Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 9
Offentligt

FolketingetsOmbudsmandsberetning

2009

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Folketingets OmbudsmandGammeltorv 221457 København KPublikationen kan købes hos:Rosendahls-Schultz Grafiskder har beretningen i kommission:Rosendahls-Schultz GrafiskHerstedvang 122620 AlbertslundTlf. 43 63 23 00E-mail: [email protected]Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:www.ombudsmanden.dkOplag: 2000 eksemplarerSat med Adobe Caslon / Scene AltTrykt hos Rosendahls-Schultz Grafisk, KøbenhavnPrinted in Denmark 2010Grafisk designEnteneller a/sFotografThomas FrydISSN 0418-6486

Folketingets ombudsmands beretning 2009

INDHOlDSFORTEGNElSE

1. FORORD2. ARTIKlERFolketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-HansenDirektør Jens Møller1. kontor, kontorchef Kirsten Talevski2. kontor, kontorchef Bente Mundt3. kontor, inspektionschef lennart Frandsen4. kontor, kontorchef Morten Engberg5. kontor, kontorchef Karsten loiborgAlmen Afdeling, kontorchef lisbeth Adserballe3. BIlAGA. PersonaleforholdB. StatistikC. Oversigt over de udtagne sager mv. (cd-rom)

917232935414755

6163113

Folketingets ombudsmands beretning 2009

TIl FOlKETINGET

Efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 11, stk. 1 (lov nr. 473 af 12. juni1996 som senest ændret ved lov nr. 502 af 12. juni 2009) afgiver ombuds-manden en årlig beretning til Folketinget om sin virksomhed. Beretningenskal offentliggøres. I beretningen fremdrager ombudsmanden bl.a. udtalelservedrørende enkeltsager der måtte være af almindelig interesse. Redegørelsenfor sagerne i beretningen skal indeholde oplysning om de forklaringer sommyndighederne har givet om de kritiserede forhold (ombudsmandslovens§ 11, stk. 2).I overensstemmelse med de nævnte bestemmelser afgiver jeg hermed beretningfor året 2009.De sager, inspektionsrapporter og egen drift-rapporter der er udtaget tiloffentliggørelse, trykkes ikke længere i beretningen; de findes derimod påden cd-rom der er lagt i en lomme bagest i den trykte beretning. Sagerne kanendvidere findes på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk,hvor de offentliggøres løbende. Afsnittet der i de tidligere beretninger gav ensammenfattende fremstilling af de generelle forvaltningsretlige spørgsmål ide udvalgte sager (afsnit 2), kan ligeledes findes på hjemmesiden.Beretningen for 2009 indeholder artikler fra embedets forskellige kontorerog afdelinger. Tanken er at give en bredere og mere generel orientering omvæsentlige forhold, sager eller udviklingstendenser.Ud over disse artikler indeholder beretningen en kort redegørelse fra embedetsdirektør om embedets generelle forhold.Statistikken er anbragt til sidst sammen med en fortegnelse over de sager,inspektionsrapporter og egen drift-projekter der er udtaget til beretningen.København, september 2010HANS GAMMElTOFT-HANSEN

ombudsmandens rolle i sager med politisk indhold

Hans Gammeltoft-HansenFolketingets Ombudsmand

OMBUDSMANDENS ROllE I SAGERMED POlITISK INDHOlDEt af de mest centrale og principielle spørgsmål i ombudsmandens udførelse afsin funktion knytter sig til de sager hvor politik blander sig med jura. Så længeombudsmandsinstitutionen har eksisteret, er der med mellemrum blevet stilletspørgsmål, også kritiske, om hvorvidt ombudsmanden har overskredet græn-serne for sin opgave og blandet sig i forhold af rent politisk karakter.Problemet kan dukke op i meget forskellige – og undertiden uventede – varianter.Det er derfor vigtigt at ombudsmanden har en generel opfattelse af problemstil-lingen og retningslinjer for hvordan den skal håndteres.Ser man på forvaltningens virksomhed, kan forholdet mellem jura og politikillustreres ved denne graf:

Politik

Jura

Nogle sager er rent politiske. Erklæringer fra regeringen eller den berørte mini-ster om påtænkte politiske initiativer er af rent politisk karakter. Det sammegælder tilsvarende erklæringer fra kommunalpolitikere eller kommunalpolitiskeorganer. Omvendt er en sag om udstedelse af f.eks. kørekort en rent juridisksag. Betingelserne for udstedelse af kørekort er nøje opregnet i loven og detilhørende administrative forskrifter.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Det interessante er imidlertid at der mellem de rent politiske sager og de rentjuridiske sager er et ganske stort mellemområde (i den ovenstående graf mellemden blå og den grønne linje) hvor sagerne indeholderbådejuridiskeogpolitiskeelementer.I nogle sager er juraen dominerende og det politiske spillerum kun levnet enlille plads (i grafen ligger de i højre del af mellemområdet). I andre sager er derhelt overvejende tale om en politisk afvejning og beslutning, mens det juridiskeelement kun indgår som en meget begrænset faktor i sagens substans (mellem-områdets venstre del).Ud fra denne summariske kortlægning kan ombudsmandens opgave i sagermed både politik og jura udtrykkes i to sætninger:a) Ombudsmanden skalikke undladeat gå ind i sager blot fordi de (også)indeholder en politisk substans.b) Ombudsmanden skal i sådanne ”blandede” sagerbegrænsesin prøvelsetil de juridiske elementer i sagen.Det er altså den skrå, røde grænselinje som er afgørende. Den skal ombuds-manden respektere og i sin prøvelse holde sig inden for det juridiske område.Umiddelbart kan disse sætninger forekomme ret enkle. Det interessante erimidlertid hvordan de udmøntes i praksis.Statsministerens brevpapir:Før et valg til Folketinget i november 1960 udsendtestatsministeren et såkaldt underhåndsbrev på Statsministeriets officielle brevpa-pir til en række vælgere med en opfordring til at stemme på Socialdemokratiet.Ombudsmanden spurgte til ministerens brug af brevpapiret. Statsministeren sva-rede at skiftende ministre gennem tiden havde benyttet dette brevpapir ikke blottil korrespondance der direkte havde relation til stillingen som minister, menogså til breve som ministrene skrev som politikere. Statsministeren begrundededenne fremgangsmåde med at det ville ”være upraktisk” hvis en minister skullebenytte sig af flere forskellige slags brevpapir.Over for ombudsmanden, der havde modtaget en klage over fremgangsmåden,bekræftede Statsministeriet at det officielle brevpapir var blevet benyttet til atsende et brev til to vælgergrupper før valget.

ombudsmandens rolle i sager med politisk indhold

Ombudsmanden henstillede til statsministeren at overveje om ”ikke ministrebør undgå at lade det omtalte kendetegn [det officielle underhåndssegl påbrevpapiret] anvende i fremtidige valgkampagner”.Den danske ombudsmandsinstitution var dengang meget ung; og det er sikkertårsagen til at den daværende ombudsmand udtalte sig i så forsigtige og diploma-tiske vendinger. Hertil kommer at hele konceptet om ”god forvaltningsskik”endnu ikke var særligt veludviklet. Havde det været i dag, ville ombudsmandenformentlig uden omsvøb have fastslået at statsministerens adfærd var i modstridmed god forvaltningsskik. Sagen er et eksempel på at noget der umiddelbartforekommer at være rent politisk – en ministers deltagelse i valgkampen –alligevel kan indeholde et retligt element; at der med andre ord er regler somskal respekteres. Dette element, hverken mere eller mindre, var det ombuds-manden efterprøvede og markerede som en grænse for statsministerens politiskeudfoldelsesmuligheder.(FOB 1960.94).Aflytningscentral under universitetet:Nogle studerende ved KøbenhavnsUniversitets Asiatiske Institut i Kejsergade hævdede at den militære efter-retningstjeneste havde placeret en hemmelig aflytningsinstallation i kælderenunder instituttet. Ombudsmanden besluttede at tage sagen op af egen driftselv om den var klart politisk og involverede statens sikkerhed. Han koncen-trerede sin undersøgelse om to punkter. Var der den fornødne lovhjemmeltil at dække udgifterne til etableringen og driften af det såkaldte kommuni-kationsknudepunkt? Var den virksomhed der blev udøvet i forbindelse medknudepunktet, lovlig?I sin afsluttende udtalelse konstaterede ombudsmanden ”at det er Folketingetsklart tilkendegivne standpunkt, at Danmark skal have et forsvar og herunder eneffektiv efterretnings- og varslingstjeneste. En sådan politisk beslutning falderdet uden for ombudsmandens kompetence at tage stilling til”. Dernæst fastsloghan at skal en sådan efterretnings- og varslingstjeneste fungere effektivt, kanden ikke bedømmes efter samme retningslinjer som en almindelig civil admini-stration. I sin endelige vurdering nåede ombudsmanden herefter frem til at detarbejde der blev udført i Kejsergade, ikke gav ham anledning til at fremsættekritik eller henstillinger.Sagen er igen et eksempel på at ombudsmanden ikke afholdt sig fra at gå ind ien sag der var af yderst politisk karakter. Det drejede sig om den danske rege-rings forsvarspolitik under Den Kolde Krig. Men den er samtidig et eksempelpå at ombudsmanden klart begrænsede sin efterprøvelse til sagens rent juridiskeelementer.(FOB 1969.59).

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Hemmelige jagtfalke til mellemøsten:Denne sag vedrører også et udpræget ”poli-tikområde” − udenrigspolitikken − der som udgangspunkt ligger uden for hvaden ombudsmand kan eller skal efterprøve.En borger bad om aktindsigt i Udenrigsministeriets sag om eksport af jagtfalketil visse arabiske lande. Ministeriet afslog under henvisning til ”fremmede mag-ters fortolkning og mulige reaktion i tilfælde af, at udenrigsministeriet frigiverdokumenter, som eksponerer disse landes forhold til Danmark”. (Senere komdet frem at problemet i sagen i virkeligheden var dette at en meget højtståendeog indflydelsesrig person i et arabisk land ønskede at modtage en grønlandskjagtfalk som en gave fra Danmark. En privatperson, der hævdede selv at haveopdrættet den fredede fugl, ville gerne overdrage den som gave og søgte omeksporttilladelse til dette formål, men fik afslag).Ombudsmanden mente ikke at ministeriet havde argumenteret juridisk hold-bart for at hele sagen kunne undtages fra aktindsigt. Han bad derfor ministerietom at genoptage sagen og overveje spørgsmålet om aktindsigt i forhold til hvertenkelt af sagens dokumenter. Ministeriet genoptog sagen. Resultatet blev imid-lertid at ministeriet fortsat afslog at udlevere samtlige akter i sagen.(FOB 1980.654).Trafikministerens opsigelse af avisabonnement:Trafikministeren havde besluttetat alle abonnementer på Dagbladet Politiken skulle opsiges så avisen ikke mereblev leveret til hverken ministeriets departement, dets styrelser eller landetspostkontorer og jernbanestationer. Årsagen var et afsnit i en artikel som mini-steren anså for ”et groft og utilstedeligt blasfemisk overgreb mod den danskefolkekirke og dens helligste symbol”.Ombudsmanden gik ind i sagen på grundlag af en række klager og bad mini-steriet forklare på hvilket retligt grundlag beslutningen om at opsige abonne-menterne var truffet. Ministeren svarede at han var ansvarlig for hvordanbevillingerne blev brugt, og at han for tiden ikke mente at ministeriets midlerkunne bruges til indkøb af Politiken.I sin endelige udtalelse konstaterede ombudsmanden at ministerens beslutningvar truffet i hans egenskab af forvaltningschef. Selv om man befandt sig i ”for-valtningsrettens grænseområde”, var ministeren dog undergivet forvaltningsret-tens almindelige regler. Det gjaldt også princippet om magtfordrejning, dvs. atforvaltningen kun har lov til at forfølge sådanne formål der falder inden forrammerne af den pågældende forvaltnings samlede formål. Ministerens ønskeom at vise sin misbilligelse i anledning af det pågældende indlæg var efter

ombudsmandens rolle i sager med politisk indhold

ombudsmandens mening ikke et sådant ”sagligt formål” for Trafikministeriet.Ministeren gentegnede herefter avisabonnementerne i erkendelse af at han varkommet til at overskride nogle retlige grænser.(FOB 1984.156).Tamilsagen – en retlig sag:I korthed drejede denne sag sig om at en række yngretamilske mænd der havde flygtningestatus og opholdstilladelse i Danmark, ikkekunne få svar på deres ansøgning om familiesammenføring med deres hustruerog mindreårige børn. Under de daværende regler havde flygtninge i Danmark etretskrav på at få deres nærmeste familie her til landet; det var altså en sag som idet store og hele befandt sig inden for det retlige område. Ikke desto mindre varder gået 2-3 år uden at Udlændingedirektoratet under Justitsministeriet havdemeddelt en afgørelse. Forklaringen var, viste det sig senere, at justitsministeren(som af politiske årsager ønskede at begrænse familiesammenføringerne mestmuligt) havde ladet forstå at sagerne ikke skulle afsluttes.Ombudsmanden udtalte skarp kritik. Sagen blev senere gjort til genstand foren omfattende dommerundersøgelse med retsafhøringer af en række politikereog embedsmænd. Endvidere blev der rejst rigsretssag mod den forhenværendejustitsminister.Sagen adskiller sig fra de andre nævnte ved at de retlige elementer var klartdominerende. Den er således et eksempel på at noget der i alt væsentligt hørertil i det retlige område, i stedet går over til at blive en politisk sag og bliverbehandlet efter rent politiske synspunkter.(FOB 1988.100).Statsministerens interview om Irakkrigen:En journalist klagede til ombudsmandenover at statsministeren havde afvist at give ham et interview om Irakkrigen.Journalisten havde gennem længere tid bedt om et interview. Ombudsmandenafsluttede i første omgang sin behandling af sagen uden kritik og lagde i denforbindelse vægt på at Statsministeriet havde oplyst at statsministeren gennemlængere tid slet ikke havde givet egentlige interviews om Irakkrigen. Kort eftergav statsministeren imidlertid et omfattende interview om Irakkrigen til et andetmedie. Ombudsmanden genoptog på den baggrund behandlingen af sagen.Ombudsmanden udtalte at han fortsat ikke havde grundlag for at kritisere stats-ministerens afvisning af at deltage i et interview med journalisten i den periodehvor statsministeren generelt set afviste at deltage i interviews om Irakkrigen.Men efter at statsministeren igen var begyndt at give interviews om Irakkrigen,mente ombudsmanden at ministeren burde angive sine saglige grunde for fort-sat at afvise den pågældende journalist eller også give ham interviewet. Efter etmellemspil hvor statsministeren først tog afstand fra ombudsmandens udtalelse,valgte han at give journalisten interviewet.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Det er klart at ministre selv må bestemme hvem de vil give interviews. Det eren politisk vurdering og afgørelse. Men da de også ved sådanne beslutningerhandler som ministre (og dermed myndighedspersoner),kande almindeligeforvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og lighed komme i spil ogunder særlige omstændigheder få en vis betydning. Det kan blandt andet væretilfældet for at sikre at bestemte journalister ikke sortlistes af usaglige grunde,f.eks. fordi de anses for at være særligt kritiske.(FOB 2007.347).Alle de ovenstående eksempler vedrører regeringens, altsåministrenes,virksomhed. Når det kommer tilFolketingetsarbejde, kan ombudsmandenikke længere være kontrolorgan. Det skyldes at det, indlysende nok, ikke erombudsmandens opgave at bedømme sin opdragsgiver, Folketinget.I situationer hvor ombudsmanden behandler et spørgsmål der også behandles iet samråd mellem en minister og et folketingsudvalg, følges en fast procedure.Ombudsmanden spørger udvalgsformanden om hvorvidt udvalget har givetudtryk for en bestemt opfattelse af sagen, eller om der har været tale om en rentorienterende drøftelse. Har samrådet blot været orienterende (hvilket er langtdet mest almindelige), fortsætter ombudsmanden sin behandling af sagen. Menhar udvalget truffet en beslutning i form af en tilkendegivelse af en bestemtopfattelse, træder ombudsmanden ud af sagen.Ombudsmanden kan i sjældne tilfælde også holde sig fra at undersøge en sagder bliver genstand for en særlig og intensiv interesse i Folketinget, men uden atder bliver truffet egentlige beslutninger. Det var således tilfældet i 2007 da tojournalister der arbejdede på en dokumentarfilm til Danmarks Radio, klagedetil ombudsmanden over Forsvarsministeriets, Forsvarskommandoens og Stats-ministeriets (delvise) afslag på aktindsigt i dokumenter om de danske special-styrkers indsats og adfærd i Afghanistan. Journalisterne klagede også over atvisse dokumenter var forsvundet, og over myndighedernes sagsbehandlingstid.Ombudsmanden indledte en undersøgelse af sagen(FOB 2007.109).Men efteroffentliggørelsen af filmen ønskede en lang række folketingsmedlemmer at fåyderligere indsigt i oplysninger om de danske specialstyrker i Afghanistan.Medlemmerne stillede spørgsmål til ministre og forsøgte at få oplysninger somled i deres deltagelse i Folketingets Forsvarsudvalg, i Folketingets Udenrigspoli-tiske Nævn og i Folketingets Præsidium. På et tidspunkt havde der været stilletog besvaret ca. 150 formelige spørgsmål fra medlemmer af Folketinget tilhenholdsvis statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren, og dervar indleveret en lang række yderligere spørgsmål. På den baggrund besluttedeombudsmanden at træde ud af sagen.

ombudsmandens rolle i sager med politisk indhold

Det er vigtigt at fremhæve at disse sager, hvor Folketinget så at sige overtagersagen, udgør en vigtig og fuldstændig begrænsning af ombudsmandens sags-kompetence. Her er der ikke tale om at ombudsmanden kan behandle sagenblot han eller hun omhyggeligt sørger for at holde sin prøvelse til de rentjuridiske elementer i sagen. Sager som Folketinget er gået ind i og har markereten stillingtagen til, holder ombudsmanden sig helt ude af. Dette princip er altsåudtryk for en egentlig kompetencebegrænsning, ikke blot en prøvelsesbegræns-ning.Herefter kan ombudsmandens rolle i sager med politisk indhold formuleres ifølgende tre punkter – de to tidligere nævnte sætninger med tilføjelse af entredje:a) Ombudsmanden skal ikke undlade at behandle en sag blot fordi den(også) indeholder en politisk substans.b) Ombudsmanden skal i ”blandede” sager, i hvilke der indgår bådepolitik og jura, begrænse sin prøvelse til de juridiske elementer i sagen.c) Ombudsmanden skal helt undlade at behandle en sag hvis Folketingettilkendegiver en opfattelse af sagen.Disse sætninger udgør – som eksemplerne også viser – rettesnoren når sagermed politisk indhold dukker op ved embedet.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

embedets almindelige Forhold

Jens MøllerDirektør

EMBEDETS AlMINDElIGE FORHOlDHvert år siden 1955 har Folketingets Ombudsmand afleveret en beretningom sin virksomhed til Folketinget. I år ser beretningen anderledes ud, ogdenne ændring af form og omfang skal have et par ord med på vejen.I Ombudsmandens beretning har der altid været et naturligt fokus på at fåviderebragt de principielle sager som har været behandlet i løbet af året.Men det nuværende omfang er i de senere år nået op på omkring 1000 sider.Med etableringen af hjemmesiden www.ombudsmanden.dk og med ombuds-mandens egen database i Retsinformation er det blevet muligt at finde fremtil de principielle sager efterhånden som de udvælges til offentliggørelse;der er derfor ikke samme behov som tidligere for at optage sagerne i den årligetrykte beretning.En anden væsentlig begrundelse for at ændre beretningens form og indholdhar været ønsket om at følge op på bestræbelserne på at forbedre læsbarhedenaf embedets udtalelser, breve og andre skriftlige produkter med en moderniseretudgave af husets centrale publikation – den årlige beretning.På denne baggrund præsenteres beretningen i en ny form. Vægten ligger på atgive en mere generel og tværgående præsentation af ombudsmandens arbejde.Bagest i bogen findes en cd-rom. Her er lagt de sager, egen drift-rapporterog inspektioner med tilhørende opfølgninger som tidligere har været trykti kapitlerne om ”Sager af almindelig interesse” og ”Egen drift-projekter oginspektioner”, herunder Folketingets Ombudsmands redegørelse for arbejdetmed ligebehandling af mennesker med handicap.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Folketinget vedtog den 19. maj 2004 at ratificere FN’s valgfri protokol tilkonventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf (OPCAT). OPCAT pålægger de deltagende staterat etablere et system med regelmæssige besøg af uafhængige instanser påsteder hvor folk er berøvet deres frihed, for at forebygge tortur mv. Hver afde deltagende stater er forpligtet til at etablere en national forebyggendemekanisme til forebyggelse af tortur mv.I efteråret 2007 blev Folketingets Ombudsmand af den danske regeringudpeget til dansk national forebyggende mekanisme.Den nationale forebyggende mekanismes opgaver er nærmere beskrevet iartikel 19 i protokollen. Hovedopgaven består i regelmæssigt at gennemførebesøg på steder hvor personer er frihedsberøvet, for at styrke beskyttelsenmod og forebyggelsen af tortur og anden nedværdigende og umenneskeligbehandling. Derudover skal den nationale forebyggende mekanismefremsætte anbefalinger til de relevante myndigheder med henblik på atforbedre behandlingen af og forholdene for frihedsberøvede personer.Endelig skal den nationale forebyggende mekanisme indgive forslag ogbemærkninger vedrørende eksisterende eller foreslået lovgivning.Der blev i 2009 oprettet 12 sager i relation til ombudsmandens funktioni forbindelse med OPCAT.I bilag B (side 63) er der anbragt en række statistiske oplysninger – her skalblot fremhæves nogle hovedtal:Antallet af nye sager var i 2009 4.379 mod 4.229 i 2008. Tallet for sager derblev oprettet på grundlag af en klage, steg på samme vis fra 4.089 i 2008 til4.156 i 2009.Sagstal i de sidste 10 år500040003000200010000349836893725429842664379

