SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse af iværksætteraktier)

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven ogselskabsskatteloven.(Skattefritagelse af iværksætteraktier)§1I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010, som ændret ved §3 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 og senest ved § 3 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, foretagesfølgende ændringer:1.Efter§ 4 Bindsættes:”Definition af iværksætteraktier§ 4 C.Ved iværksætteraktier forstås aktier, som et selskab (investorselskabet) tegner via enventurefond til markedskursen i et andet selskab (iværksætterselskabet), og hvor betingelserne istk. 3 til 6 er opfyldt. Iværksætterselskabet må i enhver 12 månedsperiode maksimalt udstedeiværksætteraktier med en kursværdi på 18,7 mio. kr. Hvis betingelserne i stk. 3 ikke længere eropfyldte, anses aktierne for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet, hvorbetingelserne ikke længere er opfyldte.Stk. 2.Aktierne ophører med at være iværksætteraktier ved afståelse. Aktierne anses dog ikkefor afstået, hvis aktierne som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller etandet selskab, eller hvis aktierne indskydes i det modtagende selskab i forbindelse med enskattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier.Stk. 3.Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at følgende betingelser alle eropfyldte:1) Investorselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ellervære et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel2 i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaberfra forskellige medlemsstater. Investorselskabet må ikke være under bestemmendeindflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, fra det offentlige. Investorselskabet kan dogvære en udloddende investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C, såfremt alledeltagerne i investeringsforeningen er selskaber som nævnt i 1. pkt.2) Iværksætterselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2,

eller være et udenlandsk selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, der eromfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF om enfælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.3) Iværksætterselskabets virksomhed må ikke i overvejende grad bestå af udlejning af fastejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lign, jf. § 34, stk. 6.4) Iværksætterselskabet må ikke udøve virksomhed inden for værfts-, kul- ellerstålindustrien.5) Venturefonden skal være et kommanditselskab eller et partnerselskab. Venturefonden måikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.6) Den ansvarlige deltager i venturefonden skal forvalte venturefonden på et kommercieltgrundlag og udarbejde investeringsstrategi.Stk. 4.Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at iværksætteraktiernetegnes enten i små iværksætterselskaber, jf. § 4 D, stk. 1, der på tegningstidspunktet er iigangsætter-, opstarts- eller ekspansionsfasen, eller i mellemstore iværksætterselskaber, jf. § 4 D,stk. 2, der på tegningstidspunktet er i igangsætter- eller opstartsfasen. Ved igangsætterfasenforstås finansiering med henblik på at studere, vurdere og udvikle et nyt koncept forud foropstartsfasen. Ved opstartsfasen forstås finansiering af produktudvikling og indledendemarkedsføring til virksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer ellertjenesteydelser og endnu ikke genererer overskud. Ved ekspansionsfasen forstås finansiering afvækst og ekspansion i en virksomhed, uanset om denne balancerer eller giver overskud, medhenblik på forøgelse af produktionskapacitet, markeds- eller produktionsudvikling eller forøgelseaf arbejdskapital.Stk. 5.Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at iværksætterselskabet påtegningstidspunktet1) ikke er kriseramt som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte tilredning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, (2004/C 244/02), og2) ikke har udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet.Stk. 6.Det er en forudsætning for, at aktier er omfattet af stk. 1, at iværksætterselskabetsrevisor påser, at betingelserne i stk. 3 til 5 er opfyldt ved udstedelse af iværksætteraktierne.Iværksætterselskabets revisor skal afgive revisorpåtegning eller anden erklæring herpå iforbindelse med anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Stk. 7.Et investorselskab, der anvender iværksætteraktieordningen, skal hvert år vedlæggeselvangivelsen en skriftlig erklæring fra den ansvarlige deltager i venturefonden om, at denforvaltes kommercielt. Manglende opfyldelse medfører, at venturefonden ikke anses forkommercielt forvaltet.Definition af små og mellemstore selskaber

§ 4 D.Ved små selskaber forstås selskaber, som beskæftiger under 50 personer, og som haren årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 74,5 mio. kr.Stk. 2.Ved mellemstore selskaber forstås selskaber, som beskæftiger under 250 personer, ogsom har en årlig omsætning på ikke over 373 mio. kr. eller en samlet årlig balance på ikke over321 mio. kr.Stk. 3.Opgørelsen af antal beskæftigede og beløbsstørrelserne i stk. 1 og 2 sker på baggrundaf bilag 1 i Kommissionens Forordning (EF) nr. 70/2001af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. ”2.I§ 5indsættes somstk. 3:”Stk.3.Stk. 1 finder særskilt anvendelse på iværksætteraktier omfattet af § 4 C.”3.Efter § 8 indsættes:”IværksætteraktierSelskaber m.v.§ 8 A.Gevinst ved afståelse af iværksætteraktier på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mereefter erhvervelsen, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinster efter1. pkt. og udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., eller § 13, stk. 1, nr. 4, påiværksætteraktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes dog ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst, i det omfang den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens §2, har haft fradragsberettigede tab på aktier i samme selskab i perioden, hvor den skattepligtigehar ejet iværksætteraktierne.Stk. 2.Gevinst ved afståelse af iværksætteraktier, der ikke har været omfattet af § 8 i heleejertiden, på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst.Stk. 3.Tab ved afståelse af iværksætteraktier, der ikke er omfattet af § 8, kan fradrages efter§ 9, stk. 3 og 4. § 9, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4.Stk. 1 til 3 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde.”4.I§ 9, stk. 1,ændres ”§ 8” til: ”§§ 8-8 A”.5.I§ 9, stk. 2 og 3,ændres ”stk. 5” til: ”stk. 5 og 6”.6.I§ 9indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk. 5.Uanset stk. 2 og 3 kan tab dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summenaf gevinster og modtagne udbytter på iværksætteraktier, der ikke var omfattet af § 8, i det sammeselskab, som den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, har væretfritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. ”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.7.I§ 17, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter ”8,”: ”8 A,”.8.I§ 20, stk. 1,ændres ”§§ 8-10” til: ”§§ 8, 9, 10”.9.I§ 23indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:”Stk.6.Skattepligtige omfattet af § 6 skal anvende realisationsprincippet ved opgørelse afgevinst og tab på iværksætteraktier omfattet af § 4 C. Ved afståelse af aktier, der er omfattet af § 4C, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Vedafståelse af iværksætteraktier, der har været omfattet af § 8, anvendes handelsværdien påtidspunktet, hvor aktierne ophørte med at være omfattet af § 8, som anskaffelsessum. Vedafståelse af iværksætteraktier, der er omfattet af § 8, anvendes handelsværdien på tidspunktet,hvor aktierne blev omfattet af § 8, som afståelsessum. Hvis der er flere perioder, hvoriværksætteraktierne ikke har været omfattet af § 8, finder 2. til 4. pkt. anvendelse på hverperiode.”Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.10.I§ 23, stk. 8, 1. pkt.,ændres ”stk. 7” til: ”stk. 8”.11.I§ 26, stk. 1,ændres ”7 og 8, om lagerprincippet” til: ”8 og 9, om lagerprincippet samt § 23,stk. 6, om iværksætteraktier”.12.I§ 36, stk. 3,indsættes efter ”§§”: ”8 A,”.§2I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1365 af 29. november 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1612 af 22. december 2010,foretages følgende ændringer:1.I§ 16 C, stk. 3,indsættes somnr. 11:”11)I tilfælde af, at alle investorer er selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 2, nr.1, 2. pkt., opgøres gevinst og tab på iværksætteraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C,efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8 A. ”§3I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets enkelte elementer2.1. Skattefritagelse af iværksætteraktier2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget2.1.2.1. Iværksætteraktieordningen2.1.2.2. Investorerne2.1.2.3. Investeringsstruktur2.1.2.4. Små og mellemstore virksomheder – iværksætterselskaberne2.1.2.5. Skattefritagelse af iværksætteraktier2.1.2.6. Administration af iværksætteraktieordningen3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4. Administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.11. Sammenfattende skema

1. IndledningLovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen af 8. november 2010 mellemregeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.Med lovforslaget foreslås det at indføre en særlig skatteordning, der under visse omstændighederskattefritager selskabers unoterede iværksætteraktier for beskatning:Det fremgår af Aftaler om Finansloven for 2011:”Som en del af Aftale om Forårspakke 2.0 blev der indført en enklere og mere ensartet beskatningaf selskabers udbytter og aktieavancer. Med de nye regler er afkastet af aktier skattefrit, når ejerenaf aktierne ejer mere end 10 pct. af aktierne i et andet selskab. Ejer selskabet mindre end 10 pct.(”porteføljeaktier”), beskattes afkastet fuldt ud, og der er fradrag for tab. Dermed beskattesudbytter og aktieavancer af porteføljeaktier på samme måde, som hvis der var tale omobligationer.Med henblik på at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital og ekspertise til nystartedevækstvirksomheder er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om at indføreen særlig ordning, hvor afkastet af selskabers unoterede porteføljeaktier under visseomstændigheder er skattefri for nye investeringer i små og mellemstore virksomheder, der ernystartede og stadig er i vækstfasen. Kapitaltilførslen foretages inden for rammerne af EU’sretningslinjer for statsstøtteloft.”Initiativet skønnes på sigt at indebære et provenutab på i størrelsesordnen 75 mio. kr. årligt.2. Lovforslagets enkelte elementer2.1. Skattefritagelse af iværksætteraktier2.1.1. Gældende retEfter gældende ret vil et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktierne i et andet selskab(porteføljeaktier), blive beskattet med almindelig selskabsskat af afkastet, og tilsvarende vil dervære fradrag for tab. Hvis et selskab ejer mindst 10 pct. af aktierne i et andet selskab(datterselskabsaktier), vil afkastet af disse aktier være skattefri. Endelig vil afkastet afkoncernselskabsaktier være skattefri. Koncernselskabsaktier er aktier i selskaber, hvoraktieejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller opfylder betingelserne forinternational sambeskatning (koncernselskabsaktier).Ejer et selskab oprindelig mindst 10 pct. af aktiekapitalen i et selskab, men – som følge af f.eks.frasalg eller kapitaludvidelse – kommer til at eje mindre end 10 pct., vil afkastet væreskattepligtigt fra tidspunktet, hvor ejerskabet bliver mindre end 10 pct. Ved et sådant statusskiftefra datterselskabsaktie til porteføljeaktie anses aktierne med henblik på efterfølgende

avancebeskatning for erhvervet til handelsværdien på tidspunktet for statusskiftet.Ved aktieavancebeskatning skelnes der mellem, om porteføljeaktierne er optaget til handel på etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet eller ej. Aktier, der er optaget til handel pået reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (børsnoterede aktier), lagerbeskattes –dvs. at der er tale om en løbende beskatning af den årlige værdiudvikling, mens aktier, der ikke eroptaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier),kan vælge at anvende realisationsbeskatning – dvs. beskatningen opgøres ved aktiernes afståelsepå grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen.2.1.2. Lovforslaget2.1.2.1. IværksætteraktieordningenFormålet med lovforslaget er at lette tilvejebringelsen af risikovillig kapital til små ogmellemstore virksomheder i deres tidlige vækstfase i Danmark. Det foreslås, at dette sker ved atgive skattefordele til investorerne.Det foreslås, at der indføres en iværksætteraktieordning, hvor afkastet (avancer og udbytter) afselskabers unoterede iværksætteraktier under visse omstændigheder er skattefrit. Investorerne kanderfor, hvis betingelserne herfor er opfyldt, opnå skattefritagelse af afkastet (avancer og udbytter)af unoterede iværksætteraktier i små og mellemstore virksomheder, der har været ejet i 3 år ellermere.Ordningen indeholder statsstøtte til små og mellemstore virksomheder og skal derfor notificeresog godkendes af EU-kommissionen efter EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme afrisikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder (2006/C 194/02).Idet ordningen er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne, er der en række krav, derskal være opfyldt, førend en investor kan blive omfattet af iværksætteraktieordningen. Dissebetingelser fremgår af retningslinjerne afsnit 4.3.1 til 4.3.6:4.3Betingelser for forenelighed4.3.1Maksimumsniveau for investeringstrancherI tilknytning til risikokapitalforanstaltningen fastsættes finansieringstrancher, der, uanset omde er helt eller delvis finansieret ved hjælp af statsstøtte, ikke må overstige 2,5 mio. EUR forhver målvirksomhed (SMV) over hver periode på tolv måneder.4.3.2Begrænsninger for igangsætter-, opstart- og ekspansionsfinansieringFor små og mellemstore virksomheder i støtteberettigede områder begrænsesrisikokapitalforanstaltningen til finansieringen frem til ekspansionsfasen. For mellemstore

virksomheder i ikke-støtteberettigede områder begrænses risikokapitalforanstaltningen tilfinansieringen indtil opstartfasen.4.3.3Egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringsinstrumenterMindst 70 pct. af risikokapitalforanstaltningens samlede budget skal stilles til rådighed foregenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringer i målvirksomheder (SMV). Ved vurderingenaf arten af disse instrumenter vil Kommissionen snarere se på instruments økonomiskeindhold end på dets betegnelse og den klassificering, som investorerne har tildelt detpågældende instrument. Kommissionen vil navnlig tage hensyn til graden af den risiko, sominvestoren påtager sig i målvirksomheden, hans potentielle tab, fordelingen mellemoverskudsafhængigt og fastforrentet afkast samt endelig investors plads i kreditorrangfølgen itilfælde af konkurs. Kommissionen kan også tage hensyn til, hvordaninvesteringsinstrumentet behandles i henhold til de gældende nationale love samtadministrative, finansielle og regnskabsmæssige bestemmelser, hvis disse er konsekvente ogrelevante for klassificeringen.4.3.4Private investorers deltagelseMindst 50 pct. af finansieringen af risikokapitalforanstaltningen skal tilvejebringes af privateinvestorer, eller mindst 30 pct., når der er tale om foranstaltninger, der tager sigte på SMV istøtteberettigede områder.4.3.5Overskudsorienterede investeringsbeslutningerRisikokapitalforanstaltningen skal sikre, at beslutninger om at investere i målvirksomheder erdrevet af ønsket om overskud. Dette er tilfældet, når investeringen er motiveret af udsigten tilet væsentligt overskudspotentiale og en konstant støtte til målvirksomhederne med henblikherpå. Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:a) foranstaltningerne har en væsentlig deltagelse af private investorer, som beskrevet i afsnit4.3.4, derinvesterer direkte eller indirekte i målvirksomhedernes egenkapital på kommercielle vilkår(dvs. kun med fortjeneste for øje) ogb) for hver investering er der en forretningsplan, der indeholder detaljer vedrørende produkt,salgs- ogrentabilitetsudvikling, og som fastlægger projektets fremtidige levedygtighed ogc) en klar og realistisk exit-strategi er udarbejdet for hver investering.4.3.6Kommerciel ledelseEn risikokapitalforanstaltning eller -fond skal ledes på kommerciel basis. Ledelsen skalforholde sig på samme måde som en ledelse i den private sektor og søge at maksimereafkastet for deres investorer. Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgendebetingelser er opfyldt:a) der foreligger en aftale mellem en professionel fondsadministrator eller et management-selskab og deltagernei fonden, hvorefter administratorens vederlag er afhængig af resultatet, og hvori fondensmålsætningerog den påtænkte tidsplan for investeringerne er angivet ogb) private investorer er repræsenteret i beslutningstagningen, f.eks. gennem eninvestorkomité eller en

