Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 181
Offentligt
Indsatsplan 2011– SKATs landsdækkende indsats- oginddrivelsesprojekter
Plan1. januar 2011
INDSATSPLANENS FORMÅL OG OPBYGNING
5
Baggrund.............................................................................................................................................................................5Ekstra indsats i 2011 ...........................................................................................................................................................5
SKATS RISIKOBASEREDE AKTIVITETER
7
1.0 SKATs risikobaserede aktiviteter på indsats- og inddrivelsesområdet ......................................................................71.1. Borgere ............................................................................................................................................................................91.1.1 Tema: Aktier ..............................................................................................................................................................9A. Beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser (herunder nethandel) .............................................................9B. Beskatning af almindelige aktier og investeringsforeningsbeviser, strukturerede obligationer og aktieløn..............91.1.2 Tema: Compliance borgere – indkomståret 2010 ......................................................................................................91.1.3 Tema: Finansielle instrumenter................................................................................................................................10A. Finansielle kontrakter ..............................................................................................................................................101.1.4 Tema: Globalisering.................................................................................................................................................11A. Fraflytterbeskatning ved fraflytning til udlandet .....................................................................................................11B. Skattepligtsophør og fraflytterbeskatning................................................................................................................111.1.4 Tema: Ophør af virksomhed ....................................................................................................................................12A. Personer, der er erklæret konkurs............................................................................................................................121.1.5 Tema: Person indland...............................................................................................................................................12A. Differencer i selvangivelsen 2009 ...........................................................................................................................12B. Lønmodtagere med store fradrag.............................................................................................................................13C. Genoptagelse personer - overvågningsprojekt – Indsats..........................................................................................13D. Misbrug af TastSelv. FL..........................................................................................................................................141.1.6 Tema: Sort arbejde/Sort økonomi ............................................................................................................................14A. Indsats i udsatte byområder. FL ..............................................................................................................................14B. ”Sorte huller”. FL ....................................................................................................................................................15C. Socialt bedrageri: FL ...............................................................................................................................................151.2 Virksomheder.................................................................................................................................................................171.2.1 Tema: A-indkomst, personalegoder, godtgørelser mv. ............................................................................................17A. Fremrykket indsats – kvalitet af arbejdsgivers indberetningspligt. .........................................................................171.2.2 Tema: Biler ..............................................................................................................................................................17A. Registreringsafgift køretøjer på danske nummerplader...........................................................................................17B. Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader. FL.........................................................................18C. Aktionspræget indsats mod dyre hvid- og gulpladebiler .........................................................................................181.2.3 Tema: Compliance ...................................................................................................................................................19A. Compliance virksomheder – indkomståret 2010 .....................................................................................................191.2.4 Tema: E-handel ........................................................................................................................................................20A. Handel på udenlandske websites og danske topsites ...............................................................................................201.2.5 Tema: Ejendomme ...................................................................................................................................................20A. Ejendomsavance inkl. genvundne afskrivninger og genanbringelse, herunder hel eller delvis salg aflandbrugsejendomme ...................................................................................................................................................211.2.6 Tema: Fonde og foreninger......................................................................................................................................21A. Udbetalinger fra fondshensættelser i landbruget .....................................................................................................211.2.7 Tema: Globalisering (personer og virksomheder udland)........................................................................................22
Side 2
Indsatsplan 2011
A. Udenlandske virksomheder – analyse af diverse uoverensstemmelser i data samt undersøgelse af forhold, somindikerer svig................................................................................................................................................................221.2.8 Tema: Interesseforbundne parter..............................................................................................................................22A. Økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter sker ikke på markedsvilkår ....................................221.2.9 Tema: Moms/lønsumsafgift .....................................................................................................................................23A. Listesalg/ momsangivelsen......................................................................................................................................23B. Busmoms .................................................................................................................................................................24C. Momsmæssig behandling af eksport af campingvogne og lystbåde efter grænsehandelskonceptet........................25D. Udbetalingskontrol – moms og punktafgifter..........................................................................................................25E. Alternative behandlere.............................................................................................................................................261.2.8 Tema: Ophør af virksomhed ....................................................................................................................................27A. Tvangsopløsning af selskaber..................................................................................................................................271.2.9 Tema: Person indland...............................................................................................................................................28A. Danske lægers arbejde i Norge................................................................................................................................28B. Manglende regelefterlevelse (Privathospitaler og læge/sygeplejersker, som er tilknyttet hospitalerne) .................281.2.10 Tema: Punktafgifter ..............................................................................................................................................30A. Skattereformen - afgifter vedr. sundhed, energi og miljø........................................................................................30B. Tilbagebetaling af energiafgift ................................................................................................................................31C. Import af punktafgiftspligtige varer.........................................................................................................................31D. Decentrale kraftvarmeværker – Affaldsforbrænding...............................................................................................311.2.11 Tema: Registrering................................................................................................................................................32A. Nægtelse af registrering og tvangsafmeldelse, videreførelse som uregistreret virksomhed ....................................321.2.12 Tema: Selskaber....................................................................................................................................................33A. Skattemæssige afskrivninger (selskaber).................................................................................................................33B. Revisorforbehold .....................................................................................................................................................34C. Finansielle poster.....................................................................................................................................................34D. Store virksomheder (ekskl. TP og selskaber omfattet af mandtal i enheden Store Selskaber) ................................35E. Moms og A-skat mv. mandtal i enheden Store Selskaber. FL.................................................................................35F. Nul-skatteselskaber. FL ...........................................................................................................................................361.2.13 Tema: Sort arbejde/Sort økonomi ..........................................................................................................................37A. Fairplay ...................................................................................................................................................................37B. Sort arbejde/Sort økonomi – specifikke brancher....................................................................................................38C. Aftagere af modspillerydelser i rengøringsbranchen ...............................................................................................38D. Kontantsager............................................................................................................................................................39E. Anmeldelser .............................................................................................................................................................39F. Sort arbejde. FL .......................................................................................................................................................401.2.14. Tema: Tredjemandsindberetning..........................................................................................................................40A. Udgående indberetningsindsats – eKapitalområdet.................................................................................................401.3 Store Selskaber...............................................................................................................................................................421.3.1 Tema: Selskaber.......................................................................................................................................................42A. Pengeinstitutters tab på udlån opstået i forbindelse med ejendomsspekulanters handler til opskruede priser ........42B. Sambeskatning (national og tilvalgt international sambeskatning) .........................................................................42C. Kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder.................................................................................................43E. Omstruktureringer i selskaber..................................................................................................................................43F. Tynd kapitalisering og rentebegrænsning ................................................................................................................44G. Gennemstrømningsselskaber. FL ............................................................................................................................441.3.2 Tema: Transfer Pricing ............................................................................................................................................44
Side 3 / 64
Indsatsplan 2011
A. Underskudselskaber/0-skatteselskaber ....................................................................................................................44B. Immaterielle aktiver.................................................................................................................................................451.4 Spillemyndigheden.........................................................................................................................................................461.5 Told..................................................................................................................................................................................481.5.1 Tema: Told – finansiel .............................................................................................................................................49A. Antidumpingtold .....................................................................................................................................................49B. Told og Punktafgifter – afregning og registrering ...................................................................................................50C. Tarifering - brancheopdelt .......................................................................................................................................50D. Speditørers kvalitet i fortoldningen .........................................................................................................................51E. Toldværdi - underfakturering...................................................................................................................................51F. Skærpet kontrol med grænseoverskridende aktiviteter FL.......................................................................................52G. Styrket grænsekontrol FL. .......................................................................................................................................521.5.2 Tema: Sikkerhed og Sundhed ..................................................................................................................................52A. Narkotika og våben .................................................................................................................................................52B. Illegal vareførsel i skibstrafikken ............................................................................................................................53C. Forfalsket og indførselsforbudt medicin..................................................................................................................53D. Ulovlige dopingmidler ............................................................................................................................................54E. Penge .......................................................................................................................................................................54F. Illegal indførsel af højt beskattede varer herunder tobaksvarer fra 3. lande ............................................................551.6 Økonomisk kriminalitet ................................................................................................................................................56Generelt om økonomisk kriminalitet............................................................................................................................56Intelligence Netværk ....................................................................................................................................................561.6.1 Tema: Økonomisk kriminalitet ................................................................................................................................57Svig via skattely ...........................................................................................................................................................57A. Credit Cards.............................................................................................................................................................57B. Valutaudlændinge....................................................................................................................................................57C. Money Transfer .......................................................................................................................................................57D. Kædesvig (underentreprenører)...............................................................................................................................58E. Pantebrevskarrusellerne ...........................................................................................................................................58F. Organiseret svig - negativ moms..............................................................................................................................59G. Momskarruselsvig, EU-svig mv. .............................................................................................................................60H. Prostitutionens bagmænd ........................................................................................................................................60I. Bandekriminalitet......................................................................................................................................................60J. Økonomisk kriminalitet – handel med biler .............................................................................................................61K. Internetrelateret skatte- og afgiftssvig .....................................................................................................................611.7 Inddrivelse ......................................................................................................................................................................61Generelt om Inddrivelse ...............................................................................................................................................611.7.1 Tema: Inddrivelse ....................................................................................................................................................61A. Landsdækkende kreditvurderingsenhed og fogedteam til behandling af risikosager. .............................................61B. Konsekvent indberetning af nye og gamle virksomhedsrestancer til RKI...............................................................62C. Afmeldte virksomheder ..........................................................................................................................................62D. Udgående fogedforretninger i alle igangværende virksomheder med store restancer.............................................63E. Projekt rettet mod udvalgte restanceområder..........................................................................................................63
Side 4 / 64
Indsatsplan 2011
Indsatsplanens formål og opbygningMed Indsatsplanen 2011 præsenterer SKAT kort de landsdækkende indsatsprojekter, som SKAT gennem-fører i 2011. Nogle projekter er videreførte fra 2010, mens andre projekter påbegyndes i 2011.Baggrund
SKATs Indsatsplan bygger på SKATs erfaringer og viden om hvilke områder, der kræver en særlig indsatsfor at sikre at fejl undgås og at snyd bekæmpes. SKATs risikoanalyse er et centralt omdrejningspunkt vedopstilling af palnen. I analysen indgår resultater fra complianceanalyserne, evalueringer af afsluttede projek-ter, målinger i igangværende projekter, resultater af andre analyser, og endelig finder der en kontinuerligindsamling af data og informationer sted nationalt og internationalt. Alt dette bidrager til opdatering af er-kendte risici, og giver viden om nye risici.Indsatsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem SKATS seks regioner og Indsatsplanlægnings - og analy-sekontoret i Koncerncentret. Arbejdet med risici og informationsindhentning og bearbejdning finder sted itværregionale risikokomitéer, og fra centralt hold arbejdes der løbende med koordinering og videndeling påtværs af SKATs regioner og opgaveområder.Fælles for alle indsatsprojekterne er det, at de er udvalgt på baggrund af en risikovurdering.Ekstra indsats i 2011
Som led i finanslovsforliget for 2011 er der aftalt et midlertidigt løft af SKATs personaleramme i 2011 iforhold til de oprindeligt forudsatte rammer. Årsværkene anvendes til særligt prioriterede emner, som erendeligt fastlagt i finanslovsaftalen. Det er besluttet, at de godt 480 årsværk det drejer sig om skal anvendessom følger:150 årsværk til nedbringelse af restancer til det offentlige. Inddrivelsen udgør et særligt fokus for SKAT i2011.230 årsværk til bekæmpelse af sort arbejde, socialt bedrageri, grænseoverskridende kriminalitet og snydblandt andet via Al Capone-modellen.100 årsværk til øget fokus på multinationale selskaber mv. samt nedbringelse af sagspuklen vedrørendesager om fradrag for forbedringer af grundværdien.De 380 årsværk som skal bruges på inddrivelses- og indsatsområdet, skal anvendes på følgende opga-ver:Indsats 230 årsværk:40 årsværk til styrket fokus på uberettigede udbetalinger af offentlig forsørgelse i udsattebyområder gennem tværgående samarbejde med blandt andet beskæftigelsesmyndighederneom en systematisk kontrolindsats.76 årsværk til styrket indsats overfor sort og illegalt arbejde samt socialt bedrageri,herunder i restaurations- og byggebranchen (FairPlay).32 årsværk til styrket indsats overfor snyd i såkaldte ”sorte huller”, herunder i kioskmiljøet,på markeder og musikfestivaler, til koncerter og over Danmarks grænser.
Side 5 / 64
Indsatsplan 2011
65 årsværk til udvidet kontrol med grænseoverskridende kriminalitet gennem blandtandet en midlertidig forøgelse af bemandingen i Københavns og Billund Lufthavnemed fokus på socialt bedrageri, pengesmugling og narko.17 årsværk til videreførelse af SKATs indsats mod ulovlig kørsel med udenlandsk indregistre-rede køretøjer, herunder i bande- og rockermiljøet.
Inddrivelse 150 årsværk:30 årsværk til landsdækkende kreditvurderingsenhed og fogedteams til behandling afRisikosager20 årsværk til konsekvent indberetning af nye og gamle virksomhedsrestancer til RKI20 årsværk til afmeldte virksomheder overføres til RIS60 årsværk til udgående fogedforretninger10 årsværk til udvalgte restanceområder10 årsværk til oprydning i foreløbige fastsættelser og taksationer
Samlet betyder det at SKAT i 2011 har mulighed for ekstraordinært at styrke indsatsen på ovenstående om-råder. Som noget nyt i forhold til SKATs hidtidige aktiviteter igangsættes der projekter, der målrettet gårefter socialt bedrageri. Denne indsats vil i lighed med en række andre aktiviteter ske i et koordineret tværgå-ende samarbejde med en række andre myndigheder.Udover de landsdækkende indsatsprojekter, som beskrives nedenfor, gennemføres der også et antal regiona-le indsatsprojekter.
Side 6 / 64
Indsatsplan 2011
SKATs risikobaserede aktiviteter1.0 SKATs risikobaserede aktiviteter på indsats- og inddrivelsesområdetDe landsdækkende projekter til Virksomhedsplan 2011 er fremkommet ved hjælp af en systematisk risiko-analyse baseret på væsentlighed i forhold til skattegabet i bredeste forstand og barrierer for indsats som føl-ge af lovgivning mv.Efter en længere årrække med økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse har Danmark de seneste årværet ramt af den finansielle krise med økonomiske konsekvenser for nogle virksomheder og borgere. Dis-se forhold indgår i risikovurderingen og udvælgelsen af indsats- og inddrivelsesprojekterne. SKAT vil følgeden videre udvikling og i nødvendigt omfang tilpasse aktiviteterne til ændrede behov.SKAT har gennemført en omfattende analyse af borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse (baseret påSKATs complianceprojekt). Resultaterne indgår som et plangrundlag for regionale og landsdækkende ind-satsprojekter i 2011, desuden er complianceresultaterne en integreret del af risikoanalysen.På baggrund af risikoanalysen og øvrige kriterier er der prioriteret en række emner, som skal være lands-dækkende projekter i 2011. Emnerne gennemgås i denne plan ved hjælp af korte beskrivelser af projekter-nes formål og fokus. Rækkefølgen vil i gennemgangen nedenfor være som følger:Projekterne er opdelt i følgende temaer:BorgereoTema: AktieroTema: Compliance – Borgere – indkomståret 2010oTema: Finansielle instrumenteroTema: GlobaliseringoTema: Ophør af virksomhedoTema: Person indlandoTema: Sort arbejde/Sort økonomiVirksomhederoTema: A-indkomst, personalegoder, godtgørelser mv.oTema: AnpartsprojekteroTema: BileroTema: Compliance Virksomheder – indkomståret 2010oTema: E-handeloTema: EjendommeoTema: Fonde og foreningeroTema: Globalisering (personer og virksomheder udland)oTema: Interesseforbundne parteroTema: Moms/lønsumsafgiftoTema: Ophør af virksomhedoTema: Person indlandoTema: PunktafgifteroTema: RegistreringoTema: SelskaberoTema: Sort arbejde/Sort økonomioTema: TredjemandsindberetningStore selskaber
Side 7 / 64
Indsatsplan 2011
oTema: SelskaberoTema: Transfer PricingSpillemyndighedenToldoTema: Told – finansieloTema: Sikkerhed og SundhedØkonomisk kriminalitetoTema: Økonomisk kriminalitetoTema: Moms/lønsumsafgiftoTema: Sort arbejde/Sort økonomiInddrivelseoTema: Inddrivelse
Side 8 / 64
Indsatsplan 2011
1.1. Borgere1.1.1 Tema: Aktier
A. Beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser (herunder nethandel)Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet i maj2011.Formålet med projektet er at få sat mange skatteydere i stand til selv at skatteansætte sig korrekt.SKAT har haft gode erfaringer med målrettet vejledning for aldersopdelte persongrupper.Denne vejledningsform vil blive udbredt til at omhandle flere grupper.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
B. Beskatning af almindelige aktier og investeringsforeningsbeviser, strukturerede obligationer ogaktielønDer er tale om et nyt projekt, der igangsættes på baggrund af indhøstede erfaringer det igangværende lands-dækkende projekt (se ovenfor) som afsluttes i maj 2011, samt tidligere gennemførte projekter på området.Projektet påbegyndes i juli 2011 og forventes afsluttet medio 2012. Der vil dog være en vejledningsindsats iforåret 2011.Aktieprojektet for 2010/2011 viser fortsat, at området er meget fejlbehæftet. Projektet for 2011/2012 vilderfor ud fra erfaringer med målrettet vejledning blive opdelt i aldersgrupper, således at vejledningen gen-nemføres med den mest hensigtsmæssige form for kommunikation, afhængig af alder. Den enkelte investorinvesterer ofte i mange forskelligartede papirer, hvilket vanskeliggør håndteringen af beskatningen, hvorfordette også vil være en del af projektet.Ændrede regler på området gør endvidere at almindelige obligationer, der tidligere har været skattefritagetnu bliver skattepligtige. Der ud over er der flere som gennem de senere år er blevet omfattet af ændret be-skatningsregler, hvilket har øget antallet af fejlbehæftede selvangivelser.Ændringerne i beskatningsreglerne medfører blandt andet, at der i overgangsåret 2010 skal selvangives for2 år (2009 og 2010) for en enkelt værdipapirtype.Formålet med projektet er, at gøre borgerne i stand til at selvangive korrekt gennem direkte vejledning iform af evt. personligt erindringsbrev – mails eller andre former for kommunikationskanaler afhængig afmålgruppen.SKAT vil give investorerne en mulighed for at selvangive korrekt og evt. søge hjælp hos en rådgiver indenselvangivelsesfristen.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
1.1.2 Tema: Compliance borgere – indkomståret 2010
Side 9 / 64
Indsatsplan 2011
Der er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt i 2010.Projektet påbegyndes i august 2011 og forventes afsluttet medio 2012.SKAT har gennemført complianceprojekter, der måler regelefterlevelsen for indkomstårene 2006 og2008. Seneste projekt blev afsluttet den 30.6.2010 med forventet fremlæggelse af resultat i 1. halvår2011.SKAT gennemfører et nyt complianceprojekt for indkomståret 2010 for at undersøge, om der er sket æn-dringer i borgernes regelefterlevelse fra 2006 og 2008 til 2010. Det nye projekt vil kunne vise på hvilkeområder, der er sket ændringer i regelefterlevelsen, herunder hvilke fejltyper, der er sket ændringer i. Pro-jektet skal endvidere sikre, at alle grupper af borgere – uanset ”risikoprofil” kan blive omfattet af en kontrol.Der forventes udført kontrol af 3.000 ”højrisiko” borgere og 1.500 ”lavrisiko” borgere.Samtidig vil det i dette nye 2010 - projekt blive muligt, at måle skattereformens betydning for regelef-terlevelsen. Med de tidligere og dette nye complianceprojekt bliver det i endnu højere grad muligt atunderstøtte SKATs indsats på borgerområdet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
1.1.3 Tema: Finansielle instrumenter
A. Finansielle kontrakterProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2012.Erfaringen viser, at det komplekse regelsæt på området volder store problemer både for borgere og virk-somheder, men også for rådgivere på området.Handel med finansielle kontrakter er taget til i de senere år. Erfaringen viser, at det ikke er viljen til at over-holde reglerne, der mangler, men derimod manglende kendskab og evne, der resulterer i en ikke korrektavanceopgørelse og dermed en fejlagtig skatteansættelse.SKAT har fået udarbejdet en pjece om finansielle kontrakter, der har til formål at udbrede kendskabet tilreglerne. Ved anvendelse af pjecen har SKAT registreret en stigning i regelefterlevelsen fra 35 % til 53 %.Dette er et skridt i den rigtige retning – men at hver anden stadig ikke selvangiver korrekt, er ikke tilfreds-stillende.Med det kendskab og erfaring SKAT har til finansielle kontrakter, vil SKAT stadigvæk målrette vejled-ningsindsatsen overfor borgere og virksomheder. Herudover vil SKAT målrette informationsindsatsenoverfor de professionelle rådgivere og andre interessenter, da disse har stor indflydelse på målgruppensregelefterlevelse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
Side 10 / 64
Indsatsplan 2011
1.1.4 Tema: Globalisering
A. Fraflytterbeskatning ved fraflytning til udlandetProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2011Baggrunden for projektet er, at der fra indkomståret 2008 blev indført nye regler vedrørende beskatning afurealiserede gevinster på aktier ved fraflytning til udlandet. Samtidig blev det pligtigt at indsende en selvan-givelse hvert år, såfremt skatten af disse gevinster ønskes udskudt til senere betaling.Personer, der flytter til udlandet, skal i visse situationer beskattes af urealiserede gevinster, pensioner, gen-vundne afskrivninger mv. Alene på aktieavancer er der i 2009, ifølge SKATs bogholderi, en latent skatteud-skydelse på 2,3 milliarder kr.Et af hovedmålene med dette projekt har bl.a. været at identificere hvilke fejl, der typisk opstår ved fraflyt-ning. Med denne viden om fejltyper vurderes der fortsat at være behov for omfattende vejledningsindsats påområdet, både over for borgere og over for deres rådgivere. Vejledningen følges op med kontrol af bl.a.avancer og henstandssaldi for at afgøre, om disse opgøres korrekt. Desuden skal projektet se på, om aktierfortsat er i behold, da et salg vil udløse betaling af skatten.Landsdækkende projekt som afsluttes i andet kvartal 2011. Erfaringer fra projektet skal indgå i det efterføl-gende projekt om ”Skattepligtsophør og fraflytterbeskatning”.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark.
