Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 80
Offentligt
UDSATHED FOR VOLD OG ANDREFORMER FOR KRIMINALITETOfferundersøgelserne 2005-2009med delvis opdatering for 2010
AfFlemming Balvig & Britta Kyvsgaard
November 2010Københavns Universitet * JustitsministerietDet Kriminalpræventive Råd * Rigspolitichefen
ISBN 978-87-91851-88-9
Indhold1.2.OVERSIGT.............................................................................................................................................................. 4INDLEDNING......................................................................................................................................................... 72.12.23.UNDERSØGELSENS DATA OG METODE............................................................................................................... 8OM STATISTISK SIGNIFIKANS MV. ................................................................................................................... 13
TYVERI ................................................................................................................................................................. 153.13.23.33.4TYVERI2005-09............................................................................................................................................. 18TYVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING................................................................................................... 19ØKONOMISKE MØRKETAL FOR TYVERI........................................................................................................... 22TYVERI,LIVSSTIL,SOCIOØKONOMISKE FORHOLD,GEOGRAFI M.V. ................................................................. 24
4.
HÆRVÆRK.......................................................................................................................................................... 284.14.24.34.4HÆRVÆRK2005-2009.................................................................................................................................... 30HÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING.............................................................................................. 31ØKONOMISKE MØRKETAL FOR HÆRVÆRK...................................................................................................... 33HÆRVÆRK,LIVSSTIL,SOCIOØKONOMISKE FORHOLD,GEOGRAFI M.V. ............................................................ 35
5.
VOLD ..................................................................................................................................................................... 395.15.1.15.1.25.1.35.1.45.1.55.1.65.1.75.25.35.4VOLD1995-96OG2005-09 ............................................................................................................................ 44VOLDENS OMFANG OG UDVIKLING .................................................................................................. 44VOLDENS GROVHED OG ALVORLIGHED .......................................................................................... 45VOLDENS DEMOGRAFI: KØN OG ALDER .......................................................................................... 47VOLDENS ART......................................................................................................................................... 49HVORNÅR SKER VOLDEN? ................................................................................................................... 50ALKOHOL OG STOFFER........................................................................................................................ 52NÆRMERE OM POLITIANMELDELSE AF VOLD ................................................................................ 54VOLD 2005-2009 .......................................................................................................................................... 56ÅRSAGER TIL VOLD 2008-09.................................................................................................................... 59VOLD,LIVSSTIL,SOCIOØKONOMISKE FORHOLD,GEOGRAFI M.V..................................................................... 60
6.
RØVERI................................................................................................................................................................. 646.16.26.36.46.56.66.76.86.9RØVERIERNES DEMOGRAFI............................................................................................................................. 66KARAKTERISTIKA VED RØVERIERNE............................................................................................................... 68RØVERI SOM HADFORBRYDELSE..................................................................................................................... 70HVORNÅR SKER RØVERIERNE......................................................................................................................... 71RØVERIERNES GROVHED OG ALVORLIGHED................................................................................................... 72ALKOHOL OG STOFFER................................................................................................................................... 74UDBYTTE........................................................................................................................................................ 75RØVERI,LIVSSTIL,SOCIOØKONOMISKE FORHOLD,GEOGRAFI M.V.................................................................. 76OFRENES REAKTION PÅ RØVERIERNE.............................................................................................................. 79
7.
TVANGSSAMLEJE ............................................................................................................................................. 817.17.27.3OFRE OG GERNINGSMÆND.............................................................................................................................. 82GERNINGSSTED OG-TIDSPUNKT..................................................................................................................... 83TVANGSSAMLEJE,LIVSSTIL,SOCIOØKONOMISKE FORHOLD,GEOGRAFI M.V. .................................................. 84
2
7.47.58.
TVANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED........................................................................................... 86ANMELDELSE TIL POLITIET............................................................................................................................. 88
DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING .......................................................................................... 908.18.28.3KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL1986 ................................................................................................ 90KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL2010* .............................................................................................. 91KRIMINALITETEN2009................................................................................................................................... 94
9.
BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET.................................................. 999.19.29.39.49.5DEMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET2009............................................................................................ 99UDSATHED FOR KRIMINALITET OG ANGST FOR KRIMINALITET...................................................................... 100ANGST FOR KRIMINALITET,LIVSSTIL,SOCIOØKONOMISKE FORHOLD,GEOGRAFI M.V................................... 100UDVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET................................................................................................... 102DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET........................................................................... 104LITTERATUR................................................................................................................................................ 106SPØRGESKEMA........................................................................................................................................... 110
10.11.
3
1. OVERSIGTSiden 2005 er der løbende gennemført landsdækkende, repræsentative interviewundersøgelser af16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold eller trusler om vold. Fra 2008 blev disseofferundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri og tvangssamleje.Tidligere er der også gennemført sådanne offerundersøgelser, hvoraf nogle svarer til dem fra 2005-09 Hovedvægten i rapporten er lagt på en sammenligning dels med disse tidligere undersøgelser ogdels mellem dem fra 2005-2009 med henblik på at belyse udviklingen i risikoen for at blive udsatfor kriminalitet. De overordnede resultater er sammenfattet i de følgende tre tabeloversigter.Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet,anmeldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2009.Første sammenligneligemåling foretaget årUdvikling fra førstemåling til 2009*Procent 2009Andel udsat for tyveri,1987–16 %hærværk og/eller voldAndel udsat for tyveri1972 (13 %)011 %Anmeldelsestilbøjelighed1972 (62 %)+69 %for tyveriAndel udsat for hærværk1972 (7 %)05%Anmeldelsestilbøjelighed1972 (32 %)+42 %for hærværkAndel udsat for vold(1971)/1987 (3 %)-1%Anmeldelsestilbøjelighed1971 (19 %)+40 %for voldAndel udsat for røveri1 %^Anmeldelsestilbøjelighed73 %^for røveriAndel kvinder udsat for0,1 %^tvangssamlejeAnmeldelsestilbøjelighed26 %^for tvangssamlejeAngst for kriminalitet1976 (18 pct.)-12 %* Tegnforklaring: + = stigning, 0 = uændret, - = fald.^ Tallene er fra både 2008 og 2009, idet antallet af ofre for røveri og tvangssamlejer er lille i løbet af et år.
4
Tabel 1.2. Oversigt over hvor stor en procentdel af 16-74-årige i Danmark, der har væretudsat for vold og trusler om vold i løbet af et år, 1995-96 og 2005-09.1995-96ALLEMændVoldKvinder16-24 år25-39 år40-74 årALLEMændTrusler om voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 årALLEMændVold og/eller truslerom voldKvinder16-24 år25-39 år40-74 år2%2%1%5%2%1%5%5%5%9%6%4%6%6%5%12 %6%5%2005-092%2%1%5%2%1%4%4%4%8%5%3%5%5%5%11 %6%3%
5
Tabel 1.3. Karakteristika ved den vold, ofrene har været udsat for, 1995-96 og 2005-09.1995-96Offer udsat flere gangeSynlige skaderVåben eller redskab anvendt*Skydevåben anvendtKniv anvendtSlagvåben anvendtAndre redskaber anvendtGruppevold*Gerningsperson ukendt for offerForegået på værtshus el.lign.*Sket under udførelse af arbejde*Fredag, lørdag, søndagMellem kl. 01:30 og 05:30Gern.p. påvirket alkohol/stofferOffer påvirket alkohol/stofferGerningsperson mandGerningsperson < 25 årAnmeldt til politiet*Politiet fat i gerningsperson* Forskellen er signifikant på et 5 pct. niveau28 %56 %12 %0%3%3%5%33 %62 %24 %19 %69 %29 %66 %45 %93 %50 %36 %55 %2005-0930 %52 %19 %2%4%5%8%39 %65 %14 %25 %66 %29 %64 %40 %92 %49 %43 %61 %
6
2. INDLEDNINGI oktober 1993 udsendte regeringen en handlingsplan vedrørende bekæmpelse af vold. Det indgiksom en del af denne handlingsplan at tage initiativer til en bedre voldsstatistik og en bedre kortlæg-ning af volden i det hele taget. Det hed således blandt andet i handlingsplanen (Bekæmpelseaf vold,1993):“Udviklingen i voldskriminaliteten er beskrevet i bilag 2, der bl.a. redegør for stigningerne i an-meldte voldsforbrydelser. Der knytter sig imidlertid betydelige usikkerheder til at anvende den an-meldte voldskriminalitet som mål for den vold, der begås i samfundet. (...) Justitsministeriet vil der-for bede Rigspolitichefen om at overveje muligheden for at udvikle en statistik, der kan give etmere præcist billede af den voldskriminalitet, der begås i samfundet...” (s. 40)Og videre:“Rigspolitichefens forskningsenhed vil sikre, at der gennemføres forskningsprojekter, der skaffer etbedre grundlag for vurderingen af voldens årsager og omfang samt voldsmændenes forhold...” (s.41)I forlængelse heraf udarbejdede en intern arbejdsgruppe under Rigspolitichefen et forslag til en ud-videt og mere detaljeret journalplan for voldsforbrydelser. Danmarks Statistik udarbejdede en reci-divstatistik, der blandt andet omfattede vold (Larsen, 1995), og på Københavns Universitet blev dergennemført undersøgelser af karakteristika ved voldskriminelle og deres kriminelle karriere (Kyvs-gaard, 1995) samt af voldsudviklingen (Balvig, 1995).Initiativerne omfattede også en gennemførelse af en såkaldt voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996.I undersøgelsen blev et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i 1995 og 1996 spurgt, om dehavde været udsat for vold. I bekræftende fald blev de stillet en række uddybende spørgsmål vedrø-rende voldens karakter; hvor den fandt sted mv. Sådanne offerundersøgelser har først og fremmestden styrke, at de kan give os et nærmere indblik i den totale vold i samfundet, dvs. såvel den vold,som er blevet anmeldt og registreret, som den, der ikke er blevet det (den skjulte vold).Voldsofferundersøgelsen i 1995/96 kom til på initiativ af og blev finansieret af Rigspolitichefensforskningsenhed ved Politiskolen i et samarbejde med henholdsvis Danmarks Statistik og Køben-havns Universitet. Danmarks Statistik forestod dataindsamlingen, mens analysen af data og udar-bejdelse af undersøgelsesrapport blev foretaget af Flemming Balvig (Balvig, 1996; 1998).
7
Med henblik på at bidrage til belysning af voldsudviklingen siden 1995/96 er voldsofferundersøgel-sen de seneste år blevet gentaget. Offerundersøgelsen er samtidig udvidet, idet flere af de månedligeinterviewrunder nu inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri, hærværk samt spørgsmål om be-kymring for kriminalitet. Fra og med 2008 spørges der månedligt om udsathed for voldtægt(tvangssamleje) og røveri. Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen desuden spørgsmålvedrørende de interviewedes livsstil og økonomiske forhold.Nærværende rapport erstatter de tidligere rapporter, som har været tilgængelige på Det Kriminal-præventive Råds og Justitsministeriets hjemmesider (Balvig & Kyvsgaard, 2006a; 2006b; 2007;2008).Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitichefen og Ju-stitsministeriet.
2.1 Undersøgelsens data og metodeEn ikke ubetydelig del af den vold, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politiet og kom-mer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistrerede voldfor den skjulte vold eller voldens mørkefelt. Gennemførelse af offerundersøgelser er en af de megetfå muligheder, man har for at skønne dels over den faktisk forekommende vold i samfundet og delsmørketallets størrelse. Ved voldsofferundersøgelser udspørges befolkningen, enten via spørgeske-maer eller gennem personlige eller telefoniske interviews, om de har været udsat for vold. I be-kræftende fald spørges, om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om forholdet på an-den vis; en oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.Voldsofferundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af volden i samfundet ogmørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er en række problemer forbundet medgennemførelse af denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at oplysningerne bliverforbundet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i betragtning, nårtallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:* Det er befolkningensoplevelseaf vold og af, hvad vold er, der aflæses. Denne oplevelse er ikkenødvendigvis i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af vold. Forskellige menneskerhar givetvis forskellige opfattelser af, hvad vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978), og disse opfattelser kanændre sig over tid. F.eks. kan skub i en skolegård i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i enanden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at forskellige må-der at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskellige voldshyp-pigheder (se for de danske voldsofferundersøgelsers vedkommende herom i Balvig, 1995). Man måderfor være særdeles opmærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstaterede
8
forskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede opfattelseraf, hvad vold er.* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofteogså en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller sletikke kommer til at omfatte vold mod (mindre) børn.* Det er næsten aldrig hele den afgrænsede del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der ud-spørges. Det er så godt som altid et (meget) mindre udsnit. Dette betyder, at tallene er forbundetmed den såkaldte stikprøveusikkerhed. Størrelsen af denne kan under visse forudsætninger og om-stændigheder beregnes.* Vold er en relativ sjælden hændelse. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stortfor nærmere at kunne analysere de voldshændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelseøges imidlertid også omkostningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgel-sen, således at det kan være svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deresfordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip)baseret på CPR-registret.* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, detikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, manikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den andenretning. Problemet er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvor stor denne effekt er, og i hvilkenretning den går.* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres for-dele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de føl-gende punkter).* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i etspørgeskema eller over for en interviewer om den vold, de har været udsat for. Denne svarvillighedkan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved volden. F.eks. kan der være grund til attro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved kortlægning af“taskerøverier” udført af fremmede i gademiljøet.
9
* Der kan være hukommelsesproblemer. Også vold glemmes i en eller anden udstrækning, igenformentlig afhængig af voldens karakter, tid siden hændelsen og hvem man i øvrigt er mv. Hu-kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater kan begrænses ved alene at spørgeom voldshændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori volden søges kortlagt, introduceres det så-kaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve voldshændelsen, men fejlhuskertidspunktet. Man taler om fremad-teleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperi-oden, og bagud-teleskopering for de tilfælde, man ikke kommer frem med, fordi man fejlagtigttidsmæssigt placerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadte-leskopering ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn tilvoldstype (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse mv.).* Der er forskel på voldsofre (personer) og voldsepisoder (handlinger). Mennesker risikerer at bliveudsat for vold mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Voldsofferundersøgel-serne er ikke altid velegnede til at udsige noget om alle de voldsepisoder, der har fundet sted, idetdet forudsætter, at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med afkrydsning eller nedskrivning af svar, overfør-sel til database i computer mv.Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-ser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.De personer, der skal deltage i omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks StatistiksCPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. DanmarksStatistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon,eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyseDanmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview.Alle månedlige bruttostikprøver er på 1.700 personer. Heraf ekskluderes de, der viser sig at væreemigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikke ønsker atblive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterende deludgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.500 personer hver måned i alle årene, og der erhverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltagei undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om lidt over 90.000 personer. Heraf har
10
knap 58.000 valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64. Svarprocenternede enkelte år er ganske identiske og vidner dermed heller ikke om, at undersøgelsesgrundlaget medtiden har ændret sig.Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal gennemførte interview og svarprocent fordelt efter månedog år.Nettostikprøve200520062007200820092005-0918.23817.99617.79617.94718.26890.245Antal interview11.66811.58811.65311.71611.52158.146Svarprocent64 %64 %65 %65 %63 %64 %
Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle interview, mens spørgsmål omudsathed for tyveri og hærværk alene har været omfattet af undersøgelserne i marts og septembermåned i 2005, 2007 og 2008, i marts, april og september måned i 2006 samt i marts, juli, septemberog december måned 2009, altså i alt 13 af de månedlige undersøgelser. I 2008 og 2009 indgåryderligere spørgsmål om røveri og tvangssamleje i de månedlige interview, og i 2009 er antallet afbaggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgsmål om indkomst, besiddelse af cykel,bil, båd osv. Desuden indgår spørgsmål om livsstil, idet de interviewede spørges om, hvor ofte degår ud, mødes med andre mennesker osv.Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del aftilfældene – 40 pct. – skyldes det manglende telefonnummer. Selv om Danmarks Statistik skriftligthenvender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til personen/husstanden via en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre del af dissehenvendelser – 10-15 pct. – der fører til, at personen kontakter Danmarks Statistik.Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-2009.AntalManglende telefonnummerIkke truffetNægtet at deltageAnden bortfaldsårsagI alt10.0807.7858.3235.91125.352Procent40 %31 %33 %23 %100 %Procent af helestikprøven11 %9%9%7%36 %
En anden hyppig årsag til ikke at deltage er, at personen ikke har kunnet træffes på det angivnetelefon-nummer på trods af, at de i de fleste tilfælde er blevet forsøgt kontaktet mindst seks gange.
11
Der er også en del, der har valgt ikke at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel afsamtlige adspurgte. For den resterende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik årsag til, atinterviewet ikke er gennemført.Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt interviewet for hermed at tagehøjde for eventuelle skævheder i materialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysningerom personernes køn, alder, husstandstype, region (3 områder) og boligens art. Personer kan vælgeikke at deltage i undersøgelser, jf. den såkaldte forskerbeskyttelsesordning. Forskerbeskyttelsenblev indført i 2000 og var i perioden 2000-2006 knyttet sammen med flytning, idet personen kunnesætte et kryds i en rubrik på flytteanmeldelsesblanketten, der angiver, at personen ønsker at væreomfattet af denne forskerbeskyttelse. Med virkning fra 1. januar 2007 skal der nu udfyldes ensærskilt blanket for at blive omfattet af forskerbeskyttelsen. Væksten i antallet af personer, der eromfattet af forskerbeskyttelse, er mindsket markant som følge af den ændrede praksis. Forsker-beskyttelsesordningen har imidlertid medført problemer med hensyn til at kunne udvælge etrepræsentativt udsnit af befolkningen, idet lidt over 700.000 danskere pr. 1. januar 2009 havde valgtat få forskerbeskyttelse. For at råde bod på den skævhed, dette indebærer, har Danmarks Statistikudarbejdet nye vægte baseret på oplysninger om personernes køn, alder, familietype, uddannelse,socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etnicitet, bolig i etagebyggeri eller ej samt evt.flytning efter indførelse af mulighed for forskerbeskyttelse.De nye vægte blev indført pr. 1. juli 2007. Som forventet er variationen i personvægtene større medde nye vægte: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altsåganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene med de nye vægte.Med henblik på at undersøge, hvorvidt denne ændring i vægtningen influerer på sammenlignelighe-den over årene, er der fra Danmarks Statistik modtaget materiale med både nye og gamle vægte forperioden august 2007 til og med januar 2008, altså data for et halvt år. En sammenligning mellemresultaterne baseret på de to vægte viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermereikke peger i en bestemt retning. Det er på den baggrund indtrykket, at indførelsen af de nye vægteikke påvirker mulighederne for at sammenligne med offerundersøgelsen fra 1995-96 eller med demfra januar 2005 til juli 2007.Af tabel 2.3. fremgår, hvor mange af de interviewede der i henholdsvis 1995-96 og 2005-09 harværet udsat for vold eller trusler om vold, afhængig af om tallene er vægtede eller ej, ligesom detfor 2005-09 angives, hvor mange der – med henholdsvis med vægtede og uvægtede tal – har væretudsat for de andre former kriminalitet.
12
Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold og trusler om vold 1995-96, vold, trusler om vold,tyveri og hærværk 2005-09 samt røveri og tvangssamleje 2008-2009. Vægtede og uvægtedetal.1995-96UvægtetVoldTrusler om voldTyveriHærværkRøveri kun 2008-2009Tvangssamleje kun2008-2009*4051146----Vægtet4251208----Uvægtet82719941158704184682005-09Vægtet9902190122375719489
* Antal udsatte kvinder inden for de seneste 5 år.
Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtedemateriale end i det uvægtede. Dette indicerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det ervanskeligere at opnå interviews med mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end medmennesker, der ikke har været udsat for kriminalitet.
2.2 Om statistisk signifikans mv.For at vurdere, om en forskel i resultater mellem offerundersøgelser fra forskellige år må betragtessom et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes de sædvanlige tests for statistisksignifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelleberor på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., førforskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvis af,hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet afobservationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skalforskellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendtforholder det sig, hvis antallet af observationer er ringe.Sidstnævnte er i særlig grad tilfældet for den del af undersøgelsen, der angår udsathed for vold. Dadet er omkring 2 pct. af de adspurgte, der har været udsat for vold, bliver antallet af voldsofreforholdsvis ringe. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation, fx alene dem der har væretudsat for partnervold, bliver det – selv ved meget store forskelle mellem resultater fra forskellige år– næsten umuligt at påvise, at disse resultater er statistisk signifikante.I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når detteikkeer angivet, er de visteforskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder påkonsekvente forandringer, eksempelvis ved at resultaterne fra offerundersøgelserne i både 1995 og
13
1996 er ganske ensartede og tydeligt forskellige fra alle målinger i både 2005, 2006, 2007, 2008 og2009, som i øvrigt også viser ensartede resultater, udtrykkes dette i rapporten som entendens,idetder kan være god grund til at antage, at der er tale om reelle forskelle, som blot er baseret på for fåobservationer til at blive signifikante.
14
3. TYVERITalmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring otte ud afti politiregistrerede straffelovsanmeldelser drejer sig om tyveri.Figur 3.1. Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2010*.
80000070000060000050000040000030000020000010000001960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005 2010*
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.
Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960erne og nåede et toppunkt i slutningenaf 1980erne. Fra slutningen af 1980erne til midt i 1990erne stagnerede antallet af anmeldte tyverier,og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1 De senere år erudviklingen vendt igen, og antallet af anmeldte tyverier er steget, idet dog tendensen for 2010 på nyer et lille fald.For hovedparten af periodens vedkommende er befolkningens udsathed for tyveri parallel medudviklingen i de politianmeldte tyverier, jf. figur 3.2.Den første undersøgelse af, hvor stor en del af befolkningen, der har været udsat for tyveri inden forde seneste 12 måneder forud for interviewtidspunktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, atdet drejede sig om 13 pct., altså et sted mellem hver syvende og hver ottende dansker. Procent-
15
andelen, der har været udsat for tyveri, steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter der så førstsker et fald som hurtigt afløses af stagnation.Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidstefjerdedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid end i de politianmeldte tyverier.Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor mange gange de enkelteofre har været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige antal gange, de enkelteofre har været udsat, steg fra 1970erne til 1980erne (fra et niveau omkring 1,2-1,4 til et niveauomkring 1,6-1,7), mens det ved de seneste undersøgelser er faldet igen (1,4-1,5). At der fra1970erne og frem til i hvert fald engang i 1980erne har været tale om en stigning i befolkningensudsathed for tyveri, bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelserforetaget af AIM (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellig spørgeperiode mv. erdisse undersøgelser ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2og indgår derfor ikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982og 1984, følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. Toundersøgelser foretaget af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. medhensyn til, hvor mange der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidtskade som følge af forbrydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk,bedrageri mv.) (Observa og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).Figur 3.2. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet, 1960-2010*.
100
80
60
40
20
13 13 131314
15
14
16
16
14
17 1715
1312 1211 1111
019601965 197019751980198519901995200020052010** 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.
16
Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis1988 og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har væretudsat for forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. Forcykel- og knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og2, for tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud isommerhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994).Det aktuelt mest bemærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra2006 til 2009 – en stigning på 18 pct. – ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det erfor hvert af årene 11-12 pct.Selv om hovedtendenserne fra 1972 til 2009 grundlæggende synes at være de samme for antallet afpolitiregistrerede tyverier som for befolkningens faktiske udsathed for tyveri, havner antallet af po-litiregistrerede tyverier dog på et klart højere niveau. Udover den fremhævede stigning i”offerrecidivet”, kan denne forskel have sin baggrund i, at befolkningstallet i samme tidsrum er øgetmed ca. 10 pct. Der er muligvis også sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-private ofre.Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om forholdet på anden vis, 1960-2010*.