rådgivende komité ogc) bedste praksis og lovbestemt tilsyn gælder for forvaltningen af fondene.2.1.2.2. InvestorerneDet foreslås, at investorselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller2, eller et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 idirektiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fraforskellige medlemsstater.Investorselskabet kan også være en udloddende investeringsforening. Såfremt investor er enudloddende investeringsforening, er det et krav, at samtlige deltagere i investeringsforeningen erselskaber, før investeringsforeningen kan blive omfattet af iværksætterskatteordningen.Det foreslås endvidere, at investeringerne skal foretages via en privat venturefond. Det stillessåledes som et krav, at investorerne skal foretage deres investeringer og dermed tilføre kapital tilde små og mellemstore virksomheder via en overskudsorienteret privat venturefond.Venturefonden kan enten være et kommanditselskab eller et partnerselskab. Venturefonden skalforvaltes på et kommercielt grundlag i henhold til afsnit 4.3.6 i retningslinjerne.2.1.2.3. InvesteringsstrukturDet foreslås, at iværksætterselskabet årligt maksimalt kan udstede iværksætteraktier for 18,7 mio.kr. (2,5 mio. EUR). De 2,5 mio. EUR er hentet fra retningslinjerne afsnit 4.3.1.Da formålet med iværksætteraktieordningen er at skaffe mere risikovillig kapital tiliværksætterselskaberne, foreslås det, at det alene er nytegnede unoterede iværksætteraktier, der ertegnet i forbindelse med stiftelsen eller i forbindelse med en kapitalforhøjelse, der kan bliveomfattet af ordningen. Iværksætteraktierne kan hverken tegnes til over- eller underkurs i forholdtil deres markedskurs.Idet iværksætteraktieordningen alene omfatter nytegnet kapital, vil venturefonden udelukkendebestå af egenkapital, hvorfor retningslinjernes afsnit 4.3.3 opfyldes.Det følger af endvidere retningslinjerne, at mindst 50 pct. af investorerne skal være privatejedeselskaber (afsnit 4.3.4 i retningslinjerne). Det foreslås derfor, at selskaber, hvori det offentlige,dvs. staten, regionerne eller kommunerne, har bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens§ 31 C, ikke kan være investor.2.1.2.4. Små og mellemstore virksomheder – iværksætterselskaberneFor at opfylde retningslinjernes afsnit 4.3.2 foreslås det, at investeringer alene skal kunneforetages i små og mellemstore virksomheder, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1 eller 2, eller et udenlandsk selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, der eromfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF om en fællesbeskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.Det foreslås endvidere, at investeringer foretaget i små iværksættervirksomheder enten kan ske iigangsætter-, opstarts- eller ekspansionsfasen, jf. retningslinjerne afsnit 2.2 (e), (f) og (h). Tilforskel fra investeringer i mellemstore iværksættervirksomheder, der alene kan ske i igangsætter-eller opstartsfasen, jf. retningslinjerne afsnit (e) og (f).2.1.2.5. Skattefritagelse af iværksætteraktierSåfremt investorerne opfylder betingelserne i iværksætteraktieordningen, vil de have ret tilskattefritagelse af afkastet af deres investeringer i iværksætteraktier.Det foreslås dog, at investorerne først kan opnå skattefrihed efter 3 års ejertid. Årsagen til 3-årsreglen er ønsket om at binde kapitalen i virksomhedernes tidlige vækstfaser. 3-årsreglenmedfører desuden, at der heller ikke kan modtages skattefri udbytter før efter 3 års ejertid.Det foreslås endvidere, at der skal være fradrag for tab på iværksætteraktier. Tabet kan fradrages iindkomstårets gevinster på realisationsbeskattede aktier. Der er således tale om indførsel af enasymmetrisk skatteordning. Årsagen til asymmetrien er ønsket om at øge incitamentet til at tilføremere risikovillig kapital til små og mellemstore iværksættervirksomheder i Danmark.2.1.2.6. Administration af iværksætteraktieordningenDet foreslås, at det er iværksætterselskabets revisor der vurderer, hvorvidt investorerne,investeringen og iværksætterselskabet opfylder betingelserne for at anvendeiværksætteraktieordningen.Iværksætterselskabets revisor skal efter forslaget afgive en revisorpåtegning eller anden erklæringherpå i forbindelse med anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, ativærksætterselskabet ønsker at anvende ordningen.Revisorerne skal i forbindelse med anmeldelsen sikre, at investeringerne er overskudsorienterede.Der skal derfor foreligge en udførlig forretningsplan med oplysninger om produkt-, salgs- ogrentabilitetsudvikling. Derudover skal der foreligge en klar exit-strategi for investeringen. Hervedsikres, at afsnit 4.3.5 i retningslinjerne overholdes.Det foreslås endvidere at investorerne hvert år i forbindelse med deres skattemæssigeselvangivelse vedlægger en erklæring fra den ansvarlige komplementar i venturefonden om, atfonden forvaltes på et kommercielt grundlag.

SKAT kan via de afgivne erklæringer føre kontrol med, at venturefondene fortsat opfylderbetingelserne i afsnit 4.3.6 i retningslinjerne.Iværksætterselskabets revisor skal desuden være opmærksom på, at hvis iværksætterselskabetanvender iværksætteraktieordningen, så må iværksætterselskabet ikke modtage anden statsstøttemed samme formål som iværksætteraktieordningen fra andre kilder.Iværksætteraktieordningen må således ikke kumuleres med en anden statsstøtteordning, der hardet samme formål som iværksætteraktieordningen.Hvis kapital, som falder inden for iværksætteraktieordningens anvendelsesområde, anvendes til atfinansiere omkostninger, som er støtteberettigede i henhold til andre regler om statsstøtte,nedsættes de relevante støttelofter/maksimale støtteberettigede beløb generelt med 50 pct. og med20 pct. for iværksættervirksomheder i støtteberettigede områder.3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeDer foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at udarbejde et underbygget skønfor lovforslagets provenumæssige konsekvenser. En mere stiliseret beregning peger på et varigtprovenutab i størrelsesordenen 75 mio. kr. årligt, jf. nedenfor.På baggrund af rapporten fra Udvalget om risikovillig kapital under Økonomi- ogErhvervsministeriet(http://www.oem.dk/publikationer/2010/~/media/oem/pdf/2010/publikationer-2010/2010/Rapport-Udv-om-risikovillig-kapital-pdf.ashx)er de samlede ventureinvesteringer iDanmark anslået til ca. 1,4 promille af BNP svarende til ca. 2,5 mia. kr. årligt. Det vil formentligkun være en del af ventureinvesteringerne i Danmark, som vil blive omfattet af ordningen ilovforslaget. I beregningerne er det skønsmæssigt antaget, at investeringer på 1,2 mia. kr. bliveromfattet. Det er endvidere skønsmæssigt lagt til grund, at � af investeringerne ender med positivtafkast. For aktier med positivt afkast, er det årlige gennemsnitlige afkast forudsat til 10 pct. årligtde første år, og herefter 6 pct. årligt. Det er endvidere antaget, at aktierne – udeniværksætteraktieordningen – ville overgå fra skattefrie datterselskabsaktier til skattepligtigeporteføljeaktier efter 2 års ejertid, og at avancerne ville blive realiseret fra år 4 til år 10 med destørste andele i år 6,7og 8. Under disse forudsætninger vil der fremkomme et umiddelbartprovenutab på selskabsskatten fra og med indkomståret 2015, idet det er lagt til grund, atordningen reelt først får virkning for kapitaltilførsler fra og med 2012. Provenutabet vil gradviststige fra 3 i takt med, at flere årgange af investeringer bliver omfattet af skattefritagelsen og viludgøre ca. 150 mio. kr. fra og med 2021. Den kommunale andel heraf udgør stiger gradvist fra ca.½ mio. kr. i 2015 til ca. 20 mio. kr. fra og med indkomståret 2021.

Formindskelsen af selskabernes betaling af selskabsskat øger skattegrundlaget for aktieindkomst-beskatningen, således at provenutabet reduceres. Efter tilbageløbet skønnes det varige provenutabat udgøre ca. 75 mio. kr.I det omfang de ændrede regler for beskatningen af selskabers unoterede aktier fra Forårspakke2.0 har medført et fald i sådanne ventureinvesteringer, vil provenutabet ved forslaget kunne blivemindre. Det samme gælder, hvis investorerne som følge af de ændrede regler, nu investerer sompersonlig investor i stedet for gennem et selskab, idet den samlede marginalbeskatning iordningen svarer til marginalbeskatningen for personlige investorer. Forslaget kan dog indebæreen skatteudskydelse i forhold til direkte ejede investeringer.Ordningen indebærer en skatteudgift svarende til den umiddelbare provenuvirkning på ca. 3 mio.kr. i 2015 stigende til ca. 150 mio. kr. fra og med 2021.4. Administrative konsekvenser for det offentligeSkøn over administrative omkostninger for det offentlige udestår.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetIværksætteraktieordningen bidrager målrettet til at afhjælpe den isoleret set negative virkning påinvesteringerne i små og mellemstore iværksættervirksomheder, som de ændrede regler forbeskatningen af selskabers aktieafkast har haft.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder statsstøtte og skal derfor notificeres og godkendes af EU-kommissionen,inden iværksætteraktieordningen kan træde i kraft. Iværksætteraktieordningen er udarbejdet ioverensstemmelse med EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringeri små og mellemstore virksomheder (2006/C 194/02).SKAT skal i forbindelse med ikrafttrædelsen af iværksætteraktieordningen offentliggøre

ordningens fulde indhold på internettet. Derudover skal den danske stat årligt afgive en rapport tilEU-kommissionen, der indeholder en oversigtstabel med angivelse af de investeringer, der erforetaget i risikovillig kapital samt en liste over samtlige støttemodtagendeiværksættervirksomheder.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet,AmCham Denmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening,Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskIværksætterforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DenDanske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, ForeningenRegistrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen, SKAT og Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).11. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenserfor det offentligeNegativekonsekvenser/merudgifterEn stiliseret beregning pegerpå, at iværksætteraktieordnin-gen indebærer et varigt prove-nutab i størrelsesordenen 75mio. kr. årligt efter tilbageløbaf aktieindkomstskat m.v. Detumiddelbare tab vil udgøreca. 3 mio. kr. i 2015 stigendetil ca. 150 mio. kr. fra og med2021.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Aktieavancebeskatningslovens § 4 CDer foreslås en ny aktiekategori for beskatningen af selskabers aktieinvesteringer. Den nyekategori, der kaldes iværksætteraktier, kommer oven i de eksisterende aktiekategorier(datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier). En aktie kan være eniværksætteraktie samtidig med, at den også er en datterselskabsaktie og/eller enkoncernselskabsaktie. Derimod kan en iværksætteraktie aldrig være en porteføljeaktie, idetporteføljeaktier defineres som aktier, der ikke er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier elleriværksætteraktier.Iværksætteraktier foreslås defineret i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatnings-lovens § 4 C. Iværksætteraktier er nye aktier, som et investorselskab tegner via en venturefond ismå og mellemstore virksomheder i deres tidlige vækstfase. De små og mellemstorevirksomheder kaldes også for iværksætterselskaber. Små og mellemstore virksomheder defineresnærmere i forslaget til den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 D.Det foreslås, at de nye aktier skal tegnes til markedskurs. De kan således ikke tegnes til overkurseller favørkurs. Fondsaktier kan heller ikke blive iværksætteraktier.Iværksætteraktier skal være nytegnede aktier. De kan derforaleneopstå ved nytegninger iforbindelse med stiftelsen af et selskab eller i forbindelse med en kapitalforhøjelse.Iværksætterselskabet må maksimalt årligt udstede iværksætteraktier for 18,7 mio. kr. pr.iværksætterselskab pr. løbende 12 månedsperiode. Beløbsgrænsen er omregning af 2,5 mio. EUR.Ved omregning til danske kroner er centralkursen anvendt med afrunding til nærmeste beløb, derkan deles med 100.000 kr. Centralkursen er 746,038.Det foreslås endvidere, at iværksætteraktier mister deres status som iværksætteraktier, hvis deafstås. Formålet med ordningen er, at der skal tilvejebringes risikovillig kapital til iværksætter-selskabet. Der tilvejebringes ikke yderligere kapital som følge af videresalget af iværksætter-aktierne, hvorfor den skattemæssige begunstigelse alene gives til den oprindelige ejer af aktierne.Overdrages iværksætteraktier til et andet selskab, vil aktierne for det erhvervende selskab derforkunne være egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller porte-

føljeaktier – men vil aldrig kunne være iværksætteraktier. Hvis iværksætteraktier overdrages afdet indskydende selskab som led i en skattefri omstrukturering (f.eks. en skattefri fusion), vil detmodtagende selskab succedere i aktiernes status som iværksætteraktier. Tilsvarende vil aktier,som en selskabsdeltager modtager som vederlag for iværksætteraktier i det indskydende selskab,succedere i status som iværksætteraktier.Der opstilles en række betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om iværksætteraktier.Der er således en række betingelser til investorselskabet, venturefonden, investeringen ogiværksætterselskabet, der skal være opfyldt, førend en aktie kan betegnes som eniværksætteraktie, jf. forslaget til § 4 C, stk. 3-6. Hvis betingelserne ikke længere er opfyldte,anses iværksætteraktierne for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på dette tidspunkt.1)Investorselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, elleret selskab i et andet EU-medlemsland, der er omfattet af begrebet selskab i enmedlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder-og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Investorselskabet kan også være enudloddende investeringsforening omfattet af ligningslovens § 16 C.Såfremt investor er en udloddende investeringsforening, er det et krav, at samtligedeltagere i investeringsforeningen er selskaber (som kunne investere direkte viaventurefonden), for at investeringsforeningen kan blive omfattet afiværksætterskatteordningen.Det følger af retningslinjerne, at mindst 50 pct. af investorerne skal være privatejedeselskaber (afsnit 4.3.4 i retningslinjerne). Det foreslås derfor, at selskaber, hvori detoffentlige, dvs. staten, regionerne eller kommunerne, har bestemmende indflydelse, jf.selskabsskattelovens § 31 C, ikke kan være investor.2)Iværksætterselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2,eller være et selskab i et andet EU-medlemsland med et fast driftssted i Danmark efterselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, der er omfattet af begrebet selskab i enmedlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder-og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.Iværksætterselskabet virksomhed må ikke i overvejende grad bestå af udlejning af fastejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lign, jf.aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Der skal med andre ord være tale om en reelvirksomhed – og ikke et selskab, der alene består af en pengetank.

Iværksætterselskabet må ikke udøve virksomheden inden for værfts-, kul- ellerstålindustrien, hvilket er en følge af retningslinjerne.Venturefonden skal enten være et kommanditselskab eller et partnerselskab, dog må denikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2 C. Venturefonden skal således være enskattemæssigt transparent enhed, således at selskabskommanditisterne skattemæssigtanses for at have foretaget investeringen direkte. Venturefonden skal have en ansvarligdeltager, der kan forestå den kommercielle ledelse af venturefonden, jf. betingelse nr. 6.Venturefonden skal forvaltes på et kommercielt grundlag. Herved menes ifølgeretningslinjerne, at ledelsen skal forholde sig på samme måde som ledelsen i den privatesektor og søge at maksimere afkastet for deres investorer.Dette er tilfældet, hvis der foreligger en aftale mellem den professionelle venturefonds-administrator og deltagere i venturefonden, hvorefter administratorens vederlag erafhængig af resultat, og hvori fondens målsætninger og den påtænkte tidsplan forinvesteringer er angivet.De private investorer skal være repræsenteret ved beslutningstagningen, f.eks. gennem eninvestorkomité eller en rådgivende komité.Den ansvarlige deltager i venturefonden skal desuden udarbejde en investeringsstrategi.Beslutninger om at investere i iværksætterselskabet skal være drevet af ønsket omoverskud. Dette er tilfældet, når investeringen er motiveret af udsigten til et væsentligtoverskudspotentiale og en konstant støtte til iværksætterselskabet med henblik herpå.Kriteriet anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:a) Der skal for hver investering udarbejdes en forretningsplan, der indeholderdetaljer vedrørende produkt, salgs- og rentabilitetsudvikling, og som fastlæggerprojektets fremtidige levedygtighed.b) Der er udarbejdet en klar og realistisk exit-strategi for hver investering.

Ved igangsætterkapital (seedkapital) forstås finansiering med henblik på at studere, vurdere ogudvikle et nyt koncept, der går forud for opstartsfasen.Ved opstartskapital (startkapital) forstås finansiering af produktudvikling og indledendemarkedsføring til virksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer ellertjenesteydelser og endnu ikke genererer overskud.Ved ekspansionskapital forstås finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed, uanset omdenne balancerer, giver overskud eller ej – hvor formålet er øget produktionskapacitet, markeds-eller produktionsudvikling eller øget arbejdskapital.Det foreslås endvidere, at ingen aktier i iværksætterselskabet på tegningstidspunktet må væreoptaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktierne iiværksætterselskabet kan efterfølgende optages til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet.På tegningstidspunktet må iværksætterselskaberne heller ikke være kriseramt som defineret iFællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramtevirksomheder, se lovforslagets bilag 2 (EU-Tidende nr. 244 af 01/10/2004, s. 2).Det foreslås, at det er iværksætterselskabets revisor, der skal kontrollere, hvorvidt investor-selskabet og iværksætterselskabet opfylder betingelserne til at anvende iværksætteraktie-ordningen.Hvis et iværksætterselskab ønsker at udstede iværksætteraktier, skal iværksætterselskabets revisoranmelde det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og afgive en erklæring, at både investorselskabet,investeringen og iværksætterselskabet opfylder alle betingelser i henhold tiliværksætteraktieordningen før, at de udstedte aktier kan betegnes som iværksætteraktier.Investorselskabet skal hvert år i forbindelse med den skattemæssige selvangivelse vedlægge enskriftlig erklæring fra den ansvarlige komplementar i venturefonden om, at den forvalteskommercielt. Hvis denne erklæring ikke vedlægges selvangivelsen anses venturefonden ikke forat være kommercielt forvaltet.Iværksætterselskabets revisor skal desuden sikre, at såfremt iværksætteraktieordningen anvendes,må den modtagne statsstøtte ikke kumulere med andre statsstøtteordninger med samme formål.Hvis der sker kumulering, nedsættes de støtteberettigede beløb generelt med 50 pct. og med 20pct. for iværksætterselskaber, der er beliggende i støtteberettigede områder, i de første tre år af