4093

4110

3976

4229

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

embedets almindelige Forhold

Tallet for sager som blev afsluttet, var i 2009 4.415 mod 4.164 i 2008, og antalletaf sager oprettet i 2008 eller tidligere der pr. 1. juni 2010 afventede ombuds-mandens behandling, var 109 i 2009 mod 119 i 2008.Andelen af sager hvor der blev foretaget en såkaldt realitetsbehandling, steg fra16,4 pct. i 2008 til 17,5 pct. i 2009. Andelen af de realitetsbehandlede sagerhvor der blev givet kritik eller henstilling, steg tilsvarende fra 23,8 pct. i 2008til 24,6 pct. i 2009.I 36 sager valgte myndighederne at genoptage sagen allerede som følge af atombudsmanden havde bedt om en udtalelse. I statistikken opføres sager afdenne karakter underafviste sagerfordi ombudsmanden netop ikke behandlersagen færdig.Sagsbehandlingstiden ligger nogenlunde stabilt: For afviste sager er der tale omen mindre stigning fra gennemsnitligt 33,2 dage i 2008 til 36,1 dage i 2009, ogfor de realitetsbehandlede sager et mindre fald fra gennemsnitligt 178,7 dage i2008 til 163,6 dage i 2009. Hertil kommer sagsbehandlingstiden for 52 sager iforbindelse med en kommuneinspektion hvor behandlingstiden, af flere grunde,trak ud i 2006-2009.Folketingets Ombudsmand har opstillet mål for den tilstræbte sagsbehand-lingstid i klagesagerne, dels for de sager der afvises, og dels for de sager derrealitetsbehandles.Målene er at 90 pct. af de klagesager som afvises, bør være afsluttet indenfor to måneder. 75 pct. af de klagesager som realitetsbehandles, bør væreafsluttet inden for seks måneder; efter et år skal 90 pct. af de klagesager somrealitetsbehandles, være afsluttet.Denne målsætning blev ikke nået helt på alle punkter i 2009: 85,2 pct. af deafviste klagesager blev afsluttet inden for de to måneder (regnet som 60 dage)– målet var 90 pct. Derimod blev 75,4 pct. af de realitetsbehandlede klagesagerafsluttet inden for et halvt år – målet på 75 pct. blev dermed opnået. 85,9 pct.af de realitetsbehandlede klagesager var afsluttet efter et år, og her var målet90 pct.Den 1. maj 2010 var huset organiseret på følgende måde:

ORGANISATIONSPlANOmbudsmandDirektør2. kontor1 kontorchef4 fuldmægtige1 kontormedarbejder2 studentermedhjælpere1 inspektionschef1 chefkonsulent5 fuldmægtige2 kontormedarbejdere2 studentermedhjælpere1 kontorchef1 specialkonsulent4 fuldmægtige1 kontormedarbejder2 studentermedhjælpere

Almen afdeling

1. kontor

Inspektionsafdeling(3. kontor)5. kontor

Kommunekontor(4. kontor)

1 afdelingschef1 kommitteret3 kontorchefer1 personalekonsulent1 specialkonsulent1 it- og servicechef1 informationskonsulent1 kommunikationskonsulent4 fuldmægtige1 it-driftsmedarbejder15 kontormedarbejdere2 driftsmedarbejdere5 husbetjente3 studentermedhjælpereKontoret behandlernavnlig sager om:Afdelingens inspektions-virksomhed omfatter navnlig:FængslerArresthuseSikrede institutionerPensionerDetentionerPolitiets venterumPsykiatriske afdelingerSociale og socialpsykiatriskebostederLigebehandling af menneskermed handicapDøgninstitutioner for børn og ungeAfdelingen behandlerendvidere sager om:Patientklager (psykiatri)Psykiatriske afdelingerFængelsforholdForsvaretStraffesager og politiDomstoleneAdvokaterPrivate retsforholdJustitsforhold i øvrigtLigebehandling af menneskermed handicapBeskæftigelseslovgivningenKontanthjælp mv.Sociale pensionerSygedagpengeLov om social service bortset frahjælpeforanstaltninger over forbørn og unge, social institutionerog biler til handicappedeKontoret behandlernavnlig sager om:Kommunalretlige spørgsmålMiljø- og planlovgivningenNaturbeskyttelseByggeri og boligerBudget og økonomiValg, personregistrering mv.PersonalesagerBiler til handicappedeTrafik- og vejområdetAdoptionBidragssager

1 kontorchef4 fuldmægtige1 kontormedarbejder2 studentermedhjælpere

1 kontorchef1 specialkonsulent4 fuldmægtige1 ekstern konsulent (1/6)1 kontormedarbejder2 studentermedhjælpere

Afdelingen behandlernavnlig sager om:

Kontoret behandlernavnlig sager om:

Kontoret behandlernavnlig sager om:BoligstøtteArbejdsskaderForanstaltninger overfor børn og ungeSkatte- og afgiftssagerTilbagebetaling afsociale ydelserVoldsoffererstatningUddannelse oguddannelsesstøtteForskningBørnetilskud ogbørnefamilieydelseSociale institutioner, bortsetfra inspektionsrelevante sagerFamilieretlige sager,bortset fra sager ombidrag og adoptionArveret/fonde

Den årlige beretningInternationalt arbejdeGenerelle forvaltningsretligespørgsmålEgen drift-projekterVisse konkrete sagerEmbedets personalemæssige,økonomiske og interne forholdDen sekretærmæssige betjeningaf ombudsmanden og direktøren

SelskabslovgivningFødevarer FiskeriLandbrugPatientklagerLægemidlerSundhedsvæsenetProcesbevillingerUdenrigsforholdKommunikationKirkerKulturUdlændingesagerRegistre mv.IndfødsretArbejdsløshedsdagpenge mv.Efterløn

embedets almindelige Forhold

Direktøren og afdelingschefen for Almen Afdeling varetager i nødvendigtomfang en vis andel af de opgaver som efter loven er henlagt til ombudsmanden.De kan inden for dette område efter delegation fra ombudsmanden varetageombudsmandens funktioner, herunder afgive endelig udtalelse i en sag. Direk-tøren kan endvidere foretage inspektioner. I ombudsmandens fravær overtagerdirektøren – og i tilfælde af at også direktøren er fraværende, afdelingschefen– ombudsmandens opgaver når ombudsmanden træffer beslutning herom, jf.ombudsmandslovens § 27. Direktøren har det overordnede ansvar for ombuds-mandsinstitutionens drift. I bilag A findes der flere oplysninger om organisa-tion og personale.Ombudsmanden selv og flere af medarbejderne ved embedet holder hvert åren række foredrag, dels af alment oplysende karakter, dels af mere fagligkarakter om ombudsmandens virksomhed. Medarbejderne, og i et vist omfangogså ombudsmanden selv, underviser også på kurser om offentligretlige emner,ligesom nogle af medarbejderne også fungerer som undervisere og censorer pålandets universiteter.Ombudsmandens og chefernes undervisningsaktiviteter kan man i øvrigtlæse mere om i ombudsmandens årlige redegørelser på hjemmesidenwww.ombudsmanden.dk.Hvert år har embedet besøg af udenlandske gæster, ofte med meget forskelligbaggrund. Fælles er dog ofte ønsket om at vide mere om den danske ombuds-mandsordning, dens historie og påvirkning internationalt. Der tilbydes altiden generel orientering.Endvidere deltager embedet i internationalt samarbejde på forskellige niveauer,bl.a. gennem en samarbejdskontrakt med Udenrigsministeriet. Kontraktenåbner mulighed for at indgå samarbejdsprojekter med ombudsmandsinstitutioner– ofte i verdens mest fattige lande.Der er også et tæt samarbejde med andre europæiske ombudsmænd, som regelformidlet gennem Den Europæiske Ombudsmand, og med ombudsmændene ide andre nordiske lande.

god vejledning styrker borgernes retssikkerhed

Kirsten TalevskiKontorchef, 1. kontor

GOD VEJlEDNING STYRKERBORGERNES RETSSIKKERHEDI begyndelsen af 2008 fik et dansk-thailandsk ægtepar afslag på familiesam-menføring fordi den thailandske kvinde var under 24 år. Hun kunne derforikke være hos sin mand i Danmark, og i forsøget på at finde en udvej klagedeparret til Integrationsministeriet over afslaget.Parret fortalte at kvinden talte udmærket engelsk, og at hun var klar til atuddanne sig, blive au pair eller vælge noget helt tredje for at få en opholds-tilladelse i Danmark. Derfor bad de ministeren om at komme med forslagtil hvordan hun kunne opnå lovligt ophold i Danmark.Kort efter sendte manden et brev til integrationsministeren.”Det er vores håb at De vil se på vores sag og måske give os en mulighed forat vi igen kan bo sammen. Måske er der alternative løsninger, som vi ikke erbekendt med?”, skrev manden, der arbejdede i en grænsebutik på en færgerutemellem Danmark og et andet EU-land. Han forklarede også at parret over-vejede at flytte til et andet EU-land.Hvad parret ikke vidste, var at der muligvis var et alternativ: familiesammen-føring efter EU-retten. Manden havde netop nævnt muligheden for at flytte tilet andet EU-land, og desuden arbejdede han på en færgerute mellem Danmarkog det pågældende EU-land. Men ministeriet nævnte ikke noget om EU-retteni sine svar til parret. I stedet beskrev ministeriet en række mindre realistiskemuligheder som at have en indtægt på over 450.000 kr. om året eller densåkaldte jobkortordning som kan give udlændinge med konkret jobtilbud indenfor bestemte fagområder opholdstilladelse.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Selv om parret udtrykkeligt havde bedt Integrationsministeriet om vejledningom mulige løsninger, fik de ikke den vejledning som de havde krav på. Det slogombudsmanden fast i det tidlige efterår 2008.vejledningssagen voksedeOmbudsmanden har ofte haft fokus på myndighedernes vejledning af borgerne.Får borgerne ikke den rette vejledning, kan det betyde at de går glip af de rettig-heder som loven giver dem. God vejledning skaber forudsigelighed. Og forud-sigelighed er en væsentlig del af retssikkerheden. Det dansk-thailandske ægteparfik ikke vejledning om mulighederne for at få familiesammenføring efter EU-retten, og de fik derfor ikke mulighed for at indrette sig så de eventuelt kunnegøre brug af de muligheder EU-retten giver.Mens ægteparret fortsatte deres bestræbelser på at få opholdstilladelse, blevfamiliesammenføring efter EU-retten et væsentligt emne i den offentlige debat.Især spørgsmålet om myndighedernes vejledning – eller mangel på samme.Det var bl.a. på den baggrund at ombudsmanden i sommeren 2008 tog initiativtil en større forvaltningsretlig undersøgelse af udlændingemyndighederne.En undersøgelse der hurtigt blev døbt vejledningssagen. Både den individuellevejledning af den enkelte borger der henvender sig til myndigheden medspørgsmål, og den generelle vejledning – kaldet ”information” – over for denbrede offentlighed blev nøje vurderet. Den 21. november 2008 kunne ombuds-manden sætte et foreløbigt punktum i sagen. I en nyhed som samme dagblev lagt på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk, udtalteHans Gammeltoft-Hansen:”Konklusionen er overordnet at myndighederne ikke har vejledt og informeretborgerne godt nok om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten.Det kritiserer jeg. Til gengæld har myndighederne gjort meget for at rette op påforholdene – ligesom de har meddelt mig at de fremover vil følge området nøje.Det er jeg naturligvis tilfreds med.”manglende hjælp på hjemmesideI sin mere end 60 sider lange redegørelse om vejledningssagen fastslog ombuds-manden at en myndighed i et vist omfang er forpligtet til at informere borgerneom sin praksis. Det kan blandt andet ske via internettet, via pjecer eller viatv-udsendelser. Vælger myndigheden at kommunikere via sin hjemmeside, er

god vejledning styrker borgernes retssikkerhed

den forpligtet til at sikre at oplysningerne er let tilgængelige, korrekte og til-stræk kelig detaljerede til at borgeren kan få et overblik over sin retsstilling ogdermed sine muligheder.Som et led i undersøgelsen gennemgik ombudsmanden indholdet af udlændinge-myndighedernes hjemmeside, www.nyidanmark.dk, i perioden 2002-2008.Han slog efterfølgende fast at informationen på hjemmesiden på en rækkepunkter havde været utilstræk kelig og derfor misvisende.Et eksempel er oplysningerne om hvilke personer der kan få familiesammen-føring efter EU-retten. Siden 18. juni 2003 har også børn haft mulighed for atfå opholdstilladelse efter EU-retten. Men der skulle gå næsten 5 år før den op-lysning kom på hjemmesiden. Og da det skete, var oplysningen placeret underoverskriften ”ægtefællesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten”.individuel vejledning heller ikke god nokNår en borger enten mundtligt eller skriftligt kontakter en myndighed og stil-ler konkrete spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, er myndighedenforpligtet til at yde borgeren vejledning. Det følger direkte af forvaltningslovens§ 7, stk. 1. En videregående pligt til at vejlede kan i øvrigt følge af almindeligeretsgrundsætninger og god forvaltningsskik.Myndigheden skal sikre at borgeren får orientering om regler og praksis, såborgeren får mulighed for at varetage sine interesser. I nogle tilfælde stilles derskærpede krav til myndighedens vejledning; f.eks. hvis reglerne er indviklede,eller hvis sagen kan få særligt indgribende konsekvenser for borgeren. Som etled i sin vejledning kan myndigheden udlevere en folder om myndighedenspraksis eller henvise til en praksisbeskrivelse på internettet. Borgeren kan dogikke forlange at få en bindende forhåndsbesked om hvorvidt han eller huneksempelvis kan forvente at få tilladelse til familiesammenføring.Ombudsmanden havde i sagens natur ikke mulighed for at vurdere de utalligemundtlige og skriftlige svar der i det daglige bliver givet til de mange borgereder henvender sig til udlændingemyndighederne.Han kunne dog konstatere at ministeriet ikke havde opfyldt sin vejlednings-pligt over for det dansk-thailandske par; en udtrykkelig besked om at parret påhjemmesiden kunne læse mere om praksis for familiesammenføring efter EU-retten, eventuelt suppleret med en gengivelse af praksis i hovedtræk, ville efter

Folketingets ombudsmands beretning 2009

ombudsmandens opfattelse ellers have været nok til at vejledningspligten varoverholdt. Det samme var i øvrigt tilfældet for et dansk-costaricansk par somhavde fortalt om deres – på flere punkter tilsvarende – sag i medierne.Ombudsmanden kom også ind på fire offentliggjorte båndede telefonsamtalermellem journalister fra Berlingske Tidende og medarbejdere i Udlændinge-service. I to af samtalerne blev EU-reglerne omtalt som ”omgåelse af nationaleregler” og som ”et hul i loven”. Udlændingemyndighederne anså det selv for”særdeles beklageligt” at der var givet forkerte oplysninger, og at medarbejdernehavde afvist at yde vejledning. Det var ombudsmanden enig i.Vejledningssagen er offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beretning for2008, s. 238 ff.ombudsmanden Følger Fortsat medDer er ingen tvivl om at hele vejledningssagen har øget udlændingemyndig-hedernes fokus på at vejlede korrekt om EU-reglerne.Både Integrationsministeriet og Udlændingeservice oprettede i efteråret 2008særlige EU-enheder der overvåger området for familiesammenføring efterEU-retten. Formålet er bl.a. at sikre at eventuelle praksisændringer gennem-føres og offentliggøres inden for den kortest mulige tid efter at der er kommeten ny dom, og at medarbejderne er opmærksomme på EU-reglerne.Den generelle information der stilles til rådighed på myndighedernes hjemme-side, blev – ligeledes i efteråret 2008 – gennemgribende ændret sådan at der nuer en udførlig beskrivelse af muligheden for at få familiesammenføring efterEU-retten. Ministeriet har i den forbindelse lovet at det løbende vil gennemgåog ajourføre informationen på hjemmesiden.Vejledningssagen og måske især sagen om det dansk-thailandske ægtepar varogså årsag til at ministeriet udarbejdede nye standardbreve til brug for skriftligbesvarelse af spørgsmål om familiesammenføring efter EU-retten. Endeligsøgte Udlændingeservice med lanceringen af en såkaldt ”grundlov for telefon-vejledning” at styrke den telefoniske vejledning af borgerne.

god vejledning styrker borgernes retssikkerhed

Meget har således ændret sig siden det dansk-thailandske par forgæves bad omvejledning. Men ombudsmanden har alligevel fulgt udviklingen på dette megetvigtige område. Ombudsmanden er således løbende blevet orienteret om udvik-lingen i praksis for familiesammenføring efter EU-retten og om de tiltag der erblevet iværksat på vejledningssiden siden 2008. Ombudsmanden har senest bedtom at blive orienteret om udviklingen i praksis ultimo 2010.

når kommuner inddrager Forsørgelsesydelser

Bente MundtKontorchef, 2. kontor

NÅR KOMMUNER INDDRAGERFORSøRGElSESYDElSERlangt de fleste sager på det sociale område starter med at en borger søger omen ydelse. Visse sager bliver dog rejst på myndighedens initiativ. For eksempelnår en kommune stopper for udbetaling af løbende forsørgelsesydelser. I dentype af sager er ombudsmanden stødt på en række fejl i sagsbehandlingen, ogderfor har han rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet.Ombudsmanden har kritiseret at vigtige sagsbehandlingsregler ikke har væretoverholdt. Det drejer sig blandt andet om reglen om partshøring. Efter dennebestemmelse skal myndigheden gøre borgeren bekendt med oplysninger omsagens faktiske omstændigheder som han ikke er bekendt med, inden ydel-sen bliver inddraget. Det handler om reglen om at en myndighed skal samletilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes en fuldt forsvarlig afgørelse.Endelig drejer det sig om at en borger skal have besked om at kommunen hartruffet afgørelsen, før ydelsen kan stoppes.kontanthjælpUnder en generel inspektion inden for Københavns Kommune i 2006 modtogombudsmanden 40 tilfældigt udvalgte sager på det sociale område. Sagerneskulle ombudsmanden gennemgå for at vurdere om kommunen var hurtig noktil at behandle de klager den modtog.For at danne sig et hurtigt overblik over kommunens sagsbehandling gennem-gik ombudsmanden summarisk sagerne. Alle 40 sager var rejst af borgeren veden ansøgning, bortset fra 7 af de i alt 8 sager om kontanthjælp som ombuds-manden besluttede at undersøge nærmere (FOB 2009 20-4). Det overordnedeindtryk var at de generelle sagsbehandlingsregler i langt hovedparten afsagerne var overholdt, men at det forholdt sig anderledes med de 7 af sagerneom kontanthjælp.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Kontanthjælp kan nedsættes eller bortfalde af en række forskellige årsager. I 5af de 7 sager fik kontanthjælpsmodtagere nedsat kontanthjælpen. 3 af de 5 kon-tanthjælpsmodtagere var ifølge kommunen udeblevet fra et tilbud (et forløb påen sprogskole) uden rimelig grund. 1 mente kommunen ikke havde sygemeldtsig som han burde, og 1 fik nedsat hjælpen fordi hun – der var gift – havdemodtaget kontanthjælpen i 6 måneder.1 var ikke berettiget til kontanthjælp fordi kommunen vurderede at han ikkeudnyttede sine arbejdsmuligheder, og i et andet tilfælde afgjorde kommunen atkontanthjælpen skulle udbetales ugentligt.Alle disse 7 sager var karakteriseret ved at være rejst på kommunens initiativ.

