REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 87: EU-rapport om afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder

Begrebet unionsborgerskab1, der blev indført ved Maastrichttraktaten i 1992, tilføjede en nypolitisk dimension til den indtil da primært økonomiske karakter af den europæiskeintegration. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har nu også automatiskunionsborgerskab i Den Europæiske Union. Unionsborgerskab træder ikke i stedet fornationalt statsborgerskab. I stedet tillægger det alle unionsborgere en række supplerenderettigheder, der er centrale for deres dagligliv, og som sikres ved EU-traktaterne.Som Den Europæiske Unions Domstol har fastslået gentagne gange2, er formålet medunionsborgerskabet at skabe den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, såde, der er i samme situation, inden for traktatens anvendelsesområde juridisk kan behandlespå samme måde, uanset deres nationalitet. Unionsborgerskab har derved medført en væsentligforbedring af de individuelle rettigheder. Domstolen har særligt udtalt, at borgerne har ret tilat opholde sig i en anden medlemsstat alene i deres egenskab af unionsborgere3, og har dervedanerkendt, at unionsborgerskab er en kilde til rettigheder til fri bevægelighed4.Ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten styrkede begrebet unionsborgerskab og de rettigheder,der er knyttet til det, på flere måder. Unionsborgernes rettigheder er særligt opført i traktatenom Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter "TEUF"), og det er gjort klart, at listenikke er udtømmende5. Derudover er unionsborgernes ret til i tredjelande at få beskyttelse hosenhver medlemsstats konsulære og diplomatiske myndigheder nedfældet som en klarindividuel rettighed i artikel 20, stk. 2, litra c), i TEUF og er nærmere reguleret i artikel 23 iTEUF, som også giver Kommissionen beføjelse til at tage initiativer til lovgivning på detområde. Endvidere supplerer Lissabontraktaten rettighederne for unionsborgere, idet denindfører en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter en million unionsborgere kan opfordreKommissionen til at fremlægge lovgivningsmæssige forslag6. Borgernes perspektiv kommerogså til udtryk i den nye beskrivelse af medlemmerne af Europa-Parlamentet som"repræsentanter for Unionens borgere"7og ikke bare som "repræsentanter for folkene i de iFællesskabet sammensluttede stater"8.

Rettighederne, der er forbundet med unionsborgerskab, er endvidere fastsat i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder9. Dette retligt bindende charter udgør etvæsentligt skridt fremad med hensyn til EU's politiske vilje til at fremme de grundlæggenderettigheder. Ifølge præamblen til chartret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virkemed indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed ogretfærdighed".Rettigheder knyttet til unionsborgerskabet har solidt rodfæste i primær EU-ret og er ibetydeligt omfang blevet nærmere reguleret i afledt ret. De, der benytter sig af det europæiskeprojekt til at udvide visse aspekter af deres liv på tværs af de nationale grænser gennem rejser,studier, arbejde, ægteskab, pensionering, køb eller arv af ejendom, udnyttelse af stemmereteller bare ved at foretage indkøb online fra virksomheder med hjemsted i en andenmedlemsstat, bør fuldt ud kunne udnytte deres rettigheder i henhold til traktaterne.Der er imidlertid fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgernestår over for i deres dagligdag, navnlig i situationer, der går på tværs af landegrænserne. Detstore antal klager og forespørgsler, Kommissionen modtager hvert år10, de senesteEurobarometerundersøgelser, drøftelser med interesserede parter, resultaterne af denoffentlige høring, der blev afsluttet den 15. juni 2010, og konferencen om "Borgerrettigheder iEU – Vejen frem", der fandt sted den 1. og 2. juli 2010, vidner med stor tydelighed om demange hindringer, der står i vejen for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder.Vigtigheden af at gøre unionsborgerskabet mere effektivt i praksis er blevet fremhævet vedadskillige lejligheder. I sin rapport "The citizen and the application of Community law" af 8.juni 200811har medlem af Europa-Parlamentet Alain Lamassoure givet en levendebeskrivelse af de forhindringer, europæerne står over for, når de ønsker at benytte sig af deresrettigheder. Rapporten beskriver forskellige administrative forhindringer og konkluderer, at depolitiske retningslinjer bør passes ind efter unionsborgernes rettigheder og behov og leverekonkrete resultater.Derudover blev der i Europa-Parlamentets rapport om "Unionsborgerskabets problemer ogperspektiver" af 20. marts 200912i detaljer redegjort for de hindringer, der fortsat findes forudnyttelse af rettighederne på tværs af landegrænserne. Kommissionen blev deri opfordret tilat udarbejde en liste over disse hindringer og fremsætte konkrete forslag til at takle dem efteren høring af civilsamfundet. Endelig sætter Stockholmprogrammet, EU's arbejdsprogram påområdet frihed, sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-2014, borgerne i centrum forEU's politik på dette område.Der er ca. 500 mio. borgere i Den Europæiske Unions 27 medlemsstater. Kommissionenspolitiske mål er, at unionsborgerskab gradvis bliver en mærkbar realitet i deres dagligdag.Derfor har formanden, José Manuel Barroso, i sine politiske retningslinjer for den nyeKommission af 3. september 2009 understreget behovet for at styrke unionsborgerskabet vedat give ny energi til forbindelsen mellem borgerne og EU og sørge for, at deres rettigheder får910

praktisk betydning. Han anførte, at "unionsborgernestadig står over for talrige hindringer,når de prøver at skaffe varer og tjenesteydelser på tværs af nationale grænser. De burdekunne udnytte deres rettigheder som unionsborgere på samme måde, som de udnytter deresrettigheder som nationale statsborgere. Kommissionen vil udarbejde en omfattende rapportom disse hindringer for borgerne og foreslå, hvordan hindringerne bedst kan fjernes, sammenmed rapporten om de hindringer der stadig findes på det indre marked".Rapporten er opfyldelsen af det politiske tilsagn, formanden José Manuel Barroso har givetom at skaffe et samlet overblik over de hindringer, borgerne stadig står over for, og at foreslå,hvordan de bedst kan fjernes. Den fremlægges samtidig med meddelelsen "På vej mod enpagt for det indre marked: for en social markedsøkonomi" (herefter "meddelelsen om pagtenfor det indre marked")13, der på sin side fokuserer på fjernelse af hindringer, europæerne stårover for, når de udøver de rettigheder, de har fået tillagt ved de gældende EU-retlige reglerom det indre marked, dvs. når de handler som økonomiske operatører på det indre marked,f.eks. som iværksættere, forbrugere eller arbejdstagere.Rapporten om unionsborgerskab og meddelelsen om pagten for det indre marked erkomplementære initiativer, der skal komme EU's bestandige fragmentering af spørgsmål, derhar direkte interesse for borgerne, til livs og opfylde tilsagnet om at bygge et Europa forborgerne og et velfungerende indre marked, der svarer til borgernes behov og forventninger.Oprettelsen af Kommissionens nye ressort for "Retlige anliggender, grundlæggenderettigheder og Unionsborgerskab", der har ansvar for civilret og forbrugerlovgivning samt forgrundlæggende rettigheder og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, vidner om denpolitiske betydning, disse spørgsmål tillægges. Fokus på spørgsmål om unionsborgerskabrækker ud over hele Kommissionen, fordi det kræver nært samarbejde både inden forKommissionen og med de andre institutioner og interesserede parter, herunder de nationaleparlamenter. Dette kræver, at man kommer ud over "organigramlogikken". Gennemførelsenaf visse af de foreslåede aktioner sikres gennem de ordninger, der er planlagt iflagskibsinitiativerne i Europa 202014.Rapporten viser således, hvordan unionsborgerskab – der er den grundlæggende tilknytning tilEU – medfører rettigheder og fordele for borgerne. Den redegør for de væsentligstehindringer, borgerne stadig møder i deres dagligdag, når de bruger deres EU-rettigheder påtværs af nationale landegrænser, og skitserer de foranstaltninger, der planlægges for at sættedem i stand til at nyde godt af deres rettigheder.Rapporten om Unionsborgerskab 2010 fremlægges sammen med de følgende to dokumenter:– Rapport om fremskridt hen imod et effektivt unionsborgerskab 2007-2010 (rapport ihenhold til artikel 25 i TEUF)15– Rapport om evaluering af valget til Europa-Parlamentet 200916.