den første risikokapitalinvestering og op til det samlede modtagne beløb.Eksempel på udstedelse af iværksætteraktierEt selskab i igangsætterfasen får brug for yderligere kapital til at viderevikle sit produkt.Kapitalen kommer fra en gruppe selskabsinvestorer, der er villig til at løbe risikoen ved at tilførekapital til en igangsættervirksomhed. Investorerne tegner derfor nye aktier i virksomheden via enprivat venturefond. Venturefonden vil selskabsretligt være organiseret som et kommanditselskab,og komplementaren skal forvalte fonden på kommercielt grundlag. Venturefonden er skatteretligttransparent, hvorfor investorerne skatteretligt anses for at eje aktierne direkte.Hvis de nytegnede aktier opfylder betingelserne i henhold til ordningen, vil disse aktier kunneafstås skattefrit efter 3 års ejertid. De første aktionærer vil således bevare skattefriheden, uansethvor længe de beholder aktierne udover 3 år, og uanset hvor meget aktierne stiger i værdi. Hvisinvestoren skulle lide tab på aktierne, vil der endvidere være fradrag for tab.Vokser virksomheden sig stor og får brug for yderligere kapital, vil investor have mulighed for attilføre ny kapital i henhold til de almindelige regler om kapitalforhøjelse. Ved senere afståelse afdisse aktier vil der ske beskatning efter de almindelige regler. Supplerende kapital vil typisk værebetydelig lettere at skaffe end den første kapital med risikobetonede investeringer i en lille nyvirksomhed.Aktieavancebeskatningslovens § 4 DDer foreslås indsat en definition af små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstorevirksomheder defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 D.Definition af små og mellemstore virksomheder er hentet fra bilag 1 i Kommissionens forordning(EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøttetil små og mellemstore virksomheder, som ændret ved artikel 1, nr. 10, i Kommissionensforordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004. Bilaget findes som lovforslagets bilag 3.Til nr. 2Det foreslås, at FIFO-princippet (first in, first out – dvs. de først anskaffede aktier er de førstafståede aktier) finder særskilt anvendelse på iværksætteraktier efter aktieavancebeskatnings-lovens § 4 C.Baggrunden herfor er, at iværksætteraktier først er skattefrie efter 3 års ejertid. Det bør derforvære muligt at afstå skattepligtige porteføljeaktier i iværksætterselskabet, der er anskaffet efteriværksætteraktierne, og beholde iværksætteraktierne med henblik på at opnå skattefriheden.Hvis investorselskabet eksempelvis har tegnet iværksætteraktier (1.000 stk.) i såvel 2012 og 2014,og købt porteføljeaktier (500 stk.) i 2015 (alle 2.500 aktier i samme selskab), vil investorselskabetkunne sælge de 500 porteføljeaktierne i 2016, idet FIFO-princippet gælder særskilt foriværksætteraktierne. Ved afståelse i 2018 af 1.000 iværksætteraktier vil investorselskabet blive

anset for at have afstået aktierne, som er anskaffet i 2012 – og dermed skattefrie (mere end 3 årsejertid).Til nr. 3Det foreslås, at iværksætteraktier kan afstås skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere, selvomiværksætteraktierne på afståelsestidspunktet ikke er datterselskabsaktier eller koncern-selskabsaktier. Gevinster på iværksætteraktier er derimod skattepligtige, hvis de afstås inden 3 årefter erhvervelsen, medmindre aktierne er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.Der foreslås en værnsregel, der skal forhindre skattespekulation i den forskellige beskatning afiværksætteraktier og porteføljeaktier. Det foreslås således, at gevinsterne på iværksætteraktierikke skal være skattefrie, hvis den skattepligtige har haft fradragsberettigede tab på aktier i detsamme selskab i den periode, hvor den skattepligtige har ejet iværksætteraktierne.Værnsreglen skal forhindre følgende udnyttelsesmulighed:Selskaberne A1-A20 tegner hver 1.000 iværksætteraktier til markedskursen 100 i 2012 –svarende til, at hvert selskab ejer 5 pct. af selskabskapitalen i iværksætterselskabet X(efter tegningen er selskabets markedsværdi på 2 mio. kr.).I 2018 tegner A1-A20 yderligere 1.000 porteføljeaktier hver. Markedskursen på dettetidspunkt er 500, idet selskabets markedsværdi er på 10 mio. kr. A1-A20 tegner imidlertidde nye aktier til overkurs 1.000.Selskabets markedsværdi er herefter 30 mio. kr., hvorved de 40.000 aktier har enkursværdi på 750. Overkurstegningen har medført, at den skattefrie gevinst pr.iværksætteraktie er vokset fra 400 til 650, og der er tab på porteføljeaktierne på 250.Den foreslåede bestemmelse medfører, at den skattefrie gevinst nedsættes med 250 til400, hvis tabet på porteføljeaktierne realiseres før gevinsten på iværksætteraktier.Realiseres gevinsten først, nedsættes tabsfradraget efter den bestemmelse, der foreslås iaktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 6).Det foreslås, at værnsreglen finder tilsvarende anvendelse, hvis det fradragsberettigede tab påporteføljeaktierne er opnået af et selskab, der er koncernforbundet med selskabsdeltageren, deropnår den skattefrie gevinst.Det foreslås endvidere, at tab vedrørende iværksætteraktier, der ikke er datterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier, kan modregnes i gevinster på realisationsbeskattede aktier. Hvis tabene

ikke kan anvendes i indkomståret, kan de fremføres til modregning i fremtidige gevinster pårealisationsbeskattede aktier.Det foreslås, at ovennævnte regler ikke finder anvendelse, hvis aktierne er næringsaktier omfattetaf aktieavancebeskatningslovens § 17 eller omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 18 eller19.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorvedporteføljeaktier defineres som aktier, der ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 8(datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier) og af aktieavancebeskatningslovens § 8 A(iværksætteraktier).Til nr. 5-6Der foreslås en værnsregel, der skal forhindre skattespekulation i den forskellige beskatning afiværksætteraktier og porteføljeaktier. Reglen svarer i princippet til den regel, der foreslås iaktieavancebeskatningslovens § 8 A, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås, at tab på porteføljeaktier (ogiværksætteraktier via henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 8 A, stk. 3) ikke skal værefradragsberettigede, hvis den skattepligtige har haft skattefrie gevinster eller udbytter påiværksætteraktier. Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 3.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorvedaktieavancebeskatningslovens § 17 har forrang i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 Aom beskatning af iværksætteraktier.Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3. Iværksætteraktier kanikke være omsættelige beviser i en akkumulerende investeringsforening.Til nr. 9Det foreslås, at hvis iværksætteraktier er skattepligtige, skal beskatningen ske efterrealisationsprincippet og aktie for aktie metoden, dvs. at beskatningen opgøres ved aktiernesafståelse på grundlag af forskellen mellem anskaffelsessummen. Lagerprincippet oggennemsnitsmetoden kan således ikke anvendes.Det foreslås samtidig, at gevinst og tab på iværksætteraktier, der har været datterselskabsaktierog/eller koncernselskabsaktier, opgøres på grundlag af handelsværdien på tidspunktet, hvoraktierne ophørte med at være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Afstås iværksætteraktier, der tidligere enten har været datter- eller koncernselskabsaktier, ansesiværksætteraktierne for afstået og genanskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvoriværksætteraktierne ikke længere var datter- eller koncernselskabsaktier efter § 8.Afstås iværksætteraktier, der ligeledes er datter- eller koncernselskabsaktier, anvendeshandelsværdien på det tidspunkt hvor iværksætteraktierne ligeledes blev datter- ellerkoncernselskabsaktier efter § 8.Opsummerende kan det siges, at iværksætteraktier, der afstås på et tidspunkt, der ligger mindreend 3 år efter erhvervelsen, beskattes på samme måde som de ville være blevet beskattet udeniværksætterordningen. Gevinster og tab i perioder, hvor aktierne er datterselskabs- ellerkoncernselskabsaktier, er skattefrie henholdsvis ikke fradragsberettigede. Gevinster og tab iperioder, hvor aktierne ville have været porteføljeaktier, er skattepligtige henholdsvisfradragsberettigede.Til nr. 10-11Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.Til nr. 12Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorvedporteføljeaktier defineres som aktier, der ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 8(datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier) og af aktieavancebeskatningslovens § 8 A(iværksætteraktier).Til § 2Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Ved beregning afminimumsudlodningen i en udloddende investeringsforening medregnes gevinster og tab påiværksætteraktier efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8 A, hvorved gevinster erskattefrie efter 3 års ejertid. Det er investeringsforeningens ejertid, der er afgørende, og ikke deenkelte medlemmers (indirekte) ejertid.Det er en forudsætning, at alle medlemmerne er selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4C, stk. 2, nr. 1. Hvis denne betingelse ophører med at være opfyldt, anses aktierne for afstået pådette tidspunkt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 2.

Til nr. 1Det foreslås, at der ikke er begrænset skattepligtigt på udbytter af iværksætteraktier, nårudlodning foretages på et tidspunkt, hvor ejeren har ejet iværksætteraktierne i 3 år eller mere.Det bemærkes, at udlodninger af iværksætteraktier kan være skattefri inden 3 års ejertid, hvis derer tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier (og betingelserne for skattefrihed fordatter-/ koncernselskabsudbytter i øvrigt er opfyldte).Det skal endvidere bemærkes, at skattefriheden for udbytter begrænses, i det omfang denskattepligtige (eller koncernforbundne selskaber) har haft fradragsberettigede tab på aktier i detsamme selskab i den periode, hvor den skattepligtige har ejet iværksætteraktierne.Til nr. 2Det foreslås at udbytte af iværksætteraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, ejet i 3 åreller mere på udlodningstidspunktet er skattefri.Det bemærkes, at udbytte af iværksætteraktier kan være skattefrit inden 3 års ejertid, hvisbetingelserne for skattefrihed for datter-/ koncernselskabsudbytter er opfyldte, jf.selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.Det skal endvidere bemærkes, at skattefriheden for udbytter begrænses, i det omfang denskattepligtige (eller koncernforbundne selskaber) har haft fradragsberettigede tab på aktier i detsamme selskab i den periode, hvor den skattepligtige har ejet iværksætteraktierne, jf. denforeslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 8 A, stk. 1, 2. pkt. (se lovforslagets § 1,nr. 3).Til § 4Til stk. 1Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte loven i kraft ved en administrativbekendtgørelse.Ikrafttrædelse kan først ske efter, at iværksætteraktieordningen er blevet notificeret og godkendtaf EU-kommissionen. Baggrunden for dette er, at der er tale om indførsel af en statsstøtteordning.Sådanne ordninger skal efter EU-reglerne godkendes af EU-kommissionen, inden de kan træde ikraft, og regeringen har notificeret de foreslåede lovændringer.Hensigten er, at ordningen skal have virkning for investeringer foretaget fra og med den 1. januar2011, såfremt EU-kommissionens godkendelse heraf kan opnås.

BilagBilag 1EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små ogmellemstore virksomheder (2006/C 194/02).Bilag 2Meddelelse fra Kommissionen om ændring af EF-retningslinjerne for statsstøtte tilfremme af risikokapital investeringer i små og mellemstore virksomheder (2010/C329/05).Bilag 3Uddrag fra Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser forstatsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. EU-Tidende nr.244 af 01/10/2004 s. 0002 – 0017.Bilag 4Definition af små og mellemstore virksomheder, jf. bilag 1 i Kommissionens forordning(EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 påstatsstøtte til små og mellemstore virksomheder, som ændret ved artikel 1, nr. 10, iKommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004.Bilag 5Paralleltekster

Bilag 1EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små ogmellemstore virksomheder (2006/C 194/02)(EØS-relevant tekst)1 INDLEDNING1.1 Risikovillig kapital som et fællesskabsmål1.2 Erfaringer med hensyn til statsstøtte til risikovillig kapital1.3 Afvejningkriterier for statsstøtte til risikokapitalinvesteringer1.3.1 Handlingsplanen på statsstøtteområdet og afvejningstesten1.3.2 Markedssvigt1.3.3 Et egnet instrument1.3.4 Tilskyndelsesvirkning og nødvendighed1.3.5 Støttens proportionalitet1.3.6 Negative virkninger og samlet balance1.4 Kontrollen med statsstøtte til risikokapitalinvesteringer2 ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER2.1 Anvendelsesområde2.2 Definitioner3 ANVENDELSE AF ARTIKEL 87, STK. 1, PÅ RISIKOKAPITALOMRÅDET3.1 Generelle gældende tekster3.2 Tilstedeværelse af støtte på tre niveauer3.3 De minimis-beløb4 VURDERING AF, HVORVIDTSTØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL ERFORENELIG MED EF-TRAKTATENS ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA C)4.1 Generelle principper4.2 Støttens form4.3 Betingelser for forenelighed4.3.1 Maksimumsniveau for investeringstrancher4.3.2 Begrænsninger for igangsætter-, opstart- og ekspansionsfinansiering4.3.3 Egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringsinstrumenter

4.3.4 Private investorers deltagelse4.3.5 Overskudsorienterede investeringsbeslutninger4.3.6 Kommerciel ledelse4.3.7 Sektorbestemt fokus5 DETALJERET VURDERING AF FORENELIGHEDEN AF STØTTE I FORM AFRISIKOVILLIG KAPITAL5.1 Støtteforanstaltninger, der er genstand for en detaljeret vurdering5.2 Støttens positive virkninger5.2.1 Forekomsten af markedssvigt og beviser herfor5.2.2 Et egnet instrument5.2.3 Støttens tilskyndelsesvirkning og nødvendighed5.2.3.1 Kommerciel ledelse5.2.3.2 Investeringsudvalg5.2.3.3 Foranstaltningens/fondens størrelse5.2.3.4 Business angels5.2.4 Proportionalitet5.3 Støttens negative virkninger5.3.1 Fortrængning5.3.2 Anden konkurrencefordrejning5.4 Afvejning og beslutning6 KUMULERING7 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER7.1 Overvågning og rapportering7.2 Ikrafttrædelse og gyldighed7.3 Egnede foranstaltninger

1 INDLEDNING1.1 Risikovillig kapital som et fællesskabsmålRisikovillig kapital skal ses i sammenhæng med tilvejebringelse af egenkapital tilvirksomheder med et forventet stort vækstpotentiale i deres tidlige vækststadier. Efterspørgslenpå risikovillig kapital kommer overvejende fra virksomheder med vækstpotentiale, som ikke itilstrækkelig grad har adgang til kapitalmarkederne, mens udbuddet af risikovillig kapitalkommer fra investorer, der er rede til at løbe en stor risiko mod til gengæld at få mulighed forat opnå et afkast på den investerede kapital, der ligger over gennemsnittet.I sin meddelelse til Det Europæiske Råd i foråret "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave. Etnyt afsæt for Lissabon-strategien" [1] har Kommissionen medgivet, at den risikovillige kapital,der er til rådighed for nystartede, innovative unge virksomheder, er utilstrækkelig.Kommissionen har taget forskellige initiativer, såsom Joint European Resources for Micro- toMedium Enterprises (JEREMIE), som er et fælles initiativ fra Kommissionens og DenEuropæiske Investeringsfonds side, med henblik på at afhjælpe manglen på risikovillig kapitalfor små og mellemstore virksomheder i visse regioner. Med udgangspunkt i erfaringerne medde finansielle instrumenter, der blev vedtaget i henhold til Rådets beslutning 2000/819/EF omet flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd, navnlig for små og mellemstorevirksomheder (SMV) [2], har Kommissionen foreslået en facilitet for hurtigvoksende oginnovative SMV (GIF) som led i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, somer under vedtagelse, og som vil omfatte perioden fra 2007 til 2013 [3]. Faciliteten tager sigte påat give innovative SMV bedre muligheder for at skaffe egenkapitalfinansiering, idet derinvesteres på markedsvilkår i venturekapitalfonde med fokus på SMV i de tidlige stadier og iudvidelsesfasen.Kommissionen behandlede spørgsmålet om finansiering gennem risikovillig kapital imeddelelsen om "Financing SME Growth — Adding European Value", som blev vedtaget den29. juni 2006 [4]. Kommissionen har desuden understreget vigtigheden af at reducere ogomdirigere statsstøtte for at afhjælpe markedssvigt med henblik på at øge den økonomiskeeffektivitet og stimulere forskning, udvikling og innovation. I denne forbindelse harKommissionen forpligtet sig til at reformere statsstøttereglerne, bl.a. med det formål at letteadgangen til finansiering og risikovillig kapital.For at opfylde denne forpligtelse offentliggjorde Kommissionen i juni 2005 "Handlingsplan påstatsstøtteområdet — mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005-2009" [5].Med handlingsplanen på statsstøtteområdet fremhæves betydningen af at forbedreerhvervsmiljøet og skabe bedre betingelser for en hurtig opstart af nye virksomheder. I denneforbindelse er der i handlingsplanen bebudet en revision af meddelelsen om statsstøtte ogrisikovillig kapital [6] for at imødegå markedssvigt, der påvirker tilvejebringelsen afrisikovillig kapital til nystartede og unge, innovative SMV, især ved at gøre reglerne imeddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital mere fleksible.Selv om det er markedets primære rolle at stille tilstrækkelig risikovillig kapital til rådighed iFællesskabet, er der et såkaldt "equity gap" (herefter "mangel på egenkapital") pårisikokapitalmarkedet, dvs. en vedvarende skævhed på kapitalmarkedet, som er til hinder for atudbuddet modsvarer efterspørgslen til en pris, der er acceptabel for begge parter, hvilket har ennegativ virkning for europæiske SMV. Denne mangel på egenkapital berører hovedsagelig

højteknologiske innovative og for det meste unge virksomheder med stort vækstpotentiale.Men det kan også ramme et større udsnit af yngre og ældre virksomheder i forskellige sektorermed et mindre vækstpotentiale, der ikke kan finde finansiering til deres ekspansionsprojekteruden ekstern risikovillig kapital.Manglen på egenkapital kan i visse nærmere afgrænsede tilfælde begrunde, at der ydesstatsstøtte. Hvis statsstøtten målrettes korrekt som støtte i forbindelse med tilvejebringelsen afrisikovillig kapital, kan den være et effektivt middel til håndtering af markedssvigt på områdetog til gearing af privat kapital.Meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital erstattes af nærværende retningslinjer, hvoribetingelserne for, hvornår statsstøtte til risikokapitalinvesteringer kan betragtes som foreneligmed fællesmarkedet, fastsættes. I retningslinjerne uddybes betingelserne for, hvornår der er taleom statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og hvilke kriterier Kommissionen vilanvende i forbindelse med vurderingen af risikokapitalforanstaltningernes forenelighed medEF-traktatens artikel 87, stk. 3.

