SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 135: Kommissionens Grønbog om momssystemets fremtid

INDHOLDSFORTEGNELSE1.2.2.1.2.2.2.3.2.4.3.4.4.1.4.2.4.3.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.6.Indledning .................................................................................................................... 3Hvorfor skal momssystemet drøftes nu?...................................................................... 4Det nuværende systems kompleksitet .......................................................................... 4Et mere velfungerende indre marked ........................................................................... 5Maksimering af indtægtsopkrævningen og håndtering af systemets risici for svig..... 5Teknologiske ændringer og ændrede økonomiske forhold.......................................... 6Spørgsmål, der skal behandles ..................................................................................... 6Momsbehandling af grænseoverskridende transaktioner på det indre marked............ 6Gennemførelse af de definitive ordninger baseret på beskatning i oprindelseslandet . 6Alternativet: beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten .............................................. 8Andre varianter........................................................................................................... 10Andre centrale spørgsmål, der skal løses ................................................................... 10Sikring af momssystemets neutralitet ........................................................................ 11Hvilken grad af harmonisering kræver det indre marked?......................................... 14Mindre bureaukrati..................................................................................................... 17Et mere solidt momssystem ....................................................................................... 21En effektiv og moderne administration af momssystemet......................................... 22Andre spørgsmål ........................................................................................................ 23Deltag i debatten ........................................................................................................ 24

INDLEDNINGMerværdiafgiften (moms) blev for første gang indført i Europa i Frankrig i 1954. I1967 besluttede medlemsstaterne af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, somdet dengang hed, at erstatte deres nationale omsætningsafgiftssystemer med et fællesmomssystem. Siden da er momsen blevet indført i ca. 1401lande verden over.I 2008 tegnede momsindtægterne sig for 21,4 % af EU-medlemsstaternes nationaleskatteindtægter (herunder også socialsikringsbidrag), hvilket udgør en stigning på12 % siden 19952. Momsen er dermed en vigtig kilde for indtægter til de nationalebudgetter og er i mange medlemsstater den største kilde. Momsindtægterne udgjordei 2008 i gennemsnit 7,8 % af en medlemsstats BNP, hvilket vil sige en stigning pånæsten 13 % siden 1995.Den finansielle og økonomiske krise har medført alvorlige udfordringer for deoffentlige finanser i mange medlemsstater. I betragtning af det store fald i de direkteog ejendomsrelaterede skatter og afgifter, der er sket, siden den nylige recession satteind, er det sandsynligt, at momsindtægternes andel af de samlede indtægter er stegetyderligere i mange medlemsstater.Adskillige medlemsstater har for nylig forhøjet momssatserne eller overvejer at gøredet, enten som en reaktion på det behov for konsolidering, krisen har medført, ellerinden for rammerne af et mere langsigtet skifte hen imod indirekte snarere enddirekte beskatning. Et sådant skifte kan rationaliseres i kraft af forbrugsafgifternesrelative effektivitet, idet forbrug er et bredere og mere stabilt grundlag end udbytteog indkomster. Det bredere beskatningsgrundlag gør det muligt at anvende laveresatser, således at beskatningens fordrejende virkninger mindskes, hvilket har positivindvirkning på både vækst og beskæftigelse.I betragtning af de aldrende samfunds følger for arbejdsmarkeder, opsparing ogforbrugsmønstre og offentlige udgifter i de kommende år er det desuden nødvendigt,at beskatningssystemerne tilpasses. Finansieringen af velfærdsstaten vilsandsynligvis skulle baseres mindre på beskatning af arbejdskraft og skatteindtægterfra kapitalindkomster (opsparinger), hvilket taler yderligere for et skifte til indirektebeskatning.Efter ca. 40 år er tiden nu inde til at kigge kritisk på momssystemet for at øge detssammenhæng med det indre marked og dets kapacitet som indtægtskilde ved at

forbedre systemets økonomiske effektivitet og styrke og dets bidrag til andrepolitikker, samtidig med at omkostningerne i forbindelse med overholdelse afreglerne og opkrævning mindskes. På den måde kan reformen af momssystemetkomme til at bidrage afgørende til gennemførelsen af Europa 2020-strategien3og tilen tilbagevenden til vækst, da det har potentiale til at sætte nyt skub i det indremarked og understøtte en intelligent budgetkonsolidering i medlemsstaterne.Sådanne forbedringer kræver et omfattende momssystem, som kan justeres i taktmed ændringerne af de økonomiske og teknologiske forhold og er tilstrækkeligtsolidt til at modstå forsøg på svig af den art, vi har oplevet i de seneste år.Et mere enkelt momssystem vil også kunne mindske de operationelle omkostningerfor skatteyderne og skatteforvaltningerne, hvilket igen øger statskassensnettoprovenu.Desuden skal virksomhedernes afgørende rolle i forbindelse med opkrævningen afmoms anerkendes fuldt ud, da moms er en forbrugsafgift og ikke en erhvervsskat.Omkostningerne i forbindelse med overholdelsen af momsreglerne er en storadministrativ byrde for EU's erhvervsliv, og hvis man mindsker denne byrde, vil detkunne bidrage betydeligt til at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne.Dette er de hovedudfordringer, EU står over for på momsområdet. Disseudfordringer skal desuden tackles i den unikke kontekst med et indre marked, dersikrer fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, såledessom det blev fastlagt i 1993 med afskaffelsen af fiskal kontrol ved de indre grænser iEU.Formålet med denne grønbog er at lancere en bredt baseret høring afinteresseparterne om det nuværende momssystems funktion og dets fremtidigeomstrukturering.2.HVORFOR SKAL MOMSSYSTEMET DRØFTES NU?Den tilgang, der i det sidste årti er blevet fulgt, har bestået i at forenkle ogmodernisere det nuværende momssystem i små skridt. Den har frembragt positiveresultater, men har imidlertid nået sine begrænsninger.Der er også en række faktorer, som tyder på, at tiden nu er inde til mere omfattendeovervejelser.2.1.Det nuværende systems kompleksitetMomsreglernes kompleksitet medfører administrative byrder for virksomhederne.Varetagelsen af moms tegner sig for næsten 60 % af den samlede byrde, der er måltfor 13 prioriterede områder, som er identificeret i forbindelse meddagsordenen for

bedre lovgivning4. Ifølge erhvervslivet medvirker dette til at gøre EU mindreattraktivt for investeringer5.Blandt de særlige områder, der giver anledning til bekymring, skal nævnesnøgleelementer som f.eks. forpligtelser, fradrag og satser. Disse elementer kan isærvære vanskelige for SMV'er, som ikke altid har råd til at betale for skatteekspertise tilat varetage de stadig mere komplekse momsregler.2.2.Et mere velfungerende indre markedDen omstændighed, at indenlandske transaktioner og transaktioner inden for EU6fortsat behandles forskelligt i momssammenhæng, kan være en hindring for et merevelfungerende indre marked. Dette forstærkes yderligere af, at der i EU'smomslovgivning findes mange forskellige optioner og undtagelser formedlemsstaterne, hvilket fører til forskellige regler inden for EU.I Kommissionens meddelelseEuropa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtigog inklusiv vækstunderstreges det, at det er afgørende at opnå et stærkere, mereudviklet og udvidet indre marked. At reformere momsreglerne på en "for det indremarked hensigtsmæssig måde" var en af de anbefalinger, der blev fremsat i enrapport, som i maj 2010 blev fremlagt af professor Mario Monti efter opfordring fraKommissionens formand, José Manuel Barroso, og som indeholdt en omfattendestrategi med henblik på at genlancere det indre marked7.Iakten for det indre markedgøres der rede for adskillige initiativer, herundertilvejebringelsen af gunstigere juridiske og skattemæssige forhold forvirksomhederne for at mindske deres administrative byrder og fremmegrænseoverskridende aktiviteter. Moms er i den forbindelse et nøgleelement8.2.3.Maksimering af indtægtsopkrævningen og håndtering af systemets risici forsvigEt bredt baseret momssystem, som ideelt kun har en enkelt sats, vil være ganske tætpå idealet for en ren forbrugsafgift, som minimerer omkostningerne i forbindelsemed overholdelsen af reglerne. Imidlertid dækker den normale sats i EU kun ca. totredjedele af det samlede forbrug, idet den sidste tredjedel er genstand for forskelligefritagelser eller er omfattet af nedsatte satser9. Hos de EU-medlemsstater, der også ermedlemmer af OECD, udgør de aktuelle momsindtægter kun gennemsnitligt 55 % afde indtægter, der teoretisk ville blive opkrævet, hvis alt endeligt forbrug blev pålagt4

