REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 2.-3. december 2010

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.** Meddelelsen fra Kommissionen vedrører bl.a. behandling af personoplysninger, somforetages af medlemsstaterne under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF, tred-je del, afsnit V, kap. 4 eller 5. Ifølge artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der erknyttet til Lissabontraktaten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Det følger af pro-tokollens artikel 2 a, at den nævnte bestemmelse ligeledes finder anvendelse i forbindelsemed de regler, der er fastsat på grundlag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternesbehandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUFtredje del, afsnit V, kap. 4 eller 5.

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om retten til information under straffesagerRevideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.KOM (2010) 392 endeligResuméDirektivforslaget har til formål at opstille minimumsregler vedrørendemistænktes og tiltaltes ret til information under straffesagen. Forslagetindeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig information ommistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen, retten tilskriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, rettentil skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrørendefuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om tiltalenog adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derforhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser forDanmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man gene-relt positivt indstillet over for forslaget.Det er forventningen, at forslagetvil blive behandlet på rådsmødet den 2.-3. december 2010 med henblikpå generel indstilling.1. BaggrundPrincippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølgeformandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandensstrafferetlige systemer, og at den gensidige anerkendelse i høj grad bl.a.er afhængig af mekanismer for beskyttelse af mistænktes rettigheder ogfælles minimumsregler.I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individetsrettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-gernes tillid i EU.

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktesog tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtageti Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidigopfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse afmistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridiskbistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelseaf svage eller udsatte grupper.Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-tivforslag om ret til information under straffesager.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettighederinden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-erkendelse af domme og retsafgørelser.Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til rettentil information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, derfastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelsemed anholdelse.6

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der imedlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. rettentil at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnedetilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person harret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at reguleremedlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret tilinformation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til sager, der behandles af for-valtningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af konkurrence-lovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen indbrin-ges for en domstol.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger omretten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne, retten til tolk-ning og oversættelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes iforbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herun-der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsenskal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Derskal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse pået relevant sprog.

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der ergenstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgåraf Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2002/584/RIA).Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt personmodtager tilstrækkelig information omsigtelsen ogtiltalen for at sikre enretfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse,indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Derskal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse afde faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse ilovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-diske vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, denmistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-sesmæssige evner.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt isagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennesadvokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personeneller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, hvor hensynet til enretfærdig rettergang tilsiger det, både så længe myndighedernes efter-forskning pågår og så snart efterforskningen er afsluttet.Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for atundtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan dog ske fravigel-se af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter bl.a. kan medføre al-vorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerhedeninternt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at enmistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslagetlægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skalendvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel tilrådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-vante information.8

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse afmedarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010og den8.-9. november 2010,hvor medlemsstaterne også havde lejlighed til atudtale sig om forslaget.Det er forventningen, at forslaget vil blive fremlagt på rådsmødet den 2.-3. december 2010 med henblik på generel indstilling.3. Gældende dansk ret3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april1992 med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun forstå, skal underrettes om grunde-ne til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modden pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenstiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, atunderretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når enperson er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litraa), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidigvære tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-stændigheder.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendingermod f.eks. tiltalen bedømt.9

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolhar i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigtenalene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at rettentil aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhedeller beskyttelse af vidner og andre.3.2. Retsplejeloven3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøringudtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-ler er iagttaget.Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarestmuligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel eriagttaget.For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsenskendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for entilstrækkelig og tydelige beskrivelse.Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndighedenuden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks fortiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-talte i anbefalet brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigtRetsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-de fortsat er under behandling.Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kangøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger afretsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnessikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvarerenikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvarerenhar adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal haveudleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagnemateriale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politietgiver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtagetfra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålægkan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-lingen.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efteranmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævntebestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-de, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at derkan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-ger om politiets efterforskningsmetoder.Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikketræffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del afmaterialet.3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelseRetsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-kommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod12

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, atretten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i enretssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få enretfærdig rettergang.Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-hed.Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets ellertiltaltes ret til at få beskikket en advokat.3.3. UdleveringslovenDet følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, afden kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelsemed sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til atblive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.13

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lovomudleveringaflovovertræderetilFinland,Island,Norge og Sverige. Udleveringsloven indeholder ikke regler om retten tilinformation for personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af eneuropæisk arrestordre. Udleveringsloven indeholder endvidere ikke sær-lige regler om retten til aktindsigt i forbindelse med behandlingen af enudleveringssag.Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne iretsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteFor så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-bejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleveres til anholdte per-soner.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til atkontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til atkontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakterelevante konsulære myndigheder.Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,spansk, tyrkisk og arabisk.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, somikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventueltilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførterettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.14

4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at villehave mindre statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-kerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Politiets EfterretningstjenesteogPo-litiforbundethar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokaten, Rigspoli-tiet, Institut for Menneskerettigheder,Advokatrådet, Landsforeningenaf forsvarsadvokater og Retspolitisk Forening.Rigsadvokatener generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikreret samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesa-ger finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksi-belt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditionerpå området, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det be-mærkes bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelsemed en anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anhol-delsen, kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskelig-heder. Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis børovervejes for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, atder er et effektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikkehar modtaget den i direktivet forudsatte information. Det anføres ende-lig, at eventuelle vejledende standardformuleringer, som der med forsla-get lægges op til, bør afpasses de nationale systemer.

Rigspolitiethar oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmarkville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer iRigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold tilinformation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og over-sættelse og processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at etikke ubetydeligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets va-retægt, og at anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.Institut for Menneskerettighederanfører bl.a., at der er tale om et vig-tigt initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes ogtiltaltes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at for-slaget overordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelseaf mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder end-videre, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges atsikre, at der etableres procedurer til konstatering af, at al information erudleveret til den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektiveretsmidler, hvor den relevante information ikke er modtaget.Advokatrådeter generelt positivt indstillet over for, at der fastsættesmindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.Landsforeningen af forsvarsadvokaterer positiv i forhold til at sikre,at den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, aten mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og fåoversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettighederpræciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disseminimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederneforud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-lov er sigtet.Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret tilaktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigter løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dettepunkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-16

førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere endden danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efterDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.Retspolitisk Foreninghilser forslaget velkomment. Ud fra tanken ommenneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelsevigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, somudover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der iden henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regel-sæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkterudtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekom-mer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbindelsemed straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæi-ske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret påden situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettighe-der mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. For-eningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede nu pånationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den forbindelsenævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, deri praksis som altovervejende hovedregel administreres således, at en sig-tet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til atgennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på det-te område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelsefor de involverede parter og er samtidig principielt i bedre overensstem-melse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straffesagen retter sigimod.6. NærhedsprincippetDet er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettighederfor enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysningerom rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltaltfor at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke17

i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadiger væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilketfører til forskellige standarder i EU.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet. Euro-pa-Parlamentet har efter det oplyste endnu ikke behandlet forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg forud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010og den 8. og 9.november 2010.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og be-skyttelse af ofrene herfor og om ophævelse af rammeafgørelse2002/629/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2010)0095.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 2.-3. december 2010 at orientere om de igangværende forhandlingermed Europa-Parlamentet om et forslag til direktiv om bekæmpelse afmenneskehandel. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 2.-3. juni 2010 opnået af politisk enighed i Rådet om forslaget.For-slaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området.Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begårmenneskehandel, om beskyttelse af og bistand til personer, der udsættesfor menneskehandel, og om forebyggelse af menneskehandel. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfat-tet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, ogdet har derfor ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget.Fra dansk side er man positivover for forslaget.1.Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv ombekæmpelse af menneskehandel. Formålet med direktivforslaget er atsikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forholdtil den gældende rammeafgørelse på området. Forslaget bygger på dengældende rammeafgørelse, Europarådets konvention om indsatsen modmenneskehandel samt FN’s protokol om handel med mennesker, herun-der særligt kvinder og børn. Kommissionen har derudover medtaget enrække nye elementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af menneskehandel, der bortfaldt i forbindelse med Lissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsatte direktivfor-slag svarer i det væsentlige til det tidligere forslag til rammeafgørelse.Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes formenneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlinger og sanktionerIfølge forslaget skal hver medlemsstat træffe de nødvendige foranstalt-ninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til menneskehandel ogforsøg på menneskehandel er strafbart.Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magteller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, vedmisbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydeseller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.

Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitutionaf andre og andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde ellertvungen tjeneste, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold,trældom samt udnyttelse af strafbare handlinger og fjernelse af organer”.Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes medfængsel indtil 5 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt ansatunder udførelse af offentlig tjeneste, menneskehandlen har bragt ofret ilivsfare eller er begået ved brug af grov vold, eller ofret var særligt sår-bart eller er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, eller menneskehandlener begået inden for en kriminel organisation, skal vedkommende kunnestraffes med fængsel indtil 10 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed, har en af-skrækkende virkning og kan medføre udlevering.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-handel, skal tilsvarende kunne straffes med sanktioner, der er effektive,står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal i forhold til juridiske per-soner omfatte bødestraf, men kan også omfatte en række andre sanktio-ner, såsom udelukkelse fra at modtage offentlige ydelser eller forbudmod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.2. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdik-tion) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-stat,eller når gerningsmanden har statsborgerskab i den pågældendemedlemsstat.Endviderekanmedlemsstaternebeslutte at etablerestraffemyndighed iforhold til menneskehandel, der begås i udlandet(ekstraterritorial juri-disktion),når menneskehandlen har tilknytning til den enkelte medlems-stat. En sådan tilknytning foreligger, når gerningsmanden eller ofret harstatsborgerskab eller sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat,eller når forholdet er begået for at skaffe en juridisk person, der harhjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.En medlemsstat kansåledesvælge kun at have straffemyndighed i for-hold til menneskehandel begået i den pågældende medlemsstat, jf. terri-21

torialprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsbor-gerskab i den pågældende medlemsstat, jf. det aktive personalprincip.Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger i en medlems-stat, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndig-hed, uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden kravom dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stillessom betingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget an-meldelse på gerningsstedet.2.2.3. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldtforholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage. Medlemsstaterne skal end-videre sikre, at der kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter,at ofret har nået myndighedsalderen.Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofrefor menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktionerfor deres indblanding i ulovlige handlinger, som de har været nødt til atbegå som en direkte følge af, at de har været udsat for menneskehandel.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar forat efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendigeuddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges isager om organiseret kriminalitet.2.2.4. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne yde bistand og beskyttelse til alleofre for menneskehandel. Børneofre skal ydes særlig bistand og beskyt-telse i forhold til voksne ofre. Når der hersker usikkerhed om alderen påofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn, skalpersonen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Bistanden skal sætte ofrene i stand til dels at udøve deres rettigheder ihenhold til direktivet, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydel-se. Bistanden skal mindst omfatte sikker indkvartering, nødvendig læge-hjælp og psykologbistand, rådgivning og information samt oversættelseog tolkning.I forhold til børneofre skal medlemsstaterne sikre, at foranstaltninger, dertræffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiske og psykosociale re-22

habilitering, vedtages efter en konkret vurdering af de særlige forhold,der gør sig gældende for det enkelte offer, og under hensyntagen til bar-nets ønsker, behov og problemer. Børneofre eller børn af voksne ofre harendvidere ret til at modtage skoleundervisning. Endelig skal medlemssta-terne sikre passende hjælp til barneofferets familie, når denne befindersig inden for medlemsstatens territorium.En medlemsstat skal efter forslaget behandle en person som et ”menne-skehandelsoffer”, så snart der er rimelig grund til at antage, at personenhar været udsat for menneskehandel. Medlemsstaterne skal oprette egne-de ordninger til tidligt at identificere ofre og yde dem støtte i samarbejdemed relevante organisationer.Forslagets bestemmelser om beskyttelse af menneskehandelsofre tagersigte på dels at beskytte ofrene fra gerningsmændene, dels at forhindre, atofrene under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekun-dær viktimisering”). Medlemsstaterne skal således i videst muligt om-fang sikre, at offeret ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsman-den, unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaringunder dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på etoffer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en passende beskyttel-se på baggrund af en konkret risikovurdering og skal, hvor det er rele-vant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Et offer skal derud-over have adgang til juridisk rådgivning og advokatbistand. I forhold tilbørneofre skal medlemsstaterne endvidere sikre, at barnet ikke lider over-last. Forhør skal således finde sted uden ugrundet ophold efter anmeldel-sen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet afforhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der er ud-dannet hertil. Alle forhør skal kunne videooptages, og videooptagelserneskal kunne benyttes som bevismateriale. Et barneoffer skal under efter-forskningen kunne være ledsaget af sin advokat eller en anden voksenperson efter eget valg. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at indenretli-ge afhøringer kan gennemføres, uden at barnet er fysisk til stede i retslo-kalet.2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.23

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, ogindføre nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer, der kan an-vendes i forbindelse med dataindsamling og analyser inden for området.Derudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejderen rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med defornødne oplysninger.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerEfter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængselindtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse elleranden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-lignende forhold eller fjernelse af organer.På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik påudnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaverieller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betalingeller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, somhar myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betalingeller anden fordel.Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Det fremgår af straffelovens § 81, at det ved straffens fastsættelse i al-mindelighed bl.a. skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningener særlig planlagt eller led i omfattende kriminalitet (nr. 3), eller at ger-ningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller undermisbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt (nr. 8).Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelseaf straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efterstraffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.3.3. Efterforskning og retsforfølgningEfter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelderkan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-delse tilbage.