1.2 Erfaringer med hensyn til statsstøtte til risikovillig kapitalDisse retningslinjer er blevet udarbejdet på baggrund af erfaringerne med anvendelsen afmeddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital. Der er også taget hensyn til debemærkninger, der er indkommet efter offentlige høringer af medlemsstaterne og de berørtekredse for så vidt angår revisionen af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital,handlingsplanen på statsstøtteområdet og meddelelsen om statsstøtte til innovation [7].Kommissionens erfaringer og de bemærkninger, der indkom i forbindelse med høringerne, harvist, at meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital generelt fungerede godt i praksis, menhar også afsløret et behov for at øge fleksibiliteten i forbindelse med anvendelsen af reglerne ogfor at tilpasse reglerne til den ændrede situation på risikokapitalmarkedet. Desuden harerfaringerne vist, at det for visse former for investeringer ikke altid har været muligt at opfyldebetingelserne i meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital, og som et resultat heraf kunnerisikovillig kapital ikke i disse tilfælde suppleres af statsstøtte i tilstrækkeligt omfang. Desudenhar erfaringerne vist, at der er en generelt lav rentabilitet i de støttede risikokapitalfonde.For at afhjælpe disse problemer har man med disse retningslinjer anlagt en mere fleksibeltilgang i visse tilfælde for at gøre det nemmere for medlemsstaterne at målrette deresrisikokapitalforanstaltninger mod det relevante markedssvigt. Retningslinjerne indeholder ogsåen detaljeret økonomisk metode med henblik på vurderingen af risikokapitalforanstaltningernesforenelighed med EF-traktaten. I meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital varvurderingen af ordningers forenelighed allerede baseret på en relativt raffineret økonomiskanalyse, hvor vægten var lagt på omfanget af markedssvigtet og målretningen afforanstaltningen. De centrale punkter i en detaljeret økonomisk metode fremgik såledesallerede af meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital. Imidlertid var der stadig behov foren vis finjustering af visse kriterier for at sikre en bedre målretning af foranstaltningen mod detrelevante markedssvigt. Retningslinjerne indeholder navnlig elementer, der skal sikre, atoverskudsorienterede og professionelle investeringsbeslutninger fremmes for yderligere atopmuntre private investorer til at investere sammen med staten. Endelig er der gjort en indsatsfor at skabe klarhed i de tilfælde, hvor erfaringerne med meddelelsen om statsstøtte og

1.3 Afvejningkriterier for statsstøtte til risikokapitalinvesteringer1.3.1 Handlingsplanen på statsstøtteområdet og afvejningstestenI handlingsplanen på statsstøtteområdet understregede Kommissionen betydningen af at styrkeden økonomiske approach i statsstøtteanalysen. Dette giver sig udslag i, at foranstaltningenspotentielle positive virkninger med hensyn til virkeliggørelsen af mål af fælles interesse skalafvejes over for dens potentielle negative virkninger med hensyn til fordrejning afkonkurrencen og samhandelen. Afvejningstesten som beskrevet i handlingsplanen påstatsstøtteområdet består af tre trin, hvor de første to trin vedrører de positive virkninger og detsidste trin vedrører de negative virkninger samt den samlede afvejning heraf:1) Er støtteforanstaltningen rettet mod et veldefineret mål af fælles interesse, såsom vækst,beskæftigelse, samhørighed og miljø?2) Er støtten udformet således, at den kan opfylde mål af fælles interesse, dvs. er den foreslåedestøtteforanstaltning rettet mod at afhjælpe markedssvigtet eller mod et andet mål?i) Er statsstøtte et hensigtsmæssigt instrument?ii) Har støtten en tilskyndende virkning, dvs. ændrer støtten virksomheders og/ellerinvestorers adfærd?iii) Er støtteforanstaltningen proportional, dvs. kunne man opnå samme adfærdsændring medmindre støtte?3) Er konkurrencefordrejningerne og indvirkningen på handelen så begrænset, at denoverordnede balance er positiv?Afvejningen er lige så relevant for udformningen af reglerne for statsstøtte som forvurderingen af de sager, der falder inden for reglernes anvendelsesområde.

1.3.2 MarkedssvigtPå grundlag af erfaringerne i forbindelse med meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapitalfinder Kommissionen ikke, at der foreligger en generel risiko for markedssvigt i Fællesskabet.Den accepterer imidlertid, at der er en mangel på markedet for visse investeringstyper i vissefaser af virksomhedernes udvikling. Denne mangel er et resultat af manglendeoverensstemmelse mellem/ udbud og efterspørgsel med hensyn til risikovillig kapital og kangenerelt beskrives som mangel på egenkapital.Tilvejebringelse af egenkapitalfinansiering, navnlig til mindre virksomheder, stiller såvelinvestor som den virksomhed, der investeres i, overfor en række udfordringer. På udbudssidenskal den pågældende investor foretage en omhyggelig analyse, ikke blot af den eventuellesikkerhed, der tilbydes (i lighed med långivere), men også af forretningsstrategien som helhedfor at kunne bedømme mulighederne for at opnå et overskud på grundlag af investeringen og dedermed forbundne risici. Investor skal også have mulighed for at følge med i, omforretningsstrategien gennemføres fornuftigt af virksomhedens ledelse. Endelig skal investoren

udforme og gennemføre en exit-strategi for at opnå et risikojusteret afkast på investeringerneved at sælge sin egenkapitalandel i det selskab, der investeres i.På efterspørgselssiden må virksomheden forstå de fordele og risici, der er forbundet medeksterne kapitalinvesteringer, for at drive virksomhed og udarbejde fornuftigeforretningsplaner, med henblik på at sikre at de nødvendige ressourcer og knowhow er tilrådighed. Manglende intern egenkapital eller sikkerhedsstillelse med henblik påkreditfinansiering, og/eller en manglende sund soliditetsbaggrund kan betyde meget strammefinansieringsbegrænsninger for virksomheden. Derudover skal virksomheden dele kontrollenmed en ekstern investor, som ud over at eje en del af kapitalen også i almindelighed vil haveindflydelse på virksomhedens beslutninger.Dette kan føre til et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel på risikovillig kapital, såledesat den risikovillige kapital, der tilbydes på markedet, er for begrænset, og virksomhederne ikkeopnår finansiering, til trods for at de har en god forretningsmodel og gode vækstudsigter. Det erKommissionens opfattelse, at hovedårsagen til markedssvigt i forbindelse medrisikokapitalmarkederne, som navnlig påvirker adgangen til kapital for SMV og virksomheder ide tidlige faser af deres udvikling, og som kan begrunde offentlig intervention, skal findes iufuldstændig eller asymmetrisk information:Ufuldstændig og asymmetrisk information kan navnlig medføre følgende:a) Transaktionsomkostninger og "agency costs": det er vanskeligere for potentielle investorerat indsamle troværdige oplysninger om de forretningsmæssige udsigter for en SMV eller foren ny virksomhed og følgelig at overvåge og støtte virksomhedens udvikling. Dette er isærtilfældet, når der er tale om meget innovative eller risikobetonede projekter. Desuden er småtransaktioner mindre attraktive for investeringsfonde som følge af forholdsvis storeomkostninger i forbindelse med investeringsvurderingen og andre transaktionsomkostninger.b) Manglende risikovillighed: Jo mere ufuldstændig eller asymmetrisk informationenvedrørende tilvejebringelsen af risikovillig kapital er, desto mindre tilbøjelige bliverinvestorerne til at indskyde risikovillig kapital i SMV. Med andre ord mindskesrisikovilligheden som følge af ufuldstændig eller asymmetrisk information.

1.3.3 Et egnet instrumentKommissionen finder, at statsstøtte til risikokapitalforanstaltninger kan være et egnetinstrument inden for de grænser og vilkår, der er fastlagt i disse retningslinjer. Det skalimidlertid påpeges, at tilvejebringelse af risikovillig kapital hovedsagelig er en kommercielaktivitet, der indebærer kommercielle beslutninger. I denne forbindelse kan mere generellestrukturelle foranstaltninger, der ikke udgør statsstøtte, ligeledes bidrage til at forøge udbuddetaf risikovillig kapital, som f.eks. foranstaltninger, der fremmer en iværksætterkultur ellermedfører en mere neutral beskatning af de forskellige typer af SMV-finansiering (f.eks. nyegenkapital, overført overskud og gæld) eller som fremmer markedsintegrationen og lemper delovbestemte begrænsninger, herunder investeringsbegrænsninger for visse typer af finansielleinstitutioner (f.eks. pensionsfonde) og administrative procedurer i forbindelse med oprettelse afvirksomheder.

1.3.4 Tilskyndelsesvirkning og nødvendighedStatsstøtte til risikovillig kapital skal medføre en nettoforøgelse af den risikovillige kapital, derer til rådighed for SMV, især ved at fremme private investeringer. Der er risiko for "dødvægt"eller mangel på tilskyndelsesvirkning, hvis virksomheder, der finansieres ved offentlige midler,kunne have opnået finansiering på samme vilkår, selv uden statsstøtte ("fortrængning"). Der erbevis for at, at dette sker, selv om det er sjældent. Under sådanne omstændigheder er offentligeressourcer virkningsløse.Kommissionen finder, at støtte i form af risikovillig kapital, der opfylder betingelserne i disseretningslinjer, sikrer, at tilskyndelsesvirkningen består. Behovet for at skabe incitamenterafhænger af omfanget af det markedssvigt, der er relateret til de forskellige typerforanstaltninger og støttemodtagere. Derfor er de forskellige kriterier baseret på størrelsen afinvesteringstrancher for hver målvirksomhed, på graden af private investorers deltagelse samtpå overvejelser, der især vedrører virksomhedens størrelse og det finansierede udviklingstrin.

1.3.5 Støttens proportionalitetBehovet for at skabe incitamenter afhænger af omfanget af det markedssvigt, der er relateret tilde forskellige foranstaltninger, støttemodtagere og SMV's udviklingstrin. Enrisikokapitalforanstaltning er godt udformet, hvis støtten er nødvendig i alle sine elementer forat skabe incitamenterne til at fremskaffe egenkapital til SMV i deres igangsætterfase,opstartfase eller tidlige fase. Statsstøtten vil ikke være effektiv, hvis den overstiger, hvad der ernødvendigt for at øge fremskaffelsen af risikovillig kapital. Hvis det skal sikres, at støttenbegrænses til det nødvendige minimum, er det afgørende, at der er en væsentlig privatdeltagelse, og at investeringerne drives frem af ønsket om overskud og foretages på etkommercielt grundlag.

1.3.6 Negative virkninger og samlet balanceIfølge EF-traktaten skal Kommissionen kontrollere statsstøtten inden for Fællesskabet.Kommissionen skal derfor være årvågen, så det sikres, at foranstaltningerne er målrettede, og atvæsentlige konkurrencefordrejninger undgås. I forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt tildelingaf offentlige midler til foranstaltninger, der er beregnet på at fremme risikovillig kapital, erforenelig med fællesmarkedet, vil Kommissionen så vidt muligt søge at begrænse følgenderisikokategorier:a) Risikoen for "fortrængning". Tilstedeværelsen af offentligt støttede foranstaltninger kanafholde andre potentielle investorer fra at stille kapital til rådighed. Dette kunne på længeresigt dæmpe lysten til at foretage private investeringer i nystartede SMV og således resulterei, at manglen på egenkapital bliver større samtidig med at der skabes et behov for yderligereoffentlig finansiering.b) Risikoen for, at fordele for investorerne og/eller investeringsfondene skaber en urimeligfordrejning af konkurrencen på venturekapitalmarkedet i forhold til deres konkurrenter, somikke nyder samme fordele.c) Risikoen for, at et overudbud af offentlig risikovillig kapital til målvirksomheder, i hvilke

1.4 Kontrollen med statsstøtte til risikokapitalinvesteringerTilvejebringelse af risikovillig kapital til virksomheder kan ikke sammenkædes med dettraditionelle begreb "støtteberettigede omkostninger", der anvendes i forbindelse med kontrol afstatsstøtte, og som bygger på visse nærmere bestemte omkostninger, for hvilke støtte kantillades, og på fastsættelsen af maksimale støtteintensiteter. Forskellene mellem de muligemodeller for risikokapitalforanstaltninger, der udformes af medlemsstaterne, betyder også, atKommissionen ikke er i stand til at fastlægge stramme kriterier med henblik på afgørelsen af,hvorvidt sådanne foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet. Vurderingen af risikovilligkapital indebærer derfor, at den traditionelle måde, hvorpå statsstøttekontrollen foretages,fraviges.Eftersom meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital imidlertid har vist sig at fungeregodt i praksis på risikokapitalområdet, har Kommissionen besluttet at bibeholde denne tilgangog dermed sikre kontinuiteten af de eksisterende principper i meddelelsen om statsstøtte ogrisikovillig kapital.

2 ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER2.1 AnvendelsesområdeDisse retningslinjer gælder kun for risikokapitalordninger, der er målrettet mod SMV. De skalikke udgøre et retsgrundlag for at erklære en ad hoc-foranstaltning, der skal stille kapital tilrådighed for en individuel virksomhed, for forenelig med fællesmarkedet.Disse retningslinjer kan ikke medføre, at der rejses tvivl om foreneligheden afstatsstøtteforanstaltninger, som opfylder kriterierne i de øvrigeretningslinjer,rammebestemmelser eller forordninger, som Kommissionen har vedtaget.Kommissionen vil være særlig opmærksom på nødvendigheden af at hindre anvendelsen afdisse retningslinjer med henblik på at omgå principperne i eksisterende rammebestemmelser,retningslinjer og forordninger.Risikokapitalforanstaltninger skal specifikt udelukke støtte til virksomheder:a) der er kriseramte som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte tilredning og omstrukturering af kriseramte virksomheder [8],b) inden for værfts- [9], kul- [10] og stålindustrien [11].Disse retningslinjer gælder ikke for eksportaktiviteter, dvs. støtte, der er direkte forbundetmed de eksporterede mængder, til oprettelse og drift af distributionsnet eller andre løbendeomkostninger i forbindelse med eksportaktiviteten og heller ikke støtte, der er betinget afbrug af indenlandske frem for importerede produkter.

2.2 DefinitionerI disse retningslinjer gælder følgende definitioner:a) Ved "egenkapital" forstås ejerskabsinteresser i en virksomhed, der er repræsenteret ved deaktier eller kapitalandele, der er udstedt til investorerne.b) Ved "privat egenkapital" (i modsætning til offentlig egenkapital) forståsegenkapitalinvesteringer i virksomheder, der ikke er børsnoteret, herunder venturekapital,erstatningskapital og buy-outs.c) Ved "kvasi-egenkapitalsinstrumenter" forstås instrumenter, hvis afkast for indehaveren(investor/långiver) overvejende er baseret på overskud eller tab i målvirksomheden, og somer usikrede i tilfælde af misligholdelse. Denne definition baseres på indhold over form.d) Ved "gældsinvesteringsinstrumenter" forstås lån og andre finansieringsinstrumenter, somgiver långiver/investor en overvejende komponent af fast minimumsafkast og som i detmindste er delvis sikret. Denne definition baseres på indhold over form.e) Ved "seedkapital" forstås finansiering med henblik på at studere, vurdere og udvikle et nytkoncept, der går forud for startfasen.f) Ved "startkapital" forstås finansiering af produktudvikling og indledende markedsføring tilvirksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer eller tjenesteydelser ogendnu ikke genererer overskud.g) Ved "early stage-kapital" ("tidlig kapital") forstås seed- og startkapital.h) Ved "ekspansionskapital" forstås finansiering af vækst og ekspansion i en virksomheduanset om denne balancerer, giver overskud eller ej — hvor formålet er øgetproduktionskapacitet, markeds- eller produktudvikling eller øget arbejdskapital.i) Ved "venturekapital" forstås investeringer i unoterede selskaber foretaget afinvesteringsfonde (venturekapitalfonde), der som primærinvestorer forvalter private,institutionelle eller egne midler og omfatter early stage- og ekspansionskapital, men ikkeerstatningskapital eller buy-outs.j) Ved "erstatningskapital" forstås køb af bestående aktier eller kapitalandele i en virksomhedfra et andet privat investeringsselskab eller fra en anden (andre) aktionær(er).Erstatningskapital kaldes også sekundært køb.k) Ved "risikovillig kapital" forstås egenkapital- og kvasi-egenkapitalmidler til virksomhederi den tidlige vækstfase (igangsætter-, opstart- og udvidelsesfase), herunder uformelleinvesteringer, der foretages af såkaldte "business angels", venturekapital og alternativeaktiemarkeder, der er specialiseret i SMV og højvækstvirksomheder (herefter:"investeringsselskaber").l) Ved "risikokapitalforanstaltninger" forstås foranstaltninger, der skal tilvejebringe ellerfremme støtte i form af risikovillig kapital.m) Ved "Initial Public Offering" ("IPO") ("børsintroduktion") forstås iværksættelse af salgeller distribution af et selskabs aktier til offentligheden for første gang.

n) Ved "opfølgende investering" forstås en yderligere investering i en virksomhed, derefterfølger en initialinvestering.o) Ved "buy-out" forstås køb af mindst en kontrollerende procentdel af en virksomhedsegenkapital fra de eksisterende aktionærer for at overtage dets aktiver og operationer gennemforhandling eller et bud.p) Ved "exit-strategi" forstås et venturekapitalselskabs eller privat investeringsselskabsstrategi for afvikling af investeringer i henhold til en plan om at opnå maksimalt afkast,herunder salg til industrisektoren, afskrivninger, indløsning af præferenceaktier/lån, salg tilanden venturekapitalvirksomhed eller et finansieringsinstitut og salg ved offentligt udbud(herunder IPO/børsintroduktion).q) Ved "små og mellemstore virksomheder" ("SMV") forstås små og mellemstorevirksomheder som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstorevirksomheder, [12] eller andre forordninger, der erstatter denne forordning.r) Ved "målvirksomhed eller –selskab" forstås en virksomhed eller et selskab, som eninvestor eller investeringsfond overvejer at investere i.s) Ved "business angels" forstås velhavende enkeltpersoner, der investerer direkte i unge ognye ikke-børsnoterede virksomheder i vækst(igangsætterfinansiering eller "seed finance") ogtilbyder dem rådgivning, normalt til gengæld for en aktiepost i selskabet, men de kan ogsåtilbyde anden langfristet finansiering.t) Ved "støtteberettigede områder" forstås områder, der falder inden for anvendelsesområdetfor de undtagelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller c).