Partshøring – borgeren blev ikke hørt

I ingen af de 7 sager havde kommunen overholdt pligten til at partshøre borgereninden afgørelsen blev truffet. Afgørelserne var altså truffet uden at borgernevar blevet bekendt med de oplysninger som kommunen var i besiddelse af, ogsom altså førte til at kontanthjælpen blev stoppet eller beskåret. Borgerne havdeikke haft mulighed for at rette eventuelle forkerte oplysninger (det kunne væreat vedkommende rent faktisk havde sygemeldt sig) eller supplere oplysningerne(det kunne være at vedkommende havde en rimelig grund til at udeblive frasprogkurset). Det kritiserede ombudsmanden. Sagerne illustrerer at partshøringmedvirker til at den offentlige myndighed overholder official- eller undersøgelses-princippet, dvs. den pligt der påhviler en offentlig myndighed til at sørge for atalle nødvendige oplysninger er til stede så der kan træffes en fuldt forsvarlig oglovlig afgørelse.I en række af sagerne anså ombudsmanden det for tvivlsomt om borgerenoverhovedet var bekendt med at der verserede en sag om nedsættelse af kon-tanthjælpen. Også dette forhold kritiserede ombudsmanden. Myndighedernemå normalt ikke træffe afgørelse i en sag før den der er part i sagen, er gjortbekendt med at der overhovedet verserer en sag mod den pågældende.

Meddelelsen skal nå frem

I 3 af sagerne stoppede kommunen kontanthjælpen uden at borgeren fik beskedom det. Sagerne efterlod det indtryk at borgeren først blev klar over at der vartruffet en afgørelse, når han konstaterede at pengene ikke løb ind på kontoenved månedens udgang. F.eks. fik en gift kvinde nedsat sin kontanthjælp fordihun havde modtaget kontanthjælp i 6 måneder, men det fik hun ikke at vide førhun fik den nedsatte hjælp udbetalt.

når kommuner inddrager Forsørgelsesydelser

Det er en forvaltningsretlig grundsætning at en afgørelse ikke kan få retsvirk-ning før den er kommet frem til den som afgørelsen vedrører. Ombudsmandenanså det derfor for at være en alvorlig fejl at denne sagsbehandlingsregel ikkevar overholdt. Fordi afgørelsen om at reducere forsørgelsesgrundlaget er af ind-gribende karakter, tilkendegav ombudsmanden i øvrigt at det ville være bedststemmende med god forvaltningsskik hvis afgørelsen blev meddelt skriftligt.sygedagpengeSamtidig med at ombudsmanden behandlede sagerne om inddragelse af kon-tanthjælp, behandlede han en sag om inddragelse af sygedagpenge (FOB 20091-3). Denne sag havde nogle fællestræk med sagerne om kontanthjælp. Sagenvedrørte en mand der var sygemeldt fordi han havde været ude for et trafik-uheld.I denne sag var manden udeblevet fra et møde som kommunen havde indkaldtham til. Kommunen mente derfor at han ”uden rimelig grund havde undladt atmedvirke ved kommunens opfølgning”, og stoppede hans sygedagpenge. Hanblev ikke inddraget i sagen før kommunen stoppede udbetalingen af sygedag-pengene.Som i kontanthjælpssagerne traf kommunen altså afgørelse før borgeren varblevet partshørt. Men i denne sag havde kommunen en god grund.Ankestyrelsen har nemlig udtalt at kommunerne i visse sager om stop for syge-dagpenge kan træffe en foreløbig afgørelse om ophør af sygedagpenge udenførst at have hørt sygedagpengemodtageren. Det drejer sig bl.a. om tilfældesom netop i den sag der er beskrevet ovenfor. Ankestyrelsen mener at nårkommunen træffer den foreløbige afgørelse, skal kommunen samtidig partshøresygedagpengemodtageren. Altså får sygedagpengemodtageren på dette tids-punkt – men efter at sygedagpengene er stoppet – lejlighed til at forholde sigtil sagen. Når borgeren har haft mulighed for at udtale sig og på denne mådebidrage til at alle relevante oplysninger er til stede, træffer kommunen denendelige afgørelse. Og her skal kommunen forholde sig til sygedagpengemod-tagerens oplysninger – som f.eks. kan være at vedkommende ikke har modtagetkommunens brev om at han skal komme til møde, eller at han har ligget påhospitalet. Kommunen kan beslutte at fastholde afgørelsen om at stoppesygedagpengene eller beslutte at sygedagpengemodtageren igen får udbetaltsygedagpenge tilbage fra tidspunktet hvor kommunen stoppede udbetalingen.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Grunden til at Ankestyrelsen mener at kommunerne kan træffe en foreløbigafgørelse uden partshøring, er at der efter Ankestyrelsens opfattelse ikke erhjemmel til at udbetale sygedagpenge når en person er udeblevet fra enopfølgningssamtale. Ankestyrelsen mener at det følger af reglen i sygedag-pengeloven om at retten til sygedagpenge ophører dagen efter at betingelsernefor udbetaling ikke længere er opfyldt.Ombudsmanden er ikke enig med Ankestyrelsen i denne retsopfattelse.Efter forvaltningsloven skal partshøring finde sted før der træffes en afgørelse.Ombudsmanden mener at der skal være udtrykkelig hjemmel til at fravigedenne fundamentale forvaltningsretlige regel. Derfor er ombudsmanden ikkeenig med Ankestyrelsen i at kommunen kan træffe en afgørelse – også selvomden kun er foreløbig – uden at borgeren er partshørt. Det er nødvendigt forat få sagen tilstrækkeligt oplyst at borgeren bidrager med sine oplysninger førkommunen kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse.Imidlertid er spørgsmålet – på baggrund af sygedagpengelovens ordlyd– så tvivlsomt at ombudsmanden ikke har kritiseret Ankestyrelsen, men kunredegjort for sin retsopfattelse.arbejdsløshedsdagpengeligesom for sygedagpenge og kontanthjælp skal arbejdsløshedsdagpengeinddrages hvis borgeren ikke længere opfylder betingelserne for at modtageydelsen.A-kasserne er ikke offentlige myndigheder. De sagsbehandlingsregler der gælderfor offentlige forvaltningsmyndigheder, gælder derfor kun for a-kassernes admini-stration hvis det er bestemt i lov eller regler som er udstedt i medfør af lov. Detfølger imidlertid i vidt omfang af de regler som Arbejdsdirektoratet har fastsat,at de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler også gælder for a-kasserne.Ombudsmanden er gennem de senere år også på dette område stødt på sagerhvor a-kassernes brug af de generelle forvaltningsretlige regler giver anledningtil tvivl.

når kommuner inddrager Forsørgelsesydelser

beskæFtigelsesministeriet inddragesPå baggrund af sagerne om kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsfor-sikring har ombudsmanden skrevet til Beskæftigelsesministeriet. Han har rejstspørgsmålet om brugen af de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler i sagerom inddragelse af forsørgelsesydelser.Beskæftigelsesministeriet er enig med ombudsmanden i at kommuner ikke kanstoppe for udbetaling af kontanthjælp før sagen er tilstrækkeligt oplyst bl.a. vedat borgeren er hørt, og borgeren efterfølgende har fået besked om kommunensafgørelse.På arbejdsløsheds- og sygedagpengeområdet har beskæftigelsesministerenden 24. marts 2010 i overensstemmelse med ombudsmandens retssikkerheds-mæssige synspunkter fremsat et lovforslag. Efter forslaget skal borgeren høresog andre nødvendige oplysninger indhentes før arbejdsløshedskassen og kom-munen kan træffe afgørelse om at borgeren ikke har ret til ydelsen. Og ydelsenkan først standses når borgeren har fået besked om afgørelsen.lovforslaget er den 4. juni 2010 vedtaget af Folketinget (lov nr. 701 af 25. juni2010). loven trådte i kraft den 1. juli 2010).

aFsmittende virkning aF den enkelte inspektion

Lennart FrandsenInspektionschef, 3. kontor

AFSMITTENDE VIRKNINGAF DEN ENKElTE INSPEKTIONHvert år giver Folketingets Ombudsmand henstilling og/eller kritik i ca. 200sager. Sammenholdt med det årlige antal afgørelser fra landets offentlige myn-digheder – der er formentligt tale om adskillige millioner af afgørelser – erdette tal så forsvindende at man må spørge hvilken betydning ombudsmandensvirksomhed har ud over de ca. 200 sager. Det er den almindelige opfattelseblandt fagfolk at ombudsmandens virksomhed på klagesagsområdet og påsager som af egen drift er taget op til undersøgelse, har en væsentlig og udbredtbetydning for den måde som den offentlige forvaltning handler på. Det gælderbåde de statslige, de regionale og de kommunale myndigheder.På samme måde kan man stille spørgsmål om hvilken betydning inspektions-virksomheden har for de mange hundrede af institutioner der ikke er blevetinspiceret, og som for en stor dels vedkommende heller ikke kan forventes atblive det.stort antal inspektionsrelevante stederFolketingets Ombudsmand gennemfører hvert år 20-30 inspektioner. Der eri embedets historie gennemført mere end 500 inspektioner. Inspektionernehar navnlig været – og er – rettet mod offentlige institutioner hvor personeropholder sig mere eller mindre mod deres vilje. Der er bl.a. tale om fængsler,arresthuse, kriminalforsorgens pensioner, de sikrede institutioner for børnog unge, politiets detentioner og venterum, psykiatriske afdelinger, distrikts-psykiatri, psykiatriske og sociale bosteder og døgninstitutioner for børn ogunge.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Under inspektionerne bliver institutionernes bygningsmæssige forhold ogvedligeholdelsesstandard mv. typisk gennemgået. Derudover beskæftigerinspektionerne sig med en række af de forhold som personerne der opholdersig i institutionerne, lever under: beskæftigelse, undervisning, fritid, forplej-ning, besøgsforhold, lægeordning, telefonordning, talsmandsordning, stofferog tilfælde af vold. Under inspektionen udleverer institutionen rapporter foren nærmere angivet periode om et eller flere udvalgte emner, f.eks. anvendelseaf magt, håndjern, observations- og sikringscelle samt tilførsler til tvangs-protokollen på psykiatriske afdelinger, med henblik på en senere gennemgangsom indgår i inspektionsrapporten.Ombudsmanden har en særlig forpligtelse til at inspicere og geninspicerefængsler (18 i alt) og arresthuse (40 i alt), hvilket sker. Endvidere foretagesder inspektioner af alle kriminalforsorgens pensioner, de sikrede institutionerog alle detentioner samt af de psykiatriske afdelinger.Der er et meget stort antal inspektionsrelevante institutioner i landet. Folke-tingets Ombudsmand har slet ikke mulighed for at foretage inspektioner af alledisse steder – og slet ikke systematisk tilbagevendende inspektioner. Derforarbejder ombudsmanden på en række områder med at opnå en vidererækkendevirkning af de enkelte inspektioner.mange Forskellige tiltagVed arbejdet med inspektioner søges der på mange forskellige måder at opnåresultater der rækker ud over den enkelte inspektion. Ved inspektionerneinddrager ombudsmanden eventuelle overordnede – centrale eller regionale– myndigheder således at resultaterne af inspektionen, i det omfang det errelevant, tillægges betydning for de andre lignende institutioner inden for denoverordnede myndigheds ansvarsområde. Dette kan ske på flere måder:– Specifikke problemer som er konstateret under de enkelte inspektioner, mensom har betydning i andre tilsvarende institutioner, rejses som særskiltesager over for den overordnede myndighed på området. Som eksempel kannævnes at det ved inspektioner af et antal arresthuse i 2009 blev afdækketat beskæftigelsen i et større antal arresthuse nu var sådan at der slet ikke til-bydes beskæftigelse til de indsatte, og dermed heller ikke arbejdsfællesskab.Det skyldes ifølge arresthusene at lettere (montage)arbejde – der tidligereblev udført i arresthusene – nu er flyttet til arbejdspladser i østeuropæiske ogbaltiske lande. Arresthusene har ikke mulighed for at konkurrere om disse

aFsmittende virkning aF den enkelte inspektion

arbejdspladser fordi arresthusene er bundet af et særligt kalkulationssystemder skal forhindre arresthusene i at udøve ubillig konkurrence i forhold tildanske arbejdspladser. Dette beskæftigelsesproblem, som har betydning foralle landets arresthuse, har ombudsmanden rejst generelt over for Direktoratetfor Kriminalforsorgen.– Inspektionsvirksomheden kan afdække mangler eller retssikkerhedsmæssigeproblemer i lovgivningen som ombudsmanden efterfølgende kan påpege overfor det relevante ministerium og (eventuelt) Folketinget. Ved inspektioner afpsykiatriske afdelinger er en række retssikkerhedsmæssige problemer blevetafdækket, f.eks. i forbindelse med personel og fysisk skærmning, visitationog tvungen personlig hygiejne. Sundhedsministeriet er løbende blevet orien-teret om de konstaterede problemer. I den nugældende psykiatrilov er dertaget højde for en række af de påpegede problemer sådan at der nu er tilveje-bragt udtrykkelig lovhjemmel for disse forhold.– Ved løbende kontakt med de relevante overordnede myndigheder sikres detat resultater fra inspektioner får betydning for andre lignende institutioner.Der holdes f.eks. tilbagevendende møder med Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, også om emner der er omfattet af inspektionsvirksomheden.– I forbindelse med inspektioner af sociale og psykiatriske bosteder og døgnin-stitutioner for børn og unge beskæftiger ombudsmanden sig også mere syste-matisk med de regionale eller kommunale tilsynsmyndigheders metoder. Pådenne måde tilstræbes det at resultater som er opnået ved en inspektion, fårbetydning for en række lignende institutioner som er underlagt tilsynsmyn-dighedens kompetence. – I øvrigt er det i mange tilfælde konstateret at denfremgangsmåde som Folketingets Ombudsmand anvender under inspektio-nerne, har dannet ”skole”, f.eks. for regionernes og kommunernes tilsyn medde underordnede institutioner.Også på andre måder end gennem de overordnede myndigheder tilstræbes detat de enkelte inspektioner får en afsmittende virkning:– Alle inspektions- og opfølgningsrapporter bliver offentliggjort på Folke-tingets Ombudsmands hjemmeside efter institutionstype. Det er erfaringenat mange institutioner og overordnede myndigheder holder sig orienteretom disse rapporter.– I Folketingets Ombudsmands årlige beretning er der en fyldig omtale afinspektionsvirksomheden, og et antal inspektionsrapporter bliver gengivet.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

– I nogle tilfælde udsendes pressenyheder om foretagne inspektioner navnligmed det formål at vække opmærksomhed hos andre lignende steder.Som eksempel kan nævnes en inspektion af handicaptilgængeligheden på etfodboldstadion (Fionia Park i Odense).– Medarbejdere i Folketingets Ombudsmands inspektionsafdeling deltagerjævnligt som foredragsholdere i konference- og kursusvirksomhed overemner som (også) har relevans for inspektionsrelevante institutioner.Endelig må man gå ud fra at inspektionerne, på linje med ombudsmandensvirksomhed i det hele taget, har en vis præventiv effekt. Det forhold at eninstitution en dag kan komme ud for at blive inspiceret af ombudsmanden,kan betyde at myndigheden bestræber sig på at drive institutionen sådan atden undgår (alvorlig) kritik ved en mulig kommende inspektion.For indsatte og patienters kendskab til ombudsmanden som et klageorganspiller inspektionerne også ved deres fysiske tilstedeværelse en væsentlig rolle.F.eks. er indsatte i kriminalforsorgens institutioner langt den største klagegruppehos ombudsmanden. I 2007-09 blev der således oprettet henholdsvis 435, 318og ca. 300 sager inden for Direktoratet for Kriminalforsorgens område.arbejde med høj prioritetDer er god grund til at antage at Folketingets Ombudsmands inspektionsvirk-somhed på samme måde som ombudsmandens behandling af almindelige sagerhar en væsentlig betydning som rækker ud over de resultater der opnås vedden enkelte inspektion. Dette er også af den største betydning fordi det underalle omstændigheder ikke er muligt med passende korte intervaller at foretageinspektioner af alle landets inspektionsrelevante institutioner og heller ikke medkorte mellemrum at geninspicere de institutioner hvor Folketingets Ombuds-mand har en særlig forpligtelse. Derfor må den del af arbejdet som er beskrevetovenfor, med at søge at opnå en vidererækkende og afsmittende virkning afforetagne inspektioner på tilsvarende institutioner, prioriteres og tillæggesbetydelig vægt.

sagen trækker ud

Morten EngbergKontorchef, 4. kontor

SAGEN TR æKKER UDOmbudsmanden iværksatte i 2007 et projekt som satte fokus på myndighe-dernes sagsbehandlingstid. Emnet er ikke nyt; vi modtager hvert år mangeklager over at en myndighed er for længe om at behandle en sag, men på grundaf kommunalreformen var der særlig grund til at være opmærksom på detteproblem.Kommunalreformen blev gennemført i 2005-2007. Det var den største omlæg-ning af den offentlige forvaltning i Danmark i mange år, og den krævede enmeget stor indsats fra kommuner, amter mv. Men samtidig opstod der risikofor at sagsbunkerne ville vokse. Da der faktisk kom en del flere klager over langsagsbehandlingstid, besluttede ombudsmanden at gøre dette til et særligt fokus-område. Vi udvalgte derfor nogle bestemte myndigheder som vi ville undersøgenærmere. Det drejede sig om to kommuner, to skatteankenævn, statsforvaltnin-gerne og Patientklagenævnet.sammenlægninger gav problemerDen ene af de kommuner som ombudsmanden undersøgte, var SyddjursKommune. Undersøgelsen omfattede kommunens natur-, teknik- ogmiljøforvaltning.Her viste det sig at der var problemer. Inden for en række områder var tilgangenaf nye sager betydelig større end afgangen af gamle sager, og mange sager varlang tid undervejs. Alvorligst så det ud for visse typer af landbrugssager hvorsagsbehandlingstiden var oppe på 80 uger. Desuden var der en lang rækkeopgaver på natur- og miljøområdet som kommunen ved lov havde pligt til atudføre, men som alligevel ikke blev udført eller kun delvist blev udført. Detgjaldt f.eks. tilsyn med 176 virksomheder som ikke blev udført, og tilsyn meddrikkevandsforsyningen som kun blev udført delvist.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Holbæk Kommune var den anden kommune ombudsmanden undersøgte.Undersøgelsen omfattede et bredt område og viste at der på mange områderikke var problemer med sagsbehandlingstiden. Kommunen slap dog ikke heltfor kritik – bl.a. havde jobcentret i en periode på 5 måneder ikke opfyldt sinlovbestemte pligt til at holde individuelle jobsamtaler med kontanthjælpsmod-tagere, og der var opstået en sagspukkel vedrørende syge- og barselsdagpenge.Både Syddjurs Kommune og Holbæk Kommune er opstået ved sammenlægningaf flere tidligere kommuner, og det var en vigtig del af forklaringen på pro-blemerne. De nye kommuner havde overtaget et stort antal sager fra de gamlekommuner, der var mange tekniske vanskeligheder ved at sammenlægge fleresystemer, og der var mangel på erfarne medarbejdere. Derfor havde ombuds-manden forståelse for at kommunalreformen i en periode havde gjort det sværtfor kommunerne, men det blev pointeret at det var deres ansvar at denne periodeblev kort, og at sagsbehandlingen under alle omstændigheder blev forsvarlig.I begge kommuner blev forholdene bedre i løbet af 2008, og derfor skrevombudsmanden i begyndelsen af 2009 at han ikke ville foretage sig yderligerei sagen.krav om målStatsforvaltningerne blev oprettet i 2007 ved sammenlægning af de gamlestatsamter. I alt er der 5 statsforvaltninger, og de hører under Indenrigs-og Sundhedsministeriet.I forhold til statsforvaltningerne fokuserede vi på de mål der var sat for sagsbe-handlingstiden i forskellige typer af sager. Justitsministeriet udsendte tilbagei 1997 et brev til samtlige ministerier, styrelser mv. med en henstilling om atopstille målsætninger for hvor hurtigt de vil behandle forskellige typer af sager.Undersøgelsen i forhold til statsforvaltningerne viste at der ikke var opstilletmål i alle sagstyperne hvor statsforvaltningerne træffer afgørelser i forhold tilborgerne. Det henstillede ombudsmanden at man gjorde, og at målene blevoffentliggjort. Indenrigs- og Sundhedsministeriet mente dog at det var tilstræk-keligt med mål for sagsbehandlingstiderne vedrørende hovedopgaverne i stats-forvaltningerne samt en række af de mindre sagsområder. Dog ville informatio-nen til borgerne om sagsbehandlingstider blive udbygget på forskellig måde.På den baggrund besluttede ombudsmanden ikke at foretage sig mere i sagen.

