Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om skattefrikompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter(Skattefritagelse for mindre personalegoder m.v.)§1I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1365 af 29. november 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 1560 af 21. december 2010, § 1 i lovnr. 1563 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 1612 af 22. december 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 7 F, stk. 1, nr. 2,ændres ” og § 78, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer”til: ” og § 78, stk. 1, og § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer”.2.Som§ 8 Tindsættes:”§8 T.Studerende, som fra og med indkomståret 2011 bliver berettiget til særligt fradrag tilgæstestuderende i Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem Danmark ogFærøerne eller Grønland, kan ved indkomstopgørelsen fratrække et beløb på 36.000 kr., jf.dog stk. 2. Fradrag efter 1. pkt. gives ud over fradrag i medfør dobbeltbeskatningsaftalen ogkan ikke vælges i stedet for dette.Stk. 2.Fradrag efter stk. 1 gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag tilgæstestuderende efter de nævnte dobbeltbeskatningsaftaler er opfyldt, og med debegrænsninger, som følger af dobbeltbeskatningsaftalerne. Er betingelserne kun opfyldt i endel af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.”3.I§ 9 C, stk. 4, 20. pkt.,indsættes efter ”lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk.1, nr. 1 og2,”:” § 4 og § 5,”.4.§ 16, stk. 3,affattes således:

-2-”Stk.3.Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen,medmindre andet følger af stk. 4-15, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at kosteden skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer ogtjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dogalene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiverm.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi afdisse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvisværdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Goder, somarbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun,hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger etgrundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 5. pkt. reguleres efterpersonskattelovens § 20. For både 3., 4. og 5. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdioverstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goderbeskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 5. pkt., og værdien af disse godermedregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsattenormalværdier.3) Multimedier, jf. stk. 12.4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og radiolicens.”5.I §16indsættes somstk. 14:”Stk.14.Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en delaf den ansattes arbejde, og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som depersoner, den ansatte spisetræner med.”6.I§ 16indsættes somstk. 15:”Stk.15.Værdien af en fribillet, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kultureltarrangement beskattes ikke, hvis fribilletten modtages af en person som led i etansættelsesforhold og giver er den ansattes arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige ellerkulturelle arrangement. Det er en forudsætning, at fribilletterne indgår som en tillægsydelse tilarbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution ellervirksomhed”.§2I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143af 8. februar 2011, foretages følgende ændringer:

-3-1.I§ 11, stk. 1,ændres "og 8 og § 8 a, stk. 2," til: ", 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, og § 8 c,".2.§ 11, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Er en gift persons negative nettokapitalindkomst mindre end beløbsgrænsen i stk. 1,forhøjes den anden ægtefælles beløbsgrænse med forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne ersamlevende ved indkomstårets udløb. Er personens nettokapitalindkomst positiv, modregnesdette beløb i den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst, inden ægtefællensbeløbsgrænse forhøjes efter 1. pkt.”3.I§ 11, stk. 4,ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.4.I§ 26, stk. 1,ændres "og 8 og § 8 a, stk. 2," til: ", 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, og § 8 c,".

§3I lov nr. 472 af 12. juni 2009 om skattefri kompensation for forhøjede energi- ogmiljøafgifter, som ændret ved § 14 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 624 af11. juni 2010 og § 11 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,ændres "§ 7, stk. 1 og 3" til: "§ 7, stk. 1 og 6".2.I§ 2, stk. 2,ændres "§ 7, stk. 1 og 3" til: "§ 7, stk. 1 og 6".3.I§ 2, stk. 3,ændres "§ 7, stk. 7-9" til: "§ 7, stk. 6".§4Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.Loven har virkning fra og med indkomståret 2011, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.§ 1, nr. 1, har virkning for tilskud efter § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udviklingaf byer, der er udbetalt den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 4.§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2012.

1. IndledningRegeringen og Socialdemokratiet er enige om at rette op på nogle områder iskattelovgivningen, hvor reglerne kan opfattes som nidkære eller urimelige. Aftaleparterne erderfor blandt andet blevet enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., såledesvirksomheder får mulighed for at give deres ansatte påskønnelser i form af mindrepersonalegoder eller gaver, uden at det udløser skattepligt for de ansatte samt at indføreskattefrihed for fribilletter i ansættelsesforhold. Endvidere betyder aftalen, at der indføres ensærlig støtteforanstaltning til studerende fra andre dele af rigsfællesskabet.Ændringerne skal have virkning fra og med indkomståret 2011.Aftalen medfører et årligt provenutab, der skønnes at udgøre ca. 95 mio. kr. Aftalen udmønteren del af det merprovenu fra ændringen af reglerne om kantinemoms, som regeringen(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet blev enige om i 2008, jf. lovnr. 525 af 17. juni 2008. Ændringen af reglerne om kantinemoms medførte et merprovenu, deri 2011-priser kan opgøres til godt 340 mio. kr.2. Lovforslagets formål og baggrund2.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoderDer indføres en skattefri bagatelgrænse for personalegoder, der går ud på, at ansatte ikke skalbeskattes af mindre goder og ydelser fra arbejdsgiveren. Efter at reglerne omindberetningspligt for personalegoder blev ændret til hovedsagelig at ligge hos arbejdsgiverensom led i finansiering af skattelettelserne iForårspakke 2.0,er der dukket sager op, der harsat fokus på skattepligten af mindre personalegoder. Eksempelvis sager, hvor ansatte bliverbeskattet af gratis adgang til svømmehal, deltagelse i arbejdsgiverbetalt motionsløb til enværdi af 75 kr. pr. ansat og arbejdsgiverbetalt rabatkort til en værdi af 6 kr. pr. ansat.Formålet med lovforslaget er, at virksomheder skal kunne give deres ansatte påskønnelser iform af mindre personalegoder eller gaver, uden at det udløser skattepligt for de ansatte.Skattefriheden er betinget af, at personalegodernes værdi tilsammen højst udgør 1.000 kr. pr.år for den enkelte ansatte.2.2. Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk spisetræning

-5-Formålet med lovforslaget er at skattefritage ansatte af værdien af fri kost i de tilfælde, hvorpædagogisk spisetræning er en naturlig del af ansattes arbejde, og den ansatte spiser sammenmed og får samme mad, som de personer, den ansatte spisetræner med.Baggrunden for forslaget er en konkret sag (SKM 2010, 910 SR), hvor børnehavepædagogerblev anset for skattepligtige af fri kost i de tilfælde, hvor der indkøbes særskilt mad tilpædagogerne, og hvor der ikke forelå en tjenstlig forpligtelse til at spise sammen medbørnene og agere rollemodel i spisesituationerne. Der var derimod tale om en frivilligarbejdsopgave.Da pædagogisk spisetræning er en naturlig del af visse særlige erhvervsgruppers arbejde, børder ikke kunne opstå skattepligt, når en ansat som en naturlig del af sit arbejde skal agererollemodel i spisesituationer for de personer, vedkommende har i sin varetægt, foreslås detderfor, at de pågældende ansatte ikke er skattepligtige af fri kost i disse situationer.2.3. Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforholdFormålet med lovforslaget er at skattefritage ansatte, der via deres arbejdsgiver modtager enfribillet til et kulturelt eller sportsligt arrangement, hvor arbejdsgiveren sponsorererarrangementet.Mange virksomheder ønsker at støtte en sportslig eller en kulturel institution eller virksomhedvia en sponsorkontrakt, hvor virksomheden får reklameydelser til gengæld for denøkonomiske støtte. Som en tillægsydelse til en sådan sponsorkontrakt modtager virksomhedenofte et antal fribilletter til sportslige eller kulturelle arrangementer. Disse fribilletter kananvendes til repræsentative formål eller som en form for personalegode til virksomhedensansatte. Efter ændringerne af indberetningsreglerne for personalegoder fra og medindkomståret 2010, hvorefter det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der skal indberettepersonalegoder, er reglerne blevet kritiseret for at hæmme virksomhedernes interesse i atsponsorere kulturelle og sportslige arrangementer. Baggrunden er tilsyneladende, atsponsorvirksomhederne oplever stort administrativt besvær i relation til fribilletter, der givessom personalegoder – både fordi virksomhederne skal holde styr på, hvilke medarbejdere, derhar modtaget fribilletter til private formål, og fordi værdiansættelse af fribilletter kan værevanskelig.Aftaleparterne lægger vægt på, at virksomheder kan støtte sport og kultur uden at mindretillægsydelser såsom fribilletter udgør en administrativ hindring for virksomheden.2.4. Fradrag for færøske og grønlandske studerende i Danmark.Det foreslås, at der som en særlig støtteforanstaltning til studerende fra andre dele afrigsfællesskabet indføres et ligningsmæssigt rigsfællesskabsfradrag på 36.000 kr. til færøske