3 ANVENDELSE AF ARTIKEL 87, STK. 1, PÅ RISIKOKAPITALOMRÅDET3.1 Generelle gældende teksterDer findes allerede en række offentliggjorte tekster fra Kommissionen, som indeholder enfortolkning af, hvorvidt individuelle foranstaltninger falder ind under definitionen af statsstøtte,og som kan være relevante for risikokapitalforanstaltninger. De omfatter bl.a. meddelelsen fra1984 om kapitalindsprøjtninger fra det offentlige [13], 1998-meddelelsen om anvendelsen afstatsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne [14] ogmeddelelsen om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier[15]. Kommissionen vil fortsat anvende disse tekster, når den vurderer, omrisikokapitalforanstaltninger udgør statsstøtte.

virksomheder på det ene eller begge niveauer modtage statsstøtte. Desuden er der i de flestetilfælde til foranstaltningen knyttet oprettelse af en fond eller et andet investeringsselskab, someksisterer adskilt fra investorerne og de virksomheder, der investeres i. I sådanne tilfælde er detogså nødvendigt at overveje, om fonden eller selskabet kan betragtes som en virksomhed, dermodtager statsstøtte.I denne forbindelse betragtes finansiering med ikke-statslige midler som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, som finansiering, der foretages af private investorer. Dette gælderisær for finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank og Den EuropæiskeInvesteringsfond.Kommissionen vil tage hensyn til følgende specifikke faktorer ved afgørelsen af, om der er taleom statsstøtte på hvert enkelt af de forskellige niveauer [16].Støtte til investorer. Hvis en foranstaltning giver private investorer mulighed for at foretageegenkapital eller kvasi-egenkapitalinvesteringer i en virksomhed eller i en gruppe afvirksomheder på gunstigere vilkår end offentlige investorer — eller på gunstigere vilkår, endhvis de havde foretaget sådanne investeringer uden denne foranstaltning — anses disse privateinvestorer for at have opnået en fordel. En sådan fordel kan antage forskellige former, somanført i afsnit 4.2 i disse retningslinjer. Dette er fortsat tilfældet, selv om den private investorgennem foranstaltningen foranlediges til at give en fordel til den eller de pågældendevirksomheder. I modsætning hertil vil Kommissionen overveje, om investeringen kan siges atvære foretaget på samme vilkår (pari passu) mellem offentlige og private investorer og dermedikke udgør statsstøtte, når vilkårene ville være acceptable for en investor, der handler underalmindelige markedsøkonomiske vilkår, uden nogen form for statslig intervention. Detteformodes kun at være tilfældet, hvis offentlige og private investorer deler nøjagtig de sammerisici i forbindelse med over- og undervurdering og indtager samme plads i kreditorrangfølgen,og i almindelighed hvis mindst 50 % af de finansielle midler til foranstaltningen stilles tilrådighed af private investorer, som er uafhængige af de virksomheder, de investerer i.Støtte til investeringsfonde, investeringsselskaber og/eller deres ledelse. Kommissionen er somhelhed af den opfattelse, at en investeringsfond eller et investeringsselskab er et foreløbigtinstrument for overførsel af støtte til investorer og/eller virksomheder, der investeres i, snarereend en støttemodtager i sig selv. Imidlertid kan f.eks. skattemæssige eller andreforanstaltninger, der indebærer direkte overførsler til fordel for investeringsselskaber ellereksisterende fonde med mange og forskelligartede investorer, som har karakter af selvstændigevirksomheder, udgøre støtte, medmindre investeringerne foretages på vilkår, der ville væreacceptable for en investor, der handler under almindelige markedsøkonomiske vilkår, og derforikke medfører nogen fordel for modtageren. På samme måde vurderes det, at der er tale omstøtte til fondens ledelse eller management-selskab, hvis deres vederlag ikke fuldt ud afspejlerdet aktuelle markedsbaserede vederlag i sammenlignelige situationer. Omvendt er der enformodning for, at der ikke foreligger støtte, hvis ledelsen eller management-selskabet vælgesvia en åben og gennemsigtig udbudsprocedure, eller hvis ikke de modtager nogen andrefordele, der ydes af staten.Støtte til de virksomheder, der investeres i Navnlig hvis der er tale om støtte til investorerne,investeringsselskabet eller investeringsfonden, vil Kommissionen generelt vurdere, at denne idet mindste delvis gives videre til målvirksomhederne, og at der således også er tale om støttepå dette niveau. Dette er tilfældet, selv når investeringsbeslutningerne træffes af fondens

3.3 De minimis-beløbHvis de samlede finansieringsmidler, der gives til støttemodtagerne i form af risikovilligkapital, er de minimis som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12.januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte [17] ogKommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren [18], anses finansieringen ikke for at faldeind under EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I forbindelse med risikokapitalforanstaltninger er detvanskeligere at anvende de minimis-reglen på grund af vanskeligheder med at beregne støttenog fordi der med foranstaltningerne måske ydes støtte ikke blot til målvirksomhederne, menogså til andre investorer. Hvor disse vanskeligheder kan overvindes, finder de minimis-reglenimidlertid fortsat anvendelse. Hvis en ordning derfor kun tilvejebringer offentlig kapital op tilden relevante de minimis-tærskel for hver virksomhed over en treårig periode, så er det sikkert,at støtte til disse virksomheder og/eller investorer ligger inden for de foreskrevne grænser.

4 VURDERING AF, HVORVIDTSTØTTE I FORM AF RISIKOVILLIG KAPITAL ERFORENELIG MED EF-TRAKTATENS ARTIKEL 87, STK. 3, LITRA C)4.1 Generelle principperEfter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visseerhvervsgrene betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrersamhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. På grundlag afafvejningstesten i afsnit 1.3 erklærer Kommissionen kun en risikokapitalforanstaltning forforenelig med fællesmarkedet, hvis den kan konkludere, at støtteforanstaltningen fører til øgettilvejebringelse af risikovillig kapital uden at påvirke samhandelsvilkårene på en måde, derstrider mod den fælles interesse. I dette afsnit fastlægges kriterierne for, hvornår Kommissionenbetragter en støtte i form af risikovillig kapital som forenelig med artikel 87, stk. 3, litra c).I de tilfælde, hvor Kommissionen er i besiddelse af en komplet anmeldelse, der viser, at alle debetingelser, der er fastsat i dette afsnit er opfyldt, vil den bestræbe sig på at foretage en hurtigvurdering af støtten inden for de frister, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 [19]. Forvisse typer foranstaltninger, der ikke opfylder alle betingelser i dette afsnit, foretagerKommissionen en mere detaljeret vurdering af risikokapitalforanstaltningen, hvilket der erredegjort for i afsnit 5.

4.2 Støttens formDet er generelt medlemsstaten, der vælger støttens form, og dette gælder også forrisikokapitalforanstaltninger. Kommissionen tager imidlertid i forbindelse med sin vurdering afsådanne foranstaltninger hensyn til, om de tilskynder markedsinvestorerne til at stillerisikovillig kapital til rådighed for målvirksomhederne, og om de kan forventes at føre til, atinvesteringsbeslutningerne træffes på et kommercielt (dvs. overskudsorienteret) grundlag, somer nærmere forklaret i afsnit 4.3.Kommissionen finder, at bl.a. følgende foranstaltninger vil kunne frembringe dette resultat:a) Oprettelse af investeringsfonde ("venturekapitalfonde"), hvori staten er partner, investoreller deltager, også selv om dette sker på mindre fordelagtige vilkår end for andre investorer.b) Garantier ydet til risikokapitalinvestorer eller til venturekapitalfonde, der dækker en del afinvesteringstabene, eller garantier ydet for lån til investorer/fonde med henblik pårisikokapitalinvesteringer, forudsat at den offentlige dækning af de potentielle underliggendetab ikke overstiger 50 % af den garanterede investerings nominelle beløb.c) Andre finansielle instrumenter til fordel for risikokapitalinvestorer eller til fordel forventurekapitalfonde med henblik på at tilvejebringe ekstra investeringskapital.d) Skattemæssige incitamenter for at få investeringsfonde og/eller deres ledelse ellerinvestorer til at foretage risikokapitalinvesteringer.

4.3 Betingelser for forenelighedFor at sikre, at en risikokapitalforanstaltning opfylder kravene om støttenstilskyndelsesvirkning og nødvendighed som omtalt i afsnit 1.3.4 er opfyldt, er der en rækkeindikatorer, der er relevante. Dette er begrundet i, at statsstøtten skal være målrettet mod etspecifikt markedssvigt, for hvilket der findes tilstrækkeligt bevis. Til dette formål fastlæggerdisse retningslinjer specifikke "sikre" beløbstærskler for investeringer i SMV på et tidligt trin ideres udvikling. For at begrænse støtten til det nødvendige minimum er det desuden afgørende,at støttede investeringer i små og mellemstore målvirksomheder er overskudsorienterede ogforetages på et kommercielt grundlag. Kommissionen er af den opfattelse, at kravene tilstøttens tilskyndelsesvirkning, nødvendighed og proportionalitet er opfyldt for så vidt angår enrisikokapitalinvestering, og at der er en samlet positiv balance, når følgende betingelser eropfyldt.Foranstaltninger, der specifikt vedrører investeringsselskaber, behandles i afsnit 5 i disseretningslinjer og vurderes ikke efter betingelserne i dette afsnit.

4.3.3 Egenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringsinstrumenterMindst 70 % af risikokapitalforanstaltningens samlede budget skal stilles til rådighed foregenkapital- og kvasi-egenkapitalinvesteringer i målvirksomheder (SMV). Ved vurderingen afarten af disse instrumenter vil Kommissionen snarere se på instruments økonomiske indholdend på dets betegnelse og den klassificering, som investorerne har tildelt det pågældendeinstrument. Kommissionen vil navnlig tage hensyn til graden af den risiko, som investorenpåtager sig i målvirksomheden, hans potentielle tab, fordelingen mellem overskudsafhængigtog fastforrentet afkast samt endelig investors plads i kreditorrangfølgen i tilfælde af konkurs.Kommissionen kan også tage hensyn til, hvordan investeringsinstrumentet behandles i henholdtil de gældende nationale love samt administrative, finansielle og regnskabsmæssigebestemmelser, hvis disse er konsekvente og relevante for klassificeringen.

4.3.5 Overskudsorienterede investeringsbeslutningerRisikokapitalforanstaltningen skal sikre, at beslutninger om at investere i målvirksomheder erdrevet af ønsket om overskud. Dette er tilfældet, når investeringen er motiveret af udsigten til etvæsentligt overskudspotentiale og en konstant støtte til målvirksomhederne med henblik herpå.Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser er opfyldt:a) foranstaltningerne har en væsentlig deltagelse af private investorer, som beskrevet i afsnit4.3.4, der investerer direkte eller indirekte i målvirksomhedernes egenkapital påkommercielle vilkår (dvs. kun med fortjeneste for øje) ogb) for hver investering er der en forretningsplan, der indeholder detaljer vedrørende produkt,salgs- og rentabilitetsudvikling, og som fastlægger projektets fremtidige levedygtighed ogc) en klar og realistisk exit-strategi er udarbejdet for hver investering.

4.3.6 Kommerciel ledelseEn risikokapitalforanstaltning eller -fond skal ledes på kommerciel basis. Ledelsen skalforholde sig på samme måde som en ledelse i den private sektor og søge at maksimere afkastetfor deres investorer. Dette kriterium anses for at være opfyldt, hvis følgende betingelser eropfyldt:a) der foreligger en aftale mellem en professionel fondsadministrator eller et management-selskab og deltagerne i fonden, hvorefter administratorens vederlag er afhængig af resultatet,og hvori fondens målsætninger og den påtænkte tidsplan for investeringerne er angivet ogb) private investorer er repræsenteret i beslutningstagningen, f.eks. gennem eninvestorkomité eller en rådgivende komité ogc) bedste praksis og lovbestemt tilsyn gælder for forvaltningen af fondene.

5 DETALJERET VURDERING AF FORENELIGHEDEN AF STØTTE I FORM AFRISIKOVILLIG KAPITALDette afsnit gælder for risikokapitalforanstaltninger, der ikke opfylder alle de betingelser, der erfastlagt i afsnit 4. Det er nødvendigt at foretage en mere detaljeret vurdering af disseforanstaltningers forenelighed på grundlag af den afvejning, der er beskrevet i afsnit 1.3, idetder er et behov for at sikre, at foranstaltningerne er målrettet mod det relevante markedssvigt,og fordi der er større risici for fortrængning af private investorer og fordrejning afkonkurrencen.Analysen af foranstaltningernes forenelighed med EF-traktaten vil være baseret på en rækkepositive og negative elementer. Et enkelt element er ikke afgørende og heller ikke enkombination af flere elementer kan i sig selv kan anses for tilstrækkelig til at sikreforenelighed. I visse tilfælde kan deres anvendelighed, og den vægt de tillægges, væreafhængig af foranstaltningens form.Medlemsstaterne vil skulle tilvejebringe alle de elementer og beviser, de finderhensigtsmæssige for vurderingen af foranstaltningen. Omfanget af det bevis, der kræves, ogKommissionens vurdering vil afhænge af de enkelte tilfælde og vil stå i forhold til omfanget afdet markedssvigt, der skal håndteres, og til risikoen for at fortrænge private investeringer.

Følgende former for risikokapitalforanstaltninger, der ikke opfylder en eller flere af debetingelser, der er opført i afsnit 4 ovenfor, vil blive undergivet en mere detaljeret vurdering, dabeviser for et markedssvigt er mindre åbenbare, og den potentielle risiko for fortrængning afprivate investeringer og/eller fordrejning af konkurrencen er større.a) Tilvejebringelse af investeringstrancher, der ligger over den "sikre" beløbsgrænse på 2,5mio. EUR, for hver målvirksomhed (SMV) for hver tolvmåneders periodeKommissionen er opmærksom på de konstante udsving på risikokapitalmarkedet og denmangel på egenkapital, der kan konstateres over tid, samt på at markedssvigt kan påvirkevirksomhederne i forskellig grad afhængigt af deres størrelse, udviklingstrin og økonomiskesektor. Derfor er Kommissionen rede til at overveje at erklære risikokapitalforanstaltningermed investeringstrancher på over 2,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. år for forenelige medfællesmarkedet, forudsat at der fremlægges de nødvendige beviser for markedssvigt.b) Finansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigedeområderKommissionen anerkender, at visse mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigedeområder muligvis ikke har tilstrækkelig adgang til risikokapital, end ikke påekspansionsstadiet på trods af, at der er finansieringsmidler til rådighed for virksomhedermed en væsentlig omsætning og/eller samlet balance. Kommissionen er derfor rede til i vissetilfælde at overveje at erklære foranstaltninger, der delvis dækker mellemstorevirksomheders ekspansionsstadium, for forenelige med fællesmarkedet, såfremt derfremlægges tilstrækkelig dokumentation.c) Opfølgende investeringer i målvirksomheder, som allerede har modtaget kapitaltilførsel iform af støtte med henblik på at finansiere efterfølgende finansieringsrunder, endog ud overde generelle "sikre" beløbstærskler og ud over finansieringen af virksomheders tidlige vækstKommissionen anerkender betydningen af opfølgende investeringer i målvirksomheder, somallerede har modtaget kapitaltilførsel i form af støtte i de tidlige stadier til at finansierefinansieringsrunder, endog ud over de maksimale "sikre" investeringstrancher og ud overfinansieringen af virksomheders tidlige vækst, indtil initialinvesteringen trækkes ud. Dettekan være nødvendigt for at undgå en udvanding af den offentlige deltagelse i dissefinansieringsrunder, samtidig med at man sikrer kontinuiteten i finansieringen afmålvirksomhederne, så både offentlige og private investorer kan drage fordel af derisikobetonede investeringer. Under disse omstændigheder og under hensyntagen til desærlige forhold for målsektor og målvirksomheder er Kommissionen rede til at overveje aterklære opfølgende investeringer for forenelige med fællesmarkedet, forudsat at debeløbsmæssigt står i rimeligt forhold til initialinvesteringen og til fondens størrelse.d) Foranstaltninger, der gør det muligt for private investorer at deltage med beløb, der liggerunder tærsklen på 50 % i ikke-støtteberettigede områder eller under tærsklen på 30 % istøtteberettigede områderI Fællesskabet er der stor variation med hensyn til udviklingsgraden på det privaterisikokapitalmarked i de forskellige medlemsstater. I visse tilfælde kan det være vanskeligt atfinde private investorer, og derfor er Kommissionen rede til at overveje at erklæreforanstaltninger med privat deltagelse under beløbstærsklerne i afsnit 4.3.4 for foreneligemed fællesmarkedet, hvis medlemsstaterne fremlægger de nødvendige beviser.

