SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug m.v.) og oversendelse af redegørelse om energiintensive virksomheder konkurrenceforhold Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne.

III. Oversigt over forbrug af energi i Danmark og afgiftssystemet. ......................... 45IV. Nærmere om afgifter på energi i Skattekommissionens forslag og i Forårspakke2.0 ............................................................................................................................ 49V.Afgifter på energi i Danmark og EU .................................................................... 53V.1 Sammenfatning og konklusion........................................................................ 53V.2 Indledning........................................................................................................ 55V.3 Gennemgang af afgifterne på forskellige energiprodukter............................. 60VI. Hvordan virker afgifter på energiforbrug ........................................................... 81VII. Hvilke brancher er i international konkurrence? ............................................. 125VIII. Energiforbrug i erhverv. ................................................................................... 129IX. Hvordan fordeles belastningen af de 10,5 kr./GJ og de 4,4 øre/kWh ............. 184X.Internationale bindinger på energibeskatning................................................. 205

XI. Metoder til at lempe afgifter på energi for energi........................................... 209XII. Lempelser i Tyskland, Nederlandene og Sverige.............................................. 222XIII. Forbrug af VE til proces og tilbageføring.......................................................... 234XIV. Modeller til lempelser – hvor meget kan satserne ændres. ............................ 241XV. Adfærdsændringer provenu og miljøvirkninger holdbarhed ........................... 257XVI. Fordelingsvirkninger af de forskellige modeller............................................... 275Bilag.......................................................................................................................... 283

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 5. maj 2010 aftalen om serviceef-tersyn afForårspakke 2.0.Det var et led i aftalen, at de kommende forhøjel-ser af afgifterne på erhvervenes energi til procesformål skal reduceres til om-kring en tredjedel af det oprindeligt aftalte, men til gengæld indfases afgifts-forhøjelsen gradvist fra 2012. Samlet set vil afgifterne da komme til at udgøreca. 55 pct. af det vedtagne niveau.Aftalen indebærer, at energiafgifterne på erhvervslivet lempes med ca. 1 mia.kr. fra 2013 og frem, i forhold til nugældende, men ikke ikrafttrådt, lovgiv-ning. Den præcise udformning af afgiftsforhøjelsen fra 2012 skulle bero på enanalyse af de energitunge virksomheders konkurrencevilkår, og mulighedernefor at tage hensyn til disse indenfor EU’s regler.I denne redegørelse præsenteres analysen af virkningerne af energiafgifternepå erhvervenes konkurrenceevne.I kapitel I gives en sammenfatning og et resume af redegørelsen. Kapitlerne IItil XVI indeholder redegørelsens tekniske analyser. De tekniske analyser erhovedsagligt tilendebragt november 2010.Redegørelsens resultater kan sammenfattes som følger:Det danske skattetryk er godt 20 pct. højere end gennemsnittet i EU.Det danske indirekte afgiftstryk er ca. 30 pct. højere end for EU i for-hold til BNP.Det danske forbrugsafgiftstryk er ca. 50 pct. højere end for EU i for-hold til det private forbrug.Det danske energiafgiftstryk er ca. 70 pct. højere i forhold til det ende-lige energiforbrug end i EU.De danske afgiftssatser for dieselolie og benzin er på niveau med, ellerlidt højere, end i EU.De danske energiafgiftssatser for brændsel og el er hen ved 6 gangehøjere end i EU i gennemsnit, nårForårspakke 2.0er fuldt gennem-ført.De danske energiafgiftssatser for erhverv for brændsel og el er godt 4gange højere end i EU i gennemsnit, nårForårspakke 2.0er fuldt gen-nemført.Danmark har igennem mange år haft en ambitiøs politik på klima- og energi-området. Politikken understøttes af høje danske afgifter på energi.

Danmark har afgifter på benzin og dieselolie, som er sammenlignelige medandre EU-lande, men meget store afgifter på anskaffelse af biler.Derimod er afgifterne på brændsel til opvarmning og proces samt på elektrici-tet mange gange højere end i de andre EU-lande. Det skyldes både, at de an-dre lande oftest har lave eller meget lave afgifter, og at Danmark har høje af-gifter.Givne mål i klima-, miljø- og energipolitikken nås for færrest omkostninger,ved at have ensartede afgifter på det der ønskes mindre af på tværs af de for-skellige brændsler og anvendelser herunder for erhverv.Dette ideal er tæt på at være opfyldt for afgifterne på NOX, SO2og CO2, hvorerhverv og husholdninger som udgangspunkt betaler det samme ved sammeemissioner.Der er imidlertid herudover de oprindelige energiafgifter. Her har erhvervenebetalt lavere afgifter end husholdningerne.De høje danske energiafgifter kan delvist forklares ved, at politiske mål gårvidere end det, der strengt taget kan forklares med hensyn til eksterne miljø-omkostninger i snæver forstand.Det korrigerede bruttoenergiforbrug skal falde med 4 pct. i 2020.VE skal udgøre mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020.Klimagasudledninger skal falde 20 pct. i 2020.Særligt de to første politiske mål kan begrunde, at have andet end egentligemiljøafgifter på CO2, SO2og NOX.Hvis forbruget af energi i erhverv ændres med 1 GJ – hvad enten det er pågrund af ændret energieffektivitet eller ændret produktion – ændres kravet til,hvor meget VE, der skal bruges, med 0,3 GJ. Er det nødvendige tilskud på 50kr./GJ, får samfundet et tab på 15 kr./GJ ved større energiforbrug uanset årsa-gen hertil.Det var baggrunden for, at Skattekommissionen foreslog at erhvervene skullebetale energiafgift på brændsel til proces på 15 kr./GJ = ca. 59 øre/NM3 na-turgas, ca. 375 kr./tons kul, og ca. 540 kr./1.000 liter fyringsolie. Det svarer tilgodt 25 pct. af det niveau husholdningerne betaler og det erhvervene betalerfor rumvarme.Skattekommissionens forslag blev overtaget af regeringen, der efter aftalemed Dansk Folkeparti fritog jordbrug, herunder gartnerier (under forbehold af

overholdelse af minimumsafgifter) og metallurgiske og mineralogiske proces-ser mv. Herudover blev det vedtaget, at erhvervene skulle betale 6 øre/kWh =16,7 kr./GJ el til proces i energiafgift.I 2010 indførtes 4,5 kr./GJ og 1,6 øre/kWh, og det blev vedtaget, at afgifterneskulle stige til et slutniveau i 2013, hvor afgifterne skulle stige med 10,5kr./GJ til 15 kr./GJ og med 4,4 øre/kWh til 6 øre/kWh.Det samlede provenu på ca. 1,8 mia. kr. før moms var med til at finansierenedsættelse af skat på arbejdsindkomst.Forud for stigningerne i 2013 skulle virkningerne på konkurrenceevnen dogundersøges.Afgifter og konkurrenceevneAfgifter på energiforbrug i erhverv belaster erhvervenes konkurrenceevne.Selv om danske erhverv skulle betale de fulde afgifter på energi, vil belast-ningen dog være mindre end den belastning andre landes erhverv udsættes forvia langt højere udenlandske arbejdsgiverafgifter.Ekstra afgifter på forbrug af produktionsfaktorer i erhverv, såsom arbejdskraft(arbejdsgiverafgifter), kapital (selskabsskat) eller visse råstoffer (f.eks. ener-giafgifter) øger omkostningerne ved produktionen. Dette får, alt andet lige,produktionen til at falde og ledigheden til at stige, hvis produktionen sælges iudenlandsk konkurrence. Det gælder også, selv om provenuet føres tilbage iform af lavere indkomstskat. Denne konkurrenceevneeffekt er i størrelsesor-denen 0,1 pct. af den samlede private beskæftigelse pr. 1 mia. kr. i belastningaf erhvervenes omkostninger, og således på knap 0,2 pct. ved de vedtagneafgifter på procesenergi. Det er under forudsætning af, at produktionen faldermed 2 pct. når omkostningerne i udenlandsk konkurrerende erhverv stiger 1pct.På længere sigt vil konkurrenceevnen dog blive reetableret, så normal beskæf-tigelse genskabes. Skatterne væltes i sidste ende tilbage i lavere løn og even-tuelt lavere jordpriser. Sker indfasningen af skatterne gradvist, og i situationerhvor der er gode konjunkturer, kan skatterne indføres uden større midlertidigeffekt på den samlede ledighed.Ser man samlet for hele økonomien, udgør konkurrenceevnevirkningen afafgifterne iForårspakke 2.0ikke noget særskilt problem og slet ikke perma-nent. Den negative virkning på kort sigt opvejes af, at den samlede Forårs-pakke i de første år netto lemper skatterne, og dermed samlet set fører til lave-

re ledighed end ellers. På længere sigt er den samlede effekt, at beskæftigel-sen stiger via et større arbejdsudbud.Men konkurrenceevnevirkningerne ved afgifter på energi i erhverv har enanden karakter end mindre og generelle ændringer i rammevilkår for erhverv.Forbrug af energi i erhverv er meget skævt fordelt. Energiforbruget er kon-centreret i forholdsvis få brancher, særligt indenfor jordbrug, gartneri, råstof-fer og industri, mens hovedparten af virksomhederne indenfor handel og ser-vice og en del virksomheder indenfor industri mv., ikke bruger særligt megetenergi.

energitunge brancher, der står for 5 pct. af produktionen, anvender 40 pct. afenergienNår afgifterne er spredt ud på alle erhverv, vil risikoen for at miste sit job væ-re meget lille, modsat når afgifterne er koncentreret om få erhverv, hvor risi-koen vil være langt større. Til gengæld vil der kun være få, der udsættes forden store risiko.Det er således langt lettere at få øje på virkningerne af dårligere konkurrence-evne, når afgifternes virkning er koncentreret om få brancher, end når afgif-terne er spredt ud på alle.Yderligere gælder, at de arbejdspladser, der mistes, når afgifter spredes tyndtud, oftest i forvejen var i fare for at blive nedlagt. Afgifterne vil eventueltfremskynde denne udvikling. Modsat de energiintensive erhverv, hvor afgif-terne kan være en af de afgørende grunde til indskrænkninger i produktionen.Der er således også en mere permanent virkning på erhvervsstrukturen.Der kommer mindre energiintensiv produktion.Der kommer mere energilet produktion.Der kan yderligere argumenteres for, at mulighederne for at den lediggjortearbejdskraft hurtigt kan finde ny beskæftigelse, kan være mindre, fordi deenergiintensive virksomheder ikke er lokaliseret jævnt udover landet, menofte er en af de store arbejdspladser i lokalområdet i udkantsdanmark. Detfølger af, at de energiintensive virksomheder ofte bearbejder råstoffer, herun-der landbrugsvarer, og skal være placeret tæt herved, samt kan belaste miljøetlokalt, og derfor ofte er lokaliseret i tyndt befolkede egne af landet. Det gæl-der dog langt fra alle.Der er derfor næppe tvivl om, at såfremt man så bort fra de særlige ambitiøseklima- og energimål mv., giver afgifter på energi, herunder for erhverv, størreforvridningsomkostninger end f.eks. almindelig indkomstskat, og en provenu-neutral omlægning med samme fordelingsvirkninger samlet et velfærdstab.Og forvridningsomkostningerne kan findes urimeligt fordelt.Derfor anses energiafgifter for erhverv, både i Danmark og i udlandet, for atgive et særskilt konkurrenceevneproblem. Ikke fordi det nødvendigvis påvir-ker den samlede ledighed meget, og slet ikke på længere sigt, men fordi kon-kurrenceevnevirkningen på produktionen er koncentreret om få og permanentfor disse.

Modsat står hensynet til at nå de givne politiske mål eller forpligtelser forfærrest mulige omkostninger, hvilket tilsiger, at der ikke gives særskilte ned-slag for erhverv.En del af målene er dog helt nationale og ikke gjort til internationale forplig-telser, og selv om målene er formuleret som, hvor meget energiforbruget skalfalde på dansk område, har det næppe været anset for ønskværdigt, at måleneskulle opfyldes ved omlokalisering af energiintensiv produktion fra Danmark.De særlige ambitiøse danske mål giver efter nogens opfattelse måske ikke såmegen mening, hvis det kun er Danmark der frigør sig for brug af fossiltbrændsel. Men hvis man i Danmark kan nå mål uden større synlig nedgang ivelstand, kan politikken inspirere andre lande til en tilsvarende indsats. Hvisde danske mål opnås ved omlokalisering af energiintensiv produktion, vil detdanske eksempel kunne blive et skræmmebillede.Uanset de oprindelige bagvedliggende motiver til målene, er målene for kli-magasser og VE blevet til internationale forpligtelser.Hvis erhvervene bliver fritaget for at betale energiafgifterne, vil andre daskulle gøre en tilsvarende større indsats. Her er omkostningerne i forvejenofte højere end i erhvervene.I praksis er det i øvrigt svært at adskille afgifternes virkninger på produktio-nens omfang og energieffektiviteten. Hvis virkningerne på energieffektivite-ten er ønsket, mens virkningerne på produktionen er uønsket, vil man få enoptimal balance mellem de to hensyn, ved at afgifterne reduceres for de ener-giintensive virksomheder i udenlandsk konkurrence i forhold til det normaleniveau.Reduktionen skal da svare til den del af faldet i energiforbruget, der skyldesændret produktion i forhold til den samlede effekt på energiforbruget.Kommer ⅔ af effekten på energiforbruget af en afgift via lavere produktionog ⅓ via større ønsket energieffektivitet og eventuelt mere VE, kan man ar-gumentere for, at denne energiintensive branche skal betale ⅓ af den normaleafgift.Skattekommissionen foreslog, og regeringen besluttede, da heller ikke sammeafgift på energi til proces som for energi til rumvarme i husholdningerne, menat energiafgiften skulle ende med at udgøre godt 25 pct. af den normale sats.Andelen bør måske være større for langt de fleste erhverv, men lavere formeget energiintensive erhverv i udenlandsk konkurrence.

Det er allerede i vid udstrækning gennemført, da der betales fuld energiafgiftpå brændsel til rumvarme. De fleste virksomheder betaler således i forvejendet samme i afgift af brændsel som husholdningerne – og endda mere for el-varme. Og i praksis er afgifterne lempet via forskellige ordninger for nogle afde allermest energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskere, luft- ogsøfart, væksthusgartnere, landbrug, mineralogiske og metallurgiske processer.Da Skattekommissionen foreslog, og regeringen besluttede,Forårspakke 2.0,skete det med baggrund i blandt andet de foregående års højkonjunktur. Medpres på arbejdsmarkedet kunne den forventede strukturtilpasning ske udenlængere varende ledighed. Der var mangel på arbejdskraft.Siden da er Finanskrisen slået igennem. Finanskrisen er særligt gået ud overbeskæftigelsen i industrien, herunder særligt den del, der leverer råvarer tilbyggesektoren eller til investeringer.Der er derfor nu større opmærksomhed på konkurrenceevnen, herunder fordem der bruger energi til proces og særligt i visse lokalområder.Det er kommet til udtryk ved den justering afForårspakke 2.0,der blev aftaltmellem regeringen og Dansk Folkeparti den 5. maj 2010. Her afsættes der enreserve på 840 mio. kr. uden moms i 2011 priser ved 2013 grundlag til reduk-tion af afgifterne på energi i erhverv.Reserven er tilstrækkelig til at skære næsten ⅔ af stigningen fra i 2013 ogfrem væk, jf. følgende tabel I 1:Tabel I 1: Vedtagne sats og mulige satser, hvis reserven udmøntes ved en proportional re-duktion af afgiftsstigningerneBrændselI 2011Brændselefter ser-El vedta-El efter ser-ÆndringÆndringniveauvedtagetvice efter-getviceeftersynsynKr./GJØre/kWh20114,54,501,61,6020124,57,27+2,771,62,67+1,07201315,08,27-6,736,03,18-2,82

Omkostningseffektivitet ved at nå miljømålVirkninger særligt for de mest energiintensive og konkurrenceudsatteAdministrative hensynUndgå arbitrære fordelingsvirkningerOmkostningseffektivitet tilsiger ens afgifter på tværs af anvendelser.Som nævnt kan man under visse forudsætninger argumentere for, at man skaldifferentiere (fiskale) afgifter mellem forskellige anvendelser. I forhold til detnormale niveau skal afgifterne reduceres med den andel af det samlede fald iforbruget, som afgifterne forårsager, der udgøres af et uønsket fald. Altså fal-der forbruget med 100, hvoraf energieffektiviseringer udgør 45 og fald i pro-duktion 55, skal afgiften udgøre 45 pct. af det normale niveau etc.Det generelle niveau for energiafgifterne er 58,3 kr./GJ brændsel i 2011. Veden generel reduktion i stigningen, således at afgiften bliver 8,3 kr./GJ og ikke15 kr./GJ, vil erhvervene komme til at betale ca. 14 pct. af det generelle ni-veau for brændsel.Minimumsafgifterne er på ca. 1,3-4,5 kr./GJAfgifterne er højere for el, både for husholdninger og erhverv. Er det generel-le niveau defineret ved satsen for brændsel til rumvarme på 58,3 øre/kWh,kan det oversættes til ca. 51 øre/kWh el1Men for hovedparten af elforbruget i erhverv betales ca. 11 øre/kWh i PSOafgift, ca. 6,3 øre/kWh for let proces i afgift med hjemmel i CO2-afgiftsloven,eldistributionsafgift på 1 øre/kWh af forbrug indtil 15 mio. kWh, ligesom derer fiskale elementer i de almindelige tariffer. Hertil kommer de ovenfor nævn-te ca. 3,2 øre/kWh fraForårspakke 2.0 efter serviceeftersyn.De fleste erhvervvil således komme til at betale ca. 40 pct. af det ”normale” niveau.Der er ikke særlig gode miljøvirkninger ved særligt høje afgifter på el.Tværtimod. Særligt med hensyn til CO2udenfor kvotesektoren og for elvar-me, betaler erhvervene endog mere end husholdningerne.Det kunne tale for at man brugte en forholdsvis stor del af reserven til at redu-cere afgifterne for el. Det gælder dog, at elforbruget i gennemsnit er mindrekoncentreret hos de særligt energiintensive end brændselsforbruget. Der ervæsentlige undtagelser. Ved cementproduktion bruges f.eks. meget el, men

ekstremt meget brændsel, der hovedsagligt er tilgodeset via lempelse for mi-neralogiske processer.Hvis omkostningseffektivitet, el og miljøhensyn skal tilgodeses uden at detreducerer mulighederne for at sætte brændselsafgiften ned særligt meget, kandet anbefales, at der anvendes en vis del af reserven til nedsættelse af den sær-lig høje elvarmeafgift for momsregistrerede erhverv.Der er et andet punkt hvor erhvervene behandles dårligere end andre anven-delser. Det er vedrørende VE.El produceret på grundlag af VE støttes via PSO-finansierede tilskud. Til-skuddene er mindst 15 øre/kWh = 41,7 kr./GJ, men ofte højere, f.eks. til bio-gas og havvindmøller. VE baseret varme støttes via afgiftsfritagelser. Forkraftvarme fra kvoteomfattede værker og for direkte rumvarme, er støtten(udover det der kan forklares ved værdi af mindre CO2) til VE baseret varmepå ca. 58 kr./GJ, svarende til den fulde energiafgiftssats, mens støtten er ca.47 kr./GJ for ikke-kvoteomfattede kraftvarmeværker.Bruges der imidlertid VE til proces, vil støtten alene være på den fiskale af-gift, der bliver 8,3 kr./GJ ved en proportional udmøntning af reserven.Der er således mulighed for en samfundsøkonomisk gevinst, hvis man givermere støtte til anvendelse af VE varme til proces i erhverv. Dermed kan manundgå dyrere støtte andet sted.Yderligere kan det anføres at være rimeligt at støtte VE til proces, alt denstund at begrundelsen for at erhvervene skulle betale afgift på brændsel tilproces var, at de skulle betale for de nødvendige tilskud til VE. Men netop herfår erhvervene mindre i tilskud end andre.Uanset om det måtte vurderes hensigtsmæssigt eller ej at anvende en del af deaftalte lempelser til reduktion af erhvervenes omkostninger ved køb af VE kandet fremføres, at beslutninger herom bør ske adskilt fra udmøntning af de af-talte lempelser og at alle lempelserne har været forventet givet ved forbrug afafgiftspligtige brændsler og elektricitet.

Selv om man i forvejen har lempet afgifterne for nogle af dem, der er mestenergiintensive, gælder det stadig, at der er meget stor spredning mellem dem,der skal betale afgiften.I stedet for at udmønte reserven ved en proportional reduktion i stigningen,kan der overvejes en differentieret nedsættelse, således at nedsættelserne kon-centreres om dem, der er særligt energiintensive, mens de andre da skal betaleen højere sats end ellers.I Danmark har man tidligere i 1993-1995, da CO2-afgiften var differentieret,haft objektive regler, hvorefter man, virksomhed for virksomhed, beregnedeCO2-intensiteten. Den marginale afgift blev herefter trinvist reduceret, jo mereenergiintensiv virksomheden var, og yderligere kunne dem, der var særligtenergiintensive få næsten hele afgiften retur, hvis de indgik en aftale medEnergistyrelsen om energibesparelser. Dermed faldt den gennemsnitlige afgiftjo mere energiintensiv virksomheden var.Erfaringerne med ordningen var blandede. I praksis blev afgiften også nedsatfor mange, der i et enkelt år fremstod energiintensive, men set over en årræk-ke langt fra var energiintensive. Der kom forskellige afgiftsniveauer for kon-kurrerende virksomheder. Der var incitamenter til at bruge mere energi, for atkunne blive så energiintensiv, at man kunne få hele afgiften retur og ordnin-gen var ikke neutral i forhold til, hvordan firmaet var organiseret. Virksomhe-der, der lønforarbejder varer for andre, fremstår særligt energiintensive i for-hold til omsætning. Virksomheder, der leasede kapital og outsourcede ar-bejdskraftkrævende opgaver, fremstod særligt energiintensive i forhold tilværditilvækst. Det åbnede for skattetænkning.Ordningen blev derfor afskaffet fra og med 1996.Det frarådes at forsøge at lempe virksomhederne efter generelle objektiveregler. Virkningerne vil være tilfældige og i praksis ikke særligt målrettetenergiintensive virksomheder.I 1996 blev der indført en procesliste. Ved proceslisten er beskrevet nogleenergianvendelser – tung proces – hvor der kan bruges lavere satser.Man kan ikke umiddelbart genbruge den eksisterende procesliste til CO2af-giftsloven. Her var grænsen for at komme med, at 5 øre/kWh el og ca. 3,5 kr.pr. GJ brændsel udgjorde mere end 1 pct. af omsætning og mere end 3 pct. afværditilvækst. De nye afgifter uden lempelser udgør 6 øre/kWh el og 15 kr.pr. GJ brændsel.

Udgangspunktet for at komme på proceslisten vil være, at produktionen erenergiintensiv. Det kan være svært at afgøre, fordi der indenfor en givenbranche kan være stor forskel i energiintensiteten, der yderligere kan variereover tiden. Der kan være betydelig forskel i energiintensiteten alt efter om denopgøres i forhold til produktionen, værditilvæksten eller beskæftigelsen.Det er endvidere nødvendigt at se på, om der er direkte konkurrence mellemenergiintensive og energilette produkter.Det bør ikke gælde, at de energilette produkter ender med at være belastet afhøjere afgifter end de energitunge produkter. Derfor kan visse energilette pro-duktioner blive omfattet af listen, hvis den energitunge produktion er domine-rende, mens visse energitunge processer ekskluderes af listen, hvis konkurre-rende energilet produktion er dominerende på markedet. Ofte er disse konkur-renceovervejelser søgt løst ved, at de energitunge processer ikke har heleenergiforbruget med, herunder at f.eks. forbrug af el er ekskluderet fra lem-pelserne.Det vil være et meget omfattende arbejde at udarbejde en ny procesliste. Selvom denne redegørelse er grundig og detaljerig, er der behov for langt flereinformationer, herunder hvor energiforbruget i de enkelte virksomheder ikandidatbrancherne opdeles.Den nuværende procesliste kritiseres. I praksis vil der skulle udøves skøn i demange grænsetilfælde ved udarbejdelse af listen. Da der er mange hensyn, derskal tages med i skønnene, og området er komplekst, kan det kritiseres, atandre i praksis vil have meget svært ved at afgøre, om skønnene er sagligtbegrundede, tilfældige, eller udtrykker en skjult erhvervspolitisk prioritering.En ny procesliste vil skulle godkendes efter EU’s statsstøtteregler. En sådangodkendelse vil formentlig blive langtrukken og særligt, hvis der forsøgesvaretaget tilfældige brancheinteresser, der i øvrigt kan hindre en godkendelse.Besluttes det, at der skal udarbejdes en ny procesliste, vil der mere systema-tisk skulle indhentes grundoplysninger fra ”kandidatvirksomhederne” ogeventuelle konkurrenter. Det vil være omfattende.Herefter skal oplysningerne systematiseres, hvorefter der kan udarbejdes etudkast til den nye procesliste. Denne vil derefter skulle i en teknisk høring.Og først derefter kunne indgå i et lovforslag, der efter høring kan fremsættes.I praksis vil dem, der ikke fik deres ønsker tilgodeset efter høring, eller førstbliver opmærksom på mulighederne, siden bringe de tekniske spørgsmål opunder folketingsbehandlingen. Folketingsbehandlingen må derfor være grun-dig og dermed også tidskrævende. Herefter vil der komme en grundig behand-ling i EU, der traditionelt er langtrukken og som sagt uden sikkerhed for, atEU godkender ordningen.

Dem der kommer på listen, vil i varierende omfang få reduceret afgifterne.Men til gengæld vil dem, der ikke kommer på listen i praksis få højere afgifterend ellers. Blandt dem der ikke kommer på listen, vil der være nogen, der ernæsten lige så energiintensive, som dem der kom på listen.Forskellene er vist i følgende tabel I 2:Tabel I 2: Satsstruktur i 2011 niveau ved ny procesliste.Dem, der kommerpå listenDem, der ikke kom-mer på listen, nårresten af reservenbruges til proportio-nale nedsættelser4 øre/kWh10 kr./GJVed udmøntning afreserve ved propor-tional nedsættelse

Man vil ved en ny procesliste ikke brutto reducere virkningerne på beskæfti-gelsen ret meget. Men virkningerne vil være lidt mere spredt ud. Danmark erdet eneste land, der har forsøgt at finopdele virksomhederne ved en procesli-ste.I andre lande med betydelige afgifter tilgodeses de særligt energiintensive vedmere brede lempelser:Lave satser for de brændsler der bruges blandt energiintensive (kul ogdelvis naturgas).Degressive satser.Særlig lave afgifter for industri og råstoffer.Man kan eventuelt, lige som i Sverige, fastholde afgifterne for industri- ogråstofaktiviteter. I givet fald vil forbrug af energi i handels- og servicebran-chen, samt forbrug i administrationsbygninger, udviklingsafdelinger mv. iindustrien blive belastet med de fulde 6 øre/kWh og 15 kr./GJ.De fleste energiintensive virksomheder vil herved få en lettelse, men også enrække ikke særligt energiintensive industriaktiviteter. Det vil blive fundeturimeligt af dem, der har aktivitet i handels- og serviceerhverv, hvor der ogsåi visse tilfælde bruges meget energi, f.eks. korn- og foderstofhandlere, jernba-ner, vaskerier, frysehuse, der i mange tilfælde er i konkurrence med sammeaktivitet i egentlige industrivirksomheder.Mens proceslisten vil være særlig administrativ tung i forbindelse med udar-bejdelse og vedtagelse, vil listen i praksis omfatte forholdsvis få virksomhe-der.

Industriaktivitetsmodellen vil også, i sagens natur, komplicere reglerne, menher er de administrative udfordringer snarere kvantitative, idet alle virksom-heder indenfor råstoffer og industri vil skulle opdele forbruget i endnu en ka-tegori, og virksomhederne vil blive påført udgifter til målinger mv. Der ersåledes ikke nogen lette løsninger. Tilgodeses visse erhverv, vil andre skullebetale ekstra, og i praksis vil man ved differentieringer have svært ved at und-gå, at dem der ikke tilgodeses fordi de er rubriceret sammen med energilette,kommer til at betale mere end dem, der tilgodeses fordi de er rubriceret sam-men med nogle, der er energitunge. Forsøges der med en detaljeret differenti-ering, vil man i gennemsnit klart kunne tilgodese de mest energiintensive,men reglerne vil blive meget omfattende og uigennemskuelige for andre endet fåtal, uden at man kan være sikker på, at de er præcise for de enkelte virk-somheder.I praksis vil et forslag om at give ekstra incitamenter til brug af VE til proceskomme de særligt energiintensive virksomheder til gode. Forslaget er dogfundet at falde udenfor rammerne af de aftalte lempelser.Energiintensive virksomheder er sjældent energiintensive på grund af et stortforbrug af elvarme, men fordi satsen er så meget højere for elvarme end andenenergi, vil dem, der bruger meget elvarme i praksis høre til blandt dem, derbetaler mest i afgift.Lægges der yderligere stor vægt på at reducere lempelsernes virkning påenergiforbruget, kan det eventuelt overvejes, om et forslag vedrørende anven-delse af såkaldte grønne aftaler skal laves. Her pålægges omkring 100 af destørste energiforbrugere at gennemføre energibesparende tiltag aftalt medEnergistyrelsen.Pålægges virksomhederne at gennemføre energibesparelser efter aftale medEnergistyrelsen, vil det dog belaste virksomhedernes konkurrenceevne.Om man skal have grønne aftaler eller ej, er uafhængig af, hvilken måde manudmønter reserven, men i praksis kan der kun indgås aftale med få virksom-heder.Om man skal have grønne energispareaftaler eller ej vedrører derfor ikke ud-møntningen af de aftalte lempelser og spørgsmålet er ikke analyseret i videreudstrækning i denne redegørelse.AnbefalingerSamlet anbefales de aftalte lempelser at blive udmøntet således:

særlig lempelse for elvarme i momsregistrerede erhverv50 mio. kr.proportional nedsættelse af stigning i afgifterne890 mio. kr.Denne udmøntning er den mest omkostningseffektive og den udmøntning, derhurtigst giver erhvervene overblik over fremtidens rammevilkår.En procesliste kan i teorien være mere målrettet de mest energiintensive, mener svær at udforme. Udarbejdelsen og efterfølgende godkendelse i EU vilkunne tage adskillige år uden sikkerhed for, at listen i sidste ende blev god-kendt.Eventuel reduktion af omkostninger til VE i proces bør overvejes i andensammenhæng sammen med spørgsmål om energispareaftaler.Den anbefalede udmøntning vil føre til følgende satser i 2011 niveau:Tabel I 3: Vedtagne og anbefalede satserI 2011-niveauBrændselvedtagetBrændselefter ser-vice efter-synKr./GJ4,57,658,64ÆndringEl vedta-getEl efter ser-viceeftersynØre/kWh0+3,15-6,361,61,66,01,62,923,330+1,32-2,67Ændring

Energiafgifterne i DanmarkRedegørelsen har særlig opmærksomhed på afgifter på forbrug af energi tilproces i erhvervene.Forbrug af energi i Danmark beskattes via:NOx-afgift.SO2-afgift.CO2-afgift.Energiafgifter (olie, kul, gas el og affaldsvarme).PSO-afgifter mv.Afgifter er omkostningseffektive til at begrænse miljøproblemer, hvis satsensvarer til skadesomkostningerne, og afgifterne virker bredt.Disse betingelser er tilstræbt opfyldt for afgifterne på NOxpå 5 kr./kg, SO2 påca. 10 kr./kg og CO2 på ca. 150 kr. pr. ton. Afgifterne beregnes som udgangs-punkt ud fra udledningerne til luften af de miljøbelastende stoffer ved forbrugaf energi.Afgifterne har få undtagelser ud over de naturlige, der følger af forskelle iudledninger for forskellige brændsler mv. Således er der ikke CO2-afgift påbrændsel anvendt til fremstilling af el og til proces i erhverv, der er omfattetaf EU’s CO2-kvoteordning. Der er heller ikke afgifter på forbrug af VE.De øvrige afgifter – energiafgifter og PSO – har en mere blandet begrundelseherunder fiskal og understøttende nationale politiske mål.Energiafgifterne er systematisk differentieret efter anvendelsen af energien.De højeste energiafgifter er på brændstoffer til motordrift – benzin og diesel-olie. Omkring 35 pct. af det endelige energiforbrug, der er omfattet af afgifter,er motorbrændstof. Af benzin betales ca. 118 kr. pr. GJ og af dieselolie ca. 69kr./GJ i energiafgift.Det ”normale” niveau på brændslerne kul, olie, gas og affaldsvarme samt el,anvendes af dem, der ikke er momsregistrerede – husholdninger, det offentli-ge selv og visse serviceerhverv så som banker samt på rumvarme i momsregi-strerede erhverv. Omkring 35 pct. af det endelige energiforbrug omfattet afafgifter er rumvarme mv.Energiafgifterne på brændsler er balanceret omkring 57,3 kr. pr. GJ, menselafgifterne ved fuld indfasning afForårspakke 2.0vil udgøre samlet 78

øre/kWh almindelig el og 66,6 øre pr. kWh for forbrug af el udover 4.000kWh i helårsboliger med elvarme. De 78 øre/kWh svarer til ca. 217 kr./GJnetto el og ca. 90 kr. pr. GJ brutto2Det laveste energiafgiftsniveau gælder for brændsler og el anvendt til proces ierhverv. Omkring 30 pct. af det beskattede endelige energiforbrug anvendeshertil. Her udgør afgiften på brændsler normalt 4,5 kr./GJ. Afgiften er vedta-get at stige til 15 kr./GJ i 2013 før serviceeftersyn. De samlede afgifter på eltil proces udgør normalt 8,8 øre/kWh – ca. 24,4 kr./GJ i 2010. (6,2 øre/kWhmed hjemmel i CO2 afgiftsloven, 1 øre/kWh eldistributionsafgift og 1,6øre/kWh fraForårspakke 2.0,der er vedtaget at stige til 6 øre/kWh i 2013 førserviceeftersynet). Herudover er der PSO-afgiften, der varierer, men måskeudgør 11 øre/kWh samt f.eks. tariffer af fiskal karakter. Der er dog en rækkelempelser fra det normale niveau.I følgende oversigt er givet et overblik over den overordnede struktur i afgif-terne.Tabel I 4: Den overordnede struktur i de danske energiafgifter i 2010 før særliglempelser.EnergiafgiftCO2 afgiftNOx afgiftKr./GJSO2 afgiftI altVejtransportFossil benzin118,111,30,20129,6Fossil diesel69,111,50,3080.9RumvarmeNaturgas57,38,90,2066,4Kul57,314,80,52,074,6Alm. el netto199,417,200216,7ProcesNaturgas4,58,9*0,2013,4Kul4,514,8*0,5021,8El netto***7,217,2**0024,4* Fritagelse ved anvendelse til proces i kvotesektoren, ** For let proces og forbrug under 15 mio.kWh., *** eksklusive PSO afgift

Det danske forbrugsafgiftstryk er ca. 50 pct. højere end for EU i for-hold til det private forbrugDet danske energiafgiftstryk er ca. 70 pct. højere i forhold til det ende-lige energiforbrug end i EUDe danske afgiftssatser for dieselolie og benzin er på niveau med ellerlidt højere end i EUDe danske energiafgiftssatser for brændsel og el er ca. 6 gange højereend i EU i gennemsnit når Forårspakke 2.0 er fuldt gennemført.De danske energiafgiftssatser for erhverv for brændsel og el er godt 4gange højere end i EU i gennemsnit nårForårspakke 2.0er fuldt gen-nemført.Generelt er der høje afgifter på energi i de europæiske lande, men oftest lavafgift i resten af OECD, mens der snarere er tilskud end afgifter i resten afverden.Hovedparten af den danske udenrigshandel sker med lande i Europa.Danmark har verdens højeste skattetryk.

Det danske skattetryk er ca. 9 pct. point – eller 23 pct. – højere end gennem-snittet for EU. EU er et højskatteområde. I andre OECD-lande er skattetrykketi størrelsesordenen 30 pct. I udviklingslande er skattetrykket normalt lavere.Det høje danske skattetryk skyldes blandt andet højere forbrugsafgifter.Tabel I 6: Indirekte skattetryk i 2008 i pct. af BNP i udvalgte EU lande.Samtlige indirekte skatter i pct. af BNP1. Cypern18,6 pct.3. Sverige18,4 pct.1. Danmark17,4 pct.15. Tyskland12,8 pct.27. Spanien10,2 pct.EU 27 BNP vægtet13,4 pct.Kilde: Eurostat Taxation trends in the European Union 2010.Land

Det danske forbrugsafgiftstryk er 4 pct. point – eller ca. 30 pct. – højere endfor EU i gennemsnit.Højere indkomstskatter reducerer forbruget og dermed grundlaget for for-brugsafgifter. Opgøres moms, energiafgifter, alkohol- og tobaksafgifter ogandre forbrugsafgifter i forhold til det private forbrug, har Danmark det høje-ste afgiftstryk i EU med Sverige på andenpladsen. Således opgjort er de dan-ske forbrugsafgifter med en andel på 32,4 pct. ca. 50 pct. højere end i EU igennemsnit – 21,5 pct., og med Sverige på andenpladsen med 28,4 pct.Energiskatterne er en del af forbrugsafgiftstrykket.Tabel I 7: Energiskatter i pct. af BNP i 2008 i udvalgte EU lande.Heraf brændstoffer tilmotorPct.1. Bulgarien3,13,02. Rumæninen2,41,13. Luxembourg2,32,36. Sverige2,21,37. Danmark2,11,011. Nederlandene1,91,213. Tyskland1,81,427. Grækenland1,21,1EU 27 BNP vægtet1,71,4Kilde: Eurostat Taxation trends in the European Union.EnergiskatterHeraf brændsel ogel0,11,30,00,91,10,70,40,10,3

I Danmark udgjorde energiskatterne 20-25 pct. mere end i EU i gennemsnit.Da det samlede danske skattetryk er tilsvarende højere end i EU, er det umid-delbart forventeligt.Sammensætningen af energiskatterne i Danmark er dog noget anderledes endi de øvrige EU-lande. I gennemsnit kommer godt 80 pct. af provenuerne fraafgifter på motorbrændstof i EU, men i Danmark er det under halvdelen.Danmark er det EU-land, der har det laveste skattetryk på benzin og dieseloliei forhold til BNP. Det skyldes ikke særligt lave danske afgiftssatser – de erhøjere end i gennemsnit – men at forbruget er forholdsvis lavt sammenlignetmed BNP, formentlig på grund af høje afgifter på køb og besiddelse af særligtpersonbiler.Der er endnu større afvigelse fra gennemsnittet vedrørende afgifterne påbrændsel og el, der ikke vedrører transport. Her udgør afgifterne i Danmarkca. 3,5 gange så meget i forhold til BNP som i EU i gennemsnit i 2008.Afvigelsen skyldes en kombination i forskelle i afgiftssats, afgiftsgrundlag ogBNP.

Mens det danske energiafgiftstryk i forhold til BNP ”kun” var knap 25 pct.højere end EU-gennemsnittet, ses af tabellen, at det skyldes, at energiforbru-get er lavt sammenlignet med BNP snarere end lavere satser.De danske energiafgiftssatser var således i gennemsnit ca. 70 pct. højere end iEU i 2008.Mens Rumænien havde det næsthøjeste energiafgiftstryk i forhold til BNP,har Rumænien de laveste gennemsnitlige satser.Overordnet er der den sammenhæng mellem energiforbrug og BNP, at deallerfattigste lande har et meget lille energiforbrug i forhold til BNP. I begyn-delsen af en økonomisk udvikling vil energiforbruget stige kraftigere endvæksten i BNP. Væksten forårsages af mekanisering og der bruges fortrinsvisvarer med et højt energiindhold. Når landene opnår et vist udviklingstrin, vilenergiforbruget stige mindre kraftigt end væksten i BNP. Det ekstra forbrugvæksten muliggør er fortrinsvis rettet mod varer og særligt ydelser med et lavtenergiindhold.Danmark er et af de rigeste EU-lande målt på BNP pr. indbygger, og har der-for ikke overraskende et af de laveste energiforbrug målt i forhold til BNP.Luxembourg, der er det rigeste EU land – knap dobbelt så rig som Danmark –ligger dog blandt landene i toppen, både når man ser på afgiftstrykket i pct. afBNP og den gennemsnitlige afgiftssats. Det skyldes, at Luxembourg har enmeget stor grænsehandel med benzin og særligt dieselolie. Satserne for ben-zin, og dieselolie er generelt de højeste, men Luxembourg har nogle af delaveste.

Den gennemsnitlige afgiftssats påvirkes således af, hvordan energiforbruget ersammensat i de enkelte lande. Lande med et forholdsvist stort salg af benzinog dieselolie vil således tendere mod at få et højt gennemsnitligt afgiftstryk,selv om satserne herpå ikke er specielt høje. Men i Danmark udgør forbrug afbenzin og diesel ikke en særlig stor andel af energiforbruget.Man kan sammenligne de forskellige formelle afgiftssatser i EU-landene medhinanden.Tabel I 9: Formelle afgiftssatser på energi i udvalgte EU lande i 2010.BenzinDieselElpris7.500 kWhElafgift7.500 kWhElpris 24mio. kWhElafgift 24mio. kWh82800090112FyringsolieNaturgaserhvervNaturgasandreFuelKul

Det ses, at Danmarks afgiftssatser på benzin og dieselolie er på niveau med(dieselolie) eller højere end EU’s gennemsnit (benzin), uden at Danmark hø-rer til blandt dem, der beskatter med de allerhøjeste satser. Til gengæld harDanmark meget høje afgifter på køb af biler.For el er såvel priser som særligt afgifter højere end gennemsnittet. Elprisenuden afgift indeholder blandt andet PSO-afgiften. Afgifterne på brændslerneer klart højere end i EU i gennemsnit.Man kan sammenligne det forventede danske afgiftsprovenu med, hvad pro-venuet ville være, hvis man på de danske grundlag anvendte et gennemsnit afEU-satserne.

Efter fuld indfasning afForårspakke 2.0vil de danske energiafgifter til statenindbringe ca. 47 mia. kr. ved det grundlag, der blev brugt vedForårspakke2.0.samt inklusive PSO. Blev der brugt de andre EU-landes satser, ville pro-venuet være ca. 22 mia. kr. Med den danske sammensætning af energiforbru-get vil den gennemsnitlige afgiftssats i Danmark således blive godt dobbelt såhøj som i andre EU lande.Der er imidlertid ikke den afgørende forskel i afgifterne vedrørende transport.Danmark har ca. 9 pct. højere afgifter. Derimod er der en afgørende forskelfor el og for brændsel. Her har Danmark ca. 6 gange så høje satser end i andreEU-lande i gennemsnit.Af de 47 mia. kr. i danske afgifter vil ca. 19,1 mia. kr. vedrøre erhverv veddanske satser og 10,4 mia. kr. ved andre EU-landes satser.De danske merafgifter er således mindre for erhverv end for husholdningerne.Igen er der ikke den store forskel vedrørende motorbrændstof.De afgørende forskelle vedrører således el og brændsel. Her vil de danskeafgifter blive samlet 10,4 mia. kr., mens man ved EU-satser vil få 2,4 mia. kr.Det er efter at man indregner PSO-afgifter. De danske afgifter for brændsel ogel for erhverv er således ca. 4 gange højere end i EU i gennemsnit. Det er førserviceeftersynet. Men det er også før særlige lempelser i nogle af de landeder har betydelige afgifter.

Det er særligt de erhverv og aktiviteter, der betaler de samme satser som hus-holdningerne højeste afgiftssatser, der ville få en betydelig afgiftsnedsættelseved at bruge andre EU-landes satser. EfterForårspakke 2.0er indtægter frade fulde danske satser på ca. 4,1 mod ca. 0,6 mia. kr. ved andre EU-landessatser. Det er rumvarme og el i ikke-momsregistrerede serviceerhverv, derbelastes med de fulde satser. Her er de danske afgifter ca. 7 gange højere endi andre EU-lande.For energiforbrug til proces, der i praksis er koncentreret om få virksomheder,var de danske satser førForårspakke 2.0ca. dobbelt så høje som i EU – ca.2,3 mia. kr. mod ca. 1,1 mia. kr. i EU.Stigningerne i 2010 ved Forårspakken har udgjort ca. 0,8 mia. kr., heraf godt0,5 mia. kr. ved de 4,5 kr./GJ og de 1,6 øre/kWh. Resten vedrører smøreolier,central kraftvarme, vejlys, og afvikling af bundfradrag, på langt sigt.Der er yderligere vedtaget stigninger i 2013 for ca. 1,3 mia. kr. – de 10,5kr./GJ og 4,4 øre/kWh el.Det er afgifterne på proces, der normalt påkalder sig størst interesse, når manser på afgifternes virkning på konkurrenceevnen jf. senere.Her har den relative forskel i forhold til udlandet været mindre end for rum-varme og el til banker mv. Det vil også gælde efter en fuld gennemførelse afForårspakke 2.0.Den absolutte forskel for brændsel og el til proces var førForårspakke 2.0ca.1,2 mia.kr. Forskellen stiger i 2010 med ca. 0,5 mia. kr., når man ser bort frasmøreolier mv., og yderligere ca. 1,3 mia.kr. i 2013 før serviceeftersyn, derkan reducere afgiftsstigningen med godt 0,8 mia. kr.Hovedkonklusionen er således, at de danske afgifter på energi anvendt i er-hverv er langt højere end det gennemsnitlige niveau i EU.

Virkninger af afgifter på energi i erhverv – benzin og dieselolie.Medregner man særlig dansk momsregel (momsregistrerede erhverv kan ikkeafløfte moms på indkøb af brændstof, herunder moms på afgifter til person-transport), vil private danske erhverv være belastet af ca. 8,7 mia. kr. ved dan-ske energiafgifter og ca. 8 mia. kr. ved udenlandske afgiftssatser.Vognmænd mv. vil normalt kunne overvælte afgifterne i højere fragtprisermv., mens det kan være vanskeligere for nogle af de erhverv, der køber fragt-ydelserne at foretage fuld overvæltning i priserne for deres varer. Afgifternevil dermed særligt belaste erhverv, der skal have transporteret store mængder(med lav pris pr. ton eller m3). Det gælder f.eks. landbrug.En stor del af forbruget af dieselolie bruges ved international landevejstrans-port. Vognmændene vil tanke i det land, der er billigst på deres ruter. Der erdog en tendens til, at nationale vognmænd kan få større rabatter ved køb ihjemlandet. Derfor vil en isoleret dansk afgiftsforhøjelse i en situation, hvorder ikke er så store forskelle i afgifterne, føre til at danske vognmænd taberkonkurrenceevne.Virkninger af afgifter på energi i erhverv – brændsel og el.Virksomhederne vil forsøge at undgå afgifterne. Det kan betale sig at afholdeekstra omkostninger på op til de sparede afgifter. Virksomhederne kan be-grænse afgifterne ved at reducere forbruget af energi pr. produceret enhed –energieffektiviseringer – eller ved at skifte til brændsler, der ikke er belagtmed afgifter – f.eks. overgang til VE. Men virksomhederne vil også i vissetilfælde opgive en produktion, der uden afgifter kunne betale sig, men medafgifter ikke længere er lønsom.Er målet at begrænse forbruget i Danmark for færrest omkostninger, nås detikke billigere end ved ensartede afgifter inklusive på erhverv, og uanset at endel af effekten kommer via, at produktion opgives. Opgivelse af produktion,der ellers er lønsom, udgør en omkostning for samfundet, men det sammegælder for brug af VE, der kun kan betale sig ved afgifter på fossilt brændsel,eller investeringer i energispareudstyr, der kun er rentabel på grund af afgifter.I afsnit VI ses der særligt på omkostningerne via ændringer i produktionen.Medregner man PSO-afgift, vil de danske erhverv blive belastet af ca. 10,4mia. kr., mod 2,4 mia. kr. ved udenlandske satser. Det er ved fuld indfasningafForårspakke 2.0og før serviceeftersynet.

De danske merafgifter udgør dermed ca. 8 mia. kr. når man ser bort fra trans-port. Det svarer til i gennemsnit ca. 1,3 pct. af den private lønsum, ca. 1 pct.af værditilvæksten og ca. 0,4 pct. af den samlede produktionsværdi i privateerhverv og knap 0,5 pct. af BNP.Isoleret set vil afgifterne belaste erhvervenes konkurrenceevne. Beskæftigel-sen bliver mindre end ellers på kort sigt. Større ledighed end ellers reducererstigningerne i lønningerne. Det genskaber konkurrenceevnen på langt sigt.Afgifterne vil dermed i sidste ende blive væltet tilbage i lavere løn og eventu-elt lavere jordpriser. Denne tilpasning vil i visse konjunktursituationer gå hur-tigt og i andre langsomt.Det skal tilføjes, atForårspakke 2.0samlet set er underfinansieret på kort sigt,således at den samlede effekt er mindre ledighed end ellers.I et konkurrencemarked hvor der er international kapitalmobilitet, vil manikke permanent kunne have lavere afkast af kapital i Danmark end i udlandet.Andre lande har langt højere arbejdsgiverafgifter end Danmark. Det er ikkeualmindeligt at arbejdsgiverafgifterne er 5-10 pct. af BNP højere i udlandetend i Danmark.Det har belastet konkurrenceevnen ved indføring af arbejdsgiverafgifterne,men landene med høje arbejdsgiverafgifter har ikke generelt dårligere konkur-renceevne end Danmark.På længere sigt kan man således forvente, at energiafgifterne iForårspakke2.0i gennemsnit vil blive nedvæltet i lavere lønninger mv. Afgifterne har dogfinansieret lavere skatter på indkomst. Netto tabes dog velfærd på grund afforvridningsomkostninger ved ændret adfærd.Men forbrug af energi i private erhverv er meget forskelligt fra erhverv tilerhverv og fra virksomhed til virksomhed.Derfor vil de få energiintensive virksomheder, der samtidig er i udenlandskkonkurrence, IKKE kunne vælte hele afgiften ned i lavere løn til deres ansat-te. De ansatte skal i det store og hele have den samme løn som på det øvrigearbejdsmarked.Modsat vil de mange, der ikke er energiintensive netto få en fordel, fordi de-res lønudgift falder lidt mere end energiafgifterne stiger.Derfor er der også en langsigtet effekt på erhvervsstrukturen.Der kommer færre arbejdspladser i energiintensive virksomheder.Der kommer flere i energilette virksomheder.

De nye energiafgifter på brændsel og el til proces forventes før serviceefter-syn at føre til en reduktion i det endelige energiforbrug på ca. 5,5 PJ, samt envækst i VE-forbruget på ca. 2,5 PJ. Af faldet i det endelige energiforbrug påknap 5,5 PJ vil omkring 25 pct. – eller 1,3 PJ – vedrøre struktureffekten, mens4,2 PJ skyldes, at produktionen vil ske ved brug af mindre energi. Det er veden elasticitet på -23. På længere sigt er elasticiteten sandsynligvis højere.Struktureffekten på energiforbruget blev kraftigt reduceret ved lempelsernefor landbrug og gartneri samt metallurgiske og mineralogiske processer.Som nævnt vil der ikke være nogen struktureffekt, hvis energiforbruget erjævnt fordelt mellem virksomhederne, men energiforbruget er meget forskel-ligt fra erhverv til erhverv.Spredning i energiforbrugBrændselAfgørende for struktureffekten er spredningen i forbruget af energi.Tabel I 12: Spredning i private erhvervs forbrug af brændsel og fjernvarme.Energi- ProduktionAndel afBeskæftigelse *forbrugbeskæftigede1. De mest energilette20 pct.70,5 pct.72,3 pct.1.380.0002. De næstmest energilette20 pct.19,8 pct.20,5 pct.392.0003. De tredje mest energiintensive20 pct.5,5 pct.4,8 pct.92.0004. De næstmest energiintensive20 pct.3,4 pct.1,6 pct.31.0005. De mest energiintensive20 pct.0,8 pct.0,7 pct.13.000I alt1001001001.908* Omregnet fra timer til beskæftigede ved 1.630 timer pr. beskæftiget. Fiskeri, Nordsø, luft ogsøfart samt forsyningsvirksomheder er ikke regnet med.

De mest energilette erhverv, der samlet bruger 20 pct. af energien, står forgodt 70 pct. af produktion og beskæftigelse. Modsat vil de mest energiintensi-ve erhverv, der samlet bruger 20 pct. af energien, alene producere knap 1 pct.af den samlede produktion og have knap 1 pct. af den samlede beskæftigelse.Her er set på både rumvarme og proces. Forbruget af rumvarme er mere jævntfordelt end forbruget til proces. Forbruget af energi til proces er derfor endnumere skævt fordelt. Her vil det gælde, at omkring halvdelen af forbrug afbrændsel til proces finder sted i virksomheder, der beskæftiger 1-2 pct. af densamlede private beskæftigelse, og at over halvdelen af de privat beskæftigedearbejder i virksomheder, der slet ikke har forbrug af brændsel til proces.

Det gælder således, at for langt hovedparten af erhvervene er energiforbrugetikke ret stort. Energiforbruget er koncentreret i få brancher, og enkelte virk-somheder med forholdsvis få ansatte kan have et energiforbrug, der er størreend det samlede forbrug i hele brancher med 10.000- eller 100.000-vis af an-satte.Rangordner man brancherne i de private erhverv (bortset fra fiskeri, Nordsø,Luft- og søtransport der er fritaget og el- og varmeværker, der overvælter tilkunderne) får man følgende hitliste:Tabel I 13: De mest energiintensive brancher med hensyn til forbrug af brændselog fjernvarme til rumvarme og proces (når man ser bort fra elværker, fiskeri mv.)GJ pr. mio. kr. produktionGJ pr. mand1. Cement og mursten5.7602. Gartnerier1.5133. Sukker1.4954. Råstofudvinding1.3165. Pesticider7216. Raffinaderier6227. Jern og stålværker5798. Beton mv.4019. Glas og keramisk39610. Papirindusti3762.298-Skjern papirfabrik1.638-Dalum1.444-HartmannGennemsnit82Median31Kilde: Danmarks statistik, oplysninger fra papirindustrien samt egne beregninger.10.8297447.0492.8162.09424.2902.4385644335424.4993.8841.58587-

Opgjort for hele brancher er fremstilling af cement mv. samt gartnerier de tomest energiintensive brancher. Gartnerierne er fritaget for de nye energiafgif-ter – bort set fra EU’s minimumsafgifter. For fremstilling af tegl og særligtcement er afgiftsbelastningen reduceret ved fritagelsen for mineralogiske pro-cesser.Fordeling af virksomhederne efter energiintensitet er i praksis vanskeligt, for-di statistikken er opgjort på brancher, der kan indeholde både virksomhederder er meget energiintensive og virksomheder, der ikke er særligt energiinten-sive. Det gælder også selv om man ser på det mest detaljerede offentliggjortestatistik med ca. 130 brancher.Det er illustreret ved den tiende mest energiintensive branche – papirindustri-en. Her er forbruget ca. 376 GJ pr. mio. kr. i produktion i gennemsnit. Mende egentlige papirfabrikker er langt mere energiintensive end gennemsnittet,mens andre virksomheder i branchen (dem der opskærer og pakker importeretpapir) er mindre energiintensive end gennemsnittet.

Brancher, der alene indeholder en enkel eller få energiintensive virksomheder,har dermed let ved at komme højt på hitlisten, men der vil indenfor brancher,der dækker et mere bredt spektrum af aktiviteter og som i sin helhed ikke erenergiintensiv i gennemsnit, være virksomheder eller aktiviteter, der kan væremeget energiintensive. Modsat vil der indenfor brancher, der er meget energi-intensive i gennemsnit kunne være aktiviteter, der ikke er særligt energiinten-sive.Måtte man pålægge alle erhverv samme afgift pr. GJ – f.eks. 15 kr. – ses, atafgiften i gennemsnit vil belaste produktionen med ca. 1,2 promille og hverprivat beskæftiget i gennemsnit med ca. 1.300 kr. Det vil også være det real-lønnen i gennemsnit vil falde med4. For f.eks. Hartmann vil afgiften belastemed hen ved 2,2 pct. af produktionen og hen ved 24.000 kr. brutto pr. beskæf-tigede. Selv om lønnen generelt måtte stige mindre svarende til ca. 1.300 kr.pr. beskæftiget eller 1,2 promille af produktionen, vil netto effekten være enbelastning af produktionen med ca. 2 pct. og ca. 22.000 kr. pr. beskæftiget forvirksomheden.Nettofordelingsvirkningerne efter, at der er taget hensyn til virkninger på løn,er således, at forholdsvis få virksomheder taber betydelige beløb, mens et me-get stort antal virksomheder vinder små beløb.ElektricitetSpredningen i forbrug af el er mindre end ved forbrug af brændsel, men fort-sat meget betydelig.Tabel I 14: Fordeling af produktion og beskæftigelse på virksomheder efter virk-somhedernes elintensitet i private erhverv, bortset fra fiskeri og Nordsø elværkermv.Energi- ProduktionAndel afforbrugbeskæftigede1. De mest energilette20 pct.56,2 pct.55,0 pct.2. De næstmest energilette20 pct.20,6 pct.23,9 pct.3. De tredje mest energiintensive20 pct.11,9 pct.8,7 pct.4. De næstmest energiintensive20 pct.7,3 pct.6,1 pct.5. De mest energiintensive20 pct.4,1 pct.6,3 pct.I alt100100100* Omregnet fra timer til beskæftigede ved 1.630 timer pr. beskæftiget.Beskæftigelse *1.049.000457.000166.000116.000119.0001.908

I praksis vil de erhverv, der er elintensive ofte også være brændselsintensiveog omvendt. Det gælder dog ikke altid. Der bruges således meget el til frem-stilling af industrigasser og ved vandforsyning, men ikke meget brændsel. Derbruges meget brændsel til fremstilling af sukker, men ikke specielt meget el.Rangordner man brancherne er de 10 mest elintensive brancher:Tabel I 15: De mest energiintensive brancher med hensyn til forbrug af brændselog fjernvarme til rumvarme og proces, bortset fra elværker, fiskeri mv.1. Cement og mursten2. Industrigasser3. Støbning af metalprodukter4. Servicestationer5. Gartnerier6. Basisplast7. Glas- og keramisk industri8. Vandforsyning9. Farvestoffer10. Detailhandel fødevarerGennemsnitMeridianGJ pr. mio. kr. produktion5334624282542472072061941861493623GJ pr. mand1.003752412761213532252523797138-

Hvilke brancher er i international konkurrenceDanmark er en meget åben økonomi, der således har stor samhandel med ud-landet.I gennemsnit er omkring 38 pct. af al produktion forårsaget af eksport. Tilsammenligning er 28 pct. forårsaget af dansk privat forbrug, 20 pct. af offent-ligt forbrug og 15 pct. af investeringer (hvoraf nogle er virksomheder, derproducerer varer og ydelser der eksporteres).For jordbrug, fiskeri, råstoffer og industri er omkring 70 pct. af produktionenforårsaget af eksport. Inden for industri vil tæt ved 100 pct. blive eksporteret inogle brancher, mens andelen kan være tæt ved 0 for andre erhverv.Eksportafhængigheden er lavere for handels- og serviceerhverv, men voksen-de. Der er en del handels- og serviceerhverv, der er lige så eksportafhængigesom industrien mv. Udlejning af hotelværelser mv. til udlændinge opgøresikke direkte som eksport.Omkring 80 pct. af udenrigshandelen med varer sker med andre lande i Euro-pa, heraf EU omkring 70 pct. Omkring 10 pct. af udenrigshandelen er medAsien og 5-10 pct. med Amerika.

Energiforbrug i erhvervDet kan være svært at sammenfatte analyserne i afsnit VIII, da en af pointernei afsnittet er, at der er en meget stor spredning i såvel energiintensitet som ihvilke energiarter, der anvendes i forskellige virksomheder.Ser man bort fra forbrug af energi i elværker, varmeværker mv. brugte er-hverv inklusive det offentlige selv i alt ca. ⅔ af det samlede endelige energi-forbrug i 2006Tabel I 16: Endeligt forbrug af energi i erhverv i 2006.Bygge,handel,hotel ogtransportFinansielog forret-ning-serviceOffent-lig-ogandenserviceI altbortsetfra el-ogvarme-værkermv.

Jordbrug, fiskeri, råstoffer og industri anvendte i alt ca. 54 pct. af erhvervenessamlede energiforbrug, men havde alene ca. 26 pct. af produktionen og ca. 20pct. af værditilvæksten og ca. 17 pct. af beskæftigelsen.De primære erhverv og industri brugte ca. 51 pct. af erhvervenes samlede elforbrug, ca. 23 pct. af fjernvarmen, ca. 14 pct. af brændstofferne, ca. 81 pct. afbrændslerne, over 90 pct. af brændsler til proces og ca. 90 pct. af VE brænd-sel.I analyserne gennemgås energiforbruget i de forskellige brancher ud fra opgø-relser fra Danmarks Statistik, der i visse tilfælde er usikker.Oplysningerne fra Danmarks Statistik suppleres med oplysninger fra særligevirksomheder.Det vises, at der udover den meget store spredning mellem de forskelligebrancher kan være en mindst lige så stor spredning indenfor de forskelligebrancher.De energiintensive virksomheder findes særligt indenfor industri, råstofud-vinding og primære erhverv. Men det er langt fra alle industrivirksomheder,der er energiintensive. Store dele af industrien er ikke mere energiintensiv endså mange brancher indenfor handel og service.De energiintensive virksomheder er normalt kendetegnet ved, at de bearbejderråstoffer, genanvender affald eller er baseret på produktion fra landbruget.Anlæggene bearbejder store mængder i automatiserede anlæg. Der er derfornormalt forholdsvis få ansatte i forhold til værditilvækst og produktion.Ofte består den energiintensive proces i, at man skal have reduceret vandind-holdet i råvaren. De fleste energiintensive processer i Danmark er således ierhverv, der bearbejder råvarer med et højt vandindhold. Det høje vandind-hold kan også skyldes, at forarbejdningen af råvarerne skal ske i våd tilstand,mens salgsproduktet skal være tørt. Produkterne, der fremstilles vil oftest sta-dig have karakter af råvarer, der skal bruges til videreforarbejdning i andreindustrier.Fordeling af provenu fra forhøjelse af afgift på brændsel og el til procesI afsnit IX redegøres der nærmere for de forskellige grundlag, der er snævrereend det samlede forbrug af brændsel og el.

Opgørelsen af grundlagene er usikker på grund af usikkerhed i de forskelligestatistikker, der ikke nødvendigvis er samstemmende. Yderligere gælder, atgrundlagene ændrer sig over tiden.Energiforbruget er faldet mærkbart under finanskrisen. Det gælder særligt forbrændsel til proces, jf. at en betydelig del anvendes til fremstilling af materia-ler, der anvendes i bygge- og anlægssektoren. I afsnittet er der en detaljeretbeskrivelse af erhvervsfordelingen af afgiftsbelastningen af de vedtagne for-højelser.Helt overordnet er fordelingen som vist i følgende tabel:Tabel I 17: Provenuer fra forhøjelser af afgifterne med 10,5 kr./GJ i 2011 niveau og4,4 øre/kWh i 2011 niveau.Provenu elRåstofudvinding og fiskeriFødevareindustriAnden industriHandel og serviceUfordeltI altMio. kr.6100295320-24697Provenu brændsel4123622110412614

Det ses, at hovedparten af belastningen vil falde på industrien særligt vedrø-rende brændsel. Det skyldes, at hovedparten af handels- og serviceerhvervenei forvejen betaler fuld afgift af deres brændselsforbrug. Der er enkelte sektoreri handels- og servicesektoren som dog har et vist brændselsforbrug. Men oftevil disse virksomheder kunne være lige så energiintensive som for industrien igennemsnit. Det ses også, at fødevareindustrien særligt belastes af brændsels-afgiften. Det gælder dog ikke alle. Slagterierne bruger således forholdsvismeget el.Internationale bindingerDe overordnede regler for forbrugsafgifter er fastsat i EU-traktaten. Der ermulighed for at lægge afgifter på import, hvis indenlandsk produktion pålæg-ges tilsvarende afgifter, og godtgøre afgifter ved eksport, hvis afgifterne ervaretilknyttet.Særligt for energi sker der også en regulering ved EU’s energibeskatningsdi-rektiv. Direktivet fastsætter den overordnede struktur i afgifterne samt mini-mumsatser. En del af afgifterne i Danmark er omfattet af direktivet, mensandre er såkaldte nationale afgifter.

Der er mulighed for at differentiere afgifterne f.eks. mellem erhverv og hus-holdninger og i en vis udstrækning inden for erhverv, men det skal ske ud fradirektivets struktur og må ikke være tilfældigt.Generelt skal EU’s statsstøtteregler overholdes. Er der særlige fritagelser ellermuligheder for lempelser i energibeskatningsdirektivet er statsstøttereglernenormalt overholdt, hvis minimumsafgifterne overholdes.Metoder til at lempe afgifter på energi for erhvervHensyn til erhvervenes konkurrenceevne har i praksis ofte spillet en stor rolleved indretning af afgifterne på energi både i Danmark og i andre lande.I begyndelsen fritog Danmark i almindelighed momsregistrerede erhverv forafgifterne.Men ved en generel fritagelse reduceres afgifternes miljøvirkning mv., og detbliver dyrere end ellers at nå givne miljømål.Danmark og andre lande har derfor ofte forsøgt at målrette lempelserne tilenergiintensive erhverv i udenlandsk konkurrence. Erfaringerne viser imidler-tid at det er vanskeligt at opnå særligt præcist i praksis.De fleste lande har eller har haft særlig lave afgiftssatser for de brændselsty-per, der bruges særligt i energiintensive erhverv.En del lande har degressive afgifter. Der er høj sats for det første forbrug, menlangt lavere afgifter på det efterfølgende forbrug. De energiintensive har ofteet stort forbrug, men det store forbrug kan også bare skyldes, at der er tale omen stor virksomhed. Og en lille energiintensiv virksomhed vil ikke få lempel-sen.Danmark har tidligere haft en objektiv lempelsesordning for de energiintensi-ve. Udgjorde afgifterne under 1 pct. af værditilvæksten blev der ikke givetlempelse. Var virksomheden mere energiintensiv blev satserne gradvist redu-ceret for det marginale forbrug. Erfaringerne var, at ensartede virksomhederblev behandlet forskelligt på grund af tilfældige eller skatteplanlagte ændrin-ger i virksomhedernes organisation eller investeringsadfærd og svingendeværditilvækst over tiden.De dårlige erfaringer førte til at der blev opstillet en procesliste. Men der erbetydelige grænsedragningsproblemer ved sådanne lister i form af, at konkur-rerende virksomheder kan være på eller ikke på listen. Ved opstilling af pro-ceslisten vil energiintensiteten være udgangspunktet for, om en aktivitet skalpå listen eller ej. Men listen må suppleres med konkurrerende aktiviteter, der

ikke er energiintensive, og begrænses hvis konkurrerende aktivitet, der ikke erenergiintensiv er dominerende. Da mange færdigvarer er i konkurrence medhinanden er det vanskeligt, at komme på listen, hvis der produceres færdigva-rer. Det er lettere når der produceres råvarer, der ikke umiddelbart kan erstat-tes af andre råvarer.Lempelser i Tyskland, Nederlandene og SverigeUdover Danmark er der også høje afgifter i Tyskland, Nederlandene og Sve-rige. I Tyskland begrænses erhvervsbelastningen dels ved, at satserne er lave-re for naturgas og kul end for olie, der fortrinsvis bruges i husholdningerne,dels ved sindrige godtgørelsesordninger. Det gælder både for de statsligeafgifter og for PSO-afgifter for el. Godtgørelsesordningerne er begrænset tilfirmaer i brancherne jordbrug, råstofudvinding, industri, bygge- og anlæg ogelforsyning mv.Der gives dels en ubetinget lavere sats, dels er der en mulighed for en såkaldtspidsudligning. Spidsudligningen går ud på, at man sammenligner afgifternemed andre oplysninger om virksomhedernes størrelse. I en ordning er det løn-sum, i en anden omsætning, i en tredje værditilvækst og det kombineres med,at spidsudligningen kun gælder forbrug udover et vist sokkelforbrug. Vedordningerne reduceres den marginale afgiftsbelastning meget kraftigt – typiskned til 5 pct. af det normale eller lavere.I Tyskland er der også en række PSO lignende afgifter samt en kommunalelafgift. Disse afgifter lempes også kraftigt for de energiintensive, men oftemed forskelle fra ordning til ordning.I Nederlandene bruges degressive satser. For de første 10.000 kWh el betales81 øre/kWh, af forbrug mellem 10.000 og 50.000 kWh 30 øre/kWh, mellem50.000 og 100.000 kWh er satsen 8 øre/kWh, mens der for forbrug udover100.000 betales 0,7 øre/kWh. Der er en tilsvarende ordning for naturgas.I Sverige er elafgiften reduceret til 0,5 øre/kWh el for industriaktivitet, råstof-udvinding og væksthuse. Den svenske PSO afgift på el er 0 for energiintensi-ve virksomheder. Virksomhederne er energiintensive, hvis der bruges mereend 190.000 kWh pr. 1 mio. kr. i værditilvækst.Forbrug af VE til proces og tilbageføringAfgiften på 15 kr./GJ brændsel til proces kan begrundes med de særlige ambi-tiøse VE målsætninger.

