SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 144: Samlenotat til ECOFIN-rådsmøde den 15. marts 2011

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 15. marts 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:1) Styrket økonomisk samarbejde i EUGenerel indstillingKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,KOM(2010) 526 og KOM(2010) 5272) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-Generel indstillingKOM(2010) 4823) Makrofinansiel assistance til Georgien-Tidlig forelæggelseKOM(2010) 8044) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke5) Skata) Teknisk-administrative regler – Tilbagebetaling af moms til virksomheder iandre EU-lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet-Politisk enighedKOM(2010) 381b) Momsmæssig behandling af rejseydelser-Fremskridtsrapport fra formandskabetKOM(2002) 64, KOM(2003) 78Side 2

Kommissionen fremsatte i 2010 et forslag til ændring af direktivet for grænseoverskridendemomsgodtgørelse inden for EU som følge af tekniske problemer med flere EU-landes it-systemerfor behandling af ansøgning om momsgodtgørelse. Det oprindelige forslag havde to hovedelementer,1) virksomhedernes frist for ansøgning om momsgodtgørelse for tilbagebetalingsperioder vedr.2009 udsættes fra 30. september 2010 til 31. marts 2011 og 2) et styrket juridisk grundlag til,at Kommissionen og et kvalificeret flertal af EU-landenes repræsentanter i EU’s momssamar-bejdskomite, kan fastsætte nærmere teknisk-administrative regler for EU-landenes it-systemerfor momsgodtgørelse. I første omgang kunne der alene opnås politisk enighed om fristudsættelsen,der blev vedtaget som direktiv 2010/66/EU. Formandskabet har fsva. det oprindelige forslagsanden del fremsat en kompromistekst om grundlaget for fastsættelse af teknisk-administrativeregler ved komitologi-procedure. Forslaget ventes på dagsordenen for ECOFIN 15. marts 2011mhp. at opnå politisk enighed. Forslaget kan tiltrædes fra dansk side.KOM(2010) 381Baggrund og indhold

Direktiv 2008/9/EF giver en virksomhed i et EU-land adgang til at søge om atfå godtgjort moms af udgifter, som virksomheden har afholdt i et andet land,hvor virksomheden ikke er momsregistreret, og hvor virksomheden derfor ikkehar fradragsret, via en elektronisk web-portal hos skattemyndighederne i virk-somhedens hjemstedsland. Det sikrer ligestilling mellem på den ene side virk-somheder, der i kraft af momsregistrering i eget hjemland har fradragsret formoms på indkøb efter hjemlandets regler og på den anden side virksomheder,der afholder udgifter med moms i et andet EU-land, men imidlertid ikke ermomsregistreret, og derfor ikke har fradragsret i dette land. Virksomheder ogskattemyndigheder skal som obligatorisk regel fra 1. januar 2010 anvende ind-byrdes elektronisk kommunikation, når der indgives og behandles ansøgningerom grænseoverskridende momsgodtgørelse inden for EU.Imidlertid har der været opstartsproblemer for disse web-portaler i flere EU-lande. Visse EU-lande har således åbnet deres web-portaler meget sent ift. 1. janu-ar 2010, der var fastsat som starttidspunkt for overgangen til elektronisk kommu-nikation i direktiv 2008/9/EF. Endvidere har der været forskellige tekniske pro-blemer med funktionen af og adgangen til web-portalerne i en række EU-lande,herunder problemer med it-systemernes “interoperationalitet” - dvs. hvordan deenkelte EU-landes it-systemer kommunikerer indbyrdes.Det indgik i Kommissionens oprindelige forslag, at et kvalificeret flertal af EU-landenes repræsentanter i Det Stående Udvalg vedr. Administrativt Samarbejde(“momssamarbejdskomiteen”) kunne fastsætte visse nærmere teknisk-administrative regler for elektronisk indgivelse og behandling af ansøgninger ommomsgodtgørelse (komitologi-procedure). De nærmere teknisk-administrativebestemmelser, der skal fastsættes, vedrører bl.a. de elektroniske anmodninger,