KOM(2009) 544 af 22.10.2009,Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i EU - planerfor reduktion af byrder i sektorer samt aktioner i 2009,målingsundersøgelser: http://ec.europa.eu/enterprise/policies/better-regulation/documents/ab_studies_2009_en.htmOplæg fra Businesseurope af 20. oktober 2009 om et partnerskab med henblik på et rimeligt og effektivtmomssystem.Vi bruger her udtrykket "inden for EU", idet udtrykket "inden for Fællesskabet", som almindeligvisanvendes og defineres i momslovgivningen, efter Lissabontraktatens ikrafttræden ikke længere børbenyttes. Meningen er den samme.En ny strategi for det indre marked – til gavn for Europas økonomi og samfund,http://ec.europa.eu/bepa/pdf/monti_report_final_10_05_2010_da.pdf.KOM(2010) 608 af 27.10.2010.Copenhagen Economics, Study on reduced VAT applied to goods and services in the Member States ofthe European Union, Final Report, 21.6.2007.

afgifter efter den normale sats. Andre OECD-lande som f.eks. Japan, Sydkorea ellerSchweiz har et mere effektivt momssystem med indtægtskvoter på ca. 73 %10.I 2008 beløb medlemsstaternes samlede momsindtægter sig til ca. 862 mia. EUR. Deter i en undersøgelse11blevet anslået, at momsdifferencen i EU (differencen mellemde faktiske momsindtægter og de indtægter, medlemsstaterne teoretisk burde opnå pågrundlag af deres økonomi) var på 12 % af de teoretiske momsindtægter i 2006 ogfor adskillige medlemsstater endda på over 20 %. Foruden afgiftsundgåelse og tabsom følge af insolvens skal momsdifferencen også tilskrives svig, der til dels skyldesde endemiske svagheder i de gældende bestemmelser, som især giver mulighed formomsfrie grænseoverskridende køb af varer og tjenesteydelser.2.4.Teknologiske ændringer og ændrede økonomiske forholdEU's momssystem har udviklet sig langsomt i sammenligning med udviklingen pådet teknologiske og økonomiske område, hvor man har oplevet hurtigt skiftendeforretningsmodeller, øget anvendelse af nye teknologier, tjenesteydelsernes stadigvoksende betydning – de tegner sig nu for ca. 70 % af den økonomiske aktivitet – ogglobalisering af økonomien i almindelighed.Disse teknologiske ændringer kan imidlertid også give mulighed for nye ogalternative momsopkrævningsmetoder, der kan mindske virksomhedernes byrder ogmomstabene. Den nuværende opkrævningsmodel er i det væsentlige ikke blevetændret siden indførelsen af moms.3.SPØRGSMÅL,DER SKAL BEHANDLESDrøftelserne om momssystemets fremtid er blevet opdelt i to hovedområder.Det første område vedrører principperne for beskatning af transaktioner inden forEU, som et EU-momssystem, der er fuldt ud tilpasset til det indre marked, børbaseres på. Det andet område omfatter spørgsmål, som skal tages op, uanset de valgder træffes vedrørende behandlingen af transaktioner inden for EU.En række af de emner, der behandles i denne grønbog, behandles mere indgående ogteknisk i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som kan findes påhttp://ec.europa.eu/taxation_customs/index_en.htm.4.4.1.MOMSBEHANDLINGMARKEDAF GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSAKTIONER PÅ DET INDRE

var afpasset efter det indre marked og skulle fungere i alle medlemsstater på sammemåde som i et enkelt land.Momsdirektivet12fastsætter stadig, at de nuværende ordninger for afgifter påsamhandelen mellem medlemsstaterne er midlertidig og skal erstattes af definitiveordninger, som bygger på princippet om, at varer og tjenesteydelser skal pålignesafgift i oprindelsesmedlemsstaten.I 1987 blev der imidlertid gjort et forsøg på at opfylde denne forpligtelse på grundlagaf den fysiske varestrøm, men det lykkedes ikke. Det lykkedes heller ikke atgennemføre et alternativt forslag i 1996, som byggede på leverandørensetableringssted.De mest åbenlyse årsager til, at beskatning på oprindelsesstedet hidtil ikke har vistsig at være acceptabel, er følgende:•Det vil være nødvendigt med en nøje harmonisering af momssatserne for atforhindre, at momssatsdifferencerne påvirker beslutningerne om, hvor der skalkøbes varer eller tjenesteydelser, ikke kun for de enkelte privatpersoner, men ogsåfor virksomhederne, da betalingen af moms – selv om den senere kan fradrages –har indvirkning på deres likviditet. Det bør dog fremhæves, at de normalemomssatser i de seneste år til en vis grad har nærmet sig hinanden.•Der vil være behov for et clearingsystem til at sikre, at momsindtægterne går tilden medlemsstat, hvor forbruget finder sted. De nye informationsteknologier –som ikke var til rådighed, da de tidligere drøftelser fandt sted – har potentiale til atløse denne hindring.•Medlemsstaterne vil være indbyrdes afhængige, hvad angår opkrævningen af enbetydelig del af deres momsindtægter.I juni 2007 anmodede Rådet i forbindelse med debatten om at bekæmpe momssvigKommissionen om på ny at undersøge mulighederne for et momssystem, der varbaseret på afgiftspålæggelse ved varernes afsendelse.For at løse spørgsmålet med forskellige momssatser analyserede Kommissionen enmodel, hvor forsendelser inden for EU til afgiftspligtige personer ville blive påligneten afgift på 15 %, idet bestemmelsesmedlemsstaten så enten skulle opkræve denekstra moms fra kunden, der skulle til for at nå op på den gældende sats, eller skullerefundere den moms, der var betalt for meget.Rådet reagerede imidlertid ikke på Kommissionens anmodning om en positivinteressetilkendegivelse, førend den kunne gå i gang med en mere dybtgåendeanalyse af en sådan ordning.

I mellemtiden er man i nye direktiver, som fastlægger beskatningsstedet for vissetransaktioner13, klart gået væk fra princippet om beskatning ioprindelsesmedlemsstaten ved at fastsætte, at beskatningsstedet er det sted, hvorforbruget finder sted, eller hvor forbrugeren er etableret.4.2.Alternativet: beskatning i bestemmelsesmedlemsstatenHovedelementet i beskatning på bestemmelsesstedet er, at momsindtægterne direktetilgår den medlemsstat, hvor forbruget finder sted, i overensstemmelse med deindenlandske satser og undtagelser, hvormed der er fundet en løsning på de vigtigsteindvendinger mod beskatning på oprindelsesstedet.Der er dog et vigtigt spørgsmål, der skal løses med et sådant system, nemlig at sikre,at leverancer inden for EU og indenlandske leverancer behandles på ensartet vis. Derkan opnås ligebehandling enten ved at beskatte leverancer inden for EU eller ved atafskaffe den faktiske opkrævning af moms på indenlandske transaktioner gennem etgenerelt system med omvendt betalingspligt (hvor forpligtelsen til at betale momslægges over på den afgiftspligtige person, som varen eller tjenesteydelsen leveres til).Et andet spørgsmål er imidlertid, om der faktisk er behov for ligebehandling, og, hvisder ikke er det, i hvilket omfang en forskelsbehandling kan accepteres, uden at denudgør en hindring for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst, eller muliggørsvig i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.4.2.1.Opretholdelse af principperne for det nuværende systemI det nuværende momssystem sondres der mellem leverancer mellem afgiftspligtigepersoner (virksomhed til virksomhed eller "B2B" (business to business)) ogleverancer til endelige forbrugere (virksomhed til forbruger eller "B2C" (business toconsumer)).I forbindelse med grænseoverskridende B2B-transaktioner er det generelle principfor både varer og tjenesteydelser beskatning til den sats og på de betingelser, dergælder i bestemmelsesmedlemsstaten (hvor varerne ankommer eller fortjenesteydelsers vedkommende det sted, hvor kundens virksomhed er etableret), idetkunden betaler momsen til statskassen. Det medfører, at leverancer af varer ogtjenesteydelser behandles forskelligt afhængigt af, om de er indenlandske eller findersted inden for EU. Denne sondring afføder kompleksitet og risici for svig.B2C-leverancer beskattes almindeligvis i den medlemsstat, hvor salget af varernefinder sted, eller hvor leverandøren er etableret. På grund af risikoen forkonkurrenceforvridning gælder der dog særordninger for beskatning af leverancerneved bestemmelsesstedet, idet der lægges tunge forpligtelser på leverandørerne(fjernsalg af varer eller visse tjenesteydelser) eller køberne (køb foretaget afafgiftsfritagne personer, især små virksomheder eller ikke-afgiftspligtige juridiskepersoner, samt køb af f.eks. nye transportmidler).

Systemet har dog en række fordele. For medlemsstaternes vedkommende sikrer deten vis grad af politisk frihed og finanspolitisk suverænitet i momsforvaltningen. Forerhvervskunder i forbindelse med grænseoverskridende B2B-transaktioner synes detikke at skabe enorme momsproblemer og har måske oven i købet nogle fordele,eftersom det ikke er nødvendigt at forudfinansiere momsen.Byrden ligger hovedsagelig på leverandøren, som i sin medlemsstat skal fremlæggeen begrundelse for fritagelse (ved leverancer af varer) eller ikke-påligning (fortjenesteydelser), har visse yderligere indberetningsforpligtelser og i stigende gradogså skal opfylde strengere formaliteter med henblik på at bekæmpe svig:bureaukratiet i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner er vokset støt.Dertil kommer, at skatteforvaltningerne måske anfægter en fritagelse eller ikke-påligning, hvis der er forekommet svig et andet sted i distributionskæden, oglovlydige virksomheder kan finde det vanskeligt at beskytte sig mod den risiko.Opretholdelsen af de grundlæggende elementer i den nuværende momsordning vilkræve en dybtgående revision og forbedring af anvendelsen med hensyn tilretssikkerheden og de administrative byrder for transaktioner inden for EU.4.2.2.Generel anvendelse af mekanismen med "omvendt betalingspligt"Der vil eventuelt kunne opnås ensartede regler for indenlandske transaktioner ogtransaktioner inden for EU gennem anvendelsen af en mekanisme med omvendtbetalingspligt for indenlandske B2B-transaktioner. Dette ville også afhjælpeproblemet med det nuværende momssystems endemiske sårbarhed over for svig. Påden anden side vil det kræve yderligere kontrol og indberetningsforpligtelser iforbindelse med indenlandske transaktioner for at begrænse omfanget af svig, dermåtte blive flyttet til detailleddet, da det ville indebære, at man måtte gå bort fraprincippet med "betaling i flere led", som anses for at være en af hovedfordelene vedmomsen.Kommissionen undersøgte systemet i 200814. Den konkluderede, at konceptet medomvendt betalingspligt ikke burde udelukkes, men at det på intet tidspunkt kunneindføres på et frivilligt grundlag, uden at det så ville berøre det indre markedsfunktion. Kommissionen var villig til at overveje et pilotprojekt for at testeindførelsen af et obligatorisk system med generel omvendt betalingspligt.Kommissionen har stadig denne holdning, men er udmærket klar over deadministrative og økonomiske virkninger, et sådant projekt vil medføre.4.2.3.Beskatning af leverancer af varer og tjenesteydelser inden for EUDer vil også kunne opnås ensartede vilkår mellem indenlandske transaktioner ogtransaktioner inden for EU ved at beskatte transaktioner inden for EU til den sats ogefter de regler, der gælder i bestemmelsesmedlemsstaten.Denne løsning vil gøre det muligt at genoprette princippet med betaling i flere led forgrænseoverskridende transaktioner og afhjælpe problemet med det nuværendesystems endemiske sårbarhed over for svig. På den anden side vil den i betydelig

grad øge antallet af transaktioner, for hvilke afgiftspligtige personer vil blivemomspligtige i en medlemsstat, hvor de ikke er etableret.Ved beskatning af leverancer inden for EU kan bestemmelsesstedet defineres på tomåder:•for varers vedkommende som ankomststedet, dvs. den fysiske strøm af varer vilforsat blive fulgt, og for tjenesteydelsers vedkommende som kundensetableringssted, hvilket allerede nu er hovedreglen•som kundens etableringssted for både varer og tjenesteydelser.Da momsen på leverancer inden for EU ville tilgå bestemmelsesmedlemsstaten, erdetnødvendigtmedeneffektivone-stop-shop-mekanismeioprindelsesmedlemsstaten til at håndtere momsforpligtelserne i andre medlemsstaterend dem, hvor leverandøren er etableret.En sådan ændring vil få konsekvenser for virksomhederne og skatteforvaltningerne.Beskatningen af leverancer inden for EU vil få likviditetsfølger for begge parter, ogindberetningsforpligtelserne vil skulle revideres fuldstændigt. Kommissionen harendnu ikke gennemført en detaljeret analyse af sådanne ordninger, men er fortsatåben for en yderligere undersøgelse af disse muligheder.4.3.Andre varianterKommissionen er klar over, at andre ordninger end dem, der er beskrevet ovenfor, erblevet drøftet i offentligheden. Det er ikke hensigten at se bort fra dem idiskussionen, men eftersom de fleste af dem tilsyneladende blot er varianter, er detikke nødvendigt at undersøge dem tilbundsgående på nuværende stadium.Spørgsmål 1. Mener du, at de nuværende momsordninger for samhandelen inden forEU er tilstrækkeligt hensigtsmæssige for det indre marked, eller at de udgør enhindring for, at man kan opnå de størst mulige fordele?Spørgsmål 2. Hvis du mener, de er en hindring, hvad forslår du så som mesthensigtsmæssige momsordninger for leverancer inden for EU? Mener du, atpålæggelsen af afgifter i oprindelsesmedlemsstaten stadig er et relevant og realistiskmål?5.ANDRE CENTRALE SPØRGSMÅL,DER SKAL LØSESDette afsnit omfatter de centrale spørgsmål, som skal løses foruden behandlingen aftransaktioner inden for EU, således at der kan tilvejebringes et solidt, enklere ogmere effektivt momssystem for det indre marked. Disse spørgsmål vedrører detnuværende system.

Sikring af momssystemets neutralitetMomsens omfangDe regler, der gælder for offentlige organer, etablerer forskelle i momsbehandlingenaf aktiviteter, der ligner hinanden, afhængigt af leverandørens status. Udviklingen imedlemsstaterne i retning af privatisering og deregulering af aktiviteter, dertraditionelt var forbeholdt den offentlige sektor, har øget disse forskelle. Der eropstået nye former for samarbejde mellem de offentlige myndigheder og den privatesektor (offentlig-private partnerskaber) med henblik på at levere infrastruktur ogstrategiske offentlige tjenester som f.eks. veje, jernbaner, skoler, hospitaler, fængslerog vande og affaldsbehandling.I de tilfælde hvor de offentlige organer er fritaget for eller ikke omfattet af moms, harde et incitament til at begrænse deres outsourcing for at undgå at betale moms, somde ikke kan fradrage. Moms er således en faktor, der har indflydelse på investerings-og udgiftsbeslutninger.Kommissionen lancerede for nylig en undersøgelse af momssystemets økonomiskeog sociale virkninger for offentlige organer og mulige løsninger herfor. Enløsningsmodel kunne være at lade alle de offentlige organers økonomiske aktivitetervære omfattet af moms og opstille en liste over de aktiviteter, der ikke skal væreomfattet. Et alternativ ville være at præcisere og modernisere betingelserne for, atoffentlige organer ikke længere kan anses for at falde uden for momsensanvendelsesområde.Hvad angår momsbehandlingen af holdingselskabers transaktioner i forbindelse medisær forvaltning af aktier eller finansfunktioner, har EU-Domstolen fastlagt en rækkebegrænsede retningslinjer, men i praksis er de stadig vanskelige at anvende. Detkunne være en løsning at præcisere den juridiske situation i momsdirektivet.Spørgsmål 3. Mener du, at de nuværende momsregler for de offentlige myndighederog holdingselskaber er acceptable, bl.a. hvad angår afgiftsneutralitet, og hvis du ikkemener det, hvad er så grunden?Spørgsmål 4. Hvilke andre problemer er du stødt på i forbindelse med momsensanvendelsesområde?Spørgsmål 5. Hvad bør der gøres for at løse disse problemer?

MomsfritagelserFritagelser er i strid med princippet om, at momsen skal være en bredt baseret afgift.Det er tvivlsomt, om mange af de eksisterende fritagelser stadig er berettigede. Enudvidelse af afgiftsgrundlaget gennem en reduktion af antallet af fritagelser vil gøreafgiften mere effektiv og neutral og er et godt alternativ til en forhøjelse afmomssatserne.I momsdirektivet sondres der mellem fritagelser for visse aktiviteter i offentlighedensinteresse (f.eks. sociale, uddannelsesmæssige eller kulturelle årsager) og fritagelsefor andre aktiviteter, f.eks. af tekniske årsager vedrørende anvendelse af moms på de

underliggende transaktioner (finansielle tjenesteydelser og spil) eller interferens medandre skatter og afgifter (transaktioner i tilknytning til fast ejendom).Det er nødvendigt at tage disse fritagelser op til fornyet overvejelse, bl.a. påbaggrund af de økonomiske og teknologiske ændringer.Denne tilgang er også relevant for de fritagelser, medlemsstaterne fortsat kananvende, fordi de allerede anvendte dem pr. 1. januar 1978 eller på tidspunktet forderes tiltrædelse. Som eksempel herpå kan nævnes, at passagertransport fortsat kanvære fritaget afhængigt af, hvilke transportmidler der benyttes. Ifølge andreundtagelsesbestemmelser kan medlemsstaterne opkræve moms på transaktioner, somellers ville være omfattet af momsfritagelse. Dette svækker målet om et fællesmomssystem.Hvad angår fritagelserne i forslagene om posttjenester og finansielle tjenester ogforsikringstjenester15, fortsætter drøftelserne. Endelig vil spørgsmålet om fritagelser ioffentlighedens interesse også blive behandlet i undersøgelsen vedrørende momsensvirkninger for offentlige organer (se punkt 5.1.1, tredje afsnit).Spørgsmål 6. Hvilke af de nuværende momsfritagelser bør ikke længere opretholdes?Forklar venligst, hvorfor du finder dem problematiske. Er der nogen fritagelser, somman bør bevare, og i bekræftende fald hvorfor?Spørgsmål 7. Mener du, at det nuværende beskatningssystem for passagertransportgiver anledning til problemer i form af afgiftsneutralitet eller af andre årsager? Børder anvendes moms på passagertransport, uanset hvilke transportmidler der bruges?Spørgsmål 8. Hvad bør der gøres for at løse disse problemer?5.1.3.FradragRetten til at fradrage indgående moms er grundlæggende for at sikre, at momsen erneutral for virksomhederne. Den centrale faktor er, i hvilket omfang moms kanfradrages, mens andre faktorer bl.a. vedrører spørgsmålet om, hvornår og hvordanmomsen bør fradrages.For at være neutral skal moms på varer og tjenesteydelser, der benyttes tilskattepligtige økonomiske aktiviteter, være fuldt ud fradragsberettiget. Det kan værevanskeligt at opnå dette og dermed tilvejebringe lige konkurrencevilkår forvirksomhederne i hele EU i de tilfælde, hvor varer eller tjenesteydelser bruges tilforskellige formål (skattepligtige aktiviteter, skattefritagne aktiviteter eller ikke-erhvervsmæssige formål), og ændringerne i brugen finder sted i løbet af varerneseller tjenesteydelsernes økonomiske levetid.Det er også nødvendigt at begrænse fradragsretten, når varer eller tjenesteydelserligeledes benyttes til ikke-erhvervsmæssige formål (hovedsagelig privat forbrug).Faste begrænsninger kan løse problemet i de tilfælde, hvor det er vanskeligt ellertilmed umuligt at fastslå forholdet mellem erhvervsmæssig brug og privat brug, men

sådanne begrænsninger bør afspejle de faktiske økonomiske forhold og bør ikke væreet middel til at generere supplerende indtægter.Fradragsretten opstår, når leverancen finder sted, uanset om kunden har betalt forvarerne eller tjenesteydelserne eller ej. Denne regel kan skabe en likviditetsfordel forisær sene betalere, mens byrden bæres af leverandørerne, som typisk er SMV'er. Hvisman baserer momssystemet på betalinger (kasseregnskab), således at momsen skalbetales og er fradragsberettiget, når leverancen er betalt, vil systemet være neutraltfor alle med hensyn til likviditet. Et sådant system vil også begrænse momstabenesom følge af kundernes insolvens.Som regel fradrages moms ved, at den fradragsberettigede moms modregnes denskyldige moms. Hvis dette betyder, at den afgiftspligtige person har ret til entilbagebetaling, benytter skatteforvaltningerne forskellige fremgangsmåder, datilbagebetalinger er forbundet med en vis risiko for svig. Denne risiko bør ikkeanvendes som begrundelse for en urimelig forsinkelse af fradragsretten.Dertil kommer, at tilbagebetalingsordningerne for virksomheder, der er etableret i enanden medlemsstat, komplicerer og forsinker det faktiske momsfradrag. En one-stop-shop-mekanisme, der gør det muligt for disse virksomheder at modregne indgåendemoms i en medlemsstat mod den skyldige moms samme sted, kunne være en løsning.Spørgsmål 9. Hvad anser du for at være de største problemer i forbindelse medfradragsretten?Spørgsmål 10. Hvilke ændringer vil du gerne have indført for at forbedreneutraliteten og retfærdigheden i reglerne om fradrag af indgående moms?5.1.4.Internationale tjenesteydelserDe internationale tjenesteydelsers voksende betydning som følge af globaliseringen,dereguleringen og udviklingen i kommunikationsteknologi har klare følger formomsen. Der er behov for internationalt aftalte tilgange for at undgådobbeltbeskatning eller nulbeskatning af disse tjenesteydelser, og der gøres et stortarbejde på dette område i OECD.Foruden sikringen af retssikkerheden for beskatningen i forbrugslandet består derimidlertid en række spørgsmål vedrørende kontrollen med, at momsen anvendeskorrekt. Dette er navnlig tilfældet for elektronisk leverede B2C-tjenesteydelser somf.eks. software eller musik, der distribueres online, for hvilke momsopkrævningenspecielt afhænger af ikke-EU-leverandørernes frivillige opfyldelse af deresforpligtelser. Det er tvivlsomt, om dette ud fra et neutralitets- ellerkonkurrenceperspektiv er acceptabelt for EU-leverandørerne og medlemsstaternesbudgetter på lang sigt.En af de muligheder, der bør undersøges, er at anspore skattemyndighederne til atsamarbejde om moms på internationalt niveau. Alternativet, som umiddelbart virkermindre attraktivt, men som overvejes i visse jurisdiktioner uden for EU som f.eks.Canada, er at undersøge mulighederne for at opkræve moms fra de privateforbrugere, f.eks. ved at tjekke onlinebetalinger.