Flere og flere borgere flytter over landegrænserne til andre EU-lande end deres eget for atstudere, arbejde, bo – og forelske sig. Et stigende antal ægtepar bor i en medlemsstat, hvor deikke er statsborgere. Ud af de ca. 122 mio. ægteskaber i EU har ca. 16 mio. (13 %) en sådangrænseoverskridende dimension. I 2007 udgjorde de ca. 300 000 par ud af de 2,4 mio.ægteskaber, der blev indgået i EU, og de stod for 140 000 (13 %) af de 1 040 000 skilsmisser,der fandt sted i EU samme år.For disse internationale par er det ofte svært at vide, hvilke retsinstanser der har kompetence,og hvilke love der gælder med hensyn til deres personlige situation og økonomiske forhold(f.eks. et samejet hus eller fælles bankkonti). Som følge heraf står de over for utilsigtede ogbyrdefulde konsekvenser i den daglige forvaltning af deres aktiver i forbindelse medseparation eller en af ægtefællernes død.Vicente, der er spansk, og Ingrid, der er hollandsk, er gift og bor i Nederlandene. De vilgerne købe et hus sammen i Frankrig. De vil dog først gerne vide, hvilket lands ret der villefinde anvendelse på købet og mere generelt på de ejendele, de ville eje sammen, hvis de blevsepareret, eller en af dem døde. Ville det være spansk, hollandsk eller fransk ret? Kan devælge det lands ret, de gerne vil have, skal gælde? Ville det være muligt at sikre sig, at dendomstol, som eventuelt engang skal behandle deres skilsmisse eller deres arv, også ville værekompetent til at behandle delingen af deres bo?Kommissionen(1)vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede partnere) atvide, hvilke retsinstanser der har jurisdiktionskompetence, og hvilket lands ret dergælder for deres ejendomsrettigheder (f.eks. til et samejet hus), og vil fremsætteforslag til en retsakt herom i 2011.Besværlige og dyre formaliteter for anerkendelse af personlige attester i andremedlemsstater og vanskeligheder ved at få adgang til domstolsprøvelse i andremedlemsstater

(oversættelse, yderligere dokumentation for dokumenternes ægthed), som måske endda gørdet umuligt for dem at udnytte deres rettigheder.Michal er fra Cypern og vil gerne giftes med Sanna fra Finland, men han skal fremlægge enattest for, at der ikke er nogen hindringer for ægteskabets indgåelse, hvilket ikke findes icypriotisk ret.Borgerne bør, både inden for det civilretlige og det strafferetlige område, have samme adgangtil at få deres sager prøvet ved domstolene i andre medlemsstater, som de har i deres egetland. I 2007 anslås det, at der var 9 mio. unionsborgere, der var indblandet i retssager på tværsaf landegrænserne alene på det civilretlige område17. Over halvdelen af de europæere, derblev spurgt i forbindelse med en opinionsundersøgelse i 2007, mente, det ville være megetsvært eller ret svært for dem at anlægge sag i en anden medlemsstat for at gøre deresrettigheder gældende, fordi de ikke havde kendskab til de processuelle regler.Daniel, der er tysker, har fundet et hus, han gerne vil købe i Rumænien. Hans advokat harbrug for at finde en notar og en juridisk oversætter og for at finde ud af, hvordan manforetager en søgning i matrikelregistret.Kommissionen(2)(3)vil fremme den frie bevægelig for personlige attester (såsom fødselsattester) og vilfremsætte forslag til retsakter herom i 2013vil gøre det muligt både for borgere og praktiserende jurister let at finde informationom retlige spørgsmål på forskellige sprog på EU's e-justice-portal18.Utilstrækkelig beskyttelse af mistænkte og tiltalte under straffesager og af ofre forforbrydelser

Et stigende antal unionsborgere er impliceret i straffesager i en anden medlemsstat end dereshjemland. Det er ikke altid, at disse borgere forstår og taler proceduresproget. Som følge herafkan de have sværere ved at forsvare sig og udnytte deres ret til en retfærdig rettergang. Det erforskelligt, hvordan medlemsstaterne sørger for tolkning og oversættelse.Martin, en slovakisk fodboldfan, blev arresteret i Portugal efter en fodboldkamp og blev sigtetfor vold. Da han ikke talte portugisisk, men kunne forstå engelsk, bad han om tolkning tilengelsk. En tolk, retten havde udpeget, men som ikke havde nogen erhvervskvalifikationer,bistod ham under retssagen. Han blev repræsenteret af en advokat, der ikke kunne engelsk, ogtolken var ikke til stede under Martins korte møder med ham. Ingen af sagens akter blevoversat til engelsk.Kommissionen er i gang med at sikre, at de rettigheder, der tilkommer mistænkte og tiltalteunder straffesager, indrømmes overalt i Den Europæiske Union19.

Der er hvert år over 30 mio. mennesker i hele Europa, der anmelder, at de har været ofre foren forbrydelse20. Der er grund til at tro, at mange flere var ofre for forbrydelser, men ikkeanmeldte det. Den Europæiske Union har allerede indført lovgivning, der opstillermindstekrav til behandlingen af ofre21, men den er blevet dårligt gennemført, og da den er påmellemstatsligt niveau, kan den ikke håndhæves effektivt, hvilket enten resulterer i, at ofreneikke får adgang til alle deres rettigheder, eller i, at medlemsstaterne indrømmer rettighedernepå forskellige måder. Ofrene kan ikke være sikre på, at de vil have de samme rettigheder og fåden samme støtte og beskyttelse, når de rejser eller flytter til udlandet. Generelt kan folk, derbliver ofre for forbrydelser rundt om i Europa ikke være sikre, på, at deres behov – for at bliveanerkendt som ofre, blive vist respekt og modtage en værdig behandling, modtage støtte, fåadgang til prøvelse af deres sag og til at få deres ting igen eller modtage erstatning – vil bliveopfyldt.For eksempel er der mange medlemsstater, der ikke sikrer, at ofret og den mistænkte holdesadskilt under retssagen.Anna blev overfaldet og slået på gaden. Hendes voldmand blev pågrebet, og hun var modignok til at gå med i retten for at optræde som vidne. Men mens hun ventede i retssalen, såhendes voldsmand hende og gjorde truende tegn til hende. Anna var for bange til at vidne dendag, og tiltalen blev frafaldet.Kommissionen(4)vil yderligere forbedre beskyttelsen af mistænkte og tiltalte i straffesager og herundersikre de mistænktes adgang til en advokat og kommunikation med omverdenen, mensde er tilbageholdt, og vil fremsætte forslag til to retsakter herom i 2011vil forbedre beskyttelsen af ofre for forbrydelser og vil fremsætte forslag om en pakkeforanstaltninger, herunder til en retsakt, i 2011.Problemer med beskatning i situationer, der går på tværs af landegrænserne, særligtmed hensyn til indregistrering af biler

Der er et stigende antal europæere, der køber fast ejendom uden for deres hjemmedlemsstat. I2007 var omfanget af køb og salg af fast ejendom på tværs af landegrænserne ti gange størreend tallet for 2002, idet det kom op på en værdi af 55 mia. EUR. Anvendelsen af vissenationale skatteregler på disse transaktioner kan gøre køb af fast ejendom, navnlig tilbeboelse, i et andet land vanskeligere end køb, der i enhver henseende er begrænset til detnationale område.Et andet fænomen, der bliver mere almindeligt, er, at folk arver (eller modtager gaver) påtværs af landegrænserne (f.eks. hvor testator/gavegiveren har bopæl i et andet land, eller hvoraktiverne befinder sig i et andet land end det, hvor arvingen/gavemodtageren bor). Arv oggaver i form af udenlandske aktiver beskattes ofte mere end indenlandske. Det sker ogsåjævnligt, at denne type arv og gaver beskattes af mere en medlemsstat, og at de gældendeordninger til at undgå dobbeltbeskatning er utilstrækkelige.

Hélène, der bor i Belgien, har arvet visse aktiver i Irland fra sin belgiske fader, der boede ogafgik ved døden i Belgien. Aktiverne i Irland blev dobbeltbeskattet, for Belgien pålagdeaktiverne belgisk arveafgift, og Irland opkrævede en skat af deres værdi.Generelt omfatter de beskatningsproblemer, unionsborgerne har, også forskelsbehandling afgrænsearbejdere (såsom forbud mod personfradrag) og investeringer på tværs aflandegrænserne (f.eks. udbyttebeskatning), samt vanskeligheder med at kommunikere medden udenlandske skatteforvaltning, mangel på klar information om regler om beskatning påtværs af landegrænserne, tidsrøvende procedurer for at opnå skattelettelse på grund afdobbeltbeskatning og komplicerede formularer til at fremsætte sine krav.Kommissionen vil i 2010 undersøge, hvilken muligheder der findes for at løse debeskatningsproblemer, unionsborgerne står over for i situationer med tilknytning til flerelande, i initiativet "Fjernelse af skattehindringer for unionsborgere". De relevante spørgsmåler behandlet i detaljer i meddelelsen om pagten for det indre marked.Når unionsborgere køber en bil i en anden medlemsstat eller flytter en bil til en andenmedlemsstat end den, hvor de købte den (f.eks. når de selv flytter), skal de tit opfylde enrække besværlige omregistreringsformaliteter og udfylde en række papirer og til tider betaledobbelt registreringsafgift, fordi nationale love om afgifter ved den første indregistreringanvendes uden koordinering.Aurel, der bor i Nederlandene, skal pensioneres og beslutter at tage varigt ophold iGrækenland, hvor han har en fritidsbolig. Han har tidligere købt og indregistreret sin bil iNederlandene. Når han flytter til Grækenland, vil han blive nødt til at omregistrere sin bil iGrækenland og betale registreringsafgift der. Størrelsen af den afgift, han skal betale, vilafhænge af, hvor gammel bilen er. Imidlertid kan han ikke få en del den indregistreringsafgift,han allerede har betalt i Nederlandene, refunderet, hvilket betyder, at han to gange skalbetale registreringsafgift af bilen.Kommissionen(6)vil forenkle de formaliteter og betingelser, der skal opfyldes for at få biler, dertidligere har være indregistreret i en anden medlemsstat, omregistreret, og den vilfremsætte et forslag til en retsakt herom i 2011. Den vil også træffe foranstaltninger isager, hvor den skattemæssige behandling af biler indebærer en forskelsbehandling, ogarbejde på at finde løsninger på de dobbelte registreringsafgifter af biler, der kan væretil hinder for borgernes og varernes frie bevægelighed.Unionsborgere drager ikke den fulde fordel af ydelser inden for sundhedsvæsenet oge-helbredsteknologi på tværs af landegrænserne