bilag til anmodningerne, de måder, hvorpå etableringslandet bekræfter modtagel-sen og videresendelse af anmodningen, og den måde, hvorpå tilbagebetalingslan-det underretter om, at den har modtaget anmodningen, og beder om yderligereoplysninger.Som led i EU-landenes politiske kompromis i 2010 om den del af Kommissio-nens forslag, som vedrører fristudsættelse for ansøgning om grænseoverskriden-de momsgodtgørelse (2010/66/EU), udgik den del af Kommissionens forslag,som omhandler komitologi-procedure for teknisk-administrative regler. Kom-promisteksten lagde i stedet op til, at de tekniske problemer ved behandling afgrænseoverskridende momsgodtgørelse burde drøftes af momssamarbejdskomi-teen på sædvanlig vis, hvorved EU-landenes vedtagelse af fælles løsninger af detekniske problemer i praksis kræver enstemmighed.Kommissionen og formandskabet har ikke fundet, at der har været tilstrækkeligefremskridt i momssamarbejdskomiteens arbejde med de tekniske problemer medvisse landes it-systemer. Formandskabet har derfor i januar 2011 fremsat enkompromistekst, som på linje med Kommissionens oprindelige forslag gentager,at der som led i komitologi-procedure kan fastsættes visse nærmere teknisk-administrative regler for elektronisk ansøgning om momsgodtgørelse i EU. Ikompromisteksten og i et forslag til tilhørende rådserklæring præciseres det ift.Kommissionens oprindelige forslag, at:der alene vil kunne fastsættes teknisk-administrative regler for momsgodt-gørelse, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til funktionen og interopera-tionaliteten af EU-landenes it-systemer, herunder indgivelse og behandlingaf ansøgninger om momsgodtgørelse;regelfastsættelsen i givet fald vil være begrænset til elementer udelukkendeaf teknisk karakter, og kun vil give anledning til uvæsentlige offentlige mer-omkostninger i EU-landene.Forslaget ventes på dagsordenen for ECOFIN 15. marts 2011 mhp. at opnå poli-tisk enighed. I de hidtidige drøftelser af forslaget på teknisk niveau er der ikkeopnået politisk enighed om formandskabets kompromistekst. Der er således ikkeopnået enighed om den forslåede komitologi-procedure. Det drøftes endvidereom forslaget potentielt kan betyde væsentlige offentlige merbevillinger i EU-landene til it-systemudvikling, hvis EU-landene skal leve op til de teknisk-administrative regler. Det er muligt, at forslaget vil blive taget af dagsordenen forECOFIN den 15. marts 2011, hvis det ikke anses for muligt at opnå politisk enig-hed på det kommende ECOFIN.Hjemmelsgrundlag

Finder det utilfredsstillende, at visse EU-landes web-portaler for elektroniskindgivelse og behandling af ansøgning om momsgodtgørelse ikke har væretklar til tiden.Finder det af hensyn til virksomhedernes likviditet rimeligt, at virksomhe-derne kompenseres økonomisk for forsinkelsen ud over renter ved forsin-ket udbetaling af momsgodtgørelse efter de gældende regler, og at et forslagom sådan yderligere økonomisk kompensation bør indarbejdes i direktivfor-slaget.Foreslår, at der skal sikres rimelig frister for at gennemføre tekniske ændrin-ger af virksomhedernes og skattemyndighedernes it-systemer for moms-godtgørelse, vedtaget ved komitologi-procedure, herunder at ændringer afhensyn til tilretning af virksomhedernes systemer ikke bør gennemføres kortfør den ordinære ansøgningsfrist for momsgodtgørelse inden for EU, somer den 30. september i året efter, at de godtgørelsesberettigede udgifter erafholdt.