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes medfængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelletvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse medefterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afstraffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes somudgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligstfra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel. Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advokat forden, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæring om det,eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog i visse til-fælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede26

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.Ifølge retsplejelovens § 174, stk. 2 og 3, kan retten bestemme, at et vidneskal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med elleruden billede.Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentliggengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) ellerandre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitetoffentliggøres (navneforbud) på anden måde.Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forladeretssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grundetaler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kanendvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopælikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhedtaler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar.Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde stedpå den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-vens § 185.

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. iform af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Derkan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig påvidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.3.4.3. Bistand til ofreRegeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, derer placeret i Servicestyrelsen. Centret, der er et videns- og koordinations-center, har bl.a. til formål at forbedre den sociale indsats for ofre formenneskehandel samt at koordinere samarbejdet mellem de sociale orga-nisationer og andre myndigheder, herunder indsatsen med henblik påidentificering af ofre.I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndighedersikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofrefor menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i etkrise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejdemed organisationer i hjemlandet.3.5. ForebyggelseRegeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels vedat begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggendearbejde i afsenderlandene.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er detvurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøreændring af straffelovens § 262 a med henblik på at medtage udnyttelse afforhold i forbindelse med tiggeri eller af ”strafbare handlinger”. Tilslut-28

Forslaget har med høringsfrist til den 1. juli 2009 været i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-nævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-rådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Center mod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre,Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Kompetencecenter Prostituti-on, Reden International, Pro Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amne-sty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Foreningog Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Erstatnings-nævnet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Centermod Menneskehandel, Hjælp Voldsofre, Pro Vest, Dansk Røde Kors,Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden. Herudover har Københavns Universitet sendt bemærkninger.Østre Landsret, Vestre Landsret, DomstolsstyrelsenogErstatnings-nævnethar ingen bemærkninger til forslaget.Strafbare handlingerRigsadvokatenfinder, at der er behov for en nærmere definition af ud-trykket udnyttelse af ”ulovlige forhold”.Retssikkerhedsfondenfinder tilsvarende, at dette udtryk bør afgrænses iforbindelse med gennemførelsen af rammeafgørelsen. Retssikkerheds-fonden finder det endvidere ikke proportionalt at medtage ”tiggeri ogulovlige forhold”. Udnyttelse af andre personer til f.eks. tiggeri kan straf-29

fes med 2 års fængsel i medfør af straffelovens § 260 om ulovlig tvang.Det strider mod proportionalitetsprincippet, at denne form for udnyttelsefremover skal kunne give lange fængselsstraffe.Center mod Menneskehandelstøtter den forslåede udvidelse.SanktionerRigsadvokatenbemærker, at den nuværende strafferamme i straffelo-vens § 262 a (fængsel i indtil 8 år) ikke udnyttes fuldt ud i retspraksis.Straffene for menneskehandel varierer således i domspraksis fra fængseli 6 måneder til fængsel i 3 år og 9 måneder.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder ikke behov for en skær-pelse af den i forvejen høje strafferamme for menneskehandel.Retssik-kerhedsfondenbemærker, at forhøjelsen af strafferammen til 8 år i 2002i sig selv var udtryk for en markant opkriminalisering. Forslaget om enyderligere forhøjelse stemmer ikke overens med nærhedsprincippet. Intettaler således efter fondens opfattelse for, at fælles krav til strafferammerhar nogen virkning på EU-samarbejdet i forhold til menneskehandel.StraffemyndighedLandsforeningen af Forsvarsadvokateradvarer mod at fravige kravetom dobbelt strafbarhed i forhold til menneskehandel begået i udlandet.Dansk Røde Korsstøtter derimod forslaget.Ikke-retsforfølgning af ofreAdvokatrådet, Center mod MenneskehandelogInstitut for Menne-skerettighederfinder det positivt, at det skal være muligt ikke at retsfor-følge ofre for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at straffe dem forderes indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at dehar været udsat for menneskehandel.Center mod Menneskehandelan-fører endvidere, at der har været eksempler på retsforfølgning af perso-ner, der først efterfølgende er anset som ofre for menneskehandel.Centret efterlyser i den forbindelse retningslinjer til sikring af ofrets rets-stilling og afbødning af retsvirkningerne af en eventuel dom.ForældelseI tilknytning til forslaget om at der skal kunne rejses tiltale i en tilstræk-kelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen, anbefaler30

Advokatrådet,at forældelsesfristen ikke forlænges yderligere, end hvadder følger af straffelovens § 94, stk. 4 (hvorefter bl.a. forældelse af men-neskehandel tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år).Forebyggelse mv.Retssikkerhedsfondenanfører – under henvisning til forslaget om atmedlemsstaterne skal overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser,der udføres af ofre for menneskehandel – at man bør undlade at regulerelivsforhold, som er så kulturbundne og så forskelligt reguleret i de enkel-te lande. Der peges i den forbindelse på den svenske kriminalisering afprostitutionskunder set i forhold til andre landes lovlige bordeller.Københavns Universitethenviser til to artikler vedrørende henholdsviskriminalisering af prostitutionskunder og menneskehandel. Det anføresheri bl.a., at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kun kan opnåsved at kriminalisere køb af prostitutionsydelser.Identificering af ofreDansk Røde Korsstøtter, at en person skal anses som et offer for men-neskehandel, hvis der foreligger oplysninger, som tyder på, at personenhar været udsat for menneskehandel.Center mod Menneskehandelfinder, at det bør præciseres, hvornårformodede ofre får rettigheder som ”ofre for menneskehandel”. Det børsamtidig udtrykkeligt fastslås, at vurderingen af, om en person er offer,ikke bør afhænge af, om den pågældende er handlet særligt med henblikpå udnyttelse i netop det land, hvor den pågældende findes.Beskyttelse af ofreAdvokatrådeter tilfreds med, at det i forslaget fremhæves, at der ikkemå ske indgreb i forsvarets rettigheder. I den forbindelse kan Advokatrå-det – ligesomLandsforeningen af Forsvarsadvokater– ikke støtte for-slaget om hemmeligholdelse af ofres identitet, da forslaget indebærer enudvidet adgang til at benytte anonyme vidner. Retsplejelovens § 856, stk.2, nr. 2 (hvorefter retten kan bestemme, at vidnets identitet ikke må oply-ses til tiltalte, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-svar), giver således en tilstrækkelig beskyttelse af de forurettede. Rets-plejelovens regler er udtryk for en omhyggelig afvejning mellem hensy-net til henholdsvis offer og tiltalte. Det vil være en uheldig udvikling,hvis der generelt i sager om menneskehandel skulle gælde en regel om, at31

tiltalte ikke skulle være til stede i retssalen, mens forurettede afgiver for-klaring. Det er endvidere vigtigt, at princippet om bevisumiddelbarhedikke udvandes.Bistand til ofreDansk Røde Korsstøtter, at medlemsstaterne pålægges at yde bistand tilofre for menneskehandel. Det er samtidig bekymrende, at mange ofresidder i fængsel, mens deres sag undersøges. Vægtige humanitære hen-syn taler for, at fængsling holdes på et minimum, og at sagsbehandlingensker så hurtigt som praktisk muligt. Dette er i tråd med forslagets intenti-on om, at der ikke sker nye og yderligere krænkelser af (mulige) ofre.Den nuværende refleksionsperiode på indtil 100 dage giver ikke i til-strækkelig grad mulighed for at forberede offeret for menneskehandel påen fremtid i hjemlandet.Hjælp Voldsofrefinder, at reglerne i erstatningsloven om godtgørelsefor tort (§ 26) er utilstrækkelige. Godtgørelsesniveauet ved særdeles gro-ve krænkelser, herunder menneskehandel, bør således hæves betydeligt.MonitoreringRigspolitietforudsætter, at de opgaver, der forventes varetaget af de na-tionale rapportører, vil kunne varetages inden for de eksisterende organi-satoriske rammer i dansk politi.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel eret globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, ogforskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-dineret indsats. Direktivforslaget vil medføre en yderligere tilnærmelse afmedlemsstaternes materielle straffebestemmelser og processuelle regler iforhold til den gældende rammeafgørelse.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionensbetragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010.Forslaget har været drøftet i LIBE-, ogFEMM-udvalgene i Europa-Parlamentet. Udvalgene er positivt indstille-de over for forslaget, men har stillet en række ændringsforslag hertil.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendttil Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.Sagen blevsenestforelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.-4. juni 2010.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse2004/68/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2010)0094.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3.oktober 2010 at få forelagt et forslag til direktiv om bekæmpelse af sek-suelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi ogom ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA med henblik på generelindstilling.Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse.Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begårseksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre samt forebyggelseaf seksuelt misbrug mv. Forslaget er omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningertil forslaget.Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.1.Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv ombekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med direktivfor-slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området ombekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse ogEuroparådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelseog seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en rækkenye elementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse medLissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsattedirektivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørel-se.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltFormålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerSeksuelt misbrugEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang medbørn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgangmed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere værestrafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforholdeller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal detvære strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller35

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-ter mellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysiskudvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-viteter ikke involverer nogen form for misbrug.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hen-syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt påbarnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverernogen form for misbrug.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet36

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., ogtilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksueltmisbrug mv. af børn.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget frakriminalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbere-dende handlinger.2.2.2. Sanktioner2.2.2.1. Fysiske personerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængselmed en maksimumstraf på mindst1, 2,3,5, 8 eller 10 års fængsel – af-hængig af forholdets grovhed.Seksuelt misbrugDen, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværerseksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes medfængselmed en maksimumsstraf på mindst 1 år, hvis der er tale omoverværelse af seksuelle aktiviteter, og 2 år hvis der er tale om overvæ-relse af seksuelt misbrug.Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffesmed fængselmed en maksimumsstraf på mindst5 år, når barnet er underden seksuelle lavalder.Seksuel omgang med børn skal kunne straffes med fængselmed en mak-simumsstraf på mindst5 år,når barnet erunder den seksuelle lavalder,og 3 år når barnet er over den seksuelle lavalder,når barnet befinder sigi en særlig sårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendtposition i forhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler,skal straffen kunne stige til fængselmed en maksimumsstraf på mindst10

år,når barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er overden seksuelle lavalder.Seksuel udnyttelseDen, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængselmed en maksimumsstraf på mindst8 år,nårbarnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over denseksuelle lavalder.Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne sti-ge til fængseli henholdsvis mindst 10 og 5 år.Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillingerskal kunne straffes med fængselmed en maksimumsstraf på mindst5 år,når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er overden seksuelle lavalder.Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunnestige til fængselmed en maksimumsstraf på henholdsvis mindst 8 og 5 år.Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængselmed en maksimumsstraf på mindst2 år,nårbarnet er under den seksuelle lavalder, og 1 år når barnet er over denseksuelle lavalder.Den, der som kunde har seksuel omgang med et barn,skal kunne straffes med fængselmed en maksimumsstraf på mindst5 år,når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er overden seksuelle lavalder.BørnepornografiFremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængselmed enmaksimumsstraf på mindst 2år.Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængselmeden maksimumsstraf på mindst2 år.Anskaffelseellerbesiddelseafbørnepornografi skal kunne straffes medfængselmed en maksimumsstraf på mindst 2år.Elektronisk erhvervelse af adgang til børnepornografi skal kunne straffesmed fængsel med en maksimumsstraf på mindst 1 år.Det er overladt til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet børneporno-grafi skal omfatte tilfælde, hvor en person, der ligner et barn, rent faktiskvar over 18 år på tidspunktet for materialets fremstilling.

Det er endvidere overladt til medlemsstaterne at afgøre, om man ønskerat kriminalisere anskaffelse, besiddelse eller produktion af virtuel børne-pornografi, når dette sker til eget brug, når produktionen faktisk ikke harinvolveret børn, og når der ikke er risiko for, at materialet udbredes.Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirkenEfter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængselmed en mak-simumsstraf på mindst1 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-skrækkende virkning.Skærpende omstændighederForslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvismindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal medlemssta-ten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af forbrydel-sens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med enstrengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende om-stændighed:at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følgeaf psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der borsammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;at lovovertrædelsen bliver begået af flere personer, der handler i fæl-lesskab;at forholdet bliver begået inden for rammerne af en kriminel organi-sation;at gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser afsamme art;at barnet bliver bragt i livsfare;at der bliver anvendt grov vold, eller barnet bliver forvoldt alvorligskade.