Unionsborgere, der bliver syge eller kommer til skade, mens de er på forretnings- ellerferierejse i en anden medlemsstat eller f.eks. opholder sig i en anden medlemsstat for atstudere, har krav på at få samme adgang til sundhedsvæsenet som statsborgerne i denpågældende medlemsstat. Det europæiske sygesikringskort, der på nuværende tidspunkt erudstedt til 188 mio. unionsborgere, dvs. ca. 37 % af hele EU's befolkning, gør det lettere at fåadgang til helbredsydelser under midlertidige ophold i udlandet.Endvidere kan unionsborgerne med støtte i EU-reglerne om koordinering af social sikringmodtage den planlagte behandling i udlandet, hvis de forinden har fået tilladelse til det,

hvilket kun kan afslås under visse omstændigheder. I så fald kan borgeren få behandlingen ien anden medlemsstat, som om han eller hun havde været forsikret der. Der er endvidere enanden mulig refusionsordning for planlagt behandling i udlandet, der direkte bygger påfriheden til at levere tjenesteydelser.Generelt præsteres der imidlertid kun i begrænset omfang ydelser på tværs af landegrænsernei EU inden for sundhedsvæsenet, idet de kun anslås at udgøre 1 % af de offentlige udgifter tilsundhedsvæsenet, herunder til akut behandling22. Patienterne har ikke altid adgang til derelevante oplysninger om væsentlige forhold i forbindelse med grænseoverskridende ydelserinden for sundhedsvæsenet, herunder om deres ret til refusion for sundhedsydelser, de harmodtaget i andre medlemsstater. Dette skaber usikkerhed og mistillid og er til hinder for, atpatienterne kan udnytte deres ret til at søge sundhedsydelser i andre EU-lande.Endvidere kan e-helbredsteknologi gøre det muligt at opnå kontinuitet i behandlingen indenfor og på tværs af de nationale grænser, så man får en bedre behandling. Imidlertid er dermange juridiske og organisatoriske hindringer (f.eks. fragmenteringen af reglerne ombeskyttelse af personoplysninger rundt om i EU, refusionsordninger og mangel påfælleseuropæisk interoperabilitet), der står i vejen for brug af e-helbredsteknologi i Europa.Dette hindrer unionsborgerne i få fordel af e-helbredsteknologi, når de har behov forlægehjælp i udlandet. E-helbredsteknologi kan reducere ulighederne med hensyn til adgang tilbehandling, forbedre kvaliteten af behandlingen, gøre det lettere og sikrere for patienterne atfå adgang til deres egne helbredsoplysninger, mindske risikoen for lægelige fejl og bidrage til,at helbredsproblemer konstateres på et tidligt stadium. F.eks. kan fjernovervågning afhjertepatienter i hjemmet forbedre overlevelsesprocenten med 15 %. E-recepter kan nedbringeantallet af fejl i medicindosering med 15 %.Dorota, der er polak, finder ud af, at hun har behov for en hjerteoperation. Hun vil helstopereres i Letland, så hendes søn kan passe hende, mens hun kommer sig. Hun ved imidlertidikke, om hun har ret til at blive behandlet der, og hvis hun har det, hvordan hun kan fårefunderet udgifterne til operationen og til den fjernovervågning i hjemmet, hun får brug forbagefter.Kommissionen foreslår, at der sikres mere effektiv adgang til grænseoverskridendesundhedsydelser ved at indføre klarere regler om refusion, proceduremæssige garantier ogklar information om ydelser, der kan fås i andre lande inden for sundhedsvæsenet, ved at øgetilliden til disse ydelsers sikkerhed og kvalitet og ved at hjælpe patienterne med at udnyttederes ret til refusion af udgifter til behandling i ethvert andet EU-land23. Som meddelt i dendigitale dagsorden for Europa24støtter Kommissionen udbredt brug af telemedicinydelser ogudveksling af elektroniske oplysninger om sygejournaler og e-recepter, dog så det samtidigsikres, at EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger overholdes.

Commission Staff Working Document accompanying the Proposal of a Directive on the application ofpatients' rights in cross-border healthcare - Impact assessment (2. juli 2008), http://wcmcom-ec-europa-eu-wip.wcmvue.cec.eu.int:8080/health/archive/ph_overview/co_operation/healthcare/docs/impact_assessment_en.pdf.Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelsemed grænseoverskridende sundhedsydelser (2. juli 2008), http://wcmcom-ec-europa-eu-wip.wcmvue.cec.eu.int:8080/health/archive/ph_overview/co_operation/healthcare/docs/com_en.pdf.Meddelelse fra Kommissionen: En digital dagsorden for Europa, KOM(2010) 245 endelig/2 af26.8.2010.

Unionsborgere, der rejser til et land uden for EU, hvor deres hjemland ikke har en ambassadeeller et konsulat, har ret til konsulær beskyttelse fra enhver anden medlemsstat. EU-medlemsstatens ambassade eller konsulat bør behandle dem på samme måde, som de villebehandle deres egne statsborgere. Antallet af unionsborgere, der rejser til tredjelande, er stegetfra over 80 mio. rejser i 2005 til over 90 mio. i 200827. Over 30 mio. unionsborger bor fast i ettredjeland, men kun i tre lande (USA, Kina og Rusland) er alle 27 medlemsstaterrepræsenterede. Nu, hvor der er flere og flere europæere, der foretager ferie- ogforretningsrejser til tredjelande28, er der et stigende behov for konsulær bistand tilurepræsenterede unionsborgere.Der er endnu ikke tegn på, at unionsborgernes ret til konsulær beskyttelse opfyldes effektivt.Selv om der stadig mangler systematiske data, fremgår det klart af de klager, der er indgået,og de første indberettede tilfælde, at unionsborgere – og til tider også de ansatte påkonsulaterne – endnu ikke er tilstrækkeligt bevidste om, at unionsborgere har ret til athenvende sig til andre ambassader og konsulater, og ikke er helt klare over, hvilken form forhjælp der kan ydes. Unionsborgerne har store forventninger: i en opinionsundersøgelse, derblev foretaget for nylig,29sagde et flertal (62 %), at de ville forvente den samme form forhjælp, uanset hvilken medlemsstat de beder om hjælp, og næsten en tredjedel (28 %)forventede i det mindste et minimum af bistand fra enhver anden medlemsstat.Endnu er der kun få retlige regler herom. Lissabontraktaten giver Kommissionen beføjelser tilat fremsætte forslag til direktiver om de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der ernødvendige for at lette retten til konsulær beskyttelse. Krisesituationer, der er opstået for nylig(f.eks. jordskælvene i Haiti og Chile, skyen af vulkansk aske fra Island), har vist behovet foreffektiv koordinering og også for en vis fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne.Under en krise har urepræsenterede medlemsstaters statsborgere behov for at få hjælp lige såhurtigt og effektivt som statsborgerne i de medlemsstater, der foretager evakueringerne.

Natasha, der er slovensk statsborger, var offer for et væbnet røveri under sin ferie i Caribien.Hun kom til skade, og hendes pas og penge blev stjålet. Hun vil gerne vide, hvordan hunhurtigt kan finde en læge, der taler engelsk, og hvordan hun kan skaffe de nødvendige midlerog rejsedokumenter til at komme hjem med fly, når hun er kommet sig.Kommissionen(8)vil øge effektiviteten af unionsborgernes ret til at få bistand i tredjelande, også i enkrise, fra alle medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder og vil medhenblik herpå fremsætte forslag om lovgivningsforanstaltninger herom i 2011 og giveborgerne bedre information på en særlig webside og ved hjælp af målrettedekommunikationsforanstaltninger.Borgerne som forbrugereManglende viden og utilstrækkelig håndhævelse af borgernes rettigheder, når dekøber pakkerejser, og af deres rettigheder som passagerer og turister