Dansk Transport og Logistik:Støtter forslaget om at forlænge ansøgningsfristen for momsgodtgørelse for2009 til 31. marts 2011, men havde dog hellere set, at datoen blev forlængettil det tidspunkt, hvor det elektroniske momsgodtgørelsessystem er fuldt udfunktionsdygtigt.Anbefaler en tilbagevenden til et papirbaseret system for behandling af an-søgning om momsgodtgørelse for at nedbringe antallet af ubehandlede sa-ger, der har hobet sig op som følge af tekniske problemer.Støtter de tiltag, der er nødvendige for at få løst de aktuelle problemer, og atder fra dansk side samarbejdes med Kommissionen og de andre EU-landemed henblik herpå.Forslaget har endvidere været sendt i ekstern høring hos følgende danske organi-sationer m.v., deralene har udtalt sig om delforslaget om ekstraordinær udsættelse af ansøg-ningsfristen for 2009,alene har udtalt sig ved den samtidige høring af udkastet til det, der senereblev udstedt som bekendtgørelse nr. 1123 af 25. september 2010 til at gen-nemføre direktiv 2010/66/EU i dansk ret,har svaret positivt, at de ikke har bemærkninger til direktivforslaget, ellerikke har svaret:Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Skibsmæglerfor-ening, Danske Advokater, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Revisorfor-ening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Regioner, Finansrådet, ForeningenDanske Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pensi-on, Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation (HO-RESTA), Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødeva-rer, LO - Landsorganisationen og SRF - Skattefaglig Forening.

Kommissionen fremsatte i 2002 forslag om ændring af den momsmæssige særordning for rejsebu-reauer. Forslaget blev drøftet i perioden 2002-2003, hvor det ikke lykkedes at nå enighed.Under det spanske formandskab i 1. halvår 2010 blev forslaget taget op igen med det formål at1) præcisere anvendelsesområdet for særordningen, 2) sikre momsbetaling til lande i EU ved salgfra tredjelande til kunder i EU-landene, 3) give rejsebureauer mulighed for at undlade at anven-de særordningen, og 4) give rejsebureauer mulighed for at beregne og anvende en samlet fortjenst-margen over en given periode. Flere lande har ønsket muligheden for at undlade at anvende sær-ordningen fjernet, og i det seneste kompromisforslag fra formandskabet er muligheden udgåetsåledes, at alle rejsebureauer skal anvende særordningen, uanset købers momsmæssige status.Sagen ventes behandlet på det kommende ECOFIN, hvor formandskabet i en fremskridtsrap-port formentlig vil konstatere, at der ikke aktuelt er baggrund for at fortsætte forhandlingerneom forslaget. I stedet vil en ny konsekvensanalyse vedr. ændring af den gældende særordningkunne føre til, at Kommissionen om 2-3 år fremsætter et nyt forslag.KOM(2002) 64, KOM (2003) 78Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte tilbage i 2002 forslag om ændring af direktiv77/388/EØF vedr. den momsmæssige særordning for rejsebureauer. Da det 6.momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig forenklet momsord-ning for rejsebureauer og –arrangører (herefter særordningen). Særordningen gæl-der for rejsebureauer og –arrangører, der i eget navn og for egen regning sælgerpakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos tredjemand (hotelophold, trans-port mv.). Særordningen indebærer, at rejsebureauet kun skal afregne moms afbureauets fortjenstmargen og ikke som normalt af hele salgsprisen. Rejsebureauetkan så ikke fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejse-pakken. Danmark og Irland fik efter vedtagelsen af det 6. momsdirektiv tilladelsetil at opretholde deres gældende momsfritagelse for rejsebureauydelser, og skullesåledes ikke anvende særordningen. Begge lande har nu opgivet momsfritagelsen.Danmark overgik til at benytte særordningen fra 1. januar 2011.Særordningen blev indført som følge af branchens særlige forhold. En anvendelseaf de normale regler for beskatningssted, afgiftspligtigt beløb og fradrag for momspå indkøb ville som følge af rejseydelsers sammensatte karakter og de forskelligesteder de præsteres, skabe praktiske vanskeligheder for de pågældende virksomhe-der i et omfang, som ville besværliggøre deres virke. Med særordningen undgås, atrejsebureauerne har behov for at blive momsregistreret i de forskellige medlems-stater, hvori deres erhvervede ydelser præsteres (f.eks. et dansk rejsebureau, dersælger rejseydelser i Portugal, Grækenland og Spanien, men kun etablerer sig iDanmark). Det sikres samtidig, at momsprovenuet tilfalder den medlemsstat, hvordet endelige forbrug af hver enkelt tjenesteydelse, der indgår i rejsepakken, findersted, mens momsen der afregnes af rejsebureauets fortjenstmargen tilfalder denmedlemsstat, hvor rejsebureauet har etableret sig (dvs. der afregnes dansk momsaf et dansk rejsebureaus fortjenstmargin).