10090807060504030201001960196519701975198019851990199520002005 2010** 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.62 62646464606466 6762696765 64 6663
Forskellen kan derimod næppe forklares med ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden, idet denne erforholdsvis uforandret, jf. figur 3.3. Dog skal bemærkes, at mens anmeldelsesprocenten i 2005-10
17
alene angår andelen af ofre, der anmeldte sidste gang, de blev udsat for tyveri (inden for det senesteår), så vedrører anmeldelsesprocenten for 1972, om man har anmeldt tyveri mindst én gang (indenfor det seneste år). Den reelle procentforskel mellem disse målinger er som følge heraf nogle fåprocentpoint større end den viste.
3.1 Tyveri 2005-09I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der harværet udsat for tyveri i årene 2005 til 2009. Som det fremgår af de beregnede sikkerhedsintervaller,så overlapper de hinanden, således at de små ændringer, der er i risikoen for at blive udsat fortyveri, må antages at skyldes tilfældigheder og ikke afspejler en reel ændring.Tabellen viser også en beregning af det absolutte antal ofre i alderen 16-74 år, herundersikkerhedsintervaller. Det ses, at antallet af ofre varierer mellem 431.000 og 507.000. Vedfortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har flereofre. F.eks. vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af flere eller eventueltalle beboere. Man taler om den såkaldte “husstandseffekt”. I mangel på nyere undersøgelser afdenne effekt lader det sig desværre ikke gøre at korrigere tyverioffertallene herfor.Tabel 3.1. Andel og antal ofre for tyveri, 2005-09.2005Andel udsatte95% sikkerhedsintervalAntal ofre95% sikkerhedsinterval13%(11,4-14,4)507.000(448.000-566.000)200612%(11,1-13,6)489.000(441.000-537.000)200711%(9,8-12,6)446.000(391.000-502.000)200812%(10,3-13,2)474.000(416.000-532.000)200911%(9,6-11,6)431.000(391.000-470.000)
Der er ikke klare forskelle på mænds og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. tabel 3.2,hvilket bl.a. netop kan skyldes, at tyveri i høj grad retter sig mod fælles ejendele som f.eks. boligeller bil.Tabel 3.2. Andelen af mænd og kvinder der det seneste år har været udsat for tyveri, 2005-09.2005MændKvinderAlle15 %11 %13 %200612 %13 %12 %200712 %10 %11 %200811 %12 %12 %200911 %10 %11 %
Af tabel 3.3 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og atdenne risiko gradvist aftager med stigende alder. Denne forskel var indtil 2008 statistisk signifikant.De 16-24-årige har imidlertid de seneste år været signifikant mindre udsatte for tyveri end tidligere.
18
Det indebærer, at der i 2009 ikke længere er en tydelig forskel mellem aldersgruppernes risiko for atblive udsat for tyveri.Tabel 3.3. Andelen af personer i forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsatfor tyveri, 2005-09.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle21 %14 %10 %13 %200624 %14 %9%12 %200715 %12 %10 %11 %200816 %14 %10 %12 %200914 %14 %8%11 %2005-0918 %14 %9%12 %
Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har kun været udsat én gang i løbet af etår, jf. tabel 3.4. Fra 2008 til 2009 er denne andel ydermere vokset – fra 74 pct. til 82 pct., hvilket eren statistisk signifikant forandring. Meget få – 2-3 pct. af ofrene – har været udsat for tyveri mereend tre gange inden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for tyveri 1,4-1,5gange årligt.3.4. Antal gange udsat for tyveri det seneste år samt det samlede årlige antal tyveritilfælde,2005-09.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tre gangeAntal gange udsat, gennemsnitSamlet antal tyveritilfælde for året71 %26 %3%1,4734.000200673 %24 %3%1,5751.000200778 %20 %2%1,4604.000200874 %23 %3%1,5701.000200982 %15 %3%1,5728.000
3.2 Tyveriets genstand og skadevirkningDer er fra og med 2009 inkluderet et nyt spørgsmål i offerundersøgelserne vedrørende hvilkeejendele, der blev stjålet ved tyveriet. Af tabel 3.5 herunder fremgår det, at flest ofre fik stjålet derescykel, idet det angår 27 pct. En del ofre – 18 pct. – fik stjålet noget fra det sted, hvor de bor, og 14pct. var udsat for tasketyveri eller lommetyveri. Det var kun få ofre, der fik stjålet deres båd ellernoget fra deres sommerhus eller fritidshus. I begge tilfælde drejer det sig om 1 pct. Det er værd atbemærke, at 4 pct. af ofrene ofre ikke fik stjålet noget, da der i disse tilfælde alene var tale omforsøg på tyveri.I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet “andet”, drejer det sig om noget fra bilen,trailer eller campingvogn i lidt under en tredjedel af tilfældene, elektronik i lidt under en femtedel aftilfældene og i 15 pct. af tilfældene om smykker, penge eller andre værdigenstande.
19
Tabel 3.5. De ejendele, der blev stjålet ved de tyveritilfælde som 16-74-årige har været udsatfor i løbet af et år, 2009.AndelIntet. Det var kun forsøgBilKnallertCykelBåd/skibNoget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg borNoget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælNoget fra/på min arbejdspladsNoget fra mit sommerhus/fritidshusNoget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)Andet4%7%2%27 %1%18 %5%5%1%14 %17 %
I alt101 % ** Tabellen summerer til 101 pct., idet alle stjålne ejendele er inkluderet i opgørelsen, og nogle ofre har fået stjålet mereend én ejendel.
Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med berigelsesforbrydelser somtyveri, er af materiel og økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og delangsigtede omkostninger eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueresgennem, at det stjålne eller ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsener alene de umiddelbare økonomiske skader belyst.Tabel 3.6. De umiddelbare økonomiske skader ved de tyveritilfælde som 16-74-årige harværet udsat for i løbet af et år, 2005-2009.2005Stjålet for i alt (kr.)Gennemsnitligt tab pr. tyveritilfælde (kr.)Gennemsnitligt tab pr. indbygger mellem 16 og 74 år (kr.)20062007200820096,6 mia. 6,0 mia. 4,9 mia. 6,8 mia. 6,5 mia.13.3001.70012.6001.50011.4001.20014.5001.70015.4001.600
Tabel 3.6 viser fordelingen af de umiddelbare økonomiske skader ved tyveri. 2007 var det år, hvortyverierne beløb sig til mindst – 4,9 mia. kr. I de øvrige år blev der samlet set stjålet for over 6 mia.kr. Det bør erindres, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen afde stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindreoprindelig tilstand).Hvor stor en del af det stjålne, offeret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.7. Det bemærkes,at personer, som har søgt erstatning, i langt højere grad har fået det stjålne retur. Det er således 25pct. af dem, der fik det hele ubeskåret tilbage. Dertil kommer 31 pct., der fik noget tilbage og hel
20
eller delvis erstatning for resten. Blandt de ofre, der ikke har søgt erstatning, drejer det sig om hhv.11 pct. og 10 pct.Tabel 3.7. Tyveriofrene fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forholdtil om offrene har søgt erstatning eller ej, 2009.Fik det hele ubeskåret tilbageFik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) forrestenJeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel ellerdelvis)Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatningI altHar søgterstatning25 %31 %29 %16 %100 %Har ikke søgterstatning11 %10 %-79 %100 %Alle tyveriofre19 %22 %16 %43 %100 %
At hele 43 pct. af alle tyveriofre ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal ses isammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne drejer sig om forholdsvis beskedneøkonomiske tab, jf. tabel 3.10 nedenfor. Næsten hvert tredje tyveri drejede sig om en umiddelbarøkonomisk skade på mindre end 500 kr.Tabel 3.8. Andelen af ofre for tyveri, der har anmeldt tyveriet til politiet, 2005-2009.2005AnmeldtIkke-anmeldtI alt67 %33 %100 %200665 %35 %100 %200763 %37 %100 %200864 %36 %100 %200969 %31 %100 %2005-0966 %34 %100 %
I 2009 var det 69 pct. af ofrene for tyveri, der havde anmeldt det skete til politiet. Det er den højestmålte anmeldelsesprocent hidtil i de gennemførte undersøgelser, så måske kan noget af stigningen ipolitiregistrerede tyverier de seneste år frem til 2009 forklares med øget anmeldelsestilbøjelighed.Højest sandsynligt er der dog tale om en tilfældig variation i anmeldelsestilbøjeligheden, jf. at denestimerede anmeldelsestilbøjelighed for 2010* er 66 pct.Tabel 3.9. Andelen af anmeldte tyverier fordelt efter alder på offer, 2005-09.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle53 %62 %77 %67 %200654 %63 %72 %65 %200748 %67 %66 %63 %200832 %69 %72 %64 %200955 %71 %74 %69 %2005-0951 %67 %72 %66 %
Der er ikke forskel på mænd og kvinders tilbøjelighed til at anmelde tyveri til politiet. Det er derderimod mellem de forskellige aldersgrupper, jf. tabel 3.9. Det er i alle fem år primært personer
21
over 24 år, som anmelder tyveriet til politiet, og blandt de 40-74-årige er anmeldelsestilbøje-ligheden i de fleste år lidt større end for de 25-39-årige.
3.3 Økonomiske mørketal for tyveriDet unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel afkriminaliteten som ikke anmeldes, og som ikke registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gen-nem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. Itillæg til disse offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umid-delbare økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del afden samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.Figur 3.4. Andelen af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet i forhold til, hvor megetder er stjålet for, 2009.96%
100%80%63%75%81%
60%45%
51%
40%20%0%0 - 499 kr.500 - 1.499 kr. 1.500 - 2.999 kr. 3.000 - 4.999 kr. 5.000 - 9.999 kr.10.000 ogderover
Der er en tydelig og statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og detumiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højereanmeldelsesprocent, jf. figur 3.4. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 1.500 kr.,anmelder omkring halvdelen tyveriet, mens tre fjerdedele har anmeldt, når det stjålne beløber sig tilmellem 3.000 og 4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har 96 pct. anmeldt.Tabel 3.10 viser, hvorledes de henholdsvis anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordeler sig efteromfanget af den økonomiske skade. Som det ses har mere end tre fjerdedele af de tyveriofre, somikke anmeldte tyveriet, fået stjålet værdier for mindre end 3.000 kr.
22
Tabel 3.10. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte tyverier fordelt efter de umiddelbareøkonomiske skader ved de tyverier danskere mellem 16 og 74 år har været udsat for, 2009.Ikke-anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.Over 20.000 kr.32 %25 %21 %12 %7%2%2%100 %Anmeldt11 %11 %16 %16 %12 %13 %21 %100 %Alle17 %15 %17 %14 %11 %10 %15 %100 %
I alt
Det økonomiske mørketal kan på denne baggrund beregnes til 4 pct., dvs. at det ”kun” er 4 pct. afdet samlede beløb, der stjæles for, der ikke anmeldes til politiet. Det kan være belastende for denenkelte, men i den store samfundsmæssige sammenhæng må man kunne konkludere, at detøkonomiske mørketal på tyveriområdet er et forholdsvis ringe problem. Snarere kunne man rejsespørgsmålet, om det ikke er et problem, at så mange småtyverier anmeldes, da disse anmeldelserbinder – økonomisk, mandskabsmæssigt og materielt – ressourcer op hos især politiet.Hvorvidt offeret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej kan aflæses af tabel 3.11. I althar lidt over halvdelen af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, mens 43 pct. af den eneeller den anden grund ikke har gjort dette.Tabel 3.11. Ofre fordelt efter om tyveriet er anmeldt til et forsikringsselskab, 2009.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt detNej. Jag er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en tyveriforsikringI alt56 %7%20 %17 %100 %
Af tabel 3.12 fremgår det, at der er tydelig sammenhæng mellem beløbet, der er stjålet for, og omofferet har anmeldt tyveriet til forsikringen. Tendensen går i retning af, at jo større et beløb, der erstjålet for, desto større er andelen af ofre, der har anmeldt tyveriet til forsikringen. Lidt overhalvdelen af de ofre, der har anmeldt tyveriet til forsikringen, har fået stjålet for 5.000 kr. ellermere.
23
Tabel 3.12. Andelen af tyverier, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne, 2009.0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 kr. eller mereI altAnmeldt tilforsikringen4%9%15 %19 %13 %41 %101 %Ikke anmeldt tilforsikringen26 %25 %22 %10 %9%8%100 %Alle13 %16 %18 %15 %11 %27 %100 %
3.4 Tyveri, livsstil, socioøkonomiske forhold, geografi m.v.Fra og med februar 2009 indeholder offerundersøgelsen spørgsmål om livsstil, personlige forholdsom indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder. Det givermulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem disse forhold og udsathed for tyveri.Som det ses af tabel 3.13, er der en tydelig tendens til, at jo hyppigere man tilbringer aftenen udenfor hjemmet, desto større er risikoen for at blive udsat for tyveri. 17 pct. af dem, der går ud de flesteaftener i ugens løb, har været udsat for tyveri, mod 8 pct. af dem, som går ikke går ud mindst énaften hver uge. De, som går mest ud, har således umiddelbart dobbelt så stor risiko for at blive udsatfor tyveri sammenlignet med dem, som er mest hjemme.Tabel 3.13. Udsathed for tyveri fordelt efter hvor ofte offeret tilbringer aftenen uden forhjemmet, 2009.Udsat for tyveriDe fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeAlle17 %13 %11 %8%11 %Ikke udsat for tyveri83 %87 %89 %92 %89 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Af tabel 3.14. fremgår det yderligere, at dem, der typisk mødes med andre mennesker flere gangeom ugen for at feste eller more sig, hyppigst udsættes for tyveri. Deres risiko er signifikant størreend de øvriges.
24
Tabel 3.14. Udsathed for tyveri fordelt efter hvor ofte offeret mødes med andre mennesker forat feste eller more sig, 2009.Udsat for tyveriTypisk flere gange om ugenTypisk én gang om ugen1-3 gange om månedenNogle gange i løbet af et halvt årSjældnereStort set aldrigAlle14 %11 %9%10 %5%8%11 %Ikke udsat for tyveri86 %89 %91 %90 %95 %92 %89 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Det fremgår af tabel 3.15, at ugifte personer oftest udsættes for tyveri, idet der i denne gruppe er 13pct. ofre for tyveri, hvilket er signifikant flere end blandt enker/enkemænd og gifte.Tabel 3.15. Udsathed for tyveri fordelt efter offerets civilstand, 2009.Udsat for tyveriEnke/enkemandSkilt/ophævet partnerskabGift (+separeret)/registreret partnerskabUgiftAlle7%10 %9%13 %11 %Ikke udsat for tyveri93 %90 %91 %87 %89 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Man kunne umiddelbart forvente, at der ville være en klar sammenhæng mellem økonomiskeforhold og tyveri, således at de, der tjener mest og dermed også må formodes at eje mange ting, derkan være genstand for et tyveri, ville være mest udsatte. Sådan forholder det sig imidlertid ikke.Som det ses af tabel 3.16, er der en tendens til, at mellemindkomstgruppen, den med enbruttoindkomst på mellem 240.000 og 324.999 kr., er mindst udsatte for tyveri, mens dem med delaveste og dem med de højeste indtægter er mere udsatte. Forskellen er dog ikke statistisksignifikant.Tabel 3.16. Udsathed for tyveri fordelt efter personlig bruttoindkomst, 2009.Udsat for tyveri0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlle13 %11 %8%12 %13 %11 %Ikke udsat for tyveri87 %89 %92 %88 %87 %89 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Sættes udsatheden for tyveri i forhold til offerets beskæftigelse, findes den største udsathed fortyveri findes blandt studerende/skoleelever. I denne gruppe er det 15 pct., der har været udsat for
25
tyveri, jf. tabel 3.17. Også selvstændige/medhjælpende ægtefælle og faglærte arbejdere har væretudsat for en del tyverier, det drejer sig om 12 pct. ofre i hver gruppe. Personer uden af erhverv iøvrigt og ufaglærte arbejdere oplever færrest tyverier, idet der er henholdsvis 5 pct. og 6 pct. ofrefor tyveri i disse grupper.Tabel 3.17. Udsathed for tyveri fordelt efter offerets hovedbeskæftigelse, 2009.Udsat for tyveriStuderende/skoleelevArbejdsløs/uden for arbejdsmarkedet(inkl. pension og efterløn)Ude af erhverv i øvrigtSelvstændig/medhjælpende ægtefælleArbejder, faglærtArbejder, ufaglærtFunktionær/tjenestemandLærling/elevAlle15 %7%5%12 %12 %6%9%8%11 %Ikke udsat fortyveri85 %93 %95 %88 %88 %94 %91 %92 %89 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Tabel 3.18 viser sammenhængen mellem udsathed for tyveri og forskellige former forbrugsgoder.Som man kunne forvente, gør det en stor forskel, om man overhovedet er i besiddelse af nogle afdisse forskellige former for forbrugsgoder eller ej. “Kun” 5 pct. af dem, der ikke ejer eller harrådighed over nogen af de nævnte goder, har været udsat for tyveri. Risikoen er den dobbelte ellerlidt mere end den dobbelte, så snart man ejer eller råder over en enkelt af forbrugsgoderne. Derimodgør det ingen større forskel præcis hvilket forbrugsgode, der er tale om.Tabel 3.18. Udsathed for tyveri fordelt efter besiddelse af eller rådighed over forskelligegoder, 2009.Udsat for tyveriBilCykelScooter/knallertSkib/bådSommerhusUbeboet rum (loft, kælder mm.)Butik/virksomhedIngen af de nævnte goderAlle10 %11 %12 %12 %13 %11 %14 %5%11 %Ikke udsat for tyveri90 %89 %88 %88 %87 %89 %86 %95 %89 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
I 1970erne fandt man en stærk sammenhæng mellem udsathed for tyveri og antallet af forskelligeforbrugsgoder. I 2009 viser denne sammenhæng sig at være ganske moderat. De mest besiddende er
26
ganske vist de mest udsatte, men forskellen til de mindre besiddende er i dag ringe. Forklaringenkunne tænkes at være en mere udbredt brug af forskellige former for sikring af ejendele, dels i 2009sammenlignet med 1970erne, og dels for de mest besiddende i sammenligning med de mindstbesiddende.Sammenhængen mellem, hvilken region man bor i og udsatheden for tyveri, fremgår af tabel 3.19.Tabel 3.19. Udsathed for tyveri fordelt efter hvilken region offeret bor i, 2009.Udsat for tyveriRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandAlle15 %8%10 %8%8%11 %Ikke udsat for tyveri85 %92 %90 %92 %92 %89 %Total100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Personer, der bor i Region Hovedstaden, er mest udsatte for tyveri. I denne region er det 15 pct., derhar været udsat forn tyveri. Den laveste andel af tyveriofre – 8 pct. – findes i Regionerne Sjælland,Midtjylland og Nordjylland.
27
4. HÆRVÆRKUdviklingen i politiregistreret hærværk har det tilfælles med tyveriudviklingen, at der også i en pe-riode har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. Stigningen i de to formerfor forbrydelser er endvidere af samme størrelsesorden, nemlig en firedobling. For hærværkindtræffer stigningen imidlertid senere end tilfældet er for stigningen i antallet af tyverier, og densker under en kortere periode, fra midt i 1970erne til midt i 1980erne. Den største forskel mellemtyveri og hærværk er, at der ikke de senere år er sket større ændringer i antallet af registreredehærværkstilfælde. I midten af 1980erne nåede man op på omkring 40.000 politianmeldtehærværkstilfælde årligt, og dette niveau har holdt sig siden, jf. figur 4.1. Der dog de allerseneste årværet en faldende tendens.Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskabi Danmark, 1960-2010*.
10000090000800007000060000500004000030000200001000001960196519701975198019851990199520002005 2010*
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.
Offerundersøgelserne viser, at der sker en fordobling af befolkningens risiko for at blive udsat forhærværk fra begyndelsen af 1970erne og frem til 1980erne – fra 7 til 13 pct. udsatte i løbet af et år –jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970erne og frem til i hvert faldengang i 1980erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat for hærværk,bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af AIM, somtidligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellig
28
referenceperiode mv. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der ervist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire undersøgelser fra 1976, 1980,1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for hærværk: 1, 4, 3, 3.Figur 4.2. Procent af befolkningen der har været udsat for hærværk inden for det seneste årforud for interviewtidspunktet, 1960-2010*.
100
80
60
40
207
13
13
12
10
8
797
877955
01960196519701975198019851990199520002005 2010** 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.
Fra midten af 1980erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistreredehærværkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig enklart faldende tendens. I 2005-09 havde 5-9 pct. været udsat for hærværk inden for det seneste år,dvs. en markant mindre andel i forhold til 1980erne. Siden 1998 har risikoen for at blive udsat forhærværk holdt sig nogenlunde konstant, dog med et signifikant fald i 2009 og – indtil videre – 2010i forhold til årene siden 2005. Den faldende tendens i omfanget af hærværk de seneste år ses såledessåvel i de politianmeldte hærværkstilfælde som i andelen af personer, de oplevet sig udsat forhærværkDen forskellige udvikling fra midten af 1980erne i de politiregistrerede og det faktiske antalhærværkstilfælde synes i meget høj grad at kunne forklares ved en stigende anmeldelses-tilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden,foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldt dettil politiet. I de seneste år har det været omkring 50 pct., der har anmeldt, dog med tendens tilmindskning i 2008 og 2009. Mindskningen de seneste år er ikke statistisk signifikant. Som ved
29
tyveri (se bemærkningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de førsteundersøgelser sammenholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.Figur 4.3. Procent af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2010*.
10090807060504030201001960196519701975198019851990199520002005 2010** 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.3226474539 4050514746 4642
4.1 Hærværk 2005-2009Tabel 4.1 omfatter mere detaljerede oplysninger om andelen af 16-74-årige og antallet af personer,der har været udsat for hærværk. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre oghærværkstilfælde bør man erindre sig, at disse – som ved tyveri (se bemærkningerne der) – erpåvirket af den såkaldte “husstandseffekt”. Tabellen viser, at andelen af ofre for hærværk i 2009 varsignifikant lavere end i de andre år, dog undtagen 2007.Tabel 4.1. Andel og antal ofre for hærværk, 2005-09.2005Andel udsatte95 %’s sikkerhedsintervalAntal ofre95 %’s sikkerhedsinterval8%(6,9-9,3)
20067%(6,1-8,0)
20077%(5,5-7,7)
20089%(7,6-10,1)
20095%(4,5-5,9)
318.000(270.000-366.000)
279.000(242.000-316.000)
265.000(221.000-308.000)
355.000(304.000-405.000)
211.000(182.000-240.000)
Tabel 4.2 viser, at der er kun er minimal forskel mellem mænds og kvinders risiko for at blive udsatfor hærværk. Formentlig skyldes dette – som ved tyveri – primært, at en væsentlig del af hærværketretter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig og bil, jf. “husstandseffekten”.
30
Tabel 4.2. Andelen af mænd og kvinder, der det seneste år har været udsat for hærværk,2005-09.2005MændKvinderAlle8%8%8%20068%6%7%20077%6%7%200810 %8%9%20096%5%5%2005-097%6%7%
I flere af årene har de unge (de 16-24-årige) større risiko for at blive udsat for hærværk end de ældre(de 40-74-årige), jf. tabel 4.3. Denne forskel er statistisk signifikant i årene 2005, 2007 og 2008. I2009 er andelen af de tre aldersgrupper, der udsættes for hærværk, dog meget ensartet.Tabel 4.3. Andelen i de forskellige aldersgrupper der det seneste år har været udsat for hær-værk, 2005-09.200516 - 24 år25 - 39 år40 - 74 årAlle13 %9%6%8%20069%8%6%7%200710 %7%5%7%200814 %10 %7%9%20095%6%5%5%2005-099%8%6%7%
De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet afdet seneste år forud for udspørgningstidspunktet, mens nogle få procent har været udsat mere endtre gange, jf. tabel 4.4. Der er i så henseende ikke større udsving mellem de enkelte år, ej hellerhvad angår det gennemsnitlige antal gange, som hvert hærværksoffer har været udsat. Det samledeestimerede antal hærværkstilfælde varierer fra 319.000 tilfælde i 2009 til 520.000 tilfælde i 2008.Tabel 4.4. Antal gange ofrene har været udsat for hærværk samt det samlede antal hær-værkstilfælde, 2005-09.2005Udsat kun én gangUdsat to-tre gangeUdsat mere end tre gangeGennemsnitAntal hærværkstilfælde pr. år77 %19 %5%1,5460.000200679 %17 %4%1,4383.000200776 %21 %2%1,3350.000200875 %22 %4%1,5520.000200974 %20 %6%1,5319.000
4.2 Hærværkets genstand og skadevirkningFra og med 2009 er der i offerundersøgelserne spurgt til, hvilken eller hvilke ejendele offeret fikødelagt i forbindelse med hærværket. Det fremgår af tabel 4.5, at det i over halvdelen af tilfældenehar drejet sig om offerets bil. En del – 19 pct. – har fået ødelagt noget ved deres hus, deres lejlighedeller det værelse, de bor i.