Mange unionsborgere rejser på ferie til andre EU-lande. For eksempel tilbragte i 2009 37 % aftyskerne, 34 % af de britiske statsborgere og 16 % af italienerne deres længste ferie i et andetEU-land (sammenlignet med 23 %, 30 % og 13 % uden for EU)30. Som følge heraf bliverunionsborgerne ofte opmærksomme på deres EU-rettigheder eller på disses mangelfuldehåndhævelse, mens de er på ferie.56 % af unionsborgerne arrangerer selv deres ferie og benytter sig af fordelene ved internettetog væksten i lavprisflyselskaber31. Da er de imidlertid ikke omfattet af de gældende EU-reglerom beskyttelse af købere af pakkerejser. Den stigende tendens til "dynamiske pakkerejser"32har skabt juridiske gråzoner, hvor forbrugerne ikke ved, om deres rejse er beskyttet. 67 % afde adspurgte forbrugere, der havde købt en "dynamisk rejse" havde den fejlagtige opfattelse,at de var beskyttet. Det anslås, at tabet for dem, der køber dynamiske pakkerejser, ligger på 1mia. EUR om året33. Derudover er de nationale bestemmelser, der gennemfører disse regler,forskellige og giver forbrugerne problemer, når de ønsker at købe deres pakkerejse i en andenmedlemsstat.Dagmara bestiller en ferierejse (fly, hotelophold i fire nætter og billeje) over internettet. Hunopdager, at der ikke er noget vand på badeværelset, og klager over det til receptionen.Receptionisten fortæller hende, at der ikke er flere ledige værelser. Hun ringer til deninternetvirksomhed, hvor hun foretog reservationen, og får at vide, at hun selv må løseproblemet sammen med hotellet. Hun spilder tre timer med at prøve at løse problemet ogbetaler yderligere 500 EUR for et værelse på et andet hotel. Hun finder senere ud af, at hvishendes pakkerejse havde været omfattet af EU-reglerne, ville arrangøren have væretøkonomisk ansvarlig og forpligtet til at tilbyde hende bistand, dvs. et andet værelse ellerhotel.303132

Flash Eurobarometer 281, undersøgelse af europæernes holdning til turisme, oktober 2009.Flash Eurobarometer 258, undersøgelse af europæernes holdning til turisme, februar 2009.Rejser, hvor to eller flere poster eller ydelser for den samme rejse eller udflugt, f.eks. flybilletter,indlogering eller billeje, tilbydes samtidig og af det samme selskab eller af selskaber, der erhandelsmæssigt forbundne (f.eks. luftfartselskaber, biludlejningsfirmaer eller hoteller), men som ikke erpakkerejser, der allerede tilbydes som sådanne, dvs. som er samlet, før de tilbydes kunden."Study on Consumer Detriment in the area of Dynamic Packages" udarbejdet af London Economics forKommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere, november 2009.

Til trods for, at der findes EU-lovgivning om rettigheder for passagerer, der rejser med fly,tog og fra 2012 også med skib, og til trods for de stadige bestræbelser på at skabe øget videnom dem34, er de færreste EU-rejsende klare over deres rettigheder og ved, hvordan og hvor dekan søge oprejsning. Det samlede antal klager og forespørgsler, der indgives af flypassagerer,kommer op på ca. 68 000 hvert år35og viser de vanskeligheder, passagerer står over for, nårde ønsker at fremsætte krav over for flyselskaber.Andre problemer skyldes forskellig forretningspraksis i flyselskaberne – såsom de nyebegrænsninger i størrelse og vægt af indskreven bagage og håndbagage – og deres forskelligeprocedurer for at behandle klager, der kan være forvirrende for passagererne, eller skyldeshandelspraksis, der kan opfattes som urimelig, (såsom den praksis ved udeblivelse, hvorluftfartselskaber kræver, at passagererne bruger de flybilletter, de har købt som led i densamme rejsekontrakt, efter hinanden, og ellers ikke vil lade dem komme med på det næstefly). Frustrationen kan også skyldes, at der ikke er en enkelt myndighed i hver medlemsstat,som passagererne kan klage til.Alessandro havde meddelt luftfartselskabet, at han havde brækket benet og ville få brug forassistance. Der blev dog først sørget for assistance, da han var på stedet og insisterede på atfå den, og han måtte vente over en time, før den kom. Hans fly var meget forsinket, og hansbagage dukkede ikke op, da han nåede frem. Han skulle klage til tre forskellige organer og fikmeget få oplysninger om sine rettigheder.Unionsborgere, der har et handicap, står over for flere hindringer med hensyn til adgang tilbl.a. det bebyggede miljø, transport, information og en række varer og tjenesteydelser, ogogså, når de flytter inden for deres eget land eller til andre medlemsstater. En ud af seksunionsborgere har et handicap, og denne andel vil stige i takt med, at befolkningen ældes. Derer allerede 35 % af folk over 65, der siger, at de i et vist omfang støder på hindringer i deresdagligdag, og 15 % af folk mellem 65 og 74 år siger, de støder på alvorlige hindringer.Tibor, der bor i Ungarn, bruger kørestol til at komme omkring på grund af sin tiltagendesukkersyge. Han elsker at rejse i andre EU-lande, men støder på mange hindringer. Foreksempel har de fleste hoteller ingen eller kun ganske få særligt indrettede værelser, ogmange af de steder, han gerne vil besøge, har ikke faciliteter, så kørestolsbrugere kan fåadgang til dem. Før han tager afsted, bliver han nødt til at finde ud af, hvor han vil få færrestproblemer, og om han kan få dækning af en rejseforsikring.Som nævnt ovenfor er turisme en stadigt vigtigere del af unionsborgernes liv. Der er flere ogflere, der rejser enten på ferie eller forretningsrejse. Europæerne foretog ca. 1,4 mia. rejser i200836, heraf de 90 % inden for EU. Europæerne er imidlertid tilbøjelige til rejse tættere påderes hjem, vælge kortere ophold og være tilbageholdende med at bruge penge.Kommissionen iværksætter aktioner med henblik på at styrke turismen i EU ved at skabemere attraktive betingelser og øge forbrugernes tillid og tilfredshed.

Kommissionen(9)vil modernisere de gældende regler om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med køb afpakkerejser, særligt over internettet, og gøre det lettere at købe pakkerejser fra andremedlemsstater, og den vil fremsætte et forslag til retsakt herom i 2011vil stræbe mod at udfylde retsreglerne, så der kan sikres et sæt fælles rettigheder forpassagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, over alt i EU og tilstrækkelighåndhævelse af rettighederne, herunder af flypassagerers rettigheder (f.eks. i tilfældeaf langvarige forsinkelser og aflysninger). Kommissionen vil også bestræbe sig på atsikre, at transportknudepunkter (f.eks. lufthavne, stationer, havne) gradvis bliversteder, hvor borgerne let kan få adgang til oplysninger om deres EU-rettigheder,navnlig når de rejser inden for EUvil foreslå andre måder at sikre, at passagerer med nedsat mobilitet lettere kan fåadgang til alle transportmidler og relevant infrastruktur, vil fra 2010 hvert år uddele enpris til de europæiske byer, hvor der er bedst adgang, vil arbejde for, at der bliverlettere adgang til ydelser såsom rejseforsikring, og vil udvikle og fremme brugen afEU-standarder for adgang til bebygget miljø i hele EU, og den vil i 2010 foreslå enEU-handicapstrategi 2010-2020vil fremsætte forslag til, hvordan forbrugernes tillid til turistprodukter kan øgesgennem kampagner til at give de europæiske turister større viden og ved at undersøgeforbrugernes tilfredshed med forskellige turisttjenesteydelser (f.eks. transport,indlogering, rejser osv.).Mangel på fælles regler om forbrugerbeskyttelse, manglende viden om deeksisterende retsmidler og utilstrækkelige retsmidler

Når borgerne køber varer og tjenesteydelser, har de ikke tilstrækkeligt mod på at bevæge sigud over de nationale markeder for at nyde godt af rige valgmuligheder og konkurrencedygtigepriser, der tilbydes i resten af EU. En af grundene kan være, at der mangler et enkelt regelsætfor forbrugerbeskyttelse: Mere end hver tredje forbruger (37 %) mener, at de muligvis nydermindre beskyttelse, når de foretager et fjernkøb fra et andet EU-land eller køber noget i etandet EU-land, mens de er ude at rejse, end når de køber i deres eget land37. To ud af tre EU-husstande har en internetforbindelse38, men kun 12 % af EU's webbrugere føler sigfuldstændig trygge ved at handle online39. En tredjedel af forbrugerne ville overveje at købeonline fra et andet land, hvis det er billigere eller bedre40, men der er kun 8 %, der faktisk gørdet41.Chiara, der bor i Italien, har fundet et digitalt kamera på en webside for en bulgarskelektronikforretning til en meget lavere pris end i byen, hvor hun bor. Men hun viger tilbagefra at købe det online fra Bulgarien. Hun spørger sig selv: Hvad sker der, hvis kameraet37