sagen trækker ud

Ombudsmanden har dog i 2009 igen fokuseret på sagsbehandlingstiderne i enaf statsforvaltningerne som tilsyneladende har særlige problemer. Denne sag erikke afsluttet.klagenævnI projektet valgte vi også at se nærmere på nogle klagenævn som ganske vistikke var direkte berørt af kommunalreformen, men til gengæld udførte borger-nære opgaver. Det gjaldt skatteankenævnene for lolland-Falster og Vendsyssel.Det viste sig at de to skatteankenævn havde en gennemsnitlig sagsbehandlings-tid som var acceptabel. Ombudsmanden kritiserede dog at de to skatteanke-nævn i en række tilfælde ikke havde at give besked til parten i en sag når sagentrak ud (Folketingets Ombudsmands beretning for 2008, s. 507 og s. 522).Sagsbehandlingstiden var til gengæld uacceptabel lang i SundhedsvæsenetsPatientklagenævn. Det var både Patientklagenævnet og Sundhedsministerietenige i. På et møde i efteråret 2007 blev problemerne drøftet, herunder muligetiltag for at løse dem. Efter yderligere korrespondance om sagen meddelteSundhedsministeriet i 2009 at det måtte forventes at sundhedsministeren indenlænge ville fremsætte et lovforslag om et nyt patientklagesystem. Vi bad derforom at blive holdt underrettet om dels det nye patientklagesystem, dels udviklingeni sagsbehandlingstiderne.Frustration hos borgerneFor den borger som har en sag hos en myndighed, er det tit et stort problemnår sagen er gået i stå. I mange tilfælde henvender borgerne sig flere gange tilmyndighederne og beder om at sagen bliver fremskyndet, uden at det hjælper.Derfor føler de borgere der henvender sig til ombudsmanden, sig ofte megetfrustrerede og hjælpeløse.Det gjaldt også et ægtepar som tilbage i november 2005 havde klaget til Skov-og Naturstyrelsen over at kommunen havde givet tilladelse til kvægproduktionpå en naboejendom. Da sagen trak ud, bad ægteparret flere gange om at sagenblev fremskyndet. Da det ikke hjalp, klagede de til ombudsmanden. Det vistesig at sagen havde ligget 13 måneder hos Skov- og Naturstyrelsen uden at blivebehandlet. Så var sagen overgået til Miljøklagenævnet hvor den havde liggetyderligere 1 år og 9 måneder. Først i maj 2009 traf Miljøklagenævnet afgørelse.Selv om der var undskyldende omstændigheder, udtalte ombudsmanden alvorligkritik af sagsbehandlingen.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

I særlige tilfælde kan det få alvorlige konsekvenser at en sag trækker ud. Høje-steret behandlede i 2004 en sag om en mand som havde måttet vente i mangeår på at en kommune behandlede hans ansøgning om byggetilladelse til envindmølle. Manden fik en psykisk lidelse – et kronisk belastningssyndrom – pågrund af den lange sagsbehandlingstid. Kommunen skulle dog ikke betale hamerstatning fordi den ikke havde kunnet forudse at sagen ville få så alvorligefølger (Ugeskrift for Retsvæsen, 2005, s. 523).hvor lang tid må der gå?Det følger af reglerne om god forvaltningsskik at myndighederne skal behandlesagerne så hurtigt som muligt og inden for rimelig tid. Og hvis en sag trækkerud, skal borgeren have besked om hvorfor, og hvornår den forventes at blivefærdig. Hvis myndigheden får en rykker fra borgeren, bør den normalt svareborgeren straks hvis der var rimelig grund til at sende rykkeren. I svaret børmyndigheden oplyse hvorfor sagen ikke er færdig, og hvornår den kan forventesat være færdig.Reglerne om god forvaltningsskik er udviklet i ombudsmandens praksis gen-nem en lang årrække. Ombudsmandens udtalelser om god forvaltningsskik erblevet fulgt op af Justitsministeriet som har gengivet reglerne i en vejledningom forvaltningsloven.Herudover findes der rundt om i lovgivningen spredte regler om hvor lang tiden myndighed må bruge på bestemte opgaver. Men lovgivningen har ingenalmindelige regler om sagsbehandlingstid.I sociale sager gælder der dog en almindelig regel om at kommunen skal behandlespørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Desuden skal kommunen på deenkelte sagsområder fastsætte frister for hvor lang tid der må gå fra modtagelsenaf en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt havebesked om hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Disse regler fremgår afden sociale retssikkerhedslov.Når ombudsmanden skal bedømme konkrete sager, ser vi naturligvis på hvorlang den samlede sagsbehandlingstid har været. Men vi ser også på om sagenefter sin karakter kræver en afgørelse på et bestemt tidspunkt: Hvis en forælderf.eks. i god tid søger om samvær med sine børn i juledagene, bør statsforvalt-ningen naturligvis tage stilling til sagen før juledagene. Noget andet vi ser på,

sagen trækker ud

er omfanget af de undersøgelser myndigheden skal foretage, den sædvanligesagsbehandlingstid og de løbende ekspeditioner i sagen. Vi undersøger også ommyndigheden undervejs har givet borgeren tilstrækkelig information om hvadder sker i sagen.Selv om en sag har været længe undervejs, kan det godt tænkes at myndighedenikke får kritik. F.eks. undlod ombudsmanden i en sag fra 2005 at kritisere etamt som havde været flere år om at behandle en sag om miljøgodkendelse af etdambrug. Det viste sig at amtet havde brugt en stor del af tiden på at vente pådels at få nødvendige oplysninger fra ejeren af dambruget, dels at kommunenog Miljøstyrelsen traf nødvendige afgørelser.Projektet om sagsbehandlingstid blev indledt i 2007 og afsluttet i 2009.Desværre får vi stadig lige så mange klager over for lang sagsbehandlingstidsom lige efter kommunalreformen. I 2007 kom der 759 klager, og i 2009 fikvi 765 klager. Vi vil derfor stadig have fokus på udviklingen i myndighedernessagsbehandlingstid.

it-løsninger skal leve op til de Forvaltningsretlige krav

Karsten LoiborgKontorchef, 5. kontor

IT-løSNINGER SKAl lEVE OP TIlDE FORVAlTNINGSRETlIGE KRAVOmbudsmanden har i de senere år behandlet en del sager hvor it har spillet encentral rolle, og hvor vi desværre har måttet konstatere at it-løsninger ikke harlevet op til de forvaltningsretlige krav. Hovedbudskabet er at disse krav gælderuanset hvordan en forvaltningsmyndighed rent administrationsteknisk løser enopgave. De almindelige regler som myndigheden skal overholde, gælder såledesstadig når computer afløser papir.En anden væsentlig pointe er at det er den enkelte myndigheds ansvar at densløsninger lever op til de forvaltningsretlige krav – og myndigheden har detteansvar selvom den har valgt en standardløsning som viser sig at være utilstræk-kelig. Dette gælder også selvom leverandører af it-løsninger slet ikke udbyderen løsning som kan opfylde kravene.De sager som ombudsmanden har haft, illustrerer givetvis kun nogle af deproblemer som digitaliseringen kan medføre.autentiske kopierEn folkepensionist i Gentofte mente at kommunen havde brugt et forkertberegningsgrundlag for pensionen. Myndighederne mente imidlertid at folke-pensionisten havde udvist passivitet ved først at henvende sig i foråret efter detpågældende pensionsår. Han måtte derfor bære risikoen for fejlen. Pensions-meddelelserne kunne dog ikke rekonstrueres. Ombudsmanden mente derforat risikoen for bevisusikkerheden i sagen måtte hvile på det offentlige. Det mågenerelt, udtalte ombudsmanden, være et ubetinget krav at en myndighed entenhar en kopi i sagen af dokumenter som myndigheden har produceret, eller

Folketingets ombudsmands beretning 2009

sikkert og hurtigt vil kunne lave en fuldstændig nøjagtig udskrift (svarendetil en kopi) af dokumentet. Myndighedens valg af et elektronisk i stedet for etpapirbaseret medium berettiger heller ikke en kassation af et dokument på ettidligere tidspunkt end hvis det havde foreligget i papirform(FOB 1997, s. 198).I en senere sag(FOB 2003, s. 686)kunne Københavns Kommune ikke genskabeafkrævningsbreve som var sendt i sager om inddrivelse af ægtefællebidrag. Om-budsmanden udtalte at kommunen ikke måtte fravælge løbende at få udskrevetkopi af afkrævningsbrevene. Brevene kan i øvrigt først kasseres når der ikkelængere er et retligt eller administrativt behov for dem, dvs. når det er sikkert atkrav ikke kan rejses som følge af sagen er forældet, eller på grund af skyldnerensdød.Kravet om bevaring af en autentisk kopi gælder også i tilfælde hvor en myn-dighed kommuniker rent digitalt. EU-direktorat havde i en e-mail svaret påen orlovsansøgning fra en ansat. Ombudsmanden udtalte at direktoratet burdehave gemt e-mailen – enten i form af en udskrift eller i elektronisk form(FOB 2001, s. 290).dokumenter der sendes elektroniskI to tilfælde havde Ankestyrelsen sendt afgørelser som almindelige Word-filermed en datokode. Det førte dels til at afgørelserne ændrede datering hver gangdokumenterne blev åbnet, dels til at dokumenternes indhold uden videre kunneændres efter at være blevet åbnet. Ombudsmanden mente at afgørelser der sen-des elektronisk, skal være i et filformat der hindrer utilsigtede og vanskeliggørtilsigtede ændringer efter afsendelsen(j.nr. 2009-1196-009; optaget i FOB 2009som sag nr. 4-7).Et dokument kan som alternativ til Word-format f.eks. sendessom en pdf-fil eller i et anerkendt billedformat, eksempelvis som en tiff-fil. Detforhindrer at dokumentet automatisk ændres ved hver ny åbning, ligesom detforhindrer at der i øvrigt utilsigtet foretages ændringer i dokumentet. Det vilnok ikke altid vil være tilstrækkeligt at sende dokumenter elektronisk sompdf-filer eller billedfiler. Omvendt er det muligt at dokumenter i nogle tilfældevil kunne sendes med en mindre grad af sikkerhed. Disse situationer togombudsmanden dog ikke stilling til i sagen. Derimod udtalte ombudsmandensig om den situation hvor borgeren på grund af eksempelvis et synshandicap harsvært ved at tilegne sig indholdet af en afgørelse som sendes i et tilstrækkeligtsikkert format. Borgeren i den konkrete sag havde ingen sådanne vanskeligheder,men er det tilfældet, vil myndighedenogsåskulle sende borgeren afgørelsen i etformat som borgeren kan tilegne sig.

it-løsninger skal leve op til de Forvaltningsretlige krav

søgemuligheder og registreringer i it-systemerAdministrative it-systemer skal indrettes så det er muligt at finde relevantesager ud fra indholdsmæssige kriterier. I forbindelse med et egen drift-projektom politiets bødesager var det ikke muligt ved hjælp af politiets it-system atfinde de sagstyper som ombudsmanden ønskede at undersøge(FOB 2004,s. 569, særligt s. 571 f og s. 622 f).I en senere sag kritiserede ombudsmanden atKøbenhavns Universitet i dets edb-journalsystem kun kunne søge efter sagerved angivelse af cpr-nummer. Universitetet kunne således ikke søge efter sagerom et bestemt emne eller en konkret bestemmelse i SU-lovgivningen. Myndig-hederne skal overholde det forvaltningsretlige lighedsprincip, og det kan dekun hvis de kan finde tidligere relevante sager og i øvrigt har et tilstrækkeligtsikkert overblik over deres egen praksis(FOB 2006, s. 360).I øvrigt skal registreringerne i myndighedernes it-systemer være klare ogtilstrækkelige. I en ombudsmandssag fra 2007 skabte det uklarhed at Anke-styrelsen i et felt i det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem somhar betegnelsen ”Brevdato”, registrerede brevmodtagelsesdatoen for indgåendebreve. Dernæst var systemet utilstrækkeligt fordi der ikke skete registreringaf de indgående brevesdatering.Det er nødvendigt at registrere hvornår et brever indgået, fordi en borger (både efter forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 2, ogoffentlighedslovens § 5, stk. 1, nr. 2) har krav på at få aktindsigt i en dokument-oversigt. Meningen med dette erdelsat give borgerne oplysning om sagensbehandling,delsat give borgerne mulighed for at kontrollere om de har fåetaktindsigt i samtlige de dokumenter de mener at have krav på aktindsigt i.Da borgeren jo ikke kan vide hvornår myndigheden har modtaget et brev, er detnødvendigt (også) at registrere brevets datering for at man kan identificere det.underskriFt, datering, aFsendelse aF breveI forskellige relationer er det af afgørende betydning at der er sikker dokumen-tation for hvornår myndighederne har sendt breve. Dette gælder bl.a. i relationtil beregningen af frister, herunder klagefrister. Ved beregning af klagefristermå man kunne gå ud fra at myndighedernes afgørelser afsendes den dag de erdateret.Vi har undersøgt Arbejdsskadestyrelsens system og arbejdsgange i forbindelsemed datering og afsendelse af breve. Systemet er indrettet sådan at de flesteudgående breve dateres automatisk og kuverteres maskinelt. En ikke ubetydeligdel af de udgående breve håndteres dog fortsat manuelt, og ombudsmanden

Folketingets ombudsmands beretning 2009

pegede på en række fejlmuligheder som kan have betydning for beregningaf klagefristen. Blandt andet skal styrelsen have rutiner som sikrer at manuelthåndterede breve der ikke sendes den dag som systemet har dateret brevet,bliver udskrevet igen med en ny dato som svarer til den faktiske afsendelsesdato(FOB 2007, s. 399).De mange breve fra Arbejdsskadestyrelsen som udskrives og kuverteresmaskinelt, sendes dernæst til modtageren med Post Danmark. Disse breveunderskrives ikke i hånden. En senere sag(FOB 2008, s. 79)drejede sig bl.a.om underskrift af styrelsens breve. Underskrift behøver ikke at ske i hånden,men kan godt ske ved at en faksimileunderskrift (en gengivelse af den fysiskeunderskrift) indsættes elektronisk i brevet. Til gengæld kræves det at alle brevei afgørelsessager underskrives. Der er flere grunde til dette krav. Der skal kunneplaceres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se at afgørelsen er truffet af enkompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke etudkast. Underskriften modvirker forfalskning, og modtageren af brevet skalhave mulighed for at vurdere om underskriveren er inhabil. Ombudsmandenhavde kun lejlighed til at tage udtrykkeligt stilling til hvad der gælder for brevesom bliver sendt i papirform. De samme hensyn og krav findes i relation tilbreve som for eksempel sendes per e-mail – men hvordan en rent digital løsningmere præcist kan udformes så den opfylder alle de juridiske krav, må en kom-mende sag vise.bredere problemFelterOmbudsmanden har mulighed for af egen drift at lave systematiske undersø-gelser af et større antal sager på et bestemt område – de såkaldte egen drift-projekter. Disse projekter har typisk drejet sig om administrative områder hvormyndighederne træffer mange afgørelser som har betydning for borgerne, ogfokus i ombudsmandens undersøgelser har især været på gennemgående fejl oggenerelle problemer (”systemfejl”). På to områder som i høj grad administreresved hjælp af nogle store it-systemer, har ombudsmanden gennemført egen drift-projekter. De handlede om henholdsvis 90 værnepligtssager(FOB 2003, s. 735)og 75 bødesager (afdragsvis betaling, henstand og eftergivelse)(FOB 2004, s. 569).Egen drift-projektet om værnepligtssagerne viste at det centrale it-system varen del af forklaringen på at myndighederne i nogle tilfælde generelt tilsidesattegrundlæggende forvaltningsretlige regler. Ombudsmanden kunne konstatereat myndighederne havde tilsidesat vejledningspligten, notatpligten og pligtenefter persondataloven til at underrette den registrerede. I visse tilfælde havdemyndighederne også tilsidesat pligten til at oplyse sagen, begrundelsespligten

it-løsninger skal leve op til de Forvaltningsretlige krav

og pligten til at give fyldestgørende klagevejledning. F.eks. skyldtes de mangel-fulde begrundelser at de standardbreve (formularer) som fandtes i it-systemet,ikke indeholdt en fyldestgørende begrundelse.I egen drift-projektet om bødesagerne var der problemer på 3 planer.For detførstekunne ombudsmandenkonstatereat politiet havde tilsidesat nogle grund-læggende forvaltningsretlige regler. Det drejede sig om notatpligten, person-datalovens bestemmelser om underretning, forvaltningslovens bestemmelserom begrundelse (i et relativt mindre antal tilfælde) og klagevejledning, reglerneom bevaring af dokumenter og autentiske brevkopier samt kravet om under-skrift.Problemerne på de to sidste planer skyldtes især et samspil mellem bestemteforhold: De fleste ansøgninger om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelseaf bøder blev indgivet mundtligt (ved personlig eller telefonisk henvendelse tilet politikontor), og notater eller anden dokumentation vedrørende ansøgningenog oplysningen af sagen var i bedste fald sparsom.For det andetvar det således – på baggrund af det materiale som fandtes i deundersøgte sager – ikke muligt atdokumentereat nogle (andre) grundlæggendeforvaltningsretlige regler var overholdt. Det var reglerne om partsrepræsenta-tion, partshøring, sagsoplysning og begrundelse (i hovedparten af tilfældene).Eksempelvis kan man ikke vide om en afgørelse overhovedet skal begrundes,når man ikke kan se om afgørelsen fuldt ud imødekommer en ansøgning eller ej.For det tredjevar det sidst, men ikke mindst umuligt atefterprøveom de forvalt-ningsretlige krav til hjemmel havde været overholdt i de undersøgte sager. Dedårligt dokumenterede sager gjorde det således ikke muligt at se hvad der havdeværet hjemlen til de enkelte afgørelser, og hvilke kriterier der var lagt vægt på,om praksis var konsistent, eller der kunne være tale om usaglig forskelsbehand-ling osv.et nyt inddrivelsessystem i støbeskeenVi blev i 2005 opmærksom på at det i forbindelse med samlingen af restance-inddrivelsen hos en central inddrivelsesmyndighed var tanken at lave et nyt,fælles it-baseret inddrivelsessystem. Ombudsmanden skrev derfor til Skatte-ministeriet og gjorde opmærksom på at han ved flere forskellige lejlighederhavde konstateret at der i forbindelse med masseadministration som sker vedhjælp af it-systemer, sker tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretligekrav.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Skatteministeriet oplyste i et foreløbigt svar på ombudsmandens henvendelseat arbejdet med det nye fælles restancesystem (som senere blev døbt EFI –Et fælles Inddrivelsessystem) endnu ikke var nået så langt; systemudviklings-projektet befandt sig i den indledende analysefase, og en kravspecifikation varendnu ikke færdig. Efter at ombudsmanden have bedt ministeriet om en statusi sagen, sendte ministeriet i februar 2008 en statusredegørelse fra Skat omEFI-projektet. Redegørelsen og ministeriets supplerende svar viste bl.a. atmyndighederne er udtrykkeligt opmærksom på en lang række af de forvalt-ningsretlige krav, men at det endnu ikke er muligt at give en detaljeretbeskrivelse af hvordan hvert enkelt forvaltningsretligt krav realiseres teknisk.I forbindelse med digitaliseringen af forvaltningen har der været en tendenstil at lægge hovedvægten på administrativ effektivitet og rationalisering. Somsagerne viser, kan man derfor risikere at glemme de forvaltningsretlige kravsom især skal tilgodese borgernes retssikkerhed. Det gælder især ved udvik-lingen af store, centrale administrative systemer. Alt taler for at det er mindrevanskeligt og omkostningskrævende at tage højde for de forvaltningsretligekrav i forbindelse med planlægningen af et it-system end efterfølgende atskulle modificere systemet.