Med det indre marked og den teknologiske udvikling (internethandel mv.) er rej-sebranchens strukturer og handelsmetoder ændret. Kommissionen vurderer medbaggrund i forslagets fremsættelse, at en modernisering af særordningen er nød-vendig. Kommissionen er yderligere af den opfattelse, at det er nødvendigt meden mere ensartet anvendelse af særordningen for rejsebureauer mhp. at imødegåden konkurrenceforvridning, der opstår, som følge af en uensartet anvendelse afsærordningen i medlemslandene.På den baggrund foreslår Kommissionen, at særreglen bliver ændret på en rækkepunkter. Formålet med ændringsforslaget er for det første at sikre en mere ensar-tet anvendelse af særordningen ved at udvide dens anvendelsesområde til at om-fatte leverancer til alle kunder, herunder også andre rejsebureauer og for det andetat ophæve de forskellige eksisterende undtagelser i tilknytning til sådanne leveran-cer. Forslaget tager også sigte på at afskaffe konkurrencefordrejning til skade forrejsebureauer og -arrangører, der har etableret sig i EU. De vigtigste elementer iKommissionens forslag KOM(2002) 64 er:1) Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra rejsebureauer og –arrangører til alle typer af kunder (herunder også andre rejsebureauer);2) Rejsebureauer og -arrangører uden for EU, der sælger til kunder i EU, skalafregne moms i det EU-land, hvori kunden er hjemmehørende;3) Rejsebureauer og -arrangører kan vælge at anvende de normale momsreg-ler i stedet for særordningen;4) EU-landene kan autorisere rejsebureauer og -arrangører til at anvende ensamlet fortjenstmargen i en given periode.Ad 1: Særordningen gælder kun, når der i rejsepakken indgår ydelser indkøbt fratredjemand, og rejsen sælges i eget navn direkte til den rejsende. Rejsebureaubran-chen har udviklet sig på en sådan måde, at det i dag er meget anvendt, at rejsebu-reauer sælger til andre rejsebureauer (hvis et rejsebureau f.eks. har indkøbt en storsamlet mængde hotelophold, men kun har brug for en del af disse til egne kunder,sælges de resterende ophold videre til et andet rejsebureau). Efter gældende reglerer sådanne situationer ikke omfattes af særordningen, hvilket skaber administrati-ve problemer for rejsebureauerne, og desuden bevirker, at en del ydelser ikkemomspålægges i forbrugslandet. Forslaget indebærer derfor, at særordningen ud-vides til at omfatte salg til alle kunder uanset kundetype.Ad 2: Efter de gældende regler skal rejsebureauer i tredjelande, der sælger til kun-der i EU ikke betale moms i EU-landene. Dette kan ifølge Kommissionen betyde,at specielt større bureauer vælger at etablere sig uden for EU for derfra at sælgemomsfrit til rejsende i EU. Dette vurderer Kommissionen, skaber konkurrence-fordrejning overfor mindre bureauer, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til atetablere sig i et tredjeland. På den baggrund foreslås det, at rejsebureauer i tredje-lande skal afregne moms i det EU-land, hvori kunden er hjemmehørende. I sam-menhæng hermed blev der af Kommissionen foreslået en ophævelse af bl.a.Danmarks mulighed for at momsfritage rejsebureauer.