bliver væk eller beskadiget undervejs? Vil hun kunne returnere det til sælgeren, hvis hun ikkekan lide det, ligesom hun kunne gøre i Italien? Hvor lang tid har hun til at sende det tilbage?For at komme denne manglende tillid til livs har Kommissionen fremsat forslag om yderligereharmonisering af de forbrugerretlige regler og prøver at finde ud af, hvordan man lettere kaninformere forbrugerne om deres rettigheder42. Derudover foreslår Kommissionen i "dendigitale dagsorden for Europa"43en række konkrete aktioner med henblik på at løse devæsentligste problemer, der forhindrer unionsborgerne i at nyde fordelene ved et digitalt indremarked og digitale tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. I slutningen af 2010 vilKommissionen også fremlægge en undersøgelse af forbrugerindflydelse, der beskriverforbrugernes informationsniveau og tilbøjelighed til at gøre deres rettigheder gældende. Denvil påpege, hvilke forbrugere der er dårligst stillet, og finde frem til befolkningens særligtsårbare områder med det mål at opnå en 10-15 % forbedring i forbrugerindflydelsen inden2020.Hvis der er noget, der går galt, får forbrugerne tit ikke effektiv oprejsning. 51 % afforbrugerne, der klager til en handlende og ikke er tilfredse med, hvordan deres klage bliverbehandlet, foretager sig ikke yderligere. 47 % af borgerne går ikke til domstolene for tabunder 200 EUR. De er endnu mindre tilbøjelige til at foretage sig noget i situationer med etgrænseoverskridende element. Dertil kommer, at forbrugerne ikke er klare over eller ikkefuldt ud udnytter mulighederne i ordninger for alternativ konfliktløsning og for mægling, derfindes på nationalt plan, og som er et billigere (gratis eller under 50 EUR) og hurtigerealternativ til almindelige retssager. For at gøre ordningen til inddrivelse af fordringer på under2 000 EUR (den europæiske småkravsprocedure) hurtigere og lettere for borgerne, vilKommissionen sikre, at der overalt i EU kan behandles småkrav online inden 2013, ogsamtidig undersøge, hvilke krav under 5 000 EUR, der bør være omfattet af den europæiskesmåkravsprocedure. Yderligere foranstaltninger er behandlet i detaljer i meddelelsen ompagten for det indre marked.Kommissionen(13)vil på en letforståelig måde redegøre for de rettigheder, brugere afonlinetjenesteydelser har, ved at offentliggøre en kodeks for EU-rettigheder onlineinden 201244vil gøre det lettere at opnå en hurtig og billig udenretlig løsning af forbrugerproblemeri EU og med henblik herpå fremsætte forslag til en retsakt om ordninger til alternativkonfliktløsning i 2011, undersøge forslag om en EU-dækkende onlinekonfliktløsningsordning for e-handelstransaktioner inden 201245og søge at fremmevidere brug af mægling inden 2013.

Princippet om den fri bevægelighed for personer har været under konstant udvikling de sidste40 år og omfatter nu alle unionsborgere. Det er en af de vigtigste og mest påskønnedeindividuelle rettigheder, unionsborgerne har. Opinionsundersøgelser i 2010 har vist, at næstenni ud af ti unionsborgere ved, de har denne rettighed46, og at de "tager den for givet", idet demener, at det er deres grundlæggende ret som unionsborgere47. I 2009 anslås det, at der var11,7 mio. unionsborgere, der boede i en anden medlemsstat, og undersøgelser viser, at mangeflere muligvis vil udnytte denne ret på et eller andet tidspunkt i deres liv. Mens kun et lilleflertal (54 %) af de borgere, der blev spurgt i 2009, ikke var interesserede eller mente, der varfor mange forhindringer for at arbejde i en anden medlemsstat48, påtænkte næsten en ud affem europæere (17 %) faktisk at arbejde i udlandet i fremtiden49.I 2009 udgjorde spørgsmål om bopæl den største andel (38 %) af alle klager over, hvordan detindre marked fungerer50. Tallet viser, at unionsborgerne er opmærksomme på denne rettighedog står over for mange hindringer.Unionsborgerne har stadig vanskeligheder, når de søger om registreringsattester, og der eruacceptable sagsbehandlingstider for det. De skal tit fremlægge supplerende dokumenter(f.eks. elektricitetsregninger), som ikke kræves i henhold til de EU-retlige regler. I henhold tilEU-retten skal unionsborgere, der ikke er erhvervsaktive, have "tilstrækkelige økonomiskeressourcer" for at tage bopæl i en anden medlemsstat i mere end tre måneder. Fleremedlemsstater anvender EU-reglerne forkert, idet de bruger faste beløb som en betingelse forat kunne tage ophold eller tager ikke de konkrete omstændigheder i betragtning.Unionsborgere, der bor i en anden medlemsstat end deres egen, har for ofte problemer med atfå adgang til forskellige ydelser og fordele, fordi de forskelsbehandles på grundlag af deresnationalitet. De støder måske endda på problemer med det efternavn, de vil give deres børn ioverensstemmelse med lovgivningen i deres hjemmedlemsstat.Hindringerne for retten til indrejse og udstedelse af opholdskort til familiemedlemmer fratredjelande, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der flytter til en andenmedlemsstat, består bl.a. i uforholdsmæssigt strenge krav til, hvilke dokumenter der skalfremlægges, byrdefulde administrative procedurer og forsinkelser. Andre familiemedlemmertil unionsborgere (f.eks. ugifte samlevende) kan støde på problemer med at få opfyldt deresret til indrejse og ophold. Der opstår yderligere problemer, når begrebet "andrefamiliemedlemmer" enten ikke er optaget i national lovgivning eller fortolkes på en måde, derstrider imod EU-retten.Christian, der er luxembourger, har mødt Natalia, der er spanier, da han var påErasmusudveksling i Sverige. Nu da Christian er færdig med sine universitetsstudier, vil han4647

gerne bo sammen med hende i Spanien. Men han ved ikke, hvordan det skal gå, for han talerikke spansk, og han tvivler på, at han hurtigt kan finde arbejde i den lille landsby, hvorNatalia bor. Når han skal optages i folkeregistret efter de første tre måneder, han har boet iSpanien, vil myndighederne så godtage hans forklaring om, at han modtager 600 EUR ommåneden fra sine forældre, og at han kan leve af det beløb? Eller vil de kræve, at han førerbevis for, at han har en højere eller mere stabil indtægt?Kommissionen(15)villettedenfribevægelighedforunionsborgereogderestredjelandsfamiliemedlemmer ved at foretage en streng håndhævelse af EU-reglerne51,herunder af forbuddet mod forskelsbehandling, ved at fremme brug af bedste praksisog arbejde for øget viden om EU-reglerne blandt dem, der anvender dem, og ved atforbedre formidlingen af oplysninger til unionsborgerne om deres rettigheder medhensyn til fri bevægelighed52.Besværlige og uklare procedurer for anerkendelse af akademiske uddannelser ogfaglige kvalifikationer

Unionsborgere har ret til at studere eller uddanne sig i en anden medlemsstat og få adgang tiluddannelse på samme vilkår som lokale studerende. Det anslås, at 4 % af de studerende i EUfår et Erasmusstipendium i løbet af deres studier. Over 2 mio. studerende har nydt godt afErasmusprogrammet, siden det blev lanceret i 1987. Der er ca. 555 000universitetsstuderende, der læser i udlandet hvert år. En tredjedel af de studerende påvideregående uddannelser i EU, som deltog i en opinionsundersøgelse i 2009, sagde, at dehavde tænkt sig at studere i et andet EU-land53. Imidlertid står studerende, der enten ønsker atstudere i udlandet på grundlag af et eksamensbevis fra deres hjemland eller ønsker at vendetilbage til hjemlandet for at arbejde efter at have studeret i udlandet, stadig over for en langrække hindringer for at få anerkendt deres eksamensbeviser eller deres studietid i udlandet.Det kan være tidskrævende og eventuelt give anledning til stridsspørgsmål, hviseksamensbeviser skal anerkendes. 36 % af de studerende siger, at vanskelighederne ved at fåanerkendt studietiden i udlandet er en meget stor eller en stor hindring for at studere iudlandet54.Kommissionen søger at give alle unge mennesker i Europa chancen for at tilbringe en del afderes uddannelse i en anden medlemsstat gennem initiativet "Unge på Vej" ved at givevejledning om de rettigheder, der tilkommer mobile studerende i henhold til EU-reglerne, ogved at samarbejde med medlemsstaterne om at nå målet om, at mindst 20 % af dem, der får envideregående uddannelse, i en periode skal have studeret eller været i praktik i udlandet, inden2020. Kommissionen er også i færd med at gøre det lettere at studere i udlandet ved gennem

Kommissionen er i færd med at træffe foranstaltninger for at sikre, at reglerne om fri bevægelighedgennemføres og implementeres fuldt ud i alle medlemsstaterne.Kommissionen har lige udgivet en ajourført og forenklet vejledning for unionsborgerne om friheden tilat flytte og bo i Europa, der på en læservenlig måde forklarer, hvilke rettigheder og muligheder de har,(http://ec.europa.eu/justice/policies/citizenship/docs/guide_free_movement.pdf), og den har for nyligvedtaget meddelelsen "Bekræftelse af arbejdstagernes fri bevægelighed: rettigheder og den vigtigsteudvikling", KOM(2010) 373, for at udbrede viden om EU's vandrende arbejdstageres rettigheder ogfremme dem.Flash Eurobarometer 260, studerende og reform af de videregående uddannelser, marts 2009.Flash Eurobarometer 260, studerende og reform af de videregående uddannelser, marts 2009.