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.3. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Endvidere skalenmedlemsstat have straffemyndighed i forhold til sek-suelt misbrug af børn mv., når gerningsmandenhar statsborgerskab i denpågældende medlemsstat.En medlemsstat kan derudover beslutte at etablere strafmyndighed i til-fælde, hvor gerningen er foretaget udenfor dennes territorium, når ger-ningsmandeneller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i denpågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at skaffe enjuridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller–hvis straffemyndighedener udvideti overensstemmelse medovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældendemedlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdeter strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). Idenne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøvestraffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.2.2.4. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.40

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nåetmyndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsensgrovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre at myndigheder medansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børnmv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skalendvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene forseksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografiskmateriale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.2.2.5. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksueltmisbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiskeog psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurde-ring af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, ogunder hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold tilrammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsenet særligt krav på beskyttelse.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-41

ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko forat falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og irisiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt ellervarigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssigkontakt med børn.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en arbejds-giver, når denne skal ansætte en person i et hverv, der indebærer regel-mæssig kontakt med børn - i overensstemmelse med national ret - har rettil at modtage oplysninger om ansøg-eren for så vidt angår domme, sommåtte fremgå af medlemsstaternes strafferegister, og rettighedsfraken-delser for lovovertrædelser, der er omfattet af direktivforslaget.Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på atforebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internetad-resse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen indehol-der eller udbreder børnepornografi.42

Medlemsstaterne skal herudover træffe de nødvendige foranstaltninger tilat få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi.2.2.7. ØvrigtEndelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejderen rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med defornødne oplysninger.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.1.1. Seksuelt misbrugEfter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang meden person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.3.1.2. Seksuel udnyttelseEfter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter enandens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager ien forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 åreller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af meresystematisk eller organiseret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.3.1.3. BørnepornografiEfter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkendehandling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efterforarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.45

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelsereller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder påsamme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende(”fiktiv børnepornografi”).Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af meresystematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhverform for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfattertilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-taling af vederlag) til børnepornografisk materiale,anses ikke for ”besid-delse”.3.1.4. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.46

Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelleovergreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod etbarn – herunder såkaldt ”grooming”.Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksueltmisbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder tilrette-læggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt misbrugaf børn mv.3.1.5. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.3.3. Efterforskning og retsforfølgningPersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-47

tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i dekonkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat49

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse50

offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres51

bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er detvurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre enkriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Detkan f.eks.blive nødvendigt, at kriminalisere fremstilling af pornografisk materialemed realistiske gengivelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepor-nografi”).52

Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen forflere af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes.Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, sådet fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre al-vorlige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den foruret-tede er fyldt 18 år.4.2. Statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direk-tivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Dan-mark, er det vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfinan-sielle konsekvenser bl.a. som en følge af den øgede kriminalisering.5.Høring

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.5.1. Generelle betragtningerØstre LandsretogVestre Landsrethar ingen bemærkninger til forsla-get, mensBørnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-SøstreneogRed Barnetgenerelt er positive over for forslaget.Institut53

for Menneskerettighederbemærker, at der er tale om et væsentligtskridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.Retssikkerhedsfondenfinder, at der kan anføres væsentlige retssikker-hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-princippet og proportionalitetsprincippet.5.2. Strafbare handlinger og sanktionerStrafbare handlingerByretternefinder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføresen definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.RigsadvokatenogAdvokatrådetfinder tilsvarende, at man ikke børkriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længematerialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-ges samtykke.Børnerådet, Børns VilkårogRed Barnetfinder, at ensådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i ungesret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebetbørnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevetkrænket.Joan-Søstreneforeslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødesmed et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbrugebarnet seksuelt (”grooming”).Domstolsstyrelsenanfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-ne føre til en merbelastning af domstolene.SanktionerDomstolsstyrelsenanfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-ligt ressourcekrævende for retterne.Rigsadvokatenfinder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-ede strafferammer.Advokatrådet, Landsforeningen af ForsvarsadvokaterogRetssik-kerhedsfondenkan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mensBørnesagens Fællesrådbemærker, at straf ikke bør stå alene, men børledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.54

5.3. Straffemyndighed og juridiske personerAdvokatrådetkan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjortnoget galt).I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skalkunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-bart på gerningsstedet, minderLandsforeningen af Forsvarsadvokaterom, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-vet om dobbelt strafbarhed.5.4. Efterforskning og retsforfølgningRigsadvokatenogRigspolitietfinder, at der er behov for en præciseringaf forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvenderetsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.Advokatrådetanbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler omagentvirksomhed.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder detbetænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikererat tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,når der er et konkret behov herfor.5.5. OfreLandsforeningen af Forsvarsadvokaterstøtter, at den forurettede vedforhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).Børns Vilkårfinder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrugbør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.Red Barnetforeslår, atder oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sagerom seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelseog bistand, uanset hvor i landet de bor.55

Joan-Søstreneforeslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikkemodtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.5.6. Forebyggelse og overvågning mv.Rigsadvokatenpeger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelseselv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skalforetages.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterhar afgørende betænkelighederved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.Joan-Søstrenestøtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæiskregister med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse afseksuelt misbrug af børn mv.Børns Vilkårfinder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.Red Bar-netfinder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighedernefor rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematiskog videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til nykriminalitet (recidiv).6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse medudveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere atsøge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksueltmisbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vilmedføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-afgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-udvalget) indtil nu kun været en indledende drøftelse af forslaget. Udval-get var positivt indstillet over for forslaget. Det er ikke på nuværendetidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentet vil tage endeligstilling til forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendttil Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. oktober2010.

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager†Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straf-fesager har til formål at indføre et samlet system til indsamling og frem-skaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat, iforbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet om gen-sidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretageet bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligtfor medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-forskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kanpåberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde. Forslaget giver endvideremulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforskningsskridtend det, der anmodes om. Forslaget er omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lov-givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i stridmed nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansiellekonsekvenser. Forslaget er fremsat af syv medlemsstater i fællesskab.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbartpositiv over for forslaget.Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. no-vember 2010. Det forventes, at udvalgte dele af forslaget vil blive fore-lagt på rådsmødet den 2.-3. december 2010 med henblik på politisk enig-hed om visse principielle spørgsmål.1.Baggrund

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en rækkegenerelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling afefterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generelafslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkost-ninger.Det forventes, at udvalgte dele af forslaget vil blive forelagt på rådsmø-det den 2.–3. december 2010 med henblik på politisk enighed om visseprincipielle spørgsmål. Det er endnu ikke oplyst, hvilke spørgsmål detdrejer sig om.2.Indhold

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse ogfuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamlingeller fremskaffelse af bevismateriale.Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale ogvisse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-fattet af forslagets anvendelsesområde.Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarendebestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA omindefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere optil, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-kendelse ophæves.Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af demyndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente tilat foretage bevisoptagelse.Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvisanmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dogafslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-sen af en anmodning.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetMed forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelseskal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligtomfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-krav, som udstedelsesstaten har angivet.60

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte enanden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Detgælder, hvis den pågældende efterforskningsforanstaltning ikke findes ifuldbyrdelsesstatens lovgivning, hvis anvendelsen af foranstaltningen ifuldbyrdelsesstatens lovgivning er begrænset til en særlig liste eller kate-gori af lovovertrædelser, der ikke omfatter den lovovertrædelse, der lig-ger til grund for efterforskningskendelsen, eller hvis en anden foranstalt-ning, der kan gennemføres med mindre indgribende midler, vil medføresamme resultat.Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefterfuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, oghvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Derforeslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende midlertidigoverførsel af varetægtsfængslede, afhøring via telekommunikation, op-lysninger om bankkonti og i forhold til løbende indsamling af bevismate-riale.Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til atunderrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-ningskendelse, til udstedelsesstaten.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigtepå sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig formeller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dettevil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-kommunikation (f.eks. videoafhøring).Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af enudenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse afde relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodningom efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kansåledes imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt villekunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetligefterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandskemyndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles derikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fraen udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelsetil en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndighederom gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres heri landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-hjælp (retshjælpskonventionen)Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen afhenholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, derbefinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter62

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindeligeretsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-en af anmodninger i medfør af konventionen.3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold tilretshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har vedlov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-retshjælpskonventionen)EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og entillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af dissekonventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler ommidlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-retshjælpskonventionen i dansk ret.3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoderog bevismaterialeDanmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-teriale.Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre63

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis derhavde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skalsåledes suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler omgensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overførttil udstedelsesstaten.3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-ringskendelseDanmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven erendnu ikke sat i kraft.Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-se.Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, somhvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.3.7. Øvrige internationale konventionerDanmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sigbl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlighandel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vilkunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danskeanklagemyndighed).

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, ideten gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser iDen Europæiske Union og retsplejeloven.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5.Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettig-heder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet forKriminalforsorgenogPolitiforbundethar ikke bemærkninger til for-slaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Rigsadvo-katen, Landsforeningen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk For-ening.Rigspolitieter umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-65

visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse ogfuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-petente myndigheder.Rigsadvokatener umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, menhenviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder atden direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaternebevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå atfuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten harendvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagetsenkelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel afbevismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at der i fuldbyrdelses-staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-ninger bør overvejes nærmere.Retspolitisk Foreninganfører, at der ikke ses at være dokumentation forbehovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i etretsmøde forud for selve retssagen).Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der med henblik på atsikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i be-skyttede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel7 i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention (EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemssta-terne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en euro-pæisk efterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndighedenbl.a. har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendel-sen, og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportio-nalt i forhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåededirektiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,66

EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvi-dere, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedtmed det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den på-gældendes køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, po-litiske overbevisning eller seksuelle orientering.Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartiskprøvelse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse,edition m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse erudstedt af en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi– anbefaler instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at detfremgår udtrykkeligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøves veden uafhængig og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet anbefa-ler herudover, at der i dansk ret i forbindelse med en eventuel parallelaf-tale om tiltrædelse af direktivet vedtages en bestemmelse om, at en efter-forskningskendelse, som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed, og somikke kan påklages til en domstol i udstedelsesstaten, alene kan fuldbyrdesi Danmark, efter en dansk domstol har anerkendt efterforskningskendel-sen.Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmarkkunne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i formaf ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden med-lemsstat efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danskelovgivning. Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt foren borger i Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin rets-stilling i forhold til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efter-forskningskendelse.6.Nærhedsprincippet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets di-rektiv om den europæiske beskyttelsesordreRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighedfor, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget harderfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidereikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Forslaget var væretdrøftet på rådsmøderne den 25.-26. februar 2010, den 22.-23. april 2010,den 3.-4. juni 2010 og senest den7.-8. oktober2010.På rådsmødet den2.-3. december 2010 forventes formandskabet at orientere om status forforhandlingerne med Europa-Parlamentet.Danmark er overordnet posi-tiv over for forslaget.1.Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfattealle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetligesom forvaltningsretlige afgørelser.Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitetkan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkninginden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskyttekvindelige voldsofre.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-sesordre.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, aten afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i dennemedlemsstat.Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger påprincippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-nes love og administrative bestemmelser på de områder, derer nævnt i stk. 2 og i artikel 83.Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeligelovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerken-delse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Uni-onenb) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterneom retternes kompetence70

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andetpersonale i retsvæsenetd) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarendemyndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tagerhensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-tioner og retssystemer.Reglerne vedrører:a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-staterneb) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejenc) kriminalitetsofres rettighederd) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådetforudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen afdenne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighedefter Europa-Parlamentets godkendelse.Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dettestykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-er.”

2.2. Hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordreDer kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligereer truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor denperson, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), erpålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter ellersteder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-holder sig, eller som vedkommende besøger,– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,eller– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end ennærmere angivet afstand.En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndighederi udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denneperson agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til enanden medlemsstat.2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordreEfter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttel-sesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes derafgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i etlignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten, og som så vidt muligt svarer til debeskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsessta-ten.Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, somfuldbyrdelsesstaten træffer.2.2.3. AfslagsgrundeFuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-sesordre, hvis-beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,72

kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltningikke er opfyldt,beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ik-ke er strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,amnesti i fuldbyrdelsesstaten,immunitet i fuldbyrdelsesstaten,der er strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten, der tidligereer sket retsforfølgning for det samme forhold (princippet om nebis in idem),krænkeren (den person, der forårsager fare) er under den kri-minelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, ellerbeskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der erbegået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-sesstatenEfter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetencetil i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund afden europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til bådestrafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten harpligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne statslovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten omsådanne ændringer mv.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav tilindholdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyt-telsesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer,tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffesmed bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætterikke, at der er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en beting-else, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af poli-tiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingenaf sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til atmeddele tilholdEfter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræd-else af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigendebehandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller enovertrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der eromfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelig-heden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den per-sonlige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde,der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og forslaget er derfor omfattet af Danmarks forbehold ved-rørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke ivedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-vendelse i Danmark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark bemærkes det, atgennemførelsen af forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssigekonsekvenser, idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, atder etableres en ordning, hvorefter danske myndigheder skal anerkendeafgørelser om beskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndig-heder i andre EU-medlemsstater.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5.Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afoffentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen afbeskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisati-onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, PolitiforbundetogInstitutfor Menneskerettighederhar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-svarsadvokater, RigsadvokatenogRetspolitisk Forening.Rigspolitieter på det foreliggende grundlag positivt indstillet over forforslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, somnærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-tent myndighed.Landsforeningen Hjælp VoldsofreogJoan-Søstreneer positive overfor forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres idansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at en forpligtelse, derbestår i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgåen-de indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevæ-gelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.Rigsadvokatenanfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvisforudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typeraf foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der pegesendvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føretil, at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttedepersons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af for-slaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdel-sesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesor-dre.Retspolitisk Foreninger positiv over for forslaget og bemærker, at for-slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper medbehov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.6.Nærhedsprincippet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure, (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Eu-ropa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg omborgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE) og Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).Europa-Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, hvori der fremsættesen række ændringsforslag til forslaget. Ændringsforslagene angår bl.a.direktivforslagets anvendelsesområde og de tilfælde, hvor en medlems-stat kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre.Det er oplyst, at det sidste trilogmøde (dvs. møde mellem Europa-Parlamentet, formandskabet og Kommissionen) er planlagt til den 16.november 2010.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. oktober2010.77

Dagsordenspunkt 6: Kommissionens meddelelse om en europæiskstrategi for børns rettighederNyt notat.KOM-dokument foreligger endnu ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 2.-3. de-cember 2010 at få forelagt et udkast fra Kommissionen til en meddelelseom en europæisk strategi for børns rettigheder. Det er forventningen, atudkastet vil opstille en generel strategi med henblik på at sikre, at EUbidrager til at fremme og beskytte børns rettigheder i alle sine interne ogeksterne foranstaltninger og støtter medlemsstaterne indsats på dette om-råde. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. For-slaget forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man umiddelbart positivt indstillet over for initiativet.1.Baggrund

Dagsordenspunkt 7: Udkast til en europæisk handlingsplan om be-kæmpelse af ulovlig handel med tunge skydevåben.Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet den 2.-3. december 2010fremlægger et udkast til en europæisk handlingsplan om bekæmpelse afillegal handel med tunge skydevåben. Der lægges i handlingsplanen optil, at medlemsstaterne for at bekæmpe ulovlig handel med tunge skyde-våben og indførsel af våben fra tredjelande skal iværksætte handlinger,der kan styrke medlemsstaternes indsigt i kriminalitetsmønstret samt de-res politimæssige og administrative kontrol på området. Endvidere skalhandlingsplanen forbedre medlemsstaternes samarbejde og samarbejdetmed relevante EU-institutioner om bekæmpelse af kriminelle grupperinvolveret i ulovlig våbenhandel. Sagen rejser ikke spørgsmål i forholdtil nærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forven-tes man at kunne tilslutte sig udkastet.1.Baggrund

Det fremgår af Stockholm-programmet, at der som led i indsatsen for atstyrke Europas indre sikkerhed bør tages initiativer til forebyggelse ogbekæmpelse af grænseoverskridende våbenhandel. Som led i udmøntnin-gen heraf har formandskabet på baggrund af bl.a. anbefalinger fra enuformel EU-arbejdsgruppe om skydevåben og Europol fremlagt udkastettil en handlingsplan om bekæmpelse af ulovlig handel med tunge skyde-våben.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.