31
Tabel 4.5. Hvilke(n) ejendele blev ødelagt i forbindelse med hærværket, 2009.AndelBilKnallertCykelHus/lejlighed/værelse hvor jeg borGarage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopælMin arbejdspladsMit sommerhus/fritidshusAndet53 %2%11 %19 %4%2%2%8%
I alt101 % ** Tabellen summer til 101 pct., idet alle ødelagte ejendele er inkluderet i opgørelsen, og nogle ofre har fået ødelagtmere end én ejendel.
De skadevirkninger, der er af hærværk, er – ligesom tilfældet er for tyveri – i sagens natur primærtaf materiel og økonomisk art. De umiddelbare omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.6.Tabel 4.6. De umiddelbare skader ved de hærværkstilfælde 16-74-årige har været udsat for iløbet af et år, 2005-2009.2005Ødelagt for i altGennemsnitlig skade pr.hærværkstilfældeGennemsnitlig skade pr.indbygger ml. 16 og 74 år1,7 mia.5.800 kr.400 kr.20061,3 mia.5.800 kr.300 kr.20071,6 mia.7.100 kr.400 kr.20082,6 mia.7.900 kr.700 kr.20091,5 mia.8.200 kr.400 kr.
De samlede estimerede omkostninger ved hærværk lå i de fleste af årene mellem 1,3 mia. og 1,7mia. kr., dog med 2008 som en undtagelse med et noget højere beløb. Væksten dette år afspejler sigi størrelsen af såvel den gennemsnitlige skade pr. hærværkstilfælde som pr. indbygger. Sidstnævntelå på mellem 300-400 kr. i 2005-07 og 2009, men var i 2008 på 700 kr.Af tabel 4.7 fremgår, at 6 ud af 10 hærværksofre ikke fik erstatning for det, der var blevet ødelagt.Omkring hver fjerde fik fuld af erstatning, mens der i 4 pct. af tilfældene ikke var sket nogen skade.Tabel 4.7. Fik offeret det ødelagte erstattet?, 2009.AndelDer blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøgJeg fik fuld erstatningJeg fik delvis erstatningJeg fik ingen erstatningI alt4%26 %10 %60 %100 %
32
Der er ikke i årene 2005-08 større forskel på mænd og kvinders anmeldelsestilbøjelighed iforbindelse med udsathed for hærværk. I 2009 er der derimod signifikant flere kvinder end mænd,som har anmeldt hærværket.Tabel 4.8. Andelen af anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter alder på offer, 2005-09.200516-24 år25-39 år40-74 årAlle30 %50 %53 %47 %200654 %39 %55 %50 %200752 %43 %55 %51 %200826 %52 %51 %46 %200931 %36 %48 %42 %2005-0939 %43 %52 %47 %
Med hensyn til alder og anmeldelsestilbøjelighed er der en generel tendens til, at de ældre (40-74år) har en større anmeldelsestilbøjelighed end de yngre ofre (16-24 år), jf. tabel 4.8. Denne forskeler dog alene statistisk signifikant i 2005 og 2008.
4.3 Økonomiske mørketal for hærværkSom for tyveri er det også muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor endel af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres. Daanmeldelsestilbøjeligheden generelt er lavere for hærværk end for tyveri, er det økonomiskemørketal for hærværk noget højere, nemlig på 24 pct. Det svarer til, at hver fjerde krone, derødelægges for, ikke anmeldes til politiet. Denne forskel mellem de økonomiske mørketal for tyveriog hærværk beror formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er forsikret. Muligheden forat få det tabte eller skaden dækket af forsikringen har således en meget stor betydning foranmeldelsestilbøjeligheden.Det er først og fremmest de store hærværkssager, der anmeldes til politiet, jf. figur 4.4. Det er kun12 pct., der har anmeldt hærværket til politiet, hvis der var ødelagt for under 500 kr. For dem, derhavde fået ødelagt værdier for mellem 500 og 10.000 kr., var anmeldelsesprocenten omkring 30-40,mens der ved hærværkstilfælde, hvor der var ødelagt for mindst 10.000 kr., var en markant størreandel anmeldelser, nemlig 78 pct. Forskellene er statistisk signifikante.
33
Figur 4.4 Procent hærværksofre der har anmeldt hærværket til politiet i forhold til, hvormeget der er ødelagt for, 2009.100%78%
80%60%41%
40%20%0%0 - 499 kr.
38%29%12%
42%
500 - 1.499 kr.
1.500 - 2.999 kr.
3.000 - 4.999 kr.
5.000 - 9.999 kr.
10.000 kr. ogderover
Det fremgår af tabel 4.9, at mere end halvdelen af de hærværkstilfælde, der ikke er anmeldt tilpolitiet, angår forhold, hvor der er ødelagt for under 3.000 kr. Omvendt har over halvdelen af depersoner, der har anmeldt hærværket til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.Tabel 4.9. Andelen af anmeldte og ikke-anmeldte hærværkstilfælde fordelt efter deumiddelbare økonomiske skader ved de hærværk, 2009.Ikke-anmeldt0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 – 19.999 kr.20.000 kr. eller mereI alt16 %27 %17 %18 %12 %5%4%99 %Anmeldt3%20 %15 %10 %11 %23 %19 %101 %Alle10 %24 %16 %14 %11 %13 %11 %100 %
43 pct. af ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab. En tilsvarende andel harganske vist haft forsikring, men har ikke anmeldt det, de fleste fordi de vurderede, at skade nok ikkevar dækket af deres forsikring, jf. tabel 4.10.
34
Tabel 4.10. Anmeldte offeret hærværket til forsikringen?, 2009.AndelJaNej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt detNej. Jag er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatningNej, for jeg har ikke en tyveriforsikringI alt43 %14 %29 %14 %100 %
Af tabel 4.11 fremgår det, hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringen i forhold til, hvorstort et beløb de har fået ødelagt for.Tabel 4.11. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til forsikringen, fordelt efterde umiddelbare økonomiske skader ved hærværkene, 2009.Anmeldt til forsikringen0 - 499 kr.500 - 1.499 kr.1.500 - 2.999 kr.3.000 - 4.999 kr.5.000 - 9.999 kr.10.000 - 19.999 kr.20.000 kr. eller mereAlle3%16 %21 %12 %16 %14 %19 %101 %Ikke anmeldt tilforsikringen17 %32 %13 %15 %8%13 %2%100 %Alle10 %24 %17 %13 %12 %13 %10 %100 %
Blandt ofre, der har fået ødelagt for over 5.000 kr., er andelen, der har anmeldt hærværket tilforsikringen, signifikant større end andelen, der ikke har, 49 pct. mod 23 pct. Af de ofre, der har fåetstjålet for under 3.000 kr., er andelen, der ikke har anmeldt hærværket til forsikringen, signifikantstørre end andelen, der har, 62 pct. mod 40 pct. Der er således en klar tendens til, at jo større etbeløb ofrene har fået ødelagt for, desto større er deres tilbøjelighed til at anmelde hærværket.
4.4 Hærværk, livsstil, socioøkonomiske forhold, geografi m.v.Tabel 4.12. Udsathed for hærværk fordelt efter, hvor ofte respondenten går ud om aftenen iugens løb.Udsat for hærværkDe fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeAlle6%6%5%4%5%Ikke udsat for hærværk94 %94 %95 %96 %95 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
35
Risikoen for at blive udsat for hærværk er ikke relateret til, hvor ofte respondenten er ude omaftenen, jf. tabel 4.12. De respondenter, der oftest er ude om aftenen, udsættes i lige så høj grad forhærværk som dem, der sjældent er ude.Som tilfældet er for tyveri, viser det sig også for hærværk, at risikoen for at blive udsat for hærværker forbundet med, hvor ofte personen mødes med andre for at feste eller more sig, jf. tabel 4.13. De,personer, der mødes med andre for at feste eller more sig flere gange om ugen, har således en størrerisiko end andre for at blive udsat for hærværk.Tabel 4.13. Udsathed for hærværk fordelt efter, hvor ofte personen mødes med andremennesker for at feste eller more sig.Udsat for hærværkTypisk flere gange om ugenTypisk én gang om ugen1-3 gange om månedenNogle gange i løbet af et halvt årSjældnereStort set aldrigAlle7%5%5%5%3%3%5%Ikke udsat for hærværk93 %95 %95 %95 %97 %97 %95 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Vedrørende civilstand er der ingen klare forskelle mellem ofre og ikke ofre for hærværk.Risikoen for at blive udsat for hærværk er derimod i nogen grad relateret til personens indkomst, jf.tabel 4.14. Personer med de højeste indkomster udsættes oftest for hærværk, idet 9 pct. af dem harværet udsat for hærværk. Det er signifikant flere, end tilfældet er for personer med en indkomst påunder 325.000 kr. Den laveste risiko – på 4 pct. – for at blive udsat for hærværk findes iindkomstgruppen, 100.000-239.999 kr., en signifikant lavere risiko end for personer medindkomster på over 325.000.Tabel 4.14. Udsathed for hærværk fordelt efter personlig bruttoindkomst, 2009.Udsat for hærværk0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlle5%4%5%7%9%6%Ikke udsat forhærværk95 %96 %95 %93 %91 %94 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Arten af beskæftigelse har også en vis sammenhæng med udsathed for hærværk. Af tabel 4.15fremgår således, at den største andel ofre for hærværk – på 9 pct. – findes blandt
36
funktionærer/tjenestemænd. Ufaglærte arbejdere har den næsthøjeste andel, 8 pct. Den laveste andelofre for hærværk findes blandt studerende/skoleelever og den næstlaveste blandt arbejdsløse ogpersoner uden for arbejdsmarkedet; henholdsvis 3 pct. og 4 pct. Forskellen mellem de toførstnævnte og de to sidstnævnte beskæftigelsesgruppers udsathed er signifikant.Tabel 4.15. Udsathed for hærværk fordelt efter personlig beskæftigelse, 2009.Udsat for hærværkStuderende/skoleelevArbejdsløs/uden for arbejdsmarkedet(inkl. pension og efterløn)Ude af erhverv i øvrigtSelvstændig/medhjælpendeægtefælleArbejder, faglærtArbejder, ufaglærtFunktionær/tjenestemandLærling/elevAlle3%4%5%6%7%8%9%5%5%Ikke udsat for hærværk97 %96 %95 %94 %93 %92 %91 %95 %95 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Man kunne umiddelbart forvente at besiddelse af forskellige former for forbrugsgoder, som f.eks.en bil, ville have sammenhæng med risikoen for at blive udsat for hærværk. Dette viser sigimidlertid ikke at være tilfældet, jf. tabel 4.16.Tabel 4.16. Udsathed for hærværk fordelt efter besiddelse af eller rådighed over forskelligegoder, 2009.Udsat for hærværkBilCykelScooter/knallertSkib/bådSommerhusUbeboet rum (loft, kælder mm.)Butik/virksomhedIngen af de nævnte goderAlle6%5%6%7%8%5%8%8%5%Ikke udsat for hærværk94 %95 %94 %93 %92 %95 %92 %92 %95 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Derimod gør det en forskel, hvor man bor i Danmark, jf. tabel 4.17. I Region Hovedstaden, er det 7pct. af indbyggerne, der har været udsat for hærværk, mens det i de øvrige dele af landet ersignifikant færre, 4-5 pct.
37
Tabel 4.17. Udsathed for hærværk fordelt efter hvilken region personen bor i, 2009.Udsat for hærværkRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandAlle7%5%4%4%4%5%Ikke udsat for hærværk93 %95 %96 %96 %96 %95 %Total100 %100 %100 %100 %100 %100 %
38
5. VOLDUdviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistreredetyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980erne. Forholdsmæssigt erstigningstaksten også den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980erne og frem til 2008 erudviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller stagnerersom hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode, sidste halvdel af 1990erne, ser det ud, somom udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de allerseneste år,idet væksten stagnerer i 2006/07, hvorefter der sker et fald.Figur 5.1. Vold** der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab iDanmark, 1960-2010*.
200001800016000140001200010000800060004000200001960196519701975198019851990199520002005 2010*
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.** Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.
Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker derfor ikke den samlede voldsopgørelser i figur5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Det sidstehalve århundrede antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving. Derer en stigende tendens fra midt i 1960-erne til omkring 1980. Herefter følger en periode præget afstagnation, om end de årlige udsving er betydelige. Siden midt i 1990erne har drabstallet udvist enfaldende tendens. Drabstallet er naturligt nok en af de former for kriminalitet, der påkalder sigallerstørst samfundsmæssig interesse og bekymring. Det er grunden til, at udviklingen herfor visesspecifikt. Det er dog også begrundet i, at fuldbyrdede drab af indlysende grunde ikke kommer med i
39
offerundersøgelser, samt at udviklingen i drabstallet ofte anses for en vigtig indikator for den“reelle” eller “faktiske” udvikling i den (alvorlige) vold i samfundet.Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politietskundskab i Danmark, 1960-2010*.
10090807060504030201001960196519701975198019851990199520002005 2010*
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.
Selv om den første voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i 1971, foreligger der først direktesammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra 1987. I alt er der i perioden fra 1987 til2010* foretaget 15 voldsofferundersøgelser. Alle viser de, at 1-3 pct. udsættes for vold hvert år, ogder kan de sidste 20 år hverken iagttages en tendens til stigning eller fald i befolkningens faktiskeudsathed for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det er nødvendigt at se pådecimalerne for præcist at vurdere udviklingen. En sådan nærmere analyse viser, at der i hvert faldikke er sket en stigning i danskernes risiko for at blive udsat for vold de sidste tyve år, jf. figur 5.3.
40
Figur 5.3. Procent af befolkningen der har været udsat for vold inden for det seneste år forudfor interviewtidspunktet, 1960-2010*.
100
80
60
40
2033199022199523323200022221120052010*
0196019651970197519801985* 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.
Derimod er der fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986/87sandsynligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at derskete en stigning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskelligesæt af voldsofferundersøgelser (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlig-nelige, og de kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter1986, men de udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977og fandt i disse tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for voldeller trusler om vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgendeprocenter: 4 og 6 pct. AIM foretog undersøgelser i 1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11pct. Af AIM’s undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsfor-mer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold,eksempelvis vold der har krævet lægebehandling (Andersen, 1985b og 1987). Tre undersøgelser afudsatheden for ”kriminel vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet udviste0,6 pct. udsatte i 1980, 0,5 pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen, 1987).For perioden efter 1986/87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er indbyrdessammenlignelige, men ikke sammenlignelig med de undersøgelser, hvis resultater er præsenteret ifigur 5.3 og 5.4. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at 8 pct. havde været udsatfor en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet(Christensen & Koch-Nielsen, 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde 5 pct.
41
været udsat for fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen, 2002). Forskellen er statistisk signifikantog tyder altså på, at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiskeovergreb. Faldet er stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling afudviklingen på basis af disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2010* (og densforgængere) peger på, er, at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidigmed, at flere og flere af disse fysiske aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige”voldeliggørelse” af fysiske aggressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig,1997; 2000a; 2000b).Figur 5.4. Procent der har været udsat for vold inden for det seneste år forud for interview-tidspunktet, 1987-2010* (med angivelse af 95%’s sikkerhedsgrænset).
1098765432105 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0*98 198 198 198 198 199 199 199 199 199 199 199 199 199 199 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 0112
Undersøgelsesår* 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.
Figur 5.4 viser et mere præcist billede af andelen udsat for vold i de undersøgelser, der er omfattetaf figur 5.3, idet decimaler og stikprøveusikkerheder indgår her. Det kunne se ud som om, at voldenhar udviklet sig i bølger: Først en faldende tendens fra 1987/91 til 1995/96, så en stigning frem tilårtusindeskiftet og så igen et fald. Selv om der er statistisk signifikante forskelle, er det dog vigtigt
42
at påpege, at de statistiske sikkerhedsgrænser ligger meget tæt på hinanden. I betragtning af, at un-dersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskellige udvælgelsesmetoder ogafgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan siges, at der i hvert fald ikke ersket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2008. Set over perioden fra 1995 til2008 kan det sikkert siges, at der hverken er sket en stigning eller et fald i befolkningens risiko forat blive udsat for vold. Sammenlignet med alene 2008 er der i 2009/2010* en statistisk signifikantmindre andel af de 16-74-årige danskere, der har oplevet sig udsat for vold.Figur 5.5. Procent af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fåetkundskab om forholdet på anden vis, 1960-2010*.
10090807060504030201001960196519701975198019851990199520002005 2010*1917173938353544474643414041
* 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.
En væsentlig forklaring på, at den politiregistrerede vold er steget til trods for, at befolkningensfaktiske risiko ikke er det, er en øget anmeldelsestilbøjelighed. Af figur 5.5 fremgår, at der harværet en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra 19 pct. af ofrene i 1971 til 40-47 pct. deseneste år. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for vold henvises tilrapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard, 2009). Som ved tyveri og hærværkforholder det sig tillige således, at disse procentforskelle på grund af forskelle i opgørelsesmetodensnarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er sket i befolkningens anmeldelses-tilbøjelighed siden 1970erne. Den med 1971 direkte sammenlignelige anmeldelsesprocent ersåledes nogle procentpoint højere. Det kunne godt se ud til, at anmeldelsestilbøjeligheden topper ide undersøgelser, der er foretaget i 2006/07 – idet man skal huske på, at det dækker undersøgelser
43
jævnt fordelt over disse år, hvor der i hver af dem er spurgt om de forudgående 12 måneder –hvorefter den falder noget i 2008-2010*-undersøgelserne.
5.1 Vold 1995-96 og 2005-09I det følgende skal der ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis1995-96 og fra 2005-09 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v.5.1.1VOLDENS OMFANG OG UDVIKLING
Imellem undersøgelsesrunderne 1995-96 og 2005-09 er der ikke sket statistisk signifikanteforandringer i antallet afvoldsofre,og der er heller ikke noget, der tyder på, at der er sketsignifikante ændringer i antallet afvoldshandlinger,idet ”voldsofferrecidivet” er det samme i de toperioder, jf. tabel 5.1 og 5.2.Tabel 5.1. Andel af 16-74-årige i Danmark udsat for vold og det estimerede antal ofre, 1995-96 og 2005-09.1995Andel udsat for vold95 %’ssikkerhedsgrænserAntal ofre95 %’ssikkerhedsgrænser1,7 %(1,5 -1,9)66.000(57.000-74.000)19961,7 %(1,4-1,9)60.000(52.000-69.000)20051,8 %(1,5-2,0)69.000(60.000-79.000)20061,6 %(1,4-1,9)65.000(56.000-74.000)20071,8 %(1,6-2,1)73.000(64.000-83.000)20082,0 %(1,8-2,3)82.000(71.000-92.000)20091,4 %(1,2-1,6)55.000(46.000-64.000)
Tabel 5.2. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for detseneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-09.1995-960 gange1 gang2 gangeMere end 2 gangeALLE98,3 %1,2 %0,3 %0,2 %100 %2005-0998,3 %1,2 %0,3 %0,2 %100 %
I 1995-96 var det i gennemsnit 28 pct. af voldsofrene pr. år, der havde været udsat for vold mereend én gang i løbet af de seneste 12 måneder, mens det i 2005-09 var 30 pct. Voldsofrene havde ibåde 1995-96 og 2005-09 i gennemsnit været udsat for 2,3 voldshandlinger.Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulleforvente ud fra tilfældighedens love. Der er således forhold – arbejde, livsstil, familiesituation ellerhvad det nu er, der forklarer det – der i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat forvold. Der er tale om en ganske lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede
44
voldsbillede: 0,2 pct. af befolkningen var i 2005-09 udsat for vold 3 eller flere gange i en 12 måne-ders periode. Det svarer til 13 pct. af voldsofrene, og denne lille gruppe er belastet med 52 pct. afsamtlige voldsepisoder.En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøgetrisiko for hurtigt igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø-gelser i Danmark (Wolf, 1972), og tilsvarende resultater er fundet i andre lande.Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolknin-gens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antalletaf voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene ifokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationeltat sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse lægger ryg til de fleste voldsepisoder. I denne strategibliver det et centralt diskussionspunkt, hvordan man – det være sig politiet, ofrene selv, netværketomkring ofrene eller andre – kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til atforebygge at den involverede person bliver offer igen.Det ligger også heri, at de beskrivelser mv., der kan komme ud af at fokusere på voldsofrene, kantænkes at være forskellige fra de beskrivelser mv., der følger af at sætte voldsepisoderne i fokus.Eksempel: Hvis man forestillede sig, at hovedparten af engangsofrene havde været udsat for gade-vold og hovedparten af flergangsofrene for privatvold, ville vi med ofrene (personerne) som fokuskonkludere, at volden er gadevolds-domineret, mens vi med handlingerne (episoderne) i fokus villekonkludere, at volden er privatvolds-domineret.Dette er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der primært erofferorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder, som ofrenehar været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om det sidstoplevede tilfælde. Der er udelukkende tale om opgørelser over fuldbyrdet vold, idet der først i deseneste undersøgelser er stillet tilsvarende uddybende spørgsmål vedrørende trusler om vold.5.1.2VOLDENS GROVHED OG ALVORLIGHED
Voldens alvorlighedsgrad er en kompliceret problemstilling med mange forskellige dimensioner. Iofferundersøgelsen er der sat fokus på fire af dem: forekomsten af fysiske skader, anvendelse afvåben, antal gerningspersoner og den oplevede alvorlighedsgrad.Godt halvdelen af voldsofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af den vold, de harværet udsat for. Som tabel 5.3 viser, er der på dette område ingen væsentlig forskel mellem de toundersøgte perioder.
45
Tabel 5.3. Procentfordeling af voldsofrene med synlige skader, 1995-96 og 2005-09.1995-96Synlige skaderIkke synlige skaderI alt56 %44 %100 %2005-0952 %48 %100 %
I undersøgelserne fra 2005 til 2009 er der spurgt om skadernes art. Det viser sig, at størstedelen afskaderne – 53 pct. – angår blå mærker, buler, rifter, skrammer o.lign., mens de resterende skader eraf mere alvorlig karakter. Knap halvdelen af de skadede ofre (44 pct.) i 2005-09 – svarende til atlidt over hver femte af alle voldsofre – blev lægebehandlet som følge af den eller de skader, dehavde pådraget sig. Spørgsmålet om eventuel lægebehandling blev ikke stillet til ofrene iundersøgelsen i 1995-96.Tabel 5.4. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt våben eller andre redskaber, 1995-96 og 2005-09.1995-96Våben/redskaberIkke våben/redskaberI alt12 %88 %100 %2005-0919 %81 %100 %
Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber, menudviklingen er her gået i mere alvorlig retning, idet der i en stigende andel af voldsepisoderne eranvendt våben eller redskab. I 1995-96 drejede det sig således om 12 pct. af voldstilfældene, mensdet i 2005-09 var 19 pct., jf. tabel 5.4. Denne forskel, der er statistisk signifikant, kan være med tilat forklare, at der siden midten af 1990erne er sket en større vækst i anmeldelser af alvorligere vold(§ 245) end af simpel vold (§ 244). Vold med anvendelse af våben eller redskab vil således somudgangspunkt blive klassificeret som alvorligere, uansat voldens konsekvenser.Tabel 5.5. Andel af voldstilfældene hvor der blev anvendt forskellige former for våben ellerandre redskaber, 1995-96 og 2005-09.1995-96SkydevåbenKnivSlagvåbenAndet våben/redskab0,5 %3,1 %3,3 %5,2 %2005-091,6 %4,2 %5,0 %8,0 %
Af tabel 5.5 fremgår det, at stigningen i brugen af våben/redskaber gør sig gældende for alle formerfor våben/redskaber. Der er dog generelt tale om så små tal, at væksten inden for de enkeltekategorier af våben ikke er statistisk signifikant.