-6-og grønlandske studerende i Danmark. Forslaget skal ses i sammenhæng med de regler, derefter visse af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået, gælder om særligefradrag til gæstestuderende – ofte populært kaldet ”Færø-fradraget”. Efter disse aftaler skal engæstestuderende i Danmark ikke beskattes af lønindkomst, der er nødvendig for denstuderendes underhold. Dette fradrag er med virkning fra og med indkomståret 2011 blevetreduceret fra 71.000 kr. til et beløb svarende til personfradraget (p.t. 42.900 kr.). Regeringenønsker at sikre, at vilkårene for studerende fra andre dele af rigsfællesskabet overordnet setikke ændres.2.5. Nedslag for negativ nettokapitalindkomst for ægtefællerLovforslaget har til formål at præcisere reglerne om, at skatteværdien af rentefradraget på optil 100.000 kr. for ægtepar fastholdes på det nuværende niveau efter 2012. Reglerne heromblev vedtaget som et element iForårspakke 2.0fra juni 2009.Fra 2012 sammenlægges sundhedsbidraget og bundskatten gradvist, så beskatningsgrundlagetfra 2019 udgøres af grundlaget for bundskatten. Den gradvise sammenlægning sker ved, atsundhedsbidraget sænkes med 1 procentenhed og bundskatten forhøjes tilsvarende med 1procentenhed årligt fra 2012 til 2019.Da negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) kan fradrages i grundlaget forsundhedsbidraget, men ikke i grundlaget for bundskatten, medfører den gradvise sænkning afsatsen for sundhedsbidraget og den tilsvarende forhøjelse af bundskatteprocenten, atskatteværdien af rentefradraget gradvist reduceres med 8 procentenheder fra ca. 33,6 pct. tilca. 25,6 pct. over perioden 2012 til 2019 (gennemsnitskommune inkl. kirkeskat).Reduktionen af værdien af rentefradraget skal dog ikke omfatte negativ nettokapitalindkomstop til 50.000 kr. for ugifte og op til 100.000 kr. for ægtepar. For rentefradrag under dennebeløbsgrænse fastholdes skatteværdien på ca. 33,6 pct. som hidtil.Fastholdelsen af fradragsværdien sker skatteteknisk ved, at der beregnes et nedslag, der givesi de beregnede skatter. I 2012 udgør nedslaget 1 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dogmaksimalt 500 kr. for ugifte og 1.000 kr. for ægtepar. Fra indkomståret 2019 udgør nedslageti skatten 8 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 4.000 kr. for ugifte og 8.000kr. for ægtepar. Nedslaget modregnes i skatterne på samme måde, som der sker modregningaf skatteværdien af personfradraget.Det fremgår dog ikke af den nuværende lovgivning præcist, hvorledes der skal ske overførselmellem ægtefæller af beløbsgrænsen på 50.000 kr. i de tilfælde, hvor den ene ægtefællesnegative nettokapitalindkomst er under 50.000 kr., mens den anden ægtefælles negativenettokapitalindkomst overstiger 50.000 kr.

Med dette lovforslag sikres det, som det hele tiden har været forudsat skulle gælde, at denskattemæssige fradragsværdi af renteudgifter på op til 100.000 kr. for ægtepar fastholdes pådet nuværende niveau.Endvidere præciseres det i lovforslaget, at modregningen af nedslaget i indkomstskatterneogså omfatter udligningsskatten.2.6. Skattefritagelse af støtte til nedrivning af faldefærdige bygninger m.v. i udkantskommunerDesuden indeholder lovforslaget en mindre justering vedrørende skattefritagelse af tilskud frakommunerne til borgerne som led i kommunernes indsats for opprioritering af det fysiskemiljø i udkantsområderne. Som led i finanslovsaftalerne for 2010 og 2011 er der afsathenholdsvis 150 mio. kr. og 100 mio. kr. som statslig medfinansiering af den kommunaleindsats.2.7. Mindre præciseringerEndelig indeholder lovforslaget nogle redaktionelle rettelser i henholdsvis ligningslovens § 9C, stk. 4, og § 2 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.3. Gældende ret3.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoderDet skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, atenhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - erskattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger erikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder den ansattes deltagelse i sædvanligejulefrokoster og firmaudflugter, årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår,så længe markedsværdien ikke overstiger 700 kr. årligt, samt lejlighedsgaver (eksempelvisved bryllup, rund fødselsdag) i form af naturalier af begrænset værdi.Visse former for personalegoder er skattefritaget ved særlige regler. Eksempelvissundhedsforsikringer, privat benyttelse af parkeringsplads stillet til rådighed af hensyn tilarbejdet, rygeafvænningskurser og arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser.Endvidere gælder der en generel skattefritagelsesregel for goder, der overvejende er til brugfor den ansattes arbejde, og som ikke overstiger en beløbsgrænse på 5.500 kr. (2010-2013).Som eksempel herpå kan nævnes arbejdstøj med logo, fri avis til brug for arbejdet,vareafprøvning af virksomhedens produkter m.v.

-8-Udgangspunktet for værdiansættelse af personalegoder omfattet af ligningslovens § 16 ermarkedsværdien. Det vil sige den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige aterhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, somarbejdsgiveren udbyder til salg i sin virksomhed, er alene skattepligtig for den ansatte, hvisrabatten overstiger arbejdsgiverens avance.For visse større eller ofte forekommende personalegoder er der fastsat særligeværdiansættelsesregler i ligningslovens § 16 – eksempelvis for fri bil, fri sommerbolig, frilystbåd, multimedier m.v.3.2. Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk spisetræningUdgifter til mad anses for et privat anliggende, hvilket indebærer, at arbejdsgiverens betalingaf en ansats kost som udgangspunkt er skattepligtig for den ansatte. Er den ansatte på rejseeller arbejder på et midlertidigt sted, skal den ansatte dog ikke beskattes af fri kost på detmidlertidige arbejdssted.Værdien af fri kost skal værdiansættes med udgangspunkt i markedsværdien, jf.ligningslovens § 16, stk. 3. For visse lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en naturlig delaf lønnen, har Skatterådet fastsat vejledende satser for værdien af fri kost og logi. Det gælderf.eks. for køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale og landbrugsmedhjælpere.De vejledende satser gælder typisk ikke for ansatte m.v., hvor pædagogisk spisetræning er ennaturlig del af arbejdet og den ansatte spiser sammen med og får den samme mad, som depersoner, der spisetrænes med. Hvis sådanne ansatte m.v. får fri kost, vil udgangspunktetderfor være, at der er tale om et skattepligtigt gode, og at værdiansættelsen heraf vil skulle skemed udgangspunkt i markedsværdien.I praksis vil sådanne ansatte dog sjældent være skattepligtig af fri kost, fordi beskatning af frikost forudsætter, at der er tale om, at de ansatte får et egentlig måltid af arbejdsgiveren. I detilfælde, hvor de ansatte blot får smagsprøver eller overskydende mad sammen med depersoner, der spisetrænes med, er der ikke tale om et egentlig måltid, og de ansatte vil derforikke være skattepligtige heraf. Tilsvarende gælder, hvis de ansatte har en egentlig tjenstligforpligtelse som led i pædagogisk spisetræning til at spise sammen med de personer, derspisetrænes med.Kun i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver indkøber særskilt mad til de ansatte, og der ikkeforeligger en egentlig tjenstlig forpligtelse til at spise med de personer, der spisetrænes med,kan de ansatte være skattepligtige af fri kost.3.3 Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold

-9-Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, atenhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - erskattepligtig for den ansatte.Modtager en ansat en fribillet til et sportsligt eller kulturelt arrangement til privat formål, vilden ansatte således være skattepligtig af værdien af fribilletten.Udgangspunktet for værdiansættelse af personalegoder omfattet af ligningslovens § 16 ermarkedsværdien. Det vil sige den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige aterhverve fribilletten i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, somarbejdsgiveren udbyder til salg i sin virksomhed, er dog alene skattepligtig for den ansatte,hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.3.4. Fradrag for udenlandske gæstestuderende i DanmarkDet er bestemt i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, atstuderende, der udelukkende i studieøjemed midlertidigt opholder sig i Danmark, ikke skalbeskattes her i landet af vederlag for arbejde udført her i landet, når dette er nødvendigt forderes underhold.Fradragets størrelse er ikke fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Fradragetfastsættes administrativt ud fra en vurdering af, hvad der er nødvendigt for en studerendesunderhold. Med udgangspunkt. bl.a. i niveauet for tildeling af uddannelsesstøtte er fradragetfra og med 2011 blevet fastsat til samme beløb som personfradraget, dvs. for indkomståret2011 et beløb på 42.900 kr. Dog gælder, at studerende, der før 1. januar 2011 har påbegyndtderes studieophold i Danmark, kan anvende den hidtidige fradragssats på 71.000 kr., så længebetingelserne for at få fradraget er opfyldt. Fradragssatsen på 71.000 kr. reguleres ikke.Det eksisterende fradrag gives i den personlige indkomst før beregning afarbejdsmarkedsbidrag3.5. Nedslag for negativ nettokapitalindkomst for ægtefællerEfter de gældende regler i personskattelovens § 11 modregnes det beregnede nedslag fornegativ nettokapitalindkomst på op til 50.000 kr. pr. person i indkomstskatterne. Det skerførst i bundskatten efter § 6. Er der herefter yderligere nedslag, modregnes dette i topskatefter § 7 og så fremdeles i de øvrige indkomstskatter i rækkefølgen sundhedsbidrag efter § 8,progressiv aktieindkomstskat efter § 8 a, stk. 2, indkomstskat til kommunen og kirkeskat.For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, kan et eventuelt uudnyttetnedslag modregnes i den anden ægtefælles skatter.

- 10 -Endvidere fastholdes fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst, ved at der beregnes etnedslag i skatten for negativ nettokapitalindkomst på op til 50.000 kr. pr. person.Fastholdelsen af fradragsværdien udmøntes ved, at der beregnes et nedslag, der gives i deberegnede skatter. I 2012 udgør nedslaget 1 pct. af negativ nettokapitalindkomst på op til50.000 kr. De følgende år beregnes nedslaget med en stigende procent, og fra og medindkomståret 2019 udgør nedslaget i skatten 8 pct. af negativ nettokapitalindkomst på op til50.000 kr.For ægtefæller opgøres nettokapitalindkomsten samlet, således at eventuel positivnettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle modregnes ved opgørelsen af den andenægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst. Har en person eksempelvis negativnettokapitalindkomst på 40.000 kr., mens dennes ægtefælle har positiv nettokapitalindkomstpå kr. 20.000, beregnes nedslaget efter bestemmelsen på grundlag af ægteparrets samledenettokapitalindkomst, der udgør negativ nettokapitalindkomst på 20.000 kr.Endelig kan et evt. uudnyttet nedslag hos den ene ægtefælle overføres til modregning i denanden ægtefælles skatter, forudsat af ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.3.6. Skattefritagelse af støtte til nedrivning af faldefærdige bygninger m.v. i udkantskommunerEfter ligningslovens 7 F, stk. 1, nr. 2, skal offentlig støtte, der ydes efter visse nærmerenævnte bestemmelser i lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse og lov ombyfornyelse og udvikling af byer, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.Tilskud, der ydes efter § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, er imidlertidikke omfattet af denne skattefritagelse.Efter § 98, stk. 2, kan kommunalbestyrelser beslutte at yde tilskud til byfornyelsesforanstalt-ninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til.4. Lovforslaget4.1. Skattefri bagatelgrænse for personalegoderLovforslaget går ud på at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder, hvorefter enansat ikke bliver beskattet af modtagne personalegoder, hvis den samlede værdi af goderneikke overstiger 1.000 kr. pr. år. Hvis den beløbsmæssige grænse overskrides, beskattes denansatte af hele beløbet, ikke kun af det overskydende beløb.Den omfattede personkreds svarer til den gældende personkreds i ligningslovens § 16, stk. 1.Det vil sige personer, der får goderne som led i et ansættelsesforhold, personer, der modtagergoder som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt personer, der er valgt

- 11 -til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andrekollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.Skattefriheden forudsætter, at der er tale om personalegoder, det vil sige vederlag i form afformuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug eller værdien af helt eller delvis vederlagsfribenyttelse af andres formuegoder. Kontante beløb fra arbejdsgiveren er ikke omfattet af denforeslåede skattefrie bagatelgrænse. Giver arbejdsgiveren i stedet en ansat et kontant beløb,vil beløbet derfor fortsat som udgangspunkt være skattepligtigt, medmindre det erskattefritaget ved en særlig hjemmel.Gavekort, der kan konverteres til kontanter eller ikke angår en specifikt naturalie, vil hellerikke være omfattet af den foreslåede skattefrie bagatelgrænse. Disse former for gavekortanses efter gældende praksis for skattefri julegaver for at kunne ligestilles med kontanter og erderfor ikke omfattet af skattefritagelsen. Sondringen mellem kontanter og naturalier, somudtrykt i praksis vedrørende skattefri julegaver, er derfor stadig relevant.Som eksempel på goder, som kan være omfattet af den foreslåede skattefri bagatelgrænse, kannævnes mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, arbejdsgiverensbetaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til enzoologisk have, museum og fribillet til en sportsbegivenhed.Julegaver – det vil sige årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår - fraarbejdsgiveren bliver medregnet i den foreslåede skattefrie beløbsgrænse på 1.000 kr.Arbejdsgiveren kan således selv vælge, om vedkommende vil give en stor julegave til enværdi på 1.000 kr. eller en mindre julegave, som giver plads til andre personalegoder tilmedarbejderen i løbet af året inden for den beløbsmæssige grænse på 1.000 kr. Den gældendepraksis for skattefri jule- og nytårsgaver til ansatte vil dermed blive omfattet af den foreslåedeskattefrie bagatelgrænse.Samtidig foreslås det, at julegaver i form af naturalier med en samlet værdi på maksimum 700kr. ikke bliver skattepligtig uanset, om den ansatte har modtaget goder og julegaver til enværdi over 1.000 kr. Det betyder, at de andre smågoder bliver skattepligtige med det fuldebeløb, mens julegaven til en værdi af maksimum 700 kr. ikke beskattes. Dette illustreres bedstmed et eksempel: Hvis en ansat har fået smågoder til en værdi af 600 kr. og en julegave til enværdi af 600 kr., er beløbsgrænsen på 1.000 kr. overskredet – men den ansatte beskattes”kun” af smågoderne til en værdi af 600 kr. – julegaven forbliver skattefri.Derimod vil gaver ved særlige lejligheder ikke blive medregnet i den foreslåede skattefriebagatelgrænse. Eksempelvis gaver i forbindelse med private mærkedage såsom bryllup ellerrunde fødselsdage.