Handlingsplanen retter sig mod særligt at styrke indsatsen mod ulovlighandel med tunge skydevåben, der i overensstemmelse med Europolssåkaldte OC-SCAN (Organised Crime Scan Note), der drejer sig om ille-gal handel med tunge skydevåben i EU, forstås som rifler, panserværns-våben og lignende. Medlemsstaterne opfordres dog samtidig til ikke ude-lukkende at fokusere på tunge skydevåben i forbindelse med gennemfø-relsen af handlingsplanen. Ifølge handlingsplanen bør medlemsstaternestyrke indsatsen på tre hovedområder:For det første bør medlemsstaterne øge deres viden om kriminalitetsmøn-stret og aktørerne inden for dette område ved at fokusere på en systemati-seret dataindsamling og indsendelse af relevant data til Europol.For det andet bør medlemsstaterne styrke deres samarbejde med hinan-den og med relevante EU-institutioner med henblik på at afdække krimi-nelle grupper involveret i ulovlig handel med skydevåben. Det foreslås ihandlingsplanen, at samarbejdet bl.a. skal ske i form af møder i retshån-dhævelsesarbejdsgruppen (Law Enforcement Working Party), etableringaf fælles efterforskningshold og andre former for praktisk samarbejde.Herudover peges der på Europols analyseredskaber og en øget indsatsmod finansieringen af ulovlig våbenhandel.Medlemsstaterne opfordres for det tredje til at styrke politiets og admini-strative myndigheders kontrol med personer og genstande, der kan haveforbindelse til ulovlig våbenhandel, samt styrkelse af den præventive ind-sats mod tyveri af skydevåben. Det foreslås i den forbindelse bl.a., atmedlemsstaterne kan gennemføre fælles kontroloperationer og øge kon-trollen med det legale våbenmarked.3.Gældende dansk ret

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må som nævnt i givet fald forventes at blivefremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Eventuelle forslag til retsakter som opfølgning på handlingsplanen for-ventes vil derfor ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser for Danmark.5.Høring

Dagsordenspunkt 8: EU’s indsats mod terrorismeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméEU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende væretdrøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffetbeslutning både om overordnede rammer for indsatsen og om konkretetiltag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-mødet den2.-3. december 2010at få præsenteret EU’s anti-terror-koordinatorsårligestatusrapport vedrørende gennemførelsen af EU’sstrategi og handlingsplan for indsatsen mod terrorismesamt et diskussi-onsoplæg om den fremtidige indsats på området. Det nærmere indhold afstatusrapporten og diskussionsoplægget kendes ikke på nuværende tids-punkt.Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold tilnærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra danskside er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod ter-rorisme, og man agter således at tage præsentationen til efterretning.1.Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for allemøder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idetRådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementeri erklæringen.I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedreog mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-84

risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmerepå gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på DetEuropæiske Råds møde i december 2004.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrkedet internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet pårådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om, at de eksisterende strate-giske henstillinger optages som et addendum til EU’s handlingsplan modterrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurderes halvårligt iforbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af EU’s hand-lingsplan mod terrorisme. Som forudsat med Det Europæiske Råds be-slutninger om jævnlige afrapporteringer og evalueringer forventes det, atEU’s anti-terrorkoordinator – Gilles de Kerchove – på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den2.-3. december 2010vil præsentere enårligafrapportering om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplanmod terrorisme samtet diskussionsoplæg om den fremtidige indsats påområdet.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af denævnte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat på grund-lag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre an-liggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).

Hidtil har EU’s anti-terrorkoordinator i overensstemmelse med Det Eu-ropæiske Råds beslutning den 17.-18. juni 2004 aflagt rapport om gen-nemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt. Vedfremlæggelsen af sin sidste rapport på rådsmødet den 30. november og 1.december 2009 indstillede anti-terrorkoordinatoren, at der fremoverskulle uarbejdes en årlig afrapportering om status for gennemførelsen afEU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme, herunder om indsatsenmod terrorfinansiering og en vurdering af de strategiske henstillinger.På denne baggrund forventes anti-terrorkoordinatoren at fremlægge enårlig afrapportering om gennemførelsen EU’s handlingsplan mod terro-risme, der i lighed med den seneste rapport, forventes at tage udgangs-punkt i følgende hovedelementer: forebyggelse, beskyttelse, reaktion, for-følgning og internationalt samarbejde. Det nærmere indhold kendes ikkepå nuværende tidspunkt.3.Gældende dansk ret

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentetom EU’s indsats mod terrorisme.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt samlenotat om den seneste status for EU’s indsats mod terrorisme blevoversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december2009.

Dagsordenspunkt 9: EU’s eksterne relationer inden for området for”frihed, sikkerhed og retfærdighed”Nyt notat.ResuméFormandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-liggende) den 2.-3. december 2010 orienteres om aktuelle aktiviteter an-gående eksterne relationer inden for retlige og indre anliggender. Derforventes en kort orientering om de seneste møder afholdt med bl.a. USAog Rusland. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippetog har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

På ministermødet mellem EU og USA er det forventningen, at man bl.a.vil drøfte status for samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme (her-under såkaldte Toledo-erklæring), status for samarbejdsaftale mellemEU og USA om udveksling af PNR-oplysninger og forhandlingerne omen databeskyttelsesaftale mellem EU og USA.Der foreligger endnu ingen dagsorden vedrørende EU-Afrika topmødet.Det forventes dog, at der vil blive tale om mere overordnede drøftelser afemner af fælles interesse, herunder bekæmpelse af menneskehandel ognarkotikasmugling.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 10: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméKommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den2.-3. december 2010at orientere om status for SIS II-projektet. Nær-hedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til statusorienteringen.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrundopnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingenaf SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om statusfor SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbigsamlet overordnet tidsplan for projektet.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.91

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema overomkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles tilog med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretagestest både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest ogen mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Framidten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventespå nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemetmedfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet somfølge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.På rådsmødet den 8.-9. november 2010 noterede Rådet sig Kommissio-nens statusorientering om udviklingen af SIS II. Kommissionen oplyste,at der i 2011 vil være fokus på tilpasningen af systemet, mens der i 2012vil være fokus på, at systemet testes.Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den2.-3. december 2010vil orientere om status for projektet.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-re søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og92

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen om SIS IIhar senest været drøftet på et mødei Specialudvalgetfor politimæssigt og retligt samarbejdeden 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den8.-9. november 2010.

Dagsordenspunkt 11: Kommissionens meddelelse om en intern sik-kerhedsstrategi for Den Europæiske UnionNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlig og indre anliggender) den 2.-3. de-cember 2010 at få forelagt et udkast fra Kommissionen til en meddelelseom en intern sikkerhedsstrategi for EU til præsentation. Udkastet tilmeddelelse fremlægges som opfølgning på og udmøntning af Stockholm-programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi. Forslaget vurderes ikkeat være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget forventes ikke i sig selvat have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over forinitiativet.1.Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet blev der un-der det spanske formandskab afholdt uformelle drøftelser om udarbejdel-se af en intern sikkerhedsstrategi for EU.På baggrund af disse drøftelser blev der i februar 2010 vedtaget en internsikkerhedsstrategi Den Europæiske Union.Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s med-lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU fastsættes der istrategien en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter.Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrategien, at Kommissionen opfor-dredes til at udarbejde en meddelelse om sikkerhedsstrategien med hen-blik på den nærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, derfremgår af strategien.2.Indhold

Dagsordenspunkt 12: Udkast til Rådets konklusioner om bekæmpel-se af identitetstyveri og lignende kriminalitetNyt notat.KOM-dokument foreligger ikkeResuméDet belgiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusionerom bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kriminalitet. I udkastetlægges der bl.a. op til, at Rådet opfordrer Kommissionen til at støtte ud-viklingen af et permanent og struktureret samarbejde mellem medlems-staterne med henblik på bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kri-minalitet. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik påvedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet,ligesom sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side agter man attilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.1.Baggrund

Henset til at den teknologiske udvikling har medført et større omfang afidentitetstyveri og lignende kriminalitet er der udarbejdet et udkast tilrådskonklusioner om bekæmpelse af den nævnte kriminalitet.Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på vedtagelse.Det fremgår af Kommissionens handlingsplan om gennemførelse afStockholmprogrammet, at der i 2012 skal udarbejdes en europæisk stra-tegi om bl.a. identitetstyveri. Det må forventes, at der i den sammenhængvil blive fulgt op på udkastet til rådskonklusioner om identitetstyveri oglignende kriminalitet.2.Indhold

at Kommissionen opfordres til at støtte udviklingen af et perma-nent og struktureret samarbejde mellem medlemsstaterne medhenblik på bekæmpelse af identitetstyveri og lignende kriminali-tet,at Kommissionen opfordres til at overveje, hvorvidt en harmoni-sering af medlemsstaternes nationale lovgivning vil kunne bidra-ge til bekæmpelsen af identitetsrelateret kriminalitet,at Kommissionen opfordres til at støtte oprettelsen af effektivemekanismer i medlemsstaterne, der skal sikre at ofre for identi-tetsrelateret kriminalitet får den fornødne hjælp,at Kommissionen opfordres til at støtte udveksling af oplysningermellem medlemsstaterne om stjålne og bortkomne dokumenter,ogat Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at overveje,hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at indføre minimumssik-kerhedsstandarder for de dokumenter, der forevises i forbindelsemed og dermed danner grundlag for udstedelsen af f.eks. rejsedo-kumenter og opholdstilladelser.

Dagsordenspunkt 13: Udkast til Rådets konklusioner om bekæmpel-se af kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupperNyt notat.KOM-dokument foreligger ikkeResuméDer foreligger et udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse af krimina-litet begået af mobile (omrejsende) kriminelle grupper. I udkastet læggesder bl.a. op til, at Rådet konkluderer, at det er nødvendigt at sætte indover for kriminalitet begået af omrejsende grupper, og at Rådet i denneforbindelse opfordrer medlemsstaterne, Eurojust, Europol og Kommissi-onen til at tage en række tiltag med henblik på bekæmpelse af denne typekriminalitet. Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblikpå vedtagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincip-pet, ligesom sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side agterman at tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

På et uformelt rådsmødemøde (retlige og indre anliggender) den 15. juli2010 blev der drøftet forskellige problemstillinger i forhold til omrejsen-de kriminelle grupper.Emnet blev ligeledes drøftet på et ekspertmøde, der fandt sted den 20.-21. september 2010 i Bruxelles. Forinden mødet havde det belgiske for-mandskab anmodet medlemsstaterne om at udfylde et spørgeskema omomrejsende kriminelle grupper.På den baggrund og med udgangspunkt i Stocholmprogrammet - hvorafdet bl.a. fremgår, at der bør fokuseres på omfattende grænseoverskriden-de kriminalitet, som har betydelig indvirkning på dagliglivet for EU-borgerne – er der udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om bekæm-pelse af kriminalitet begået af mobile (omrejsende) kriminelle grupper.Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på Rådets ved-tagelse.