46
Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antal gerningspersoner. En tredjedel af voldsofrenehar i 1995-96 været konfronteret med to eller flere gerningspersoner, mens det i 2005-09 er fire udaf ti, jf. tabel 5.6. Denne forskel er statistisk signifikant. Der er en tendens til, at væksten i andelenaf tilfælde med flere gerningspersoner især beror på flere tilfælde med tre eller fleregerningspersoner.Tabel 5.6. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-09.1995-9612345 eller flereI alt67 %14 %8%3%8%100 %2005-0961 %14 %9%6%10 %100 %
En fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt offeret har oplevet det, der skete.Dette spørgsmål er kun med i undersøgelserne fra 2005-09 og muliggør derfor ikke sammenligningover tid. Spørgsmålet lyder: “Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da dublev udsat for den?” 29 pct. tilkendegav, at det havde været “meget alvorligt”, 32 pct. “ret alvorligt”og 39 pct. “ikke særligt alvorligt”. Endnu et spørgsmål, der ligeledes kun har været med iundersøgelserne fra 2005-09, indikerer voldens alvorlighed, nemlig et spørgsmål om, hvorvidtvoldshændelsen ses som “en kriminel handling”, “en forkert, men ikke kriminel handling”, ellersom “bare noget der sker”. Svarfordelingen på dette spørgsmål var henholdsvis 58, 24 og 18 pct. Enklar majoritet har således anset hændelsen for at være i strid med loven.Opsummerende om udviklingen i voldens alvorlighedsgrad kan det konkluderes, at der ikke er taleom en vækst i omfanget af synlige skader efter volden, mens der er en statistisk signifikant vækst iandelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner og en statistisk signifikant vækst i brugen afvåben/redskaber. Volden ikke altså ikke steget, men der er tegn på, at den vold, der udøves, er erblevet alvorligere.5.1.3VOLDENS DEMOGRAFI: KØN OG ALDER
Mænds voldsrisiko er mere end 50 pct. større end kvinders, 2,2 pct. over for 1,4 pct. i 2005-09 (jf.tidligere og tabel 5.7). Der er kun meget små og ikke signifikante forskelle mellem de to perioder.
47
Tabel 5.7. Andel 16-74-årige mænd og kvinder i Danmark, der har oplevet sig udsat for voldseneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-08.1995-96MændKvinderAlle2,2 %1,2 %1,7 %2005-092,2 %1,4 %1,8 %
Billedet er imidlertid et andet, hvis der fokuserer på voldshandlinger i stedet for på antal ofre, idetrelativt flere af de kvindelige ofre har været udsat for vold flere gange. Mens kvinderne udgør godten tredjedel af alle ofre, er det lidt under halvdelen af alle voldshandlinger i 2005-09, der er rettetmod kvinder.Tabel 5.8. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-09.KønOFFERMandMandKvindeKvindeGERNINGSPERSONMandKvindeMandKvindeAlle1995-9664 %1%29 %6%100 %2005-0961 %2%31 %7%100 %
Anskues volden ud fragerningspersonenskøn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. tabel 5.8.Det er i helt overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner. Ofrene har i ni ud af titilfælde stået over for en mand. Denne fordeling er ganske ensartet i de to undersøgte perioder.Tabel 5.9 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold erstørst i de unge år og falder med alderen. Forskellen er statistisk signifikant. Samtidig kan der ses entendens til, at lidt flere i alderskategorierne 20-24 år og 25-29 år blev udsat for vold i 2005-09 end i1995-96.Tabel 5.9. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste årforud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-09.1995-9616-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle5,0 %4,5 %1,8 %1,3 %0,6 %1,7 %2005-094,9 %5,6 %3,1 %1,4 %0,6 %1,8 %
48
Tabel 5.10 anskueliggør, at forskellen mellem mænds og kvinders udsathed for vold er størst i deunge år, hvorefter den aftager. For aldersgruppen på 50 år og derover er der ingen forskel mellemkønnene, mens der er mere end dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, der udsættes forvold. Sådan forholdt det sig både i 1995-96 og i 2005-09.Tabel 5.10. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat forvold seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-09.1995-96Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle7,2 %6,8 %2,0 %1,5 %0,6 %2,2 %Kvinder3,0 %2,2 %1,6 %1,1 %0,5 %1,2 %Mænd6,7 %7,6 %3,4 %1,7 %0,6 %2,2 %2005-09Kvinder2,9 %3,5 %2,8 %1,2 %0,6 %1,4 %
5.1.4
VOLDENS ART
Vold kan opdeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: gadevold, værtshusvold,partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der ersket ændringer fra 1995-96 til 2005-09.Tabel 5.11. Offerets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96 og 2005-09.1995-96Helt ukendtNuv. ægtefælle/samleverTidl. ægtefælle/samleverBarn/barnebarnAnden familieTidl./nuv. ven/kammeratBekendt >24 timerBekendt <24 timerPers. i afhængighedsforholdAnden “kendt”Alle62 %2%5%0,5 %1%4%7%3%4%11 %100 %2005-0965 %2%4%0,2 %0,9 %4%8%0,6 %3%12 %100 %
En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at detmoderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer oggerningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som tabel 5.11 viser, ersituationen ret uændret i forhold til 1995-96. Der er kun sket én signifikant ændring, og denne angår
49
vold begået af en, som offeret har kendt i mindre end 24 timer. Vold begået i disse korttidsrelationerer mindsket fra 1995-96 til 2005-2009.Det tager sig anderledes ud, når man ser på, hvor volden er foregået. En af de store “opdagelser” ivoldsofferundersøgelsen 1995/96 var betydningen af vold, der skete i tilknytning til arbejde. Denneform for vold blev da betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligerevoldsofferundersøgelser (Wolf, 1972; Andersen, 1985 og 1987; Christensen & Koch-Nielsen, 1992)havde tildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede.Tabel 5.12. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-09.1995-96Offentlig gade/vejOffentligt transportmiddelAndet offentligt stedVærtshus, bodega mv.Arbejde/uddannelsesstedOfferets boligVoldspersonens boligAnden privat boligUdlandetAndet stedAlle34 %0,7 %5%24 %15 %10 %1%4%3%2%99 %2005-0936 %1%7%14 %21 %10 %0,8 %6%2%2%100 %
Denne dramatiske beskrivelse af udviklingen frem til 1995-96 kan man gentage vedrørendeudviklingen frem til 2005-09. Som det fremgår af tabel 5.12, var det i 2005-09 godt hver femte afdem, der havde været udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- elleruddannelsessted, mens det i 1995-96 var knap hver syvende. Til gengæld er værtshusvolden blevetsjældnere: Mens det i 1995-96 var 24 pct. af volden, der foregik på et værtshus m.v., var det i 2005-09 14 pct. Disse ændringer er statistisk signifikante.5.1.5HVORNÅR SKER VOLDEN?
Selv om vold kan forekomme – og faktisk forekommer – på et hvilket som helst tidspunkt, findesder visse tidspunkter eller tidsperioder, den især er koncentreret til. Det er de tidspunkter ogtidsperioder, hvor flest har fri fra arbejde, hvor forlystelseslivet (på værtshuse mv.) er mest intenst,og/eller hvor der drikkes mest alkohol.Der er ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligereundersøgelser (Balvig m.fl., 1985b; Døllner, 1991; Balvig, 1997) viser en vis ophobning af vold i
50
december, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette mønster er ikke tydeligt i de aktuelle voldsoffer-undersøgelser.Anderledes skævdelt er volden set over etugeforløb,jf. figur 5.6. To tredjedele af den samlede volder koncentreret til weekenden. Alene fredage og lørdage tegner sig for over halvdelen af volden. Defredeligste dage er mandage, tirsdage og onsdage. Der er – i overensstemmelse med de nævnteændringer vedrørende gerningssted – sket nogle mindre ændringer i voldens fordeling over ugensdage fra 1995-96 til 2005-09, idet en lille smule mere af volden nu foregår i ugens første dage, oglidt mindre foregår lørdag og søndag.Figur 5.6. Volden fordelt efter ugedag, 1995-96 og 2005-09.50%40%30%20%10%0%MandagTirsdagOnsdagTorsdag1995-962005-09FredagLørdagSøndag
Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jfr. figur 5.7. Den mest ufredeligefjerdedel af døgnet er mellem kl. 23.30 om aftenen og klokken 5.30 om morgenen, hvor næstenhalvdelen af den samlede vold finder sted (47 pct. i 2005-09). Den meste fredelige er denefterfølgende fjerdedel mellem klokken 5.30 og 11.30, hvor en tiendedel af den samlede vold sker.En relativ stor del af voldepisoderne – 31 pct. i 1995-96 og 28 pct. i 2005-09 – har fundet sted i detre første timer efter midnat, mellem kl. 0:30 og 3:30. Set over et længere tidsrum er volden rykketlængere ud på de små timer, hvilket utvivlsomt afspejler en trend i forlystelseslivet med hensyn til,hvornår man går ud og hjem. Tilbage i 1971 var det således 42 pct. af volden, der fandt sted mellemkl. 19 og 22 (Wolf, 1972). Samtidig betyder de seneste års ændringer i voldens karakter – modmindre værtshusrelateret vold og mod mere arbejdsrelateret vold – dog, at der i 2005-09 var en lidtstørre andel af volden, der foregik i dagtimerne og de første aftenstimer, end tilfældet var i 1995-96.
51
Figur 5.7. Volden fordelt efter det tidspunkt på døgnet hvor den har fundet sted, 1995-96 og2005-08.20%
15%
10%
5%
0%789101112131415161718192021222324123456
1995-96
2005-09
5.1.6
ALKOHOL OG STOFFER
Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale omen egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som detligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.Tabel 5.13. Gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-96 og 2005-09.1995-96GerningspersonMeget påvirket afalkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketAlle37 %22 %8%33 %100 %Offer12 %31 %1%55 %99 %2005-09Gerningsperson28 %20 %16 %37 %101 %Offer13 %26 %1%60 %100 %
Offerundersøgelsen bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2005-09 har 48pct. af ofrene angivet, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. tabel 5.13. I mere endhvert fjerde tilfælde (28 pct.) mener ofrene, at gerningspersonen var meget eller stærkt påvirket.Selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er påvirket af alkohol,repræsenterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed. Procentandelen af uoplyste og vedikke-besvarelser, som ikke er inkluderet i tabel 5.13, er på dette spørgsmål relativt høj, 9 pct.. Dermå naturligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide eller vurdere, omgerningspersonen var påvirket.
52
Bemærkelsesværdigt er det, at 16 pct. af gerningspersonerne i 2005-09 – i 1995-96 var det 8 pct. –angives at være påvirket af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign.Voldsundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold i hvert fald ikke udelukkende er etspørgsmål om alkohol (og/eller narkotika mv.): Mere end hver tredje gerningsperson (37 pct.) var,ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer (33 pct. i 1995-96).Hovedparten af ofrene (60 pct.) angiver, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Det erendvidere meget få ofre (1 pct.), der angiver at have været påvirket af andre stoffer end alkohol. Detmest bemærkelsesværdige er nok, at andelen af de, ifølge eget udsagn, alkoholpåvirkede ofre (39pct.) ikke adskiller sig markant fra andelen af alkoholpåvirkede gerningspersoner (48 pct.).I den første voldsofferundersøgelse, der blev foretaget i Danmark i 1971, tilkendegav op mod entredjedel af ofrene, at de havde fået noget at drikke umiddelbart forud for voldsepisoden (Wolf,1972). Det er altså noget færre end i 1995-96 og 2005-09. Der kan være sket ændringer i ofrenesvillighed til at berette om deres alkoholforbrug, men ellers ser det altså ud til, at alkohol spiller enstørre rolle på i hvert fald på offersiden i voldssituationer nu til dags end tidligere.Over tid – fra 1995-96 til 2005-09 – er der ikke sket markante ændringer i andelen af påvirkedegerningspersoner, men der er sket en forskydning i retning af, at relativt færre er påvirkede afalkohol og relativt flere af andre stoffer end alkohol. Desværre foreligger der ikke oplysninger om,hvilket eller hvilke stoffer det drejer sig om. Man kunne have den hypotese, at udviklingen kunnehave sammenhæng med den større forekomst af vold i forbindelse med arbejdets udførelse, f.eks.dementes vold mod personale. Denne hypotese kan imidlertid ikke umiddelbart bekræftes. Det ersåledes alene i voldssituationer, der ikke er relateret til udførelse af et arbejde, at der er en stigning iandel stofpåvirkede gerningspersoner.I lidt mere end to tredjedele af alle voldssituationer i 2005-09 har der været tale om, at entengerningspersonen, offeret eller begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. tabel5.14. Denne andel er lidt mindre, end tilfældet var i 1995-96, men forskellen er ikke statistisksignifikant.
53
Tabel 5.14. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet stofend alkohol, 1995-96 og 2005-09.*PåvirketOFFERAlkoholAlkoholIntetStofferStofferIntetAlkoholStofferIntetGERNINGSPERSONAlkoholIntetAlkoholStofferIntetStofferStofferAlkoholIntet1995-9636 %6%22 %0,5 %0,8 %7%1%0,3 %27 %2005-0928 %4%20 %0,9 %0,2 %8%7%0,1 %32 %
Alle100 %100 %* Uoplyste o. lign. ved de to spørgsmål om ofres og gerningspersoners påvirkethed er ikke medtaget i opgørelsen.
Med hensyn til situationer, hvor både offeret og gerningspersonen er påvirket af alkohol, er derderimod sket en markant og signifikant mindskning fra 1995-96 til 2005-09. Dette beror i høj gradpå, at der som nævnt er færre voldsepisoder i værtshusmiljøer.5.1.7NÆRMERE OM POLITIANMELDELSE AF VOLD
Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange af dem deranmeldte det til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, atvi ikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til atanmelde alle voldsepisoder til politiet. Eftersom der frem til 2008 foreligger oplysninger om de treseneste voldstilfælde i undersøgelsen, kan dette undersøges, og en opgørelse herover viser en lidtmindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidigviser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for disse to målinger. Eftersom det førstog fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, vil anmeldelsesprocenten i det følgendederfor alene angå andel anmeldte tilfælde af seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelseinkluderer forhold, som offeret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet harfået kundskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end offeret har anmeldt, eller at politietselv har opdaget forholdet). Sammenligningen her vedrører alene 1995-96 sammenholdt med 2005-09. Som det er fremgået af det tidligere er totalt set sket en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden forvold fra 1995-96 til 2005-09, jf. figur 5.8.
54
Figur 5.8. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96 og2005-09.100%80%60%43%40%20%0%1995-19962005-200936%
Af tabel 5.15 fremgår det, at anmeldelsestilbøjeligheden er steget såvel for vold, der har medførtfysiske skader, som for den vold, hvor dette ikke er tilfældet. Væksten i anmeldelsestilbøjelighedener størst og statistisk signifikant for den vold, derikkehar medført skader. Dette er et forventetresultat, idet en stigende anmeldelsestilbøjelighed typisk primært vil påvirke mørketallet for den delaf volden, der er mindst alvorlig.Tabel 5.15. Anmeldelsesprocent i forhold til om der har været synlige skader ved vold, 1995-96 og 2005-09.1995-96SkaderAnmeldteIkke-anmeldteI alt43 %57 %100 %Ej skader28 %72 %100 %Skader47 %53 %100 %2005-09Ej skader39 %61 %100 %
Offerundersøgelserne fra 2005-09 inkluderer som nævnt dels et spørgsmål om, hvor alvorligtofferet opfatter voldsepisoden, og dels et spørgsmål om, hvorvidt voldsepisoden betragtes som enkriminel handling.Tabel 5.16. Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være alvorlig ellerej, 2005-09.Ikke-anmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt43 %52 %71 %57 %Anmeldt57 %48 %29 %43 %I alt100 %100 %100 %100 %
55
Det ses af tabel 5.16, at der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldshændelsen ogtilbøjeligheden til at anmelde, idet 57 pct. af de voldsepisoder, der anses for meget alvorlige, eranmeldt til politiet mod 29 pct. af dem, der ikke anses for særlig alvorlige.Som man kunne forvente, er der endvidere en meget nær sammenhæng mellem vurderingen af, omen handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.17. 60 pct. af de episoder, derbetragtes som kriminelle, er anmeldt til politiet mod omkring hver fjerde af de episoder, der ansessom forkerte, men ikke kriminelle, og 16 pct. af de episoder, der opleves som noget, der bare sker.Tabel 5.17. Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kriminelhandling eller ej, 2005-09.Ikke-anmeldtEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt40 %77 %84 %57 %Anmeldt60 %23 %16 %43 %I alt100 %100 %100 %100 %
Politiet har i de fleste tilfælde fået fat i den formodede gerningsmand, idet det skete i 53 pct. af deanmeldte voldstilfælde i 1995-96 og i 61 pct. i 2005-2009.
5.2 VOLD 2005-2009I de ovenstående analyser er resultaterne fra de fem seneste undersøgelsesår, 2005 til 2009, behand-let samlet med henblik på sammenligning med de tidligere undersøgelser. Det er imidlertid muligt,at der inden for denne femårige periode er sket forandringer i voldens karakter m.v., som er væsent-lige at få belyst. Derfor er der gennemført analyser svarende til ovenstående, men alene for perioden2005 til 2009. Her skal først og fremmest omtales de resultater, der peger på en statistisk signifikantforandring over årene, men også enkelte andre resultater fremhæves.Tabel 5.18. Antal gange voldsofre har oplevet sig udsat for vold inden for en periode på 12måneder, 2005-2009.20051 gang2 gange3 gange el. flereI altGennemsnit66 %20 %14 %100 %2,3200665 %21 %14 %100 %3,2200775 %12 %13 %100 %1,7200872 %20 %9%100 %2,1200972 %13 %16 %100 %2,2
Med hensyn risikoen for reviktimisering jf. tabel 5.18, er der fra 2005-06 til 2007-09 en tendens tilvækst i andelen af voldsofre, der “kun” har været udsat for vold én gang i løbet af et år, men
56
forskellene er små og ikke statistisk signifikante. Den største andel ofre, der har været udsat 3 gangeeller flere findes dog i 2009, og her er der tale om en signifikant ændring fra 2008 til 2009.For voldsområdet er det problematisk at beregne antallet af handlinger, da antallet af ofre iundersøgelserne er lille, og da antallet af voldsepisoder, ofrene oplyser at have været udsat for, eroverordentlig varierende og antagelig også – når det drejer sig om mange tilfælde af vold – nogetusikre. Resultatet af sådanne beregninger kan derfor blive meget forskellige år for år, hvorfor de erundladt.Tabel 5.19. Voldstilfælde fordelt efter om der har været anvendt våben eller redskab samtarten af våben/redskab, 2005-2009.2005Ikke anvendt våbenSkydevåben anvendtKniv anvendtSlagvåben anvendtAndre våben anvendt83 %2%3%4%8%200677 %1%8%5%6%200779 %2%2%5%12 %200882 %1%5%7%6%200984 %1%4%4%8%
Vedrørende voldens grovhed er der, for så vidt angår brug af våben, heller ikke sket markante æn-dringer i løbet af de fem år. Som det ses af tabel 5.19 varierer andelen af voldstilælde, hvor der ikkeer brugt våben eller redskab, mellem 77 og 84 pct., men uden en klar voksende eller faldende ten-dens. Der er derimod nogle forskydninger årene imellem med hensyn til arten af våben eller red-skab, der er anvendt. Således er andelen af sager med anvendelse af kniv noget større i 2006 end ide andre år. I forhold til 2007 er der tale en statistisk signifikant forskel og ligeledes mellem 2007og 2008 og mellem 2005 og 2006. Der kan dog ikke spores nogen egentlig tendens i forskellene,men blot variationer mellem årene.Tabel 5.20. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2009.2005Ingen skaderMindre alvorlige skaderMere alvorlige skaderI alt49 %32 %19 %100 %200645 %31 %24 %100 %200744 %31 %25 %100 %200851 %24 %25 %100 %200952 %23 %26 %101 %
En anden indikator på voldens grovhed – andel voldsepisoder der har ført til synlige skader ellermærker – peger heller ikke på tydelige forandringer eller tendenser. Andelen af sager med skadervarierer mellem 49 og 56 pct., med 2007 som året med flest skader og 2008 og 2009 som årene medfærrest, jf. tabel 5.20.
57
Derimod synes de skader, ofrene har pådraget sig, at være blevet af mere alvorlig karakter i løbet afde fem år. Mindre alvorlige skader omfatter blå mærker, buler, hævelser, rifter o. lign., mens merealvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og hoved m.v. I 2005 vardet 38 pct. af skaderne, som var af mere alvorlig karakter, mens det i 2009 var 53 pct. Denne stig-ning er statistisk signifikant.Den tredje indikator på grovheden – andel voldstilfælde med mere end én gerningsperson – tyderogså på, at volden i løbet af en del af perioden er blevet grovere, idet denne andel er vokset fra 32 til44 pct. frem til 2008, jf. tabel 5.21. Denne ændring er statistisk signifikant. Fra 2008 til 2009 faldtandelen dog til 35 pct.Tabel 5.21. Antal gerningspersoner ved vold, 2005-09.200512–45 el. flereI alt68 %24 %8%100 %200660 %29 %12 %100 %200757 %30 %13 %100 %200856 %36 %8%100 %200965 %23 %12 %100 %
Også med hensyn til den fjerde grovheds- eller alvorlighedsindikator ses nogle forandringer. Ande-len, der i 2005-09 har været udsat for vold, og som har oplevet hændelsen som ’meget alvorlig’, ernogenlunde den samme frem til 2008, hvorefter andelen steg signifikant i 2009, jf. tabel 5.22.Ligeledes var der en større andel, der oplevede volden som ’ret alvorlig’ i 2008 i forhold til tidligereår. Ændringen er statistisk signifikant i forhold til 2005 og 2006.Tabel 5.22. Hvor alvorlig oplevede offeret voldshændelsen, da han/hun blev udsat for den?,2005-09.2005Meget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt30 %27 %44 %100 %200626 %30 %43 %100 %200725 %33 %42 %100 %200827 %40 %33 %100 %200942 %23 %35 %100 %
Med hensyn til voldens demografi er der ikke sket større eller signifikante ændringer i perioden2005-2009. Køns- og aldersfordelingen blandt ofrene er således ret uforandret gennem årene.Der er derimod mindre ændringer i gerningsstedets art, idet der i 2009 er begået mindre vold påarbejdsplads eller uddannelsessted i forhold til tidligere. Ændringen er statistisk signifikant i forholdtil 2005 og 2006.
58
5.3 ÅRSAGER TIL VOLD 2008-09Fra og med 2008 inkluderer offerundersøgelsen tre nye spørgsmål vedrørende årsagen til vold.Spørgsmålene bygger på offerets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.Et af de nye spørgsmål angår offerets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat forvold. Cirka hver fjerde offer i 2008-2009 mener, at den væsentligste årsag er, at “gerningspersonenvar psykisk syg eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.23. En forholdsvis stor del – 41 pct. – af dem, derangiver denne årsag til volden, har været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted,mens en femtedel har været udsat for volden på offentlig gade/vej og en ottendedel har været udsatfor volden på værtshus, café mv.Tabel 5.23. Offerets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende harværet udsat for, 2008-2009, pct.AndelUenighed, skænderi der udviklede sigHævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøreMisundelseJalousiRøveri (ville have noget jeg havde)Seksuelt motiveretRegulært overfald der ikke havde noget med mig at gøreSkulle vise sigDen eller de følte nok, det var mig der startedeDen eller de følte nok, jeg havde været provokerendeGerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrolAndetVed ikkeI alt20 %8%2%6%5%3%8%6%1%4%22 %15 %2%100 %
En anden væsentlig årsag angives at være uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idethvert femte offer oplyser, at det var årsagen. I denne gruppe er det en tredjedel, der har været udsatfor volden på offentlig gade/vej, og en fjerdedel, som har været udsat for vold på værtshus ellertilsvarende sted.I øvrigt angives en lang række forskellige årsager til volden. Det kan nævnes, at stort set alle detilfælde, hvor offeret angiver, at det drejede sig om et “regulært overfald, der ikke havde noget medmig at gøre”, er forgået på et offentligt tilgængeligt sted, såsom værtshus eller gade.