Forbruget af VE skal udgøre mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug i2020.Øges forbruget af energi med 1 GJ skal der således fremskaffes ekstra 0,3 GJVE. Det kommer ikke af sig selv. Skal der gives et tilskud på 50 kr./GJ VEkoster det andre 15 kr./GJ at erhvervene bruger 1 GJ energi.Derfor var der fordele ved en afgift på 15 kr./GJ der kunne begrunde ulem-perne for erhverv.Erhvervene betaler i forvejen højere energi- og PSO-afgifter vedrørende el ogrumvarme.Men støtten til VE er forskellig fra anvendelse til anvendelse. Støtten givesdels via afgiftsfritagelser dels via direkte støtte til forbrug af VE ved elpro-duktion. Da erhvervenes afgift på brændsel til proces er lavere end andres,gives der særlig lav indirekte støtte til VE brugt til proces i erhverv. Resultateter, at VE fortrinsvis søger hen til andre anvendelser, hvor støtten er højere. Iafsnittet overvejes mulighederne for at udmønte den afsatte reserve til særligelempelser for dem, der bruger meget VE, således at de netto får en fordel.Modeller til lempelser – hvor meget kan satserne ændres?I afsnit XIV opstilles en række modeller til udmøntning af reserven.Udgangspunktet er en proportional reduktion i stigningen i de vedtagne satser:

Adfærdsændringer, provenu og miljøvirkningerForårspakke 2.0er provenuneutral for de offentlige finanser på længere sigtved uændret adfærd. Adfærden ændrer sig dog ved ændringer i skatter og af-gifter. Netto er adfærdsvirkningerne positive for statsfinanserne. Det skyldes,at der er større positive adfærdseffekter for det offentlige af lettelserne end afstramningerne.En del af det umiddelbare provenu tabes således ved forhøjelse af energiafgif-terne. Dermed bliver borgerne belastet med et større beløb end staten får iprovenu.I afsnit XV beregnes adfærdsvirkningerne ved ændringer af de forskelligeafgifter.Man kan beregne belastningen for borgerne pr. provenukrone, der anvendestil nedsættelse af indkomstskatter med samme fordelingsprofil.Tabel I 20: Belastning af borgere pr. provenukrone.Uden hensyn tilarbejdsudbud og VEBrændsel til rumvarme1,52Beskattet brændsel til proces i erhverv*1,06Ej beskattet brændsel til proces i erhverv ej kvoteomfattet*1,05Ej beskattet brændsel til proces i erhverv kvoteomfattet*1,17Alm el i husholdninger1,28Elvarme i helårshuse4,9El til let proces1,21El til tung proces1,2Elvarme i moms. Reg. virksomheder12,3* Sandsynligvis undervurderet, da der er ignoreret komplementært elforbrug.

Af oversigten ses, at afgifterne på elvarme er meget stærkt belastende for bor-gerne i forhold til det provenu afgifterne giver netto. Højere afgifter påbrændsel til rumvarme belaster borgerne med ca. 1,5 kr. hver gang staten får 1kr. netto i kassen. Elafgifterne for erhverv er på marginalen mere belastendefor borgerne end brændselsafgifterne. Det skyldes, at el brugt i erhverv i for-vejen belastes med høje afgifter. De mindst belastende afgifter er brændsel tilerhverv.I denne opgørelse forudsættes, at dem, der bliver ledige ved den såkaldtestruktureffekt, har lige så gode muligheder for at finde nyt job som andre, dermåtte blive ledige.

HoldbarhedAfgifterne på energi er ikke særlig god finansiering af de offentlige udgifterpå længere sigt. Det gælder også når afgiftssatserne indekseres. Det skyldes,at forbruget af energi ikke stiger i samme takt som BNP og dermed også istore træk samme takt, som grundlagene for indkomstskatter, moms og offent-lige udgifter til overførsler og løn.Ved en årlig realvækst i grundlaget på 0,5 pct. – mod knap 2 pct. i BNP vil enforhøjelse af elafgiften, der første år indbringer 100 kr. før ændret adfærd ale-ne varigt kunne finansiere en nedsætte af indkomstskatter med ca. 56 kr.For brændselsafgiften, hvor grundlaget trendmæssigt er faldet med ca. ½ pct.årligt er den varige finansieringsevne tilsvarende ca. 43 pct.Den varige effekt af nedsættelse af energiafgifterne er således i størrelsesor-denen omkring det halve af effekten i 2013.Fordelingsvirkninger af de forskellige modeller.I afsnit XVI beregnes fordelingsvirkningerne af de forskellige modeller. Re-sultatet kan summeres:Tabel I 21: Lempelser ved forskellige modeller for udmøntning af reserve fra ser-viceeftersyn, fordelt på industri og råstoffer samt andre.Mulig lempelseindustri og råstof-ferA. Proportional reduk-tion i stigningB. Do med elvarmeC. Med tilskud til VED. Med ny proceslisteE. Ingen stigning indu-striaktivitetF1. Ingen ændring elF2. Do med elvarmeG1. Ingen ændringbrændselG2. Do med elvarme575557608648841507482634621- heraf fødevareindu-striMio. kr.2162071942533231531372712682672852331910335360208221Mulig lempelseandre brancher

dog være større forskelle. Fødevareindustrien kan således få mellem 16 og 38pct. af lempelserne.I afsnit XVI er der også beregnet virkninger for en række konkrete energiin-tensive virksomheder. Her viser der sig noget større forskelle i fordelingsvirk-ningerne.Udvikling i udledningerne af CO2fra kvoteomfattede virksomhederI bilag 1 er vist udviklingen i CO2-udledningerne fra de kvoteomfattede virk-somheder fra 2005 til 2009. Bilaget viser, at udledningerne er klart vigende ogsærligt i de seneste år. Brancher, der leverer byggematerialer, er blevet hårdtramt af finanskrisen. Det ses også, at energiforbruget er koncentreret i få virk-somheder. Endeligt at CO2-udledningerne varierer fra år til år.Ser man bort fra energisektoren, Nordsøen, Portland og raffinaderierne erudledningerne for de resterende virksomheder faldet fra knap 2,5 mio. ton i2005 til knap 1,8 mio. ton i 2009.

I bilag om metallurgiske processer mv. er også beskrevet omfang af lempel-serne for såkaldte metallurgiske og mineralogiske processer, der har hjemmeli energibeskatningsdirektivet. Dette direktiv omfatter en række varer, der an-vendes til energiformål. Når samme vare bruges til andre formål, er der ikkebeskatningspligt. I visse tilfælde har varerne et dobbelt formål. Dels at forbrugskaber energi, dels at varerne f.eks. indgår kemisk i andre varer. Ved direkti-vet er der mulighed for at fritage sådanne varer, der har to formål. Udtrykketmineralogisk proces skal dog opfattes bogstaveligt. Det er ikke energiforbrugi virksomheder med mineralogiske processer mv., men netop kun den minera-logiske proces. Energi til andet i virksomheden bliver derfor beskattet som alanden energi.Endelig er der i bilag beskrevet den optimale differentiering af satser, hvis detgælder at en del af adfærdsvirkningen er ønskelig – f.eks. fordi det fører tilmindre forurening og en anden del ikke ønskes – f.eks. at global forureningflytter fra landet.Det vises, at den optimale sats svarer til de eksterne omkostninger ganget medden del af adfærdseffekten der er ønskelig.

VedForårspakke 2.0blev der gennemført en markant nedsættelse af margi-nalskatten på arbejde. Skattelettelserne blev finansieret ved blandt andet høje-re afgifter på energi.Blandt forhøjelserne af afgifterne på energi, var højere afgifter på erhvervenesforbrug af brændsel og el til procesformål.For brændsel skal afgiften stige 15 kr./GJ (svarer til knap 60 øre/NM3 natur-gas) og for el med 6 øre/kWh i 2011-niveau.Det blev dog bestemt, at forhøjelserne ikke skulle gælde for det primære jord-brug (under forbehold af at EU-minimumssatser blev overholdt) samt for så-kaldte metallurgiske og mineralogiske processer.I første omgang skulle afgifterne stige 4,5 kr./GJ og 1,6 øre/kWh i 2010.Dermed ville man kunne overholde EU’s minimumssatser, når man satte dentidligere vedtagne afgiftsrationalisering i kraft. Ved afgiftsrationaliseringenfjernede man blandt andet CO2-afgiften for brændsel til proces indenfor CO2-kvoteområdet. Men EU regler kræver, at der mindst opkræves minimumsaf-gifterne.Resten af forhøjelserne – 10,5 kr./GJ og 4,4 øre/kWh – skulle træde i kraft 1.januar 2013. Men før forhøjelserne, ville der blive lejlighed til eventuelt atrevidere lovgivningen, i lyset af en bebudet redegørelse fra Skatteministeriet.Redegørelsen skulle omhandle virkninger på konkurrenceevne mv., for virk-somheder der bruger energi til procesformål.Den vedtagne indfasning er vist i følgende tabel II 1.Tabel II 1: Indfasning af afgifter på energi til proces i erhverv i Forårspakke 2.0 (i 2011niveau)I 2011-niveau2010201120122013BrændselKr./GJ4,6*4,54,515ElØre/kWh1,61,61,66,0

Under behandlingen afForårspakke 2.0i foråret 2009 var der mange virk-somheder, der gjorde opmærksom på, at afgiftsforhøjelserne ville være langtmere belastende for virksomhedernes omkostninger, end man måske umid-delbart ville forvente, når man så på de gennemsnitlige virkninger.I foråret 2010 har visse organisationer forslået, at fremskynde udarbejdelsenaf den bebudede redegørelse.Skatteministeren oplyste på denne baggrund at udarbejdelsen af redegørelsenville blive fremskyndet til 2010Ved serviceeftersyn tilForårspakke 2.0,jf. aftale af 5. maj 2010 mellem rege-ringen og DF, blev forskellige udestående spørgsmål vedrørendeForårspakke2.0afklaret.Det blev blandt andet aftalt at annullere ca. 2/3 af stigningerne i afgifterne(knap 7 kr./GJ og knap 3 øre/kWh i gennemsnit), der ellers ville være fundetsted 1. januar 2013. Samtidig blev det aftalt at lidt under 1/3 af stigningen skalfinde sted fra og med 1. januar 2012, således at afgifterne indfases gradvist ogtil et lavere slutniveau. De forventede provenuvirkninger blev finansieret.I gennemsnit vil afgifterne således stige fra 4,5 kr./GJ i 2011 til ca. 7,3 kr./GJi 2012 og til det endelige niveau på ca. 8,3 kr./GJ i 2013. For el fra 1,6øre/kWh i 2010 til 2,8 øre/kWh i 2012 og til det endelige niveau på ca. 3,2øre/kWh i 2013 (i 2011 niveau)Den helt præcise udmøntning af ændringerne i nye satser blev ikke aftalt. Denpræcise udmøntning ville bero på redegørelsen om konkurrenceevne for virk-somheder, der bruger energi til proces. Det blev dog aftalt, at ændringsloveskulle fremsættes i samlingen 2010/2011.Udmøntningen vil skulle overholde den reserve for 2012 og 2013, der er afsat.I følgende tabel II 2 er vist den aftalte reserve:

Det samlede danske bruttoenergiforbrug er ca. 850 PJ. Der bruges dog ca. 40PJ i energisektoren (Nordsøen og raffinaderier), og der tabes ca. 150 PJ vedkonvertering af brændsel til el og varme, samt tab ved distribution af el ogvarme, således at det samlede salg af energi til endeligt forbrug er godt 655PJ. Af de godt 655 PJ er ca. 70 PJ VE fritaget for afgift, sammen med knap 55PJ olie til sø- og lufttransport samt fiskere, således at der samlet sker en af-giftsbelastning af ca. 535 PJ endeligt energi.I følgende oversigt er vist sammensætningen af det endelige energiforbrug i2008:Tabel III 1: Sammensætningen af det endelige energiforbrug i 2008.I altHeraf omfat-tet af afgif-ter801202507192532Heraf til satserfor vejtransportHeraf satserfor rumvarme74522541--192Heraf satserfor proces668453092160

Ca. 36 pct. af afgiftsgrundlagene er rumvarme og forbrug af el i husholdnin-ger mv. Brændsel beskattes med knap 70 kr./GJ i gennemsnit, mens el beskat-tes med ca. 215 kr./GJCa. 30 pct. af afgiftsgrundlagene anvendes til proces i erhverv. Her er niveau-et i gennemsnit omkring 10 kr./GJ for brændsel og knap 25 kr./GJ for el.Hertil kommer PSO-afgifter mv.Skatteministeriets afgiftssystem består afenergiafgifterpå gas, olie, kul, af-faldsvarme og el, CO2-afgift samt NOx- og SO2-afgift.NOx- og SO2-afgiften har meget brede grundlag, og er ens på tværs af de for-skellige anvendelser med enkelte undtagelser. De omfatter i øvrigt også VE.Men normalt er den effektive afgiftssats udtrykt i kr./GJ lav.EnergiafgifterEnergiafgifterne er knap 70 kr./GJ for dieselolie og knap 120 kr./GJ benzin tilmotorformål. Der skelnes ikke mellem om olien bruges af private eller i er-hverv, og i øvrigt opkræves også energiafgift af biobrændstof. Bruges olien tildrift af motorredskaber ved jordbrugsvirksomhed, er energiafgiften nul. Derer fritagelser for olie til skibe og fly.Energiafgifterne på olie, gas, kul og affaldsvarme er balanceret omkring etniveau på 57,3 kr./GJ. Den fulde afgift bæres af dem, der ikke er momsregi-strerede – husholdninger, det offentlige selv og f.eks. banker – samt ved brugtil rumvarme i momsregistrerede erhverv. Som udgangspunkt anvendes altbrændsel til rumvarme, medmindre det positivt er defineret som proces. An-vendes brændslerne til proces = det der ikke er rumvarme, har der hidtil væretgivet fuld godtgørelse af energiafgiften.VedForårspakke 2.0blev der i 2010 introduceret energiafgift på brændsel tilproces, på 4,5 kr./GJ fra 1. januar 2010. Det blev vedtaget, at satsen skal stigetil 15 kr./GJ i 2013 i 2011-niveau.Det er denne stigning på 10,5 kr./GJ, der særligt vil blive undersøgt i denneredegørelse.Energiafgiften på el vil, nårForårspakke 2.0er fuldt indfaset, udgøre 71,8øre/kWh = ca. 199 kr./GJ, dog 60,4 øre/kWh = ca. 168 kr./GJ for forbrug ud-over 4.000 kWh i elopvarmede helårshuse. Satsen er umiddelbart meget høje-re end på brændsel. Det afspejler delvist, at der bruges meget brændsel til atfremstille el i traditionelle kraftværker.

Den fulde sats belaster dem, der ikke er momsregistrerede, samt elvarme ierhverv. Anvendes el i momsregistrerede erhverv til proces, har der hidtil væ-ret givet fuld godtgørelse af energiafgiften, bortset fra 1 øre/kWh, dog højst150.000 kr. pr. år pr. virksomhed.VedForårspakke 2.0blev der yderligere pålagt el til proces en energiafgift på1,6 øre/kWh fra 2010. Afgiften er vedtaget at stige til 6 øre/kWh i 2013.Det er denne stigning på 4,4 øre/kWh der særligt vil blive undersøgt i denneredegørelse.CO2-afgiftCO2-afgiften pålægges de samme energiarter, som er belastet af energiafgift.Dog er VE fritaget. For brændsler er satsen balanceret omkring 155,4 kr./tCO2i 2010 = 150 kr./t i 2008 niveau. Det svarer til den kvotepris, der blevforventet, da satsen blev fastlagt.Der er en vis forskel i CO2-udledningerne fra de forskellige fossile brændsler.Derfor belastes kul med ca. 15 kr./GJ, gas med ca. 9 kr./GJ og olierne om-kring 11,5 kr./GJ.Der skelnes ikke længere mellem, om brændslerne anvendes til motordrift,rumvarme eller proces. Men erhverv, der er omfattet af CO2-kvoter, og hvormarginaludledningerne belastes med omkostninger til CO2-kvoter, er fritagetfor CO2-afgift for brændsler til proces.Fra tidligere opkræves fortsat en afgift på elforbrug med hjemmel i CO2-afgiftsloven. Den er på 6,2 øre/kWh = 17,2 kr./GJ. Visse tunge processer kandog få reduceret afgiften ned til 0,3 øre/kWh under visse betingelser.PSO-afgiftUdover de afgifter der opkræves af Skatteministeriet, opkræver staten viaEnerginet.dk, en særlig øremærket afgift på el – PSO-afgiften. Afgiften varie-rer over tiden omkring et niveau på 11 øre/kWh = ca. 30 kr./GJ. Der er en visrabat for forbrug udover 100 mio. kWh, ligesom der gives en vis rabat fordem, der fremstiller el selv, til eget brug ved gas på kraftvarmeværker.Der er givet en oversigt over hovedsatserne i følgende tabel III 2

Til vejtrans-port mv.Fossil benzinKr./GJ118,111,30,20129,6(1)BiobenzinKr./GJ118,100,20118,3Fossil dieselKr./GJ69,111,50,3080,9Biodiesel(1)Kr./GJ69,100,3069,4(2)(3)ElektricitetØre/kWh71,86,20078,0ElektricitetKr./GJ199,417,200216,7nettoElektricitetKr./GJ82,47,10089,5(4)bruttoTil rumvarmeFyringsolieKr./GJ57,311,50,3069,1NaturgasKr./GJ57,38,90,2066,4(5)KulKr./GJ57,314,80,5274,6Halm mv.Kr./GJ000,51,7(5)2,2(2)(6)(3)ElvarmeØre/kWh60,46,20066,6Do nettoKr./GJ167,817,200185,0(4)Do bruttoKr./GJ69,37,10076,4Anden el(2)Øre/kWh71,86,2(3)0078,0Do nettoKr./GJ199,417,200216,7(4)Do bruttoKr./GJ82,47,10089,5Til procesFyringsolieKr./GJ4,5(7)11,5(8)0,3016,0NaturgasKr./GJ4,5(7)8,9(8)0,2013,4(7)(8)(5)KulKr./GJ4,514,80,5221,8(5)Halm mv.Kr./GJ000,51,72,2ElØre/kWh2,6(9)6,2(10)008,8Do nettoKr./GJ7,217,20024,4(4)Do bruttoKr./GJ3,07,10010,1Brændsler tilelproduktionInden forKr./GJ000-20–51(11)kvotesektorenUden forKr./GJ08,9-1480-20-510(11)kvotesektoren(1) Til sammenblanding med fossilt brændstof.(2) Sats i 2011i 2010-niveau. I 2010 er satsen 5,9 øre/kWh lavere. El er indirekte belastet medSO2- og NOx-afgift i det omfang, der ved produktionen udledes NOxog SO2og disse afgifterdelvist overvæltes.(3) Sats med hjemmel i CO2-afgiftslov – er ikke en afgift på CO2og benævnes derfor energispa-reafgift.(4) Under forudsætning af en virkningsgrad på 41,3 pct. ab forbruger.(5) Varierer .(6) Af forbrug udover 4.000 kWh i helårsboliger registreret som elopvarmede.(7) Gælder ikke mineralogiske og metallurgiske processer samt primær jordbrug, hvor sats er nul.Fra 2013 15 kr./GJ VedServiceeftersyn af Forårspakke 2.0reduceres afgifter på proces i for-hold til det vedtagne. Ved ensartet nedsættelse af stigninger til godt 8 kr./GJ i 2013(8) Gælder ikke for brændsel anvendt til proces samt elfremstilling inden for kvotesektoren, hvorsatsen er nul(9) Sum af eldistributionsbidrag på 1 øre/kWh, der gælder for forbrug op til 15 mio. kWh ogenergiafgift på 1,6 øre/kWh (fra 2013 5,9 øre/kWh i 2010-niveau), der ikke gælder mineralo-giske proces mv. VedServiceeftersyn af Forårspakke 2.0reduceres afgifter på proces i for-hold til det vedtagne. Ved ensartet nedsættelse af stigningen til ca. 3,2 øre/kWh fra 2013(10) For let proces. For tung proces 2,6 øre/KWh. For tung proces med aftale 0,3 øre/kWh.(11) I gennemsnit omkring 1 kr./GJ efter NOxog svovlrensning inden for kvotesektoren og ca. 10kr./GJ uden for kvotesektoren.

Forårspakke 2.0er en meget omfattende skatteomlægning, hvor hovedele-menterne trådte i kraft 1. januar 2010.Personskatterne nedsættes med 29 mia.kr.Højeste marginalskat nedsættes fra 63 til 56 pct.Arbejdsudbuddet forøges med 20.000 personerKorrigeret bruttoenergiforbrug falder knap 2 pct.VE forbrug stiger med ca. 1 pct. af endeligt energiforbrugKlimagasser udenfor kvotesektoren falder godt 1 pct.Forårspakke 2.0bygger på forslag fra Skattekommissionen.I kommissoriet for Skattekommissionen, der blev nedsat i januar 2008, jf.regeringsgrundlaget,Mulighedernes samfundfra 2007, anførtes blandt andet:Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på ar-bejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente kro-ne.Skattereformen skal fremme regeringens ambitioner på klima- ogenergiområdet, ved at tilskynde privatpersoner og virksomheder til athandle på en miljørigtig og energibesparende måde.Skattereformen skal samlet være fordelingsmæssig afbalanceret. I vur-deringen heraf skal der tages hensyn til statistiske fordelingsvirknin-ger, konsekvenser for livsindkomster (dynamiske fordelingsvirknin-ger) samt samspillet mellem skat og sociale ydelser, ved overgang fraoverførselsindkomster til beskæftigelse.Skattereformen skal gennemføres indenfor holdbare økonomiskerammer, som er fastlagt i 2015 planen.Der var således, jf. andet punkt, lagt op til højere afgifter på energi, for såvelprivatpersoner som for erhverv. Og der skulle ikke ses specielt på virkningerfor erhverv, andet end den almindelige konsekvensvurdering man kan forven-te for ethvert forslag.Regeringens ambitioner på klima- og energiområdet på mellemlangt sigt er:CO2udenfor kvotesektor skal falde 20 pct. i 2020.VE skal udgøre mindst 30 pct. af endeligt energiforbrug i 2020.

Bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. i 2020.På Klima- og energiområdet foreslog Skattekommissionen:Forhøjelse af energiafgifterne på (fossilt) brændsel, herunder affald, tilrumvarme med 15 pct. = ca. 7,5 kr./GJ. Dette forslag er vedtaget.Indførelse af en energiafgift på 7,5 kr./GJ biobrændsel til rumvarme,samt frit brændselsvalg for mindre decentrale kraftvarmeanlæg. Disseforslag er ikke vedtaget.Forhøjelse af energiafgiften på el med 5 pct. = ca. 3 øre/kWh. Detteforslag er vedtaget.Indførelse af energiafgift på brændsel til proces på 15 kr./GJ. Detteforslag er delvist vedtaget.Reduktion af bundfradrag i CO2afgiftsloven. Dette forslag er tiltrådt,men endnu ikke udmøntet.Afgift på metan fra såvel energianvendelse som f.eks. fra landbrugs-virksomhed. Metanafgift fra energivedtagelse er vedtaget, mens afgiftpå metan fra landbrug ikke er vedtaget.Skattekommissionen fik stillet provenu fra salg af CO2-kvoter fra 2013 tilrådighed.Skattekommissionen afstod fra at forhøje afgifterne for olie til motordrift,blandt andet under henvisning til grænsehandel.Kommissionen afstod også fra at indføre nye afgifter på el til erhverv.Kommissionen anførte, vedrørende afgifter på erhvervene, at man skulle tagehensyn til konkurrenceevnen mv. Det kunne ske ved en gradvis indfasning.Afgiftsstigningerne for husholdningerne var ikke begrundet i, at afgifterne varlavere end de egentlige miljøomkostninger mv., men i at man måtte gå herud-over, når regeringen politisk havde fastsat særlige ambitiøse mål om begræns-ninger i energiforbrug, CO2-udledning og vækst i VE-forbruget.For erhvervene blev afgiften på 15 kr./GJ brændsel begrundet i, at en stigningi erhvervenes energiforbrug, ville påføre samfundet omkostninger udover deegentlige miljøomkostninger, på grund af de givne særlige ambitiøse målsæt-ninger.Ved givet mål om forbrug af energi for hele landet, vil en stigning i erhverve-nes forbrug, kræve et fald i husholdningernes forbrug, der normalt er belagtmed højere afgifter. Det vil give staten og samfundsøkonomien et tab.

Ved VE-målsætningen, der er udtrykt som 30 pct. af det endelige energifor-brug i 2020 i Danmark, vil en stigning i erhvervenes energiforbrug med 1 PJkræve, at der bruges 0,3 PJ ekstra VE, der normalt vil kræve ekstra støtte, ogdermed belaste statens finanser og samfundsøkonomien. Er denne støtte 50kr./GJ, påføres andre en omkostning på 15 kr./GJ, når erhvervene øger deresforbrug af fossil energi. Det samme gør sig gældende, når erhvervene øgerderes forbrug af el. Her er erhvervene dog i forvejen belastet af afgifter, ud-over det miljøomkostninger strengt taget kan begrunde. VE-målsætningen erogså en EU-forpligtigelse.Kommissionen gjorde sig ikke nærmere overvejelser om konkurrenceevneef-fekten af at forhøje de almindelige energiafgifter på rumvarme, der også om-fatter rumvarme i erhverv. Kommissionen forventede, at hovedparten af afgif-ten på rumvarme, ville blive væltet over i højere priser eller på sigt lavere løn,idet forbruget af brændsel til rumvarme er forholdsvis jævnt fordelt på er-hverv.Derimod var Kommissionen opmærksom på, at afgifterne på brændsel til pro-ces i erhverv, ville kunne give visse meget energiintensive virksomheder merepermanente konkurrenceevneproblemer, og man anbefalede eventuelt over-gangsordninger. For jordbrug kunne afgifter i visse tilfælde forventes nedvæl-tet i lavere jordpriser.Kommissionen havde også andre forslag, der belastede erhvervene.Det samlede forslag fra Kommissionen forventede at belaste erhverv med ca.13,5 mia. kr., svarende til omkring ca. 0,4 pct. af produktionsværdien og ca.0,9 pct. af bruttoværditilvæksten i alle erhverv, inklusive det offentlige, menmed betydelig spredning. Landbrug, skovbrug og gartneri blev belastet med13,5 pct. af værditilvæksten, sten-, ler- og glasindustrien med 2,9 pct. af brut-toværditilvæksten, råstofudvinding, fødevareindustri, tekstilindustri, energi-og vandforsyning, bygge og anlæg og transport med 1-1,3 pct. af værditil-vækst, mens de resterende erhverv blev belastet svarende til eller mindre endgennemsnittet.Aftale om Forårspakke 2.0 og vedtagelse herafForårspakke 2.0blev vedtaget efter aftale mellem regeringen og Dansk Fol-keparti.Som anført overtog regeringen Skattekommissionens forslag om at forhøjeafgifterne på brændsel til rumvarme med 15 pct. = ca. 7,5 kr./GJ og energiaf-giften på el med 5 pct. = ca. 3 øre/kWh.

Derimod blev forslag om afgift på metan fra landbruget og biobrændsel afvistaf regeringen. Det reducerede landbrugets belastning betydeligt. Forslag omafgift på metan fra energianvendelse blev tiltrådt.Forslaget om gradvist at indføre en energiafgift på erhvervenes forbrug afbrændsel til proces blev ændret.Således blev forbrug af brændsel mv. i det primære jordbrug, herunder gartne-riet, samt til metallurgiske og mineralogiske processer fritaget, og i stedet forindføring af den fulde afgift for de resterende erhverv på 15 kr./GJ i 2011,blev 4,5 kr./GJ indført i 2010, mens de resterende 10,5 kr./GJ skulle komme i2013 efter en undersøgelse af konkurrenceevnevirkninger.Regeringen introducerede yderligere en ekstra afgift på el – 6 øre/kWh forsåvel husholdninger som for erhverv. Den ekstra afgift på 6 øre/kWh skulleogså omfatte el til proces i erhverv, og blev indfaset med 1,6 øre/kWh i 2010,stigende til 6 øre/kWh i 2013.Også her blev det primære jordbrug, samt metallurgiske og mineralogiskeprocesser, fritaget.Herudover blev der indført en række forhøjelser og udvidelse af afgiftsgrund-lag, f.eks. afgift af smøreolier, ensartet kraftvarmebeskatning, vejbelysning,fjernkøling etc.Regeringen lempede således for nogle af dem, der ellers ville blive særligthårdt ramt – f.eks. landmænd, gartnere, cementfabrik, teglværker, stålværkerog jernstøbere – og udskød den fulde afgift til 2013.Fremskyndelsen af dele af afgiften til 2010 var begrundet i, at man hervedkunne sikre overholdelse af EU’s minimumsafgifter og dermed sætte den så-kaldte afgiftsrationalisering i kraft, hvor de CO2-kvoteomfattede virksomhe-der ikke betaler CO2afgift af deres brændselsforbrug.

I dette afsnit sammenlignes afgifter på energi i Danmark med afgifterne i an-dre EU-lande med særligt henblik på afgifterne på erhverv.V.1 Sammenfatning og konklusionDer er ingen tvivl om, at de danske afgifter på energi er væsentlig højere end iandre EU-lande. Det ses måske bedst af den overordnede indikator - afgifts-provenu i forhold til endeligt energiforbrug. I 2008 var det danske afgiftstryk igennemsnit ca. 56 kr./GJ endeligt energiforbrug, mens afgiftstrykket i andreEU-lande var omkring 33 kr./GJ.Energiafgifterne kan deles op i tre hovedgrupper:Benzin og dieselolie til transport,hvor Danmark har lidt højere afgifter end deandre EU-lande, men hvor forskellen ikke er afgørende.Elektricitet,hvor Danmark har langt højere afgifter særligt for husholdninger-ne end i andre EU-lande.Brændsel til proces og varme,hvor de danske afgifter er væsentligt over deudenlandske særligt for husholdninger og rumvarme.NårForårspakke 2.0er fuldt indfaset, vil afgifterne på energi i Danmark ud-gøre ca. 44 mia. kr. eksklusive PSO afgifter. Heraf ca. 18 mia. kr. vedrørendebenzin og dieselolie, 14 mia. kr. vedrørende elektricitet og 12 mia. kr. vedrø-rende rumvarme.Man kan med en vis usikkerhed forsøge at beregne de danske afgiftsindtægtersamlet og fordelt på private erhverv og andre, ved henholdsvis danske satserog et gennemsnit af de udenlandske satser. En sådan opgørelse er usikker, ogmå bygge på, i visse tilfælde, grove afrundinger.Et sådant regnestykke er vist i følgende tabel V 1.Det ses af tabellen, at de samlede afgifter vil udgøre ca. 47 mia. kr. nårFor-årspakke 2.0er fuld indført i 2013. Det er i 2010-niveau ved gældende grund-lag. Heraf vil private erhverv bidrage med ca. 19 mia. kr. og husholdninger ogdet offentlige selv med ca. 28 mia. kr. Måtte man bruge et gennemsnit af deandre EU landes satser, vil provenuet udgøre ca. 22 mia. kr., heraf ca. 10 mia.kr. vedrørende erhverv.

Tabel V 1: Afgiftsindtægter ved danske satser og EU-satser ved dansk grundlag(efter fuld indfasning afForårspakke 2.0og før serviceeftersyn)GrundlagPJBenzin i altHeraf private erhverv(Momsregel)Diesel i altHeraf private erhvervElektricitet husholdningerEl private erhverv fuld afgiftEl proces private erhvervPSO*Heraf erhvervRumvarmeHeraf erhvervProcesI alt afgifter inklusive PSOHeraf transportHeraf elHeraf brændsel til varme og procesHeraf i alt erhvervHeraf transportHeraf elHeraf brændsel til varme og procesKilde: Egne beregninger* Varierer kraftigt og er usikker.75,012,59,0105,080,045,08,067,0120,075,0140,035,095,0535,0180,0120,0235,0297,592,575,0130,0Ved danskesatserVed satser i andreEU-landeMia. kr.9,78,71,61,50,608,58,56,56,59,61,21,70,22,30,7311,90,79,71,42,40,42,10,447,222,118,817,216,63,111,81,819,110,48,78,05,91,64,50,8

De danske afgifter på erhverv er således omkring 8,7 mia. kr. højere end deudenlandske EU-afgifter. Det er før serviceeftersynet. Det er særligt forbrændsel og el at erhvervsafgifterne er højere.I en overgangsperiode i 2010-2012 er de danske afgifter for proces dog ca. 1,5mia. kr. lavere end anført.Endelig er der CO2-kvoter, der med de nuværende gratis kvoter giver kvote-virkomhederne en gevinst, men private virksomheder der køber varer fra kvo-tevirksomhederne (særligt el), får et tab på 1-1,5 mia. kr. ved en kvotepris påca. 100 kr. pr. ton. Samme forhold gør sig dog gældende i udlandet.Samlet set belaster særlige danske afgifter, herunder PSO, private erhvervmed ca. 8,7 mia. kr. mere, end hvis der havde været anvendt andre EU landessatser og regler i gennemsnit.Det svarer i gennemsnit til ca. 1,5 pct. af lønsummen i private erhverv. Havdemerbelastningen været jævnt fordelt i forhold til den private beskæftigelse,ville denne afgiftsbelastning være blevet nedvæltet i ca. 1,5 pct. lavere realløn

til de privatansatte (og tilsvarende for offentlig ansatte samt modtagere afpensioner mv.), og dermed i sidste ende ikke have udgjort et særligt erhvervs-problem.For langt hovedparten af virksomhederne er der tale om overskuelige udgifterog merudgifter i forhold til udlandet, der enten lader sig vælte videre i højerepriser uden tab af markedsandele, eller i lavere lønninger. Omkring halvdelenaf forbruget af brændsel til proces og omkring 1/6 af forbruget af el til procesgælder imidlertid, at afgifterne vil kunne udgøre op mod omkring 30 pct. aflønsummen i de mest energiintensive virksomheder (der til gengæld ikke be-skæftiger så mange ansatte).Her udgør de særlige danske merafgifter et særligt konkurrenceevneproblem.V.2 IndledningDanmark er et højskatteland.I tabel V 2 er vist det samlede skattetryk i EU landene i 2008, heraf det indi-rekte skattetryk og forbrugsafgiftstrykket i forhold til privat konsum.Danmark har det højeste skattetryk. Det danske skattetryk var i 2008 ca. 9 pct.point højere end gennemsnittet for EU. Det svarer til, at det danske skattetryker godt 20 pct. højere end EU i gennemsnit.Danmark har det tredje højeste indirekte skattetryk. Det indirekte skattetrykvar 4 pct. point højere end gennemsnittet i EU i 2008. Det svarer til ca. 30 pct.højere end EU i gennemsnit.Det indirekte skattetryk vil falde med ens satser i takt med at de direkte skat-ter stiger, da højere direkte skatter reducerer forbruget. Sammenlignes for-brugsafgifterne med det private konsum ses af tabellen, at Danmark har dehøjeste gennemsnitlige forbrugsafgiftssatser. De danske forbrugsafgifter er ca.50 pct. højere end i EU i gennemsnit (uvægtet).

Tabel V 2: Skattetryk mv. i EU-landene i 2008.Alle skatter i for-hold til BNPIndirekte skatter iforhold til BNPPct.Belgien44,3Bulgarien33,3Tjekkiet36,1Danmark48,2Tyskland39,3Estland32,2Irland29,3Grækenland32,6Spanien33,1Frankrig42,8Italien42,8Cypern39,2Letland28,9Litauen30,3Luxembourg35,6Ungarn40,4Malta34,5Nederlandene39,1Østrig42,8Polen34,3Portugal36,7Rumænien28,0Slovenien37,3Slovakiet29,1Finland43,1Sverige47,1UK37,3Gennemsnit uvægtet37,0Gennemsnit vægtet39,3Kilde: Eurostat: Taxation trends in the European Union 2010.13,118,611,317,412,812,512,412,410,215,014,018,611,111,912,016,015,012,714,414,414,912,014,310,813,218,412,313,813,421,226,421,132,419,820,922,915,114,119,116,420,617,517,527,126,920,026,722,121,019,117,723,918,426,028,417,621,5Forbrugsskatter iforhold til samletprivat forbrug

Tabel V 3: Energiafgiftstryk mv. i EUEnergiafgifter ipct. af BNP-heraf transport-brændstofPct.Belgien1,2Bulgarien3,1Tjekkiet2,3Danmark2,1Tyskland1,8Estland2,0Irland1,3Grækenland1,2Spanien1,3Frankrig1,4Italien1,9Cypern1,6Letland1,7Litauen1,5Luxembourg2,3Ungarn2,0Malta1,5Nederlandene1,9Østrig1,6Polen2,3Portugal1,9Rumænien1,4Slovenien2,4Slovakiet1,8Finland1,8Sverige2,2UK1,8Gennemsnit uvægtet1,8Gennemsnit vægtet1,7Kilde: Eurostat: Taxation trends in the European Union 2010.1,13,02,11,01,41,71,21,11,11,21,51,31,61,52,31,91,41,21,31,91,81,12,21,71,31,31,71,61,40,10,10,21,10,40,30,10,10,20,20,40,30,10,00,00,10,10,70,30,40,10,30,20,10,50,90,10,20,30,60,30,21,90,40,01,10,80,30,60,51,60,20,00,20,61,71,30,80,30,70,40,50,20,90,50,50,60,6-herafandetAndreskatter påtransport

Det lave danske afgiftstryk vedrørende brændstoffer skal ses i sammenhængmed, at Danmark har de højeste andre transportafgifter i EU. Den høje regi-streringsafgift er med til at holde bilbestanden, og dermed brændstofforbruget,nede samtidig med at de tilskynder til bedre brændstoføkonomi. Hertil kom-mer, at Danmark har et forholdsvist højt BNP.Danmark afviger således markant for de energiafgifter, der ikke vedrørertransportbrændstof.Her udgjorde de danske energiafgifter 1,1 pct. af BNP mod 0,3 pct. i gennem-snit i EU i 2008.Mens afgifter på andet end motorbrændstof udgør ca. 20 pct. af de samledeenergiafgifter i EU i gennemsnit, udgør de over 50 pct. i Danmark.

Afgifterne på energi er komplicerede. Ikke kun i Danmark, men også i mangeandre EU-lande. Hertil kommer, at energiforbruget kan være sammensat for-skelligt fra land til land og energiforbruget i forhold til BNP kan være forskel-ligt. Det er derfor vanskeligt at opgøre, hvor meget de danske energiafgifterbelaster erhvervene i Danmark, på en måde der let kan sammenlignes med,hvor meget udenlandske afgifter belaster erhverv i udlandet.Overordnet for EU gælder, at der er høje afgifter på drivstoffer til køretøjer.EU har betydelige minimumsafgifter på dieselolie og særligt benzin. Mangelande har i årtier beskattet disse drivmidler. For anden energi er minimumsaf-gifterne langt lavere. Det afspejler, at de fleste lande har forholdsvis lave af-gifter på anden energi med enkelte undtagelser, herunder f.eks. Danmark. IDanmark er afgifterne dog differentieret mellem erhverv og husholdninger,således at husholdningerne ofte betaler væsentlig mere i afgift end erhverv. Iandre EU-lande kan der også være differentieringer til fordel for erhverv. Manskal ned i detaljerne i de enkelte landes afgiftslovgivning for at kunne findebelastningen for de forskellige erhvervsanvendelser. Men differentieringernekan have mange forskellige former og tilgodese forskellige erhverv i de for-skellige lande. En fuldstændig afgiftssammenligning er derfor ikke mulig.Hertil kommer, at en række lande benytter sig af andre økonomiske styrings-instrumenter end afgifter.I visse lande fremmes biobrændstof ved særligt lave afgiftssatser. I andregennem, at olieselskaberne pålægges at sælge en vis mængde biobrændstof,beregnet ud fra deres samlede salg.I mange lande støttes særlige former for elektricitet gennem, at elkunderne viaelselskaber er pålagt at aftage bestemte typer el til faste priser, der ligger overmarkedsprisen. I andre lande gives direkte støtte.Fra 2005 har elværkerne og visse andre større CO2-udledere været omfattet afet fælles kvotesystem. Kvotesystemet har på mange områder fælles træk medafgifter. I det mindste for elværkerne, hvor de marginale kvoteomkostningerofte vil blive overvæltet på kunderne, men forskelligt fra land til land, alt eftersammensætningen af elproduktionen mv. Priserne uden afgift kan såledesindeholde elementer, der er forårsaget af særlig national lovgivning.Der er dog en del statistik og opgørelser, hvor der sker en sammenligning. Idet følgende afsnit vil de formelle afgiftssatser for de væsentligste energiarterblive sammenlignet. Ligeledes er der opgørelser over priser og afgifter forvæsentlige energiarter.Helt overordnet får man måske det bedste indtryk af niveauet for de forskelli-ge energiafgifter ved at sammenligne det samlede provenu.

EU-Kommissionen (Eurostat) har iTaxation trends in the European Union(2010 udgave) opgjort det samlede afgiftsprovenu fra afgifter på energi, sam-menholdt med det endelige energiforbrug i olieækvivalenter. I følgende tabelV 4 er vist resultatet for 2006, 2007 og 2008 omregnet til kr./GJ:Tabel V 4: Det samlede provenu fra afgifter på energi i forhold til det endelige ener-giforbrug i EU lande samt Norge i 2006, 2007 og 200820062007Kr./GJBelgien20,5022,79Bulgarien12,1016,03Tjekkiet18,3520,30Danmark55,3055,18Tyskland37,5538,31Estland15,4617,15Irland30,3931,05Grækenland20,3922,19Spanien26,0726,39Frankrig32,0332,19Italien43,7742,74Cypern26,0726,26Letland13,5414,75Litauen14,8216,48Luxembourg34,6336,07Ungarn18,4721,10Malta27,3740,66Nederlandene38,1335,59Østrig27,4629,86Polen18,0321,51Portugal30,5531,50Rumænien11,9615,62Slovenien26,2329,48Slovakiet14,7917,01Finland19,8619,82Sverige38,7738,92UK42,7145,11Norge34,7035,11Gennemsnit EU vægt BNP35,0235,57Gennemsnit vægt energiforbrug32,8133,70Gennemsnit uvægtet26,5028,29Anm. 1 euro = 7,45; 1 ton olieækvivalenter = 41,868 GJ.Kilde: Tabel II-5-2 i Taxation trends in the European Union (2010 edition) Eurostat EU-Kommissionen.20,5019,4823,6556,3537,0318,7031,16-26,48-41,5024,6116,3718,2437,8721,64-39,3430,6823,4531,1414,0830,0419,2022,5138,9539,0935,9134,9333,3328,422008

Der er et pænt spring ned til nummer to – Italien - med ca. 41,5 kr./GJ. Delaveste afgifter finder man i nogle af de nye EU-lande, f.eks. Bulgarien, Ru-mænien og Letland. Der er en tydelig tendens til, at det samlede afgiftstrykstiger med velstanden.V.3 Gennemgang af afgifterne på forskellige energiprodukterSom nævnt er der helt overordnet to niveauer for afgifter i EU.1. Drivmidler til biler2. Anden energiSet for EU som helhed, kommer langt hovedparten af provenuet fra drivmid-lerne eller drivstofferne, mens fordelingen i Danmark er, at alene hen vedhalvdelen af provenuet kommer fra drivstofferne. I 2008 var provenuet såle-des ca. 37 mia. kr. Heraf vedrørte ca. 17 mia. kr. afgifter på benzin og diesel-olie, ca. 11 mia. kr. elektricitet og ca. 9 mia. kr. brændsler til proces og varme.NårForårspakke 2.0er fuldt indfaset, vil afgifterne ved de grundlag, der låbag beregningerne forForårspakke 2.0,udgøre ca. 44 mia. kr. Heraf ca. 18mia. kr. vedrørende vejtransport, 14 mia. kr. vedrørende el og 12 mia. kr. ved-rørende brændsel (heraf godt 1 mia. kr. vedrørende affaldsbrændsel).Det kan derfor være relevant først at se på de to-tre områder hver for sig.V.3.1 Drivmidler til bilerDe helt dominerende drivmidler i alle landene er benzin og dieselolie.Fra 1. januar 2010 udgør de samlede punktafgifter i Danmark for fossil benzinca. 426 øre/l, mens afgiften for diesel er på ca. 290 øre/l. Det svarer til om-kring 130 kr./GJ henholdsvis 81 kr./GJ. I løbet af 2010 forventes der iblandetvæsentlig mere biobrændstof i benzin og dieselolie. Biobrændstof støttes viafritagelse for CO2-afgift, der udgør omkring 11,5 kr./GJ, samt via at oliesel-skaberne er blevet pålagt at sælge en vis mængde biobrændstof.Reguleringen vedrørende biobrændstof svarer til en belastning af bilisterne påca. 4 kr./GJ netto. Efter EU-reglerne skal der mindst opkræves en afgift på ca.267 øre/l benzin og ca. 225 øre/l for diesel, men mange lande har som Dan-mark væsentlig højere satser.Udover punktafgifter er forbrug af energi pålagt moms. Den danske momssatser på 25 pct., mens det typiske niveau i EU er omkring 20 pct. Erhverv kannormalt få afløftet momsen på erhvervsmæssige indkøb. I Danmark gælderdog, at der ikke kan ske afløftning af moms vedrørende persontransport, her-under benzin og diesel hertil.

Sammenligning mellem landene besværliggøres af, at landene bruger forskel-lige instrumenter til fremme af biobrændstof. Det er derfor relevant både at sepå den samlede pris, punktafgifter og pris uden moms og afgifter, når manskal sammenligne mellem landene.I tabel V 5 er vist detailprisen for 95 oktan blyfri benzin ultimo januar 2010 iEU-lande samt pris uden afgifter. Hertil kommer punktafgifterne pr. 1. juli2009.Det ses af tabel V 5, at Danmark i slutningen af januar 2010 havde den næst-højeste detailpris for benzin i EU. I gennemsnit kostede benzin ca. 8,88 kr./l,men ca. 10,35 øre/l i Danmark. Af prisforskellen på hen ved 1,5 kr./l skyldtesca. 1,1 kr., at den danske moms og punktafgift var højere end i EU, mens henved 40 øre skyldtes højere dansk bruttoavance. Det skal hertil bemærkes, atder er forholdsvis mange udsalgssteder i Danmark, samt at der oftere er mu-lighed for at opnå rabat her end i andre lande.Benzinpriserne er ofte lavere i de nye medlemslande, men der er også lavepriser i nogle af EU-15 landene f.eks. Luxembourg, Spanien, Grækenland ogØstrig.Benzinprisen er på næsten samme niveau i Tyskland, men klart lavere i Sveri-ge, der ikke har kompenseret for nedskrivningen af den svenske krone, meden forhøjelse af de svenske afgifter. Der er i dag ikke nogen større grænse-handel med benzin, men det vil have betydelige virkninger på grænsehandelenat forhøje den danske afgift isoleret set. Det skyldes, at der kan flyttes storemængder benzin ved at de bilister, der i forvejen krydser grænsen, reagerer påprisændringer ved at flytte tankningssted. Når olieselskaberne begynder atsælge drivstof iblandet biobrændstof, vil priserne isoleret set stige i Danmarkmed måske 10-15 øre/l.

Kr./lØstrig8,493,425,063,54Belgien9,903,576,334,58Bulgarien7,153,353,802,61Cypern6,853,653,202,23Tjekkiet8,933,725,213,60Danmark10,354,026,334,15Estland7,973,504,472,97Finland10,203,806,404,68Frankrig9,753,656,104,77Tyskland10,053,576,484,88Grækenland8,263,874,393,06Ungarn8,863,655,213,37Irland9,233,805,433,80Italien9,833,955,884,21Letland7,823,654,172,83Litauen8,643,724,913,24Luxembourg8,263,724,543,45Malta8,263,724,543,43Nederlandene11,023,657,375,23Polen8,113,574,543,64Portugal9,903,955,964,35Rumænien7,523,653,872,50Slovakiet8,783,505,293,84Slovenien8,643,575,063,45Spanien8,343,874,473,17Sverige9,163,285,884,23UK9,533,286,255,11Uvægtet8,883,655,233,74Anm.: Det bemærkes, at detailpriserne i den primære kilde er angivet i euro/l med to decimaler,men her i kroner/l med to decimaler. Afrundingsusikkerhed svarer således til op mod 4 øre/l.Kilde: EU- Kommissionen Europe’s Energy Portal den 29. januar 2010, Excise Duty Tables juli2009 og juli 2010 samt egne beregninger (omregning til kroner)

Det ses, at detailprisen for husholdningerne for benzin er 15-20 pct. højere iDanmark end i andre EU-lande, mens prisen for erhverv (momsregistrerede)er omkring 40 pct. højere i Danmark end i andre EU-lande. Omkring 10-15pct. af benzinen i Danmark anvendes til persontransport i private erhverv.Afgiftsbelastningen for erhverv persontransport inklusive moms er ca. 70 pct.højere i Danmark end i andre EU-lande. Herudover anvendes der benzin tilvarevogne, hvor erhvervsandelen er højere. I følgende tabel V 7 er vist forde-lingen af benzinafgiftsprovenuet for 2008.Tabel V 7: Fordeling af benzinafgiftsprovenu i 2008SalgMio. lProvenuHerafprivatHerafoffentligMio. kr.HerafprivateerhvervHeraf ud-lændinge

V.3.2 DieselolieI tabel V 8 er vist detailprisen for autodiesel ultimo januar 2010 i EU-lande,samt pris uden afgifter. Hertil kommer punktafgifterne pr. 1. juli 2009 og2010.Det ses af tabel V 8, at Danmark hører til blandt den tredjedel af landene, derhar højst detailpris. Prisen er ca. 50 øre/l højere i Danmark end i EU-gennemsnit. Prisen uden afgift er ca. 5 øre/l højere i Danmark end i de andreEU-lande, mens moms og afgifter er omkring 45 øre/l højere. Ser man påpunktafgifterne i juli 2009 og 2010 ses, at den danske afgift er en smule overEU-gennemsnittet. Afgifterne i de umiddelbare nabolande er højere. Der er entendens til, at afgifterne er højest i de rigere EU-lande med væsentlige undta-gelser i form af en række nabolande til Tyskland (Belgien, Luxembourg, Øst-rig og Polen). For eksportvognmænd, der kører til eller gennem disse lande, erdet ofte afgifterne i disse lande, der er relevante og ikke den tyske afgift.Langt hovedparten af dieselolien anvendes til godstransport, herunder til va-rebiler i erhverv. Her kan momsen afløftes. Sammenlignet med andre lande erdet derfor punktafgiften, der er interessant.Dieselafgiften fordyrer godstransport. Det udgør en særlig belastning af deerhverv, der skal sende store mængder gods langt, f.eks. visse eksporterhverv.Modsat beskytter høje transportomkostninger også visse erhverv fra konkur-rence fra udlandet. En betydelig del af godstransporten foregår mellem for-skellige danske virksomheder. Det samme gør sig gældende i andre lande.Transport udgør en forholdsvis stor andel af omkostningerne for landbrugsva-rer og byggematerialer mv. Men som det fremgår, er de danske afgifter pådiesel ikke meget højere end i andre EU-lande.

Tabel V 8: Detailpris for autodiesel ultimo januar 2010 i EU-lande samtpris uden afgift og punktafgiftssatser pr. 1. juli 2009.Detail-PrisØstrigBelgienBulgarienCypernTjekkietDanmarkEstlandFinlandFrankrigTysklandGrækenlandUngarnIrlandItalienLetlandLitauenLuxembourgMaltaNederlandenePolenPortugalRumænienSlovakietSlovenienSpanienSverigeUKUvægtet7,747,526,856,488,498,417,977,828,118,567,748,348,568,647,527,156,857,228,347,448,117,158,498,197,598,419,607,90PunktafgiftDetailprisMoms og Punktafgift1. juli 2010uden momsafgifter1. juli 2009og afgifterKr./l3,574,172,592,583,573,952,502,933,423,422,292,283,722,751,832,463,954,543,033,213,804,622,842,883,724,242,762,933,953,872,722,713,574,543,203,193,654,913,513,504,243,502,253,073,874,472,792,684,024,543,053,344,024,623,163,153,723,802,462,463,873,282,462,043,653,202,252,313,503,722,632,623,504,843,083,133,723,722,532,254,024,092,722,713,723,422,122,183,574,913,592,743,574,623,233,183,873,722,472,463,574,843,333,173,426,185,114,673,734,172,832,85

Umiddelbart er det vognmændene, der bliver belastet af højere dieselafgifter.Men vognmændene kan som regel vælte afgifterne over i højere priser påtransport. Vognmænd, der transporterer gods mellem forskellige lande, kantanke i flere forskellige lande. Måtte f.eks. Østrig have særligt lave afgifter,vil også danske vognmænd forsøge at fylde tanken op i Østrig. Som udgangs-punkt er en national dieselafgift derfor konkurrenceevneneutral for vogn-mænd. Der er dog en tendens til, at nationale vognmænd har lettere ved atopnå rabatter ved køb af dieselolie i hjemlandet. Når der derfor er nogenlundesamme afgift i Danmark og et naboland, vil danske vognmænd købe i Dan-mark, selv om afgiften i Danmark er lidt højere end i nabolandet, og de uden-landske vognmænd i udlandet, selv hvis den udenlandske afgift er lidt højereend den danske. I en situation med stort set samme afgift vil en isoleret danskafgiftsforhøjelse i praksis alene belaste de danske eksportvognmænd. Noglelande har måske lavere afgifter på erhvervenes forbrug af dieselolie til ikke-vejformål, f.eks. visse entreprenørmaskiner. I Danmark beskattes al diesel tilmotorformål med høje satser, med meget få undtagelser.

Den overordnede konklusion er, at den danske dieselafgift er på samme ni-veau som i de andre EU lande.V.3.2.1 Fordeling af salg af dieselolie på erhverv/privat anvendelseI tabel V 9 er vist fordelingen af dieselolie i 2008 på forskellige køretøjstyper.Det skal bemærkes, at fordelingen er usikker.Tabel V 9: Fordelingen af salg og afgiftsprovenu fra afgiftspligtig dieselolie i Dan-mark i 2008.SalgMio. lDanske personbiler pådanske vejeDo hyrevogneDo varebilerDo turistbusser mv.Do rutebilerDo lastbiler og traktorerDo entreprenørmaskiner,kølemaskiner, både etc.Udenlandske personbilerUdenlandske lastbiler pådansk vejNetto grænsehandeludlændinge i danskfavørNetto grænsehandeldanskere i dansk favørI alt helårRutebiler fritaget første8 månederNetto5406069560100770275100651451402.950-2.9501.3451501.7301502451.9156852451603603507.335-1657.1701.080-21510--75---101.390-1.390ProvenuHerafprivatHerafoffentligMio. kr.65-5010-10050----275-27520015014651302451815560---3404.905-1654.7400------245160360-765-765HerafprivateerhvervHeraf ud-lændinge

I 2008 indbragte afgifterne på dieselolie omkring 7,2 mia. kr. Heraf vedrørteca. 1,7 mia. kr. husholdninger og det offentlige selv, ca. 4,7 mia. kr. privateerhverv og ca. 0,8 mia. kr. udlændinge. Afgifterne på private erhverv og ud-lændinge, svarer til ca. 1 pct. af den private lønsum. Disse afgifter vil hoved-sagligt blive væltet over i højere priser og, i det omfang det ikke lader sig gø-re, i et lavere lønniveau. Men som nævnt er dieselafgifterne ikke ret megethøjere i Danmark end i øvrige EU-lande. Salget af diesel er siden steget.V.3.3 ElektricitetNårForårspakke 2.0er fuld indfaset, vil provenuet af de statslige afgifter påel være ca. 14 mia. kr., heraf ca. 4 mia. kr. fra private erhverv. Hertil kommerca. 3 mia. kr. i PSO-afgifter, heraf 1,9 mia. kr. vedrørende private erhverv.

De fulde afgifter betales af dem der ikke er momsregistreret, f.eks. hushold-ninger, det offentlige selv og den finansielle sektor, samt af elrumvarme imomsregistrerede erhverv.For el anvendt i helårsboliger, der er registreret som elopvarmet, opkrævesdog alene ca. 66,6 øre/kWh af forbrug udover 4.000 kWh.Momsregistrerede erhverv, der bruger el til proces = det der ikke direkte erelvarme, belastes med varierende elafgifter. Det typiske niveau i 2010 vil væ-re 8,8 øre/kWh, der vil stige til ca. 13,1 øre/kWh i 2013.Erhvervenes forbrug af el belastes som udgangspunkt med følgende satser:Tabel V 11: Elementer fra elafgifter, der belaster erhverv.Øre/kWhAfgift på el med hjemmel i CO2 afgiftslovenDistributionsbidragTillægsafgift (2010-2012)Tillægsafgift 2013 i 2010 niveau)6,21,01,65,9

Den afgift på el der har hjemmel i CO2-afgiftsloven, er differentieret mellemlet og tung proces. Ca 85 pct. af procesforbruget af el er let proces. For tungproces er afgiften 2,5 øre/kWh. Og er der aftale, er afgiften netto ca. 0,3øre/kWh.Distributionsbidraget er 0 for forbrug udover 15 mio. kWh.Tillægsafgiften gælder ikke primært jordbrug samt metallurgiske og minera-logiske processer. I gennemsnit belastes el til proces således med ca. 7,5øre/kWh i 2010-2012, og med ca. 11 øre/kWh fra 2013 og frem.Udover de statslige afgifter på el opkræves der PSO-betaling af elforbrug.Erhvervenes belastning med PSO-betaling er i samme størrelsesorden som de

egentlige afgifter i gennemsnit. For de energiintensive erhverv er PSO beta-lingerne typisk højere end de statslige afgifter.Elregningen består af mange forskellige elementer. I tabel V 12 er vist elreg-ningens sammensætning for typiske forbrugere med forbrug på henholdsvis4.000 kWh årligt (husholdning) 100.000 kWh (mindre erhverv) og 50 mio.kWh (større industri) i 2007 og 2008.Tabel V 12: Priselementer for forskellige typer elforbrug i 2007 og 2008.Hushold-ning 2007Hushold-ning 2008Hushold-ning 2009Min-Min-dredreer-er-hvervhverv20072008Øre/kWh32,152,416,517,3Min-dreer-hverv2009Størreindu-stri2007Størreindu-stri2008Størreindu-stri2009

Det ses, at husholdningerne i 2009 betalte ca. 1,96 kr./kWh. Heraf udgjordemoms ca. 39 øre/kWh, afgifter herunder PSO ca. 79 øre/kWh, nettarif ca. 37øre/kWh samt ca. 40 øre/kWh for selve elektriciteten. I prisen for selve ener-gien er indeholdt overvæltede CO2-kvoteomkostninger. I 2007 omkring 0 og i2008 og 2009 omkring 10 øre/kWh henholdsvis ca. 6 øre/kWh. CO2-kvoteomkostninger, PSO samt afgifter har således øget prisen med godt 100pct.For mellemstore erhverv var udgiften ca. 82 øre/kWh. Heraf udgjorde over-væltede kvoteomkostninger, PSO og afgifter ca. 26 øre/kWh eller knap 50pct. af prisen uden afgifter mv. Af de 26 øre/kWh i afgifter udgjorde de egent-lige afgifter ca. 10 øre/kWh, overvæltede CO2-kvoteomkostninger andre 6øre/kWh og PSO afgift ca. 11 øre/kWh.For en stor industrivirksomhed var den samlede elpris ca. 59 øre/kWh, herafafgifter mv. ca. 24 øre/kWh, svarende til ca. 70 pct. af prisen uden afgift.Som udgangspunkt er prisen for elenergi den samme. Husholdningerne beta-ler dog lidt mere end erhverv og særligt store virksomheder. Det skyldes dels,at husholdningerne har en større andel af deres forbrug, når prisen er særlig

høj, dels at der er visse bruttohandelsavancer, der er mindst for de største for-brugere.Nettarifferne er også faldende med forbruget. Det gælder særligt de lokaletariffer. De meget store virksomheder får ofte elektriciteten leveret direkte frahøjspændingsnettet. Der er betydelig variation i nettarifferne mv. og PSO-afgiften varierer kraftigt fra kvartal til kvartal og mellem landsdelene.Tabel V 13: Priser og afgifter for el anvendt i husholdninger i 2009.Pris3.500 kWhPrisAfgiftPris uden afgift7.500 kWh3.500 kWhØre/kWhØstrig127,4109,411,2102,7Belgien128,3113,01,4106,5Bulgarien69,157,30,751,0Cypern107,4105,90,099,5Tjekkiet86,764,60,882,0Danmark199,3177,872,192,2Estland67,656,92,453,0Finland95,279,56,672,5Frankrig102,986,90,071,4Tyskland157,1151,615,3104,3Grækenland66,566,03,778,5Ungarn110,4108,50,891,3Irland136,9114,30,7133,2Italien193,5167,13,5123,4Letland65,557,40,771,2Litauen68,158,90,859,5Luxembourg140,7135,70,7120,5Malta78,189,20,7121,1Nederlandene179,6178,780,8107,2Polen104,094,53,565,7Portugal128,4106,70,094,1Rumænien96,684,90,760,6Slovakiet133,2101,30,096,3Slovenien98,684,30,779,7Spanien106,587,00,796,3Sverige145,0142,720,577,4UK102,995,10,0104,1Uvægtet snit114,6102,68,589,5Kilde: EU-Kommissionen. Første og anden søjle Europe’s Energy Portal 2010 viser pris med moms ogafgifter i november 2009. Tredje søjle Excise duty Tables juli 2010, viser situation 1. juli 2010, Fjerdesøjle Eurostat viser situation i første halvår 2009 = 1. januar 2009.

De varierende tariffer og energipriser gør det vanskeligt at sammenligne elpri-ser og afgifter mellem lande. Der er ikke altid en knivskarp skelnen mellempriser med og uden afgifter. Det skyldes, at der i tarifferne kan være indeholdtafgiftslignende elementer, herunder at tarifferne er differentieret i en ikkekostægte retning. Der er givetvis større omkostninger pr. kWh for elselska-berne ved leverancer til mindre forbrugere end til større, men den store varia-tion i tarifstrukturerne gør det vanskeligt at tro, at hele variationen skyldesomkostningsforskelle.

Ligeledes er der ofte særlige regler for erhverv i landenes elafgifter.Tabel V 13 er delvist præget af usikkerhed i kilderne. Efter tabellen kostede elfor en husholdning, der bruger 3.500 kWh omkring 115 øre/kWh i gennemsniti november 2009, mens detailprisen for en husholdning med et forbrug på7.500 kWh var ca. 103øre/kWh. Danmark havde den højeste pris med om-kring 2 kr./kWh, mens prisen i Letland var ca. 65 øre/kWh.Variationen i prisen skyldes en kombination af variation i prisen uden afgiftog variation i afgifter. Efter EU-reglerne skal husholdningernes elforbrugmindst belastes med 0,744 øre/kWh. Der er dog visse lande, der har særligeovergangsordninger. Ser man på afgifterne ses det, at hovedparten af landenehar en afgift på denne minimumsafgift eller deromkring. Der er dog en hånd-fuld lande, der har væsentlige afgifter. (Østrig 11 øre, Danmark 72 øre, Tysk-land 15 øre, Nederlandene 81 øre og Sverige 20 øre). Den typiske afgift ersåledes ca. 1 øre/kWh, men gennemsnitsafgiften er ca. 8 øre/kWh.Den danske afgift er den næsthøjeste i EU for husholdningerne efter tabellen.Det Nederlandske afgiftssystem har en sats, der falder med stigende forbrug.For de første 10.000 kWh betales således de anførte ca. 81 øre/kWh. For for-brug mellem 10.000 og 50.000 kWh er satsen ca. 30 øre/kWh, for forbrugmellem 50.000 og 100.000 kWh er satsen ca. 8 øre/kWh, mens den for for-brug udover 100.000 kWh er ca. 0,7 øre/kWh. Hvordan satsen er for el til enetageejendom med en enkelt måler, er ikke oplyst.Ser man på priserne uden afgift ses det, at Danmark har lidt højere priser endgennemsnittet for hele EU, men snarere i underkanten for EU 15. Igen er dermeget betydelig variation i priserne uden afgift fra ca. 50 øre/kWh til ca. 135øre/kWh.Det skal bemærkes, at der er andre opgørelser af priser for husholdninger enddem, der her er anført. Om disse er mere sammenlignelige end dem, der her erbragt, er uvist.

V.3.3.1 Priser og afgifter erhvervTabel V 14: Priser og afgifter for el i erhverv i EU lande i 2009.Pris2 mio. kWhPrisAfgiftPris uden afgift24 mio. kWh2 mio. kWhØre/kWhØstrig90,377,811,266,8Belgien96,279,90,076,4Bulgarien52,451,70,747,6Cypern105,699,30,086,7Tjekkiet73,367,40,878,7Danmark98,598,48,454,9Estland52,837,62,443,7Finland61,555,32,049,4Frankrig59,449,70,048,2Tyskland109,298,19,272,6Grækenland67,754,61,970,6Ungarn100,485,70,890,9Irland110,2103,00,489,8Italien133,2110,22,376,5Letland57,248,80,766,7Litauen58,251,40,468,8Luxembourg88,083,60,481,6Malta78,355,30,7112,1Nederlandene105,173,58,070,0Polen67,062,33,563,8Portugal76,866,00,068,4Rumænien99,674,10,460,4Slovakiet97,174,01,0105,4Slovenien79,467,50,479,1Spanien71,162,60,481,7Sverige54,547,10,449,3UK93,275,50,080,2Uvægtet gennemsnit81,870,82,171,9Kilde: EU-Kommissionen. Første og anden søjle Europe’s Energy Portal 2010 viser pris med afgifter inovermber 2010. Tredje søjle Excise Duty Tables juli 2010, viser situation 1. juli 2010, Fjerde søjleEurostat viser situation i første halvår 2009 = 1. januar 2009.

Det ses af tabel V 14, at elprisen for en virksomhed med et forbrug på 2 mio.kWh årligt i november 2009, i gennemsnit var på ca. 82 øre/kWh. I Danmarkvar prisen på 99 øre/kWh., heraf afgift på ca. 8 øre/kWh. Uden afgift er priseni gennemsnit ca. 80 øre/kWh og ca. 90 øre/kWh i Danmark. I første halvår2009 er oplyst en pris på 72 øre/kWh i gennemsnit og 55 øre/kWh i Danmark.For industri med et forbrug på 24 mio. kWh er prisen 71 øre/kWh med afgif-ter i november 2009, heraf Danmark ca. 98 øre/kWhSer man på afgifter, gælder det, at EU’s minimumsafgift er ca. 0,4 øre/kWh,men en række lande har overgangsordninger mv. I gennemsnit er afgiften på 2øre/kWh, men typisk er afgiften på ca. 0,4 øre/kWh. Der er igen en håndfuldlande, der har højere afgifter (Østrig 11 øre, Danmark 8 øre, Tyskland 9 øre,

Nederlandene 8 øre og Polen 4 øre/kWh.) Blandt disse lande vil der være nog-le, der giver særlige lempelser til industrien mv.Igen skal man være opmærksom på, at landene, der er kilde til statistikken,kan have indsendt oplysninger til EU på et usammenligneligt grundlag.Bortset fra de 5-6 lande med afgifter klart over minimumsafgifterne, er afgif-terne i EU meget lave. Det kan derfor være interessant at se nærmere på delande, der har afgifter af en vis betydning, herunder særligt Sverige, Tysklandog Nederlandene.I Sverige var afgiften i 2009 på ca. 22 øre/kWh. I det nordlige Sverige dog 2/3heraf. For landbrug og industrivirksomhed, herunder råstofproduktion, er af-giften dog typisk de anførte ca. 0,5 øre/kWh. I Sverige anvendes de lave sat-ser for den fysiske virksomhed, men der er en slags ”slipstrømsregel”, såledesat administration mv. i umiddelbar tilknytning til industrivirksomhed, der skalvære helt dominerende, slipper med under den lave sats.I Tyskland er satsen ca. 15 øre/kWh. For landbrug, energibranchen og frem-stillingserhverv er satsen ca. 9 øre/kWh. I Tyskland anvendes firmaet somgrundenhed. Det vil sige, at et firma, der hovedsagligt beskæftiger sig medindustrivirksomhed, får lov til at anvende den lavere sats for hele forbruget,også hvis firmaet omfatter f.eks. udsalgssteder. Der er endvidere ganske sær-ligt lave satser for mineralogiske og metallurgiske processer. Og yderligere ennedsættelse ned til omkring 0,5 øre/kWh i marginalafgift for størstedelen afindustriforbruget.I Nederlandene er satsen degressiv på firmaniveau. Firmaer med et forbrugover 10 mio. kWh betaler ca. 0,4 øre/kWh på marginalen. Små virksomhederbetaler høje afgifter.I Østrig er der sandsynligvis også særlig lave satser for industri.På grund af variationerne i sats- og lempelsesstrukturerne, kan det gælde, athøjafgiftslandene har lavere satser for en bestemt anvendelse end de lande,der blot bruger en generel lav sats.Helt overordnet set kan man dele erhvervenes forbrug af el op i, at ca. 10 pct.er rumvarme eller finder sted i ikke momsregistrerede erhverv, 55 pct. anven-des i industri og landbrug mv., heraf 15 pct. point tung industri mv., og 35 pct.i servicesektoren.Med denne fordeling bliver den svenske og tyske sats i gennemsnit 5- 10øre/kWh i private erhverv, den nederlandske sandsynligvis 5-10 øre/kWh,

mens den danske sats, nårForårspakke 2.0er fuld indfaset, vil blive på henved 20 øre/kWh i gennemsnit. (90 pct. a ca. 13 øre for proces + 10 pct. a 78øre/kWh for rumvarme og ikke momsregistrerede erhverv og ca. 15 øre/kWh i2010-12).Danmark er således det land, der belaster private erhverv mest med elafgift iEU. Topplaceringen opnås særligt ved en meget høj afgift på forbrug af el iikke-momsregistrerede private erhverv, samt for rumvarme og en høj afgiftfor almindelig landbrug og industri – bortset fra den mest energiintensive delheraf. For almindelige handels- og servicevirksomheder, samt de allermestenergiintensive industrier mv., bliver de danske afgifter, meget groft set, påniveau med forholdene i Sverige, Tyskland og Nederlandene.For EU i gennemsnit vil den vægtede sats være på omkring 3-4 øre/kWh foral erhvervsel.Udover de statslige afgifter opkrævet af Skatteministeriet, opkræves der enPSO-afgift. Det gør der også i andre lande, men satsen er formentlig klart hø-jere i Danmark end i andre EU lande.Tabel V 15: PSO afgift i 2008, 2009 og 2010 i øre/kWh el brutto.VestØstforbrugforbrugVestVest egenpro-Øst al-Øst egenpro-Kvartal/årudoverudoveralmindeligducentmindeligducent100 mio.100 mio.kWhkWh4/20107,41,73,26,92,42,72/20108,61,55,15,42,51,81/201012,51,56,9102,44,34/200913,42,47,410,72,44,53/200912,52,37,610,4255,22/200914,02,47,712,12,55,21/20095,22,22,85,42,72,74/20084,42,42,33,62,31,63/20085,62,52,84,72,22,22/20087,92,43,46,42,22,51/20085,22,32,64,32,22,0Anm.: PSO afgiften opkræves af forbruget inklusive af nettab. Virksomheder, der selv fremstillerel får en rabat i afgiften svarende til egenproduktionen. Af forbrug udover 100 mio. kWh på firma-niveau gives en rabat i afgiften. Vest er vest for Storebælt.