B. Skattepligtsophør og fraflytterbeskatningDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt (se ovenfor), som afsluttes medio 2011.Projektet påbegyndes i juli 2011 og forventes afsluttet medio 2012.Fraflytning til udlandet vil sædvanligvis medføre ophør af dansk skattepligt. Bevares en relation til Dan-mark ved ex. ejer/rådighed over en bolig i landet kan den danske skattepligt fortsat være aktuel.Danmark har ofte en højere skat på indkomsten end andre lande. Ophør af dansk skattepligt kan derfor be-tyde store besparelser på skattebetalingen. Det kan tilskynde borgere til uretmæssig opgivelse af dansk skat-tepligt.Projektet skal have fokus på om skattepligten reelt er ophørt, og at der sker en korrekt selvangivelse vedophørsbeskatning.En indgangsvinkel kunne være at fokusere på borgere fraflyttet Danmark, men som fortsat ejer en bolig iDanmark, der ikke er lejet ud.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
Side 11 / 64
Indsatsplan 2011
1.1.4 Tema: Ophør af virksomhed
A. Personer, der er erklæret konkursDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart maj 2011. Projektet forventes afsluttet medio2012.I konkursåret gælder særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.I henhold til konkursskattelovens særlige regler, skal alene indkomster og fradrag, der ikke vedrører kon-kursen, medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst for konkursåret, mens øvrige indkomster ogfradrag skal medregnes i en særlig konkursindkomst.Erfaringsmæssigt er der en risiko for, at de indkomster og fradrag, der fremgår af servicebrevet, medregnesi den skattepligtige indkomst.Herudover skal det sikres, at underskud fra tidligere år ikke fremføres til modregning i konkursåret og frem-tidige indkomstår i strid med reglerne herfor.Forud for fristen for indgivelse af selvangivelsen vil der blive gennemført vejledning målrettet den berørtepersonkreds.I forbindelse med denne vejledning vil der også blive sat fokus på forskudsopgørelsen med henblik på atminimere risikoen for fremtidige restskatter og den dermed følgende fare for opbyggelse af restancer tilinddrivelse.Vejledningens effekt vil blive vurderet ved en efterfølgende kontrol af personkredsens selvangivelser.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
1.1.5 Tema: Person indland
A. Differencer i selvangivelsen 2009Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet afsluttes medio 2011.Mange skatteydere angiver forkerte beløb i selvangivelsesfelter, hvor SKAT har registreret kontroloplys-ninger. De forkerte angivelser kan skyldes alt fra manglende kendskab til reglerne eller til SKATs systemer,til manglende evne til at overholde reglerne og til bevidst angivelse af forkerte beløb for at betale mindre iskat.Projektet har til formål at regulere og forebygge reelle differencer ud fra modtagne kontroloplysninger ved-rørende lønmodtagere. Complianceanalyserne har vist et betydeligt skattegab på dette område.Finanskrisen/lavkonjunkturen kan medføre, at flere bevidst angiver forkerte beløb for at betale mindre iskat. Derfor udføres en indsats med både vejledning og kontrol rettet mod fejl og fejlmuligheder i borgernesangivelser samt med synliggørelse af indsatsen for at medvirke til øget regelefterlevelse. Målet med projek-
Side 12 / 64
Indsatsplan 2011
tet er at nedbringe antallet af differencer og at få rettet de væsentligste fejl. Projektet vil ligeledes afklarehvilke årsager, der er til de konstaterede fejl, så vejledninger og processer kan justeres for fremadrettet atforebygge, at fejl opstår.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland.
B. Lønmodtagere med store fradragDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart maj 2011. Projektet forventes afsluttet medio2012.Projektets hovedformål er at sikre, at der ikke foretages store uberettigede fradrag blandt lønmodtagere.Erfaringer fra lignende regionale projekter for indkomståret 2008 viser, at regelefterlevelsen på dette områ-de er dårlig. Der tages typisk uberettigede fradrag for kost og logi, uden at betingelserne herfor er opfyldte.Det er også i flere tilfælde konstateret, at der tages et fradrag uden nærmere begrundelse blot for at sænkeskatten.Fra 2010 er der gennemført en stramning af lovgivningen, således at fradrag for kost og logi for lønmodta-gere begrænses til 50.000 kr. årligt. Der er dog stadig mulighed for at indberette fradragsbeløb i andre felterpå oplysningskortet.Projektet skal sikre, at stramningen af lovgivningen ikke blot medfører en ændring af adfærden, og at der istedet selvangives uberettigede fradrag i andre felter på oplysningskortet (fx befordringsfradrag, dagpleje-fradrag, underholdsbidrag eller øvrige fradrag i den personlige indkomst).Indsatsen vil primært være kontrol af de foretagne fradrag kombineret med informationskampagner overforlønmodtagerne og arbejdsgiverne. Det er SKATs forventning, at nogle af sagerne vil medføre bødestraf.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
C. Genoptagelse personer - overvågningsprojekt – IndsatsDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart oktober 2010. Projektet forventes afsluttetultimo 2013.Den øgede brug af TastSelv, herunder TastSelv genoptagelse, kan medføre fejl på grund af misforstå-elser eller egentligt misbrug af ordningen. Sådanne fejl er en trussel mod skattegabet og retssikkerhe-den.Målgruppe:Personer der via TastSelv genoptagelse har foretaget genoptagelse af flere skatteansættelserPersoner der har foretaget enkeltstående rettelser med urigtige oplysningerSystematisk misbrug
Fejl og misbrug stoppes ved overvågning af aktiviteterne på genoptagelsesområdet. Man skal også analyse-re eventuelle sammenhænge eller systematisk udnyttelse af systemerne.
Side 13 / 64
Indsatsplan 2011
Derudover skal projektet foretage nødvendig sagsbehandling, når der registreres misbrug, der skal blandtandet træffes afgørelse om i nødvendigt omfang at anvende sanktionsbestemmelser.Endelig skal projektet sikre, at der sker en synliggørelse af omfang og konsekvens af ovennævnte aktivite-ter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark.
.
D. Misbrug af TastSelv. FLDer er tale om et nyt projekt, som både påbegyndes og afsluttes i 2011.I forbindelse med skatteydernes anvendelse af digitale løsninger kan der sættes ind med øget overvågning afde områder, der ikke kan køre fuldt automatisk. Det kan gælde kapitalindkomstområdet, usædvanlige beløb,udenlandske indkomstforhold og mønstre i indkomst og fradrag, gentagne rettelser af indberettede beløbmv.Formålet er at sikre mod misbrug af forskud mv. og at undgå, at borgerne løbende betaler for lidt i skat ogefterfølgende kommer i en restancesituation.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.1.6 Tema: Sort arbejde/Sort økonomi
A. Indsats i udsatte byområder. FLDer er tale om et nyt projekt, som både påbegyndes og afsluttes i 2011.Regeringen ønsker at styrke og intensivere kontrolindsatsen over for socialt bedrageri med modtagelse af fxdagpenge, kontanthjælp og efterløn.Regeringen vil over en 12 måneders periode på forsøgsbasis iværksætte et tværgående samarbejde mellembl.a. beskæftigelsesmyndighederne og SKAT om en systematisk kontrolindsats med fokus på problemerne iudsatte boligområder.Indsatsen vil tage udgangspunkt i Al Capone-metoden og bl.a. have fokus på kontrol af virksomheder, hvordet undersøges, om ansatte og indehavere modtager sociale ydelser (kontanthjælp mv.) eller ydelser fra a-kasser (dagpenge, efterløn mv.).Indsatsen vil desuden have fokus på pengebevægelser og omfatte en gennemgang af myndighedernes man-ge oplysninger om indkomst og formue. Endelig vil samlivs- og boligforhold blandt ydelsesmodtagere iudsatte boligområder blive undersøgt med henblik på at sikre, at der er reelt grundlag for udbetalingen afden offentlige forsørgelse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
Side 14 / 64
Indsatsplan 2011
B. ”Sorte huller”. FLDer er tale om et nyt projekt, som både påbegyndes og afsluttes i 2011.Der findes en række steder i Danmark, hvor snydet særligt florerer. Disse såkaldte ”sorte huller” kræver ensærlig indsats. SKAT er derfor på landevejene for at bekæmpe dette snyd. ”Sorte huller” findes på rækkeområder, og det er SKATs erfaring, at målrettede aktioner kan dæmpe snydet i en periode. At fjerne det helter lige så urealistisk som totalt at fjerne misbrug af narko mv.Nogle af de ”sorte huller”, som SKAT jævnligt tjekker ud er:Kioskmiljøet (sorte colaer, sorte aflønninger, moms- og skattesnyd).Markeder, basarer, værtshuse mm. (uregistrerede virksomheder, illegal arbejdskraft, moms- ogskattesnyd).Musikfestivaler / byfester mv. (uregistrerede virksomheder, moms- og skattesnyd).Koncerter / sportsbegivenheder / cirkus mv. (moms- og skattesnyd, illegal arbejdskraft, salg afulovligt indførte varer, fx øl og sodavand).Grænsen (ulovlig import, kopivarer, narko, våben).Bander (socialt bedrageri, uregistreret virksomhed, narko, våben).Lufthavne (store kontantbeløb, socialt bedrageri, kopivarer, narko).Byggepladser (sort arbejde, illegal arbejdskraft, uregisteret virksomhed).Bilkontroller (snyd med registreringsafgift, ulovlig anvendelse af biler på gule plader).
SKATs ”sorte huller”-strategi anvendes målrettet i forhold til konkrete steder, hvor der foregår snyd i for-hold til SKAT og andre dele af det offentlige, fx socialt bedrageri og brug af udenlandsk (illegal) arbejds-kraft i landbruget, gartnerier, frugtplantager, byggepladser, ved musikarrangementer mv. Det skal ogsåtjekkes, om udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, er registreret korrekt og afregnermoms mv. Samspil med andre myndigheder er en naturlig del af indsatsen, fx med Udlændingeservice ogkommunerne. Også her vil synlighed have en generel effekt på efterretteligheden.Aktionerne er uvarslede, kan foregå på alle tidspunkter af døgnet og er synlige i forhold til omverdenen.Aktionerne stresser de miljøer, som snydet foregår i. Erfaringerne er, at det virker i forhold til at nedbringeulovlighederne. Virkningen er ikke nødvendigvis evig. SKAT overvåger derfor områderne og gentageraktionerne, når det vurderes påkrævet. Projektet vil i 2011 omfatte nogle af områderne og sker koordineret iforhold til en række andre projekter på ovenstående områder.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
C. Socialt bedrageri: FLDer er tale om et nyt projekt, som både påbegyndes og afsluttes i 2011.Misbrug af de offentlige velfærdsydelser, brug af ulovlig arbejdskraft mv. er uacceptabelt og undergravendei forhold til velfærdssamfundet. Et tværministerielt udvalg om bedre kontrol kom i efteråret 2010 med enrække anbefalinger til at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri. Det vil bl.a. ske gennem et styrket tvær-gående myndighedssamarbejde, koordinerede kontrolaktioner og øget tværgående anvendelse af data, fx fraeIndkomst.
Side 15 / 64
Indsatsplan 2011
SKAT vil i forlængelse af udvalgets anbefalinger igangsætte et projekt med fokus på bekæmpelse af socialtbedrageri. Projektet vil ske i samarbejde med andre statslige myndigheder og med kommunerne.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
Side 16 / 64
Indsatsplan 2011
1.2 Virksomheder1.2.1 Tema: A-indkomst, personalegoder, godtgørelser mv.
A. Fremrykket indsats – kvalitet af arbejdsgivers indberetningspligt.Der er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra gennemførte lands-dækkende projekter som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.Projektets formål er at sikre regelefterlevelse hos arbejdsgiveren og lønmodtageren.SKAT har erfaring for at der spekuleres i fradrag som går fra det spekulative, kreative til det direkteulovlige niveau. SKAT kan iagttage at skatteyderne deler kreative forslag med hinanden, indenforarbejdspladsen og i privat sammenhæng.Projektet forventer en positiv effekt ved at kontrollere et større antal personer med samme forhold, samtidig.Derfor skal indsatsen på området gøres mere synlig, på linie med de fairplayaktioner, der foretages overforbestemte grupper.Lønmodtagere vil blive kontrolleret for forhold de selv har tastet/indberettet. Tilsvarende vil arbejdsgiverenblive kontrolleret for alt der har relation til lønmodtagerne – hvis der er fejl som berører lønmodtagernerettes fejlene op samtidig med eventuelle fejl hos lønmodtageren.Det vurderes, at der vil være synergi i at både lønmodtagere og arbejdsgivere samtidig præsenteres for vej-ledning og kontrol. SKATs tilstedeværelse i virksomhederne forventes at øge synligheden af indsatsen oghave en præventiv effekt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.2.2 Tema: Biler
A. Registreringsafgift køretøjer på danske nummerpladerDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.SKAT vil i 2011 ekstraordinært afsætte ressourcer til en forøget indsats på området. Det høje danskeniveau for registreringsafgifter på motorkøretøjer betyder, at nogle misbruger registreringsafgiftsreg-lerne i strid med loven.Trods gode resultater i 2008, 2009 og 2010, vurderes indsatsen stadig som vigtig.Erfaringerne har vist, at der på tværs af landet er behov for systematisk at afdække risikoen, ikke alene iforhold til borgernes og forhandlernes regelefterlevelse, men også i forhold til, at reglerne bliver håndhævetensartet over hele landet.
Side 17 / 64
Indsatsplan 2011
Da indsatsen skal omfatte yderligere risikoafdækning af de landsdækkende forhold samt sikring af ensarte-de procedurer og håndhævelse af regler, er hele registreringsafgiftsloven omfattet af indsatsen.I 2011 vil der være særlige fokus på snyd i forhold til såkaldte demobiler og leasingbiler:demobiler, hvor bilen f.eks. registreres til mindstebeskatningsprisen, men bilen er reelt solgt tilen køber som almindeligt salg. Dette betyder, der bliver snydt med afgifterne.leasing af biler, fokus bl.a. vil omfatte kontrol af leasingaftaler for at afsløre snyd, herunder ide tilfælde, hvor det reelt er leasingtager, der er ejer af køretøjet og ikke leasingselskabet.