den europæiske referenceramme for kvalifikationer at arbejde for, at akademiske uddannelserkommer til at svare til hinanden.Selv om borgerne forventer, at det skal være nemt at få anerkendt deres uddannelse, og at detsker automatisk, bliver de ofte skuffet; i gennemsnit i hele EU er der kun 70 % afanmodningerne om anerkendelse, der hurtigt er blevet efterkommet.Jonathan fra Det Forenede Kongerige tøver med at tage imod et godt job i Østrig. Vil hanskone, der er sygeplejerske, kunne få arbejde der? Vil hans søn, der gerne vil læse medicin,kunne komme ind på universitetet?I henhold til de gældende regler er det kun for syv ud af over 800 erhverv, at der skerautomatisk anerkendelse af kvalifikationerne. Borgerne får ikke systematisk mulighed for atansøge elektronisk om at få adgang til et lovreguleret erhverv og må vente i op til tre til firemåneder på en afgørelse af deres ansøgning.I andre tilfælde bidrager administrativ praksis, forsinkelse i anerkendelsesprocedurerne ogmodstand på nationalt plan til omkostningerne og vanskelighederne ved at arbejde i udlandetog har den virkning, at hindringerne for at få adgang til de lovregulerede erhverv øges. EU-reglerne, der harmoniserer uddannelseskravene for erhverv, hvor der er automatiskanerkendelse, (navnlig erhverv inden for sundhedsvæsenet og arkitekter) er nu forældede.Kommissionen vil søge at fremme en hurtigere og mindre bureaukratisk anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer og vil fremsætte forslag til lovgivningsmæssig retsakt heromi 2012. De relevante problemer, der er til hinder for mobiliteten på det europæiskearbejdsmarked, og de løsninger, Kommissionen påtænker, er gennemgået i detaljer imeddelelsen om pagten for det indre marked.2.3.3.Forskellige sociale sikringsordninger vanskeliggør arbejdstagernes mobilitet

Som vist i en Eurobarometerundersøgelse, der blev foretaget for nylig55, har europæere, derarbejder på tværs af landegrænserne, bl.a. besvær med forskellene mellem nationalerettigheder til social sikring. Disse forskelle hænger sammen med et kompliceret samarbejdemellem de nationale socialsikringsorganer, der kan føre til forsinkelser og vanskelighedermed udveksling af oplysninger om borgernes sociale sikringsforhold.Zeta, der er græsk statsborger, flyttede til Tyskland for at arbejde der, men hendes mand og tobørn blev i Grækenland. På grund af forsinkelse i forbindelse med udvekslingen afoplysninger om social sikring mellem de græske og de tyske organer, tog det lang tid at fåafgjort, fra hvilket land hun skulle have børnepenge.Endvidere omfatter EU-reglerne om koordinering af social sikring kun de lovbestemte socialesikringsordninger. På pensionsområdet f.eks. dækker disse regler ikke supplerende pensioner(dvs. pensioner knyttet til beskæftigelse) og de særlige regler, der gælder for dem56, giver kunet begrænset beskyttelsesniveau. Kommissionen har for nylig indledt en bred høring om,hvordan man kan fjerne hindringerne for, at mobile arbejdstagere opnår, bevarer og får

Vælgerdeltagelsen er blevet stadig mindre siden det første direkte valg til Europa-Parlamenteti 1979. Den samlede valgdeltagelse var på 43% ved det sidste valg i juni 2009, hvilketbekræftede tendensen. En undersøgelse for nylig viste, at mere end otte ud af ti unionsborgeremener, at det kunne bidrage til en større valgdeltagelse, hvis de fik mere information fra depolitiske partier om deres programmer og om EU's indvirkning på deres liv58.I fremtiden ville der være større deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet, hvis…Jader blev giv et mere information om Den Europæiske Unionsbetydning for ens dagligdagder blev givet mere information om de programmer og mål,kandidaterne og partierne i Europa-parlamentet harder blev givet mere information om valgene til Europa-Parlamentetvalgene blev afholdt den samme dag overalt i denEuropæiske Unionvalgdagen blev flyttet fra juni til maj

Unionsborgere, der bor i en anden medlemsstat end deres egen, har ret til at stemme og stilleop som kandidater til valg til Europa-Parlamentet60. Visse medlemsstater informerertilsyneladende ikke unionsborgerne tilstrækkeligt om denne rettighed61. Ved optagelse afborgerne på valglisten kræver visse medlemsstater, at unionsborgere, der kommer fra andremedlemsstater, opfylder betingelser, som forhindrer dem i at udnytte deres stemmeret påsamme vilkår som statens egne borgere (krav om nationalt id-kort, forpligtelse til at fornyoptagelsen på listen ved hvert EU-valg osv.)62. Disse betingelser er tilsyneladende i strid medEU-retten.Ruta, der er litauer og bor på Malta, vil gerne stemme på maltesiske kandidater ved valget tilEuropa-Parlamentet. Det får hun ikke lov til, fordi hun ikke har et maltesisk id-kort somkrævet i henhold til national lovgivning.En række medlemsstater forbeholder deres egne statsborgere retten til at blive medlem af etpolitisk parti eller til at grundlægge et parti63. Unionsborgere fra andre medlemsstater, der border, kan derfor ikke deltage fuldt ud i det politiske liv og udøve deres valgret.Charlotte, der er dansk statsborger, men bor i Tjekkiet, vil gerne være medlem af et tjekkiskparti, der deler hendes politiske synspunkter. Det må hun ikke i henhold til tjekkisk ret pånuværende tidspunkt, hvilket også er tilfældet i Polen og Litauen.I henhold til de gældende EU-regler skal unionsborgere, der er flyttet til en andenmedlemsstat, og som ønsker at stille op som kandidater ved valg til Europa-Parlamentet,skaffe et bevis fra deres hjemmedlemsstat for, at de ikke er blevet frakendt deres valgret.Derudover indeholder de gældende EU-regler bestemmelser om de procedurer, der skalforhindre, at den samme kandidat stiller op flere steder, og at den samme vælger stemmerflere gange. Disse procedurer kan ofte resultere i en unødvendig bureaukratisk byrde. Det erderfor nødvendigt at forenkle dem, samtidig med at det sikres, at de effektivt kan forhindremisbrug.Kommissionen(18)beder medlemsstaterne sikre, at unionsborgernes valgret i den medlemsstat, hvor dehar bopæl, fuldt ud håndhæves, at unionsborgere kan blive medlemmer af oggrundlægge politiske partier i den medlemsstat, hvor de har bopæl, og atmedlemsstaterne i tilstrækkeligt omfang informerer unionsborgerne om deres valgret.

Artikel 22, stk. 2, i TEUF og direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmereregler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i enmedlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.Kommissionen er i gang med at se på situationen i Bulgarien, Malta, Ungarn, Letland, Slovakiet, Polen,Slovenien og Rumænien.Kommissionen er i gang med at se på situationen i Malta og Slovenien. For så vidt angår Slovenien, fikKommissionen meddelelse om en ny lov den 15. juli 2010. Kommissionen er i færd med at vurdere, omden sikrer fuldstændig overholdelse af EU-reglerne.Kommissionen er i gang med at se på situationen i Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Tyskland, Grækenland,Letland, Litauen, Slovakiet, Spanien og Polen.

Derudover kan visse unionsborgere, der flytter til en anden medlemsstat og tager ophold der,miste deres ret til at deltage i nationale valg i deres hjemmedlemsstat. I henhold tillovgivningen i en række medlemsstater65mister deres statsborgere valgrettighederne, hvis debor i en anden medlemsstat i en vis periode. Mange unionsborgere har informeretKommissionen og Europa-Parlamentet om, at de ikke kan deltage i de nationale valg, hverkeni hjemmedlemsstaten eller i bopælsmedlemsstaten.Kommissionen(20)vil lancere en debat med henblik på at finde frem til politiske løsninger for atforhindre, at unionsborgerne mister deres politiske rettigheder som følge af, at de harbenyttet deres ret til fri bevægelighed.Mangel på let tilgængelig information og bistand til borgerne

Borgerne forhindres i at benytte deres rettigheder, fordi de ikke kender dem. Der findes enlang række informations- og problemløsningsnetværk på EU-plan, og der er da også hver dagca. 700 000 mennesker, der begynder at søge efter oplysninger på EU's websider. Imidlertidviste en undersøgelse i 2006, at næsten 70 % af europæerne ikke kendte til disse netværk, ogat de, der kendte til dem, var i tvivl om, hvor man skulle sende forespørgslerne hen, og hvadman kunne forvente. Borgerne spildte tid og mistede tilliden til dem, når de blev sendt fra detene netværk til det andet66. En undersøgelse i 2010 viste, at kun 42 % af europæerne kenderderes rettigheder, og at 72 % gerne ville vide noget mere67, mens en anden undersøgelse fornylig68viste, at borgere, der bevæger sig over landegrænserne, ofte er frustrerede over, at debliver nødt til at bruge en række kilder for at finde alle de oplysninger, de har brug for. Når debliver bedt om at foreslå, hvordan deres erfaringer med at krydse landegrænserne kunne væreblevet gjort nemmere, siger borgerne, at de ville foretrække en kvikskranke, hvor de kunnefinde alle de relevante oplysninger på et sted, og at den skulle indeholde meget praktiskeoplysninger specielt om det pågældende land.Borgerne bør have nem, direkte adgang til oplysninger om EU. De bør kende til derettigheder, EU giver dem, og til deres muligheder i EU. Europa bør bogstavelig talt være ligeved hånden eller bare et telefonopkald væk.For at kunne bruge EU-rettighederne er der endvidere ofte nationale, regionale eller lokaleregler og procedurer, der skal overholdes. Kommissionen vil derfor søge at opnå et indgåendesamarbejde med de nationale myndigheder, så den kan give oplysninger om alle EU-landene.