Et personalegode kan ikke både være omfattet af den foreslåede skattefrie bagatelgrænse ogden allerede gældende bagatelgrænse, hvorefter goder, som ydes af arbejdsgiverenovervejende til brug for arbejdet, er skattefri, hvis den samlede værdi af goderne ikkeoverstiger 5.500 kr. (2010-niveau). Den foreslåede skattefri bagatelgrænse adskiller sig – udover størrelsen af det skattefri grundbeløb – herfra ved, at det ikke er en betingelse, at godet iovervejende grad er til brug for arbejdet. Det afgørende for, om et personalegode hører underden foreslåede skattefri bagatelgrænse eller den gældende bagatelgrænse, er således, ompersonalegodet er ydet overvejende til brug for arbejdet eller ej.Ligesom for den gældende bagatelgrænse for særligt arbejdsrelaterede goder foreslås det, atden foreslåede skattefrie bagatelgrænse heller ikke finder anvendelse på visse nærmereopregnede personalegoder. Det betyder, at disse goder beskattes, uanset at værdien af godernekan ligge under 1.000 kr., og at værdien af disse goder ikke medregnes ved beregningen af,om beløbsgrænsen er overskredet. Det drejer sig typisk om goder, som værdiansættes efter ensærlig regel eksempelvis fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, multimedier. Men også andresærlige personalegoder eksempelvis personalelån og radio- og tv-licens.Den foreslåede skattefrie bagatelgrænse omfatter ikke goder, som i forvejen er skattefritageteller almindelig skattefri personalepleje på arbejdspladsen såsom kaffe-, frugt-, kantine- ogkunstordninger samt anden skattefri personalepleje såsom sædvanlige julefrokoster ogfirmaudflugter.Ligesom for den gældende bagatelgrænse for særligt arbejdsrelaterede goder gælder denbeløbsmæssige grænse for en eller flere arbejdsgivere. Det betyder, at har en ansat flerearbejdsgivere, kan den ansatte alt i alt højst få goder til en samlet værdi af 1.000 kr. pr. år fradisse arbejdsgivere. For julegaver gælder der dog noget særligt. Værdien af alle goder ogjulegaver medregnes i vurderingen af, hvorvidt den beløbsmæssige grænse på 1.000 kr. eroverskredet. Men selvom værdien af julegaverne medregnes, vil julegaverne dog ikke blivebeskattet, hvis værdien af julegaver fra den enkelte arbejdsgiver ikke overstiger 700 kr. Dettesvarer til den hidtidige gældende skattefri beløbsmæssige grænse for julegaver.Værdiansættelsen af goderne omfattet af den foreslåede skattefrie bagatelgrænse sker somhidtil efter hovedreglen i ligningslovens § 16. Udgangspunktet for værdiansættelsen afgoderne er således markedsværdien. Det vil sige den værdi, som det må antages at koste denansatte at erhverve godet i almindelig fri handel. For goder, som arbejdsgiveren udbyder tilsalg som led i sin virksomhed, er den skattepligtige værdi arbejdsgiverens kostpris.Indberetningsreglerne for arbejdsgiveren vil også blive ændret i relation til den foreslåedeskattefrie bagatelgrænse. Arbejdsgiveren vil således ikke have indberetningspligt i relation til

- 13 -goder, der ikke overstiger et beløb svarende til den foreslåede skattefrie bagatelgrænse på1.000 kr. – heller ikke, hvis flere goder samlet set overstiger beløbsgrænsen. Det er i dissetilfælde den ansatte selv, der skal selvangive den samlede værdi af goderne, hvisbeløbsgrænsen overskrides. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke behøver at holde styr på, hvormeget den enkelte medarbejder har modtaget af bagatelagtige personalegoder.Arbejdsgiveren vil nu kun have indberetningspligt for personalegoder omfattet af denforeslåede bagatelgrænse-regel, hvis værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr.Ændringerne af arbejdsgivernes indberetningspligt sker ved en ændring af bekendtgørelse nr.1390 af 4. december 2010 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.4.2. Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk træningLovforslaget går ud på at skattefritage ansatte, der får fri kost, hvis pædagogisk spisetræningindgår som en del af den ansattes arbejde.At pædagogisk spisetræning er en del af den ansattes arbejde, vil sige, at den ansatte som ennaturlig del af sit arbejde har til opgave at agere som rollemodel i spisesituationer medpersoner, der har behov for at opleve og lære basale spisevaner - typisk børn eller personermed fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Det er en forudsætning, at de ansatte spisersammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.De typer af ansatte, som lovforslaget typisk omfatter, er pædagoger og pædagogmedhjælpereansat i vuggestuer eller børnehaver, plejehjemspersonale og ansatte, der arbejder påinstitutioner for personer med psykisk og/eller fysisk nedsat funktionsevne.Det er en forudsætning, at den ansatte spiser sammen med de personer, som den ansattespisetræner med. Hvis den ansatte får fri kost, men vælger at spise for sig selv eksempelvis iet lokale forbeholdt personalet, er den ansatte ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen.Tilsvarende er det en betingelse, at den ansatte får samme mad som de personer, den ansattespisetræner med. Bliver der serveret anden mad for den ansatte i forhold til det, der serveresfor de personer, der spisetrænes med, gælder skattefriheden således ikke. Dette udelukkerikke, at den ansatte eksempelvis undlader at spise eksempelvis kød, hvis vedkommende ervegetar. Det afgørende er, at den mad, som serveres for de personer, der spisetrænes med,også serveres for den ansatte.4.3. Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold.Det foreslås, at skattefritage fribilletter til et sportsligt eller et kulturelt arrangement til ansattetil privat benyttelse. Det er en forudsætning, at de ansatte får fribilletterne af deresarbejdsgiver, som samtidig er sponsor af det sportslige eller kulturelle arrangement.

- 14 -Ved en fribillet forstås en billet, der uden eller mod delvis betaling giver adgang til etsportsligt eller kulturelt arrangement. Fribilletten omfatter kun adgangen til deltagelse i elleroverværelse af arrangementet, men ikke eventuelle transport- eller rejseudgifter tilarrangementet. Skattefriheden omfatter dog, at der som et led i arrangementet serveres madog drikke.Det er en betingelse, at en sådan fribillet modtages som led i et ansættelsesforhold. En person,der modtager en sådan fribillet uden for et egentlig ansættelsesforhold (en honorarmodtager),medlemmer af bestyrelser m.v., er ikke omfattet af skattefritagelsen.Fribilletten skal være tildelt af en arbejdsgiver, som har indgået en sponsorkontrakt med densportslige eller kulturelle institution eller virksomhed, og som modydelse for den økonomiskestøtte modtager reklameydelser og tillægsydelser i form af fribilletter.Det er også en forudsætning, at fribilletterne ikke udgør hovedydelsen i sponsorkontraktenmellem arbejdsgiveren/sponsorvirksomheden og den sportslige eller kulturelle institution ellervirksomhed. Hovedydelsen forudsættes således at udgøre reklameydelser – eksempelvis iform af bannerreklame, VIP-pladser, programmer m.v. med virksomhedens navn og eller logoVærdien af fribilletter til ansatte, som opfylder disse betingelser, medregnes således ikke iden foreslåede skattefrie bagatelgrænse for personalegoder.4.4. Fradrag for studerende fra andre dele af rigsfællesskabetDet foreslås, at studerende fra andre dele af rigsfællesskabet får adgang til et særligtrigsfællesskabsfradrag, således at vilkårene for færøske og grønlandske studerende i Danmarkoverordnet set ikke ændres, selvom det generelle fradrag til udenlandske gæstestuderende fravisse lande – ofte populært kaldet ”Færø-fradraget” – nu er blevet reduceret.Færøske og grønlandske studerende, som fremover kommer til Danmark, vil som andreudenlandske gæstestuderende, der opfylder betingelserne, have adgang til et fradrag svarendetil personfradraget. Derudover vil færøske og grønlandske studerende – som en særligstøtteforanstaltning til studerende fra andre dele af rigsfællesskabet – efter lovforslaget påvisse betingelser få et ligningsmæssigt fradrag på 36.000 kr.Betingelsen for at få det særlige rigsfællesskabsfradrag er først og fremmest, at denstuderende i medfør af Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med Færøerne eller Grønland erberettiget til det særlige fradrag for gæstestuderende (”Færø-fradraget”). Det nye fradrag vilkun skulle kunne gives i den periode, hvor betingelserne for at få det generelle fradrag forgæstestuderende er opfyldt. Er betingelserne kun gældende i en del af et indkomstår, givesfradraget forholdsmæssigt.

Dernæst er det nye fradrag underlagt samme begrænsninger som fradraget til gæstestuderendei medfør af dobbeltbeskatningsaftalerne. Dette indebærer i praksis, at fradraget kun gives ilønindkomst. Fradraget gives ikke i uddannelsesstøtte eller anden skattepligtig indkomst, somikke er lønindkomst.Endelig gives det nye fradrag som et tillæg til det eksisterende fradrag til gæstestuderende.Dette skal forstås sådan, at fradraget til gæstestuderende skal udnyttes først. Dette skyldes, atdette fradrag reduceres med f. eks. skattefri rejsegodtgørelse.4.5. Nedslag for negativ nettokapitalindkomst for ægtefællerDet er hensigten, at modregningen af et eventuelt uudnyttet nedslag for negativnettokapitalindkomst hos en ægtefælle skal følge samme systematik for modregning hos denanden ægtefælle, som gælder for modregning af en eventuelt uudnyttet skatteværdi afpersonfradraget efter § 9.I forbindelse med indførelsen af den midlertidige udligningsskat af store pensionsudbetalingerfra og med indkomståret 2011 blev henvisningen til denne skat efter § 7 a imidlertid ikkeindsat i modregningsrækkefølgen i § 11, stk. 1.Det foreslås derfor præciseret, at modregningen af nedslaget i indkomstskatterne også skalske i udligningsskatten. Der foreslås en tilsvarende præcisering af modregningsrækkefølgenfor nedslag i skatten i henhold til § 26, der omhandler kompensation til personer med storefradrag i forhold til indkomsten.Som det endvidere fremgår af beskrivelsen af gældende ret ovenfor, mangler der enmekanisme, der sikrer, at der kan ske overførsel mellem ægtefæller af den del af 50.000 kr.´s-beløbet, som den ene ægtefælle ikke kan få nedslag for, hvis denne har negativnettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr.Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i § 11, stk. 3, om, at hvis en gift persons negativenettokapitalindkomst er mindre end 50.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles 50.000 kr.’sbeløbsgrænse med forskelsbeløbet mellem den negative nettokapitalindkomst og de 50.000kr.Herved sikres det, som det hele tiden har været forudsat skulle gælde, at den skattemæssigefradragsværdi af renteudgifter på op til 100.000 kr. for ægtepar fastholdes på det nugældendeniveau.

- 16 -En tilsvarende overførselsbestemmelse sikrer, at en eventuel uudnyttet del af 40.000 kr.´sbundfradraget i positiv nettokapitalindkomst ved beregning af topskat kan overføres til denanden ægtefælle, jf. personskattelovens § 7.4.6. Skattefritagelse af støtte til nedrivning af faldefærdige bygninger m.v. i udkantskommunerDet foreslås at udvide bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2, således at tilskudomfattet af § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer fremover ikke skalmedregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Anvendelsen af § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer er blevet aktualiseret affastsættelsen af en statslig pulje (2010: 150 mio. kr. og 2011: 100 mio. kr.) til kommunerne tilopprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne – den såkaldte “Indsatspulje”.Socialministeriet har oplyst, at kommunerne i 2010 ikke har udbetalt tilskud til borgere.Borgerne afstår fra at modtage kommunernes tilbud om at betale udgiften til fjernelse af skrotog affald og nedrivning af udtjente avls - og driftsbygninger, fordi der skal betalesindkomstskat. Kommunernes tilskud dækker alene borgerens faktiske omkostninger.Beskatningen af tilskuddet medfører derfor, at den enkelte borger, der modtager tilskuddet,ikke får fuld dækning for de afholdte udgifter. Med forslaget forbedres således kommunernesmuligheder for at anvende den såkaldte ”Indsatspulje”.5. Økonomiske konsekvenser for det offentligeEn indførelse af en bagatelgrænse for visse personalegoder på 1.000 kr. og skattefritagelse forvisse sponsorbilletter kombineret med en ændring af indberetningspligten skønnes med storusikkerhed at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 90 mio. kr. årligt, mens det særligefradrag til studerende fra andre dele af rigsfællesskabet skønnes at indebære et årligtprovenutab i størrelsesordenen 5 mio. kr. Af det samlede provenutab skønnes den kommunaleandel at udgøre ca. 50 mio. kr. For finansåret 2011 skønnes lovforslaget at medføre etprovenutab på ca. 15 mio. kr.De øvrige ændringer i lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.Det samlede provenutab har karakter af en skatteudgift. Hertil kommer, at skattefritagelsenfor støtte til nedrivning af faldefærdige bygninger m.v. i udkantskommuner, der ikke erforbundet med et egentligt provenutab, medfører en skatteudgift på ca. 135 mio. kr. i 2011, jf.afsnit 5.6.5.1. Skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. for personalegoderEfter gældende praksis er der i dag en bagatelgrænse på 700 kr. for, hvornår julegaver fraarbejdsgiveren anses for skattepligtige for modtageren. Overstiger julegavens værdi 700 kr.,

- 17 -er hele gaven skattepligtig for modtageren. Med lovforslaget indføres en generelbagatelgrænse på 1.000 kr. for visse personalegoder. Denne bagatelgrænse omfatter ogsåjulegaver.Der foreligger ingen statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for et underbyggetprovenuskøn for indførelsen af den foreslåede bagatelgrænse. Provenuskønnene er derforbehæftet med stor usikkerhed.En indførelse af en bagatelgrænse på 1.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbart provenutabpå ca. 70 mio. kr. årligt. Det er herved antaget, at cirka halvdelen af alle privatansattelønmodtagere – udover en julegave på 700 kr. - i gennemsnit vil modtage goder for ca. 175 kr.om året, eller at ca. 500.000 personer får skattefrihed for 300 kr. om året.Herudover foreslås indberetningspligten ændret, således at det er lønmodtageren, som skalselvangive alle modtagne personalegoder under en værdi på 1.000 kr. Dette skønnes at kunneføre til en vis underdeklaration. Til gengæld vil en fastholdelse af arbejdsgiversindberetningspligt for enkeltstående gaver til en værdi over 1.000 kr. betyde, at storeenkeltstående underdeklarationer begrænses.Med betydelig usikkerhed skønnes det, at lønmodtagernes selvangivelse af værdien af”smågaver”, når det samlede beløb overstiger 1.000 kr., vil medføre et provenutab som følgeaf underdeklaration i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt.5.2. Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk træningForslaget om at skattefritage pædagoger m.fl. for deltagelse i måltider skønnes kun at havemeget begrænsede provenumæssige konsekvenser, da denne type måltider efter gældenderegler i overvejende grad ikke er skattepligtigt for pædagogerne, da det typisk drejer sig om,at de spiser den overskydende mad eller har en tjenstlig forpligtelse til at spise et måltid medbørnene eller personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fordi de fungerer somrollemodeller.5.3. Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold.Det findes ingen præcise oplysninger om omfanget af sponsorbilletter. Antages omfanget afskattepligtige fribilletter at udgøre knap 400.000 billetter om året, svarende til knap 5 pct. afsolgte billetter til kulturelle arrangementer, kan det med stor usikkerhed skønnes, atprovenutabet ved den foreslåede fulde skattefritagelse isoleret set vil udgøre ca. 10 mio. kr.årligt. Der er ved skønnet taget hensyn til, at en betragtelig del af sponsorbilletterne vil bliveomfattet af den foreslåede generelle bagatelgrænse på 1.000 kr.5.4. Fradrag for studerende fra andre dele af rigsfællesskabet