Der lægges i udkastet op til, at Rådet vedtager en række konklusioner ombekæmpelse af kriminalitet begået af mobile (omrejsende) kriminellegrupper. Det gælder bl.a. følgende henstillinger:-at det er nødvendigt at sætte ind over for kriminalitet, der begås afmobile (omrejsende) kriminelle grupper,at medlemsstaterne definerer fænomenet på følgende måde: ”Enmobil (omrejsende) kriminel gruppe er en sammenslutning aflovovertrædere, der systematisk beriger sig ved tyveri af ejendomeller ved svig, og som har et stort operationsområde og er interna-tionalt aktiv”,at medlemsstaterne som et supplement til forebyggelse, politiar-bejde og retligt arbejde i højere grad at anvende administrativeforanstaltninger til bekæmpelse af kriminalitet. Rådet opfordrer iden forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at medvir-ke til oprettelsen af et uformelt netværk af kontaktpunkter, derbl.a. skal udveksle strategiske oplysninger vedrørende administra-tive foranstaltninger,at medlemsstaterne, Eurojust og Europol opfordres til om nød-vendigt at udarbejde en trusselsvurdering i forhold til mobile(omrejsende) kriminelle grupper med henblik på overvejelseromkring den fremtidige operationelle indsats,at medlemsstaterne, Eurojust og Europol opfordres til at overvejeoprettelse af fælles efterforskningshold til bekæmpelse af de om-rejsende gruppers kriminelle aktiviteter, ogat Europol opfordres til at bidrage til et initiativ, der tager sigte påudarbejdelse og udbredelse af en europæisk operationel håndbogom formueforbrydelser med en liste over f.eks. de kriminellesmodus operandi (dvs. de fremgangsmåder og arbejdsmetoder,som de kriminelle typisk benytter sig af), regler vedrørende kon-troloperationer og den nyeste praksis inden for kontrol og efter-forskning.

Dagsordenspunkt 14 – 16: Forslag til Rådets afgørelser om bemyn-digelse af Kommissionen til at indlede forhandling vedrørende enaftale mellem EU og Canada/USA/Australien om overførsel og an-vendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at fore-bygge og bekæmpe terrorisme og anden form for grov grænseover-skridende kriminalitetNyt notat.SEC(2010)1082SEC(2010)1083SEC(2010)1084ResuméDe foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser lægger op til at be-myndige Kommissionen til (i overensstemmelse med nærmere angivneforhandlingsdirektiver) at føre forhandlinger med Canada, USA og Au-stralien om indgåelse af aftaler om overførsel og anvendelse af passager-listeoplysninger (såkaldte PNR-oplysninger) til at forebygge og bekæm-pe terrorisme og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.Det forventes, at de endelige forslag vil blive forelagt på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 med henblik på ved-tagelse. Forslagene vil være omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender, og Danmark deltager derfor ikke i Rådetsvedtagelse af forslagene.1.Baggrund

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) enliste over hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige op-lysninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luft-fartsselskab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartssel-skaber. Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformatio-nen om den pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger ogbillet- og bagageinformationer.EU indgik aftaler om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger medCanada, USA og Australien i henholdsvis 2005, 2007 og 2008. Baggrun-den for aftalerne var, at luftfartsselskaber blev mødt med krav fra disselande om at stille PNR-oplysninger til rådighed. Ved at stille PNR-oplysninger til rådighed for myndigheder i tredjelande ville luftfartssel-skaberne imidlertid kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser, dergælder i EU’s medlemsstater. Dette blev imødegået med de nævnte PNR-104

aftaler, der indeholder en række bestemmelser om databeskyttelse i for-bindelse med overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.Europa-Parlamentet anmodede den 5. maj 2010 Kommissionen om atgenforhandle de nævnte aftaler med Canada, USA og Australien på bag-grund af retningslinjer, der sikrer en hensigtsmæssig afvejning mellemretshåndhævelseshensyn og beskyttelse af individers rettigheder.Kommissionen afgav den 21. september 2010 en meddelelse om denglobale tilgang til overførsel af passagerlisteoplysninger til tredjelande. Imeddelelsen præsenterer Kommissionen et forslag til nogle overordnedeprincipper, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler omudveksling af PNR-oplysninger mellem EU og tredjelande.Kommissionen fremlagde desuden den 21. september 2010 udkast tilforhandlingsdirektiver med henblik på, at Kommissionen bemyndiges tilat genforhandle EU’s aftaler med Canada, USA og Australien om over-førsel og anvendelse af PNR-oplysninger.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. oktober 2010 var dergenerel enighed om, at forhandlingsdirektiverne skal være enslydende,og at forhandlingerne skal igangsættes samtidig.Den nærmere udformning af forhandlingsdirektiverne har været drøftetpå møder i RIA-attachégruppen i løbet af efteråret 2010.Det danske retsforbeholdForslagene vil blive fremsat med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V. For-slagene er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet tilLissabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).2.Indhold

(en rådsgruppe udpeget af Coreper) – at indlede forhandlinger på vegneaf EU om aftaler mellem EU og Canada/USA/Australien om overførselog anvendelse af PNR-oplysninger til at forebygge og bekæmpe terro-risme og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.Udkastene til forhandlingsdirektiver indeholder følgende hovedelemen-ter:Sigtet med aftalerne skal være at regulere overførsel og anvendelse afPNR-oplysninger alene til det formål at forebygge og bekæmpe terroris-me og anden form for grov grænseoverskridende kriminalitet.For så vidt angår luftfartsselskabers indsamling af oplysninger læggerudkastene til forhandlingsdirektiver op til, at det med aftalerne skal sik-res, at det ikke bliver krævet af luftfartsselskaberne, at de indsamler flereoplysninger, end de allerede gør, eller at det bliver obligatorisk at ind-samle visse typer af oplysninger. Luftfartsselskaberne bør kun kunne på-lægges at overføre, hvad de allerede indsamler som led i deres forretning.Udkastene til forhandlingsdirektiver lægger desuden op til, at PNR-oplysningerne udelukkende må overføres på grundlag af et ”push”-system. Det vil sige, at myndigheder i Canada/USA/Australien ikke skalhave adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser(”pull”-system), men at det vil være flyselskaberne, der inden for ram-merne af aftalerne vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-system).For så vidt angår foranstaltninger til beskyttelse af flypassagerers privat-liv peges i udkastene til forhandlingsdirektiver endvidere bl.a. på følgen-de, der bør indgå i de konkrete PNR-aftaler:

Sikring af, at der ikke træffes beslutninger, der får negative følgereller virkninger for den enkelte person, og som udelukkende er base-ret på automatiseret behandling af personoplysninger uden menne-skelig deltagelse.Bestemmelser om datasikkerhed og om en informationsforpligtelseover for de relevante europæiske myndigheder i forbindelse med brudpå datasikkerheden.Tilsyn ved en uafhængig offentlig myndighed, der er ansvarlig fordatabeskyttelse, og som har effektive undersøgelses-, interventions-og håndhævelsesbeføjelser til at foretage tilsyn med de offentligemyndigheder, der anvender PNR-oplysninger.Fælles evalueringer, der foretages med regelmæssige mellemrum, ogsom omfatter alle aspekter af gennemførelsen af aftalen.En rimelig, begrænset periode for opbevaringen af oplysningerne.Registrering og dokumentation af alle former for behandling af, ad-gang til og konsultering af PNR-oplysninger med henblik på at kunneverificere lovligheden af databehandlingen.Begrænsning i adgangen til at videregive PNR-oplysninger til andreoffentlige myndigheder i Canada/USA/Australien samt myndighederi tredjelande.

Som anført under pkt. 1 ovenfor vil forslagene blive fremsat med hjem-mel i TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i Rådetsvedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, af-snit V, og ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF3. del, afsnit V, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.De foreliggende udkast til forslag til rådsafgørelser vurderes ikke at havestatsfinansielle konsekvenser.5.Høring

Dagsordenspunkt 17: Meddelelse fra Kommissionen om en globalmetode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske UnionNyt notat.KOM(2010)609.ResuméMeddelelsen fastlægger Kommissionens metode til en modernisering afEU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger og angiveren række databeskyttelsesretlige emner, som Kommissionen har til hen-sigt at undersøge nærmere. Kommissionen har til hensigt i 2011 at frem-komme med et konkret forslag til en revision af de nuværende regler omdatabeskyttelse, herunder databeskyttelsesdirektivet. Det forventes, atmeddelelsen vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 2.-3. december 2010 til en orienterede drøftelse.1.Baggrund

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (per-sondataloven) er der fastsat generelle regler om behandling af personop-lysninger for offentlige myndigheder og den private sektor.Persondataloven er først og fremmest baseret på Europa-Parlamentets ogRådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).Kommissionen afgav den 4. november 2010 en meddelelse om en globalmetode til beskyttelse af personoplysninger i EU. Formålet med medde-lelsen er at fastlægge Kommissionens metode til modernisering af deEU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personoplysninger på alleområder, hvor EU agerer, især på baggrund af de udfordringer, som glo-balisering og ny teknologi skaber, således at man fortsat kan sikre fysiskepersoner et højt beskyttelsesniveau med hensyn til behandling af person-oplysninger.De i meddelelsen angivne mål vil danne grundlag for yderligere drøftel-ser med de øvrige EU-institutioner og andre interessenter og skal seneremunde ud i konkrete forslag og foranstaltninger. Kommissionen har såle-des til hensigt i 2011 at fremkomme med et konkret forslag til en revisionaf de nuværende generelle regler om databeskyttelse, herunder databe-skyttelsesdirektivet. Andre foranstaltninger, f.eks. tilskyndelse til selvre-gulering og muligheden for EU-datasikkerhedsmærkning, vil også blive110

undersøgt. I anden omgang vil Kommissionen vurdere behovet for at til-passe andre retlige instrumenter til de nye generelle regler for databeskyt-telse.Det danske retsforbeholdKommissionen peger i meddelelsen på TEUF artikel 16 som retsgrundla-get for nye EU-regler om behandling af personoplysninger.Meddelelsen fra Kommissionen vedrører bl.a. behandling af personop-lysninger, som medlemsstaterne foretager under udøvelsen af aktiviteter,der er omfattet af TEUF 3. del, afsnit V, kap. 4 eller 5 (retligt samarbejdei straffesager og politisamarbejde).Ifølge artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-sabontraktaten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det følger af protokollens artikel 2 a, at den nævnte bestemmelse ligele-des finder anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på grund-lag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af per-sonoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3.del, afsnit V, kap. 4 eller 5.2.Indhold

2.1. Generelt2.1.1.Det fremgår af meddelelsen, at der fra forskellige sider er peget påen række områder med problemer og specifikke udfordringer i relation tildatabeskyttelse.Der er således peget på, at det er nødvendigt at klarlægge og præcisere,hvordan databeskyttelsesprincipperne skal anvendes på ny teknologi, så-ledes at det sikres, at personoplysninger rent faktisk beskyttes effektivt,uanset hvilken teknologi der anvendes ved databehandlingen, og at dedataansvarlige er fuldt ud bevidste om, hvilke konsekvenser ny teknologihar for databeskyttelse (håndteringaf konsekvenserne af ny teknologi).Endvidere er der peget på, at der er en utilstrækkelig harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om databeskyttelse (størrevægt på databe-skyttelse som led i det indre marked).Der er desuden peget på, at den stigende outsourcing af databehandling –ofte til lande uden for EU – er forbundet med flere problemer, og at in-111

ternationale dataoverførsler bør gøres enklere og mindre besværlige(håndteringaf globaliseringen og forbedring af internationale dataover-førsler).Der er også peget på, at databeskyttelsesmyndighederne skal spille envigtigere rolle med henblik på at forbedre håndhævelsen af databeskyt-telsesreglerne (enbedre institutionel ordning til effektiv håndhævelse afdatabeskyttelsesreglerne).Endelig er der peget på nødvendigheden af et overordnet instrument, derfinder anvendelse på databehandlingsprocesser i alle sektorer og på allepolitiske områder i EU, således at der skabes en integreret metode og op-nås en beskyttelse, der er ensartet, konsekvent og effektiv (øgetsammen-hæng i retsreglerne om databeskyttelse).2.1.2.Med henblik på at håndtere de ovennævnte udfordringer må derefter Kommissionens opfattelse udvikles en såkaldt global og sammen-hængende metode, der kan sikre, at retten til beskyttelse af personoplys-ninger respekteres både i og uden for EU.Kommissionen peger herved på, at der med Lissabontraktaten findes detfornødne retsgrundlag (TEUF artikel 16) til at skabe globale og sammen-hængende EU-regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelsemed behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger.Formålet med meddelelsen er at fastlægge Kommissionens metode tilmodernisering af EU-retlige regler vedrørende beskyttelse af personop-lysninger på alle de områder, hvor EU agerer. Kommissionen peger på enrække hovedformål med den globale metode til databeskyttelse, herunderen række emner som Kommissionen har til hensigt at undersøge nærme-re.2.2. Nærmere om hovedelementerne i Kommissionen om en globalmetode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union2.2.1. Styrkelse af fysiske personers rettighederFysiske personer skal nyde passende beskyttelse i enhver situationKommissionen vil overveje, hvordan man kan sikre, at databeskyttelses-reglerne anvendes på sammenhængende vis, under hensyntagen til dennye teknologis indvirkning på fysiske personers rettigheder og frihedsret-112

tigheder og målet om at sikre fri udveksling af personoplysninger i detindre marked.Øget gennemsigtighed for den registreredeKommissionen vil overveje at indføre et generelt princip om gennemsig-tighed i behandlingen af personoplysninger i EU-reglerne. Desuden vilKommissionen overveje at pålægge dataansvarlige specifikke forpligtel-ser, herunder over for børn, med hensyn til, hvilke informationer de skalgive, og på hvilken måde disse skal gives. Kommissionen vil endvidereoverveje at udfærdige en eller flere EU-standardformularer ("erklæringerom beskyttelse af personoplysninger"), som skal anvendes af dataansvar-lige. Kommissionen vil endelig undersøge, hvordan der i de generelleretsregler kan indføres en generel underretningspligt ved persondatasik-kerhedsbrud, herunder hvem der skal underrettes og kriterierne for, hvor-når underretningspligten indtræder.Øget kontrol over egne personoplysningerKommissionen vil undersøge, hvordan princippet om dataminimeringkan styrkes. Desuden vil Kommissionen undersøge, hvordan man kangive bedre muligheder for, at fysiske personer rent faktisk kan udøve de-res ret til adgang, berigtigelse, sletning og blokering af personoplysnin-ger (f.eks. ved at indføre frister for svar på anmodninger herom, ved attillade, at rettigheder kan udøves via internettet eller ved at knæsætteprincippet om, at adgang til personoplysninger skal være gratis).Kommissionen vil endvidere undersøge, hvordan man kan tydeliggøreden såkaldte "ret til at blive glemt", dvs. fysiske personers ret til at fåslettet personoplysninger, så de ikke længere kan databehandles, når deikke længere er nødvendige til legitime formål (det er eksempelvis tilfæl-det, når databehandlingen er betinget af den fysiske persons samtykke,når vedkommende trækker sit samtykke tilbage, eller når lagringsperio-den er udløbet).Endelig vil Kommissionen undersøge, hvordan de registreredes rettighe-der kan udbygges ved at sikre "dataportabilitet", dvs. fysiske personersudtrykkelige ret til at fjerne egne personoplysninger (eksempelvis fotoseller en liste over venner) fra et program eller tjeneste og derefter, så vidtdet er teknisk muligt, portere dem til et andet program eller tjeneste, udenat dataansvarlige kan modsætte sig det.113