Ad 3: Under særordningen (moms af fortjenstmargen) fremgår det ikke af regnin-gen til en virksomhed, som køber en rejseydelse, hvor meget moms der er på deenkelte dele af rejsen (hotel, transport mv.). Moms for disse delelementer af rejsenkan derfor ikke bringes til fradrag under særordningen. Iht. de normale momsreg-ler vil en momsregistreret virksomhed derimod have fradragsret for momsen påde ydelser, der indgår i rejsepakken. Dette giver momsregistrerede virksomhederet incitament til at købe rejsens enkelte elementer separat for på denne måde at fåfradragsret for moms på indkøb, i stedet for at købe ydelserne samlet gennem etrejsebureau, der anvender særordningen. Kommissionen foreslår derfor, at et rej-sebureau altid kan vælge at anvende de almindelige momsregler i stedet for sær-ordningen (en opt-out-mulighed). Danmark overgik til særordningen fra 1. januar2011.Ad 4: Mhp. forenkling af særordningen blev det af Kommissionen foreslået, atmedlemslandene kan autorisere rejsebureauer til at anvende én fast fortjenstmar-gen i en given periode. Dette vil gøre det muligt at gøre alt køb og salg vedr. rejserop for en given periode i stedet for opgørelse af køb og salg rejser enkeltvis. For-slaget medfører en forenkling, fordi der ofte er en tidsmæssig forskydning mellemkøb af de enkelte elementer i rejsen (f.eks. hotelværelser) og salg af rejsen.Forhandlingerne om Kommissionens forslag blev indstillet i 2003, særligt somfølge af, at det ikke lykkedes at finde et tilfredsstillende kompromis til løsning afuenighed om opt-out-muligheden. Forhandlingerne om forslaget blev genoptagetunder det spanske formandskab i 1. halvår 2010 på baggrund af et kompromisfor-slag, som det belgiske formandskab i 2. halvår 2010 og nuværende ungarske for-mandskab er gået videre med. De vigtigste elementer i det spanske kompromis-forslag, som dannede grundlaget for de genoptagede drøftelser i 2010-11 svaredegrundlæggende til Kommissionens oprindelige forslag fra 2002. I kompromisfor-slaget foreslås det, at leverandører af rejseydelser fra tredjelande skal kunnemomsregistreres i én medlemsstat for at kunne levere ydelser til kunder i EU. Sy-stemet skal fungere på samme måde, som det nuværende system for ydelser leve-ret ad elektronisk vej til ikke-afgiftspligtige personer (den elektroniske ét-steds-ordning). Dvs. at virksomhederne kun skal lade sig momsregistrere i et EU-landog kan indsende sine momsangivelser vedrørende alle EU-lande til dette ene EU-land. I sproglig henseende foreslog det spanske formandskab begrebet ”rejsebu-reau” afløst af ”leverandør af rejseydelser”.Ud over mindre justeringer i forslaget, er der siden det spanske formandskabsbehandling af sagen foretaget en væsentlig ændring. Det belgiske formandskabforeslog, at muligheden for, at en leverandør af rejseydelser kan vælge at bruge dealmindelige regler ved B2B-salg udgik, således at rejsebureauerne altid skal benyttesærordningen. Danmark tager indtil videre forbehold mod udvidelsen af særord-ningen, så længe forslaget ikke også indeholder en adgang til at vælge at anvendede normale momsregler. Dette skyldes særligt, at en obligatorisk anvendelse afsærordningen giver momsregistrerede virksomheder et incitament til at købe rej-sens enkelte elementer separat for på denne måde at få fradragsret for moms påindkøb, i stedet for at købe ydelserne samlet gennem et rejsebureau, der anvendersærordningen,jf. ad 3.