Dette problem kan være endnu større for risikokapitalforanstaltninger, der er målrettet modSMV i støtteberettigede områder. I disse tilfælde kan der være en yderligere mangel pådisponibel kapital, da disse SMV ligger langt fra venturekapitalcentre, befolkningstæthedener lavere, og de private investorer er mindre risikovillige. Disse SMV kan også være påvirketaf problemer på efterspørgselssiden, f.eks. fordi det kan være vanskeligt at udarbejde enlevedygtig, investeringsklar forretningsplan, fordi der er en mere begrænsetegenkapitalkultur, eller fordi der er særlig modvilje mod at afgive ledelseskontrollen somfølge af tilførslen af venturekapital.e) Tilvejebringelse af seedkapital til små virksomheder, med i) mindre eller ingen privatdeltagelse fra private investorers side og/eller ii) overrepræsentation afgældsinvesteringsinstrumenter i modsætning til egenkapital og kvasi-egenkapitalDe markedssvigt, der påvirker virksomhederne i igangsætterfasen, er mere udtalte på grundaf den høje risikograd, der er forbundet med de potentielle investeringer, og på grund afbehovet for indgående vejledning af igangsætterne i denne afgørende fase. Dette afspejlesogså i det meget begrænsede antal private investorer og disses modvilje mod at stilleseedkapital til rådighed, som ikke indebærer nogen eller kun en begrænset risiko forfortrængning. Desuden er risikoen for en fordrejning af konkurrencen lille som følge af dissesmå virksomheders betydelige afstand fra markedet. Disse grunde kan tale for en merevelvillig indstilling fra Kommissionens side til foranstaltninger, der er målrettet modigangsætterstadiet, også i lyset af disse foranstaltningers potentielt afgørende betydning for atskabe vækst og arbejdspladser i Fællesskabet.f) Foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskabEt investeringsselskab kan lette kontakten mellem investorer og mål-SMV og kan dermedforbedre sidstnævntes adgang til risikovillig kapital. Hvis der sker markedssvigt forinvesteringsselskabets målvirksomheder, kan selskabet muligvis ikke fungere effektivt udenfinansielle incitamenter. Det er f.eks. muligt, at investorerne ikke finder den typeinvesteringer, som selskabet satser på, tilstrækkelig interessante i forhold til investeringer istørre trancher eller investeringer i mere etablerede virksomheder eller på mere etableredemarkeder på trods af klare afkastmuligheder i målvirksomhederne. Kommissionen er derforrede til at overveje at erklære foranstaltninger, hvori der specifikt indgår etinvesteringsselskab, for forenelige med fællesmarkedet, såfremt der fremlæggestilstrækkelige beviser for, at der foreligger et klart defineret markedssvigt.g) Omkostninger, der er forbundet med den første undersøgelse af selskaber med henblik påinvestering frem til due diligence-fasen ("scouting costs")Risikokapitalfonde eller deres ledelse kan have omkostninger til "scouting", når deundersøger SMV forud for due diligence-fasen. Tilskud, der dækker en del af disseomkostninger til scouting skal opmuntre fondene eller deres ledelse til at udføre disseaktiviteter i højere grad end de ellers ville gøre. Dette kan også være til fordel for deinvolverede SMV, selv hvis undersøgelsen ikke fører til investeringer, da disse virksomhederderved får mere erfaring med risikokapitalfinansiering. Disse faktorer kan gøreKommissionen mere positivt indstillet over for tilskud, der dækker en del afrisikokapitalvirksomhedernes eller deres ledelses omkostninger til scouting, hvis følgendebetingelser er opfyldt: De støtteberettigede omkostninger skal være begrænset tilomkostninger til scouting af SMV, overvejende i igangsætter- eller opstartfasen, hvis disse

5.2 Støttens positive virkninger5.2.1 Forekomsten af markedssvigt og beviser herforFor risikokapitalforanstaltninger, hvor de påtænkte investeringstrancher i målvirksomheder gårud over de betingelser, der er fastsat i afsnit 4, herunder navnlig foranstaltninger, der omfattermere end 2,5 mio. EUR pr. mål-SMV for hver tolvmåneders periode, opfølgende investeringereller finansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigedeområder samt foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab, vilKommissionen kræve yderligere beviser på markedssvigt på hvert niveau, hvor der kanforeligge støtte, før den er rede til at erklære den foreslåede risikokapitalforanstaltning forforenelig med fællesmarkedet. Disse beviser skal være baseret på en undersøgelse, der viseromfanget af manglen på egenkapital for de virksomheder og sektorer, somrisikokapitalforanstaltningen er målrettet mod. De relevante oplysninger omfatter oplysningerom udbuddet af risikovillig kapital samt om venturekapitalbranchens betydning ilokaløkonomien. Oplysningerne bør ideelt set gives for perioder på tre til fem år forud forgennemførelsen af foranstaltningen og også for fremtiden på grundlag af rimelige prognoser,hvis de foreligger. I de beviser, der skal fremlægges, kan der også indgå følgende:a) udviklingen i kapitaltilvejebringelsen over de seneste fem år, også i sammenligning medde tilsvarende nationale og/eller europæiske gennemsnitb) det aktuelle overudbud af pengec) statsstøttede investeringsprogrammers andel af den samlede venturekapitalinvesteringover de seneste tre til fem ård) procentandelen af nystartede virksomheder, der modtager venturekapitale) fordelingen af investeringer efter kategorier af investeringsbeløbf) antallet af forelagte forretningsplaner sammenlignet med antallet af investeringer foretagetefter segment (investeringsbeløb, sektor, finansieringsrunde osv.).For foranstaltninger, der er målrettet mod SMV i støtteberettigede områder, skal de relevanteoplysninger suppleres med eventuelle andre relevante oplysninger om de særlige regionaleforhold, der kan begrunde udformningen af den påtænkte foranstaltning. Følgende elementerkan være relevante:a) Skøn over den forøgelse af manglen på egenkapital, der skyldes den afsides beliggenhedog andre særlige regionale forhold, især med hensyn til det samlede risikokapitalbeløb, derinvesteres, antallet af fonde eller investeringsselskaber i området eller i umiddelbar nærhed,udbuddet af kompetente ledere, antallet af transaktioner og disses gennemsnits- ellerminimumsstørrelse, hvis oplysningerne foreliggerb) specifikke lokaløkonomiske data, sociale og/eller historiske grunde til det mindre udbudaf risikovillig kapital i forhold til de relevante gennemsnitlige data og/eller situationen på

5.2.2 Et egnet instrumentEt vigtigt element i afvejningstesten er, om og i hvilket omfang statsstøtte pårisikokapitalområdet kan betragtes som et velegnet instrument med henblik på at fremmeprivate risikokapitalinvesteringer. Denne vurdering er snævert knyttet til vurderingen afstøttens tilskyndelseseffekt og nødvendighed, som omtalt i afsnit 5.2.3.I sin detaljerede vurdering vil Kommissionen tage særligt hensyn til en eventuelkonsekvensanalyse af den foreslåede foranstaltning, som medlemsstaten har foretaget. Nårmedlemsstaten har overvejet andre muligheder og fordelene ved at anvende et selektivtinstrument såsom statsstøtte er fastslået og forelagt for Kommissionen, betragtes depågældende foranstaltninger som et egnet instrument. Kommissionen vil også vurdere beviser,som bygger på andre foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at afhjælpe manglen påegenkapital, og især ex post-vurderinger samt problemer såvel på udbuds- som påefterspørgselssiden, der påvirker mål-SMV'erne, med henblik på at bedømme deres samspilmed den foreslåede risikokapitalforanstaltning.

5.2.3.4 Business angelsFor foranstaltninger, der er målrettet mod seedkapital, vil Kommissionen i betragtning af detstørre markedssvigt, der ofte er tale om i denne fase, betragte det som en fordel, hvis businessangels er direkte eller indirekte involveret i investeringer i igangsætterstadiet. Under sådanneomstændigheder er Kommissionen derfor rede til at overveje at erklære foranstaltninger forforenelige med fællesmarkedet, selv om de i overvejende grad er baseret på gældsinstrumenter,herunder at de statslige midler er lavere placeret i kreditorrangfølgen, eller at de pågældendebusiness angels har fortrinsret til overskud eller ret til højere vederlag for deres tilvejebragtekapital samt til aktiv deltagelse i ledelsen af foranstaltningen/fonden og/ellermålvirksomhederne.

5.2.4 ProportionalitetFor at kunne betragte en foranstaltning som forenelig med fællesmarkedet, skal støttebeløbetvære begrænset til det nødvendige minimum. Hvorledes denne proportionalitet kan opnås,afhænger nødvendigvis af den pågældende foranstaltnings form. Hvis der ikke førestilstrækkelig kontrol med overkompensation til investorerne, hvis risikoen for tab bæres fuldtud af den offentlige sektor, og/eller hvis fordelene udelukkende går til de andre investorer, vilforanstaltningen imidlertid ikke blive betragtet som proportionalt.Kommissionen vil tillægge følgende elementer positiv vægt i forbindelse med vurderingen afproportionalitet, da de udgør en bedste-praksis:a) Åbent udbud ved udvælgelse af ledere. Et gennemsigtigt, ikke-diskriminerende åbentudbud med henblik på valg af ledere eller management-selskab, der sikrer den bedstekombination af kvalitet og valuta for pengene, vil blive vurderet positivt, da det vil begrænse

5.3.1 FortrængningPå markedet for tilvejebringelse af risikovillig kapital kan statsstøtte føre til fortrængning afprivate investeringer. Dette kunne mindske incitamenterne for private investorer til attilvejebringe finansielle midler til SMV og tilskynde dem til at vente, indtil staten yder støtte tilsådanne investeringer. Denne risiko forøges i takt med størrelsen af den investeringstranche,der investeres i en virksomhed, i takt med forøgelsen af virksomheden og i takt medvirksomhedens senere udviklingsstadier, da udbuddet af privat risikovillig kapital gradvisttiltager under disse omstændigheder.Derfor vil Kommissionen kræve specifikke beviser, hvad angår risikoen for fortrængning iforbindelse med foranstaltninger, der omfatter større investeringstrancher i mål-SMV,opfølgende investeringer eller finansiering af ekspansionsfasen i mellemstore virksomheder iikke-støtteberettigede områder, eller hvor private investorer kun i ringe grad deltager, eller hvorder specifikt indgår et investeringsselskab.Desuden vil medlemsstaterne skulle føre bevis for, at der ikke er nogen risiko for fortrængning,navnlig for så vidt angår det relevante segment, den relevante sektor og/eller industristruktur.Følgende elementer kan være relevante:a) antallet af venturekapitalvirksomheder/-fonde/investeringsvirksomheder, der findes pånationalt plan eller i området i tilfælde af en regional fond, og de segmenter, hvor de eraktiveb) målvirksomhedernes størrelse, vækststadium og erhvervssektor;c) den gennemsnitlige transaktionsstørrelse og eventuelt den minimumstransaktionsstørrelse,investorer eller fonde kunne tænkes at overveje

5.3.2 Anden konkurrencefordrejningDa de fleste mål-SMV er nye på deres marked, er det usandsynligt, at disse SMV vil have envæsentlig markedsposition, og der er derfor heller ikke større sandsynlighed for mærkbarekonkurrencefordrejninger på dette område. Det kan imidlertid ikke udelukkes, atrisikokapitalforanstaltninger kan have den virkning, at ineffektive virksomheder eller sektorer,der ellers ville være forsvundet fra markedet, holdes i live. Desuden kan et overudbud afrisikovillig kapital til ineffektive virksomheder kunstigt øge deres værdiansættelse og såledesfordreje risikokapitalmarkedet for kapitaludbyderne, som ville være nødt til at betale højerepriser for at købe disse virksomheder. Sektorspecifik støtte kan også opretholde produktionen iikke-konkurrenceprægede sektorer, mens regionspecifik støtte kan opbygge en ineffektivallokering af produktionsfaktorer mellem regionerne.I sin analyse af disse risici vil Kommissionen især undersøge følgende faktorer:a) den overordnede rentabilitet i de virksomheder, der investeres i over tid, og udsigterne tilfremtidig rentabilitetb) konkursprocenten blandt virksomheder, som foranstaltninger er målrettet modc) maksimumstørrelsen af den investeringstranche, der er påtænkt i foranstaltningen,sammenlignet med omsætning og omkostninger i målvirksomheden (SMV'en)d) overkapacitet i den sektor, der nyder godt af støtten.

5.4 Afvejning og beslutningPå baggrund af ovennævnte positive og negative elementer vil Kommissionen afvejevirkningerne af risikokapitalforanstaltningen og afgøre, om de heraf følgende fordrejningerpåvirker handelsvilkårene negativt i et omfang, der strider mod den fælles interesse. Analysen ihvert enkelt tilfælde vil blive baseret på en overordnet vurdering af de forventede positive ognegative virkninger af statsstøtten. Til dette formål vil Kommissionen ikke følge de kriterier,der er beskrevet i disse retningslinjer mekanisk, men vil foretage en overordnet vurdering afderes relative betydning.Kommissionen kan beslutte ikke at rejse indvendinger mod den anmeldte støtteforanstaltninguden at iværksætte den formelle undersøgelsesprocedure, eller den kan efter at havegennemført den formelle undersøgelsesprocedure, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr.659/1999, afslutte proceduren med en beslutning i henhold til forordningens artikel 7. Hvis denvedtager en betinget beslutning, jf. artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 om atafslutte en formel undersøgelsesprocedure, kan den især knytte følgende betingelser tilbeslutningen for at begrænse den potentielle fordrejning af konkurrencen og sikreproportionalitet:a) Hvis der er forudset højere beløbstærskler for investeringstrancherne for hver

målvirksomhed, kan den nedsætte det maksimale beløb, der foreslås for hverinvesteringstranche, eller fastsætte et samlet maksimalt finansieringsbeløb for hvermålvirksomhedb) hvis der er tale om investeringer i ekspansionsfasen i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områder, kan den begrænse investeringerne til overvejende at omfatte seed-og startkapital og/eller begrænse investeringerne til én eller to runder og/eller fastsætte et loftover det maksimale antal trancher pr. virksomhedc) hvis der er planer om opfølgende investeringer, kan den stille som betingelse, at derfastsættes specifikke begrænsninger for de maksimale beløb, der kan investeres i hvermålvirksomhed, for det investeringsstadium, hvor støtten kan tildeles, og/eller for enmaksimal tidsperiode, idet der også tages hensyn til den pågældende sektor og til fondensstørrelsed) hvis der er planlagt en lavere deltagelse fra private investorer, kan den henstille til, at derkræves en progressiv stigning i private investorers deltagelse over fondens levetid, idet dertages særligt hensyn til udviklingsstadium, sektor, de respektive niveauer for udbyttedelingog kreditorrangfølge og eventuelt målvirksomhedernes beliggenhed i støtteberettigedeområdere) ved foranstaltninger, der udelukkende vedrører seedkapital, kan den kræve, atmedlemsstaterne sikrer, at staten modtager et passende afkast af sine investeringer, der står irimeligt forhold til risikoen ved disse investeringer. Dette er særlig relevant, hvis statenfinansierer investeringen i form af kvasi-egenkapitals- eller gældsinstrumenter, hvor afkastetf.eks. skal være knyttet til potentielle udnyttelsesrettigheder (f.eks. royalties), der genereresved hjælp af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er skabt som følge af investeringernef) der kan kræves en anden afvejning mellem henholdsvis overskuds- og underskudsdelendearrangementer og kreditorrangfølge mellem staten og private investorerg) der kan kræves mere vidtgående forpligtelser med hensyn til kumulering afrisikokapitalstøtte med støtte i henhold til andre statsstøtteforordninger eller -rammebestemmelser som undtagelse fra afsnit 6.