OplysningsarbejdeKommissionen vil undersøge, om det er muligt at medfinansiere oplys-ningsaktiviteter via EU's budget. Endvidere vil Kommissionen undersø-ge, om der er behov og mulighed for at indføje en forpligtelse til oplys-ningsaktiviteter på dette område.Sikring af informeret og frivilligt samtykkeKommissionen vil undersøge, hvordan reglerne om samtykke kan tyde-liggøres og styrkes.Beskyttelse af følsomme oplysningerKommissionen vil overveje, om andre kategorier af oplysninger enddem, der følger af det gældende EU-retlige retsgrundlag, bør betragtessom "følsomme oplysninger", f.eks. genetiske data. Endvidere vil Kom-missionen overveje yderligere at afklare og harmonisere betingelserne forat tillade behandling af kategorier af følsomme oplysninger.Mere effektive retsmidler og sanktionerKommissionen vil overveje at give databeskyttelsesmyndigheder, organi-sationer i civilsamfundet og andre organisationer, der repræsenterer deregistreredes interesser, mulighed for at anlægge sag ved de nationaledomstole og vurdere behovet for at styrke de gældende bestemmelser omsanktioner, f.eks. ved at operere eksplicit med strafferetlige sanktioner itilfælde af alvorlige krænkelser af databeskyttelsen, for at gøre bestem-melserne mere effektive.2.2.2. Større vægt på databeskyttelse som led i det indre markedStyrket retssikkerhed og lige vilkår for registeransvarligeKommissionen vil undersøge, hvordan der kan opnås yderligere harmo-nisering af databeskyttelsesreglerne på EU-niveau.Færre administrative byrderKommissionen vil undersøge forskellige muligheder for at forenkle ogharmonisere det nuværende anmeldelsessystem, herunder for at udfærdi-ge et fælles EU-registreringsskema.114

Præcisering af reglerne om, hvilket lands regler der skal anvendes og afmedlemsstaternes ansvarKommissionen vil undersøge, hvordan de gældende bestemmelser om,hvilket lands regler der skal anvendes (lovvalgsreglerne), kan revideresog præciseres med henblik på at styrke retssikkerheden og tydeliggøremedlemsstaternes ansvar for at anvende databeskyttelsesreglerne, samt isidste ende give de registrerede i EU-medlemsstater samme grad af be-skyttelse, uanset hvor den dataansvarlige fysisk befinder sig.Større ansvar til den dataansvarligeMed henblik på at øge de dataansvarliges ansvar vil Kommissionen un-dersøge muligheden for at gøre det obligatorisk for den dataansvarlige atudpege en databeskyttelsesansvarlig og harmonisere reglerne for de data-beskyttelsesansvarliges opgaver og beføjelser, men samtidig overveje,hvor bagatelgrænsen bør gå for at undgå unødige administrative byrder,navnlig for små virksomheder og mikrovirksomheder. Kommissionen vilendvidere undersøge mulighederne for at lade retsreglerne omfatte enforpligtelse for de dataansvarlige til at foretage en konsekvensanalyse,for så vidt angår databeskyttelse i bestemte tilfælde, eksempelvis når føl-somme oplysninger behandles, eller når arten af databehandling på andenmåde indebærer særlige risici, herunder særlig når der anvendes specifik-ke teknologier, mekanismer eller procedurer, deriblandt ”profiling” ellervideoovervågning. Endelig vil Kommissionen undersøge muligheder foryderligere at fremme anvendelsen af teknologier til beskyttelse af privat-livets fred og mulighederne for at gennemføre begrebet "Privacy by De-sign" i praksis.Større selvregulering og mulighed for EU-certificeringsordningerKommissionen vil undersøge, hvordan man kan tilskynde yderlige tilselvregulering, herunder aktivt fremme adfærdskodekser. Kommissionenvil endvidere undersøge, om det er muligt at oprette EU-certificeringsordninger for at beskytte privatlivets fred og datasikkerhe-den.2.2.3. Revision af databeskyttelsesreglerne inden for politisamarbej-det og det retlige samarbejde i straffesager115

Kommissionen vil navnlig overveje at udvide anvendelsen af de generel-le databeskyttelsesregler til områderne politisamarbejde og retligt samar-bejde i straffesager, herunder databehandling i den enkelte medlemsstat,samtidig med, at der om nødvendigt foretages harmoniserede begræns-ninger i nogle af de databeskyttelsesrettigheder, som fysiske personerhar, eksempelvis vedrørende adgang til oplysninger eller gennemsigtig-hedsprincippet.Endvidere vil Kommissionen undersøge behovet for at indføje specifikkeog harmoniserede bestemmelser i de nye generelle regler for databeskyt-telse, f.eks. vedrørende databeskyttelse i forbindelse med behandling afgenetiske data til strafferetlige formål eller skelnen mellem de forskelligekategorier af registrerede (vidner, mistænkte osv.) inden for politisamar-bejde og retligt samarbejde i straffesager.Kommissionen vil i 2011 iværksætte en høring af alle interessenter om,hvordan man bedst kan revidere det nuværende system med tilsyn indenfor politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, således at dersikres et effektiv og konsekvent tilsyn med databeskyttelse i alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.Kommissionen vil endelig vurdere behovet for på længere sigt at tilnær-me de eksisterende forskellige sektorspecifikke EU-regler for politisam-arbejde og retligt samarbejde i straffesager til de nye generelle regler fordatabeskyttelse. Som eksempler på sektorspecifikke regler peger Kom-missionen bl.a. på de regler, der vedrører Europol, Eurojust, Schengen-informationssystemet og Told-informationssystemet.2.2.4. Databeskyttelsens globale dimensionPræcisering og forenkling af reglerne for internationale dataoverførslerKommissionen agter at undersøge, hvordan de nuværende procedurer iforbindelse med internationale dataoverførsler kan forbedres og strøm-lines, herunder i form af retligt bindende instrumenter og "bindende virk-somhedsregler", så EU's metode i forhold til tredjelande og internationaleorganisationer bliver mere ensartet og sammenhængende. Kommissionenvil endvidere undersøge, hvordan Kommissionens procedure til vurde-ring af, om databeskyttelsesniveauet i et tredjeland eller en internationalorganisationer er tilstrækkeligt, kan tydeliggøres, herunder hvordan dekrav og kriterier, der anvendes ved vurderingerne, kan udspecificeres.116

Endelig vil Kommissionen undersøge, hvordan kerneelementer vedrø-rende EU's databeskyttelse, der kan anvendes ved alle typer af internatio-nale aftaler, kan defineres.Fremme universelle principperKommissionen vil fortsat fremme udviklingen af høje retlige og tekniskedatabeskyttelsesstandarder i tredjelande og internationalt. Kommissionenvil endvidere arbejde for princippet om gensidighed i beskyttelsen i EU'sinternationale foranstaltninger, herunder særlig for så vidt angår registre-rede, hvis data overføres fra EU til tredjelande. For at nå dette mål vilKommissionen øge samarbejdet med tredjelande og internationale orga-nisationer såsom OECD, Europarådet, De Forenede Nationer og regiona-le organisationer. Kommissionen vil nøje følge standardiseringsorganers(f.eks. CEN og ISO) udvikling af internationale tekniske standarder, sådet sikres, at de supplerer retsreglerne hensigtsmæssigt, og at de vigtigstedatabeskyttelseskrav rent faktisk gennemføres effektivt2.2.5. En stærkere institutionel ordning til bedre håndhævelse af da-tabeskyttelsesreglerneKommissionen vil undersøge, hvordan de nationale databeskyttelses-myndigheders status og beføjelser kan styrkes, tydeliggøres og harmoni-seres i de nye retsregler, herunder hvordan begrebet "fuld uafhængighed"kan gennemføres fuldt ud. Desuden vil Kommissionen undersøge, hvor-dan samarbejdet og koordineringen mellem databeskyttelsesmyndighe-derne kan forbedres. Endelig vil Kommissionen undersøge, hvordan detkan sikres, at EU's databeskyttelsesregler anvendes mere konsekvent ihele det indre marked. Dette kan indebære en styrkelse af den rolle, somde nationale tilsynsførende for databeskyttelse spiller, en bedre koordine-ring af deres arbejde via artikel 29-gruppen (som bør blive et mere åbentorgan), og/eller indførelse af en mekanisme, der under Kommissionensledelse kan sikre konsekvens i det indre marked.3.Gældende dansk ret

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandlingaf personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven inde-holder særlige regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger(f.eks. regler om personnumre) og områder (f.eks. regler om kreditoplys-ningsbureauer). Loven indeholder desuden en række bestemmelser omrettigheder for de personer, der behandles oplysninger om, f.eks. reglerom den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelseog sletning af personoplysninger. Endvidere er fastsat regler om datasik-kerhed i forbindelse med behandling af personoplysninger. Persondatalo-ven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol med behand-ling af personoplysninger, der foretages for offentlige myndigheder ogden private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om pligt til at fo-retage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte typer be-handling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på Europa-Parlamentets ogRådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserKommissionen meddelelse lægger op til, at Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet) skal erstattes af nye EU-regler om databeskyttelse.Dette vil indebære en ændring af persondataloven, der som nævnt oven-for under pkt. 3 er baseret på databeskyttelsesdirektivet. Endvidere månye EU-regler om databeskyttelse antages at kunne få betydning for an-den lovgivning, der indeholder bestemmelser om behandling af person-oplysninger.Som anført under pkt. 1 vil eventuelle EU-regler (i medfør af TEUF arti-kel 16) om behandling af personoplysninger, som foretages af medlems-staterne under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3. del,afsnit V, kap. 4 eller 5, ikke være bindende for eller finder anvendelse iDanmark.

Dagsordenspunkt 18: EU-USA-aftalen om databeskyttelseRevideret notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge dokumentervedrørende udkast til et forhandlingsmandat med henblik på, at Kommis-sionen bemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USAom rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggel-se, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, in-den for det politimæssige og retlige samarbejde. Det endelige indhold afdokumenterne kendes endnu ikke, men det forventes, at Kommissionenvil præsentere et forslag til nogle overordnede principper, som vil kunneiagttages i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om udvekslingaf personoplysninger mellem EU og USA. Sagen rejser ikke spørgsmål iforhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggende grundlag ikkelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke atforeligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ning til sagen. Fra dansk side forventer man generelt at kunne støtte for-handlingsmandatet.1.Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group ondata protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanterfra EU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice,Department of Homeland Security og Departement of State) – med hen-blik på bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttel-sesretlige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidi-ge forhandlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplys-ninger i forbindelse med ”law enforcement”.HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunneinddrages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale ved-rørende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til per-sondatabeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12principper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om ud-veksling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto-og betalingsoplysninger).På baggrund af arbejdet i HLCG har Kommissionen foreslået, at der ud-arbejdes et forhandlingsmandat, som skal give Kommissionen mulighedfor – på nogle nærmere angivne betingelser – at forhandle en generel da-120

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegørenærmere for gældende ret.Det bemærkes, at der i det foreløbige udkast til forhandlingsmandat ikkeer angivet hjemmelsgrundlaget for den kommende aftale. Det følger dogaf det foreløbige udkast til forhandlingsdirektiver, at aftalen vil finde an-vendelse i forbindelse med udveksling af personoplysninger som led iforebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder ter-rorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde omfattet afTEUF 3. del, afsnit V, kapitel 4 og 5. Der har i forbindelse med forhand-lingerne været fremsat ønske om, at den kommende aftale også skullefinde anvendelse inden for områderne grænsekontrol og indvandring.Disse områder er ligeledes omfattet af TEUF 3. del, afsnit V.121