Den gældende lovgivning er baseret på Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. no-vember 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet).Momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, fritog indtil årsskiftet 2010/2011 rejsebureauvirk-somhed for moms. Reglen var i kraft før 6. momsdirektiv blev vedtaget, og Dan-mark opretholdt momsfritagelsen som en »stand-still«-bestemmelse ift. momssy-stemdirektivet.Folketinget vedtog som led iForårspakke 2.0lov nr. 520 af 12. juni 2009 om æn-dring af momsloven og lønsumsafgiftsloven, der blandt andet ophæver momsfri-tagelsen for rejsebureauvirksomhed fra 1. januar 2011. Rejsebureauvirksomhedbliver herefter omfattet af momssystemdirektivets særordning for rejsebureauer,når disse handler i eget navn over for den rejsende, og de til rejsens gennemførelseanvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre momspligtige virk-somheder.Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenserDen umiddelbare provenugevinst inklusive tilbageløb som følge af, at den nuvæ-rende særordning udvides til også at omfatte salg af ydelser rejsebureauer imellemskønnes til 130 mio. kr. om året i 2010-niveau.Det skønnes, at mulighed for skifte fra særordningen til de almindelige momsreg-ler for rejsebureauer, vil medføre et provenutab inklusive tilbageløb på 23 mio. kr.om året i 2010-niveau.Kommissionens forslag, hvor adgangen til at vælge at anvende de almindeligemomsregler indgik, ville derfor med nogen usikkerhed øge statens indtægter med107 (130 – 23) mio. kr. om året i 2010-niveau, mens det seneste kompromisfor-slag, hvor denne mulighed er udeladt, ville medføre en skønnet provenugevinst på130 mio. kr. i 2010-niveau.Samfundsmæssige konsekvenserRejsebureauer i Danmark har hidtil været fritaget for at betale moms, men i for-længelse af skattereformen i Forårspakke 2.0. blev Danmark omfattet af momssy-stemdirektivets særordning for rejsebureauer pr. 1. januar 2011. Den særligemomsordning for rejsebureauer går som tidligere nævnt i sin nuværende form udpå, at rejsebureauer som udgangspunkt skal betale moms af fortjenesten - brutto-avancen - ved salg til den rejsende og til andre momspligtige virksomheder. Detbetyder blandt andet, at moms på ydelser i en rejsepakke solgt til den rejsendetilfalder det land, hvor disse ydelser endeligt forbruges.Ved udvidelse af særordningen til at omfatte salg af ydelser rejsebureauerne imel-lem og rejsebureauer uden for EU, der sælger til kunder i EU, sikres en mere ligekonkurrence på tværs af EU lande, idet momsen i højere grad tilfalder det land,hvori forbruget af rejsepakkens enkelte dele tilfalder. Dette er forbundet medsamfundsmæssige gevinster i form af mindre forvridning af markedet for pakke-rejser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetEn udvidelse af særordningen til at lade omfatte salg og køb rejsebureauerne imel-lem vil være forbundet med administrative lettelser, idet denne aktivitet ikke læn-gere skal opgøres særskilt.Kommissionen forslag om, at et rejsebureau kan vælge at anvende de almindeligemomsregler i stedet for særordningen, vil kunne være forbundet med administra-tive byrder, idet momsfradraget skal opgøres bagud.Høring

Regeringens holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens forslag, herunder at rejsebureauydel-ser leveret til forbrug i EU af bureauer uden for EU, skal momsbelægges i for-brugslandet, og at særordningen udvides til salg mellem rejsebureauer. Regeringenarbejder for, at anvendelsen af særordningen ikke gøres obligatorisk. Regeringenkan støtte, at formandskabets fremskridtsrapport tages til efterretning, men erindstillet på, at der alene arbejdes videre med de ændringer og præciseringer, dermåtte være enighed om.Andre landes holdningEt flertal af medlemslandene forventes at tage formandskabets fremskridtsrapport tilefterretning og således støtte, at forhandlingerne for nuværende indstilles. Det erendnu uvist, om et mindretal af lande evt. vil forsøge at overtale de øvrige lande til atacceptere, at der arbejdes videre med forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg