SAU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 123: Samlenotat for rådsmødet (ECOFIN) den 15. februar 2011

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 15. februar 2011Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:1) Styrket økonomisk samarbejde i EU – status for arbejdeta) Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende og korrigerende del, effektiv håndhævel-se af budgetovervågningen i euroområdet og nationale budgetmæssige rammer-Politisk drøftelseKOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524 og KOM(2010) 526b) En bredere makroøkonomisk overvågning-Politisk drøftelseForordning om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, KOM(2010) 527Forordning om håndhævelsesmekanismer til effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer ieuroområdet, KOM(2010) 5252) Rentebeskatningsdirektivet-Orienterende debatKOM(2008) 7273) Antisvigaftale med Liechtenstein og andre tredjelande-Orienterende debatKOM-dokument foreligger ikke4) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011a) EU 2020: Anbefalinger vedr. makroøkonomiske og strukturelle udfordringer-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeb) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank-Rådsindstilling til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikke5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Vurdering af effektive tiltag foretaget afDanmark, Bulgarien, Cypern og Finland-RådskonklusionerKOM(2011) 226) Forberedelse af G20-finansministermøde den 17.-18. februar 2011Side 3

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til enperson i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatiskindberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne tilrentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg ogØstrig) har indføjet bestemmelse om en overgangsperiode, som indebærer op-krævning af kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande samtprovenudeling med rentemodtagers bopælsland i stedet for automatisk at videre-give oplysninger om betalingen. Belgien er imidlertid fra januar 2010 overgået tilautomatisk informationsudveksling.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje årskal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan iden forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige forbedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-renceforvridninger. Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blevdrøftet på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten,at direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for vissejusteringer. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af direktivet(KOM(2008) 727).Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab fremsatte i 2009 en række kom-promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. november2009. Der blev ikke gjort fremskridt i forhandlingerne om revision af rentebeskat-ningsdirektivet under det spanske og belgiske formandskab i 2010. Det ungarskeformandskab, som varetager formandskabet i 1. halvår 2011, har udtrykt intentionom, at ville arbejde videre med pakken af initiativer vedrørende det administrativeskattesamarbejde i EU, herunder anses det for afgørende, at der gøres forsøg påfremskridt i forhandlingerne om en ændring af rentebeskatningsdirektivet. Derventes på det kommende ECOFIN den 15. februar 2011 en orienterende drøftel-se, hvor ministrene vil kunne vurdere sagen og den videre proces. Det er for-mandskabets intention, at opnå politisk enighed om rentebeskatningsdirektivet idets formandskabsperiode.Det har hidtil vist sig vanskeligt at opnå enighed om den foreslåede ændring afrentebeskatningsdirektivet, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at sagen er relateret til

indgåelse af antisvigaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og SanMarino. Luxembourg og Østrig ønsker en ændring af deres overgangsordning irentebeskatningsdirektivet, så de først skal skifte fra kildeskat af rentebetalinger tilautomatisk informationsudveksling, når EU opnår aftaler med Schweiz, Liechten-stein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande også skal foretage au-tomatisk udveksling af oplysninger om rentebetalinger. Luxembourg og Østrigsovergangsordning gælder i dag kun indtil at Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Mo-naco og San Marino indfører udveksling af renteoplysninger efter anmodning.Indhold

Kompromisforslagene og Kommissionens forslag indeholder en række ændringertil direktivet vedr. bl.a. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definiti-oner samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsatkompromisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009. Devæsentlige ændringer, som følger af kompromisforslaget fremsat under svenskformandskab, er beskrevet nedenfor.Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andrefinansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-slås ændret mhp. at forbedre kvaliteten af informationen og dermed bedre opnådirektivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagers fødselsda-to, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre, dersom sådanne an-vendes i den pågældende medlemsstat. Desuden søges kvaliteten i de betalendeagenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situati-oner med flere rentemodtagere forbedret.Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finderanvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal således anvendes,når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk person med bopæl iet andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebetalin-gen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejeraf betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU ogområder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålet hermed er at undgå, at per-soner omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdiktion uden for direkti-vets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikkerhedenog den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en eksemplifice-rende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listenskal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter indenfor EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en andenbank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at

betalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-skaber) til at omgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også atomfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-fektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkel-te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-manditaktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet iht. udenlandsk lov-givning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides tilogså at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særligefinansielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordikunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, ategentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-eninger.Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger frade investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efterdirektivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også forikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar statussom selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, atdirektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-rektiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger oglignende fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.Andre ændringerDer foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skalgive om anvendelsen af direktivet.Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFore-ningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.Advokatsamfundetanser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være enganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundetopfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører enbetydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelse

af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle opereremed to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidetrentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.Et løsningsforslag kunne iflg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dogaf direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår ilyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-linger, der sidestilles med rentebetalinger.Skatteministerieter enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure overenheder og retlige arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincip-pet” vil være nødvendig, men kompleks.Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, menfinder, at problemet kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis måløses i direktivet. Der skelnes efter direktivforslaget mellem egentlige renter (en-gelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest payments”). Det bemærkes,at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indberetning om,respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, sommodtagerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtel-se for modtagerstaten til at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktiv-forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark også modtage oplysningerom visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil blive klassificeret somkursgevinster eller som udbytte.SKATbemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsatved implementeringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvi-delser af anvendelsesområdet, som direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen måderfor ændres, og det samme gælder bekendtgørelsen om indberetningspligter, derer udstedt i medfør af skattekontrolloven.Skat bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemæn-dringer, og der kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længedirektivforslagets endelige udformning er ukendt.Skatteministerieter enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen forde påkrævede systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagetsendelige udformning er kendt.Endvidere harFinansrådet, Foreningen Danske RevisorerogForeningenRegistrerede Revisorermeddelt, at de ikke har nogen bemærkninger..Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydningenaf god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennemsigtig-hed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence mhp. at sikre lige kon-kurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrører både initiativerinden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN opfordrede i detskonklusioner bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhand-linger om en antisvigaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionenshensigt om at forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende antisvigaftalermed Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.Det ungarske formandskab, som varetager formandskabet i 1. halvår 2011, harudtrykt intention om, at ville arbejde videre med pakken af initiativer vedrørendedet administrative skattesamarbejde i EU, herunder forsøg på fremskridt i for-handlingerne om antisvigaftaler med tredjelande.Antisvigaftale med LiechtensteinKommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en aftalemellem på den ene side EU og dets medlemsstater og på den anden side Liechten-stein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skade for parter-nes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal bistå hinandenmed udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter, momssamt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administrativ bistandog gensidig retshjælp.Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti i liech-tensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndigheder.Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bistand i sagerom skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efter liechtensteinsklovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangive indtægter til sineskattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvidere ikke gennem-tvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsende oplysninger, hvis ban-ken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværende aftaleudkast ville detyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fra Liechtenstein.I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af detgældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein mhp. at opnå

forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativ bistand og ad-gang til oplysninger i skattesager f.eks. i sager om skattesvig, herunder i forhold tilsåkaldte ”Stiftungs”2. De ønskede forbedringer skulle sikre en reel informations-udveksling i sager som den omtalte tyske. I opfølgning herpå vedtog ECOFIN ifebruar 2009 rådskonklusioner, som anmodede Kommissionen om at fortsætteforhandlingerne med Liechtenstein mhp. at opnå en mere effektiv aftale. Aftalenindebærer således, at Liechtenstein skal udveksle oplysninger i sager, selvom derikke efter Liechtensteins lovgivning er tale om skattesvig.I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel infor-mationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveksling påskatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonvention, somindebærer informationsudveksling efter anmodning, også vedr. bankoplysninger.Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april i London – afgav Liech-tenstein en erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’sstandarder for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætteforhandlingerne med EU om en antisvigaftale.Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til enaftale mellem EU-landene og Liechtenstein, der sikrer informationsudveksling påanmodning i overensstemmelse med OECD’s standarder mhp. effektiv admini-strativ bistand på skatteområdet og bekæmpelse af skatteunddragelse. Efter detnuværende aftaleudkast skal parterne yde hinanden bistand mhp. en korrekt fast-sættelse af direkte og indirekte skatter og mhp. at bekæmpe ulovlige handlinger.Der skal også videregives oplysninger til undersøgelse af transaktioner, som ikkeville udgøre en forbrydelse efter den anmodede parts lovgivning. En anmodet partskal sende oplysninger til en anden part, som anmoder herom. Hvis den anmode-de part ikke allerede har de oplysninger, som der anmodes om, skal den indhenteoplysningerne, også selv om den ikke selv har brug for oplysningerne. Parterneskal sikre, at de har myndighed til at indhente og videresende oplysninger, sombesiddes af banker m.fl., og oplysninger om ejerskab af selskaber og andre enhe-der, herunder især vedr. ”Anstalten”3og ”Stiftungen”.ECOFIN ventes den 15. februar 2011 at drøfte det foreliggende udkast til anti-svigaftale med Liechtenstein mhp. at undersøge mulighederne for at opnå enighedom en aftale.Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og SchweizI perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 tilkendegav en række lande, at manville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og informationsudveks-ling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra, Monaco, San Mari-no og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til forhandlingsmandater til2

Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en antisvigaftale medLiechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv som deaftaler Liechtenstein har indgået med andre lande, og som opfylder OECD’s stan-darder, og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalener effektiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtensteinikke anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andre lande.Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz mhp. at indgå antisvigaftaler på linjemed den ventede aftale med Liechtenstein.Regeringen lægger stor vægt på aftaler om informationsudveksling efter anmod-ning med de nævnte europæiske tredjelande som grundlag for overgang til auto-matisk informationsudveksling i hele EU, inkl. Luxembourg og Østrig, i medfør afrentebeskatningsdirektivet.Andre landes holdningerDer ventes bred opbakning blandt medlemslandene til indgåelse af en effektivantisvigaftale med Liechtenstein, der sikrer informationsudveksling i overens-stemmelse med OECD’s standarder.Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftaler medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.