Hvis forslaget og udkastet til forhandlingsmandater fremsættes medhjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de i givet fald være omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil på denbaggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunkt 19: E-justiceRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméPå rådsmødet(retlige og indre anliggender)den 12.-13. juni 2007 blevdet under tysk formandskab besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe(e-law-arbejdsgruppen (e-justice)),der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forstås anvendelse af informations- og kommunikati-onsteknologi på det retlige område.Arbejdsgruppen har navnlig arbejdetmed den nu etablerede fælles europæiske e-justice-portal (https://e-justice.europa.eu) og arbejder videre med udvidelse af portalen. E-justice-portalen har til formål at formidle oplysninger om medlemssta-ternes retssystemer ogat forbedre mulighederne for at anvende elektroni-ske redskaber i sager med aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennemetablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere istand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre, herunder in-solvensregistre. E-justice-portalen vilpå sigtogså kunne danne rammenfor bevisoptagelse eller bevisførelse i andre medlemsstater under anven-delse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgruppen arbejder endvidere medmulighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fællesstandarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blevvedtaget en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice,og pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådetforelagt en køreplan med oplysninger om mål og tidshorisonten for deenkelte e-justice-projekter.Fra dansk side stiller man sig generelt positivover for arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillig-hed og fremme af ”best practice” og standarder.På rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 2.-3. december 2010 forventes det, at Rådet vil fåforelagt en rapport fra e-law-arbejdsgruppen (e-justice) om status forarbejdet med fremme af e-justice.Sagen har ikke i sig selv lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikkeat have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fra dansk sideagter man at tage rapporten om status for arbejdet til efterretning.1.Baggrund

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedrebrugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en rækkerådskonklusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent ar-bejdsgruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen,som med virkning fra 1.juli 2010 kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice)),der udgør et koordi-nerende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations-og kommunikationsteknologienpå det retlige område.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-arbejdsgruppen(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))til at fortsætte ar-bejdet med e-justice i overensstemmelse med de prioriteringer, som ar-bejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))en flerårig hand-lingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af2009.Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmulighederfor e-justice-projekter på fællesskabsniveau.125

På rådsmødet (miljø) den 22. december 2009 vedtog Rådet en rækkerådskonklusioner om et fælles identifikationssystem for national rets-praksis(European Case-Law Identifier (ECLI)).Kommissionen orienterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 22.-23. april 2010 om status vedrørende lanceringen af e-justice-portalen, som var blevet udsat, og i forbindelse med det uformelle råds-møde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.Det bemærkes, at e-justice-arbejdet tidligere er blevet drøftet på flererådsmøder (retlige og indre anliggender) og uformelle rådsmøder (retli-ge og indre anliggender). Rådet har således flere gange fået forelagtrapporter fra e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) om status for arbejdet med at fremme e-justice. Senest fik Rådetforelagt en rapport om status for arbejdet med at fremme e-justice pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010, og i denforbindelse blev der også forelagt en køreplan, som indeholder oplysnin-ger om mål og tidshorisonten for de enkelte e-justice-projekter, for Rå-det.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-retsakter med henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag igivet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om detoverstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV(nu tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:- At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig ka-rakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der harkompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.- At der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der gi-ver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske systemerpå det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det måttevære relevant, internationalt plan.Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områdertillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:- Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).- Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår straf-feregistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsregistreog tingbøger.- Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for deteuropæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forordning(EF) nr. 1896/2006.- Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videokommu-nikation i retssager med aktører fra flere medlemsstater, herundersærligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem. Som anført ovenfor overvejes detdog ie-law-arbejdsgruppen (e-justice)at foretage en analyse af, om derer behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages afe-law-arbejdsgruppen (e-justice),der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007.Den handlingsplan for det fremtidige arbejde med e-justice, som Rådetvedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008, skal bl.a. sikre, at e-justice-projektet i højere grad kommer til atinddrage alle medlemsstater. Handlingsplanen skulle endvidere sikre, atder inden udgangen af 2009 blev udarbejdet en funktionel version af e-justice-portalen.E-justice-portalen blev forsinket på grund af tekniskevanskeligheder, men den blev lanceret i forbindelse med det uformellerådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010.E-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu) er en fælles indgang tilEU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Portalen giveradgang tilretsinformation, retslige og administrative myndigheders hjemmesider,registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med henblik på at letteborgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden for det europæiskeretlige område.E-law-arbejdsgruppen (e-justice)har indtil videre navnlig koncentreretsig om arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammerfor e-justice-portalen, der bl.a.på sigtskal kunne danne grundlag for, atretlige aktører og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til deforskellige registre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalre-gistre, tinglysnings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbej-des således hen imod, at portalen kommer til at indeholde en række for-skellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portaleni stand til elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemssta-ters registre samtidig via e-justice-portalen. Det er arbejdsgruppens op-fattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternes in-solvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesomenkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-det ikke eksisterer et insolvensregister.E-justice-portalen indeholder informationer om advokater og notarer.E-law-arbejdsgruppenshensigt er, at der endvidere vil blive adgang til entjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det bemærkes i denforbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i flere andre med-lemsstater – varetages af domstolene, og at der således ikke er tale om ensærskilt juridisk profession. Det er under overvejelse i arbejdsgruppenogså at lade portalen indeholde oplysninger om fogeder og mæglere.128

Kommissionen arbejder nu på anden version af e-justice-portalen, somvil blive udbygget med oplysninger om bl.a. sigtedes og forurettedes ret-tigheder i straffesager.Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat enteknisk ekspertgruppe,som Danmark hidtil har deltaget i.På et møde i e-justice-arbejdsgruppen(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))i efteråret 2009 præsenterede det svenske formandskab et do-kument om ansvaret for administration af portalens indhold.I forbindelsemed lanceringen af portalen har medlemsstaterne overtaget ansvaret formedlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne står herefter selv for atrevidere og opdatere indholdet og uploade det på siderne, og det fremgåraf hver enkelt side på portalen, hvem der har ansvaret for siden. Der er ihver medlemsstat udpeget en kontaktperson for de nationale sider.Detkan i den forbindelse oplyses, at der alene er tale om et begrænset antalsider for den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a.fortsat vil have ansvaret for oversættelse af indholdet på medlemsstater-nes sider.På det seneste møde i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) fremlagde for-mandskabet et dokument om procedurer for introduktion af nye emner påe-justice-portalen. Der var enighed om, at nye emner kan foreslås afKommissionen, de enkelte medlemsstater eller arbejdsgruppen, og at be-slutningen om introduktion af emnerne herefter træffes af arbejdsgrup-pen. På mødet fremlagde formandskabet endvidere et dokument med ide-er til medlemsstaterne promovering af e-justice-portalen. Det kan oply-ses, at der på Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens hjemmesider eroplysninger om e-justice-portalen og links dertil.Vedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager medaktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-justice-arbejdsgruppen(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)en underar-bejdsgruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark,der skulle undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholds-mæssige rammer for afholdelse af videokonferencer på tværs af lande-grænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række tagetsigte på at udveksle erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde enmanual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer.I førstehalvdel af 2010 er der blevet indhentet oplysninger om videokonference-udstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen. Der eropsat videokonferenceudstyr i flere danske retter og arresthuse, i Sand-129

holmlejren og i Syd- og Sønderjyllands Politi, men systemet er indtil vi-dere et lukket system, som ikke kan anvendes til grænseoverskridendevideokonferencer. Det er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) blevet over-vejet, om der er behov for etablering af et online bookingsystem for vi-deokonferencer mellem medlemsstaternes domstole. Indtil videre harman dog ikke fundet behov herfor.E-law-arbejdsgruppenarbejder endvidere med etablering af et fællesidentifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarderfor oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om etfælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-LawIdentifier (ECLI)).Af disse rådskonklusioner fremgår bl.a., at e-law-arbejdsgruppen inden udgangen af 2010 skal forelægge en rapport omimplementering af det fælles identifikationssystem (European Case-LawIdentifier (ECLI)) og fælles standarder for oplysninger (metadata) omnational retspraksis for Rådet. Rapporten, som er afgivet af arbejds-gruppen, vil blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 2.-3. december 2010 som et A-punkt. Det fremgår bl.a. afrapporten, at det er frivilligt, om medlemsstaterne vil implementere iden-tifikationssystemet mv. Rapporten refererer desuden til et udkast tilrådskonklusioner om anbefaling af introduktion af det fælles identifikati-onssystem (ECLI) og fælles standarder for oplysninger (metadata) omnational retspraksis, der blev udarbejdet i foråret 2010. På rådsmødet vilRådet få forelagt dette udkast til rådskonklusioner til vedtagelse som etA-punkt. Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen arbejder på at etable-re en offentlig domsdatabase inden for de næste to år, og at det fællesidentifikationssystem (ECLI) og fælles standarder for oplysninger (meta-data) om national retspraksis vil blive implementeret i domsdatabasen.I overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden medudvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringereller oversættelser) til e-justice-portalen.Efter ønske fra en række med-lemsstater arbejder Kommissionen sammen med enkelte medlemsstaterfor tiden på et udkast til glossar på insolvensrettens område.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelag-de formandskabetendvidere en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet.Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tidshorisonten for de en-kelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om sammenkobling af insol-vensregistre og projektet om adgang til lovgivning.130

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-arbejdsgruppen(nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice))den 18. september2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der vedudformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er enansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-førsler, der foretages i e-justice-regi.6.Nærhedsprincippet

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagtkunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør væredecentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstatenkan og ønsker at deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-ge og indre anliggender)den 3.-4. juni 2010.

Dagsordenspunkt 20: Konklusioner fra seminaret den 14. oktober2010 om international familiemægling i tilfælde af internationalebørnebortførelserNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. de-cember 2010 at få forelagt konklusioner fra seminaret den 14. oktober2010 om international familiemægling i tilfælde af internationale børne-bortførelser. Konklusionerne forventes at indeholde en opfordring tilmedlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre med internatio-nal familiemægling som en metode til løsning af internationale børne-bortførelser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for konklusionerne,der heller ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om an-dre medlemsstaters holdninger til konklusionerne. Fra dansk side forven-ter man at kunne tilslutte sig konklusionerne.1. BaggrundAntallet af internationale ægteskaber og skilsmisser er steget i takt medden øgede internationale mobilitet. I disse sager kan børn blive ofre forinternationale bortførelser. De eksisterende EU-instrumenter bidrager tilat løse eller mindske de problemer, der opstår i sådanne sager, men der erfortsat behov for at finde metoder, der kan bidrage til bedre løsninger afproblemerne.Belgien har sat international familiemægling i tilfælde af internationalebørnebortførelser på dagsordenen for sit formandskab for Den Europæi-ske Union og afholdt i den anledning den 14. oktober 2010 et seminarherom. Formålet med seminaret var at indlede drøftelser om anvendelsenaf international familiemægling som en metode til løsning af internatio-nale børnebortførelser. Med henblik herpå redegjorde en række med-lemsstater for deres anvendelse af mægling i disse sager. Disse redegø-relser viste, at der er forskel på, hvordan de enkelte medlemsstater an-vender mægling til løsning af disse sager, og at medlemsstaterne generelthar gode erfaringer med anvendelsen af mægling.Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender har ikkebetydning i forhold til konklusionerne, men eventuelle retsakter, der fo-

reslås som udmøntning af konklusionerne, må derimod forventes at faldeinden under forbeholdet.2. IndholdRådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. de-cember 2010 at få forelagt konklusioner fra seminaret den 14. oktober2010 om international familiemægling i tilfælde af internationale børne-bortførelser.Det forventes, at konklusionerne lægger op til tiltag, der kan understøttedet nuværende internationale samarbejde om internationale børnebortfø-relser, herunder medvirke til at forebygge børnebortførelser og til at findemere holdbare løsninger på tvister om forældremyndighed mv.Konklusionerne forventes således at indeholde en opfordring til med-lemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre med internationalfamiliemægling som en metode til løsning af internationale børnebortfø-relser og i den forbindelse indsamle og analysere oplysninger herom.Herudover forventes konklusionerne at indeholde en opfordring til med-lemsstaterne og Kommissionen til at overveje at nedsætte en arbejds-gruppe, der skal arbejde videre med international familiemægling i inter-nationale børnebortførelser, bl.a. med henblik på at udarbejde forslag tilforbedring af anvendelsen af familiemægling i disse sager.3. Gældende dansk retI EU-regi er internationale børnebortførelser reguleret i Rådets forord-ning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sa-ger vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning), der bl.a. indeholder reglerom international kompetence i forældremyndighedssager og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser. Forordningenindeholder tillige regler om samarbejde mellem de kompetente myndig-heder i medlemsstaterne via såkaldte centralmyndigheder, ogden pålægger disse centralmyndigheder at medvirke til frivillig tilbagegi-velse af bortførte børn. Forordningen er omfattet Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender og er derfor ikke bindende for ogfinder ikke anvendelse i Danmark.

