænseoverskridende tabslempelse, skattefrie koncerninterneoverførsler af aktiver og allokering af selskabsskattegrundlaget ved hjælp af en formel, kunkunne blive en realitet inden for en fælles reguleringsramme. Derfor må der indføres fællesregler for administrative procedurer, således at princippet om "one-stop-shop" vil kunnefungere.Forslaget er begrænset til at skulle fjerne skattemæssige hindringer, som er forårsaget afforskellene i de nationale systemer til at opgøre skattegrundlaget mellem forbundnevirksomheder. Under opfølgningen af selskabsskatteundersøgelsen blev det tydeligt, at denbedste måde at håndtere disse forhindringer på ville være at indføre en fælles ramme foropgørelse af selskabsskattegrundlaget og for grænseoverskridende konsolidering. Da derprimært er tale om spørgsmål af grænseoverskridende art, vil det kræve fastlæggelse afretsforskrifter på unionsplan. Dette forslag er derfor berettiget under henvisning tilnærhedsprincippet, fordi individuelle tiltag fra medlemsstaternes side ikke ville kunne give deønskede resultater.c) ProportionalitetsprincippetDette forslag er udformet som et fakultativt system og er den mest hensigtsmæssige løsningpå de konstaterede problemer. Det tvinger ikke selskaber, som ikke har nogen hensigt om atdrive virksomhed i udlandet, til at påtage sig administrative omkostninger til gennemførelse affælles regler, hvis de slet ikke har reelle fordele heraf.Det foreliggende initiativ forventes at skabe mere gunstige investeringsvilkår på det indremarked, idet omkostningerne i forbindelse med skattemæssige forpligtelser forventes at falde.Desuden vil selskaberne sandsynligvis kunne opnå betydelige fordele, fordi formaliteter iforbindelse med afregningspriser bortfalder og der bliver mulighed for at overføre tab overnationale grænser inden for samme koncern, samt på grund af skattefri koncerninternomstrukturering. Den positive indvirkning bør kunne opveje eventuelle ekstra finansielle ogadministrative omkostninger for skattemyndighederne i forbindelse med gennemførelsen afsystemet i starten.Foranstaltningerne i dette forslag er både velegnede og nødvendige for at kunne nå detønskede mål (dvs. forholdsmæssige). De tjener nemlig til harmonisering afselskabsskattegrundlaget, som er en forudsætning for at kunne få nedbrudt de konstateredeskattemæssige hindringer og korrigeret for de elementer, som forvrider det indre marked. Iden forbindelse skal det også gøres klart, at dette forslag ikke omhandler harmonisering afskattesatser (eller fastsættelse af en minimumssats). Fastsættelse af skattesatser er et

Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed over grænserne inden forUnionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der er27 forskellige selskabsskattesystemer. Disse forhindringer og forvridninger er årsagtil, at det indre marked ikke fungerer ordentligt. De hæmmer investering i Unionen ogstrider mod de prioriteter, der er fastsat i meddelelsen, som blev vedtaget afKommissionen den 3. marts 2010 med titlen Europa 2020 – en strategi for intelligent,bæredygtig og inklusiv vækst7. De er også i konflikt med kravene om en socialmarkedsøkonomi med høj konkurrenceevne.Skattehindringer for grænseoverskridende virksomhed er især alvorlige for små ogmellemstore virksomheder, som normalt ikke har ressourcer nok til at løsemarkedsbetingede problemer.Det net af dobbeltbeskatningsoverenskomster, der eksisterer mellem medlemsstater, erikke en tilstrækkelig løsning herpå. Den nuværende EU-lovgivning omselskabsskatteemner tager kun fat om et lille antal specifikke problemer.Med et system, der giver selskaber mulighed for at betragte Unionen som et indremarked i selskabsskatteøjemed, vil det blive lettere at drive grænseoverskridendevirksomhed for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og det vil virke

fremmende for målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted forinternational investering. Et sådant system vil bedst kunne nås, hvis selskabskoncernermed en skattepligtig tilstedeværelse i mere end en medlemsstat kan få afgjort deresskattesager i Unionen efter ét regelsæt til beregning af skattegrundlaget, og hvis dekun skal have at gøre med en enkelt skattemyndighed ("one-stop-shop"). Disse reglerbør også være tilgængelige for enheder, som er underlagt selskabsskat i Unionen, ogsom ikke er del af en koncern.(5)Eftersom forskelle i beskatningssatser ikke giver anledning til de samme hindringer, erdet ikke nødvendigt, at systemet (det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag(FKSSG)) griber ind i medlemsstaternes beføjelser angående deres nationale satser forselskabsbeskatning.En væsentlig del af et sådant system er konsolidering, da det kun er på den måde, atselskaberne i Unionen kan takle større skattemæssige hindringer. Med konsolideringforsvinder formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncerninterndobbeltbeskatning. Desuden bliver tab, som skattesubjekter lider, automatisk udlignetmed fortjeneste, som skabes af andre medlemmer af samme koncern.Konsolidering indebærer nødvendigvis regler om forholdsmæssig fordeling afresultatet mellem de medlemsstater, hvor koncernmedlemmer er etableret.Eftersom et sådant system primært er beregnet på at tjene selskaber, der drivergrænseoverskridende virksomhed, bør det være en frivillig ordning, som supplerer deeksisterende nationale selskabsskattesystemer.Systemet (det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)) bør bestå af etfælles regelsæt til opgørelse af selskabers skattegrundlag, med forbehold af reglerne iRådets direktiv 78/660/EØF8og 83/349/EØF9og Europa-Parlamentets og Rådetsforordning 1606/2002/EF10.Alle indtægter bør være skattepligtige, medmindre de udtrykkeligt er fritaget for skat.Indkomst bestående af dividende, provenu fra afhændelse af aktier i et selskab udenfor koncernen og fortjeneste af udenlandske faste driftssteder bør være fritaget forskat. Ved lempelse for dobbeltbeskatning fritager de fleste medlemsstater dividende ogprovenu ved afhændelse af aktier, idet de hermed undgår at skulle opgøreskattesubjektets ret til at få godtgjort skat betalt i udlandet, navnlig når der iforbindelse hermed skal tages hensyn til den selskabsskat, som er betalt af det selskab,der udlodder dividende. For skattefritagelse for indkomst, der er indtjent i udlandet, erder det samme behov for forenkling.Indkomst i form af renter og royalties bør være skattepligtig med godtgørelse forindeholdt skat, der er betalt herfor. I modsætning til hvad der er tilfældet meddividende, giver opgørelse af en sådan godtgørelse ingen vanskeligheder.

Skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster.Fradragsberettigede driftsudgifter bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelsemed salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring afindkomst. Fradragsberettigelsen bør udvides til at omfatte omkostninger til forskningog udvikling og omkostninger til rejsning af egenkapital eller gæld iforretningsøjemed. Der bør også være en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.Anlægsaktiver bør kunne afskrives i skattemæssigt øjemed, med forbehold af visseundtagelser. Materielle og immaterielle aktiver med lang levetid bør afskrivesindividuelt, medens andre bør placeres i en pulje. Med afskrivning i en pulje forenklessagen for såvel skattemyndigheder som skattesubjekter, fordi det hermed undgås, atdet bliver nødvendigt at opstille og føre en liste for hver enkelt type anlægsaktiv ogdets brugstid.Skattesubjekter bør kunne fremføre tab på ubestemt tid, men det bør ikke være muligtat tilbageføre tab. Eftersom hensigten med fremføring af tab er at sikre, at etskattesubjekt betaler skat af sin reelle indkomst, er der ingen grund til at sætte en fristfor fremføring. Tilbageføring af tab er relativt sjælden i medlemsstaternes praksis oger yderst kompliceret.Muligheden for konsolidering (koncernmedlemskab) bør fastsættes ud fra en toleddettest baseret på i) kontrol (mere end 50 % af stemmerettighederne) og ii) ejerskab (mereend 75 % af egenkapitalen) eller ret til fortjeneste (mere end 75 % af rettigheder, dergiver ret til fortjeneste). Med en sådan test sikres der omfattende økonomiskintegration mellem koncernmedlemmer, som viser sig ved både kontrol og en højejerandel. De to tærskelværdier bør være opfyldt gennem hele skatteåret, ellers børselskabet øjeblikkeligt forlade koncernen. Der bør også være et minimumskrav om nimåneder for koncernmedlemskab.Der bør fastsættes regler om virksomhedsomstrukturering for at beskyttemedlemsstaternes beskatningsrettigheder på en fair måde. Når et selskab træder ind ikoncernen, bør handelstab inden konsolideringen fremføres for at blive udlignet medskattesubjektets forholdsmæssigt tildelte andel. Når et selskab forlader koncernen, børder ikke allokeres tab til det, som er opstået under konsolideringsperioden. Der kanforetages en justering for kapitalgevinster, når bestemte aktiver er blevet afhændet korttid efter indtræden eller udtræden af en koncern. Selvskabte immaterielle aktiver børværdiansættes på grundlag en passende indikator, det vil sige omkostninger tilforskning og udvikling, markedsføring og reklame over en nærmere angivet periode.Når der foretages indeholdelse af skat på renter og royalties, som er betalt afskattesubjekter, bør provenuet af denne skat fordeles efter formlen for det pågældendeskatteår. Når der foretages indeholdelse af skat på dividende, som er udloddet afskattesubjekter, bør provenuet af denne skat ikke fordeles, eftersom dividende imodsætning til renter og royalties ikke har givet anledning til et tidligere fradrag hossamtlige koncernselskaber.Transaktioner mellem et skattesubjekt og en forbunden virksomhed, som ikke ermedlem af samme koncern, bør prisjusteres efter armslængdeprincippet, som er etalmindeligt anvendt kriterium.

Systemet bør omfatte en generel regel om bekæmpelse af misbrug suppleret afforanstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af misbrug. Disseforanstaltninger bør omfatte begrænsninger i fradragsretten for renter, der er betalt tilforbundne virksomheder, som i skattemæssigt øjemed er hjemmehørende i etlavskatteland uden for Unionen, og som ikke udveksler oplysninger medbetalingsstedets medlemsstat efter en aftale svarende til Rådets direktiv 2011/16/EU11om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden forområdet direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier12og regler omkontrollerede udenlandske selskaber.Formlen for forholdsmæssig fordeling af det konsoliderede skattegrundlag bør omfattetre faktorer med lige stor vægt (arbejde, aktiver og omsætning). Arbejdsfaktoren børopgøres på grundlag af lønsum og antal ansatte (hver post tæller halvt). Aktivfaktorenbør omfatte alle materielle anlægsaktiver. Immaterielle og finansielle aktiver bør ikkeindgå i formlen på grund af deres ustadige art og risikoen for omgåelse af systemet.Gennem anvendelsen af disse faktorer bliver der lagt passende vægt påoprindelsesmedlemsstatens interesser. Endelig bør også omsætningen tages med ibetragtning for at sikre en fair deltagelse af bestemmelsesmedlemsstaten. Med dissefaktorer og vægtninger bør det kunne sikres, at fortjeneste beskattes dér, hvor denoptjenes. Som en undtagelse fra det generelle princip er der en sikkerhedsklausul, somomhandler en alternativ metode, ifald resultatet af den forholdsmæssige fordeling ikkepå rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsaktiviteten.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger13finder anvendelse på behandling afpersonoplysninger inden for rammerne af dette direktiv.Selskabskoncerner bør have mulighed for kun at have med en enkeltskatteadministration ("hovedskattemyndigheden") at gøre, nemlig i den medlemsstat,hvor koncernens moderselskab ("hovedskattesubjektet") er skattemæssigthjemmehørende. Dette direktiv bør også indeholde procedureregler for forvaltning afsystemet. Det bør også omfatte en mekanisme til forhåndsafgørelse. Kontroller børindledes og koordineres af hovedskattemyndigheden, men myndighederne i enhvermedlemsstat, hvor der er et skattepligtigt koncernmedlem, vil kunne anmode om, atder bliver indledt en kontrol. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor etkoncernmedlem er hjemmehørende eller etableret, kan indbringe en afgørelse truffet afhovedskattemyndigheden om en meddelelse om valg eller om en ændretskatteansættelse for domstolen i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden. Tvistermellem skattesubjekter og skattemyndigheder bør behandles af et administrativt organ,som er kompetent til at behandle klager i første instans efter loven i medlemsstaten forhovedskattemyndigheden.Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, således at den kan tilpassebilagene efter ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer ogselskabsskatter og ajourføre listen over ikke-fradragsberettigede skatter samt fastlæggeEUT L 64 af 11.3. 2011, s. 1.EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15.EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31-50.

regler for definitionen af retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver ogberegningen af kapital- og renteelementer i leasingbetalinger og iafskrivningsgrundlaget for et leaset aktiv. Det er nødvendigt, at beføjelserne delegerestil Kommissionen for ubestemt tid, således at reglerne kan blive tilpasset, hvis det ernødvendigt.(25)For at sikre ensartede vilkår for gennemførelse af dette direktiv med hensyn til denårlige vedtagelse af en liste over selskabsformer i tredjelande, som opfylder kravene idette direktiv, fastlæggelse af regler for beregningen af arbejds-, aktiv- ogomsætningsfaktorerne, allokeringen af ansatte og lønsum, aktiver og omsætning til denrespektive faktor samt værdiansættelsen af aktiver til aktivfaktoren og vedtagelse af enstandardformular for meddelelsen om valg og regler for elektronisk indsendelse, forselvangivelsens form, for den konsoliderede selvangivelses form og for påkrævetstøttedokumentation, bør der overdrages beføjelser til Kommissionen. Disse beføjelserbør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 182/2011 af 28. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordanmedlemsstaterneskalkontrollereKommissionensudøvelseaf14gennemførelsesbeføjelser .Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes gennem individuelletiltag fra medlemsstaternes side på grund af manglende koordinering mellem denationale skattesystemer. I betragtning af at problemerne på det indre marked primærter af grænseoverskridende art, skal foranstaltninger til afhjælpning heraf vedtages påunionsplan. En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad derer nødvendigt for at nå dette mål.Kommissionen bør revidere anvendelsen af direktivet efter en periode på fem år, ogmedlemsstaterne bør støtte Kommissionen ved at fremlægge relevant input til denpågældende revision —

"ikke-skattesubjekt": et selskab, som ikke er berettiget til at vælge eller har valgt ikkeat anvende det i dette direktiv omhandlede system"hjemmehørende skattesubjekt": et skattesubjekt, som af skattemæssige hensyn erhjemmehørende i en medlemsstat ifølge artikel 6, stk. 3 og 4"ikke-hjemmehørende skattesubjekt": et skattesubjekt, som af skattemæssige hensynikke er hjemmehørende i en medlemsstat ifølge artikel 6, stk. 3 og 4"hovedskattesubjekt":a)et hjemmehørende skattesubjekt, når det udgør en koncern med sinekvalificerede datterselskaber, sine faste driftssteder beliggende i andremedlemsstater, eller et eller flere faste driftssteder for et i et tredjelandhjemmehørende kvalificeret datterselskab, ellerdet hjemmehørende skattesubjekt, som er udpeget af koncernen, når denudelukkende består af to eller flere hjemmehørende skattesubjekter, som erumiddelbart kvalificerede datterselskaber i det samme moderselskabhjemmehørende i et tredjeland, elleret hjemmehørende skattesubjekt, som er det kvalificerede datterselskab i etmoderselskab hjemmehørende i et tredjeland, når det pågældendehjemmehørende skattesubjekt udelukkende udgør en koncern med et eller flerefaste driftssteder for sit moderselskab, ellerdet faste driftssted, som er udpeget af et ikke-hjemmehørende skattesubjekt,der udelukkende udgør en koncern med hensyn til sine faste driftsstederbeliggende i to eller flere medlemsstater.