6 KUMULERINGNår kapital, der stilles til rådighed for en målvirksomhed ved en risikokapitalforanstaltningefter disse retningslinjer, anvendes til at finansiere en initialinvestering, eller andrestøtteberettigede omkostninger i henhold til andre gruppefritagelsesforordninger, retningslinjer,rammebestemmelser eller andre statsstøttedokumenter, nedsættes de relevante støttelofter ellermaksimale støtteberettigede beløb generelt med 50 % og med 20 % for målvirksomheder, derer beliggende i støtteberettigede områder, i de første tre år af den første risikokapitalinvesteringog op til det samlede modtagne beløb. Denne nedsættelse finder ikke anvendelse påstøtteintensiteter fastsat i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning ogudvikling [20] eller eventuelle efterfølgende rammebestemmelser eller gruppefritagelser pådette område.

7 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER7.1 Overvågning og rapporteringIfølge forordning (EF) nr. 659/1999 og Kommissionens forordning 794/2004 af 21. april 2004om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler foranvendelsen af EF-traktatens artikel 93 [21] skal medlemsstaterne forelægge årsrapporter forKommissionen.Hvad angår risikokapitalforanstaltninger, skal rapporterne indeholde en oversigtstabel medangivelse af de investeringer, som er foretaget af fonden eller som led irisikokapitalforanstaltningen, med en liste over samtlige støttemodtagende virksomheder.Rapporten skal også indeholde en kortfattet beskrivelse af investeringsfondenes virksomhedmed nærmere oplysninger om overvejede og gennemførte transaktioner, samt en redegørelsefor investeringsselskabernes resultater med angivelse af det samlede kapitalbeløb, der er rejst iinvesteringsselskabet. Kommissionen kan udbede sig yderligere oplysninger om den ydedestøtte, så den kan kontrollere, om betingelserne for dens godkendelse af støtteforanstaltningener blevet opfyldt.Årsrapporterne offentliggøres på Kommissionens websted.Kommissionen finder desuden, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at gørestatsstøtten mere gennemsigtig i Fællesskabet. Det forekommer især nødvendigt at sikre, atmedlemsstaterne, økonomiske beslutningstagere, interesserede parter og Kommissionen selvfår ubesværet adgang til den fulde ordlyd af alle gældende risikokapitalordninger.Dette vil nemt kunne lade sig gøre ved at etablere websteder, der er knyttet sammen med links.Når Kommissionen undersøger risikokapitalordninger, vil den derfor konsekvent kræve, at denpågældende medlemsstat offentliggør den fulde ordlyd af alle endelige støtteordninger påInternettet, og at medlemsstaten oplyser internetadressen for offentliggørelsen tilKommissionen.Ordningen må ikke gennemføres, før oplysningerne er offentliggjort på Internettet.Medlemsstaterne skal føre detaljerede fortegnelser over tildelingen af støtte til allerisikokapitalforanstaltninger. Disse fortegnelser skal indeholde alle de oplysninger, der ernødvendige for at kunne afgøre, om betingelserne i retningslinjerne er blevet opfyldt, især hvadangår tranchens størrelse, virksomhedens størrelse, (lille eller mellemstor), virksomhedensudviklingsstadium (igangsætter, opstart eller udvidelse), virksomhedssektor (helst 4 cifre efterNACE-klassifikationen) samt oplysninger om fondenes ledelse og de andre kriterier i disseretningslinjer. Medlemsstaterne skal opbevare disse oplysninger i 10 år fra støttenstildelingstidspunkt.Kommissionen vil anmode medlemsstaterne om disse oplysninger, så den kan udføre enkonsekvensanalyse af disse retningslinjer tre år, efter de er trådt i kraft.

Gyldigheden af disse retningslinjer udløber den 31. december 2013. Kommissionen kan efterhøring af medlemsstaterne ændre retningslinjerne inden denne dato på grundlag af vigtigekonkurrence- eller risikokapitalpolitiske overvejelser eller under hensyntagen til andrefællesskabspolitikker eller internationale forpligtelser. Kommissionen kan også redegørenærmere for sin fremgangsmåde med hensyn til særlige spørgsmål, i tilfælde hvor dette kanvære til hjælp. Kommissionen agter at tage disse retningslinjer op til revision tre år efter deresikrafttræden.Fra tidspunktet for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende anvenderKommissionen disse retningslinjer på alle anmeldte risikokapitalforanstaltninger, hvorom denskal træffe afgørelse, selv i de tilfælde hvor foranstaltningerne var anmeldt indenoffentliggørelsen af retningslinjerne.I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurderingaf ulovlig statsstøtte ("consecutio legis") [22] vil Kommissionen i tilfælde af ikke-anmeldtstøtte anvende:a) nærværende retningslinjer, hvis støtten er tildelt efter deres offentliggørelse i DenEuropæiske Unions Tidendeb) meddelelsen fra 2001 om statsstøtte og risikovillig kapital i alle andre tilfælde.

[8] EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.[9] I disse retningslinjer gælder definitionerne i rammebestemmelserne for statsstøtte tilskibsbygning, EUT C 317 af 30.12.2003, s. 11.[10] Ved kul forstås i disse retningslinjer: højkvalitets-, middelkvalitets- og lavkvalitetskul afkategori A og B, i henhold til det af FN's Økonomiske Kommission for Europa udarbejdedekulklassificeringssystem.[11] I disse retningslinjer gælder definitionen i bilag I til retningslinjerne for statsstøtte medregionalt sigte for 2007-2013, EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13.[12] EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2006, EUT L187 af 8.7.2006, s. 8.[13] EF-Bull. 9-1984, gengivet i "Konkurrencereglerne i De Europæiske Fællesskaber", delIIA, s. 133.[14] EFT C 384 af 10.12.1998, s. 3.[15] EFT C 71 af 11.3.2000, s. 14.[16] Det skal imidlertid bemærkes, at garantier, som staten yder til fordel for investeringer irisikovillig kapital, formentlig i højere grad vil indeholde et element af støtte til investoren, enddet er tilfældet med traditionelle lånegarantier, som normalt anses for at udgøre støtte tillåntageren snarere end til långiveren.[17] EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.[18] EUT L 325 af 28.10.2004, s. 4.[19] EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.[20] EFT C 45 af 17.2.1996, s. 5.[21] EFT L 140 af 30.4.2004, s. 1.[22] EUT C 119 22.5.2002, s. 22

Bilag 2Meddelelse fra Kommissionen om ændring af EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme afrisikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder 2010/C 329/05(EØS-relevant tekst)1. INDLEDNINGI EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstorevirksomheder [1] (retningslinjerne) fastlægges de betingelser, medlemsstaterne skal overholde,når de yder statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer, især for at sikre, at en sådan støtteikke fortrænger private investorer og private investeringsformidlere.Retningslinjerne gælder fra 18. august 2006. Visse af retningslinjernes bestemmelser er sidenblevet indføjet i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse formerfor støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generelgruppefritagelsesforordning) [2], som trådte i kraft den 29. august 2008.Meddelelsen fra Kommissionen — Midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte, der ydesfor at lette adgangen til finansiering under den nuværende finansielle og økonomiske krise [3]gælder fra 17. december 2008 og omfatter en midlertidig tilpasning af visse grænser, der er fastsati retningslinjerne, idet minimumskravet til private investorers deltagelse blev sænket, og der blevtilladt højere investeringstrancher.Kommissionen foretog en gennemgang af, om nogle af de tilpasninger, der blev indført ved demidlertidige rammebestemmelser, skulle gøres permanente. Markedsoplysningerne tyder på, atventurekapitalmarkederne endnu ikke er tilbage på samme niveau som før finanskrisen. Antalletaf equity-investorer er faldet i forhold til 2008, hvilket sandsynligvis skyldes den øgederisikoaversion. På baggrund af de senest foreliggende oplysninger og erfaringerne fra de tidligerekonjunkturtilbageslag er der meget, der tyder på, at især teknologivirksomheder i den tidligeudviklingsfase vil opleve en længerevarende mangel på risikokapital, selv om de har udsigt tilvækst.Desuden viser de seneste undersøgelser, at SMV's mangel på egenkapital kan blive større endtidligere antaget.På den baggrund mener Kommissionen, at der bør foretages følgende ændringer i retningslinjerne.2. ÆNDRINGER I RETNINGSLINJERNEFølgende ændringer i EF-retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer ismå og mellemstore virksomheder gælder fra den 1. januar 2011:1) Afsnit 4.3.1 affattes således:"4.3.1. Maksimumsniveau for investeringstrancherI tilknytning til risikokapitalforanstaltningen fastsættes finansieringstrancher, der, uanset om de erhelt eller delvis finansieret ved hjælp af statsstøtte, ikke må overstige 2,5 mio. EUR for hvermålvirksomhed (SMV) over hver periode på tolv måneder."2) Afsnit 5.1 a), affattes således:

"a) Tilvejebringelse af investeringstrancher, der ligger over den "sikre" beløbsgrænse på 2,5 mio.EUR for hver målvirksomhed (SMV) for hver tolvmåneders periodeKommissionen er opmærksom på de konstante udsving på risikokapitalmarkedet og den mangelpå egenkapital, der kan konstateres over tid, samt på at markedssvigt kan påvirke virksomhedernei forskellig grad afhængigt af deres størrelse, udviklingstrin og økonomiske sektor. Derfor erKommissionen rede til at overveje at erklære risikokapitalforanstaltninger medinvesteringstrancher på over 2,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. år for forenelige medfællesmarkedet, forudsat at der fremlægges de nødvendige beviser for markedssvigt."3) I afsnit 5.2.1 affattes overskriften og indledningen således:"5.2.1. Forekomsten af markedssvigt og beviser herforFor risikokapitalforanstaltninger, hvor de påtænkte investeringstrancher i målvirksomheder går udover de betingelser, der er fastsat i afsnit 4, herunder navnlig foranstaltninger, der omfatter mereend 2,5 mio. EUR pr. mål-SMV for hver tolvmåneders periode, opfølgende investeringer ellerfinansiering af ekspansionsstadiet i mellemstore virksomheder i ikke-støtteberettigede områdersamt foranstaltninger, hvori der specifikt indgår et investeringsselskab, vil Kommissionen kræveyderligere beviser på markedssvigt på hvert niveau, hvor der kan foreligge støtte, før den er redetil at erklære den foreslåede risikokapitalforanstaltning for forenelig med fællesmarkedet. Dissebeviser skal være baseret på en undersøgelse, der viser omfanget af manglen på egenkapital for devirksomheder og sektorer, som risikokapitalforanstaltningen er målrettet mod. De relevanteoplysninger omfatter oplysninger om udbuddet af risikovillig kapital samt omventurekapitalbranchens betydning i lokaløkonomien. Oplysningerne bør ideelt set gives forperioder på tre-fem år forud for gennemførelsen af foranstaltningen og også for fremtiden pågrundlag af rimelige prognoser, hvis de foreligger. I de beviser, der skal fremlægges, kan der ogsåindgå følgende:"[1] EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.[2] EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3.[3] EUT C 16 af 21.1.2009, s. 1.

Bilag 3Uddrag fra Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser forstatsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder. EU-Tidende nr. 244af 01/10/2004 s. 0002 – 0017.”2.1. Betydningen af ”Kriseramt virksomhed9. Der findes ikke nogen fællesskabsdefinition af ”en kriseramt virksomhed”. Med henblik pådisse rammebestemmelser anser Kommissionen imidlertid en virksomhed for kriseramt, nårvirksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnåfra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden de offentligemyndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort ellermellemlang sigt.10. Med henblik på disse rammebestemmelser betragtes en virksomhed som udgangspunkt uansetdens størrelse som kriseramt under følgende omstændigheder:a) hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar, når over halvdelen af den tegnede kapitaler forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv månederb) hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset forvirksomhedens gæld, når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaberer forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv månederc) når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelsernefor konkursbehandling mv.11. Selv hvis ingen af de i punkt 10 nævnte omstændigheder foreligger, kan en virksomhedalligevel anses for kriseramt, især hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er tilstede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger,overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter ogfaldende eller opbrugt nettoformue. I de værste tilfælde kan virksomheden allerede være blevetinsolvent eller være underkastet konkursbehandling mv. efter de nationale regler. I dette sidstetilfælde anvendes disse rammebestemmelser på støtte, der ydes i forbindelse med en sådanbehandling, der resulterer i en videreførelse af virksomheden. Under alle omstændigheder er enkriseramt virksomhed kun støtteberettiget, når det kan godtgøres, at den er ude af stand til atkomme på fode igen med egne midler eller med midler fra sine ejere/aktionærer eller framarkedskilder.12. Rammebestemmelserne tillader ikke, at der ydes rednings- eller omstruktureringsstøtte til ennyoprettet virksomhed, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig.Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligerevirksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver. Som udgangspunkt vil en virksomhed blivebetragtet som en nyoprettet virksomhed i de første tre år efter påbegyndelsen af dens aktiviteter pådet relevante forretningsområde. Først derefter vil den kunne modtage rednings- elleromstruktureringsstøtte, forudsat at:

a) den kan betragtes som en kriseramt virksomhed i betydningen i disse rammebestemmelser, ogb) den ikke er del af en større koncern, medmindre der foreligger de i punkt 13 nævnteomstændigheder.13. En virksomhed, der tilhører eller er i færd med at blive overtaget af en større koncern, kannormalt ikke modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, medmindre det kan påvises, atvirksomhedens vanskeligheder hidrører fra virksomheden selv og ikke er et resultat af en vilkårligomkostningsfordeling inden for koncernen, og at virksomhedens vanskeligheder er for alvorligetil, at koncernen selv kan løse dem. Når en kriseramt virksomhed opretter et datterselskab,betragtes datterselskabet sammen med den kriseramte virksomhed, der kontrollerer det, som enkoncern og kan modtage støtte på de betingelser, der er fastsat i dette punkt.”

Bilag 4”BILAG IDefinition af små og mellemstore virksomheder(Uddrag af Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 vedrørendedefinitionen af små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36))DEFINITION AF MIKROVIRKSOMHEDER, SMÅ OG MELLEMSTOREVIRKSOMHEDER VEDTAGET AF KOMMISSIONENArtikel 1VirksomhedSom virksomhed betragtes enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomiskaktivitet. Som virksomheder betragtes således navnlig enheder, der i form afenkeltmandsvirksomheder eller familievirksomheder udøver en håndværksmæssig aktivitet ellerandre aktiviteter, samt personselskaber eller foreninger, der regelmæssigt udøver en økonomiskaktivitet.Artikel 2Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne1. Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) omfattervirksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.2. I kategorien SMV'er forstås ved små virksomheder virksomheder, som beskæftiger under 50personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR.3. I kategorien SMV'er forstås ved mikrovirksomheder virksomheder, som beskæftiger under 10personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR.Artikel 3Typer af virksomheder, som tages i betragtning ved beregningen af antal beskæftigedeog beløbsstørrelser1. Ved »uafhængig virksomhed« forstås enhver virksomhed, der ikke betegnes sompartnervirksomhed, jf. stk. 2, eller som tilknyttet virksomhed, jf. stk. 3.

2. Ved »partnervirksomhed« forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som tilknyttedevirksomheder, jf. stk. 3, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: en virksomhed (denoverordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere tilknyttedevirksomheder, jf. stk. 3,25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en andenvirksomhed (den underordnede virksomhed).En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden partnervirksomheder, selv om25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis der er tale om følgende investorkategorier, forudsatat disse hverken enkeltvis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed somdefineret i stk. 3:a) offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber, fysiske personer eller grupper affysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer (»businessangels«), der investerer egne midler i ikke-børsnoterede virksomheder, forudsat at de samledeinvesteringer fra disse »business angels« i en enkelt virksomhed ikke overstiger 1 250 000 EURb) universiteter eller nonprofit-forskningscentrec) institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonded) selvstyrende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 millioner EUR ogmindre end 5 000 indbyggere.3. Ved »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgendeformer for forbindelse:a) en virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne ellerdeltagerne i en anden virksomhedb) en virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhedc) en virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed imedfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægterd) en virksomhed, som er selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale medandre selskabsdeltagere i denne anden virksomhed, over flertallet af selskabsdeltagernesstemmerettigheder.

Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, hvis de i stk. 2,andet afsnit, nævnte investorer hverken direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af denpågældende virksomhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab afselskabsdeltagere.Virksomheder mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder, eller med de i stk. 2nævnte investorer, består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også somtilknyttede virksomheder.Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, somhandler i fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttedevirksomheder, hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter påsamme marked eller på tilgrænsende markeder.Som tilgrænsende marked betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et tidligereeller senere markedsled.4. Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, betragtes en virksomhed ikke somen SMV, hvis 25 % eller derover af dens kapital eller dens stemmerettigheder kontrolleres direkteeller indirekte af et eller flere offentlige organer enkeltvis eller i fællesskab.5. Virksomhederne kan afgive en erklæring om deres status som uafhængig virksomhed,partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed samt om dataene vedrørende de i artikel 2 nævntetærskler. Selv om kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt præcist at afgøre,hvem der ejer den, kan en sådan erklæring afgives, ved at virksomheden i god tro erklærer, at denmed rimelighed kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere indbyrdes tilknyttedevirksomheder i fællesskab eller fysiske personer eller en gruppe af fysiske personer ikke ejer 25 %eller derover af den. Sådanne erklæringer bevirker ingen indskrænkning af den kontrol, som erfastlagt i nationale eller fællesskabsretlige regler.Artikel 4Data, der skal anvendes ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser ogreferenceperiode1. De data, der anvendes ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser, er dataene fradet seneste afsluttede regnskabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen forregnskabsafslutningen. Det pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms og andreindirekte skatter og afgifter.

2. Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer en under- elleroverskridelse på årsbasis af tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, somanført i artikel 2, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstorvirksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis under- eller overskridelsen finder sted ito på hinanden følgende regnskabsår.3. Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet,beregnes de pågældende data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret.Artikel 5Antal beskæftigedeAntal beskæftigede er lig med antallet af årsarbejdsenheder (ÅAE), dvs. det antal personer, der påfuldtid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet afhele det pågældende år. Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, eller somhar arbejdet på deltid, uanset dennes varighed, eller sæsonarbejdende indgår som brøkdele afÅAE. Til beskæftigede medregnes:a) lønmodtagereb) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestillesmed lønmodtagere i national retc) aktive virksomhedsejered) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fravirksomhedens side.Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller enerhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlovmedregnes ikke.Artikel 6Fastlæggelse af oplysninger om virksomheden1. Er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede,udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber.2. Er der tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder,fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, på grundlag af virksomhedens regnskaber og

andre data eller — såfremt sådanne foreligger — virksomhedens konsoliderede regnskab eller dekonsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering.De i første afsnit nævnte data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuellepartnervirksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. Foreningen skerproportionelt med den procentvise andel af kapitalen eller stemmerettighederne (den højeste afdisse to procentsatser). Er der tale om gensidig deltagelse, anvendes den højeste af disseprocentsatser.Til de i første og andet afsnit nævnte data lægges 100 % af dataene for eventuelle virksomheder,der er direkte eller indirekte tilknyttet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår iregnskaberne ved konsolidering.3. Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældendevirksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i påkommende tilfælde ikonsolideret form, hvortil lægges 100 % af dataene for virksomheder, der er tilknyttet dissepartnervirksomheder, undtagen hvis deres data allerede indgår ved konsolidering.Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældendevirksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i påkommende tilfælde ikonsolideret form. Til disse føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder tildisse tilknyttede virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet disse, hvis de ikkeallerede indgår i det konsoliderede regnskab i et forhold, der mindst svarer til den procentsats, derer fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit.4. Hvis en given virksomheds antal beskæftigede ikke fremgår af det konsoliderede regnskab,beregnes antallet ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som dennevirksomhed er partnervirksomhed med, og med tillæg af dataene vedrørende de virksomheder,som den er tilknyttet.”

Bilag 5Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om den skattemæssigebehandling af gevinst og tab vedafståelse af aktier m.v.(aktieavancebeskatningsloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 724af 25. juni 2010 og senest ved § 3 i lovnr. 1561 af 21. december 2010,foretages følgende ændringer:1.Efter§ 4 Bindsættes:”Definition af iværksætteraktier§ 4 C.Ved iværksætteraktier forståsaktier, som et selskab(investorselskabet) tegner via enventurefond til markedskursen i etandet selskab (iværksætterselskabet),og hvor betingelserne i stk. 3 til 6 eropfyldt. Iværksætterselskabet må ienhver 12 månedsperiode maksimaltudstede iværksætteraktier med enkursværdi på 18,7 mio. kr. Hvisbetingelserne i stk. 3 ikke længere eropfyldte, anses aktierne for afstået oganskaffet igen til handelsværdien påtidspunktet, hvor betingelserne ikkelængere er opfyldte.Stk. 2.Aktierne ophører med at væreiværksætteraktier ved afståelse.Aktierne anses dog ikke for afstået,hvis aktierne som led i en skattefritransaktion ombyttes med aktier isamme eller et andet selskab, eller hvisaktierne indskydes i det modtagendeselskab i forbindelse med en skattefrifusion, spaltning, tilførsel af aktivereller ombytning af aktier.Stk. 3.Det er en forudsætning for, at

aktier er omfattet af stk. 1, at følgendebetingelser alle er opfyldte:1) Investorselskabet skal væreomfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 1 eller 2, eller være etudenlandsk selskab, der eromfattet af begrebet selskab ien medlemsstat i artikel 2 idirektiv 90/435/EØF om enfælles beskatningsordning formoder- og datterselskaber fraforskellige medlemsstater.Investorselskabet må ikke væreunder bestemmendeindflydelse, jf.selskabsskattelovens § 31 C,fra det offentlige.Investorselskabet kan dog væreen udloddendeinvesteringsforening omfattetaf ligningslovens § 16 C,såfremt alle deltagerne iinvesteringsforeningen erselskaber som nævnt i 1. pkt.2) Iværksætterselskabet skal væreomfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 1 eller 2, eller være etudenlandsk selskab omfattet afselskabsskattelovens § 2, stk. 1,litra a, der er omfattet afbegrebet selskab i enmedlemsstat i artikel 2 idirektiv 90/435/EØF om enfælles beskatningsordning formoder- og datterselskaber fraforskellige medlemsstater.3) Iværksætterselskabetsvirksomhed må ikke iovervejende grad bestå afudlejning af fast ejendom ellerbesiddelse af kontanter,værdipapirer eller lign, jf. § 34,stk. 6.4) Iværksætterselskabet må ikkeudøve virksomhed inden for

værfts-, kul- ellerstålindustrien.5) Venturefonden skal være etkommanditselskab eller etpartnerselskab. Venturefondenmå ikke være omfattet afselskabsskattelovens § 2 C.6) Den ansvarlige deltager iventurefonden skal forvalteventurefonden på etkommercielt grundlag ogudarbejde investeringsstrategi.Stk. 4.Det er en forudsætning for,at aktier er omfattet af stk. 1, ativærksætteraktierne tegnes enten i småiværksætterselskaber, jf. § 4 D, stk. 1,der på tegningstidspunktet er iigangsætter-, opstarts- ellerekspansionsfasen, eller i mellemstoreiværksætterselskaber, jf. § 4 D, stk. 2,der på tegningstidspunktet er iigangsætter- eller opstartsfasen. Vedigangsætterfasen forstås finansieringmed henblik på at studere, vurdere ogudvikle et nyt koncept forud foropstartsfasen. Ved opstartsfasenforstås finansiering afproduktudvikling og indledendemarkedsføring til virksomheder, somendnu ikke kommercielt afsætter deresvarer eller tjenesteydelser og endnuikke genererer overskud. Vedekspansionsfasen forstås finansieringaf vækst og ekspansion i envirksomhed, uanset om dennebalancerer eller giver overskud, medhenblik på forøgelse afproduktionskapacitet, markeds- ellerproduktionsudvikling eller forøgelse afarbejdskapital.Stk. 5.Det er en forudsætning for, ataktier er omfattet af stk. 1, ativærksætterselskabet påtegningstidspunktet1) ikke er kriseramt som definereti Fællesskabetsrammebestemmelser for

statsstøtte til redning ogomstrukturering af kriseramtevirksomheder, (2004/C244/02), og2) ikke har udstedt aktier, der eroptaget til handel på etreguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet.Stk. 6.Det er en forudsætning for, ataktier er omfattet af stk. 1, ativærksætterselskabets revisor påser, atbetingelserne i stk. 3 til 5 er opfyldtved udstedelse af iværksætteraktierne.Iværksætterselskabets revisor skalafgive revisorpåtegning eller andenerklæring herpå i forbindelse medanmeldelse til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen.Stk. 7.Et investorselskab, der anvenderiværksætteraktieordningen, skal hvertår vedlægge selvangivelsen en skriftligerklæring fra den ansvarlige deltager iventurefonden om, at den forvalteskommercielt. Manglende opfyldelsemedfører, at venturefonden ikke ansesfor kommercielt forvaltet.Definition af små og mellemstoreselskaber§ 4 D.Ved små selskaber forståsselskaber, som beskæftiger under 50personer, og som har en årligomsætning eller en samlet årligbalance på ikke over 74,5 mio. kr.Stk. 2.Ved mellemstore selskaberforstås selskaber, som beskæftigerunder 250 personer, og som har enårlig omsætning på ikke over 373 mio.kr. eller en samlet årlig balance på ikkeover 321 mio. kr.Stk. 3.Opgørelsen af antalbeskæftigede og beløbsstørrelserne istk. 1 og 2 sker på baggrund af bilag 1i Kommissionens Forordning (EF) nr.70/2001af 12. januar 2001 omanvendelse af EF-traktatens artikel 87

3.Efter § 8 indsættes:”IværksætteraktierSelskaber m.v.§ 8 A.Gevinst ved afståelse afiværksætteraktier på et tidspunkt, derligger 3 år eller mere eftererhvervelsen, medregnes ikke vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst. Gevinster efter 1. pkt. ogudbytter efter selskabsskattelovens § 2,stk. 1, litra c, 3. pkt., eller § 13, stk. 1,nr. 4, på iværksætteraktier, der ikke eromfattet af § 8, medregnes dog vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst, i det omfang denskattepligtige eller koncernforbundneselskaber, jf. ligningslovens § 2, harhaft fradragsberettigede tab på aktier isamme selskab i perioden, hvor denskattepligtige har ejetiværksætteraktierne.Stk. 2.Gevinst ved afståelse afiværksætteraktier, der ikke har væretomfattet af § 8 i hele ejertiden, på ettidspunkt, der ligger mindre end 3 årefter erhvervelsen, medregnes vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst.Stk. 3.Tab ved afståelse afiværksætteraktier, der ikke er omfattetaf § 8, kan fradrages efter § 9, stk. 3 og4. § 9, stk. 5, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 4.Stk. 1 til 3 finder ikkeanvendelse i de i §§ 17, 18 og 19nævnte tilfælde.”

§ 9.Gevinst på aktier, der ikke eromfattet af § 8, medregnes vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst, jf. dog § 10.Stk. 2.Tab på aktier omfattet af stk. 1,hvor den skattepligtige anvenderlagerprincippet, jf. § 23, stk. 5,fradrages ved opgørelsen af denskattepligtigeindkomst, jf. dog stk. 5 og § 10.Stk. 3.Tab på aktier omfattet af stk. 1,hvor den skattepligtige anvenderrealisationsprincippet, jf. § 23, stk. 6,kan fradrages i indkomståretsgevinster på realisationsbeskattedeaktier efter stk. 1, jf. dog stk. 5 og§ 10.Stk. 4.Tab, der ikke kan fradragesefter stk. 3, fradrages i de følgendeindkomstårs gevinster pårealisationsbeskattede aktier efter stk.1. Tab kan kun overføres til fradrag isenere indkomstår, hvis det ikke kanrummes i nettogevinster pårealisationsbeskattede aktier omfattetaf stk. 1 i et tidligere indkomstår. Vedskifte til lagerprincippet kan fremførtetab fradrages i nettogevinster omfattetaf stk. 1.Stk. 5.Uanset stk. 2 og 3 kan tab vedafståelse af koncerninternekonvertible obligationer ogtegningsretter til sådanne konvertibleobligationerikke fradrages ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.Ved koncerninterne konvertibleobligationer forstås obligationer ikoncernforbundne selskaber, jf.selskabsskattelovens § 31 C.

Stk. 4.I tilfælde, der er omfattet af stk.1 eller 3, finder reglerne i §§8, 9, 12-14, 17 A, 22, 44 og 47 ikkeanvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikkeanvendelse i de i §§ 10 og 15, § 16,stk. 1, og §§ 18 og 19 nævnte tilfælde.§ 20.For skattepligtige omfattet af § 68.I§ 20, stk. 1,ændres ”§§ 8-10” til:medregnes gevinst og tab ved afståelse ”§§ 8, 9, 10”.af omsættelige beviser for indskud iakkumulerende investeringsforeninger,jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.5 a, ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst efter de regler,der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 8-10og 17 og kapitel 6-9.§ 23.---Stk. 5.Skattepligtige omfattet af § 6skal anvende lagerprincippet vedopgørelse af gevinst og tab på aktieromfattet af §§ 9 og 17, § 20, stk.1 og § 20 A, jf. dog stk. 6.---Stk. 8.Ved afståelse af etinvesteringsforeningsbevis i eninvesteringsforening, der har væretomfattet af ligningslovens § 16 C, oghvor investeringsforeningsbevisetpå grund af foreningens beslutningherom eller på grund af manglenderettidig indsendelse af korrekteoplysninger om minimumsudlodningm.v. omfattes af § 19, stk. 1, opgøresden skattepligtige indkomst fraafståelsen, som om stk. 7, § 19, stk. 1,og § 33, stk. 1, ikke var gældende. Detgælder dog kun, såfremt afståelsensker inden beslutningstidspunktet ellerinden det tidspunkt, hvor rettidigindsendelse af korrekte oplysningerskulle have fundet sted, og denskattepligtige ikke på grund af udfaldetaf en stedfunden generalforsamlinghavde grund til at antage, atbeslutningen ville blive truffet, eller9.I§ 23indsættes efter stk. 5 som nytstykke:”Stk.6.Skattepligtige omfattet af § 6skal anvende realisationsprincippetved opgørelse af gevinst og tab påiværksætteraktier omfattet af § 4 C.Ved afståelse af aktier, der er omfattetaf § 4 C, opgøres gevinst og tab somforskellen mellem afståelsessummenog anskaffelsessummen. Ved afståelseaf iværksætteraktier, der har væretomfattet af § 8, anvendeshandelsværdien på tidspunktet, hvoraktierne ophørte med at være omfattetaf § 8, som anskaffelsessum. Vedafståelse af iværksætteraktier, der eromfattet af § 8, anvendeshandelsværdien på tidspunktet, hvoraktierne blev omfattet af § 8, somafståelsessum. Hvis der er flereperioder, hvor iværksætteraktierneikke har været omfattet af § 8, finder 2.til 4. pkt. anvendelse på hver periode.”Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.10.I§ 23, stk. 8, 1. pkt.,ændres ”stk.7” til: ”stk. 8”.

§3I lov om indkomstbeskatning afaktieselskaber m.v.(selskabsskatteloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7.december 2010, foretages følgendeændringer:§ 2.Skattepligt i henhold til denne lovpåhviler endvidere selskaberog foreninger mv. som nævnt i § 1,stk. 1, der har hjemsted i udlandet, forså vidt de---c) oppebærer udbytte omfattet afligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2,bortset fra udlodninger fra udloddendeinvesteringsforeninger, jf.ligningslovens § 16 C, stk. 1, derudelukkende investerer i fordringeromfattet af kursgevinstloven, aktier idet administrationsselskab, der forestårinvesteringsforeningensadministration, og afledte finansielleinstrumenter efter Finanstilsynetsregler herom, eller oppebærerafståelsessummer omfattet afligningslovens § 16 B. Som udbyttebehandles tillige tilskud tilkoncernforbundne selskaber, jf. § 31D, hvis tilskudsmodtageren, såfremtdenne var moderselskab tiltilskudsyderen, ville være skattepligtigaf udbytte efter denne bestemmelse.Skattepligten omfatter ikke udbytte afdatterselskabsaktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 4 A,når beskatningen af udbytter fra1.I§ 2, stk. 1, litra c,indsættes efter 2.pkt.:”Skattepligten omfatter ikke udbytte afiværksætteraktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 4 C,når udbytte udloddes af aktier ejet i 3år eller mere efter erhvervelsen, jf. dogaktieavancebeskatningslovens § 8 A,stk. 1, 2. pkt.”

datterselskabet skal frafaldes ellernedsættes efter bestemmelserne idirektiv 90/435/EØF om en fællesbeskatningsordning for moder- ogdatterselskaber fra forskelligemedlemsstater eller efter endobbeltbeskatningsoverenskomstmed Færøerne, Grønland eller denstat, hvor moderselskabet erhjemmehørende. Skattepligtenomfatter endvidere ikke udbytte afkoncernselskabsaktier, jf.aktieavancebeskatningslovens§ 4 B, der ikke er datterselskabsaktier,når det udbyttemodtagendekoncernselskab er hjemmehørendei en stat, der er medlem af EU/EØS, ogudbyttebeskatningen skulle værefrafaldet eller nedsat efterbestemmelserne i direktiv90/435/EØF ellerdobbeltbeskatningsoverenskomstenmed den pågældende stat, hvis derhavde været tale omdatterselskabsaktier.Skattepligten omfatter endvidere ikkeudbytte, som oppebæres af deltagere imoderselskaber, der er optaget pålisten over de selskaber, der eromhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, idirektiv 90/435/EØF om en fællesbeskatningsordning for moder- ogdatterselskaber fra forskelligemedlemsstater, men som vedbeskatningen her i landet anses for atvære transparente enheder. Det er enbetingelse, at selskabsdeltageren ikkeer hjemmehørende her i landet,---§ 13.Til den skattepligtige indkomstmedregnes ikke:---3) Beløb, som et her i landethjemmehørende selskab, jf. § 1, stk.1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h, oppebærersom udbytte af egne aktier eller andele.2.I§ 13indsættes somnr. 4:”4)Udbytte af iværksætteraktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 4 C,ejet i 3 år eller mere påudlodningstidspunktet, jf. dogaktieavancebeskatningslovens § 8 A,stk. 1, 2. pkt.”