Det ses af tabel V 15, at PSO-afgiften varierer kraftigt fra kvartal til kvartal.Afgiften beregnes ud fra forventede udgifter, finansieret af afgiften i kom-mende kvartal, samt efterregulering for tidligere kvartaler. Omkring 95 pct. afforbruget afregnes med den normale afgift. Afgiften stiger, når markedsprisener lav og omvendt. Herudover afhænger afgiften af, hvor store mængder el derproduceres med støtte. Udgifterne til PSO er samlet 2-4,3 mia. kr. svarende tilca. 6-13 øre/kWh. I et forventet normalt år er satsen måske i gennemsnit 11øre/kWh.

Andre lande har også PSO-ordninger, hvor der støttes f.eks. el fra VE. Støttener ofte højere pr. kWh ny VE i udlandet, men der er mere (ny) VE el mv. iDanmark. Ligeledes gives støtte til gas kraftvarme. Med meget betydeligusikkerhed skønnes, at PSO-afgiften i udlandet er 1/3 af den danske sats. Iandre lande gives der typisk rabat i PSO-afgiften til industri. Det gælder f.eks.i Tyskland og Sverige.Konklusionen er, at de private erhverv belastes med samlet ca. 6 mia. kr. iafgifter og PSO-betaling. Det kan sammenlignes med, at niveauet i det øvrigeEU er i ca. � heraf.V.3.4 BrændselNårForårspakke 2.0er fuld indfaset, vil de samlede afgifter fra brændsel tilvarme og proces udgøre ca. 12 mia. kr., heraf private erhverv ca. 4,5 mia. kr.Afgifterne på brændsel består af SO2-, NOx-, Energi- og CO2-afgift.Energiafgiften er klart den største. Afgiften udgør 57,3 kr./GJ. For momsregi-strerede erhverv godtgøres energiafgiften helt eller delvist, når brændsel bru-ges til proces. For de fleste erhverv vil afgiften (før serviceeftersyn) udgøre 15kr./GJ fra 2013 – dog 4,5 kr./GJ i 2010-12. For primært jordbrug samt minera-logiske og metallurgiske processer mv. vil afgiften være nul.CO2-afgiften er på 155,4 kr./t Det svarer til i gennemsnit ca. 11,5 kr./GJ –(henved 9 kr./GJ for gas og henved 15 kr./GJ for kul). CO2-afgiften godtgøres100 pct. for proces anvendt i kvotevirksomheder. For visse erhverv udenforkvoten er der fastsat midlertidige bundfradrag.NOx-afgiften udgør i størrelsesorden 0,2-0,7 kr./GJ. SO2-afgiften er i praksis 0for det meste energi, men er betydelig for dem, der bruger fuelolie og kuluden at have svovlrensning.I andre EU-lande er afgifterne typisk lavere, men ikke i alle tilfælde. Hensyntil erhverv tilgodeses ofte ved at have lavere satser på de brændsler, der typiskbruges i erhverv, f.eks. kul, svær fuelolie og delvist naturgas.For fyringsgasolie, der fortrinsvis bruges i mindre virksomheder og ved op-varmning af husholdninger, er der høje satser i mange EU lande.I tabel V 16 er vist priser og afgifter for fyringsgasolie i EU.

For begyndelsen af februar 2010 oplyser EU-Kommissionen, at 1 liter fy-ringsolie i gennemsnit koster ca. 5,4 kr. Heraf udgør pris uden afgifter ca. 3,5kr./l, mens moms og punktafgift udgør ca. 1,9 kr./l. (moms hen ved 0,9 kr./lpunktafgift godt 1 kr./l)Prisen i Danmark er knap 8 kr. eller knap 50 pct. højere end i gennemsnit. Afmerprisen i Danmark på ca. 2,6 kr./l, skyldes ca. 0,4 kr./ højere pris uden af-gift., ca. 1,5 kr./l højere punktafgift og ca. 0,7 kr./l højere moms (samt momsaf prisforskellene).Den danske punktafgift er sat op i forbindelse medForårspakke 2.0og er nuca. 135 pct. over EU-gennemsnit.Danmark er dog ikke det land, der har højest afgift. Der er højere priser ogafgifter i Italien og Ungarn, og Sverige har højere afgift.EU’s minimumsafgift er ca. 16 øre/l, men de fleste lande har væsentlig højeresatser.Fyringsgasolie kan også anvendes til proces – f.eks. landbrugets traktorer elleri visse erhverv. Her er den danske afgift på ca. 12 kr./GJ for landbrugets trak-torer og ca. 16 kr./GJ for fyringsgasolie anvendt til proces i f.eks. industrien.En del, men ikke alle de andre lande, har lavere satser for fyringsgasolie an-vendt til landbrugets traktorer eller til proces. Danmark ligger derfor undergennemsnittet afgiftsmæssigt for disse anvendelser.

Tabel V 16: Priser med og uden afgifter for fyringsgasolie primo februar 2010, samt punktafgifter1. juli 2010Pris medPris udenMoms ogPunktafgiftPunktafgiftAfgiftafgiftafgiftkr./lkr./GJØstrig5,063,421,640,7320,3Belgien4,393,500,890,133,5Bulgarien6,703,353,350,195,3Cypern4,243,500,740,9325,9Tjekkiet4,843,351,490,195,4Danmark7,973,874,092,4568,4Estland5,063,351,710,8323,0Finland4,913,421,490,6518,1Frankrig4,993,801,190,4211,7Tyskland4,693,501,190,4612,7Grækenland4,623,650,970,8323,0Ungarn8,343,874,472,6874,8Irland5,514,321,190,3518,4Italien8,343,954,393,0083,7Letland4,763,721,040,4211,7Litauen4,243,350,890,164,4Luxembourg3,873,360,520,072,1Malta4,693,281,410,7220,1Nederlandene5,582,832,751,8852,5Polen4,623,351,270,4111,3Portugal5,663,721,941,3136,6Rumænien6,252,983,282,1860,9Slovakiet4,543,650,891,6846,8Slovenien4,913,351,560,8824,5Spanien4,693,421,270,6317,6Sverige7,523,284,242,7877,5UK4,323,201,120,9025,0Uvægtet snit5,383,491,891,0429,1Kilde: EU-Kommissionen: Europe’s Energy Portal primo februar 2010 for første 3 søjler, Excise dutyTables juli 2010 for fjerde og femte søjle.

kr./GJØstrig1661414-Belgien1411273Bulgarien660073Cypern-2222-Tjekkiet933375Danmark272136662Estland656661Finland2485567Frankrig1573381Tyskland19781391Grækenland6700-Ungarn973384Irland2497778Italien16934285Letland685591Litauen760073Luxembourg1441392Malta-77-Nederlandene10933975Polen1080064Portugal1560082Rumænien821042Slovakiet1063393Slovenien1267795Spanien1450073Sverige278105178UK970067Uvægtet snit13951176Kilde EU-Kommissionen Første søjle Europe’s Energy Portal viser pris med moms og afgif-ter ved et forbrug på ca. 48 GJ (nedre brændværdi)i husholdninger medio 2009. Anden ogtredje søjle viser afgifter 1. juli 2010 efter Excise Duty Tables. Fjerde søjle viser pris udenafgifter for industri ved et forbrug på ca. 37.000 GJ i begyndelsen af 2009 efter Eurostat,femte søjle priser november 2009 for industri uden afgifter ved forbrug på ca. 37.000 GJ

Det er svært at sammenligne priser og afgifter for naturgas. Det skyldes, atnaturgas handles i forskellige enheder i forskellige lande, og der ikke altidsker en korrekt omregning til en fælles enhed, jf. at energiindhold i gas kanvariere. Med hensyn til afgifter har landene oplyst satser for visse anvendel-ser. Men ofte er der flere forskellige satser for samme hovedanvendelse. Derer en tendens til, at undtagelser og særligt lave satser ikke er indarbejdet vedbesvarelsen af spørgeskemaer. Yderligere gælder, at der er en del lande, derikke har naturgas eller kun i begrænset omfang, men priser og satser i vissetilfælde er opgivet. I andre tilfælde er der ikke oplysninger, selv om landenehar naturgas. Man kan derfor næppe bruge tabellen til at hente præcise oplys-ninger for de enkelte lande. Det gælder for den sags skyld også Danmark.Tabellen giver derfor højst et overblik.

Med disse væsentlige forbehold ses det af tabellen, at de danske husholdnin-ger betaler omkring dobbelt så meget for naturgas som i EU i gennemsnit.Forskellen kan delvist forklares ved højere dansk moms og punktafgift, mender må også være højere priser uden moms og afgifter.Vender man sig mod priser uden afgifter for en industriel storforbruger, er dendanske pris uden afgifter lavere end prisen i EU i gennemsnit efter Eurostat,men højere efter Europe´s Energy PortalSer man på afgifter for ej erhverv varme, var den danske afgift i 2009 ca. 66kr./GJ, mod 9 kr./GJ for de andre lande i gennemsnit. Fire lande havde megethøje afgifter. Danmark 66 kr./GJ, Italien 42 kr./GJ, Nederlandene 39 kr./GJ ogSverige 51 kr./GJ, mens afgiften i Tyskland og Østrig er 13-14 kr./GJ. Cy-pern har ikke hidtil haft naturgas, men er måske ved at introducere gas impor-teret med skib. Hovedparten af landene har ingen afgift på naturgas, hvilketmuliggøres af en række undtagelser til EU’s minimumsafgifter for gas på ca.1 kr./GJ (Når gas udgør under 15 pct. kan satsen være 0).Som nævnt vil den danske afgift på gas til proces i 2010, blive på omkring13,5 kr./GJ. I 2013 bliver afgiften på ca. 24 kr./GJ. Men en del erhverv, her-under de kvoteomfattede, vil blive fritaget for CO2afgift på ca. 9 kr./GJ. Forde andre lande med høje afgifter er der ofte, ligesom i Danmark, særlige ord-ninger for visse særligt energiintensive erhverv.Skal man forsøge at drage en konklusion vil det være, at de danske naturgas-priser uden afgift for mindre forbrugere er væsentligt højere end i de andrelande.Den danske afgift på gas til rumvarme er på ca. 66,5 kr./GJ i 2010, hvilket kansammenlignes med niveauet i andre EU lande på ca. 9 kr./GJ i gennemsnit,men typisk på 0 eller meget lavt.For gas til proces er afgiften måske 2 kr./GJ (når man tager hensyn til, at derikke er gas på Cypern, mens den i Danmark, ved en vægtning af de forskelligeanvendelser, og når der tages hensyn til lempelige regler, har en gennemsnit-lig sats på ca. 10 kr./GJ). Selv om de danske afgifter på gas til proces er højereend i gennemsnit i EU, vil der også være en række anvendelser i Danmark,hvor satsen er næsten 0 (f.eks. mineralogiske processer indenfor kvotesekto-ren)

V.3.6 Fuelolie og kul samt affaldEU’s minimumsafgift for fuelolie og kul er ca. 3 kr./GJ. Der kan i visse til-fælde anvendes lavere satser. I 2010 er CO2-, NOx- og energiafgiften for fuel-olie ca. 70 kr./GJ i Danmark. For kul ca. 72,5 kr. For fuelolie til proces op-kræves ca. 12,5 kr./GJ i CO2afgift og NOxafgift. For kul godt 15 kr./GJ. An-vendes fuelolie og kul i CO2-kvotevirksomheder, er afgiften 0. Energiafgiftenudgør 4,5 kr./GJ i 2010 og 15 kr./GJ i 2013, når kul og fuelolie anvendes tilproces. Afgiften er dog 0 for brug i primært jordbrug samt mineralogiske ogmetallurgiske processer. Ligeledes er afgiften nul for brug af fuelolie i raffi-naderier. SO2-afgiften udgør ca. 2,5 kr./GJ for fuelolie og hen ved 5 kr./GJ forkul. De fleste af dem, der bruger store mængder kul og fuelolie, har dog rens-ningsanlæg mv., eller er fritaget (raffinaderier). Der er stort set samme satserfor affaldsvarme. I tabel V 18 er vist afgiftssatserne i EU-landene i midten af2010.Tabel V 18: Afgifter for tung fuelolie og stenkul i EU i midten af 2009.AfgiftFuelKr./GJØstrig11Belgien3Bulgarien5Cypern3Tjekkiet3Danmark69Estland3Finland12Frankrig3Tyskland5Grækenland3Ungarn3Irland3Italien12Letland3Litauen3Luxembourg3Malta3Nederlandene6Polen3Portugal3Rumænien3Slovakiet5Slovenien10Spanien3Sverige72UK21Uvægtet snit10Kilde: EU Excise duty Tables 1. juli 2009AfgiftKul13322376216322323220240122510181010

7 lande, hvor afgiften er mindst 10 kr./GJ for fuelolie (Østrig 11, Danmark 69,Finland 12, Italien 12, Slovenien 10, Sverige 72 og UK 21), og 6 lande, hvorkulafgiften er mindst 10 kr./GJ.Sverige har de højeste satser. Herefter følger Danmark. Sveriges forbrug affuelolie og kul er dog beskedent.I de nationale afgiftsregler vil der ofte være lempelser for brug af kul og fuel-olie for særligt energiintensive virksomheder. Satserne er således normalt 0,når varerne bruges til fremstilling af elektricitet.I Sverige er afgiften for kul til anvendelse i industri mv. på ca. 3 kr./GJ og ivisse tilfælde 0.Samlet er konklusionen, at når kul og fuelolie anvendes til varmeformål, erniveauet i andre EU lande omkring 8 kr./GJ, men i Danmark 70-75 kr./GJ.Anvendes kul og fuelolie til de mest energiintensive anvendelser som f.eks.cementfremstilling eller i raffinaderier, er afgifterne i alle landene tæt på nul,men dog måske en anelse højere i Danmark. Anvendes varerne til almindeligeprocesser, er afgifterne omkring 3 kr./GJ i andre EU-lande, men 10-15 kr./GJi Danmark.Ovenfor er vist satser mv. i EU lande. Danmark samhandler også med landeudenfor EU. Generelt gælder, at de europæiske lande har høje afgifter påenergi. I andre verdensdele er billedet i almindelighed, at der er lave afgiftereller tilskud til energi.Globalt er der næppe samlet afgifter på energi.VedForårspakke 2.0stiger det samlede afgiftstryk for energi i Danmark.Herudover indekseres de danske afgifter. For EU samlet set har afgifterne ifaste priser været konstante eller svagt vigende fra 1999 til 2008, idet der doghar været betydelige stigninger for de nye EU-lande efter de er indtrådt i EU.

Ved overvejelser om indretning af den rette skatte- og afgiftspolitik, indgårmange forskellige hensyn.Nogle af de vigtigste er:Skattens evne til at finansiere offentlige udgifter.Skattens effekt på adfærden – forvridningsomkostninger.Hvem bliver i sidste ende belastet af skatten – fordelingsvirknin-ger.Ændres der ikke adfærd, vil det være dem, der umiddelbart indbetaler skattentil staten, der belastes af skatten. Skatten vil i så fald være en simpel overfør-sel. Sælges der 2 mia. liter olie og skatten forhøjes med 10 øre/l til 4 kr./l, vilprovenuet udgøre 200 mio. kr. Skatten på 200 mio. kr. gør den skattepligtige200 mio. kr. fattigere og staten 200 mio. kr. rigere. Kan staten bruge de 200mio. kr. til et formål, der giver større gevinst end borgerens tab på 200 mio.kr., vil samfundet netto vinde. Der vil også være styr på fordelingsvirkninger-ne.Men de fleste skatter medfører adfærdsændringer. Adfærdsændringerne kanbåde føre til, at andre end dem, der direkte indbetaler skatten til staten, i sidsteende belastes af skatten og dermed føre til forvridninger.Olieafgiften indbetales af olieselskaberne til staten. Forhøjes olieafgiften, vildet ikke længere kunne betale sig for olieselskaberne at sælge samme mængdeolie til uændret pris. Er prisen i forvejen konkurreret ned til omkostningerneved at sælge olien – indkøbspris samt distributionsomkostninger - vil et olie-selskab, der fastholder prisen, måske kunne øge salget, men vil tabe på hverliter olie, der sælges. Olieafgiften vil derfor hovedsagligt og med det sammeblive overvæltet i højere priser på olie. Det følger af, at alle der forsyner detdanske marked med olie er omfattet af afgiften, og at der ikke er afgift påeksport.For de fleste energivarer gælder det, at en eventuel afgift hovedsagligt vil bli-ve overvæltet i højere priser for dem, der bruger energien. Det gælder i detmindste for et lille land som Danmark.Dem, der bruger energien, vil yderligere ændre adfærd ved højere priser påenergi, hvad enten det skyldes højere verdensmarkedspriser eller afgifter.

Forbruget af olie i en husholdning vil kunne reduceres ved, at der skrues nedfor varmen. Det kan være, at man flytter til et mindre hus, eller at man ikke såofte som før opvarmer gildesalen. Der kan også isoleres bedre, eller der købeset mere effektivt fyr. Der vil også være nogle, der skifter til et andet brændsel,der ikke er belagt med afgift. Og nogle vil måske begynde at smugle olie fraudlandet eller få fat i afgiftsfri olie fra f.eks. fiskekuttere.Samlet set fører adfærdsændringen f.eks. til, at der sælges 25 mio. liter mindreolie, når afgiften forhøjes fra 3,9 kr./l til 4 kr./l, hvorved staten taber 100 mio.kr. i olieafgiftsprovenu.Men borgerne vinder ikke de 100 mio. kr. De har selvfølgelig haft gevinst vedat ændre adfærden, ellers ville de ikke have gjort dette. De vinder alene et stedmellem 0 og 10 øre/l altså ca. 1,25 mio. kr. ved adfærdsændringen.Ved små afgiftsforhøjelser, svarer det ekstra samfundsøkonomiske tab således- stort set - til statens tab ved ændret adfærd. Man kan således aflæse margi-nalomkostningerne for samfundet ved at spare på olien ved afgiftssatsen.Ved højere oliepriser falder reallønnen. I almindelighed vil lavere realløn føretil mindre arbejdsudbud og dermed færre indkomstskatter og andre skatter.Man ved dog strengt taget ikke, hvad virkningen på arbejdsudbud er af højereolieafgifter. Det kan være, at virkningen er større end svarende til virkningenpå reallønnen, men man kan heller ikke udelukke, at arbejdsudbuddet nettostiger, hvis forbruget af olie har været mere korreleret med forbrug af fritidend forbrug i almindelighed.Når man ikke ved dét (krydspriselasticiteten mellem forbrug af fritid og for-brug af olie, og det ved man ikke), begår man den mindste fejl ved at lægge tilgrund, at lavere realløn på grund af højere oliepriser har samme virkning påarbejdsudbud, som et generelt fald i reallønnen via en skat med tilsvarendefordelingsvirkning.En særlig afgift vil derfor give et ekstraordinært stort samfundsøkonomisktab, i forhold til, at samme provenu var tilvejebragt ved en forhøjelse af ind-komstskatten med samme fordelingsprofil. Nettotabet svarer til forskellen iafgiftsindtægterne på grund af adfærdsændringen forhøjet med en faktor sva-rende til de normale omkostninger ved forhøjelse af skatter. Det skyldes, atman både forvrider sammensætningen af arbejds og fritid, og forvrider sam-mensætningen af forbruget.En særlig afgift kan dog begrundes, hvis der er nogle, der får gevinst ved ad-færdsændringen. Ved mindre forbrug af olie, falder f.eks. CO2-udledningen.Det reducerer omkostningerne for andre i samfundet. Er prisen for CO2f.eks.

155,4 kr./ton, kan andre undgå omkostninger til reduktion af CO2på 41 øre/lolie, som forbruget falder. Der kan også være andre omkostninger forbundetmed olie i form af forurening med f.eks. SO2og NOxGevinsterne ved adfærdsændringen bør sammenholdes med forvridningsom-kostningerne ved mindre olieforbrug via højere afgifter. Er gevinsterne størrepå marginalen, er det en god forretning for samfundet at sætte afgiften op ogomvendt.Særlige omkostninger ved forbrug af energiDer er ofte særlige forureningsomkostninger ved forbrug af energi. Afbræn-ding af brændsler fører til udledninger af kvælstofilter – NOxog svovldioxid -SO2. Forbrug af fossil energi fører til ekstra udledninger af CO2.Selv om udledningerne ikke nødvendigvis fører til skade på danske interesser(CO2påvirker miljø globalt og NOxog SO2både lokalt og regionalt), kan ud-ledningerne være begrænset af internationale aftaler.Omkostningerne for Danmark ved udledningerne vil derfor være dethøjesteaf:Skader for danske interesserDen marginale omkostning ved at opfylde internationale forplig-telser.Det er derfor der er indført bredt virkende miljøafgifter på danske udledningeraf NOx, SO2og CO2.Er afgifterne fastsat svarende til miljøomkostningerne, vil samfundet ikketabe og eventuelt vinde ved adfærdsændringer. Er afgifterne højere end miljø-omkostningerne, taber samfundet på marginalen svarende til forskellen mel-lem afgiftssatsen og miljøomkostningen.Hvordan virker miljøafgifterne for erhvervMiljøafgifterne på NOx, SO2og CO2gælder i almindelighed også for erhverv.Man kan belyse virkningerne ved at se på CO2afgiften.Som nævnt vil CO2afgiften, der oftest formelt indbetales til staten af olie, gasog kulselskaber, normalt blive overvæltet i højere priser på fossil brændsel.Umiddelbart forøger det erhvervenes omkostninger ved produktion.

Alle tre adfærdsændringer vil bidrage til en omkostningseffektiv CO2redukti-on.Hvis satsen i øvrigt svarer til skadesomkostningerne, vil de fleste være enigeheri, vedrørende de to første effekter.Ved højere energipriser, vil det i visse tilfælde bedre kunne betale sig, at sparepå energien. Meromkostninger til drift, vedligeholdelse, afskrivning og for-rentning af en mere effektiv kedel, vil i vise tilfælde være større end det mansparer på indkøb af brændsel ved priser uden afgift, men kunne betale sig vedpriser på energi med afgifter.Virksomheden sparer afgiften og prisen på den sparede energi, men har tilgengæld meromkostninger op til dette beløb ved ekstra udgifter til udstyr.Afgiften har på denne måde fortsat en virkning på virksomhedens omkostnin-ger til produktion, selv om der ikke længere bruges olie. Omkostningsvirk-ningen er i gennemsnit omkring det halve af olieafgiften, af den sparedemængde olie.Ved højere priser på fossilt brændsel, vil det i visse tilfælde bedre kunne beta-le sig at skifte til f.eks. VE. I visse tilfælde koster VE mere end fossil energiuden afgift, men mindre, når den fossile energi er pålagt afgift. Med afgift vilder i disse tilfælde blive skiftet til VE.Igen sparer virksomheden ved adfærdsændringen, men har fortsat fået øgetproduktionsomkostningerne.Ser man bort fra klimagevinster mv. og forudsætter, at der ikke er fiskale af-gifter i øvrigt, vil et fald i CO2-udledningerne på f.eks. 2 mio. t, ved en afgiftpå 150 kr./t, isoleret give en forvridningsomkostning på 150 mio. kr.

Danske interesser skades næppe ved større danske udledninger af CO2. CO2kan give globale miljøpåvirkninger, men lige som for den enkelte virksomhedog borger, gælder det for små lande, at deres eget bidrag til problemerne ermeget små – de danske udledninger udgør 0,1- 0,2 pct. af de globale udled-ninger. Men en række lande – herunder Danmark – har ved internationaleaftaler, bundet sig til at sætte et loft over udledningerne. For klimagasser udenfor kvotesektoren, er det statens ansvar at forpligtelsen overholdes. Udledesder, efter at denne aftale er trådt i kraft, CO2fra en dansk virksomhed, påføresandre omkostninger i Danmark.Svarer CO2-afgiften til disse omkostninger, på f.eks. 150 kr./t, vil samfundetbrutto vinde 3 mio.kr., hvis CO2udledningen er faldet med 20.000 t., og netto1,5 mio. kr., hvis faldet i CO2udledningerne skyldes, at en dansk produkti-onsvirksomhed nedlægger produktionen på grund af CO2-afgiften.Virksomhedens fordel ved dansk produktion, må have været på et sted mel-lem 0 og afgiften ved uændret produktion – 3 mio. kr. Havde fordelen væretstørre end 3 mio. kr., ville produktionen fortsætte, selv om virksomheden på-lægges en afgift på 3 mio.kr. Havde fordelen været mindre end 0, ville pro-duktionen i alle tilfælde været faldet væk. I gennemsnit må fordelen før afgifthave været 1,5 mio. kr.Men andres ulempe i Danmark falder svarende til alle 3 mio. kr. Er der ikkeudledninger fra virksomheden, er der behov for at spare tilsvarende mindreandet sted. Det spares der omkostninger ved.Bredt virkende afgifter, fastsat til de sande omkostninger fornationen,er så-ledes en omkostningseffektiv metode fornationen,til opfyldelse af forpligtel-ser om begrænsning inationaleudledninger. Det er uanset om udlandet hartilsvarende afgifter, eller eventuelt giver tilskud, og også selvom en del afreduktionen sker ved virksomhedsflytninger. Dermed ikke være sagt, at det eromkostningseffektivt for hele verden – det kræver bredt virkende afgifter glo-balt. Men den diskussion er ikke videre relevant, når forpligtelsen først erformuleret som en begrænsning i udledningerne fra den enkeltenation.Nærmere om virkninger for erhvervDet er sjældent, at CO2-afgiften fører til, at hele forbruget af fossilt brændselforsvinder på grund af energibesparelser og skift til mindre CO2-holdig ener-gi.Virksomhedens variable produktionsomkostninger vil da stige med afgiftenpå det resterende olieforbrug, tillagt omkring halvdelen af faldet i olieforbru-get, foranlediget af afgiften ganget med afgiftssatsen.

På samme måde som olieselskaberne, vil virksomhederne da ikke produceresamme mængde til uændret pris. Det vil under visse markedsforhold føre til,at afgiften væltes over i højere priser.Der vil ske fuld overvæltning eller mere, hvis konkurrenternes afgiftsbelast-ning stiger mindst lige så meget, og priserne i forvejen er konkurreret ned tilomkostningerne. Disse forhold vil ofte gælde for virksomheder, der afsætterprodukter til hjemmemarkedet i konkurrence med andre danske virksomheder.Der vil også ske fuld overvæltning, hvis forbrugerne ikke reagerer på højerepriser.Der vil være en tendens til, at dem der producerer varer med relativt mindreforbrug af energi, vil vinde markedsandele og omvendt for dem, der brugermeget energi. Det er samme effekt, som når oliepriserne stiger generelt. Detvil gavne de mere energieffektive virksomheder og skade de mindre energief-fektive, indenfor en given branche.Brancher, hvis produkter kræver forholdsvist lidt energi, vil opleve en stig-ning i efterspørgslen, fordi deres varer stiger mindre i pris end varer fra bran-cher, hvor der bruges forholdsvis meget energi ved produktionen.Selv ved globale afgifter vil der således være erhvervsvirkninger, hvor visseerhverv vil tabe og andre vinde, og forskellige virksomheder i samme erhvervvil vinde og andre tabe.Afgifter i erhverv, der er i udenlandsk konkurrenceDet er dog ikke alle virksomheder, hvor konkurrenterne pålægges samme om-kostningsstigning. Virksomheder, der sælger til givne verdensmarkedspriser,kan ikke sætte priserne op under henvisning til særlige stigninger i danskeomkostninger. Forsøges herpå, vil de ikke kunne afsætte deres produktion.Virksomhederne vil dels blive belastet direkte af højere priser på den energi,de selv bruger, dels via højere priser på varer og tjenester købt af danskehjemmemarkedserhverv, eller lavere afregningspriser fra dem, der aftagerderes varer og som ikke kan overvælte afgifterne i højere priser.En del eksportvirksomheder, eller importkonkurrerende virksomheder, vil dogvære i stand til at sætte priserne op, uden at salget svigter fuldstændigt. Menhvis prisen stiger, vil salget i mængde falde.

Virksomheder, der ikke kan vælte hele afgiften videre, vil derfor reducerederes produktion. Men på kort sigt er virkningen ikke altid særlig kraftig. Vedat nedsætte produktionen, og delvist overvælte i højere priser, får virksomhe-derne ikke dækning for hele den ekstra afgiftsbyrde. Gjaldt det før, at virk-somheden lige netop kunne løbe rundt, herunder give et overskud svarende tilen normal forrentning af den investerede kapital, vil det efter at afgiften erindført, ikke længere kunne betale sig at erstatte udslidt produktionsudstyrmed nyt. Virksomheden vil derfor, før eller siden, ophøre med den energifor-brugende produktion. Ligeledes vil der være færre, der nyetablerer sig.En betydelig del af afgifterne på brændsel og el til proces belaster virksomhe-der i udenlandsk konkurrence. En del hjemmemarkedserhverv betaler i forve-jen den fulde afgift for el, og de fleste den fulde afgift på brændsel. Afgifterpå energi til proces er således koncentreret blandt de udenlandsk konkurre-rende erhverv.For brændsel til proces finder 90-95 pct. af forbruget sted i jordbrug, råstof-udvinding samt industri. Det er erhverv, der har omkring 25 pct. af den sam-lede private beskæftigelse, og som oftest er i international konkurrence. Indenfor de vareproducerende erhverv er der yderligere meget betydelig spredning.For el til proces finder godt halvdelen af forbruget sted i de vareproducerendeerhverv. Blandt serviceerhvervene er der også virksomheder, der er i en visinternational konkurrence og nogle i mindst samme omfang som visse indu-strier. Selv om servicevirksomhederne kan overvælte 100 pct., er det ikkesikkert, at deres erhvervskunder vil kunne overvælte 100 pct.Selv om produktionsomkostningerne stiger særskilt for danske virksomheder iinternational konkurrence, og fører til fald i produktion i nogle tilfælde, her-under i færre tilfælde som kan være afgørende for virksomhedslukninger, vileffekten på den samlede beskæftigelse ikke nødvendigvis være særlig stor påkort sigt, og slet ikke på længere sigt. Det afhænger oplagt af, hvor megetproduktionsomkostningerne stiger, og hvor kraftigt produktionen reagerer påomkostningsstigningerne.Industriens produktion er i runde tal på godt 600 mia. kr. årligt, og beskæfti-gelsen omregnet til fuldtidsstillinger ca. 375.000 mand, der får ca. 150 mia.kr. i løn. Forbrug af råstoffer er ca. 400 mia. kr. og bruttooverskuddet før af-skrivninger i meget runde tal 50 mia. kr.En stigning i produktionsomkostningerne med f.eks. 1 mia. kr. vil svare til ca.0,17 pct. af produktionsværdien, ca. 0,5 pct. af bruttoværditilvæksten og ca.0,7 pct. af lønomkostningerne.

Alt andet lige vil en særskilt dansk stigning i produktionsomkostningerne med1 pct., måske føre til et fald i produktionen på 2 pct. på kortere sigt og måske5 pct. på længere sigt – når der er sket fuld tilpasning af produktionsapparatet.1 mia. kr. ekstra i særlige omkostninger til industrien i Danmark vil underdisse forudsætninger måske føre til et fald i industriproduktionen på omkring1/3 pct. = ca. 1.250 industribeskæftigede på kort sigt og 3.000 på længere sigt.Hertil kommer afledte effekter i de erhverv, der leverer til industrien.Beskæftigelsen varierer langt kraftigere fra år til år af mange andre årsagerend ændringer i afgifterne på energi.Men alt andet lige vil højere afgifter på erhvervenes forbrug af energi føre tilmindre privat beskæftigelse og særligt i industrien.Effekten er givetvis større, end hvis samme skatteprovenu skulle opkrævesved en generel forhøjelse af en skat.Virkningen på beskæftigelsen vil dog ikke være permanent. Ved større ledig-hed vil der være en tendens til, at lønningerne stiger mindre end ellers. I sidsteende vil man komme tilbage til den såkaldte naturlige beskæftigelse, ellersåkaldte strukturelle ledighed.I andre europæiske lande, såsom Sverige og Tyskland, opkræves der såledesmeget store arbejdsgiverafgifter. Ved indførelse og forhøjelse heraf har depåvirket beskæftigelsen i nedadgående retning, men med tiden er konkurren-ceevnen blevet reetableret ved, at lønningerne er steget mindre end ellers.Arbejdsgiverafgifterne er blevet nedvæltet i lavere lønninger til de ansatte.Ændres afgifter på erhvervene gradvist og forudsigeligt, vil det endda gælde,at der kan tages hensyn hertil i de løbende lønforhandlinger, således at midler-tidige fald i beskæftigelsen kan reduceres.Mens afgifter på erhvervenes forbrug af arbejdskraft i sidste ende vil blivebåret af lønmodtagerne i samme omfang som en direkte beskatning af løn-modtagerne, og dermed ikke har anden virkning på beskæftigelse og er-hvervsstruktur, forholder det sig ofte anderledes med hensyn til energiafgifter.Det skyldes, at energiintensiteten i de forskellige brancher, underbrancher ogvirksomheder er meget varierende. Det vil stadig gælde, at ledigheden i sidsteende ikke kan forventes ændret i nævneværdigt omfang. Det vil stadig gælde,at konkurrenceevneforringelsen ved højere energiafgifter fører til lavere løn-ninger. Men erhvervsstrukturen vil være ændret i retning af, at der er færre

arbejdspladser i energiintensive virksomheder og flere i mindre energiintensi-ve virksomheder.Fordi jordbrug, og virksomheder knyttet hertil, er langt mere energiintensiveend konkurrencevirksomheder i almindelighed, vil en del af afgiftsbelastnin-gen permanent reducere jordbrugets indtægter. Det vil ikke nødvendigvis føretil så meget mindre primær produktion fra jordbruget, men i et fald i jordpri-serne. Denne effekt vil dog helt eller delvist kunne neutraliseres af, at afgifterpå fossil energi – og fortsat fritagelse for VE – vil kunne give dele af jordbru-get – f.eks. skovbrug og dele af den vegetabilske produktion – større indtæg-ter.Afgørende for virkningerne på erhvervsstrukturen vil således være sprednin-gen i energiintensiteten.Forskellen kan illustreres ved et eksempel. I eksemplet tages der i første om-gang udgangspunkt i, at der er ekstrem spredning i energiintensiteten.I gennemsnit forudsættes det, at der bruges 0,1 PJ pr. 1 mia. kr. i produktion,og den samlede produktion er 600 mia. kr., mens energiforbruget er 60 PJ.Men for den tredjedel af energien der bruges i de allermest energiintensivevirksomheder, bruges der 5 PJ pr. mia. kr. produktion. For den tredjedel derbruges i de næstmest energiintensive virksomheder bruges der 1,25 PJ pr.mia. kr. produktion og for den tredjedel af energien, der anvendes i de mindstenergiintensive virksomheder, bruges der 0,034 PJ pr. 1 mia. kr. produktion.Den beskrevne spredning er mere ekstrem end den faktiske i industrien, selvnår der ikke gøres undtagelser. Der er dog betydelige dele af energiforbrugetder finder sted i virksomheder, der er 50 gange eller mere energiintensive endgennemsnittet. Og langt hovedparten af virksomhederne er mindre energiin-tensive end gennemsnittet.I øvrigt gælder, at uanset hvor energiintensiv produktionen er, skal der bruges625 ansatte til produktion af 1 mia. kr. I praksis vil der skulle bruges færre igennemsnit i de meget energiintensive virksomheder, der samtidig både kanvære energiintensive og arbejdskraftintensive.Yderligere er det forudsat, at virksomhedernes produktion falder med 5 pct.,når omkostningerne stiger med 1 pct. Det er noget højere end der normaltregnes med på kortere sigt.Der indføres herefter en afgift på energiforbruget på 10 kr./GJ, hvilket vilbelaste virksomhedernes omkostninger med i gennemsnit 0,1 pct., de mestenergiintensive med 5 pct., de næstmest energiintensive med 1,25 pct. og demindst energiintensive med 0,0345 pct.

Det fører til et fald i produktionen med 1 mia. kr. for hver af de tre grupper.Det er 25 pct. for de mest energiintensive, 5 pct. for de næst mest energiinten-sive og 0,17 pct. for de mindst energiintensive.Beskæftigelsen falder dermed med 625 mand i hver af de tre grupper - i alt1.875 - svarende til i gennemsnit ca. 0,5 pct. af beskæftigelsen i industrien.Stigningen i ledigheden vil føre til, at lønnen stiger mindre. Den samlede pro-duktion og beskæftigelse kan genskabes ved, at lønnen stiger 0,4 pct. mindreend ellers. Den mindre lønstigning fører til, at beskæftigelsen stiger med1.812,5 mand hos de mindst energiintensive, 50 mand i midtergruppen og12,5 mand hos de mest energiintensive.Nettoresultatet er, at beskæftigelsen stiger med ca. 1.200 mand i de mindstenergiintensive virksomheder, men falder med ca. 600 mand for hver af deandre to grupper, således at beskæftigelsen samlet set er uændret.Afgiften vil føre til, at forbruget af fossilt brændsel falder med ca. 3,4 PJ, ellerca. 5,6 pct., på grund af bedre energieffektivitet og større forbrug af VE, hvisdet blev forudsat, at erhvervsstrukturen er uændret. Men den såkaldte struk-tureffekt – de energiintensive erhverv viger – fører til et fald i forbruget afenergi på dansk område på ca. 6 PJ under forudsætning af, at energiintensite-ten er uændret.Eksemplet er vist i nedenstående tabel VI 1:

Tabel VI 1: Eksempel på umiddelbar og endelig virkning af afgift på industriens energiforbrugved ekstrem spredning i energiintensiteten.De mindst energi-De næst mestDe mest energiin-I altintensiveenergiintensivetensiveEnergiforbrug20 PJ20 PJ20 PJ60 PJProduktion580 mia. kr.16 mia. kr.4 mia. kr.600 mia. kr.Heraf udgifter til2 mia. kr.1,5 mia. kr.1 mia. kr.4,5 mia. kr.energiUdgifter til løn145 mia. kr.4 mia. kr.1 mia. kr.150 mia. kr.Beskæftigede362.50010.0002.500375.000Virkning ved0,2 mia. kr.0,2 mia. kr.0,2 mia. kr.0,6 mia. kr.afgift på 10 kr./GJI pct. af produkti-0,0345 pct.1,25 pct.5 pct.0,1 pct.onEffekt på produk-- 1 mia. kr.-1 mia. kr.-1 mia. kr.-3 mia. kr.tion længere sigt *Effekt på beskæf--625-625-625-1.875tigelseEfterfølgendevirkningerEfterfølgende faldi løn 0,4 pct. ved0,58 mia. kr.0,016 mia. kr.0,004 mia. kr.0,6 mia. kr.gammel beskæfti-gelseI pct. af produkti-0,1 pct.0,1 pct.0,1 pct.0,1 pct.onEffekt på produk-+2,9 mia. kr.+0,08 mia. kr.+0,02 mia. kr.+3 mia. kr.tionEffekt på beskæf-1.812,5+ 50+12,5+1.875tigelseNetto produktion+1,9 mia. kr.-0,92 mia. kr.-0,98 mia. kr.0Netto Beskæftigel-+1.187,5-575-612,50seEnergiforbrugstruktur samme+0,07 PJ-1,15 PJ-4,9 PJ-5,98 PJenergiintensitetEnergiforbruguændret struktur-0,8 PJ-1 PJ-1,6 PJ-3,4 PJændret energiin-tensitet* Effekt er 5 gange umiddelbar afgift

kevareindustrien - og det yderligere gælder, at det alene er dele af firmaerne,der er energiintensive.5Der er derfor også med samme model foretaget en beregning, hvor det forud-sættes, at de allermest energiintensive ”kun” er 10 gange så energiintensivesom gennemsnittet, midtergruppen 2,5 gange og de mindst energiintensive ca.0,4 så energiintensive som gennemsnittet, og endelig en beregning, hvor derkun er lille spredning, idet de mest energiintensive kun er dobbelt så energiin-tensive som gennemsnittet, midtergruppen som gennemsnittet, og de mindstenergiintensive 2/3 af gennemsnittet.Nettoeffekten på beskæftigelsen og den såkaldte struktureffekt på energifor-bruget er vist i følgende tabel VI 2 for alle fire tilfælde:Tabel VI 2: Nettoeffekten af beskæftigelsen og den såkaldte struktureffekt på energiforbrug.De mindstDe næst-De mestI altEnhedenergimest energienergi/gennemintensiveintensiveintensivesnitPJ/mia. kr.Ekstrem0,0341,2550,1produktionStorPJ/mia. kr.0,040,2510,1LillePJ/mia. kr.0,0670,10,20,1IngenPJ/mia. kr.0,10,10,10,1Bruttoeffekt i alle fire Beskæftigede-625-625-625-1.875tilfælde før lønfaldNettoEkstremBeskæftigede+1.187,5-575-612,50StorBeskæftigede+937,5-375-562,50LilleBeskæftigede+312,50-312,50IngenBeskæftigede0000Nettostruktureffektpå energiforbrugetEkstremPJ+0,07-1,15-4,9-5,98StorPJ+0,06-0,15-0,9-0,99LillePJ+0,030-0,1-0,07

Yderligere ses, at der ikke er den store forskel på nettoeffekten på beskæfti-gelsen for de mest energiintensive, uanset om spredningen er ekstrem, storeller moderat.Det vil dog gælde, at hvis spredningen er ekstrem, er der langt større sandsyn-lighed for, at en given arbejdsplads blandt de energiintensive vil blive lukket,men der er til gengæld ikke så mange af dem. Når spredningen er stor (ca. 4gange mindre end ekstrem), er sandsynligheden for, at en given arbejdspladspermanent lukker knap 4 gange mindre, men der er 4 gange så mange af dem.Tilstedeværelsen af blot en vis spredning vil således, i alle tilfælde, føre til, atder sker et skifte af beskæftigelsen væk fra de energiintensive hen mod demindre energiintensive brancher. Omfanget af hvor mange der skal skiftebranche, er ikke særligt følsomt overfor om spredningen er ekstrem, stor ellerblot betydelig.Derimod er der meget stor forskel mellem struktureffekten på energiforbrugeti Danmark,alt efter om spredningen er ekstrem, stor eller lille. Forskellen ieffekten er større end forskellen i spredningen. Er spredningen ekstrem, vilstruktureffekten være 6 gange større, end hvis spredningen kun er stor, ognæsten 14 gange større, hvis spredningen er lille.Regnestykkerne for de forskellige varianter er vist i tabel VI 3-VI 5:

Tabel VI 3: Stor spredning.De mindst ener-giintensiveEnergiforbrug20 PJProduktion500 mia. kr.Heraf udgifter til2 mia. kr.energiUdgifter til løn125 mia. kr.Beskæftigede312.500Virkning vedafgift på 100,2 mia. kr.kr./GJI pct. af produkti-0,04 pct.onEffekt på produk-tion længere sigt- 1 mia. kr.*Effekt på beskæf--625tigelseEfterfølgendevirkningerEfterfølgendefald i løn 0,4 pct.0,5 mia. kr.ved gammelbeskæftigelseI pct. af produkti-0,1 pct.onEffekt på produk-+2,5 mia. kr.tionEffekt på beskæf-1.562,5tigelseNetto produktion+1,5 mia. kr.Netto Beskæfti-+937,5gelseEnergiforbrugstruktur samme+0,06 PJenergiintensitetEnergiforbruguændret struktur-0,8 PJændret energiin-tensitet

Tabel VI 4: Lille spredning.EnergiforbrugProduktionHeraf udgifter tilenergiUdgifter til lønBeskæftigedeVirkning vedafgift på 10kr./GJI pct. af produkti-onEffekt på produk-tion længere sigt*Effekt på beskæf-tigelseEfterfølgendevirkningerEfterfølgendefald i løn 0,4 pct.ved gammelbeskæftigelseI pct. af produkti-onEffekt på produk-tionEffekt på beskæf-tigelseNettoeffekterNetto produktionNetto Beskæfti-gelseEnergiforbrugstruktur sammeenergiintensitetEnergiforbruguændret strukturændret energiin-tensitetDe mindst ener-giintensive20 PJ300 mia. kr.2 mia. kr.75 mia. kr.187.5000,2 mia. kr.0,066 pct.- 1 mia. kr.-625De næst mestenergiintensive20 PJ200 mia. kr.1,5 mia. kr.50 mia. kr.125.0000,2 mia. kr.0,1 pct.-1 mia. kr.-625De mest energi-intensive20 PJ100 mia. kr.1 mia. kr.25 mia. kr.62.5000,2 mia. kr.0,2 pct.-1 mia. kr.-625I alt60 PJ600 mia. kr.4,5 mia. kr.150 mia. kr.375.0000,6 mia. kr.0,1 pct.-3 mia. kr.-1.875

Tabel VI 5: Ingen spredning.EnergiforbrugProduktionHeraf udgifter tilenergiUdgifter til lønBeskæftigedeVirkning vedafgift på 10kr./GJI pct. af produkti-onEffekt på produk-tion længere sigt*Effekt på beskæf-tigelseEfterfølgendevirkningerEfterfølgendefald i løn 0,4 pct.ved gammelbeskæftigelseI pct. af produkti-onEffekt på produk-tionEffekt på beskæf-tigelseNettoeffekterNetto produktionNetto Beskæfti-gelseEnergiforbrugstruktur sammeenergiintensitetEnergiforbruguændret strukturændret energiin-tensitetDe mindst ener-giintensive20 PJ200 mia. kr.1,6 mia. kr.50 mia. kr.125.0000,2 mia. kr.0,1 pct.-1 mia. kr.-625De næst mestenergiintensive20 PJ200 mia. kr.1,5 mia. kr.50 mia. kr.125.0000,2 mia. kr.0,1 pct.-1 mia. kr.-625De mest energi-intensive20 PJ200 mia. kr.1,6 mia. kr.50 mia. kr.125.0000,2 mia. kr.0,1 pct.-1 mia. kr.-625I alt60 PJ600 mia. kr.4,5 mia. kr.150 mia. kr.375.0000,6 mia. kr.0,1 pct.-3 mia. kr.-1.875

Effekten heraf er vist i følgende tabel, under forudsætning af, at spredningener stor.Tabel VI 6: Effekten ved fritagelse af de mest energiintensive for afgiften, under forudsæt-ning af at spredningen er stor.De mindst ener-De næst mestDe mest energi-I altgiintensiveenergiintensiveintensiveEnergiforbrug20 PJ20 PJ20 PJ60 PJProduktion500 mia. kr.80 mia. kr.20 mia. kr.600 mia. kr.Heraf udgifter til2 mia. kr.1,5 mia. kr.1 mia. kr.4,6 mia. kr.energiUdgifter til løn125 mia. kr.20 mia. kr.5 mia. kr.150 mia. kr.Beskæftigede312.50050.00012.500375.000Virkning vedafgift på 15kr./GJ men frita-0,3 mia. kr.0,3 mia. kr.0 mia. kr.0,6 mia. kr.gelse for de mestenergiintensiveI pct. af produkti-0,06 pct.0,375 pct.0 pct.0,1 pct.onEffekt på produk-tion længere sigt- 1,5 mia. kr.-1,5 mia. kr.-3 mia. kr.*Effekt på beskæf--937,5-937,50-1.875tigelseEfterfølgendevirkningerEfterfølgendefald i løn 0,4 pct.0,5 mia. kr.0,08 mia. kr.0,02 mia. kr.0,6 mia. kr.ved gammelbeskæftigelseI pct. af produkti-0,1 pct.0,1 pct.0,1 pct.0,1 pct.onEffekt på produk-+2,5 mia. kr.+0,4 mia. kr.+0,1 mia. kr.+3 mia. kr.tionEffekt på beskæf-1.562,5+ 250+62,5+1.875tigelseNetto produktion+1,0 mia. kr.-1,1 mia. kr.+0,1 mia. kr.0Netto Beskæfti-+625-687,5+ 62,50gelseEnergiforbrugstruktur samme+0,03 PJ-0,275 PJ+0,1 PJ-0,145 PJenergiintensitetEnergiforbruguændret struktur-1,2 PJ-1,5 PJ0-2,7 PJændret energiin-tensitet

Tabel VI 7: Hovedforskellene på bruttobevægelserne i beskæftigelse og energiforbrug.De mindst De næstmestDe mestI altEnhedenergiin-energiinten-energiinten-/gennemstensivesivesivenitBrutto beskæfti-gelsesændring førlønreaktionEns afgifterBeskæftigede-625-625-625-1.875Fritagelse for mestenergiintensive 50Beskæftigede-937,5-937,50-1.875pct. mere for deandreNetto efter lønreaktionEns afgifterBeskæftigede+937,5-375-567,50Fritagelse for demest energiintensi-Beskæftigede+625-687,5+62,50ve 50 pct. mere forde andreEnergiforbrugstrukturEns afgifterPJ+0,06-0,15-0,9-0,99DifferentieredePJ+0,03-0,28+0,1-0,15Energiforbrug VEog effektiviseringEns afgifterPJ-0,8-1-1,6-3,4DifferentieredePJ-1,2-1,50-2,7afgifter

Oplagt gør det en meget stor forskel for de mest energiintensive virksomhe-der, at fritage dem for afgiftsstigningen. De slipper for fald i beskæftigelse ogproduktion på kort sigt, og øger endog produktionen på længere sigt, idet defår glæde af det generelle lønfald.For midtergruppen er effekten på beskæftigelsen dog i eksemplet næsten dob-belt så stor. Mens der før, i sidste ende, forsvandt ca. 940 arbejdspladser frade to mest energiintensive grupper, forsvinder der nu netto 625 eller 1/3 min-dre.Til gengæld er effekten på energiforbruget langt mindre. Det gælder særligtstruktureffekten. Det samlede fald i forbruget i Danmark var ved ens afgifterca. 4,4 PJ, men nu alene ca. 2,85 PJ. Hvis man skal nå den samme effekt påenergiforbruget, jf. at en af grundene til afgiften er at nå målsætninger om etgivet fald, vil det samlede afgiftstryk skulle stige med over 50 pct. i eksem-plet, således at der samlet set bliver flyttet stort set det samme antal arbejds-pladser ved de differentierede afgiftssatser, som ved ens satser i endelig virk-ning, og flere når man ser på den umiddelbare virkning.Der er således en slags sortepereffekt ved at fritage de allermest energiinten-sive. De allermest energiintensive undgår sorteper, men de næstmest energiin-tensive får til gengæld sorteper.

Det kan også virke stødende, at de mest energiintensive virksomheder samletfår en gevinst ved fritagelsen. Det er blandt andet på denne baggrund, at manskal se EU-Kommissionens sædvanlige betingelse for, at tillade afgiftsdiffe-rentieringer. Nemlig at de mest energiintensive ikke må lettes så meget, at devinder, når man medregner den potentielle tilbageføring af afgiftsprovenuet.Det skal bemærkes, at konklusionen om at der ikke er meget vundet ved atfritage de allermest energiintensive, hænger sammen med, at der også er me-get stor forskel mellem de næstmest energiintensive og de mindst energiinten-sive.Fritog man imidlertid både de mest energiintensive og de næstmest energiin-tensive, og så bort fra at der i praksis også er spredning indenfor grupperne,og til gengæld pålagde, de mindst energiintensive, 3 gange så høj afgift, vilden umiddelbare effekt før lønreduktion fortsat være et bruttofald i beskæfti-gelsen på 1.875 ansatte i industrien. Den endelige effekt vil være, at der skif-tede ca. 312,5 arbejdspladser fra de mindst energiintensive til de mest energi-intensive ved samme provenu, og omkring det dobbelte ved samme effekt påenergiforbruget i Danmark.Man undgår således ikke, at der kommer en effekt på beskæftigelsesstruktureni erhvervene ved at friholde de mest energiintensive og de næstmest energiin-tensive, og lade de mindst energiintensive stå for hele den ønskede nedgang ienergiforbruget.Der er stort set lige mange der får sorteper, hvad enten man har ens afgiftereller forskellige afgifter, til gunst for de mest energiintensive. Den eneste for-skel er, at de beskæftigede, eller virksomhederne i de energiintensive erhverv,har større sandsynlighed for at få sorteper ved ens afgifter, men til gengæld erder ikke så mange, der har denne risiko.Nærmere om struktureffekten og globale udledninger mv.Er der ens afgifter, vil det føre til, at produktionsfaldet vil blive koncentreretblandt de mest energiintensive og de næstmest energiintensive. Det fører til etforholdsvis stort fald i energiforbrugeti Danmark.En del af produktionsfaldetvil føre til et samlet fald i den globale produktion af de pågældende varer,mens en anden del vil føre til, at produktionen/udledninger flytter til et andetland. Teknisk kaldes det leaking. Er produktionen mindre energieffektiv iudlandet end i Danmark, kan det føre til en stigning i det globale energifor-brug.

Sammenlignes energiforbruget med BNP, vil Danmark fremstå som et af demest energieffektive lande. En sådan sammenligning kan dog være for simpel.For det første reduceres Danmarks flotte placering blandt dem i toppen, hvisman sammenligner energiforbruget med BNP i købekraftskorrigerede priser,der er tættere på en mængdemæssig opgørelse af produktionen, end BNP om-regnet ved de officielle valutakurser. Rige lande som Danmark kan takke enhøjere produktivitet for rigdommen. Men det er ofte særligt i de vareproduce-rende erhverv, at der er særlig høj produktivitet i de rige lande. Den høje pro-duktivitet i industri, der er i udenlandsk konkurrence, bestemmer også lønni-veauet for de sektorer, hvor der ikke er den store forskel i produktiviteten iforhold til udlandet. Smeden i industrien og frisøren i servicebranchen fårnogenlunde den samme løn i Danmark. I udlandet får de også samme (lavere)løn. Er smeden i Danmark 5 gange så produktiv som f.eks. smeden i Ukrainevil smedens løn være 5 gange større i Danmark og dermed vil den danskefrisør også tjene 5 gange så meget som frisøren i Ukraine, selv om de måttevære lige produktive i frisørvirksomheden.For det andet vil erhvervsstrukturen ofte være med mere vægt på energieks-tensive serviceerhverv og mindre på energiintensive industrivirksomheder i derigeste lande.Det kan man delvist korrigere for ved at sammenligne produktion og energi-forbrug i samme branche på tværs af landegrænserne. Men indenfor sammestatistiske branche vil der ofte være en betydelig forskel i de omfattede virk-somheders produktion fra land til land. Det gælder selvfølgeligt jo mere ag-gregeret statistikken er. Der vil være betydelig forskel mellem energiintensite-ten ved produktion af medikamenter og produktion af mere ”rå” kemikalier såsom f.eks. gødning, der begge er indeholdt i den kemiske industri. Tilsvarendeer der stor forskel i energiintensiteten mellem fremstilling af avispapir ogfremstilling af aviser, der tilhører samme branche.Hvis det måtte gælde, at energiintensive virksomheder i Danmark var væsent-ligt mere energieffektive end udenlandske virksomheder, der fremstillede desamme varer, ville en generel stigning i energipriserne som oplevet igennemdet sidste 10 år, have ført til en betydelig konkurrenceevnegevinst for danskevirksomheder.Udgjorde udgifter til forbrug af råenergi f.eks. 10 pct. af produktionsværdien iDanmark i en energiintensiv branche, da oliepriserne mv. i gennemsnit var 20kr./GJ, men 14 pct. i udlandet, ville stigningen til godt 50 kr. have fordyretproduktionen i Danmark med 15 pct., men med 21 pct. i udlandet.

Det burde have ført til, at der var kommet flere energiintensive virksomheder iDanmark, men netto synes udviklingen at gå den anden vej. Der har såledesværet givet gratis kvoter til Grenaa papirfabrik, BASF vitaminfabrik, 2 suk-kerfabrikker, Kemira, Juncers, Dansk Eternit og en stenuldsfabrik, hvor pro-duktionen nu er lukket, mens der ikke er kommet nogen nye større industri-virksomheder i kvoteregisteret, bortset fra visse asfaltfabrikker og en enkeltmindre virksomhed i stålbranchen. Produktionen på de to lukkede sukkerfa-brikker er dog overført til de resterende to.Man kan fremføre, at selv om det måtte gælde, at de mest energiintensivevirksomheder i Danmark var mere energieffektive end de udenlandske kon-kurrenter i gennemsnit, vil det være dem, der havde det mindste forspring, derhavde størst risiko for ikke at kunne klare højere afgifter.Endelig kan fremføres, at udflytning af produktion til andre EU-lande ikke vilføre til mindre CO2-udslip, hvis både produktion i Danmark og udlandet erCO2-kvoteomfattet.Det kan således ikke forventes, at nedgang i den mest energiintensive produk-tion fra Danmark, forårsaget af danske særafgifter - generelt eller systematisk- netto vil føre til, at energiforbruget stiger mere i udlandet end det falder iDanmark fordi:I visse tilfælde bliver produktion af den energiintensive vare ikkeerstattet af tilsvarende stigning i udlandet.En del af udflytningen vil ske til andre EU-lande eller Kyoto lan-de.For den del af produktionen der bliver i Danmark, vil energieffek-tiviteten blive forbedret og VE forbruget stige.Dem der har størst risiko for ikke at kunne klare sig, er dem, der iforvejen ikke er specielt energieffektiveModsat kan fremføres, at en del af faldet i energiforbruget i virksomheder derikke flytter eller lukker, men effektiviserer produktionen, heller ikke er ende-ligt. Bruges mindre olie eller naturgas, og disse naturressourcer er knappe, vilder ved danske besparelser være mere til rådighed for andre. Det er en andenform for leaking.Det er således generelt vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af faldet i energi-forbruget i Danmark foranlediget af særlige danske afgifter, der vil være deendelige. Det gælder både det fald, der følger af ændringer i erhvervsstruktu-ren, og det fald der følger af energibesparelser og mere VE.

Hvor om alting er, er mange mål og forpligtelser udtrykt i, hvor store udled-ninger, der skerfraDanmark,hvor stort energiforbruget eriDanmark,oghvor stort VE forbruget eriDanmark.Disse mål er kontrollerbare om endmåske meningsløse i forhold til de bagved liggende mål, medmindre der ertale om en koordineret indsats internationalt.Med de givne mål om udvikling i de nationale udledninger og forbrug er derlige store omkostninger for samfundet ved, om industrien mv. sparer ved atblive mere energieffektiv eller ved at flytte energiintensiv produktion til ud-landet. Omkostningerne ved et marginalt fald i energiforbruget kan jo målesved afgiftssatsen.Man kan dog anføre, at det egentlige mål med særlig store danske ambitionerpå energiområdet, herunder høje afgifter er, at kunne vise overfor udlandet, atdette ikke nødvendigvis fører til noget synligt eller større fald i velstand ogbeskæftigelse – det er muligt at forbedre miljøet også når der er vækst. Hvisdet kan lykkes i form af, at andre lande også øger ambitionerne, vil den særli-ge danske indsats kunne være meget betydelig.Danmarks eksempel vil imidlertid kunne blive et skræmmebillede, hvis det ertydeligt, at de flotte resultater med hensyn til udviklingen i det statistisk op-gjorte energiforbrug mv., i vid udstrækning skyldes grænsehandel eller ud-flytning af de mest energiintensive virksomheder.Der er således en konflikt i afgifternes virkninger, på den ene side en størreenergieffektivitet og på den anden side en mindre produktion i energiintensiveerhverv i Danmark.I bilag 2 er det ved en simpel model indikeret, at såfremt alene forbedringen ienergieffektiviteten er ønskværdig, kan man argumentere for, at den optimaleafgift udgør en andel af den normale sats. Andelen er fald i energiforbrug deltmed det samlede fald i energiforbrug herunder på grund af lavere produktion.

mens den mest energiintensive branche brugte 6.400 GJ pr. 1 mio. kr. i pro-duktion.I følgende tabel VI 8 er vist spredningen:Tabel VI 8: Spredningen i energiintensiteten.EnergiforbrugProduktion120 pct. = 83,6 PJ57,1 pct. = 1.611 mia. kr.220 pct.= 83,6 PJ24,7 pct. = 697 mia. kr.320 pct.= 83,6 PJ10,1 pct.= 286 mia. kr.420 pct. = 83,6 PJ5,3 pct. = 150 mia. kr.520 pct. = 83,6 PJ2,7 pct. = 76 mia. kr.Beskæftigelse51,1 pct. = 1.378.00034,0 pct. = 917.0008,7 pct. =233.0003,7 pct. = 99.0002,6 pct. = 71.000Energiintensitet0 -91 GJ/mio. kr.91-161 GJ/mio. kr.161-450 GJ/mio. kr.450-650 GJ/Mio. kr.650-6.407 GJ/mio. kr.

De ca. 40 pct. af energiforbruget der bruges af de mest energiintensive bran-cher, finder sted sammen med ca. 6,3 pct. af den samlede beskæftigelse ogproducerer ca. 8 pct. af den samlede produktion. Der bruges i gennemsnit ca.740 GJ/mio. kr. i omsætning.De ca. 40 pct. af energiforbruget, der bruges af de mindst energiintensivebrancher, finder sted sammen med ca. 85,1 pct. af den samlede beskæftigelseog producerer 81,8 pct. af den samlede produktion. Der bruges i gennemsnitca. 70 GJ/mio. kr. i produktion.De mest energiintensive, der står for 40 pct. af energiforbruget bruger såledesgodt 10 gange så meget energi pr. produktion som de mindst energiintensive.I følgende tabel er vist hitlisten:

Tabel VI 9: Energiforbrug i alt erhverv bortset fra el- og varmeværker mv. i forhold til produktion og beregnet beskæftigelse i 2006GJ/mio. kr.Produktionproduktion007911112020202326282830323340434546292,1141,59,712,429,422,364618,353,14613,5392,19,345,647,469,221,7BVTMia. kr.02,1101,84,56,813,415,21,428,65,534,231,95,718,60,86,211,436,530,311,102,14,43,33,75,57,92,41,72,220,629,85,418,40,55,77,635,216,96,3LønsumBeskæftigelse1.000 stk.01616,66,26,89,514,76,211,67,739,56916,639,41,321,820,7133,249,315Energi-forbrugPJ000,90,10,10,30,40,10,90,41,41,30,41,20,10,31,823,11561419353020805535192330521487156467GJ/mand

BrancheMaterialerPrivate husholdninger med ansat medhjælpBoligerLivs- og pensionsforsikringServicevirk. for finanssektoren m.v.Realkreditinstitutter m.v.Anden forsikringsvirksomhedForskning og udvikling (markedsmæssig)Udlejning af erhvervsejendomme m.v.Udlejning undt. af fast ejendomPengeinstitutterGenerel offentlig administrationEjendomsmæglervirksomhed m.v.Levering af programmel m.v. ifm. softwFremst. af kontormaskiner m.v.Voksenundervisning m.v. (anden)Fremst. af andre el. maskiner m.v.Sociale inst. m.v. for børn og ungePost og telekommunikationFremst. af med. udstyr, instr. m.v.

Tabel VI 9: Energiforbrug i alt erhverv bortset fra el- og varmeværker mv. i forhold til produktion og beregnet beskæftigelse i 2006GJ/mio. kr.Produktionproduktion474747484848525255565656586266697679798120,419,91015,919,92,657,918,56718,85229,94,313,8145,53,412,39,622,13,6BVTMia. kr.14,513,77,7614,31,432,75,341,812,323,621,22,210,317,21,44,43,381,41412,13,85,714,11,125,34,239,35,618,111,60,57,75,51,13,62,46,70,9LønsumBeskæftigelse1.000 stk.3727,511,112,7445,492,414,294,211,545,952,81,120,7233,312,66,417,42,6Energi-forbrugPJ10,90,50,80,90,1313,712,91,70,30,89,60,20,90,81,80,3GJ/mand263442602223326739916332222414177074120101113

BrancheGymnasier, erhvervsfaglige skolerOff. sektoradm. undt. erhverv m.v.AdvokatvirksomhedDatabehandlingsvirksomhed m.v.Organisationer og foreningerVoksenundervisning m.v. (markedsmæssigAnden forretningsserviceReklame- og markedsføringHospitalerOff. adm. vedr. erhverv, infrastrukturRådgivende ingeniører, arkitekter m.v.Læger, tandlæger, dyrlæger m.v.TobaksindustriRevisions- og bogføringsvirksomhedSkibsfartFremst.af tr.midler excl. skibe,bilerUdgiver- og forl.virk. excl. dagbladeFremst. af telemateriel m.v.Fremst. af maskiner til gen. formålFremst af husholdningsapparater

Tabel VI 9: Energiforbrug i alt erhverv bortset fra el- og varmeværker mv. i forhold til produktion og beregnet beskæftigelse i 2006GJ/mio. kr.Produktionproduktion81828283858690909191919292959710210310310510518,72,747,320,1418,174,88,7204,449,242,330,511,98,437,83,126,54,82,2BVTMia. kr.7,10,112,714,23,18,730,73,7101,627,217,50,90,17,41,318,60,69,91,90,95,30,211,411,62,45,320369,224,48,60,60,14,61,310,10,77,40,90,7LønsumBeskæftigelse1.000 stk.140,525,828,48,714,866,47,5173,958,616,92,50,324,13,638,81,720,42,22Energi-forbrugPJ1,50,23,91,70,31,66,70,818,74,53,90,301,10,83,80,32,70,50,2GJ/mand1084241515939106101105107772281101344722799191134234117

BrancheFremst. af maskiner til industri m.v.Genbrug af afffaldsprodukterAnlægsvirksomhedVideregående uddannelsesinstitutionerApoteker, parfumerier m.v.Anden transportformidlingNybyggeriUdgivelse af dagbladeEngros- og agenturhandel undt. m. bilerForsvar, politi og retsvæsenMedicinalindustriBeklædningsindustriLæder- og fodtøjsindustriDetailhandel med beklædning og fodtøjSkibsværfter og bådebyggerierForlystelser, kultur m.v. (markedsmæssFremst. af maling, lak m.v.Fremst. af skibsmotorer m.v.Lossepladser og forbrændingsanstalterFremst. af bygningsartikler af plast

Tabel VI 9: Energiforbrug i alt erhverv bortset fra el- og varmeværker mv. i forhold til produktion og beregnet beskæftigelse i 2006GJ/mio. kr.Produktionproduktion10710711411711812412712712712812912913013413513914114114414910,46551,536,9400,126,3846,110,118,76,935,33,517,912,664,112,74BVTMia. kr.6,748,64022,38,4012,22,72,7255,43,115,50,77,15,535,65,61,93,148,437,414,46,507,21,42,31,63,34,71,811,40,65,24284,11,4LønsumBeskæftigelse1.000 stk.21155,8100,271,917019,13,96,25,38,924,1663,91,615,711,2103,118,87,8Energi-forbrugPJ1,175,94,34,703,310,50,81,32,40,94,70,52,51,891,80,6GJ/mand534559602768371742618214714510115074287159158889777

Tabel VI 9: Energiforbrug i alt erhverv bortset fra el- og varmeværker mv. i forhold til produktion og beregnet beskæftigelse i 2006GJ/mio. kr.Produktionproduktion15215315315516116517418518719020220623424124725627728328829728,922,47,411,621,213,811,87,62,43,411,13,512,822,326,411,8416,10,65,5BVTMia. kr.11,613,42,76,17,79,672,40,81,63,71,24,613,73,92,70,95,70,11,98,99,52,14,95,584,71,80,60,71,80,73,111,53,41,50,64,50,11,4LønsumBeskæftigelse1.000 stk.28,830,85,718,317,936,515,45,61,54,74,62,78,3478,44,81,814,40,34,2Energi-forbrugPJ4,43,41,11,83,42,32,11,40,40,62,20,735,46,531,14,60,21,6GJ/mand1531122009819262133252289137486268360114782625596316492392

Tabel VI 9: Energiforbrug i alt erhverv bortset fra el- og varmeværker mv. i forhold til produktion og beregnet beskæftigelse i 2006GJ/mio. kr.Produktionproduktion3413493763773833883904504564914955155635685765826186506507027,724,110,66,211,74,27,162,31,89,59,215,1448,311,23,428,445,22,7BVTMia. kr.4,55,16,22,35,10,43,655,813,22,76,217,43,80,50,51,41,39,40,62,94,231,54,60,31,30,90,82,61,74,110,42,20,30,40,90,43,60,2LønsumBeskæftigelse1.000 stk.17,310,77,9313,70,72,91,566,64,310,742,410,30,61,23,10,757,80,7Energi-forbrugPJ2,68,442,34,51,62,828,10,84,64,67,824,84,70,60,72,118,529,41,9GJ/mand1517895057693282337951183491377081062725585458938560675253665082847

I listen kan det ses, at energiintensiteten, der for samtlige brancher udgør 148GJ pr. mio. kr. i produktion i gennemsnit, varierer fra 0 til 6407 GJ/mio. kr. iproduktion.Til opvarmning og varmt vand i et parcelhus med gasfyr skal bruges ca. 65GJ.Det er typisk brancher indenfor handel og service, der ligger under gennem-snittet på 148 GJ/mio. kr. i produktion. Men der er også væsentlige industriersåsom maskinindustrien, beklædningsindustri, medicinindustri, og legetøj derligger under gennemsnittet, og således er mindre energiintensive end bager-forretninger, mens servicefag såsom luftfart, kloakvæsen og servicestationerligger over gennemsnittet. Nogle af de overraskende placeringer f.eks. forservicestationer skyldes formentlig usikkerhed i statistikken.Selv om der er vist tal på det mest detaljerede niveau der offentliggøres, erspredningen langt større end tabellen umiddelbart viser. For den mest energi-intensive branche – fremstilling af cement og mursten, hvor gennemsnittet er6.400 GJ, bruges der i størrelsesorden 10.000 GJ pr. mio. kr. ved cementfrem-stilling. For papirindustrien, hvor der i gennemsnit bruges ca. 491 GJ pr. mio.kr. i omsætning, bruges der ca. 1.500- 2.300 GJ pr. mio. kr. i produktion forde tre aktive fabrikker med egentlig papirfremstilling, mens resten af industri-en, der består af virksomheder, der opskærer og pakker papir, er langt mindreenergiintensiv.I oversigten er energiintensiteten opgjort i forhold til produktionens værdi.Det kan være mindst lige så relevant at sammenligne i forhold til beskæftigel-sen og værditilvækst. Da vil raffinaderier og olieudvinding komme ind påførste og andenpladsen, og drikkevareindustrien vil slå gartnerier i energiin-tensitet.Målt i forhold til produktionen er landbrug og mineralolieindustrien lige ener-giintensive. Målt i forhold til beskæftigelsen er mineralolieindustrien ca. 50gange så energiintensiv.I oversigten er vist alle energiarter og alle brancher. Undersøgelsen omfatterimidlertid først og fremmest fossilt brændsel til proces og el til proces imomsregistrerede erhvervDet kan derfor være relevant at se på spredningen, når man renser tabellen forde offentlige virksomheder, fiskeri, skibsfart, luftfart og olieudvinding, hvorder ikke betales afgift, og yderligere ser på henholdsvis fossilt brændselsfor-brug plus fjernvarme.

Tabel VI 10: Samlet forbrug af fossilt brændselsforbrug og fjernvarme i erhverv dog ej det offentlige, fiskeri og sø- og luftfart i 2006ProduktionBVTMia. kr.392,126,313,553,14,845,621,774,857,918,55222,4109,619,9429,9204,418,60,812,25,734,21,911,411,130,732,75,323,613,47,73,314,31,921,2101,618,40,57,25,420,60,97,66,32025,34,218,19,53,82,414,11,411,669,2LønsumBeskæftigelse1.000 stk.39,41,319,116,639,52,220,71566,492,414,245,930,811,16,4447,852,8173,9Energi-forbrugPJ0,500,30,20,80,10,80,51,61,30,41,30,60,30,30,50,10,96,4GJ/mand12201811203438302414302919234012151737

BrancheRevisions- og bogføringsvirksomhedTobaksindustriRep. og vedl. af bygningerFremst. af maskiner til gen. formålFremst af husholdningsapparaterLæder- og fodtøjsindustriDetailhandel i øvrigt, rep. virk. M.v.MøbelindustriDetailhandel med beklædning og fodtøjAnlægsvirksomhedFremst. af maskiner til industri m.v.Fremst. af legetøj, guld, sølv m.v.Fremst. af andre plastprodukterUdgiver- og forl.virk. excl. dagbladeApoteker, parfumerier m.v.BeklædningsindustriFremst.af tr.midler excl. skibe,bilerVarehuse og stormagasinerFremst. af bygningsartikler af plast

Ser man på summen af fossilt brændsel og fjernvarme - hvoraf ca. 85 pct. harfossil oprindelse eller er fremstillet ved affald - og ser bort fra det offentligefiskeri mv., vil forbruget være i gennemsnit ca. 82 GJ pr. mio. kr. i omsætningog 87 GJ/mand. Det samlede forbrug er ca. 166,3 PJ.Igen er der betydelig spredning.Tabel VI 11: Spredning i energiintensiteten.12345Energiforbrug20 pct. = 33,3 PJ20 pct.= 33,3 PJ20 pct.= 33,3 PJ20 pct.= 33,3 PJ20 pct. = 33,3 PJProduktion70,5 pct. = 1.436 mia. kr.19,8 pct. = 403 mia. kr.5,5 pct.= 112 mia. kr.3,4 pct. = 69 mia. kr.0,8 pct. = 16 mia. kr.Beskæftigelse72,3 pct. = 1.380.00020,5 pct. = 392.0004,8 pct. =92.0001,6 pct. = 31.0000,7 pct. = 13.000Energiintensitet0 -54 GJ/mio. kr.54-191 GJ/mio. kr.191-371 GJ/mio. kr.371-622 GJ/Mio. kr.622-5.760 GJ/mio. kr.

De 40 pct. af fossilt brændsel og fjernvarme der bruges af de mindst energiin-tensive private brancher, finder sted i brancher, der beskæftiger ca. 93 pct. afarbejdsstyrken og står for ca. 90 pct. af produktionen. Det svarer i gennemsnittil ca. 36 GJ pr. mio. kr. i omsætning og ca. 38 GJ. pr. mand.De 40 pct. af fossilt brændsel og fjernvarme, der bruges af de mest energiin-tensive brancher finder sted i brancher, der står for 4,2 pct. af produktionen oghar 2,3 pct. af beskæftigelsen. Det svarer i gennemsnit til 784 GJ pr. mio. kr. iproduktion og 1.514 GJ pr. mand.Der er således en forskel på en faktor 20-40 imellem de to grupper i energiin-tensitet.Igen er spredningen større end det umiddelbart lader sig aflæse af oversigten,jf. at der indenfor hver branche er meget stor spredning. Der er således langtflere underbrancher, hvor man kommer over 1.000 GJ/mio. kr. i produktioneller 2.000 GJ pr. mand.I tabellen ovenover blev der set på forbrug af fossilt brændsel samt fjernvarmebortset fra det offentlige og sø- og luftfart, samt el-, gas- og varmeværker.Dette forbrug kan enten gå til rumvarmeformål eller til procesformål. Stort sethele forbruget af fossilt brændsel samt fjernvarme i handel- og servicesekto-ren, anvendes til rumvarmeformål, og rumvarmeandelen af forbruget er klartfaldende med energiintensiteten. Spredningen i forbruget af brændsel til pro-ces er således større.

Tabel VI 12: Forbrug af elektricitet bortset fra i den offentlige sektor fordelt på brancher rangordnet efter elintensitet.ProduktionBrancheMaterialerVoksenundervisning m.v. (anden)Taxi- og turistvognmændLivs- og pensionsforsikringServicevirk. for finanssektoren m.v.Voksenundervisning m.v. (markedsmæssigAnlægsvirksomhedRealkreditinstitutter m.v.Ejendomsmæglervirksomhed m.v.Fragtvognmændm.v., rørtransportUdlejning undt. af fast ejendomNybyggeriRenovation og renholdelseUdlejning af erhvervsejendomme m.v.Forskning og udvikling (markedsmæssig)Anden forsikringsvirksomhedRep. og vedl. af bygningerLevering af programmel m.v. ifm. softwPengeinstitutterSkovbrugAnden transportformidlingFremst. af kontormaskiner m.v.Anden forretningsserviceBeklædningsindustriReklame- og markedsføringMaskinstationer m.v.Organisationer og foreningerFremst. af andre el. maskiner m.v.AdvokatvirksomhedLæder- og fodtøjsindustriFremst.af tr.midler excl. skibe,bilerRådgivende ingeniører, arkitekter m.v.Læger, tandlæger, dyrlæger m.v.Fremst. af med. udstyr, instr. m.v.GJ/mio. kr.produktion0023334445566667999101111141414161616161718181819BVTLønsumBeskæftigelse1.000 stk.05,72,93,33,71,111,45,55,410,42,2201,41,72,47,92818,420,60,75,30,525,30,64,22,214,17,63,80,11,118,111,66,3021,817,36,26,85,425,89,516,642,47,766,43,911,66,214,7103,139,439,54,714,81,392,42,514,210,34420,711,10,33,345,952,815Energi-forbrugPJ0000000,20,10,10,20,10,400,300,20,60,40,500,200,800,30,10,30,70,200,10,90,50,4GJ/mand014626123512611256116913713178171913735142418201028

Tabel VI 12: Forbrug af elektricitet bortset fra i den offentlige sektor fordelt på brancher rangordnet efter elintensitet.ProduktionBranchePost og telekommunikationRevisions- og bogføringsvirksomhedAutoreparationTobaksindustriEngros- og agenturhandel undt. m. bilerFremst. af maskiner til gen. formålFremst. af kunstgødningMineralolieindustri m.v.Udgiver- og forl.virk. excl. dagbladeFremst. af maskiner til industri m.v.Apoteker, parfumerier m.v.Databehandlingsvirksomhed m.v.Fremst. af landbrugsmaskinerHandel med biler, motorcykler m.v.Sukkerfabrikker og -raff.Anden servicevirksomhedSkibsværfter og bådebyggerierForlystelser, kultur m.v. (markedsmæssMedicinalindustriFremst. af maling, lak m.v.Fremst af husholdningsapparaterDetailhandel i øvrigt, rep. virk. m.v.RengøringsvirksomhedUdgivelse af dagbladeFremst. af bygningsartikler af plastFremst. af byggemat. af metalBustrafik m.v., rutefartFremst. af telemateriel m.v.Fremst. af skibsmotorer m.v.Detailhandel med beklædning og fodtøjRestauranter m.v.Mejerier og isfabrikkerSlagterier m.v.Fremst. af veg. og an. olier m.v.GJ/mio. kr.produktion20202023232426272828292929303132333434353636373737404143444545464848BVTLønsumBeskæftigelse1.000 stk.16,97,74,70,569,26,700,43,65,32,45,71,69,50,23,11,310,18,60,70,914,4830,78,94,62,47,44,611,43,46,50,349,320,724,11,1173,917,400,712,6148,712,75,330,80,5213,638,816,91,72,671,936,57,5228,813,76,420,424,163,98,4170,7Energi-forbrugPJ1,40,30,40,14,70,500,80,30,50,10,50,20,70,10,30,31,31,40,10,11,30,50,30,11,10,50,41,20,51,61,21,90,2GJ/mand281316862730175104527371336342214816773385655119144342403565572225145112291

Tabel VI 12: Forbrug af elektricitet bortset fra i den offentlige sektor fordelt på brancher rangordnet efter elintensitet.ProduktionBrancheForarb. og kons. af fisk m.v.Fremst. af håndværktøj m.v.Forlystelser, kultur m.v. (anden)Genbrug af afffaldsprodukterMøbelindustriFremst. af produkter af beton m.v.Hoteller m.v.TræindustriTekstilindustriForarb. og kons. af frugt m.v.Fremst af biler m.v.Fremst. af rengøringsmidler m.v.Fremst. af legetøj, guld, sølv m.v.DrikkevareindustriLossepladser og forbrændingsanstalterTrykkerierFremst. af andre plastprodukterFremst. af ikke-jernholdige metallerJernbanerFremst. af brød m.v.BagerforretningerUdvinding af grus, ler m.v.Hjælpevirk. ifm. transport m.v.Fremst. af stivelsesprod. m.v.Forarbejdning af jern og stålKloakvæsen og rensningsanlægPapirindustriVarehuse og stormagasinerJern- og stålværkerFremst. af pesticider m.v.Fremst. af gummiprodukter m.v.LandbrugDetailhandel med fødevarer m.v.Fremst. af farvestoffer m.v.GJ/mio. kr.produktion56576161626465686971737376777778798282829192929598103106107122123127129149186BVTLønsumBeskæftigelse1.000 stk.1,55,24,70,25,54,14,14,51,80,62,11,81,81,70,943,30,631,41,40,57,24,20,61,32,64,90,20,33,13,611,51,54,815,715,40,517,910,718,814,45,61,85,74,664,32,211,28,91,67,94,27,81,419,110,71,52,96,618,30,70,88,357,8473Energi-forbrugPJ0,710,70,21,310,81,10,50,30,50,80,50,70,410,80,30,90,50,40,32,42,30,20,711,20,30,31,65,83,31,1GJ/mand1376546316749044759315394176871651738889175111109471961272141522521536849635819510171379

VII. Hvilke brancher er i international konkurrence?Afgifterne på energi i erhvervene vil i varierende omfang kunne væltes overpå kunderne alt efter markedsforholdene. Bruges energien i hjemmemarkeds-brancher, hvor der ikke er direkte udenlandsk konkurrence, er der gode chan-cer for fuld overvæltning uden større tab af salg. Bruges energien derimod ibrancher, der er i international konkurrence, hvor de udenlandske virksomhe-der ikke pålægges samme afgifter, er der større risiko for, at der ikke kanovervæltes i højere priser uden tab af salg. I sidste ende vil en betydelig del afafgifterne på erhverv dog blive væltet ned i lavere løn end ellers. Men for deudenlandsk konkurrerende virksomheder, der er energiintensive, vil der ogsåefter fald i lønningerne kunne være en betydelig nettobelastning.Det kan være vanskeligt at identificere de brancher, der er i international kon-kurrence. Man kan selvfølgelig sammenligne produktion, import og eksport.Men selv om det måtte visse sig, at der hverken er større eksport eller importaf branchens produkter i et givet år, kan det bero på tilfældigheder. En stor delaf det cement, der bruges i Danmark er således fremstillet i Danmark. Menderfor kan det alligevel være meget svært for den danske producent at hævepriserne, da det vil få importen til at stige. Bankerne er i international konkur-rence vedrørende formidling af kapital, men ikke meget vedrørende andreydelser såsom rådgivning af detailkunder.Ligeledes kan det være tilfældet, at det for en branche gælder, at en lille del afbranchens produkter udenrigshandles, men at der leveres til en branche, der erkonkurrenceudsat. F.eks. vil landmændenes produktion af mælk stort set aleneblive afsat til danske mejerier, og danske mejerier vil sjældent modtage mælkfra andre lande. Men mejeriernes produkter så som smør, ost og mælkepulverkan være i stærk international konkurrence. Overordnet kan man dog få etindtryk af åbenheden ved at se sammenligne udenrigshandel med produktionmv.Danmarks Statistik opgør i input-output tabeller, hvad der har forårsaget pro-duktionen i forskellige erhverv.Hovedresultatet er vist i følgende tabel VII 1:

I gennemsnit er ca. 37,5 pct. af al dansk produktion forårsaget af eksport. Deter særligt indenfor jordbrug, fiskeri og råstoffer, industri samt transport, ateksporten er bestemmende for produktionen, mens produktionen af finansie-rings- og forretningsservice, bygge- og anlæg og særligt offentlig og personligservice er bestemt af indenlandsk anvendelse herunder investeringer og kun imindre omfang af eksport.Inden for industrien gælder det, at tæt ved 70 pct. af produktionen er forårsa-get af eksport. Der er dog også underbrancher, hvor under 37,5 pct. af produk-tionen er forårsaget af eksport. Det gælder f.eks. sukker – 8,5 pct., aviser 26,9pct., forlagsvirksomhed, 42,2 pct., beton mv. 19,9 pct. Landbruget er mereeksportafhængigt end industrien.Inden for de øvrige erhverv er engroshandel i vid udstrækning bestemt af eks-port – 55,2 pct., transport – 50,3 pct., markedsmæssig forskning – 70,2 pct.Fra Danmarks statistik kan man også beregne forsyningsbalancen for forskel-lige varer:

Tabel VII 2: Produktion, import, tilgang, eksport og indenlandsk forsyning af forskellige varer i2008.Eks-DanskInden-Importportprodukti-ImportTilgangEksportlandskdel afdel afonforsyningtilgangtilgangMio. Kr.Pct.Næringsmid-ler og levere-632.774542.721 1.175.495 579.206596.28946,149,3de dyrDrikkevarer14.742.6.61321.3556.00915.34631,028,1og tobakRåstoffer,ikke spiselige11.08314.88325.96520,3485.61757,378,4undtagenbrændselMineral,brændsels og94.38241.622136.00356.66479.33930,641,7smørestofferAnimalsk ogvegetabilsk3.6633.5177.1902.8954.28648,940,3olie mv.Kemikalier ogkemiske63.89559.796123.69175.58548.10648,361,1produkterBearb. Varer,hovedsagligt88.46990.805179.27462.233116.04150,734,7halvfabrikataMaskiner ogtransportmid-129.551173.143302.695149.045153.64957,249,2lerBearbejdede90.06583.425173.49086.60686.88448,049,9varer i.a.n.Diverse varer-5.0235.0238.311-3.288100165,5i.a.n.Kilde: Danmarks Statistik. Danmarks udenrigsøkonomi 2008.

Det ses af tabellen, at ofte mere end 40 pct. af den samlede tilgang (produkti-on + import) er import, og at ofte mere end 40 pct. af den samlede tilgang gårtil eksport. For drikkevarer og tobak og delvis for energi spiller udenrigshand-len ikke helt så stort en rolle. Raffinaderier og olieudvindere er dog ikke min-dre konkurrenceudsatte end f.eks. den kemiske industri. Derimod er drikkeva-rer og tobak mindre konkurrenceudsatte vedrørende øl, vand og tobak. Gene-relt gælder således at de vareproducerende erhverv er i udenlandsk konkur-rence.Normalt sammenlignes afgifterne i Danmark med afgifterne i EU. Danmarkudenrigshandler dog også med mange andre lande end EU.Omkring 70 pct. af udenrigshandlen med varer sker med andre EU lande, ca.10 pct. med andre ikke EU lande i Europa, ca. 10 pct. med Asien, 5-10 pct.med Amerika, og 1-2 pct. med Afrika og Oceanien jf. følgende tabel.

Fordelt på verdensdele var udenrigshandelen med varer således i 2007 og2008:Tabel VII 3: Udenrigshandel med varer fordelt på verdensdele mv.Import 2007Import 2008Eksport 2007Mio. kr.I alt528.719556.433552.717- Europa432.782452.961441.724- Afrika2.4992.7995.835- Amerika32.25033.28651.782- Asien59.48361.59848.388- Oceanien1.7055.7894.925- uoplyst--63-- EØS411.336427.979416.318-- EU388.053400.501380.101Pct.- Europa81,981,479,9- Afrika0,50,51,1- Amerika6,16,09,4- Asien11,311,08,8- Oceanien0,30,40,9- uoplyst--0,0-- EØS77,876,975,3--EU73,372,068,8Kilde: Danmarks Statistik. Danmarks udenrigsøkonomi 2008Eksport 2008585.798466.6027.22750.93054.7746.17094439.256400.79679,71,28,79,41,10,075,068,4

VIII. Energiforbrug i erhverv.De mest detaljerede offentliggjorte samlede opgørelser af energiforbruget ierhverv, er Danmarks Statistiks såkaldte energimatricer. Matricerne viser for-bruget af ca. 40 energiarter fordelt på 130 brancher. For de 130 brancher erder oplysninger om produktion, bruttoværditilvækst og beskæftigelse. Densenest offentliggjorte, og mest detaljerige version fra Danmarks Statistik, erfra 2006.Der er forskellige kilder til statistikken. Der er for de fleste energiarter næstensikre opgørelse af den samlede forsyning (produktion + import – eksport –lagertilvækst + fejl og mangler = forsyning) til Danmark. Energistyrelsen fårherudover opgørelser fra olieselskaber, gasselskaber og elselskaber mv. Deroplyses om fordelingen af salget til forskellige større kundegrupper. Dan-marks Statistik får via tællinger oplysninger fra visse erhverv (f.eks. industriog gartneri) om forbruget, og kan delvist, i visse tilfælde, basere sig på opgø-relser af erhvervsfordelingen af godtgørelser af afgifter til visse erhverv. Udfra de forskellige kilder og en række beregningsantagelser kan det samledeenergiforbrug fordeles på de forskellige endelige forbrugere.Statistikken er i en del tilfælde usikker.Til brug som beslutningsgrundlag for overvejelser om afgiftsændringer ogløbende overvågning af afgiftsområdet, udarbejder Skatteministeriet regel-mæssigt såkaldte provenumodeller. Ved provenumodellerne fordeles afgifts-grundlag ud fra de forskellige satser og eventuelt en grov erhvervsfordeling.Da satserne kan være differentierede efter andre kriterier end dem, som Dan-marks Statistik opdeler energiforbruget på, og modellen kalibreres eller af-stemmes med oplysninger om bogført provenu, vil det ikke altid gælde, at derkan skabes fuld overensstemmelse mellem den detaljerede energistatistik ogprovenumodellerne, også fordi Skatteministeriet baserer sig på mere aktuelleopgørelser.Når overslag om provenuvirkninger præsenteres, sker det på baggrund af enprovenumodel, der imidlertid ikke kan beskrive virkningerne for de enkelteunderbrancher. Da det, jf. afsnit VI, kan være af betydning for vurdering afafgifternes virkning for erhvervenes konkurrenceevne at kende spredningen,må beskrivelsen tage udgangspunkt i energimatricerne. I tilknytning til ener-gimatricerne har Danmarks Statistik også beregnet afgiftsbelastning for deenkelte erhverv, men der kan være forskel i konkurrenceevnevirkningen af deenkelte afgifter. Det er ikke muligt umiddelbart at beregne virkningerne af at

ændre på satser, der som nævnt kan have grundlag, der går på tværs af opde-lingen i energiarter og brancher mv.En af kilderne til usikkerheden er behandlingen af industrielle kraftvarmevær-ker, der fremstiller el og varme i kombination ved brændsel. Virksomhedernekan også have egentlige kedler. Brændsel til fremstilling af el er normalt frita-get for energiafgift, mens der er afgift på brændsel til fremstilling af varme.Som udgangspunkt vil brændselsforbruget til selve det industrielle kraftvar-meværk, skulle placeres i branchen el- og varmeværker, mens virksomhedenda forbruger el og fjernvarme. Men denne opdeling er næppe altid opnået.For handels- og serviceerhverv har Danmarks Statistik sjældent direkte oplys-ninger om forbruget, herunder særligt af brændsel og fjernvarme. Forbrugetkan være beregnet som forskellen mellem det samlede beregnede forbrug ogforbrug for de anvendelser, hvor der er oplysninger. En sådan opgørelse erusikker. Det således usikkert beregnede forbrug, fordeles herefter ved usikrefordelingsnøgler.Der hersker også usikkerhed om fordelingen af forbruget af gas- og dieselolie,mellem det der anvendes til vejtransport og til varme. Fyringsolie og diesel-olie er som udgangspunkt identiske varer. Dieselolien er normalt lidt dyrereend fyringsolien, men i visse tilfælde anvendes dieselolie til varmeformål.Samlet set skal man derfor være forsigtig med at drage for håndfaste konklu-sioner på baggrund af statistikken.Det samlede energiforbrug fordelt på hovedarter og hovedbrancher er vist ifølgende tabel:

Tabel VIII Tabel VIII 1: Fordeling af det samlede energiforbrug i erhverv i 2006Jord-brug ogFiskeriI alt forbrug- el- Fjernvarme- Brændstof tiltransport- Fossiltbrændsel- VEProduktionmia. kr.BVT mia. kr.Beskæftigelse1.000GJ pr. mio.produktion- el- fjernvarme-drivmidler- fossil brænd-sel- VE50,47,22,06,331,92,965,118,385773111309749045RåstofIndustriEl og varme-værker mv.Bygge, handel,hotel og trans-portPJ132,322,111,575,023,90948,6379,7877140231279250Finansiel ogforretning-service18,05,35,34,62,80577,0333,44153199850Offentlig- oganden ser-vice43,312,913,67,58,50,8549,0366,594079242514152I altI alt bortsetfra el- ogvarmevær-ker mv.417,381,839,1100,7188,38,42815,51.350,32.694148291436673

Erhvervene brugte i alt ca. 1.200 PJ energi brutto i 2006. Det er inklusive”dobbeltregning”, idet der både er medtalt forbrug af brændsel til fremstillingaf el og fjernvarme og forbrug af el og fjernvarme i erhverv. Der er dog ikkemedregnet raffinaderiernes forbrug af råolie mv.Det største forbrug var helt klart i netop el- og varmeværker mv., der også erklart mest energiintensive. Dem, der fremstiller fjernvarme og distribuerergas, er imidlertid ikke i udenlandsk konkurrence, og kan vælte afgiften overpå kunderne. Derimod er elværkerne i udenlandsk konkurrence, og vil kunkunne vælte en del af afgifterne over på kunderne. Elværkerne er blandt andetderfor fritaget for de fleste afgifter, i det mindste ved produktionen, mens derved distribution (der ikke er i udenlandsk konkurrence) ofte gælder normaleafgiftsregler.Ser man bort fra elværker mv., brugte erhvervene ca. 420 PJ, der udgør om-kring 2/3 af det samlede endelige energiforbrug. Af de ca. 420 PJ udgjorde elca. 80 PJ, fjernvarme 40 PJ, drivmidler til transport ca. 100 PJ, fossilt brænd-sel ca. 190 og VE ca. 10 PJ.Knap 54 pct. af de 420 PJ fandt sted i jordbrug, råstoffer og industri, der stodfor ca. 26 pct. af produktionen, ca. 20 pct. af værditilvæksten og ca. 17 pct. afbeskæftigelsen. Det er hovedsagligt indenfor denne gruppe, at man skal findede energiintensive brancher, men der er også brancher, der ikke bruger særligtmeget energi, ligesom der i handel og service er brancher, der er energiinten-sive, f.eks. transport.Det er dog ikke indenfor alle energiarter, at de vareproducerende erhverv bru-ger mest energi. Omkring 80 pct. af fossilt brændsel, ca. 90 pct. af VE og 50pct. af el, bruges af de vareproducerende erhverv. Derimod bruges alene 23pct. af fjernvarmen og 14 pct. af drivmidlerne.Selv om industri og jordbrug ikke dominerer forbruget af drivmidler (benzinog autodiesel), vil hovedparten af erhvervsbelastningen af den endelige be-lastning af omkostningerne imidlertid ende i Industri og særlig jordbrug.Målt i forhold til produktionsværdien er Jordbrug og fiskeri denhovedbran-che, der umiddelbart bruger mest energi. De mest energiintensive brancher ogvirksomheder ligger dog oftest i industrien.Jordbrug og fiskeriForbrug af olie i landbruget.

Der er en væsentlig afvigelse mellem opgørelse af forbrug af olie til landbru-get foretaget af Danmarks Statistik og Energistyrelsen.Landbrugets olieforbrug består særligt af dieselolie til traktorer.I 2007 fik landbrug, skovbrug og gartneri godtgjort samlet 994,7 mio. kr. iolieafgift. I 2008 ca. 973,1 mio. kr.I 2007 blev der brutto betalt følgende afgifter af gas- og dieselolie:Tabel VIII 2: Bruttoprovenu og beregnet forbrug af gas- og dieselolieBruttoprovenuSatsMængdeMio. kr.Øre/lMio. lAnden olie til motordrift61,8627922,2Let dieselolie22,512698,4Svovlfattig410,78251164,7Svovlfri7.953,182493.194,0Fyringsolie1.470,0186790,3MængdePJ0,80,35,9114,628,3

Landbruget får hele energiafgiften retur. Fiskerne er sammen med færger mv.fritaget for afgifter. Normalt vil det gælde, at svovlfri olie er dyrere end svovl-fattig olie, der igen er dyrere end svovllet olie, der er dyrere end anden olie tilmotordrift. Det er når man ser på prisen uden afgift. Derfor kunne man tidli-gere regne med, at landmænd, og andre der fik hele afgiften retur, ville vælgeen dieselkvalitet med mere svovl end dem, hvor der skal betales fuld afgift.I 2007 blev der dog kun solgt ca. 195 mio. liter = ca. 7 PJ anden diesel endsvovlfri diesel, svarende til brutto ca. 495 mio. kr. i afgift. Landbruget måsåledes have fået godtgørelse, også for svovlfri diesel og fyringsolie mv., forca. 500 mio. kr.Var der alene tale om svovlfri diesel, svarer de 500 mio. kr. til ca. 200,8 mio.liter = 7,2 PJ.En del har dog også været fyringsolie (og fuelolie samt flaskegas). Var dertale om, at alt andet var fyringsolie, ville godtgørelserne have svaret til 268,8mio. liter eller 9,6 PJ.Men hovedparten har været diesel til traktorer.Derfor svarer godtgørelsesstatistikken for 2007 til i alt ca. 15 PJ olieproduktertil primær jordbrug. En del af væksthusgartnernes forbrug af fuelolie er dogikke med heri – de er nettoafregnere og en del af dieselolien til landbrugetbliver brugt til f.eks. snerydning, hvor der ikke gives godtgørelse. Modsat vilnoget af afgiften på olie, der bruges til stuehuse måske ved en ”fejl”, blive

Godtgørelsesstatistikken stemmer fint sammen med Energistyrelsens statistik,men ikke særlig godt sammen med Danmarks Statistik. Danmarks Statistikkan dog have inkluderet køb af almindelig autodiesel på servicestationer tillastbiler mv., der anvendes i landbrug, skovbrug og gartneri til almindeliggodstransport.Har Danmarks Statistik overvurderet landbrugets forbrug af olie med henved10 PJ, vil Danmarks Statistik være kommet til at undervurdere andre erhvervseller husholdningers forbrug af olie.Man skal derfor være varsom med at fortolke den branchefordelte afgiftsbe-lastning alt for bogstaveligt. Statistikken er usikker.

Kommentarer til Danmarks Statistiks opgørelseDer bruges ca. 775 GJ pr. 1 mio. kr. i produktion i jordbrug og fiskeri, modca. 150 GJ i gennemsnit.Målt i forhold til produktionen, og sammenlignet for hovedbrancher, er jord-brug og fiskeri, samlet set, mest energiintensiv bortset fra branchen, der om-fatter kraftværkerne. Det gælder særligt for el og fossilt brændsel samt VENetop for disse energiarter blev jordbruget fritaget for forhøjelserne iForårs-pakke 2.0.I forhold til bruttoværditilvækst er belastningen ca. 2.750 GJ mod ca. 300 GJ ialt, mens der bruges ca. 600 GJ pr. fuldtidsbeskæftigede mod ca. 150 GJ igennemsnit.Det er således helt særligt i forhold til værditilvækst og produktion, at jord-brug og fiskeri bruger meget energi. Det skyldes hovedsagligt, at indtægternefra produktion har været mindre pr. beskæftiger end i så mange andre erhvervdelvist fordi at en del af indkomsterne ved landbrugsdrift er tilskud i form afdirekte indkomststøtte.Jordbrug og Fiskeri er dels energiintensive via deres eget forbrug, dels via atder bruges meget energi i de råstoffer, der bruges i jordbruget. Jordbrugetsprodukter er omfangsrige, og vejer meget i forhold til værdien, og skal oftetransporteres langt. Derfor vil en betydelig del af drivmidlerne i andre bran-cher blive brugt til at transportere jordbrugsprodukter.Jf. senere under transport kan erhverv have fordel af, at deres produkter ertransporttunge – og drivmidler er pålagt høje afgifter – hvis produkterne ho-vedsagligt konkurrerer med import. Men det modsatte er tilfældet for jordbru-get. Det gælder dog, i det mindste for godstransporten, at afgiftsbelastningener lavere end de eksterne omkostninger i form af vejslid, støj, uheld og foru-rening.Foderstoffabrikker, pesticidfabrikker og gødningsfabrikker bruger også megetenergi. Ligeledes bruges der meget energi ved forarbejdning af landbrugets ogfiskeriets produkter.Jordbruget er det erhverv, der er mest VE intensivt. Selv om VE til proces-formål ikke støttes særligt meget sammenlignet med VE til transportformål,rumvarme og el, udgør VE brændsel en stor del af landbrugets forbrug afbrændsel til varme. Det skyldes, at prisen på VE, der er transporttung, er lave-

re tæt på kilden. Men der er formentlig også betydelig usikkerhed om omfan-get af forbruget.Selv om jordbrug er meget energiintensivt, vil det ikke være alle energiafgif-ter, der vil føre til lavere landbrugsproduktion. Hovedparten af det almindeli-ge landbrugsforbrug af fossilt brændsel bruges til drift af landbrugsmaskiner –f.eks. traktorer og mejetærskere. Selv om omkostningerne ved at bearbejdelandbrugsjorden mv., på grund af højere danske energipriser, måtte stige, vildet stadig kunne betale sig at bjærge høsten og dyrke jorden. Afgifterne hertilkan derfor forventes at føre til lavere jordpriser og ikke i større omfang tilmindre produktion.For mælkeproducenter vil højere omkostninger heller ikke føre til lavere pro-duktion, så længe der er mælkekvoter, men til lavere priser på mælkekvoter.Og i de egne af landet, hvor begrænsninger i gødningsanvendelsen sætter engrænse for produktionen, vil højere omkostninger til energi ved animalsk pro-duktion, også i vid udstrækning føre til lavere jordpriser. Fiskerne, der hoved-sagligt er fritaget for energiafgifter, vil tilsvarende ofte fortsat udnytte deresfangstkvote – de tilgængelige fiskemængder – selv om udgifterne til brænd-stof måtte stige. Derimod vil isolerede stigninger i de danske energipriser vir-ke begrænsende på gartnernes produktion, særligt på længere sigt.Landbruget og særligt skovbruget, har også fordele af høje energipriser. Enstor del af forbruget af biomasse, der bruges i Danmark, er foranlediget afhøje afgifter på fossilt brændsel, der muliggør højere priser end ellers.Indenfor jordbrug og fiskeri, der generelt er meget energiintensivt, er der be-tydelig spredning i energiintensiteten jf., følgende tabel VIII 5:

Tabel VIII 5: Energiforbrug i jordbrug mv. og fiskeri i 2006Maskin-stationermv.PJI alt forbrug- el- Fjernvarme- Brændstof tiltransport- FossiltbrændselVEProduktionmia. kr.BVT mia. kr.Beskæftigelse1.000GJ pr. mio.produktion- el- fjernvarme- drivmidler- fossil brænd-sel- VE29,45,804,016,72,945,29,458650129088371637,81,12,00,24,50,14,31,591827247464551049124,70,101,82,808,33,81056816021933400,60,000,10,503,41,651901004313707,80,200,17,504,01,9319675403318820417,381,839,1100,7188,302815,51.350,32.694148291436673I alt er-hverv bort-set fra el- ogvarme-værker mv.

I gennemsnit er særligt fiskeri og gartneri energiintensive, mens skovbrugikke er særligt energiintensivt.Fiskernes forbrug er næsten udelukkende olie til drift af fiskefartøjer. Forbrugaf el er f.eks. til dambrug. Fiskernes forbrug af olie til fartøjer er fritaget forafgift.Gartnerne bruger ca. 8 gange så meget el som erhverv i gennemsnit, og mereend 15 gange så meget brændsel og fjernvarme. Blandt gartnere er der igenstor spredning. Frilandsgartnere og væksthusgartnere, der udvikler nye sorter,kan være mindre energiintensive end erhverv i gennemsnit, mens væksthus-gartnere der f.eks. producerer tomater er mere energiintensive.Blandt væksthusgartnerne vil dem der fremstiller grøntsager bruge forholdsvismest brændsel, mens elforbruget er koncentreret blandt dem, der brugervækstlys f.eks. ved produktion af potteplanter.Gartnerne har særlige fritagelser og lempelser i energiafgifterne. Men er sta-dig ofte mere belastet af afgifter end andre erhverv.Blandt de almindelige landmænd er det særligt olie til motorredskaber, derbringer energiintensiteten op. Men der bruges også klart mere el. Der er også

betydelig spredning blandt de forskellige driftsgrene i landbruget og yderlige-re indenfor de enkelte driftsgrene mellem bedrifter, uden at det nødvendigvisskyldes forskelle i energieffektiviteten. Der kan f.eks. blive brugt meget el tilpumpning ved indvunden havbund eller brændstof til bearbejdning af arealer,der er vanskelige at dyrke.Maskinstationer mv. er en blanding af mange forskellige underbrancher. Hun-dekenneler og rideskoler er ikke nødvendigvis specielt energiintensive modsatde egentlige maskinstationer, der delvist også kan udføre arbejde for andreerhverv – snerydning og entreprenørarbejder. Branchen vil sjældent direktevære i konkurrence med udlandet, men leverer ydelser til det konkurrenceud-satte landbrug.Sammenfatning jordbrug og fiskeriJordbrug og fiskeri blev i almindelighed ikke ramt direkte af afgiftsforhøjel-serne for el og brændsel til proces iForårspakke 2.0.Der blev dog indførtminimumsafgift for gartnerne, og afgifterne til rumvarme steg, samtidig medat afgiften på smøreolie blev genindført. Ligeledes blev fiskeriet og det pri-mære jordbrug indirekte ramt af stigningerne i afgifterne på el og brændsel,der anvendes i forarbejdningsindustrien – fiskemel, kartoffelmel, slagterier,mejerier etc.I overvejelserne om udmøntning af lempelserne i Serviceeftersyn tilForårs-pakke 2.0er hovedsigtet at se på de afgifter, der blev indført ved forårspak-ken.De primære erhverv er konkurrenceudsatte, energiintensive og som sagt ogsåpåvirket af, at tilknyttede erhverv ofte hører til blandt de mest energiintensive.Derfor er der ikke tvivl om, at branchernes indtjening er uforholdsmæssigtmeget belastet af høje energiafgifter, idet omfang man som fiskerne ikke erfritaget, eller man som skovbruget og andre VE leverandører vinder ved, atafgifterne og anden regulering er afgørende for indtægter fra VE salg.Den hårde afgiftsbelastning vil dog ofte ikke have tilsvarende stor betydningfor produktionen, jf. at en stor del af produktionen er forbundet med jordrente.Mulighederne for at vælte afgifterne ned i jordrenten, prisen på mælkekvoterog betaling for at komme af med gødning, gælder dog selvsagt alene så længe,at der er positiv jordrente mv. Måtte jordbruget betale de samme afgifter sombetales af husholdningerne, vil det reducere bruttoværditilvæksten med om-kring 1/3. Det vil mange steder føre til at produktionen opgives.

Gartnerne opnår i almindelighed ikke jordrente. Det samme gælder i enkeltedriftsgrene i visse dele af landet. Her vil selv en mindre stigning i afgifterneføre til mærkbare reduktioner i produktionen.RåstofferRåstofudvinding er den hovedbranche der, næst efter jordbrug og fiskeri, bru-ger mest energi i forhold til produktionens størrelse – ca. 500 GJ pr. 1 mio. kr.i produktion i 2006.Omkring 32 PJ, eller ca. 8 pct. af erhvervenes energiforbrug, finder sted vedråstofudvinding, hvor omkring 1 promille af arbejdsstyrken er beskæftiget.Råstofudvinding er således, i forhold til beskæftigelsen, den mest energiinten-sive hovedbranche – ca. 11.100 GJ pr. beskæftiget mod ca. 600 GJ pr. be-skæftiget i jordbrug og fiskeri.Hovedparten af energiforbruget finder sted ved udvinding af olie og gas, derer mest energiintensiv i forhold til beskæftigelsen. Mens der blandt andre rå-stofudvindere er underbrancher, der er mest energiintensive i forhold til pro-duktion og værditilvækst, jf. følgende tabel.Tabel VIII 6: Energiforbrug ved råstofudvindingUdvinding afråolie mv.Udvinding afgrus, ler, mv.PJI alt forbrug- el- Fjernvarme- Brændstof til transport- Fossilt brændselVEProduktion mia. kr.BVT mia. kr.Beskæftigelse 1.000GJ pr. mio. produktion- el- fjernvarme- drivmidler- fossil brændsel- VE28,10,000,028,0062,355,81,54500,000,045004,30,30,00,13,90,13,01,21,41.450921241.32047417,381,839,1100,7188,302.815,51.350,32.694148291436673I alt erhvervbortset fra el- ogvarmeværker mv.

Den producerede olie sælges i konkurrence med udenlandsk olie. Det sammegælder delvist for gassen. En eventuel afgift ville, i det omfang det kunne ladesig gøre efter EU-reglerne, imidlertid næppe have nogen afgørende betydningfor produktionens størrelse, der er særdeles lønsom – bruttoværditilvæksten,der går til afskrivninger, afkast på kapital og løn udgør en meget stor del afproduktionens værdi. Afgiften ville derfor føre til mindre overskud, hvoraf enstor del tilfalder staten via særlige skatter mv.I forhold til produktionsværdien er det udvinding af grus og ler mv., der ersærligt energiintensiv. Det er særligt brændsel til proces. Ler- og grusgrave erikke særligt energiintensive. Men branchen omfatter også f.eks. saltfabrikken.I Danmark fremstilles salt ved at pumpe vand ned i en salthorst og pumpesaltrigt vand – brine – op, hvorefter vandet bortdampes og saltet tørres. IDanmark sker det ved brændsel, mens det i andre lande kan ske ved solen,eller man kan bryde saltet i miner. Salt er et forholdsvist billigt produkt pr. kg,og der bruges derfor meget energi pr. mio. kr. i omsætning. Saltet sælges iinternational konkurrence. Det er dog uvist om afgifter vil true produktionen.Der er transportomkostninger ved at hente saltet i de lande, hvor det kanfremstilles ved sol mv. Og salthorstens kvalitet kan eventuelt kompensere forandre særlige danske omkostninger.Udover saltproduktion er der andre delproduktioner, der bruger mere energiend gennemsnittet. Det gælder f.eks. udvinding af moler, hvoraf en betydeligdel anvendes som absorptionsmateriale.Som et af de få fremstillingserhverv anvendes der en del VE brændsel i bran-chen – dog ikke efter 2006 statistikken. Det gælder dog fortsat at fossil energi– naturgas og fyringsolie – er dominerende.Saltfabrikken kan fremstille varme til proces på et naturgasfyret kraftvarme-værk, en naturgaskedel og ved en biomassekedel.Der er oplyst følgende for saltfabrikken:

Tabel VIII 7: Forbrug af energi mv. ved produktion af salt i 2006 og 2009Akzo NobelEnhedSalt 2006OmsætningMio. kr.373BruttomarginMio. kr.101NettoresultatMio. kr.20Antal ansatteStk.166LønMio. kr.-Produktion1.000 t-Forbrug af fossilt i alt1.000 GJ1.021,8Forbrug af VE varme*1.000 GJ0Forbrug af fossilt til rumvarme1.000 GJ12,6Samlet elforbrugMio. kWh23,2- heraf rumvarmeMio. kWh0,1I alt energi1.000 GJ1.105,5Pr. mio. kr. i omsætningGJ/mio.2.961Pr. mio. i bruttomarginGJ/mio. kr.10.935Pr. mio. lønGJ/mio. kr.-Pr. ansatGJ/stk.6.660*Oplyst 42.000 skovflis. Beregnet ved antaget 10,5 GJ/t

Fremstilling af salt gennem inddampning af brine og tørring ved brændsler erenergiintensiv. Virksomheden har fra 2007 anskaffet sig en biomassekedel,hvori der fyres med skovflis. Herved er forbrug af naturgas mere end halveretfra 2006 til 2009. Virksomheden har mulighed for at ændre sammensætningenaf forbrug af brændsel til proces mellem naturgas og VE alt efter udviklingeni priserne mv.Forårspakkens afgifter på el og brændsel til proces vil belaste virksomhedensåledes:Tabel VIII 8: Virkninger for saltproduktion afForårspakke 2.0afgifter på energi tilprocesEl 6øre/kWh i2013 (i2011 ni-veau)Salt ved 2006forbrugSalt ved 2009forbrugBrændsel15 kr./GJ i2013 (i2011 ni-veau)Mio. kr.1,3911,42615,1365,73916.5277,165I alt pr.ansatI alt iprocent afprodukti-onsværdi i2011Pct.4,01,8Lempelseved ser-viceeftersynved propor-tional ned-sættelseMio. kr.7,43,2

For Damolin der udvinder og forarbejder moler fra Mors og Fur samt forar-bejder andre mineraler mv. med samme egenskaber, er oplyst følgende:Tabel VIII 9: Forbrug af energi mv. for Damolin – moler i 2006 og 2009EnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansatte*LønProduktionForbrug af fossilt i altForbrug af VE varmeForbrug af fossilt til rumvarmeSamlet elforbrug- heraf rumvarmeI alt energiPr. mio. kr. i omsætningPr. mio. i bruttomarginPr. mio. lønPr. ansatPr. tonT pr. ansatMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 t1.000 GJ1.000 GJ1.000 GJMio. kWhMio. kWh1.000 GJGJ/mio.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/stk.GJ/tont/ansatDamolin 2006173561011344105306,3208,24,611,30555,33.2149.92212.5014.9135,3926Damolin 200918058141124698164,9232,82,99,50431,92.4057.3789.3783.8564,4879

Damolin er klart mere energiintensiv end for erhverv i gennemsnit og for rå-stofudvinding. Virksomheden fremstiller forskellige produkter og indenforproduktionen af de forskellige produkter, er der sandsynligvis også betydeligforskel. Virksomheden bruger i stigende omfang VE-varme.Forårspakkens afgifter på el og brændsel til proces vil belaste virksomhedensåledes, før og efter at der er taget hensyn til lempelser for mineralogiske pro-cesser:Tabel VIII 10: Virkninger for damolin afForårspakke 2.0afgifter på energi til pro-cesEl 6øre/kWh i2013 (i2011 ni-veau)Brændsel15 kr./GJ i2013 (i 2011niveau)Mio. kr.I altI alt pr.ansat1.000 Kr.I alt iprocent afprodukti-onsværdi i2011*Pct.Lempelse vedserviceefter-syn ved pro-portionalnedsættelseMio. kr.

Forårspakkens afgifter belaster med ca. 27.000 kr. pr. beskæftiget før lempel-se for mineralogiske processer. Afgiftsbelastningen er stærkt reduceret, fordivirksomheden bruger en del VE varme. Blev der brugt fossilvarme, ville be-lastningen have været tæt på 60.000 kr. pr. beskæftiget. Lempelsen for mine-ralogiske processer reducerer afgiftsbelastningen til omkring 5.000 kr. pr.beskæftiget og yderligere til omkring det halve, hvis serviceeftersynets lettel-ser kommer virksomheden forholdsmæssigt til gode.Skift til VE har bragt virksomheden ned under grænsen for at blive optaget påCO2-proceslisten, men virksomhedens produkter kan være i konkurrence medenergiintensive produkter.FremstillingserhvervFremstillingserhverv er den tredje mest energiintensive hovedbranche i for-hold til produktion. Der blev brugt ca. 225 GJ pr. mio. kroner i produktionmod ca. 150 kr. i gennemsnit for alle erhverv bortset fra elværker mv. Frem-stillingserhverv har et samlet energiforbrug på ca. 140 PJ svarende til ca. 1/3af erhvervenes samlede energiforbrug, ca. 22 pct. af produktionen og ca. 14pct. af bruttoværditilvæksten og beskæftigelse. Omkring halvdelen af forbru-get af fossilt brændsel og VE brændsel finder sted i fremstillingserhverv oggodt 40 pct. af samtlige erhvervs elforbrug. Derimod er forbruget af fjernvar-me kun på ca. 17 pct. og forbruget af drivstoffer til køretøjer ca. 7 pct. En stordel af transportvirksomhederne er dog beskæftiget med at transportere råstof-fer til industrien og færdigvarer fra industrien.Der er meget stor spredning mellem de forskellige brancher indenfor fremstil-lingserhverv, yderligere spredning mellem underbrancherne og endnu yderli-gere spredning mellem virksomheder i underbrancherne.I følgende tabel er vist energiforbruget:

PJI alt for-brug- el- Fjern-varme- Brænd-stof tiltransport- Fossiltbrændsel- VEProduktionmia. kr.BVT mia.kr.Beskæfti-gelse1.000GJ pr.mio. pro-duktion- el- fjern-varme- driv-midler- fossilbrændsel- VE35,98,21,31,724,40,2135,830,761,31,70,60,10,20,70,010,63,28,10,00,000,00,000,50,10,34,61,10,40,20,92,016,15,714,48,12,70,70,44,40,143,116,837,818,50,80,40,017,3028,41,30,711,54,41,40,35,4066,825,328,14,52,50,10,21,60,025,110,519,228,23,20,10,823,90,921,38,815,310,43,50,71,24,90,156,721,449,67,12,50,61,12,80,077,028,559,73,61,60,50,51,00,179,026,643,42,20,90,20,21,0019,25,512,64,62,00,20,40,91,230,910,924,4140,833,96,87,389,24,5610,5195,3375,0417,381,839,1100,7188,302815,51.350,32.694

De mest energiforbrugende brancher er fødevare-, drikke- og tobaksindustri-en, mineralolie og sten- ler- og glasindustrien.I forhold til produktionen er det branchen sten- ler og glasindustrien, der ermest energiintensiv. Her anvendes ca. 1.325 GJ pr. 1 mio. kr., mens forbrugeter ca. 650 GJ i raffinaderierne og ca. 275 GJ i fødevareindustrien.I forhold til beskæftigelsen og bruttoværditilvæksten er det raffinaderierne,der er mest energiintensive. Her anvendes ca. 25.400 GJ pr. beskæftiget modca. 155 GJ for alle erhverv i gennemsnit og 375 GJ i industrien i gennemsnit.Der er dog også industribrancher, der er mindre energiintensive end gennem-snittet. Det gælder f.eks. elektronikindustrien, transportmidler og læderindu-strien, mens møbelindustrien ligger omkring gennemsnittet. Disse industrierbeskæftiger ca. 22 pct. af industriens beskæftigede.Der er enkelte industrier, der bruger større mængder VE. Det gælder træindu-strien, sten, ler og glas samt møbelindustrien. Det er sjældent, at der brugesspecielt meget fjernvarme eller drivmidler til køretøjer. Her kan det ofte væreen tilfældighed, om der anvendes egne lastbiler mv. eller fremmed vognmand.Der er klart størst spredning for fossilt brændsel. Spredningen er endnu størrefor fossilt brændsel til proces.Industrien bruger omkring dobbelt så meget el pr. produktion som erhvervenei gennemsnit. Elintensiteten er højst for sten- ler og glasindustrien, mensplast- og gummiindustrien, der er mindre energiintensiv end industrien i gen-nemsnit, bruger næsten dobbelt så meget el pr. produktion som resten af indu-strien.Spredningen indenfor de enkelte brancher er imidlertid betydelig.Føde-, drikke- og tobaksindustrien.Fødevareindustrien er den branche indenfor fremstillingserhverv, der brugermest energi. Branchen er lidt mere energiintensiv end industrien i gennemsnit.I følgende tabel er vist fordelingen på underbrancher:

Tabel VIII 12: Forbrug af energi mv. i Fødevare- drikkevare- og tobaksindustrien i altSlagt-eriermv.For-arbejdningfiskFor-arbejdningfrugtVegetabilskeog animalskolie og fedtMeje-rierStivelsemv.Brød-fabrikkerPJI alt forbrug- el- Fjern-varme- Brænd-stoftil transport- Fossiltbrændsel- VEProduktionmia. kr.BVT mia. kr.Beskæftigelse1.000GJ pr. mio.produktion- el- fjern-varme- driv-midler- fossil brænd-sel- VEProcesandelfossilt brænd-sel4,71,90,10,22,50,040,08,417,01184824630763,00,70,10,12,20,011,82,74,8256561141851881,10,30,00,10,704,00,91,8277715181830751,60,20,00,01,40,04,20,40,738848243342986,51,200,35,0026,43,98,4247460111900938,42,30,50,45,00,224,15,110,73499523162097911,60,50,10,11,00,05,51,94,22978219231722860,60,400,10,104,01,97,714991029290863,40,10,00,03,30,02,20,60,515403117514779964,60,70,30,53,10,09,22,74,34957736503320740,30,10,00,00,10,04,32,21,15823513005635,98,21,31,724,40,2135,830,761,32646110131802417,381,839,1100,7188,302815,51.350,32.694148291436673Bagerforret-ningerSukkerDrikke-varerTobakFødevare-drikke- ogtobaks-industrien ialtI alt erhvervbortset fra el- ogvarmeværkermv.

Den største underbranche i fødevareindustrien er slagterier mv., der produce-rede for 40 mia. kr., og havde en beskæftigelse på ca. 17.000 ansatte. Denmest energiintensive underbranche er sukkerfabrikker, der bruger ca. 1.450GJ pr. mio. kr. produktion i 2006, mens tobaksindustrien er forholdsvis ener-giekstensiv, idet der alene bruges ca. 50 GJ pr. mio. kr. produktion.Som det ses, er der betydelig spredning i energiintensiteten og også mellem deforskellige energiarter.De underbrancher, der ligger klart (20 pct.) over gennemsnittet med hensyn tilenergiforbrug i forhold til produktion er sukkerfabrikker, drikkevareindustri-en, oliefabrikker og kartoffelmel mv.Slagterier, bagerforretninger og tobaksindustri er klart mindre energiintensiveend for industrien i gennemsnit.Stivelse mv. er den mest elintensive underbranche. Der bruges meget lidt VE ifødevareindustrien.Bortset fra bagerforretninger og delvist drikkevarer og tobaksindustrien, vilunderbranchernes produkter typisk være i udenlandsk konkurrence. Der erdog også en vis udenrigshandel med drikkevarer og tobak.Selv om fødevareindustrien her er delt op i de 11 underbrancher, er den of-fentliggjorte statistik sjældent i stand til at identificere de mest energiintensivevirksomheder i fødevareindustrien.SlagterierSlagterierne er, som det ses, i almindelighed mindre energiintensive end er-hverv i gennemsnit, i det mindste opgjort i forhold til produktionens værdi.Der er dog en forholdsvis stor produktion pr. beskæftiget i slagterierne – vær-ditilvæksten er beskeden. Slagterierne er således mere energiintensive, nårforbruget af energi sammenlignes med beskæftigelsen end alle erhverv i gen-nemsnit. Det gælder særligt for fossilt brændsel til proces og ganske særligtfor elektricitet. Yderligere gælder, at der bruges en del transportydelser købtaf vognmænd i forbindelse med slagtninger.Kød- og benmelsfabrikker trækker den gennemsnitlige energiintensitet op.Men kød- og benmelsproduktion er i praksis komplementær med almindeligeslagterier. Derfor kan man ikke forvente nogen større virkning på produktio-nen af kød- og benmel af særlige danske energiafgifter end på produktionen afkød i almindelighed.

Slagterierne tilhører derfor ikke de specielt energiintensive erhverv, men bru-ger ”bare” meget energi.Som anført i afsnit VI vil den typiske afgiftsbelastning for erhverv blive væl-tet over i et generelt lavere dansk reallønsniveau. Formentlig vil hovedpartenaf slagteriernes belastning derfor blive båret af lønmodtagerne, når energiaf-gifterne er på samme niveau i slagterierne som i andre erhverv.Den del af afgiftsbelastningen, der ikke væltes ned i lavere løn, vil næppe retofte kunne væltes over i højere priser på kød mv., uden tab af markedsandele.Afgifterne vil derimod formentlig blive væltet tilbage til landmændene.Tidligere gjaldt, at stort set hele landbrugets produktion af slagtedyr, blevslagtet i Danmark. Derfor gjaldt også, at slagteriproduktionen ikke var speci-elt følsom overfor danske særomkostninger andet end gennem, at de kunnepåvirke landbrugets produktion. Der er dog nu en betydelig eksport af levendedyr, herunder slagtemodne svin eller særligt smågrise, med henblik på opfed-ning og slagtning i udlandet. Derfor er slagterierne nu mere følsomme overfordanske særomkostninger end animalsk dansk landbrugsproduktion.Der er sandsynligvis forskelle i energiintensiteten mellem svineslagterier,kreaturslagterier og fjerkræslagterier. Energiintensiteten vil stige i takt med, atder mekaniseres. Et fuldt mekaniseret fjerkræslagteri, der ikke videreforædlerslagtede kyllinger udover at lægge dem i poser og fryse dem ned, vil væremere energiintensivt end et slagteri, hvor kyllingerne yderligere parteres ogeventuelt videreforarbejdes til færdigretter.I praksis vil opskæring ofte finde sted indenfor samme firma, der har slagtetdyrene, men ikke nødvendigvis på samme adresse.Indenfor videreforædling af kød er der forskel mellem dem der laver postej,pølser, supper, burgere, konserves, frikadeller, supper, færdigretter etc.For DAKA, der forarbejder slagteriaffald mv. til kød- og benmel, der kan an-vendes som foder og gødning, samt fremstiller biodiesel og fjernvarme, eroplyst følgende energiforbrug:

Tabel VIII 13: Oplysninger om energiforbrug mv. for DAKA – kød- og benmel.Enhed2006-72007-8OmsætningMio. kr.672759BruttomarginMio. kr.189254NettoresultatMio. kr.--Antal ansatte*Stk.257250LønMio. kr.128131Produktion1.000 t--Forbrug af fossilt i alt1.000 GJ286,9707,3Forbrug af VE1.000 GJ1.260,5654,8Forbrug af fossilt til rumvarme1.000 GJ16,513,4Samlet elforbrugMio. kWh52,548,1- heraf rumvarmeMio. kWh0,20,2I alt energi*1.000 GJ1.736,51.535,3Pr. mio. kr. i omsætningGJ/mio.2.5852.024GJ/mio.Pr. mio. i bruttomargin9.1896.052kr.GJ/mio.Pr. mio. løn13.57411.737kr.Pr. ansatGJ/stk.6.7576.141*Brutto. Der er set bort fra leverancer af fjernvarme på ca. 0,12-0,16 PJ2008-9723206-253133-928,2297,18,844,70,31.386,11.9186.73510.3795.479

Virksomheden er klart mere energiintensiv end fødevareindustrien i gennem-snit og slagterierne. Det samlede brutto forbrug af energi var før på ca. 1,7 PJ,hvoraf hen ved 1,3 PJ var i form af fedt. I takt med at det animalske fedt an-vendes til biodiesel, er forbruget af fedt som brændsel faldet, og forbruget afnaturgas er steget. Efter Danmarks Statistik er der ikke noget forbrug af VE tilenergiformål i slagterierne. DAKA, der brugte 1,3 PJ VE i 2006/7, illustrererat statistikken ikke er perfekt.I følgende tabel er vist belastningen for DAKA ved Forårspakkens afgifter påenergi til proces:Tabel VIII 14: Virkningerne for DAKA afForårspakke 2.0afgifter på energi tilproces.El 6øre/kWh i2013 (i2011 ni-veau)Brændsel15 kr./GJ i2013 (i 2011niveau)I alt iprocent afprodukti-onsværdi i2011*Pct.2,2Lempelseved ser-viceefter-syn vedproportio-nal ned-sættelseMio. kr.7,4

den kunne bruge alt fedtet til biobrændstof, og øgede forbrug af fossilt brænd-sel tilsvarende, ville belastningen stige med ca. 4,5 mio. kr. til ca. 83.000 kr.pr. ansat. Det skal dog bemærkes, at der ikke er korrigeret for virksomhedensfjernvarmeleverancer. I 2008/9 blev der leveret ca. 115.000 GJ. Et almindeligtdecentralt kraftvarmeværk vil skulle betale ca. 7,6 mio. kr. i afgift ved en så-dan leverance.Virksomheden har produktion ved Randers, Horsens, Ringsted, Lunderskovog på Bornholm.Inden for de viste eksempler er der en spredning i energiintensiteten på mel-lem ca. 100 GJ procesenergi pr. beskæftiget til næsten 7.000 GJ. Gennem-snittet for alle slagterier er på 250-300 GJ pr. mand. Indenfor de forskelligekød- og benmelsfabrikker kan der være yderligere spredning.

MejerierDen næststørste underbranche er mejerier og iskagefabrikker. Her var produk-tionen på godt 26 mia. kr. i 2006. Mejerierne er lidt mere energiintensive endfødevareindustrien i gennemsnit i forhold til produktionen. Det gælder særligtbrændsel til proces. Inden for mejerierne er der betydelig spredning i energiin-tensiteten. Dem, der fremstiller mælkepulver, er mere energiintensive endf.eks. mejerier, der fremstiller smør og ost.Hidtil har mælkeproduktionen i Danmark været begrænset af EU’s mælke-kvoter. Afgiftsbelastning ud over det sædvanlige på mejerier vil derfor ikkeføre til mindre dansk mælkeproduktion, men til lavere indkomst for mælke-producenter og lavere priser på mælkekvoter.Mælkepulverproduktion er i en vis udstrækning komplementær med alminde-lige mejerier, f.eks. i fremstilling af pulver af valle eller skummetmælk, menkan også konkurrere om den givne mængde mælk med oste- og smørmejerier.Et generelt højt niveau for afgifter på mejerier vil derfor føre til, at en mindredel af tørstoffet i mælk bliver solgt som mælkepulver og en større del som ostog smør. Omvendt hvis der er meget store lempelser for mælkepulver i for-hold til belastningen for f.eks. ostefremstilling.Arla har oplyst følgende vedrørende Arla Foods pulver og ingrediens virk-somheder i Danmark samt for et ostemejeri:

Tabel VIII 15: Oplysninger om energiforbrug for dele af ArlaEnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansatte*LønProduktionForbrug af fossilt i altForbrug af VEForbrug af fossilt til rumvarmeSamlet elforbrug- heraf rumvarmeI alt energi*Pr. mio. kr. i omsætningPr. mio. i bruttomarginPr. mio. lønPr. ansatMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 t1.000 GJ1.000 GJ1.000 GJMio. kWhMio. kWh1.000 GJGJ/mio.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/stk.Pulver og Ingre-diens 20093.892376-327877-1.895,2-30,9134,60,32.3806116.3257.2692.714Ostemejeri 20091152108-262106-162,6-2,631,80,1276,92402.5552.6111.057

I alt anvendes der ca. 2,4 PJ energi til fremstilling af mælkepulver mv. I for-hold til omsætningen er virksomheden ikke specielt energiintensiv. Men op-gjort i forhold til værditilvækst og beskæftigelse er der tale om en energiin-tensiv virksomhed. Den forholdsvis lave værditilvækst i forhold til omsætningkan dels skyldes, at der er tale om en simpel forarbejdning og varen sælges istore partier, dels at eventuelt overskud herunder, normalforrentning af kapi-tal, bogføres i andre dele af koncernen.Ostemejeriet, der er oplyst som eksempel, anvender ca. 60 pct. mindre energipr. produktion, værditilvækst og ansatte. I gennemsnit er energiforbruget påca. 247 GJ/mio. kr. i produktion. Andre mejerityper, der f.eks. måtte fremstil-le smør eller konsummælk, må derfor være mindre energiintensive end oste-mejeriet.Sammenlignes med oplysninger fra kvoteregisteret ses, at udledningerne afCO2har været lavere i 2009 i forhold til tidligere år.Forårspakkens afgifter på brændsel og el til proces har ved energiforbrug i2009:

Arlas mælkepulver og ingredienser belastes med ca. 36 mio. kr. i afgifter påproces vedForårspakke 2.0,svarende til ca. 0,9 pct. af produktionsværdien,men ca. 10 gange så kraftigt af bruttoværditilvæksten. Belastningen af oste-mejeriet er ca. 60 pct. lavere når belastningen opgøres i forhold til produktioneller beskæftigelse.Stivelse mv.Produktion af stivelse er, med en værdi på ca. 24 mia. kr., den tredjestørsteunderbranche. Det er imidlertid den underbranche, der bruger mest energi,herunder særligt brændsel. Udover kartoffelmel omfatter branchen også frem-stilling af f.eks. pektin og andre ”E numre”, grøntmel og foderstoffabrikker.Underbranchen er mere energiintensiv end erhverv i gennemsnit. Men sand-synligvis med en betydelig spredning.Mens mejerierne og slagteriernes følsomhed i forhold til særlige høje danskeafgifter blev begrænset af, at der sjældent var andre muligheder for at kommeaf med produktionen, gælder dette ikke for stivelse. En højere afgift på energi,anvendt til fremstilling af kartoffelmel eller grøntmel mv., der væltes tilbagetil leverandørerne af industrikartofler og grønt, vil kunne få stor virkning påproduktionen via, at landmændene ændrer på sammensætningen af den vege-tabilske produktion – f.eks. opgiver kartoffelproduktion og i stedet dyrkerbyg. Er der særlige kvoteordninger, vil afgifterne dog ikke nødvendigvis på-virke produktions omfang.Særlig afgiftsbelastningen af almindelige foderstoffabrikker, der ikke hører tilde mest energiintensive erhverv, vil i visse tilfælde kunne føre til udflytningaf foderstofproduktion, men vil oftest påvirke produktion via, at økonomien ianimalsk produktion bliver dårligere, eller at svineproducenter i større omfangselv fremstiller mindre energiintensive foderblandinger.

Kartoffelmelsfabrikkerne har oplyst følgende for 2009/2010:Tabel VIII 17: Oplysninger fra kartoffelmelsfabrikker om energiforbrug mv.EnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansatteLønProduktionForbrug affossilt i altForbrug afVEForbrug affossilt tilrumvarmeSamlet el-forbrug- heraf rum-varmeI alt energiPr. mio. kr. iomsætningPr. mio. ibruttomarginPr. mio. lønPr. ansatMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 t1.000 GJ1.000 GJ1.000 GJMio. kWhMio. kWh1.000 GJGJ/mio.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/stk.KMCKarup193,260,9-3215,2-97,1-2,513,5-145,77552.3949.5774.555KMCToftlund108,941,5-3513,7-60,8-1,58,1-90,18272.1706.5592.575KMCBrande106,634,0-2111,7-59,4-1,77,0-84,87962.4977.2644.038KMCPulver96,047,9-2611,7-192,5-2,05,9-213,82.2274.46218.2718.222KMCDerivat186,062,2-229,9-115,4-3,25,3-134,37222.15813.6346.105KMCtotal690,7246,5-20695,6-527,2-12,939,9-670,79712.7217.0143.2560,96,10,073,47892.2008.0851.886Langholt93,233,4-399,138,251,6

KMC har oplyst for de forskellige produktionsgrene og lokaliteter. Det ses, atsærligt fremstilling af pulver er energiintensiv. Der er også oplyst for tidligereår. Her er billedet stort set uændret for KMC, mens produktion mv. for Lang-holt er større i 2007/8 og særligt for 2008/9. For Langholt var bruttoværditil-væksten langt lavere i de tidligere år. Forbruget af energi pr. beskæftiget ernoget lavere for Langholt end for KMC, mens energiintensiteten målt på om-sætning er af samme størrelsesordnen. Oplysningerne om de økonomiske for-hold er dog ikke nødvendigvis direkte sammenlignelige.Kartoffelmelsfabrikkerne belastes således af afgifterne på energi til proces fraForårspakke 2.0ved samme forbrug som i 2009/10:

Tabel VIII 19: Oplysninger om energiforbrug mv. i visse oliemøller mv.EnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansat-te*LønProduktionForbrug affossilt i altForbrug afVEForbrug affossilt tilrumvarmeSamlet elfor-brug- heraf rum-varmeI alt energiPr. mio. kr. iomsætningPr. mio. ibruttomarginMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 t1.000GJ1.000GJ1.000GJMio.kWhMio.kWh1.000GJGJ/mio.Aarhus-Karlshamm20061.64630718429204243691,0-17,136,8Aarhus-Karlshamm20091.917288-7395187225631,6-17,131,9SolaeA/S200622598131436964644,2-2,029,22,2823,6500746,6389749,43.337SolaeA/S200920279101205945530,6-3,622,71,8612,33.034HamletProtein200724587-5533-163,4-0,614,70.0216,28831,812,20,0152,76913.4664.7002.777--HamletProtein200922144-5532-140,6

AarhusKarlshamm er en klassisk oliemølle, der skiller olie fra oliekage mv.,mens Solae videreforarbejder produkter fra oliemøller ved lønproduktion.Hamlet Protein videreforarbejder sojaprotein til f.eks. foder til smågrise.Oliemøllerne bruger klart mere energi pr. produktion end fødevareindustrien igennemsnit, men hører ikke til de allermest energiintensive. Solae er klartmere energiintensiv. Det gælder særligt med hensyn til produktion. Det skyl-des delvist, at der er tale om lønproduktion (man køber ikke selv råvarer, menforarbejder dem for andre), men også i forhold til værditilvækst, ansatte ogløn er man klart mere energiintensiv. Hamlet Protein er mere energiintensivend oliemøllen men mindre end Solae.Afgifterne på proces fraForårspakke 2.0vil få følgende betydning:

Eksemplet med oliemøller illustrerer igen, at indenfor samme underbrancher,kan der være meget stor forskel mellem energiintensiteten ved forskelligeaktiviteter. Tidligere foregik de to aktiviteter i samme selskab, der såledeshavde en gennemsnitlig energiintensitet tæt på det dobbelte af den der gælderfor AarhusKarlshamm. Samme forhold vil man kunne finde i mange andrevirksomheder – at der er aktiviteter, der kan drives i en selvstændig enhed, derer langt mere energiintensiv end gennemsnittet for hele virksomheden. Nor-malt vil den energiintensive del af produktionen foregå ved forarbejdning afden grove råvare, men her er det modsat normalt videreforædlingen af dele afproduktionen, der er særligt energiintensiv.Udover AahusKarlshamm og Solae fra Århus samt Hamlet er der også andreproducenter af vegetabilske olie. Olien kan også skilles fra kage ved en pres-ning, der er noget mindre energiintensivt.Forarbejdning af fiskDer bruges mere energi til forarbejdning af fisk end i erhverv i gennemsnit.Fremstilling af fiskemel og –olie trækker gennemsnittet på ca. 250 GJ pr. mio.kr. i produktion op, mens simpel forarbejdning i form af filetering trækkergennemsnittet ned. Særlig afgiftsbelastning kan næppe væltes over i højerepriser på fiskemel, der handles på et internationalt marked, mens der er bedrechancer ved f.eks. fremstilling af foder til pelsdyr eller akvakulturer.Særlig stor afgiftsbelastning vil i første omgang oftest blive væltet ned i lave-re afregningspriser for fiskerne. Fiskernes produktion er dog ofte begrænset afkvoter, hvorfor lavere priser på fisk ikke har den store virkning på fiskernesfangst og beskæftigelse. Beskæftigelsen i forarbejdningsindustrien kan dogblive påvirket af, at fisken landes i andre lande.Det er dog meget vanskeligt at vurdere nettoeffekten af afgifterne for produk-tionen i fiskeindustrien. Fiskernes forbrug af olie er således fritaget for afgift,

og der er en række erhverv, der forsyner fiskerne med råvarer såsom fangst-redskaber, havneplads og reparationer på værfter, der er klart mindre energi-forbrugende end erhverv i gennemsnit. Den faldende realløn som følge af detgenerelle afgiftsniveau vil komme fiskerne til gode.Der er størst fare for nedgang i produktionen af fiskemel via, at fiskerne lan-der fangst i andre lande. Hvor stor virkning der vil være er meget usikkert.DrikkevarerI gennemsnit er produktion af drikkevarer klart mere energiintensiv end føde-vareproduktion i almindelighed. Der anvendes ca. 500 GJ pr. 1 mio. kr. i pro-duktion.Gennemsnittet trækkes op ved fremstilling af spiritus og malt, mens tapningaf vin, mineralvand, kildevand, juice og øl ikke er specielt energiintensivt, oghvor dansk produktion beskyttes af høje omkostninger ved transport fra ud-landet.I Danmark er der tre maltfabrikker. Malterierne i Haderslev og Thisted(Dragsbæk) ejes af Fuglsang, mens malteriet ved Vordingborg – DMG – ejesaf Carlsberg.Virksomhederne har oplyst følgende:Tabel VIII 21: Oplysninger om energiforbrug mv. i malterierEnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansatteLønProduktionForbrug af fossil i alt 1Forbrug af VEForbrug af (gas) til rumvarmeSamlet elforbrug- heraf rumvarmeI alt energiPr. mio. kr. i omsætningPr. mio. i bruttomarginPr. mio. lønPr. ansatPr. tonAnsat pr. tonMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 ton1.000 GJ1.000 GJ1.000 GJMio. kWhMio. kWh1.000 GJGJ/mio.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/stk.GJ/tonStk./tonFuglsang 2008569156-53--407,9--16,2-466,28192.988-8.796--DMG 200837061-25--258,1-0.210,2-294,77974.831-11.788--

ca. 800 GJ. Omsætningen pr. beskæftigede er dog meget stor i malterierne. Fxi 2008, hvor der var ekstraordinært gode priser for malt, således at omsætnin-gen blev på over 10 mio. kr. pr. beskæftiget, mod godt 2 mio. kr. for drikkeva-reindustrien i gennemsnit.Pr. beskæftiget anvendes der ca. 10.000 GJ.Under forudsætning af, at hele energiforbruget anvendes til proces, vilFor-årspakke 2.0belaste virksomhederne således:Tabel VIII 22: Virkninger afForårspakke 2.0for malterierEl 6øre/kWh i2013 (i2011 ni-veau)Brændsel15 kr./GJ i2013 (i 2011niveau)Mio. kr.FuglsangmaltDMC0,9720,6116,1183,8717,0904,482I alt iprocent afprodukti-onsværdi i2011*Pct.1,11,1Lempelseved ser-viceefter-syn vedproportio-nal nedsæt-telseMio. kr.3,12,0

Afgifterne fraForårspakke 2.0vil belaste malterierne med ca. 1,1 pct. af om-sætningen og med 135- 180.000 kr. pr. beskæftiget. Den store belastning pr.beskæftiget afspejler, at produktionen er automatiseret, samt at der afsættesstørre partier ad gangen. På grund af variationer i priserne på korn mv. vilbelastningen i procent af omsætningen også variere fra år til år.BagerforretningerBagerforretninger er ikke specielt energiintensive bortset fra forbrug af el.Bagerforretningerne består dels af selve bageriet, dels af udsalgssteder foregne fremstillede brød og kager.Bagerforretningerne er ikke direkte i konkurrence med udlandet, men højeafgifter kan eventuelt føre til, at visse brød- og kagearter ikke fremstilles afbagerforretningen selv, men derimod af udenlandske brød- og kagefabrikker.SukkerfabrikkerSukkerfabrikkerne er den underbranche, der er mest energiintensiv. Der bru-ges ca. 1.550 GJ pr. mio. kr. i produktion eller ca. 7.300 GJ pr. beskæftiget.Det er omkring 10 gange så meget som for erhverv i gennemsnit. Det er sær-ligt fossilt brændsel til proces.

Tidligere var sukker en af de kraftigst regulerede områder indenfor EU’slandbrugspolitik. Det førte til, at selv om man belastede den danske sukkerin-dustri, ville det ikke nødvendigvis føre til ændring i produktionen.Sukkerområdet er blevet mere markedsgjort. Der er fortsat sukkerkvoter, meni princippet mulighed for produktion af sukker til verdensmarkedspris udenforkvoterne. Området er dog stadig delvist reguleret kvantitativt. Afskaffes dekvantitative reguleringer helt, vil afgifter kunne påvirke produktionens lokali-sering.Andre fødevarevirksomhederFødevareindustrien mv. består af mange andre specialbrancher. Krydderier,cous-cous, kiks, tvebakker, rasp, chokolade og slik, kattemad, syltede rødbe-der, rødkål, pakning af kartofler, margarine, iskager, vinfremstilling, fedt,flæskesvær, chips, kafferisterier osv. Nogle vil være meget lidt energiintensi-ve, når man ser hele virksomheden under et, mens der kan være dele, der bru-ger en del energi.Sammenfatning fødevareindustrienFødevareindustrien er den branche blandt fremstillingserhverv, der brugermest energi. Branchen er lidt mere energiintensiv end industrien i gennemsnit,og dermed noget mere energiintensiv end erhverv i gennemsnit. Der er megetbetydelig spredning i energiintensiteten blandt underbrancherne, og i under-brancherne betydelig spredning blandt de forskellige specialbrancher. Ligele-des er der betydelig forskel i konkurrenceudsatheden. En betydelig del af af-gifterne vil blive væltet tilbage til landmænd og fiskere, og i visse tilfældekunne påvirke produktionen ad denne vej.Det er ofte meget vanskeligt at opgøre nettovirkningerne af Forårspakkensafgiftsændringer for de enkelte dele af fødevarebranchen.Fiskerne er fritaget for afgifter på deres olieforbrug til drift af fiskefartøjer, ogdet primære jordbrug blev i almindelighed fritaget for afgiftsforhøjelserne vedForårspakke 2.0.Jordbrugerne ville vinde ved, at en del af afgifterne på energi til proces vilblive væltet tilbage i form af lavere lønninger, både for de direkte beskæftige-de og for dem, der er beskæftiget i de erhverv, der forsyner landmændene, ogsom er mindre energiintensive end erhverv i gennemsnit. Modsat kan forven-tes lavere afregningspriser for fødevarer, der afsættes til dele af forarbejd-ningsindustrien.

På grund af den store spredning i energiintensitet, konkurrenceudsathed, sub-stitution mellem forskellige forarbejdningsmuligheder og afgrøder, kombine-ret produktion etc., vil virkningerne ofte kunne være det modsatte af detumiddelbart forventede, både for dem, der er med til at fastsætte afgifterne ogfor de berørte underbrancher, specialbrancher og virksomheder selv.For enkelte virksomheder og specialbrancher kan der være betydelige fald iproduktionen. Det gælder f.eks. for brancher, der forarbejder vegetabilsk pro-duktion, hvor landmændene har sammenlignelige dækningsbidrag for de for-skellige afgrøder. Der kan dog også ske stigninger i produktionen af visseforarbejdede produkter, selv om forarbejdningsvirksomheden er mere energi-intensiv og konkurrenceudsat end for erhverv i almindelighed. Det vil kunneske, hvor forsyningerne af råvarer er givne fra de primære producenter, menalternativ forarbejdning er endnu mere energiintensiv.

Tekstil, beklædning, trævarer, papirfremstilling, dagblade mv.Blandt underbrancher, der forarbejder tekstiler, læder, træ og papir, variererenergiforbruget pr. mio.kr. produktion mellem ca. 75 GJ for forlag og ca. 500GJ for papirindustrien.Tekstilindustrien, træindustrien og papirindustrien er mere energiintensiv enderhverv i gennemsnit, mens beklædning, læder, dagblade, forlag og trykkerierer mindre energiintensive end erhverv i gennemsnit.Der er betydelig spredning i tekstilindustrien. Fremstilling af fiberdug, dersærligt bruger meget el, trækker gennemsnittet op. Fremstilling af fiberdughar dog ikke kunnet kvalificere sig til at komme på proceslisten til CO2-afgiftsloven.Træindustrien er lidt mere energiintensiv end industri i almindelighed. Ho-vedparten af brændsel er dog VE, der er fritaget for CO2- og energiafgift.Træindustrien leverer herudover affaldstræ og flis mv. til energiformål, hvordet ofte bruges til rumvarme. Dette sælges i konkurrence med rumvarme bela-stet med høje afgifter på fossilt brændsel. Det giver industrien en fordel vedenergiafgifterne. Modsat kan priserne på dansk træ være højere end ellersfordi træet i stedet for at blive anvendt i træindustrien, afsættes til energifor-mål i ly af afgifterne på konkurrerende energi.Indenfor træindustrien, er der også betydelig spredning. Fabrikker, der frem-stiller bygningsplader – f.eks. spånplader – er mere energiintensive end f.eks.

Oplysningerne er derfor anonymiseret, således at der alene gives tal for ener-giforbrug mv. pr. 1 mio. kr. i omsætning.Resultater er vist i følgende tabel:Tabel VIII 24: Anonymiserede oplysninger om energi i træindustrienEnhedProduktionVærditilvækstAnsatteFossilt brændsels-forbrug- heraf rumvarmeVE forbrug- heraf rumvarmeEl forbrugMio. kr.Mio. kr.Pr. mio. kr.i produkti-onGJ/Mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.1.000kWh/mio.kr.1.000kWh/mio.kr.GJ/Mio. kr.Kr.Kr.Kr.Kr.A10,120,7822Uoplyst-43,1B10,251,2500Uoplyst-54,7C1-0,050,78437Uoplyst-36,5D10,30,55240-Uoplyst-118,2E10,320,353-Uoplyst-3,9F

Tabel VIII 25: Oplysninger om energiforbrug mv. i papirindustrienEnhedOmsætningMio. kr.BruttomarginMio. kr.NettoresultatMio. kr.Antal ansatteStk.LønMio. kr.Produktion1.000 tForbrug af1.000 GJ256,8235,2579,1371,0gas i altForbrug af1.000 GJ----8,6 (b)VEForbrug af(gas) til1.000 GJ3,33,316,09,27,37,0rumvarmeSamlet elfor-Mio. kWh18,717,251,733,796,992,8brug- heraf rum-Mio. kWh0,10,10,20,20,30,4varmeI alt energi1.000 GJ324,0297,3765,3492,1 1.138,1 1.334,7Pr. mio. kr. iGJ/mio.kr.2.2982.1541.4441.2561.6381.818omsætningPr. mio. iGJ/mio.kr.5.4905.5053.8183.0106.1706.643bruttomarginPr. mio. lønGJ/mio.kr.10.4508.4947.4005.2749.26110.325Pr. ansatGJ/stk.4.4994.2471.5851.2783.8844.602Pr. tonGJ/ton5,95,418,415,28,810,8Ansat pr. tonStk./t7627828684443428(a) ikke modregnet gas anvendt til fjernvarmeleverance. (b) modregnet fjernvarmeleverance. Yderli-gere anført svært gennemskuelige tekniske forhold vedrørende fordeling af brændsel til el og varme.Skjern2006141596723155Skjern2009138540703555Hartmann2006530200-2748310342Hartmann2009392163333859332Dalum200669518416293123130780,9(a)Dalum200973420133290129124216,0(a)784,5(b)

For 2006 har de 3 egentlige papirproducenter oplyst en omsætning samlet påknap 1,4 mia. kr., mens Danmarks Statistik har opgjort produktionen til 4,6mia. kr. for hele branchen. For brændsel og el er forbruget opgjort til samlet2,2 PJ mod Danmarks Statistik ca. 4,5 PJ. Beskæftigelsen i de tre virksomhe-der var i 2006 ca. 850 mod Danmarks Statistiks i alt ca. 6.600En del af forklaringen på uoverensstemmelsen er, at der i 2006 også var pro-duktion på Grenå Papirfabrik, der dog lukkede ved udgangen af 2006. Herud-over kan Danmarks Statistik have omfattet virksomheder, der ikke producererpapir ud fra pulp mv., men opskærer og pakker importeret papir. Denne pro-duktion er mindre energiintensiv end selve papirfremstillingen.

De tre resterende producenter fremstiller forskellige produkter. De anvenderdog alle returpapir som råstof. Fabrikken i Skjern fremstiller papir i en tykke-re kvalitet, der f.eks. anvendes til de indre spoler i toiletruller og til brevord-nere. Hartmann er mest kendt for produktion af æggebakker, mens Dalumfremstiller papir til trykkerier mv.Målt i forhold til produktion i kroner er Skjern mest energiforbrugende ogHartmann mindst. Målt i forhold til produktion i ton er Skjern derimod mestenergieffektiv og Hartmann mindst.Man skal således være uhyre varsom med at sammenligne energieffektivitetmellem lande for givne brancher og mellem virksomheder i samme branche.Et land hvor en stor del af industrien består i opskæring og pakning af papir,vil fremstå meget energieffektivt i forhold til et land, der fremstiller papir fragrunden af. Og indenfor dem, der fremstiller papir fra grunden af, kan dervære store forskelle, alt efter hvilke formål papiret skal bruges til. Hartmannog Dalum har desuden egne kraftvarmeværker. Dermed anvendes der alt an-det lige mindre brændsel til varme og proces, men Skjern har alligevel detmindste forbrug pr. ton papir.En del af forskellen i energiintensiteten kan skyldes, at der er forskel mellem,om virksomhederne selv står for salg mv. til mange kunder, eller leverer til få.For Skjern opgives, at 77 pct. af de ansatte er beskæftiget i selve produktio-nen. Gennemsnitslønnen for alle ansatte er ca. 500.000 kr.For Hartmann er ca. 84 pct. beskæftiget i produktionen og gennemsnitslønnenfor alle ansatte er ca. 242.000 kr. i 2009. For Dalum er ca. 54 pct. af de ansattebeskæftiget ved produktion, og gennemsnitslønnen er omkring 446.000 kr.Lønnen vil blandt andet afhænge af, hvorvidt der arbejdes på skiftehold.Det er værd at bemærke, at mens Danmarks Statistik opgjorde energiintensite-ten vedrørende el og brændsel for hele papirindustrien til ca. 480 GJ pr. mio.kr. i produktion, var energiintensiteten på mellem 1.450 GJ og 2.300 GJ for detre egentlige producenter. Efter Danmarks Statistik blev der brugt ca. 700 GJel og brændsel pr. ansat, mens det var mellem 1.600 og 4.500 GJ for de egent-lige papirproducenter.Det skal bemærkes, at oplysningerne, der er stillet til rådighed af de tre produ-center, ikke er søgt verificeret ved kontrol eller lignende af Skatteministeriet,men at der ikke som udgangspunkt er anledning til at tro, at de ikke skullevære retvisende for forholdene. For Dalum Papir hersker der dog en vis usik-kerhed vedrørende leverancer af ”overskudsvarme” til fjernvarmenet og for-deling af brændsel på kraftvarmeenheder.

Alle tre virksomheder er i international konkurrence. Dalum har dog, i en visudstrækning, mulighed for overvæltning af omkostninger, da det papir, derfremstilles, sælges under særligt mærke. Skjern papirfabrik har skiftet ejeradskillige gange, og ejes nu af en udenlandsk koncern. Sammenlignet medandre produktionssteder er de danske energiomkostninger klart højere – ikkekun på grund af afgifter. Men den samlede produktivitet er bedre end i deudenlandske afdelinger. Hartmann ejes af en dansk koncern, der også har pro-duktion i udlandet, hvor produktionsomkostningerne er oplyst at være væsent-ligt lavere. Dalum, der tidligere var udenlandsk ejet, ejes nu hovedsagligt afdanske interesser.Skjern og Hartmann bruger fossilt brændsel, mens Dalum fra 2007 har fåethovedparten af procesvarmen fra flis, der er fritaget for afgift.Alle tre virksomheder er omfattet af CO2-kvoterne. Dermed er de blevet frita-get for CO2-afgift vedrørende brændsel til proces.Ser man alene på el og brændsel til proces, og tager udgangspunkt i oplysnin-gerne for 2009, vilForårspakke 2.0som vedtaget belaste virksomhedernesom følger:Tabel VIII 26:Virkninger for papirfabrikker afForårspakke 2.0afgifter på energitil procesEl 6øre/kWh i2013 (i2011 ni-veau)Brændsel15 kr./GJ i2013 (i 2011niveau)Mio. kr.3,4795,4263,21714,903I alt iprocent afprodukti-onsværdi i2011*Pct.3,21,81,22,7Lempelseved ser-viceefter-syn vedproportio-nal nedsæt-telseMio. kr.2,03,44,09,3

Det ses, at omkring � af Forårspakkens afgiftsbelastning af el og brændsel tilproces kommer fra el, idet Dalum, der bruger flis, får hovedparten af belast-ningen fra el. Belastningen er lavest for Hartmann, svarende til ca. 19.000 kr.pr. ansat eller 1,8 pct. af omsætningen. For Skjern er der en belastning på ca.65.000 kr. pr. ansat eller godt 3 pct. af omsætningen. Dalum ville have væretblevet belastet med ca. 70.000 kr. pr. ansat, hvis man fortsat havde brugt na-turgas. Men nu er det ”alene” ca. 30.000 kr. pr. ansat.Skjern papirfabrik der, under de meget høje priser på gas op til finanskrisenslog igennem i Danmark, overvejede at skifte gas ud med flis, vil da kunne

have begrænset den ekstra afgift på el og brændsel til proces til ca. 15.000 kr.pr. ansat.Det er betragtelige afgiftsændringer. Energiintensive virksomheder er dog ofteudsat for betydelige ændringer i omkostningerne til energi, der er uafhængigeaf statens afgifter. Virkningerne af CO2-kvoterne på elregningen ved en kvo-tepris på 150 kr./kWh er således næsten af samme størrelse som de ekstraelafgifter. PSO-afgiften på el belaster virksomhederne med højere omkostnin-ger end statens elafgift. Forskelle i udviklingen i spotprisen på naturgas iDanmark og Tyskland er større end de ekstra afgifter.De ekstra afgifter vil næppe af sig selv føre til væsentlige ændringer i produk-tionen. Men for virksomheder, hvor lønsomheden i forvejen er tvivlsom, vilafgifterne kunne føre til, at produktionen indskrænkes eller ophører før endellers.Der er ovenfor gjort særligt meget ud af at gennemgå forholdene for papir-producenterne. Det skyldes, at det har været muligt at gå længere ned i detal-jer end den mest detaljerede statistik muliggør. Hovedkonklusionen er, at derkan være meget stor forskel på gennemsnittet for en underbranche og for deenkelte virksomheder i branchen. Dette kan af nogle fortolkes som, at der erstore forskelle i energieffektiviteten, og at energiomkostningerne kan reduce-res betragteligt, hvis de mindst effektive bliver lige så effektive som de mesteffektive. Det er ikke Skatteministeriets primære fortolkning af forskellene.Efter Skatteministeriets skøn skyldes den største del af forskellene, at der erbetydelig forskel i energiintensiteten alt efter hvilket særligt produkt, derfremstilles, og i hvilket omfang der afsættes et ”råt” produkt, eller der i virk-somheden sker en yderligere bearbejdelse, samt om virksomheden selv sælgerprodukterne til mindre aftagere.Den store spredning indenfor underbranchen papirindustri, og endnu størreindenfor branchen papir- og grafisk industri, taler også for, at man skal udviseden allerstørste forsigtighed, når man sammenligner energieffektiviteten ellerenergiintensiteten på tværs af landegrænser, der normalt ikke kan foretages påmere detaljeret niveau end brancheniveau. En bedre energieffektivitet forf.eks. papir- og grafisk industri i Danmark sammenlignet med udlandet, kansåledes skyldes, at der er forholdsvis få virksomheder ved produktion af papirog forholdsvis mange aviser.Spredningen i energiintensiteten mellem virksomheder er langt større end detindtryk man kan få, selv om man ser på den mest detaljerede offentliggjortestatistik.

Tabel VIII 27:Oplysninger om forbrug af energi mv. i underbrancher indenfor kemisk industri samt plast og gummiindustrien.PJI alt forbrug- el- Fjern-varme- Brænd-stoftil transport- Fossiltbrændsel- VEProduktionmia. kr.BVT mia.kr.Beskæftigel-se 1.000GJ pr. mio.produktion- el- fjern-varme- driv-midler- fossilbrændsel- VEProcesandelfossiltbrændselMineral-olie18,50,80,40,017,3028,41,30,765027131610099Industri-gasser0,60,50,00,10,001,00,50,657646176047018Farve-stoffer2,31,10,20,00,906,22,33,0377185382151090Kunst-gødning0,00,000,00,000,10,00,0124260098095Basisplast0,20,10,00,00,000,60,10,3287207401823080Pesti-cider.2,00,30,00,01,702,30,60,88461230,02721095Malingog lak0,30,10,10,00,10,03,10,61,71033517143717Medi-cinal3,91,41,10,11,3042,317,516,9913426230051Ren-gørings-midler2,20,80,00,11,30,011,13,74,62027336120080Gum-mi3,01,60,10,11,20,012,84,68,32341274993063Bygge-materialeraf plast0,20,10,00,00,10,02,20,92,01053771639620Andreplast-mateialer1,30,80,10,10,30,010,15,08,9129797933026I alt indu-stri140,833,96,87,389,24,5610,5195,3375,02315611121467-I alt erhvervbortset frael- og varme-værker mv.417,381,839,1100,7188,302815,51.350,32.694148291436673-

Raffinaderierne bruger 18,5 PJ og dermed hovedparten af energien blandt debetragtede underbrancher. Raffinaderierne er dog ikke specielt energiintensi-ve, når energiforbruget sammenlignes med produktionsværdien. Det skyldes,at der er tale om en lettere forarbejdning af et forholdsvis dyrt produkt. Dogudgør værditilvæksten en forholdsvis lille del af produktionsværdien, og derer en meget stor produktion pr. beskæftiget.Hovedparten af raffinaderiernes energiforbrug er forbrug af olie og raffinade-rigas. Disse produkter er fritaget for afgifter, når der er tale om produkter,raffinaderierne selv fremstiller.Raffinaderierne bliver dog væsentligt belastet via deres forbrug af elektricitet,der ikke er overvældende sammenlignet med produktionen, men stort pr. an-sat.Raffinaderierne kan kun i meget begrænset omfang overvælte ekstra omkost-ninger i priserne. De raffinerede olieprodukter handles internationalt. Hvisraffinaderiselskaberne forsøgte at øge prisen, ville olieselskaber uden egetraffinaderi i Danmark kunne importere de raffinerede olieprodukter fra andrelande.Målt på værdien af produktion, er medicinalindustrien størst. Der bruges ogsåvæsentlige mængder energi, men i gennemsnit er underbranchen langt mindreenergiintensiv end erhverv i gennemsnit.Medicinalindustriens produkter er i international konkurrence, men ofte pro-duceres mærkevarer eller patenterede varer, hvilke muliggør en vis overvælt-ning i priserne. De danske selskaber har yderligere ofte muligheder for at pro-ducere på fabrikker i udenlandske datterselskaber.Der er givetvis betydelig forskel i energiintensiteten mellem de forskelligeprodukter. Yderligere skal man være opmærksom på, at det kun er en mindredel af prisen på medicinvarer, der kan forklares ved de nøgne produktionsom-kostninger for de producerede stoffer. Normalt vil hovedparten vedrøre beta-ling for tidligere udviklingsarbejder, emballering mv.Den nøgne fysiske produktion kan således i visse tilfælde have en energiin-tensitet, der er sammenlignelig med visse produktioner i fødevaresektoren.Industriel fremstilling af C vitaminer er ophørt.I forhold til produktionsværdien er fremstilling af pesticider mest energiinten-siv. Der er stor spredning indenfor branchen. Fremstilling af giftstofferne erlangt mere energiintensiv end den del af underbranchen, der består i blanding,emballering og distribution af importerede stoffer.

Fremstilling af industrigasser er også mere energiintensiv end industrien ialmindelighed. Her bruges særligt meget el. Man skal være opmærksom på, atbranchen er forholdsvis homogen idet den alene består af egentlige producen-ter. Energiintensiteten ”fortyndes” derfor ikke af virksomheder, der har karak-ter af import i store læs og omemballering i mindre pakninger med danskskrift mv.Plastindustrien bruger forholdsvis meget elektricitet. DI har stillet oplysningertil rådighed om energiforbruget i en række plastvirksomheder. Virksomheder-ne har dog ikke ønsket oplysningerne offentliggjort. Oplysningerne, der i vis-se tilfælde er meget summariske, er derfor anonymiseret ved omregning tilenergiforbrug pr. 1 mio. kr. i omsætning.Tabel VIII 28:Anonymiserede oplysninger om energiforbrug i plastvirskomheder.ProduktionVærditilvækstAnsatteFossilt brændselsfor-brug- heraf rumvarmeEl forbrug-heraf rumvarmeI alt energiBelastning 6øre/kWh til procesBelastning 15 kr./GJtil procesI altDo pr. ansatEnhedMio. kr.Mio. kr.Pr. mio. kr. iproduktionGJ/Mio. kr.GJ/mio. kr.1.000 kWh/mio.kr.1.000 kWh/mio.kr.GJ/Mio. kr.Kr.Kr.Kr.Kr.A10,191646438,4-2022.40002.4002.4001793.00003.0003.000B10,240,98--49,8C1-0,470072,34,42604.10004.1008.700D10,561,46--29,801071.80001.8001.200E1-1,1200163,21,15889.70009.7008.700

Ifølge Danmarks statistik anvender plastindustrien 125 GJ pr. mio. kr. i pro-duktion, mod ca. 230 GJ i gennemsnit for hele industrien. Plastindustrien an-vender dog ca. 70 GJ el pr. mio. kr. i produktion, mens hele industrien anven-der ca. 55 GJ. Der er i gennemsnit knap 0,9 ansat pr. 1 mio. kr. i produktion.Oversigten ovenover illustrerer, at der er plastvirksomheder, der bruger væ-sentligt mere el end gennemsnittet, og Forårspakkens afgifter kan belastevirksomhederne med op mod 1 pct. af omsætningen (i 2009), der generelt harværet et dårligt år. Selv om plastbranchen således langt fra er energiintensiv,vil der være visse produktioner, der kommer i nærheden af at være energiin-tensiv.

Egentlig kunstgødningsproduktion, der ellers er energiintensiv, er ophørt iDanmark.Indenfor de andre underbrancher i den kemiske industri kan der være særligeproduktioner, der afviger fra det almindelige billede af, at det generelt gælder,at der måske bruges meget energi uden der dog er tale om specielt energiin-tensiv produktion. Det skyldes blandt andet, at der sjældent er tale om virk-somheder, der fremstiller meget store mængder råstoffer til anden kemiskindustri eller lignende.For Cheminova, der fremstiller pesticider, er oplyst følgende:Tabel VIII 29: Oplysninger om forbrug af energi mv. i CheminovaEnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansatteLønProduktionForbrug af fossilt i altForbrug af VE varmeForbrug af fossilt til rumvarmeSamlet elforbrug- heraf rumvarmeI alt energiPr. mio. kr. i omsætningPr. mio. i bruttomarginPr. mio. lønPr. ansatMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 t1.000 GJ1.000 GJ1.000 GJMio. kWhMio. kWh1.000 GJGJ/mio.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/stk.Cheminova20082.439675267830--1.526,4-8,080,10,21.814,87442.689-2.187Cheminova20091.717287-3850--1.360,6-11,370,20,21.613,39405.619-1.897

Afgifterne på proces iForårspakke 2.0belaster virksomheden med ca. 30.000kr. pr. beskæftiget eller ca. 1,3 pct. af omsætningen. Cheminova er energiin-tensiv, men tilhører ikke den allermest energiintensive del af erhvervene.Sten- ler- og glasindustri samt jern- og metalindustriVedForårspakke 2.0blev el og brændsel anvendt til mineralogiske og metal-lurgiske processer fritaget for forhøjelserne af energiafgifter på energi til pro-ces. Det er dog ikke alt forbruget i de industrier, der forarbejder mineraler ogjern- og metal, der anvendes til egentlige metallurgiske og mineralogiske pro-cesser. I følgende tabel er vist forbrug af energi og produktion mv. i sten- lerog glasindustri samt jern- og metalindustri.

Energiforbrug i erhverv.Tabel VIII 31: Oplysninger om energiforbrug mv. ved fremstilling af varer af sten ler og glas samt jern og metalFremstillingGlas- ogCementForarbejd-StøbningBetonJern- ogaf ikkePJkeramiskog mur-ning afaf metal-mv.stålværkerjernholdigeindustristenjern- og stålproduktermetallerI alt forbrug2,118,47,81,90,40,50,7- el0,71,51,00,30,20,30,5- Fjern-varme0,00,30,10,00,10,00,0- Brænd-stof til0,10,00,70,00,00,00,0transport- Fossilt brændsel1,316,66,01,50,10,20,2- VE00,70,20000Produktion mia. kr.3,42,915,12,72,43,51,2BVT mia. kr.1,41,26,20,60,80,70,5Beskæftigelse3,11,510,70,71,51,61,21.000GJ pr. mio. produk-6186407515702187135582tion- el206533641229882428- fjern-varme70424541- driv-midler16174511638- fossil brændsel38957833975772745145- VE0243120000Proces-andel fossilt931008997337564brændselBygge-materialeraf metal4,41,10,40,91,90,128,911,628,815240143165247I alt erhvervbortset fra el-og varmevær-ker mv.417,381,839,1100,7188,302815,51.350,32.694148291436673

Det største energiforbrug finder sted ved fremstilling af cement og murstensamt kalkværker og fremstilling af gips. Her bruges 18,4 PJ heraf ca. 16,6 PJbrændsel. Der var en produktion på knap 3 mia. kr. og en beskæftigelse på ca.1.500 personer. Pr. mio. kr. i produktion blev der brugt ca. 6.400 GJ. Pr. be-skæftiget var forbruget ca. 12.000 GJ.Energiintensiteten er klart størst ved cementproduktionen, der har omkringhalvdelen af produktionen i værdi, men ca. � af energiforbruget.Blandt teglværkerne kan der være betydelig forskel i energiintensiteten, altefter hvilke teglprodukter teglværket producerer, og om teglværket selv mar-kedsfører sine tegl, eller leverer til enkelte grossister.Hovedparten af forbruget af brændsel vil blive anvendt til en mineralogiskproces særligt for cement, mens det kun vil gælde for mindre dele af elforbru-get, jf. at kun en mindre del af elektriciteten anvendes til brændingen mv. Derer ikke energiafgift på brændsel og el til mineralogiske processer.Det næststørste energiforbrug findes i fremstilling af beton mv., der også om-fatter gipsplader, tagpap og stenuld. Her er energiforbruget på ca. 7,8 PJ ogproduktionen på ca. 15 mia. kr. I gennemsnit anvendes således ca. 500 GJ pr.mio. kr. i produktion, men der er givetvis meget stor spredning mellem beton-fabrikker, der ikke er særligt energiintensiv og f.eks. stenuld. Brændsel tilstenuld er omfattet af mineralogiske processer.Indenfor glas og keramisk industri, hvor der bruges ca. 2,1 PJ energi, anvend-tes i gennemsnit godt 600 GJ pr. 1 mio. kr. produktion. Energiintensiteten vilvære størst ved fremstilling af glasemballager og glasuld, men lavest vedfremstilling af f.eks. mundblæste drikkeglas. Indenfor jern- og stålværkersamt jern- og metalstøberier er der processer, der er energiintensive.Den største produktion fandt sted ved fremstilling af byggematerialer af jernog metal samt håndværktøj. Disse produktioner er i gennemsnit mindre ener-giintensive end for industrien i gennemsnit.Eksempel Haldor Topsøe A/SHaldor Topsøe A/S driver en rådgivende ingeniørvirksomhed, udvikler nyeprodukter og teknologier, og har produktion her i landet og i udlandet. I Dan-mark fremstilles forskellige katalysatorer, heraf nogle keramiske og andre afmetal. Det kan være svært at knytte en entydig branche til en virksomhed somTopsøe, der beskæftigelses- og lønmæssigt og formentlig overskudsmæssigtmest er en rådgivende ingeniørvirksomhed, men omsætningsmæssigt og ener-

gimæssigt mest er en fabrikationsvirksomhed indenfor kemi, jern og metaleller keramisk industri.Der er oplyst følgende for virksomheden i Danmark:Tabel VIII 32: Oplysninger om Energi i Haldor TopsøeEnhedOmsætningBruttomarginNettoresultatAntal ansatte*LønProduktionForbrug af fossilt i altForbrug af VE varmeForbrug af fossilt til rumvarmeSamlet elforbrug- heraf rumvarmeI alt energiPr. mio. kr. i omsætningPr. mio. i bruttomarginPr. mio. lønPr. ansatPr. tonT pr. ansatMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Stk.Mio. kr.1.000 t1.000 GJ1.000 GJ1.000 GJMio. kWhMio. kWh1.000 GJGJ/mio.GJ/mio. kr.GJ/mio. kr.GJ/stk.GJ/tont/ansatTopsøe20063.0979562801.37067245560,2046,073,20,4823,62668801.22660118,233,0Topsøe20093.8861.2723341.67288345549,4045,876,60,4825,021364993449318,526,7Topsøe Fre-derikssund20092.487739-69538245510,9010,265,90,4748,33011.0131.9591.07716,864,1

Tabel VIII 34: Oplysninger om energiforbrug mv. i Maskinindustri mv., forsyning, bygge og anlæg samt handel og Service mv.ProduktionMia. kr.Fremst. af skibsmotorer m.v.Fremst. af maskiner til gen. FormålFremst. af landbrugsmaskinerFremst. af maskiner til industri m.v.Fremst af husholdningsapparaterMaskinindustri i altFremst. af kontormaskiner m.v.Fremst. af andre el. maskiner m.v.Fremst. af telemateriel m.v.Fremst. af med. udstyr, instr. m.v.Elektronikindustri i altFremst af biler m.v.Skibsværfter og bådebyggerierFremst.af tr.midler excl. skibe,bilerTransportmiddelindustri i altMøbelindustriFremst. af legetøj, guld, sølv m.v.Genbrug af afffaldsprodukterMøbelindustri og anden industri i altIndustriElforsyningGasforsyningVarmeforsyningVandforsyning2722619477246102279783192173316112420144108271291113112731168301119512791BVTBeskæftigelse1.000 personer20175143601216154364313186124375713310379128818192324079464615397691141611308214723113.03918.8627.602206442429283633111643192073331846627661655635370194GJ pr. 1mio.Heraf elHerafHeraffjernvarme drivmiddelProduktion1164798457978522969161100045203216814967561088913149131215356432962302636912191213635121503230112914611.21518.8555.467201001000301100054103772.11104.2310HerafHeraffossilVEbrændsel

Tabel VIII 34: Oplysninger om energiforbrug mv. i Maskinindustri mv., forsyning, bygge og anlæg samt handel og Service mv.ProduktionMia. kr.El-, gas-, varme- og vandforsyning i altNybyggeriRep. og vedl. Af bygningerAnlægsvirksomhedMaterialerBygge- og anlægsvirksomhed i altHandel med biler, motorcykler m.v.AutoreparationServicestationerEngros- og agenturhandel undt. m. bileDetailhandel med fødevarer m.v.Varehuse og stormagasinerApoteker, parfumerier m.v.Detailhandel med beklædning og fodtøjDetailhandel i øvrigt, rep. virk. m.v.Handel og reperationsvirksomhed i altHoteller m.v.Restauranter m.v.Hotel- og restaurationsvirksomhed i altJernbanerBustrafik m.v., rutefartTaxi- og turistvognmændFragtvognmændm.v., rørtransportSkibsfart61756447292152219220422124123733413354811128441462931361307913511021463722174616216551717BVTBeskæftigelse1.000 personer14661032601953124617447189247240519648381417422312.9729014182091153129456912411558595117115144134137376383341563664269405302025423149107294536386545508241251GJ pr. 1mio.Heraf elHerafHeraffjernvarme drivmiddelProduktion0000001629105204532302625244851502321096397420609861543726314134540915133338337557011.76121353702610204311201312111113222323289110651.78000000000000000000000000HerafHeraffossilVEbrændsel

Tabel VIII 34: Oplysninger om energiforbrug mv. i Maskinindustri mv., forsyning, bygge og anlæg samt handel og Service mv.ProduktionMia. kr.LufttransportHjælpevirk. ifm. transport m.v.Anden transportformidlingPost og telekommunikationTransportindustri i altPengeinstitutterRealkreditinstitutter m.v.Livs- og pensionsforsikringAnden forsikringsvirksomhedServicevirk. for finanssektoren m.v.Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed i altEjendomsmæglervirksomhed m.v.BoligerUdlejning af erhvervsejendomme m.v.Udlejning undt. af fast ejendomDatabehandlingsvirksomhed m.v.Levering af programmel m.v. ifm. softwForskning og udvikling (markedsmæssig)Forskning og udvikling (anden)AdvokatvirksomhedRevisions- og bogføringsvirksomhedRådgivende ingeniører, arkitekter m.v.Reklame- og markedsføringRengøringsvirksomhed1826186935153291022121271414246181639641014521914412930106341351577461022966191381024510BVTBeskæftigelse1.000 personer719154919440106157771717128133966112146143779112786451932611920111928720234830201274762565216539211201694373741652996441620181437GJ pr. 1mio.Heraf elHerafHeraffjernvarme drivmiddelProduktion3889310438371032599747172117153978421641313721112111110779311591214691544375224244126344259118821000000000000000000000000HerafHeraffossilVEbrændsel

Tabel VIII 34: Oplysninger om energiforbrug mv. i Maskinindustri mv., forsyning, bygge og anlæg samt handel og Service mv.ProduktionMia. kr.Anden forretningsserviceFast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. i altGenerel offentlig administrationOff. sektoradm. undt. erhverv m.v.Off. adm. vedr. erhverv, infrastrukturForsvar, politi og retsvæsenOffentlig administration, forsvar og socialforsikring i altFolkeskolerGymnasier, erhvervsfaglige skolerVideregående uddannelsesinstitutionerVoksenundervisning m.v. (markedsmæssigVoksenundervisning m.v. (anden)UndervisningHospitalerLæger, tandlæger, dyrlæger m.v.Sociale inst. m.v. for børn og ungeSociale inst. m.v. for voksneSundheds- og velfærdsinstitutioner mv. i altKloakvæsen og rensningsanlægRenovation og renholdelseLossepladser og forbrændingsanstalterOrganisationer og foreningerForlystelser, kultur m.v. (markedsmæssForlystelser, kultur m.v. (anden)5845046201949134522020391046730476520978520381233259321412278540151416764221374914843214197BVTBeskæftigelse1.000 personer923386928125916710037285221939453133156436342443915523528475691581144783483386555643107693901271054810217414108134151140113030282018143523103677163461GJ pr. 1mio.Heraf elHerafHeraffjernvarme drivmiddelProduktion14109144181242123240292119143724171151736641610613463323211339338197127431191251112855722312251319201812108201373211102138000002150000320042000000HerafHeraffossilVEbrændsel

Der blev i 2006 brugt ca. 150 GJ pr. 1 mio. kr. produktion i gennemsnit foralle erhverv inklusive det offentlige selv. Nedenfor er der knyttet enkeltekommentarer til de underbrancher, hvor der blev brugt mere end 200 GJ pr. 1mio. kr. i produktion. Det skal bemærkes, at der kan være særlige processeromfattet af en underbranche, der er ganske energiintensive.ServicestationerEfter statistikken er servicestationer energiintensive. Der blev brugt ca. 450GJ pr. mio. kr. i produktion. Salg af benzin og dieselolie til bilister, herundersærligt lastvognmænd, er konkurrenceudsat, men det er næppe servicestatio-nernes belastning af elafgift mv. der foranlediger grænsehandel. Den overra-skende store energiintensitet er formentlig en fejl i statistikken foranlediget af,at der er sket sammenblanding af oplysninger om raffinaderier og servicesta-tioner.Detailhandel med fødevarerDer bruges forholdsvis meget el ved detailhandel med fødevarer - 150 GJ pr.1 mio. kr. produktion. Det er næppe belastning med energiafgifter, der foran-lediger grænsehandel.Jernbaner, bustrafik, hyrevogne, fragtvognmænd, søtransport lufttransportDer bruges forholdsvis meget energi til person- og godstransport. Søtransportog lufttransport er fritaget for afgifter. Energiforbruget er fortrinsvis i form afolie og el til fremdrift af transportmidlerne. Derimod er der afgift på jernba-nernes forbrug af el og olie mv. Der bruges i alt knap 400 GJ pr. mio. kr. iproduktion.Kloakvæsen og rensningsanlægEfter Danmarks Statistik anvendes der ca. 400 GJ pr. 1 mio. kr. produktion ikloakvæsen og rensningsanlæg. Skatteministeriet er ikke bekendt med, at derskulle blive brugt større mængder fjernvarme ved kloakvirksomhed. Ligesomfor mange af de andre handels- og serviceerhverv har Danmarks Statistik op-lysninger om forbruget af el fra Skats opgørelser af godtgørelser af elafgift.Da der ikke gives godtgørelse af afgifter på brændsel til drivmidler og rum-varme, kan forbruget hertil ikke beregnes ud fra afgiftsgodtgørelser. Dan-marks Statistik fordeler imidlertid ofte brændselsforbruget ud fra samme nøg-le som elforbruget.Generelt er statistikken vedrørende forbrug af energi i handels- og serviceer-hvervene ikke særlig præcis. Det forekommer således overraskende at rengø-

ringsvirksomhed skulle have en energiintensitet på ca. 70 pct. af industriens igennemsnit, særligt når rengøringsvirksomheden normalt vil foregå i andreslokaler, lige som det normalt vil være dem, der gøres rent for, der stiller el ogvarme til rådighed for rengøringsvirksomheden.Visse aktiviteter, der kan være energiintensive kan skjule sig i de forskelligebrancher.Der vil således være visse engroshandlere med korn, der er energiintensive,fordi de også har en foderstoffabrik. Det kan således være en tilfældighed omen grovvarehandler opfattes som en foderstoffabrik med eget salg eller somkøbmand med egen fabrik.Frysehuse bruger ofte meget el. Er der ikke knyttet produktion til frysehuset,vil virksomheden være under handel og service.Visse hoteller uden stort personale kan bruge meget energi i forhold til pro-duktionen. Det kan f.eks. være badelande eller ferielejligheder og -hytter.Erhvervs- og institutionsvaskerier samt renserier kan også bruge forholdsvismeget energi. Det samme gælder visse autolakerer, men ikke alle.

Grundlag for energiafgift på brændsel til procesVedForårspakke 2.0blev der indført en afgift på brændsel til proces på 15kr./GJ (i 2011-niveau). I 2010- 2012 ville afgiften dog alene udgøre 4,5kr./GJ.Det primære jordbrug samt mineralogiske og metallurgiske processer blevfritaget for afgiften.Netto blev det lagt til grund, at grundlaget ville være ca. 58,5 PJ i 2011 førvirkningen af afgiften. Det var det permanente niveau ved normal konjunktur.Der var dog en forventning om, at grundlaget falder trendmæssigt med ca. ½pct. årligt.Oplysninger til brug for beregning af forbruget af brændsel til proces, kanfindes i Energistyrelsens årlige energistatistik og i Danmarks Statistiks såkald-te energimatrice samt oplysninger om nettoprovenu og godtgørelser fra Skat.Opgørelserne er på flere punkter usikre og i visse tilfælde ikke sammenfal-dende.Da Skatteministeriet først og fremmest er interesseret i de forskellige afgifts-grundlag, foretages der en afstemning mellem de primære oplysninger fraEnergistatistikken for de forskellige fossile energiarter (olie, kul og naturgas)og nettoprovenu bogført på de respektive konti.Ved denne afstemning må Skatteministeriet foretage visse korrektioner i deforskellige opgørelser af forbruget i fysiske enheder for at få provenuerne tilat stemme.En af kilderne til usikkerhed er behandlingen af såkaldte industrielle kraft-varmeanlæg, hvor en større del af brændslerne anvendes til (afgiftsbelastet)varme efter afgiftsreglerne end efter de statistiske konventioner. En andenkilde til usikkerhed er fordelingen af gas- og dieselolie mellem det, der an-vendes til motordrift, hvor der betales fuld afgift og andet (rumvarme, procesog drift af motorredskaber). Energistatistikken henregner en større del til mo-tordrift end det, der fremkommer når man forsøger at afstemme provenustati-stik med energistatistik og beregninger af det sandsynlige forbrug til køretø-jer. I visse tilfælde anvendes miljødiesel til andre formål end vejtransport.

Endelig er der en del usikkerhed vedrørende fordeling af forbrug mellem pro-ces og rumvarme.Skatteministeriets oplysninger om det samlede grundlag beregnet ud fra pro-venustatistik kan ikke bruges til fordeling på de forskellige anvendelser –husholdninger og forskellige brancher. Der vil derfor være en uforklarligmanko, når man forsøger at danne grundlag ved at summere de forskelligegrundlag ud fra Danmarks Statistiks opgørelser og det grundlag, der svarer tilprovenuerne. Der er større grundlag for brændsel til proces ud fra Skattemini-steriets opgørelse end summen af grundlag fordelt på brancher fra DanmarksStatistik. Hovedparten af forskellen skyldes formentlig afvigelserne vedrøren-de industriel kraftvarme og vedrørende motorbrændstof. Men man skal ogsåvære opmærksom på, at Danmarks Statistiks opgørelser blandt andet byggerpå ufuldstændige tællinger og dermed fordelinger af ubelyst forbrug ud frausikre nøgletal.F.eks. oplyses, at fordeling af forbrug af brændsel til rumvarme i serviceer-hverv er beregnet ud fra godtgørelser af elafgift. Forbrug af brændsel til rum-varme i serviceerhverv er således meget usikker og formentlig overvurderet,når man sammenligner med Energistyrelsens opgørelse.Hovedbidragsyderen til afgiftsgrundlaget for forbrug af fossilt brændsel mv.til proces er fremstillingserhverv eller industri.I følgende tabel er vist udviklingen i forbruget af fossilt brændsel til fremstil-lingserhverv fra 2004-2008 efter Energistyrelsens årlige Energistatistik.Tabel IX 1: Udvikling i forbruget af energi i fremstillingserhverv efter Energisty-relsens årlige energistatistik.2004LPGGasolieFuel- og spildolieKoks og kulNaturgas og bygasVe herunder affald ogjordvarmeFjernvarmeElI alt olie, gas og kul1.48810.5156.95418.35930.3675.8217.39834.85367.68320051.47810.0286.06916.25029.7325.6836.90635.66263.5572006TJ1.4829.1308.52717.63629.5786.3576.63736.14966.35320071.2168.8837.65618.12530.9496.6756.03735.29166.82920081.1787.9865.75214.32031.5998.1065.94333.36960.83520091.0296.6654.1559.93828.2317.4875.92529.29450.018

motordrift, og en del af forbruget af fjernvarme er af fossil oprindelse og an-vendes til proces.En betydelig del af det fossile forbrug i industrien er dækket af CO2-kvoter.Udviklingen i udledningerne af CO2fra kvoteomfattede virksomheder er vist ifølgende tabel:Tabel IX 2: Udviklingen i CO2-udledninger fra kvoteomfattede danske virksomhederTildeltgennem-snit2005-07Varme og elNordsøPortlandAndre virk-somheder21,92,42,84,0Tildeltgennem-snit2008-0915,92,32,63,2Udled-ning200518,32,22,63,4Udled-ning2006Mio. tons26,02,12,73,3Udled-ning200721,32,12,83,2Udled-ning200819,32,02,23,0Udled-ning200919,41,81,52,7

Det ses, at CO2-udledningerne for ”andre virksomheder” er vigende. Andrevirksomheder fik i 2005-2007 tildelt 4 mio. tons årligt i gratis kvoter, svaren-de til forbruget omkring 2000. Udledningerne i 2005 var 3,4 mio. tons i 2005,men er nu 2,7 mio. tons. Det svarer til et fald på ca. 20 pct. Det er særligt mel-lem 2008 og 2009 udledningerne falder. En betydelig del af faldet i 2008 fra2007 skyldes formentlig finanskrisen. Men det kan ikke udelukkes, at virk-ningerne af de generelt højere energipriser i slutningen af 00’erne i forhold tilperioden 1986 til omkring midten af 00´erne, kvotesystemet samt tendensentil, at meget energiintensive virksomheder ophører med produktion i Dan-mark, fører til en hastigere nedgang i forbruget af brændsel til proces end dethar været forudsat.Efter Danmarks Statistiks energimatrice var forbruget til industrien til andetend vejtransport i 2006, sammenlignet med Energistyrelsen opgørelser forindustrien som følger:

Tabel IX 3: Sammenligning af oplysninger fra Energistyrelsen og Danmarks Stati-stik om energiforbrug i fremstillingserhvervDanmarks StatistikEnergistyrelsenForskelLPG1.2581.482-224Gas- og dieselolie11.282 (1)9.130+2.152Fuel- og spildolie7.8468.527-681Koks og kul17.95717.636+321Naturgas og bygas38.69029.578+9.112VE herunder affald og jordvarme 4.112 (2)6.357-2.245Fjernvarme6.3906.637-247El33.18236.149-2.967I alt olie, gas og kul77.03366.353+10.680Note: Danmarks Statistiks tal er renset for raffinaderier lige som Energistyrelsens. (1)DanmarksStatisk opgør forbrug af autodiesel til 5,7 PJ og fyringsgasolie til 5,582 PJ. Danmarks Statistik harikke bidrag fra jordvarme med, der af Energistyrelsen opgøres til 1,152 PJ. (2)En del af affaldet vilvære fossilt.

Energistyrelsens tal stammer fra sælgere og importører, der har oplyst køber-nes branchetilknytning. Danmarks Statistik får også oplysninger fra visse kø-bere i industrien om deres forbrug.Som det ses, er der væsentlige afvigelser for olie, VE og el og særligt for na-turgas. Danmarks statistik har mere naturgas med end Energistyrelsen, fordiman har henregnet gas, der bruges til fremstilling af varme i industrielle kraft-varmeværker, til virksomhedens energiforbrug. Der er dog henregnet mindregas til forbrug i virksomheden og mere til fremstilling af el end efter afgifts-reglerne.Der er også væsentlige afvigelser for hovedbrancherne. F.eks. opgør Energi-statistikken fra Energistyrelsen forbruget af gas- og dieselolie i landbrug oggartneri til ca. 13,4 PJ, mens Danmarks Statistiks Energistatistik opgør for-bruget til 19,3 PJ gasolie og 5,9 PJ dieselolie til vejtransport.I det hele taget er det særligt for gas- og dieselolie, at der er meget store afvi-gelser mellem forskellige opgørelser af fordelingen af forbruget. Opgørelse afgrundlagene og særlig fordeling på brancher er derfor forbundet med væsent-lig usikkerhed.Da Danmarks Statistik er alene om at kunne levere tal for forbrug af brændselmv. på underbrancheniveau, må man nødvendigvis tage udgangspunkt heri,når fordelingsvirkningerne skal vises.Danmarks statistik fordeler brændslerne på brancher, men offentliggør ikkefordelinger af brændslet på rumvarme og proces og heller ikke fordelinger afbrændsel til proces på metallurgiske/mineralogiske processer. Fra tidligereindustritællinger er der dog oplyst fordelingsnøgler for givne brancher mellemrumvarme og proces for industrien.

Tabel IX 4: Virkninger af forhøjelse af energiafgift på brændsel til proces med 10,5 kr./GJ for de primære erhverv samt industrienProduktionLandbrugGartnerier m.v.Maskinstationer m.v.SkovbrugLandbrug, jagt og skovbrug i altFiskeri m.v.Fiskeri i altUdvinding af råolier m.v.Udvinding af grus, ler m.v.Råstofudvinding i altSlagterier m.v.Forarb. og kons. af fisk m.v.Forarb. og kons. af frugt m.v.Fremst. af veg. Og an. olier m.v.Mejerier og isfabrikkerFremst. af stivelsesprod. m.v.Fremst. af brød m.v.BagerforretningerSukkerfabrikker og -raff.DrikkevareindustriTobaksindustriFøde-, drikke- og tobaksvareindustrien i altTekstilindustriBeklædningsindustriTekstil- og beklædningsindustrien i altLæder- og fodtøjsindustriLæderindustri i altTræindustriTræindustri i altPapirindustriUdgivelse af dagbladeUdgiver- og forl.virk. excl. dagbladeTrykkerierPapir- og grafiskindustri i altMia. kr.45,174,278,313,4261,173,973,9762,282,9565,234011,813,964,2226,4224,085,553,982,29,224,33135,777,633,0210,650,50,516,1116,119,468,712,3112,6243,08BVT9,411,553,781,6216,361,991,9955,791,2457,038,442,690,930,363,895,091,871,940,562,752,2230,742,370,873,240,140,145,715,713,183,74,445,516,82Beskæftigelse1.000 stk.57,88,710,34,781,53,53,51,51,42,9174,81,80,78,410,74,27,80,54,31,161,35,62,58,10,30,314,414,46,67,512,611,237,8AfgiftsstigningMio. kr.0000000040,540,520,921,35,914,64953,59,60,933,226,40,9236,16,20,46,60,10,111,111,13402,32,839,2000000001,370,060,050,180,150,350,190,220,170,021,510,290,020,170,080,010,060,010,010,070,070,3600,020,020,09I pct. afproduktionI pct. afBVTPct.000000003,270,070,250,790,6341,261,050,510,055,880,960,040,770,260,040,20,050,050,20,21,0700,050,050,230000000029375139351227440631852079658665020227711871056613677138521113144811200200771771518361872471035kr./beskæftiget

Tabel IX 4: Virkninger af forhøjelse af energiafgift på brændsel til proces med 10,5 kr./GJ for de primære erhverv samt industrienProduktionMineralolieindustri m.v.Mineralolieindustri i altFremst. af industrigasser m.v.Fremst. af farvestoffer m.v.Fremst. af kunstgødningFremst. af basisplast m.v.Fremst. af pesticider m.v.Fremst. af maling, lak m.v.MedicinalindustriFremst. af rengøringsmidler m.v.Kemisk industri i altFremst. af gummiprodukter m.v.Fremst. af bygningsartikler af plastFremst. af andre plastprodukterGummi- og plastindustri i altGlas- og keramisk industriFremst. af cement, mursten m.v.Fremst. af produkter af beton m.v.Sten-, ler- og glasindustri i altJern- og stålværkerForarbejdning af jern og stålFremst. af ikke-jernholdige metallerStøbning af metalprodukterFremst. af byggemat. af metalFremst. af håndværktøj m.v.Jern- og metalindustri i altFremst. af skibsmotorer m.v.Fremst. af maskiner til gen. formålFremst. af landbrugsmaskinerFremst. af maskiner til industri m.v.Fremst af husholdningsapparaterMaskinindustri i altFremst. af kontormaskiner m.v.Fremst. af andre el. maskiner m.v.Mia. kr.28,4228,421,046,190,150,572,343,142,3111,1266,8212,772,2310,0925,083,372,8615,0821,312,682,43,511,1928,9217,9456,6526,5422,16,0718,693,6477,032,1145,58BVT1,261,260,52,310,010,120,580,5817,513,6525,264,560,855,0510,461,371,226,258,840,640,810,740,4911,627,1421,439,948,032,037,071,4328,50,7711,42Beskæftigelse1.000 stk.0,70,70,6300,30,81,716,94,628,18,328,919,23,11,510,715,30,71,51,61,228,815,749,620,417,45,3142,659,71,320,7AfgiftsstigningMio. kr.3,93,90,111,10,10,316,80,112,611,552,78,20,21,19,61,38,748,158,10,81,70,10,111,36,119,43,61,41,41,10,68,101,30,010,010,010,180,10,050,7200,030,10,080,060,010,010,040,040,30,320,270,030,0700,010,040,030,030,010,010,020,010,020,0100I pct. afproduktionI pct. afBVTPct.0,310,310,020,481,420,252,90,020,070,310,210,180,030,020,090,10,710,770,660,120,210,020,020,10,090,090,040,020,070,020,040,0300,01kr./beskæftiget530253021673655659391120889737462484187899510712649842357084495379511961103839439339039117780263782381362864

Mia. kr.1.000 stk.Mio. kr.Pct.Fremst. af telemateriel m.v.9,613,286,41,10,010,03171Fremst. af med. udstyr, instr. m.v.21,711,12150,600,0138Elektronikindustri i alt7926,5843,4300,0170Fremst af biler m.v.7,422,745,72,70,040,1482Skibsværfter og bådebyggerier8,351,323,63,60,040,27999Fremst.af tr.midler excl. skibe,biler3,411,423,30,200,0146Transportmiddelindustri i alt19,175,4812,66,50,030,12513Møbelindustri21,247,6917,91,90,010,02106Fremst. af legetøj, guld, sølv m.v.6,953,1160,300,0153Genbrug af afffaldsprodukter2,750,070,50,30,010,34481Møbelindustri og anden industri i alt30,9310,8824,42,50,010,02101Industri i alt610,52195,32375457,50,070,231220* Mineralolieindustrien er fritaget for afgift ved forbrug af egne produkter, men det anføres at de bruger fjernvarme. Alene afgift af dette forbrug ermed. Der er med betydelig usikkerhed taget hensyn til fritagelserne for mineralogiske og metallurgiske processer ved at reducere forbrug af brændsel tilproces med 90 pct. for glas- og keramisk industri, 95 pct. for fremstilling af cement og mursten, 15 pct. for fremstilling af produkter af beton, 95 pct. forjern- og stålværker, 90 pct. for fremstilling af ikke jernholdige metaller samt jernstøberier. Produktion forbrug og beskæftigelse er i 2006 niveau afgifts-sats i 2011 niveau. Kilde: Danmarks Statistik vedrørende fordeling af forbrug mv.i 2006 samt egne beregninger.

Det ses af tabellen ovenfor, at en afgift på 10,5 kr./GJ fossilt brændsel til pro-ces i industri og råstofudvinding, bortset fra olieudvinding, raffinaderiernesforbrug af egen olie samt metallurgiske og mineralogiske processer, der erfritaget for 10,5 kr./GJ afgiften, vil indbringe ca. 460 mio. kr. for industrienog ca. 40 mio. kr. fra råstofudvinding, svarende til grundlag på henholdsvisca. 43,6 PJ og ca. 3,9 PJ. I gennemsnit for industrien svarer afgiften til godt1.200 kr. pr. fuldtidsbeskæftigede, ca. 0,07 pct. af produktionen og 0,23 pct.af værditilvæksten (i 2006) i gennemsnit.Der er imidlertid meget betydelig spredning. Blandt de hele underbranchervarierer belastningen fra 6 kr./beskæftiget for dagblade og 71.000 kr. for suk-kerfabrikker.Næsten 52 pct. af industriens belastning kommer fra føde-, drikkevare- ogtobaksindustrien, der står for under 1/6 af industriens beskæftigelse. Inden fordenne branche er der dog igen meget stor variation. Bagerforretninger brugersjældent brændsel til proces og der kan være virksomheder, der bliver merebelastet end sukkerfabrikkerne.Ud over råstofudvinding og industri er der også vist tal om produktion for detprimære jordbrug: Jordbruget blev fritaget for afgiftsstigningen vedForårs-pakke 2.0.En betydelig del af belastningen for fødevareindustrien vil blivetilbagevæltet til det primære landbrug. Ses fødevarebranchen og det primærejordbrug samlet, vil sektoren i alt blive mindre hårdt ramt pr. beskæftiget endindustrien i gennemsnit.Langt hovedparten af virksomhederne i handels- og serviceerhvervene samtbygge- og anlæg bruger al deres brændsel og fjernvarme til rumvarme og vilikke blive belastet af afgiftsstigningen på 10,5 kr./GJ.Der er dog visse undtagelser. Ud fra godtgørelsesstatistikken for 2008 brugesder omkring 6,7 PJ kul, olie og gas til proces i handels- og servicesektoren.Afgiftsforhøjelsen vil belaste disse brancher med ca. 70 mio. kr. Hertil kom-mer ca. 3,2 PJ olie til jernbaner svarende til ca. 34 mio. kr. Belastningerne erfordelt på en meget lang række underbrancher. Det største beløb vedrører en-groshandel, der belastes med godt 20 mio. kr., heraf 8 mio. kr. vedrørendehandel med korn mv. Brændsel til tørring af korn er proces. Bygge- og an-lægsvirksomhed belastes med ca. 10 mio. kr. Herudover kan nævnes autolake-rerier med 3 mio. kr., rådgivende ingeniører indenfor produktion med 6 mio.kr. og institutionsvaskerier mv. med 7 mio. kr.I gennemsnit er belastningen af handels- og serviceerhvervene set under etbeskeden sammenlignet med vareproduktion mv. Der vil dog være en del un-

derbrancher, hvor belastningen mindst er af samme størrelsesorden som forindustrien i gennemsnit.Ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik om industribranchernes energifor-brug og oplysninger om afgiftsgodtgørelser for de andre brancher blivergrundlaget alt i alt ca. 57,4 PJ. Da der yderligere gælder, at forbrug af brænd-sel til proces tenderer mod at vige med omkring ½ pct. om året, vil grundlagetopgjort således udgøre ca. 56 PJ i 2011, når man ser bort fra konjunkturer mv.Det er omkring 4 pct. mindre end lagt til grund vedForårspakke 2.0,menusikkerheden er mindst af samme størrelse.Grundlaget til beregning afForårspakke 2.0blev beregnet ud fra en makroaf-stemning af provenuer fra afgifter og Energistyrelsens tal, hvor der også blevskelet til oplysninger fra kvoteregisteret og oplysninger om aftalevirksomhe-dernes energiforbrug. Dette førte til en opgørelse på ca. 100 PJ brændsel tilproces, der efter fradrag for det forbrug, der blev fritaget – jordbrug og demetallurgiske mv. processer samt den trendmæssige nedgang i forbruget – gavgrundlag på 58,5 PJ i 2011.Forskellen mellem summen af anvendelser og den sandsynlige total skyldesformentlig, at Danmarks Statistik har overvurderet forbrug i jordbrug og for-brug af brændsel til rumvarme, hvorved forbrug af brændsel til proces i indu-strien undervurderes.Det vil derfor blive lagt til grund, at grundlagene vil være på 58,5 PJ i 2011.Dette grundlag kan fordeles således på hovedbrancher:Tabel IX 5: Opgørelse af grundlag mv. for afgift af brændsel til procesGrundlagRåstofudvindingFødevareindustriAnden industriHandel og service herunder banerUfordeltI alt3,9 PJ22,5 PJ21,1 PJ9,9 PJ1,1 PJ58,5 PJProvenu 10,5 kr./GJ41 mio. kr.236 mio. kr.221 mio.kr104 mio. kr.12 mio. kr.614 mio. kr.

Tabel IX 6:Virkninger af forhøjelse af afgift på el til proces med 4,4 øre/kWh for erhvervProduktionMia. kr.45,24,38,33,461,24462,3365,24011,844,226,424,15,542,29,24,3135,87,6310,60,50,516,1BVTBeskæftigelse1.000 stk.9,41,53,81,616,42255,81,2578,42,70,90,43,95,11,91,90,62,72,230,72,40,93,20,10,15,757,88,710,34,781,63,53,51,51,42,9174,81,80,78,410,74,27,80,54,31,161,35,62,58,10,30,314,4Afgifts-stigningMio. Kr.000002,62,60,13,33,423,283,42,514,727,65,64,40,88,51,299,96,40,56,90,10,112,9I pct. afproduktion000000,01000,0100,010,010,010,010,010,010,010,0100,0100,010,0100,01000,01I pct. afBVTPct.000000,130,100,260,010,270,30,360,670,380,540,30,230,140,310,050,320,270,060,210,070,10,23kr./beskæftiget

Tabel IX 6:Virkninger af forhøjelse af afgift på el til proces med 4,4 øre/kWh for erhvervProduktionMia. kr.16,19,58,712,312,643,128,428,416,20,10,62,33,142,311,166,812,82,210,125,13,42,915,121,32,72,43,5BVTBeskæftigelse1.000 stk.5,73,23,74,45,516,81,31,30,52,300,10,60,617,53,725,34,60,9510,51,41,26,28,80,60,80,714,46,67,512,611,237,80,70,70,6300,30,81,716,94,628,18,328,919,23,11,510,715,30,71,51,6Afgifts-stigningMio. Kr.12,912,13,94,211,932,19,29,25,913,801,43,51,317,39,953,319,319,7306,816,811,635,2021,8I pct. afproduktion00,01000,010,01000,060,0200,030,02000,010,010,0200,010,010,020,060,010,0200,010I pct. afBVTPct.0,20,380,110,090,220,190,730,71,170,60,451,190,60,230,10,270,210,420,120,190,290,491,380,190,400,250,24kr./beskæftiget

Træindustri i altPapirindustriUdgivelse af dagbladeUdgiver- og forl.virk. excl. dagbladeTrykkerierPapir- og grafiskindustri i altMineralolieindustri m.v.Mineralolieindustri i altFremst. af industrigasser m.v.Fremst. af farvestoffer m.v.Fremst. af kunstgødningFremst. af basisplast m.v.Fremst. af pesticider m.v.Fremst. af maling, lak m.v.MedicinalindustriFremst. af rengøringsmidler m.v.Kemisk industri i altFremst. af gummiprodukter m.v.Fremst. af bygningsartikler af plastFremst. af andre plastprodukterGummi- og plastindustri i altGlas- og keramisk industriFremst. af cement, mursten m.v.Fremst. af produkter af beton m.v.Sten-, ler- og glasindustri i altJern- og stålværkerForarbejdning af jern og stålFremst. af ikke-jernholdige metaller

Tabel IX 6:Virkninger af forhøjelse af afgift på el til proces med 4,4 øre/kWh for erhvervProduktionMia. kr.1,228,917,956,726,522,16,118,73,6772,145,69,621,7797,48,43,419,221,26,92,730,9610,523,919,613,53,5BVTBeskæftigelse1.000 stk.0,511,67,121,49,9827,11,428,50,811,43,311,126,62,71,31,45,57,73,10,110,9195,312,36,78,91,21,228,815,749,620,417,45,3142,659,71,320,76,41543,45,73,63,312,617,960,524,43756,51,13,32,7Afgifts-stigningMio. Kr.1,213,812,23114,16,32,26,31,630,50,38,64,9518,86,63,30,710,515,86,4224,2394,59,80,811,38,1I pct. afproduktion0,0100,010,010,0100000000,01000,01000,010,010,010,010,010,01000,010,02I pct. afBVTPct.0,250,120,170,140,140,080,110,090,110,110,030,080,150,050,070,240,250,050,190,210,212,740,220,20,080,010,130,68kr./beskæftiget

Støbning af metalprodukterFremst. af byggemat. af metalFremst. af håndværktøj m.v.Jern- og metalindustri i altFremst. af skibsmotorer m.v.Fremst. af maskiner til gen. FormålFremst. af landbrugsmaskinerFremst. af maskiner til industri m.v.Fremst af husholdningsapparaterMaskinindustri i altFremst. af kontormaskiner m.v.Fremst. af andre el. maskiner m.v.Fremst. af telemateriel m.v.Fremst. af med. udstyr, instr. m.v.Elektronikindustri i altFremst af biler m.v.Skibsværfter og bådebyggerierFremst.af tr.midler excl. skibe,bilerTransportmiddelindustri i altMøbelindustriFremst. af legetøj, guld, sølv m.v.Genbrug af afffaldsprodukterMøbelindustri og anden industri i altIndustri i altElforsyningGasforsyningVarmeforsyningVandforsyning

Tabel IX 6:Virkninger af forhøjelse af afgift på el til proces med 4,4 øre/kWh for erhvervProduktionMia. kr.60,574,864,147,329215,222,418,71,8204,422,311,6411,936,9334,112,735,34810,611,77,744145,518,126,318,169,2BVTBeskæftigelse1.000 stk.29,130,735,612,707913,45,41101,613,76,13,17,422,31745,615,521,16,25,14,517,417,23,912,28,730,313,566,4103,125,80195,330,824,16173,94718,38,724,171,9404,718,863,982,77,913,717,342,4236,819,114,849,3Afgifts-stigningMio. Kr.3056,92013,984,55,456,64014,81,46,416,1153,28,517,526,110,42,802,41,10,328,72,38I pct. afproduktion000000000,0300,020,0100,01000,0100,010,01000000,0100I pct. afBVTPct.0,10,020,020,020,020,060,080,540,060,290,240,040,090,070,090,150,110,120,170,0600,010,010,010,230,030,03kr./beskæftiget

El-, gas-, varme- og vandforsyning i altNybyggeriRep. og vedl. af bygningerAnlægsvirksomhedMaterialerBygge- og anlægsvirksomhed i altHandel med biler, motorcykler m.v.AutoreparationServicestationerEngros- og agenturhandel undt. m. bilerDetailhandel med fødevarer m.v.Varehuse og stormagasinerApoteker, parfumerier m.v.Detailhandel med beklædning og fodtøjDetailhandel i øvrigt, rep. virk. m.v.Handel og reperationsvirksomhed i altHoteller m.v.Restauranter m.v.Hotel- og restaurationsvirksomhed i altJernbanerBustrafik m.v., rutefartTaxi- og turistvognmændFragtvognmændm.v., rørtransportSkibsfartLufttransportHjælpevirk. ifm. transport m.v.Anden transportformidlingPost og telekommunikation

Transportindustri i altPengeinstitutterRealkreditinstitutter m.v.Livs- og pensionsforsikringAnden forsikringsvirksomhedServicevirk. for finanssektoren m.v.Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirk-somhed i altEjendomsmæglervirksomhed m.v.BoligerUdlejning af erhvervsejendomme m.v.Udlejning undt. af fast ejendomDatabehandlingsvirksomhed m.v.Levering af programmel m.v. ifm. softwForskning og udvikling (markedsmæssig)Forskning og udvikling (anden)AdvokatvirksomhedRevisions- og bogføringsvirksomhedRådgivende ingeniører, arkitekter m.v.Reklame- og markedsføringRengøringsvirksomhedAnden forretningsserviceFast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. i altGenerel offentlig administrationOff. sektoradm. undt. erhverv m.v.Off. adm. vedr. erhverv, infrastrukturForsvar, politi og retsvæsenOffentlig administration, forsvar og socialforsikring ialt

Folkeskoler4000Gymnasier, erhvervsfaglige skoler14,500Videregående uddannelsesinstitutioner14,200Voksenundervisning m.v. (markedsmæssig1,400Voksenundervisning m.v. (anden)6,200Undervisning76,400Hospitaler41,800Læger, tandlæger, dyrlæger m.v.21,2049Sociale inst. m.v. for børn og unge36,500Sociale inst. m.v. for voksne48,600Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv. i alt148,106Kloakvæsen og rensningsanlæg3,60,012987Renovation og renholdelse2,70136Lossepladser og forbrændingsanstalter1,90,012053Organisationer og foreninger14,3043Forlystelser, kultur m.v. (markedsmæss18,600Forlystelser, kultur m.v. (anden)700Anden servicevirksomhed6,7094Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktivite-ter i alt99,854,8128,217,500,03136Private husholdninger med ansat medhjælp2,12,1160000Private husholdninger med ansat medhjælp i alt2,12,1160000I alt2887,81386,42723,1720,400,05265* Forbrug af el til proces er reduceret med 20 pct. for glas- og keramisk industri, 10 pct. for cement og mursten, 100 pct. for jern- og stålværker, 30 pct. forforarbejdning af jern og stål, 50 pct. for fremstilling af ikke jernholdige metaller og 80 pct. for jernstøberier for at tage hensyn til særlige fritagelser for metal-lurgiske og mineralogiske processer. Kilde: Danmarks Statistik vedrørende fordeling af forbrug mv.i 2006 samt egne beregninger.

Det ses af tabellen, at en afgift på 4,4 øre/kWh for el anvendt til proces i er-hverv, bortset fra primært jordbrug og metallurgiske og mineralogiske proces-ser, vil indbringe et provenu på ca. 720 mio. kr. svarende til et grundlag på ca.16,4 mia. kWh. Heraf kommer ca. 395 mio. kr. fra industrien svarende til etgrundlag på knap 9 mia. kWh.I gennemsnit vil belastningen være på ca. 400 kr. pr. privat beskæftiget, nårman tager hensyn til fritagelserne for primært jordbrug mv. Det er 0,03-0,04pct. af produktionen i private erhverv og under ca. 0,1 pct. af værditilvæksteni private erhverv i gennemsnit. Der er en betydelig spredning, dog noget min-dre end for brændsel, jf. at handels- og serviceerhvervene også bruger betyde-lige mængder elektricitet.IForårspakke 2.0blev et grundlag på 15,85 mia. kWh i 2011 lagt til grund.Altså lidt mindre end summen af anvendelserne efter Danmarks Statistik for2006. I provenuberegningerne lægges de 15,85 mia. kWh til grund.Grundlag og provenu kan sammenfattes som i følgende tabel:Tabel IX 7: Opgørelse af grundlag mv. for afgift af el til proces.GrundlagMia. kWhRåstofudvinding og fiskeriFødevareindustriAnden industriHandel og serviceUfordeltI alt0,12,36,77,3-0,5515,85Provenu 4,4øre/kWhMio. kr.6,099,9294,6319,9.-24,2697,4

I gennemsnit bruger jordbrug, råstofudvinding og industri i størrelsesorden25.000 kWh pr. beskæftiget, mens de andre erhverv, inklusive det offentligeselv, bruger i størrelsesordenen 5.000 kWh pr. beskæftiget. Inden for industri-en trækker fødevareindustrien, kemisk industri, gummi og plast og sten- ler ogglasindustri gennemsnittet op, mens elektronikindustrien samt maskinindu-strien trækker gennemsnittet ned. Det primære jordbrug er omkring gennem-snittet.Der bruges hen ved 2-300.000 kWh pr. beskæftiget i raffinaderierne og vedfremstilling af industrigasser og i hele branchen mursten og cement. For ce-ment alene er forbruget i størrelsesorden 500.000 kWh pr. beskæftiget vednormal produktion.Selv om handels- og serviceerhverv i gennemsnit bruger mindre el end gen-nemsnittet, gælder det ikke alle. Jernbaner og hjælpevirksomheder ved trans-

port bruger mere el end industrien i gennemsnit. Det samme gælder kloakvæ-sen og lossepladser.Inden for de enkelte brancher vil der være underbrancher med et meget stortelforbrug. Det gælder f.eks. kornhandlere og frysehuse.Der er oftest en sammenhæng mellem de virksomheder, der bruger meget elog dem, der bruger meget brændsel til proces. Men sammenhængen er langtfra entydig. Plastindustrien bruger el som industrien i gennemsnit, men megetlidt brændsel til proces. Industrigasser bruger meget el, men meget lidt brænd-sel til proces.I følgende tabel er vist såvel provenu fra afgiftsstigningen på 10,5 kr./GJ og4,4 øre/kWh.

Tabel IX 8: Fordeling af belastning af 10,5 kr./GJ brændsel og 4,4 øre/kWh til proces i industrimv.BrændselElI altI pct. afproduktion000000,060,0601,480,070,110,250,230,40,240,340,270,131,540,380,050,250,170,030,130,030,030,150,150,490,050,050,120,170,050,050,570,40,130,30,870,050,070,190,160,220,060,110,16I pct. afBVT000000,130,1303,540,080,521,090,994,681,641,590,810,286,031,270,091,090,530,10,420,130,130,420,421,450,110,150,270,421,041,041,191,081,871,443,50,250,170,590,420,60,140,210,38Pr. beskæf-tiget000007437437831.74915.1022.5886.0605.03324.2977.6277.6093.60568972.7968.1191.8185.4822.2493521.6584954951.6671.6677.0245305171.3101.88417.87417.8749.3448.2238.6965.21325.2508691.7704.6253.7763.3246141.2102.058

LandbrugGartnerier m.v.Maskinstationer m.v.SkovbrugLandbrug, jagt og skovbrug i altFiskeri m.v.Fiskeri i altUdvinding af råolier m.v.Udvinding af grus, ler m.v.Råstofudvinding i altSlagterier m.v.Forarb. og kons. af fisk m.v.Forarb. og kons. af frugt m.v.Fremst. af veg. og an. olier m.v.Mejerier og isfabrikkerFremst. af stivelsesprod. m.v.Fremst. af brød m.v.BagerforretningerSukkerfabrikker og -raff.DrikkevareindustriTobaksindustriFøde-, drikke- og tobaksvareindustrien ialtTekstilindustriBeklædningsindustriTekstil- og beklædningsindustrien i altLæder- og fodtøjsindustriLæderindustri i altTræindustriTræindustri i altPapirindustriUdgivelse af dagbladeUdgiver- og forl.virk. excl. dagbladeTrykkerierPapir- og grafiskindustri i altMineralolieindustri m.v.Mineralolieindustri i altFremst. af industrigasser m.v.Fremst. af farvestoffer m.v.Fremst. af kunstgødningFremst. af basisplast m.v.Fremst. af pesticider m.v.Fremst. af maling, lak m.v.MedicinalindustriFremst. af rengøringsmidler m.v.Kemisk industri i altFremst. af gummiprodukter m.v.Fremst. af bygningsartikler af plastFremst. af andre plastprodukterGummi- og plastindustri i alt

Mio. kr.Glas- og keramisk industri1,36,88,10,24Fremst. af cement, mursten m.v.8,7 16,8 25,50,89Fremst. af produkter af beton m.v.48,1 11,6 59,80,4Sten-, ler- og glasindustri i alt58,1 35,2 93,30,44Jern- og stålværker0,800,80,03Forarbejdning af jern og stål1,723,70,15Fremst. af ikke-jernholdige metaller0,11,81,90,05Støbning af metalprodukter0,11,21,40,11Fremst. af byggemat. af metal11,3 13,8 25,10,09Fremst. af håndværktøj m.v.6,1 12,2 18,30,1Jern- og metalindustri i alt19,431 50,30,09Fremst. af skibsmotorer m.v.3,6 14,1 17,70,07Fremst. af maskiner til gen. Formål1,46,37,70,03Fremst. af landbrugsmaskiner1,42,23,60,06Fremst. af maskiner til industri m.v.1,16,37,40,04Fremst af husholdningsapparater0,61,62,20,06Maskinindustri i alt8,1 30,5 38,60,05Fremst. af kontormaskiner m.v.00,30,30,01Fremst. af andre el. maskiner m.v.1,38,69,90,02Fremst. af telemateriel m.v.1,14,960,06Fremst. af med. udstyr, instr. m.v.0,655,60,03Elektronikindustri i alt3 18,8 21,80,03Fremst af biler m.v.2,76,69,30,13Skibsværfter og bådebyggerier3,63,36,80,08Fremst.af tr.midler excl. skibe,biler0,20,70,80,02Transportmiddelindustri i alt6,5 10,5170,09Møbelindustri1,9 15,8 17,70,08Fremst. af legetøj, guld, sølv m.v.0,36,46,70,1Genbrug af afffaldsprodukter0,322,30,08Møbelindustri og anden industri i alt2,5 24,2 26,70,09Industri i alt498,1 394,5 892,60,15Kilde: Danmarks Statistik vedrørende fordeling af forbrug mv.i 2006 samt egne beregninger.

EU’s energibeskatningsdirektivDanmark kan ikke frit fastlægge sin energibeskatning, men er underlagt inter-nationale bindinger. EU-direktiver fastlægger en fælles struktur for beskatningaf elektricitet, olie, kul, naturgas mv. Dette sker i form af en ramme, som irelativt fleksible termer angiver afgiftsgrundlaget, måden hvorpå afgiften be-regnes, og hvordan der kan gives mulighed for lempelser i afgiften mv.De afgiftssatser, medlemslandene fastsætter, må ikke være lavere end de mi-nimumsafgiftssatser, der er fastsat i EU’s energibeskatningsdirektiv2003/96/EF af 27. oktober 2003 (energibeskatningsdirektivet). Energibeskat-ningsdirektivet trådte i kraft i stedet for de tidligere mineraloliedirektiver ogforslaget til direktiv om indførelse af en fælles CO2- og energiafgift.Fastsættelse af minimumsafgifter har til formål at formindske de nuværendeforskelle mellem nationale afgiftssatser og dermed mindske konkurrenceulig-heder indenfor det indre marked.I minimumsafgiftssatserne kan indregnes den samlede energibeskatning, sommedlemsstaterne har valgt at anvende (ekskl. moms). For Danmark er det så-ledes summen af CO2- og energiafgiften, der skal opfylde minimumssatsen.Para-fiskale afgifter (herunder PSO) indgår ikke i minimumssatsen.Der er forskellige undtagelser og lempelsesmuligheder i Energibeskatningsdi-rektivet. En lang række lande fik ved vedtagelsen af direktivet en række sær-lige overgangsordninger, som gradvist udfases, f.eks. den danske afgiftsfrita-gelse for diesel til personbefordring, som ophørte den 1. jan 2008. Herudoverkan Rådet give en medlemsstat tilladelse til lempelser eller fritagelser, hvissærlige politiske hensyn taler herfor.De tvungne fritagelser omfatter:a) Energiprodukter og elektricitet anvendt til produktion af elektricitet.Medlemsstaterne gives dog alligevel mulighed for at beskatte denneanvendelse af miljøpolitiske årsager.b) Energiprodukter anvendt til flybrændstof og sejlads i EU-farvand,bortset fra lystbåde. Medlemsstaterne gives dog mulighed for at be-skatte brændstof anvendt til indenrigsflyvning, samt til udenrigsflyv-ning i forbindelse med indgåelse af bilaterale aftaler.

Energibeskatningsdirektivet hjemler en række frivillige lempelses- og frita-gelsesmuligheder. Der er i hovedtræk tale om:1. Med hensyn til anvendelsen af afgiftsdifferentieringer gives landenemulighed for at afgiftsdifferentiere mellem husholdninger og erhverv.Direktivet indeholder herudover en liste over grundlag på hvilke, derikke skal søges Rådets tilladelse til at differentiere, hvis minimumsaf-giften er overholdt.2. Der er endvidere adgang til at differentiere til fordel for diesel anvendttil kommerciel gods- og passagertransport. Dette dog kun så længe, atder ikke gås under de nationale niveauer, som var gældende den 1. ja-nuar 2003.3. Med hensyn til mulighederne for at reducere for visse produktionsom-råder gives der adgang til at anvende en reduceret sats for energiinten-siv virksomhed, så længe minimumssatserne overholdes.4. Der kan anvendes nedsættelser, der resulterer i afgifter, der er lavereend minimumsniveauerne for virksomheder, der indgår aftaler medmyndighederne, eller som er omfattet af foranstaltninger, der giver entilsvarende miljøbeskyttelse som minimumsafgiften ville have givet. Ipraksis vanskeligt at opfylde, jf. statsstøttesagen om afgiftsfritagelsefor industriens kvoteomfattede brændselsforbrug (dobbeltregulerings-sagen).

Med hensyn til indførelsen af frivillige fritagelser gives medlemsstaterne bl.a.mulighed for at undtage velgørenhedsorganisationer for beskatning af elektri-citet, naturgas, kul og faste brændsler. Der gives endvidere mulighed for atfritage naturgas og LPG anvendt til brændstof, vedvarende energikilder ogproduktion af miljøvenlig kraftvarme og energiprodukter, der leveres til an-vendelse som brændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje samt energipro-dukter og elektricitet, der anvendes til personbefordring og godstransport medjernbane, metro, sporvogn og trolleybus. Endelig gives der mulighed for atfritage forbrug af energi anvendt til fremstilling, udvikling, testning og vedli-geholdelse af fly og skibe og energi anvendt til dræning af indenlandske far-vande og havne.For så vidt angår energiprodukter, der indeholder et eller flere produkter frabiomasse, har medlemsstaterne mulighed for at anvende fritagelser eller redu-cerede satser. Den reducerede sats for et blandingsprodukt må dog aldrig

medføre at lempelsen på biobrændstoffet overstiger den afgift, der gælder fordet ublandede produkt. Kommissionen har tilkendegivet, at der ikke er nogettil hinder for at anvende direkte regulering, f.eks. i form af et krav om tvungeniblanding af biobrændstoffer samtidig med, at medlemsstaten indfører afgifts-differentieringer til fordel for biomasse, så længe der med differentieringerneikke finder en overkompensation sted af de meromkostninger, der er forbun-det med at producere energiprodukter baseret på biomasse. En sådan over-kompensation vil være i strid med EU’s statsstøtteregler. Fra 2020 bliver derimidlertid indført en obligatorisk blanding på fællesskabsniveau, og Kommis-sionen vil herefter ikke længere godkende afgiftsdifferentieringer vedrørendebiobrændstoffer.Direktivet definerer endvidere visse energiformer og anvendelser, som heltligger uden for direktivets anvendelsesområde, og derved ikke omfattes afminimumsafgifterne. Der er bl.a. tale om energiprodukter, der anvendes tilandet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, elektricitet, der for-trinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metallurgiske pro-cesser samt anvendelser af energiprodukter og elektricitet til mineralogiskeprocesser.Selvom energibeskatningsdirektivet giver mulighed for en række lempelser,skal de lempelser, det enkelte medlemsland måtte vælge at gennemføre, værei overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Hvis lempelsen er i overens-stemmelse med energibeskatningsdirektivet og er over minimumsafgifterne,anses statsstøtten for godkendt efter en særlig blokfritagelsesforordning.Andre bindingerFra forskellige handelstraktater mv. (WTO, EU, OECD etc.) er der bindingerpå anvendelsen af afgifter ved import og eksport. Restriktionerne er gældendei forhold til både EU- og tredjelande.Det er ikke muligt, ud fra objektive grundlag, at fastlægge den mængde ener-gi/udledning af CO2,der er medgået til produktion af den enkelte vare. Det erligeledes ikke muligt at skelne mellem om den anvendte energi er produceretved fossilt brændsel, naturgas, vindmøller mv. Miljøbelastningen er dermedikke identisk for samme mængde energi.På denne baggrund kan den indirekte afgiftsbelastning på produktionen afforskellige varer ikke afløftes ved eksport, og man kan ikke pålægge importe-rede varer afgift svarende til f.eks. gennemsnitsbelastningen på dansk produ-cerede varer.

De fleste lande har som Danmark i mange årtier haft afgifter på benzin tilmotorkøretøjer. Der har også været afgifter på dieselolie, men normalt med enlavere sats. Herudover har der været oftest endnu lavere satser på fyringsgas-olie og tung fuelolie.Afgifterne på olie er med tiden blevet suppleret med afgifter på el, kul og na-turgas. Danmark har været blandt de første lande til at pålægge sådanne afgif-ter. Såvel i Danmark som i udlandet har der i praksis normalt været taget sær-lige hensyn til erhverv.Benzin- og dieselolieAfgiften på benzin, der har været det dominerende brændstof til personbiler,har været og er højere end afgiften på dieselolie, der er det dominerendebrændstof til erhvervsbiler.I Danmark var afgiften på dieselolie meget lav frem til midten af 1980’erne,hvor afgiften blev sat kraftigt op. Momsregistrerede virksomheder kunneimidlertid få godtgjort hele afgiften. Denne fuldstændige fritagelse blev op-hævet i begyndelsen af 1990’erne i forbindelse med etablering af det indremarked.Den ”afgiftsrabat” der gives til dieselolie i Danmark og andre lande kan van-skeligt forklares ved andet end særlige hensyn til nationale vognmænd oggrænsehandel. Vognmænd m.fl., der er beskæftiget med kørsel i indlandet,kan i praksis overvælte dieselafgiften i højere priser på fragt. Afgiften belasterdermed transporttunge erhverv såsom landbrug, råstoffer og bygge og anlæg.En betydelig del af dieselolien bruges på internationale ture. Eksportvogn-mændene kan som udgangspunkt være ligeglade med den nationale afgift. Devil købe olien i det land, hvor den er billigst. Nationale vognmænd betalerimidlertid før afgifter ofte en lavere pris for dieselolie end udenlandskevognmænd ved køb i hjemlandet. Derfor gælder det, at stigninger i den natio-nale dieselafgift er konkurrenceevneneutrale for nationale vognmænd, indtilafgiften kommer tæt på det udenlandske niveau – f.eks. er 30 øre/l lavere endi udlandet. Sættes den nationale afgift yderligere op, vil de udenlandskevognmænd ikke blive ramt helt så kraftigt som de nationale, da de vil skifte tilat tanke hjemme, før afgifterne bliver identiske. Sættes den nationale afgift

yderligere op til f.eks. 30 øre/l over det udenlandske niveau, vil stigningenalene ramme de nationale vognmænd, der vil fortsætte med at tanke nationalt,på trods af den højere afgift her end i udlandet, fordi de får større rabatter ihjemlandet. Når først alle vognmænd tanker i udlandet vil nationale vogn-mænd ikke blive ramt af yderligere højere nationale afgifter.I de fleste lande spiller grænsehandel og hensyn til nationale eksportvogn-mænds konkurrenceevne en betydelig rolle og fører til, at dieselafgiften erlavere end benzinafgiften.Nogle lande har til tider forsøgt at lave særlige rabatordninger for nationaleeksportvognmænd. Dette strider mod EU-regler, men administrationen af ra-batordningerne kan være særlig byrdefuld for udlændinge. EU har dog be-kæmpet sådanne de facto protektionistiske ordninger.Det kan tilføjes, at det land, der får de næsthøjeste indtægter fra brændstofaf-gifter i pct. af BNP er Luxembourg, der samtidig har det højeste BNP pr. ind-bygger i EU. Luxembourg har forholdsvis lave afgiftssatser på benzin og die-selolie.Sammenfattende kommer erhvervshensyn på transportområdet til udtryk ved,at der generelt er lavere afgifter på dieselolie end på benzin.Dieselolieafgiften er dog fortsat høj, og dieselolie anvendes også til andet endtransport f.eks. til drift af landbrugets traktorer. De fleste lande har imidlertidsærlig lave afgifter på dieselolie, der anvendes til landbrugets traktorer. Detbehøver ikke kun at være begrundet i erhvervspolitik, men kan også være be-grundet i, at vejtransport belaster andre væsentligt mere end markarbejde.Vejtransport belaster offentlige kasser vedrørende bygning og vedligeholdelseaf veje og giver flere omkostninger i form af ulykker, støj og trængsel.I forbindelse med opkrævning af afgifter på dieselolie har de fleste lande op-rindeligt også opkrævet afgifter af fyringsgasolie, der teknisk er meget ligdieselolie, samt af fuelolie. Disse olier bruges til opvarmningsformål mv. isåvel husholdninger som erhverv.Erhvervshensyn har her sandsynligvis været medvirkende til, at satsen forfuelolie oftest har været lavere end for fyringsgasolie. Herved vil energiinten-sive erhverv i praksis få en fordel, jf. at de energiintensive erhverv sjældentbruger fyringsgasolie, men det billigere fuelolie eller kul og naturgas.Den ”klassiske” måde, at lempe for erhverv er således at have særlig lave af-gifter for de energiarter, der fortrinsvis bruges af energiintensive erhverv. Derhar ofte været særlig lave afgifter for diesel til traktorer. Det har været karak-

teristisk, at differentieringerne er blevet administreret af olieselskaberne iform af reducerede satser, mens man sjældent har involveret brugerne af olie ibetalingsstrømmene til det offentlige. Man kunne undgå at inddrage brugernevia, at olieselskaberne f.eks. farvede den olie, hvor afgiften var særlig lav.El, kul og naturgas og fuelolie mv.Godtgørelse til momsregistrerede erhvervDanmark var sen til at indføre afgifter på andet end benzin. Afgift på fyrings-olie blev først indført i 1970’erne. Modsat var Danmark et af de første landetil at indføre egentlige statsafgifter på andre energiarter end olieprodukter,som fx kul og el.Afgifterne blev introduceret i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af1980’erne. Der blev taget særlig hensyn til erhvervene. Det skete gennem, atman gav momsregistrerede virksomheder ret til at fradrage afgifterne i sammeomfang, som der var fradragsret for momsen på energien. Da man alene kanfradrage momsen på indkøb, hvis de indkøbte varer anvendes erhvervsmæs-sigt, og virksomhederne i alle tilfælde på denne måde opdeler regningerne pådem, hvor momsen kan afløftes og dem, hvor momsen ikke kan afløftes, in-troducerede man ikke kvalitativt nye administrative byrder. Men alene ekstraarbejde med at bogføre mv. de afgiftsbeløb, der kunne afløftes. Energiselska-berne skulle samtidig påføre afgifterne på fakturaerne.Populært sagt slap erhvervene således i begyndelsen for afgifterne på energi,men kun hvis de drev momspligtig virksomhed. Virksomheder, der er fritagetfor moms blev derimod belastet med de almindelige afgifter. Det er f.eks.bank- og finansieringsvirksomhed og visse andre serviceerhverv samt det of-fentlige selv. Yderligere blev der opstillet en liste over visse særlige service-erhverv, hvor der ikke kunne gives godtgørelse af afgiften på el selv om dervar tale om momspligtig aktivitet.Fjernvarmeværker er momspligtige. Der blev derfor fastsat en regel om, atman ikke kunne få afgiften tilbage, hvis energien blev brugt til at fremstillefjernvarme. Til gengæld fik fjernvarmeværket lov til at påføre den indirekteafgiftsbelastning på fakturaerne på fjernvarme, hvilket gav erhvervskundermulighed for at få afgiften retur.Godtgørelsen skete over momsangivelsen. Da der blev givet kredit med mom-sen ville virksomhederne komme til at lægge afgifterne ud. Der blev derforogså indført en ordning, hvor visse virksomheder kunne få afgifterne hurtigeregodtgjort. Ligeledes blev der givet mulighed for, at virksomheder med storelagre kunne modtage energiprodukterne afgiftsfrit og betale afgiften i takt

med forbruget og samtidig modtage godtgørelsen, så der i praksis ikke blevbetalt afgift ind og ud af statskassen.Med henblik på at understøtte naturgasprojektet blev naturgas fritaget for af-gift. Naturgasselskaberne kørte dog et parallelt afgiftssystem – den såkaldteskyggeafgift, der var opbygget på samme måde som det statslige for olie. Er-hvervene betalte til en pris, der svarede til olieprisen uden afgift, mens hus-holdningerne betalte en pris, som om gassen var belastet med afgift. Skygge-afgiften gik i gasselskabernes kasser.Den danske ”momsangivelsesordning” var særegen ved, at man inddrog langtflere end de få energiselskaber i administrationen af afgiften, og at den ikkeskelnede mellem de forskellige erhverv. I andre lande opnåede man dette vedenten slet ikke at have afgifter eller ved at have meget lave afgifter på deenergiarter, der særligt blev brugt af erhvervene.Introduktion af CO2-afgift i Danmark – objektive regler for opgørelse afenergiintensitet.CO2-afgiften blev vedtaget mod den daværende borgerlig/liberale regeringensstemmer i begyndelsen af 1990’erne. Det var et særskilt ønske fra forslagsstil-lerne (S, SF og RV), at afgiften ikke kun skulle belaste husholdningerne, menogså erhverv.Flertallet ønskede dog at tage særlige hensyn til de energiintensive erhvervsinternationale konkurrenceevne.Brændsel til fremstilling af el blev således fritaget for CO2-afgiften. Til gen-gæld blev el omfattet af CO2-afgiften. Satsen blev fastlagt til 10 øre/kWh,hvilket under visse forudsætninger svarede til 100 kr./ton CO2. Der blev givet10 øre/kWh i støtte til fremstilling af el, hvor der kom mindre CO2end vedbrug af kul – f.eks. VE og naturgas. Dette skete udenfor afgiftslovgivningen.For de momsregistrerede erhverv blev det yderligere fastlagt, at de alene skul-le betale 50 kr./ton eller det halve af den formelle sats på 100 kr./ton.Forskellen på 50 kr./ton CO2blev givet i ordinær godtgørelse.Af hensyn til de energiintensive virksomheder blev der yderligere givet enafgiftsrabat for forbrug, der lå udover 1 pct. af virksomhedens værditilvækst(salg - køb). Afgiftsrabatten var større for den del af afgiften, der lå mellem 2-3 pct. af værditilvæksten og yderligere størst for den del af afgiften, der låudover 3 pct. af værditilvæksten.

Virksomheder, hvor 50 kr./ton afgiften udgjorde over 3 pct. af værditilvæk-sten betalte i gennemsnit da højst ca. 25 kr./ton og på marginalen 5 kr./ton.Forskellen til de 50 kr./ton blev givet som en ekstraordinær godtgørelse.Staten betalte yderligere restafgiften for virksomhederne, hvis virksomheder-ne indgik aftale med Energistyrelsen om energibesparelser mv. Det var kunvirksomheder, hvor 50 kr./ton afgiften udgjorde mere end 3 pct. af værditil-væksten, der kunne indgå aftale.Da det blandt gartnerne gjaldt, at nogle lå over 3 pct. af værditilvæksten – detsåkaldte promsgrundlag - og andre under – f.eks. fordi de havde sparet påenergien – blev det bestemt, at alle væksthusgartnerne kunne blive omfattet afaftaleordningen.I praksis blev de allermest energiintensive virksomheder på denne måde frita-get for CO2-afgiften.Såvel den ordinære som den ekstraordinære godtgørelse var åben for alle demomsregistrerede virksomheder.Erfaringerne med de såkaldte objektive regler for at opnå ekstraordinær godt-gørelse og eventuelt blive berettiget til at kunne få restafgiften tilbage via af-tale med Energiministeriet var blandede.Der var 10.000 vis af virksomheder, hvor energiafgifterne kom over 3 pct. afpromsgrundlaget i et givet år. Ikke fordi virksomhederne brugte specielt me-get energi, men fordi promsgrundlaget var særligt lavt i år, hvor der blev inve-steret i f.eks. nye maskiner.Ved opgørelse af promsgrundlaget var der straksfradrag for investeringsudgif-ter. Virksomheder, der i øvrigt var sammenlignelige kom dermed til at betalevidt forskellig afgift.Energiforbrug og promsgrundlag blev opgjort for den juridiske enhed, derangav momsen. Det gjorde, at energiafgiften blev afhængig af de organisato-riske forhold. Firmaer, der drev blandet virksomhed både inden for områder,der var energiintensive og ikke energiintensive, kunne enten slet ikke få eks-traordinær godtgørelse og aftalerabat eller fik for hele forbruget alt efter, hvormegen aktivitet, der var i de forskellige dele af firmaet.Firmaerne fik incitamenter til at dele sig organisatorisk op – eller slå sigsammen. Firmaer, der ikke samlet set var energiintensive, kunne skille de deleaf firmaet, hvor energien blev brugt, ud i en selvstændig enhed, der dermedblev energiintensiv. Denne enhed kunne eventuelt købe arbejdskraftydelsen af

et søsterselskab, således at enheden stort set kun bestod af maskiner, kedler oglignende.En energiintensiv virksomhed kunne hjælpe et energilet søsterselskab til at fålave afgifter ved at blive slået sammen.Virksomheder indenfor samme branche kom i visse tilfælde over de 3 pct. ogi visse tilfælde under. Teglværker, der solgte tegl en gros, kommer over græn-sen, mens teglværker der solgte via egne byggemarkeder eller selv distribue-rede tegl til detailkunder kommer under grænsen.Virksomheder, der var tæt på, men ikke helt over de 3 pct., fik incitamenter tilat øge energiforbruget eller undlade at skifte meget CO2-holdige brændsler udmed mindre CO2-holdige brændsler for at komme over grænsen. Dem der varlige over grænsen, fik incitamenter til at undlade at spare etc.Systemet førte således ofte til vilkårlige resultater, var åben overfor afgifts-tænkning via formelle organisatoriske konstruktioner, og gav incitamenter tilekstra CO2-udledning og intern konkurrenceforvridning mellem forskelligefirmaer inden for samme branche.Grønne afgifter og erhverv i 1995–proceslisteVedgrønne afgifter og erhvervi 1995 blev afgifterne for erhverv omlagt.CO2-afgiften for erhverv skulle gradvist stige fra netto 50 kr./ton til 90 kr./ton.Erhvervenes forbrug af brændsel og el til rumvarme skulle beskattes på sam-me niveau som for husholdningerne.For resten af forbruget i erhverv – brændsel og el til proces – blev forbrugetdelt op i såkaldt tung proces og let proces.Aftaleordningen blev justeret, og der blev indført afgift på SO2. Provenu blevtilbageført til erhverv hovedsagligt via lavere arbejdsgiverafgifter.Samlet set var der lagt op til, at erhvervene skulle betale højere afgifter påenergi, men samtidigt skulle der tages hensyn til erhvervenes konkurrenceev-ne.Hele provenuet blev tilbageført til erhverv. Selv om man således netto ikkebelastede erhvervenes omkostninger gjaldt det dog, at en ensartet CO2-afgiftpå tværs af alle erhverv ville føre til en betydelig nettobelastning af få energi-

intensive, og en gevinst for de mange, der er mindre energiintensive end gen-nemsnittet.Da forbrug af rumvarme er langt mere jævnt fordelt end forbrug af energi tilproces, kunne man reducere belastningen af de særligt energiintensive vedsamme virkning på energiforbruget, via at have særligt høje afgifter på rum-varme / lavere på proces. Dette ville give nye administrative byrder for dem,der både brugte energi til rumvarme og proces, men for dem, der alene brugteenergi til rumvarme – og det ville være langt de fleste virksomheder – villeadministrationen ved godtgørelse af energiafgifterne falde væk, fordi godtgø-relsen faldt væk.For SO2, der også giver lokale miljøproblemer, og hvor der er en internationalforpligtelse, ville der også være en skæv erhvervsfordeling, men en stor delville blive båret af elværkerne, der ellers ikke er belastet af afgifter. Bortsetfra visse overgangsregler er der meget få lempelser.For brændsel og el til proces, fastfrøs man så at sige de objektive regler, derhavde været gældende fra 1993-96.De processer, hvor en afgift på 50 kr./ton CO2– svarer til ca. 3,5 kr./GJbrændsel og dengang til 5 øre/kWh el – udgjorde mere end 3 pct. af værditil-væksten blev beskrevet i et særligt bilag til CO2-afgiftsloven – proceslisten.Proceslisten kunne udarbejdes på baggrund af oplysninger fra dem, der havdeaftale med Energistyrelsen – jf. at det var en betingelse for at få restafgiftenretur, at man var over 3 pct. af promsgrundlaget.Der blev dog fastsat et yderligere kriterium – nemlig at afgiften skulle væreover 1 pct. af omsætningen. Det var i gennemsnit hverken en skærpelse elleren lempelse, men betød f.eks. at dem, der havde bragt værditilvæksten ned ogdermed energiintensiteten op ved en omorganisering havde sværere ved atopfylde betingelserne.Yderligere udelukkede man nogle, der var energiintensive, men ikke konkur-renceudsatte – f.eks. kloakvæsenet. Og endelige arronderede man ved at op-dage visse processer, der ikke i sig selv var energiintensive, men hvor inden-landske konkurrenter var på listen. I visse tilfælde tog man visse processer aflisten eventuelt i form af at begrænse omfanget af lettelsen eller hvilke ener-giarter, der kunne lettes for, fordi hovedparten af de direkte konkurrenter ikkevar energiintensive. Det gjaldt f.eks. ved at udelukke el fra en del af proces-serne på proceslisten.

Udover Energistyrelsens fortegnelse over dem, der havde aftale, kunne brugestil at udarbejde listen, kunne man også på daværende tidspunkt basere sig påudtræk af data fra Told- og Skattevæsenets registre vedrørende ordinær ogekstraordinær godtgørelse af CO2-afgift mv. kombineret med momsoplysnin-ger.Endelig var det i mange tilfælde lettere da end i dag at identificere de energi-intensive brancher, da branchenomenklaturen oftere overlod hele brancher tilnogle, der kun var energiintensive.Proceslisten består dels af visse fysiske processer såsom inddampning, bræn-ding eller smeltning (af større mængder) der går på tværs af de forskelligebrancher. Der er forholdsvis få af sådanne. Og de fleste energiintensive virk-somheder har netop sådanne processer. Men i tilknytning til disse kernepro-cesser var der mange andre processer, der findes blandt både energiintensiveog mindre energiintensive – intern transport, tørring og lign. og hvor det ipraksis gjaldt, at omfanget var klart større blandt de energiintensive. Derforblev de tværgående processer suppleret med et større antal varebeskrivelser,hvor det var energi direkte brugt til fremstilling af en given vare f.eks. C vi-taminer, der blev til den tunge proces.Da der var et meget fyldigt og målrettet statistisk materiale – herunder oplys-ninger, der havde været indsamlet til brug for forvaltning af regler – kunneman forholdsvis hurtigt opstille en procesliste, der ”ramte” 90-95 pct. i plet.Derimod var der et større arbejde med at få de sidste 5-10 pct. på plads. Detkrævede meget detaljerede oplysninger fra de enkelte virksomheder. Arbej-dets omfang kan illustreres ved, at da Skatteministeren kommenterede demange henvendelser fra enkelt virksomheder og organisationer om at kommepå proceslisten, blev der sat rekord for besvarelser af spørgsmål mv. til et en-kelt udvalg en enkelt dag.Siden proceslisten blev vedtaget har der været enkelte justeringer. Der erkommet meget få nye processer på listen – energiintensive virksomheder eroftest indenfor gamle brancher. Derimod er listen blev lempet på forskelligmåde.Listen blev udarbejdet ud fra overordnede retningslinjer fastsat af EU- Kom-missionen.De to væsentligste betingelser var:-Dem, der blev tilgodeset ved at komme på proceslisten, måtte ikke fåstørre lempelse, end at de fortsat tabte, når man tog hensyn til tilbage-føringen.

Justeringer af listen siden den blev vedtaget har fortrinsvis været i form af, atnærmere undersøgelser har kunnet begrunde, at udvidelser af allerede optagneprocesser ikke ville komme i konflikt med de to overordnede betingelser,samt at visse ikke-energiintensive processer er kommet med, fordi konkurre-rende processer var på listen i forvejen.Arbejdet med justeringer kan være stærkt ressourcekrævende, da der skal ta-ges stilling til grænsetilfælde, hvor betingelserne opfyldes i nogle år og ikke iandre, og hvor betingelserne opfyldes af nogle virksomheder og ikke andreindenfor samme branche. Der opstår nye grænsetilfælde, hvis listen udvidesså den også omfatter ikke-energiintensive konkurrenter. Det spiller også enrolle ikke at slide på Skatteministeriets renommé hos EU Kommissionen.Kommissionen vil være mere tilbøjelig til at afslå berettigede anmodningerom statsstøttegodkendelser, hvis den ofte forelægges sager, der ikke klart hol-der sig indenfor kriterierne.Dobbelt regulering – ingen CO2afgift på brændsel til proces i virksomheder,der er omfattet af CO2-kvoteordningen.EU indførte i 2005 CO2-kvoter for visse processer og store virksomheder.Hermed kom der dobbeltregulering af CO2.I Danmark har konsekvensen været, at man har fritaget brændsel til procesanvendt i kvoteomfattede virksomheder for CO2-afgift. Da hovedparten afbrændsel til tung proces anvendes i kvoteomfattede virksomheder, har proces-listen mistet sin betydning i det mindste vedrørende brændsel. Ved afgiftsrati-onaliseringen har man yderligere kopieret regler fra kvotevirksomhederne forde tungprocesvirksomheder, der ikke er kvoteomfattet. Disse virksomhederbetaler fuld CO2-afgift på marginalen, men får dog et bundfradrag, der er be-regnet efter samme principperne som de gratis kvoter. VedForårspakke 2.0erdet besluttet, at bundfradragene skal aftrappes i takt med afvikling af de gratiskvoter.Samtidig er afgiften på el med hjemmel i CO2-afgiften blevet reduceret til nu6,2 øre/kWh, mens CO2-afgiften på brændsel er sat op til nu 155,4 kr./tonCO2.Proceslisten er således ikke længere så afgørende for afgiftsbetalingen somfør og vil på sigt kunne afvikles i CO2-afgiftsloven.

Proceslisten er, i øvrigt i takt med at erindringen om virkningerne af de tidli-gere objektive regler har fortonet sig, blevet kritiseret for at indeholde admini-strative vurderinger. Disse vurderinger kritiseres af dem, der får afslag, for atvære vilkårlige til ugunst for virksomhederne, og at det er svært for udefrakommende at vurdere, om virksomhederne eller Skatteministeriet har ret. Nårder modsat er virksomheder, der får medhold, er der rejst kritik heraf for enalt for detaljeret regulering, idet justeringerne nu fortrinsvis vedrører mindrehjørner af energiforbruget, der må beskrives omstændeligt for ikke at kommei konflikt med de overordnede betingelser. Derfor hilses afviklingen af pro-ceslistens betydning ofte som et positivt resultat i sig selv af udviklingen.Forårspakke 2.0 – fritagelse for primært jordbrug samt mineralogiske og me-tallurgiske processer.VedForårspakke 2.0blev der yderligere introduceretenergiafgifterforbrændsel og el proces i erhverv. El og brændsel til proces i erhverv havdehidtil alene været søgt belastet via CO2-afgiftsloven, når man ser bort fra 1øre/kWh i eldistributionsafgift.Skattekommissionen foreslog overgangsordninger, men ikke nogen speciellelempelser.Der blev dog lavet fritagelser for primært jordbrug, mineralogiske og metal-lurgiske processer.Disse fritagelser kan gennemføres med hjemmel i energibeskatningsdirekti-vet, selv om de isoleret set kan være i strid med de overordnede betingelserfor statsstøtte godkendelse.Efter direktivet må man godt generelt have lavere afgifter for alle jordbrugs-virksomheder – blot de overholder minimumsafgifterne, mens det vil værevanskeligere f.eks. alene at reducere afgifterne for dele af jordbruget – f.eks.gartnerne, mens andre dele belastes med normal afgift.Fritagelserne for mineralogiske og metallurgiske processer er også hjemlet ienergibeskatningsdirektivet. Fritagelserne vedrører energi brugt til de særligeprocesser, men ikke forbrug af andet. DI har anfægtet Skatteministeriets for-tolkning af EU-regler og ønsker at også energi anvendt til processer, der erknyttet til de mineralogiske og metallurgiske processer fritages. Der er gjortnærmere rede for fritagelsernes omfang i bilag.

Andre lempelsesordninger anvendt i DanmarkIndenfor PSO-afgiften for el belastes erhverv med samme sats som hushold-ningerne. For forbrug udover 100 mio. kWh er der fritagelse for dele af afgif-ten. Fritagelsen kommer store elforbrugere til gode.Eldistributionsafgiften er på 4 øre/kWh. Heraf godtgøres 3 øre/kWh på sam-me måde som den almindelige elafgift til erhverv, mens der ikke sker godtgø-relse af 1 øre/kWh af firmaets forbrug af de første 15 mio. kWh. De 15 mio.kWh opgøres for hele den momsregistrerede enhed. Hermed vil en kæde afdetailforretninger lokaliseret i forskellige egne få fordel af lempelsen, selv omde enkelte forretninger ikke bruger specielt meget energi.Der er små energiintensive virksomheder, der ikke får lempelsen, og der erstore virksomheder, der ikke er særligt energiintensive, der slipper for hoved-parten af afgiften.Sammenfatning danske lempelsesordninger gennem tiderneForskellige regeringer og flertal har gennem tiderne ved flere lejlighederskærpet beskatningen af energi under henvisning til miljømål mv. Det har dogvist sig, at selv om udgangspunktet måske var en ensartet forhøjelse for alle,har eksempler på, hvor hårdt generelle afgifter kan ramme enkelte virksomhe-der, fået flertallene til at gennemføre lempelser for alle eller dele af erhverve-ne. For afgifterne på SO2og NOx, hvor forureningsomkostningerne har væretmindre omstridte, er der dog få særlige lempelser. Det samme er efterhåndenved at ske for CO2.Gennem tiderne har der været anvendt et meget stort antal måder at lempe på.Ofte har man valgt at lempe på en ny måde for skærpelser end den eksisteren-de, fordi den eksisterende måde er kommet i miskredit i takt med eksemplerpå mindre heldige virkninger. De nye lempelsesformer har dog en gang i mel-lem ikke haft andre fortrin frem for de tidligere afprøvede, end at der endnuikke er indhøstet dårlige erfaringer.Lempelserne har været i form af:----lavere eller ingen afgift på brændselstyper, der ofte bruges i erhvervlavere eller ingen afgift på visse brændselstyper anvendt i visse er-hvervgenerel godtgørelse til alle momsregistrerededegressive afgifter eller sokkelafgifter for juridiske enheder, hvor sat-sen er 0 udover et vist forbrug.

degressive afgifter eller sokkelafgifter for virksomheder på bestemteadresser, hvor satsen er 0 udover et vist forbrugsærlige lave satser til visse positivt beskrevne processerlave satser for andet end positivt beskrevne processertilbageføring i form af nedsættelse af generelle skatter for erhvervtilbageføring i form af tilskud til energibesparelser ofte i praksis mål-rettet dem, der bruger meget energisærlige tilskud til f.eks. industriel kraftvarme, der ofte bruges af deenergiintensivetilskud til VE fra visse erhvervgenerelle lempelser til virksomheder, der opfyldte et energiintensitets-kriterium

Listen er ikke udtømmende.Det har vist sig umulig at lave særlige ordninger, der var stærkt målrettetenergiintensive virksomheder og virkede præcist.Gøres det til en betingelse for lempelsen, at virksomheden er energiintensivefter det ene eller det andet kriterium, vil der altid være grænsetilfælde, hvortilfældigheder vil kunne få stor økonomisk betydning. Sker det ved objektiveregler, vil virksomhederne få tilskyndelser til at blive mindre energieffektivefor at kunne få lempelsen. Det kan enten ske ved at bruge mere energi ellerreducere den størrelse som energiforbruget sammenlignes med – produktion,værditilvækst eller beskæftigelse. Det er uønskede virkninger. Objektive kri-terier er også meget følsomme i forhold til virksomhedernes organisation. Vedat udskille de dele af virksomheden, der bruger særligt meget energi, kan manfå lempelse. Omorganisationen kan være vanskelig at omstøde som kunstig,hvis konkurrenter i forvejen er organiseret således, og en omstødelse vil virkeurimelig. Der kan næppe opstilles objektive regler for hvilke organisationer afvirksomheden, der er kunstige og hvilke, der under visse forudsætninger kanvirke naturlige.Der er derfor behov for at finde nogle kendetegn som virksomhederne ikkekan påvirke ved ændret adfærd. Det har været ideen bag proceslisten. Smelt-ning af glas, metal, opvarmning af et væksthus eller reduktion af vandindhol-det ved bortdampning kræver efter fysiske love en bestemt mængde energi pr.kg. mv. Der er dog betydelig forskel mellem energiintensiteten for en glas-kunsthåndværker og en virksomhed, der masseproducerer glasemballage, ensølvsmed og et stålværk, en tomatgartner og en virksomhed, der udvikler nyeplantesorter eller en sukkerfabrik og en kok, der laver fond, selvom det kanvære nøjagtigt de samme fysiske ting, der sker i virksomhederne.

Energiintensitet er derfor ofte kombinationen af, at der bruges energi til noglefysiske processer, der er tale om masseproduktion – hvorved man opnår storeproduktivitetsfordele – og varerne, der forædles har en forholdsvis lav pris pr.kg eller m3. Disse betingelser gælder ofte, når den fremstillede vare fremstårsom kun lidt forædlet råvare.Selv om man på denne måde kan indkredse de energiintensive aktiviteter, vildet ske ved vurderinger snarere end ved objektive regler.Der vil være grænsetilfælde og ske fejl, der kan have betydelige økonomiskekonsekvenser ved høje satser.Ovenfor er der set særligt på de lempelser, der har været anvendt eller anven-des i Danmark, man det kan være, at der i andre lande har været fundet meretilfredsstillende løsninger end i Danmark.I de mange lande, der har lave afgifter generelt, har der ikke været behov forat anvende særlige lempelser.

XII. Lempelser i Tyskland, Nederlandene og SverigeDe lande, der har større afgifter på andet end benzin og dieselolie, har oftetrukket på danske erfaringer – både positive og negative – idet Danmark oftehar været først med at lægge afgift på mange energiarter og forsøge med højeafgifter på erhverv. Da Danmark ofte har været først, er de betingelser EU harfastsat for at godkende danske ordninger blevet grundstammen i de almindeli-ge betingelser.TysklandTyskland har, delvist inspireret af Danmark ved den såkaldte øko-steuer re-form fra slutningen af 1990’erne, indført afgifter på el og forhøjet afgifternefor brændsel og brændstof.90 pct. af provenuet fra såvel husholdninger som erhverv og transport blevtilbageført til nedsættelse af sygekassebidrag, der betales ligeligt af arbejdsgi-ver og lønmodtagere. Selvom man netto gennemførte en betydelig nettore-duktion i virksomhedernes skattebetaling og indfasede afgifterne gradvist, varkonsekvenserne for de energiintensive ikke tilfredsstillende.I Tyskland differentierede man satserne således, at firmaer indenfor jordbrug,råstofudvinding, industri, bygge- og anlæg samt forsyning af el og gas mv.alene betalte 60 pct. af den normale sats for f.eks. el. Dog kun af forbrug ud-over 25.000 kWh pr. virksomhed. Den normale sats er 2,05 eurocent/kWh =godt 15 øre/kWh.Men man ønskede yderligere en såkaldt spidsudligning for de producerendebyerhverv. Dermed ville man i mange tilfælde komme i konflikt med reglenom, at dem, der fik særlige lempelser, ikke måtte vinde. Derfor blev der fast-sat en regel om, at virksomhederne kunne få lettet energiafgifterne ned til de-res gevinst ved tilbageføringen bortset fra 5 pct.For en virksomhed med et forbrug på f.eks. 1 mio. kWh og 40 ansatte (for-brug af el 25.000 kWh pr. person) med en løn på 200.000 kr. pr. ansat, hvor afder blev beregnet sygekassebidrag, vil regnestykket være således:

Den tyske ordning betyder således, at virksomheder, der bruger mere end ca.10.000 kWh pr. beskæftiget på marginalen, betaler 0,46 øre/kWh i elafgift,men har til gengæld fået forhøjet den marginale effektive beskatning af be-skæftigelse.Ansættes en person uden, at forbruget af el stiger, stiger elafgiften med 760kr., men der er sparet 800 kr. ved tilbageføringen. Ansættes der en ekstra per-son, der bruger lige så meget strøm som de øvrige, stiger elafgiften med 875kr., men der er sparet 800 kr. ved tilbageføringen.Dette regnestykke, der er forenklet, skal gennemføres af alle virksomhederne.Den tyske marginalafgift er således lav, og man har for de færreste industri-virksomheder opnået en nedsættelse af omkostningerne ved ekstra beskæfti-gelse og produktion tværtimod.I Tyskland er 1. september 2010 foreslået en skærpelse af beskatningen. De25.000 kWh forhøjes til ca. 122.000 kWh., den normale reduktion eller godt-gørelse sænkes fra 40 pct. til 20 pct. og spidsudligningen sænkes fra 95 pct. til73 pct.Eksemplet vil da blive:Fuld afgift ca. 122.000 kWh a 15,27 øre/kWhReduceret afgift før særlig lempelse 878.000 kWh a 12,22 øre/kWhBeregnet gevinst af tilbageføring 0,4 pct. af 8 mio.kr. lønTab ud over afgift af første 122.000 kWhLempelse herfor 73 pct.Nettoafgift af de 878.000 kWhI alt afgift= i gennemsnit= af marginalt elforbrug18.632 kr.107.274 kr.32.000 kr.75.274 kr.54.950 kr.52.324 kr.70.956 kr.7,1 øre/kWh3,2 øre/kWh

Herudover vil man ændre på reglerne, således at servicevirksomheder, derejes af produktionsvirksomheder, ikke kan få reduceret afgiften på el brugt iservicedelen.I Tyskland har man således en degressiv afgift, hvor gennemsnitsafgiften erhøjere end den marginale afgift for industri.De særlige lempelser kan ikke bruges af handel og service, der må betale denfulde afgift med mindre handels- og servicevirksomheden ejes af f.eks. enindustrikoncern.Ser man bort fra afgifter vedrørende transport udgør de tyske afgifter påbrændsler:Naturgas 5,5 EUR pr. 1 MWh =Kul 0,33 EUR pr. GJ =Fuelolie 25 EUR pr. ton=Fyringsgasolie 61,35 EUR pr. 1.000 lLPG 60,60 EUR pr. tonSmøreolier 61,35 EUR pr. ton f.eks.11,38 kr./GJ2,46 kr./GJ4,59 kr./GJ12,74 kr./GJ9,81 kr./GJ12,74 Kr./GJ

Herudover er der en såkaldt spidsudligning (sammen med el) på 95 pct. påforskellen mellem afgiften efter ordinær godtgørelse og en beregnet tilbage-førsel til sygeforsikringsordningen – se regler vedrørende el, dog således atman ikke kan komme under minimumsafgifterne i EU.Formuleringerne er lidt knudrede og betyder formentlig, at man ved opgørelseaf marginalsatsen kan regne med alle 95 pct. for dem, der bruger lidt mereenergi end gennemsnittet.For landmænd er der en godtgørelsesordning vedrørende dieselolie, der brin-ger satsen ned fra 3,50 kr./l dieselolie til 1,9 kr./l. Godtgørelsen på 1,6 kr./l erbegrænset til højst 10.000 l og med et fradrag på ca. 2.600 kr.De tyske landmænd belastes således noget mere end danske vedrørende olietil traktorer mv.Endelig er der en særlig godtgørelse vedrørende naturgas for gartnere ned tilca. 5,2 kr./GJ og for gasolie ned til ca. 4,2 kr./GJ.Tysk PSO mv.Udover den egentlige elafgift til den tyske stat på 2,05 Eurocent/kWh = 15,27øre/kWh opkræves der andre afgiftslignende betalinger af tyske elforbrugere.---Kommunal elafgift – konzessionsabgabePSO vedrørende fossil kraftvarme – KWK umlagePSO vedrørende VE – EEG-umlage

Der er dog en lavere sats for såkaldte sondervertragskunden, der i en kilde erangivet som kunder, der bruger over 30.000 kWh årligt. Her er afgiften på0,11 cent/kWh = 0,8 øre/kWh.Kraftvarmeværker, der bruger fossil energi får et tilskud. Tilskuddet finansie-res af transmissionsselskaberne via en KWK–umlage.Der er formentlig ikke udligning mellem de forskellige transmissionsselska-ber.KWK–umlage har været vigende. I 2009 udgjorde afgiften 0,231 eurocent =1,7 øre/kWh for EON nettet, mens det er faldet til 0,13 eurocent/kWh = 1,0øre/kWh i 2010.Denne afgift er dog begrænset til 0,05 eurocent/kWh = 0,37 øre/kWh for for-brug udover 100.000 kWh pr år og yderligere til 0,025 eurocent/kWh = 0,19øre/kWh for forbrug udover 100.000 kWh, der er energiintensive efter KWKreglerne – udgifterne til el skal udgøre mere end 4 pct. af omsætningen. Detgælder dog kun de såkaldte producerende erhverv – landbrug, råstoffer, indu-stri, byggeanlæg og energileverancer mv.Den klart største PSO-afgift vedrører VE el. De tyske VE tilskud er større endde danske særligt i anlæggenes første år, men reduceres løbende derefter.Udgifterne betales via EEG-umlage, der er ens for hele Tyskland via en ud-ligningsordning.EEG-umlage har været kraftigt stigende. Den formelle sats beregnes eftersærlige formler.EEG-umlage har udviklet sig således.Tabel XII 1: Udviklingen i tysk PSO-afgift vedrørende VE el (EEG-umlage)Eurocent/kWh20052006200720082009201020110,690,881,031,161,312,053,53Øre/kWh5,16,67,78,69,815,326,3

Der er dog en særlig udligningsordning for elintensive virksomheder og skin-netrafik, der bringer belastningen ned til 0,05 eurocent/kWh = 0,37 øre/kWh.De elintensive virksomheder skal bruge mindst 10 mio. kWh pr. aftagssted,og elomkostningerne skal udgøre mindst 15 pct. af bruttoværditilvæksten.Yderligere gælder ordningen kun for de producerende erhverv, og der skalforeligge et certifikat om energiforbrug. Der er yderligere særlige regler, derer vanskelige at overskue særligt med hensyn til efterfølgende reguleringermv.Reglerne sænker EEG-umlage for omkring 80 mia. kWh. Det svarer omregnettil danske forhold til henved halvdelen af forbruget af el i industrien mv.De tyske PSO-ordninger er vanskelige at overskue. Således er det vanskeligtat overskue, hvordan elomkostningerne opgøres.I meget runde tal vil det tyske krav om energiintensitet være opfyldt ved etforbrug på omkring 200.000 kWh pr. mio. kr. i værditilvækst, hvis elomkost-ningen er 75 øre/kWh. Det svarer til omkring 100.000 kWh pr. ansat. Elpri-serne varierer også over tid og sted i Tyskland.Yderligere kan der i tarifferne til selskaberne være tariffer af fiskal karakter.Dette er sandsynligt, jf. at priserne uden afgifter, bidrag gebyrer mv. er ganskehøje. Men igen er det ofte anført, at der er lavere tariffer for (store) virksom-heder.Sammenfattende er de tyske PSO-afgifter stærkt stigende. I 2010 udgjorde desamlede angivne gebyrer mv. ca. 30 øre/kWh. Afgifterne belaster husholdnin-gerne og (meget) små virksomheder.Virksomheder med et forbrug mellem 0,1 mio. kWh og 10 mio. kWh belastesmed ca. 17 øre/kWh, mens virksomheder med et forbrug over 10 mio. kWhog som er energiintensive på marginalen belastes med ca. 1,4 øre/kWh.NederlandeneRegeringen vedtog i 2007 et mål om at reducere drivhusgasudledningen med30 pct. 2020 ift. 1990. Dette er langt mere ambitiøst end forpligtelsen i klima-og energipakken.I Nederlandene har man en høj elafgift, men satsen nedsættes jo større forbru-get absolut er, således at marginalsatsen er lav for dem, der bruger meget el.

Såvel Tyskland som Nederlandene opnår ved de degressive satser netto atbelaste særligt små virksomheder. For de store energiintensive virksomhederhar man netto øget omkostningerne uden at skabe særligt store incitamenter tilenergibesparelser.Det nederlanske afgiftssystem har en sats, der falder med stigende forbrug.For de første 10.000 kWh betales således de anførte ca. 85 øre/kWh. For for-brug mellem 10.000 og 50.000 kWh er satsen ca. 30 øre/kWh, for forbrugmellem 50.000 og 10 mio. kWh er satsen ca. 8 øre/kWh, mens den for forbrugudover 100.000 kWh er ca. 0,4 øre/kWh.Afgiften på gas er ligeledes udformet, således at afgiften nedsættes ved ethøjere forbrug.Tabel XII 2: Afgift på naturgas i Nederlandene i 2010€/m3Over 10 mio. m3 business0,0082Mellem 1 mio. og 10 mio. m30,0124Mellem 170.000 m3 og 1 mio. m30,0391Mellem 5.000 m3 og 170.000 m30,1411Op til 5.000 m30,1629Kilde:http://www.minfin.nl/Onderwerpen/Belastingplannen/Belastingtarieven_2010/Belastingen_op_milieugrondslag

Efter 2012 skal Nederlandene anvende energibeskatningsdirektivets definitionpå energiintensive virksomheder (køb af energiprodukter skal udgøre en visprocentdel af virksomhedens produktionsværdi)6.DrivhuseNederlandene har en lempelse for gas, som anvendes i drivhuse. Lempelsenskønnes at medføre et tab i afgiftsprovenu på ca. 166 mio. € i 2010. Der eralene en lempelse for gas, og ikke for andre energikilder. Lempelsen hængersammen med lovgivning, hvor gartnerierne forpligter sig i forhold til spilde-vand, pesticider mv. De nederlandske myndigheder skønner, at gartneriernes6

omkostninger ved opfyldelse af disse forpligtigelser overstiger gevinsten vedreduktionen af afgiften (415 mio. € mod 166 mio. €)7Reduktion blev indført i 1999 og sidst godkendt af Kommissionen for perio-den 2008-2010.Gartnerierne synes umiddelbart at være den eneste sektor i Nederlandene, somhar særlige lempelser. Reduktionen fremgår af nedenstående tabelNederlandene har forsøgt at gennemføre en afgiftsfritagelse for gas til kera-misk produktion (mineralogisk proces), men Kommissionen afviste dennemed henvisning til, at der var tale om statsstøtte8.Tabel XII 4:Gartneri afgiftsreduktionFør€/m3Over 10 mio. m3 businessMellem 1 mio. og 10 mio. m3Mellem 170.000 m3 og 1 mio. m3Mellem 5.000 m3 og 170.000 m3Indtil 5.000 m30,00820,01240,03910,14110,1629ReduktionPct.00508491€/m30,00820,01240,01960,02260,0147Afgift reduceretKr./m30,06110,09240,14010,16760,1050Kr./GJ1,542,333,544,232,65

SverigeI Sverige har man generelt lavere satser for industriaktiviteter herunder rå-stofudvinding samt for væksthusgartnere. For el udgør satsen 0,5 svenskeøre/kWh. Almindelige landmænd kan få godtgjort energiafgiften ned til 0,5øre/kWh. Den svenske elafgift er en energiafgift. Sverige har også en CO2-afgift, men den omfatter ikke el.Regeringens klimaproposition fra 2009 opstiller målet om at reducere driv-husgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med 40 pct. i 2020 ift.1990. Dette skønnes umiddelbart at være mere end dobbelt så ambitiøst sommålet i EU’s klima- og energipakke.

For virksomheder, der ikke er registrerede efter elafgiftsloven i Sverige, synestilbagebetalingen af afgift at ske via momsrefusionen.Virksomheder, som ikke er registrerede som oplagshavere for brændsler, kanfå refusion af energiafgift og 79 pct. af CO2-afgiften.CO2-afgiften kan reduceres yderligere. Virksomhederne kan få reduceret af-giftsbetalingen med den del af betalingen, som overstiger 0,8 pct. af omsæt-ningen. For den del af afgiftsbetalingen, som overstiger 0,8 pct. af omsætnin-gen nedsættes afgiften med 76 pct. Udgangspunktet for den svenske afgift påCO2er 1,05 svenske kroner pr. kg. Dvs. afgiftsbetalingen nedsættes yderligeretil 5 øre/kg (105 øre/kg*0,21*0,24) svarende til ca. 42 DKr./ton CO2. 0,8 pct-reglen forventes udfaset helt i 2015.Eksempel:0,8 pctOmsætningheraf10.000.00080.000Afgiftsbetaling21 pct. udenrabat100.000Over 0,8pct.20.000-Heraf 24pct.4.800Samlet betalingmed rabat84.800

Grønne certifikaterSiden 2003 har Sverige haft et certifikatsystem, som er markedsbaseret støttetil øget anvendelse af vedvarende elektricitet. Systemet er teknologineutraltog dækker forskellige former for vedvarende energikilder. Det grundlæggendeprincip er, at nye producenter af vedvarende elektricitet modtager beviser frastaten for hver megawatt-time (MWh) genereret. Leverandører af el og visseforbrugere af el har en forpligtelse til at købe certifikater i forhold til salg oganvendelse af elektricitet.Dette skaber en pris for certifikaterne, som fører til øgede indtægter for dem,som investerer i produktion af vedvarende el.Systemet medfører højere priser for el, men el-intensive fremstillingsvirk-somheder er undtaget. Virksomheder, som anvender mere end 190.000 kWhel for hver 1 mio. kr. i værditilvækst anses for intensive. I 2008 registreredes490 firmaer som energi-intensive og anvendelse af elektricitet, som var frita-get for kvoteforpligtelse, udgjorde 41,6 mia. kWh. I 2008 var produktion afelektricitet omfattet er certifikaterne på 14,2 mia. kWh, hvilket var en forøgel-se på 7,7 mia. kWh siden 2002. I 2008 skulle el-forbrugere anvende 16,3 %cerfikat-el. Priser på certifikaterne var i 2006 ca. 0,175 SEK/kWh og i 2008ca. 0,325 SEK/kWh (kildewww.energimyndigheten.se).Det svarer til enPSO-afgift - bortset fra de elintensive fremstillingsvirksomheder på - ca. 4danske øre/kWh.OpsamlingDe præcise bestemmelser er svære at forstå fordi der er mange henvisningerog betingelser.I Nederlandene har man en høj elafgift, men satsen nedsættes jo større forbru-get absolut er, således at marginalsatsen er lav for dem, der bruger meget el.Såvel Tyskland som Nederlandene opnår ved de degressive satser netto atbelaste særligt små virksomheder. For de store energiintensive virksomhederhar man netto øget omkostningerne uden at skabe særligt store incitamenter tilenergibesparelser.I Sverige har man generelt lavere satser for industriaktiviteter herunder rå-stofudvinding samt for væksthusgartnere. Satsen udgør 0,5 svenske øre/kWh.Almindelige landmænd kan få godtgjort energiafgiften ned til 0,5 øre/kWh.Den svenske elafgift er en energiafgift. Sverige har også en CO2-afgift, menden omfatter ikke el.

Begrundelsen for, at Skattekommissionen foreslog og regeringen vedtog enenergiafgift på brændsel til proces på 15 kr./GJ var, at erhvervenes forbrug afenergi efter vedtagelse af EU’s forpligtelser vedrørende VE udgør en omkost-ning for det øvrige samfund.For Danmark er forpligtelsen, at VE skal udgøre 30 pct. af det endelige ener-giforbrug i 2020. Dermed vil forbrug af fossilt brændsel ikke kun påføre andreen miljøomkostning, men også en omkostning i form af, at der skal fremskaf-fes mere VE.Øger en virksomhed det endelig energiforbrug med 1 GJ, vil forbruget af VEskulle stige med 0,3 GJ andet steds. Da VE oftest ikke kommer af sig selv,men må støttes, og den nødvendige omkostningseffektive generelle støttesatsblev skønnet til ca. 50 kr./GJ = 18 øre/kWh, koster erhvervsvirksomhedersforbrug af fossil brændsel andre i samfundet 15 kr./GJ.Derfor var der fordele ved en sats på 15 kr./GJ, der kunne sammenlignes medulemperne.Reduceres forbruget af fossilt brændsel med 1 GJ, enten fordi der spares, ellerproduktionen flytter til udlandet, taber staten et afgiftsprovenu på 15 kr. ienergiafgift og eventuelt CO2-, NOx- og SO2-afgift. Alt andet lige er det sam-fundsøkonomiske tab herved op mod provenutabene.Men staten sparer udgifter til tilskud til VE på 15 kr., udgifter til køb af CO2kvoter, og andre får reduceret skaderne ved miljøbelastningen ved NOx ogSO2med det, som staten taber i NOx- og SO2-provenu.Adfærdsændringer ved en energiafgift på 15 kr./GJ brændsel udover korrektemiljøafgifter fører således til en samfundsøkonomisk gevinst, uanset hvilkenform adfærdsændringen har.Man kan dog fremføre, at der er en brist i ovenstående argumentation. Nemligat forbrug af VE til proces i erhverv ikke støttes med de nævnte 50 kr./GJudover de egentlige miljøfordele, men alene med energiafgiftssatsen forbrændsel til proces.Erhvervene betaler således ved de 15 kr./GJ omkostningerne til støtte til VE,som deres forbrug forårsager, men får ikke selv støtte til forbrug af VE – ud-over de 15 kr./GJ

Hvis en virksomhed øger forbruget af VE med 1 GJ sparer virksomheden 15kr. i energiafgift svarende til statens afgiftsprovenutab, men staten spareryderligere ca. 35 kr./GJ, fordi der ikke er behov for at støtte anden (dyrere)VE helt så meget.Man kan derfor argumentere for, at de nuværende støtteordninger burde sup-pleres med en støtte til forbrug af VE til proces i erhverv.Skulle der være samme støtte til forbrug af VE til proces som til VE til rum-varme i husholdninger og erhverv skulle den direkte støtte i 2011 niveau ud-over afgiftsstøtten udgøre ca. 43,4 kr./GJ direkte forbrug af VE brændsel tilproces i virksomheder (Energiafgift for brændsel til proces i 2011 niveau =58,4 kr./GJ – 15 kr./GJ i afgiftsstøtte). Støtten til VE i husholdningerne er dogsandsynligvis højere end det niveau, der ved en ensartet støtte vil være til-strækkeligt for at nå mål ved forventede høje energipriser.43,4 kr./GJ støtte til f.eks. halm svarer til ca. 629 kr./ton halm.Bruges der kraftvarme VE burde støtten udgøre ca. 33,6 kr./GJ kraftvarme frakraftvarmeværk, jf. at afgifterne på kraftvarme varmen er 1/6 lavere end påenergi i brændsel.Yderligere kan det fremføres, at EU’s VE forpligtelse om 30 pct. VE førstgælder i 2020. Indtil da er det tilladt, at have et mindre VE forbrug f.eks. 20pct. i 2011. Da burde brændselsafgiften ved en marginal støtte til VE på 50kr./GJ alene være på 10 kr./GJ. Endelig vil VE forpligtelsen måske lade sigrealisere for en mindre generel ensartet støtte end 50 kr./GJ. Det afhængerblandt andet af priserne på fossil energi.Omfang af forbrug af VE til proces i erhvervI praksis vil stort set al forbrug af VE brændsel til proces finde sted i land-brug, gartneri, råstofindvinding og i fremstillingserhverv.Efter Energistatistikken har det direkte forbrug af VE til proces været såledesi 2004 og 2008:

Tabel XIII 1: Forbrug af VE til erhverv i 2004 og 2008 i landbrug og gartneri samtindustri efter Energistyrelsens energistatistik.Land-brug oggartneri2004HalmFlisBrændeTræpillerTræaffaldBiogas*Affald **Fiskeolie og bio-dieselVarmepumperI alt direkteBrutto fjernvarmeHeraf VE megetusikkertI alt193427--101268--3562.6861.9850***-Land-brug oggartnerii 2008193727--50710--3703.0941.9850***-Heraf Råstoffer RåstofferHerafendeligt og indu- og indu- endeligtforbrugstri istri iforbrugproces20042008til procesTJ1.90025--50700--3503.025-0***3.025---75327781331.013-1.1444.8087.3981.000--1.081-9453.3191671.408-1.1866.6985.943900--1.050-9003.000150--9006.000-4006.400

I runde tal anvender erhverv omkring 9,4 PJ VE til proces i 2008, heraf ca. 6,4PJ i industri og råstofudvinding og ca. 3 PJ i landbrug, skovbrug og gartneri.Ligesom det er administrativt vanskeligt at pålægge afgift på VE, der anven-des individuelt og er produceret af brugeren selv, vil det være administrativtvanskeligt at give tilskud hertil. Det kan også give statsstøttevanskelighederalt efter udformningen af ordningen at inkludere landbrugets forbrug af egenhalm til proces (f.eks. korntørring og opvarmning af stalde mv.) i en støtte-ordning; i det mindste med den fulde sats og særligt, hvis landbruget ikke selvbidrager til betalingen. Støtte er dog ikke principielt udelukket, men støttenmå ikke være større end meromkostningerne.For kraftvarmeværkerne kan ordningen administreres ved, at der på fakturaeranføres (men ikke opkræves) den beregnede VE støtte, således at fjernvarme-kunderne kan få støtten, alt efter i hvilket omfang fjernvarmen anvendes tilproces.I første omgang er der derfor alene regnet ud fra, at støtten vil blive givet tilindustri og råstofudvinding samt fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, idetder også her ses bort fra egen produceret VE – der formentlig vil kunne få en

vis støtte i visse tilfælde. Støtten vil i givet fald afhænge af satsen for brænd-sel til proces – der i et eller andet omfang vil blive reduceret ved serviceefter-synet.Der vil da, i denne råskitse til en støtteordning, være et grundlag på ca. 3,5 PJdirekte anvendt VE og ca. 0,4 PJ fjernvarme, der vil opnå en støtte på ca. 200mio. kr. i 2009 niveau med moms svarende til ca. 180 mio. kr. i 2012 niveauuden moms. Det er ved en støtte ud over energiafgiftsstøtten på knap 50kr./GJ for den direkte anvendte VE og knap 40 kr. pr. GJ fjernvarme fra VE.Ved en støtte på 15 øre/kWh = 42 kr./GJ vil der være mere af det egenprodu-cerede VE der vil kunne få fuld støtte.Det skal understreges, at den nærmere udformning af støtteordningen vil skul-le samtænkes med EU’s statsstøtteregler. EU ser i almindelighed med velviljepå støtte til VE, men tillader ikke at støtten bliver højere end meromkostnin-gerne ved VE. Der synes måske i praksis at være videre rammer for støtte vedPSO-lignende ordninger, hvor den kreds, der får støtten samtidig selv er medtil at betale for støtten. I Sverige er der f.eks. en såkaldt VE certifikatsordningfor el. Her vil forbrugerne af el skulle købe en bestemt andel VE certifikater iforhold til deres elforbrug, og certifikaterne udstedes af dem, der laver VE el.I øvrigt gives der rabat i kravene til at købe VE certifikater for visse fremstil-lingserhverv. Det kan derfor være, at der skal ske en formel omorganisering iforhold til den beskrevne ordning, men således at man fortsat bevarer de reellevirkninger. Man bør dog til stadighed have i erindring, at der også ved en ord-ning administreret af Energinet.dk skal opnås godkendelse efter statsstøttereg-lerne, hvilket ikke vil ske automatisk.Udmøntningen kan således være i form af, at der af reserven på 940 mio. kr.sættes 200 mio. kr. til side til ordningen. Det kan enten ske i form af en afsatreserve eller i form af en politisk aftale om, at når ordningen er udviklet oggodkendt, indføres den, og satserne forhøjes med x kr./GJ og y øre/kWh. Vedat formulere initiativet som en reserve udelukkes heller ikke, at der måske kanfindes en måde at støtte dem, der bruger VE fra egen produktion. Men selv-sagt vil støttesatserne da blive reduceret ved større grundlag.Ordningen må forventes at føre til en væsentlig stigning i forbruget af VE tilproces i erhverv. Stigningen kan ved forsigtige antagelser beregnes til ca. 8-9PJ, men kan meget vel blive flere gange større.For fjernvarmeværker, hvor der gives den fulde afgiftsstøtte, gælder således i2008 følgende brændselsfordeling:

I fjernvarmeværker er VE det dominerende brændsel. Det gælder yderligere,at en række værker ikke har tilladelse til at anvende andet brændsel end natur-gas. Således ville VE andelen formentlig være over 80 pct. ved frit brænd-selsvalg.Der er således en meget stor forskel mellem hvor meget VE, der bruges tilproces (under 10 pct.) og til fjernvarme (mindst 66 pct.). Forskellen skyldesformentlig særligt, at der gives større afgiftsstøtte til fjernvarme end til proces.Det er dog ikke alle brændselskrævende industriprocesser, der vil kunne brugeVE brændsel i praksis dels på grund af produktionernes geografiske placering;dels på grund af en del af energien vil skulle omdannes til meget høje tempe-raturer i ovne snarere end i kedler, men væsentligst fordi henved 20 pct. er iform af motorbrændstof..For virksomheder, der er placeret udenfor bykerner og bruger brændsel tilfremstilling af varmt vand eller damp i kedler til en overskuelig temperatur,vil der kunne forventes en større omlægning til VE.Man skal være opmærksom på, at der ved en stor stigning i efterspørgsel efterVE brændsel vil komme en virkning på priserne – prisen på halm vil stige -hvilket vil reducere mængdeeffekten, f.eks. ved at dele af det halm, der i daganvendes til rumvarmeformål, vil blive brugt til procesformål.

I det omfang VE forbruget stiger, vil provenuet fra afgifterne på fossiltbrændsel selvfølgelig falde. Forårspakkens provenuneutralitet var tilstræbt atske ved uændret adfærd, og fald i forbrug af fossilt brændsel vil reducere sta-tens udgifter til støtte af anden VE tilsvarende.TilbageføringDe generelle konkurrenceevnevirkninger af afgifter på energi i erhverv kanneutraliseres ved at føre provenuet tilbage til erhverv. VedForårspakke 2.0blev provenuet anvendt til nedsættelse af blandt andet afskaffelse af mellem-skatten og forhøjelse af topskattegrænsen. Disse skattelettelser var stærkt ef-terspurgt af mange erhverv.Selv om provenuet anvendes til tilbageføring til erhverv, vil det sjældent gæl-de, at dem, der betaler mest, får en tilsvarende tilbageføring. Forsøgte manherpå, ville virkningerne af afgifterne ikke kun blive neutraliseret for så vidtangår konkurrenceevnevirkningen, men også virkningen på energieffektivitet.Ved CO2-kvoteordningen har man i første omgang tilbageført omkostningervedrørende CO2-kvoter ved at give udlederne gratis kvoter, hovedsagligt be-stemt ved tidligere udledninger. Det giver virksomhederne kompensation foreventuelt tab af indtjening, men påvirker ikke virksomhedernes konkurrence-evne – omkostningerne ved at producere.Man kan alternativt give kvoter/tilbageføring i form af en benchmark ordning.Her gives gratis kvoter/afgiftsrabat alt efter hvor mange enheder, der produce-res.Ordningen gælder for visse af de tunge processer i CO2-afgiftsloven, hvor delave satser højst gælder x kWh el pr. tons produktion af Y. Der er en tilsva-rende ordning for vækstlys.Nettoafgiften vil da være energiforbruget ganget med afgiftssatsen fratrukketproduktionen i ton gange en sats.Dermed reduceres virkningerne på produktionsomkostningerne, men virknin-gerne mht. tilskyndelse til at spare på energien fastholdes.På grund af de mange forskellige varer – nogle kg væksthormon – 100.000tons kalk – potteplanter med tre blade etc., der fremstilles af de energitungevirksomheder, vil en sådan ordning dog blive overordenlig lang og aldrigkunne blive præcis.

AftalerDe forskellige lempelser kan eventuelt gøres betinget af, at dem, der får lem-pelsen, gennemfører nogle tiltag, der pålægges af myndighederne ved en fri-villig aftale. I det omfang det, der pålægges, påfører virksomhederne byrder,vil aftaler dog ikke reducere konkurrenceevnevirkningen, men øge belastnin-gen af konkurrenceevnen.De opgaver, virksomhederne påføres ved aftalerne, kan eventuelt være ud-formet som, at virksomhederne skal gennemføre alle de investeringer, derville have været rentabelt at gennemføre, hvis der havde været betalt alminde-lig energiafgift. I praksis er det selvfølgelig svært at beregne. Og virksomhe-dernes krav til forrentning kan være forskellig. Derfor bliver kravene merestandardiseret. I øvrigt tælles aftalevirksomhedernes besparelser allerede medved opfyldelse af de sparekrav, der er pålagt el-, gas-, fjernvarme- og oliesel-skaber.

DaForårspakke 2.0blev vedtaget, var udgangspunktet, at grundlaget forbrændselsafgiften på 15 kr./GJ proces var 58,5 PJ og grundlaget for 6øre/kWh el til proces var 15,85 mia. kWh i 2011. Ligeledes var det udgangs-punktet, at grundlaget for brændselsafgiften ville falde trendmæssigt 0,5 pct.årligt, mens grundlaget for elafgiften ville stige 0,55 pct. årligt.De aktuelle grundlag er noget mindre. Det skyldes først og fremmest Finans-krisen, der har ført til faldende energiforbrug. Nyere tal for energiforbrugetfør Finanskrisen satte ind kan tale for, at grundlaget for særligt brændselsaf-giften var overvurderet. Grundlagene veg også før Finanskrisen satte ind, menfaldet i energiforbrug af brændsel til proces synes at have været taget til i desenere år i forhold til den langsigtede tendens. Det skyldes formentlig, at dehøjere priser på fossilbrændsel og el op til finanskrisen førte til øget forbrug afVE og mindre forbrug af el. Det aktuelle energiforbrug er formentlig lavereend det normale, men selv når konjunktursituationen ikke længere vil værepræget af Finanskrisen, vil afgiftsgrundlagene formentlig være lavere end lagttil grund.Dermed er det alt andet lige blevet billigere for staten at nedsætte afgifterne,men samtidig vil afgiftsstigningerne iForårspakke 2.0ikke føre til helt sam-me provenugevinst som forudsagt.Da afgiftsstigningerne iForårspakke 2.0var en del af den umiddelbart fuldtfinansierede skatteomlægning og beslutningen om at revidere satserne er tageti sammenhæng med en revision afForårspakke 2.0kort efter den var vedta-get, vil det imidlertid være rigtigst, at beregne provenuvirkningerne ved desamme grundlag, der blev antaget vedForårspakke 2.0’svedtagelse.Ved uændrede regler vil det nominelle helårsprovenu mv. fraForårspakke 2.0udvikle sig som følger:

A. Proportional reduktion i stigningen i de vedtagne satser.Udgangspunktet er, at stigningen i begge satser og for alle grundlag reduceresproportionalt. Det muliggør en reduktion i stigningen i satserne med 64,1 pct.Satserne vil således kunne blive på ca. 8,27 kr./GJ (15 kr./GJ – 0,641 x 10,5kr./GJ) og ca. 3,18 øre/kWh (6 øre/kWh – 0,641 x 4,4 øre/kWh) i 2011-niveau. Det svarer til en nedsættelse med ca. 6,7 kr./GJ og ca. 2,8 øre/kWh i2011-niveau og ca. 7 kr./GJ og 2,9 øre/kWh i 2013-niveau.For 2012 vil satserne i 2011-niveau blive på 7,27 kr./GJ og 2,67 øre/kWhProvenuvirkningerne vil da være:

Tabel XIV 2: Provenuer fra energi til proces i erhverv ved proportional nedsættel-se af stigningen i afgiftssatserne for brændsel og el til proces.Ændrede reglerGrundlag brændselNominel satsNominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsdo 2012-niveauDo 2011-niveauDo 2010-niveauDo 2009-niveauEnhedPJKr./GJMio. kr.Mia. kwhØre/kwhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.201158,54,526315,851,62545170-----201258,217,443115,942,81448879353441441425409394201357,928,5749616,023,35281024-872-1090-1051-1012-975-939

Denne baseline model kan kombineres med en nedsættelse af elafgiften forelvarme i momsregistrerede erhverv på 11,4 øre/kWh i 2010-niveau jf. rede-gørelse om dynamiske afgifter af maj 2010. Det svarer til ca. 11,6 øre/kWh i2011 niveau. Dermed vil momsregistrerede erhverv få samme rabat i afgiftenfor el til elvarme som elopvarmede helårsboliger.Omregnet til ”med moms” og til 2009-niveau vil det give et provenutab på ca.52 mio.kr.Da der er et uændret provenu, vil reduktionen i satserne ikke blive på 64,1pct., men på ca. 60,6 pct. Processatserne vil da i 2013 blive 8,64 kr./GJ forbrændsel til proces og 3,33 øre/kWh el i 2011-niveau.For 2012 vil satserne blive på 7,65 kr./GJ og 2,92 øre/kWh i 2011-niveauProvenuvirkningerne er angivet i følgende tabel:

Tabel XIV 3: Virkningerne af at reducere stigningerne i processatserne proportio-nalt med ca. 60,6 pct. i 2013 og reducere elvarmesats for erhverv med 11,6 øre/kWh.Elvarme erhvervÆndrede regler procesGrundlag brændselNominel satsNominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsdo 2012-niveauDo 2011-niveauDo 2010-niveauDo 2009-niveauEnhedMio. kr.PJKr./GJMio. kr.Mia. kwhØre/kwhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.20112012-4758,217,7945315,942,974749273544424424264103952013-4857,928,9551816,023,455541072-873-1091-1051-1013-976-940

Suppleres den generelle nedsættelse af satserne for brændsel til proces og eltil proces med en nedsættelse af satsen for elvarme i momsregistrerede er-hverv på 11,6 øre/kWh således at elvarme i erhvervene får samme rabat somelvarme i elopvarmede helårshuse, kan satsnedsættelsen ikke blive helt såstor. For brændsel til proces koster rabatten til elvarme (rumvarme) ca. 0,37kr./GJ og for el ca. 0,15 øre/kWh.C.Proportional reduktion i afgiftsstigningen i 2013 i kombination medsærlige incitamenter til at øge forbrug af VE brændsel til proces i er-hverv.

Baggrunden for Skattekommissions forslag om 15 kr./GJ fossil brændsel skalfindes i VE målsætningerne. VE forbruget skal udgøre 30 pct. af det endeligeenergiforbrug i 2020, men for at nå mål må staten give støtte.Derfor koster forbrug af fossil energi i erhverv udover de egentlige miljøom-kostninger, der allerede er omfattet af målrettede afgifter på CO2, NOxogSO2.Underliggende var også en forudsætning om, at VE forbrug til proces i er-hverv ville få den samme støtte som VE rumvarme, og denne forudsætning erikke opfyldt. En mulig ordning for støtte til VE til proces i erhverv er beskre-vet i afsnit XIIIUdvides den nuværende støtte til VE til rumvarme til VE til proces i erhverv,vil provenutab være på ca. 200 mio. kr. med moms i 2009-niveau.Provenuvirkningerne er vist i nedenstående tabel.

I givet fald kan afgiften på brændsel til proces reduceres fra 15 kr./GJ til 9,68kr./GJ eller ca. 1,4 kr./GJ mindre end uden den særlige VE støtte. Og afgiftenpå el til proces kan reduceres fra 6 øre/kWh til 3,77 øre/kWh eller ca. 0,59øre/kWh mindre end ellers i 2001-niveau.For 2012 bliver satserne 8,69 kr./GJ og 3,36 øre/kWh i 2011-priser.Stigningen i afgiften for brændsel til proces fra 2011 til 2013 er på ca. 305mio. kr. i faktorpriser, og dermed ca. 125 mio. kr. større end tilskuddet til VEbrændsel. Ved den forventede vækst i forbruget af VE brændsel til proces vedordningen vil nettoafgifterne fra brændsel til proces (afgifter på fossilt brænd-sel – tilskud til VE brændsel) sandsynligvis falde i forhold til 2010 og 2011.D.Ny procesliste, hvor der kræves stort set samme energiintensitet somved optagelse på den procesliste, der er i CO2-afgiftsloven.

Som anført andet sted er der ikke umiddelbart datamateriale til rådighed for atkunne opstille en ny procesliste. Man kan foretage et usikkert overslag overprovenuvirkningerne ved forskellige regler for, hvem der skal kunne optagespå en eventuel ny procesliste.Man kan ikke umiddelbart genbruge den nuværende procesliste i CO2afgifts-loven. Denne liste blev udviklet i midten af 1990’erne.Den overordnede betingelse for at komme på listen var, at en afgift på 5øre/kWh el samt en brændselsafgift på 2,8 - 4,8 kr./GJ (for naturgas hen-holdsvis kul og i gennemsnit omkring 3,5 kr./GJ) skulle belaste virksomhe-derne med mindst 3 pct. af værditilvæksten og mindst 1 pct. af omsætningen.Der var dog yderligere betingelser om, at man ikke skabte konkurrencefor-drejninger mellem dem, der kom på listen (fordi de var energiintensive) ogdem, der ikke kom på listen. Fremstilles sammenlignelige produkter – f.eks.emballager af både plast og glas – og fremstilling af glasemballager var ener-giintensiv, mens fremstilling af plastemballager ikke var energiintensiv, måtteman vælge mellem:Begge kom på proceslisten, hvis glas var dominerendeIngen kom på, fordi den energiekstensive var dominerendeDen energiintensive kom på listen, men med begrænsninger i hvor storen del af energiforbruget, der fik lempelsen.Kernen i en ny procesliste vil dog skulle findes på den gamle.Hvis betingelserne for at komme på den nye procesliste skulle være lige sålette at opfylde som for at komme på den nye procesliste i gennemsnit, kanman forsøge at oversætte de gamle betingelser til de nye forhold.I gennemsnit er brændselssatsen ca. 4,2 gange så stor, mens elsatsen er 1,2gange større. Da grundlaget for brændsel er større end grundlaget for el er denye satser ca. 3 gange større end de gamle, men siden midten af 1990’erne, erpriserne generelt steget.Med stor usikkerhed svarer de gamle kriterier for at komme på proceslistentil:At 10 kr./GJ afgift på fossilt brændsel + 4 øre/kWh el til proces skal udgøre:MindstOg mindstca. 4-5 pct. af værditilvækstenca. 1,3-1,6 pct. af omsætningen.

Denne grænse svarer til, at virksomheder, der belastes med under omkring20.000 kr. pr. beskæftiget, normalt ikke vil komme på den nye procesliste –ved normale satser på ca. 10 kr./GJ og ca. 4 øre/kWh. Mens modsat der ergode chancer, men ikke sikkerhed for, at virksomheder, der belastes med me-re end ca. 20.000 kr. pr. beskæftiget, vil komme på proceslisten. Det skal un-derstreges, at omregning til kr. pr. ansat er udtryk for en grov og usikkertommelfingerregel.For en del af de energiintensive virksomheder gælder således, at produktionener blevet stærkt mekaniseret med forholdsvis få ansatte i forhold til omsæt-ning, og ligeledes kan virksomheden have valgt at købe reparation og vedli-geholdelse af udstyr udefra. For sådanne virksomheder vil belastningen kunnekomme over f.eks. 30.000 kr. pr. beskæftiget, før virksomheden er kvalificerettil at komme på proceslisten.Med betydelig usikkerhed skønnes det, at der ved en sådan regel vil kunnelempes for hen ved 35 PJ og godt 2 mia. kWh., hvis der lempes ned til 4,5kr./GJ og 1,6 øre/kWh el i 2011-niveau, og der afskæres fra fuld godtgørelsefor dele af elforbruget – for at undgå konkurrenceforvridningen.I givet fald vil der da skulle afsættes en reserve på ca. 260 mio. kr. inklusivemoms i 2009-priser til særlige lempelser.Hvis man vælger denne model, vil det være den afsatte reserve, der vil be-stemme de nøjagtige kriterier for at komme på listen.For at det bliver kriterierne i den lave ende af intervallerne taler, at nogle afdem, der er på den nuværende procesliste, der er opstillet i forhold til CO2-afgiften, i forvejen er blevet lempet via reglerne for metallurgiske og minera-logiske processer. Dermed vil de have vanskeligere ved at opfylde kravene forat komme på den nye liste. Ligeledes kan der være erhverv, der er kommet pålisten ved et forholdsvist stort elforbrug. Det gælder f.eks. visse brancher in-denfor den kemiske industri – f.eks. medicinfremstilling. De står også i farefor at ryge af den nye procesliste. Endelig vil der kunne være brancher, derkan have øget anvendelsen af VE, og hvor afgiftsbelastningen derfor ikke erså høj. De vil også have sværere ved at komme over det fastlagte kriterium.Modsat vil omlægning af EU’s landbrugsstøtte, der har ført til lavere priser,have som konsekvens, at det bliver lettere at opfylde; i det mindste kriterietom omsætning for fødevareindustrien mv. Det betyder måske ikke så megetfor der er jo også kriteriet for værditilvækst. Men der vil være brancher, derbruger forholdsvis meget brændsel, der vil have lettere ved at komme på li-sten.

Det skal således understreges, at selv om reserve og kriterier er forsøgt til-nærmet dem, der gjaldt den oprindelige liste, og hovedparten af virksomhe-derne på den oprindelige liste sandsynligvis også vil være at finde på den nye,vil der også være afvigelser.Modellen består af, at sats for brændsel til proces nedsættes fra 15 kr. pr. GJtil 10 kr./GJ og sats for el reduceres fra 6 øre/kWh til 4 øre/kWh i 2011-niveau i det der yderligere afsættes en reserve på ca. 260 mio. kr. inklusivemoms i 2009 niveau til reduktion af satserne ned til 4,5 kr./GJ og ned til 1,6øre/kWh for stort set al tung proces. I 2012 vil satserne kunne blive 8,64kr./GJ og 3,33 øre/kWh.Provenuvirkningerne af modellen vil i givet fald blive:Tabel XIV 5: Provenuvirkninger ved proportional nedsættelse og procesliste.EnhedUændrede reglerBrændselElGrundlag brændselNominel satsnominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsdo 2012 niveauDo 2011 niveauDo 2010 niveauDo 2009 niveauReserve til proceslisteI altMio. kr.Mio. kr.PJKr./GJMio. kr.Mia. kWhØre/kWhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.201126325458,54,526315,851,62545170-------201226726058,218,7951215,943,395411053526658658634611588-193395201390099657,9210,3660016,024,156641264-632-790-761-733-707-681-259-940

Hvis man skal lave en ny procesliste, hvor det i gennemsnit er lige så let ellersvært, at blive optaget som det var vedrørende proceslisten i CO2-afgiftsloven,vil der skulle afsættes en reserve i 2013 på ca. 260 mio. kr. med moms i 2009niveau.I 2012 hvor satserne er lavere – 3,33 øre/kWh el og 8,64 kr./GJ - er det alenenødvendigt med en reserve på ca. 190 mio. kr.Med en reserve på 260 mio. kr. vil satsen for brændsel skulle være 10 kr./GJbrændsel til proces og 4 øre/kWh el til proces i 2013 i 2011-niveau.Ved reserven vil det formentlig være muligt at komme på proceslisten, hvisden nye normalafgift udgør mere end 4-5 pct. af værditilvæksten og 1,3-1,6

Proceslisten til CO2-afgiftsloven omfatter i størrelsesordenen 100 større indu-strivirksomheder, der har hovedparten af deres energiforbrug dækket af listen.Hertil kommer en del virksomheder, der får mindre dele af energiforbrugetdækket. Der er brutto omkring 30 punkter på proceslisten, hvoraf nogle ikkelængere omfatter produktion i Danmark, jf. nogle af produktionerne er ned-lagt. Yderligere vil nogle virksomheder bruge flere punkter.Skal kriterierne lempes, vil antallet af virksomheder, der får hovedparten afenergiforbruget dækket, stige betydeligt. Men arbejdet med at afgøre, om derer konkurrerende produktion udenfor listen, vil blive meget stort, og der vilblive langt flere tvivlstilfælde om, hvorvidt man opfylder kriterierne eller ej.Man kunne derfor overveje - lidt i stil med den svenske ordning - at udvideproceslisten til stort set al aktivitet ved egentlig varefremstilling indenfor in-dustri og råstofudvinding.I praksis ændres listen da fra at være en procesliste til at være en brancheliste.Det vil dog ikke blive hele energiforbruget i industrifirmaer, der herved vilblive lempet. Forbrug af f.eks. el i administrationslokaler, der ikke er direkteknyttet til selve varefremstillingen vil ikke blive omfattet af lempelsen.Fastlagde man en sådan meget bred procesliste, vil der være væsentlige admi-nistrative spørgsmål vedrørende varefremstilling i handels- og serviceerhverv– f.eks. korn- og foderstofhandel, der fremstiller tørret korn, autoreparationsvirksomheder, der også ombygger last- og varevogne efter individuelle ønskermv. i bilfabrikker, bagerier, hvor der kan være lige så stor værditilvækst vedsalg af brød og kager som ved fremstillingen etc., frysehuse, der indfryser, ogfrysehuse, der opbevarer frost og kølevarer, etc. Det er langt fra triviellespørgsmål.Ser man bort fra de administrative spørgsmål, kan det med betydelig usikker-hed skønnes, at man da vil skulle opkræve den fulde afgift – 15 kr./GJ og 6øre/kWh – for alle andre end industri og råstofudvinding, idet det meget usik-kert er skønnet, at der i gennemsnit vil blive betalt ca. 300 kr. pr. beskæftiget iindustrien i forbindelse med forbrug i administrationslokaler, forskningsafde-linger og lagerlokaler etc. for den del, der ikke vedrører egentlig industriakti-

F1 Alene nedsættelse af afgifterne for elOvenfor blev stigningen i satserne reduceret proportional for både el ogbrændsel. Man kunne imidlertid også udmønte reserven ved at fastholde nu-værende elafgift på 1,6 øre/kWh og nedsætte satsen for brændsel til proces sålangt reserven herefter rakte.Man kunne da fastholde elafgiften på 1,6 øre/kWh i 2011-niveau og reducerebrændselsafgiften med 2,36 kr./GJ til 12,64 kr./GJ i 2011-niveau. I 2012 vilbrændselssatsen blive 10,46 kr./GJ i 2011-niveau.Tabel XIV 6: Virkningerne af at fastholde elafgiften på 2011 niveau, og reducerebrændselsafgiften med 2,36 kr. i 2013 og 4,54 kr. i 2012.EnhedUændrede reglerBrændselElÆndrede reglerGrundlag brændselNominel satsnominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsdo 2012-niveauDo 2011-niveauDo 2010-niveauDo 2009-niveauMio. kr.Mio. kr.PJKr./GJMio. kr.Mia. kWhØre/kWhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.201126325458,54,526315,851,62545170-----201226726058,2110,6562015,941,63260880353442442426410395201390099657,9213,175916,021,662661024-873-1091-1051-1012-975-939

Tabel XIV 7: Virkningerne af at fastholde elafgift på 2011 niveau, og reducerebrændselsafgift med 1,56 kr. i 2013 og lade den stige 6,76 kr./GJ i 2012, når satsenfor el til elvarme i erhverv reduceres med 11,6 øre/kWh i 2011 niveau.EnhedUændrede reglerBrændselElÆndrede reglerElvarme erhvervProcesGrundlag brændselNominel satsNominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsDo 2012-niveauDo 2011-niveauDo 2010-niveauDo 2009-niveauMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.PJKr./GJMio. kr.Mia. kWhØre/kWhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.2011263254-58,54,526315,851,62545170-----2012267260-4758,2111,4666715,941,632609273534424424264103952013900996-4857,9213,9280616,021,662661072-873-1091-1051-1012-975-940

Fastholdes afgiften for el til proces på 1,6 øre/kWh og der yderligere givesrabat på 11,6 øre/kWh elrumvarme i momsregistrerede erhverv, kan satsen forbrændsel til proces ikke reduceres helt så meget som ellers. Udvidelsen medelvarme koster ca. 0,8 kr./GJ brændsel til proces.G1 Alene nedsættelse af afgiften for brændsel til procesMan kan også fastholde afgiftssatsen for brændsel til proces på 4,5 kr./GJ i2011 niveau, og lade afgiftssatsen for el til proces reducere så langt provenuetrækker. Da vil elafgiften blive på 4,54 øre/kWh eller 1,46 øre/kWh lavere endellers i 2011 niveau.Provenuvirkningerne er vist i følgende tabel

Tabel XIV 8: Virkningerne af at fastholde brændselsafgiften på 4,5 kr./GJ, og redu-cere elsatsen med 1,46 øre til 4,54 øre i 2013. I 2012 bliver elsatsen 3,78 øre/kWh.EnhedUændrede reglerBrændselElÆndrede reglerGrundlag brændselNominel satsnominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsDo 2012-niveauDo 2011-niveauDo 2010-niveauDo 2009-niveauMio. kr.Mio. kr.PJKr./GJMio. kr.Mia. kWhØre/kWhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.201126325458,54,526315,851,62545170-----201226726058,214,5826715,943,85613880353442442426410395201390099657,924,6627016,024,77541024-873-1091-1051-1013-976-940

Tabel XIV 9: Provenuvirkning af at fastholde afgiften på brændsel til proces på 4,5kr./GJ, reducere satsen for elrumvarme i erhverv med 11,6 øre/kWh og reducereafgiften på el til proces med 1,17 øre/kWh til 4,83 øre/kWh i 2011 niveau. I 2012bliver satsen på 4,07 øre/kWh i 2011 niveau.Enhed201120122013Uændrede reglerBrændselElÆndrede reglerElvarme erhvervGrundlag brændselNominel satsnominelt provenuGrundlag elNominel satsNominelt provenuI alt nominelt provenuÆndringDo med momsDo 2012-niveauDo 2011-niveauDo 2010-niveauDo 2009-niveauMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.PJKr./GJMio. kr.Mia. kWhØre/kWhMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.263254267260-4758,214,5826715,944,14660927353442442425410395900996-4857,924,6627016,025,018021072-873-1091-1051-1012-975-940

Udgangspunktet efter serviceeftersyn aftalen af 5. maj 2010 er, at stigningen isatserne fra 2012 til 2013 skal reduceres med ca. 2/3, men at den resterendestigning bortset fra ca. 150 mio. kr. skal virke fra 2012. Der er sat en reserveaf hertil. Reserven rækker mere præcist til at reducere stigningen med ca. 64,1pct.Sker det for såvel el som brændsel – model A proportional nedsættelse – bli-ver den nye brændselsafgift knap 8,27 kr./GJ og den nye elafgift 3,18øre/kWh i 2011 niveau uafrundet. I 2012 dog 7,27 kr./GJ og 2,82 øre/kWh.Denne model vil være sammenligningsgrundlaget for de øvrige modeller, ogder vil alene blive kommenteret udfra 2013 virkningerne mv.Skal der også tages hensyn til de virksomheder, der rammes særlig hårdt afstigningerne i rumvarmeafgifterne, kan man reducere elvarmesatsen formomsregistrerede erhverv med 11,6 øre/kWh. Da vil der blive givet sammerabat i erhverv som for helårshuse. Det koster imidlertid procesvirksomheder-ne ca. 0,37 kr./GJ og 0,15 øre/kWh, jf. model B.Et af formålene med Forårspakkens afgifter på brændsel til proces var, at er-hverv skulle dække det offentliges ekstra udgifter til VE tilskud ved er-hvervsmæssig anvendelse af brændsel. Erhvervene får imidlertid færre tilskudtil anvendelse af VE til proces end andre. Bringes tilskud til VE til proces oppå samme niveau som for rumvarme, vil tilskud skulle stige knap 50 kr./GJ tilVE i erhverv til proces jf. model CI forhold til A – baseline – koster det dem, der fortsat bruger fossilt brændsel,ca. 1,4 kr./GJ og ca. 0,59 øre/kWh.Man kan også forsøge at målrette lempelserne for de allermest energiintensive– der ikke i forvejen er lempet via fritagelse for metallurgiske processer vedopstilling af en ny procesliste, der groft men ikke præcist omfatter de samme,som er omfattet af den anden procesliste til CO2-afgiftsloven, jf. model DDet vil lette de energiintensive med ca. 3,77 kr./GJ i forhold til baseline, menbelaste dem, der ikke kommer på listen med yderligere ca. 1,73 kr./GJ. For elvil lettelsen for de energiintensive være på ca. 1,58 øre/kWh, mens dem, derikke kommer på listen må betale ekstra ca. 0,82 øre/kWh.Listen kan ikke opstilles nu, men der afsættes en reserve på ca. 260 mio.kr.Betingelserne for at komme på listen forventes at være, at 10 kr./GJ og 4øre/kWh skal belaste mindst 4-5 pct. af værditilvæksten og mindst 1,3-1,6 pct.af omsætningen. For at reducere konkurrenceforvridning vil ikke alle få disse

lempelser, og produktioner, der er i konkurrence med dominerende ikke-energiintensive, vil ikke komme på listen og modsat.Man kan øge proceslisten/omformulere den til at gælde alle direkte varefrem-stillende aktiviteter i industri og råstofudvinding, jf. model E. Da vil industri-firmaer i gennemsnit, men med betydelige variation stige ca. 2,75 kr./GJ ogca. 1,1 øre/kWh mindre end ved baseline, mens virksomheder i andre erhvervvil stige ca. 6,75 kr./GJ og ca. 3,4 øre/kWh mere end ved baseline.Man kan friholde el for stigninger, jf. model F. Det reducerer belastningenmed ca. 1,6 øre/kWh, men øger belastningen for brændsel med ca. 4,37kr./GJ. Skal der også lettes for elvarme, koster det yderligere ca. 0,8 kr./GJ.Man kan også friholde brændsel for stigning, jf. model G. Det reducerer stig-ningen vedrørende brændsel med ca. 3,77 kr./GJ, men øger belastningen medca. 1,36 øre/kWh. Skal der også lettes for elvarme koster det el til procesyderligere ca. 0,29 øre/kWh.Alle de beskrevne modeller udmønter reserven og har samme provenuvirk-ning ved uændret adfærd.

XV. Adfærdsændringer provenu og miljøvirkningerholdbarhedIForårspakke 2.0var målet, at omlægningerne af skatterne skulle være pro-venuneutral på længere sigt, når provenuerne blev opgjort uden adfærdsæn-dringer. Eventuel provenugevinst og tab ved ændret adfærd tilfaldt statskas-sen.Ved nedsættelse af skatterne på arbejdsindkomst steg tilskyndelsen til ar-bejdsudbud. Det ville give en positiv adfærdseffekt for statens finanser. Der-imod ville adfærdsvirkningerne ved højere energiafgifter give et tab af afgifts-indtægter, men typisk understøtte miljø- og energimål.Netto blev det skønnet at adfærdsændringerne ville forbedre holdbarhedenmed ca. 5 mia. kr.Adfærdsvirkningerne på provenuet afhænger af afgiftssatsen og hvor kraftigtafgiftsgrundlagene reagerer på afgiftsændringerne. Ved given mængdereakti-on vil virkningerne på provenuet være store ved høje satser og små, hvis sat-serne er beskedne.Forholdet mellem den umiddelbare provenuvirkning og adfærdsvirkningernekan være meget forskellige for de forskellige afgifter alt efter hvor kraftigtforbruget reagere på højere satser og på hvor høje satserne er i forvejen.I dette afsnit er beregnet adfærdsvirkningerne for de væsentligste afgifts-grundlag.Afgift af rumvarmeI 2010 forventes et afgiftsgrundlag på ca. 140 PJ før virkningerne afForårs-pakke 2.0og indekseringen. Omkring � af grundlaget vedrører rumvarme iprivate momsregistrerede erhverv. Grundlaget har igennem mange år væretvigende ved større udbredelse af VE, energibesparelser mv. Det har haft størreeffekt end tilvæksten i bygningsmassen og den økonomiske vækst.Efter fuld indfasning af Forårspakken, indregning af virkningerne af indekse-ringen og virkningerne af stigningerne i priserne på olie og gas mv. kan derforventes et grundlag i 2015 på ca. 121 PJ, heraf ca. 21 PJ fra affaldsvarme. Igennemsnit vil CO2-afgiften udgøre ca. 10 kr./GJ – ca. 5,2 kr./GJ for affalds-varme, 8,9 kr./GJ for gas, 11,5 for olie og ca. 14,8 for kul, mens energiafgif-ten udgør ca. 57,3 kr./GJ i 2010-niveau.

Tabel XV 1: Virkningerne af at forhøje afgifterne på rumvarme med 1 kr./GJ hen-holdsvis 10 kr./GJ.EnhedGrundlag 2015PJEnergiafgift i 2010-niveauKr./GJCO2-afgift i 2010-niveau i snitKr./GJEnergiafgiftsforhøjelseKr./GJUmiddelbart merprovenuMio. kr.Ændring i forbrugPJÆndring i VEPJÆndring i grundlag i altPJTab energiafgiftMio. kr.Tab CO2-afgiftMio. kr.Belastning borgerMio. kr.Tab ved ændret arbejdsudbudMio. kr.Ændring CO2bruttoMio. tonHeraf udenfor kvotesektorMio. tonVærdi heraf ved pris= afgiftMio. kr.Værdi stat mereMio. kr.21,2212,4VE*Netto stat med arbejdsudbudMio. kr.70,0643,491,2855,8Do uden arbejdsudbudMio. kr.79,6737,6100,9949,9MCPF ex arbejdsudbud**kr.1,521,601,201,24Nedsat indkomstskat***Mio. kr.76,1699,499,2930,2MCPF med arbejdsudbud net-kr.1,591,681,221,27to***** Hvis ekstra VE skal købes for 50 kr./GJ** Belastning borger pr. provenukrone når man ser bort fra arbejdsudbud*** Mulig nedsættelse af indkomstskat med samme fordelingsprofil, når man tager hensyn til ar-bejdsudbud**** Belastning af borger pr. kr. nedsættelse af indkomstskat med samme fordelingsprofilUden VEUden VEMed VEMed VEværdiværdiVærdiværdi12112112112157,357,357,357,31010101011011012112101211210-0,33-3,27-0,33-3,270,333,270,333,27-0,65-6,53-0,65-6,53-38,1-439,7-38,1-439,7-6,5-65,3-6,5-65,3120,71177,3120,71177,3-9,7-94,2-9,7-94,2-0,042-0,420-0,042-0,420-0,021-0,210-0,021-0,210-3,3-32,7-3,3-32,7

Tabellen er kommenteret ud fra en ændring af afgiften med 1 kr./GJ. Øgesafgiften med 1 kr./GJ vil den umiddelbare provenuvirkning være på 121 mio.kr. uden moms. Den højere pris fører dog til, at afgiftsgrundlaget reduceresmed godt 0,5 pct., heraf halvdelen fordi forbruget af rumvarme falder, oghalvdelen fordi der bruges mere VE. Det taber staten ca. 44,6 mio. kr. ved iafgiftsprovenu. Borgerne vinder ved adfærdsændringen, således at borgerener belastet med ekstra ca. 120,7 mio. kr.De højere priser på rumvarme reducerer realindkomsterne – herunder realløn-nen. Det reducerer arbejdsudbuddet. Det taber staten 9,7 kr. ved. Da brænd-selsafgifterne udgør en faldende del af forbruget ved stigende forbrugsniveau,er effekten dog kun 8 pct. af borgernes belastning mod 10-11 pct. ved en pro-portional belastning af forbruget. Der er her taget hensyn til, at den del af be-lastningen af husholdningerne, der kommer via erhvervenes forbrug af rum-

varme, i sidste ende belaster lønmodtagerne og modtagere af overførselsind-komst proportionalt med deres forbrug.Udledningerne af CO2falder med ca. 0,021 mio. ton. Heraf halvdelen udenforkvotesektoren. En betydelig del af afgiftsgrundlaget er fjernvarme fra denkvoteomfattede sektor.Staten sparer omkostninger til køb af kvoter. Er kvoteprisen lig med afgifts-satsen – 155,44 kr./ton CO2vinder staten 3,3 mio. kr. ved mindre CO2.Netto vinder staten således ca. 70 mio. kr., når man tager hensyn til arbejds-udbud og 79,6 kr./GJ når man tager hensyn til arbejdsudbud. Ser man bort fraarbejdsudbud, har man således belastet borgerne med ca. 1,52 kr. pr. netto-provenukrone.Statens nettoprovenu efter arbejdsudbud er ca. 70 mio. kr. Anvendes detteprovenu til nedsættelse af indkomstskatter med samme fordelingsprofil, kanman nedsætte disse med ca. 76,1 mio. kr., idet 8 pct. vender tilbage i form afstørre arbejdsudbud. Netto vil det da gælde, at borgerne er blevet belastet med120,7 mio. kr., men har fået nedsat indkomstskatterne med ca. 76,1 mio. kr.Borgerne har således måttet betale 1,59 kr. for at få en nedsættelse af ind-komstskatten med 1 kr.Forhøjelsen af rumvarmeafgiften har dog også haft virkning på andre mål ienergipolitikken end dem, der begrundes strengt med hensyn til miljø.EU har forpligtet Danmark til, at VE skal udgøre mindst 30 pct. af det endeli-ge energiforbrug i 2020. Såfremt VE-målet ikke nås via regulering, begrundetpå anden måde, vil staten skulle øge VE tilskud for at få mere VE.Koster VE staten 50 kr./GJ vil staten spare ca. 16,3 mio. kr., fordi VE forbru-get øges på grund af afgiftsforhøjelsen (de ekstra 0,325 PJ x 50 kr./GJ). Yder-ligere vinder staten på ”VE udgiftskontoen”, fordi det samlede energiforbrugfalder med andre ca. 0,325 PJ. Da skal der bruges ca. 0,1 PJ mindre VE (30pct. af 0,325 PJ), hvorved staten sparer yderligere knap 5 mio. kr., således atder i alt spares 21,2 mio. kr.Disse VE effekter er medregnet i de to søjler yderst til højre. Tager man hen-syn hertil, koster det ”kun” skatteyderne 1,22 kr. at få en nedsættelse af ind-komstskatten med 1 kr., når forhøjelsen er finansieret ved højere afgift pårumvarme. Denne merbelastning kan eventuelt forsvares, hvis der er særskiltmål om at reducere energiforbruget udover det, en omkostningseffektiv CO2politik, miljøpolitik og VE politik kan begrunde.Det skal tilføjes, at der i det offentlige selv bruges brændsel til rumvarme.Dermed er netto provenuvirkningen mindre end anført mv. Indirekte er det

således forudsat, at den offentlige sektor finansierer egne ekstra udgifter tilafgifter via, at indkomstskattenedsættelsen er mindre end ellers.Afgift af brændsel til proces i erhverv – dem, der ikke blev fritagetPå samme måde som for brændsel til rumvarme kan man beregne virkninger-ne af, at forhøje afgifterne på brændsel til proces. Før serviceeftersyn villeafgifterne have udgjort 15 kr./GJ (i 2011 niveau), men det er efter serviceef-tersyn muligt, at nøjes med ca. 8,3 kr./GJ i gennemsnit.Grundlaget for energiafgiften er ikke hele forbruget af brændsel til proces ierhverv. Primært jordbrug, herunder gartnere samt metallurgiske og minera-logiske processer, er fritaget. Og forbrug i f.eks. raffinaderier er udelukket pågrund af EU regler.FørForårspakke 2.0blev grundlaget for 15 kr./GJ afgiften opgjort til ca. 58,5PJ, men ved en sats på 8,3 kr./GJ vil grundlaget falde med ca. 3,2 PJ. Der blevlagt forsigtige antagelser om den såkaldte strukturvirkning til grund.Grundlaget vil vige med ca. 0,5 pct. årligt. Da vil grundlaget i 2015 – hvorkonjunkturen antages at være normal – udgøre ca. 54 PJBrændsel til proces i kvoteomfattede virksomheder er fritaget for CO2-afgift.Derfor udgør den gennemsnitlige CO2-afgift alene ca. 6 kr./GJ.Man kan herefter se på virkningerne af, at forhøje afgiftssatsen med 1 kr./GJ =reducere nedsættelsen med 1 kr., eller at forhøje afgiften med 6,7 kr./GJ –ikke reducere afgifterne på brændsel, men lade hele reserven fra serviceefter-syn anvende til lavere afgift på el.

Tabel XV 2: Virkningerne af at forhøje afgifterne for brændsel til proces med 1kr./GJ henholdsvis 6,7 kr./GJ, for dem, der ikke blev fritaget vedForårspakke 2.0EnhedUden VE Uden VE Med VEMed VEværdiVærdiværdiVærdi545454548,38,38,38,3666616,716,754361,854361,8-0,20-1,37-0,20-1,37-0,06-0,39-0,06-0,390,150,980,150,98-0,35-2,34-0,35-2,34-3,3-35,2-3,3-35,2-2,1-14,0-2,1-14,053,8353,953,8353,9-5,9-38,9-5,9-38,9-0,024-0,164-0,024-0,164-0,013-0,090-0,013-0,0902,114,02,114,010,469,444,8287,755,2357,150,7326,661,1396,01,061,080,880,8950,4323,362,0401,21,071,090,870,88

GrundlagPJEnergiafgift i 2011 niveauKr./GJCO2 afgift i 2011 niveau i snitKr./GJEnergiafgiftsforhøjelseKr./GJUmiddelbart merprovenuMio. kr.Ændring i forbrugPJ- heraf struktureffektPJÆndring i VEPJÆndring i grundlag i altPJTab energiafgiftMio. kr.Tab CO2 afgiftMio. kr.Belastning borgerMio. kr.Tab ved ændret arbejdsudbudMio. kr.Ændring CO2 bruttoMio. tHeraf udenfor kvotesektorMio. tVærdi heraf ved pris= afgiftMio. kr.Værdi stat mere VE*Mio. kr.Netto stat med arbejdsudbudMio. kr.Do uden arbejdsudbudMio. kr.MCPF ex arbejdsudbud**kr.Nedsat indkomstskat***Mio. kr.MCPF med arbejdsudbud netto****kr.* Hvis ekstra VE skal købes for 50 kr./GJ** Belastning borger pr. provenukrone når man ser bort fra arbejdsudbud*** Mulig nedsættelse af indkomstskat med samme fordelingsprofil, når man tager hensyn til ar-bejdsudbud**** Belastning af borger pr. kr. nedsættelse af indkomstskat med samme fordelingsprofil

Kommentarerne til tabellen er med udgangspunkt i en forhøjelse af afgiftenmed 6,7 kr./GJ og hvor man ser bort fra værdi af VE.Forhøjes afgiften med 6,7 kr./GJ af det grundlag, der vil være, når de første8,3 kr./GJ har virket, vil den umiddelbare provenugevinst være på 361,8 mio.kr. Grundlaget vil falde med ca. 2,34 PJ eller ca. 4,3 pct.Heraf vedrører ca. 0,98 PJ større energieffektivitet, ca. 0,98 PJ mere VE ogca. 0,39 PJ den såkaldte struktureffekt – virksomheder der lukker eller flytterproduktionen til udlandet. Struktureffekten er opgjort forsigtigt ud fra en an-tagelse om en elasticitet på -1,5 vedrørende udenrigshandel. Det er nok i un-derkanten jf. senere. Yderligere er provenueffekten undervurderet i det om-fang, de virksomheder der lukker, også betaler høje elafgifter mv. eller dem,der mister deres arbejde, ikke kan finde et nyt med lige så god løn.Struktureffekten svarer til, at der mistes ca. 400 arbejdspladser blandt deenergiintensive virksomheder på kortere sigt. På lidt længere sigt kan virknin-

gen sandsynligvis være større, men virkningen på ledigheden er ikke perma-nent.Ved fald i grundlaget falder afgiftsindtægterne med ca. 46,9 mio. kr. På sigtvæltes afgifterne ned i lavere realløn det fører til et fald i arbejdsudbuddet.Tabet herved er ca. 38,9 mio. kr.Faldet i grundlaget fører til et fald i CO2-udledningerne på 0,164 mio. ton,heraf ca. 0,09 mio. ton uden for kvotesektoren. Statens gevinst herved svarertil tabet i CO2-afgiftsindtægterne på 14,0 mio. kr. Netto vinder staten således287,7 mio. kr., når man tager hensyn til arbejdsudbudsvirkningerne og 326,6mio. kr., når man ignorer virkningerne på arbejdsudbud.Ser man bort fra VE mv. belastes borgerne således med 1,09 kr. pr. 1 kr. dehar fået i indkomstskattelettelser med samme fordelingsprofil, som de afgifterder har finansieret nedsættelsen. Tager man yderligere hensyn til, at virksom-heder der bruger meget brændsel, samtidigt ofte bruger meget el, hvor der erbetydelige fiskale afgifter og tariffer, er belastningen i gennemsnit 5-10 pro-cent større.Alt andet lige, vil skatter der belaster borgerne mere end det de vinder i formaf, at skatten kan finansiere en generel nedsættelse af indkomstskatten, værebelastende for samfundsøkonomien.Har afgifterne finansieret nedsættelser af indkomstskatter med en anden for-delingsprofil – f.eks. fjernelse af mellemskatten vil borgerne i gennemsnithave vundet.Tager man også hensyn til VE ses, af søjlen yderst til højre, at faldet i forbru-get af energi, og stigningen i VE forbruget, vil aflaste statens udgifter med ca.69 mio. kr.Tager man hensyn hertil, vil statens gevinst efter arbejdsudbudsvirkningernevære på ca. 357 mio. kr., der kan finansiere nedsættelser af indkomstskat medsamme fordelingsprofil for ca. 401,2 mio. kr. (i faktorpriser) eller ca. 47,3mio. kr. mere end borgernes belastning. Opgjort således, vil forhøjelsen til defulde 15 kr./GJ netto være til fordel for samfundet.Ved opgørelse af velfærdsvirkningerne af skatter vil man normalt lægge tilgrund, at eventuelle virkninger på ledigheden ikke vil være varige. Måtte dervære virksomheder eller brancher, der må reducere beskæftigelsen på grund afstruktureffekter, vil den lediggjorte arbejdskraft, kunne finde arbejde til stortset samme løn andet sted efter et stykke tid.

I en situation med konjunkturbetinget ledighed, kan man dog argumentere for,at denne forudsætning er urealistisk. Hvis de ca. 200 lønmodtagere, der mi-ster deres beskæftigelse på grund af struktureffekten, ikke kan finde andenbeskæftigelse eller fortrænger andre i lokalsamfundet fra beskæftigelse, vildet offentlige miste ca. 40 mio. kr. herved (i faktorpriser) i ekstra udgifter tildagpenge og i form af mistede skatter.Da vil der ikke være nettogevinster ved at øge afgifterne. Er struktureffektenstørre end her forsigtigt lagt til grund – der mistes f.eks. 600 arbejdspladser –vil der være et betydeligt tab for samfundsøkonomien netto.Hvordan blev struktureffekten beregnet – af de fulde 15 kr./GJDet blev med usikkerhed lagt til grund, at forbruget af energi var fordelt såle-des:A. 10 PJ i virksomheder, der omsatte for 5 mia. kr. og havde 3.000 ansat-teB. 10 PJ i virksomheder, der omsatte for 7,5 mia. kr. og havde 4.500 an-satteC. 10 PJ i virksomheder, der omsatte for 15 mia. og havde 9.000 ansatteD. 10 PJ i virksomheder, der omsatte for 30 mia. kr. og havde 18.000 an-satteE. 10 PJ i virksomheder, der omsætter for over 200 mia. kr. og har over200.000 ansatteF. 8,5 PJ i virksomheder, der ikke er særligt konkurrenceudsatte ellerenergiintensive.Ved 15 kr. pr. GJ belastes omkostningerne i A virksomhederne med 150 mio.kr. svarende til 3 pct. Og hvis produktionen da falder 4,5 pct. reduceres ener-giforbruget med 0,45 PJ og beskæftigelsen i gruppen med 135 mand.I gruppe B stiger omkostningerne 150 mio. kr. eller 2 pct. og produktionenfalder med 3 pct. = 0,3 PJ og 135 mandI Gruppe C falder produktionen med 1,5 Pct. eller 0,15 PJ og beskæftigelsenfalder med 135 mand.I Gruppe D falder produktionen med 0,75 pct. eller 0,75 PJ og beskæftigelsenfalder med 135 mandI gruppe E og F falder energiforbruget ubetydeligt og risikoen, for at en ansatmister job på grund af struktureffekt er meget lille. Til gengæld er der mangeansatte, således at der mistes yderligere 135 jobs.På lidt længere sigt finder de ledige jobs og produktionen stiger i andre sekto-rer, således at energiforbruget netto falder med ca. 0,85 PJ. Særligt hvis stig-ningerne sker gradvist, vil der på givne tidspunkter ikke ske store stigninger i

nettoledigheden, men den samlede forskydning i beskæftigelsen mellem bran-cher vil være den same.Samlet er der brutto omkring 800 arbejdspladser der mistes, heraf omkringhalvdelen blandt de særligt energiintensive på grund af struktureffekten veden elasticitet på -1,5. Er denne det dobbelte, er effekten dobbelt så stor. Enbetydelig del af de arbejdspladser der nedlægges, ville i alle tilfælde i praksispå lidt længere sigt være lukket og erstattet af andre. Det gælder særligt dem,der ikke var energiintensive, jf. at virksomheder, der lukker på grund af enekstra belastning på f.eks. 1.000 kr. pr. mand i forvejen er sårbare.Det skal kraftigt understreges, at den samlede nettoeffekt af Forårspakke 2.0på den konjunkturmæssige ledighed er, at ledigheden alt andet lige falder jf. atForårspakke 2.0 er underfinansieret på kortere sigt, og der således er set påden isolerede effekt af afgifter på erhverv.Afgift af brændsel til proces i erhverv – dem, der blev fritagetSom nævnt, foreslog Skattekommissionen en hel generel afgift på fossilebrændsler til proces, men regeringen valgte at fritage det primære jordbrug ogmetallurgiske og mineralogiske processer. De gartnere, der er kvoteomfattedeeller modtager varme fra kvoteomfattede virksomheder, og som derfor ikkebetaler CO2-afgift blev dog belastes med EU’s minimumsafgifter svarende til5-10 mio. kr.Grundlaget der blev fritaget for, var på ca. 38,5 PJ. Igen er grundlaget sand-synligvis vigende. Der vil derfor blive regnet på et grundlag på 38 PJ. Herafvedrører 18 PJ metallurgiske og mineralogiske processer der både er tungproces og kvoteomfattet og derfor ikke betaler CO2-afgift, 6 PJ væksthusgart-nere, der er tungproces, og hvor omkring halvdelen får eller har kvoteomfattetvarme og 14 PJ landmænd, der i modsætning til de andre, hverken er tungproces eller kvoteomfattede og derfor betaler ca. 11 kr./GJ i CO2-afgift. Dader er væsentlig forskel mellem de kvoteomfattede og ikke kvoteomfattede,både med hensyn til CO2afgift og struktureffekten, er det valgt at undersøgevirkningerne ved at se på de kvoteomfattede og de ikke kvoteomfattede hverfor sig.

Tabel XV 3: Virkningerne af at forhøje afgifterne for brændsel til proces med1 kr./GJ henholdsvis 6,7 kr./GJ, for dem, der ikke blev fritaget vedForårs-pakke 2.0EnhedEj kvoteUdenVEværdiGrundlagEnergiafgift i 2011 niveauCO2afgift i 2011 niveau i snitEnergiafgiftsforhøjelseUmiddelbart merprovenuÆndring i forbrug- heraf struktureffektÆndring i VEÆndring i grundlag i altTab energiafgiftTab CO2afgiftBelastning borgerTab ved ændret arbejdsudbudÆndring CO2bruttoHeraf udenfor kvotesektorVærdi heraf ved pris= afgiftVærdi stat mere VE*Netto stat med arbejdsudbudDo uden arbejdsudbudMCPF ex arbejdsudbud**Nedsat indkomstskat***MCPF med arbejdsbud net-to****PJKr./GJKr./GJKr./GJMio. kr.PJPJPJPJMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. tMio. tMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.kr.Mio. kr.kr.1701115255-0,92-0,230,69-1,61-24,1-17,7243,0-26,7-0,112-0,11217,5-204,0230,71,05229,21,06KvoteUdenVEværdi210,3015315-4,25-3,400,85-5,10-78,10,0276,7-30,4-0,4590,0000,0-206,5236,91,17232,01,19Ej kvoteKvote

Grundlaget vil dog falde med ca. 5,1 PJ eller med næsten 25 pct. Hovedpartenaf faldet i grundlaget skyldes struktureffekter – virksomheder, der lukker ellerflytter produktion til udlandet. Da en enkelt virksomhed dominerer gruppen,vil meget afhænge af, hvordan denne reagerer. Hvis den lukker vil effektenvære langt større. Det er dog ikke sikkert, at afgiften vil få virksomheden til atlukke. Effekten er således sandsynlighedsvægtet, og i øvrigt formentlig forsig-tigt opgjort. Det er et meget stort fald i energiforbruget, men fordi der er taleom meget energiintensive virksomheder, vil det absolutte fald i beskæftigel-sen næppe være meget over 300 ansatte ved den forsigtigt opgjorte strukturef-fekt.På grund af fald i energiforbrug i Danmark taber staten ca. 78,1 mio. kr. af de315 mio. kr. der umiddelbart blev vundet og yderligere beregnet ca. 30,4 mio.kr. ved ændret arbejdsudbud. Det er beregnet under den forudsætning, at af-gifterne væltes ned i lavere løn. Det er sandsynligt i gennemsnit, men det skalikke fortolkes som sandsynligt for de virksomheder, der her behandles. Nettofår staten, når man ser bort fra arbejdsudbud, omkring 236,9 mio. kr. i mer-provenu ved forhøjelsen. Forhøjelsen har imidlertid belastet borgere og virk-somheder med 276,7 mio. kr. og således belastet samfundsøkonomien, hvisman ser bort fra VE.Som det ses, er nettotabet større ved at beskatte dem der blev fritaget, enddem der er pålagt afgiften. Det skyldes, at struktureffekten er langt større,fordi der blandt dem, der blev fritaget, er nogle af de mest energiintensivevirksomheder. Ser man på dem, der ikke er kvoteomfattede – hovedsagligtlandbrug – ses modsat, at nettotabet er mindre end for dem, der blev pålagtafgifterne.I praksis ville man dog ikke kunne have fritaget gartnerne, medmindre manfritog alle primære jordbrug. Og blandt gartnerne ville der være betydeligestruktureffekter.Inkluderer man, at staten vil spare betydelige udgifter til støtte til VE, ved atenergiforbruget falder, ville skatten imidlertid kunne begrundes samfunds-økonomisk og særligt for dem, hvor struktureffekten var stor. Det er igen, hvisman ser bort fra, at dem der bliver ledige, kan have svært ved at finde nyt jobpå kort sigt. Det vil især være tilfældet i lavkonjunktur.Virkninger af at ændre afgifterne på elektricitetI afsnit 2.5 i Redegørelse om dynamiske afgifter, Skatteministeriet maj 2010,er der bl.a. regnet på, at ændre på de nuværende elafgiftssatser.Beregningerne fra tabel 2.4 fra redegørelsen om de dynamiske afgifter er vist ifølgende tale:

I alt borgere+139,7+5,76+5,14+14,4+146,425,1Gevinst bor-1,2812,33,134,91,211,20ger pr. nettoprovenukroneCO2uden for ton2.2601.3509103.320kvoteKilde: Tabel 2.4 fra Skatteministeriets rapport om dynamiske afgifter fra maj 2010(1) Ved lavere pris stiger forbruget. Det giver øgede afgiftsindtægter til staten, men også til PSOog elværker.(2) De ekstra indtægter til PSO og elværker anvendes til nedsættelse af tariffer, hvilket fører til etekstra forbrug ikke kun for dem, hvor afgiften sættes ned, men for alle kategorier. De ekstra ind-tægter kommer ved at bruge gennemsnitsafgifterne på dette afledte ekstra forbrug.(3) Her opgjort brutto. I praksis vil forbrug ud over 4.000 kWh i sommerhuse mv., der er elopvar-mede være langt mindre måske det halve.(4) Hovedparten af det ekstra elvarmeforbrug fortrænger anden varme. Det er forudsat, at 15 pct.af forbrugsstigningen kommer via, at der er flere, der får varmepumper med virkningsgrad på 300pct., 35 pct. via, at der er færre, der skifter til fast VE og 50 pct. via, at der er færre end ellers, dererstatter elradiatorer mv. med olie/naturgasfyr.(5) Der er ikke medregnet afledte indtægter fra ekstra arbejdsudbud og mindre CO2.

Som det ses, er afgifterne på elvarme stærkt belastende for samfundsøkono-mien. Det skyldes, at en nedsættelse af elvarmesatsen vil reducere udlednin-gerne af CO2udenfor kvotesektoren, og netto ikke ændrer VE forbrug, af-giftssatserne er meget højere end de tilsvarende på rumvarme ved brændsel ogat grundlagene er særligt følsomme overfor prisændringer.Der ses, andet sted, på eventuelt at lade en lille del af reserven fra Serviceef-tersynet anvende til, at reducere afgiften på elvarme i momsregistrerede er-hverv.Det centrale succeskriterium for afgifter, ud fra en klassisk skattepolitisk ana-lyse, er, om borgernes tab ved afgifter er større end den gevinst borgerne fårvia, at afgiften aflaster opkrævning af en indkomstskat, med samme forde-lingsprofil. Her ses, at afgifterne på de store grundlag – husholdninger, letproces og tung proces – alle belaster mere end de skattelettelser med sammefordelingsprofil, som afgifterne kan finansiere.I tabellen er ikke indregnet arbejdsudbudseffekter og effekter på VE omkost-ninger.Gøres det vil resultatet være:Tabel XV 5:Virkninger af at nedsætte afgifterne for el med 1 øre pr. kWh inklusivevirkninger på arbejdsudbudEnhedÆndring forbrug i altI procentGevinst borgereTab stat før arbejdsudbudog VE*Gevinst ArbejdsudbudOmkostninger VE vedstørre forbrug af energiNødvendig skat medsamme fordelingsprofilefter arbejdsudbud ej VeDo med VEMCPF uden VE og ar-bejdsudbudDO med VEMCPF netto med ar-bejdsudbud uden VEDo med VEMio. kWhProcentMio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.A.Husholdninger33,60,26139,7-108,812,61,8105,7107,71,281,261,321,3E. AlmindeligtF. Tung procesforbrug i er-ej metallurgiskhverv67,221,30,530,97146,425,1-120,616,13,6117,4121,51,211,181,251,21-20,862,81,220,321,71,21,141,241,16

100 mio. kr., opkrævet i form af en indkomstskat med samme fordelingsprofilsom elafgifterne, kan finansiere en nedsættelse af elafgifterne, der vil giveborgerne gevinster på 115 – 130 mio. kr.Det ses yderligere, at der vil være en vis gevinst ved at tilnærme satserne forhusholdninger og erhverv til hinanden, men at gevinsten herved er beskedenselv ved en marginal tilpasning. Grunden hertil er at erhvervenes el er for-holdsvis kraftigt beskattet via PSO-afgiften og fiskale tariffer. Yderligere, aterhvervenes elforbrug reagerer kraftigere på ændringer i elpriserne blandtandet på grund af struktureffekter.SammenfatningDer er betydelig forskel mellem adfærdsvirkningerne ved ændringer af deforskellige energiafgifter. Ser man alene på Skatteministeriets afgiftskonti erder følgende selvfinansieringsgrader ved de forskellige afgifter:Tabel XV 3: Selvfinansieringsgrader ved ændringer i afgifter på energi, når manalene ser på Skatteministeriets kontiUden arbejdsudbudMed arbejdsudbudBrændsel rumvarme34 pct.42 pct.Brændsel til proces ej fritaget efter10 pct.20 pct.serviceeftersyn *Brændsel til proces fritaget ej kvote10 pct.20 pct.**Brændsel til proces kvote**25 pct.34 pct.Alm. el17 pct.27 pct.El til let proces7 pct.19 pct.El til tung proces5 pct.18 pct.Ved en forhøjelse med 6,7 kr./GJ ** ved en forhøjelse med 15 kr./GJ. De andre er ved marginaleændringer og dermed alt andet lige mindre.

Ser man alene på Skatteministeriets konti, samt statens udgifter til CO2-kvoter, vil man ved en omlægning af afgifterne fra brændsel til el, der er pro-venuneutral ved uændret adfærd, netto få en adfærdsgevinst på Skatteministe-riets konti. Det skyldes, at afgifter på brændsel fører til større adfærdsændringend afgift på brændsel. Afgifter på brændsel fører både til lavere energifor-brug og til større forbrug af VE. Afgifter på el fører stort set alene til energi-besparelser. Denne konklusion forstærkes, hvis man ser på holdbarheden.Grundlaget for brændselsafgiften viger, mens den tenderer mod at stige for el.Der er imidlertid også andre påvirkninger af afgifterne. Der er afledte virk-ninger af ændret elafgift på kontiene for PSO-afgift og visse fiskale eltariffer,og udgifterne til at opfylde VE målsætninger påvirkes forskelligt, alt efter omdet er brændselsafgifterne eller elafgifterne der ændres. En betydelig del afadfærdstabene ved brændselsafgifterne skyldes, at der kommer mere VE her i

modsætning til følgerne af ændret elforbrug, hvor en lille del skyldes ændretVE forbrug.Man kan udtrykke de samfundsøkonomiske virkninger af ændringer i energi-afgifterne, ved at se på, hvor stor en gevinst borgene vil få, hvis man bruger 1kr. på en nedsættelse af indkomstskat, der har samme fordelingsprofil somden afgift man nedsætter, og tager hensyn til både arbejdsudbudseffekter ogeventuelle virkninger på udgifter til VE.Det er gjort i følgende tabel:Tabel XV 4: Gevinst for borgere ved at nedsætte energiafgifter fra 1 kr. ekstra iindkomstskat med samme fordelingsprofil som energiafgifterne.Uden hensyn tilbåde arbejds-udbud og VERumvarmeBeskattetbrændsel tilproces i erhvervEj beskattetbrændsel tilproces i erhvervej kvoteEj beskattetbrændsel tilproces i erhvervkvoteAlm. el i hus-holdningerEl til let procesEl til tung pro-ces1,521.06Med hensyn tilarbejdsudbud menikke VE1,591,07Uden hensyn tilarbejdsudbud,men VE1,20,88Med hensyn tilbåde arbejds-udbud og VE1,220,87

Det ses af tabellen, at tager man hensyn til såvel arbejdsudbud som virkningerpå VE vil borgerne netto tabe ved at nedsætte afgifter på brændsel til procesfinansieret ved indkomstskatteprovenu. Derimod vil borgerne vinde ved atnedsætte afgifterne vedrørende rumvarme og el.Holdbarhedsvirkninger af ændrede afgifter på el og varmeHvis det gjaldt, at satsen for energiafgifterne steg i takt med inflationen, ogyderligere at forbruget steg i takt med realvæksten i BNP, vil skatten udgøreen konstant andel af BNP.Energiafgifterne er nu indekseret, men de fleste af de nuværende energiaf-giftsgrundlag stiger mindre end realvæksten i BNP.

Derfor vil energiafgifternes andel af BNP, eller evne til at finansiere udgifter,der stiger i takt med BNP, gradvist blive mindre og mindre.Man kan udtrykke afgifternes evne til at finansiere udgifter, der stiger i taktmed BNP i et enkelt tal – holdbarhedsvirkningen.VedForårspakke 2.0blev det lagt til grund, at den nominelle rente ville være5,75 pct., mens den nominelle vækst i BNP ville være på 3,8 pct.Under de forudsætninger ville det da gælde, at holdbarheden for afgifter, hvorsatsen indekseres, vil være som følger i pct. af holdbarheden for en skat, derudgør en konstant andel af BNP:Tabel XV 5: Virkningerne på holdbarheden i procent af første års virkningerneunder forskellige forudsætninger og realvækst i grundlag for energiafgifter, givetdisse indekseres.Inflation1,81,81,81,81,81,81,81,81,81,81,80Realvækst1,962,521,510,50-0,5-1-1,5-20Nominel vækst3,84,3453,8363,3272,8182,3091,81,2910,7820,273-0,2360Holdbarhedsindeks100140102806656484338343133

For brændsel til proces blev det antaget, at forbruget faldt med ca. 0,5 pct. pr.år. Måtte det gælde i al evighed, ville den varige virkning svare til omkring 43pct. af virkningen det første år. For el til proces, blev det derimod lagt tilgrund, at forbruget steg med omkring 0,55 pct. pr. år. Hvis det gælder i alevighed, vil den varige virkning være på omkring 57 pct. af BNP.Under disse forudsætninger er den varige virkning af en forhøjelse af afgiftenpå el til proces omkring 33 pct. højere af virkningen af højere afgifter påbrændsel til proces, hvis provenuvirkningen i øvrigt er ens i det første år.Ved beregningerne blev dog forudsat, at det fra og med 2026 gjaldt, at beggegrundlag steg med udviklingen i BNP. Ved denne forudsætning er elafgiftenalene var ca. 14 pct. mere holdbar end brændselsafgiften.Selvom der ved de forskellige modeller til udmøntningen af reserven, aftalt iserviceeftersynet, er den samme umiddelbare provenuvirkning før ændret ad-

færd mv. i 2012 og 2013, vil de forskellige modeller give forskellig virkningpå holdbarheden. Modeller, der særligt reducerer afgifterne på el vil væremindre holdbare end modeller, der særligt reducerer afgiften på brændsel.MiljøvirkningerVedForårspakke 2.0blev der regnet med følgende miljøvirkninger af afgif-terne på energi til proces:Tabel XV 6: Miljøvirkninger af afgifterne på energi til proces15 kr./GJ brændsel til procesEndeligt energiforbrug- heraf struktureffektVEFossilt brændselsforbrugKorrigerede bruttoenergiforbrugCO2 uden for kvotesektor6 øre/kWh til procesEndeligt energiforbrug- heraf struktureffekt skønKorrigeret bruttoenergiforbrug-2,2 PJ-0,5 PJ-5,3 PJ-3,3 PJ-0,8 PJ+2,5 PJ-5,8 PJ-3,3 PJ-0,17 mio. t

Struktureffekterne er alene opgjort for de enkelte grundlag, men der vil yder-ligere være en virkning på elforbruget via struktureffekt for brændsel og om-vendt.Ved proportionale ændringer i afgifterne kan man regne med proportionalevirkninger på miljøeffekterne.Kan udmøntningen af reserven særligt målrettes de energiintensive og kon-kurrenceudsatte vil virkningerne på energiforbruget i Danmark være for-holdsvis stor. Da de energiintensive virksomheder, har en så stor del af ener-giforbruget og derfor i alle tilfælde vil få hovedparten af lempelserne, er derdog ikke afgørende forskelle i virkningerne på miljømålene.Forslaget om nedsættelse af afgiften på elvarme til momsregistrerede er nær-mere beskrevet i Skatteministeriets rapport fra maj 2010 om dynamiske afgif-ter.Virkningerne af at nedsætte elafgiften for elvarme i momsregistrerede erhvervmed 11,6 øre/kWh i 2011 er en stigning på ca. 0,25 PJ elforbrug. Der er stortset alene via at der bruges mere el i stedet for anden energi.

XVI. Fordelingsvirkninger af de forskellige modeller.I følgende tabel er vist fordelingen af de umiddelbare lettelser af de forskelli-ge modeller på hovederhvervene.Modellerne:A. Ren proportional nedsættelse af stigningB. Do med nedsættelse for elvarme i erhvervC. Tilskud til VE brændsel resten proportional nedsættelseD. Procesliste får ingen ændring, resten proportional nedsættelseE. Industriaktivitet friholdes for stigning, resten får ingen nedsættelseF1. El friholdes for stigning, resten proportional nedsættelse for brændselF2. Do med nedsættelse elvarme erhvervG1. Brændsel friholdes for stigning, resten proportional nedsættelse for elG2. Do med nedsættelse for elvarme erhvervDet skal bemærkes, at model D og E og delvist C ikke umiddelbart kan ud-møntes i lovgivning, da det vil kræve en del udviklingsarbejde. Fordelings-virkningerne er også derfor usikre.

Tabel XVI 1: Fordeling af nedsættelse af afgifter på energi til proces mv. ved de forskellige modeller i 2013 i 2011 prisniveau.Mio. kr.Ændring brændsel kr./GJÆndring el øre/kWhÆndring elvarme øre/kWhLandbrug, jagt og skovbrugFiskeriRåstofudvindingFøde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og beklædningsindustriLæderindustriTræindustriPapir- og grafiskindustriMineralolieindustriKemisk industriGummi- og plastindustriSten-, ler- og glasindustriJern- og metalindustriMaskinindustriElektronikindustriTransportmiddelindustriMøbel- og anden industriIndustri i altEl-, gas-, varme- og vandBygge- og anlægsvirksomhedHandel og reparationHotel- og restaurationTransportindustriFinansiering mv.ForretnignsserviceOffentlig administration mv.UndervisningVedtagetstigninger A0000-3-44-338-140-24-71-13-106-39-94-51-38-21-17-27-853-28-24-176-27-95-1-30-2-1B-6,73-2,82-6,36-2,67-11,62227207801544866255732241411175302216119226212011C*-5,33-2,23D**-5-2E***-10,5-4,4F1-2,36-4,4F2-1,56-4,4-11,623101378015391062324435322012254723316165306502300G1-10,5-1,46G2-10,5-1,17-11,621422689015497691968301791010579121579155911621

Tabel XVI 1: Fordeling af nedsættelse af afgifter på energi til proces mv. ved de forskellige modeller i 2013 i 2011 prisniveau.VedtagetMio. kr.stigninger ASundheds- og velfærd.-3Andre service-27Andet0I alt-1313- heraf landbrug og fiskeri-3- heraf råstoffer og industri-897- heraf handel og service mv.-414* med tilskud på ca. 45 kr./GJ VE til proces** For dem på listen dog 10,5 kr./GJ og 4,4 øre/kWh*** For andet end industriaktivitet ingen lettelseB2170842257526521708433557282C*113084219608214D**11208391648190E***00084108410F131908423507332F232008424482356G111508421634207G211508422621219

Ved uændret lovgivning – satserne stiger fra 4,5 til 15 kr./GJ og fra 1,6 til 6øre/kWh i 2013 – og vedForårspakke 2.0forventede grundlag i 2013, bela-stes erhvervene med ca. 1.313 mio. kr. i 2011-prisniveau. Heraf industri ogråstoffer med ca. 897 mio. kr. og andre med ca. 417 mio. kr.Den reserve, der er afsat, rækker til lempelser på ca. 842 mio. kr. i 2011-prisniveau før moms, svarende til at man kan reducere stigningen med ca.64,1 pct.Ved en helt proportional nedsættelse af stigningen, jf. model A, lempes indu-stri og råstofudvinding med ca. 575 mio. kr. og andre for ca. 267 mio. kr. Detsvarer til ca. 0,08 pct. af produktionsværdien for industrien og råstofudvindingeller ca. 1.500 kr. pr. beskæftiget i industrien. For de andre erhverv ca. 0,02pct. af produktionsværdien og ca. 200 kr. pr. beskæftiget.Anvendes en del af provenuet til nedsættelse af sats for elvarme, jf. model B,giver det ikke den store procentvise forskel for de fleste erhverv, bortset frahoteller og elværker, der bruger forholdsvis meget elvarme.Anvendes en del af provenu til særlige lempelser for VE brændsel (andet endens eget) på 45 kr./GJ jf. model C, vinder gartnerne (der bruger fjernvarme),råstoffer og papirindustrien, mens lempelserne til handel- og service blivermindre.Afsættes der en reserve til en ny procesliste jf. model D, lettes industri mv.med ca. 72 pct. mod ca. 64 pct. ved en proportional nedsættelse, mens handelog service lettes ca. 46 pct. Inden for industri lettes nogle 100 pct. mens andremed de knap 50 pct.Ved model E, lettes alle industriaktiviteter med 100 pct., mens andet, herun-der administration og udvikling i industrien, ikke lettes. Beregningerne erusikre, og forudsætter, at hen ved 15 pct. af forbruget af el i industrien og rå-stofudvinding vedrører andet end industriaktivitet i snæver forstand. Der ersnarere tale om et regneeksempel end beregning af en udviklet model.Ved model F undgår el stigninger i afgiften i 2013, men lempelsen til brænd-sel er da kun på ca. 22 pct. når der ikke lempes for elvarme. Ved model Gundgår brændsel stigning, mens lempelsen for el til proces er på ca. 33 pct.Industrien bruger forholdsvis meget brændsel, men også meget el. Så der erikke afgørende forskelle i fordelingsvirkningerne. Heller ikke om man tagernedsættelse af elvarme med eller ej.Hovedindtrykket er, at der ikke er afgørende forskelle mellem de forskelligemodellers fordelingsvirkninger for industrien. Det følger af, at der alene er et

givet provenu til rådighed, og industrien, der er største forbruger af brændselog el til proces, i alle tilfælde, vil få hovedparten. Lettes der særligt meget pået område i industrien, vil der kunne lettes mindre på andre områder. For deandre erhverv vil der dog være betydelige relative forskelle. Det gælder sær-ligt for den model, hvor industriaktivitet fritages for stigningen. Da vil andreerhverv ikke få nogen lempelse ved serviceeftersynet.For enkelte brancher eller virksomheder vil forskellene dog være større. Detkan man få et indtryk af ved at se på udvalgte virksomhedseksempler.Tabel XVI 2: Virksomhedseksempler på virkninger af de forskellige modeller.Kr./beskæftigetTungprocesindikatorVedtagetstigningABCD*E**F1F2G1G2

Saltfabrik (x)1,3-33 21 21 146?31 13 11 29 28Damolin ej min. Proc (y)1,1-37 23 23 200?34 14 12 32 31Damolin efter (z)0,2-75 4 185?77722DAKA (x)1,5-46 29 3076?43 16 14 41 40Arla pulver (z)0,6-78 50 5040?73 32 27 66 65KMC (y)1-35 22 2218?33 14 13 29 28Langholt (z)0,8-21 13 1310?19 109 16 15Aarhus Karlshamm (z)0,4-20 13 1310?1976 18 17Solae (x)3-54 34 3627?50 18 17 49 50Hamlet (z)0,8-36 23 2318?34 16 14 30 29Fuglsang malt (z)0,8-94 60 6148?88 32 26 85 84DMG malt (z)0,8-126 81 8164?118 42 35 114 113Skjern (x)2,2-46 29 2923?43 19 16 38 38Hartmann (x)1,5-16 10 108?1588 12 12Dalum (z)0,8-22 14 14 133?20 16 15 12 12Plast virksomhed C (z)0,3-64 53?66723Plastvirksomhed B (z)0,2-21 11?22211Cheminova (y)0,9-20 13 1210?1976 18 18Topsøe ej min proc (z)0,3-128 76?116599Topsøe efter (z)0,2-95 54?85466x opfylder sandsynligvis betingelse for at komme på ny procesliste.y opfylder måske ikke umiddelbart betingelse for at komme på procesliste.z opfylder sandsynligvis klart ikke betingelse for at komme på procesliste.* Der er ikke forsøgt beregnet virkning, dels fordi det er uvist, hvem, der kommer på procesliste dels,hvor stor en del af forbruget, der vil være omfattet.** under forudsætning af at 6 pct. ikke er industriaktivitet. Tung procesindikator er belastningen ved 10kr./GJ og 4 øre/kWh i procent af omsætning. Virksomheden eller (dominerende) konkurrenter skal overca. 1,3 pct. af produktionsværdi. Man kommer ikke på selv om man er over 1,3 pct., hvis dominerendekonkurrenter er under 1,3 pct.

procesforbruget, der er tung proces. De energiintensive er således overrepræ-senteret. Og ligeledes dem, der bruger uforholdsmæssigt lidt el og meget VE.Virksomhederne repræsenterer omkring 50 pct. af forbruget af VE til proces(når man ser bort fra eget VE), ca. 15 pct. af grundlaget for 15 kr./GJ afgiftenca. 4 pct. af 6 øre/kWh afgiften, ca. 0,8 pct. af den private produktion og ca.0,2 pct. af den private beskæftigelse. De energiintensive virksomheder er oftesamtidigt meget lidt arbejdskraftintensive, jf. at produktionen kan være stærktautomatiseret.Eksemplerne er således meget langt fra at være repræsentative for erhverv ialt. Eksemplerne er stillet til rådighed af visse interesseorganisationer og råd-givere. Nogle virksomheder har dog ønsket, at der ikke offentliggøres oplys-ninger om virksomhedernes energiforbrug og omsætning.Men eksemplerne giver et billede af spredningen blandt dem, der bruger me-get energi. Eksemplerne kan yderligere bruges til illustration af overvejelserneved opstilling af ny procesliste.I anden tal søjle er vist hvor meget den vedtagne stigning i satserne i 2013 vilbetyde pr. beskæftiget. Det ses, at belastningen vil kunne stige mellem ca.2.000 kr. og 126.000 kr. pr. beskæftiget. I gennemsnit, for alle erhverv, vilstigningen være på ca. 700 kr. pr. beskæftiget. Den største stigning pr. be-skæftiget er for maltfabrikkerne. Det kan ikke udelukkes, at der er andre virk-somheder, hvor stigningen pr. beskæftiget er større. Men for f.eks. maltfa-brikkerne er stigningen ”kun” 0,8 pct. af omsætningen. For Solae, er stignin-gen over 3 pct. af omsætningen eller 4 gange så stor som for maltfabrikkerne,men pr. ansat under det halve. Det skyldes, at Solae fortrinsvis udfør lønar-bejde for andre.Ved model A, hvor stigningerne reduceres proportionalt, reduceres stigningeni 2013 med knap 2/3 for alle virksomhederne. Virksomhederne får ca. 5 pct.mindre lempelse, hvis en del af provenuet anvendes til at nedsætte afgiften påelvarme. De færreste af eksemplerne har større mængder elvarme.Ved model C, hvor der gives tilskud eller lignende til forbrug af VE til proces,er lempelsen ca. 20 pct. mindre for dem, der ikke bruger VE til proces.Men for dem der bruger VE (Saltfabrik, Damolin, Daka og Dalum) vendestabene ved Forårspakken til store gevinster.Det er vanskeligt at afgøre hvilke af eksemplerne, der vil blive omfattet af eneventuel ny procesliste ved model D, og hvor store dele af forbruget, der vilblive omfattet.

Man kan få en indikation af chancerne ved at se på anden søjle, der viser be-lastningen i pct. af omsætningen ved en generel afgiftssats på 10 kr./GJ og 4øre/kWh.Er man over 1,3 pct. er der gode chancer. Optagelse på proceslisten sker dogikke ved at se på enkelte virksomheder, men på grupper af virksomheder isamme branche eller virksomheder der laver produkter i konkurrence.For papirfabrikkerne er der således gode chancer, da 2 ud af 3 opfylder krave-ne. Daka, Arla, grøntmel, kartoffelmelsfabrikkerne, oliemøllerne, fiskemels-fabrikker, sukkerfabrikker og ingrediens laver ofte produkter, der er i konkur-rence. Selvom mælkepulver måske ikke opfylder betingelserne kan det værettilfældet for kød- og benmel eller fiskemel mv. Er det samlede billede at pro-duktionerne opfylder betingelserne, kommer alle med. Eller også kommeringen med. Kommer alle med, vil der dog ofte være begrænsninger, jf. at pro-dukterne også i visse tilfælde konkurrerer (svagere) med andre produkter, derslet ikke er energiintensive, og fordi man skal forhindre, at dem, der slippermed i slipstrømmen, ikke lempes så meget, at de samlet vinder (sammenlignetmed en tænkt bred tilbageføring).For maltfabrikkerne er man tættere på at opfylde kravene vedrørende værdi-tilvækst, og måske i andre år, hvor maltpriserne er lavere. Ligeledes kan derske en sammenligning af energiintensitet ved f.eks. spritfremstilling, og rest-produkter fra maltproduktion kan være i konkurrence med anden energiinten-siv produktion. For plastfabrikkerne er der dog så langt til at opfylde kravet, atchancerne nærmest kan udelukkes, med mindre der fremstilles produkter ikonkurrence med produkter omfattet af den nye procesliste.For Damolin, og andre der har fordel af fritagelserne vedrørende mineralogi-ske og metallurgiske processer, vil det blive meget svært at kunne komme påen ny procesliste, med mindre man ignorer de lempelser, de allerede har fået.Det kan være betænkeligt i forhold til statsstøtteregler mv.Alle de viste eksempler vil få mest ud af, at man fritog industriaktiviteter forstigninger, mens man undlod at lempe for andet. Det er hvis man ser bort fraVE modellen.Det skyldes, at alle de viste virksomheder udfører industriaktivitet – herunderråstofudvinding. Men der vil blandt andre brancher være virksomheder, derhar sammenlignelige belastninger pr. beskæftigede og som slet ikke får lem-pelser. For mange inden for industrien er belastningen ikke afgørende forskel-lig fra en række serviceerhverv. Og blandt serviceerhvervene er der enkelte,der også har meget høje afgifter, og hvor der ikke lempes.

BilagBilag 1:Udviklingen i udledninger af CO2fra kvoteomfattede virksomheder bort-set fra energiselskaber og Nordsø 2005-2009.Siden 2005 har virksomheder med kedelkapacitet over 20 MW og visse bran-cher - f.eks. tegl og asfalt - været omfattet af EU’s CO2-kvoteregler.De omfattede erhvervsvirksomheder vil ofte, men ikke altid samtidigt, væreenergiintensive.For det første vedrører listen alene udledninger af CO2fra virksomhedens egetforbrug af fossilt brændsel. Virksomheder, der bruger fjernvarme eller el,kommer dermed ikke nødvendigvis under kvoteordningen. I visse tilfældeejes kedelanlægget af visse energiselskaber.For det andet, vil store virksomheder kunne komme på listen, selv om de ikkei sig selv er brændselsintensive - f.eks. bryggerier. Modsat vil små energiin-tensive virksomheder ikke være omfattet af listen - f.eks. visse gartnerier.Fortegnelsen over kvotevirksomhederne må således ikke forveksles med enliste over energiintensive virksomheder.

Bilag 1: Liste over udledninger af CO2– 2005.2009 – fra kvoteomfattede virksomheder,bortset fra Nordsø og Energiselskaber, fordelt på brancherGratis kvoterGennemsnit2005-7AsfaltCementIngredienserEternitFiskemelGartnerGipsGlasGrønttørreriGummiKalkKemiLecaMaltMejeriMetalMineralolieMineraluldMolerOliemøllePapirSaltSlagteriSpritSukkerSygehuseTeglTekstilTræØlI alt andet end Energiselska-ber og Nordsø- heraf Portland- heraf andet end PortlandGennemsnit2008-9292.56714701521203861441810011310764149144864118339914311875822813161517585.7912.5673.2242005302.56615401331144461461793127129641831479241222811316213061826310170619525.9762.5663.410Brugte kvoter2006200720082009261.514123013166334948063893627141118927102141008535607258119348384.2071.5142.693

der stammer fra kridtet. Udledningerne fra cement er faldet med 55 pct. sidenperioden 2005-2007For de andre virksomheder ses det, at udledningerne er faldet med ca. 0,7 mio.ton - fra ca. 3,4 mio. ton i 2005 til ca. 2,7 mio. ton i 2009 - eller med ca. 21pct. Det er særligt i 2008 og 2009 at udledningerne er faldet.Virksomhederne har fået gratis kvoter ud fra udledninger, der har fundet stedfør de blev omfattet af kvoterne. Foruden Portland er der givet ca. 4 mio. ton i2005-2007 i gennemsnit. Virksomhederne har således, i forhold til tiden før2005, reduceret udledningerne, men næppe med meget mere end de ca. 0,7mio. ton, jf. at virksomhederne havde mulighed for at vælge mellem udled-ninger i et gennemsnit af år og et enkelt år. Det har især været til fordel forvirksomheder med varierende produktion. Samlet set er de kvoteomfattedevirksomheder ikke blevet dårligt behandlet ved tildeling af gratis kvoter.Afgiftsgrundlaget for afgiften på brændsel til proces består dels af bidrag frakvoteregistrerede virksomheder dels af grundlag fra ikke kvoteomfattedevirksomheder.Energiforbrug bag udledningerne fra Portland, delvist teglværkerne og andremed mineralogiske processer og fra udledningerne fra raffinaderierne, indgårikke i afgiftsgrundlaget. Udledningerne af CO2fra de kvoteomfattede virk-somheder, der ikke er fritaget for afgift på brændsel til proces, kan med en visusikkerhed opgøres til:Bilag 2: Udledninger af CO2fra kvoteomfattede virksomheder, der ikke er fritagetfor brændselsafgift og beregnet energiforbrug.CO2-udledningerfra virksomheder,der er omfattet afafgifter påbrændsel til pro-ces200520062007200820091,8381,6931,5571.5121,401- heraf fra føde-vareindustriBrændselsforbrugomregnet ved- heraf fødevare-antagelse om 70industrikg. CO2 pr. GJ

- der stort set alene forsyner en virksomhed, men hvor kedlen ejes eller drivesaf et energiselskab, der er kvoteomfattet.Med disse forbehold kan det skønnes, at hen ved halvdelen af grundlaget forafgift på fossilt brændsel til proces, i begyndelsen af perioden har været kvo-teomfattet. Formentlig er andelen faldet. Dels fordi nogle af de kvoteomfatte-de virksomheder bruger mere VE, dels fordi de kvoteomfattede virksomhedersynes at få mindre vægt i den samlede erhvervsstruktur.Som nævnt er Portland den absolut største udleder – tidligere ca. 45 pct. Her-efter kommer de to olieraffinaderier, der ret konstant udleder i alt knap 0,95mio. ton, svarende til godt 15 pct. af de samlede udledninger.Den tredje største udleder blandt de kvoteomfattede er sukkerproduktion. Ud-ledningerne her er også ret stabile 0,2-0,26 mio. ton. Der er blevet færre suk-kerfabrikker, men produktionen på de to resterende er steget.Tager man udgangspunkt i 2005, er den fjerede største udleder de kvoteomfat-tede mejerier. Det er særligt ved produktion af tørrede mælkeprodukter.Udledningerne er faldet kraftigt fra produktion af salt og fra produktion afpapir. Ved salt produktion er faldet sket fordi damp i mindre udstrækning endfør, kommer fra naturgasfyret kraftvarme – Maricogen – og i større udstræk-ning fra kedler, herunder fra ny kedel på biomasse. Tilsvarende for papir, hvorDalum nu også bruger biomasse. Udledningerne fra teglværker og Leca erfaldet kraftigt, formentligt først og fremmest på grund af nedgang i nybyggeri.For malt skyldes en del af faldet formentlig også, at man i mindre udstræk-ning får varmen fra eget kraftvarmeværk og i stedet fra en kedel uden samti-dig elproduktionDen samlede liste over udledningerne fra de kvoteomfattede industrier er visti følgende tabel:

Bilag 3: Udledninger af CO2fra kvote omfattede virksomheder bortset fra energiselskaber og Nordsøen.Gratis kvoterGennemsnit Gennemsnit2005-72008-9Arkil A/S asfaltColas, GlostrupColas, HerfølgeColas, HorsensColas, SundsholmenColas, VinderupLMK Vej A/S Randers AsfaltfabrikLMK Vej A/S Ølstykke AsfaltfabrikNCC Mobilt anlægNCC Roads A/S, asfaltNCC Roads A/S, asfaltNCC Roads A/S, asfaltNCC Roads A/S, asfaltNCC Roads TrigeTarco Vej A/STarco Vej A/STarco Vej A/STarco Vej A/SVandel AsfaltfabrikAalborg Portland A/SCP Kelko ApSDanisco Cultor 050, GrindstedPalsgaard A/SDANSK ETERNIT A/SFiskernes FiskeindustriHanstholms Fiskemelsfabrik A/STripleNine Fish ProteinTriplenine Fish Protein, EsbjergAlfred Pedersen og SønGartneriet Masnedø A/S1.000 ton CO2222211220011111130142022232310323323002.7782.56711191585076110605018135345624431263327200522120211022332023202.5669552704514443025252006Brugte2007200822112111020333022322.23680479045125011159200912112110020322013221.5147145804718579167AsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltAsfaltCementIngredienserIngredienserIngredienserEternitFiskemelFiskemelFiskemelFiskemelGartnerGartnerIndustri

Bilag 3: Udledninger af CO2fra kvote omfattede virksomheder bortset fra energiselskaber og Nordsøen.Gratis kvoterGennemsnit Gennemsnit2005-72008-9Knud Jepsen A/SKronborg Aps.Fællinggaard Varmeforsyning ApsHjortebjerg kraftvarme/gartneriVarpelev Tomater A/SGyproc A/SKnauf A/SArdagh Glass Holmegaard A/SDangrønt RibeDangrønt RingkøbingNybro TørreriCodan Gummi A/SRoulunds Energi ApSFaxe Kalk, Ovnanlægget StubberupBASF Health & Nutrition A/SCheminova A/SKemira, FredericiaNovo Nordisk A/SNovozymes A/SSun Chemical A/SSaint-Gobain Weber A/SSaint-Gobain Weber A/SDanish Malting GroupDragsbaek Maltfabrik A/SArla Foods Energy A/S AkafaArla Foods Energy A/S ArincoArla Foods Energy A/S Danmark ProteinArla Foods Energy A/S HOCOArla Foods SamdenDanfoss1.000 ton CO2121319024212172141919523111349362111616655833343632354131301311165211721611117160181000790516145453303432413838025200512121702217276114171551293186251815636530343842373928262006Brugte2007200811413316172762121715029307405171165381719404438360222009123122141420491422120063065051352015151139433227021GartnerGartnerGartnerGartnerGartnerGipsGipsGlasGrønttørreriGrønttørreriGrønttørreriGummiGummiKalkKemiKemiKemiKemiKemiKemiLecaLecaMaltMaltMejeriMejeriMejeriMejeriMejeriMetalIndustri

Bilag 3: Udledninger af CO2fra kvote omfattede virksomheder bortset fra energiselskaber og Nordsøen.Gratis kvoterGennemsnit Gennemsnit2005-72008-9Danscan SteelDanSteelDuferco Danish SteelHaldor Topsøe A/SODENSE STAALSKIBSVÆRFT A/SShell Raffinaderiet FredericiaStatoil Raffinaderiet.Rockwool A/S DoenseRockwool A/S, HedehuseneRockwool A/S, VamdrupSaint Gobain Isover A/SDamolin Fur A/SDamolin Mors A/SAarhus United Denmark A/SBrødrene Hartmann A/SDalum Papir A/SDalum Papir MaglemølleSCA Packaging DjurslandSkjern Papirfabrik A/SAkzo Nobel Salt A/SMaricogen P/SA/S AROVIT PETFOODDaka Bio-industries OrtvedDaka Bio-industries RandersDaka Proteins LøsningDanish Crown HorsensDanish Crown RingstedTulip Food Company VejleV&S Danmark A/S, De Danske Spritfabrikker AalborgNordic Sugar, Assens Sukkerfabrik1.000 ton CO2091233116500540442950911281198162601326130111819251210667236610241543343149058119249973526012171010151618129582920050679281741051551358118201138556701411291214974858682006Brugte20072008578143315419498550631181294746701420207261168672200913910291942650245049887100605601322130725968670MetalMetalMetalMetalMetalMineralolieMineralolieMineraluldMineraluldMineraluldMineraluldMolerMolerOliemøllePapirPapirPapirPapirPapirSaltSaltSlagteriSlagteriSlagteriSlagteriSlagteriSlagteriSlagteriSpritSukkerIndustri

Bilag 3: Udledninger af CO2fra kvote omfattede virksomheder bortset fra energiselskaber og Nordsøen.Gratis kvoterGennemsnit Gennemsnit2005-72008-9Nordic Sugar, GørlevNordic Sugar, Nakskov SukkerfabrikNordic Sugar, Nykøbing SukkerfabrikAmtssygehuset i GlostrupHvidovre HospitalRegion Hovedstaden, Gentofte Hospital.A/S Bachmanns TeglværkCarl Matzens Teglværk A/SGråsten TeglværkHelligsø Teglværk A/SHøjslev Tegl A/SLUNDGÅRD TEGLVÆRK A/SMonier A/S- Volstrup TeglværkNordtegl A/SOrebo Teglværk A/SPedershvile TeglværkPETERSEN TEGL EGERNSUND A/SPETERSMINDE TEGLVÆRK A/SPipers Teglværker A/S Gandrup TeglværkPIPERS TEGLVÆRKER A/S Hammershøj TeglværkPrøvelyst TeglværkSTOFFERS TEGLVÆRK A/SSønderskov TeglværkTychsen's Teglværk A/SVedstaarup Teglværk A/SVesterled Teglværk A/SVillemoes TeglværkVindø Teglværk A/SYdby Teglværk A/SEGETÆPPER A/S1.000 ton CO22213410212235457610646118131917115651466997710784922547661052091012161450541412576520051110847126557511441101091417815515837862006Brugte2007200811361075226555510430710613166053141136652009013612253243424630067581100421073324SukkerSukkerSukkerSygehusSygehusSygehusTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTeglTekstilIndustri

Bilag 2:Simpel model om optimal differentiering af afgifter på energi, når en delaf effekten af afgifterne er ønsket mens en andel del ikke er ønsketSom nævnt opnår man den billigste realisering af et givet politisk mål ved atbelægge det man politisk ønsker mindre af med ensartede afgifter på tværs afalle anvendelser.Er det politiske ønske mindre energiforbrug i Danmark, bør alt energiforbrugbelægges med samme afgift.Mange vil dog finde, at det nok er ønskværdigt, at energiforbruget falder pågrund af større energieffektivitet – mindre forbrug af energi pr. produceretenhed, mens det ikke er ønskværdigt, at energiforbruget falder på grund afmindre dansk produktion af de energiintensive vare.Ved en afgift vil begge effekter opstå.Et firkantet svar på konflikten vil være, at man lægger samme afgift på er-hvervene som for husholdningerne, fordi man lægger mere vægt på den bedreenergieffektivitet. Men da vil afgifterne på erhverv være mere forvridende iforhold til det politiske mål end afgifterne for husholdningerne.Et andet firkantet svar på konflikten vil være, at man helt fritager erhvervenefor afgifter, og til gengæld når målet vil så meget højere afgifter for hushold-ningerne. Men da vil afgifterne på husholdningerne være mere forvridende iforhold til det politiske mål.Den optimale balance vil således være, at afgifterne for erhverv skal udgøreen andel af afgifterne for husholdningerne.Man kan forsøge at finde den optimale andel ved en simpel model.I modellen antages:(1) At der er en politisk betalingsvillighed på C kr./GJ for energibesparel-ser i form af større energieffektivisering(2) At der er en politisk betalingsvillighed på 0 for mindre energiforbrug iform af mindre produktion.(3) At energiforbruget falder med e pct. point hver gang afgiften t forhøjesmed en procent af prisen uden afgift.(4) At produktionen falder med a pct. point hver gang omkostningerneved produktionen stiger med 1 pct. point.

Beregningseksempel på adfærdsændringProduktionen udgør f.eks. 1 mio. kr. og energiforbruget 500 GJ der ved p =80 kr./GJ. koster 40.000 kr. Energiomkostningerne i udgør da 4 pct. af desamlede omkostninger.Er afgiften på 25 pct. = 20 kr./GJ og e = 0,3 falder energiforbruget med 37,5GJ (25/100 ¶ 0,3 ¶ 0,04/80 ¶ 1.000.000) jf. første led på højre side på grund afbedre energieffektivitet.Afgiften øges med 25 pct. og forbruget falder da med 7,5 pct. jf. (2) Forbru-get var før 500 GJ. Forbruget falder med 37,5 GJEr a på 5 falder energiforbruget med 25 GJ (25/100 ¶ 5 ¶ 0,04/80 ¶ 0,04 ¶1.000.000)Omkostningerne til energi udgjorde før 4 pct. af de samlede omkostninger.Nu stiger omkostningerne til energi med 25 pct. eller med 1 pct. af de samle-de omkostninger. Da produktionen falder 5 pct. hver gang omkostningernestiger 1 pct. og energiforbruget før var 500 GJ falder med 25 GJSamlet falder energiforbruget med 62,5 GJ. Det giver en omkostning på 20kr./GJ ¶ 0,5 ¶ 62,5 GJ = 625 kr.Er betalingsvilligheden C på 33,333 kr./GJ og værdsættes ændringen 1.250kr. Netto er der således vundet 625 kr.Sættes afgiften til 26 pct. falder energiforbruget på grund af effektiviseringermed 39 GJ og 26 GJ på grund af mindre produktion.Forvridningsomkostningerne er da steget fra 625 kr. til 676 kr. eller med 51kr. mens gevinsten (den politiske værdsættelse af energibesparelser) er stegetfra 1.250 kr. til 1.300 kr. eller med 50 kr.I forhold til før er nettogevinsten faldet med 1 kr. fra 625 kr. til 624 kr.Sættes afgiften til 24 pct. falder energiforbruget med 36 GJ på grund af bedreenergieffektivitet, men 24 GJ på grund af mindre produktion.Forvridningsomkostningerne vil da udgøre 576 kr., mens værdsættelsen afenergibesparelsen udgør 1.200 kr. Netto er gevinsten således 624 kr.Den største gevinst opnås således ved en afgift på 25 pct. = 20 kr./GJ = 36GJ/60 GJ = 37,5 GJ/62,5 GJ = 39 GJ/65 GJ

Man kan herefter beregne den optimale afgift ved forskellige forudsætningerom den politiske betalingsvillighed, priselasticiteten udbudselasticiteten ogenergiintensiteten.Det er gjort i følgende tabel:Bilag 4:Priselasticitet forenergibesparelserUdbudselasticitetEnergiudgifter i pro-cent af energiforbrug0,10,51245101520500,320,620,35Andel af normal sats0,990,970,940,880,780,750,60,50,430,231,00,980,970,940,880,860,750,670,60,380,980,920,860,750,600,550,380,290,230,110,990,960,920,860,750,710,550,440,380,190,910,670,50,330,20,170,090,060,050,020,650,110

Er elasticiteten 0,3 med hensyn til energibesparelser og udbudselasticiteten er5 og energiintensiteten 4 pct. er den optimale sats 60 pct. af den normale sats,for dem, hvor hele virkningen af afgiften er større energieffektivitet. Er dennormale sats på 58,3 kr./GJ som for rumvarme er det optimale sats således ca.35 kr./GJ. Er der anvendt 500 GJ pr. mio. kr. i produktion og prisen er 80kr./GJ vil prisen på energi stige med ca. 43,75 pct. og energiforbruget veduændret produktion vil falde med 13,125 pct. eller 65,63 GJ/mio. kr. i omsæt-ning ved en elasticitet på 0,3Stiger energiomkostningerne med 42,75 pct. svarer det til 1,75 pct. af de sam-lede omkostninger, når energi før udgjorde 4 pct. af omkostningerne. Ved enudbuds elasticitet på 5 falder energiforbruget med 8,75 pct. på grund af min-dre produktion. Samlet falder forbruget med 21,875 pct., heraf 60 pct. pågrund af større energieffektivitet.Det kan virke overraskende, at den ”optimale” afgift i eksemplet kan væreforenelig med, at måske 8,75 pct. af virksomhederne i eksemplet på lidt læn-gere sigt lukker. Det er der oplagt og synlige omkostninger ved.Men det skal ses i sammenhæng med, at for de 91 pct., der ikke lukker vedafgiften foretager energibesparelser, der værdsættes så meget ekstra, at detnetto samlet er en fordel.En virksomhed der bruger 500 GJ beskattet energi til proces, er næsten 10gange mere energiintensiv end i gennemsnit for private virksomheder.

Skal man opfylde kriterierne for at komme på den nuværende procesliste, skalenergiudgifterne snarere udgøre ca. 20 pct. af de samlede udgifter.Normalt regner man med en udbudselasticitet på under 2 på kortere sigt, ogmåske 5 på længere sigt, mens priselasticiteten på kort sigt er under 0,3, menpå længere sigt måske 0,6.Den simple model og regneeksemplerne giver en grov indikation af, hvad denoptimale afgift skulle være. Regnestykkerne indikerer således, at selv om deteneste motiv til energiafgifter var ønsket om at øge energieffektiviteten, erafgifterne på erhverv ikke for høje, hvis der er en politisk betalingsvillighedfor energibesparelser svarende til den normale afgiftssats.Det skal understreges, at der er tale om en meget simpel model. Blandt andettages der ikke hensyn til, at der nok ikke er så stor gevinst ved at produktio-nen bliver mere energieffektiv, hvis produktionen ophører i Danmark. Ligele-des tages der ikke hensyn til, at de energiintensive virksomheder ofte kan kø-be energi til lave omkostninger pr. GJ, hvorfor en afgift pr. GJ fører til enprocentvis højere prisstigning end i gennemsnit.I praksis er virkningen på produktionen i nogle tilfælde, at produktionen heltophører, og i andre stort set ikke ændres. Udbudselasticiteten er et vægtetgennemsnit af virkningerne for forskellige virksomheder.Der er heller ikke taget hensyn til det indirekte VE argument – at VE forplig-telsen giver andre en gevinst på 15 kr./GJ energiforbruget falder unaset årsa-gen.Ligeledes er der ikke taget hensyn til at en energiafgift for alle vil føre til etfald i løn mv. svarende til den gennemsnitlige belastning således at produkti-onen ikke falder helt så meget.Forsøges modellen imidlertid nuanceret, bliver formlerne dog langt mere om-fangsrige, uden at man i de fleste tilfælde vinder meget større præcision.

Bilag 3Om energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 4 om afgiftslempelse forbrændsler og elektricitet til mineralogiske processer, metallurgiske pro-cesser, kemisk reduktion og elektrolyse.I forbindelse med ændringen af energiafgifterne i forbindelse medForårspak-ke 2.0benyttede man muligheden i energibeskatningsdirektivets artikel 2,stk.4 til at afgiftsfritage brændsler og elektricitet, der blev anvendt til metal-lurgiske processer, mineralogiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse.Energibeskatningsdirektivet omfatter brændsler, der anvendes til opvarmningeller til motorbrændstof. Direktivet omfatter derimod ikke dobbeltanvendelseaf energiprodukter og anvendelse af energiprodukter til andet end brændsel tilopvarmning eller motorbrændstof samt til mineralogiske processer. Elektrici-tet, der anvendes til lignende formål, behandles på samme måde, jf. direkti-vets præambel nr.22.Et energiprodukt har dobbelt anvendelse, når det anvendes både som brændseltil opvarmning og til andre formål end som motorbrændstof og brændsel tilopvarmning. Anvendelse af energiprodukter til kemisk reduktion og til elek-trolyse og metallurgiske processer skal anses for dobbelt anvendelse. Elektri-citet, der fortrinsvis anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse og metal-lurgiske processer, er ligeledes udenfor direktivets anvendelsesområde.Videre forstås ved mineralogiske processer de processer, der er klassificeret iNACE-nomenklaturen under afdeling DI 26 ”Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralogiske produkter”.De anvendelser af energiprodukter og elektricitet, som er udenfor direktivetsanvendelsesområde, vil ikke, som lempelsen er formuleret, kunne omfattehele forbruget af energiprodukter og elektricitet i virksomheder, som har depågældende processer. Det er således alene den del, som kan henføres til denævnte processer, medens andet forbrug følger direktivets almindelige be-stemmelser. Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at begrebet dobbeltanvendelse skal fortolkes meget snævert. Det er generelt Kommissionens ogdomstolens opfattelse, at undtagelser skal fortolkes meget snævert. HvisDanmark går videre end energibeskatningsdirektivet tillader med hensyn tilafgrænsningen af fritagelsen, vil der være risiko for, at der sker en overtrædel-se af EU’s statsstøtteregler mv.Kommissionen har under forhandlingerne om energibeskatningsdirektivetgivet fortolkningsbidrag til afgrænsningen af lempelsesmuligheden efter arti-kel 2, stk. 4 på følgende måde: ”Some processes need an energy content

which has a primary purpose as a raw material, but also provides as a by-product an element of heating. These are quoted as “dual-use”. In principlethe same molecule of the product serves as raw material and produces at thesame time heat.” Kommissionen har videre tilkendegivet, at ”the term ”metal-lurgical process” referred to in article 2 (4) should cover processes of refiningand purifying metal where an energy product has a primary purpose as a rawmaterial and where it also provides heat as a by-product”. Dette betyder, atenergiproduktet f.eks. medvirker til en kemisk proces samtidig med, at dersker en opvarmning af et produkt. Som eksempler har Kommissionen nævntanvendelse af kul, koks og naturgas, der anvendes som kemisk reduktions-middel ved jernfremstilling, f.eks. i højovne.For så vidt angår lempelsesmuligheden for mineralogiske processer skal af-grænsningen ske efter tilsvarende kriterier som nævnt ovenfor.Der er således ingen tvivl om, at Kommissionen har haft stærkt energikræ-vende processer i tankerne, og at brændslet eller elektriciteten skulle indgå imaterialet eller forandre dets kemiske eller indre fysiske struktur, samtidigmed at der skete en varmeudvikling.Ved afgrænsningen i den danske lovgivning af lempelserne for de mineralogi-ske og metallurgiske processer mv. blev der set på, hvordan den svenske lov-givning var blevet udformet. Det vil sige, at de danske regler bygger på desamme principper som de svenske regler. Der er dermed hentet inspiration frade svenske regler vedrørende afgiftsfritagelsen for mineralogiske processermv., uden at disse regler er blevet direkte kopieret.Fritagelsen for mineralogiske processerDe mineralogiske processer som er nævnt i NACE-nomenklaturens afdelingDI omfatter en række produkter som f.eks. glasfibre mursten, gips og cement.Herudover omfattes også andre ikke metalholdige mineralske produkter, somikke er nærmere angivet.Ifølge lov 527 af 12. juni 2009 er afgiftsfritagelsen for brændsler og elektrici-tet til mineralogiske processer betinget af, at brændslet eller elektriciteten an-vendes til opvarmning i en mineralogisk proces. Opvarmningen skal foregå ianlæg (f.eks. en ovn), og de anvendte materialer skal gennem opvarmningen ianlægget forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Andet energiforbrug, herunder energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser, erikke omfattet af fritagelsen. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til drift afventilatorer, pumper, transportbånd, roterovne eller elektricitet til knusning og

formaling af materialer. Ligeledes omfattes elektricitet eller brændsler til tør-ring af materialer inden brænding heller ikke af fritagelsen.Afgiftsfritagelsen er endvidere betinget af, at den mineralogiske proces ernævnt på proceslisten i CO2-afgiftsloven.Fritagelsen for metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyseEnergibeskatningsdirektivet omfatter som nævnt ovenfor ikke dobbeltanven-delse af brændsler, og at elektricitet, som anvendes til lignende formål skalbehandles på samme måde.Ifølge lov 527 af 12. juni 2009 er afgiftsfritagelsen for brændsler og elektrici-tet til metallurgiske processer betinget af, at brændslet eller elektriciteten an-vendes til opvarmning i en metallurgisk proces. Opvarmningen skal foregå ianlæg (f.eks. en ovn), og de anvendte metaller skal gennem opvarmningen ianlægget forandre kemisk eller indre fysisk struktur.Energiforbrug vedrørende hjælpeprocesser er ikke omfattet af fritagelsen formetallurgiske processer. Eksempelvis omfattes ikke elektricitet til mekaniskdrift af en valsemaskine.Endelig omfatter afgiftsfritagelsen i lov 527 af 12. juni 2009 brændsler ogelektricitet, der anvendes til kemisk reduktion eller elektrolyse. Til kemiskreduktion anvendes afgiftspligtige brændsler såsom kulprodukter, idetbrændslet anvendes som reduktionsmiddel. Det er alene i disse situationerbrændslerne omfattes af fritagelsen. Elektricitet, der fortrinsvis anvendes tilkemisk reduktion, og til elektrolyse omfattes ligeledes af fritagelsen. For såvidt angår processer med kemisk reduktion og elektrolyse er afgiftsfritagelsenikke betinget af, at der sker opvarmning i en eller anden form for anlæg.Afgiftsfritagelsen for brændsler og elektricitet, der anvendes i metallurgiskeprocesser og til kemisk reduktion og elektrolyse, er betinget af, at processerneer nævnt på proceslisten i CO2 afgiftsloven.KonklusionDet er Skatteministeriets opfattelse, at den nuværende afgrænsning af afgifts-fritagelsen for mineralogiske og metallurgiske processer mv. er i overens-stemmelse med energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 4, og at en udvidel-se til at omfatte hjælpeprocesser ikke har været formålet med bestemmelsen,som skal fortolkes meget snævert. En eventuel udvidelse af fritagelserne vilderfor medføre risiko for, at der vil ske en overtrædelse af EU’s statsstøttereg-ler.

Bilag 4:Hvor meget ekstra VE vil der komme ved VE støtte til proces i erhverv,og hvad er støttebehov ved VE til fremstilling af el og varme og ved VE tilproces i erhverv.En omkostningseffektiv VE politik forudsætter, at der gives samme støtte tilVE uanset anvendelse. Da målet er udtrykt ved pct. endeligt VE energi i for-hold til det samlede endelige energiforbrug efter EU definition, skal støttenfor at være omkostningseffektiv være ens pr. GJ endeligt VE energiforbrug.Forskelle i støtte er ikke omkostningseffektivtI dag gives der imidlertid vidt forskellig støtte.VE el støttes via PSO skattebetalte direkte tilskud. Den generelle sats er 15øre/kWh = ca. 42 kr./GJ el, men der gives væsentligt mere til vindmøller, her-under særligt havvindmøller, og el fra forgasningsgas mv.VE varme støttes via afgiftsrabatter. En del af afgiftsforskellene er begrundet iforskelle i udledninger af CO2 (udenfor kvotesektoren). Disse forskelle udgørikke en egentlig støtte. I det følgende er antaget, at CO2 afgiften svarer tilværdien af CO2 for staten uden for kvotesektoren.Støtten til VE fjernvarme, når alternativet er kulkraftvarme er ca.22 øre/kWh= ca. 61 kr./GJ varme, når varmen bruges til rumvarme. Heraf udgør dobbelt-reguleringen for CO2 rumvarme, der næppe er varig ca. 13 kr./GJ.Samlet støtte i gennemsnit for el og varme i konkurrence med kulkraftvarmeer ca. 54 kr./GJ endelig energi, men ca. 49 kr./GJ brutto VE energi. Fremstil-les alene el er støtten som nævnt ca. 42 kr./GJ el men alene ca. 17 kr./GJ VEbrændselsenergi.Støtten til VE fjernvarme, når alternativet er gaskraftvarme, er henholdsvis opmod 56 kr./GJ varme indenfor kvotesektoren og op mod 49 kr./GJ varmeudenfor kvotesektoren.I gennemsnit er støtten til VE el og varme udenfor kvotesektoren på ca. 46kr./GJ og ca. 40 kr./GJ VE energi.Støtten ved individuel VE i konkurrence med olie og gas er tilsvarende ca. 58kr./GJ VE brændsel.Støtten er langt lavere når VE bruges til proces i erhverv, hvor der opkræveslavere afgifter. NårForårspakke 2.0er fuld gennemført, vil VE der bruges til

proces blive støttet med ca. 8,64 kr./GJ (i 2011-niveau fra 2013) for ca. 60pct. af energien i de sektorer, der betaler fuld energiafgift og 0 kr. for de andresektorer. I gennemsnit giver det ca. 5 kr./GJ.Skal man have 1 pct. ekstra VE = 7 mio. GJ, kan man således spare ca. 49kr./GJ (54 kr./GJ – 5 kr./GJ) eller ca. 350 mio. kr. ved at satse på VE til pro-ces i forhold til VE i centrale kraftvarmeværker.Det er således ikke trivielle beløb der kan spares for samfundet ved at satse påomkostningseffektivitet. Med et højt ambitionsniveau er det ekstra vigtigt, atman ikke ”køber” den ønskede VE fremgang for dyrt.Forskelle i prisen på brændsler uden afgiftSelv om støtten er ens vil man ikke nødvendigvis få samme fremgang i VEforbruget i alle anvendelser. Der er nemlig forskelle i brændselspriserne forforskellige fossile brændsler og VE typer og mellem forskellige anvendelser.Udover selve brændselsprisen er der også andre omkostninger ved brændsel,herunder forskelle i forsyningssikkerhed, skorstensfejerregninger og slid mv.på kedler. Endelig er der forskelle i omkostningerne til afskrivninger og for-rentning af kedler.Ser man i første omgang alene på brændselspriserne, forventer Energistyrel-sen jf. Energifremskrivning april 2010 følgende forskelle i brændselspriser forhenholdsviskraftværk= meget stor forbruger,værk= stor forbruger svarendetil ca. 0,1 PJ ogforbruger= husholdning. Importpriserne er ens, men der kanvære forskelle i distributionsomkostningerne.

Bilag 5: Priser for forskellige brændsler ab forbruger plus CO2 kvoteomkostninger forkvoteomfattede virksomheder i 2008 priser.Kraftværk2011Kraftværk2020Værk2011Værk 2020Kr./GJKul22+11=3324+18=42Fuelolie52+9=6170+15=8566+9=75Naturgas48+7=5569+11=8052+7=59Gasolie92+9=101 124+14=138 104+9=113Halm414837Flis465246Træpiller597668Sparetvedtræpiller-26-32i stedetfor kulSparetvedtræpiller-44-9i stedetfornaturgasSparetved flis istedet13fornaturgasSparethalm istedet92822fornaturgasKilde: Energistyrelsen samt egne beregninger83+15=9875+11=86145+14=159445285Husholdning2011Husholdning2020

Tabellen læses således for f.eks. kul i kraftværker i 2011. Omkostningerneved brændselsfremskaffelse er 22 kr./GJ ab værk. Hertil kommer 11 kr. i mar-ginale CO2-kvoteomkostninger (ved en kvotepris på ca. 115 kr./t), således atde samlede brændselsomkostninger er 33 kr.For kraftværkerne, hvor det dominerende brændsel er kul, er det formentligtræpiller, der er det billigste alternative VE brændsel, når man også tager hen-syn til forskelle i kedelomkostninger, håndtering mv. Her ses, at der før for-skelle i kedelomkostninger tabes 26 kr./GJ brændsel før støtte i 2011, men ca.32 kr./GJ før støtte og ekstra kedelomkostninger i 2020.For ”værker”, der er i størrelse er at sammenligne med større industrivirk-somheder, er det dominerende konkurrenceflade mellem naturgas ogflis/halm. Industrivirksomheder har formentlig forholdsvis færre kedelom-kostninger ved halm end kraftværkerne der skal producere damp ved højetemperaturer for at få en god elvirkningsgrad. Halm kan føre til kedelskader.

Her ses, at før kedelomkostninger vindes 13-24 kr./GJ, når der bruges flis istedet for naturgas, og mere i stedet for fuelolie, mens der vindes 22-42 kr./GJved brug af halm i stedet for naturgas. Igen før håndteringsomkostninger ogforskelle i kedelomkostninger.Da forskellene i kedelomkostninger i praksis er mindre for de fleste industri-virksomheder end for kraftværkerne kan det med stor sikkerhed fastslås, atder er mindre støttebehov til VE til industrien end til VE der skal erstatte kul ikraftværker.Andre forhold end støtte og forskelle i brændselspriser spiller også en rolleMan kunne umiddelbart tro, at man med stor sikkerhed kunne bestemme vedhvilken støtte energiforbrugerne vil skifte til VE fra nuværende fossilebrændsler, hvis man kender brændselspriser, kedelomkostninger mv.Det er imidlertid en stærkt forsimplet tankegang. Der er en lang række andreforhold, der også spiller ind i praksis.For det første kender man ikke brændselspriserne. Det er muligt at terminssik-re brændselspriser i nogle år frem, men sjældent i hele kedlens levetid.Brændselspriserne er ikke stabile. Forskellige forbrugere (og producenter) kanhave forskellige forventninger til de fremtidige priser. Dem, der tror på fortsatstigende priser for fossil energi og stabile priser for VE, vil være mere tilbøje-lige til at skifte til VE end dem, der regner med, at de høje priser for fossilenergi siden vil falde, mens VE priserne, der er tættere på variable produkti-onsomkostninger i dag, ikke har udsigt til at falde, men eventuelt stige somfølge af ekstra efterspørgsel fra dem, der skal opfylde EU VE forpligtelser.Der er også en slags lemmingseffekt. Man bruger det brændsel, som konkur-renterne bruger. Gør man det, reduceres risikoen for fallit. Stiger brændsels-priserne sker det også for konkurrenter, og så kan de højere priser overvæltesmv. Modsat er der ikke så store chancer for stor gevinst ved at gøre det, somalle andre gør.Der kan være betydelige forskelle i håndteringsomkostninger mv. alt eftervirksomhedens lokalisering. Og der kan være mange forskellige individuelleforhold og sandsynligheder for uheld, arbejdsmiljø etc.Mange virksomheder finder, at der er større forsyningssikkerhed ved fossilebrændsler. Det gælder ikke kun med hensyn til, at få brændslet frem til virk-somheden, men kan også gælde forventningen om at kedelanlæg fungerer.

Derfor vil det i praksis gælde at forbruget af VE vil stige mere jævnt ved sti-gende støtte end de spring mekaniske regnestykker forudser. Når virksomhe-der mv. ikke reagerer på de gevinster ved brændselsskift, som beregningerneforudser, er det snarere beregningerne, der er for simple, end virksomhederne,der ikke kender deres eget bedste.Men oplagt vil forbruget af VE reagere kraftigere på en ekstra støtte ved noglebrændselsprisforudsætninger end ved andre.Gennem de sidste 5-10 år er priserne på olie og naturgas steget kraftigt, mender er kun sket en beskeden stigning i forbrug af VE i industrien. Denne erfa-ring betyder ikke nødvendigvis, at industrien kan forventes at reagere sløvt påekstra støtte. Man kan argumentere modsat, nemlig at man i mange tilfældenu er tæt på, at det kan betale sig at skifte brændsel, og at en stigning i støttennu vil føre til en meget stor mængdereaktion. Stigningen i brændselspriserneer af mindst samme størrelsesorden som den påtænkte støtte. Man kan derforargumentere for, at der kan forventes en mindst dobbelt så stor mængdevirk-ning af støtten end virkningen af støtten og prisstigningen for fossil energi ialt i gennemsnit.Der bruges under normale konjunkturforhold hen ved 100 PJ fossilt brændselog brændstof til proces i erhverv, når man ser bort fra raffinaderier og fiskeremv. Gives der en ny støtte på f.eks. 36 kr./GJ VE (forskel mellem nuværendestøtte på i gennemsnit godt 5 kr./GJ og hen ved 42 kr./GJ til proces), vil manefter Skatteministeriets mekaniske regnestykker, der senest blev brugt i For-årspakke 2.0, kunne regne med, at det vil føre til et ekstra VE forbrug på 8-9PJ.Skatteministeriets mekaniske regnestykke er imidlertid sandsynligvis for for-sigtig, hvis der alment er stor enighed om, at de forventede brændselspriser errealistiske.Hovedparten af procesforbruget – ca. 80 PJ - kan sammenlignes med decen-trale gasfyrede kraftvarmeværker, der ikke har frit brændselsvalg, men hvorder regnes med, at 50-80 pct. af den gasbaserede fjernvarme og kraftvarme vilskifte til VE fjernvarme, hvis der indføres frit brændselsvalg. Det er med ud-gangspunkt i en støtte på 40-45 kr./GJ VE brændsel for decentral gas kraft-varme.Der er således ikke så stor tvivl om størrelsesorden, der underbygges af, at defjernvarmeværker, der har frit brændselsvalg, har valgt at bruge ca. 80 pct.biomasse.

Anvendes forudsigelserne, vil en støtte på samlet 42 kr./GJ kunne føre til envækst i VE forbruget på 40-65 PJ ekstra biomasse ved gældende priser påbiomasse.Det er langt mere end Skatteministeriets mekaniske forudsigelse, der ret beseter det vægtede gennemsnit af, at der er lave priser på fossil energi (og støtteikke er stor nok til at føre til mere VE), der er ekstrem høje priser på fossilenergi (og der allerede er skiftet til VE), og der er høje priser på VE (og for-brug af VE reagerer kraftigt på ekstra støtte).Hvis initiativet med støtte til VE til proces i erhverv imidlertid skulle ses isammenhæng med Serviceeftersynet for energiafgifter for erhverv, bør manimidlertid anvende samme forsigtige regneregel som ved vedtagelsen afFor-årspakke 2.0Hvis initiativet imidlertid ses i anden sammenhæng, hvor forudsigelserne for-udsætter, at de forventede priser realiseres, og at producenter og forbruger harsamme forventninger som myndighederne, kan man argumentere for, at virk-ningen som nævnt snarere er 40-65 PJ på langt sigt – når alle kedler i alle til-fælde skal udskiftes og omkring det halve på omkring 5-10 års sigt.Ved så stor stigning i efterspørgsel efter VE i Danmark kan man dog forventeen vis stigning i priserne på særligt det VE, der er billigt lokalt i Danmark.Ligeledes vil statsstøtteregler føre til, at støtten ikke i alle tilfælde når op på42 kr./GJ; det særligt, når de fossile priser er høje mv.Yderligere vil der ske modregning i støtten til proces i det omfang støtten tilrumvarme i virksomheden er højere end de 42 kr./GJ.Forsigtighed tilsiger da en forventning til forslag om at yde en samlet støtte påop mod 42 kr./GJ vil føre til følgende effekt ved de givne prisforudsætninger:

Det skal bemærkes, at måske 40 pct. af udviklingen ville være kommet i alletilfælde som følge af stigningerne i prisen på fossilt brændsel både i årene førog forventet i de kommende år. Denne stigning er ikke indregnet i basisfrem-skrivningen.Nærmere om indregning af støttesystemVE til proces støttes i forvejen via, at der i visse tilfælde er energiafgift på defossile konkurrerende brændsler. Energiafgifterne på kul, olie og gas til pro-ces er imidlertid væsentlig mindre end afgifterne for rumvarme. Derfor er denindirekte støtte mindre.Omkring 40 pct. af erhvervenes forbrug af brændsel til proces finder sted iafgiftsfrie brancher (landbrug og gartneri samt metallurgiske og mineralogi-ske processer). Omkring 60 pct. er belastet med Forårspakke 2.0 energiafgif-ter – 4,5 kr./GJ fra 2010, der er vedtaget at stige til ca. 8,6 kr./GJ i 2013 efterServiceeftersyn ved den indstillede udmøntning.Da VE normalt støttes med 42-75 kr./GJ og i visse tilfælde med mere, vil mankunne realisere VE–politikken for færre samfundsøkonomiske omkostningerved at øge støtten til VE til proces (og andre områder, hvor støtten er lav),mens man begrænser støtten i de tilfælde, hvor støtten er højere end normalt.I dette afsnit overvejes forskellige administrative modeller.I modellerne forudsættes, at den samlede ønskede støtte f.eks. er ca. 42 kr./GJ= 15 øre/kWh.

Hvordan beregnes støtten?Det er som udgangspunkt ligegyldigt for de reelle virkninger af tilskud, omdet er sælgerne eller køberne, der får tilskuddet. Derfor kan man lægge mestvægt på, hvad der er mest hensigtsmæssigt administrativt. Normalt vil detgælde, at det er lettest at lægge administrationen på den side, hvor der er fær-rest. Det vil sige at støtten normalt bør gives til sælgerne.I dette tilfælde gælder dog, at støttesatsen afhænger af, hvad afgifterne er påkonkurrerende brændsler. Denne viden har leverandørerne af VE sjældent.Derfor forudsættes, at støttemodtager skal være de virksomheder, der brugerVE.Støttegrundlaget er endeligt VE energiforbrug. Det svarer til energi i debrændsler, der direkte bruges ved individuelle fyr mv. samt af varmeenergienab værk for fjernvarme.Virksomheden, der bruger VE i egne kedler, vil skulle opgøre forbruget imængde – og helst i GJ.Er der alene oplysninger om forbruget i andre fysiske enheder - kubikmeter,ton rummeter skal støttereglerne indeholde en liste over standard brændværdi-er samt eventuelt en korrektionsformel for forskelligt vandindhold. Alternativter, at der regnes baglæns fra den producerede varme og antages en virknings-grad.Det kan eventuelt komme på tale alene at støtte VE, der er købt af andre, ellersnarere kun hvis værdien er over xx kr./GJ og kun anvendes i anlæg over envis størrelse. Det ses der i første omgang bort fra.Efter at have opgjort forbruget af VE, vil virksomheden skulle fordele detteforbrug på de forskellige anvendelser af energi – rumvarme, proces og even-tuelt el.I praksis foregår såvel opgørelse af VE forbruget og fordelingen heraf pårumvarme og proces i forvejen i virksomhederne, når virksomhederne i sam-me kedel både bruger VE og fossile brændsler.Resultatet af beregningerne vil f.eks. være:15.000 GJ direkte VE til rumvarme85.000 GJ direkte VE til proces.Virksomheden opgør herefter energiafgiften pr. GJ for alternativt brændsel tilhenholdsvis rumvarme og proces.

Der er en del spidsfindigheder i afgiftslovgivningen.En af spidsfindighederne vedrører kraftvarme.En virksomhed modtager f.eks. 100.000 GJ fjernvarme, hvoraf 15 pct. anven-des til rumvarme og 85 pct. anvendes til proces.Fjernvarmeværket oplyser, at 40 pct. heraf er fremstillet ved VE og 60 pct.ved fossil energi. Fjernvarmen kan være fremstillet både som fjernvarme ogsom kraftvarme.Energiafgiften på fossil kraftvarme vil ved brug af 120 pct. reglen være på48,6 kr./GJ og belastningen af procesvarme ab værk vil være ca. 7,2 kr./GJStøtten vil f.eks. i dette tilfælde kunne beregnes som:VE rumfjernvarme 40 pct. af 15.000 GJ6.000 GJ x (41,7 kr./GJ-48,6 kr./GJ)VE procesvarme 40 pt. af 85.000 GJ34.000 GJ x (41,7 kr./GJ-7,2 kr./GJ)Støtte i altEventuelle begrænsninger i støtteNogle af dem, der bruger VE til proces, anvender egne produkter, der i vissetilfælde har karakter af affaldsprodukter. I praksis vil det i sådanne tilfældevære svært at kontrollere, hvor meget VE, der er brugt.Det kan derfor overvejes at afskære eget VE fra at få støtte. Ulempen herveder selvfølgelig, at det giver incitamenter til at dem, der har eget VE, handlerindbyrdes med VE.Problemet er mere generelt at undgå oversubsidiering af VE.= 6.000 GJ= -41400= 34.000 GJ= 1.173.000 kr.= 1.131.600 kr.

Det kan eventuelt undgås ved at indføre en regel, hvorefter støtten ikke kanoverstige udgifter til VE fratrukket udgifter til alternativt fossil brændsel eks-klusive energiafgift, men inklusive CO2-afgift/CO2-kvotebesparelse. Den spa-rede udgift til alternativerne varierer, men kan fastsættes til en standardværdisvarende til billigste brændsel, der normalt er kul.Loftet over VE støtten kan f.eks. være:Indkøb af 100.000 GJ VE brændsel a 59 kr./GJ+ 15 pct. pr. år af omkostninger til køb af ekstra VE kedelkapacitet i 20 år. (f.eks. kedelhar kostet 10 mio. kr.)Sparet alternativt brændsel efter standard 100.000 GJ a 33 kr./GJMaksimal støtte når VE kedelkapacitet er udvidet indenfor de seneste 20 årMaksimal støtte når VE kedelkapacitet er udvidet for over 20 år sidenStøtten uden begrænsninger5.900.000 kr.1.500.000 kr.3.300.000 kr.4.100.000 kr.2.600.000 kr.4.166.666 kr.

Støtten vil således falde med tiden, når kedlen er fuldt afskrevet.Der vil skulle tages udgangspunkt i købsprisen for VE. Af gode grunde vilman ikke kende den eksakte pris for det alternative fossile brændsel. Dennekan fastsættes til kulprisen plus kvoteomkostning og indskrives i loven. Fordem, der afbrænder eget VE, kan man tage udgangspunkt i en beregnet alter-nativ salgspris ab virksomhed. Denne beregning vil i givet fald skulle god-kendes af myndighederne.Reglerne for opgørelse af overgrænse for støtte bør ikke være smålige. Altsåen forholdsvis lav pris for det alternative fossile brændsel, og gerne eventueltandre tillæg til omkostningerne ved VE end de her nævnte.Der bør indføres en vis bagatelgrænse for hvor lidt støtte, der kan gives.Der er således en del forhold, der skal afspejles i støttereglerne. Det vil tagetid at få formuleret reglerne.De forskellige modregningsregler og loft over støtten gør, at man snarere skalregne med at staten taber ca. 30 kr./GJ i direkte støtte og energiafgiftstab endden samlede maksimale støtte på 41,7 kr. /GJ.Hvem skal betale støttenI sidste ende vil udgifterne til alt støtter belaste borgerne.Normalt vil det være hensigtsmæssigt, at støtten gives gennemsigtigt efter enpolitisk prioritering og over det offentliges budget.

Det naturlige udgangspunkt er derfor, at støtten gives af en statslig myndig-hed. Støtteudgiften vil i så fald blive optaget på finansloven for den myndig-hed, der har reglerne for støtten – f.eks. Z direktoratet.Da der i praksis vil skulle ses på afgiftsbelastningen (på alternativer) ved be-regning af støtten, kan det måske være naturligt at det er Skat, der står foradministrationen.Der er imidlertid tale om en støtte, og selv om Skat også kan administrereudgifter og støtte, vil det alene, fordi det er Skat, kunne blive stillet sammekrav til entydighed som til skattelove.Alternativt vil man kunne kræve, at beregningen af støtten er bekræftet af enuafhængig revisor. Det belaster støttemodtageren, men begrænser støttebetale-rens administrative omkostninger til kontrol og gør det muligt at andre mini-sterier kan stå for støtten.Det mest naturlige vil i de fleste tilfælde være, at støtten optages på en ud-giftskonto.SkattefradragMan kan også overveje, at lade støtten give som et fradrag i en skat. Hvis denskat der gives fradrag for, i alle tilfælde er større end støtten, vil der ikke værenogen forskel.Men støtten vil meget vel kunne overstige den skat, som virksomheden beta-ler.Er det tilfældet, får det uheldige virkninger. Det vil da gælde, at virksomhe-derne ikke støttes til marginalt større forbrug af VE ud over et vist punkt.Modsat gælder det, at virksomheden ikke bliver belastet af et marginalt størreforbrug af den vare, i hvis skat, der gives fradrag. Fradragsmodellen ødelæg-ger således effektivitetsfordelene ved ensartede støttesatser mv. – ved at sat-serne bliver forskellige.En slags PSO-ordningDer er en tredje mulighed nemlig en slags PSO-ordning.Her pålægges en instans, formelt uden for staten, at betale støtten. Til gengældgives denne instans ret til, at skaffe sig indtægter via en skattelignede betalingsvarende til udgiften. Det kan i princippet være en hvilken som helst skat eller

skattegrundlag, men vil normalt have et eller andet at gøre med det, der støt-tes.Som eksempler kan nævnes promilleafgiftsfondene, oliebranchen miljøpuljeeller Energistyrelsen energispareordning, hvor elselskaber er pålagt energibe-sparelser, der opnås ved f.eks. at give tilskud til en oliebesparende maskine,mens udgifterne dækkes via en ret til, at opkræve et større beløb af elkunderneend ellers.I dette tilfælde kunne man forstille sig, at virksomhederne, der er berettiget tilstøtten opkræves et beløb proportionalt med deres forbrug af brændsel til pro-ces, der kan dække udgifterne til støtten.Virksomheder, der er berettiget til støtten, forventes f.eks. at bruge 100 PJbrændsel (både fossilt og VE), og det forventes, at støtten næste år bliver på150 mio. kr. Virksomhederne vil da blive opkrævet 1,5 kr./GJ á conto. Bud-getterne vil sjældent være præcise. Afvigelser vil blive reguleret siden hen.Den instans, der sættes til at administrere ordningen har således behov for athave en vis egen formue og likviditet.PSO-ordninger er næppe mere belastende for administrationen af støtten, mendet er (mere end) dobbelt administration, at virksomhederne både skal haveomkostninger ved at opgøre afgifts (godtgørelse) til staten og en direkte skat-tebetaling til PSO-ordningen.Valg af modelVed valg af de forskellige modeller kan indgå administrative omkostninger,hensyn til statsstøtte, spørgsmål om skattestop og mulighed for at prioritereudgifter mv., statsfinanserne, konkurrenceevne, fordeling og effektivitet iskattepolitikken.SkattestopOrdningen vil skulle vurderes i forhold ti skattestop.StatsstøtteStøtte via udgiftskonti eller via skattefradrag vil skulle statsstøttegodkendes.EU vil lægge vægt på, at der ikke gives overkompensation. Der vil også skulleske statsstøttegodkendelse af PSO-finansieret støtte, hvis PSO-myndighedenejes af staten. Derimod er reglerne (om der i der hele taget er nogen) langtmildere hvis PSO-instansen ikke ejes af staten. Der bør dog ikke være et ar-gument, at man dermed lettere kan slippe af sted med at give overstøtte.

Administration.Administrative hensyn taler sandsynligvis for at støtten ydes via en udgifts-konto, og imod en PSO-ordning.Mulighed for at prioritere udgifter.Dette hensyn taler for udgifter over udgiftsbudget og imod PSO.StatsfinanserneStøtten skal finansieres.KonkurrenceevneKonkurrenceevnen vil blive belastet ved en PSO-ordning ved ændret adfærd.Virksomhederne vil få ekstra støtte ved mere VE som følge af ændret adfærd,men støtten vil i gennemsnit delvis gå til dækning af meromkostninger vedVE forbrug.Fordeling og effektivitet i skatteopkrævningenSkatterne har blandt andet som mål at sikre en ønsket fordeling og reducereforvridningstab. Det er vanskeligere ved skattefradrag og ved PSO ordninger.Nærmere om udvikling i nominelstøtte fordelt på direkte støtte og afgiftsstøt-te/modregning varige virkninger mv. faste priser mv.Det er i første omgang forudsat, at den samlede maksimale støtte skal fasthol-des på nominelt 15 øre/kWh = ca. 42 kr./GJ. Realt stiger tilskyndelsen til VEdog som følge af, at prisforskellen mellem fossilt brændsel og VE brændselstiger realt – fra 2011-2012 med ca. 10 kr./GJ realt. Inflationsudhulingen afden nominelle 2011 støtte til 2020 er omkring 7 kr./GJ.I følgende tabel er vist udviklingen i den nominelle støtte fra 2012 til 2020samt visse år derefter. Der er regnet med en inflation i nettopriserne på 1,8pct. årligt.

Kr./GJ201158,44,541,78,8201259,47,841,78,94,228,533,56,227,3201360,59,041,79,14,528,133,17,225,9201461,69,141,79,14,827,732,67,325,3201562,79,341,79,45,027,232,07,424,6201663,89,441,79,65,426,731,57,623,9201765,09,641,79,75,726,230,97,723,2201866,19,841,79,96,025,730,37,822,4201967,310,041,710,16,425,229,68,021,7202068,510,141,710,36,824,629,08,120,9202574,911,141,711,29,021,425,28,916,3203081,912,141,712,312,117,320,39,710,6* Støttebegrænsning består i, at der ikke må gives mere støtte end meromkostningerne. Støttebegrænsningen er forudsat atstige 6 pct. årligt. Efter 20 år kan biomassekedelomkostninger ikke medregnes til meromkostninger

Udgangspunktet i f.eks. 2015 er, at der bruges f.eks. 1 GJ ekstra VE. Den skalstøtte med maksimal 41,7 kr./GJ. 0,15 GJ vil blive brugt til rumvarme. Detstøttes med 62,7 kr. Denne støtte på 9,4 kr. (0,15 x 62,7 kr./GJ) fratrækkes de41,7 kr./GJ kr. Støtten kan i øvrigt ikke være større end meromkostningerne.For nogle er meromkostningerne lavere end den maksimale støtte. De vil ikkefå fuld støtte. Det reducerer i 2015 støtten yderligere med 5 kr./GJ. Der skalsåledes samlet gives en støtte på 27,2 kr./GJ til 0,85 GJ VE til proces. Detsvarer til 32 kr. pr. GJ VE til proces. VE til proces støttes i forvejen via ener-giafgifter. Afgiftsstøtten er ca. 9,3 kr. pr. GJ for dem, der betaler afgift og 0for primær landbrug samt mineralogiske og metallurgiske processer. Væksteni VE skønnes for 80 pct. at ske inden for det område, hvor der betales energi-afgift. Derfor vil afgiftsstøtten udgøre 7,4 kr./GJ. Resten af støtten på 24,6 kr.pr. GJ gives direkte.Det ses, at det foreslåede støttesystem vil have forholdsvis høje nominellesatser i begyndelsen, men at de nominelle satser reduceres som tiden går. Re-duktionen i den nominelle støtte tager til, og den reale støtte falder hurtigere.Man kunne også overveje at fastholde støtten på 41,7 kr./GJ realt. Det villeved de forudsatte prisforudsætninger ikke betyde så meget jf. at støttebe-grænsningen da ville være større.Med den valgte støttestruktur bliver den varige virkning af støtten forholdsvislav. Men en af de afgørende forudsætninger er, at priserne på fossilt brændselog VE brændsel udvikler sig som forudsat.

Af de 523 mio. kr. staten mister ved den ændrede adfærd er 133 mio.kr. til-pasningsgevinst for erhvervene, der skifter.Samlet set vinder erhverv således 446 mio. kr. før skat, ved beslutningen, sta-ten taber 837 mio. kr. før tilbageløb og samfundet netto 391 mio. kr. (ca. 154mio. kr. + ca. 103 mio. kr. + ca. 133 mio. kr.). De netto ekstra 15 PJ har såle-des kostet samfundet ca. 26 kr. pr. GJ. Det er forholdsvis billigt. Tilbageløb erforeløbigt beregnet til ca. 50 pct. af de 447 mio. kr. = ca. 223 mio. kr., såledesat staten netto taber ca. 614 mio. kr.Allokeringsvirkningerne mv. af forslaget er vist i følgende tabel:Bilag 9: Fordeling af gevinster og tab ved tilskud til VE til procesBelastning Gevinst Gevinst Samlet TabTilbage-finansererhverv erhverv gevinst sam-løb fore-ved be-vedændret erhverv fundløbigtslutninguændret adfærd før skatberegnetfør tilba-adfærdgeløbMio. kr.201227320521226461132013386230462761101382014502259713301731652015585277883652201822016664294104397267199201771130111241329820620187553061204273292132019797310127437360219202083731313344639122320259853001454455402222030923214108322601161Nettostat eftertilbage-løb