59
Mænd og kvinder angiver lidt forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. De kvindeligeofre svarer således hyppigere end de mandlige, at det skyldes jalousi. At volden er “seksueltmotiveret”, nævnes alene af kvindelige ofre. Det er derimod hovedsagligt mandlige ofre, derangiver, at volden skyldtes, at gerningsmanden sikkert følte, at vedkommende havde væretprovokerende eller havde startet volden. Det er også relativt hyppigt, at de mandlige ofre svarer, atvolden beroede på, at gerningsmanden skulle vise sig, eller at den var et resultat af et regulærtoverfald. Disse forskelle er alle statistisk signifikante.Der er også i voldofferundersøgelsen i 2008 og 2009 belyst, i hvilket omfang volden kan betegnessom en hadforbrydelse (“hate crime”), dvs. en forbrydelse, der er motiveret i had over for dengruppe, som offeret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfangvolden – efter offerets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller offerets (formodede) seksuelleorientering (i det følgende: homo- eller transfobi).Tabel 5.24. Andel af ofrene, som mener, at volden skyldtes racisme eller homo- eller transfobi,2008-2009.RacismeJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt5%4%91 %100 %Homo- eller transfobi mv.3%1%96 %100 %
Som det fremgår af tabel 5.24, er det lidt under hvert tiende offer, som mener, at de kan have væretudsat for vold på grund af racisme, mens 4 pct. mener, at årsagen til volden kan have været homo-eller transfobi. Omregnet til hele befolkningen betyder det, at cirka 16.000 personer har været udsatfor hadforbrydelser i 2008-2009.Det er oftere de kvindelige end de mandlige ofre, der oplever, de har været udsat for enhadforbrydelse, der bundede i homo- eller transfobi. Forskellen er statistisk signifikant. Der er tilgengæld ikke nogen nævneværdig forskel mellem kønnene med hensyn til, hvor hyppigt de angiverracisme som årsag til volden. Anmeldelsesprocenten blandt ofre for hadforbrydelser er afnogenlunde samme størrelsesorden som for de øvrige ofre (46 mod 40 pct.). Også svenskeofferundersøgelser påviser, at anmeldelsestilbøjeligheden ikke er mindre for hadforbrydelser endfor andre forbrydelser (Brå 2009).
5.4 Vold, livsstil, socioøkonomiske forhold, geografi m.v.Risikoen for at blive udsat for vold er i høj grad forbundet med omfanget af udeliv kontrahjemmeliv samt omfanget selskabelighed. De personer, der går ud de fleste aftener, har den største
60
risiko – på 3,5 pct. – for at blive udsat for vold, jf. tabel 5.25. Forskellen er statistisk signifikant iforhold til dem, der højest går ud to aftener om ugen.Tabel 5.25. Udsathed for vold fordelt efter, hvor ofte personen går ud, dvs. ikke er hjemmeom aftenen, 2009.Udsat for voldDe fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeAlle3,5 %2,6 %1,0 %0,6 %1,3 %Ikke udsat for vold96,5 %97,4 %99,0 %99,4 %98,7 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Tilsvarende fremgår af tabel 5.26, at risikoen for at blive udsat for vold er størst for dem, der festerflere gange om ugen, og at den mindsker med omfanget af festligheder. Gruppen, der fester mest, eri signifikant højere grad end de øvrige udsat for vold.Tabel 5.26. Udsathed for vold fordelt efter, hvor ofte personen mødes med andre menneskerfor at feste eller more sig, 2009, pct.Udsat for voldTypisk flere gange om ugenTypisk en gang om ugen1-3 gange om månedenNogle gange i løbet af et halvt årSjældnereStort set aldrigAlle2,6 %1,0 %1,0 %1,3 %0,7 %0,6 %1,3 %Ikke udsat for vold97,4 %99,0 %99,0 %98,7 %99,3 %99,4 %98,7 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Disse sammenhænge mellem risikoen for vold og omfanget af udeliv/festdeltagelse skal både ses irelation til, at det især er blandt unge, hvor voldsrisikoen er stor, at udeliv og festdeltagelseforekommer, og i relation til, at en livsstil, der er præget af hyppig færden i byen og på fremmedesteder eller i fremmede miljøer er forbundet med en forhøjet risiko for kriminalitet. Som det ses aftabel 5.27, er dette dog kun gældende for de yngre aldersklasser, hvor forskellen i voldsrisikoen erstatistisk signifikant mellem dem, der hyppigst går ud, og dem, der gør det sjældnere.Tabel 5.27. Andel voldsofre i forskellige aldersklasser fordelt efter hvor ofte de går ud omaftenen i løbet af ugen, 2009, pct.16-24 årMere end 3-4 gange om ugenHøjst 2 gange om ugenAlle4,9 %1,9 %3,5 %25-39 år3,8 %1,1 %1,8 %40-74 år0,6 %0,6 %0,6 %
61
Et tilsvarende mønster ses med hensyn til hyppigheden af festdeltagelse i de forskellige alders-grupper.Med hensyn til personens civilstand har denne også en vis sammenhæng med, hvorvidt personenudsættes for vold eller ej. Det er blandt de ugifte, at udsatheden for vold er størst, idet denne andeler på 2,6 pct., jf. nedenstående tabel 5.28, hvilket er signifikant større end andelene i de andrekategorier. Noget af tendensen kan forklares med personens alder, idet der findes mange ungeblandt de ugifte, men det gælder dog ikke hele tendensen.Tabel 5.28. Udsathed for vold fordelt efter personens civilstand, 2009.Udsat for voldEnke/enkemandSkiltGift/separeretUgiftAlle0%1,3 %0,5 %2,6 %1,3 %Ikke udsat for vold100 %98,7 %99,5 %97,4 %98,7 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
En persons årlige indkomst er også i et vist omfang relateret til risikoen for at blive udsat for vold.Personer med en indkomst på under 100.000 kr. har i forhold til personer med en højere indkomstsignifikant større risiko for at blive udsat for vold. I 2009 blev 2,9 pct. i denne indkomstgruppeudsat for vold, jf. tabel 5.29. Forskellen i risiko for at blive udsat for vold mellem de andreindkomstgrupper er mindre og ikke signifikante. Også her må man tage aldersfaktoren i betragtning,når sammenhængen skal fortolkes.Tabel 5.29. Udsathed for vold fordelt efter personens årlige bruttoindkomst, 2009.Udsat for vold0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlle2,9 %1,2 %0,9 %1,4 %1,0 %1,3 %Ikke udsat for vold97,1 %98,8 %99,1 %98,6 %99,0 %98,7 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Andelen af voldsofre er forholdsvis høj for personer ude af erhverv og for studerende/skoleelever,henholdsvis 4,1 og 3,2 pct., jf. tabel 5.30. De laveste andele af voldsofre findes blandt ufaglærtearbejdere og blandt arbejdsløse/personer uden for arbejdsmarkedet, henholdsvis 0,5 og 0,7 pct.Forskellen mellem de to højeste andele og de to laveste er signifikante, og også andelen af voldsofreblandt selvstændige/medhjælpende ægtefælle er signifikant lavere end de to højeste andele.
62
Tabel 5.30. Udsathed for vold fordelt efter offerets hovedbeskæftigelse, 2009.Udsat for voldStuderende/skoleelevArbejdsløs/uden for arbejdsmarkedet (inkl.pension og efterløn)Ude af erhverv i øvrigtSelvstændig/medhjælpende ægtefælleArbejder, faglærtArbejder, ufaglærtFunktionær/tjenestemandLærling/elevAlle3,2 %0,7 %4,1 %1,0 %1,8 %0,5 %1,8 %1,0 %98,7 %Ikke udsat for vold96,8 %99,3 %95,9 %99,0 %98,2 %99,5 %98,2 %99,0 %1,3 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Risikoen for at blive udsat for vold er størst i Region Sjælland, hvor 1,8 pct. af indbyggerne i 2009blev udsat for vold. Mindst er den i Region Midtjylland, hvor 0,9 pct. har været udsat for vold.Forskellen mellem disse to andele er statistisk signifikant, mens de øvrige forskelle erinsignifikante.Tabel 5.31. Udsathed for vold fordelt efter hvilken region offeret bor i, 2009.Udsat for voldRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandAlle1,5 %1,8 %1,2 %0,9 %1,5 %1,3 %Ikke udsat for vold98,5 %98,2 %98,8 %99,1 %98,5 %98,7 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
63
6. RØVERIFigur 5.1 viser udviklingen i de politianmeldte røverier i Danmark gennem et halvt århundrede, fra1960 til 2009, samt delvis 2010. Indtil midt i 1990erne er tendenserne de samme som forpolitianmeldte tyverier, dvs. først stigning og så stagnation. Den senere udvikling er derimodganske anderledes end for tyverierne vedkommende. Fra midt i 1990-erne frem til de første år af detnye årtusinde sker der en kraftig stigning, de følgende fem år falder anmeldelsestallet igen, for så påny at stige. Det allerseneste år kan der igen registreres en faldende tendens.Figur 6.1. Anmeldte røverier, 1960-2010*
60005000400030002000100001960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005 2010*
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.
Politiet registrerer anmeldte røverier efter gerningsstedets karakter: Bankrøveri, røveri modforretninger, røveri mod offentlige kontorer, røveri mod tankstationer, røveri mod værditransporterog kassetterøveri. I løbet af 2008 begyndte røverier mod nogen i eget hjem at blive registreretselvstændigt. Forinden henhørte de under opsamlingskategorien, ’røveri mod andre’. Røverier idenne kategori omtales hyppigt som ’gaderøverier’, da det, som også påvist i en undersøgelse af deregistrerede røverier, i vidt omfang drejer sig om røverier, der foregår på gaden og andre offentligttilgængelige steder (Kyvsgaard, 2008). ’Røveri mod andre’ har gennem mange år været den størstekategori af røverier og har siden i hvert fald 1979 udgjort noget over halvdelen af samtlige anmeldterøverier, jf. figur 6.2.
64
Figur 6.2. Anmeldte røverier fordelt efter art, 1979-2009.1300025002000150010005000
1979
1981
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2002
2004
2006
Bankrøveri
Røveri mod forretninger, tankstationer m.v.
Røveri mod andre
Samlet set er antallet af anmeldte røverier steget med 190 pct. fra 1979 til 2009, mens røveri modandre er steget med 196 pct. Stigningen i antallet af anmeldte røverier ‘mod andre’ har især væretstor i sidste halvdel af 1990erne samt i de allerseneste år.Denne samlede vækst i antallet af anmeldte røverier er ikke et unikt dansk fænomen, men noget derer set i en lang række europæiske lande (Westfelt, 2001), og sammenlignet med andre europæiskelande har udviklingen i Danmark ikke været speciel kraftig (Westfelt, 2001; European Sourcebook,2006). Hvad udviklingen beror på er lidt usikkert, men inklusionen af spørgsmål om røveri iofferundersøgelsen vil på længere sigt kunne være med til at belyse, hvorvidt væksten i deregistrerede røverier beror på ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden, ligesom der herigennem kanopnås nærmere information om udbyttet af røverierne, ofrenes alder m.v.Tabel 6.1. Andel og antal ofre for røveri, 2008-2009.2008Andel udsat for røveri95 %’s sikkerhedsgrænserAntal ofre95 %’s sikkerhedsgrænser0,8 %(0,7-1,0)32.900(26.300-39.400)20091,0 %(0,9-1,2)42.200(34.800-49.500)
1
Statistiske oplysninger for perioden 1979-1989 stammer fra politiets årsrapporter, mens de øvrige stammer fraDanmarks Statistik. Kategorien ’røveri mod forretninger, tankstationer m.v.’ omfatter også røverier mod offentligekontorer. I løbet af perioden er der dannet særlige kategorier for røveri mod værditransporter og kassetterøverier. Dissesmå kategorier er lagt sammen med ’røveri mod andre’.
2008
65
I 2009 oplyste 1,0 pct. af de adspurgte, at de havde været udsat for røveri inden for det seneste år.Det svarer til 119 personer i undersøgelsesmaterialet. For at modvirke den usikkerhed, der erforbundet med at arbejde med så lille et materiale, bygger det følgende afsnit på oplysninger forbåde 2008 og 2009. Det er samtidig undersøgt, om der er sket signifikante ændringer fra 2008 til2009, og disse vil i givet fald blive omtalt. Som det kan ses af tabel 6.1 er forskellen mellem andeludsat for røveri i 2008 og 2009 ikke statistisk signifikant (de anførte sikkerhedsgrænser overlapperhinanden).Af dem, der i 2008-09 oplyser at være blevet udsat for røveri, har de fleste – 81 pct. – fået frarøvetnoget, mens de resterende var udsat for forsøg på røveri. I gennemsnit har ofrene været udsat for 1,4røverier inden for det seneste år.Tabel 6.2. Antal gange udsat for røveri inden for det seneste år, 2008-09.2008-090 gange1 gang2 gangeMere end 2 gangeAlle99,1 %0,8 %0,1 %0%100 %
Sammenlignet med de øvrige lovovertrædelser, som offerundersøgelsen omfatter, erreviktimiseringshyppigheden relativ lav for røverier. Langt de fleste røveriofre har været udsat forrøveri én gang, nemlig 87 pct., mens 10 pct. har været udsat for det 2 gange og de resterende 3 pct.3 eller flere gange. Dette er forventet, da røveri er en forholdsvis sjælden forbrydelse. Samlet setsvarer det rapporterede antal røverier til gennemsnitligt 37.600 på årsbasis i årene 2008-09. Det eromkring 10 gange så mange som politiet har registreret som anmeldt, hvilket ikke alene kanforklares ved manglende anmeldelser (mørketallet). Noget af forskellen kan herudover sikkerttilskrives den såkaldte “husstandseffekt”, dvs. flere ofre der har oplevet sig som udsat for detsamme røveri (f.eks. i en butik). Sandsynligvis har befolkningen også ofte en bredere opfattelse af,hvad røveri er, sammenlignet med den juridiske afgrænsning, specielt vedrørende de såkaldte“tasketyverier”/”taskerøverier”. Yderligere et muligt bud på forskellen er, at meget alvorligerøverier kan være blevet “fremadteleskoperede”, dvs. de er sket for mere end 1 år siden, men erblevet husket, som om det var mindre end 1 år siden.
6.1 Røveriernes demografiAndelen af mænd og kvinder, der har været udsat for røveri inden for de seneste 12 måneder, er ligestore, jf. tabel 6.3. Det ses videre af tabellen, at det hovedsagligt er de helt unge, aldersgruppen 16-19 år, der er udsat for røveri, og at der er en faldende risiko for at blive udsat for røveri medstigende alder. Tendensen er dog ikke er statistisk signifikant.
66
Tabel 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter køn og alder på offeret, 2008-09.Mænd16-19 år20-24 år25-29 år30-49 år50-74 årAlle2,6 %1,5 %1,5 %0,7 %0,6 %0,9 %Kvinder1,4 %1,7 %0,6 %0,8 %0,9 %0,9 %I alt2,0 %1,6 %1,1 %0,7 %0,8 %0,9 %
Tabel 6.3. tyder også på, at unge mænd oftere har været udsat for røveri end unge kvinder, men detdrejer sig om meget små tal, og disse forskelle mellem kønnene er heller ikke statistisk signifikante.Tabel 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal aktive gerningspersoner, 2008-09.Andel1 person2 personer3 personer4 personer5 personer el. flereI alt47 %28 %13 %6%5%100 %
Af tabel 6.4 fremgår det, at 47 pct. af røverierne er udført af én person, mens det i ligeledes 47 pct.af tilfældene drejede sig om to til fire personer, som begik røveriet. I de resterende 5 pct. afrøverierne var der fem eller flere personer om at begå det.Mere end halvdelen af gerningspersonerne var ifølge ofrene under 25 år, jf. tabel 6.5, og kun fågerningspersoner er vurderet til at være 40 år eller derover. I de tilfælde, hvor der har været fleregerningspersoner, er der spurgt om alderen på den mest aktive gerningsperson.Tabel 6.5. Offerrapporterede røverier fordelt efter alder på den mest aktive gerningspersons,2008-09.*AndelUnder 15 år15-24 år25-39 år40-64 år6%42 %43 %10 %
I alt100 %*Andelen af ‘Ved ikke’ og ikke besvarede er forholdsvis stor for spørgsmålet om gerningspersonens alder, 31 pct. Disseuoplyste er ikke medtaget i tabellen.
67
I tabel 6.6 er relationen mellem ofrenes og gerningspersonernes køn belyst. Det fremgår heraf, atdet i langt overvejende grad var mænd, som var gerningspersoner, idet de står for ni ud af ti afrøverierne. Oftest er ofrene for mændenes røverier en anden mand, mens kvinder hyppigere begårrøveri mod andre kvinder frem for mod mænd. Tallene er dog små, og forskellene er ikkesignifikante.Tabel 6.6. Offerrapporterede røverier fordelt efter ofres og gerningspersoners køn, 2008-09.*KønOFFERMandMandKvindeKvindeMandKvindeMandKvindeGERNINGSPERSONAndel49 %2%41 %8%
Alle100 %* Andel ‘Ved ikke’ og ikke besvarede er ganske høj for spørgsmålet om gerningspersonens køn, 29 pct.
6.2 Karakteristika ved røverierneLangt den største del af ofrene kendte ikke på forhånd den eller dem, der begik røveriet jf. tabel 6.7.Mindre end hvert tiende offer kendte gerningspersonen af navn, udseende eller på anden vis. Det erisær bemærkelsesværdigt, at røveriet yderst sjældent er begået af en nær bekendt, også selv omdenne ikke længere er en del af bekendtskabskredsen.Tabel 6.7. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets kendskab og relation til gernings-personen, 2008-09.AndelUkendtEn man kun kender af navn/udseendeEn fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt medEn nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)Anden kendt personI alt91 %3%3%1%2%100 %
Dette er især bemærkelsesværdigt set i forhold til, at en stor del af røverierne er begået i en privatbolig (egen eller anden privat bolig) jf. tabel 6.8 og 6.9. Svarkategorierne til spørgsmålet angåendegerningsstedets karakter fik en ny opdeling fra juli 2009, og heraf kan det ses, at 27 pct. af derøverier, der indgår i 2009-undersøgelsen, er begået i offerets egen bolig. Det kan tyde på, atgerningspersonen i forbindelse med en del af disse røverier uberettiget har skaffet sig adgang til det
68
private område. Det kan på denne baggrund overraske, at disse røverier ikke opleves somalvorligere end andre, jf. længere fremme.Tabel 6.8. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningsstedets karakter, 2008-Juni 2009.2008I eller i tilknytning til offentligetransportmidlerUdendørs på øde steder (park, skov,stier, gangtunneler osv.)Udendørs på andre offentligetilgængelige områderIndendørs på offentligt tilgængeligtsted (værtshus, butikker osv.)Privat boligUdlandetAndet stedI alt7%4%32 %23 %25 %6%2%99 %Januar - Juni 20099%5%33 %7%38 %0%7%99 %
Ved siden af røverier i private hjem er der i 2008 23 pct. af røverierne, som også er begåetindendørs, men på offentligt tilgængelige steder. Andelen af disse røverier faldt dog signifikant i2009 til 7 pct. i første halvår og 6 pct. i andet halvår. En del af disse røverier kan frem til andethalvår af 2009, hvor svarkategorierne ændres, tænkes at angå en anden kategori af røverier end‘røveri mod andre’, jf. det tidligere, idet der også her vil være inkluderet røverier mod forretninger,tankstationer el.lign. steder. Med de nye svarkategorier indføres også kategorien ‘på dinarbejdsplads’, og det kan herfra ses, at andelen af røverier, der foregår på offerets arbejdsplads, ikkeer høj – 3 pct.Tabel 6.9. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningsstedets karakter, Juli-December2009.Juli - December 2009I eller i tilknytning til offentlige transportmidlerUdendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler osv.)Udendørs på andre offentlige tilgængelige områderIndendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker osv.)På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)I din boligI anden privat boligUdlandetAndet stedI alt12 %2%32 %6%3%27 %3%10 %5%100 %
69
I øvrigt fremgår det af tabel 6.8 og 6.9, at de fleste øvrige røverier er foregået udendørs påoffentlige tilgængelige steder, men dog forholdsvis sjældent på meget øde steder. Mindre andele afrøverierne blev begået i forbindelse med offentlige transportmidler eller i udlandet.Tabel 6.10. Offerrapporterede røverier fordelt efter antal tilstedeværende i gernings-øjeblikket og antal ofre, 2008-09.AndelOfferet var aleneSammen med 1-2 personerSammen med 3 pers. el. flereI alt58 %28 %14 %100 %Heraf andel hvor alle blevudsat for røveri-31 %23 %28 %Heraf andel hvor kun offer blevudsat for røveri-67 %58 %64 %
Ved 58 pct. af røverierne har offeret været alene, jf. tabel 6.10, og ved de fleste af de øvrige røveriersammen med 1-2 andre. I hovedparten af sagerne, hvor offeret har været sammen med andre, er detkun respondenten, der blev udsat for røveri. Det er forholdsvis sjældent, at alle dem, offeret varsammen med på gerningstidspunktet, er blevet berøvet.
6.3 Røveri som hadforbrydelseLigesom tilfældet er for voldsforbrydelser er der også for røverier spurgt, om de menes at væremotiveret af racisme eller homo-/transfobi. Tabel 6.11 viser, hvor stor en andel af ofrene der mener,dette har været tilfældet.Tabel 6.11. Offerrapporterede røverier fordelt efter om røveriet menes at være motiveret afracisme eller homo-/transfobi, 2008-09.RacismeJa, helt sikkertJa, måskeNejI alt1,4 %3,8 %94,8 %100 %Homo- og transfobi0,0 %3,2 %96,8 %100 %
Det er ca. 5 pct. af røverierne, der er oplevet som motiveret af racisme, mens 3 pct. er oplevet sommotiveret af homofobi mv.Der er ikke nævneværdige forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til deres oplevelse afracisme som årsag til røveriet. Derimod er der lidt flere af de kvindelige ofre (4,6 pct.) end af demandlige (1,9 pct.), der mener, at homofobi eller transfobi måske har været årsag til røveriet.
70
Der er en tendens til, at færre af dem, der ser røveriet som en hadforbrydelse, har anmeldthændelsen til politiet. Andelen af ofre for hadforbrydelser, som anmelder røverierne, er 43 pct. mod72 pct. af alle røveriofre. Forskellen er ikke statistisk signifikant.
6.4 Hvornår sker røverierneDer er ingen måned på året, der markerer sig som markant ‘farlig’ eller som markant ‘fredelig’ medhensyn til at blive udsat for røveri.I en undersøgelse af registrerede røverier mod andre ses en tydelig tendens til, at røverier hober sigop fredag og lørdag (Kyvsgaard, 2008). Også de offerrapporterede røverier er skævt fordelt i ugensløb, men uden det samme klare mønster, jf. figur 6.3. Søndag og mandag er de dage, hvor der erbegået færrest røverier, mens over halvdelen af røverierne finder sted torsdag til lørdag.2Figur 6.3. Offerrapporterede røverier fordelt efter ugedag, 2008-09.50%
40%
30%17%13%11%20%16%16%
20%
10%
6%
0%MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
Figur 6.4 viser, at der ligeledes er en skæv fordeling af røverierne med hensyn til det tidspunkt pådøgnet, hvor de er begået. Særligt mange røverier er begået omkring klokken 12 og klokken 15. Detkan dog ikke udelukkes, at det hænger sammen med vanskeligheder ved at huske det nøjagtigeklokkeslæt for røveriet, hvorfor ‘midt på dagen’ kan blive til klokken 12 og ‘om eftermiddagen’ tilkl. 15. Figuren viser også, svarende til de registrerede røverier, at relativt mange røverier bliverbegået i de senere aftenstimer og om natten. Den mest fredelige fjerdedel af døgnet er mellem 4.30og 10.30, hvor 9 pct. af røverierne fandt sted.
2
I 26 pct. af tilfældene husker offeret ikke, hvilken ugedag hændelsen er sket.
71
Figur 6.4. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningstidspunkt på døgnet, 2008-09.20%
15%
10%
5%
0%78910 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24123456
6.5 Røveriernes grovhed og alvorlighedI langt de fleste røverisager er ofret alene blevet truet, idet kun 6 pct. af røveriofrene angiver, at deer blevet slået eller sparket i forbindelse med røveriet, jf. tabel 6.12. De, der er blevet slået ogsparket, er spurgt, om dette har medført synlige skader eller mærker, hvilket langt de fleste oplyser,at det har. I hovedparten af tilfældene drejer skaderne sig dog alene om blå mærker. Videre har ca.hvert tredje af de ofre, der er blevet slået, søgt læge som følge af de skader, røveriet har forårsaget.Tabel 6.12. Offerrapporterede røverier fordelt efter vold, skader og lægebehandling blandtofrene, 2008-09.JaSlået eller sparketSynlige skader eller mærkerLægebehandling af skader eller mærker6%5%2%Nej94 %95 %98 %I alt100 %100 %100 %
Der er også spurgt, om der er forekommet våben eller redskab i forbindelse med røveriet, og iomkring hver femte røveriepisode er dette tilfældet i perioden 2008-09, jf. tabel 6.13, hvilket stortset svarer til forholdene for voldsepisoderne.Tabel 6.13. Offerrapporterede røverier fordelt efter anvendelse af våben, 2008-09.2008Ja, anvendt*Ja, truet medNej11 %10 %79 %Januar-juni 200913 %8%80 %100 %Juli-december 20090%15 %85 %100 %2008-098%11 %81 %100 %
I alt100 %*Ændring i spørgsmålsformulering pr. 1. juli 2009.
72
Mens der for voldsspørgsmålene alene er spurgt om anvendelse af våben, er der her videre spurgtom, hvorvidt våbenet reelt er brugt, eller om der alene er truet med det. Svarene på dette spørgsmåli 2008 kunne således tyde på, at det kunne misforstås, da godt halvdelen af dem, der sagde, atgerningspersonen havde haft et våben, angav, at dette våben havde været anvendt. Det er en megetstørre andel end forventet. Videre viste det sig, at kun for hvert femte af de tilfælde, hvor der ifølgeofferet var anvendt våben, betragtede offeret episoden som meget alvorlig. Dette har ført til enændring af spørgsmålsformuleringen fra og med juli 2009. Det præciseres nu, at der med“våbenanvendelse” menes, at våbnet eller redskabet benyttes direkte mod offeret, altså ikke blot tilat true med. Som det fremgår af tabel 6.13 er der efter denne ændring ingen, der angiver, at de harværet udsat for, at der blev anvendt våben ved røveri.Tabel 6.14. Offerrapporterede røverier fordelt efter arten af våben, 2008-09.Ja, anvendt*SkydevåbenKnivSlagvåben0,9 %2,3 %1,9 %Ja, truet med1,9 %4,7 %1,4 %1,4 %I alt2,8 %7,0 %3,3 %2,3 %
Andre våben0,9 %*Ændring i spørgsmålsformulering pr. 1. juli 2009
Som tabel 6.14 viser, er det oftest kniv, der er forekommet i de røveriepisoder, hvor der er anvendteller truet med våben eller redskab. Dette er sket ved 7,0 pct. af røverierne, mens der i 3,3 pct. afsagerne har været slagvåben til stede og i 2,8 pct. skydevåben. I 2,3 pct. af røverierne er der anvendtanden form for våben.På trods af, at der indgår våben eller redskab i ca. hvert femte røveri, er det alligevel kun omkringhvert tyvende offer – 6 pct. – der har følt sig i livsfare under røveriet. I de tilfælde, hvor offeret harfølt sig i livsfare, er der dog blevet anvendt eller truet med våben i henholdsvis tre ud af ti røverierog i halvdelen af røverierne.Lidt mere end hvert fjerde offer – 27 pct. – vurderer røveriet som meget alvorlig, jf. tabel 6.15.Næsten lige så mange mener, at det var en ‘ret alvorlig’ hændelse, mens næsten halvdelen – 47 pct.– ikke synes, at det skete har været særligt alvorligt.Tabel 6.15. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-09.AndelMeget alvorligRet alvorligeIkke særlig alvorligI alt27 %26 %47 %100 %
73
Selv om relativt mange af ofrene ikke synes, at røveriet har været så alvorligt, så er det dog 86 pct.,som har betragter det, de har været udsat for, som en kriminel hændelse, jf. tabel 6.16. Kun ganskefå personer ser røverihændelsen som enten en forkert, men ikke kriminel handling, eller som ‘barenoget, der sker’.Tabel 6.16. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets vurdering af hændelsen somkriminel eller ej, 2008-09.AndelEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt86 %3%11 %100 %
Måske lidt overraskende viser undersøgelsen, at kun ganske få af ofrene synes, at røveriepisodenhar påvirket dem og deres liv på markant vis, jf. tabel 6.17. Sammenlagt mener 12 pct. af ofrene, atdet har påvirket dem i meget eller temmelig høj grad. Ligeledes mener 12 pct., at det har påvirketdem ‘en del’, og godt hver femte mener, at det har påvirket dem ‘i ringe grad’. Mere end halvdelenoplyser, at det slet ikke har påvirket dem. Selv om røveri almindeligvis betragtes som en megetalvorlig forbrydelse, synes det således ikke at være den mest udbredte opfattelse blandt ofrene.Tabel 6.17. Offerrapporterede røverier fordelt efter offerets vurdering af, i hvilket omfanghændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-09.AndelPåvirket i meget høj gradPåvirket i temmelig høj gradPåvirket en delPåvirket i ringe gradSlet ikke påvirketI alt6%6%12 %21 %54 %100 %
6.6 Alkohol og stofferOfrene angiver, at knap hver sjette gerningsperson efter deres oplevelse har været påvirket afalkohol eller andre stoffer, jf. tabel 6.18, og 3 pct. af gerningspersonerne menes at have væremegetakoholpåvirkede. Også omkring hvert sjette offer har ifølge ofrenes egne udsagn været påvirkede,da røveriet skete, dog kun ganske få – 1 pct. – af andet end alkohol.
74
Tabel 6.18. Offerrapporterede røverier fordelt efter gerningspersoners og ofres påvirkning afalkohol eller andet, 2008-09.GerningspersonMeget påvirket af alkoholPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirketI alt3%5%8%83 %100 %Offer3%12 %1%84 %100 %
Når ofrenes og gerningspersonernes tilstand i forbindelse med røveriet sammenholdes, jf. tabel6.19, ses det, at i mere end syv ud af ti røverier har hverken gerningsmanden eller offeret væretpåvirket, mens begge parter har været det i 7 pct. af røverierne.Tabel 6.19. Offerrapporterede røverier fordelt efter forholdet mellem ofres og gerningsper-soners påvirkning af alkohol eller andet, 2008-09.*GerningspersonPåvirket af alkoholOfferPåvirket af alkoholPåvirket af andetIkke påvirket4%0%4%Påvirket af andet2%1%6%Ikke påvirket9%1%73 %I alt15 %1%83 %
I alt8%9%83 %100 %* En del respondenter har svaret ‘ved ikke’ eller har nægtet at svare på spørgsmålet om gerningspersonens påvirkethed,hvorfor fordelingen af ofre i forhold til påvirkethed ikke helt svarer til det, der fremgår af tabel 6.15 ovenfor.
6.7 UdbytteTabel 6.20. Offerrapporterede røverier fordelt efter art af genstande, som ofrene blev fra-røvet, 2008-09.JaPenge/pung/tegnebogDankort/andet kreditkortTaskeMobiltelefonIpods eller andet elektronisk udstyrTøj/skoSmykker/ure/brillerCykel/knallert/andet transportmiddelAndet41 %10 %13 %10 %11 %6%10 %6%4%Nej59 %90 %87 %90 %89 %94 %90 %94 %96 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
75
Det mest almindelige mål for røveriet er rede penge, jf. tabel 6.20. 41 pct. af ofrene angiver således,at de har fået frastjålet penge, pung eller tegnebog. I hver tiende tilfælde er offeret frarøvet Dankorteller andet kreditkort. Tilsvarende andele har fået frarøvet taske, mobiltelefon, Ipods m.v. ellersmykker. Kun i få tilfælde er der stjålet tøj, sko eller transportmidler i form af cykel, knallert mv.Kategorien ‘andet’ dækker bl.a. genstande som haveredskaber, fliser, golfkølle, rideudstyr ogbiludstyr.I 45 pct. af de røveriepisoder, hvor offeret har fået frataget noget, vurderer offeret det frarøvede tilat have en værdi på mindst 2.000 kr., jf. tabel 6.21., mens der i knap hver fjerde episode er frarøvetfor under 1.000 kr. Gennemgående ligger estimeringen af det frarøvedes værdi højere iofferundersøgelsen end i undersøgelsen af de politiregistrerede røverier (Kyvsgaard, 2008).Tabel 6.21. Offerrapporterede røverier fordelt efter værdien af det frarøvede, 2008-09.Andel0-499 kr.500-999 kr.1.000-1.999 kr.2.000-4.999 kr.5.000-9.999 kr.10.000 kr. og deroverI alt12 %12 %10 %35 %10 %20 %100 %
6.8 Røveri, livsstil, socioøkonomiske forhold, geografi m.v.Det kommende vil kun omhandle 2009, da det som nævnt er fra og med 2009, undersøgelseninkluderer spørgsmål om livsstil, indkomst, besiddelser af goder mv.Tabel 6.22. Udsathed for røveri fordelt efter hvor ofte offeret tilbringer aftenen udenforhjemmet, 2009.Udsat for røveriDe fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeAlle*1,6 %1,4 %1,2 %0,9 %1,1 %Ikke udsat for røveri98,4 %98,6 %98,8 %99,1 %98,9 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Som det er tilfældet med tyveri og hærværk, er der en tendens til sammenhæng mellem, hvor ofteman går ud om aftenen, og hvor ofte man mødes med andre for at feste eller more sig og udsathedfor røveri, jf. tabel 6.22 og 6.23. Tendensen vedrørende, hvor ofte man går ud om aftenen, er dog
76
noget svagere og noget mindre konsistent ved røveri end ved de andre kriminalitetsformer. På grundaf det beskedne talgrundlag er tendenser endvidere behæftet med stor statistisk usikkerhed.Tabel 6.23. Udsathed for røveri fordelt efter hvor ofte personen mødes med andre menneskerfor at feste eller more sig.Udsat for røveriTypisk flere gange om ugenTypisk én gang om ugen1-3 gange om månedenNogle gange i løbet af et halvt årSjældnereStort set aldrigAlle1,8 %1,1 %0,9 %0,5 %0,9 %1,5 %1,1 %Ikke udsat for røveri98,2 %98,9 %99,1 %99,5 %99,1 %98,5 %98,9 %Total100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Ser man på røverierne i forhold til offerets civilstand, fremgår det, at enker/enkemænd har denstørste udsathed for røveri, (2,3 pct.), jf. tabel 6.24. Den næststørste udsathed forekommer blandtugifte, hvor 1,7 pct. har været udsat for røveri. Disse andele er begge signifikant større end andelenefor skilte og gifte (+ separerede) personer. Man kunne måske forestille sig, ligesom tilfældet var fortyveri og til dels for vold, at tendenserne vedrørende civilstand kunne forklares med og var baseretpå offerets alder. Det er dog ikke tilfældet, idet andelen af ugifte udsat for røveri angår ennogenlunde ligelig fordeling af personer i alle aldersgrupper, og andelen af enker og enkemænd, derplacerer sig i aldersgruppen 50-74 år, udgør de personer i denne aldersgruppe, som udsættes mestfor røveri.Tabel 6.24. Udsathed for røveri fordelt efter offerets civilstand, 2009.Udsat for røveriEnke/enkemandSkiltGift/separeretUgiftAlle2,3 %0,9 %0,7 %1,7 %1,1 %Ikke udsat for røveri97,7 %99,1 %99,3 %98,3 %98,9 %Total100 %100 %100 %100 %100 %
Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem personlig bruttoindkomst og risikoen for at bliveudsat for røveri jf. tabel 6.25. Andelen af røveriofre indenfor de forskellige indkomstgruppersvinger mellem 0,9-1,8 pct. Sådan forholder det sig også med sammenhængen mellemhovedbeskæftigelse og udsathed for røveri. Andelen af røveriofre er størst blandt studerende, hvorder er 2,0 pct. ofre, og lavest blandt ufaglærte arbejdere, hvor der er 0,5 pct. ofre. Ingen afforskellene er statistisk signifikante.
77
Tabel 6.25. Udsathed for røveri fordelt efter offerets bruttoindkomst, 2009Udsat for røveri0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlle1,4 %0,9 %0,9 %1,2 %1,8 %1,1 %Ikke udsat for røveri98,6 %99,1 %99,1 %98,8 %98,2 %98,9 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Tabel 6.26 viser, at risikoen for røveri øger, når man er i besiddelse af forskellige former forforbrugsgoder, men den varierer ikke med hensyn til, hvilke konkrete forbrugsgoder der er tale om.Ikke en eneste af de personer, der ikke ejer bil, cykel, sommerhus eller andre af de i tabellen nævnteforbrugsgoder, har været udsat for røveri.Tabel 6.26. Udsathed for røveri fordelt efter besiddelse eller rådighed over forskellige goder,2009.Udsat for røveriBilCykelejereScooter/knallertSkib/bådSommerhusUbeboet rum (loft, kælder mm.)Butik/virksomhedIngen af de nævnte goderAlle0,9 %1,2 %1,9 %0,9 %1,4 %1,1 %1,3 %0%1,1 %Ikke udsat for røveri99,1 %98,8 %98,1 %99,1 %98,6 %98,9 %98,7 %100 %98,9 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Personer, der bor i Region Hovedstaden, har den største risiko – 1,7 pct.– for at blive udsat forrøveri. Denne andel er signifikant større end risikoen i Region Syddanmark, Midtjylland ogNordjylland. I Region Nordjylland findes den laveste risiko, 0,4 pct.Tabel 6.27. Udsathed for røveri fordelt efter hvilken region offeret bor i, 2009.Udsat for røveriRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandAlle1,7 %1,5 %0,6 %0,9 %0,4 %1,1 %Ikke udsat for røveri98,3 %98,5 %99,4 %99,1 %99,6 %98,9 %Total100 %100 %100 %100 %100 %100 %
78
6.9 Ofrenes reaktion på røverierneLangt de fleste røverier anmeldes til politiet. Det er således 73 pct. af de offerrapporterede røverier,hvor enten offeret selv eller en anden har anmeldt forholdet til politiet.Tabel 6.28. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-09.Ikke anmeldtMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt22 %24 %34 %27 %Anmeldt78 %76 %66 %73 %
Overraskende nok er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden oghvor alvorligt, offeret har anset røverihændelsen som værende, jf. tabel 6.28. Anmeldelsesprocentener således stort set den samme, uanset om offerets har oplevet røveriet som meget alvorligt eller retalvorligt. Endvidere er anmeldelsesprocenten for dem, der ser hændelsen som ‘ikke særlig alvorlig’,kun lidt mindre end for de øvrige. Ingen af disse forskelle er statistisk signifikante.Sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden og oplevelsen af røveriets betydning for ofrene,jf. tabel 6.29, viser en tydelig, men dog heller ikke her statistisk signifikant tendens. Det er færre afdem, der ikke synes, episoden har påvirket dem, der anmelder sagen til politiet, i forhold til dem,der synes, at den i en eller anden grad har påvirket dem.Tabel 6.29. Offerrapporterede røverier fordelt efter anmeldelse og offerets vurdering af omdet har påvirket dem og deres liv, 2008-09, pct.Ikke anmeldtI meget høj/høj gradI nogen/lille gradSlet ikke19 %22 %34 %Anmeldt81 %78 %66 %I alt100 %100 %100 %
I alt *28 %72 %100 %* Andelen af i alt anmeldte røverier er her lidt mindre end tallet for anmeldelsestilbøjeligheden ovenfor, idet der pga.‘ved ikke’-besvarelser indgår færre respondenter i denne opgørelse.
Anmeldelsestilbøjeligheden har en klar og stærk sammenhæng med det økonomiske tab vedrøveriet, jf. figur 6.5. De, der alene har været udsat for forsøg på røveri, er således klart mindretilbøjelige til at anmelde røveriet til politiet end dem, der har lidt et økonomisk tab. Derudover viserfiguren en tydelig tendens til stigende anmeldelsestilbøjelighed med øget økonomisk tab.
79
Figur 6.5. Andelen af røveriofre der har anmeldt røveriet til politiet i forhold til udbyttet afrøveriet, 2008-09.100%90%80%62%60%49%40%76%71%
20%
0%Forsøg på røveri0-499 kr.500-999 kr.1.000-4.999 kr.5.000 kr. og derover
Politiet har ifølge ofrene kun opklaret ganske få af de sager, der er anmeldt. Ifølge ofrene drejer detsig om 15 pct. Denne procentandel er betydeligt lavere end den, kriminalstatistikken oplyser om.Denne diskrepans kan enten bero på, at ofrene ikke altid har kendskab til sagens videre forløb, ellerat sigtelsesprocenten for røveri varierer betydeligt med røveriets karakter, således at røverier modprivate, som er den form, der primært oplyses om gennem en offerundersøgelse, relativt sjældentfører til en sigtelse. Noget af forskellen kan også tænkes at bero på, at ofrene ved “opklaring”forstår domfældelse og/eller, at de fik det frarøvede tilbage.
80
7. TVANGSSAMLEJEAf figur 7.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter fra 1960 til 2010*. Det fremgår af figuren,at det årlige antal politianmeldte voldtægter i de sidste 20-30 år har ligget mellem 400 og 600tilfælde. Udviklingen i voldtægter i Danmark er særskilt behandlet og belyst andetsteds (Balvigm.fl., 2009).Figur 7.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2010*
70060050040030020010001960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005 2010*
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.
Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed fortvangssamleje. Spørgsmålet lyder: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år harværet udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til ellerrent faktisk har tvunget dig til samleje?” Her er valgt at anvende termen ‘tvangssamleje’ om det,kvinderne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale omvoldtægt i juridisk forstand.Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men daspørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre ersammenlignelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser.Der henvises i øvrigt til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig &Kyvsgaard, 2006c), som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.
81
På spørgsmålet om tvangssamleje inden for de seneste fem år svarer 0,9 pct. af kvinderne i 2008-2009 bekræftende. I alt er det cirka 17.600 kvinder, der i løbet af 2008 og 2009 tilkendegiver, at deinden for de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå (med 95 pct.’ssikkerhedsgrænser drejer det sig om mellem 12.800 og 22.500 kvinder). I undersøgelsesmaterialetdrejer det sig ikke om mere end 100 respondenter, hvilket indebærer, at konklusionerne i detfølgende er behæftet med betydelig usikkerhed.For cirka halvdelen – 51 pct. – af de kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje,drejer det sig alene om forsøg, mens det i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdettvangssamleje. Andelen af kvinder, der er blevet udsat for forsøg på eller fuldbyrdet tvangssamlejeinden for det senesteårforud for interviewet, er på 0,13 pct., svarende til cirka 2.600 kvinder omåret (med 95 pct.’s sikkerheds-grænser ligger antallet mellem 1.400 og 4.000 kvinder). Det skalbemærkes, at når andelen af kvinder, der angiver at have været udsat for tvangssamleje eller forsøgherpå inden for de seneste fem år, er mere end fem gange så stor som den andel, der angiver at haveværet det inden for alene det seneste år, kan dette bero på, at kvinderne så at sige ‘husker’ for meget(fremadteleskopering), når der spørges til en så lang periode, og at nogle af de hændelser, deroplyses om, reelt kan have fundet sted for mere end fem år siden.Da det er meget få, der har været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for alene detseneste år, angår de følgende analyser alle, der har været udsat herfor inden for den seneste 5-årigeperiode. Begrebet ‘tvangssamleje’ dækker i det følgende både fuldbyrdet tvangssamleje og forsøgherpå.Størstedelen af ofrene – 72 pct. – er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem årsperiode, mens 15 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 13 pct. fire eller flere gange.
7.1 Ofre og gerningsmændOfrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en femtedel var under 18 år pågerningstidspunktet, og over halvdelen var under 25 år. De yngste ofre var 14 år, mens den ældstevar 63 år. Generelt var få af ofrene over 50 år. Gennemsnitsalderen for ofrene på gerningstids-punktet var 28 år.Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 7.1. Der er en tydeligsammenhæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngrekvinder til samleje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.
82
Tabel 7.1. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets og gerningsmandens alder,2008-2009.Gerningsmandens alderOfferets alderIndtil 24 år25-39 år40 år og deroverI alt15-24 år30 %2%2%35 %25-39 år21 %21 %3%46 %Over 39 år1%5%13 %19 %I alt53 %28 %19 %100 %
I 39 pct. af tilfældene kendte ofrene ikke gerningsmanden, jf. tabel 7.2. I de fleste af de øvrigetilfælde – fire ud af ti – har gerningsmanden været en nuværende eller tidligere partner, og i dissetilfælde er langt de fleste tvangssamlejer begået under samlivet. Det er bemærkelsesværdigt at kunen relativt lille del af tvangssamlejerne har karakter af at være såkaldte kontakttvangssamlejer.Tabel 7.2. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets kendskab og relation tilgerningsmanden, 2008-2009.AndelUkendtNuværende ægtefælle/samlever/kæresteEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste.Tvangssamleje begået inden forholdets ophørEn tidligere ægtefælle/samlever/kæreste.Tvangssamleje begået efter forholdets ophørAndet familiemedlemEn (tidligere) ven/kammeratBekendt > 24 timerBekendt < 24 timerAnden personI alt39 %15 %18 %7%1%4%13 %0%4%101 %
I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med ellerfaktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 35 pct. af ofrene, og det er – som det kanforventes – først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden er en partner.
7.2 Gerningssted og -tidspunktFire ud af ti (41 pct.) af tvangssamlejerne er foregået i ofrets bolig, herunder fælles bolig, jf. tabel7.3, mens yderligere lidt over hver syvende er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere harenkelte tvangssamlejer foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at sammenlagt er næsten totredjedele af tvangssamlejerne foregået i en privat bolig. Lidt over en femtedel er foregået udendørspå offentligt tilgængelige steder som gader og parker.
83
Tabel 7.3. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter gerningsstedets art, 2008-2009.AndelEgen boligGerningsmandens boligAnden privat boligPå arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitutionPå værtshus, cafe bodega m.m.Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park mv.Andet offentligt tilgængeligt stedUdlandetAndetI alt41 %14 %10 %4%2%22 %3%3%2%101 %
Hvert fjerde tvangssamleje er foregået i forbindelse med en privatfest eller en tur i byen.Tabel 7.4. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel ofre og gerningsmændpåvirket af alkohol eller andet, 2008-2009.Gerningsmand påvirketOffer påvirketJa, påvirket af alkohol og/eller andetNej, ikke påvirketVed ikke/ikke besvaretI altJa, påvirket afalkohol og evt.andet19 %21 %-40 %Nej, ikkepåvirket8%35 %-43 %Ved ikke/ikkebesvaret8%3%7%18 %I alt35 %58 %7%100 %
Tabel 7.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i gernings-øjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene hyppigerepåvirkede end ofrene selv. Der er dog en del tilfælde – andel ‘ved ikke/ikke besvaret’ – hvor offeretikke har en klar opfattelse af, om gerningsmanden har været påvirket eller ej, og også enkeltetilfælde, hvor offer ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvirket. I øvrigt ses aftabellen, at den hyppigste situation er den, hvor hverken offer eller gerningsmand var påvirket.Tidsmæssigt er tre fjerdedele af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 58 pct. af dem erforegået inden for den tredjedel af døgnet, der går fra kl. 21 til kl. 5 om morgenen.
7.3 Tvangssamleje, livsstil, socioøkonomiske forhold, geografi m.v.I det følgende afsnit ses på, hvilke baggrundsforhold så som gå-ud-aktivitet, indkomst, civilstandmv., der kan have sammenhæng med kvinders risiko for at blive udsat for tvangssamleje.
84
Spørgsmålene angående baggrundsforholdene indgår kun i undersøgelserne fra 2009, og detfølgende tager derfor udgangspunkt i dette år.Tvangssamleje går i særlig grad ud over de kvinder, der hyppigt er ude om aftenen, jf. tabel 7.5.Risikoen for at blive udsat for tvangssamlejer er signifikant mindre for dem, der går i byen højst 1-2aftener om ugen, i forhold til dem, der gør det oftere. Dette må ses i sammenhæng med såvelofrenes aldersfordeling som hændelsernes fordeling i løbet af døgnet.Tabel 7.5. Risikoen for at blive udsat for tvangssamlejer fordelt efter, hvor ofte personen gårud om aftenen, dvs. ikke er hjemme, 2009, pct.De fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeI altUdsat fortvangssamleje2,6 %2,0 %0,8 %0,8 %1,1 %Ikke udsat fortvangssamleje97,4 %98,0 %99,2 %99,2 %98,9 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Tilsvarende er der en tendens til, at jo oftere personen mødes med andre mennesker for at feste ellermore sig, desto større er risikoen for at blive udsat for tvangssamlejer. Her er dog ikke tale om enstatistisk signifikant forskel.Af tabel 7.6 fremgår det, at den største andel af ofre for tvangssamleje i forhold til civilstand findesblandt ugifte og skilte, idet det for disse grupper drejer sig om henholdsvis 2,4 og 1,5 pct. ofre.Begge disse andele er signifikant større end andelene for gifte, separerede og enker. Tendensen kandog til dels forklares med offerets alder, idet de ugifte hovedsagligt er unge personer (16-24 år).Tabel 7.6. Udsathed for tvangssamleje fordelt efter offerets civilstand, 2009.EnkeSkilt/ophævet partnerskabGift/separeret/registreret partnerskabUgiftAlleUdsat fortvangssamleje0%1,5 %0,3 %2,4 %1,1 %Ikke udsat fortvangssamleje100 %98,5 %99,7 %97,6 %98,9 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Der er endvidere en større andel af de økonomisk ringere stillede (0-99.999 kr.), der udsættes fortvangssamleje, end af dem med en højere indkomst, jf. tabel 7.7. Forskellen er dog ikke statistisksignifikant. Denne sammenhæng kan i øvrigt også relateres til ofrenes aldersfordeling, idet ungetjener mindre end ældre.
85
Tabel 7.7. Udsathed for tvangssamleje fordelt efter personlig bruttoindkomst, 2009.0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlleUdsat fortvangssamleje1,5 %1,3 %0,8 %0,6 %0,0 %1,0 %Ikke udsat fortvangssamleje98,5 %98,7 %99,2 %99,4 %100,0 %99,0 %Alle100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Med hensyn til beskæftigelse findes den største andel ofre – 5,0 pct. – blandt lærlinge og elever, ogden næststørste blandt studerende og skolelever (2,7 pct.). I modsætning hertil findes de lavesteandele af ofre for tvangssamleje blandt selvstændige/medhjælpende ægtefæller og funktionærer/tjenestemænd, i begge tilfælde vedrører det 0,7 pct. Der er en statistisk signifikant forskel mellemde to højeste andele og de to laveste andele af ofre, ligesom andelen af ofre blandt arbejdsløse ogpersoner uden for arbejdsmarkedet er signifikant lavere end de to højeste andele.Tabel 7.8. Udsathed for tvangssamleje fordelt efter offerets hovedbeskæftigelse, 2009.Studerende/skoleelevArbejdsløs/uden for arbejdsmarkedet (inkl.pension og efterløn)Ude af erhverv i øvrigtSelvstændig/medhjælpende ægtefælleArbejder, faglærtArbejder, ufaglærtFunktionær/tjenestemandLærling/elevAlleUdsat fortvangssamleje2,7 %0,9 %1,1 %0,7 %1,1 %1,2 %0,7 %5,0 %1,1 %Ikke udsat fortvangssamleje97,3 %99,1 %98,9 %99,3 %98,9 %98,8 %99,3 %95,0 %98,9 %Total100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Derimod er der ikke nogen sammenhæng mellem, hvilken region personen bor i, og hvor storrisikoen er for at blive udsat for tvangssamleje.
7.4 Tvangssamlejets grovhed og alvorlighedDet er 42 pct. af ofrene, der har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 37pct. er blevet lægebehandlet for disse skader eller mærker, jf. tabel 7.9. Skaderne var oftest blåmærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben eller enbrækket arm.
86
Tabel 7.9. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter andel med skader og lægebehand-ling, 2008-2009.JaSynlige skader eller mærkerLægebehandling for skader eller mærker42 %37 %Nej58 %63 %I alt100 %100 %
I lidt under hvert tiende tvangssamlejetilfælde – 8 pct. – er der anvendt våben eller redskab. Detdrejer sig i lang de fleste tilfælde om kniv. I cirka hvert fjerde tilfælde, hvor der er brugt en form forvåben, drejer det sig om ting som flaske eller sten. Våben eller redskab har oftere været anvendt vedforsøg på tvangssamleje end ved de fuldbyrdede tvangssamlejer.Der er endvidere spurgt, om offeret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel ellerandet, som gjorde, at offeret ikke vidste, hvad der foregik. 13 pct. af ofrene er helt sikre på, at det ertilfældet, mens yderligere 3 pct. siger, at det måske var tilfældet. Det er oftest ved forsøg på tvangs-samleje, brug af bedøvelsesmiddel omtales.Der berettes om relativt få gruppetvangssamlejer. I 93 pct. af tvangssamlejerne er der således alenetale om én gerningsmand, mens der i de resterende tilfælde har været flere.Knapt hvert tredje offer har følt sig i livsfare under tvangssamlejet. Det angår i lige høj grad dem,der har været udsat for forsøg på tvangssamleje som fuldbyrdet tvangssamleje, men det er først ogfremmest i de tilfælde, hvor der er anvendt våben eller redskab, kvinden har følt sig i livsfareTabel 7.10. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets vurdering af hændelsensalvorlighed, 2008-2009.AndelMeget alvorligRet alvorligIkke særlig alvorligI alt54 %39 %7%100 %
I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som meget alvorlig, jf. tabel 7.10. Kun få – 7 pct. – serhændelsen som ikke særligt alvorlig. Der er en tendens til, at især sager med anvendelse af våbenbetragtes som meget alvorlige.De fleste ofre er heller ikke i tvivl om, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 7.11. Næsten tre ud affire ofre ser på hændelsen på denne måde, og det gælder i lige høj grad forsøg på tvangssamlejesom fuldbyrdet tvangssamleje. I alle de tilfælde, hvor der har været anvendt våben eller redskab,vurderes handlingen som kriminel.
87
Tabel 7.11. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets vurdering af hændelsensom kriminel eller ej, 2008-2009, pct.AndelEn kriminel handlingEn forkert, men ikke kriminel handlingBare noget der skerI alt71 %24 %6%101 %
Mens det som nævnt var ganske få af dem, der havde været udsat for røveri, der syntes, athændelsen havde påvirket dem og deres liv, så er sagen en noget anden, når det drejer sig omtvangssamleje, jf. tabel 7.12. Lidt over en fjerdedel af ofrene mener, at det har påvirket dem i megethøj grad, og en tilsvarende andel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del. Cirkaen fjerdedel føler sig påvirket i ringe grad, mens lidt under en femtedel mener, at det slet ikke harpåvirket dem. Alle de ofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket aftvangssamlejehændelsen, og næsten alle, der har været udsat for væbnet tvangssamleje eller forsøgherpå, føler sig i meget høj grad påvirkede af hændelsen.Tabel 7.12. Offerrapporterede tvangssamlejer fordelt efter offerets vurdering af omhændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-2009, pct.AndelPåvirket i meget høj gradPåvirket i temmelig høj gradPåvirket en delPåvirket en ringe gradSlet ikke påvirketI alt26 %11 %17 %26 %19 %100 %
7.5 Anmeldelse til politietMens røverierne i langt de fleste tilfælde er anmeldt til politiet, er det meget sjældnere tilfældet medtvangssamleje. Det er kun omkring hver fjerde tvangssamleje – 26 pct. – der er anmeldt til politiet,og i en del tilfælde er det ikke kvinden selv, der har anmeldt sagen til politiet.Der er ikke nogen klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt offeret kendte gerningspersoneneller ej, og om tvangssamlejet er anmeldt til politiet. I modsætning til, hvad der kunne forventes, erdet derimod ikke primært de fuldbyrdede tvangssamlejer, der anmeldes til politiet, men faktisk i lidthøjere grad forsøgene på tvangssamleje. Som forventet er det oftest de tilfælde af voldtægt, deropleves som mest alvorlige, og dem, der anses for at være en kriminel handling, der anmeldes til
88
politiet. I hvor høj grad voldtægtshændelsen har påvirket offeret er ikke relateret til anmeldelses-tilbøjeligheden.Til et spørgsmål om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer godt en fjerdedel afkvinderne, som det fremgår af tabel 7.13, at de var bange eller i panik. En femtedel af kvindernesyntes ikke, der var grund til det, eller mente ikke, det var noget kriminelt. 15 pct. anmeldte ikke,fordi tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner, ven, eller det kunne gå udover egne ellervoldtægtsmandens børn, mens 12 pct. af kvinderne undlod anmeldelse, fordi de følte skyld, skameller mente, de selv havde lagt op til det. En mindre af andel af kvinderne – 9 pct. – troede ikke detville hjælpe eller havde ikke lyst til at anmelde forholdet.Tabel 7.13. Hvorfor anmeldte offeret ikke tvangssamlejet til politiet?, 2008-2009.AndelDet var en kæreste, partner, ven eller det kunne gå ud over børnVar bange eller i panikFølte skyld, skam eller lagde selv op til detSyntes ikke der var grund til det eller mente ikke det var noget krimineltTroede ikke det ville hjælpe eller havde ikke lystVed ikkeAndetI alt15 %28 %12 %20 %9%12 %5%100 %
Ifølge de kvinder, der har anmeldt sagen til politiet, er det sjældent, at politiet har fået fat i denskyldige, nemlig i cirka hver tredje anmeldte tvangssamleje.At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder dog ikke, at disse kvinderikke har talt med nogen om hændelsen. Kun i tre tilfælde har kvinden ikke talt med nogen som helstom hændelsen. De fleste kvinder – 67 pct. – har talt med deres familie om tvangssamlejet, ligesomde fleste – 76 pct. – har talt med venner og bekendte om det. I nogle tilfælde har kvinden også taltmed nogen på sin arbejdsplads om hændelsen. Det drejer sig om en fjerdedel af kvinderne.Sammenholdes dette med tidligere undersøgelser, tyder det på, at det er blevet mere almindeligt, atkvinder taler med andre om hændelsen.Omkring en femtedel af kvinderne – 21 pct. – har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder iforlængelse af tvangssamlejet, og godt halvdelen har været hos læge, psykolog eller psykiater.Endelig er der nogle få – 17 pct. – som har haft kontakt med andre myndigheder end politiet,eksempelvis det sociale system, som følge af tvangssamlejet.
89
8. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLINGI det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje ogrøveri indgår ikke i denne analyse, da tidligere voldsofferundersøgelser typisk alene har omfattet detre nævnte former for kriminalitet.
8.1 Kriminalitetsudviklingen frem til 19861986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen fordette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af straf-felovsovertrædelser, der ved anmeldelse eller på anden måde var kommet til politiets kundskab, nuoversteg en halv million. Helt præcist viste kriminalitetsregnskabet, at der i 1986 var indgivet ogregistreret 512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konsta-tere, at der var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af1960erne, og når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, fremstod Danmark– med én anmeldt straffelovsovertrædelse for hver ti indbyggere – nu som et af de mest kriminali-tetsbefængte samfund i verden. Analyser foretaget af Institut for Konjunkturanalyse viste, at voldog kriminalitet bekymrede to ud af tre danskere meget (Thulstrup m.fl., 2005, s. 80; se også figur9.2).Figur 8.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-1986 – og de følgende år?
1000000900000800000700000600000500000400000300000200000100000019601965197019751980198519901995200020052010
?
90
Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere endtiåret forud herfor, fra 1966 til 1976 – der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til1966. Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmarkinspirerede flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi,hvordan det kom til at gå, men dengang spåede man.Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 villevære steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Rigspolitichefenfremhævede, at denne spådom var baseret på meget grove beregninger, men lagde også vægt på ”…at tilsvarende regnemetoder for 20 år siden blev brugt til at forudsige udviklingen i kriminalitetenfrem til 80’erne – og de holdt stik” (Lardell, 1987, s. 7).Også kultursociologerne Blum og Porsager foretog og præsenterede en række fremskrivninger afkriminalitetens udvikling fra 1986 til år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forud-sætning, at den gennemsnitlige stigningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager,1987). I så fald skulle tyverianmeldelserne stige fra omkring 400.000 i 1986 til over 800.000 i 2000,hærværksanmeldelser fra knapt 40.000 om året til 170.000 om året og den anmeldte personvold fraomkring 6.000 til knapt 11.000. Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspolitichefens, enfordobling af de anmeldte straffelovsovertrædelser.Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne byggede ikke på vækst-procenterne i de forudgående år, men analyserede de mulige konsekvenser af ændringer i befolk-ningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad – forholdsom hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a;1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end de to vækstbaseredefremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville være flere anmeldtestraffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).
8.2 Kriminalitetsudviklingen frem til 2010*Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i for-hold til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledeskriminalitetsprofil end perioden fra midt i 1960erne til midt i 1980erne. Den stadige vækst blevafløst af først stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses affigur 8.2, stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980erne tilmidt i 1990erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der framidt i 1990erne og frem til 2006 har været en faldende tendens, mens der i seneste tre år på ny harværet en stigning – en stigning på 16 pct. fra 2006 til 2009. Tendensen for 2010 udviser et lille fald
91
i forhold til 2009. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alleårene i det nye årtusinde været under en halv million.Figur 8.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet tilpolitiets kundskab i Danmark, 1960-2010*.
1000000900000800000700000600000500000400000300000200000100000019601965197019751980198519901995200020052010
* 2010 er estimeret på basis af første halvår 2009 sammenholdt med første halvår 2010.
Et af de store spørgsmål er, om den radikale ændring, der er sket i kriminalitetens udvikling de se-neste tyve år, afspejler den faktiske udvikling i kriminaliteten. En af mulighederne er således, at denmangeårige og stærke stigning i kriminaliteten frem til slutningen af 1980erne gjorde danskerne såmagtesløse og trætte af situationen, at de i stigende grad holdt op med at anmelde delovovertrædelser, de blev udsat for, til politiet. Man kunne også forestille sig andre grunde til ensynkende anmeldestilbøjelighed, f.eks. øget selvrisiko på forsikringerne.1986/87 er imidlertid ikke blot blev et mærkeår med hensyn til udviklingen i den registreredekriminalitet, men også med hensyn til forsøg på at kortlægge denfaktiskekriminalitet. I 1987 blevder således for første gang nogensinde gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden fordet seneste år forud for interviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold.Som det er fremgået af det tidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser – den førstehelt tilbage i 1971 – men 1987 var første gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsathedenfor tre af de mest typiske og talrige traditionelle straffelovsovertrædelser – tyveri, hærværk og vold.
92
Figur 8.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværkinden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2010*.
50
40
3025
262423
2624242019 19171616
20
10
019601965197019751980198519901995200020052010** 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.
Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen – 25 pct. – i løbet af et år blev udsat fortyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 8.3.Der er mange grunde til, at man skal være varsom med at sammenligne udviklingen i de politian-meldte straffelovsovertrædelser og udviklingen i befolkningens udsathed for tyveri, vold og hær-værk. Det er et mindre problem, at politianmeldte straffelovsovertrædelser inkluderer andre formerfor kriminalitet end tyveri, vold og hærværk, idet hovedtendensen er præcis de samme, hvis deralene fokuseres på disse kriminalitetsarter. Større problemer er forbundet med, at den politi-registrerede kriminalitet indbefatter forhold mod virksomheder, institutioner osv. og ikke kunforhold rettet med enkeltpersoner. Den politiregistrerede kriminalitet omfatter også forhold, der ergået ud over børn og ældre, mens der i offerundersøgelserne er såvel nedre som øvre grænser for deadspurgte. Af stor betydning kan det være, at de politiregistrerede forhold omfatter handlinger,mens offerundersøgelserne vedrører personer/ofre, som kan have været udsat flere gange inden forden periode, der spørges om.Fra 1987 til 2001 holdt det årlige antal personer udsat for kriminalitet sig på omkring 25 pct., menstendensen siden 2001 har været et fald. I såvel 2009 som 2010* er det “kun” 16 pct. der har oplevetsig udsat for kriminalitet i det seneste år forud for udspørgningstidspunktet. Det er et ganskemarkant fald, i størrelsesorden en tredjedel, og faldet er statistisk signifikant.
93
At der forud for 1986/87 – således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelsertyder på – kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet, sandsynlig-gøres af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt, om de ”…inden for det sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den førsteundersøgelse blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for kriminalitet.I de tre følgende undersøgelser, alle fra 1980erne, var procenterne henholdsvis 14 (1980), 15 (1982)og 14 (1984) (Andersen, 1985a).
8.3 Kriminaliteten 2009Som nævnt har 16 pct. af de udspurgte16-74-årige i befolkningen i 2009 oplyst, at de i løbet af deseneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk. Iabsolutte tal drejer det sig om 633.000 mennesker (svarende til mellem 586.000 og 680.000 medsikkerhedsintervaller indberegnet).Af de 633.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 27 pct. været det mere end én gang iløbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimisering eller dette offerrecidiv erganske skævt fordelt, idet langt flere, end man skulle vente, hvis tilfældighederne alene rådede, harværet udsat for kriminalitet flere gange i løbet af et år.Hvis tilfældighederne alene rådede, skulle man f.eks. forvente, at det ville være ca. hverhalvtredsindstyvende af de ofre, der havde været udsat én gang for vold, der ville være udsat fleregange, mens det er som nævnt lidt over hver fjerde. Denne forøgede risiko for reviktimisering gørsig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som forat blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevetudsat for én, er det dog langt de fleste, der i løbet af et år alene udsættes forententyveriellerhær-værkellervold, nemlig 91 pct. af ofrene. Den mest udbredte ”kombination” er tyveri og hærværk.Man kan forestille sig, at det her ofte drejer sig om to sider af samme kriminelle handling eller detsamme forløb, eksempelvis et indbrud.Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, menstørst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1 pct., men hvis man har væretudsat én gang, er der 28 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for samme år. Harman været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen, 56 pct., og har man været udsat tregange, er risikoen for på ny at blive udsat 51 pct. Det er tidligere påvist, at det især er forpartnervold og vold i forbindelse med arbejdets udførelse, at reviktimiseringsrisikoen er stor(Balvig, 1998).
94
Figur 8.4. Risikoen for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af hvormange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2009.100%80%60%40%20%0%Hvis ikke tidligere udsat,udsat én gangHvis udsat én gang,udsat igenTyveriHvis udsat to gange,udsat igenHærværkVoldHvis udsat tre gange,udsat igen18%11% 5%1%38%26% 28%29%56%54% 58%51%
Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre iringere grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige og 25-39-årige drejer det sig om cirkaen femtedel, der er blevet udsat for kriminalitet i løbet af året, mens det for de 40-74-årige er knapen ottendedel, jf. tabel 8.1.Tabel 8.1. Andel mænd, kvinder og alle i forskellige aldersgrupper der det seneste år harværet udsat for kriminalitet, 2009.Mænd16-24 år25-39 år40-74 årI alt20 %21 %14 %16 %Kvinder22 %19 %11 %15 %Alle21 %20 %12 %16 %
Hverken samlet set eller inden for de forskellige aldersgrupper, jf. tabel 8.1, er der signifikantforskel på mænds eller kvinders risiko for at blive udsat for en af de tre kriminalitetsformer i løbetaf et år. Mændenes risiko for reviktimisering er til gengæld lidt større end kvinders, idet signifikantflere mænd end kvinder har været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold mere end én gang.Risikoen for at blive udsat for en af de tre kriminalitetsformer er større, jo hyppigere man går ud omaftenen, jf. tabel 8.2. Går en person ud de fleste aftner i løbet af ugen er risikoen for at blive udsatfor tyveri, vold og/eller hærværk på en fjerdedel, mens den for personer, der ikke går ud hver uge.er 12 pct.. Denne sammenhæng er statistisk signifikant.
95
Tabel 8.2. Udsathed for kriminalitet fordelt efter, hvor ofte personen går ud om aftenen, 2009.UdsatDe fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeAlle25 %19 %15 %12 %16 %Ikke udsat75 %81 %85 %88 %84 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Ser man på, hvor ofte en person mødes med andre mennesker for at feste eller more sig, gør densamme tendens sig gældende, og også den er statistisk signifikant. Dette fremgår af tabel 8.3.Personer, der fester eller morer med andre mennesker flere gange om ugen, har en risiko på 22 pct.for at blive udsat for en af de tre kriminalitetsformer, mens personer med en fest-/morskabsaktivitetpå højest nogle gange i løbet af halvt år har en risiko på 13 pct.Tabel 8.3. Udsathed for kriminalitet fordelt efter, hvor ofte personen mødes med andremennesker for at feste eller more sig, 2009.UdsatTypisk flere gange om ugenFra 1-3 gange om måneden til en gang om ugenHøjest nogle gange i løbet af et halvt årAlle22 %14 %13 %16 %Ikke udsat78 %86 %87 %84 %I alt100 %100 %100 %100 %
Ugifte personer bærer den største risiko for at blive udsat for en af de kriminalitetsformersammenholdt med andre. Andelen er signifikant større end andelene i de andre civilstands-kategorier. Enker og enkemænd har den laveste risiko for at blive udsat for kriminalitet – 9 pct. –hvilket udover at være signifikant lavere end blandt ugifte personer også er signifikant lavere endfor de skilte. Personens alder influerer til dels på denne sammenhæng, idet mange af de ugifte erunge (16-24 år).Tabel 8.4. Udsathed for kriminalitet fordelt efter personens civilstand, 2009.UdsatEnke/enkemandSkiltGift (+separeret)UgiftAlle9%15 %13 %20 %16 %Ikke udsat91 %85 %87 %80 %84 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Af tabel 8.5 fremgår det, at den personlige indkomst har sammenhæng med udsatheden forkriminalitet. Det er de lavestlønnede og de højest lønnede, der er mest udsatte, mens personer meden mellemindkomst på mellem har den signifikant laveste udsathed for kriminalitet, 13 pct.