Forordningen suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil-og handelsretlige område, som bl.a. indeholder regler om sikring af mæg-lingens kvalitet, fortrolighed, anvendelsen af mægling ved domstolene ogeksigibiliteten af aftaler, der er indgået ved mægling. Direktivet er ligele-des omfattet af det Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender og er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse iDanmark.På internationalt plan er Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om decivilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (Haagerkonven-tionen af 1980) det vigtigste instrument til behandlingen af internationalesager om børnebortførelse. Denne konvention suppleres af Haagerkon-ventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltnin-ger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), derbl.a. indeholder regler om international kompetence i forældremyndig-hedssager og om anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndigheds-afgørelser. Hertil kommer Europarådets konvention af 20. maj 1980 omanerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser (Europa-rådskonventionen), der indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdel-se af afgørelser om bl.a. forældremyndighed.Disse tre konventioner indeholder tillige regler om samarbejde mellemde kompetente myndigheder i medlemsstaterne via centralmyndigheder.De to haagerkonventioner pålægger disse centralmyndigheder at medvir-ke til frivillig tilbagegivelse af bortførte børn.Danmark har gennemført Haagerkonventionen af 1980 og Europa-rådskonventionen i dansk ret ved lov om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), oglov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen giver Danmark mulighedfor at gennemføre Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i dansk ret.Danmark forventes at ratificere denne konvention i den nærmeste frem-tid. Begge love indeholder regler om bl.a. fogedretternes behandling afsager, der er omfattet af konventionerne. Disse regler suppleres af regler-ne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse. Herudover finder retsplejelo-vens regler om forligsmægling og retsmægling ligeledes anvendelse påbørnebortførelsessager, der er omfattet af konventionerne.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserKonklusionerne har ikke i sig lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for konklusionerne.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til konklusionerne.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for konklusionerneog forventer at kunne tilslutte sig dem.9. Europa-ParlamentetSagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg.

Dagsordenspunkt 21: Forslag til Rådets forordning om indførelse afet forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse medskilsmisse og separation*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.KOM (2010) 105 endeligResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 2.-3. december 2010 at fremlægge forslaget til Rådets forordning omindførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelsemed skilsmisse og separation med henblik på politisk drøftelse.Ved for-ordningsforslaget udmøntes den bemyndigelse til et forstærket samarbej-de om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, somRådet den 12. juli 2010 meddelte Belgien, Bulgarien, Frankrig, Italien,Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien,Tyskland, Ungarn og Østrig. Formålet med forordningsforslaget er atindføre klare retsregler i Den Europæiske Union for lovvalg i sager omseparation og skilsmisse og at give ægtefæller en vis frihed med hensyntil lovvalg med henblik på at styrke retssikkerheden, den retlige forudsi-gelighed og fleksibiliteten. Med henblik herpå fastsætter forordningenbl.a. regler om ægtefællers adgang til ved aftale at vælge, hvilken lov derskal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation (artikel 3), ogom efter hvilken stats lov skilsmisse- eller separationssager skal behand-les i mangel af aftale om lovvalg (artikel 4). Forordningen fastsætterendvidere regler om anvendelse af domstolslandets lov i stedet for denlov, som i henhold til artikel 3-4 skal anvendes (artikel 5), og om mulig-hed for at undlade at anvende en bestemmelse i den lov, som skal anven-des i henhold til forordningen (artikel 7). Forslaget vurderes at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og vil derforikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blevder vedrørende forslaget til lovvalgsregler, der skal anvendes af de med-lemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, opnået generelenighed om hovedelementer.På rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 7.-8. oktober 2010 orienterede formandskabet om sagen og til-kendegav at ville bestræbe sig på at tage højde for ikke-deltagende med-lemsstaters synspunkter med henblik på at sikre, at så mange medlems-stater som muligt vil kunne deltage i samarbejdet.Der foreligger ikke iøvrigt officielle tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger til dennærmere udformning af forslaget.Fra dansk side forventer man at tageudfaldet af den politiske drøftelse til efterretning.

1. Baggrund1.1. Det oprindelige Rom III-forslagRådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholderbl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikkei vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for ogikke finder anvendelse i Danmark.Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angårkompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse afforslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye BruxellesII-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåedelovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tættilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af DenEuropæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænsetmulighed for at indgå lovvalgsaftaler.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøderne(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december 2007.Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerneviste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dettevar navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliverbehandlet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre medRom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for etrimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-ne”.På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre etforstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse ogseparation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i denhenseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mensGrækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.1.2. Hjemmelsgrundlaget for forordningsforslagetForslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1-2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-seoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig aner-kendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejdekan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnær-melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Medhenblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre mar-keds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre forenelighedmellem medlemsstaternes regler om lovvalg.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særliglovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.Forordningsforslaget udmønter den bemyndigelse til et forstærket samar-bejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation,som Rådet den 12. juli 2010 meddelte Belgien, Bulgarien, Frankrig, Itali-en, Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spani-en, Tyskland, Ungarn og Østrig, jf. Rådets afgørelse af 12. juli 2010 om139

bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbin-delse med skilsmisse og separation (2010/405/EU).Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i dets for-handlinger om et forslag til indførelse af et forstærket samarbejde somdet foreliggende forordningsforslag, men kun medlemmer af Rådet, somrepræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, del-tager i afstemningen.1.3. Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, derbl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til forordningom forstærket samarbejde om lovvalgsregler i sager om skilsmisse ogseparation, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anven-delse i Danmark.2. IndholdForordningsforslaget bygger på formandskabets kompromisforslag forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blevder opnået generel enighed om hovedelementer i forslaget. På det føl-gende rådsmøde den 7.-8. oktober 2010 orienterede formandskabet omsagen og tilkendegav at ville bestræbe sig på at tage højde for ikke-deltagende medlemsstaters synspunkter med henblik på at sikre, at såmange medlemsstater som muligt vil kunne deltage i samarbejdet.Under drøftelserne af forslaget på arbejdsgruppeniveau er en række æn-dringer til forslaget blevet overvejet, jf. nedenfor, og de forventes drøftetpå rådsmødet.2.1. Forordningsforslagets formålFormålet med forslaget er at indføre klare retsregler i Den EuropæiskeUnion – dog indtil videre alene for de deltagende medlemsstater – forlovvalg i sager om skilsmisse og separation og at give ægtefæller en vis140

frihed med hensyn til lovvalg (partautonomi) med henblik på at styrkeretssikkerheden, den retlig forudsigelighed og fleksibiliteten.2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser2.2.1. Anvendelsesområde (kapitel I)Forordningen finder efter artikel 1, stk. 1, anvendelse på skilsmisse ogseparation i situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.Der synes atvære enighed om, at forordningen ikke skal finde anvendelse på spørgs-mål, der ofte behandles i forbindelse med separations- og skilsmissesa-ger, eksempelvis spørgsmål om forældremyndighed, underholdspligt ogformueforholdet mellem ægtefællerne, og det har været drøftet, hvordanen sådan præcisering af forordningens anvendelsesområde skal indar-bejdes i forordningen.Ved ”deltagende medlemsstat” forstås efter artikel 1, stk. 2, en medlems-stat, der deltager i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i for-bindelse med skilsmisse og separation i medfør af Rådets afgørelse ombemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i forbindelsemed skilsmisse og separation.Formandskabet har foreslået, at ”deltagende medlemsstat” også skal om-fatte en medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde på grund-lag af en afgørelse truffet af Kommissionen efter TEUF artikel 331, stk.1.Formandskabet har endvidere foreslået, at der i artikel 1 som nyt stk. 3indsættes en bestemmelse, hvorefter ”ret” i forordningen omfatter allemyndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falderind under forordningens anvendelsesområde.Ifølge forordningens artikel 2 skal den lov, som skal anvendes i henholdtil forordningen, finde anvendelse, selv om det ikke er en deltagendemedlemsstats lov.2.2.2. Ensartede regler for lovvalg i forbindelse med skilsmisse ogseparation (kapitel II)Ifølge forslagets artikel 3, stk. 1, kan ægtefællerne ved aftale vælge, hvil-ken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation.Der skal dog være tale om en af følgende love:

loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-sted ved aftalens indgåelse (litra a),loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanligeopholdssted, hvis en af dem stadig opholder sig der ved aftalensindgåelse (litra b),loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har ved afta-lens indgåelse (litra c), ellerloven i domstolslandet (litra d).Efter forslagets artikel 3, stk. 2, kan en aftale om lovvalg indgås og æn-dres når som helst, men senest ved sagens anlæggelse ved en domstol. Ensådan aftale skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægte-fæller, jf. artikel 3, stk. 3, første afsnit. Hvis loven i den deltagende med-lemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tids-punktet for aftalens indgåelse, indeholder yderligere regler om formkrav,finder disse regler efter artikel 3, stk. 3, andet afsnit, dog anvendelse.Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted i forskellige delta-gende medlemsstater, og loven i disse medlemsstater indeholder forskel-lige regler om formkrav, er aftalen gyldig med hensyn til sin form, hvisden opfylder betingelserne i loven i en af disse stater.Det har været drøftet at supplere disse formkrav med regler om, efterhvilken stats lov spørgsmål om eksistensen og gyldigheden mv. af en afta-le skal afgøres.Formandskabet har foreslået, at der i artikel 3 som stk. 2a indsættes enbestemmelse, hvorefter ægtefællerne også kan indgå en aftale om lovvalgunder behandlingen af en retssag, dog forudsat at national ret tillader det-te.I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 skal sager om skils-misse eller separation efter artikel 4 behandlesefter loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige op-holdssted ved sagsanlægget (litra a), eller, hvis dette ikke er rele-vant,efter loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sæd-vanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere end

I de foreslåede lovvalgsregler anvendes bl.a. en ægtefælles statsborger-skab som tilknytningsfaktor. Det har været drøftet, hvordan disse reglerskal anvendes, når en ægtefælle har flere statsborgerskaber.Endvidere har lovvalget i situationer, hvor der søges skilsmisse pågrundlag af en separation, været drøftet.Efter artikel 5 finder loven i domstolslandet anvendelse, når den lov, derskal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skils-misse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse ellerseparation på grund af dennes køn.Ifølge artikel 7 kan det kun undlades at anvende en bestemmelse i en lov,som i henhold til forordningen skal anvendes, hvis det er åbenbart ufore-nelig med grundlæggende retsprincipper i domstolslandet at anvendeden.Formandskabet har foreslået, at der som artikel 7a indsættes en bestem-melse, hvorefter en domstol ikke efter forordningen har pligt til at med-dele skilsmisse i situationer, hvor loven i den pågældende medlemsstatikke indeholder mulighed for skilsmisse, eller hvor det omhandlede æg-teskab ikke anerkendes i denne medlemsstat.Det har været drøftet, omder er behov for en sådan bestemmelse.2.2.3. Øvrige bestemmelser (kapitel III)Ifølge artikel 11 berører forordningen som udgangspunkt ikke anvendel-sen af bilaterale eller multilaterale konventioner, som en eller flere delta-gende medlemsstater er part i på tidspunktet for forordningens vedtagel-se, og som omfatter spørgsmål, der er reguleret af forordningen. I forhol-det mellem de deltagende medlemsstater har forordningen dog forrangfrem for de konventioner vedrørende spørgsmål omfattet af forordningen,som de deltagende medlemsstater er parter i.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om afgivelse af oplysnin-ger til Kommissionen om nationale regler (artikel 9), om hvilke retssager143

og aftaler, forordningens bestemmelser finder anvendelse på (artikel 10),samt om revision af forordningen (artikel 12).2.2.4. Afsluttende bestemmelser (kapitel IV)Forordningens kapitel IV indeholder bestemmelser om tidspunkterne forforordningens ikrafttræden og anvendelse (artikel 13).3. Gældende dansk retDen danske lovgivning om skilsmisse og separation indeholder ikke lov-valgsregler, bortset fra artikel 9, jf. artikel 7, i den i Stockholm den 6.februar 1931 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island,Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelserom ægteskab, adoption og værgemål som affattet ved overenskomst af 6.februar 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige omændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende in-ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værge-mål, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Ifølge disse be-stemmelser anvendes ved afgørelser om skilsmisse og separation i hverkontraherende stat den dér gældende lov. Konventionen giver ikke ægte-fæller mulighed for at indgå aftale om lovvalget.Uden for konventionens anvendelsesområde følger det af retspraksis, atsager om skilsmisse og separation, der behandles her i landet, afgøresefter dansk ret. Retspraksis ses ikke at give ægtefællerne mulighed for ataftale, at deres skilsmisse eller separation skal afgøres efter et andet landslov.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt i pkt. 1.3. ovenfor omfattet af det danske forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-144

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, DanskeFamilieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, LandsforeningenBørn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), CopenhagenBusiness School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-skabelige Fakultet).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Foreningen af Statsfor-valtningsdirektører, Præsidenten for Østre Landsret, Børnesagens Fælles-råd, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.Børnesagens Fællesrådhar oplyst, at Rådet ikke afgiver noget hørings-svar.Advokatsamfundethar oplyst, at det indenfor høringsfristen ikkehar været muligt at forholde sig til det fremsendte forslag.Foreningen afStatsforvaltningsdirektørerogPræsidenten for Østre Landsretharikke bemærkninger til forslaget, mensInstitut for Menneskerettigheder–henset til at forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretligkarakter til det.6. NærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at må-lene for forslaget kun i tilstrækkelig grad kan opfyldes i form af fællesregler om lovvalg, i dette tilfælde gennem et forstærket samarbejde. Lov-valgsreglerne skal være identiske for at opfylde forslagets mål, nemligstørre retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet for borgerne.Det vil være i strid med disse mål, hvis medlemsstaterne handler hver forsig.Det er regeringens vurdering, at forslaget må anses for at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse til-slutte sig de betragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

7. Andre landes kendte holdningerPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blev deropnået generel enighed om hovedelementer i forslaget, men der manglerfortsat afklaring af en række spørgsmål.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til den nærmere udformning af forslaget.8. Foreløbig dansk holdningSom det fremgår af pkt. 1.3. er forslaget omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender.Man agter derfor fra dansk side at tage en eventuel vedtagelse af forsla-get til efterretning.9. Europa-ParlamentetForslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 15. november 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.juni ogden 7.-8. oktober 2010.