Et andet spørgsmål, der giver anledning til bekymring, er neutraliteten oggennemsigtigheden ved behandlingen af leverancer af tjenesteydelser i internationalekoncerner, som er forskellig alt efter, hvilken struktur der er valgt (filial/hovedsædeeller moder-/datterselskab), og ikke i så høj grad afhænger af tjenesteydelsen art.Spørgsmål 11. Hvad er hovedproblemerne i de nuværende momsregler forinternationale tjenesteydelser med hensyn til konkurrence og afgiftsneutralitet ellerandre faktorer?Spørgsmål 12. Hvad bør der gøres for at løse disse problemer? Mener du, at der brugfor mere koordination på internationalt niveau?5.2.Hvilken grad af harmonisering kræver det indre marked?Ved enhver nytænkning af momssystemet skal det på den ene side fastslås, i hvor højgrad systemet skal harmoniseres yderligere, for at det indre markeds funktion kanforbedres, og virksomhedernes omkostninger til overholdelse af reglerne reduceres,og på den anden side fastlægges, i hvor høj grad den fleksibilitet, sommedlemsstaterne har behov for, kan forenes med disse mål.5.2.1.Den juridiske procesI retsgrundlaget for harmoniseringen af moms16kræves det, at beslutningstagningenfinder sted med enstemmighed, men det fastlægges ikke, hvilke juridiskeinstrumenter der skal anvendes med henblik herpå. Anvendelsen af rådsdirektivergiver medlemsstaterne en vis frihed ved gennemførelsen af EU's momslovgivning ideres nationale ret, idet de i den forbindelse kan tage hensyn til deres særligejuridiske forhold. Resultatet er imidlertid ofte, at momslovgivningen i de forskelligemedlemsstater ikke er ensartet. Hvis man anvender rådsforordninger i stedet fordirektiver, vil der kunne opnås større harmonisering, idet EU derved bl.a. fårmulighed for at undgå dobbeltbeskatning eller nulbeskatning eller for at fastlæggemomsforpligtelserne for ikke-etablerede virksomheder.EU's gennemførelsesforanstaltninger til momsdirektivet skal også vedtages medenstemmighed. Denne fremgangsmåde (via en rådsforordning) med henblik påhurtigt at præcisere nye ændringer af momsdirektivet, inden de træder i kraft, har vistsig at være ineffektiv. Resultatet er, at virksomhederne ofte mangler vejledning omden praktiske anvendelse af de nye regler.En løsning herpå kunne være at give Kommissionen lov til at vedtagegennemførelsesafgørelser med godkendelse fra et flertal af medlemsstaterne.Kommissionen har tidligere fremsat et sådant forslag17, som ville have ændretMomsudvalgets rolle, men det blev ikke støttet i Rådet.Problemet vil også kunne løses – dog på en ufuldstændig, alternativ måde – ved atKommissionen fremlægger vejledende forklaringer på, hvordan ændringerne imomslovgivningen skal forstås.

En ukorrekt gennemførelse af ændringer af momsdirektivet kan selvfølgelig tacklesgennem iværksættelsen af traktatbrudsprocedurer. Men dette fører ikke altid til enhurtig løsning på de praktiske problemer, virksomhederne står over for. Hvis de nyeregler gennemføres i national ret i god tid, før de træder i kraft, vil disse problemerkunne undgås. Man kunne eventuelt overveje en proces med strømlining ogkoordination af den nationale gennemførelsesproces på EU-niveau.Spørgsmål 13. Hvilke bestemmelser i EU's momslovgivning bør eventuelt fastlæggesved en rådsforordning i stedet for ved et direktiv?Spørgsmål 14. Mener du, at gennemførelsesbestemmelserne bør fastlægges ved enkommissionsafgørelse?Spørgsmål 15. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil det så være nyttigt medvejledning om ny EU-momslovgivning, også selv om vejledningen ikke er juridiskbindende for medlemsstaterne? Mener du, at en sådan vejledning vil være forbundetmed ulemper?Spørgsmål 16. Hvad bør der mere generelt gøres for at forbedrelovgivningsprocessen, dens gennemsigtighed og interesseparternes rolle i processen,fra den indledende fase (udarbejdelse af forslaget) til slutfasen (gennemførelse inational ret)?5.2.2.Undtagelser og EU's evne til at reagere hurtigtMedlemsstaterne kan ansøge om individuelle undtagelser for at forenklemomsopkrævningen eller forebygge visse former for afgiftssvig eller –unddragelsegennem specifikke foranstaltninger, der skal være midlertidige eller specifikke for ensærlig indenlandsk situation18.Resultatet er imidlertid en blanding af særlige og skiftende regler i medlemsstaterne,som gør momssystemet endnu mere kompliceret (især for de virksomheder, derarbejder i mere end én medlemsstat) og undergraver princippet om lige vilkår forEU-virksomhederne.Desuden viser de seneste erfaringer med organiseret svig, at proceduren for tilståelseaf undtagelser ikke altid er tilstrækkelig fleksibel til at sikre en hurtig oghensigtsmæssig reaktion. En af mulighederne for at løse problemet kunne bestå i atgive Kommissionen større beføjelser til meget hurtigt at træffe afgørelser ombeskyttende og midlertidige undtagelser med sigte på at bekæmpe svig på grundlagaf en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat.Spørgsmål 17. Er du stødt på vanskeligheder som følge af undtagelser, der er tilståetmedlemsstaterne? Beskriv i så tilfælde venligst disse vanskeligheder.Spørgsmål 18. Mener du, at den nuværende procedure for tilståelse af individuelleundtagelser er tilstrækkelig god, og hvis ikke, hvordan kan den så forbedres?

MomssatserDet "endelige" momssystem baseret på beskatning på oprindelsesstedet vil kræve enhøjere grad af harmonisering af momssatserne end i det nuværende system, der erbaseret på beskatning på bestemmelsesstedet, som giver medlemsstaterne størrefleksibilitet, dog med de begrænsninger, som kravene på det indre marked indebærer.Det er blevet fremført, at anvendelsen af en enkelt momssats for alle varer ellertjenesteydelser ville være en ideel løsning, hvis man vil maksimere den økonomiskeeffektivitet19. Samtidig argumenteres der ofte for anvendelsen af nedsatte satser somet politikinstrument, bl.a. af sundhedsmæssige, kulturelle og miljømæssige årsagermed henblik på at tilvejebringe dels en lettere og mere ligelig adgang til uddannelses-og kulturindhold, dels incitamenter til økoinnovation og videnbaseret,ressourceeffektiv vækst20.De nuværende forskelle i den normale sats i EU og de nedsatte satser, der anvendesaf visse medlemsstater, synes ikke at forstyrre det indre marked. Dette skyldesprimært, at der findes korrektionsmekanismer (særlige ordninger for fjernsalg afvarer eller tjenesteydelser og nye køretøjer, se punkt 4.2.1) i det gældendemomssystem, men disse mekanismer gør systemet betydeligt mere komplekst.Grænseoverskridende transaktioner med varer og tjenesteydelser til en nedsat satsmedfører til gengæld omkostninger i forbindelse med overholdelsen af reglerne ogjuridisk usikkerhed for erhvervslivet. Dette er navnlig et problem, når en virksomhedbliver momspligtig i en medlemsstat, hvor den ikke er etableret. Det bør eventueltovervejes at skabe større gennemsigtighed gennem en bindende onlinedatabase overvarer og tjenesteydelser, for hvilke der anvendes en nedsat sats.Desuden er der stadig uoverensstemmelser mellem visse momssatser, som anvendespå sammenlignelige produkter eller tjenesteydelser. F.eks. kan medlemsstaterneanvende en nedsat momssats på visse kulturprodukter, mens de til gengæld skalanvende den normale sats for konkurrerende onlinetjenester som f.eks. e-bøger ogaviser. I den "digitale dagsorden for Europa"21fastsættes det, at de udfordringer, derer forbundet med konvergensen mellem onlinemiljøer og fysiske miljøer, bør tagesop ved enhver gennemgang af den offentlige politik, herunder skattepolitikken. Forat afhjælpe denne diskrimination findes der to løsningsmuligheder: enten atopretholde den normale momssats eller at overføre de nedsatte satser, der gælder forvarer i traditionelle miljøer, til det digitale miljø.Spørgsmål 19. Mener du, at den nuværende momssatsstruktur medfører storehindringer for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende(konkurrenceforvridning), giver anledning til forskelsbehandling af sammenligneligeprodukter (især onlinetjenester i forhold til produkter eller tjenesteydelser med etlignende indhold) eller pålægger virksomhederne store omkostninger i forbindelse

med overholdelsen af reglerne? Angiv i bekræftende fald venligst de situationer, derer tale om.Spørgsmål 20. Ville du foretrække ikke at have nedsatte satser (eller meget få),således at medlemsstaterne eventuelt kan anvende en lavere normal momssats? Ellergår du ind for en obligatorisk og ensartet anvendt liste over varer og tjenester, forhvilke der gælder en nedsat momssats i EU, især for at fremme specifikke politiskemål som f.eks. målene i "Europa 2020"?5.3.5.3.1.Mindre bureaukratiKommissionens handlingsprogram for mindre bureaukrati og strømlining afmomsforpligtelserEfter at Det Europæiske Råd i 200722godkendte Kommissionens handlingsprogram23med henblik på at mindske de administrative byrder som følge af EU-lovgivningenmed 25 % i tiden frem til 2012, forelagde Kommissionen i 2009 en plan24for bl.a.momsen.Denne plan indeholder 16 foranstaltninger, f.eks. afskaffelse af den årligesammenfattende momsangivelse eller listerne over erhvervelser inden for EU samtmindskelse af hyppigheden af momsangivelser, og støttes af Gruppen af HøjtståendeUafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder, som ledes afEdmund Stoiber25. Kommissionen har allerede vedtaget eller fremsat forslag om seksaf foranstaltningerne.Som følge af de nye regler vedrørende stedet for levering af tjenesteydelseranbefalede Gruppen af Højtstående Parter i en nylig udtalelse, at der skulle træffesyderligere foranstaltninger for at reducere byrderne.Momsdirektivet indeholder et fælles sæt forpligtelser, og medlemsstaterne har en visfrihed til at afgøre, hvordan de skal opfyldes. Dette fører til en blanding af nationalemomsforpligtelser og navnlig momsangivelser, som kræver forskellige typer ogmængder af information. Udarbejdelsen af en standardmomsangivelse for EU på allesprog, som virksomhederne kan vælge at bruge, men som alle medlemsstater vilskulle acceptere, kan være en metode til at mindske omkostningerne i forbindelsemed overholdelsen af reglerne.Medlemsstaterne kan desuden pålægge andre forpligtelser, som de skønnernødvendige for at sikre en korrekt momsopkrævning og forebygge svig, uden at derer noget EU-krav om, at deres virkninger skal vurderes på forhånd. Omfanget af ogomkostningerne til disse yderligere forpligtelser kan ses i den undersøgelse, der erudført for Generaldirektoratet for Erhvervspolitik som led i programmet for bedreregulering26.

En mere ensartet tilgang på dette område ville med sikkerhed lette udviklingen af it-redskaber til overholdelse af momsforpligtelserne i hele EU og mindske deadministrative byrder for de virksomheder, der arbejder i mere end én medlemsstat.Hvis man ændrer den gældende praksis i medlemsstaterne, vil det imidlertid haveomkostninger for både skatteforvaltningerne og virksomhederne, herunder også devirksomheder, som kun skal opfylde de pågældende forpligtelser i en enkeltmedlemsstat.Hvis det ikke er hensigtsmæssigt at indføre en fuldstændig harmonisering, kanforskellene eventuelt begrænses ved, at der på EU-niveau fastlægges flest muligestandardiserede momsforpligtelser, som medlemsstaterne kan pålægge. Hvis der påforhånd fastlægges et sæt forpligtelser, vil de lettere kunne behandles ved hjælp af it-systemer.Spørgsmål 21. Hvad er de største problemer, du er stødt på i forbindelse med denuværende regler for momsforpligtelser?Spørgsmål 22. Hvad bør der gøres på EU-niveau for at løse disse problemer?Spørgsmål 23. Hvad mener du om f.eks. gennemførligheden og relevansen af deforeslåede foranstaltninger, herunder foranstaltningerne i planen for reduktion afadministrative byrder på momsområdet (nr. 6 til 15) og i udtalelsen fra Gruppen afHøjtstående Parter?5.3.2.Små virksomhederMed "Small Business Act for Europe"27vedtog EU to nøgleprincipper med henblikpå at løse SMV'ernes behov: udarbejdelse af regler i overensstemmelse med devisen"tænk småt først" og støtte til SMV'erne til bedre at udnytte mulighederne på detindre marked. At forbedre erhvervsmiljøet for SMV'er udgør også en del af et afKommissionens flagskibsinitiativer i "Europa 2020"-strategien, nemlig "enindustripolitik for en globaliseret verden".Den særlige ordning for små virksomheder tager primært sigte på at mindske denadministrative byrde, der er knyttet til anvendelsen af de normale momsregler:virksomheder med en årlig omsætning under en vis tærskel har ret til momsfritagelse.Der er dog en række svagheder i denne ordning. Retsgrundlaget, som i vidudstrækning er baseret på tidspunktet for medlemsstaternes optagelse i EU, har skabtforskelle med hensyn til de gældende tærskler og medlemsstaternes manøvrerum tilat fastsætte tærskler. Dertil kommer, at der i beregningsmetoden for ordningenstærskel og anvendelsesområde ikke tages hensyn til det indre marked; ordningenomfatter f.eks. ikke leverancer i andre medlemsstater. Desuden kræves dermomsregistrering,enmomsangivelseogmomsbetalingerforvissegrænseoverskridende køb, navnlig af tjenesteydelser.Medlemsstaterne kan anvende andre forenklede ordninger for pålæggelse ogopkrævning af moms, f.eks. en ordning med fast sats, men ordningerne anvendesforskelligt og er begrænsede til indenlandsk aktivitet.

Alle disse ordninger er et splittet svar på den kendsgerning, at omkostningerne tiloverholdelse af momsreglerne er relativt højere for små virksomheder end for storeselskaber, især når de driver forretning i hele EU.En EU-ordning med en fælles tærskel og større muligheder for at reducereomkostningerne i forbindelse med overholdelsen af reglerne for hele det indremarked og dermed fremme de små virksomheders vækst synes at være den meståbenlyse løsning.Foruden ordningerne for de små virksomheder blev der i 1970'erne også indført ensærordning for landbrugere, som har vanskeligheder med at anvende de normaleregler. Begrundelsen for at opretholde denne ordning skal tages op til overvejelse, dabestræbelserne for at hjælpe de små virksomheder muligvis også kan dækkelandbrugernes behov for forenkling.Spørgsmål 24. Bør den nuværende fritagelsesordning for små virksomheder tages optil fornyet overvejelse, og hvilke hovedelementer bør i så fald indgå i disseovervejelser?Spørgsmål 25. Bør der overvejes yderligere forenklinger, og hvad bør de i så faldprimært omfatte?Spørgsmål 26. Mener du, at ordningerne for små virksomheder i tilstrækkeligtomfang dækker små landbrugeres behov?5.3.3.Andre potentielle forenklingsinitiativer

5.3.3.1. En one-stop-shop-mekanismeFor B2B-transaktioner, der er momspligtige i en anden medlemsstat end den, hvorleverandøren er etableret, er det ikke altid nemt at overholde de særlige regler, dergælder i den pågældende medlemsstat. Der er virksomheder, som undgår sådannetransaktioner på grund af vanskelighederne. I andre tilfælde ignoreres reglerne, ogmomsen opkræves i den medlemsstat, hvor leverandøren er etableret, og ikke dér,hvor leverancen faktisk finder sted.Den one-stop-shop-ordning, Kommissionen foreslog i 200428, og som stadig liggerpå Rådets bord, skulle løse disse situationer. Det underliggende koncept gælderstadig. Der findes en mere begrænset ordning for elektroniske B2C-tjenesteydelser,der leveres af leverandører uden for EU, og som i 2015 vil blive udvidet til også atomfatte telekommunikations- og radio- og tv-spredningstjenester samt EU-leverandører.Så længe momsen er baseret på beskatning på bestemmelsesstedet, er dethensigtsmæssigtatindføreone-stop-shop-mekanismensonenforenklingsforanstaltning, der vil øge overholdelsen af reglerne og dengrænseoverskridende samhandel. Momsbestemmelserne var nogle af de størstehindringer, Kommissionen identificerede i sin meddelelse om "grænseoverskridende

e-handel fra virksomhed til forbruger i EU"29. Det er sandsynligvis endnu mererelevant nu, eftersom over 60 % af befolkningen i EU regelmæssigt brugerinternettet, og 60 % heraf køber varer eller tjenesteydelser online. Dette tal er blevetfordoblet siden 2004 (da forslaget først blev forelagt) og kan kun blive endnu størremed den betydning, der tillægges den "digitale dagsorden"30.Spørgsmål 27. Mener du, at one-stop-shop-konceptet er et relevant forenklingstiltag?Hvilke elementer bør det i så fald indbefatte?5.3.3.2. Tilpasning af momssystemet til store og paneuropæiske virksomhederDen juridiske struktur (holdingselskaber/datterselskaber eller hovedsæde/filialer) forvirksomheder, der har økonomiske aktiviteter i forskellige medlemsstater, har storindflydelse på momsbehandlingen af de pågældende aktiviteter. Den har f.eks.betydning for reglerne for grænseoverskridende transaktioner mellem de forskelligedele af virksomheden og for beregningen af fradragsberettiget indgående moms.Erhvervslivet klager over mangelen på sammenhængende og klare momsregler, derpasser til de eksisterende selskabsstrukturer. Skattemyndighederne er på den andenside bekymrede over mulighederne for momsundgåelsesordninger i komplekseselskabsstrukturer.Hvis transaktioner mellem indbyrdes forbundne selskaber eller leverancer af varermellem filialer anses for at ligge uden for momsens anvendelsesområde, eller hvismomsgruppeordningernes territoriale anvendelsesområde udvides, vil det kunnereducere omkostningerne til overholdelse af momsreglerne for et stort antaltransaktioner inden for EU. På den anden side vil det skulle sikres, at en sådanændring ikke skaber urimelige fordele for store virksomheder i forhold til mindrevirksomheder eller nye metoder for svig og afgiftsundgåelse.Spørgsmål 28. Mener du, at de nuværende momsregler skaber vanskeligheder forselskabsinternetransaktionerellerkoncerninternegrænseoverskridendetransaktioner? Hvordan kan disse vanskeligheder løses?5.3.3.3. Synergi med anden lovgivningI bestræbelserne for at lette toldprocedurerne ved indførsel skal der tages hensyn tilmomsen for at maksimere fordelene. En bedre sammenhæng mellemmomslovgivningen og anden skattelovgivning, bl.a. for punktafgifter, vil også kunneforenkle virksomhedernes overholdelse af reglerne.Der er for nylig iværksat en høring om forenklingen af momsopkrævnings-procedurerne i forbindelse med centraliseret toldbehandling, men der er muligvisandre områder, som kan analyseres.Spørgsmål 29. På hvilke områder af momslovgivningen er der behov for bedresynergier med anden skatte- eller toldlovgivning?

Et mere solidt momssystemNyvurdering af metoden for momsopkrævningDen måde, momsen opkræves på, er næsten ikke blevet ændret, siden afgiften forførste gang blev indført i EU; den bygger primært på skatteyderens selvvurdering ogefterfølges derefter af skatteforvaltningens revisioner.Som led i den igangværende debat om strategien for bekæmpelse af momssvig, hvorder er sat spørgsmålstegn ved denne opkrævningsmetode, iværksatte Kommissioneni 2009 en gennemførlighedsundersøgelse af de måder, hvorpå momsopkrævningenkan forbedres og forenkles ved hjælp af moderne teknologier og/eller via finansiellemellemled.Følgende fire modeller blev undersøgt mere tilbundsgående:•Kunden giver sin bank besked på at betale for varerne eller tjenesteydelserne, ogbanken splitter betalingen op mellem det afgiftspligtige beløb, der skal betales tilleverandøren, og det momsbeløb, der overføres direkte til skattemyndighederne.Denne model eliminerer svig i forbindelse med "forsvundne erhvervsdrivende"(missing trader), men vil kræve betydelige ændringer i den måde, allevirksomhederne og skatteforvaltningerne håndterer momsen på. Spørgsmålet om,hvordan kontant- eller kreditkortstransaktioner skal håndteres, skal gennemgåsyderligere.•Alle fakturadata sendes i realtid til en central momsovervågningsdatabase.Skattemyndighederne vil kunne indhente oplysninger langt hurtigere end nu, ogen række af de nuværende momsforpligtelser vil kunne afskaffes. Det ville væremere effektivt og lettere, hvis der blev benyttet e-fakturering for alle B2B-transaktioner.•Den afgiftspligtige person uploader forud fastlagte transaktionsdata, derpræsenteres i et aftalt format, i et sikret momsdatalager, som opretholdes af denafgiftspligtige person og er tilgængeligt for skattemyndighederne, enten direkteeller meget hurtigt efter anmodning. Nogle medlemsstater har bevæget sig i denretning, og det har ikke skabt større problemer. Denne model forhindrer dog ikkesvig i forbindelse med "forsvundne erhvervsdrivende"; hvis den erhvervsdrivendeforsvinder, forsvinder hans eller hendes momsdatalager også. Det giver imidlertidmulighed for hurtigere afsløring.•Enafgiftspligtigpersonsmomsoverholdelsesprocesoginternekontrolforanstaltninger certificeres. Nogle medlemsstater har bevæget sig i denretning. Denne model skulle øge tilliden mellem skattemyndighederne ogskatteyderne; certificeringsproceduren er imidlertid tidskrævende og forudsætter,at skattemyndighederne investerer betydeligt i menneskelige ressourcer.Undersøgelsen31viser, at alle fire modeller har et positivt cost-benefit-forhold. Denødvendige initiale investeringsomkostninger er dog forskellige, og dette harindflydelse på, hvor hurtigt de nationale statskasser opnår en nettofordel heraf.