Projektet vil lægge vægt på samarbejde med de involverede brancher.Som led i indsatsen på landsplan, planlægges der information og vejledning fulgt op af et antal kon-troller/kontrolaktioner. Aktionerne bliver målrettede kontrolaktioner på strategisk udvalgte geografi-ske områder på tværs af landet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
B. Registreringsafgift – køretøjer på udenlandske nummerplader. FLDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010. Projektet i 2010 blev iværksat på grundlag af aftalen vedrørende FLfor 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.SKAT vil i 2011 ekstraordinært afsætte ressourcer til en forøget indsats på området. Den høje danskeregistreringsafgift på motorkøretøjer betyder, at der er danskere og udlændinge, der bruger udenland-ske køretøjer i strid med reglerne, når de er i Danmark. Det gælder bl.a. udlændinge, der har fast op-hold her i landet, men kører i udenlandsk indregistrerede motorkøretøjer. Og det gælder herboendedanskere, som ulovligt køber udenlandske biler, men ikke lader dem indregistrere i Danmark ellersætter danske nummerplader på bilerne tilhørende et andet køretøj.Registreringsafgiftsområdet er stadig højaktuelt og kræver opretholdelse af vejlednings- og kontrolindsats.Trods gode resultater i 2008, 2009 og 2010, vurderes der fortsat at være behov for indsats på området.Indsatsen skal være synlig. Der gennemføres vejledning og signaleres oplysninger om reglerne til hele sam-fundet. Erfaringen er, at synlighed har en betydelig præventiv effekt, ligesom regelefterlevelsen højnes.Snyderne skal rammes ved målrettede kontrolaktioner på strategisk udvalgte geografiske områder på tværsaf landet. Indsatsen overfor snyderne koordineres med Politiet generelt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
C. Aktionspræget indsats mod dyre hvid- og gulpladebiler
Side 18 / 64
Indsatsplan 2011
Der er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.De seneste 2 år har der været gennemført et projekt i region Nordsjælland, hvor fokus har været den mang-lende vilje til at selvangive / lønangive værdi af fri bil. Erfaringer har blandt andet vist, at jo nærmere mankommer direktøren i selskabet jo større er sandsynligheden for, at der ikke foretages beskatning / korrektbeskatning efter gældende bestemmelser. Dette projekt gøres nu landsdækkende.I forbindelse med projektet er der blevet opbygget tæt kontakt til Politiet, således at samarbejdet i det dagli-ge fungerer som en stærk fælles enhed. Der er også skabt gode kontakter hos Øresundsbroen, Storebælts-broen, brændstofselskaber, Parkering København og Færdselsstyrelsen.I 2011 gennemføres projektet på landsplan, hvor der skal iværksættes aktioner på strategiske områderi hele landet, samt ikke mindst en udbygning af samarbejde med politiet herunder eventuel afholdelseaf informationsmøder.Strategisk samarbejdspartner: Nordsjælland
1.2.3 Tema: Compliance
A. Compliance virksomheder – indkomståret 2010Der er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i august 2011 og forventes afsluttet september 2012.SKAT gennemførte i 2007/2008 et såkaldt complianceprojekt, der var baseret på kontrol af 11.462 tilfæl-digt udvalgte virksomheder (selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende).Complianceprojektet blev gentaget i 2009/2010 for indkomståret 2008 men i noget mindre omfang. Antalletaf kontroller vedr. indkomståret 2008 var 3.000 virksomheder. Kontrollerne afsluttedes i efteråret 2010.I forhold til SKATs indsatsstrategi er projektet et vigtigt element til at få et præcist billede af virksomheder-nes regelefterlevelse. SKATs mål er bl.a. at få kortlagt behovet for indsats og få et effektivt styringsværktøj,der kan anvendes både centralt og regionalt. Projektet skal endvidere sikre, at alle grupper af virksomheder– uanset ”risikoprofil” kan blive omfattet af en kontrol.På virksomhedssiden blev 93 procent af virksomhederne karakteriseret som medspillere. 58 procent afvirksomhederne begik ingen fejl. Omvendt havde 42 procent af virksomhederne fejl i angivelsen. Be-løbsmæssigt er halvdelen af skattegabet karakteriseret som snyd, hvilket forekommer hos de 7 procentaf virksomhederne, som er modspillere. Selskaber viste sig at være bedre til at efterleve reglerne endde selvstændige.Hotel og restaurationsbranchen havde den laveste rating og højeste fejlprocent. Også høj fejlprocent indenfor ”Undervisning” og ”Social og Sundhed” på godt 55 pct.
Side 19 / 64
Indsatsplan 2011
En meget detaljeret fejltypeanalyse viser et meget bredt og nuanceret billede af fejl og mangler. Der er isæridentificeret tre store grupper af fejl: Private udgifter; udeholdt omsætning og fejl vedr. afskrivningsloven(optimering af skattebetalingen).På baggrund af fejltypeanalysen er der været nedsat en arbejdsgruppe, som gennemgår alle fejltyperne ogpå den baggrund udarbejdet en rapport med forslag til lovændringer mv. som skal være med til at begrænsefejl og snyd således at skattegabet nedbringes.Strategisk samarbejdspartner: Koncerncentret Borger og Virksomhed
1.2.4 Tema: E-handel
A. Handel på udenlandske websites og danske topsitesDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.En voksende andel af den danske E-handel foregår på sites med udenlandske relationer.I 2010 skønnes det at ca. 25 % af den danske E-handelsomsætning foregår via udenlandske web-sites. Iføl-ge DIBS E-handelsindeks fra oktober 2009 har 34 % af danskerne handlet på et internationalt websites in-denfor de seneste 6 måneder.Der kan være tale om udenlandske domænenavne,www.dkadresser ejet af udlændinge eller danske virk-somheder og selskaber der flytter dele af deres e-handels indtægter ud på udenlandske sites som led i skatte-og afgiftsplanlægning.I relation til skatte- og afgiftslovgivning kan der være tvivl om hvorvidt virksomhederne reelt drives fraDanmark eller fra udlandet og om EU virksomheder overholder pligten til at lade sig fjernsalgs-registrereved omsætning på mere end 280.000 i Danmark.For virksomheder udenfor EU kan der være problemstillinger i relation til om man kender momsreglernefor elektronisk leverede ydelser til danske privatpersoner, og om man bliver momsregistreret efter særord-ningen herfor i EU.Endvidere er der generelt problemstillinger i relationer til overholdelse af bogførings og fakturakrav.Et vigtigt element i den internationale E-handel er også, at der via internettet gennemføres handler medulovlige varer og ydelser fra udlandet til Danmark, der kan eksempelvis være tale om handler med ulovligefødevarer og medicin. I den forbindelse skal E-handelsprojektet både have den fiskale del af problemstillin-gen med, men også omfatte den samfundsbeskyttende vinkel på indsatsen.Med udgangspunkt i de 500 mest besøgte websites i Danmark vil E-handelsindsatsen i 2011 rette sig imoddisse emner.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland.
1.2.5 Tema: Ejendomme
Side 20 / 64
Indsatsplan 2011
A. Ejendomsavance inkl. genvundne afskrivninger og genanbringelse, herunder hel eller delvis salg aflandbrugsejendommeDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Beskatning ved salg af ejendomme er et område med kompleks lovgivning, og dermed også komplekseavanceopgørelser. Eftersom der her er tale om et område, hvor der traditionelt er mange fejl, og hvor der erstore provenumæssige beløb, der skal beskattes, er det vigtigt at sikre, at der foretages korrekt beskatning.Baggrunden for det nuværende projekt er erfaringerne fra et pilotprojekt gennemført i Nordjylland i 2009samt resultaterne af complianceundersøgelsen, der udviste store fejlprocenter ved ejendomshandler vedrø-rende blandt andet genvundne afskrivninger, genanbringelser, ejendomsavancer m.v.Formålet med nærværende projekt er derfor at gennemføre en målrettet indsats på hele området overforbåde borgere og virksomheder, der har solgt grunde og ejendomme, der er omfattet af beskatning ved salg.SKAT vil herigennem sikre, at en stor del af det provenu, der i dag ikke kommer til beskatning, bliver be-skattet og dermed er med til at mindske skattegabet.Da ejendomssalg først kommer til SKATs kendskab, når salget er sket, vil projektet hovedsagligt beskæfti-ge sig med handlinger der allerede er foretaget. Fokus vil specielt være rettet mod indkomståret 2009.Fremadrettet vil der blive afholdt informationsmøder/kampagner/vejledninger med rådgivere indenfor ejen-domsbranchen således at de kan rådgive deres kunder i forbindelse med ejendomssalg i efterfølgende ind-komstår.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
1.2.6 Tema: Fonde og foreninger
A. Udbetalinger fra fondshensættelser i landbrugetDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i april 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.Det tidligere ToldSkat Vestjylland har i 2004 lavet en undersøgelse af beskatning af udbetalinger fra per-sonlige konti i et større andelsselskab. SKAT Nordjylland har i 2008 og 2009 gennemført en opfølgning påundersøgelsen, der viste betydelige regelefterlevelsesproblemer på området.I 2010 blev der gennemført et landsdækkende indsatsprojekt på området. Erfaringerne herfra viser, at der ermange fejl, specielt når udbetalingerne er sket til borgere, der ikke længere anvender en udvidet selvangi-velse (primært landmænd der er ophørt med at drive landbrug).En del af sagerne er udtaget til ansvarsbehandling.Der er behov for yderligere undersøgelser for at få fastlagt, hvor fejlene opstår for at få minimeretdisse. Herunder at undersøge om der er forskel på udbetalinger fra små eller store andelsselskaber.På baggrund af tidligere års erfaringer er det blandt andet projektets formål:
Side 21 / 64
Indsatsplan 2011
At sikre og optimere samarbejde og informationsudveksling med samtlige relevante andelsselskaber.At sikre samarbejde og dialog med rådgiverbranchenAt analysere data, som allerede nu videregives fra størstedelen af andelsselskaberne om udbetalinger frarelevante andelshaverkonti. Formålet på sigt er at vurdere perspektiverne i at få gjort andelsselskaberneindberetningspligtige, således at modtagerne automatisk får udbetalingerne med på årsopgørelsen og der-med en korrekt skatteansættelse første gang.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
1.2.7 Tema: Globalisering (personer og virksomheder udland)
A. Udenlandske virksomheder – analyse af diverse uoverensstemmelser i data samt undersøgelse afforhold, som indikerer svigProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Projektet har fokus på udenlandske virksomheder som (fejlagtigt) har ladet sig registrere som ikke-etableret-virksomhed i Danmark. Samtidigt med den fejlagtige registrering har virksomhederne momsplig-tige aktiviteter i landet.Projektet omfatter den del af virksomhederne som er momsregistreret direkte på deres adresse i hjemlandet,virksomhederne stammer fra cirka 30 forskellige lande. I projektet vil SKAT fokusere på de data som alle-rede er til rådighed.Projektet vil analysere, om der er forhold i virksomhederne som ikke umiddelbart virker korrekt.Det er SKATs vurdering, at en del af virksomhederne er registreret forkert/mangelfuldt og/eller ikkeangiver og afregner korrekt. En del af virksomhederne vurderes således at være skattepligtige her tillandet og en del angiver og/eller afregner moms forkert.Projektets hovedformål er således at identificere baggrunden for udvalgte uoverensstemmelser vedrørendebåde skat og moms, og opstille/udarbejde tiltag i det omfang, hvor det er muligt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark.
1.2.8 Tema: Interesseforbundne parter
A. Økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter sker ikke på markedsvilkårDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.
Side 22 / 64
Indsatsplan 2011
Hovedformålet med indsatsprojektet er at sikre, at økonomiske transaktioner mellem hovedaktionærer ogderes selskaber behandles korrekt skattemæssigt, idet risikoen er påvirket af, at der ikke er modstridendeinteresser mellem parterne og der ofte er tale om store beløb.Projektet udgør fase 2 af projektet om ”Økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne parter”, hvorindsatsen blev indledt med en måling, som blev afsluttet den 30. juni 2010. I første del af projektet indgikogså en vejledningsdel.Formålet med målingen var at fastslå omfanget af skattemæssige fejl og mangler ved udvalgte transaktionermellem hovedaktionærer og deres selskaber.Målingen viste betydelige fejl og mangler på følgende områder:fejlagtig/manglende opgørelse af værdi af fri boligfejlagtig/manglende opgørelse af værdi af fri bil (typisk hvid-plade biler)manglende forrentning af hovedaktionærs mellemregning med selskabetmanglende selvangivelse af lejeindtægterhovedaktionærs uregistrerede udtræk fra selskabet (sorte indtægter)
I fase 2 af projektet foretages en dybere behandling af fejlene og beslægtede områder. Intentionen er at til-vejebringe et billede af effekten ved brug af forskellige indsatsredskaber overfor målgruppen.Det skal også undersøges om den givne vejledning i fase 1 har haft en tilfredsstillende effekt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
1.2.9 Tema: Moms/lønsumsafgift
A. Listesalg/ momsangivelsenProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2011.Det har stor betydning, at de tal og informationer, som SKAT anvender og håndterer bl.a. fra SKATs Da-taWarehouse, er rigtige, fordi:Informationerne i stort omfang danner grundlag for SKATs risikoanalyser og planlægning afvejlednings- og kontrolindsatsen over for virksomhederne.SKAT videregiver informationer til krydsrevisionsopgaver i andre EU-lande.SKAT videregiver dele af informationerne til andre interessenter bl.a. til politiske beslutnings-tagere.
Ved gennemførelse af et pilotprojekt i Midtjylland inden for området ”Handel med andre EU-lande”, harSKAT i 2009 konstateret, at informationerne i SKATs DataWarehouse inden for det nævnte område, erfejlbehæftet i et overraskende stort omfang. Pilotprojektet viste, at årsagen til fejlene i overvejende gradskyldtes virksomhedernes manglende forståelse og kendskab til reglerne inden for området.
Side 23 / 64
Indsatsplan 2011
Det nuværende landsdækkende projektet i 2010/2011 tager udgangspunkt i, at SKAT har erfaret, at der i2009 er differencer mellem de tal, landets største virksomheder angiver til SKAT på momsangivelsen, ogde tal de angiver til Listesystemet på mere end 68,7 mia. kr. – Tallene burde stemme overens.Projektets formål er således, at SKAT ved en intensiv indsat over virksomhederne får rettet disse fejl.I projektet har det endvidere høj prioritet, at orientere revisorer og brancheforeninger m.m. om regler-ne, og vigtigheden af at disse overholdes.Hvis SKAT får de nævnte tal bragt på plads i systemerne hos de virksomheder, der gerne vil og kan spillemed efter reglerne, og samtidig får forklaret virksomheder vigtigheden af at tallene indberettes korrekt, såvil SKAT også frem over opnå et væsentligt bedre grundlag til at kunne foretage risikoanalyser og udsøg-ninger vedrørende de ”ikke efterrettelige” virksomheder.Projektet gennemføres i perioden 1. maj 2010 – 30. juni 2011 som et landsdækkende projekt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland.
B. BusmomsProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2011.Udenlandske busser der udfører turistbuskørsel med personer til/fra DK eller transiterer DK er registre-ringspligtige efter busmomsreglerne og skal derfor betale moms efter specielle regler.Momsen beregnes på grundlag af et gennemsnitsvederlag der udgør 25 øre pr personkilometer x 25 %moms dvs. i alt 6,25 øre i moms pr. person pr. km. Reglerne fremgår af momsloven og i momsbekendtgø-relsen er der anført krav til bl.a.:registreringoplysninger om busserregnskab i kørebogregistreringspligtsamt mulighed for afregning kontant ved lejlighedsvis kørsel
Den danske brancheorganisation og aktører på området oplever ulige konkurrenceforholdene da de uden-landske virksomheder som udfører transport i DK ikke fuldt ud afregner moms efter reglerne.På denne baggrund gennemføres der i perioden 1.september 2010 til 30.juni 2011 et indsatsprojekt, derindeholder en vejledningsdel samt fysisk kontrol af udenlandske busser, efterfulgt af regnskabsmæssig kon-trol.Der udsendes informationsbreve til busvognmænd i Norge, Sverige, Finland og Tyskland, beskrivende reg-lerne for buskørsel i Danmark. Der foretages efterfølgende stikprøvevis kontrol (ved grænser m.v.) af bus-ser, som igen følges op af decideret regnskabskontrol.Der vil også blive afholdt møder med Brancheorganisationen samt herboende repræsentanter for de uden-landske busselskaber. Der vil være et samarbejde med skattemyndighederne i andre lande.
Side 24 / 64
Indsatsplan 2011
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland
C. Momsmæssig behandling af eksport af campingvogne og lystbåde efter grænsehandelskonceptetDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart oktober 2010. Projektet forventes afsluttetprimo 2012.Der er risiko for, at virksomheder der sælger campingvogne og både til udlandet, typisk Tyskland, efter etsærligt grænsehandelskoncept, ikke opfylder betingelserne for at kunne sælge varerne med tysk moms. Af-tagerne af varerne er i sidste ende danske privatpersoner.Skatterådet har i 2006 oplistet en række betingelser, der skal være opfyldt, for at varerne kan sælges medtysk moms, selvom den endelige aftager er en dansk privatperson. I et regionalt midtjysk projekt er det kon-stateret, at disse betingelser generelt ikke overholdes, og det regionale projektet udvides derfor til at værelandsdækkende.Der er konstateret fejl i alle de kontrollerede virksomheder, hvilket har medført, at der opkræves danskmoms i stedet for tysk moms. Branchen har for perioden 2008 og 2009 angivet eksport med 1,36 mia. kr.svarende til et momsbeløb på 340 mio. kr.Praksis er blevet præciseret ved Højesteretsdommen Jet-trade fra juni 2010. Dommen præciserer retstilstan-den på området, og underbygger de afgørelser der er truffet i det midtjyske projekt.Projektet omfatter en indsats i virksomheder indenfor de relevante brancher, herunder en vejledningsindsatsoverfor mindre virksomheder i branchen.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
D. Udbetalingskontrol – moms og punktafgifterProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.SKAT gennemfører udbetalingskontrol i virksomheder med negative momsangivelser for at sikre, at derikke sker uretmæssige udbetalinger. Den finansielle krise har understreget behovet for en særlig indsats påområdet.Udbetalingskontrollen foretages på baggrund af lister, som viser alle de virksomheder, som skal have pengeudbetalt fra SKAT. Der foretages en risikovurdering ud fra:Størrelsen af den negative momsangivelseAntallet af negative momsangivelser fra samme virksomhedDet segment virksomheden befinder sig iEventuelle kontroloplysningerAlmindelig stikprøve kontrol
Disse kontroller laves altid kun for den netop angivne periode og foretages via telefoniske henvendelser,indkaldelse af dokumentation eller besøg i virksomheden.
Side 25 / 64
Indsatsplan 2011
Ved udvælgelsen af de virksomheder, der kontrolleres, tages der udgangspunkt i SKATs segmentering afvirksomhederne. Alle virksomheder i rødt segment kontrolleres alene grundet placeringen i dette segmentog uanset, hvor stor den negative udbetaling er. For øvrige segmenter gradueres graden af kontrol i forholdtil segment.Der udføres også egentlige kontroller på virksomheder, hvor udbetalingen allerede er sket. Der kan i sådan-ne tilfælde laves en samlet kontrol for flere perioder. Disse kontroller foretages normalt ved indkaldelse afmaterialer eventuelt kombineret med besøg i virksomheden, før eller efter kontrollen.Det nye landsdækkende projekt sætter endvidere mere fokus på følgende områder:Efterfølgende kontroller i virksomheder - der vil blive lavet generelle stikprøver, men også stik-prøver på f.eks. specielle brancher. Ved disse kontroller kan der eventuelt inddrages flere perio-derSamarbejdet med afdelingerne for Økonomisk kriminalitet og for Punktafgifter intensiveres, derudarbejdes derfor en samlet projektbeskrivelse
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
E. Alternative behandlereProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet primo2011.Projektet fortsættes i 2011 for at dække konkrete vejledningsbehov.I 2008 og 2009 er gennemført henholdsvis pilot- og landsdækkende projekt med indsats rettet mod virk-somheder med delvis fradragsret på momsområdet. Resultaterne fra disse to projekter viser samstemmende,at det er et område, som på grund af sine komplekse regler har stor fejlhyppighed, såvel i relation til opgø-relse af fradragsretten som til manglende viden om lønsumsafgiftspligtige aktiviteter med åbenlys risiko forprovenutab til følge. Complianceanalyserne har yderligere bekræftet dette.Det landsdækkende projekt i 2009 rettede sig mod 8 ud af 50 relevante brancher, og det blev besluttet, atder i 2010 skulle gennemføres endnu en indsats mod et udsnit af de brancher, der endnu ikke har været om-fattet. 2009-projektet blev gennemført med en serviceindsats mod 70 % af virksomhederne og herefter op-følgende stikprøvekontroller. Det har dog vist sig, at der ikke har været tilstrækkelig effekt af serviceindsat-sen, hvorfor man i 2010-projektet påregnede at målrette vejledningsindsatsen yderligere.I 2010 har projektet derfor sendt pjecer ud til 6.571 virksomheder, 20 foreninger og 90 skoler inden forbranchen. Der har vist sig meget stor interesse for vejledning i form af kurser, og det store behov arbejderprojektet videre i 2011 med at opfylde.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt – og Sydsjælland
Side 26 / 64
Indsatsplan 2011
1.2.8 Tema: Ophør af virksomhed
A. Tvangsopløsning af selskaberProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ultimo2011.Der blev i kalenderåret 2009 konstateret en stor stigning i antallet af selskaber, der sendes til tvangsopløs-ning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på grund af manglende indsendelse af årsregnskab. Der blev i 2009sendt ca. 6.400 selskaber til opløsning, hvilket er en fordobling i forhold til tidligere år. Stigningen er fortsati kalenderåret 2010, idet der ultimo september 2010 er sendt mere end 6.500 selskaber til tvangsopløsning.Der vil blive sendt yderligere selskaber til tvangsopløsning i resten af 2010. Forklaring på stigningen kanhenføres til finanskrisen.SKAT kan udsøge selskaberne elektronisk i Registreringstidende. Desuden modtager SKAT mødeindkal-delser fra skifteretterne og Sø - og Handelsretten. SKAT foretager herefter en gennemgang af tilgængeligeregnskabsmæssige oplysninger, dels fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og dels fra SKATs egne registre. Påden baggrund besluttes, om SKAT skal give møde i skifteretten for at stille spørgsmål direkte til selskabetsledelse, eller om SKAT skriftligt beder skifteretten om at stille spørgsmålene, eller om selskabet er upro-blematisk, således at sagen kan henlægges.I visse tilfælde gennemgås selskabets regnskabsmateriale, og eventuelle indkomstændringer foretages ty-pisk i hovedaktionærens skatteansættelse.Ved gennemgang af regnskabsmaterialet undersøges især følgende forhold: (foretages blandt andet medbaggrund i indhentede erfaringer fra nuværende projekt)Manglende aktiver (herunder pengekassen) i selskabet, som er overført til hovedaktionæren.Manglende indfrielse af hovedaktionærens gæld til selskabet.Manglende afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indeholdt hos hovedaktionæren.
I disse tilfælde foretages reguleringen i hovedaktionærens skatteansættelse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
Side 27 / 64
Indsatsplan 2011
1.2.9 Tema: Person indland
A. Danske lægers arbejde i NorgeProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Det primære formål med indsatsen er at sikre, at indtægter fra danske lægers vikarjob som kommune- ogvagtlæge i Norge bliver beskattet og beskattet korrekt.Der bliver i projektet lagt vægt på både branchesamarbejde og vejlednings- og kontrolindsats.Danske læger er siden starten af 2000-tallet ikke blevet beskattet i hverken Danmark eller Norge af indtæg-ten fra vikarjobs som kommune- og vagtlæge i Norge, hvis lægens ophold i Norge sammenlagt ikke haroversteget 183 dage inden for en periode på et år.Den manglende beskatning skyldes, at Norge har tillagt Danmark beskatningsretten til den del af lægernesindkomst, der stammer fra Rikstrygdeverket, i de tilfælde, hvor lægens ophold i Norge ikke overstiger 183dage inden for en periode på et år. Danmark har i de samme tilfælde efter en afgørelse i Landsskatteretten i2004 tillagt Norge beskatningsretten af indkomsten.Lægerne er således ikke blevet beskattet i hverken Danmark eller Norge af den del af indtægten, som er fraRikstrygdeverket. Landsskatteretten er i 2009 nået frem til, at Danmark kan anvende den såkaldte subsidiæ-re beskatningsret i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, sådan at den del af lægernes indkomst,der tidligere hverken blev beskattet i Norge eller Danmark, kan beskattes i Danmark.ProjektStrategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
B. Manglende regelefterlevelse (Privathospitaler og læge/sygeplejersker, som er tilknyttethospitalerne)Projektet er videreførelse af et regionalt projekt fra 2010, som nu gøres landsdækkende. Projektet for-ventes afsluttet ultimo 2011.Der har i 2009-2010 været gennemført et pilotprojekt i Syddanmark. På baggrund af de erfaringer som pro-jektet gjorde sig, samt for at sikre ensartet sagsbehandling i hele landet, har SKAT besluttet at gøre projektetlandsdækkende i 2011.Problemstillingen er, at mange privathospitaler og privat klinikker beskæftiger speciallæger på konsu-lent basis. Lægerne modtager vederlag enten i form af B-indkomst eller som erhvervsvirksomhed.De fleste læger betragter sig selv som erhvervsdrivende, selv om de ikke nødvendigvis opfylder reg-lerne for at være erhvervsdrivende. Der er imidlertid ikke i skattelovgivningen en klar definition af,hvad der skal forstås ved henholdsvis lønmodtager og selvstændig erhvervsvirksomhed.
Side 28 / 64
Indsatsplan 2011
Projektet har til formål at foretage individuel vejledning hos privathospitalerne og privat klinikker over helelandet, hvor reglerne omkring lønmodtager kontra erhvervsdrivende vil blive drøftet og præciseret.Den individuelle vejledning vil efterfølgende blive fulgt op med en kontrolindsats. I forbindelse meddenne indsats vil blandt andet brancheforeningerne for både speciallægerne og privathospitalerne bliveinvolveret.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
Side 29 / 64
Indsatsplan 2011
1.2.10 Tema: Punktafgifter
Punktafgifter dækker hele det voksende område af afgifter på varer, energi, miljø, køretøjer, spil mv. Visseafgiftsområder er benævnt Ekspertopgaver og heri ligger, at opgaven er centraliseret og løses et sted fra ihele landet. Baggrunden herfor er forskellig for de forskellige afgifter, men skal søges i et eller flere af føl-gende forhold:kompleksitet i lovgivningen, herunder komplekse tekniske indretningeren særlig geografisk koncentration af de største af virksomhedernehensynet til effektivitet i opgaveløsningenhensynet til kompetenceudviklingen i SKAT eller andre tilsvarende forhold.
Der er tale om afgifter indenfor fremstillings- og produktionsvirksomheder som f. eks. spiritusafgift i destil-lationsvirksomheder, ølafgift i bryggerivirksomheder, tobaksafgift i tobaksfremstillingsvirksomheder, mine-ralolieafgift i raffinaderivirksomheder, større olie- og benzinselskaber, kraftvarmeværker samt alle de land-brugsrelaterede afgifter, primært kvælstofafgift, afgift af bekæmpelsesmidler samt afgift af foderfosfat.I øvrigt er der det særlige for punktafgifterne, at de ud over et provenumæssigt sigte har et andet ikke uvæ-sentligt formål, der er adfærdsregulering på en række områder. Særligt på energi- og på miljøområdet samtpå sundhedsområdet er der formål ud over provenu, der har været et af hovedformålene med regelsættet.Endvidere er der med Skattereformen sket det, at en række skatteindtægter for staten, bliver erstattet af af-gifter.A. Skattereformen - afgifter vedr. sundhed, energi og miljøProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Skattereformen består blandt andet af øgede adfærdsregulerende afgifter på energi, sundhed og miljø.Skattereformens love er vedtaget i 2009 og 2010.Energiafgifter er blandt de mest komplekse love, som SKAT skal administrere. Der er tale om meget kom-plicerede regler, som erfaringsmæssigt vil volde virksomhederne problemer. SKAT vil derfor også i 2011prioritere håndteringen af eventuelle problemer højt, så flest mulige virksomheder kan være efterretteligefra reformens og regelsættenes ikrafttræden.I 2011 følges der op med mere information og vejledning, samt opfølgende kontrol.Udover energiafgifter indebærer Skattereformen øget fokus på sundhed, bl.a. i form af en ny afgift på mæt-tet fedt. Fedtafgiften er en særlig udfordring i forhold til vejledning og indsats. Fortrinsvis fordi den vil be-røre et stort antal virksomheder, heraf en del der må rubriceres som omsætningstunge.Det vurderes, at lovene og reglerne er komplekse, og der er udfordringer i fastlæggelsen af omfanget af detafgiftspligtige vareområde. Projektet vil sikre tæt koordination med de øvrige informationsinitiativer, derfølger af skattereformen. Projektets delområder vil blive udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 30 / 64
Indsatsplan 2011
B. Tilbagebetaling af energiafgiftProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Momsregistrerede virksomheder har, med de mange begrænsninger der gælder, mulighed for at få tilbage-betalt afgift af energi forbrugt af virksomheder til de såkaldte procesformål.Der har i 2009 og 2010 været gennemført landsdækkende indsatsprojekter på området. Erfaringer herfra harvist, at der er mange fejl på området.Projektet er en fortsættelse af de mange vejledningsaktiviteter, der var omdrejningspunkterne i 2009 og2010. Fokus rettes nu mod kontrolbesøg i store virksomheder med mere komplekse energiforhold. Der ta-ges udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort i de to tidligere år samt det forhold, at der har været udførtbetydelige bestræbelser på at få informeret alle relevante virksomheder om regelsættet.Erfaringer har vist, at der er væsentlige fejl i over halvdelen af de besøgte virksomheders tilbagebetaling afenergiafgifter. Indsatsprojektet i 2011 vil primært koncentrere sig om besøg i virksomheder med merekomplicerede energiforhold for nærmere undersøgelse af om virksomhederne følger de regler, som SKATtidligere har informeret om.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordjylland.
C. Import af punktafgiftspligtige varerProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Når virksomheder køber varer i udlandet, uden at der afregnes afgift, eller virksomhederne i øvrigt ikkeafregner korrekt, vil der være risiko for at staten går glip af afgifter, ligesom det skaber konkurrenceforvrid-ning over til de virksomheder, der afregner som de skal. Formålet med indsatsen er derfor dels at nedbringemængden af varer, der bringes i omsætning i Danmark uden korrekt afregning af punktafgifter, dels at sikreat de registrerede virksomheder får implementeret regelsættet og afregner korrekt.Visse af reglerne på området har givet anledning til fejl og misforståelser, bl.a. fordi der er forskel på reg-lerne alt efter om der er tale om import fra EU eller import fra 3. lande.På sigt vil et landsdækkende projekt ”Import af punktafgiftspligtige varer” kunne omfatte mange af de af-gifter, der i dag håndteres under Skattereformprojektet. Der er her tale omvirksomheder, der ofte er registre-ret for afgifterne, angiver og afregner, men hvor der er mulighed for, at der afregnes for lidt eller for meget.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
D. Decentrale kraftvarmeværker – Affaldsforbrænding
Side 31 / 64
Indsatsplan 2011
Der er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Med virkning fra 1. januar 2010 er der vedtaget ensartede afgiftsregler for centrale og decentrale kraftvar-meværker. I forbindelse hermed er der udarbejdet nyhedsbreve, som beskriver regler for opgørelse af afgif-ter ved forskellige anlægstyper og ved samtidig afbrænding af forskellige brændsler (afgiftsfrie som afgifts-pligtige). I samme forbindelse er der sket en præcisering af reglerne for opgørelse af egetforbrug af varmeog el anvendt i forbindelse med kraftvarmeproduktionen.Det forventes, at ændringerne og præciseringerne kan have betydning for hovedparten af kraftvarmevær-kerne. For de decentrales vedkommende er der tale om op mod 650 værker. I mange af disse værker er dertale om meget store afgiftsprovenu, samt ikke mindst risiko for provenutab.De decentrale kraftvarmeværker har forskellige grader af kompleksitet i forhold til tekniske forhold og an-vendte brændselstyper holdt op mod afgiftslovgivningen. De mest komplicerede værker kan findes indenfor affaldsforbrændingsanlæggene faldende til de små industrielle kraftvarmeanlæg hos fx industrivirksom-heder og institutioner.Som følge af ikke mindst præciseringerne i nyhedsbrevene, og fordi der er tale om komplicerede afgiftsreg-ler, som erfaringsmæssigt volder kraftvarmeværkerne problemer, findes det påkrævet at prioritere indsatsenmod de decentrale kraftvarmeværker. Dette for at hjælpe de enkelte kraftvarmeværker til at forstå afgifts-reglerne og derved gøre dem i stand til at afregne de korrekte afgifter, hverken mere eller mindre.Som følge af, at de decentrale kraftvarmeværker allerede har modtaget nyhedsbreve, vil indsatsen primærtvære baseret branchesamarbejde samt egentlige vejlednings- og kontrolbesøg.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
1.2.11 Tema: Registrering
A. Nægtelse af registrering og tvangsafmeldelse, videreførelse som uregistreret virksomhedDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.Projektet har fokus på virksomheder, der fortsætter deres aktivitet selvom de er blevet tvangsafmeldt ellerhar fået nægtet registrering. Ved to aktioner i 2010 blev det konstateret, at 40 % af de kontrollerede virk-somheder havde fortsat driften.Når retten til at drive virksomhed bliver tvangsinddraget skyldes det typisk, at en virksomhed skylder etbetydeligt beløb til det offentlige, eller at der ikke har været orden i virksomhedens regnskab:Tvangsafmeldelser: SKAT afmelder registreringsforhold, fordi virksomheden ikke har ind-sendt angivelser i mindst 4 fortløbende perioder for samme registreringsforholdNægtelse: SKAT nægter registreringsforhold, fordi virksomheds ejer har givet SKAT et tab påmere en 50.000 kr. gennem virksomheder denne har været deltager i /ejes afTvangsinddragelse: SKAT inddrager registreringsforhold, fordi virksomheden er i restance ogikke stiller krævet sikkerhed
Side 32 / 64
Indsatsplan 2011
Antallet af tvangsafmeldelser og registreringsnægtelser har været fortsat stigende i 2010. I første halvår af2010 er der således tvangsafmeldt og nægtet registrering i flere virksomheder end i hele 2009. Stigning me-nes blandt andet at kunne tilskrives finanskrisen, hvor stadig en betydelig andel vælger at fortsætte aktivite-ten uden registrering, samt afløb af ”SKATs - de 4 døres politik” – hvor SKAT i langt større grad brugersanktionsmidlet at tvangsafmelde virksomheder.Projektet er en fortsættelse af et indsatsprojekt, der blev påbegyndt i 2008, og som er videreudviklet henover årene 2009 og 2010 med et stadig tættere samarbejde med Inddrivelsen og Erhvervsregistreringen.I 2011 fortsætter projektet med intensiveret tværgående samarbejde og med prioriteret fokus på såvel ensynligt konsekvent indsats over for uregistreret virksomhedsaktivitet, som på den restanceforebyggendeindsats.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
1.2.12 Tema: Selskaber
A. Skattemæssige afskrivninger (selskaber)Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet primo2011.Complianceprojektet har vist, at der på området for skattemæssige afskrivninger sker en del fejl, både i for-hold til afskrivning på driftsmidler, immaterielle aktiver og afskrivning på ejendomme/installationer.Der er tale om et område, hvor der erfaringsmæssigt er foretaget mange reguleringer på grund af de mangeforskelligartede aktiver, som området dækker over. Afskrivningsområdet dækker over et af de største be-løbsmæssige fradragsområder i virksomheders regnskaber.Korrektioner på området bør ses over en årrække, idet der i væsentligt omfang vil være tale om periodefor-skydninger.Virksomhederne skal på selvangivelsen oplyse om skattemæssige afskrivninger samt til- og afgange af ma-terielle og immaterielle anlægsaktiver. Her opstår der især fejl i følgende situationer:Aktiver, som afskrives med forkert % -sats.Aktiver, som ikke kan straksafskrives.Aktiver, som benyttes til formål, hvor der skal ske beskatning af bruger.Aktiver, der ikke skattemæssigt kan afskrives på.Opgørelse og fordeling af afskrivningsgrundlag.
I forbindelse med korrektioner på området kan det konstateres, at der er tale om tilfælde, hvor virksomhe-derne i mange tilfælde ikke er bekendt med de skattemæssige regler på området. I andre situationer er virk-somhedens skøn over den erhvervsmæssige benyttelse af et aktiv væsentligt forskelligt fra SKATs skøn.Der skal igangsættes tiltag, der afdækker og forbedrer områdets regelefterlevelse.Projektet etablerer et samspil med revisorer og andre rådgivere, som er involveret i opgørelse af virksomhe-dernes afskrivninger med henblik på at sikre medvirken til den langsigtede regelefterlevelse.
Side 33 / 64
Indsatsplan 2011
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark.
B. RevisorforbeholdProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.I 2009 blev gennemført et pilotprojekt vedr. revisorforbehold. Dette projekt er efterfulgt af et landsdækken-de projekt med påbegyndelse 1. juli 2010.Et forbehold eller angivelse af supplerende oplysninger i en revisorerklæring i årsrapport for aktie- og an-partsselskaber skyldes ofte, at gældende lovgivning ikke er overholdt. I tilfælde af f.eks. manglende afreg-ning af skatter og afgifter, ulovlige aktionærlån og manglende overholdelse af bogførings- og regnskabsbe-stemmelser, er der risiko for, at skatte- og afgiftsgrundlaget ikke er opgjort korrekt. Der må derfor antages atforeligge en særlig risiko for fejl og manglende angivelser/betalinger, når revisor angiver forbehold ellersupplerende oplysninger i årsrapporten.Hvis SKAT ikke reagerer på disse forbehold, er der risiko for, at forbehold anses for accepteret af SKAT,hvorfor revisorer og /selskaber ikke retter op på de forhold, der gav anledning til forbeholdene eller supple-rende oplysninger.Det er konstateret, et stigende antal forbehold og supplerende oplysninger i selskabers årsrapporter. I 2008var der forbehold/supplerende oplysninger i ca. 34.000 selskaber. Dette tal er i 2009 steget til mindst 40.500selskaber.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
C. Finansielle posterDer er tale om et nyt pilotprojekt med opstart marts 2011. Projektet forventes afsluttet primo 2012.Pilotprojektet skal afdække omfanget af risikoen for, at selskaber ikke selvangiver korrekt vedrørende akti-er, værdipapirer og andre finansielle poster. Projektet skal give et overblik over hvordan indsatsen fremoverbør tilrettelægges, og afdække mulighederne for at imødegå risikoen gennem bedre vejledning til selvangi-velsen og/eller ændrede felter på selvangivelsen.Ved bl.a. compliancekontroller af selskaber i Nordsjælland har det vist sig at selskaberne ikke får selvangi-vet korrekt vedrørende aktier samt øvrige værdipapirer/finansielle poster. Reglerne er komplekse og adfær-den på området afspejler både manglende kendskab til regler og manglende evne til at overholde reglerne.Der forekommer også i mindre omfang manglende vilje til at overholde regler.Typisk anvendes forkerte principper eller en sammenblanding af de forskellige regelsæt i aktieavancebe-skatningsloven og kursgevinstloven, herunder finansielle kontrakter.Ved forårspakken 2.0 kom der nye og meget komplekse regler på aktieområdet, samt mindre ændringer ikursgevinstloven på selskabsområdet. Samspillet mellem de drastiske ændringer for selskabers behandling
Side 34 / 64
Indsatsplan 2011
af aktier, og den bestående risiko for fejl vedrørende de eksisterende regler, gør at der udløses en forøgetrisiko for fejl.I forbindelse med projektet vil der i november/december 2010 blive afholdt et informationsmøde for derådgivere, som typisk udfylder selvangivelsen for selskaberne. Desuden vil der blive gennemført stikprøve-kontroller med individuel vejledning. Selskaberne udsøges dels via felter på selvangivelse samt branche.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
D. Store virksomheder (ekskl. TP og selskaber omfattet af mandtal i enheden Store Selskaber)Der er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart april 2011. Projektet forventes afsluttet me-dio 2012.SKAT vil i 2011 ekstraordinært afsætte ressourcer til en forøget indsats på området.I forbindelse med vedtagelse af lov om digitalisering af regnskabsoplysninger, blev det i bemærkningerneanført, at større selskaber med en omsætning over 100 mio. kr. skal indsende et skatteregnskab, idet detforventes at selskaberne på grund af deres størrelse underkastes en eller anden form for ligning af SKAT.Projektet er målrettet dette segment, der omfatter et større antal selskaber og koncerner, som det har vist sigvanskeligt at dække via de øvrige indsatsprojekter, idet selskaberne ofte ikke indgår i de øvrige projekter pågrund af deres størrelse og manglende regnskabstal. Endvidere er specifikationsgraden af selvangivelsesfel-terne ikke tilstrækkelig til at foretage relevante udsøgninger for segmentet. Således kan de risici, som indfø-relse af ny lovgivning afstedkommer, som f.eks. forårspakken 2,0 ikke afdækkes.For de større selskaber kan en del problemstillinger som f.eks. omstruktureringer, interne transaktioner så-vel indenlandske som udenlandske, kun afdækkes ved en samlet ligning af selskaberne i koncernerne.Selskaberne er omfattet af en bred vifte af kompliceret lovgivning, hvorfor risikoen for fejl er tilsvarendestørre. Complianceundersøgelsen viser, at den gennemsnitlige numeriske regulering er seks gange så høj iselskaber som blandt selvstændige og i nærheden af det tre-dobbelte, når man ser bort fra ekstremer.Det landsdækkende projekt påbegyndes med baggrund i en række regionale projekter og koordinerer erfa-ringerne på tværs af regionerne. Udover at skabe synlighed omkring SKATs indsats overfor de større sel-skaber, forventes det tillige, at projektet kan bidrage med anbefalinger til den fremtidige håndtering af ind-satsen for selskaberne i dette segment, herunder hvorvidt disse fortsat bør indgive et skatteregnskab.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
E. Moms og A-skat mv. mandtal i enheden Store Selskaber. FLSKAT Store Selskaber er i 2011 strategisk tovholder på et projekt, hvor selskaber på mandtal i enheden skalkontrolleres for andre pligtkoder end selskabsskat. Dvs. kontrolleres på områder som f.eks. moms og A-skatmv.De store selskaber står for en stor del af momsbetalinger, a-skattebetalinger mv., derfor øges opmærksom-heden om indsatsen på området.
Side 35 / 64
Indsatsplan 2011
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
F. Nul-skatteselskaber. FLSKAT vil for 2011 ekstraordinært afsætte ressourcer til området med henblik på at afdække, om den storeandel af nul-skatteselskaber, herunder især selskaber med vedvarende underskud, er forårsaget af selskaber-nes manglende efterlevelse af skattereglerne eller i virkeligheden skyldes, at de danske skatteregler er forgunstige.En analyse af selskabers skattebetaling viser, at mellem 40 og 50 pct. af de danske selskaber ikke betalerselskabsskat i et givent indkomstår – og at 30 pct. af selskaberne ikke betaler selskabsskat i tre på hinandenfølgende indkomstår. Analysen afslører, at problemet ikke kan henføres specifikt til multinationale selska-ber (danske som udenlandske multinationale selskaber). Problemet kan i høj grad også henføres til ikke-multinationale selskaber.Projektet sammentænkes med complianceundersøgelsen i.fht. brancher, fejltyper mv. og omfatter bl.a.1. Ingen omsætning. Der kan være mange årsager til, at et selskab ikke betaler skat. Et skattemæssigt under-skud kan dække over, at selskabet ikke har nogen nettoomsætning. Dette gør sig eksempelvis gældende forholdingselskaber og inaktive selskaber i øvrigt. Disse selskaber har (på trods af den manglende omsætning)et vist niveau af administrationsomkostninger, der måske typisk overstiger afkast af værdipapirer og andrefinansielle aktiver.2. Intet overskud. Et skattemæssigt underskud kan alternativt dække over negative driftsresultater, som føl-ge af lavkonjunktur i international økonomi eller dårlig ledelse af virksomheden. Perioder i en virksomhedmed væsentlige omstruktureringer, investeringer, rationaliseringer kan også betyde negative driftsresultater.3. Overskud anvendt til aflønning. En af årsagerne til nul-skat kan være, at selskabets overskud trækkes udsom løn til ejerne og personbeskattes. En variant af denne problemstilling er, hvor selskabets overskud ube-rettiget trækkes ud af selskabet uden personbeskatning, fx i form af uberettigede fradrag for private udgifter.Jævnfør i den forbindelse hovedkonklusionen fra complianceundersøgelsen for 2006.4. Afskrivninger og periodiseringer. Et skattemæssigt underskud i et givet indkomstår kan være begrundet i,at de skattemæssige afskrivninger er højere end de driftsøkonomiske afskrivninger. I den forbindelse kander henvises til hovedkonklusionen fra complianceundersøgelsen for 2006, som tilsiger, at en af de størsteenkeltstående fejl på selskabsområdet er fejl vedrørende de skattemæssige afskrivninger.5. Underskud fra tidligere år. Complianceundersøgelsen har afsløret beløbsmæssigt væsentlige fejl vedrø-rende selskabers selvangivne underskudssaldi. Fejl vedrørende felt 85 skyldes i overvejende grad, at saldo-en skal føres manuelt – frem for elektronisk. Selskabers obligatoriske (og eventuelt frivillige) sambeskat-ning forøger risikoen for fejl, der medfører, at samme underskud bringes til fradrag flere gange (enten hos etudtrædende selskab eller hos de sambeskattede koncernselskaber).Dette projekt omfatter alene selskaber, der er placeret i SKATs basisorganisation. Projektet omfatter såledesikke multinationale selskaber mv., der indgår i porteføljen hos Center for Store Selskaber. Denne del afproblemstillingen håndteres i anden sammenhæng.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
Side 36 / 64
Indsatsplan 2011
1.2.13 Tema: Sort arbejde/Sort økonomi
A. FairplayDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.Projektet er et koordinerende og styrende projekt, der har til formål at sikre, at der sker en planlægning,koordinering og opfølgning af brug af værktøjet/fairplay(konceptet) i alle regioner, i en række konkretekontrolindsatser/aktioner.Værktøjet Fairplay har gennem de sidste 6 år været benyttet ved indsats over for sort arbejde og sort øko-nomi.Fairplaykonceptet er i sit grundkoncept et tværministerielt myndighedssamarbejde til bekæmpelse af sortarbejde og økonomi, og indeholder 3 elementer:kontrol mod modspillere, der udføres regionalt i et samarbejde mellem SKAT og øvrige myndig-heder.holdningsbearbejdende kampagne, der planlægges og styres fra centralt holdudarbejdelse af nye værktøjer og kontrolbeføjelser.
Der er oprettet en Fairplay Task Force, som mødes minimum 2 gange om året for at planlægge og koordi-nere myndighederne imellem. Derudover er der oprettet regionale kontaktudvalg med deltagelse af øvrigemyndigheder, der varetager den regionale detailplanlægning af fairplay.Projektet består af flere ”underprojekter”, som de enkelte regioner vælger ud fra lokale forhold. Derfor kanomfang og antal af virksomheder, der kontrolleres ikke på forhånd beskrives, idet det afhænger konkrete afudsøgninger og risiko- vurderinger lokalt omkring de enkelte aktioner.Der skal dog i 2011 i alle regioner gennemføres kontrol mod to brancher, der bl.a. er udvalgt på baggrund aftidligere erfaringer, complianceresultater og Rockwoolfondens forskningsresultater:Restauranter, selskabslokaler og Take AwayByggepladser (koordineres nærmere med Arbejdstilsynet)
For begge branchers vedkommende vil indsatsen blandt andet have fokus på bekæmpelse af socialt bedra-geri.Derudover vælger hver region 3 brancher, mod hvilke der gennemføres kontrolaktioner i overensstemmelsemed fairplaykonceptet. Aktionerne og aktiviteterne afvikles løbende hen over året og efter den planlægning,som er aftalt i de regionale kontaktudvalg mellem de deltagende myndigheder. Planlægningen skal væreudarbejdet senest med udgangen af 1. kvartal 2011. Planlægningen kan dog suppleres og/eller ændres i lø-bet af året.De holdningsbearbejdende kampagner planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med Borger og Virk-somhed.
Side 37 / 64
Indsatsplan 2011
Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
B. Sort arbejde/Sort økonomi – specifikke brancher.Der er tale om et igangværende projekt, som afsluttes i marts 2011.Projektet var nyt i 2010 og erfaringer herfra viser, at der fortsat er behov for en målrettet brancheind-sats.Sort arbejde og sort økonomi omfatter de aktiviteter, hvor der bevidst ikke angives eller afregnes korrektefter skatte-, afgifts- og momslovgivningen.Sort økonomi er karakteriseret ved brug af sort arbejde og/eller sort vare- og tjenestehandel. Køber og sæl-ger opnår en økonomisk fordel som følge af den manglende beskatning, idet prisen er lavere end markedetsnormale priser, hvorfor de personer og virksomheder, der opererer efter gældende lovgivning påføres enunfair konkurrence.Sort økonomi omfatter derudover snyd, hvor det kun er den ene part, der opnår en økonomisk fordel.Udvælgelsen af brancher relaterer sig til særligt risikofyldte brancher, hvor brugen af ufaglært arbejdskrafter stor, fx bygge- og anlægssektoren, restauranter, kiosker, markeder, landbrug og gartneri, frisører, vogn-mænd, skrot, bordeller o.a. Anden form for udvælgelse sker via eksisterende kontroloplysninger samt tilbl.a. uregistreret virksomhed, lavt privatforbrugsberegning i forhold eksisterende kontroloplysninger o. lign.Udvælgelsen af brancher tager dels udgangspunkt i resultaterne af complianceanalyserne og dels i forholdtil kendskab og erfaringsgrundlag til de enkelte risikofyldte brancher. Projektet vil endvidere kunne tageudgangspunkt i et forløb med både vejledning og kontrol i forhold til de udvalgte specifikke brancher..Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
C. Aftagere af modspillerydelser i rengøringsbranchenDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart april 2011. Projektet forventes afsluttet pri-mo 2012.Projektet har til formål at begrænse mulighederne for, at ”modspillere” indenfor rengøringsbranchen kanafsætte deres sorte rengøringsydelser. Det er også et mål med projektet at begrænse socialt bedrageri udførtaf nogle af de ansatte i branchen.Erfaringer viser, at der er væsentlige problemer med udeholdt omsætning, brug af sort arbejdskraft og kæ-desvig i rengøringsbranchen. Det sorte arbejde forekommer navnlig hvor rengøringsarbejdet udføres gen-nem flere led af underleverandører til en rengøringsvirksomhed.De virksomheder der aftager rengøringsydelser vil i almindelighed have en interesse i at undgå ”sort rengø-ring”, og dermed risikoen for negativ omtale. Projektet vil derfor benytte sig af dialog og vejledning overforde virksomheder, der aftager rengøringsydelser. Målet med denne tilgang er at sætte fokus på mulighedernefor at undgå, at virksomheden bliver offer for sort rengøringsarbejde.
Side 38 / 64
Indsatsplan 2011
Projektet vil endvidere indgå i dialog og samarbejde med nogle af de større rengøringsfirmaer for at sikre, atkontrakter og interne forretningsgange medfører korrekt registrering og afregning hos underleverandøren.Endelig vil projektet via stikprøvekontroller i rengøringsbranchen sætte fokus på problemets omfang, ogefterprøve hvordan dialogen og samarbejdet påvirker regelefterlevelse hos underleverandøren.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
D. KontantsagerDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart april 2011. Projektet forventes afsluttet pri-mo 2012.Erfaringer fra første halvår 2010 viser, at SKAT København i perioden modtog ca. 160 toldindberetningervedrørende udførsler af likvide midler over 10.000 EURO. En andel på ca. 80 % vedrører personer og virk-somheder, der adressemæssigt er beliggende udenfor København.Projektet vil kontrollere det økonomiske grundlag for personer og virksomheders ud- og indførsel af kon-tanter til og fra udlandet. Disse kontrolaktioner planlægges at ville foregå ved alle former for grænser tiludlandet.Projektet skal imødegå udførsel af ubeskattede midler til udlandet, og imødegå manglende overholdelse afglobalindkomstprincippet, dvs. en sikring af at alle indkomster indgår i et beskatningsgrundlag.Tolden har i sommeren 2010 iværksat projektet STOP (SKATs Tværgående Operationelle Pengekontrol),hvorfor det forventes, at antallet af toldindberetninger vil stige betragteligt. Endvidere vil der i forbindelsemed STOPs aktioner, eksempelvis ved gennemgang af alle passager på en flyafgang eller en hel bus ved engrænseovergang, tilgå indberetninger af konstaterede udførsler af pengebeløb under 10.000 EURO. Indsat-sen intensiveres yderligere i 2011 ved igangsættelsen af et landsdækkende projekt på toldområdet jf. undertemaet sikkerhed og sundhed, toldprojektet er benævnt ”Penge”.,Indsatsen har fokus på toldrapporter - her er det udførte beløb altid over 10.000 EURO. Endvidere vil dervære fokus på (selv)anmeldelser og oplysninger fremkommet i forbindelse med kontrolaktioner.Det er projektets formål:at der bliver lavet skatte- og afgiftssager på baggrund af ovennævnte fokusat personer og virksomheder, der er kilden til udførsel af ubeskattede midler, bliver stoppetat begrænse socialt bedrageri
Projektets succes afhænger af et intensivt samarbejde på tværs af SKATs områder.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
E. AnmeldelserDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.
Side 39 / 64
Indsatsplan 2011
En af målsætningerne med SKATs bærende strategi er, at flest mulige borgere skal kunne se det rimelige iat følge reglerne. Tilsvarende skal de borgere der vælger ikke, at følge reglerne mærke konsekvensernederaf.Det anses derfor for centralt, at de borgere som kommer med seriøse anmeldelser også oplever at anmeldel-serne behandles seriøst af SKAT, at man oplever der bliver taget fat i de konkrete henvendelser og pro-blemstillinger.Arbejdet med anmeldelser har følgende formål:at arbejde på at reducere borgernes og virksomhedernes accept af manglende regelefterlevelse,blandt andet ved en øget synlig indsats overfor modspillereat samarbejde med relevante brancher, der kan se en fordel i at få fjernet konkurrenceforvriden-de virksomheder fra markedetat synliggøre indsatsen gennem af holdningsbearbejdende kommunikationat øge samarbejdet med andre myndigheder, kommuner, politi, arbejdstilsynet osv. (sagsbehand-ling hele vejen rundt).