Det er også nødvendigt at gøre en indsats i ansøgerlande, der er tæt på tiltrædelse, så deresborgere bedre kan involveres i tiltrædelsesprocessen og kan informeres om deres fremtidigerettigheder som unionsborgere.Kommissionen(21)er i færd med at udvikle internetportalen Dit Europa til en kvikskranke for informationom borgernes og virksomhedernes rettigheder i EU, der er nem at bruge og kankontaktes over internettet (http://ec.europa.eu/youreurope) eller på et gratistelefonnummer (Direkte Kontaktcentre for Europa). Den skal give klare og praktiskeoplysninger og være en central omstilling (et "forkontor"), der sender henvendelsernevidere til forskellige specialiserede tjenester ("kontorer")er ved at strømline sine informationsnetværk i medlemsstaterne, så borgerne nemt kanfinde det rigtige kontaktpunkt på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Kommissionensrepræsentationer i medlemsstaterne vil sammen med de 500 Europe Direct-informationscentre forbedre formidlingen af borgernes rettigheder inden 2012,herunder gennem bedre samarbejde og forbindelser med de eksisterende tjenester, deryder assistance og løser problemer på EU-plan.Manglende viden om betydningen af unionsborgerskab

For at unionsborgerskabet kan få en reel betydning i folks liv, er det nødvendigt at øge deresviden om rettighederne og ansvaret.Der er forskellige finansielle programmer, der kan bruges til at udbrede kendskabet tilunionsborgerskabet, herunder "Europa for borgerne" 2007-2013 med et budget på 215 mio.EUR, der har fokus på fremme af aktivt medborgerskab, og "Grundlæggende rettigheder ogunionsborgerskab" 2007-2013 med et budget på 93,8 mio. EUR, der har fokus på fremme afde rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, såsom stemmeret til kommunalvalg ogvalg til Europa-Parlamentet i bopælsmedlemsstaten, fri bevægelighed og konsulærbeskyttelse. Unionsborgerne og interesserede parter bør have vejledning om disse og andremuligheder for at få tilskud fra EU og bør nyde godt af en stordriftsfordel.Lissabontraktaten medfører et stort potentiale med hensyn til nye muligheder, ansvarsområderog målsætninger for en mere aktiv involvering af borgerne og civilsamfundet i det europæiskeprojekt, navnlig ved at indføre borgerinitiativet. Til iværksættelse af dette væsentlige redskabtil participatorisk demokrati har Kommissionen fremsat forslag til lovgivning med henblik påat indføre procedurer og betingelser for brug af denne mekanisme70. Borgeraktioner på EU-plan kan yderligere fremmes, hvis der arbejdes på EU-dimensionen af de almennyttige fondesaktiviteter. De ca. 110 000 fonde, der på nuværende tidspunkt virker i EU-medlemsstaterne,tager sig af spørgsmål af overordnet karakter, såsom forskning, miljø, sundhed ogbeskæftigelse, der er af afgørende betydning for unionsborgerne. Imidlertid støder fonde, dersøger at udvikle deres aktiviteter over landegrænserne, ikke alene på en række administrativehindringer, men også på civilretlige og skatteretlige hindringer (f.eks. med hensyn tilprocedurerne for anerkendelse som fonde, de skattefritagelser, de får i de forskelligemedlemsstater osv.), der står i vejen for udvikling af et tværnationalt virke og fører til øgedeomkostninger, der reducerer det samlede beløb, der kan bruges til gavn for almenvellet.Kommissionen vil i 2011 fremlægge forslag til en forordning om en europæisk fondsvedtægttil at løse disse problemer, hvilket der nærmere er redegjort for i meddelelsen om pagten fordet indre marked.

Uafhængig mediedækning af EU-forhold spiller en central rolle for, at unionsborgere kanvære velinformerede, og for en velinformeret europæisk offentlig debat. Der er dog lang vejendnu, før der kan siges at være et egentligt EU-mediebillede, der stimulerer til envelinformeret debat om EU-politik. Som det blev påpeget i Alain Lamassoure's rapport, ansesrapportering om politiske forhold i USA for at være mere relevant end nyheder om EU-forhold i mange medlemsstater. Derudover bidrager den nuværende økonomiske krise til, atder bliver færre EU-korrespondenter i mange medier og i højere grad fokuseres på nationaleforhold i medierne. Euronews er på nuværende tidspunkt den eneste tv-kanal, der dækkernyheder fra et europæisk perspektiv og særligt sætter vigtige sendetider af til EU-forhold. Denbør forbedre sit format, så den kan få lige så stor virkning og lige så godt et omdømme somandre internationale nyhedskanaler. Euronews har endnu ikke noget studie i Bruxelles,hvorfra der kunne sendes direkte transmissioner fra Den Europæiske Unions hovedstad.Kommissionen(23)vil øge borgernes bevidsthed om, at de er unionsborgere, om deres rettigheder og om,hvad disse betyder for deres dagligdag, ved at gøre 2013 til europæisk unionsborgerårog lave målrettede arrangementer til oplysning om unionsborgerskab og EU-tiltagvedrørende unionsborgere i løbet af åretvil gøre det lettere for unionsborgere og interesserede parter at benytte de økonomisketilskud, Kommissionen yder til udvikling af unionsborgerskabet, ved at udnyttesynergier mellem de til rådighed værende EU-finansieringsordninger ogrationaliseringvil undersøge, hvordan man yderligere kan styrke informationen om EU-forhold meduafhængig og professionel rapportering af høj kvalitet. I den forbindelse vilKommissionen også undersøge mulighederne for en mere bæredygtig finansiering afEuronews. Der vil blive tilskyndet til etablering af et studie for Euronews i Bruxelles.KONKLUSIONER

På mange af de områder, der behandles i denne rapport, er mangel på EU-lovgivning ikke denvæsentligste grund til, at borgerne bliver forhindret i at udnytte deres rettigheder. I vissetilfælde er der behov for at gøre de gældende regler mere detaljerede eller føre dem ajour ellerendda radikalt revidere dem for at følge med den socialøkonomiske eller teknologiskeudvikling. De fleste tiltag, som det er konstateret vil kunne fjerne hindringerne, kan inddeles itre kategorier: tiltag med henblik på effektivt at håndhæve EU-rettigheder, tiltag, der gør detlette at udnytte dem i praksis, og tiltag med henblik på at udbrede kendskabet til dem.Den første kategori har til formål atsikre, at unionsborgernes rettigheder fuldt udhåndhævesaf medlemsstaterne i praksis. Disse tiltag er særligt relevante på områder, hvorEU-retten i overvejende grad har form af direktiver, som – i modsætning til forordninger –skal gennemføres i nationale love eller administrative bestemmelser i hver medlemsstatsretssystem. Disse tiltag omfatter nøje tilsyn med de nationale foranstaltninger, vejledninggennem administrativt samarbejde eller udsendelse af retningslinjer og evt. iværksættelse aftraktatbrudssager.Den anden kategori har til formål atgøre borgernes dagligliv nemmere ved at gøre detenklere at udnytte de individuelle rettighederog fjerne unødvendige komplikationer: finde

løsninger i konkrete sager, reducere omkostninger og administrative byrder som følge afnationale procedurer og praksis. Dette gøres ved hjælp af soft law-instrumenter, såsomhenstillinger og adfærdskodekser, formidling af god praksis, opbygning af større tillid ogfremme af et tættere og mere effektivt samarbejde mellem nationale forvaltninger, såborgernes rettigheder kan opfyldes mere effektivt overalt i Europa. Der er også huller i EU-lovgivningen, som der bør gøres noget ved.Den tredje kategori har til formål etgøre borgerne mere bevidste om deres rettigheder,såde kan gøre bedre brug af deres muligheder. Samtidig bør de nationale forvaltninger,dommerne og de praktiserende jurister også være bevidste om disse rettigheder, så de kanbistå borgerne. De pågældende foranstaltninger omfatter kvikskranken for information ogrådgivning og informationskampagner.Der er behov for, at EU leverer på alle disse tre niveauer, så det sikres, at unionsborgernesrettigheder bliver en mærkbar realitet. I denne rapport fremlægges 25 initiativer til på kort ogmellemlang sigt at takle hindringerne for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder.Kommissionen ser dette som begyndelsen på en proces til yderligere at klarlægge, hvilkehindringer borgerne stadig står over for, og finde løsninger på dem. Rapporten skal givestartskuddet til en debat med andre EU-institutioner, navnlig Europa-Parlamentet og Rådet,Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, samt medcivilsamfundet. Det er også vigtigt at inddrage de nationale parlamenter aktivt i denne debat,ikke alene med hensyn til kontrollen med anvendelsen af nærhedsprincippet, men også ved atgive Kommissionen deres synspunkter inden for rammerne af initiativet til politisk dialog71.For at denne indsats kan lykkes, er det af afgørende betydning, at unionsborgerne involveres iden – ikke alene som dem, der passivt nyder godt af rettighederne, men som aktører i deteuropæiske projekt. Der findes et vidt spektrum af deltagelsesmåder, hvorpå borgerne kaninddrages i beslutningsprocesserne. Derigennem kan der opnås en mere indgående og bedreforståelse af borgernes interesser.Rapporten har til formål at finde frem til unionsborgernes ideer, interesser og forventningerog samtidig som led deri bringe dem nærmere hinanden. Det er hensigten at indlede en debatog udveksle ideer om, hvordan unionsborgerskabet kan opfylde sit potentiale med hensyn tilat forbedre europæernes livsmuligheder ved at levere konkrete fordele, der vil have en synligvirkning. Denne "bottom-up-metode", som Alain Lamassoure gør sig til fortaler for, er enmåde, hvorpå der kan skabes en egentlig "unionsborgerpakke" og indledes en åben ogkonstruktiv dialog, vil være et afgørende led i opbygningen af et Europa, der beskytterborgernes rettigheder og tjener deres behov.Denne proces bør sætte Kommissionen i stand til i 2013 at præsentere et europæisk år, derskal vies til borgerne, og fremlægge en vurdering af dens resultater og de umiddelbarevirkninger af foranstaltningerne i rapporten. Kommissionen vil så kunne fremlægge enambitiøs og omfattende handlingsplan med henblik på at fjerne de sidste vedvarendehindringer for, at borgerne kan nyde godt af deres rettigheder.