Desuden vil en kombination af de forskellige modeller også kunne være en effektivløsning.Spørgsmål 30. Hvilken af disse modeller ser for dig mest lovende ud, og hvorfor?Eller vil du foreslå andre alternativer?5.4.2.Beskyttelse af erhvervsdrivende i god tro mod potentiel indblanding i momssvigAdskillige medlemsstater har indført nationale foranstaltninger for at begrænsemomstabene fra svig i forbindelse med "forsvundne erhvervsdrivende" ved at prøveat opkræve afgiften fra andre afgiftspligtige personer, der er involveret i den sammetransaktionskæde. EU-Domstolen har bekræftet, at når skatteforvaltningen kanbevise, at kunden vidste eller burde have vidst, at hans eller hendes køb indgik somled i en transaktion, der var forbundet med svigagtig momsomgåelse, kan den nægtekunden fradragsretten.Skatteforvaltningerne skal i hvert enkelt tilfælde bevise et sådant kendskab. Dette eren lang, dyr og kompliceret procedure. Desuden er der risiko for, at afgiftspligtigepersoner som følge deraf anbringes i en sårbar situation, specielt når de skal handlemed en ny leverandør. De er nødt til at foretage ekstra kontroller for at tjekke, om deenkelte leverandører er pålidelige. Erhvervsdrivende i god tro risikerer ikke destomindre, at deres fradragsret bringes i tvivl, fordi de uforvarende har handlet medbedragere.Den første model under punkt 5.4.1 fjerner mulighederne for svig i forbindelse med"forsvundne erhvervsdrivende" gennem anvendelsen af en omfattende obligatoriskmekanisme med opsplittet betaling. Der kunne også overvejes en enklere, frivilligmekanisme.Den frivillige mekanisme vil gøre det muligt for kunderne at beskytte sig modovennævnte risici og undgå at kontrollere deres leverandørers pålidelighed. Kundenvil i så tilfælde skulle betale momsen direkte til skattemyndighederne og nettobeløbettil leverandøren.For skattemyndighederne betyder dette, at momsopkrævningen sikres fortransaktioner, som de handlende selv anser for at indebære en potentiel risiko.Myndighederne vil dermed også opnå yderligere information og blive varskoet omnye svigagtige tendenser.Men denne løsningsmodel kan eventuelt indvirke negativt på forholdet mellemleverandøren og kunden og derfor på erhvervsaktiviteterne i almindelighed. Den vilogså kunne få følger for leverandørernes likviditet.Spørgsmål 31. Mener du, at det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre en frivilligmekanisme med opsplittet betaling?5.5.En effektiv og moderne administration af momssystemetI betragtning af skatteydernes afgørende betydning for momssystemets funktion vilderes forhold til skattemyndighederne i høj grad påvirke begge parters omkostningertil forvaltningen af systemet. Det indbyrdes forhold afhænger ikke kun af

indberetnings-, betalings- eller revisionsforpligtelser, men også af kvaliteten,pålideligheden og tilgængeligheden af informationerne fra skattemyndighederne.Skatteforvaltningsspørgsmålhenhørerprimærtundermedlemsstaternesansvarsområde. Disse spørgsmål har imidlertid betydning for det indre markedskorrekte funktion, hvilket bekræftes i Revisionsrettens beretning32om EU's egneindtægter.Kommissionen pegede på behovet for, at disse spørgsmål overvejes, i sin meddelelseaf december 2008,En samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af momssvigi Den Europæiske Union33. Den foreslog, at der skulle udarbejdes en ny tilgangbaseret på frivillig overholdelse af reglerne, risikovurdering og overvågning for atmindske både skattemyndighedernes indblanding og erhvervslivets administrativebyrder. Der kunne bl.a. overvejes følgende foranstaltninger:– styrkelse af dialogen mellem skattemyndighederne og andre interesseparter, f.eks.ved at oprette et permanent diskussionsforum, som giver skattemyndighederne ogerhvervslivets repræsentanter i EU mulighed for at udveksle synspunkter– indsamling af eksempler på den bedste praksis i medlemsstaterne, f.eks. ved atudarbejde retningslinjer for rationalisering af administrativ praksis og afskaffelseaf unødvendige byrder for virksomhederne– fastlæggelse af en EU-politik for frivillig overholdelse af momsreglerne, som ertilpasset EU's momssystem, gennem specifikke ordninger med interesseparterne;der kunne f.eks. arbejdes på idéen om "partnerskaber" mellemskatteforvaltningerne og skatteyderne og om forudgående afgørelser om denafgiftsmæssige behandling af visse transaktioner– større opmærksomhed om it-spørgsmål ved gennemførelsen af de nyemomsregler; der bør fastlægges en korrekt tidsramme og opnås enighed omarbejdsprocessen for tilpasning af it-systemer, både hos virksomhederne ogskattemyndighederne; man bør fremme automatisk informationsoverførsel mellemskatteyderne og skattemyndighederne gennem bedre interoperabilitet; og der børmåske udvikles specifik software på EU-niveau, som stilles til rådighed for allemedlemsstaterne.Spørgsmål 32. Støtter du disse forslag med henblik på at forbedre forholdet mellemde erhvervsdrivende og skattemyndighederne? Har du andre forslag?5.6.Andre spørgsmålI denne grønbog fremlægges der en række emner til drøftelse, men de er ikkeudtømmende. Formålet er at lancere en debat, der er så bred som muligt, så dette eren god anledning til at fremlægge andre spørgsmål.

Spørgsmål 33. Hvilke andre spørgsmål end dem, der allerede er nævnt, bør behandlesi forbindelse med overvejelserne om EU-momssystemets fremtid? Hvilken løsningvil du anbefale?6.DELTAG I DEBATTENFormålet med denne grønbog er at igangsætte og anspore en offentlig debat om EU-momssystemets fremtid. Kommissionen opfordrer derfor alle interesserede parter tilat indgive deres bidrag som svar på de spørgsmål, der stilles i denne grønbog, senestden 31. maj 2011, helst pr. e-mail og i wordformat til "TAXUD-VAT-[email protected]".Bidragene skal ikke nødvendigvis omfatte alle de spørgsmål, der er rejst i grønbogen.De må gerne være begrænset til kun at omfatte de spørgsmål, der interesserer dig. Dubedes klart angive, hvilke emner dine bidrag vedrører, og specifikt angive nummeretpå det eller de spørgsmål, du besvarer.Hvis du bidrager med svar på alle de spørgsmål, der er rejst i grønbogen, vil vi gernevide, hvilken rangorden du vil give de forskellige emner.Bidragene offentliggøres på internettet. Det er vigtigt at læse den særlige erklæringom beskyttelse af personoplysninger, hvori det angives, hvordan dinepersonoplysninger og bidrag vil blive behandlet, på følgende websted:http://ec.europa.eu/taxation_customs/index_en.htm.Der vil på dette websted også blive offentliggjort en rapport, som sammenfatterkonklusionerne af bidragene.På grundlag af de konklusioner, der kan drages af denne debat, og som det blevbebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 201134, vil Kommissionen indenudgangen af 2011 fremlægge en meddelelse, hvori den identificerer de vigtigsteområder, hvor det er hensigtsmæssigt at gennemføre yderligere tiltag på EU-niveau.De initiativer, der vedtages efter nævnte meddelelse, vil blive baseret på grundigekonsekvensanalyser.