Den generelle erfaring med anmeldelser har været positiv. Det har i høj grad været med til at gøre anmel-delser til et samfundsmæssigt debatemne.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
F. Sort arbejde. FLDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Udvælgelsen af indsatsområder tager dels udgangspunkt i resultaterne af complianceanalyserne, Rockwool-fondens forskningsresultater og dels i forhold til kendskab og erfaringsgrundlag til de enkelte risikofyldtebrancher og områder. Projektet vil endvidere kunne tage udgangspunkt i et forløb med både vejledning ogkontrol i forhold til de udvalgte specifikke brancher.En arbejdsgruppe kommer inden udgangen af 2010 med forslag til, hvorledes SKAT kan bekæmpe sort arbejde.Udmøntning af arbejdsgruppens indsatsrettede forslag og anbefalinger vil indgå i projektet.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
1.2.14. Tema: Tredjemandsindberetning
A. Udgående indberetningsindsats – eKapitalområdetProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.Der er sat fokus på eKapital, altså indberetningerne til årsopgørelsen vedrørende Rentekontrolordnin-gen.
Side 40 / 64
Indsatsplan 2011
Dette sker bl.a., da flere felter på selvangivelsen er blevet eller skal låses. Det betyder, at skatteyderne ikkeselv kan korrigere de indberettede beløb. Derfor er det, om end endnu vigtigere, at indberetningerne er kor-rekte, og at de kommer ind til tiden, så årsopgørelsen kan bliver korrekt ved første udskrivning.Gennem tidligere indsatser på området har det vist sig, at mange indberettere ikke er opmærksomme på,hvilke data, der er krav om, at de indberetter til SKAT.Indsatsen indtil nu, pilotprojekterne i 2009 og det landsdækkende projekt i 2010, har vist, at der er stor be-hov for den vejledning og hjælp, som projektet giver indberetterne. Blandt hovedparten af indberetterne, erder velvilje til at følge reglerne.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
Side 41 / 64
Indsatsplan 2011
1.3 Store SelskaberStore selskaber er en særskilt enhed i SKAT, som håndterer ligning og Transfer Pricing (TP) af en præcistdefineret type og størrelse virksomheder og koncerner inden for specifikke brancher. Der er således tale omen enhed, der nok organisatorisk er adskilt fra selve borger-/virksomhedsdelen, men som har snitflader til deøvrige nævnte områder. Enheden er organisatorisk tilknyttet SKAT København.SKAT arbejder med et koncept for forøget samarbejde med visse store selskaber med henblik på at opnå ensituation, hvor afklaringen af reglernes rækkevidde sker forud for selskabernes disponering – frem for veden efterfølgende indsats.1.3.1 Tema: Selskaber
A. Pengeinstitutters tab på udlån opstået i forbindelse med ejendomsspekulanters handler tilopskruede priserProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Projektet er en udløber af pantebrevskarruselprojektet inden for økonomisk kriminalitetssfæren.Desuden skal projektet ses i sammenhæng med den nuværende finansielle krise og det store fokus påejendomsspekulationer – og ikke mindst konsekvenserne af disse. Derfor sætter SKAT fokus på pen-geinstitutternes tab på udlån i forbindelse med ejendomsspekulanters handler.Risikoen omfatter således pengeinstitutters fradragsret vedrørende tab på udlån til ejendomsspekulantershandel til opskruede priser. Det springende punkt er, om sådanne tab er omfattet af begrebet ”udslag af na-turlig driftsrisiko” og således kan omfattes af fradragsretten i statsskattelovens § 6.Det vurderes, at lovgivningen på området er ganske kompleks, og at man rent definitorisk kommer ud iafklaring af grænseområde inden for fradragsberettigede driftsomkostninger.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
B. Sambeskatning (national og tilvalgt international sambeskatning)Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2011.Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 indførtes bl.a. ændrede sambeskatningsregler.Disse sambeskatningsregler har ændret underskudsfordelingsmetoden ved opgørelse af sambeskatningsind-komsten. Da der nu er tale om obligatorisk national sambeskatning, sker der mange ind- og udtrædender isambeskatningerne. Dette medfører, at der er mange særunderskud, hvor der er begrænsninger på under-skudsfremførsel. Dette kombineret med, at underskud kan fremføres uendeligt, bevirker en betydelig risikofor fejl.Projektet undersøger også fastsættelse af delperioden ved fx ejerskifte og skattefri tilførsel og spaltning.
Side 42 / 64
Indsatsplan 2011
Ved etablering af valgt international sambeskatning skal det sikres, at alle udenlandske enheder medtages.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
C. Kapitalfondes overtagelse af danske virksomhederProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.Den undersøgelse, der blev igangsat i 2007 af kapitalfondes overtagelse af syv store danske selskaber, fort-sætter i Indsatsplanen for 2011. Undersøgelsen omfatter de mange skattemæssige problemer, disse kompli-cerede overtagelser giver anledning til. Det overordnede formål med kontrollen er at kortlægge faserne i enoverdragelse og vurdere de forskellige måder, hvorpå overtagelserne foretages.Udgangspunktet for kontrollerne er en gennemgang af samtlige pengestrømme, som overtagelserne bringermed sig med henblik på en skattemæssig vurdering. Undersøgelsen omfatter alle involverede parter i over-tagelsen, dvs. såvel holdingselskabet som det overtagne selskab. Hertil kommer en undersøgelse af udgiftertil rådgiverne med henblik på vurdering af, hvem indkomsten tilkommer, samt fradragsretten for disse om-kostninger.Med det erfaringsgrundlag, der på indeværende tidspunkt er opnået i arbejdet med projektet, skønnes der atvære væsentlig risiko for fejl i transaktionsomkostninger/bonusordninger, låneomkostninger og renteudgif-ter. Endvidere er der ofte et spørgsmål om eventuel kildeskat på renter og/eller udbytter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
E. Omstruktureringer i selskaberProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2011.Fra og med indkomståret 2007 skal selskaber ikke søge om tilladelse til skattefri fusion. Der er således for-øget risiko for, at der uden SKATs kendskab gennemføres fusioner, som ikke opfylder betingelserne forskattefrihed i fusionsskatteloven.Tilsvarende kan spaltninger og tilførsel af aktiver fra og med indkomståret 2007 gennemføres uden forud-gående tilladelse fra SKAT. I denne forbindelse er der ligeledes risiko for, at der gennemføres sådanne om-struktureringer, uden at betingelserne for skattefriheden er opfyldt.Der vil derfor blive igangsat et projekt, som nærmere afdækker området.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 43 / 64
Indsatsplan 2011
F. Tynd kapitalisering og rentebegrænsningProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Problemstillingen medtynd kapitaliseringomhandler kontrolleret gæld over 10 millioner kr., der oversti-ger 80 % af aktiverne i et selskab. Den gæld kan der som udgangspunkt ikke fradrages renter på. Reglen hartil formål at beskære rentefradrag for renter på tynd kapitaliseret gæld, der ikke er på armslængdevilkår, ogrenten betales til udlandet uden beskatning i Danmark.Renteloftsreglendrejer sig om, at renteudgifter udover 20 millioner kr. ikke kan fratrækkes, såfremt deoverstiger 6½ % (variabel) af de skattemæssige værdier.Projektet har nu kørt et par år og skal nu afsluttes med de erfaringer man har indhøstet i de første sager.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
G. Gennemstrømningsselskaber. FLPå baggrund af oplysninger om store pengestrømme fra udenlandske koncernselskaber til danske holding-selskaber, rettes fokus mod den skattemæssige behandling af store udbytter, der er strømmet gennem dan-ske holdingselskaber.Ved undersøgelsen skal det vurderes om de indgående udbytter opfylder betingelserne for skattefrihed, ogved de udgående udbytter skal det på samme måde som ved kapitalfondsprojektet vurderes om der kan på-lægges kildeskat, hvis udbytterne reelt er strømmet til ikke DBO-lande.Hvis ikke der ses skattemæssige problemstillinger for det danske holdingselskab, skal det endvidere vurde-res om ”gennemstrømningsudbytterne” har relationer til undgåelse af skat i de lande der efterfølgende mod-tager udbytte fra Danmark.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
1.3.2 Tema: Transfer Pricing
A. Underskudselskaber/0-skatteselskaberProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. SKAT vil i 2011 ekstraordinært afsætteressourcer til en forøget indsats på området. Projektet forventes afsluttet ultimo 2012.SKAT viderefører i 2011 projektet med fokus på koncernforbundne selskaber med ingen eller uvæsentligdansk skattebetaling de seneste 3–5 år.Internationalt er der stigende fokus på multinationale koncerners ageren, som skyldes, at omkring 60–70 %af verdenshandelen foregår mellem koncernforbundne selskaber.
Side 44 / 64
Indsatsplan 2011
Koncernselskaber skal handle internt på markedsvilkår. Underskud i et koncernselskab gennem en længereperiode eller ingen eller uvæsentlig skattebetaling kan indikere, at koncerninterne afregningspriser ikke erfastsat på armslængdevilkår, og at der derfor eventuel mistes skatteprovenu.I de tilfælde, hvor de kontrollerede virksomheder ikke har opfyldt armslængdekravet i deres koncerninternetransaktioner, vil fejlene blive rettet, og det vil blive påset, at de kontrollerede virksomheder fremover gør,hvad de kan for at overholde armslængdeprincippet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
B. Immaterielle aktiverProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet primo2013.I forbindelse med brugen eller overdragelse af immaterielle aktiver til en udenlandsk koncernforbundetenhed vil der ofte opstå problemstillinger i relation til ansættelsen af det overførtes værdi, eller hvorvidtbrugen i form af en royalty er prissat på armslængde vilkår.SKAT har konstateret, at der ved flytning af immaterielle aktiver, fx som led i en omstrukturering, er en storrisiko for, at der ikke foretages korrekt afregning for de aktiver der flyttes. Det kan ofte dreje sig om megetstore beløb, der herved unddrages beskatning,Der vil derfor blive udsøgt selskaber, der har foretaget væsentlig outsourcing/omstrukturering, eller hvor derer andre forhold, der peger i retning af, at der er flyttet væsentlige immaterielle aktiver.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 45 / 64
Indsatsplan 2011
1.4 SpillemyndighedenFolketinget har før sommerferien 2010 vedtaget en ny spillelovgivning, der betyder en væsentlig udvidelseaf Spillemyndighedens arbejdsområde. Således sker der en overførsel af de områder, som i dag hører underJustitsministeriet (kasino og almennyttige lotterier), samt at det bliver muligt for bl.a. udenlandske spillesel-skaber at få en tilladelse til at udbyde væddemål og online kasinospil, herunder online poker.Det forventes, at den nye lovgivning træder i kraft 1. januar 2011, men ikrafttrædelsestidspunktet er ikkeendelig fastsat.Den forventede tilgang af nye opgaver gør, at Spillemyndighedens indsatsområde bliver udvidet betydeligt.I den sammenhæng er der nedsat projekter, der skal igangsætte og vurdere indsatsen.På Spillemyndighedens nuværende arbejdsområder opdeles indsatsen inden for spilleautomatområdet ogfysiske pokerturneringer i to hovedspor.I det ene spor anvendes service- og vejledningstilgangen over for medspillende tilladelsesindeha-vere og deres spillestederI det andet spor, hvor opgaven består i at håndtere mere modspillerprægede segmenter, anvendesmere kontrol- og sanktionslignende værktøjer
Fokus for den valgte strategi er blandt andet at øge antallet af regelefterlevende tilladelsesindehavere ogderes spillesteder og at sikre, at kunderne oplever indsatsen som servicepræget, effektiv og retssikker.I 2011 og fremefter vil konceptet om indsatsstrategien på spilleautomatområdet fortsat blive udviklet. Spil-lemyndigheden vil se på målinger af effekten af den gennemførte service- og kontrolindsats.Der vil fortsat være fokus på rationaliseringstiltag, som vil kunne effektivisere eksisterende processer i ar-bejdet.Service- og kontrolaktiviteterne er på spilleautomatområdet og pokerområdet fordelt på 10 forskellige ind-satser og gennemføres i et tæt samspil med SKAT. Herudover er der samarbejde med Politiet mv.Derudover udfører Spillemyndigheden en indsats med kontrol af danske spiludbydere, ligesom myndighe-den foretager overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre overtrædelser af spillelovgivnin-gen.Folketinget har før sommerferien vedtaget en ny spillelovgivning, der betyder en væsentlig udvidelse afSpillemyndighedens arbejdsområde. Således sker der en overførsel af de områder, som i dag hører underJustitsministeriet (kasino og almennyttige lotterier), samt at det bliver muligt for bl.a. udenlandske spillesel-skaber at få en tilladelse til at udbyde væddemål og online kasinospil, herunder online poker.Ikrafttrædelsestidspunktet for den nye lovgivning er ikke endelig fastsat.Den forventede tilgang af nye opgaver gør, at Spillemyndighedens indsatsområde bliver udvidet betydeligt.Bl.a. vil der i forhold til de nye udbydere af væddemål og online kasinospil være en særlig udfordring, dader i indsatsplanen skal tages hensyn til, at mange af udbyderne vil være placeret i udlandet.På Spillemyndighedens nuværende arbejdsområder opdeles indsatsen inden for spilleautomatområdet ogfysiske pokerturneringer i to hovedspor.I det ene spor anvendes service- og vejledningstilgangen over for medspillende tilladelsesindehavere ogderes spillesteder.
Side 46 / 64
Indsatsplan 2011
I det andet spor, hvor opgaven består i at håndtere mere modspillerprægede segmenter, anvendes mere kon-trol- og sanktionslignende værktøjer.Fokus for den valgte strategi er blandt andet at øge antallet af regelefterlevende tilladelsesindehavere ogderes spillesteder og at sikre, at kunderne oplever indsatsen som servicepræget, effektiv og retssikker.I 2011 og fremefter vil konceptet om indsatsstrategien på spilleautomatområdet fortsat blive udviklet. Spil-lemyndigheden vil se på målinger af effekten af den gennemførte service- og kontrolindsats.Der vil fortsat være fokus på rationaliseringstiltag, som vil kunne effektivisere eksisterende processer i ar-bejdet.Service- og kontrolaktiviteterne er på spilleautomatområdet og pokerområdet fordelt på 10 forskellige ind-satser og gennemføres i et tæt samspil med SKAT. Herudover er der samarbejde med Politiet mv.Derudover udfører Spillemyndigheden en indsats med kontrol af danske spiludbydere, ligesom myndighe-den foretager overvågning af spillemarkedet med henblik på at forhindre overtrædelser af spillelovgivnin-gen
Side 47 / 64
Indsatsplan 2011
1.5 ToldToldarbejdet tilrettelægges med respekt for den fælles mission for tolden i den europæiske union, hvor maner forpligtet til, at sikre beskyttelse og sikkerhed for unionens borgere samt beskytte de finansielle interesserfor fællesskabet og dets medlemsstater.Endvidere er man forpligtet til at beskytte fællesskabet mod unfair og illegal handel og at fremme lovligevirksomhedsaktiviteter. Hertil kommer en forpligtigelse til at forøge konkurrenceevnen for de europæiskevirksomheder gennem moderne arbejdsmetoder støttet af et let tilgængeligt elektronisk toldmiljø.Af opgaver, til beskyttelse af fællesskabet kan nævnes:Kontrol af handels- og landbrugspolitiske forhold.Illegal og unfair konkurrence, f.eks. dumping, oprindelse og miljøet (tropisk træ, fiskeri, skrotetc.)Mennesker og dyrs liv og sundhed (narkotika, radioaktivitet, human og veterinær medicin, fo-derstoffer, plantesundhed, levende dyr, fødevarer, legetøj, apparater etc.)Offentlig sikkerhed og orden (våben, sprængstoffer, dual use, terrorbekæmpelse)VaremærkeforfalskningPlantebeskyttelse (plantesundhed, kvalitet)Nationale kulturskatte
Ved tilrettelæggelsen af denne indsats opererer Told derfor med fire forskellige indfaldsvinkler/ risikoom-råder:Toldinformation.Finansielle risici.Klima og miljø risici.Risici, som relaterer sig til sikkerhed og sundhed.
Tolden analyserer og prioriterer således sine risici på en anden måde end andre enheder i SKAT genereltgør, idet man må forholde sig til andre risikoelementer end de finansielle.Nationale og internationale forpligtelserFor at udføre ovennævnte opgaver, er det blandt andet nødvendigt, at målrette analyser og samarbejdenationalt som internationalt (f.eks. EU kommissionen, Nordisk Toldadministrativt Råd (NTR), WoldCustoms Organisation (WCO) for at bekæmpe svindel, organiseret kriminalitet og terrorisme.Trusselsbilledet har over tid ændret sig især på grund af internationale forhold, ikke mindst som følge afeftervirkningerne fra 11. september 2001.Målet er derudover nationalt, at yde service på det højest mulige niveau, så disse opgaver belaster erhvervs-livet og borgerne mindst muligt.Borgernes og virksomhedernes holdning til de opgaver, der udføres af tolden, påvirkes gennem målrettetinformation om, hvilken betydning arbejdet med den finansielle del, sundhed, sikkerhed og sikring har forsamfundet og EUs budget.Via projekter indsamles viden om, i hvilke tilfælde det er vanskeligt for virksomheder og borgere at angivekorrekt, og i hvilke tilfælde det er vanskeligt at forstå toldreglerne.
Side 48 / 64
Indsatsplan 2011
Kvaliteten i erhvervslivets toldangivelser sikres således via rettidig og relevant generel information og vej-ledning, således at der undgås fejl.Eksempler på indsatser der er initieret af ovennævnte internationale forpligtelser:EU-aktionerAktionerne kan være initieret af EU-Kommissionens kontor for svigbekæmpelse (OLAF) og for ek-sempel være rettet mod illegal indførsel af cigaretter, medicin, varemærkeforfalskede varer etc.Aktionerne kan være defineret som ”Priority Control”, hvilket vil sige, at SKAT over for EU forpligter sigtil at gennemføre aktionen i Danmark, herunder at anvende de fornødne ressourcer hertil.Aktioner initieret af World Customs Organisation (WCO)Aktionerne kan for eksempel være rettet mod illegal overførsel af penge og pengeomsætningspapirerimellem lande/kontinenter.Nationale indsatser:1.5.1 Tema: Told – finansiel
A. AntidumpingtoldDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.Der er igennem de senere år indført meget høje antidumpingsatser på eksempelvis visse jern- & stålvarer,tekstilvarer og fødevarer. Betingelserne for at pålægge antidumpingtold er, at der foreligger dumping, og atdenne dumping medfører skade for Fællesskabets industri. En vare betragtes som en dumpingvare og kanpålægges antidumpingtold, når dens pris ved eksport til Fællesskabet ligger under den pris, der tages for entilsvarende vare i forbindelse med handelstransaktioner i eksportlandet.En høj antidumpingsats giver incitament til at forsøge at undgå betaling af antidumpingtold, ved at angivevarekoder eller oprindelseslande der ikke er pålagt antidumpingtold, eller ved at angive for lave toldværdier.På grund af antidumpingsatsernes størrelse kan selv få ukorrekt angivne fortoldninger få store konsekven-ser. Dette øger behovet for en særlig indsats, der kan medvirke til fair konkurrence i forhold til de virksom-heder der følger reglerne og angiver deres varer korrekt.På baggrund af resultaterne i 2009 og 2010 i forbindelse med projektet antidumpingtold er der fundetgrundlag for at fortsætte projektet i 2011.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
Side 49 / 64
Indsatsplan 2011
B. Told og Punktafgifter – afregning og registreringDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart april 2011. Projektet forventes afsluttet pri-mo 2012.Finansiel indsatsvinkel:Skattegabet og konkurrenceforvridningen øges, når virksomheder køber varer i udlandet (3.land) uden atder afregnes afgift, eller at der afregnes på et forkert grundlag. Denne manglende eller forkerte afregning afafgifter kan skyldes uvidenhed om told og punktafgifter, men kan også være et udtryk for bevidst unddra-gelse.Formålet med indsatsen er derfor at lave en specifik indsats overfor de virksomheder, der mangler vidensamt dem der bevidst unddrager betaling af punktafgifter og told.SKATs indsatsformerVirksomheder, som fortolder varer er ikke altid klar over, at dette kan medføre registreringspligt foren punktafgift. Importeres eksempelvis legetøj med tilhørende batterier, så er importøren ikke altidopmærksom på betaling af punktafgifter for batterierne. Ved manglende kendskab til reglerne vil virk-somhederne heller ikke være i stand til at vurdere, hvorvidt der ved fortoldning fra 3.lande er betaltkorrekt told ved ekspeditioner, som de ikke selv forestået. Ved denne indsats vil SKAT give virksom-hederne information og vejledning, som er nødvendig for korrekt afregning fremover.Hvis virksomheder bevidst ønsker at unddrage told som punktafgift, viser erfaringen, at de ved fortoldninganvender forkerte varekoder, hvis de selv fortolder eller videregive forkerte oplysninger til speditøren. Vedafregning af både told og punktafgifter er varekoden den fællesnævner, der bestemmer pligten herfor. Hervil SKATs indsats være kontrol og efterfølgende sanktioner.Øget samarbejde mellem told- og punktafgiftsområdetDa fagområderne - told og punktafgifter - har naturlige samarbejdssnitflader internt i SKAT og eks-ternt rettet mod virksomheder, så vil indsatsen også optimere den tværfaglige helhedsforståelse, sombl.a. vil resultere i en bedre service overfor virksomhederne. Indsatsen gennemføres i et tværgåendesamarbejde mellem told og punktafgifter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
C. Tarifering - brancheopdeltDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.I forbindelse med indførsel af varer fra 3. lande skal der afgives en række specifikke oplysninger – herunderen varekode som beskriver varen (tarifering). Denne varekode er bestemmende for, hvad der skal betales itold. Da varekoden således er vigtig for afregningen af korrekt told er det vigtigt at tariferingen er korrekt.Tarifering er erfaringsmæssigt et område, der volder problemer ved fortoldninger, idet toldtariffen er megetkompleks og der kræves et stort varekundskab. Dette bekræftes af resultater fra SKATs compliance under-søgelse omhandlende virksomhedernes fejl. Undersøgelsen påviste, at der særligt indenfor visse branche-
Side 50 / 64
Indsatsplan 2011
områder er store fejlprocenter. Derfor igangsættes et projekt med det formål at udvælge de mest fejlbehæf-tede brancher, som herefter vil være genstand for en målrettet indsats med henblik på at nedbringe fejlpro-centerne.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
D. Speditørers kvalitet i fortoldningenDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart april 2011. Projektet forventes afsluttet me-dio 2012.Der laves fortsat mange fejl i forbindelse med fortoldninger som udfærdiges af speditører. Dette fremgår afto tidligere gennemførte landsdækkende indsatsprojekter ”Compliance” og ”MOFIA”. Disse projekter hav-de til formål at indsamle viden om, hvor der særligt opstår fejl i forbindelse med fortoldninger. Med ud-gangspunkt i de erfaringer, der er opnået herfra igangsættes der nu et landsdækkende indsatsprojekt, derretter sig mod speditørernes kvalitet i fortoldningerne.Hovedparten af de fortoldninger, som laves bliver udfærdiget af importørens repræsentant, der som hoved-regel er en speditør. Derfor vil en indsats på speditørers kvalitet i fortoldningerne give den største effekt påat sikre korrekte angivelse og sikre EUs indtægter.Projektet vil tage udgangspunkt i en dialog med de speditørvirksomheder, hvor der erfaringsmæssigt harvist sig at være et særligt behov for vejledning. Efter en periode hvor speditørerne har haft mulighed for atjustere for fejl, vil der blive fulgt op med kontrol af udvalgte angivelser. Kontrollerne skulle gerne påvise atvejledningen af speditørerne har medført en større kvalitet i deres fortoldninger.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Told
E. Toldværdi - underfaktureringDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart april 2011 Projektet forventes afsluttet medio2012.Afregning af told ved indfortoldning af varer for ikke-EU-lande vil i de fleste tilfælde være baseret på enværdisats – den procentvise told der skal betales. Toldbeløbet beregnes herefter på baggrund af den angivnetoldværdi. Dette betyder, at der er en risiko for at der angives urigtige toldværdier, med henblik på at mini-mere den told som virksomheden skal betale. Herudover er der risiko for, at varer slet ikke bliver angivetfor fuldstændig at undgå betaling af told.Der igangsættes derfor et projekt, med det formål at afdække i hvilket omfang der ikke sker korrekt angi-velse af toldværdi og dermed korrekt afregning af told. Projektet vil fokusere på modspillere i relation tiltoldlovgivningen. Udgangspunktet vil være virksomhedskontrol mv. med henblik på at foretage efterregule-ringer i de tilfælde, hvor der er konstateret urigtige angivelser af toldværdien – underfakturering – eller itilfælde hvor der slet ikke er foretaget nogen angivelse.Da der er tale om et projekt, der retter sig mod modspillere gennemføres det i et samarbejde mellem Told-Indsats og Økokrim.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Økokrim
Side 51 / 64
Indsatsplan 2011
F. Skærpet kontrol med grænseoverskridende aktiviteter FL.Der er tale om et nyt projekt, som både påbegyndes og afsluttes i 2011.SKATs arbejde med økonomisk kriminalitet, hvidvaskning af penge, bekæmpelse af illegal import, bande-kriminalitet, socialt bedrageri mv. viser, at der er en grænseoverskridende trafik af personer, varer, penge,narko mv.Udover kontrol med virksomheders og borgeres skattemæssige aktiviteter kræver det også fysiske kontrol-ler og observationer i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter.Endvidere er SKATs samarbejde med andre myndigheder nationalt og internationalt en vigtig brik for atafsløre dette snyd.Aktiviteten understøtter bl.a. bekæmpelsen af socialt bedrageri.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
G. Styrket grænsekontrol FL.Der er tale om et nyt projekt, som både påbegyndes og afsluttes i 2011.Toldindsatsen vil blive styrket ved grænsen mod Tyskland, Sverige og Norge, samt i lufthavnene.Endvidere vil der være indsats rettet mod trafikken mellem Danmark og Grønland.Projektet vil bl.a. have hovedfokus på følgende områder:store kontantbeløbsocialt bedragerisort arbejdeudenlandsk arbejdskraftkontrol af udenlandske virksomheder der udfører arbejde i Danmarkkontrol af betaling af busmomsillegal indførsel af højt beskattede varerStrategisk samarbejdspartner: SKAT København
1.5.2 Tema: Sikkerhed og Sundhed
A. Narkotika og våbenDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra to projekter gennem-ført i 2010. Projektet påbegyndes i januar 2011 og forventes afsluttet ultimo 2011.
Side 52 / 64
Indsatsplan 2011
Narkotikamisbrug er et samfundsmæssigt problem, såvel økonomisk som sundhedsmæssigt. Det er et om-råde, som regeringen har sat ekstra fokus på med handleplanen ”Kampen mod narko”. Efterspørgslen pånarkotika er grobund for alvorlig kriminalitet ofte udført af stærkt kriminelle netværk med internationalerelationer. Ingen indikationer peger på, at stofmisbruget (og tilførslen) er aftagende – tværtimod synes detsom om, at nye netværk og nye smuglerruter hele tiden udvikles og forfines, hvilket er en stor udfordringfor det samfundsapparat, der er sat til at imødegå denne udvikling.Skyderierne i forbindelse med den stadig verserende bandekrig har stor offentlig bevågenhed, idet skudepi-soderne skaber utryghed blandt den danske befolkning. Undersøgelser bekræfter at banderne bl.a. anvendervåben af udenlandsk oprindelse.Erfaringerne viser, at organiseret indsmugling af både narkotika og våben ofte har relationer til den sammekreds af kriminelle netværk og personer.SKAT ønsker, i samarbejde med politi og sundhedsmyndigheder at yde en effektiv kombineret indsats ret-tet mod indsmugling af narkotika og våben og iværksætter derfor et nyt landsdækkende projekt på området.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
B. Illegal vareførsel i skibstrafikkenDer er tale om et nyt projekt, som er igangsat på baggrund af indhøstede erfaringer fra et gennemført lands-dækkende projekt som afsluttes i 2010.Projektet påbegyndes i januar 2011 ventes afsluttet ultimo 2011.Danske havne anløbes dagligt af skibe, der medbringer meget store mængder af varer fra mange forskelligelande. Ankomster fra visse lande medfører stor risiko for indsmugling af illegale eller forbudte varer, såsomnarkotika, våben og cigaretter. Hvor der er tale om organiseret indsmugling, er der risiko for, at profitten frasmuglerierne benyttes til finansiering af anden kriminalitet.Siden 2009 har SKAT organiseret kontrollen rettet mod skibstrafikken (3. landstrafikken) i et særligt speci-aluddannet team, så kontrollen nu fagligt og sikkerhedsmæssigt er på et højt niveau. De resultater kontrol-lerne har medført, samt erfaringer fra kontrollen med skibe i andre EU-lande bekræfter et behov for at fort-sætte indsatsen i 2011.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Syddanmark
C. Forfalsket og indførselsforbudt medicinProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.SKATs hidtidige erfaringer på området er, at der er stor risiko for, at lægemidler, der importeres uden omde normale indkøbs- og distributionskanaler, er forfalskede. Der ses i stigende omfang eksempler fra heleverden på, at forbrugere er blevet syge og/eller er døde efter at have indtaget forfalskede lægemidler.En anden problematik er, at Europa anvendes som transitområde for sådanne lægemidler for at sløre deresoprindelse, før de videresendes til 3. lande – især i Afrika og Sydamerika.
Side 53 / 64
Indsatsplan 2011
Projektet, der blev igangsat i 2010 skal ses som en samlet indsats mod den forfalskede og indførselsforbudtemedicin. Det er vurderet hensigtsmæssigt at fortsætte denne indsats i 2011, hvor der således fortsat vil værefokus på gennemførelse af risikoanalyse og en række kontrolaktioner.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
D. Ulovlige dopingmidlerDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Der er en stigende risiko omkring misbrug og indsmugling af ulovlige dopingmidler omfattet af lov omforbud mod visse dopingmidler. Det er tillige konstateret, at der ulovligt fremstilles dopingmidler i Dan-mark baseret på legale og illegalt indførte kemikalier. SKAT modtager stadig flere henvendelser fra pressenmv. vedrørende den indsats, der foretages for at bekæmpe indsmuglingen.Skat er blevet en del af Nationalt Netværk mod Anabole Steroider som er initieret af Anti Doping Danmark.Netværket består af relevante myndigheder, organisationer m.m., som på forskellig vis er i berøring meddopingproblematikken. Netværket skal styrke indsatsen mod brug af dopingmidler.Projektet skal rettes mod post-, kurér- og passagertrafikken, samt mod varetrafikken hvor der særskilt skalholdes øje med de lovlige kemikalier, som illegalt kan anvendes til fremstilling af dopingmidler.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
E. PengeDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.SKATs erfaringer viser, at der er mange rejsende, der medbringer store pengebeløb, især når de forladerlandet. Personer, som ind- og udrejser af Danmark, og som medtager penge, skal uopfordret standse op fortoldkontrol, og har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medtagnepenge mv. der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover.Der er risiko for, at de likvide midler der udføres stammer, fra indtægter erhvervet ved sort økonomi. Hertilkommer at der ved udførsel af ikke angivne penge er stor risiko for, at der sker unddragelse af kreditorer –herunder Staten. Den internationale terrorisme har endvidere medført et behov for en forstærket indsats overfor kontrollen med de likvide midler som personer medtager ved indrejse i og udrejse fra Danmark/EU.SKAT vil sikre at angivelsespligten overholdes for så vidt angår likvide midler over 10.000 EUR.Der vil ligeledes være fokus på at bekæmpe, terror, hvidvask og sort økonomi samt socialt bedrageri. End-videre fokuseres der på at inddrive de penge, der forsøges udført af landet trods restancer.
Side 54 / 64
Indsatsplan 2011
Derfor igangsættes der et landsdækkende projekt, der i samarbejde med relevante myndigheder vil havefokus på ovenstående punkter, dette vil ske ved en række målrettet aktioner, hvor også pengehunde er et af”værktøjerne” der vil blive benyttet.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
F. Illegal indførsel af højt beskattede varer herunder tobaksvarer fra 3. landeProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet primo2011.Erfaringerne viser, at der indsmugles såvel ægte som falske cigaretter til Danmark. Udover den illoyalepriskonkurrence og tabt skatteprovenu generelt, indebærer de falske cigaretter, som fremstilles i Rusland ogKina, en større sundhedsrisiko end ægte cigaretter. Endvidere er der risiko for, at profitten benyttes til finan-siering af anden kriminalitet.Som følge af den verdensomspændende økonomiske afmatning vurderes risikoen for cigaretsmugleri atvære stigende.Danmark bruges i stigende grad som transit-/opbevaringsland for illegale transporter af cigaretter til landemed meget høje tobaksafgifter, især UK. Indsmugling sker i lastbiler, trailere, containere og skibe, hvorforder er behov for en øget indsats rettet mod disse transportformer.Der har derfor i 2010 været gennemført et landsdækkende projekt på området. Dette projekt videreføres i 1.kvartal af 2011.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København.
Side 55 / 64
Indsatsplan 2011
1.6 Økonomisk kriminalitetGenerelt om økonomisk kriminalitetSKATs landsdækkende enhed for økonomisk kriminalitet – ØkoKrim - skal sikre, at organiseret skatte- ogafgiftssvindel opdages og får konsekvenser. Det skal ikke kunne betale sig for vore modspillere, og de skalbekæmpes hurtigt og effektivt med alle lovlige midler. ØkoKrim indsatsen adskiller sig derfor fra det al-mindelige indsatsarbejde ved hovedsagelig at være fremadrettet – med fokus på at få stoppet modspillerenså hurtigt som muligt. Sikre aktiver og være med til at få personen straffet. ØkoKrim vil have præcis fokuspå de områder, der påvirker skatte- og afgiftsprovenuet mest negativt – også selvom området har store bar-rierer for en effektiv indsats; fx skattely, krav om udenlandsk samarbejde mv. ØkoKrim hjælper også på desærlige områder politikerne ønsker. Eksempelvis hjælper ØkoKrim politiet i indsatsen mod bandekriminali-tet og prostitutionens bagmænd.ØkoKrim vil umiddelbart have færre projekter i 2011, som dermed kan løses hurtigere og mere effektivt.Via Intelligence Netværk udvælges de mest relevante sager, og derudover organiseres ledelsen i en projekt-styringsmodel, hvor ansvaret koncentreres om sagsområder og kompetencer.Intelligence NetværkØkoKrim har etableret en landsdækkende intelligence funktion, som skal håndtere anmeldelser, oplysnin-ger, analyser og samarbejde på alle relevante områder med såvel interne som eksterne interessenter. Intelli-gence netværk er for hele Skat og arbejder som udgangspunkt ikke med enkeltsager, men opsamler tenden-ser og trends til brug for Skats samlede indsats.SKAT har en lang række oplysninger i forskellige interne IT-systemer, og der findes endvidere eksternedata fra fx Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, politiet, Internet mv. Det er vigtigt, at informationer fra indsats-afdelinger og kundeserviceafdelinger i de seks regioner i SKAT indgår i prioritering og visitering af nyesager og projekter. Oplysningerne skal udnyttes optimalt og bør derfor bruges fremadrettet. Det skal væremuligt for alle medarbejdere i SKAT at hente viden og relevante oplysninger fra forskellige edb-løsninger,ligesom relevante oplysninger vil blive givet videre til rette modtager (søjler/enheder).Intelligence Netværk har fået ansvaret for udsøgning af ØkoKrim sager/projekter, der omfatter forsætligtkonkursrytteri, rullende kapital, stråmandsvirksomhed, udvalgte/særlige sager om bobehandling og kon-kurs, (tvangs)afmeldte virksomheder og opfølgning på selskaber, som nægtes registrering. Netværket finderfrem til sager og forslag til en taktisk indsats, der skal rettes mod udvalgte personer (modspillere), som erkendt for anvendelse af ovennævnte selskabskonstruktioner mv. - samt disses omgangskreds.Intelligence Netværk ser også på ”White Collar Crime”, dvs. personer, der - via mere spektakulære projek-ter - dræner statskassen for skatter og afgifter. Endvidere fokus på personer, som fx har pressens bevågen-hed pga. pengeforbrug, store aktiver, bopæl i skattely mv.Intelligence Netværk samarbejder endvidere med flere andre enheder i SKAT og politiet, der benytter sær-lige udsøgnings- og analyseværktøjer for at afdække internetrelateret skatte- og afgiftssvig, herunder uregi-streret virksomhed. Indsatsen vil fokusere på særligt svigsegnede områder indenfor E-handel og anden in-ternetbaseret aktivitet med relation til udlandet.Intelligence Netværk vil også afdække problemstillinger mht. ”IT-kriminalitet” – fx undersøge det relativtnye område ”Cloud Business”, hvor Internettet i større og større omfang benyttes af virksomheder til deresregnskabsfunktioner, opbevaring af digitale bilag mv. Regnskaber mv. opbevares på servere, som ”ligger iskyen” – Internettet, og serverne vil typisk kunne være placeret overalt på jordkloden – også i skattely.