RAPPORT OM UNIONSBORGERSKAB 201025 FORANSTALTNINGER TIL AT FORBEDRE UNIONSBORGERNESDAGLIGLIVKommissionen(1)vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og registreredepartnere) at vide, hvilke retsinstanser der har jurisdiktionskompetence, oghvilket lands ret der gælder for deres ejendomsrettigheder (f.eks. til et samejethus), og vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011vil fremme den frie bevægelig for personlige attester (såsom fødselsattester)og vil fremsætte forslag til retsakter i 2013vil gøre det muligt både for borgere og praktiserende jurister let at findeinformation om retlige spørgsmål på forskellige sprog på EU's e-justice-portalvil yderligere forbedre beskyttelsen af mistænkte og tiltalte i straffesager ogherunder sikre de mistænktes adgang til en advokat og kommunikation medomverdenen, mens de er tilbageholdt, og vil fremsætte forslag til to retsakterherom i 2011vil forbedre beskyttelsen af ofre for forbrydelser og vil fremsætte forslag omen pakke foranstaltninger, herunder til en retsakt, i 2011vil forenkle de formaliteter og betingelser, der skal opfyldes for at få biler, dertidligere har være indregistreret i en anden medlemsstat, omregistreret, og denvil fremsætte et forslag til en retsakt herom i 2011. Den vil også træffeforanstaltninger i sager, hvor den skattemæssige behandling af bilerindebærer en forskelsbehandling, og arbejde på at finde løsninger på dedobbelte registreringsafgifter af biler, der kan være til hinder for borgernes ogvarernes frie bevægelighedforeslår, at det gøres lettere at få adgang til grænseoverskridendesundhedsydelser, og iværksætter også pilotprojekter til at give unionsborgerneen sikker onlineadgang til deres helbredsoplysninger og opnå udbredt brug aftelemedicinydelser inden 2020. Kommissionen vil også henstille, at deropstilles et fælles minimumssæt af patientoplysninger med henblik påinteroperabilitet mellem sygejournaler, som der skal være elektronisk adgangtil, eller som skal udveksles elektronisk mellem medlemsstaterne, inden 2012vil øge effektiviteten af unionsborgernes ret til at få bistand i tredjelande, ogsåi en krise, fra alle medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder,og vil med henblik herpå fremsætte forslag om lovgivningsforanstaltningerherom i 2011 og give borgerne bedre information på en særlig webside ogved hjælp af målrettede kommunikationsforanstaltningervil modernisere de gældende regler om forbrugerbeskyttelse i forbindelsemed køb af pakkerejser, særligt over internettet, og gøre det lettere at købe

pakkerejser fra andre medlemsstater, og den vil fremsætte et forslag til retsaktherom i 2011(10)vil stræbe mod at udfylde retsreglerne, så der kan sikres et sæt fællesrettigheder for passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU og tilstrækkelig håndhævelse af rettighederne, herunder afflypassagerers rettigheder (f.eks. i tilfælde af langvarige forsinkelser ogaflysninger). Kommissionen vil også bestræbe sig på at sikre, attransportknudepunkter (f.eks. lufthavne, stationer, havne) gradvis bliversteder, hvor borgerne let kan få adgang til oplysninger om deres EU-rettigheder, navnlig når de rejser inden for EUvil foreslå andre måder at sikre, at passagerer med nedsat mobilitet lettere kanfå adgang til alle transportmidler og relevant infrastruktur, vil fra 2010 hvertår uddele en pris til de europæiske byer, hvor der er bedst adgang, vil arbejdefor, at der bliver lettere adgang til ydelser såsom rejseforsikring og vil udvikleog fremme brugen af EU-standarder for adgang til bebygget miljø i hele EU,og den vil i 2010 foreslå en EU-handicapstrategi 2010-2020vil fremsætte forslag til, hvordan forbrugernes tillid til turistprodukter kanøges gennem kampagner til at give de europæiske turister større viden og vedat undersøge forbrugernes tilfredshed med forskellige turisttjenesteydelser(f.eks. transport, indlogering, rejser osv.)vil på en letforståelig måde redegøre for de rettigheder, brugere afonlinetjenesteydelser har, ved at offentliggøre en kodeks for EU-rettighederonline inden 2012vil gøre det lettere at opnå en hurtig og billig udenretlig løsning afforbrugerproblemer i EU og med henblik herpå fremsætte forslag til enretsakt om ordninger til alternativ konfliktløsning i 2011, undersøge forslagomenEU-dækkendeonlinekonfliktløsningsordningfore-handelstransaktioner inden 2012 og søge at fremme videre brug af mæglinginden 2013vil lette den fri bevægelighed for unionsborgere og derestredjelandsfamiliemedlemmer ved at foretage en streng håndhævelse af EU-reglerne, herunder af forbuddet mod forskelsbehandling, ved at fremme brugaf bedste praksis og arbejde for øget viden om EU-reglerne blandt dem, deranvender dem, og ved at forbedre formidlingen af oplysninger tilunionsborgerne om deres rettigheder med hensyn til fri bevægeligheder i færd med at forbedre informeringen af borgerne og udvikle et nyt systemtil elektronisk udveksling af oplysninger, der skal nedbringe forsinkelserne ogfjerne vanskelighederne i forbindelse med udveksling af oplysninger omsocial sikringbeder medlemsstaterne sikre, at resultaterne af valg til Europa-Parlamentet forfremtiden offentliggøres samtidig i alle medlemsstaternebeder medlemsstaterne sikre, at unionsborgernes valgret i den medlemsstat,hvor de har bopæl, fuldt ud håndhæves, at unionsborgere kan blive

medlemmer af og grundlægge politiske partier i den medlemsstat, hvor de harbopæl, og at medlemsstaterne i tilstrækkeligt omfang informererunionsborgerne om deres valgret(19)vil fremlægge forslag om forenkling af proceduren for unionsborgere, når destiller op som kandidater i deres bopælsmedlemsstat, og vil forbedre dennuværende ordning til at forhindre dobbelt stemmeafgivelse ved valg tilEuropa-Parlamentet under hensyn til tidsplanen for og resultaterne af enfremtidig valgreform for Europa-Parlamentetvil lancere en debat med henblik på at finde frem til politiske løsninger for atforhindre, at unionsborgerne mister deres politiske rettigheder som følge af, atde har benyttet deres ret til fri bevægeligheder i færd med at udvikle internetportalen Dit Europa til en kvikskranke forinformation om borgernes og virksomhedernes rettigheder i EU, der er nem atbruge og kan kontaktes over internettet (http://ec.europa.eu/youreurope) ellerpå et gratis telefonnummer (Direkte Kontaktcentre for Europa). Den skal giveklare og praktiske oplysninger og være en central omstilling (et "forkontor"),der sender henvendelserne videre til forskellige specialiserede tjenester("kontorer")er ved at strømline sine informationsnetværk i medlemsstaterne, så borgernenemt kan finde det rigtige kontaktpunkt på nationalt, regionalt og lokaltniveau. Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne vil sammen medde 500 Europe Direct-informationscentre forbedre formidlingen af borgernesrettigheder inden 2012, herunder gennem bedre samarbejde og forbindelsermed de eksisterende tjenester, der yder assistance og løser problemer på EU-planvil øge borgernes bevidsthed om, at de er unionsborgere, om deres rettighederog om, hvad disse betyder for deres dagligdag, ved at gøre 2013 til europæiskunionsborgerår og lave målrettede arrangementer til oplysning omunionsborgerskab og EU-tiltag vedrørende unionsborgere i løbet af åretvil gøre det lettere for unionsborgere og interesserede parter at benytte deøkonomiske tilskud, Kommissionen yder til udvikling af unionsborgerskabet,ved at udnytte synergier mellem de til rådighed værende EU-finansieringsordninger og rationaliseringvil undersøge, hvordan man yderligere kan styrke informationen om EU-forhold med uafhængig og professionel rapportering af høj kvalitet. I denforbindelse vil Kommissionen også undersøge mulighederne for en merebæredygtig finansiering af Euronews. Der vil blive tilskyndet til etablering afet studie for Euronews i Bruxelles.