På ombudsmandens hjemmeside (www.ombudsmanden.dk) er der under punktet”Publikationer” et notat om forvaltningsretlige krav til det offentliges it-løsninger.Notatet bliver løbende ajourført således at nye sager kommer med. I notatet erder i forbindelse med omtalen af de enkelte sager et link til en mere deltaljeretgengivelse af sagen.

meroFFentlighed som pligt

Lisbeth AdserballeKontorchef, Almen Afdeling

MEROFFENTlIGHED SOM PlIGTOffentlighedsloven tager i udgangspunktet kun stilling til om myndighederneerforpligtettil at give aktindsigt, det vil sige hvilke oplysninger en borgerskalhave aktindsigt i.Men offentlighedsloven er også en såkaldt minimumslov. Det betyder atmyndighedernekanudlevere oplysninger selv om de ikkeskal,så længe tavs-hedspligt ikke står i vejen. Dette såkaldte meroffentlighedsprincip spiller envæsentlig rolle i mange af aktindsigtssagerne hos ombudsmanden.Princippet om meroffentlighed, der er fastsat i offentlighedsloven § 4, stk. 1,nr. 2, bygger på hensynet til størst mulig åbenhed i forvaltningen. Særligt iforhold til journalister er princippet om størst mulig åbenhed af essentielbetydning fordi journalister kan siges at repræsentere store grupper borgere.Myndighederne har pligt til at overveje om der kan gives meroffentlighed hvisen borger beder om aktindsigt, også selv om borgeren ikke selv nævner ordetmeroffentlighed. Denne forpligtelse er central og ofte et tema i ombudsman-dens behandling af sager om aktindsigt. Sagen er nemlig at hvis oplysningerikke er fortrolige og der ikke i øvrigt er andre vigtige grunde der taler for afslag,så bør myndigheden i almindelighed give aktindsigt. Eller sagt på en andenmåde: Hvis myndigheden ikke har en god grund til at afslå aktindsigt, børmyndigheden give aktindsigt. Det følger af Justitsministeriets vejledning tiloffentlighedsloven og er slået fast i flere tidligere udtalelser fra ombudsmanden.Forsvarsministeriet burde give lister til journalistOmbudsmanden modtager ca. 250 klager om året som drejer sig om afslag påaktindsigt. Heraf er ca. 50 klager fra journalister over afslag på aktindsigt efteroffentlighedsloven. Vi besluttede med virkning fra 1. januar 2005 at udskille

Folketingets ombudsmands beretning 2009

disse ”medieaktindsigtssager” og behandle dem i en særlig sektion i AlmenAfdeling. Det gjorde vi primært for at prioritere sagerne og nedbringe sags-behandlingstiden, men også for at sagerne kunne blive behandlet i en sektionmed særlig ekspertise og erfaring inden for dette felt.Når ombudsmanden behandler sager om aktindsigt, efterprøver vi altid ommyndigheden i det hele taget har overvejet meroffentlighed. Det er langtfraaltid tilfældet. Hvis ikke det er sket, vil det normalt føre til en kritik fraombudsmanden og en henstilling om at genoptage sagen og overveje mer-offentlighed.Har en myndighed derimod overvejet meroffentlighed, kan ombudsmandenbl.a. kontrollere om de hensyn myndigheden har lagt vægt på, er lovlige,ligesom ombudsmanden også ser på om myndigheden i afvejningen bådehar inddraget hensyn der taler for, og hensyn der taler imod aktindsigt.Det illustrerer en sag der er afsluttet i 2009:En journalist havde bedt Forsvarsministeriet om aktindsigt i materiale om købaf nye jagerfly. Materialet var journaliseret på to samlesager. Journalisten fikindsigt i nogle dokumenter, og samtidig fik han en dokumentoversigt fra deto samlesager, men kun over de dokumenter han havde søgt om indsigt i. Nuønskede journalisten at se listerne over alt materialet i de to samlesager. Detafslog Forsvarsministeriet imidlertid.Ombudsmanden kunne ikke kritisere at Forsvarsministeriet ikke havde givetjournalisten aktindsigt i mere af journalerne. Ombudsmanden var imidlertidenig med journalisten i at den måde som ministeriet havde indrettet sit jour-nalsystem på, gjorde det vanskeligt for journalisten at kontrollere om hanhavde fået alle de dokumenter som lå inden for de emner han havde bedt omaktindsigt i. Ombudsmanden mente at dette hensyn til journalisters mulighedfor kontrol sammenholdt med indretningen af journalsystemet talte i retningaf at der burde gives meraktindsigt i den fulde udgave af journallisterne for deto samlesager. Ombudsmanden henstillede derfor til ministeriet at genoptagesagen.Ministeriet genoptog sagen og afslog igen meroffentlighed i journallisterne.Ministeriet begrundede afslaget med at indsigt i de samlede journallister villegive journalisten kendskab til sager som han ikke i forvejen var bekendt med.Journalisten klagede igen til ombudsmanden som udtalte at Forsvarsmini-steriet ikke med rette kunne afslå aktindsigt i journallisterne alene af hensyntil at journalisten – og eventuelt andre – kunne få kendskab til nye sageri ministeriet. Da ministeriets afslag ikke var begrundet i andre forhold,

meroFFentlighed som pligt

henstillede ombudsmanden til ministeriet at genoptage sagen og træffe enny afgørelse. Ministeriet fulgte henstillingen og gav aktindsigt i listerne medundtagelse af enkelte oplysninger.Spørgsmålet om der skal gives meroffentlighed, er en skønsmæssig beslutning.Offentlighedsloven giver ingen direkte vejledning om hvordan beslutningenskal træffes, bortset fra at myndighederne ikke må bryde deres tavshedspligt.Afgørelser om meroffentlighed må derfor træffes i overensstemmelse med dealmindelige forvaltningsretlige krav der stilles til skønsmæssige beslutninger.Det gælder spørgsmålet om hvilke hensyn der kan og skal indgå i beslutningen,og hvilken vægt disse hensyn skal have i forhold til hinanden.en ordentlig begrundelseEt andet vigtigt tema i vores sager om meraktindsigt er begrundelsen foret afslag. I begrundelsen for et afslag på aktindsigt skal myndigheden ifølgeforvaltningsloven blandt andet gøre rede for de hovedhensyn som myndighedenhar lagt vægt på.I en sag som blev afsluttet i 2009, gav Justitsministeriet en journalist delvisafslag på aktindsigt i en sag om et lovforslag om aktindsigt i ministres kalendere.Justitsministeriet henviste til offentlighedslovens § 10, nr. 2, om at brevvekslingmellem ministerier om lovgivning er undtaget fra aktindsigt. Ministeriet gavogså afslag på meroffentlighed. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på desamme hensyn som ligger bag offentlighedslovens § 10, nr. 2, nemlig hensynettil den politiske beslutningsproces.Ombudsmanden udtalte at i de tilfælde hvor oplysninger er undergivet tavs-hedspligt, vil det efter hans opfattelse være mest hensigtsmæssigt at begrundeet afslag på meraktindsigt med at dokumenterne udelukkende indeholderfortrolige oplysninger, og at tavshedspligten dermed er til hinder for at givemeraktindsigt.I de tilfælde hvor en myndighed ikke er direkte afskåret fra at give meraktind-sigt på grund af tavshedspligt, bør den afveje hensyn der taler for og imod.Og de hovedhensyn skal man kunne læse ud af det skriftlige afslag på merakt-indsigt, jf. forvaltningslovens § 24.Da det ikke fremgik af ministeriets begrundelse om tavshedspligt spillede enrolle, og da de hovedhensyn som ministeriet havde lagt vægt på, i øvrigt ikkefremgik, kritiserede ombudsmanden ministeriets begrundelse. Ministerietgenoptog sagen og gav en uddybende begrundelse.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

I den konkrete sag havde ombudsmanden ikke grund til at tro at ministerietikke havde inddraget alle relevante kriterier. Sagen illustrerer dog at pligten tilat give en begrundelse ikke kun er et rent formelt spørgsmål. Pligten til at giveen god begrundelse kan ofte føre til større grundighed i de forudgående under-søgelser og overvejelser og bidrager på den måde til at sikre at grundlaget forafgørelsen er sagligt og fyldestgørende.I november 2009 afleverede Offentlighedskommissionen et forslag til hvordanoffentlighedsloven kan fornys. Kommissionen foreslår at pligten til at overvejemeroffentlighed skal fremgå direkte af loven (og ikke blot af Justitsministerietsvejledning). De nævnte problemstillinger vil derfor forblive aktuelle hvis en nyoffentlighedslov vedtages i overensstemmelse med kommissionens forslag, ogombudsmanden vil stadig modtage klager over afslag på meroffentlighed.Det vil altså fortsat i mange tilfælde kunne betale sig at behandle en anmod-ning om aktindsigt med indgangsvinklen: ”Hvad behøver vi overhovedetat undtage?” Eller med andre ord: I stedet for at lave en ressourcekrævendegennemgang af hvad der eventuelt kan undtages efter lovens undtagelsesbe-stemmelser, og bagefter af om der kan gives meroffentlighed, kan man meddet samme stille spørgsmålet om der er et reelt og sagligt behov for at undtageoplysninger fra aktindsigt. Herved vil spørgsmålet om meroffentlighed blivemindre ressourcekrævende og lettere at håndtere.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

BIlAG A.PERSONAlEFORHOlDDen 1. maj 2010 var der ansat følgende medarbejdere (se også FolketingetsOmbudsmands organisationsplan side 20 – hvor hver medarbejder tællersom én uanset arbejdstid).

Almen afdelingafdelingschefKaj LarsenkommitteretJon AndersenkommunikationskonsulentJacob Berner MoekontorfuldmægtigLisbeth NielsenEgen drift-projekter og indsats mod torturkontorchefErik Dorph SørensenspecialkonsulentElizabeth Bøggild NielsenFuldmægtigRikke Ilona IpsenoverassistentLone GundersenPersonale, økonomi,medieaktindsigt og bufferkontorchefLisbeth AdserballeFuldmægtigHanne Marie MotzfeldtFuldmægtigKresten GaubkontorfuldmægtigLene Lunde JohansenoverassistentJannie SvendsenoverassistentMarianne Jensenstud.jur.André Dybdal Papestud.jur.Maja Bak-HansenInternationale projekter,beretning og sprogkontorchefJens OlsenreferentKarin LarsenAdministration, service og udviklingit- og servicechefChristian Ørslykke Møllerit-driftsmedarbejderSeyit Ahmet ÖzkanpersonalekonsulentLisbeth KongshauginformationskonsulentKaren NedergaardoverassistentBirgit Kehlet-HansenservicelederJeanette SchultzdriftsmedarbejderBjarne LenanderdriftsmedarbejderNiels ClemmensenhusbetjentAnnitta LundahlhusbetjentDorthe Sønderskov RasmussenhusbetjentEmad Farman MahdihusbetjentKirsten MorellhusbetjentSuphaporn NielsenkontorlederLisbet PedersenoverassistentHarriet Lindegaard HansenoverassistentLone SteffensenoverassistentMerete Gerting HansenoverassistentOlga BardenshteinoverassistentSten Nygaard

Under afdelingen hører navnligfølgende arbejdsopgaver:- den årlige beretning- internationalt arbejde- generelle forvaltningsretlige spørgsmål- egen drift-projekter- visse konkrete sager, herunder medieaktindsigt- embedets personalemæssige, økonomiske oginterne forhold- den sekretærmæssige betjening afombudsmanden og direktøren

1. kontorkontorchefKirsten TalevskiFuldmægtigCamilla SchrollFuldmægtigJanne Lundin VadmandFuldmægtigKirsten BroundalFuldmægtigLykke Leth NielsenoverassistentDorte Buttenschønstud.jur.Allan Christensenstud.jur.Anne DjurhuusKontoret behandler især sager om:- selskabslovgivning- fødevarer- fiskeri- landbrug- patientklager- lægemidler- sundhedsvæsenet- procesbevillinger- udenrigsforhold- kommunikation- kirker- kultur- udlændingesager- registre mv.- indfødsret- arbejdsløshedsdagpenge mv.- efterløn

Folketingets ombudsmands beretning 2009

2. kontorkontorchefBente MundtFuldmægtigChristina LadefogedFuldmægtigHanne NørgårdFuldmægtigKlavs Kinnerup HedeFuldmægtigStine MarumoverassistentEva Jørgensenstud.jur.Stine Graaskov JensenKontoret behandler især sager om:- beskæftigelseslovgivningen- kontanthjælp mv.- sociale pensioner- sygedagpenge- lov om social service bortset fra hjælpe-foranstaltninger over for børn og unge,sociale institutioner og biler til handicappede

4. kontorkontorchefMorten EngbergspecialkonsulentUlla FrederiksenFuldmægtigDennis SørensenFuldmægtigJytte Kruuse-JensenFuldmægtigRikke Koefoed NielsenFuldmægtigSofie Hedegaard LarsenoverassistentGurli Søndergaardstud.jur.Anne Malmgren-Hansenstud.jur.Asma SahebzadehKontoret behandler især sager om:- kommunalretlige spørgsmål- miljø- og planlovgivningen- naturbeskyttelse- byggeri og boliger- budget og økonomi- valg, personregistrering mv.- personalesager- biler til handicappede- trafik- og vejområdet- adoption- bidragssager

3. kontor (inspektionsafdelingen)inspektionschefLennart FrandsenChefkonsulentPernille HelstedFuldmægtigChristoffer BruusFuldmægtigKaren Vibeke AndersenFuldmægtigMai VestergaardFuldmægtigPeter KerstingFuldmægtigTina AndersenoverassistentHanne HartungoverassistentJeanette Hansenstud.jur.Andreas Reitzelstud.jur.Isabel CarlanderAfdelingen leder embedets inspektions-virksomhed der især omfatter inspektioner af:- fængsler- arresthuse- sikrede institutioner- pensioner- detentioner- politiets venterum- psykiatriske afdelinger- sociale og socialpsykiatriske bosteder- ligebehandling af mennesker med handicap- døgninstitutioner for børn og ungeAfdelingen behandler især sager om:- patientklager (psykiatri)- psykiatriske afdelinger- fængselsforhold- forsvaret- straffesager og politi- domstolene- advokater- private retsforhold- justitsforhold i øvrigt- ligebehandling af mennesker med handicap

5. kontorkontorchefKarsten Loiborgekstern konsulent,professor, dr.jur. Jan PedersenspecialkonsulentVibeke LundmarkFuldmægtigJørgen Hejstvig-LarsenFuldmægtigLise PuggaardFuldmægtigMarjanne KalsbeekFuldmægtigMette Ravn JacobsenoverassistentEva Lykke Sveistrupstud.jur.Sine Marie Mohrstud.jur.Tina RasmussenKontoret behandler især sager om:- boligstøtte- arbejdsskader- foranstaltninger over for børn og unge- skatte- og afgiftssager- tilbagebetaling af sociale ydelser- voldsoffererstatning- uddannelse og uddannelsesstøtte- forskning- børnetilskud og børnefamilieydelse- sociale institutioner, bortset frainspektionsrelevante sager- familieretlige sager, bortset fra sagerom bidrag og adoption- arveret/fondeAdressen er:Folketingets OmbudsmandGammeltorv 22, 1457 København KTelefon: 33 13 25 12, telefax: 33 13 07 17E-mail: [email protected]Institutionens hjemmeside findes på adressen:www.ombudsmanden.dk

bIlAg b.statistik

BIlAG B.STATISTIKI dette bilag findes en uddybende redegørelse for de centrale tal i forbindelsemed embedets sagsbehandling. Redegørelsen for de afsluttede sager vedrørersager der er afsluttet i 2009 – uanset hvornår sagerne blev oprettet.I de tidligere beretninger blev de statistiske oplysninger struktureret ogpræsenteret på en anden måde. I år har vi samlet tekstoplysninger, tabellerog figurer, men i øvrigt bibeholdt omfang, form og formuleringer sådan atlæseren kan genfinde de samme oplysninger som tidligere. Vi arbejder dogpå i de følgende år at kunne præsentere en anden, og forhåbentligt mere klar,udgave af den statistiske redegørelse.Bilaget indledes med et kort overblik(side 65 til side 85)over antallet og resul-tatet af de behandlede sager i 2009 fordelt på de enkelte ministerier (sådan somde var inddelt ved beretningsårets udgang) og på kommuner og regioner.Disse oplysninger kunne læseren tidligere finde i kapitel 3(”Sager af almindeliginteresse”)under de indledende afsnit til hvert ministerområde.Herefter følger et tekstafsnit(side 86 til side 93)med forskellige forklaringertil belysning af hvilke sager ombudsmandsembedet har haft i 2009, og endeligafsluttes bilaget med tabeller og figurer(side 94 til side 111).Tekstafsnittet,tabeller og figurer var tidligere offentliggjort i beretningens Kapitel I, afsnit C,D og E.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

bIlAg b.statistik

1. beskæFtigelsesministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 200 sagerinden for Beskæftigelsesministeriets sagsområde. 144 af disse sager blev afvist.De resterende 56 sager blev realitetsbehandlet: 52 sager handlede omafgørelser, 1 sag handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, 1 sag handledeom sagsbehandlingstid og 2 sager handlede om generelle spørgsmål.I alt 7 af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt påministerområdets myndigheder. I tabel 1, s. 94, kan man finde desamlede statistiske oplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålI altRealitetssager4116Kritik1001Henstilling0000Kritik og henstilling1012

2 sager fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 1-2: Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk retSag nr.1-4: Aktindsigt i journalliste i Arbejdstilsynet

ArbejdsdirektoratetAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

ArbejdsskadestyrelsenSagsbehandlingsspørgsmålGenerelle spørgsmålI altRealitetssager112Kritik101Henstilling000Kritik og henstilling011

Folketingets ombudsmands beretning 2009

BeskæftigelsesankenævnAfgørelserI altRealitetssager4545Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

1 sag fra Beskæftigelsesankenævnets sagsområde er udtaget til offentliggørelse:Sag nr. 1-3: Partshøring ved standsning af sygedagpenge

DriftsregionerAfgørelserI altRealitetssager11Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

1 sag fra driftsregionernes sagsområde er udtaget til offentliggørelse:Sag nr. 1-1: AF-regions anmodning om udskiftning af ansat hos en privat aktør. Partshøring

Lønmodtagernes GarantifondAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

2. Finansministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 6 sagerinden for Finansministeriets sagsområde. 3 af disse sager blev afvist.De resterende 3 sager blev realitetsbehandlet: Alle 3 sager handledeom afgørelser. 1 af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt påministerområdets myndigheder. I tabel 1, s. 94, kan man finde desamlede statistiske oplysninger om ministeriet.

bIlAg b.statistik

DepartementetAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

PersonalestyrelsenAfgørelserI altRealitetssager22Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

3. Forsvarsministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 32 sager indenfor Forsvarsministeriets sagsområde. 27 af disse sager blev afvist.De resterende 5 sager blev realitetsbehandlet: 1 sag handlede om afgørelser,2 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, 1 sag handlede om sags-behandlingstid og 1 sag handlede om faktisk forvaltningsvirksomhed. 4 afsagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager der alle vedrørteForsvarsministeriets departement. I tabel 1, s. 95, kan man finde de samledestatistiske oplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidFaktisk forvaltningsvirksomhedI altRealitetssager12115Kritik00112Henstilling00000Kritik og henstilling11002

1 sag fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse:Sag nr. 3-1: Journallister. Meroffentlighed. Identifikation

Folketingets ombudsmands beretning 2009

4. indenrigs- og soCialministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 563 sager indenfor Indenrigs- og Socialministeriets sagsområde. 406 af disse sager blev afvist.De resterende 157 sager blev realitetsbehandlet: 133 sager handlede omafgørelser, 20 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, 1 sag handledeom generelle spørgsmål og 3 sager handlede om sagsbehandlingstid. I alt 31af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 95, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålGenerelle spørgsmålI altRealitetssager5218Kritik0000Henstilling0011Kritik og henstilling1001

Departementets tilsyn med kommuner, regioner og statsforvaltningerAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

AnkestyrelsenAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidI altRealitetssager4710158Kritik29112Henstilling0000Kritik og henstilling2103

3 sager fra Ankestyrelsens sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 4-1: Ankestyrelsens begrænsning af klagetema i arbejdsskadesagSag nr. 4-3: Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn, også mens sagen versererSag nr. 4-7: Afgørelse meddelt i en vedhæftet Word-fil

bIlAg b.statistik

Ankestyrelsen (Beskæftigelsesudvalget)AfgørelserI altRealitetssager88Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

LigebehandlingsnævnetAfgørelserI altRealitetssager22Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

Sociale nævnAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager44347Kritik033Henstilling101Kritik og henstilling202

1 sag fra de sociale nævns sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 4-5: Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven

StatsforvaltningerAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager15419Kritik022Henstilling000Kritik og henstilling112

2 sager fra statsforvaltningernes sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 4-2: Klage i byggesag afvistSag nr. 4-6: Socialt nævn skulle realitetsbehandle klage over manglende partshøring i inddrivelsessag

Statsforvaltningernes tilsyn med kommunerne og regionerneAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidI altRealitetssager111214Kritik1102Henstilling0000Kritik og henstilling1012

1 sag fra statsforvaltningernes tilsyn med kommunerne og regionernes sagsområde er udtagettil offentliggørelse: Sag nr. 4-4: Valg til huslejenævn og beboerklagenævn. Officialprincippet. Notatpligt

Folketingets ombudsmands beretning 2009

5. justitsministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 692 sager indenfor Justitsministeriets sagsområde. 504 af disse sager blev afvist.De resterende 188 sager blev realitetsbehandlet: de 114 sager handlede omafgørelser, 22 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, 18 sager handledeom generelle spørgsmål, 18 sager handlede om faktisk forvaltningsvirksomhedog 16 sager handlede om sagsbehandlingstid. I alt 46 af sagerne gav anledningtil kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 96, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålI altRealitetssager1023217Kritik01214Henstilling00011Kritik og henstilling20002