- 18 -Det skønnes, at fradraget anvendes af ca. 1.500-2.000 personer (omregnet til helårspersoner),hvoraf ca. 200-300 personer kommer fra Færøerne og Grønland. Den foreslåede retablering affradraget til det tidligere niveau alene gældende for færinger og grønlændere skønnes atmedføre et årligt provenutab på knap 5 mio. kr.5.5. Nedslag for negativ nettokapitalindkomst for ægtefællerDe økonomiske konsekvenser af nedslag i skatten for negativ nettokapitalindkomst ipersonskattelovens § 11 blev medregnet i de provenumæssige konsekvenser afForårspakke2.0,jf. lovforslag nr. L 195 (2008/2009). Nærværende lovforslag tilpasser reglerne efter denforudsatte metode og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige i forholdtil de tidligere skøn.5.6. Skattefritagelse af støtte til nedrivning af faldefærdige bygninger m.v. i udkantskommunerDer er ikke i perioden fra lovens ikrafttræden i 2004 og frem til 2010 blevet ydet støtte efterregler i § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Det skyldes, at private ejereikke ønsker at modtage tilskud til som følge af skattepligten, da de herved ikke får dækketderes omkostninger ved nedrivningen. Dermed indebærer udvidelsen af skattefritagelsen ikkeet egentligt provenutab.Skattefritagelsen indebærer en skatteudgift. Den samlede pulje til nedrivning udgør ca. 340mio. kr. i 2011. Med en skatteprocent på 40 kan skatteudgiften opgøres til ca. 135 mio. kr. i2011.6. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil medføre en engangsomkostning på 3,0 mio. kr. til tilretning afpersonskattesystemerne. Tilretningen af SKATs systemer vil medføre en øget årligdriftsudgift på 200.000 kr.7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetDe foreslåede skattefritagelser for mindre personalegoder samt for fribilletter vurderes at fågunstige økonomiske effekter for erhvervslivet, herunder professionelle sports- og kulturellevirksomheder. Der foreligger dog ingen holdepunkter for at kvantificere disse positiveeffekter nærmere.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetMed lovforslaget nedsættes de administrative byrder for erhvervslivet. Virksomhederne fårsåledes mulighed for at give mindre gaver og påskønnelser i begrænset omfangen uden atvære forpligtet til at holde individuelt regnskab for hver enkelt medarbejder.9. Administrative konsekvenser for borgerne

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at udvide bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, nr. 2, således at tilskud omfattetaf § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer fremover ikke skal medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst.Tilskud, der ydes efter § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, er imidlertid idag ikke omfattet af denne skattefritagelse.Efter § 98, stk. 2, kan kommunalbestyrelser beslutte at yde tilskud tilbyfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til.Anvendelsen af § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer er blevet aktualiseret affastsættelsen af en statslig pulje (2010: 150 mio. kr. og 2011: 100 mio. kr.) til kommunerne tilopprioritering af det fysiske miljø i udkantsområderne – den såkaldte “Indsatspulje”. Puljenkan anvendes til tre overordnede typer af tiltag:1) Kommunens medvirken ved oprydning af oplagret skrot, udtjente biler og affald m.v. påprivate grunde.2) Tilskud til den kommunale andel af byfornyelsesindsatsen, jf. byfornyelseslovens kapitel3, 4, 5, 8 og 9, samt § 98.3) Opkøb af private ejendomme og visse typer af avls- og driftsbygninger med henblik pånedrivning eller renovering.Anvendelse af puljemidlerne under punkt 1 og delvist punkt 2 sker med hjemmel ibyfornyelseslovens § 98, stk. 2, således, at kommunerne yder støtte til de private grundejereefter byfornyelseslovens § 98, stk. 2, og herefter kan få refusion over Indsatspuljen tildækning af 75 pct. (Indsatspuljen 2010) og 70 pct. (Indsatspuljen 2011) af kommunensudgifter til støtte.Til nr. 2Det foreslås, at studerende fra andre dele af rigsfællesskabet får adgang til et ligningsmæssigtrigsfællesskabsfradrag på 36.000 kr. således at vilkårene for færøske og grønlandskestuderende i Danmark overordnet set ikke ændres. Betingelsen for at få det særlige fradrag erførst og fremmest, at den studerende i medfør af Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler medFærøerne eller Grønland er berettiget til det særlige fradrag for gæstestuderende (oftepopulært kaldet ”Færø-fradraget”). Det nye fradrag vil kun skulle kunne gives i den periode,

- 22 -hvor betingelserne for at få det generelle fradrag for gæstestuderende er opfyldt. Erbetingelserne kun gældende i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.Dernæst er det nye fradrag underlagt samme begrænsninger som det generelle fradrag forgæstestuderende i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Dette indebærer i praksis,at fradraget kun gives i lønindkomst. Fradraget gives ikke i uddannelsesstøtte eller andenskattepligtig indkomst, som ikke er lønindkomst.Endelig gives det nye fradrag som et tillæg til det eksisterende fradrag. Dette skal forståssådan, at det generelle fradrag for gæstestuderende skal udnyttes først. Dette skyldes, at dettefradrag reduceres med f. eks. skattefri rejsegodtgørelse.Det nye fradrag vil komme til at gælde for studerende, der kommer til Danmark fra og medindkomståret 2011. Studerende, som ved påbegyndelsen af indkomståret 2011 allerede var iDanmark, vil være omfattet af de hidtidige bestemmelser for ”Færø-fradrag” og hermedkunne få et fradrag på 71.000 kr. Dette fradrag gives i den personlige indkomst førarbejdsmarkedsbidrag.Til nr. 3Der er tale om en redaktionel rettelse. Lov om arbejdsmarkedsbidrag blev nyaffattet ved lovnr. 471 af 12. juni 2009 med virkning fra indkomståret 2011. I ligningslovens § 9 C, stk. 4,20. pkt., skal der i den anledning ske henvisning til de nyaffattede bestemmelser iarbejdsmarkedsbidragsloven. Ved en fejl har man ikke fået alle konsekvensændringer med iførste omgang, hvorfor henvisningen til § 4 og § 5 om selvstændigt erhvervsdrivendeindsættes nu.Til nr. 4Det foreslås at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Den foreslåedebagatelgrænse går ud på at skattefritage personalegoder inklusiv julegaver til ansatte m.v., nårværdien af disse goder ikke overstiger 1.000 kr. pr. år. Den foreslåede bagatelgrænse gælderfor en eller flere arbejdsgivere. Det vil sige, at har en ansat flere arbejdsgivere, kanvedkommende maksimalt få personalegoder inkl. julegaver på en samlet værdi op til 1.000 kr.pr. år fra sin eller sine arbejdsgiver(e), uden at det udløser skattepligt for den ansatte.Den omfattede personkreds svarer til den, der gælder i ligningslovens § 16, stk. 1. Det vil sigeen person, der får goderne som led i et ansættelsesforhold, honorarmodtagere og personer, derer valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn ellerandre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

- 23 -Det er yderligere en betingelse for skattefriheden, at der er tale om personalegoder, det vilsige naturalier eller tjenesteydelser. Kontante beløb fra arbejdsgiveren er ikke omfattet af denskattefrie bagatelgrænse. Tilsvarende gælder gavekort, medmindre gavekortet ikke kankonverteres til kontanter eller angår et specifikt naturalie.Julegaver, herunder nytårsgaver, fra arbejdsgiveren bliver medregnet i den skattefriebeløbsgrænse på 1.000 kr. Det vil sige, at arbejdsgiveren selv kan vælge, om vedkommendevil give en stor julegave til en værdi på 1.000 kr. eller en mindre julegave, som giver plads tilandre personalegoder til medarbejderen i løbet af året inden for den beløbsmæssige grænse på1.000 kr. Gaver ved særlige lejligheder vil ikke blive medregnet i den skattefribagatelgrænse. Eksempelvis gaver i forbindelse med bryllup eller runde fødselsdage.Den foreslåede skattefrie bagatelgrænse er udformet på samme måde som den alleredegældende bagatelgrænse vedrørende goder, der overvejende er ydet til brug for arbejdet.Det foreslås således, at en overskridelse af den beløbsmæssige grænse på 1.000 kr. indebærer,at den ansatte beskattes af hele beløbet og ikke kun af det overskydende beløb. Tilsvarendegælder i relation til den allerede gældende bagatelgrænse for goder overvejende ydet afhensyn til arbejdet, hvis beløbsgrænsen på 5.500 kr. (2010-niveau) overskrides.Det foreslås dog, at julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver ikke beskattes, hvisværdien af julegaverne ikke overstiger 700 kr. for den enkelte arbejdsgiver. Det vil sige, atværdien af julegaverne tælles med ved afgørelsen af, hvorvidt den beløbsmæssige grænse på1.000 kr. er overskredet, men at julegaverne kun beskattes, hvis julegaver fra hver enkeltarbejdsgiver har en værdi, der overstiger 700 kr.Endvidere foreslås det, at visse særligt opregnede personalegoder ikke er omfattet af denforeslåede skattefrie bagatelgrænse. Det drejer sig typisk om goder, som værdiansættes efteren særlig regel eksempelvis fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, multimedier. Men også andresærlige personalegoder eksempelvis personalelån og radio- og tv-licens. Det betyder, at dissegoder beskattes uanset den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., og at værdien af disse goderikke medregnes ved beregningen af, om beløbsgrænsen er overskredet. Tilsvarende gælder irelation til den gældende bagatelgrænse for goder overvejende ydet til brug for arbejdet.Af rent lovtekniske grunde er der foretaget en nyaffattelse af den gældende ligningslovs § 16,stk. 3. Det betyder, at en del af bestemmelsen gengives uændret. Der foreslås således ingenændringer i den gældende opregning af de ovennævnte goder, som ikke omfattes af dengældende bagatelgrænse.

- 24 -Tilsvarende gælder for så vidt angår værdiansættelse af skattepligtige personalegoder. Derforeslås ingen ændringer af fastsættelsen af den skattepligtige værdi af personalegoder efterbestemmelsen. Som hidtil er den skattepligtige værdi af personalegoder markedsværdien,medmindre der er fastsat en særlig værdiansættelse i andre bestemmelser. Markedsværdien ersom hidtil den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet ialmindelig fri handel.Der foreslås heller ingen ændringer af den såkaldte rabatregel, hvorefter rabat på indkøb afvarer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed,kun skal beskattes i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiverm.v.Til nr. 5Det foreslås, at værdien af fri kost er skattefri for ansatte, hvor pædagogisk spisetræning er endel af den ansattes arbejde.Det er således en forudsætning, at den ansatte som led i sit arbejde skal vejlede, lære og trænepersoner i basale spisevaner. Dette vil typisk være tilfældet for ansatte i vuggestuer,børnehaver, i institutioner for personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne og påplejehjem.Det er også kendetegnende for den pædagogiske spisetræning, at de personer, som derspisetrænes med, er personer, som har behov for at lære og opleve basale spisevaner - typiskbørn eller personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Det er en betingelse, at den ansatte spiser sammen med de personer, som der spisetrænes med.Det vil typisk være tilfældet, når maden indtages i samme lokale eller område og der erkontakt med de personer, der spisetrænes med.Herudover er det en betingelse, at den ansatte får samme mad som de personer, derspisetrænes med. Om den ansatte fravælger en ret eller nogle dele af maden har ingenbetydning. Det afgørende er, at der serveres samme mad for alle – både den ansatte og depersoner, der spisetrænes med.Til nr. 6Det foreslås at skattefritage værdien af en fribillet, som giver adgang til at deltage i etsportsligt eller kulturelt arrangement, hvis fribilletten modtages af en person som led i etansættelsesforhold.

- 25 -Ved en fribillet forstås en billet, der uden eller mod delvis betaling giver adgang til etsportsligt eller kulturelt arrangement. Fribilletten omfatter således kun adgangen tilarrangementet ikke transport- eller andre rejseudgifter til arrangementet.Det er en forudsætning, at giver er den ansattes arbejdsgiver, der sponsorerer det sportsligeeller kulturelle arrangement.Det er også en forudsætning, at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverenssponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed. Ensponsorkontrakt, der udelukkende omfatter fribilletter, vil således ikke være omfattet af denforeslåede bestemmelse.Til § 2Til nr. 1 og 4.Det præciseres, at modregningen i indkomstskatterne af nedslag for negativnettokapitalindkomst på op til 50.000 kr. pr. person og for nedslag i skatten efterkompensationsordningen for personer med store fradrag i forhold til indkomsten også skal skei udligningsskatten.Modregningen af nedslaget sker først i bundskatten efter § 6 og herefter i topskatten efter § 7,Er der herefter yderligere nedslag, sker modregningen efter forslaget dernæst iudligningsskatten efter § 7 a, og efterfølgende ligeledes som hidtil i sundhedsbidrag efter § 8,i progressiv aktieindkomstskat efter § 8 a, stk. 2, i skatten efter § 8 c og i indkomstskat tilkommunen og i kirkeskat.Til nr. 2.Ved den foreslåede ændring af personskattelovens § 11, stk. 3, bestemmes det, at der itilfælde, hvor den ene ægtefælles negative nettokapitalindkomst er under 50.000 kr., kan skeoverførsel af det overskydende beløb til den anden ægtefælle.Har den ene ægtefælle eksempelvis negativ nettokapitalindkomst på 20.000 kr. og den andenægtefælle negativ nettokapitalindkomst på 70.000 kr., forhøjes den anden ægtefællesbeløbsgrænse med 30.000 kr. (50.000 kr. – 20.000 kr.). Den ene ægtefælle får herefterberegnet skattenedslag af 20.000 kr., mens den anden ægtefælle kan få beregnet skattenedslagfor negativ nettokapitalindkomst på op til 80.000 kr. Da den negative nettokapitalindkomst fordenne ægtefælle kun udgør 70.000 kr., beregnes nedslaget af de 70.000 kr.Der beregnes maksimalt nedslag af negativ nettokapitalindkomst på op til 100.000 kr. forægtepar. Har den ene ægtefælle eksempelvis negativ nettokapitalindkomst på 30.000 kr. og

- 26 -den anden ægtefælle negativ nettokapitalindkomst på 80.000 kr., forhøjes den andenægtefælles beløbsgrænse med 20.000 kr. (50.000 kr. – 30.000 kr.). Den ene ægtefælle fårherefter beregnet skattenedslag af 30.000 kr., mens den anden ægtefælle kan få beregnetskattenedslag for negativ nettokapitalindkomst på op til 70.000 kr. Selv om den negativenettokapitalindkomst for denne ægtefælle udgør 80.000 kr., beregnes nedslaget kun af 70.000kr.Til nr. 3.Det præciseres med forslaget, at det er det beregnede nedslag efter stk. 1-3, der kanmodregnes i den anden ægtefælles skatter, hvis vedkommende ikke selv kan udnyttenedslaget.Til § 3Der er tale om en redaktionel rettelse, som ajourfører henvisningen i lov om skattefrikompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter til personskattelovens regler i § 7 omtopskat. Ved at henvise til § 7, stk. 6, vil opgørelsen af aftrapningsgrundlaget for den grønnecheck for ægtefæller, som forudsat, i det hele følge opgørelsen af grundlaget for topskatten.Til § 4Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Samtidig foreslås det, at størstedelen af lovforslaget får virkning fra og med 2011. Det vilsige, at forslagets § 1, nr. 2, vedrørende fradrag til færøske og grønlandske studerende,forslagets § 1, nr. 4, vedrørende den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., forslagets § 1, nr. 5vedrørende skattefritagelsen af fri kost ved pædagogisk spisetræning og forslagets § 1, nr. 6,om skattefritagelse af fribilletter får virkning fra og med indkomståret 2011.Tilsvarende gælder den redaktionelle ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, om, hvilke indtægterm.v., der medregnes til indkomsten ved afgørelsen af, om en person kan få forhøjetbefordringsfradrag og konsekvensrettelsen i lovforslagets § 3, vedrørende opgørelsen afaftrapningsgrundlaget for den skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter(grøn check), som også foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2011. Der er for disseto foreslåede ændringers vedkommende blot tale om redaktionelle ændringer og præciseringerog ikke ændringer i forhold til de gældende regler.Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, har virkning for tilskud efter § 98, stk. 2, i lov ombyfornyelse og udvikling af byer, der er udbetalt til skatteydere den 1. januar 2011 ellersenere. Når det ikke foreslås, at ændringen får virkning allerede fra og med den 1. januar 2010

§ 7 F.

---2) støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2 og 4, §

1.

I§ 7 F, stk. 1, nr. 2,ændres ” og40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. § 78, stk. 1, i lov om byfornyelse og2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2 udvikling af byer” til: ” og § 78, stk. 1,og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse og og § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse ogboligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § udvikling af byer”.145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og5, § 153, stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161,stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, § 169, stk. 1,og § 174, stk. 4, i lov om byfornyelsesamt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3, § 63,stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71,stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5 og 7, og §78, stk. 1, i lov om byfornyelse ogudvikling af byer,

2.

Som§ 8 Tindsættes:---”§

8 T.

Studerende, som fra og medindkomståret 2011 bliver berettiget tilsærligt fradrag til gæstestuderende i

- 28 -Danmark i medfør afdobbeltbeskatningsaftale indgåetmellem Danmark og Færøerne ellerGrønland, kan ved indkomstopgørelsenfratrække et beløb på 36.000 kr., jf. dogstk. 2. Fradrag efter 1. pkt. gives ud overfradrag i medførdobbeltbeskatningsaftalen og kan ikkevælges i stedet for dette.Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives i denperiode, hvor betingelserne for fradragtil gæstestuderende efter de nævntedobbeltbeskatningsaftaler er opfyldt, ogmed de begrænsninger, som følger afdobbeltbeskatningsaftalerne. Erbetingelserne kun opfyldt i en del af etindkomstår, gives fradragetforholdsmæssigt.”

§ 9 C.---

3.

I§ 9 C, stk. 4, 20. pkt.,indsættes efterStk. 4, 20. pkt. . .”lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2,Indkomsten efter 10. pkt. omfatterstk.1, nr. 1 og 2,”:” § 4 og § 5,”.indtægter m.v. efter lov omarbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1og 2, ydelser, der udbetales af enarbejdsløshedskasse efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3.ledighedsdag, der udbetales afarbejdsgivere i henhold til § 84 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,sygedagpenge efter lov omsygedagpenge og barseldagpenge efterbarselloven bortset fra dagpenge, dererstatter B-indkomst eller ydes somfrivillig sikring efter § 45 i lov omsygedagpenge.

4.

§ 16, stk. 3, 3.-5. pkt.,ophæves, og i§ 16,stedet indsættes:…Stk. 3.Den skattepligtige værdi af de i”Goder, herunder julegaver i form afstk. 1 omhandlede goder skal vednaturalier, beskattes kun, hvis denskatteansættelsen, medmindre andetsamlede værdi af disse goder fra en ellerfølger af stk. 4-15, fastsættes til denflere arbejdsgivere m.v. overstiger etværdi, som det måtte antages at kostegrundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau).den skattepligtige at erhverve godet iJulegaver i form af naturalier fra enalmindelig fri handel. Rabat på indkøb arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke,af varer og tjenesteydelser, somhvis værdien af julegaven ikkearbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som overstiger et grundbeløb på 700 kr.led i sin virksomhed, skal dog alene(2010-niveau).Goder, sombeskattes i det omfang, rabattenarbejdsgiveren i overvejende grad haroverstiger avancen hos den pågældende ydet af hensyn til den ansattes arbejde,

- 29 -arbejdsgiver m.v. Goder, somarbejdsgiveren i overvejende grad harydet af hensyn til den ansattes arbejde,beskattes kun, hvis den samlede værdiaf disse goder fra en eller flerearbejdsgivere m.v. overstiger etgrundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau),der reguleres efter personskattelovens§ 20. Hvis godernes samlede værdi iindkomståret overstiger grundbeløbet,beskattes hele den samlede værdi.Værdien af følgende goder beskattesuden hensyn til grundbeløbet, ogværdien af disse goder medregnes ikkeved beregningen af, om grundbeløbet eroverskredet:1) Fri bil, fri sommerbolig og frilystbåd, jf. stk. 4-6.2) Fri kost og logi, nårværdiansættelsen kan foretages efterde af Skatterådet fastsattenormalværdier.3) Multimedier, jf. stk. 12.4) Fri helårsbolig, personalelån, samttv- og radiolicens.--beskattes kun, hvis den samlede værdiaf disse goder fra en eller flerearbejdsgivere m.v. overstiger etgrundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).Grundbeløbene i 3., 4. og 5. pkt.reguleres efter personskattelovens § 20.For både 3., 4. og 5. pkt. gælder, at hvisgodernes samlede værdi overstigergrundbeløbet, beskattes hele densamlede værdi. Værdien af følgendegoder beskattes uden hensyn tilgrundbeløbene i 3., 4. og 5. pkt., ogværdien af disse goder medregnes ikkeved beregningen af, om grundbeløbeneer overskredet:”

5.

I§ 16indsættes somstk. 14:”Stk.14.Værdien af fri kost beskattesikke, hvis pædagogisk spisetræningindgår som en del af den ansattesarbejde, og den ansatte spiser sammenmed og får samme mad som depersoner, den ansatte spisetræner med.”

§2

I lov om indkomstskat for personerm.v. (personskatteloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.september 2006, som ændret bl.a. ved §1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009, § 8 i lovnr. 1278 af 16. december 2009 og senestved § 1 i lov nr. 1562 af 21. december2010, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 11, stk.1,ændres "og 8 og § 8 a,stk. 2, " til: ", 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2,og § 8 c,".

2.

I§ 11, stk. 3,affattes således:”Stk. 3. Er en gift persons negativeStk. 3.For en gift person modregnes den nettokapitalindkomst mindre endanden ægtefælles positivebeløbsgrænsen i stk. 1, forhøjes dennettokapitalindkomst ved opgørelsen af anden ægtefælles beløbsgrænse mednegativ nettokapitalindkomst efter stk. forskelsbeløbet, hvis ægtefællerne er1, hvis ægtefællerne er samlevende ved samlevende ved indkomstårets udløb. Erpersonens nettokapitalindkomst positiv,indkomstårets udløb.modregnes dette beløb i den andenægtefælles negativenettokapitalindkomst, inden ægtefællensbeløbsgrænse forhøjes efter 1. pkt.”

3.

I§ 11 stk. 4ændres: ”stk. 1 og 2” til:”stk. 1-3”.Stk. 4.Hvis en gift person ikke kanudnytte nedslaget beregnet efter stk. 1og 2, modregnes den ikke udnyttede deli den anden ægtefælles skatter, hvisægtefællerne er samlevende ved

4.

I§ 26, stk. 1,ændres "og 8 og § 8 a,indkomstårets udløb.stk. 2," til: ", 7 a og 8 og § 8 a, stk. 2, og

§ 26.

For indkomstårene 2012-2019§ 8 c,".beregnes en kompensation, hvisforskelsbeløbet beregnet efter stk. 2 og 3er negativt. Kompensationen modregnesi skatterne efter §§ 6, 7 og 8 og § 8 a,stk. 2, indkomstskat til kommunen og

§3

kirkeskat i den nævnte rækkefølge.I lov nr. 472 af 12. juni 2009 omskattefri kompensation for forhøjedeenergi- og miljøafgifter, som ændret ved§ 14 i lov nr. 1278 af 16. december2009, § 2 i lov nr. 624 af 11. juni 2010og § 11 i lov nr. 724 af 25. juni 2010,foretages følgende ændringer:1. I§ 2, stk. 1,ændres "§ 7, stk. 1 og 3"til: "§ 7, stk. 1 og 6".§ 2. Den kompensation, som er nævnt i§ 1, stk. 1, nedsættes med 7,5 pct. afgrundlaget for topskat efterpersonskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i detomfang topskattegrundlaget overstiger 2. I§ 2, stk. 2,ændres "§ 7, stk. 1 og 3"til: "§ 7, stk. 1 og 6".et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).Stk. 2.Den supplerende kompensation,som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættesmed 7,5 pct. af grundlaget for topskatefter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3,3. I§ 2, stk. 3,ændres "§ 7, stk. 7-9" til:i det omfang topskattegrundlaget

§1

§ 7 F.

1.

2.

8 T.

3.

4.

5.

§2

1.

§ 11.

2.

3.

4.

§ 26.

§3

§4