"koncernmedlem": alle skattesubjekter, der tilhører samme koncern, som fastsat iartikel 54 og 55. Når et skattesubjekt opretholder et eller flere faste driftssteder i enanden medlemsstat end den, hvor den centrale ledelse og kontrol udgår fra,behandles hver enkelt fast driftssted som et koncernmedlem"indtægter": provenu ved salg og alle andre transaktioner, efter fradrag afmerværdiafgift og andre skatter og afgifter, som er opkrævet på vegne af offentligemyndigheder, uanset om de er af monetær eller ikke-monetær art, herunder provenuved afhændelse af aktiver og rettigheder, renter, dividender og anden udlodning affortjeneste, indtægt ved likvidation, royalties, støtte og tilskud, modtagne gaver,erstatning og kulanceerstatning. Indtægter omfatter også ikke-monetære gaver fra etskattesubjekt. Indtægter omfatter ikke egenkapital, som er rejst af skattesubjektet,eller gæld, som er blevet tilbagebetalt til vedkommende"fortjeneste": et overskud i indtægter i forhold til fradragsberettigede udgifter ogandre fradragsberettigede poster inden for et skatteår"tab": et overskud i fradragsberettigede udgifter og andre fradragsberettigede poster iforhold til indtægter inden for et skatteår"konsolideret skattegrundlag": summen af alle koncernmedlemmers skattegrundlagsom beregnet i henhold til artikel 10

"forholdsmæssig tildelt andel": den andel af det konsoliderede skattegrundlag for enkoncern, som er allokeret til et koncernmedlem ved anvendelse af den i artikel 86-102 omhandlede formel"skattemæssig værdi" af et anlægsaktiv eller aktivpulje: afskrivningsgrundlagetminus den til dato samlede fratrukne afskrivning"anlægsaktiver": alle materielle aktiver, der er erhvervet mod betaling eller skabt afskattesubjektet, og alle immaterielle aktiver, der er erhvervet mod betaling, når dekan værdiansættes hver for sig og bliver anvendt i driften til produktion,vedligeholdelse eller sikring af indkomst i mere end 12 måneder, undtagen nåromkostningerne til erhvervelse, konstruktion eller forbedring heraf er på under1 000 EUR. Anlægsaktiver omfatter også finansielle aktiver"finansielle aktiver": andele i tilknyttede virksomheder, lån til tilknyttedevirksomheder, kapitalinteresser, lån til virksomheder, som selskabet er forbundetmed i kraft af kapitalinteresser, investeringer i form af anlægsaktiver, andre lån samtegne andele, i det omfang national lovgivning tillader, at de fremgår af balancen"materielle anlægsaktiver med lang levetid": materielle anlægsaktiver med enbrugstid på 15 år eller mere. Bygninger, fly og skibe anses for at være materielleaktiver med lang levetid"brugte aktiver": anlægsaktiver med en brugstid, som delvis er udløbet, når de blivererhvervet, og som stadig vil kunne udnyttes i deres aktuelle tilstand eller efterreparation"omkostninger til forbedring": alle ekstra udgifter til et anlægsaktiv, som i væsentliggrad øger aktivets kapacitet eller i væsentlig grad forbedrer dets funktion eller udgørmere end 10 % af det oprindelige afskrivningsgrundlag for aktivet"varelagre og igangværende arbejde": aktiver, der haves til salg, er under fremstillingmed henblik på salg eller er i form af materialer eller leverancer, der skal forbrugesunder fremstillingen eller under leveringen af tjenesteydelser"økonomisk ejer": den person, som i det væsentlige har alle fordele og risici iforbindelse med et anlægsaktiv, uanset om vedkommende er den retmæssige ejer. Etskattesubjekt, som har ret til at eje, bruge og disponere over et anlægsaktiv og bærerrisikoen for tab eller ødelæggelse heraf, anses under alle omstændigheder for at væreden økonomiske ejer"kompetent myndighed": den myndighed, som udpeges af hver enkelt medlemsstattil at administrere alle anliggender, der har forbindelse med gennemførelsen af dettedirektiv"hovedskattemyndighed": den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvorhovedskattesubjektet er hjemmehørende eller, hvis det er et fast driftssted for et ikke-hjemmehørende skattesubjekt, er beliggende"kontrol": alle former for inspektion, tilsyn eller undersøgelser, som gennemføres afen kompetent myndighed med henblik på at fastslå, om et skattesubjekt efterleverdette direktiv.

Et bygge-, anlægs-, monterings- eller installationsarbejde udgør kun et fast driftssted,hvis sådanne arbejder varer mere end 12 måneder.Uanset stk. 1 og 2 anses følgende ikke for at give anledning til et fast driftssted:a)b)c)d)e)anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstillingeller udlevering af varer tilhørende skattesubjektetopretholdelsen af et varelager tilhørende skattesubjektet udelukkende medhenblik på oplagring, udstilling eller udleveringopretholdelsen af et varelager tilhørende skattesubjektet udelukkende medhenblik på forarbejdning hos en anden personopretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på atforetage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for skattesubjektetopretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøveenhver anden aktivitet for skattesubjektet af forberedende eller af hjælpendekarakteropretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på samtidigat udøve flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det fasteforretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er afforberedende eller afhjælpende karakter.

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted ifølgebestemmelserne i det pågældende stykke.5.Et skattesubjekt anses ikke for at have et fast driftssted i en stat, blot fordi det drivererhvervsmæssig virksomhed i den pågældende stat gennem en mægler,kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personerhandler inden for rammerne af deres sædvanlige virksomhed.Den omstændighed, at et skattesubjekt, der er hjemmehørende i en stat, kontrollerereller kontrolleres af et skattesubjekt, der er hjemmehørende i en anden stat, eller somdriver erhvervsmæssig virksomhed dér (enten gennem et fast driftssted eller på andenmåde), gør ikke i sig selv hverken det ene eller det andet skattesubjekt til et fastdriftssted for det andet.

KAPITEL IIIVALG AF DET I DETTE DIREKTIV OMHANDLEDESYSTEMArtikel 6Valg1.Et selskab, som dette direktiv gælder for, og som i skatttemæssig henseende erhjemmehørende i en medlemsstat, kan vælge det i dette direktiv omhandlede systempå de deri fastsatte betingelser.Et selskab, som dette direktiv gælder for, og som i skatttemæssig henseende ikke erhjemmehørende i en medlemsstat, kan vælge det i dette direktiv omhandlede systempå de deri fastsatte betingelser for så vidt angår et fast driftssted, som det opretholderi en medlemsstat.Med henblik på stk. 1 og 2 anses et selskab, som har sit registrerede kontor,vedtægtsmæssige hjemsted eller sædet for den faktiske ledelse i en medlemsstat, ogsom ikke ifølge bestemmelserne i en aftale, der er indgået af den pågældendemedlemsstat med et tredjeland, betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i detpågældende tredjeland, for at være hjemmehørende i skatttemæssig henseende i denpågældende medlemsstat.Er et selskab i henhold til stk. 3 hjemmehørende i mere end én medlemsstat, ansesden for at være hjemmehørende i den medlemsstat, hvor det har sit sæde for denfaktiske ledelse.Hvis sædet for den faktiske ledelse for et rederikoncernmedlem eller for etkoncernmedlem, som tilbyder transport ad indre vandveje, er om bord på et skib elleren båd, anses det for at være beliggende i den medlemsstat, hvor skibet eller bådenhar sin hjemhavn, eller hvis der ikke er en sådan hjemhavn, i den medlemsstat, hvorskibsrederen er hjemmehørende.

Artikel 11Skattefrie indtægterFølgende er fritaget for selskabsskat:a)b)c)d)e)tilskud, der direkte er knyttet til erhvervelse, konstruktion eller forbedring afanlægsaktiver, på betingelse af afskrivning i overensstemmelse med artikel 32-42provenu ved afhændelse af aktiver i en pulje som omhandlet i artikel 39, stk. 2,herunder markedsværdien af ikke-monetære gavermodtagne udbytteudlodningerprovenu ved afhændelse af andelindkomst hos et fast driftssted i et tredjeland.Artikel 12Fradragsberettigede udgifterFradragsberettigede udgifter omfatter alle salgsomkostninger og udgifter minusfradragsberettiget merværdiafgift, som et skattesubjekt har pådraget sig for at erhverve ellersikre indkomsten, herunder omkostninger til forskning og udvikling, og omkostningermedgået til at rejse egenkapital eller gæld til erhvervsmæssige formål.Fradragsberettigede udgifter omfatter også gaver til velgørende institutioner som omhandlet iartikel 16, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, som har en aftale omudveksling af oplysninger efter anmodning svarende til bestemmelserne i direktiv2011/16/EU. Der kan maksimalt fradrages udgifter til monetære gaver eller donationer tilvelgørende institutioner på 0,5 % af indtægerne i skatteåret.Artikel 13Andre fradragsberettigede posterDer kan foretages et forholdsmæssigt fradrag for afskrivningen af anlægsaktiver ioverensstemmelse med artikel 32-42.Artikel 14Ikke-fradragsberettigede udgifter1.Følgende udgifter behandles som ikke-fradragsberettigede:a)b)c)d)udbytte og tilbagebetaling af egenkapital eller gæld50% af repræsentationsomkostningeroverførsel af tilbageholdt overskud til en reserve, som udgør en del afselskabets egenkapitalselskabsskat

bestikkelsebøder og strafgebyrer til en offentlig myndighed for brud på lovforskrifteromkostninger, som et selskab har pådraget sig for at opnå indkomst, som erfritaget for skat ifølge artikel 11; sådanne omkostninger fastsættes til en fastsats på 5 % af den pågældende indkomst, medmindre skattesubjektet er i standtil at påvise, at det har haft en lavere omkostningmonetære gaver og donationer ud over dem, som gives til velgørendeinstitutioner som omhandlet i artikel 16medmindre andet er fastsat i artikel 13 og 20, omkostninger i forbindelse mederhvervelse, konstruktion eller forbedring af anlægsaktiver undtagenomkostninger til forskning og udviklingafgifter anført i bilag III, med undtagelse af punkafgifter på energiprodukter,alkohol og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak.

Uanset stk. 1, litra j), kan en medlemsstat give fradrag for en eller flere af de afgifter,der er anført i bilag III. I tilfælde af en koncern fordeles et sådant fradrag på denforholdsmæssigt tildelte andel for de koncernmedlemmer, der er hjemmehørendeeller beliggende i den pågældende medlemsstat.Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 127 og påbetingelserne i artikel 128, 129 og 130 for at ændre bilag III, hvis det er nødvendigtfor at medtage alle tilsvarende afgifter, som udgør mere end 20 % af det samledeselskabsskattebeløb i den medlemsstat, hvor de opkræves.Ændringer til bilag III gælder først for skattesubjekter i det skatteår, der starter efterændringen.Artikel 15Udgifter til fordel for aktionærer

Ydelser til en aktionær, som er en person, dennes ægtefælle, en slægtning i opstigende ellernedstigende linje eller forbundne virksomheder, der direkte eller indirekte deltager ikontrollen med, kapitalen i eller ledelsen af skattesubjektet, som omhandlet i artikel 78,behandles ikke som fradragsberettige udgifter, i det omfang sådanne ydelser ikke ville blivetildelt en uafhængig tredjepart.Artikel 16Velgørende institutionerEn institution anses for at være velgørende, når følgende betingelser er opfyldt:a)b)den har juridisk status og er en anerkendt velgørende institution ifølge loven i denstat, hvor den er etableretdens eneste og centrale formål og aktivitet er at være almennyttig; etuddannelsesmæssigt, socialt, lægeligt, kulturelt, videnskabeligt, filantropisk,

KAPITEL VFRISTER OG BELØBSFASTSÆTTELSEArtikel 17Generelle principperIndtægter, udgifter og alle andre fradragsberettigede poster medtages inden for det skatteår,hvor de er optjent eller påtaget, medmindre andet er bestemt i dette direktiv.Artikel 18Periodeafgrænsning af indtægterIndtægter optjenes, når retten til at modtage dem opstår og beløbet kan opgøres med rimelignøjagtighed, uanset om den faktiske betaling finder sted senere.Artikel 19Påtagelse af fradragsberettigede udgifterEn fradragsberettiget udgift er påtaget i det øjeblik, hvor følgende betingelser er opfyldt:a)b)c)forpligtelsen til at foretage betalingen er opståetstørrelsen af forpligtelsen kan opgøres med rimelig nøjagtighedi tilfælde af handel med varer, de med ejerskabet over varerne forbundne betydeligerisici og fordele er blevet overført til skattesubjektet, og i tilfælde af levering aftjenesteydelser, sidstnævnte er blevet modtaget af skattesubjektet.Artikel 20Omkostninger til ikke-afskrivningsberettigede aktiverOmkostningerne til erhvervelse, konstruktion eller forbedring af anlægsaktiver, som ikke eromfattet af afskrivning efter artikel 40, er fradragsberettigede i det skatteår, hvoranlægsaktiverne afhændes, forudsat at provenuet ved afhændelsen medregnes iskattegrundlaget.