Side 56 / 64
Indsatsplan 2011
Intelligence Netværk var et projekt i 2010. I 2011 overgår netværket til en mere selvstændig enhed medmange integrerede funktioner i de forskellige ØkoKrim projekter og sager.1.6.1 Tema: Økonomisk kriminalitet
Svig via skattelyØkoKrim har i flere år haft fokus på svig via skattely. Det drejer sig om skattepligtsager, hvor der ikke op-lyses korrekt om bopæl og familierelationer mv., og de fleste sager drejer sig om forsætlig unddragelse.Derudover er der afdækket mange skatteunddragelser, hvor de unddragne penge gemmes i skattely. Der sesogså mange kreative konstruktioner, hvor løn mv. udbetales ”sort” til bankkonti i skattely.Terror og finanskrise har sat ekstra international fokus på dette område, hvor Danmark er på forkant mederfaringer fra flere projekter og med den skattemæssige kompetence, som SKAT fik ved fusionen med dekommunale skatteenheder.ØkoKrim har især fået erfaringer fra projekterne Credit Cards og Valutaudlændinge og det seneste tiltag erprojektet Money Transfer. De tre projekter beskrives nedenfor.A. Credit CardsProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2011.Credit Cardser et igangværende projekt, der mangler afslutning af en lang række sager. Projektet har haftfokus på skattepligt og penge gemt i skattely. ØkoKrim identificerede potentielle skatteydere mv. via kon-trol med anvendelsen af deres udenlandske Credit Cards. Det direkte provenu i efterbetalinger og bødernærmer sig en halv milliard.Hertil skal tillægges en ikke ubetydelig præventiv effekt.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
B. ValutaudlændingeProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Valutaudlændingeer et igangværende projekt, hvor der udføres kontrol af de særlige valutakonti idanske banker. Kontiene er forbeholdt udlændinge, men i en lang række tilfælde har det vist sig, atden reelle kontohaver er bosiddende i Danmark - og dermed er skattepligtig.Mange har meldt flytning fra Danmark for at undgå beskatning. Projektet fortsætter, fordi der stadigvæk ermange interessante sager.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
C. Money Transfer
Side 57 / 64
Indsatsplan 2011
Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet me-dio 2012.Projektet Money Transferer i realiteten en fortsættelse af Projekt Credit Cards, hvor målet er at findeubeskattede indtægter og formuer. ØkoKrim har fået Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger omen række bankers pengetransaktioner til og fra skattely.Projektet adskiller sig fra ”Credit Cards” idet der ikke er behov for at identificere de potentielle skat-teydere mv.De modtagne transaktioner fra bankerne giver nemlig præcise oplysninger om beløb, identitet mv.SKAT skal nu med en indledende gennemgang prøve at finde mulige ubeskattede indtægter blande demange legale transaktioner, der er modtaget. Der er selvfølgelig tale om pengestrømme i milliardklas-sen, fordi de inkluderer Danmarks udenrigshandel og bankforretninger af forskellig slags. Et hurtigtoverblik af det modtagne materiale giver dog en god formodning om, at der er rigtig mange potentiellesager med skatteunddragelser – mange flere end i Projekt Credit Cards.Nu mangler SKAT at få det store overblik, og at få analysere materialet og prioriteret de rigtige sager. Derer stor politisk fokus på projektets potentiale, og det skal sikres, at den lovlydige borger og virksomhed ikkegeneres unødigt.Arbejdet med overblik, og prioritering vil ske i 2010; - kontrollen begynder efter planen i 2011.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
D. Kædesvig (underentreprenører)Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Organiseret kriminalitet med svigsmodellen ”Sub Contractors/underentreprenører”, er det mest almindeligesvigskoncept overhovedet, og dermed også det mest omfattende – i antal sager. Kædesvig kaldes også ”na-tional karruselsvig”, og der ses et stigende antal sager - herunder mange sager af international karakter medudenlandske stråmænd. Konceptet er i princippet meget enkelt: Der faktureres mellem interesseforbundnevirksomheder, hvor nogle af dem ikke afregner den angivne moms. Der ses ligeledes interesseforbundnevirksomheder, hvor nogle ikke afregner A-skat.Konceptet er blevet mere og mere avanceret, og flere og flere virksomheder/selskaber deltager i kæden.ØkoKrim har initieret en tværfaglig arbejdsgruppe, som for nylig har kommet med forslag til lovændringerpå området. Forslag kommer blandt andet ud fra de erfaringer ØkoKrim har i det internationale arbejde.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
E. Pantebrevskarrusellerne
Side 58 / 64
Indsatsplan 2011
Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.Pantebrevskarrusellerne. Der ses flere og flere svigskoncepter, hvor aktiver i form af biler, både, ejendom-me, værdipapirer mv. indgår. Kreativ handel med aktiver kan nemlig skjule/sløre de reelle pengestrømme.Det ses fx ofte i sager om hvidvask. I det igangværende Projekt Pantebrevskarrusellerne handler det omorganiseret handel med ejendomme mellem umiddelbart interesseforbundne parter; derfor ”karrusel”.Det er en form for kreativt pyramidespil, hvor ejendommene opskrives/handles til urealistiske høje værdier,som så belånes med pantebreve. Banker m.fl. lider direkte tab, men statskassen kan også lide meget storeafledte og direkte tab i både skatter og afgifter.Det er heller ikke usædvanligt, at aktørerne også snyder og bedrager på andre måder; fx svig med registre-ringsafgift på biler.Projektet er særdeles kompliceret og omfattende, med tusindvis af handler og SKAT fokuserer på handlerudført af et halvt hundrede aktører. Det er det største ØkoKrim/SKAT projekt indtil dato, også organisato-risk. Det involverer – udover ØkoKrim - indsats fra mange af SKATs andre enheder: Indsats, Store selska-ber, Bobehandling, Inddrivelse, Juridisk service samt flere eksterne samarbejdspartnere.Udover fokus på de nævnte aktører, vil der også blive set på eventuelle rådgiveransvar mv.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
F. Organiseret svig - negativ momsProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.ØkoKrim og øvrige enheder i SKAT vil sætte fokus med en fælles, meget målrettet indsats mod de ”aktø-rer”, som tilsyneladende i større og større omfang får udbetalt negativ moms på et uberettiget – ofte svigag-tigt - grundlag. Det er den sædvanlige regnskabsmanipulation, som SKAT er vant til at tackle, men somnoget nyt ses organiseret svig med indarbejdede svigskoncepter, falske fakturaer, brug af stråmænd, brug afstjålne og falske identiteter mv.Projektet vil derfor bruge mange værktøjer i indsatsen, herunder en effektiv bearbejdning og analyse af denegative angivelser.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
Side 59 / 64
Indsatsplan 2011
G. Momskarruselsvig, EU-svig mv.Projektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.Karruselsvig er grov organiseret international økonomisk kriminalitet, og er et af EUs største svigsproble-mer. ØkoKrim har i nogle år været på forkant med svindlerne, og derfor ses sjældent store sager i Danmark.ØkoKrims effektive monitering og overvågning i et tæt samarbejde med flere EU-lande er en væsentligårsag. Det vurderes, at hvis der ikke er konstant fokus på området vil risikoen for at statskassen bliver udsatfor hurtige uforudsete og massive angreb øges. Dette se man senest med momssvig med CO2 kvoter, sompåførte EU og andre lande tab i milliardstørrelsen. Danmark slap temmelig billigt denne gang, men nyesvigskoncepter er allerede på vej.Der ses også en stigning i svigskoncepter med EU-køb, der ligner karruselsvig en del, og som i flere tilfældehar samme aktører! Konceptet går i princippet ud på at købe varer mv. i andre EU-lande – og sælge dem pådet sorte marked i Danmark. Konceptet bliver mere og mere sofistikeret.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
H. Prostitutionens bagmændProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.SKAT hjælper politiet med indsatsen mod prostitutionsmiljøet. SKATs indsats skal sikre, at parterne regi-streres og betaler skatter og afgifter efter reglerne. SKATs registreringer - og dermed lovliggørelser i ”bran-chen” - giver politiet mulighed for at kortlægge området, og på den måde finde eventuelle bagmænd ogandre, der tjener store penge på prostitutionsområdet – herunder menneskehandel.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
I. BandekriminalitetProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.SKAT hjælper politiet med indsatsen mod bandekriminalitet. Der har været en omfattende indsats i mangeår, men rockernes og bandernes kriminelle aktiviteter fortsætter. Nu har politiet derfor intensiveret indsatsenmed oprettelse af ”Task Force East”, og SKATs ØkoKrim enhed har fået tilført 40 øremærkede årsværk tilat understøtte politiets arbejde.I dette projekt benytter SKAT den såkaldte ” Al Capone model”, som har vist sig at være et effektivt værk-tøj, der sammen med mange andre myndighedstiltag stresser banderne og får ungdommen til at tænke sigom to gange, før de overvejer at deltage. Al Capone modellen bruges til at afdække bandemedlemmernesøkonomi mv., og med hurtige og effektive skatteansættelser kan der ske opkrævning og hurtig inddrivelseaf de opgjorte beløb. Det stresser medlemmerne og fjerner penge fra miljøet. Penge, som eller kunne haveværet brugt i forbindelse til fx narkokriminalitet. Det kaldes i udlandet ”taxing crime”. SKAT har alleredeudskrevet regninger for et tocifret millionbeløb.
Side 60 / 64
Indsatsplan 2011
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
J. Økonomisk kriminalitet – handel med bilerProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2011.Biler har altid været et fokusområde på grund af den høje afgift, som mange helst vil undgå og nogle speku-lerer i. Vi fokuser på organiseret grænseoverskridende handel med køretøjer, samt sammenhænge med kø-retøjer, der ejes af kriminelle personer mv. Biler og andre aktiver kan typisk indgå i skattemæssige unddra-gelser eller bedrageri over for det offentlige. Der er tale om et delprojekt med fokus på økonomisk krimina-litet, men har meget tætte samarbejdsrelationer til øvrige enheder i SKAT, der har lignende projekter.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
K. Internetrelateret skatte- og afgiftssvigProjektet er en videreførelse af det landsdækkende projekt fra 2010. Projektet forventes afsluttet ulti-mo 2012.Ved brug af særlige udsøgnings- og analyseværktøjer vil SKAT afdække internetrelateret skatte- og afgifts-svig, herunder uregistreret virksomhed. Indsatsen vil fokusere på særligt svigsegnede områder indenfor E-handel og anden internetbaseret aktivitet. Indsatsen gennemføres i samarbejde mellem Økonomisk Krimi-nalitet og Videnscenter KontrolstøtteværktøjerStrategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland.
1.7 Inddrivelse
Generelt om InddrivelseSom led i skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet er der internt tilført 140 årsværk tilprimært erhvervsinddrivelsen, som fra 2011 skal nyttiggøres til en ekstraordinær indsats tilrettelagtsom landsdækkende projekter, hvor enhedsorganiseringen i SKAT udnyttes. Der er herudover tilført 10årsværk til det restanceforebyggende arbejde på kundeserviceområdet.Der iværksættes et antal projekter i løbet af 2011 med varierende længde svarende til et samlet ressource-forbrug på 150 årsværk. Projekterne målrettes til udvalgte restanceområder, hvor disse vurderes at have denstørst mulige effekt. Det kan være på områder, som udgør en stor udfordring, eller på områder, hvor derhidtil ikke er gjort en tilstrækkelig indsats. Projekterne er udvalgt efter hvor effekten af indsatsen er størstmed særligt fokus på nedbringelse af virksomhedsrestancerne (”knække restancekurven”).
1.7.1 Tema: Inddrivelse
A. Landsdækkende kreditvurderingsenhed og fogedteam til behandling af risikosager.
Side 61 / 64
Indsatsplan 2011
Der er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Der nedsættes en landsdækkende kreditvurderingsenhed bemandet med særligt kvalificerede medarbejderemed et grundlæggende kendskab til regnskaber, regnskabsanalyse, analyse af cash-flow mv. Som en del afprojektet etableres et erfarent erhvervsfogedteam, der dels har indgående kendskab og erfaring med alleelementer og processer i SKATs inddrivelsesstrategi og SKATs inddrivelsespolitikker, dels er i besiddelseaf den fornødne ”robusthed” til konsekvent at gennemføre udlægs- og konkursforretninger. Fogedteametbistås af administrative medarbejdere, således at fogedkompetencerne udnyttes målrettet og effektivt.Formålet med projektet er at gennemføre konsekvent inddrivelse overfor de virksomheder, der udvælgessom risikosager.. Målet med projektet er, at de udvalgte risikovirksomheder har afviklet deres restancer ellerer begæret lukket / under konkursbehandling indenfor 6 måneder.Effekten af indsatsen måles op mod en tilsvarende gruppe, der behandles efter de ”normale processer”.
Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
B. Konsekvent indberetning af nye og gamle virksomhedsrestancer til RKIDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Der er gennemført en analyse om anvendelse af indberetning til kreditinformationsbureauet Experian A/Ssom værktøj overfor restancesager, som ligger under den fastsatte prioriteringsgrænse. Analysen har vist, atder er en tydelig effekt ved konsekvent anvendelse af dette værktøj over for erhvervsrestancer mellem 7.500kr. – 50.000 kr. Af de restanter, der i projektperioden har været omfattet af denne indsats afvikler ca. 2/3restancen, mens dette kun gælder for 1/3 af de restanter, der har været omfattet af en kontrolgruppe, hvorder kke har været særlig indsats.Opgaven organiseres i et landdækkende projekt for at sikre størst mulig effektivitet og ensartethed i opgave-løsningen herunder skabe et fagligt projektmiljø til håndtering af en geografineutral opgave.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midtjylland
C. Afmeldte virksomhederDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011.Restancer vedrørende afmeldte personligt ejede virksomheder overføres til restancestyringssystemet RISmed henblik på at sikre, at der sker en automatisk overvågning af disse restancer og en delvis automatiskopfølgning herpå.Projektet baserer sig på en samtidig afskaffelse af begrebet uerholdelighed, som har til formål at få et mereklart billede af den samlede offentlige restancemasse, at skabe et grundlag for yderligere at effektivisere
Side 62 / 64
Indsatsplan 2011
inddrivelsesprocesserne samt at lette overgangen til SKATs nye inddrivelsessystem, EFI (ét fælles inddri-velsessystem)Formålet er således at intensivere inddrivelsen overfor denne restantgruppeStrategisk samarbejdspartner: SKAT Nordsjælland
D. Udgående fogedforretninger i alle igangværende virksomheder med store restancerDer er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011. Alle igangværende virksomheder med større restance til SKAT tilsiges til udlæg på virk-somhedsadressen både for så vidt angår nye og gamle restanter. Erfarne fogeder og projektmedarbej-dere, der fungerer som administrativ støtte, vidner mv. skal deltage med henblik på at frigøre så man-ge fogedressourcer som muligt.Formålet med projektet at øge antallet af udkørende fogedforretninger med ca. 70 pct., idet varsling og/ellergennemførelse af udkørende fogedforretninger erfaringsmæssigt vil give flere indfrielser af restancer.Strategisk samarbejdspartner: SKAT København
E. Projekt rettet mod udvalgte restanceområder.Der er tale om et nyt landsdækkende projekt med opstart januar 2011. Projektet forventes afsluttetultimo 2011. Projektet omfatter en ”nålestiksindsats” overfor den del. af restanterne, der ikke er om-fattet af den særlige indsats, rettet mod virksomheder med større restancer.Projektet har 4 fokusområder:1. Personligt erhvervsdrivende med lønindtægt
Projekt retter sig mod de personligt erhvervsdrivende med mindre restancer. Den samlede restance på 110mio. kr. vil blive nedbragt i takt med, at der bliver foretaget lønindeholdelse, eller restanten vælger at betalerestancen. Der er her mulighed for at anvende lønindeholdelse som inddrivelsesværktøj.2. Personligt erhvervsdrivende, som får udbetalt honorarer
Projektet retter sig mod de personligt erhvervsdrivende med mindre restancer, som får udbetalt offentligetilskud indenfor sundhedsvæsenet, eksempelvis læger, tandlæger m.v.Her er der mulighed for at foretage udlæg eller få transport i honorarer fra f.eks. Sygesikringen, regioner ogkommuner under forudsætning af, at indehaveren af virksomheden ikke samtidig får honoraret udbetalt somA-indkomst..3. Oprydning i sager, som ligger i Inddrivelse, udland
Projektet retter sig mod de krav, som Inddrivelse, Udland endnu mangler at få ryddet op i., således at krave-ne kan komme til inddrivelse i udlandet eller evt. afskrives, hvis de opfylder betingelserne herfor. Formåleter at få iværksat den fornødne inddrivelse i udlandet og derigennem øge inddrivelsesprovenuet.
Side 63 / 64
Indsatsplan 2011
4. Inddrivelse af P-afgifter overfor virksomheder som er aktive eller ophørte
Projektet retter sig mod krav på aktive eller ophørte virksomheder, som skylder P-afgifter. Projektet har tilformål dels at klargøre sagerne til skærpet lønindeholdelse dels at nedbringe den mindre portefølje af selv-stændige erhvervsdrivende, der skylder p-afgifter, og hvor disse ikke kan inddrives via lønindeholdelse.Strategisk samarbejdspartner: SKAT Midt- og Sydsjælland
Side 64 / 64