2 sager fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 5-1: Videregivelse af oplysninger fra Centralregisteret for Motorkøretøjer. Undersøgelsesprincippet. Lighed. SaglighedSag nr. 5-3: Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt

ArresthuseRealitetssagerSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålFaktisk forvaltningsvirksomhedI alt1231016Kritik12003Henstilling00011Kritik og henstilling00303

CivilstyrelsenAfgørelserI altRealitetssager33Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

bIlAg b.statistik

DatatilsynetAfgørelserGenerelle spørgsmålI altRealitetssager314Kritik000Henstilling000Kritik og henstilling000

1 sag fra Datatilsynets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 5-2: Aktindsigt i fortegnelser over bivirkninger af et Lægemiddel. Meroffentlighed. Anonymisering

Direktoratet for KriminalforsorgenRealitetssagerAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålI alt5196268Kritik175013Henstilling00000Kritik og henstilling00011

1 sag fra Direktoratet for Kriminalforsorgens sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 5-4: Langtidsindsattes mulighed for uledsaget udgang og dermed overførsel til åbent fængsel. Direktoratet for Kriminalforsorgens fortolkning og praksis

ErstatningsnævnetRealitetssagerAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI alt314Kritik000Henstilling000Kritik og henstilling000

FamiliestyrelsenRealitetssagerAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidI alt262230Kritik0101Henstilling0000Kritik og henstilling0000

KriminalforsorgspensionerRealitetssagerGenerelle spørgsmålI alt11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

Folketingets ombudsmands beretning 2009

PolitidirektørerSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålFaktisk forvaltningsvirksomhedI altRealitetssager316313Kritik20114Henstilling00000Kritik og henstilling00404

RetslægerådetSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager11Kritik00Henstilling11Kritik og henstilling00

RigsadvokatenAfgørelserSagsbehandlingstidI altRealitetssager224Kritik011Henstilling000Kritik og henstilling000

RigspolitichefenAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålGenerelle spørgsmålI altRealitetssager4217Kritik0101Henstilling0011Kritik og henstilling0000

StatsadvokaterAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager11112Kritik011Henstilling000Kritik og henstilling000

StatsfænglserAfgørelserGenerelle spørgsmålFaktisk forvaltningsvirksomhedI altRealitetssager1258Kritik0011Henstilling0000Kritik og henstilling0222

bIlAg b.statistik

6. kirkeministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 29 sager indenfor Kirkeministeriets sagsområde. 19 af disse sager blev afvist.De resterende 10 sager blev realitetsbehandlet. 9 sager handlede om afgørelser og1 sag handlede om sagsbehandlingsspørgsmål. I alt 1 af sagerne gav anledningtil kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt over derealitetsbehandledesager der alle vedrørteKirkeministeriets departement. I tabel 1, s. 97, kan man finde de samledestatistiske oplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager9110Kritik101Henstilling000Kritik og henstilling000

7. klima- og energiministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 6 sager indenfor Klima- og Energiministeriets sagsområde. 5 af disse sager blev afvist.1 sag blev realitetsbehandlet. Denne sag handlede om afgørelser og gavanledning til kritik og henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 97, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.EnergiklagenævnetAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

1 sag fra Energiklagenævnets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 7-1: Anmeldelse af prisstigning til Energitilsynet. Bevisvurdering

Folketingets ombudsmands beretning 2009

8. kulturministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 30 sagerinden for Kulturministeriets sagsområde. 24 af disse sager blev afvist.De resterende 6 sager blev realitetsbehandlet: de 5 sager handlede omafgørelser, og 1 sag handlede om sagsbehandlingsspørgsmål. I alt 2 afsagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt påministerområdets myndigheder. I tabel 1, s. 97, kan man finde desamlede statistiske oplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager213Kritik011Henstilling000Kritik og henstilling000

Danmarks RadioAfgørelserI altRealitetssager33Kritik00Henstilling11Kritik og henstilling00

1 sag fra Danmarks Radios sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 8-1: Afskedigelse fra Danmarks Radio på grund af alder

9. miljøministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 100 sager indenfor Miljøministeriets sagsområde. 68 af disse sager blev afvist.De resterende 32 sager blev realitetsbehandlet: 27 sager handlede om afgørelser,2 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål og 3 sager handlede om sags-behandlingstid. I alt 7 af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 97, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.

bIlAg b.statistik

DepartementetAfgørelserI altRealitetssager22Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

1 sag fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 9-1: Indsigt i Danmarks Højdemodel. Ophavsret. Miljøoplysningsloven

MiljøcenterAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

MiljøklagenævnetAfgørelserSagsbehandlingstidI altRealitetssager123Kritik011Henstilling000Kritik og henstilling011

MiljøstyrelsenAfgørelserI altRealitetssager22Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

1 sag fra Miljøstyrelsens sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 9-3: Dispensation til ændret pantsats

NaturklagenævnetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidI altRealitetssager212124Kritik1102Henstilling0000Kritik og henstilling1001

2 sager fra Naturklagenævnets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 9-2: Naturklagenævnets identifikation af hvilken sag henvendelser fra nævnet vedrører. KlagegebyrSag nr. 9-4: Afslag på aktindsigt i internt notat efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Folketingets ombudsmands beretning 2009

10. ministeriet For Flygtninge, indvandrere og integrationssagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 246 sager indenfor Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations sagsområde. 201 afdisse sager blev afvist.De resterende 45 sager blev realitetsbehandlet: de 38 sager handlede omafgørelser, 2 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, og 5 sager handledeom sagsbehandlingstid. I alt 5 af sagerne gav anledning til kritik.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 98, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidI altRealitetssager372443Kritik1023Henstilling0000Kritik og henstilling0000

Sekretariatet for Arbejdsgruppen vedrørende administrativ udvisningAfgørelserI altRealitetssager11Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

UdlændingeserviceSagsbehandlingstidI altRealitetssager11Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

bIlAg b.statistik

11. ministeriet For Fødevarer, landbrug og FiskerissagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 34 sager indenfor Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeris sagsområde. 31 af dissesager blev afvist.De resterende 3 sager blev realitetsbehandlet: de 2 sager handlede omafgørelser, og 1 sag handlede om generelle spørgsmål. I alt 1 sag gav anledningtil kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager der alle vedrørtedepartementet. I tabel 1, s. 98, kan man finde de samlede statistiske oplysningerom ministeriet.DepartementetAfgørelserGenerelle spørgsmålI altRealitetssager213Kritik000Henstilling000Kritik og henstilling101

1 sag fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 11-1: Afslag på anmodning om fuldstændigt udtræk af data fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister. Brug af søgerobot

12. ministeriet For sundhed og Forebyggelses sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 122 sager indenfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses sagsområde. 89 af disse sager blevafvist.De resterende 33 sager blev realitetsbehandlet: de 27 sager handlede omafgørelser, 1 sag handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, 3 sager handledeom sagsbehandlingstid og 2 sager handlede om generelle spørgsmål. I alt 7af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 98, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

DepartementetAfgørelserGenerelle spørgsmålI altRealitetssager314Kritik101Henstilling000Kritik og henstilling101

Sundhedsvæsentets PatientklagenævnAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålI altRealitetssager2413129Kritik00303Henstilling01012Kritik og henstilling00000

2 sager fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 12-1: Patientklagenævnets pligt til at vejlede om konsekvenserne af en afgørelse truffet af nævnetSag nr. 12-2: 5½ års samlet sagsbehandlingstid hos Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Lødigheden af Patientklagenævnets mange beklagelser og løfter

13. ministeriet For videnskab, teknologi og udviklingssagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 58 sager indenfor Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings sagsområde. 50 af dissesager blev afvist.De resterende 8 sager blev realitetsbehandlet: 6 sager handlede om afgørelser,og 2 sager handlede om sagsbehandlingspørgsmål. I alt 2 af sagerne gav anled-ning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 99, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager112Kritik011Henstilling000Kritik og henstilling000

bIlAg b.statistik

Universiteter og højere læreanstalterSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

Universitets- og BygningsstyrelsenAfgørelserI altRealitetssager55Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

14. skatteministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 191 sager indenfor Skatteministeriets sagsområde. 176 af disse sager blev afvist.De resterende 15 sager blev realitetsbehandlet: de 12 sager handlede omafgørelser, og 3 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål. I alt 3 af sagernegav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 99, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager213Kritik011Henstilling000Kritik og henstilling101

LandsskatterettenAfgørelserI altRealitetssager1010Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

1 sag fra Landsskatterettens sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 14-1: Bindende skattesvar om planlagt disposition.Officialprincippet. Landsskatterettens reaktionsmuligheder

Folketingets ombudsmands beretning 2009

SKAT HovedcentretSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

SKAT SkattecenterSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

15. statsministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 15 sager indenfor Statsministeriets sagsområde. 11 af disse sager blev afvist.De resterende 4 sager blev realitetsbehandlet: 2 sager handlede om afgørelser,1 sag handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, og 1 sag handlede om sagsbe-handlingstid. I alt 2 af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt over derealitetsbehandledesager der alle vedrørteStatsministeriets departement. I tabel 1, s. 99, kan man finde de samledestatistiske oplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidI altRealitetssager2114Kritik1102Henstilling0000Kritik og henstilling0000

1 sag fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 15-1: Hemmeligholdelse af sag om statsministerens eventuelle topjob i EU eller NATO

bIlAg b.statistik

16. transportministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 35 sager indenfor Transport- og Energiministeriets sagsområde. 26 af disse sager blev afvist.De resterende 9 sager blev realitetsbehandlet: de 8 sager handlede om afgørelser,og 1 sag handlede om sagsbehandlingstid. Ingen af sagerne gav anledning tilkritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 100, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserI altRealitetssager22Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

DSBAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

Kommissarier vedrørende statens ekspropriationerAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

KystdirektoratetAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

TrafikstyrelsenSagsbehandlingstidI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

Folketingets ombudsmands beretning 2009

VejdirektoratetAfgørelserI altRealitetssager33Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

17. udenrigsministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 14 sagerinden for Udenrigsministeriets sagsområde. 11 af disse sager blev afvist.De resterende 3 sager blev realitetsbehandlet: de 3 sager handlede alle omafgørelser. I alt 2 af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt over derealitetsbehandledesager på ministerietsområde. I tabel 1, s. 100, kan man finde de samlede statistiske oplysningerom ministeriet.DepartementetAfgørelserI altRealitetssager22Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

1 sag fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 17-1: Afslag på aktindsigt i identifikationsoplysninger i dokumenter

Industrialiseringsfonden for udviklingslandeneAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling11

1 sag fra Industrialiseringsfonden for udviklingslandenes sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 17-2: Aktindsigt. Identifikation. Meroffentlighed. Vejledning om mulighed for indsigt efter retsplejelovens regler

bIlAg b.statistik

18. undervisningsministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 49 sagerinden for Undervisningsministeriets sagsområde. 35 af disse sager blev afvist.De resterende 14 sager blev realitetsbehandlet: de 13 sager handlede omafgørelser og 1 sag handlede om generelle spørgsmål. 2 af sagerne gavanledning til kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt overrealitetsbehandledesager fordelt på minister-områdets myndigheder. I tabel 1, s. 100, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserGenerelle spørgsmålI altRealitetssager314Kritik000Henstilling000Kritik og henstilling101

Ankenævnet for UddannelsesstøttenAfgørelserI altRealitetssager44Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

GymnasiumAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

Klagenævnet for vidtgående specialundervisningAfgørelserI altRealitetssager44Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

1 sag fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisnings sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 18-1: Henvisning af autistisk barn til specialskole frem for enkeltintegrering i friskole

Styrelsen for Statens UddannelsesstøtteAfgørelserI altRealitetssager11Kritik00Henstilling00Kritik og henstilling00

Folketingets ombudsmands beretning 2009

19. økonomi- og erhvervsministeriets sagsområdeDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 56 sager indenfor økonomi- og Erhvervsministeriets sagsområde. 51 af disse sager blev afvist.De resterende 5 sager blev realitetsbehandlet: 4 sager handlede om afgørelser, og1 sag handlede om sagsbehandlingsspørgsmål. I alt 1 af sagerne gav anledningtil kritik og/eller henstilling.Nedenfor følger en oversigt over realitetsbehandlede sager fordelt på ministe-rområdets myndigheder. I tabel 1, s. 101, kan man finde de samlede statistiskeoplysninger om ministeriet.DepartementetAfgørelserI altRealitetssager22Kritik11Henstilling00Kritik og henstilling00

1 sag fra departementets sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 19-1: Aktindsigt i ministers kalender

Erhvervs- og ByggestyrelsenAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålI altRealitetssager213Kritik000Henstilling000Kritik og henstilling000

20. kommunale og regionale myndighederDer er i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009 afsluttet 1.451 sager irelation til kommunale og regionale myndigheder. 1.278 af disse sager blev afvist.De resterende 173 sager blev realitetsbehandlet: de 71 sager handlede omafgørelser, 29 sager handlede om sagsbehandlingsspørgsmål, 47 sager handledeom sagsbehandlingstid, 5 sager handlede om faktisk forvaltningsvirksomhed,20 sager handlede om generelle spørgsmål, og 1 sag blev registreret underdiverse. I alt 65 af sagerne gav anledning til kritik og/eller henstilling.

bIlAg b.statistik

Nedenfor følger en oversigt over realitetsbehandlede sager fordelt påkommuner, regioner, tidligere amtskommuner, kommunale fællesskaberog særlige kommunale enheder. I tabel 1, s. 101, kan man finde de samledestatistiske oplysninger om de kommunale og regionale myndigheder.KommunerAfgørelserSagsbehandlingsspørgsmålSagsbehandlingstidFaktisk forvaltningsvirksomhedGenerelle spørgsmålDiverseI altRealitetssager6829465181167Kritik2141907042Henstilling0000000Kritik og henstilling161202021

8 sager fra kommunernes sagsområde er udtaget til offentliggørelse: Sag nr. 20-1: Irettesættelse for brug af arbejdspladsens e-mail-adresse i forbindelse med ytring fremsat på egne vegneSag nr. 20-2: Vejledning om svarfrist og sms-service ved ansøgning om dagtilbudSag nr. 20-3: Folkeskoles inddragelse af elevs mobiltelefon ud over skoletidenSag nr. 20-4: Partshøring og meddelelse af afgørelser i 8 sager om kontanthjælpSag nr. 20-5: Aktindsigt i borgmesters kalenderSag nr. 20-6: Afskedigelse og blacklisting på grund af tidligere sigtelse som politiet havde opgivet med henvisning til bevisets stillingSag nr. 20-7: Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. TavshedspligtSag nr. 20-8: Kommunens sagsbehandlingstid i en sag om boligsikring

RegionerAfgørelserSagsbehandlingstidGenerelle spørgsmålI altRealitetssager3126Kritik0000Henstilling0000Kritik og henstilling0022

Folketingets ombudsmands beretning 2009

generelt om egen driFt-sager, egen driFt-projekterog inspektioner

Egen drift-sager

Ombudsmanden har efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1, mulighed for afegen drift at undersøge sager.Nogle af de konkrete sager der er rejst af egen drift, har drejet sig om at ombuds-manden på baggrund af bl.a. avisartikler eller artikler i faglige tidsskrifter haranmodet om at få oplysninger fra en myndighed om resultatet af en under-søgelse eller lignende som myndigheden ifølge artiklen skulle have iværksat.Hvis det materiale vi herefter har modtaget fra myndigheden, ikke har givet osgrundlag for at foretage os mere, er sagen blevet henlagt.Nogle få sager har udelukkende bestået i undersøgelser af f.eks. lovgrundlagetfor en myndigheds praksis, og i andre konkrete sager har ombudsmanden – udenat fremsætte en endelig udtalelse – bedt myndighederne om at underrette os omhvad der videre er sket i sagen.I nogle konkrete egen drift-sager har ombudsmanden foretaget en egentligombudsmandsundersøgelse og fremsat en udtalelse, herunder udtalt kritikog/eller afgivet henstilling.Efter aftale med Direktoratet for Kriminalforsorgen behandler ombudsmandenendvidere alle sager der er indberettet efter direktoratets cirkulære om indbe-retning til Direktoratet for Kriminalforsorgen vedrørende indsatte der underindsættelse i kriminalforsorgens institutioner afgår ved døden eller udsættersig selv for livsfare. Ombudsmanden behandler også efter aftale med Justits-ministeriet alle sager om indberetning af dødsfald og alvorligere selvmords-forsøg i politiets detentioner og venterum der er indberettet efter henholdsvisRigspolitichefens kundgørelse om anbringelse af berusede personer i politietsdetentioner og Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. januar 2005.I 2009 blev der afsluttet 44 af den slags sager.Tabel 4 (side 106 ff ) indeholder en emnemæssig opdeling af afsluttede konkretesager rejst af egen drift, dvs. sager rejst efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1.

Egen drift-projekter

Ombudsmanden kan efter ombudsmandslovens § 17, stk. 2, på eget initiativgennemføre generelle undersøgelser af myndigheders behandling af sager. Ensådan undersøgelse foregår normalt ved at ombudsmanden beder en myndighedom at udlåne et antal af de sager myndigheden har behandlet, med henblik påen systematisk gennemgang heraf. Formålet med undersøgelsen er at afdække

bIlAg b.statistik

eventuelle gennemgående fejl i myndighedens afgørelse i sagerne, sagsbehand-lingen (systemfejl) eller enkeltstående fejl.Et egen drift-projekt er altså en samlet undersøgelse af en gruppe sager.Sagerne udvælges principielt tilfældigt – der fastsættes dog bestemte kriterierfor udvælgelsen – og undersøgelsen af sagerne sker derfor ikke nødvendigvispå baggrund af klager eller andre konkrete forhold der indikerer at der er etbehov for en sådan undersøgelse af netop disse sager.Den afsluttende rapport offentliggøres på Folketingets Ombudsmands hjemme-side (www.ombudsmanden.dk) og tages med i beretningen.

Inspektioner

Ombudsmanden kan efter ombudsmandslovens § 18 foretage inspektioneraf offentlige institutioner og andre forvaltningsenheder.På den vedhæftede cd-rom findes en nærmere redegørelse for embedetsinspektionsvirksomhed. Der er endvidere gengivet rapporter om inspektionerder er foretaget den 20. august 2007 af Arresthuset i Odense, den 22. november2007 af Retspsykiatrisk Center Glostrup, den 12. marts 2008 af Bo og NaboskabSydlolland, den 25. september 2008 af Skole- Behandlingshjemmet Undløseog den 1. oktober 2009 af Statens Museum for Kunst (handicaptilgængelighed).Desuden findes der supplerende oplysninger om tidligere inspektioner.Alle inspektionsrapporter offentliggøres løbende på Folketingets Ombudsmandshjemmeside (www.ombudsmanden.dk).nye sagerI kalenderåret 2009 var det samlede antal nye sager 4.379. Det tilsvarende talfor kalenderåret 2008 var 4.229.Til sammenligning har udviklingen i den årlige sagstilgang de seneste 10 årværet følgende:20002001200220032004200520062007200820093.4983.6893.7254.2984.0934.2664.1103.9764.2294.379

Folketingets ombudsmands beretning 2009

4.156 af de i alt 4.379 nye sager i 2009 blev oprettet på baggrund af klager.130 sager blev oprettet som følge af ombudsmandens mulighed for(jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1) af egen drift at undersøge sager.21 af de i alt 4.379 nye sager var inspektionssager.Størstedelen af de oprettede inspektionssager angik institutioner underpolitiet og kriminalforsorgen (detentioner, venterum, arresthuse og fængsler)og psykiatriske afdelinger. Der blev også foretaget inspektioner af andreforvaltningsenheder, f.eks. døgninstitutioner for børn og unge og StatensMuseum for Kunst og Nationalmuseet – de to sidstnævnte steder med henblikpå handicaptilgængelighed.Folketingets Ombudsmand foretager inspektioner i henhold til FN’s valgfriprotokol til konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf (OPCAT – Optional Protocol to theConvention Against Torture), såkaldte OPCAT-inspektioner. 12 af de nyesager i 2009 blev oprettet i forbindelse med OPCAT-arbejdet.60 af de i alt 4.379 nye sager indgår i det egen drift-projekt om en undersøgelseaf sager fra Ankenævnet for Uddannelsesstøtten der er nævnt nedenfor.dokumenterDer blev i kalenderåret 2009 registreret 23.499 dokumenter (breve til og fraembedet mv.) som havde tilknytning til konkrete sager – det vil sige klage-sager, inspektionssager og konkrete sager rejst af egen drift. Dokumenternevedrørte både sager som blev oprettet i 2009, og sager oprettet i tidligere år.Det tilsvarende tal for kalenderåret 2008 var 22.564 dokumenter. Medregnesdokumenterne i embedets generelle sager og internationale sager og i embedetsbudget- og personalesager og andre sekretariatssager, blev der i 2009 registrereti alt 24.781 dokumenter. Det tilsvarende tal for kalenderåret 2008 var 24.728dokumenter.oprettede og aFsluttede egen driFt-projekterDer blev i 2009 iværksat et egen drift-projekt der omfattede 60 sager fraAnkenævnet for Uddannelsesstøtten. Projektet var ikke afsluttet ved åretsudgang.Der blev ikke afsluttet egen drift-projekter i 2009.

bIlAg b.statistik

aFsluttede sagerDer blev afsluttet i alt 4.415 sager i perioden 1. januar – 31. december 2009.771 (17,5 %) af de afsluttede sager blev realitetsbehandlet. 190 (24,6 %) af derealitetsbehandlede sager gav anledning til kritik, henstilling eller begge dele iforhold til den pågældende myndighed. Hovedemnet i 59 (31,1 %) af de sagersom gav anledning til kritik, henstilling mv., var afgørelser. Sagsbehandlingstidvar hovedemnet i yderligere 42 (22,1 %) af disse sager, mens de resterende sagerhovedsagelig drejede sig om sagsbehandlingsspørgsmål mv. Figur 2 og 3 på side109 og 110 viser de realitetsbehandlede sagers fordeling med hensyn til hoved-emner.En del af de realitetsbehandlede sager undergives en såkaldt afkortet realitets-behandling. Denne behandlingsmåde anvendes som regel hvor ombudsmandenefter sin gennemgang af oplysningerne i sagen vurderer at der ikke er udsigttil at en fuld realitetsbehandling af sagen vil medføre at ombudsmanden kankritisere myndigheden, eller at borgeren på anden vis kan hjælpes med sagen.Sagerne afsluttes derfor normalt uden at der indhentes en udtalelse fra myndig-heden (ombudsmandslovens § 16, stk. 2). Klagen undersøges og behandles iøvrigt på samme måde som de fuldt realitetsbehandlede sager. I 2009 blev 341(44,2 %) af de realitetsbehandlede sager afsluttet efter en afkortet behandlingi overensstemmelse med det ovenfor anførte.Det sker at en myndighed genoptager behandlingen af en sag som følge af atombudsmanden har bedt om en udtalelse om sagen. Sagen behandles i dissetilfælde på ny hos myndigheden, og med henvisning til at sagen således ikkekan siges at være færdigbehandlet hos myndigheden, indstiller ombudsmandensom altovervejende hovedregel sin behandling af sagen.I 2009 blev i alt 36 sager afsluttet på dette grundlag. Som nævnt afsluttessagerne uden at ombudsmanden foretager en endelig realitetsbehandling afdem, og sagerne indgår derfor i antallet af afviste sager, jf. nedenfor.I alt blev 3.644 (82,5 %) af de afsluttede sager afvist uden at der blev foretageten realitetsbehandling af sagen. I tabel 3 og figur 6 er redegjort nærmere forhvor mange sager der blev afvist i 2009, og af hvilke grunde. Heraf fremgår detbl.a. at 1.748 (48,0 %) af de afviste sager blev afvist på grund af at borgerenfortsat havde mulighed for at klage over forholdet inden for det administrativeklagesystem. Ombudsmanden kan ikke gå ind i en sag før borgeren har udnyt-tet alle administrative klagemuligheder (ombudsmandslovens § 14). Ombuds-manden måtte derfor i disse tilfælde henvise borgeren til at gøre brug af sinemuligheder for at klage videre i det administrative system. Ombudsmandengjorde dog samtidig borgeren opmærksom på muligheden for at klage tilombudsmanden når de nævnte klagemuligheder var udnyttet, og der var truffet

Folketingets ombudsmands beretning 2009

endelig afgørelse i sagen. For disse 1.748 afviste sagers vedkommende harborgeren altså som altovervejende hovedregel mulighed for på et senere tids-punkt at vende tilbage til ombudsmanden med en ny klage over forholdene isagen.I den forbindelse bemærkes at 1.310 (35,9 %) af de sager der blev afvist(uanset afvisningsgrund) i 2009, blev oversendt til rette forvaltningsmyndighedi forbindelse med afslutningen af sagen.I andre sager valgte ombudsmanden ikke at oversende sagen, men gav istedet klageren vejledning om hvorledes den pågældende kunne forholde sig.Ombudsmanden videresendte således ikke alle de foreløbigt afviste sagerder er nævnt ovenfor.I nogle tilfælde blev der i samme sag oversendt til flere myndigheder. I alt blevder i 2009 oversendt klager til rette forvaltningsmyndighed i 1.327 tilfælde.sager overdraget til sætteombudsmanden.– Funktionen som sætteombudsmand For lagtingetsombudsmand og landstingets ombudsmandI én klagesag indkommet i 2009 erklærede ombudsmanden sig inhabil. Folke-tingets Retsudvalg overdrog til landsdommer Hans Würtzen at behandle dennesag.Færøernes lagting har i 2009 overdraget ombudsmanden 2 sager som sætteom-budsmand for lagtingets Ombudsmand. Ombudsmanden fik ikke overdragetsager som sætteombudsmand for landstingets Ombudsmand i 2009.ombudsmandens sagsrestanCePr. 1. juni 2010 var 166 konkrete enkeltsager der var oprettet før den 1. januar2010, ikke afsluttet.133 af de uafsluttede konkrete enkeltsager var oprettet i 2009, og 33 var opret-tet i tidligere år. Nogle af de uafsluttede enkeltsager afventede at vedkommendemyndighed eller klager skulle komme med en udtalelse inden sagen kunneafsluttes, eller afventede i øvrigt klageren eller en myndighed.Uafsluttede sager oprettet før den 1. januar 2010: 166Sager der afventede myndigheder eller klagere: 57Sager der afventede ombudsmanden: 109

bIlAg b.statistik

ombudsmandens sagsbehandlingstidNormalt sendes der til klagere – også i sager som senere afvises – et første svarfra ombudsmanden inden for 10 kalenderdage efter modtagelsen af klagen.39,4 % af de afviste klagesager blev afsluttet inden der var gået 10 kalenderdageefter modtagelsen af klagen.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager (uanset sagstype) som blevafvist, var i øvrigt 36,1 dage.Den gennemsnitlige behandlingstid var 5,4 måneder (163,6 dage) for realitets-behandlede sager afsluttet i 2009. I direktørens redegørelse på side 17 erder flere oplysninger om ombudsmandens sagsbehandlingstid, herunder omombudsmandens tilstræbte mål for sagsbehandlingstiden i klagesager.Pr. 1. juni 2010 var der, som nævnt ovenfor, 166 konkrete sager som ikke varafsluttet 5 måneder efter at de var oprettet. Heraf afventede 109 ombudsmanden.tabeller og FigurerEn detaljeret talmæssig gennemgang af de sager som blev afsluttet i beretningsåret2009, fremgår af tabel 1-4 nedenfor. I afsnittet er endvidere medtaget 6 figurersom giver et overblik over bl.a. de afsluttede sagers fordeling med hensyn tilhovedemne, forvaltningstype mv.Der er i det følgende knyttet enkelte kommentarer til nedenstående tabeller ogfigurer.

1. Fordelingen af afsluttede sager (Tabel 1)

Tabel 1 viser den nærmere fordeling på myndigheder af de afsluttede sager ogresultaterne af ombudsmandens behandling heraf.I tilfælde hvor en sag berører mere end én myndighed, er sagen i tabel 1 opførtunder den myndighed den navnlig angår (hovedmyndigheden).Hovedmyndigheden er altså i denne forbindelse ikke nødvendigvis den øversteadministrative instans, selv om det ofte vil være tilfældet.Den statistiske registrering af de afsluttede sager i 2009 er foretaget i umiddelbarforlængelse af afslutningen af den enkelte sag. I tabel 1 figurerer de afsluttedesager derfor under det ministerium som sagen hørte under ifølge ressortforde-lingen på afslutningstidspunktet.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Hvis en myndighed har ændret betegnelse i løbet af år 2009, vil afsluttedesager vedrørende denne myndighed dog normalt figurere under den myndig-hedsbetegnelse der var gældende ved årets udgang. Tabellen er ligeledes inddeltoverordnet ud fra de ministerier der bestod ved årets udgang. Endvidere errealitetsbehandlede sager vedrørende senere nedlagte myndigheder somhovedregel søgt placeret under de myndigheder som ved årets udgang havdekompetencen i sagen. Sager vedrørende kommunale myndigheder der blevnedlagt som følge af kommunalreformen pr. 1. januar 2007, er dog fortsatplaceret under disse myndigheder, jf. nedenfor.

2. Kommunale og regionale sager (Tabel 2)

Tabel 2 indeholder en oversigt over alle kommunale og regionale sager afslutteti perioden 1. januar – 31. december 2009 fordelt på myndighedstype (kommunaleller regional), forvaltningstype og resultatet af ombudsmandens behandling afsagen. Kategorien ”kommuner” omfatter også de tidligere primærkommuner frafør gennemførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007. ligeledes er sagervedrørende de tidligere amter fortsat placeret under disse.Registrering af sagerne efter forvaltningstype er sket ud fra den enkelte sagshovedemne.Der er tale om en funktionel og ikke en organisatorisk opdeling. Kommunerog regioner har en ret udstrakt frihed til selv at organisere deres forvaltning.Det afgørende for rubriceringen af en sag i ombudsmandens beretning harsåledes ikke været hvilken forvaltning der er angivet på myndighedens brev-papir, men hvad sagens indhold har været.Tabel 2 indeholder endvidere en redegørelse for resultatet af ombudsmandensbehandling af sagerne.

3. Afviste sager (Tabel 3)

Tabel 3 indeholder oplysning om afviste sager i 2009. Af tabel 3 fremgår ogsåfordelingen af kommunale og regionale sager (dvs. sager med en kommunaleller regional myndighed som hovedmyndighed) på de forskellige afvisnings-grunde.

4. Egen drift-sager (Tabel 4)

Tabel 4 indeholder en emnemæssig redegørelse for 190 afsluttede konkretesager rejst af egen drift, dvs. sager rejst efter ombudsmandslovens § 17, stk. 1.Tabellen indeholder endvidere en redegørelse for resultatet af ombudsmandensbehandling af sagerne.

bIlAg b.statistik

Konkrete egen drift-sager er kun medregnet under de realitetsbehandlede sagerhvis der er gennemført en egentlig ombudsmandsundersøgelse.Konkrete sager som er rejst af egen drift, og hvori der ikke er gennemførten egentlig ombudsmandsundersøgelse, og hvor der ikke blev angivet enanden afvisningsgrund, er i øvrigt opført som en særlig gruppe (11) under deikke-realitetsbehandlede sager der er opgjort i tabel 3.

5. Figur 1-6

Figur 1 giver en grafisk oversigt over hovedemnet i de realitetsbehandlede sager,dvs. hvilke typer af spørgsmål ombudsmandens undersøgelse især har drejet sigom. Tilsvarende giver figur 2 et overblik over hovedemnet i de realitetsbehand-lede sager som har ført til kritik og henstilling mv. Figuren viser således hvadombudsmandens reaktion i sagen især har været rettet imod. Figur 3 giveret overblik over hovedemnet i de afviste sager. Figuren viser blandt andet at44,3 % af de afviste sager hovedsageligt vedrørte afgørelser.Figur 4 viser fordelingen efter emne (journalplanens arkivkoder) af de afslut-tede sager; f.eks. viser figuren hvilken forholdsmæssig andel af sagerne dervedrørte eksempelvis social- og arbejdsmarkedsretlige spørgsmål eller spørgs-mål vedrørende justitsforhold mv. (omfatter bl.a. fængselsforhold, straffesagerog politi samt procesbevillinger). Figur 5 viser fordelingen af sager afvist i 2009,fordelt på de enkelte afvisningsgrunde; denne figur svarer til oversigten i tabel3. I figur 6 er samtlige kommunale og regionale sager fordelt på forvaltnings-type; denne figur svarer til tabel 2.F.

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 1Alle sager (uanset oprettelsestidspunkt) afsluttet i perioden 1. januar – 31. december 2009,fordelt på hovedmyndighed og resultatet af ombudsmandens behandling af sagenTabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

A. Statslige myndigheder1. BeskæftigelsesministerietDepartementetArbejdsdirektoratetArbejdsmarkedets FeriefondArbejdsmarkedets TillægspensionArbejdsmarkedsstyrelsenArbejdsmiljøklagenævnetArbejdsskadestyrelsenArbejdstilsynetBeskæftigelsesankenævn, total– Hovedstaden– Midtjylland– Nordjylland– Sjælland– SyddanmarkDriftsregionJobcentre1Lønmodtagernes GarantifondPensionsstyrelsenI alt2

189221116411947248182213123200

12822111447427135131603023144

31000000441911356001049

3000002011000010007

2. FinansministerietDepartementetPersonalestyrelsenØkonomistyrelsenI alt2316111311020101

bIlAg b.statistik

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

3. ForsvarsministerietDepartementetForsvarets PersoneltjenesteForsvarskommandoenHjemmeværnetHærens Operative KommandoI alt151321132101321127100001400004

4. Indenrigs- og SocialministerietDepartementetDepartementets tilsyn med kommuner,regioner og statsforvaltningerAnkestyrelsenAnkestyrelsen(Beskæftigelsesudvalget)3FordelingsnævnetLigebehandlingsnævnetPsykolognævnetSociale nævnStatsforvaltninger, i alt– Hovedstaden– Midtjylland– Nordjylland– Sjælland– Syddanmark– UspecificeretStatsforvaltningers tilsyn medkommuner og regioner, i alt– Hovedstaden– Midtjylland– Nordjylland– Sjælland– SyddanmarkI alt392147291271461415110173723349202416756331189211079912241715342233512221544066143802041159221101050212126201500006411020043000131

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

5. JustitsministerietDepartementetAdoptionsnævnetCivilstyrelsenDatatilsynetDirektoratet for KriminalforsorgenArresthuseStatsfængslerDomstolsstyrelsenErstatningsnævnetFamiliestyrelsenKriminalforsorgsafdelingerKriminalforsorgspensionerPolitidirektører, i alt– Fyn– Færøerne– Grønland– København– Københavns Vestegn– Midt- og Vestjylland– Midt- og Vestsjælland– Nordjylland– Nordsjælland– Syd- og Sønderjylland– Sydsjælland og Lolland-Falster– Sydøstjylland– Østjylland– UspecificeretRetslægerådetRigsadvokatenRigspolitichefenStatsadvokater, i alt– Fyn, Syd- og Sønderjylland– København og Bornholm– Midt-, Vest- og Sydsjælland samtLolland-Falster– Midt-, Vest- og Sydøstjylland– Nord- og Østjylland– Nordsjælland og Københavns Vestegn– UspecificeretI alt5622411144511002692121216103234974119989931127397331011416923922177635922262111086312049741199799272027723671150410034549504290050112000000010003511010433014270001473001018061100000000001121000010046

bIlAg b.statistik

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

6. KirkeministerietDepartementetBiskopperStiftsøvrighedI alt25222915221990091001

7. Klima- og EnergiministerietDepartementetEnergiklagenævnetEnergistyrelsenI alt2316221500000101

8. KulturministerietDepartementetDanmarks RadioKulturarvsstyrelsenStatens ArkiverTV2 regional stationI alt10135113071051124220004110002

9. MiljøministerietDepartementetBy- og LandskabsstyrelsenKort- og MatrikelstyrelsenMiljøcenterMiljøklagenævnetMiljøstyrelsenNaturklagenævnetSkov- og NaturstyrelsenSkovdistriktI alt1231797564110010316653241681001112100251000213007

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

10. Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og IntegrationDepartementetFlygtningenævnetNævnet for Etnisk LigestillingSekretariatet for Arbejdsgruppenvedrørende administrativ udvisningUdlændingeserviceI alt161711762461187107520140000040300115

11. Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og FiskeriDepartementetFødevareErhvervFiskeridirektoratetFødevarestyrelsenJordbrugskommissionerSekretariatet for Fødevare-og VeterinærklagerI alt13627243410627243120000021000001

12. Ministeriet for Sundhedog ForebyggelseDepartementetAnkenævnet for svangerskabs-afbrydelse, fosterreduktion ogsterilisationDet Etiske RådEmbedslægeinstitutionLægemiddelstyrelsenPsykiatriske patientklagenævnSundhedsstyrelsenSundhedsvæsenets PatientklagenævnI alt2311912020

16451369122

1645134089

000002426

0000057

bIlAg b.statistik

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

13. Ministeriet for Videnskab,Teknologi og UdviklingDepartementetForsknings- og InnovationsstyrelsenForskningsrådet for Samfund og ErhvervIT- og TelestyrelsenUdvalgene Vedrørende VidenskabeligUredelighedUniversiteter og højere læreanstalterUniversitets- og BygningsstyrelsenI alt1311112516581111112411501000014610000012

14. SkatteministerietDepartementetLandsskatterettenSKAT, i alt– Betalingscentret– Direktionen– Hovedcentret– Inddrivelsescentret– Kundecenter– Regioner– Retssikkerhedschefen– Skattesamarbejde– Øvrige skattecentre– UspecificeretVurderingsankenævnVurderingsmyndighed vedrørendefast ejendomI alt2637124212212132359191319123271222121121323581913176192001000001000122100000000000003

15. StatsministerietDepartementetI alt151511112222

100

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

16. TransportministerietDepartementetDSBFærdselsstyrelsenKommissarier ved statensekspropriationerKystdirektoratetStatens LuftfartsvæsenTrafikstyrelsenVejdirektoratetI alt575111411353650013826210110139000000000

17. UdenrigsministerietDepartementetDanske repræsentationer i udlandetIndustrialiseringsfonden forudviklingslandeneI alt1121149201110011012

18. UndervisningsministerietDepartementetAnkenævnet for UddannelsesstøttenAnkenævnet vedrørendePraktikvirksomhederGymnasierInstitutionsstyrelsenKlagenævnet for vidtgåendespecialundervisningProfessionshøjskolen UCCStyrelsen for StatensUddannelsesstøtteI alt17614291949132132518353301040112110000002

bIlAg b.statistik

101

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

19. Økonomi- ogErhvervsministerietDepartementetErhvervs- og ByggestyrelsenErhvervs- og SelskabsstyrelsenFinanstilsynetForbrugerklagenævnetForbrugerombudsmandenKonkurrencestyrelsenStormrådetSøfartsstyrelsenI altStatslige myndigheder i alt16224334211562.47814194334211511.88113000000044721000000001125

B. Kommunale og regionale myndigheder4KommunerRegioner, i alt– Hovedstaden– Midtjylland– Sjælland– Syddanmark– UspecificeretTidligere amterKommunalt eller regionalt fællesskabSærlige kommunale enhederKommunale og regionale myndigheder i alt1.3251164633221231451.4511.1581104533191031451.2781044101200001086320020000065

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetenceMetroselskabet I/SI alt22111100

102

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 1: Alle afsluttede sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i altStatslige myndigheder, i alt (A)Kommunale og regionale myndigheder, i alt (B)Andre myndigheder mv. omfattet afombudsmandens kompetence (C)I alt2.4781.45123.9311.8811.27813.1604721081581125650190

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence1. Domstole52. Tvistnævn63. Andre institutioner, selskaber,virksomheder og personer uden forombudsmandens kompetenceI alt69182056918205000000

292

F. Sager som ikke har angået bestemte institutioner mv.192Året i alt (A-F total)4.4151923.64405810190

1) Sager vedrørende statens varetagelse af opgaver – indtil 1. august 2009 – i de kommunalt oprettede jobcentre.2) Sikringsstyrelsen under Indenrigs- og Socialministeriet blev nedlagt pr. 5. oktober 2009. Styrelsens opgaver overgiktil Pensionsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet. I tallene for Pensionsstyrelsen er indeholdt tal vedrørendeSikringsstyrelsen.3) Arbejdsmarkedets Ankenævn blev den 1. august 2009 lagt sammen med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Tal fra det nu nedlagte ankenævn, som hørte under Beskæftigelsesministeriet, indgår i tallene for AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg.4) Sager vedrørende kommunale myndigheder der blev nedlagt som følge af kommunalreformen, er fortsat placeretunder disse myndigheder. Betegnelsen kommuner dækker således både over de tidligere primærkommuner og denuværende kommuner. Opgørelsen omfatter i øvrigt ikke kommunale tvistnævn omfattet af ombudsmandslovens§ 7, stk. 3. Sager vedrørende sådanne nævn er medtaget i tabel I.E.2.5) Jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2, og lov om Domstolsstyrelsen, § 8.6) Organer omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3.

bIlAg b.statistik

103

Tabel 2Alle kommunale og regionale sager7(uanset oprettelsestidspunkt) afsluttet1. januar - 31. december 2009, fordelt på myndighedstype, forvaltningstypeog resultatet af ombudsmandens behandlingTabel 2: Alle kommunale og regionale sager 2009

Myndighed mv.

Alle sager

Afviste sager

Realitetsbehandlede sagerUden kritik,henstilling mv.Med kritik,henstilling mv.

A. Kommunale sagerJobcentrePersonaleforvaltningSkole- og kulturforvaltningSocial- og psykiatriforvaltningSocial- og sundhedsforvaltningTeknik- og miljøforvaltningAnden forvaltningUspecificeretI alt10457575367429462241.32510137513760725151231.1580739373981104313373043063

B. Regionale sagerPersonaleforvaltningSocial- og psykiatriforvaltningSygehus- og sundhedsforvaltningTeknik- og miljøforvaltningAnden forvaltningI alt75847311166564431110103004020002

C. Sager fra de tidligere amterTeknik- og miljøforvaltningI alt11110000

D. Sager fra særlige kommunale enhederSocial- og sundhedsforvaltningTeknik- og miljøforvaltningAnden forvaltningI alt2125212500000000

E. Sager fra kommunale fællesskaberTeknik- og miljøforvaltningPersonaleforvaltningI alt314314000000

104

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 2: Alle afsluttede sager 2009

Afsluttede

Relativ fordeling i procent

F. Samtlige kommunale og regionale sager fordelt på forvaltningstypeJobcentrePersonaleforvaltningSkole- og kulturforvaltningSocial- og psykiatriforvaltningSocial- og sundhedsforvaltningSygehus- og sundhedsforvaltningTeknik- og miljøforvaltningAnden forvaltningUspecificeretI alt10465571116764730265241.4517,24,53,97,646,63,220,84,51,7100

7) Sager vedrørende kommunale myndigheder der blev nedlagt som følge af kommunalreformen,er fortsat placeret under disse myndigheder.

bIlAg b.statistik

105

Tabel 3Sager afvist i 2009Tabel 3: Sager afvist i 2009

Sager i alt

Heraf kommunaleog regionale sager

Afvisningsgrund1. Endelige afvisninger1. Klagen var for sent indgivet(ombudsmandslovens § 13, stk. 3)2. Klagen angik en domstol, dommere eller forholdsom var eller kunne forventes bedømt af domstolene(ombudsmandslovens § 7, stk. 2)3. Klagen angik forhold vedrørende Folketinget, herunderlovgivningsspørgsmål (jf. særligt ombudsmandslovens§7, stk. 1, modsætningsvis)4. Klagen vedrørte andre forhold uden for ombudsmandenskompetence, herunder private retsforhold og lignende(jf. særligt ombudsmandslovens § 7, stk. 1,modsætningsvis)5. De administrative muligheder for behandling af sagenvar ikke udtømt og kan ikke længere udnyttes(ombudsmandslovens § 14)6. Klageren præciserede trods opfordring hertil ikke klagentilstrækkeligt til at klagen kunne behandles, eller klagenblev tilbagekaldt7. Forespørgsler mv. uden egentlig klage8. Anonyme klager (ombudsmandslovens § 13, stk. 2)9. Andre henvendelser, herunder klager somombudsmanden besluttede at afvise(ombudsmandslovens § 16, stk. 1)10. Myndighederne har genoptaget behandlingen af sagenefter at ombudsmanden har bedt myndigheden om enudtalelse herom11. Sager rejst af egen drift (jf. ombudsmandslovens § 17,stk. 1) som blev afsluttet uden at være fuldt ud realitets-behandlet hvor ingen af de øvrige afvisningsgrunde varanvendeligeEndelige afvisninger i alt11236

119

198

1883368756

77863221

1.896

487

2. Foreløbige afvisningerDe administrative muligheder for behandling af sagenvar ikke udtømt (ombudsmandslovens § 14)Foreløbige afvisninger i altTotal (1+2)1.7481.7483.6447917911.278

106

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 4Emnemæssig opdeling af alle konkrete egen drift-sager (uanset oprettelsestidspunkt)afsluttet 1. januar 2009 – 31. december 2009 (journalplanstatistik for egen drift-sager).Tabel 4: Egen drift-sager 2009

Emne (arkivkode)

Afsluttedesager i alt

Realitetsbehandlede sagerIkke fuldt udFuldt udHeraf med kritik,henstilling mv.

000.Sagsbehandlingstid i arbejdsmarkeds-og socialretlige sager001.Aktindsigt og indsigt efter persondataloveni arbejdsmarkeds- og socialretlige sager004.Partshøring i arbejdsmarkeds- og socialretligesager009.Andre isolerede sagsbehandlingsspørgsmåli arbejdsmarkeds- og socialretlige sager025.Social bistand – sygedagpenge040.Social bistand – social pension, tilkendelse050.Social bistand – løbende pengeydelser(bortset fra revalidering)053.Social bistand – praktisk bistand i hjemmet054.Social bistand – hjælpemidler060.Daginstitutioner og dagpleje062.Institutioner for fysisk og psykisk handicappedevoksne079.Hjælpeforanstaltninger over for børn og unge;andet085.Efterfølgende afgørelser om tilbagebetalingaf sikringsydelser og sociale ydelser, herunderopkrævning og inddrivelse – løbende bistands-ydelser112.Miljøbeskyttelse – spildevand218.Beskatning – ejendomsbeskatning219.Beskatning – andet300.Isolerede sagsbehandlingsspørgsmål omerhvervsregulering – sagsbehandlingstid315.Selskabslovgivning, forbrugere mv.– pengeinstitutter, realkredit400.Kommuner, regioner, sundhed, udenrigsforholdog forsvar – sagsbehandlingstid401.Kommuner, regioner, sundhed, udenrigsforholdog forsvar – aktindsigt og indsigt efter person-dataloven402.Kommuner, regioner, sundhed, udenrigsforholdog forsvar – begrundelse403.Kommuner, regioner, sundhed, udenrigsforhold,forsvar – tavshedspligt, behandling af person-data

147111169111141

130611011001

01750159010140

016509600100

1221111

1221110

0000001

0000000

bIlAg b.statistik

107

Tabel 4: Egen drift-sager 2009

Emne (arkivkode)

Afsluttedesager i alt

Realitetsbehandlede sagerIkke fuldt udFuldt udHeraf med kritik,henstilling mv.

409.Andre isolerede sagsbehandlingsspørgsmåli sager om kommuner, regioner, sundhed,udenrigsforhold og forsvar410.Kommuner, Regioner, Grønland og Færøerne– kommunale og regionale styrelsesspørgsmål411.Kommuner, Regioner, Grønland og Færøerne– kommunalfuldmagt mv.424.Psykiatriske afdelinger mv.429.Sundhedsvæsen, herunder levnedsmidler; andet430.Valg, personregistrering mv. – valg435.Valg, personregistrering mv. – personregistreringog folkeregistre600.Sagsbehandlingstid i sager om justitsvæsenet,udlændinge mv.601.Aktindsigt og indsigt efter persondataloveni sager om justitsvæsenet, udlændinge mv.603.Tavshedspligt og behandling af persondatai sager om justitsvæsenet, udlændinge mv.609.Andre isolerede sagsbehandlingsspørgsmåli sager om justitsvæsnet, udlændinge mv.612.Færdselssager(bortset fra parkeringsafgiftssager)614.Parkeringsafgift617.Venterum618.Generelle forhold vedrørende detentioner619.Straffesager og politi mv.; andet621.Varetægtsfængsel og straffuldbyrdelse– afsoningssted og overførsel622.Varetægtsfængsel og straffuldbyrdelse– udgang, frigang og strafafbrydelse625.Varetægtsfængsel og straffuldbyrdelse– andre forhold under udståelsen i anstalten626.Varetægtsfængsel og straffuldbyrdelse– selvmordsforsøg, selvmord og andre dødsfald8627.Varetægtsfængsel og straffuldbyrdelse– varetægtsfængsel628.Generelle forhold vedrørende statsfængsler,pensioner, arresthuse og varetægtssurrogater mv.642.Humanitær opholdstilladelse643.Opholds- og arbejdstilladelse i øvrigt649.Udlændinge; andet703.Tavshedspligt og behandling af persondata isager om undervisning, forskning, kirke og kultur

11121141161111121144231221

1111111103010012010231220

00010030131011001044000001

0001002013001100106000001

108

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Tabel 4: Egen drift-sager 2009

Emne (arkivkode)

Afsluttedesager i alt

Realitetsbehandlede sagerIkke fuldt udFuldt udHeraf med kritik,henstilling mv.

709.Andre isolerede sagsbehandlingsspørgsmål isager om undervisning, forskning, kirke og kultur710.Folkeskolen719.Uddannelse – andet801.Personalesager og diverse vedrørendekonkrete sager – aktindsigt og indsigt efterpersondataloven810.Ansættelse815.Personalesager – ytringsfrihed819.Personalesager – andet899.Diverse vedr. konkrete sager – andetI alt

11111

0110

10011

10010

1221190

122059

0001131

000162

8) Der er etableret en fast procedure som indebærer at ombudsmanden får meddelelse om indberetninger om dødsfald,selvmord eller selvmordsforsøg blandt personer der er tilbageholdt i institutioner mv. inden for justitsvæsenet.På baggrund af meddelelsen iværksætter ombudsmanden af egen drift en undersøgelse af hver enkelt hændelse.Den faste procedure er nærmere beskrevet i et selvstændigt afsnit på s. 86.

bIlAg b.statistik

109

Figur 1

Realitetsbehandlede sager i 2009 fordelt efter hovedemne ( i alt 771 sager)

Afgørelser (69,1%)Sagsbehandling (11,4%)Sagsbehandlingstid (10,5%)Faktisk forvaltningsvirksomhedover for enkelte borgere (3,1%)Generelle spørgsmål (5,9%)

Figur 2

Sager i 2009 med kritik/henstilling fordelt efter hovedemne ( i alt 190 sager)

Afgørelser (31,1%)Sagsbehandling (28,9%)Sagsbehandlingstid (22,1%)Faktisk forvaltningsvirksomhedover for enkelte borgere (2,1%)Generelle spørgsmål (15,8%)

110

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Figur 3

Afviste sager i 2009 fordelt efter hovedemne (i alt 3.644 sager)

Afgørelser (44,3%)Generelle spørgsmål (7,4%)Sagsbehandlingstid (19,5%)Sagsbehandling (16,2%)Faktisk forvaltningsvirksomhed (3,8%)Diverse (8,8%)

Figur 4

Realitetsbehandlede sager i 2009 fordelt efter emne (arkivkode) (i alt 771 sager)

Arbejdsmarkedsretlige og socialretlige sager (33,1%)Miljøret, byggeri og boliger (10,8%)Skatter og afgifter, budget og økonomi (2,6%)Erhvervsregulering mv. (0,5%)Kommuner, sundhed, udenrigsforhold og forsvar (7,8%)Transport, kommunikation og veje (1,8%)Justitsvæsenet, udlændinge mv. (33,3%)Undervisning, forskning, kirke og kultur (3,9%)Personalesager mv (6,2%)

bIlAg b.statistik

111

Figur 5

Afviste sager i 2009 fordelt efter afvisningsgrund ( i alt 3.644 sager)Foreløbig afvist pga. uudnyttet klagemulighed (48,0%)Forældet (3,1%)Domstol (3,2%)Folketinget (1,5%)Uden for kompetenceområdet (5,4%)Permanent afvist pga. uudnyttet klagemulighed (1,2%)Ikke tilstrækkeligt præciseret (5,2%)Forespørgsler (9,2%)Anonyme klager (0,2%)Andre henvendelser (20,7%)Genoptaget efter høring (1,0%)Egen drift (1,3%)

Figur 6

Samtlige kommunale og regionale sager afsluttet i 2009 fordelt påforvaltningstype (i alt 1.451 sager)

Personaleforvaltning (4,5%)Skole- og kulturforvaltning (3,9%)Social- og sundhedsforvaltning (46,6%)Social- og psykiatriforvaltning (7,6%)Sygehus- og sundhedsforvaltning (3,2%)Teknik- og miljøforvaltning (20,8%)Jobcenter (7,2%)Anden forvaltning (4,5%)Uspeciﬁceret (1,7%)

113

BIlAG C.OVERSIGT OVER DE UDTAGNE SAGER MV.(CD-ROM)sager aF almindelig interesse optaget i Folketingetsombudsmands beretning For 2009Sager der bliver udtaget til ombudsmandens årlige beretninger, bliver løbendelagt på ombudsmandens hjemmeside

www.ombudsmanden.dk

og i ombuds-mandens database i Retsinformation (www.retsinfo.dk).Nedenstående sager fra 2009 findes desuden på cd-rommen som er vedlagtdenne beretning:1.1-1.

Beskæftigelsesministeriet AF-regions anmodning om udskiftning afansat hos privat aktør og spørgsmålet omeventuel partshøring(j.nr. 2007-3042-819)

4-3.

Ret til aktindsigt i lægekonsulents navn,også mens sagen verserer(j.nr. 2008-3460-001)

1-2. Aktindsigt i lovsag og ekstrahering afoplysninger om udenlandsk ret(j.nr. 2007-2241-001)1-3. Partshøring ved standsning af sygedagpenge(j.nr. 2006-2447-025)1-4. Aktindsigt i jounalliste i Arbejdstilsynet(j.nr. 2008-3848-001)

4-4. Indstilling og valg af medlemmer tilhuslejenævn og beboerklagenævn.Kommunens overholdelse af official-princippet og pligten til at tage notat(j.nr. 2006-3144-169)4-5. Skøn under regel i sag om personligt tillægefter pensionsloven(j.nr. 2008-1332-051)4-6. Socialt nævn skulle realitetsbehandle klageover manglende partshøring i inddrivelsessag(j.nr. 2007-4200-658)4-7.Afgørelse meddelt i en vedhæftet Word-fil(j.nr. 2009-1196-009)

Finansministerietingen sager fra Finansministeriets sags-område er optaget i beretningen for 2009

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

5-1. Videregivelse af oplysninger(j.nr. 2007-4303-619)5-2. Aktindsigt i fortegnelser over bivirkningeraf lægemiddel(j.nr. 2008-0214-401)5-3. Afvejning af hensyn og udformning afbegrundelse ved afslag på meraktindsigt(j.nr. 2009-1997-601)5-4. Langtidsindsattes mulighed for uledsagetudgang og dermed overførsel til åbentfængsel. Direktoratet for Kriminalforsorgensfortolkning og praksis(j.nr. 2007-3630-622)

3-1. Aktindsigt i journallister – meroffentlighedog identifikation(j.nr. 2009-0768-400)

Indenrigs- og Socialministeriet

4-1. Ankestyrelsens begrænsning af klagetema iarbejdsskadesag(j.nr. 2007-3544-024)4-2.Statsforvaltningens afvisning af klagei byggesag(j.nr. 2007-3930-120)

114

Folketingets ombudsmands beretning 2009

Kirkeministeriet Ingensager fra kirkeministeriets sagsom-råde er optaget i beretningen for 2009

12. Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse 12-1. Nævns pligt til at vejlede om forholdder ikke direkte hører under nævnets egetsagsområde(j.nr. 2007-4199-402)12-2. Sagsbehandlingstiden hosSundhedsvæsenets Patientklagenævn(j.nr. 2009-0031-400)

7.7-1.

Klima- og Energiministeriet Bevisvurdering i forhold til anmeldelseaf prisstigning til Energitilsynet(j.nr. 2008-2291-324)

Kulturministeriet

8-1. Afskedigelse på grund af alder(j.nr. 2008-1056-813)

13. Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling ingen sager fra ministeriet for videnskab,teknologi og udviklings sagsområde eroptaget i beretningen for 2009

Miljøministeriet

9-1. Aktindsigt og afvejningsreglernei miljøoplysningslovens 2, stk. 3(j.nr. 2008-1869-101)9-2. Naturklagenævnets generelle praksisfor identifikation af sager i forbindelsemed opkrævning af gebyr(j.nr. 2008-1870-109)9-3. Dispensation fra reglerne om flaskepant(j.nr. 2008-4544-113)9-4. Afslag på aktindsigt i internt notat efter lovom aktindsigt i miljøoplysninger(j.nr. 2007-3031-101)

14. Skatteministeriet 14-1. Bindende skattesvar om planlagt disposition(j.nr. 2007-4341-214)

15. Statsministeriet 15-1. Hemmeligholdelse af sag omstatsministerens eventuelle topjob i EUeller NATO(j.nr. 2008-1469-401)

16. Transportministeriet 10. Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integrationingen sager fra ministeriet for Flygtninge,indvandrere og integrations sagsområde eroptaget i beretningen for 2009Ingen sager Transportministerietssagsområde er optaget i beretningenfor 2009

17. Udenrigsministeriet 17-1. Afslag på aktindsigt i identifikations-oplysninger i dokumenter(j.nr. 2008-2571-401)17-2. Aktindsigt i sager om mulig svindel medoffentlige midler – meroffentlighed og pligttil vejledning(j.nr. 2008-2800-401)

11. Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri 11-1. Afslag på anmodning om fuldstændigtudtræk af data fra Det CentraleHusdyrbrugsRegister(j.nr. 2007-1784-301)

bIlAg c.oversigt over de udtagne sager mv. (Cd-rom)

115

18. Undervisningsministeriet 18-1. Visitering af autistisk barn til skole – FN’sbørnekonvention og FN’s handicapkonvention(j.nr. 2009-1787-710)

19. Økonomi- og Erhvervsministeriet19-1. Aktindsigt i ministers kalender(j.nr. 2008-2194-301)

20. Kommunale og regionalemyndigheder20-1. Irettesættelse for brug af arbejdspladsense-mail-adresse i forbindelse med ytringfremsat på egne vegne(j.nr. 2008-2317-812)20-2. Vejledning om svarfrist og SMS-serviceved ansøgning om dagtilbud(j.nr. 2008-3322-060)20-3 Folkeskoles inddragelse af elevs mobiltelefonud over skoletiden(j.nr. 2007-2808-710)20-4. Partshøring og meddelelse af afgørelseri 8 sager om kontanthjælp(j.nr. 2007-4281-004)20-5. Aktindsigt i borgmesters kalender(j.nr. 2008-2266-401)20-6. Afskedigelse og blacklisting på grund aftidligere sigtelse som politiet havde opgivetmed henvisning til bevisets stilling(j.nr. 2006-2211-819)20-7. Tavshedspligt og støttepædagogs offentligeomtale af et barn i anonymiserede vendinger(j.nr. 2008-3925-803)20-8. Kommunens sagsbehandlingstid i en sagom boligsikring(j.nr. 2009-1729-000)

116

Folketingets ombudsmands beretning 2009

inspektionssager optaget i Folketingets ombudsmandsberetning For 2009Rapporter om ombudsmandens inspektioner bliver løbende lagt på ombuds-mandens hjemmeside www.ombudsmanden.dk og i ombudsmandens databasei Retsinformation (www.retsinfo.dk).Nedenstående inspektionsrapporter fra 2009 findes desuden på cd-rommen somer vedlagt denne beretning:Inspektion af Arresthuset i Odense den 20. august 2007– 1. opfølgningsrapportInspektion af Retspsykiatrisk Center Glostrup den 22. november 2007Inspektion af Bo og Naboskab Sydlolland den 12. marts 2008– 1. opfølgningsrapportInspektion af Skole- Behandlingshjemmet Undløse den 25. september 2008Inspekton af Statens Museum for Kunst (handicaptilgængelighed)den 1. oktober 2009– 1. opfølgningsupplerende oplysninger om tidligere inspektionerRoskilde Amtssygehus Fjorden (Psykiatrien Roskilde/Køge): FOB 2006,s. 752, 2007, s. 917 og 2008, s. 735 (IV-D). Opf. 4 og 5Nedlæggelse af dobbeltceller i landets arresthuse: FOB 2006, s. 724 og 2008,s. 733 (IV-C)Statsfængslet på Kragskovhede: FOB 2007, s. 730, og 2008, s. 750.Statsfængslet østjylland: FOB 2008, s.543 (A), opfølgning 1 og 2Arresthuset i Holstebro: FOB 2008, s. 591 (B)Sikringsafdelingen: FOB 2008, s. 609 (C), opfølgning 1 og 2Københavns Rådhus (handicaptilgængelighed), FOB 2006, s. 796, FOB 2007,s. 922, og FOB 2008, s. 737 (IV-E), opfølgning 5 og afsluttende opfølgning

bIlAg c.oversigt over de udtagne sager mv. (Cd-rom)

117

Folketingets ombudsmands arbejde i 2009 medligebehandling aF mennesker med handiCapOmbudsmandens redegørelse om ligebehandling af mennesker med handicapfindes på ombudsmandens hjemmeside og på cd-rommen som er vedlagt denneberetning.