Artikel 21Lagre og igangværende arbejdeDet samlede udgiftsbeløb, der kan fradrages i et skatteår, øges med værdien af lagre ogigangværende arbejde i begyndelsen af skatteåret og reduceres med værdien af lagre ogigangværende arbejde ved udgangen af samme skatteår. Der foretages ingen justering af lagreog igangværende arbejde inden for langfristede kontrakter.Artikel 22Værdiansættelse1.Til beregning af skattegrundlaget opgøres transaktioner efter:a)b)c)d)e)f)2.den monetære modydelse for transaktionen, f.eks. prisen på varer ellertjenesteydelsermarkedsværdien, når modydelsen for transaktionen er helt eller delvisikke-monetærmarkedsværdien i tilfælde af ikke-monetære gaver modtaget af skattesubjektetmarkedsværdien i tilfælde af ikke-monetære gaver givet af et skattesubjekt,bortset fra gaver til velgørende institutionerdagsværdien af finansielle aktiver og passiver besiddet med henblik på handelden skattemæssige værdi i tilfælde af ikke-monetære gaver til velgørendeinstitutioner.

Skattegrundlaget, indkomst og udgifter opgøres i euro i løbet af skatteåret elleromsættes til euro på den sidste dag i skatteåret til den årlige gennemsnitligevekselkurs, som fastsættes af Den Europæiske Centralbank, eller hvis skatteåret ikkeer sammenfaldende med kalenderåret til gennemsnittet af de i løbet af skatteåretdaglige observationer, som Den Europæiske Centralbank har udstedt i løbet afskatteåret. Dette gælder ikke for et selvstændigt skattesubjekt i en medlemsstat, somikke har indført euroen. Det gælder heller ikke for en koncern, hvis allekoncernmedlemmerne er i den samme medlemsstat og denne stat ikke har indførteuroen.Artikel 23Finansielle aktiver og passiver, der besiddes med henblik på handel (handelsbeholdning)

Hvis det ved udgangen af skatteåret fastslås, at skattesubjektet har en retligforpligtelse, eller en sandsynlig kommende retlig forpligtelse, som følge af aktivitetereller transaktioner, der er udført i det pågældende eller i tidligere skatteår, er ethvertbeløb, som følger af denne forpligtelse, og som der kan foretages et pålideligt skønover, fradragsberettiget, forudsat at den endelige betaling af beløbet forventes at føretil en fradragsberettiget udgift.Vedrører forpligtelsen en aktivitet eller transaktion, som fortsætter i senere skatteår,fordeles fradraget forholdsmæssigt over aktivitetens eller transaktionens skønnedevarighed under hensyntagen til indtægten herfra.Beløb, der fradrages i henhold til denne artikel, kontrolleres og justeres vedudgangen af hvert skatteår. Ved beregning af skattegrundlaget for senere år tages derhensyn til beløb, der allerede er fradraget.

herunder tidligere erfaring hos selskabet, koncernen eller foretagendet. Til opgørelseaf en hensættelse gælder følgende:a)b)der tages hensyn til alle risici og usikkerheder. Usikkerhed berettiger dog ikketil at foretage overdrevne hensættelserhvis hensættelsen har en løbetid på tolv måneder eller mere og der ikke er aftalten diskonto, diskonteres hensættelsen til det årlige gennemsnit af Euribor-satsen (Euro Interbank Offered Rate) for obligationer med en restløbetid påtolv måneder, som offentliggøres af Den Europæiske Centralbank, i detkalenderår, hvor skatteåret slutterder tages hensyn til kommende begivenheder, når de med rimelighed kanforventes at opståder tages hensyn til kommende ydelser, som direkte har tilknytning til denbegivenhed, som giver anledning til hensættelsen.Artikel 26PensionerI tilfælde af hensættelser til pensioner anvendes aktuarmæssige teknikker til at opnå etpålideligt skøn over den beløbsmæssige størrelse af ydelser, som ansatte har optjent tilgengæld for arbejdsydelser i det aktuelle og tidligere regnskabsår.Hensættelse til pension diskonteres til Euribor-satsen for obligationer med en restløbetid påtolv måneder, som offentliggøres af Den Europæiske Centralbank. Beregningerne baseres pådet årlige gennemsnit af denne sats i det kalenderår, hvor skatteåret slutter.Artikel 27Fradrag for uerholdelige fordringer1.Der kan foretages fradrag for en uerholdelig fordringsbeholdning, når følgendebetingelser er opfyldt:a)ved udgangen af skatteåret har skattesubjektet taget alle passende skridt til atopnå betaling og har grund til at tro, at fordringen ikke vil blive fuldt eller heltindfriet; eller skattesubjektet har et stort antal ensartede fordringsbeholdningerog er i stand til at give et pålideligt skøn over størrelsen af den uerholdeligefordringsbeholdning på et procentuelt grundlag ved at tage alle relevantefaktorer i betragtning, herunder i givet fald tidligere erfaringdebitor er ikke medlem af samme koncern som skattesubjektetder er ikke foretaget fradrag i henhold til artikel 41 for den uerholdeligefordringnår den uerholdelige fordring vedrører et tilgodehavende fra salg, skal der væreindført et beløb svarende til fordringen som indtægt i skattegrundlaget.

Gevinster og tab på et afdækningsinstrument behandles på samme måde som de tilsvarendegevinster og tab på den afdækkede post. I det tilfælde at skattesubjekter er medlemmer af enkoncern, kan afdækningsinstrumentet og den afdækkede post besiddes af forskelligekoncernmedlemmer. Der er et afdækningsforhold, når begge følgende betingelser er opfyldt:a)b)afdækningsforholdet er formelt udpeget og dokumenteret på forhåndafdækningen forventes at være meget effektiv, og afdækningen kan måles med etpålideligt resultat.Artikel 29Lagre og igangværende arbejde1.Kostprisen for lagervarer og igangværende arbejde, der ikke almindeligvis har flereanvendelsesmuligheder, samt varer eller tjenesteydelser, der er fremstillet og bestemttil specifikke projekter, opgøres individuelt. Kostprisen for lagervarer ogigangværende arbejde opgøres på grundlag af princippet om først ind først ud (FIFO)eller den vejede gennemsnitsmetode.Et skattesubjekt skal altid anvende den samme metode til værdiansættelsen af lagreog igangværende arbejde, når deres art og anvendelse er den samme. Kostprisen forlagre og igangværende arbejde skal omfatte alle købsomkostninger, direkteforarbejdningsomkostningr samt andre direkte omkostninger, som er påløbet for atbringe dem til deres aktuelle lokalitet og tilstand. Kostprisen er udenfradragsberettiget merværdiafgift. Et skattesubjekt, som har medregnet indirekteomkostinger ved værdiansættelsen af lagre og igangværende arbejde inden valget afdet i dette direktiv omhandlede system, kan fortsætte med at anvende metoden medindirekte omkostninger.Værdiansættelsen af lagre og igangværende arbejde skal foretages på en konsekventmåde.Lagre og igangværende arbejde værdiansættes på den sidste dag i skatteåret til detlaveste af kostpris og nettorealiseringsværdi. Nettorealisationsværdien er den

salgspris, som de forventes at indbringe som led i normal drift, med fradrag afforventede færdiggørelsesomkostninger samt de omkostninger, som skønnes at værenødvendige for at effektuere salget.Artikel 30ForsikringsselskaberForsikringsselskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i medlemsstaterne i henhold tilRådets direktiv 73/239/EØF15om skadesforsikring, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/83/EF16om livsforsikring og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF17omgenforsikring, er underlagt følgende ekstra regler:a)skattegrundlaget skal omfatte forskellen i markedsværdien, som opgjort vedudgangen og begyndelsen af det samme skatteår eller ved færdiggørelsen af købet,hvis det sker senere, af aktiver, hvor investeringen er foretaget til fordel forlivsforsikringstagere, der bærer investeringsrisikoenskattegrundlaget skal omfatte forskellen i markedsværdien, som opgjort på tidpunktetfor afhændelsen og begyndelsen af skatteåret eller ved færdiggørelsen af købet, hvisdet sker senere, af aktiver, hvor investeringen er foretaget til fordel forlivsforsikringstagere, der bærer investeringsrisikoende tekniske hensættelser i forsikringsforetagender, der er oprettet i overensstemmelsemed direktiv 91/674/EØF18er fradragsberettigede med undtagelse afudjævningshensættelser. En medlemsstat kan bestemme, at der er fradrag forudjævningshensættelser. I tilfælde af en koncern anvendes et sådant fradrag forudjævningshensættelser på den forholdsmæssigt tildelte andel til dekoncernmedlemmer, der er hjemmehørende eller beliggende i den pågældendemedlemsstat. Fradragne beløb kontrolleres og justeres ved udgangen af hvertskatteår. Ved beregning af skattegrundlaget for senere år tages der hensyn til beløb,der allerede er fradraget.Artikel 31Overførsel af aktiver til et tredjeland1.Overfører et hjemmehørende skattesubjekt et anlægsaktiv til sit faste driftssted i ettredjeland, anses det for at være en afhændelse af aktivet med henblik på beregningaf skattegrundlaget for et hjemmehørende skattesubjekt for det skatteår, hvoroverførslen har fundet sted. Overfører et ikke-hjemmehørende skattesubjekt etanlægsaktiv fra sit faste driftssted i en medlemsstat til et tredjeland, anses det ogsåfor at være en afhændelse af aktivet.Stk. 1 finder ikke anvendelse, når tredjelandet er med i aftalen om Det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde og der er en aftale om udveksling af oplysninger

KAPITEL VIAFSKRIVNING AF ANLÆGSAKTIVERArtikel 32Register over anlægsaktiverOmkostninger til erhvervelse, konstruktion eller forbedring indføres sammen med relevanteoplysninger i et register over anlægsaktiver for hvert anlægsaktiv for sig.Artikel 33Afskrivningsgrundlag1.Afskrivningsgrundlaget skal omfatte alle omkostninger, der har direkte tilknytning tilerhvervelse, konstruktion eller forbedring af et anlægsaktiv.Omkostningerne omfatter ikke fradragsberettiget merværdiafgift.Hvis et anlægsaktiv er fremstillet af skattesubjektet, tilføjes de indirekteomkostninger, der er pådraget under fremstillingen af aktivet, også tilafskrivningsgrundlaget, for så vidt som de ikke er fradragsberettigede på andenmåde.2.3.Afskrivningsgrundlaget for et aktiv, der er modtaget som gave, er den i indtægterneindregnede markedsværdi.Afskrivningsgrundlaget for et anlægsaktiv, som der bliver foretaget afskrivning for,reduceres med alle tilskud, som er direkte knyttet til erhvervelse, konstruktion ellerforbedring af aktivet, som omhandlet i artikel 11, litra a).Artikel 34Ret til afskrivning1.2.Med forbehold af stk. 3 fradrages afskrivning af den økonomiske ejer.I tilfælde af leasingkontrakter, hvor det økonomiske og det retmæssige ejerskab ikkeer sammenfaldende, er det den økonomiske ejer, der har ret til at fradragerenteelementet af leasingbetalingerne i sit skattegrundlag. Rentelementet afleasingbetalingerne skal medregnes i skattegrundlaget for den retmæssige ejer.Et anlægsaktiv kan ikke afskrives af mere end et skattesubjekt på samme tid. Hvisden økonomiske ejer af et aktiv ikke kan identificeres, er det den retmæssige ejer, derhar ret til at fradrage afskrivningen. I så fald medregnes renteelementet afleasingbetalingerne ikke i skattegrundlaget for den retmæssige ejer.

Brugte bygninger, brugte materielle aktiver med lang levetid og brugte immaterielleaktiver afskrives efter følgende regler:a)en brugt bygning afskrives over 40 år, medmindre skattesubjektet påviser, atden forventede resterende brugstid for bygningen er kortere end 40 år, hvor deni såfald afskrives over den kortere periodeet brugt materielt aktiv med lang levetid afskrives over 15 år, medmindreskattesubjektet påviser, at den forventede resterende brugstid for aktivet erkortere end 15 år, hvor det i såfald afskrives over den kortere periodeet brugt immaterielt aktiv afskrives over 15 år, medmindre den resterendeperiode, hvor aktivet nyder retsbeskyttelse, eller som retten er givet for, kanbestemmes, hvor det i såfald afskrives over den pågældende periode.

Artikel 37Frister1.Der fradrages et fuldt års afskrivning i året for anskaffelse eller for ibrugstagning afet aktiv, alt efter hvad der sker sidst. Der foretages ingen afskrivning i året forafhændelse af et aktiv.Afhændes et aktiv enten frivilligt eller ufrivilligt i løbet af et skatteår, fradrages detsskattemæssige værdi og den skattemæssige værdi af alle omkostninger til forbedringaf aktivet fra skattegrundlaget i det pågældende år. Har et anlægsaktiv givetanledning til et ekstraordinært fradrag i henhold til artikel 41, reduceres fradraget ihenhold til artikel 20 for at tage hensyn til det allerede benyttede ekstraordinærefradrag.Artikel 38Skattelettelse for erstatningsaktiver1.Når provenuet fra afhændelsen af et indiviuelt afskrivningsberettiget aktiv skalgeninvesteres inden udgangen af det andet skatteår efter det skatteår, hvorafhændelsen fandt sted, i et aktiv, som skal anvendes til samme eller lignende formål,fradrages det beløb, med hvilket provenuet overstiger den skattemæssige værdi afaktivet, i året for afhændelsen. Afskrivningsgrundlaget for erstatningsaktivetreduceres med det samme beløb.Et aktiv, som frivilligt bliver afhændet, skal have været ejet i en periode på minimumtre år inden afhændelsen.2.Erstatningsaktivet kan være indkøbt i skatteåret inden afhændelsen.Hvis et erstatningsaktiv ikke indkøbes inden udgangen af det andet skatteår efter detskatteår, hvor afhændelsen af aktivet fandt sted, indregnes det beløb, der blevfradraget i året for afhændelsen, forøget med 10 % i skattegrundlaget i det andet år,efter at afhændelsen fandt sted.3.Hvis skattesubjektet forlader den koncern, som det er medlem af, eller ophører medat anvende det i dette direktiv omhandlede system inden for det første år uden at havekøbt et erstatningsaktiv indregnes det beløb, der blev fradraget i året for afhændelsen,i skattegrundlaget. Hvis skattesubjektet forlader koncernen eller ophører med atanvende systemet i det andet år, forøges dette beløb med 10 %.Artikel 39Aktivpulje1.Andre anlægsaktiver end dem, der er omhandlet i artikel 36 og 40, afskrives sammen ién aktivpulje med en årlig sats på 25 % af afskriningsgrundlaget.2.Afskrivningsgrundlaget for aktivpuljen ved udgangen af skatteåret er denskattemæssige værdi ved udgangen af det forudgående år justeret for aktiver, der tilføres ogforlader puljen i løbet af indeværende år. Der foretages justeringer for omkostninger tilerhvervelse, konstruktion eller forbedring af aktiver (som indregnes) og provenuet ved

afhændelse af aktiver og eventuel kompensation, som er modtaget for tab eller ødelæggelse afet aktiv (som fradrages).3.Hvis afskrivningsgrundlaget som beregnet efter stk. 2 er et negativt beløb, indregnesder et beløb, således at afskrivningsgrundlaget bliver lig nul. Skattegrundlaget forhøjes meddet samme beløb.Artikel 40Ikke-afskrivningsberettigede aktiverFor følgende aktiver foretages der ikke afskrivning:a)b)materielle anlægsaktiver, som ikke udsættes for slid og forældelse, f.eks. jord, kunst,antikviteter eller smykkerfinansielle aktiver.Artikel 41Ekstraordinær afskrivning1.Hvis et skattesubjekt under ekstraordinære omstændigheder påviser, at et ikkeafskrivningsberettiget anlægsaktiv er faldet varigt i værdi ved udgangen af skatteåret,kan det fradrage et beløb svarende til faldet i værdien. Et sådant fradrag kan dog ikkeforetages for aktiver, hvor provenuet fra afhændelsen er fritaget.Hvis værdien af et aktiv, som har været underlagt ekstraordinær afskrivning i etforudgående skatteår, efterfølgende stiger, forhøjes skattegrundlaget i det år, hvorstigningen finder sted, med et beløb svarende til stigningen. En sådan forhøjelse ellersådanne forhøjelser må dog ikke samlet set overstige det beløb, som der oprindeligtblev givet fradrag for.Artikel 42Præcisering af kategorier af anlægsaktiverKommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 127 og på dei artikel 128, 129 og 130 anførte betingelser med henblik på mere præcist at definere de i dettekapitel omhandlede kategorier af anlægsaktiver.

KAPITEL VIIIBESTEMMELSER OM INDTRÆDELSE I OG UDTRÆDELSEAF DET I DETTE DIREKTIV OMHANDLEDE SYSTEMArtikel 44Generel regel om anerkendelse og værdiansættelse af aktiver og passiverVælger et skattesubjekt at anvende det i dette direktiv omhandlede system, sættes alle aktiverog passiver til den værdi, de er beregnet til ud fra nationale skatteregler umiddelbart inden dendato, hvor skattesubjektet begynder at anvende systemet, medmindre andet fremgår af dettedirektiv.Artikel 45Kvalificering af anlægsaktiver til afskrivningsformål1.2.Anlægsaktiver, der indgår i det i dette direktiv omhandlede system, afskrives efterartikel 32-42.Uanset stk. 1 anvendes følgende afskrivningsregler:a)anlægsaktiver, som er individuelt afskrivningsberettigede både ifølge dennationale selskabsskattelov, som tidligere var gældende for skattesubjektet, ogifølge reglerne i systemet, afskrives efter artikel 36, stk. 2anlægsaktiver, som var individuelt afskrivningsberettigede ifølge den nationaleselskabsskattelov, som tidligere var gældende for skattesubjektet, men ikkeifølge reglerne i systemet, indgår i den i artikel 39 omhandlede aktivpulje

Indtægter og udgifter, som ifølge artikel 24, stk. 2 og 3, anses for at være optjent ellerpådraget, inden skatteskubjektet valgte at indtræde i det i dette direktiv omhandlede system,men som ikke var medregnet i skattegrundlaget efter den nationale selskabsskattelov, somtidligere var gældende for skattesubjektet, medregnes i eller fratrækkes skattegrundlaget, altefter omstændighederne, efter de i national lov gældende regler om tidspunkter.Indtægter, som blev beskattet efter national selskabsskattelov, inden skatteskubjektet valgte atindtræde i systemet, til et højere beløb end det, som ville være blevet medregnet iskattegrundlaget efter artikel 24, stk. 2, fratrækkes skattegrundlaget.Artikel 47Hensættelser og fradrag ved indtrædelse i systemet1.Hensættelser, hensættelser til pensioner og fradrag for uerholdelige fordringer somomhandlet i artikel 25, 26 og 27 er kun fradragsberettigede, i det omfang de kanhenføres til aktiviteter eller transaktioner, der er udført, efter at skattesubjektetindtrådte i det i dette direktiv omhandlede system.Udgifter, som er pådraget for aktiviteter eller transaktioner, der er udført, efter atskattesubjektet indtrådte i systemet, men som der ikke er foretaget fradrag for, erfradragsberettigede.Beløb, der allerede er fradraget inden valget om at indtræde i systemet, kan ikkefradrages på ny.Artikel 48Tab inden indtrædelseNår et skattesubjekt inden indtrædelsen i det i dette direktiv omhandlede system havdepådraget sig tab, som ville kunne fremføres efter gældende national lov, men som endnu ikkevar blevet modregnet i skattepligtige forjenester, kan disse tab fratrækkes i skattegrundlaget, idet omfang det er bestemt i den pågældende nationale lov.

Artikel 49Generel regel for udtrædelse af systemetForlader et skattesubjekt det i dette direktiv omhandlede system, sættes dets aktiver ogpassiver til den værdi, som de var beregnet til efter reglerne i systemet, medmindre andetfremgår af dette direktiv.Artikel 50Anlægsaktiver, der er afskrevet i en puljeForlader et skattesubjekt det i dette direktiv omhandlede system, anses dets pulje af aktiverunder det i dette direktiv omhandlede system, når den efterfølgende skal behandles eftergældende nationale skatteregler, for at være én pulje af aktiver, som afskrives eftersaldoafskrivningsmetoden med 25 % om året.Artikel 51Langfristede kontrakter ved udtrædelse af systemetEfter at et skattesubjekt har forladt systemet, behandles indtægter og udgifter i forbindelsemed langfristede kontrakter efter den efterfølgende gældende nationale selskabsskattelov.Dog kan indtægter og udgifter, der allerede er benyttet i skattemæssigt øjemed i det i dettedirektiv omhandlede system, ikke benyttes på ny.Artikel 52Hensættelser og fradrag ved udtrædelse af systemetEfter at skattesubjektet har forladt det i dette direktiv omhandlede system, kan udgifter, somallerede er blevet fradraget efter artikel 25-27, ikke fradrages på ny.Artikel 53Tab ved udtrædelse af systemetTab, som er opstået for skattesubjektet, og som endnu ikke er blevet modregnet iskattepligtige fortjenester under reglerne i det i dette direktiv omhandlede system, fremføresefter national selskabsskattelov.

Ved beregning af det konsoliderede skattegrundlag ses der bort fra fortjeneste og tabved transaktioner, som foretages direkte mellem medlemmer af en koncern.For at fastslå, om der er tale om en koncernintern transaktion, skal begge parter itransaktionen være koncernmedlemmer på det tidspunkt, hvor transaktionenforetages og de hertil knyttede indtægter og udgifter pådrages.Koncerner skal anvende en konsekvent og passende dokumenteret metode tilregistrering af koncerninterne transaktioner. Koncerner kan kun ændre metoden afgyldige kommercielle årsager i begyndelsen af et skatteår.Med metoden til registrering af koncerninterne transaktioner skal alle koncerninterneoverførsler og salg kunne identificeres til det laveste af kostpris og skattemæssigeværdi.Artikel 60Indeholdelse af skat og kildebeskatning

disse aktiver afhændes af et medlem af koncernen inden for fem år fra denne dato, foretagesder en justering i året for afhændelsen i den forholdsmæssigt tildelte andel for detkoncernmedlem, som havde det økonomiske ejerskab over disse aktiver på datoen forindtrædelsen. Provenuet ved en sådan afhændelse medregnes i den pågældende andel, ogomkostningerne i forbindelse med ikke-afskrivningsberettigede aktiver samt denskattemæssige værdi af afskrivningsberettigede aktiver fratrækkes.Der foretages også en sådan justering for finansielle aktivers vedkommende, med undtagelseaf andel i tilknyttede virksomheder, kapitalinteresser og egne aktier.Hvis skattesubjektet som følge af en omstrukturering af virksomheden ikke længere eksisterereller ikke længere har et fast driftssted i den medlemsstat, hvor det var hjemmehørende pådatoen for dets intræden i koncernen, anses det for at have et fast driftssted dér, for så vidtangår anvendelse af bestemmelserne i denne artikel.Artikel 62Langfristede kontrakter ved indtræden i koncernenIndtægter og udgifter, som påløb i henhold til artikel 24, stk. 2 og 3, inden et skattesubjektindtrådte i koncernen, men som endnu ikke var blevet medtaget ved skatteberegningen eftergældende national selskabsskattelov, medregnes i eller fratrækkes den forholdsmæssigttildelte andel efter reglerne om frister i national lov.Indtægter, som blev beskattet efter gældende national selskabsskattelov, inden etskatteskubjekt indtrådte i koncernen, til et højere beløb end det, som ville være blevetmedregnet i skattegrundlaget efter artikel 24, stk. 2, fratrækkes den forholdsmæssigt tildelteandel.Artikel 63Hensættelser og fradrag ved indtræden i koncernenUdgifter, som er omfattet af artikel 25, 26 og 27, og som er pådraget for aktiviteter ellertransaktioner, der er udført, inden et skattesubjekt tiltrådte koncernen, men som der ikke erforetaget hensættelser eller fradrag for efter gældende national selskabsskattelov, kan kunfradrages i skattesubjektets forholdsmæssigt tildelte andel, medmindre de er pådraget mereend fem år efter, at skattesubjektet indtræder i koncernen.Artikel 64Tab ved indtræden i koncernenUudnyttede tab, som et skattesubjekt eller et fast driftssted har pådraget sig efter reglerne idette direktiv eller efter national selskabsskattelov inden indtrædelsen i en koncern, kan ikkemodregnes i det konsoliderede skattegrundlag. Sådanne tab fremføres og kan modregnes i denforholdsmæssigt tildelte andel i henhold til henholdsvis artikel 43 eller den nationaleselskabsskattelov, som ville være gældende for skattesubjektet uden det i dette direktivomhandlede system.

Artikel 65Ophør af en koncernOphører en koncern, anses skatteåret for at ophøre. Det konsoliderede skattegrundlag oguudnyttede tab i koncernen allokeres hver enkelt koncernmedlem i henhold til artikel 86-102på grundlag af de fordelingsfaktorer, der gælder i skatteåret for ophøret.Artikel 66Tab efter koncernes ophørEfter koncenens ophør behandles tab, som følger:a)b)c)hvis skattesubjektet forbliver i det i dette direktiv omhandlede system, men uden foren koncern, fremføres tabene og modregnes efter artikel 43hvis skattesubjektet tilslutter sig en anden koncern, fremføres tabene og modregnes idets forholdsmæssigt tildelte andelhvis skattesubjektet forlader systemet, fremføres tabene og modregnes efter dennationale selskabsskattelov, som bliver gældende, som om disse tab var opstået,mens skattesubjektet var underlagt den pågældende lov.Artikel 67Anlægsaktiver ved udtræden af koncernenHvis ikke-afskrivningsberettigede eller individuelt afskrivningsberettigede anlægsaktiver,bortset fra dem, som gav anledning til en reduceret fritagelse efter artikel 75, bliver afhændet,senest tre år inden et skattesubjekt, som har det økonomiske ejerskab over disse aktiver,udtræder af koncernen, medregnes provenuet i det konsoliderede skattegrundlag forkoncernen i året for afhændelsen, og omkostningerne i forbindelse med ikke-afskrivningsberettigede aktiver samt den skattemæssige værdi af de afskrivningsberettigedeaktiver fratrækkes.Samme regel finder anvendelse på finansielle aktiver, med undtagelse af andele i tilknyttedevirksomheder, kapitalinteresser og egne aktier.I det omfang provenuet af afhændelsen medregnes i koncernens konsoliderede skattegrundlag,bliver det ikke beskattet på anden måde.Artikel 68Selvskabte immaterielle aktiverUdtræder et skattesubjekt, som er den økonomiske ejer af et eller flere selvskabteimmaterielle aktiver, af koncernen, medregnes der et beløb svarende til de omkostninger, derer pådraget for disse aktiver til forskning, udvikling, markedsføring og reklame i deforudgående fem år, i det konsoliderede skattegrundlag for de resterende koncernmedlemmer.Det medregnede beløb kan dog ikke overstige værdien af aktiverne på tidspunktet forskattesubjektets udtræden af koncernen. Disse omkostninger tildeles det udtrædendeskattesubjekt og behandles efter national selskabsskattelov, som bliver gældende for

KAPITEL XIVIRKSOMHEDSOMSTRUKTURERINGERArtikel 70Virksomhedsomstruktureringer inden for en koncern1.En virksomhedsomstrukturering inden for en koncern eller overførsel af detvedtægtsmæssige hjemsted for et skattesubjekt, som er medlem af en koncern, giverikke anledning til fortjeneste eller tab ved fastsættelsen af det konsolideredeskattegrundlag. Artikel 59, stk. 3, finder anvendelse.Hvis der som følge af en virksomhedsomstrukturering eller en række transaktionermellem medlemmer af en koncern sker overførsel af så godt som alle etskattesubjekts aktiver til en anden medlemsstat og aktivfaktoren er ændret i væsentliggrad inden for en periode på to år, finder følgende regler anvendelse uanset stk. 1.I de fem år, der følger efter overførslen, tildeles de overførte aktiver til detoverførende skattesubjekts aktivfaktor, sålænge der er et koncernmedlem, somfortsætter med at være den økonomiske ejer af aktiverne. Hvis skattesubjektet ikkelængere eksisterer eller ikke længere har et fast driftssted i den medlemsstat, hvorfraaktiverne blev overført, anses det for at have et fast driftssted dér, for så vidt angåranvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.Artikel 71Behandling af tab, når en virksomhedsomstrukturering finder sted mellemto eller flere koncerner1.Bliver en eller flere koncerner eller to eller flere medlemmer af en koncern som følgeaf en virksomhedsomstrukturering del af en anden koncern, allokeres alle uudnyttedetab for den eller de tidligere eksisterende koncerner til hver af medlemmerne isidstnævnte efter artikel 86-102 på grundlag af de faktorer, der er gældende for detskatteår, hvor virksomhedsomstruktureringen finder sted, og de fremføres til senereår.Fusionerer to eller flere hovedskattesubjekter i henhold til artikel 2, litra a), nr. i) ogii), i Rådets direktiv 2009/133/EF19, allokeres alle uudnyttede tab for en koncern tilEUT L 310 af 25.11.2009, s. 34.

KAPITEL XIIFORBINDELSER MELLEM KONCERNEN OG ANDREENHEDERArtikel 72Fritagelse med progressionMed forbehold af artikel 75 kan indtægt, som er fritaget for beskatning efter artikel 11,litra c), d) eller e), medregnes ved fastsættelsen af, hvilken skattesats der skal anvendes på etskattesubjekt.Artikel 73Switch over-klausulArtikel 11, litra c), d) eller e), finder ikke anvendelse, hvis den enhed, som foretogudlodningen af fortjenesten, den enhed, hvis andele er afhændet, eller det faste driftssted varomfattet af en af følgende ordninger i det land, hvorenheden er hjemmehørende, eller i detland, hvor det faste driftssted er beliggende:a)en skat på fortjeneste efter den generelle ordning i det pågældende tredjeland, til enlovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den imedlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesatsen særlig ordning i det pågældende tredjeland, som tillader et væsentligt laverebeskatningsniveau end den generelle ordning.

Den i medlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesatsoffentliggøres årligt af Kommissionen. Den beregnes som et aritmetisk gennemsnit. Medhenblik på denne artikel og artikel 81 og 82 finder ændringer i satsen først anvendelse påskattesubjekter i det skatteår, der begynder efter ændringen.Artikel 74Opgørelse af indkomst for et udenlandsk fast driftsstedHvis artikel 73 gælder for indkomsten for et fast driftssted i et tredjeland, fastsættes detsindtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster efter reglerne i det i dette direktivomhandlede system.Artikel 75Ikke-tilladt fritagelse ved afhændelse af andeleNår et skattesubjekt som følge af en afhændelse af andele forlader koncernen og detpågældende skattesubjekt inden for indeværende eller tidligere skatteår har erhvervet et ellerflere anlægsaktiver, bortset fra aktiver, der er akfskrevet i en pulje, ved en koncernintern

transaktion, udelukkes et beløb svarende til disse aktiver fra fritagelsen, medmindre detpåvises, at de koncerninterne transaktioner blev udført af gyldige kommercielle årsager.Det beløb, der udelukkes fra fritagelsen, er markedsværdien af aktivet eller aktiverne, når deteller de bliver overført, minus den skattemæssige værdi af aktiverne eller de i artikel 20omhandlede omkostninger vedrørende anlægsaktiver, der ikke er genstand for afskrivning.Er den retmæssige ejer af de afhændede andele et ikke-hjemmehørende skattesubjekt eller etikke-skattesubjekt, anses markedsværdien af aktivet eller aktiverne, når det eller de bliveroverført, minus den skattemæssige værdi for at være modtaget af det skattesubjekt, der ejedeaktiverne inden den i stk. 1 omhandlede koncerninterne transaktion.Artikel 76Renter og royalties og al anden indkomst, der beskattes ved kilden1.Får et skattesubjekt indkomst, som er blevet beskattet i en anden medlemsstat eller iet tredjeland, bortset fra indkomst, som er fritaget efter artikel 11, litra c), d) eller e),kan der gives et fradrag i det pågældende skattesubjekts skattepligt.Fradraget fordeles blandt medlemmerne af en koncern efter den formel, der gælder idet pågældende skatteår, i henhold til artikel 86-102.Fradraget beregnes særskilt for hver enkel medlemsstat eller hver enkelt tredjelandsamt for hver type indkomst. Det må ikke overstige det beløb, der fremkommer, somfølge af at den til et skattesubjekt eller et fast driftssted tilskrevne indkomst pålæggesselskabsskattesatsen i den medlemsstat, hvor skattesubjektet har sit hjemsted, ellerhvor det faste driftssted er beliggende.Ved beregning af fradraget nedsættes indkomstbeløbet med tilknyttedefradragsberettigede udgifter, som anses for at være på 2 % deraf, medmindreskattesubjektet beviser andet.Fradraget for skattepligten i et tredjeland må ikke overstige et skattesubjekts endeligeselskabsskattepligt, medmindre andet er bestemt i en aftale indgået mellemhjemstedsmedlemsstaten og et tredjeland.Artikel 77Indeholdelse af skatRenter og royalties, som er betalt af et skattesubket til en modtager uden for koncernen, kanvære underlagt indeholdelse af skat i skattesubjektets medlemsstat efter gældende regler inational lov og gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Den indeholdte skat delesblandt medlemsstaterne efter den formel, som er gældende i det skatteår, hvor skattenpålægges, i henhold til artikel 86-102.

KAPITEL XIIITRANSAKTIONER MELLEM FORBUNDNEVIRKSOMHEDERArtikel 78Forbundne virksomheder1.Hvis et skattesubjekt deltager direkte eller indirekte i ledelsen af, kontrollen medeller kapitalen i et skattesubjekt eller et skattesubjekt, som ikke er i den sammekoncern, betragtes de to virksomheder som forbundne virksomheder.Hvis de samme personer deltager, direkte eller indirekte, i ledelsen af, kontrollenmed eller kapitalen i et skattesubjekt og et ikke-skattesubjekt eller i skattesubjekter,som ikke er i den samme koncern, betragtes alle berørte selskaber som forbundnevirksomheder.Et skattesubjekt betragtes om en forbundet virksomhed til sit faste driftssted i ettredjeland. Et ikke-hjemmehørende skattesubjekt betragtes om en forbundetvirksomhed til sit faste driftssted i en medlemsstat.2.Med henblik på stk. 1 finder følgende regler anvendelse:a)b)c)d)ved deltagelse i kontrol forstås indehavelse af mere end 20 % afstemmerettighederneved deltagelse i kapital forstås en ejerandel på mere end 20 % af kapitalenved deltagelse i ledelse forstås det at kunne udøve en signifikant indflydelse påledelsen i den forbundne virksomheden person, dennes ægtefælle og dennes slægtninge i opstigende ellernedstigende linje behandles som en enkelt person.

KAPITEL XIVREGLER OM BEKÆMPELSE AF MISBRUGArtikel 80Generel regel om bekæmpelse af misbrugKunstige transaktioner, der udelukkende gennemføres for at undgå beskatning, lades ude afbetragtning ved beregning af skattegrundlaget.Stk. 1 finder ikke anvendelse på egentlige kommercielle aktiviteter, såfremt skattesubjektet vilkunne vælge mellem to eller flere mulige transaktioner, som har det samme kommercielleresultat, men som giver forskellige skattepligtige beløb.Artikel 81Ikke-tilladte rentefradrag1.Renter, som betales til en forbundet virksomhed, der er hjemmehørende i ettredjeland, er ikke fradragsberettigede, hvis der ikke er en aftale om udveksling afoplysninger svarende til den udveksling af oplysninger efter anmodning, der eromhandlet i direktiv 2011/16/EU, og hvis en af følgende betingelser er opfyldt:a)der er en skat på fortjeneste efter den generelle ordning i tredjelandet til enlovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den imedlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesatsden forbundne virksomhed er underlagt en særlig ordning i det pågældendetredjeland, som giver et væsentligt lavere beskatningsniveau end den generelleordning.

Ved begrebet "renter" forstås indkomst af gældsfordringer af enhver art, uanset omde er sikret ved pant i fast ejendom, og uanset om de indeholder en ret til at deltage idebitors fortjeneste, og i særdeleshed indkomst fra gældsbeviser, obligationer ellerforskrivninger, herunder gevinster og præmier, der er knyttet til sådanneværdipapirer. Straftillæg for for sen betaling anses ikke for renter.Uanset stk. 1 kan renter, som betales til en enhed, der er hjemmehørende i ettredjeland, med hvilket der ikke er en aftale om udveksling af oplysninger svarendetil den udveksling af oplysninger efter anmodning, der er omhandlet i direktiv2011/16/EUF, højst fradrages med et beløb, som kunne være aftalt mellemuafhængige virksomheder, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:a)b)rentebeløbet er medregnet i skattegrundlaget som indkomst for den forbundnevirksomhed efter artikel 82renten er betalt til et selskab, hvis hovedklasse af aktier der jævnligt handlesmed på en eller flere anerkendte børser

Skattegrundlaget skal omfatte ikke-udloddet indkomst fra en enhed hjemmehørende iet tredjeland, såfremt følgende betingelser er opfyldt:a)skattesubjektet har selv eller sammen med forbundne virksomheder direkteeller indirekte råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne eller ejermere end 50 % af kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 % affortjenesten i denne enhedefter den generelle ordning i tredjelandet beskattes fortjeneste med enlovbestemt selskabsskattesats, som er mere end 40 % lavere end den imedlemsstaterne gældende gennemsnitlige lovbestemte selskabsskattesats,eller enheden er underlagt en særlig ordning, som giver mulighed for etvæsentligt lavere beskatningsniveau end den generelle ordningmere end 30 % af den indkomst, der tilfalder enheden, hører til inden for eneller flere af kategorierne i stk. 3selskabet er ikke et selskab, hvis hovedklasse af aktier der jævnligt handlesmed på en eller flere anerkendte børser.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når tredjelandet er med i aftalen om Det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde, og der er en aftale om udveksling af oplysningersvarende til udvekslingen af oplysninger efter anmodning i direktiv 2011/16/EU.Der tages hensyn til følgende indkomstkategorier i forbindelse med stk. 1, litra c), forså vidt som mere end 50 % af kategorien af enhedens indkomst kommer fratransaktioner med skattesubjektet eller dets forbundne virksomheder:a)b)c)d)e)f)renter eller anden indkomst fra finansielle aktiverroyalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsretdividende og indkomst fra afhændelse af andeleindkomst fra løsøreindkomst fra fast ejendom, medmindre skattesubjektets medlemsstat ikke villehave haft ret til at beskatte indkomsten efter en aftale indgået med et tredjelandindkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed og anden finansiel virksomhed.

Artikel 83Opgørelse1.Den indkomst, der skal medregnes i skattegrundlaget, beregnes efter reglerne i artikel9-15. Tab i den udenlandske enhed medregnes ikke i skattegrundlaget, menfremføres og tages med i beregningen, når artikel 82 anvendes i efterfølgende år.Den indkomst, der skal medregnes i skattegrundlaget, beregnes i forhold tilskattesubjektets ret til andel i den udenlandske enheds fortjeneste.Indkomsten medregnes i det skatteår, hvor den udenlandske enheds skatteår ophører.Fordeler den udenlandske enhed efterfølgende fortjeneste til skattesubjektet,fradrages de indkomstbeløb, som tidligere var medregnet i skattegrundlaget efterartikel 82, i skattegrundlaget, når skattesubjektets skattepligt beregnes for denudloddede indkomst.Hvis skattesubjektet afstår sin deltagelse i enheden, reduceres provenuet vedberegningen af skattesubjektets skattepligt for dette provenu med alle ikke-udloddedebeløb, som allerede er blevet medregnet i skattegrundlaget.

KAPITEL XVTRANSPARENTE ENHEDERArtikel 84Regler for allokering af indkomsten fra transparente enheder til skattesubjekter, der erindehaver af interesser1.Behandles en enhed som transparent i den medlemsstat, hvor den er beliggende,medregner et skattesubjekt med kapitalinteresser i enheden sin andel i enhedensindkomst i sit skattegrundlag. Ved denne beregning opgøres indkomsten efterreglerne i dette direktiv.Transaktioner mellem et skattesubjekt og enheden lades ude af betragtning i forholdtil skattesubjektets andel af enheden. Følgelig anses skattesubjektets indkomst frasådanne transaktioner for at være en andel af det beløb, som ville være blevet aftaltmellem uafhængige virksomheder beregnet ud fra armslængdeprincippet, hvilketsvarer til tredjepartsejerandelen af enheden.Skattesubjektet har ret til lempelse for dobbeltbeskatning efter artikel 76, stk. 1, 2, 3og 5.Artikel 85Regler for fastsættelse af transparens i tilfælde af tredjelandsenhederEr en enhed beliggende i et tredjeland, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt det er transparenteller ikke, ud fra loven i skattesubjektets medlemsstat. Hvis mindst to koncernmedlemmer har

Som en undtagelse fra den i artikel 86 fastsatte regel kan hovedskattesubjektet eller enkompetent myndighed anmode om, at der benyttes en alternativ metode, hvishovedskattesubjektet eller den kompetente myndighed mener, at resultatet af denforholdsmæssige fordeling til et koncernmedlem ikke på rimelig vis repræsenterer omfangetaf erhvervsvirksomheden for det pågældende koncernmedlem. Hvis alle de kompetentemyndigheder efter høring blandt disse myndigheder og i givet fald efter drøftelser afholdt ihenhold til artikel 132 er enige om den alternative metode, benyttes den. Medlemsstaten forhovedskattemyndigheden underretter Kommissionen om den alternative metode, der benyttes.Artikel 88Indtræden og udtræden af koncernenSåfremt et selskab intræder i eller forlader en koncern i løbet af et skatteår, opgøres detsforholdsmæssigt tildelte andel forholdsmæssigt, under hensyn til hvor mangekalendermåneder selskabet har tilhørt koncernen i skatteåret.

Artikel 89Transparente enhederNår et skattesubjekt har interesser i en transparent enhed, omfatter de faktorer, der benyttes tilberegningen af dets forholdsmæssigt tildelte andel, omsætning, lønsum og aktiver for dentransparente enhed i forhold til skattesubjektets deltagelse i dens fortjeneste og tab.Artikel 90Sammensætning af arbejdsfaktoren1.Arbejdsfaktoren består for halvdelens vedkommende af et koncernmedlems samledelønsum i tælleren og koncernens samlede lønsum i nævneren, og for den andenhalvdels vedkommende af antallet af ansatte i et koncernmedlem i tælleren ogantallet af ansatte i koncernen i nævneren. Når der tilføjes en medarbejder iarbejdsfaktoren for et koncernmedlem, skal lønsumsbeløbet for den pågældendemedarbejder også allokeres til arbejdsfaktoren for det pågældende koncernmedlem.Antallet af ansatte opgøres ved udgangen af skatteåret.Definitionen af ansatte sker ud fra national lov i den medlemsstat, hvorbeskæftigelsen udøves.Artikel 91Allokering af ansatte og lønsum1.2.Ansatte indgår i arbejdsfaktoren for det koncernmedlem, som de modtager løn fra.Når ansatte fysisk udøver deres beskæftigelse under et koncernmedlems kontrol ogansvar, som er et andet end det medlem, som de modtager løn fra, skal disse ansatteog lønsummen for dem indgå i førstnævntes arbejdsfaktor, uanset stk. 1.Denne regel gælder kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:a)b)3.4.denne beskæftigelse varer i en sammenhængende periode på mindst tremånedersådanne ansatte udgør mindst 5 % af det samlede antal ansatte hos detkoncernmedlem, som de modtager løn fra.

Artikel 92Sammensætning af aktivfaktoren1.Aktivfaktoren består af gennemsnitsværdien af samtlige materielle anlægsaktiver,som ejes, lejes eller leases af et koncernmedlem i tælleren og gennemsnitsværdien afsamtlige materielle anlægsaktiver, som ejes, lejes eller leases af koncernen inævneren.I de første fem år efter et skattesubjekts indtræden i en eksisterende eller en nykoncern, omfatter dets aktivfaktor også de samlede omkostninger, der er påløbet tilforskning, udvikling, markedsføring og reklame for skattesubjektet i de seks år, dergik forud for dets indtræden i koncernen.Artikel 93Allokering af aktiver1.2.Et aktiv skal indgå i aktivfaktoren for dets økonomiske ejer. Hvis den økonomiskeejer ikke kan identificeres, skal aktivet indgå i aktivfaktoren for den retmæssige ejer.Hvis et aktiv ikke i praksis benyttes af dets økonomiske ejer, skal aktivet indgå ifaktoren for det koncernmedlem, som i praksis benytter aktivet, uanset stk. 1. Denneregel gælder dog kun for aktiver, som udgør mere end 5 % af den skattemæssigeværdi af samtlige materielle anlægsaktiver for det koncernmedlem som i praksisbenytter aktivet.Bortset fra de tilfælde, hvor der leases mellem koncernmedlemmer, skal leasedeaktiver indgå i aktivfaktoren for det koncernmedlem, som er leasinggiver ellerleasingtager af aktivet. Tilsvarende gælder for lejede aktiver.Artikel 94Værdiansættelse1.2.Værdien af jord og andre ikke-afskrivningsberettigede materielle anlægsaktiversættes til værdien på anskaffelsestidspunktet.Værdien af et individuelt afskrivningsberettiget materielt anlægsaktiv sættes tilgennemsnittet af dets skattemæssige værdi i begyndelsen og i slutningen afskatteåret.Hvis et individuelt afskrivningsberettiget materielt anlægsaktiv som følge af en ellerflere koncerninterne transaktioner indgår i aktivfaktoren for et koncernmedlem imindre end et skatteår, beregnes værdien heraf for hele måneder.3.4.Puljen af anlægsaktiver sættes til gennemsnittet af dens skattemæssige værdi ibegyndelsen og i slutningen af skatteåret.Er lejeren eller leasingtageren af et aktiv ikke dets økonomiske ejer, sættervedkommende værdien af lejede eller leasede aktiver til otte gange den skyldigeårlige netto leje- eller leasingbetaling minus alle beløb, som modtages fra viderelejeeller videreleasing.

Når et koncernmedlem udlejer eller leaser et aktiv, men ikke er dets økonomiske ejer,sætter vedkommende værdien af de lejede eller leasede aktiver til otte gange denskyldige årlige netto leje- eller leasingbetaling.5.Når et koncernmedlem efter en koncernintern overførsel i det samme eller detforudgående skatteår sælger et aktiv uden for koncernen, skal aktivet indgå iaktivfaktoren for det overførende koncernmedlem for perioden mellem denkoncerninterne overførsel og salget uden for koncernen. Denne regel gælder ikke, nårde berørte koncernmedlemmer påviser, at den koncerninterne overførsel blevforetaget af rent kommercielle årsager.Artikel 95Sammensætning af omsætningsfaktoren1.Omsætningsalgsfaktoren består af et koncernmedlems samlede omsætning (herunderfor et fast driftssted, som anses for at eksistere i henhold til artikel 70, stk. 2, andetafsnit) i tælleren og koncernens samlede omsætning i nævneren.Ved omsætning forstås provenuet af alt salg af varer og al levering af tjenestydelserefter rabatter og returneringer, eksklusive merværdiafgift og andre skatter og afgifter.Fritagne indtægter, renter, dividender, royalties og provenuer fra afhændelse afanlægsaktiver indgår ikke i omsætningsfaktoren, medmindre der er tale omindtægter, der er optjent i forbindelse med almindelig handel eller virksomhed.Koncerninterne salg af varer og leveringer af tjenesteydelser skal ikke indgå.Værdien af omsætningen fastsættes efter artikel 22.Artikel 96Omsætning efter bestemmelsessted1.Salg af varer skal indgå i omsætningsfaktoren for det koncernmedlem, der erbeliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til denperson, der erhverver dem, slutter. Hvis det ikke er muligt at identificere dette sted,tildeles salget af varer til det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat,hvor varerne sidst var lokaliseret.Levering af tjenesteydelser skal indgå i omsætningsfaktoren for det koncernmedlem,der er beliggende i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne fysisk er udført.Indgår fritagne indtægter, renter, dividender, royalties og provenuer fra afhændelse afanlægsaktiver i omsætningsfaktoren, tildeles de modtageren.Hvis der ikke er et koncernmedlem i den medlemsstat, hvor varerne leveres ellertjenesteydelsen udføres, eller hvis der leveres varer eller udføres tjenesteydelser i ettredjeland, skal salget indgå i omsætningsfaktoren for alle koncernmedlemmer iforhold til deres arbejds- og aktivfaktorer.Hvis der er mere end et koncernmedlem i den medlemsstat, hvor varerne leveres ellertjenesteydelserne udføres, skal salget indgå i omsætningsfaktoren for alle

koncernmedlemmer, der er beliggende i den pågældende medlemsstat, i forhold tilderes arbejds- og aktivfaktorer.Artikel 97Regler for beregning af faktorerKommissionen kan vedtage retsakter med detaljerede regler for beregningen af arbejds-,aktiv- og omsætningsfaktorerne, allokeringen af ansatte og lønsum, aktiver og omsætning tilden respektive faktor samt værdiansættelsen af aktiver. Disse gennemførelsesretsaktervedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 131, stk. 2.Artikel 98Finansielle institutioner1.Følgende enheder betragtes som finansielle institutioner:a)b)kreditinstitutter, der har tilladelse til udøve virksomhed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF20enheder, bortset fra forsikringsvirksomheder som defineret i artikel 99, derråder over finansielle aktiver på 80 % eller mere af alle deres anlægsaktiver,hvis værdi er opgjort efter reglerne i dette direktiv.

Aktivfaktoren for en finansiel institution omfatter 10 % af værdien af finansielleaktiver, bortset fra kapitalinteresser og egne aktier. Finansielle aktiver skal indgå iaktivfaktoren for det koncernmedlem, i hvis regnskaber de blev opført, da det blevmedlem af koncernen.Omsætningsfaktoren for en finansiel institution omfatter 10 % af dens indtægter iform af renter, gebyrer, provisioner og indtægter fra værdipapirer, eksklusivemerværdiafgift og andre skatter og afgifter. Med henblik på artikel 96, stk. 2, ansesfinansielle tjenesteydelser, når der er tale om lån med sikkerhed, for at være udført iden medlemsstat, hvor sikkerheden er beliggende, eller, hvis denne medlemsstat ikkekan identificeres, i den medlemsstat, hvor sikkerheden er registreret. Andrefinansielle tjenesteydelser anses for at være udført i medlemsstaten for låntagereneller for den person, som betaler gebyrer, provisioner eller anden indtægt. Hvislåntageren eller den person, som betaler gebyrer, provisioner eller anden indtægt,ikke kan identificeres, eller hvis den medlemsstat, hvor sikkerheden er beliggendeeller registreret, ikke kan identificeres, tildeles omsætningen alle koncernmedlemmeri forhold til deres arbejds- og aktivfaktorer.Artikel 99Forsikringsvirksomheder

Uanset artikel 96, stk. 1, 2 og 3, tildeles omsætningen for et koncernmedlem, hvishovedvirksomhed er efterforskning efter eller produktion af olie eller gas, tilkoncernmedlemmet i den medlemsstat, hvor olien eller gassen udvindes eller produceres.Hvis der ikke er et koncernmedlem i den medlemsstat, hvor efterforskningen efter ellerproduktionen af olie og gas finder sted, eller hvis efterforskningen eller produktionen findersted i et tredjeland, hvor koncernmedlemmet, som foretager udforskningen efter ellerproduktionen af olie og gas, ikke har et fast driftssted, tildeles omsætningen det pågældendekoncernmedlem, uanset artikel 96, stk. 4 og 5.Artikel 101Rederivirksomhed, transport ad indre vandveje og lufttransportIndtægter, udgifter og andre fradragsberettigede poster for et koncernmedlem, hvishovedvirksomhed er drift af skibe eller fly i international trafik eller drift af både, der benyttesved transport ad indre vandveje, fordeles ikke efter den i artikel 86 omhandlede formel, mentildeles det pågældende koncernmedlem. Et sådant koncernmedlem udelukkes fraberegningen i fordelingsformlen.Artikel 102Fradragsberettigede poster i den forholdsmæssigt tildelte andelDen forholdsmæssigt tildelte andel justeres med følgende poster:a)b)uudnyttede tab, som et skattesubjekt har pådraget sig inden indtrædelsen i det i dettedirektiv omhandlede system, som omhandlet i artikel 64uudnyttede tab, som er opstået på koncernniveau, som omhandlet i artikel 64sammenholdt med artikel 66, litra b), og i artikel 71

KAPITEL XVIIADMINISTRATION OG PROCEDURERArtikel 104Meddelelse om valg1.Et selvstændigt skattesubjekt vælger det i dette direktiv omhandlede system ved atgive meddelelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det erhjemmehørende, eller for så vidt angår et fast driftssted for et ikke-hjemmehørendeskattesubjekt, hvor dette driftssted er beliggende. I tilfælde af en koncern, giverhovedskattesubjektet på koncenens vegne meddelelse til hovedskattemyndigheden.En sådan meddelelse skal gives mindst tre måneder inden begyndelsen af detskatteår, hvor skattesubjektet eller koncernen ønsker at begynde at anvende systemet.2.3.Meddelelsen om valg skal dække alle koncernmedlemmer. Rederiselskaber, som erunderlagt en særlig beskatningsordning, kan dog udelukkes fra koncernen.Hovedskattemyndigheden sender straks meddelelsen om valg til de kompetentemyndigheder i alle de medlemsstater, hvor der er koncernmedlemmernehjemmehørende eller etableret. Disse myndigheder kan forelægge deres synspunkterog alle relevante oplysninger om gyldigheden og omfanget af meddelelsen om valgfor hovedskattemyndigheden senest en måned efter fremsendelsen.Artikel 105Bindingsperiode for en koncern1.Når meddelelsen om valg er blevet antaget, anvender et selvstændigt skattesubjekteller en koncern, afhængigt af hvad der er gældende, det i dette direktiv omhandledesystem i fem skatteår. Efter udløbbet af den første bindingsperiode fortsætter detselvstændige skattesubjekt eller koncernen med at anvende systemet i efterfølgende

bindingssperioder på tre skatteår, medmindre skattesubjektet eller koncernen givermeddelelse om afbrydelse. En meddelelse om afbrydelse kan gives af etskattesubjekt til dens kompetente myndighed eller, i tilfælde af en koncern afhovedskattesubjektet, til hovedskattemyndigheden tre måneder inden afslutningen afden oprindelige bindingsperiode eller af en efterfølgende bindingsperiode.2.Træder et skattesubjekt eller et ikke-skattesubjekt ind i en koncern, påvirker det ikkebindingsperioden for koncernen. Træder en koncern ind i en anden koncern ellerfusionerer to eller flere koncerner, fortsætter den udvidede koncern med at anvendesystemet indtil den seneste dato for udløbet af koncernernes bindingsperioder,medmindre der er ekstraordinære omstændigheder, som gør det merehensigtsmæssigt at anvende en kortere periode.Forlader et skattesubjekt en koncern eller ophører en koncern, fortsætterskattesubjektet eller skattesubjekterne med at anvende systemet i den resterende delaf koncernens indeværende bindingsperiode.Artikel 106Oplysninger i meddelelsen om valgMeddelelsen om valg skal indeholde følgende oplysninger:a)b)c)d)e)identifikation af skattesubjektet eller af koncernmedlemmernefor så vidt angår en koncern, bevis for opfyldelse af kriterierne i artikel 54 og 55identifikation af alle forbundne virksomheder som omhandlet i artikel 78skattesubjekternes retlige form, vedtægtsmæssige hjemsted eller stedet for denfaktiske ledelsehvilket skatteår der skal anvendes.

Kommissionen kan vedtage en retsakt om indførelse af en standardformular for meddelelsenom valg. Denne gennemførelsesretsakt vedtages i overensstemmelse medundersøgelsesproceduren i artikel 131, stk. 2.Artikel 107Kontrol af meddelelsen om valg1.Den kompetente myndighed, som denne meddelelse om valg er indsendt rettidigt til,undersøger, om koncernen ud fra de i meddelelsen givne oplysninger, opfylderkravene i dette direktiv. Medmindre meddelelsen afvises senest tre måneder eftermodtagelsen, anses den for at være blevet antaget.Forudsat at skattesubjektet fuldt ud har givet alle relevante oplysninger ifølge artikel106, får en efterfølgende konstatering af, at den fremsendte liste overkoncenmedlemmer ikke er korrekt, ingen indvirkning på gyldigheden af meddelelsenom valg. Meddelelsen korrigeres, og der træffes alle andre nødvendigeforanstaltninger fra begyndelsen af det skatteår, hvor dette er konstateret. Hvis, der

ikke er givet fuldstændige oplysninger, kan hovedskattemyndigheden efter aftalemed de øvrige berørte kompetente myndigheder erklære den oprindelige meddelelseom valg for ugyldig.Artikel 108Skatteår1.2.Alle medlemmer i en koncern skal have det samme skatteår.I det år, hvor et skattesubjekt træder ind i en eksisterende koncern, afstemmes detsskatteår efter det for koncernen gældende. Den til skattesubjektet tildelte andel fordet pågældende skatteår beregnes forholdsmæssigt efter antallet af kalendermåneder,som selskabet har tilhørt koncernen.Den til skattesubjektet tildelte andel for det år, hvor det forlader en koncern, beregnesforholdsmæssigt efter antallet af kalendermåneder, som selskabet har tilhørtkoncernen.Træder et selvstændigt skattesubjekt ind i en koncern, behandles det, som om detsskatteår ophørte på dagen inden indtrædelsen.Artikel 109Indlevering af selvangivelse1.Et selvstændigt skattesubjekt indleverer sin selvangivelse til den kompetentemyndighed.I tilfælde af en koncern, indleverer hovedskattesubjektet koncenens konsolideredeselvangivelse til hovedskattemyndigheden.2.Selvangivelsen behandles som en ansættelse af hver enkelt koncernmedlemsskattepligt. Er det i en medlemsstats lov fastsat, at en selvangivelse har retlig statussom en skatteansættelse og skal behandles som et instrument til håndhævelse afskatteskyld, har den konsoliderede selvangivelse samme virkning for etkoncernmedlem, der er skattepligtig i den pågældende medlemsstat.Har den konsoliderede selvangivelse ikke retlig status som en skatteansættelse tilhåndhævelse af skatteskyld, kan den kompetente myndighed i en medlemsstat, for såvidt angår et koncernmedlem, som er hjemmehørende eller beliggende dér, udstedeet nationalt retsmiddel, som tillader håndhævelse i medlemsstaten. Dette retsmiddelomhandler dataene i den konsoliderede selvangivelse for koncernmedlemmet. Derkan kun klages over dette retsmiddel på grund af formalia og ikke dentilgrundliggende skatteansættelse. Proceduren er underlagt national lov i den berørtemedlemsstat.Såfremt der anses at foreligge et fast driftssted i henhold til artikel 61, stk. 3, erhovedskattesubjektet ansvarligt for alle proceduremæssige forpligtelser vedrørendebeskatningen af et sådant fast driftssted.

Artikel 113Regler om elektronisk indgivelse, selvangivelser og dokumentationKommissionen kan vedtage retsakter med regler om elektronisk indgivelse, omselvangivelsens form, om den konsoliderede selvangivelses form og om påkrævetdokumentation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse medundersøgelsesproceduren i artikel 131, stk. 2.Artikel 114Ændrede skatteansættelser1.2.3.For et selvstændigt skattesubjekt er kontrol og ansættelse underlagt loven i denmedlemsstat, hvor det er hjemmehørende, eller hvor det har sit faste driftsted.Hovedskattemyndigheden kontrollerer, at den konsoliderede selvangivelse opfylderbestemmelserne i artikel 110, stk. 2.Hovedskattemyndigheden kan foretage ændring af en skatteansættelse senest tre årefter den sidste dato for indgivelse af den konsoliderede selvangivelse eller, hvis derikke er indgivet en selvangivelse inden denne dato, senest tre år efter enskatteansættelse efter artikel 112.Der kan ikke foretages ændring af en skatteansættelse mere end én gang inden for enperiode på 12 måneder.4.Stk. 3 finder ikke anvendelse, når der foretages ændring af en skatteansættelse ioverensstemmelsemedendomstolsafgørelseimedlemsstatenforhovedskattemyndigheden efter artikel 123 eller med resultatet af en gensidig aftaleeller mæglingsprocedure med et tredjeland. Sådanne ændringer af skatteansættelsenskal foretages senest tolv måneder efter domstolsafgørelsen i medlemsstaten forhovedskattemyndigheden eller afslutningen af proceduren.Uanset stk. 3 kan der foretages en ændring af skatteansættelsen inden for seks år efterden sidste frist for indgivelse af den konsoliderede selvangivelse, når det erbegrundet i en forsætlig eller ved grov forømmelighed urigtig angivelse fra etskattesubjekts side, eller inden for tolv år, når den urigtige angivelse er genstand forstrafferetlig forfølgelse. En sådan ændring af skatteansættelsen skal foretages senest12 måneder efter konstateringen af den urigtige angivelse, medmindre det objektivtbegrundes, at det er nødvendigt med en længere periode af hensyn til yderligereundersøgelse eller efterforskning. En sådan ændring af skatteansættelsen måudelukkende vedrøre de urigtige oplysninger i angivelsen.Indenderforetagesenændringafskatteansættelsenkonsultererhovedskattemyndigheden de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor derer et koncernmedlem hjemmehørende eller etableret. Disse myndigheder kanfremsætte deres synspunkter senest en måned efter konsultationen.Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor der er et koncernmedlemhjemmehørende eller etableret, kan opfordre hovedskattemyndigheden til at foretageen ændring af skatteansættelsen. Hvis der ikke foretages en sådan ansættelse indenfor tre måneder, anses det for at være en afvisning af at gøre det.

Den konsoliderede selvangivelse og støttedokumenter, som bliver indsendt afhovedskattesubjektet, lagres i en central database, som alle kompetente myndigheder haradgang til. Den centrale database opdateres løbende med alle yderligere oplysninger ogdokumenter og alle afgørelser og meddelelser fra hovedskattemyndigheden.Artikel 116Udpegning af hovedskattesubjektetEt hovedskattesubjekt, der er udpeget efter artikel 4, stk. 6, kan ikke efterfølgende ændres.Hvis hovedskattesubjektet ikke længere opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 6, skal der dogupeges et nyt skattesubjekt af koncernen.Under ekstraordinære omstændigheder kan de kompetente myndigheder i de medlemsstater,hvor medlemmerne af en koncern er hjemmehørende, eller hvor de har et fast driftssted,senest seks måneder efter meddelelsen om valg eller senest seks måneder efter enomstrukturering, hvor hovedskattesubjektet er involveret, ved fælles aftale beslutte, at et andetskattesubjekt end det, der er udpeget af koncernen, skal være hovedskattesubjekt.Artikel 117Opbevaring af dokumentationEt selvstændigt skattesubjekt og, for så vidt angår en koncern, hver enkelt koncernmedlemskal opbevare tilstrækkeligt detaljerede optegnelser og støttedokumenter til at kunne sikre enkorrekt gennemførelse af dette direktiv og til at muliggøre kontrol.Artikel 118Levering af oplysninger til de kompetente myndighederEt skattesubjekt giver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den medlemsstat,hvor det er hjemmehørende, eller hvor det har sit faste driftssted, alle oplysninger, som errelevante for at kunne fastlægge dets skattepligt. Hovedskattesubjektet skal efter anmodningfra hovedskattemyndigheden give alle oplysninger, som er relevante for at kunne fastlæggedet konsoliderede skattegrundlag eller skattepligten for hver enkelt koncernmedlem.

Artikel 119Anmodning om udtalelse fra den kompetente myndighed1.Et skattesubjekt kan anmode om en udtalelse fra den kompetente myndighed i denmedlemsstat, hvor det er hjemmehørende, eller hvor det har sit faste driftssted, omgennemførelsen af dette direktiv på en specifik transaktion eller en række aftransaktioner, som planlægges udført. Et skattesubjekt kan også anmode om enudtalelse vedrørende den foreslåede sammensætning af en koncern. Den kompetentemyndighed træffer alle mulige skridt for at imødekomme anmodningen inden for enrimelig frist.Såfremt alle relevante oplysninger om den planlagte transaktion eller række aftransaktioner er blevet forelagt, er udtalelsen fra den kompetente myndighedbindende herfor, medmindre domstolen i medlemsstaten for skattemyndighedenefterfølgende træffer anden afgørelse efter artikel 123. Hvis skattesubjektet ikke erenigt i udtalelesen, kan det handle efter egen fortolkning, men skal i så fald gøreopmærksom herpå i sin selvangivelse eller i den konsoliderede selvangivelse.2.Er to eller flere koncernmedlemmer i forskellige medlemsstater direkte involveret ien specifik transaktion eller en række af transaktioner, eller vedrører anmodningenden foreslåede sammensætning af en koncern, bliver de kompetente myndigheder idisse medlemsstater enige om en fælles udtalelse.Artikel 120Kommunikation mellem kompetente myndigheder1.De oplysninger, der meddeles i henhold til dette direktiv, leveres i videst muligtomfang elektronisk ved anvendelse af CCN/CSI-netværket (CommonCommunication Network/Common System Interface).Når en kompetent myndighed modtager en anmodning om samarbejde ellerudveksling af oplysninger vedrørende et koncernmedlem efter direktiv 2011/16/EU,giver den svar herpå senest tre måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen.Artikel 121Klausul om tavshedspligt1.Alle oplysninger, som en medlemsstat får kendskab til i medfør af dette direktiv, skalhemmeligholdes i den pågældende stat på samme måde som oplysninger indhentet ihenhold til denne stats nationale lovgivning. Under alle omstændigheder må sådanneoplysninger:a)b)kun stilles til rådighed for personer, som er direkte beskæftiget medskatteansættelsen eller den administrative kontrol hermedendvidere kun bringes frem ved en retlig procedure eller en administrativprocedure, der medfører sanktioner, iværksat med henblik på eller i forbindelsemed skatteansættelsen eller kontrollen hermed og kun over for personer, som erdirekte inddraget i disse procedurer; disse oplysninger kan dog videregives

Endvidere kan medlemsstater beslutte, at de i første afsnit omhandlede oplysningeranvendes ved ansættelse af andre bidrag, afgifter og skatter, der er omfattet af artikel2 i Rådets direktiv 2008/55/EF21.2.Uanset stk. 1 kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, der afgiveroplysningerne, tillade, at de pågældende oplysninger anvendes til andre formål i denstat, oplysningerne er bestemt for, når en sådan anvendelse i henhold til denførstnævnte stats egen lovgivning er mulig, for så vidt angår samme formål og undersamme omstændigheder.Artikel 122Kontrol1.Hovedskattemyndigheden kan indlede og koordinere kontrol af koncernmedlemmer.Der kan også indledes en kontrol efter anmodning fra en kompetent myndighed.Hovedskattemyndigheden og de andre berørte kompetente myndigheder fastsætter ifællesskab, hvilket omfang og indhold en kontol skal have, og hvilkekoncernmedlemmer der skal kontrolleres2.En kontrol foregår efter national lovgivning i den medlemsstat, hvor den foretages,med forbehold af sådanne justeringer der måtte være nødvendige for at sikre enkorrekt gennemførelse af dette direktiv.Hovedskattemyndigheden samler resultaterne af alle kontroller.Artikel 123Uenighed mellem medlemsstater1.Er den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor koncernmedlemmet erhjemmhørendeelleretableret,uenigienafgørelsetruffetafhovedskattemyndigheden efter artikel 107 eller artikel 114, stk. 3 og 5, eller stk. 6,andet afsnit, kan den indbringe denne afgørelse for domstolen i medlemsstaten forhovedskattemyndigheden inden for en periode på tre måneder.Den kompetente myndighed har mindst de samme procedurerettigheder, som etskattesubjekt har ifølge loven i den pågældende medlemsstat i sager anlagt med enafgørelse truffet af hovedskattemyndigheden.

Klagen skal være indgivet senest 60 dage efter meddelelsen af det, der klages over.2.3.En klage har ikke opsættende virkning for et skattesubjekts skattepligt.Uanset artikel 114, stk. 3, kan der foretages en ændring af skatteansættelsen, for atresultatet af en klage får virkning.Artikel 125Administrative klager1.Klager over ændrede skatteansættelser eller ansættelser foretaget efter artikel 112behandles af et administrativt organ, som er kompetent til at behandle klager i førsteinstans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden. Hvis der i denpågældende medlemsstat ikke er et sådant kompetent administrativt organ, kanskattesubjektet direkte anlægge et søgsmål.Ved fremsættelse af anbringender for det administrative organ arbejderhovedskattemyndigheden nært sammen med de andre kompetente myndigheder.Et administrativt organ kan i givet fald kræve, at der bliver forelagt dokumentation afhovedskatteyderen og hovedskattemyndigheden om skatteanliggender forkoncernmedlemmerne og andre forbundne virksomheder og om ret og praksis i deandre berørte medlemsstater. De kompetente myndigheder i de andre berørtemedlemsstater giver hovedskattemyndigheden al den bistand, der er nødvendig.Ændrer det administrative organ hovedskattemyndighedens afgørelse, træder denændredeafgørelseistedetforsidstnævnteogbehandlessomhovedskattemyndighedens afgørelse.Det administrative organ træffer afgørelse om klagen inden for seks måneder. Harhovedskattesubjektet ikke modtaget en afgørelse inden for denne frist, anseshovedskattemyndighedens afgørelse for at være bekræftet.Bliver afgørelsen bekræftet eller ændret, har hovedskattesubjektet ret til at klagedirekte til domstolen i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden senest 60 dageefter modtagelsen af afgørelsen fra det administrative klageorgan.

tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning forgyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Denoffentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 129Indsigelse mod delegerede retsakter1.2.Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tre månederfra underretningen.Hvis Rådet ved udløbet af denne frist ikke har gjort indsigelse mod den delegerederetsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på dendato, der er fastsat deri.Den delegerede retsakt kan offentliggøres iDen Europæiske Unions Tidendeogtræde i kraft inden fristens udløb, hvis Rådet har meddelt Kommissionen, at det ikkeagter at gøre indsigelse.3.Hvis Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Rådetanfører begrundelsen for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.Artikel 130Informering af Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, omenhver indsigelse mod dem eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.Artikel 131Udvalg1.2.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen iforordning (EU) nr. 182/201122.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.Artikel 132Høringer om artikel 87Det ved artikel 131 nedsatte udvalg kan også drøfte anvendelsen af artikel 87 i en given sag.Artikel 133RevisionKommissionen reviderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf ogforelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal navnlig

indeholde en analyse af virkningerne af den mekanisme, der oprettes i kapitel XVI i dettedirektiv til fordeling af skattegrundlag mellem medlemsstaterne.Artikel 134Gennemførelse1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [dato] de love og administrativebestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straksKommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som visersammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv.De anvender disse love og bestemmelser fra den […].Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dettedirektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter,som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 135IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på […] efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 136AdressaterDette direktiv er rettet til medlemsstaterne.Udfærdiget i Bruxelles,

BILAGBILAG Ia)det europæiske selskab eller Societas Europaea (SE), som fastsat i Rådets forordning(EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE)23ogRådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerendebestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angårmedarbejderindflydelse24det europæiske andelsselskab (SCE), som fastsat i Rådets forordning (EF)nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE)25ogRådets direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 om supplerende bestemmelser tilstatutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse26selskaber, der i belgisk ret benævnes “société anonyme”/“naamloze vennootschap”,“société en commandite par actions”/“commanditaire vennootschap op aandelen”,“société privée à responsabilité limitée”/“besloten vennootschap met beperkteaansprakelijkheid” “société coopérative à responsabilité limitée”/“coöperatievevennootschap met beperkte aansprakelijkheid”, “société coopérative à responsabilitéillimitée”/“coöperatieve vennootschap met onbeperkte aansprakelijkheid”, “sociétéen nom collectif”/“vennootschap onder firma”, “société en commandite simple”/“gewone commanditaire vennootschap”, samt offentlige foretagender, der harantaget en af de ovenfor nævnte selskabsformer, og andre selskaber, der er oprettetefter belgisk ret og omfattet af belgisk selskabsskatselskaber, der i bulgarsk ret benævnes “събирателнотодружество”,“командитнотодружество”,“дружествотос ограничена отговорност”,“акционернотодружество”,“командитнотодружествосакции”,“кооперации”,“кооперативнисъюзи”,“държавнипредприятия”,der er oprettetefter bulgarsk ret og driver handelsvirksomhedselskaber, der i tjekkisk benævnes “akciová společnost”, “společnost s ručenímomezeným”, “veřejná obchodní společnost”, “komanditní společnost”, “družstvo”selskaber, der i dansk ret benævnes “aktieselskab” og “anpartsselskab”. Andreselskaber, der er skatepligtige i henhold til selskabsskatteloven, for så vidt som deresskattemæssige indkomst bliver beregnet og beskattet efter de almindeligeskatteregler, der gælder for “aktieselskaber”selskaber, der i tysk ret benævnes “Aktiengesellschaft”, “Kommanditgesellschaft aufAktien”, “Gesellschaft mit beschränkter Haftung”, “Versicherungsverein aufGegenseitigkeit”, “Erwerbs- und Wirtschaftsgenossenschaft”, “Betriebe gewerblicherArt von juristischen Personen des öffentlichen Rechts”, og andre selskaber, der eroprettet efter tysk ret og omfattet af tysk selskabsskat

selskaber, der i estisk ret benævnes “täisühing”, “usaldusühing”, “osaühing”,“aktsiaselts”, “tulundusühistu”selskaber, der i græsk ret benævnes "αvώvυ�ηεταιρεία","εταιρείαπεριωρισ�έvηςευθύvης(Ε.Π.Ε.)"selskaber, der i spansk ret benævnes “sociedad anónima”, “sociedad comanditariapor acciones”, “sociedad de responsabilidad limitada”, samt offentligretlige organer,hvis virksomhed er underlagt privatretselskaber, der i fransk ret benævnes “société anonyme”, “société en commandite paractions”, “société à responsabilité limitée”, “sociétés par actions simplifiées”,“sociétés d’assurances mutuelles”, “caisses d’épargne et de prévoyance”, “sociétésciviles” which are automatically subject to corporation tax, “coopératives”, “unionsde coopératives”, offentlige industrielle og kommercielle virksomheder ogforetagender og andre selskaber, der er oprettet efter fransk ret og omfattet af franskselskabsskatselskaber, der er registreret eller virker i henhold til irsk ret, virksomheder, der erregistreret i henhold til Industrial and Provident Societies Act, "building societies",der er registreret i henhold til Building Societies Acts, og "trustee savings banks" ihenhold til Trustee Savings Banks Act, 1989selskaber, der i italiensk ret benævnes “società per azioni”, “società in accomanditaper azioni”, “società a responsabilità limitata”, “società cooperative”, “società dimutua assicurazione”, samt private og offentlige virksomheder, der udelukkendeeller overvejende driver handelsvirksomhedselskaber, der i cypriotiskindkomstskattelovgivningenretbenævnes“εταιρείες”somdefinereti

selskaber, der i lettisk ret benævnes “akciju sabiedrība”, “sabiedrība ar ierobežotuatbildību”selskaber, der er registreret i henhold til litauisk lovgivningselskaber, der i luxembourgsk ret benævnes “société anonyme”, “société encommandite par actions”, “société à responsabilité limitée”, “société coopérative”,“société coopérative organisée comme une société anonyme”, “associationd’assurances mutuelles”, “association d’épargne-pension”, “entreprise de naturecommerciale, industrielle ou minière de l’État, des communes, des syndicats decommunes, des établissements publics et des autres personnes morales de droitpublic”, og andre selskaber, der er oprettet efter luxembourgsk ret og omfattet afluxembourgsk selskabsskatselskaber, der i ungarsk ret benævnes “közkereseti társaság”, “betéti társaság”,“közös vállalat”, “korlátolt felelősségű társaság”, “részvénytársaság”, “egyesülés”,“közhasznú társaság”, “szövetkezet”selskaber, der i maltesisk ret benævnes “Kumpaniji ta’ Responsabilita Limitata”,“Soċjetajiet en commandite li l-kapital tagħhom maqsum f’azzjonijiet”

selskaber, der i nederlandsk ret benævnes “naamloze vennootschap”, “beslotenvennootschap met beperkte aansprakelijkheid”, “Open commanditairevennootschap”, “Coöperatie”, “onderlinge waarborgmaatschappij”, “Fonds voorgemene rekening”, “vereniging op coöperatieve grondslag” and “vereniging welkeop onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt”, og andreselskaber, der er oprettet efter nederlandsk ret og omfattet af nederlandskselskabsskatselskaber, der i østrigsk ret benævnes "Aktiengesellschaft", "Gesellschaft mitbeschränkter Haftung", "Versicherungsvereine auf Gegenseitigkeit", "Erwerbs undWirtschaftsgenossenschaften", "Betriebe gewerblicher Art von Körperschaften desöffentlichen Rechts", "Sparkassen", og andre selskaber, der er oprettet efter østrigskret og omfattet af østrigsk selskabsskatselskaber, der i polsk ret benævnes “spółka akcyjna”, “spółka z ograniczonąodpowiedzialnością”, “spółdzielnia“, “przedsiębiorstwo państwowe“handelsselskaber eller civilretlige selskaber med en kommerciel form,andelsselskaber og offentliger foretagender, der er registreret i henhold til portugisiskretselskaber, der i rumænsk lov benævnes “societăţi pe acţiuni”, “societăţi în comandităpe acţiuni”, “societăţi cu răspundere limitatăselskaber, der i slovensk ret benævnes "delniška družba", "komanditna delniškadružba", "komanditna družba", "družba z omejeno odgovornostjo", "družba zneomejeno odgovornostjo"selskaber, der i slovakisk ret benævnes “akciová spoločnosť ”, “spoločnosť sručením obmedzeným”, “komanditná spoločnosť ”, “verejná obchodná spoločnosť“,“družstvo“selskaber,derifinskretbenævnes“osakeyhtiö”/“aktiebolag”,“osuuskunta”/“andelslag”,“säästöpankki”/“sparbank”and“vakuutusyhtiö”/“försäkringsbolag”selskaber, der i svensk ret benævnes “aktiebolag”, “försäkringsaktiebolag”,“ekonomiska föreningar”, “sparbanker”, “ömsesidiga försäkringsbolag”selskaber, der er registreret i henholdt til Det Forenede Kongeriges lovgivning.

Fuldstændig og passende implementering af FKSSG-direktivet i medlemsstaterne.Korrekt anvendelse af FKSSG-bestemmelserne i praksis.1.5.1.5.1.Forslagets/initiativets begrundelseBehov, der skal dækkes på kort eller lang sigtVedtagelse af FKSSG som fastsat i Kommissionens arbejdsplan for 2011 (som etflagskibsinitiativ) og efter tidsplanen i den offentliggjorte køreplan inden den 31.3.2011.1.5.2.Værditilvækst som følge af EU-foranstaltningenDet er ikke muligt at få indført et fælles konsolideret skattegrundlag i 27 medlemsstater vedunilaterale (indenlandske) eller bilaterale (grænseoverskridende) foranstaltninger og aftalermellem medlemsstaterne.1.5.3.Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltningerIndførelsen af et omfattende og kompleks sæt af regler og bestemmelser, der kan lettegrænseoverskridende handel og investeringer og fjerne handelshindringer (f.eks.overbeskatning eller mangel på udligning af tab) i det indre marked er en vanskelig opgave pågrund af kravet om enstemmighed for lovforslag vedrørende direkte beskatning. Lignendeforslag fra tidligere, hvor der primært var tale om en obligatorisk gennemførelse oghåndhævelse i medlemsstaterne, blev ikke mødt med velvilje med henblik på politisk drøftelseeller blev ikke fundet acceptable af Rådet.

FKSSG-forslaget er bygget op om en valgbaseret og vel forberedt tilgang (undersøgelser,ekspertgruppemøder, offentlige høringer), der har varet i næsten ni år.1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkningDer er tale om et sekundært lovgivningsforslag, som kan stå alene, men som er nært forbundetmed andre skattepolitiske initiativer på selskabsskatteområdet, såsom arbejdet iAdfærdskodeksgruppen og mere specifikke foranstaltninger (f.eks. selskabsskattedirektiverrettet mod specifikke anliggender og koordineringstiltag).1.6.Foranstaltningens varighed og finansielle virkningForslag/initiativ afbegrænset varighed––Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅFinansiel virkning fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