96
Tabel 8.5. Udsathed for kriminalitet fordelt efter personens indkomst, 2009.Udsat0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlle19 %15 %13 %17 %20 %16 %Ikke udsat81 %85 %87 %84 %80 %84 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Beskæftigelse har kun en lille sammenhæng med risikoen for at blive udsat for en af de trekriminalitetsformer. De arbejdsløse har den laveste udsathed for kriminalitet, hvilken er signifikantlavere end udsatheden for selvstændige/medhjælpende ægtefælle og funktionærer/tjenestemænd. Deøvrige variationer er ikke signifikante.Tabel 8.6. Udsathed for kriminalitet fordelt efter hvilken region personen bor i, 2009.UdsatRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandAlle21 %14 %14 %13 %13 %16 %Ikke udsat79 %86 %86 %87 %87 %84 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Tabel 8.6 viser, at der er en klar sammenhæng mellem udsathed for kriminalitet og hvilken region ilandet, man bor i. Mens det i hovedstadsregionen er 21 pct., der har oplevet sig udsat forkriminalitet, er det “kun” 13-14 pct. i den øvrige del af Danmark. Det er særligt blandt demidaldrende (25-39 år) og de ældre (40-74 år), at der eksisterer en større udsathedsgrad forkriminalitet i Region Hovedstaden. For den yngre aldersgruppe (16-24 år) er der ikke signifikantforskel i udsatheden for kriminalitet mellem unge i Region Sjælland og unge i Region Hovedstaden.Det er 58 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst ét af de forhold, de har været udsat for, til politiet,eller som politiet – ifølge offeret – har fået nys om på anden vis end via offerets anmeldelse. I altdrejer det sig om anmeldelser til politiet fra omkring 363.000 borgere.Anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 8.7. Hvor 48 pct. af de 16-24-årige haranmeldt, er det 56 pct. af de 25-39-årige og 63 pct. af de 40-74-årige. Sammenhængen mellem alderog anmeldelsestilbøjelighed er statistisk signifikant.
97
Tabel 8.7. Andel ofre fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2009.Anmeldt16-24 år25-39 år40-74 årAlle48 %56 %63 %58 %Ikke anmeldt52 %44 %37 %42 %I alt100 %100 %100 %100 %
98
9. BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FORKRIMINALITETVed gennemgangen af de enkelte kriminalitetsarter er det omtalt, i hvilket omfang kriminalitetenhar medført fysiske eller økonomiske skader samt – i forhold til røveri og tvangssamleje – hvorvidthændelsen har haft betydning for offerets liv. Det har imidlertid også af interesse at vide, hvor storen del af befolkningen der er utrygge, uanset om de har været udsat for kriminalitet eller ej, oghvordan udviklingen i denne utryghed er.
9.1 Demografi og angst for kriminalitet 2009Spørgsmålet om utryghed er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede oplyser, om derespersonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, der optager dem meget. De, der svarer,at de næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der almindeligvis anses at væreangste for kriminalitet. I 2009 drejede det sig om 12 pct.Tabel 9.1. Svarpersoner fordelt efter køn og bekymring for deres personlige risiko for at bliveudsat for kriminalitet, 2009.MandNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigALLE2%7%14 %33 %43 %100 %Kvinde4%12 %22 %35 %28 %100 %I alt3%9%18 %34 %36 %100 %
Af tabel 9.1. fremgår det, at der tydelig og signifikant forskel mellem andel mænd og kvinder, somer angste for kriminalitet, idet det drejer sig om 16 pct. af kvinderne over for 9 pct. af mændene.Tabel 9.2. Svarpersoner fordelt efter alder og bekymring for deres personlige risiko for atblive udsat for kriminalitet, 2009.16-24 årNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigALLE2%9%17 %39 %33 %100 %25-39 år2%8%18 %38 %34 %100 %40-74 år4%10 %18 %31 %37 %100 %
99
Af de tre aldersgrupper i tabel 9.2 er der flest blandt de ældste, som er angste for at blive udsat forkriminalitet, 14 pct. mod ca. hver tiende i de to yngre aldersgrupper. Forskellen er statistisksignifikant. For kvinder er der en tendens til, at det både er de yngste og de ældste kvinder, der ermest angste for kriminalitet.
9.2 Udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitetDe, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoenfor på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.3. Mens 11 pct. af dem, der ikkehar været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at blive udsatherfor, drejer det sig om 20 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikantstørre andel. Det skal dog understreges, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan vide, i hvilkenudstrækning sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de mennesker, dermed mere eller mindre god grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet, som faktiskudsættes.Tabel 9.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og angst for kriminalitet, 2009.Ikke udsatNæsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrig3%8%17 %36 %35 %Udsat4%16 %21 %35 %25 %I alt*3%9%18 %36 %33 %
ALLE100 %100 %100 %* Den samlede fordeling er her lidt forskellig fra tabel 9.1. Det skyldes at anderledes talgrundlag, idet der ikke i allemåneder er spurgt om udsathed for kriminalitet.
Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighedvarierer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig ikke at væretilfældet. Det er således både dem, der har været udsat for tyveri, og dem, der har været udsat forhærværk, vold, trusler om vold, røveri eller tvangssamleje, der hyppigere end dem, der ikke harværet udsat for disse forbrydelser, er angste for kriminalitet.3
9.3 Angst for kriminalitet, livsstil, socioøkonomiske forhold, geografi m.v.I de følgende tabeller er de “angste” dem, der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personligerisiko for at blive udsat for kriminalitet, mens de “mindre eller ikke angste” er resten.
3
Forskellen er statistisk signifikant i alle tilfælde på nær ved tvangssamlejer. Det kan skyldes, at antallet af ofre er lille.
100
Tabel 9.4. Angst for kriminalitet fordelt efter hvor ofte svarpersonen går ud i løbet af ugen,2009.AngsteDe fleste aftener i ugens løb3-4 aftener om ugen1-2 aftener om ugenIkke hver ugeI alt12 %10 %11 %15 %12 %Mindre ellerikke angste88 %90 %89 %85 %88 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Af tabel 9.4. fremgår det, at angsten for kriminalitet i nogen grad har sammenhæng med, hvor oftesvarpersonen går ud i ugens løb. Personer, der ikke går ud hver uge har størst bekymring forkriminalitet, idet 15 pct. af denne gruppe nærer angst for kriminalitet. I forhold til personer, der gårud 3-4 aftener og ugen eller 1-2 aftener om ugen er denne andel signifikant større.Tabel 9.5. Angst for kriminalitet fordelt efter hvor ofte svarpersonen mødes med andremennesker for at feste eller more sig, 2009.AngsteTypisk flere gange om ugenMellem 1-3 gange ommåneden til en gang om ugenHøjest nogle gange i løbet afet halvt årAlle11 %11 %18 %12 %Mindre ellerikke angste89 %89 %82 %88 %I alt100 %100 %100 %100 %
Angsten for kriminalitet hænger også i høj grad sammen med, hvor ofte svarpersonen deltager ifestlige eller selskabelige aktiviteter, jf. tabel 9.5. Blandt de personer, der højest mødes med andrefor at feste eller more sig nogle gange i løbet af et halvt år, er der flest angste, 18 pct., hvilket er ensignifikant større andel end for de øvrige.Tabel 9.6. Angst for kriminalitet fordelt efter svarpersonens civilstand, 2009.AngsteEnke/enkemandSkilt/ophævet partnerskabGift/separeret/registreret partnerskabUgiftAlle18 %17 %13 %10 %12 %Mindre eller ikkeangste82 %83 %87 %90 %88 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %
Der er endvidere en sammenhæng mellem civilstand og angsten for kriminalitet, jf. tabel 9.6. Deflest angste – 18 pct. – findes i gruppen af enker og enkemænd, og den næststørste blandt skilte med
101
17 pct. ængstelige. Disse andele er signifikant større end dem, der er for de øvrige civilstands-grupper.Tabel 9.7. Angst for kriminalitet fordelt efter svarpersonens personlige årlige bruttoindkomst,2009.Angste0-99.999 kr.100.000-239.999 kr.240.000-324.999 kr.325.000-549.999 kr.550.000 kr. eller mereAlle13 %14 %13 %9%7%12 %Mindre eller ikke angste87 %86 %87 %91 %93 %88 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Det ses af tabel 9.7, at angsten for at blive udsat for kriminalitet tillige har sammenhæng medindkomst. Blandt personer med en lav til moderat årlig indkomst – på under 325.000 kr. – erangsten mest udbredt, mens der blandt personer, der tjener mere, er signifikant færre angste.Tabel 9.8. Angst for kriminalitet fordelt efter hvilken region svarpersonen bor i, 2009.AngsteRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandAlle11 %16 %14 %12 %10 %12 %Mindre eller ikke angste89 %84 %86 %88 %90 %88 %I alt100 %100 %100 %100 %100 %100 %
Med hensyn til svarepersonens geografiske region er der flest angste blandt dem, der bor i RegionSjælland, hvor 16 pct. af indbyggerne er angste for kriminalitet, jf. tabel 9.8. Denne andel ersignifikant større end andelene i de andre regioner, dog undtagen Region Syddanmark. De regioner,der har de mindste andele angste, er Hovedstaden og Nordjylland. Der bor flere ældre i både RegionSjælland og Syddanmark i forhold til de andre regioner, hvilket antagelig forklarer noget afvariationen mellem regionerne.Generelt må aldersfaktoren også tages i betragtning, når betydningen af de forskellige livsstils-faktorer, socioøkonomiske forhold m.v. vurderes i forhold til andelen af angste for kriminalitet.
9.4 Udviklingen i angst for kriminalitetFigur 9.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet. De tre første målinger, foretaget i1970erne og begyndelsen af 1980erne, viste at 15-19 pct. var ængstelige. I perioden fra 1987 til
102
2007 har andelen ængstelige danskere ligget på et signifikant lavere niveau, idet det er mellem 10og 13 pct. af den voksne befolkning, der i denne periode har været angste for at blive udsat forkriminalitet. Fra 2007 til 2008 voksede denne andel imidlertid betydeligt – fra 12 til 19 pct. – enændring der er statistisk signifikant. Angstniveauet i 2008 svarer dermed til det, der var i slutningenaf 1970erne og begyndelsen af 1980erne. I 2009 faldt angstniveauet dog igen til det niveau, der varårene før 2008, og landede på 12 pct., hvorfor det umiddelbart må antages, at den høje andel i 2008var specifik for dette år og ikke udtrykker en generel udviklingstendens. Denne antagelse bestyrkesaf, at den estimeret andel ængstelige for 2010 er 11 pct.Figur 9.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte bekymrer sig om deres per-sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1960-2010*.
10090807060504030201001960196519701975198019851990199520002005 2010** 2010 er estimeret på basis af målinger foretaget i udvalgte måneder af 2010 frem til og med august.18151912111312 13101019131212 1211
Tabel 9.9 viser udviklingen de seneste fem år. Det fremgår, at den ændring, der forekom i 2008 iforhold til de tidligere år, både beror på, at andelen, der næsten hele tiden bekymrer sig for at bliveudsat for kriminalitet, og den, der gør det ofte, er vokset. Det fremgår endvidere, at andelen, deraldrig tænker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet var meget højere i 2009 end i de tidligereundersøgelsesår.Hvad væksten i andelen, der er angste for kriminalitet i 2008, beror på, giver undersøgelsen ikkemange muligheder for at svare på. Spørgsmålet om angst for at blive udsat for kriminalitet indgår i2008 i undersøgelserne i marts og september måned, og målingerne for begge måneder i 2008 visersamme mønster som det, der er vist i tabel 9.9. Væksten i andelen, der er angste for kriminalitet,kan således eksempelvis ikke (alene) forklares med de uroligheder, der siden august fandt sted i
103
københavnsområdet. Da spørgsmålet om tryghed og utryghed er en meget vigtig del afofferundersøgelsen, er det på baggrund af de – muligvis – tidsmæssige begrænsede udsving i 2008besluttet fremover at gennemføre målingen af tryghed i alle måneder, hvilket er sket fra og medjanuar 2009.Tabel 9.9. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat forkriminalitet.2005Næsten hele tidenOfteAf og tilSjældentAldrigALLE2%11 %26 %40 %22 %100 %20061%11 %21 %40 %27 %100 %20072%10 %20 %39 %29 %100 %20083%16 %24 %35 %22 %100 %20093%10 %18 %34 %36 %100 %
9.5 Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitetSiden 1985 er danskernes bekymringer, herunder deres bekymring for vold og kriminalitet, blevetmålt fire gange årligt.4Frem til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 personer, men sidenda er 1100 personer blevet spurgt hver gang, hvilket vil sige 4400 personer på årsbasis.Målingerne angår det, der kan kaldes densamfundsmæssigebekymring for kriminalitet, idet derikke spørges til personens bekymring for selv at blive udsat for kriminalitet, men om vedkommendegenerelt bekymrer sig for vold og kriminalitet.Den generelle eller samfundsmæssige bekymring er mere udbredt end den personlige. I de mangemålinger, der er gennemført, har vold og kriminalitet næsten altid været det, der har bekymret mest.Figur 9.2 viser, at andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, har svinget omkring 60-70 pct. i de fleste målinger frem til midten af 1990erne, hvorefter der sker et fald. Således erandelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, klart mindre i 1995-96, end den var i1993-94, men den er endnu mindre i 1997-2000, end den var i 1995-96. Derefter er der igen et fald,idet niveauet er endnu lavere i 2001-2002, og det mindsker yderligere i 2003-04. 2006 skiller sig udsom det år, hvor den mindste andel – 31 pct. for hele året – var meget bekymrede for vold ogkriminalitet. I 2007-2009 ligger andelen af meget bekymrede på niveau med det, der var i 2003-2004. I 2009 var det 38 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet, mod 39 pct. i 2008.4
I begyndelsen blev målingerne foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse, men arbejdet er i de seneste år overtagetaf andre analyseinstitutter, først Catinét, senere Voxmeter.
104
Figur 9.2. Procent af befolkningen der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-20091008060402001985199019952000200572
686764 6563 63 6159
69
63 62
57 56 55 5443 4437 37 353136 39 38
Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse, bearbejdning foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor.
105
10. LITTERATURAndersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984. AIM Media- ogSociale Undersøgelser, 26. juni 1985 (stencil).Andersen, Ole Ejnar: ”Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25% - og mindst blandt de ældre”, AIM-NYT, 12. juli 1985a.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984, Forskningsrapport nr. 27,Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, december 1985b.Andersen, Ole Ejnar: Ofre for vold og overfald 2. halvår 1986. AIM Media- og SocialeUndersøgelser, November 1987 (stencil).Balvig, Flemming: Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby.København: Gyldendal, 1978.Balvig, Flemming: Studier over tyveriforbrydelsen I-V, Forskningsrapport nr. 12 (1980), 13 (1980),14 (1980), 20 (1982) og 22 (1983), Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, 1980-83.Balvig, Flemming: ”Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling”, iRapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd forKriminologi, 1985a, s. 41-88.Balvig, Flemming m.fl.: Gadevold. København: Det Kriminalpræventive Råd, 1985b.Balvig, Flemming: Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem treårhundreder, fra 1725 til 2025. København: Borgens Forlag, 1987.Balvig, Flemming og Cecilie Høigård: Kriminalitets og straf i tal og tekst. København: BorgensForlag, 1988.Balvig, Flemming: Ungdom oplever mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser1970-94. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1995.Balvig, Flemming: Voldens omfang og karakter. Oversigt over resultater fra voldsoffer-undersøgelsen 1995. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefens trykkeri,1996.
106
Balvig, Flemming: En rundrejse i voldens nutidshistorie. København: Det Kriminalpræventive Råd,1997.Balvig, Flemming: Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fravoldsofferundersøgelsen 1995/96. København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspolitichefenstrykkeri, 1998.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindII: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000a.Balvig, Flemming: Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning. BindI: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000b.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005.København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiche-fen, 2006a. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Volden i Danmark 1995 og 2005. København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, 2006b. Ikke længeretilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørendedeltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). København: KøbenhavnsUniversitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006c. www.jm.dkBalvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006.København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspoliti-chefen, marts 2007. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2007. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/DetKriminalpræventive Råd/Rigspoliti-chefen, oktober 2008. Ikke længere tilgængelig.Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: ManUniversitet/Justitsministeriet/DetKriminalpræventivewww.jm.dk/www.dkr.dkanmelder da vold. KøbenhavnsRåd/Rigspolitiet,marts2009.
107
Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2008. København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/DetKriminalpræventive Råd/Rigspoliti-chefen, april 2009.Balvig, Flemming, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen og KatrineSidenius: Voldtægt der anmeldes … Del III: Udviklingen – især med henblik på fuldbyrdedeoverfaldsvoldtægter. Det Kriminalpræventive Råd, maj 2009.Bekæmpelse af vold. En handlingsplan fra regeringen, Oktober 1993. Se også Forslag til Lov omændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af vold), fremsat afjustitsministeren i folketinget 18. november 1993.Blum, Jacques og Michael Porsager: Det andet Danmark. Social Årbog 87/88. København: Politi-kens Forlag, 1987.Brink, Ole: Vold i Århus, Aarhus Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 1999.Brink, Ole og Villy Sørensen: ”Er voldens mørketal faldende?”, Nordisk Tidsskrift forKriminalvidenskab, nr. 4, december 2001, s. 230-239.Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2008. Rapport 2009:2.Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen: Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold modkvinder og mænd. København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4, 1992.Christiansen, Jørgen Møller: Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejds-pladser. København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2005.Christiansen, Jørgen Møller: Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet. København:Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006.Døllner, Leise: Gadevold - overfald eller sammenfald? København: Kriminalistisk Institut,Københavns Universitet, 1991.European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2006. WODC 2006.Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen: Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingensiden 1987. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.
108
Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen: Vold mod offentligt ansatte. Odense:Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden, 2008.Kyvsgaard, Britta: Voldskriminelle og voldskriminalitet. København: Kriminalistisk Institut, Kø-benhavns Universitet, 1995.Kyvsgaard, Britta: Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v. København: Justitsministeriet 2008,www.jm.dk.Lardell, Allan: ”Kriminalitet fordobles. Dyster spådom fra rigspolitichef”, Politiken, 12. juli 1987,1. sektion s. 7.Larsen, Poul Henning: “Recidivstatistik 1979-1989", Kriminalstatistik 1993, Danmarks Statistik,1995.Olsen, Ole m. fl.: Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005. Notat tilArbejdsmiljørådets overvågningsrapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2007.Thulstrup, Jørn m.fl.: Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget. København: Institut for Kon-junktur-Analyse, november 2005.Westfelt, Lars: Brott och Straff i Sverige och Europa. Kriminologiska Institutionen, Stockholmsuniversitet, 2001.Wolf, Preben: Vold i Danmark og Finland 1970/71. En sammenligning af voldsofre. Projekt Noxa.Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil), 1972.
109
11. SPØRGESKEMAHar du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkrydses"):1 Ingen bil2 En - og kun en - bil3 To eller flere biler4 Ingen cykel5 En - og kun en – cykel6 To eller flere cykler7 Knallert/scooter8 Motorcykel9 Båd/skib10 Sommerhus/fritidshus11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)12 Butik/forretning/virksomhed13 Intet af det nævnteHvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?1 De fleste aftener i ugens løb2 3-4 aftener om ugen3 1-2 aftenen om ugen4 Ikke hver ugeHvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Hertænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.1 Typisk flere gange om ugen2 Typisk én gang om ugen3 1-3 gange om måneden4 Nogle gange i løbet af et halvt år5 Sjældnere6 Stort set aldrigHvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet,udsat for tyveri hærværk eller lignende noget, du tænker på?1 Næsten hele tiden2 Ofte3 Af og til4 Sjældent5 AldrigForekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsatfor vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?1 Ja, både vold og trusler2 Ja, vold3 Ja, trusler4 Nej
110
Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte volden? (beskriv):____________________________________________________________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejHvor foregik volden?1 Egen bolig2 Voldsudøverens bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejHvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?Svarkategorierne læses ikke op, med mindre det er en hjælp1 Uenighed, skænderi der udviklede sig2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre3 Misundelse4 Jalousi5 Røveri (ville have noget jeg havde)6 Seksuelt motiveret7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)8 Skulle vise sig
111
9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol,piller el.lign.)12 AndetHvilken anden grund?: _______________________________________Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mandeller en kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år
112
3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer10 Person i afhængighedsforhold11 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja
113
2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejHar du anmeldt volden til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: ________________________________Fik politiet fat i voldsudøveren?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?
114
1 Ja2 NejBlev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli2009)1 Brugt mod mig2 Alene truet med det3 Begge dele (både truet og brugt)Blev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du anmeldt truslerne til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)1 Ja2 Nej
115
Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for røveri - dvs. at andre har truet eller tvungetdig til at aflevere penge eller ting?1 Ja2 NejHvor mange gange er det sket inden for de sidste 12 måneder?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Hvornår skete det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde mv.)2 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)3 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser mv.)4 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole mv.)5 Privat bolig6 Udlandet7 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________
116
Hvor foregik røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 På din arbejdsplads (røveri rettet mod arbejdspladsen og ikke personen)2 I eller i tilknytning til offentlige transportmidler (i tog, busser, på banegårde mv.)3 Udendørs på øde steder (park, skov, stier, gangtunneler)4 Udendørs på andre offentligt tilgængelige områder i nærheden af andre mennesker (gader,pladser mv.)5 Indendørs på offentligt tilgængeligt sted (værtshus, butikker, skole mv.)6 I din bolig7 I anden privat bolig8 Udlandet9 AndetAngiv hvor?:___________________________________________________Blev du faktisk frarøvet noget?1 Ja2 Nej, kun forsøg på røveriHvad blev der stjålet?Flere svar muligtYou may choose 9 out of the possible answers1 Penge/pung/tegnebog2 Dankort/andet kredit kort3 Taske4 Mobiltelefon5 Ipods eller andet elektronisk udstyr6 Tøj/sko7 Smykker/ure/briller8 Cykel/knallert/andet transportmiddel9 AndetHvilket andet blev der stjålet?: ____________________________Hvad er sådan cirka værdien i kroner af det, der blev stjålet?1 0-99 kr.2 100-499 kr.3 500-999 kr.4 1.000-1.999 kr.5 2.000-4.999 kr.6 5.000-9.999 kr.7 10.000 kr. og deroverBlev du slået eller sparket eller udsat for anden fysisk vold?1 Ja2 NejFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja
117
2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved røveriet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejOplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-ningsmanden tror, at man er det1 Ja, helt sikkert
118
2 Ja, måske3 NejHvor mange personer deltog aktivt i røveriet?1 1 person2 2 personer3 3 personer4 4 personer5 5 personer eller flereVar du sammen med andre, da du blev udsat for røveri?1 Nej, var alene2 Sammen med 1 person3 Sammen med 2 personer4 Sammen med 3 personer5 Sammen med 4 personer6 Sammen med 5 personer eller flereBlev dem, du var samme med, også udsat for røveri?1 Ja, alle2 Ja, nogen men ikke alle3 Nej, kun migVar du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejKan du give en nærmere beskrivelse af den mest aktive i røveriet - var det en mand eller kvinde?1 Mand2 KvindeHvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverKendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 En man kun kender af navn/udseende2 En fjernere bekendt, som man har haft lidt kontakt med (fx beboer fra området)
119
3 En nær bekendt ((tidligere) ven/kammerat, klassekammerat)4 Familie og anden nærstående5 Anden personHvilken anden person?: ______________________________________Var personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad5 Slet ikkeHar du anmeldt røveriet til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?: ______________Fik politiet fat i den der gjorde det?1 Ja2 NejEr der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjælepenge eller ting, som tilhørte dig?1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?
120
Answer must be in the range from 1 up to 97: __Omtrent hvor meget blev der stjålet for?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun etforsøg på tyveri]Answer must be in the range from 0 up to 999996: ______Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?1 Intet. Det var kun forsøg2 Bil3 Motorcykel4 Knallert5 Cykel6 Båd/skib7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl9 Noget fra/på min arbejdsplads10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus11 Noget jeg havde på mig (taksetyveri/lommetyveri)12 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du tyveriet til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejAnmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en tyveriforsikringFik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja påovenstående spørgsmål)3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenståendespørgsmål)4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenståendespørgsmål)Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at andreting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?
121
1 Ja2 NejHvor mange gange har du været udsat for det?Answer must be in the range from 1 up to 97: __Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]Answer must be in the range from 0 up to 999996: ______Anmeldte du skaderne til politiet?[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?1 Bil2 Motorcykel3 Knallert4 Cykel5 Båd/skib6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl8 Min arbejdsplads9 Mit sommerhus/fritidshus10 AndetHvilket andet?:______________________________________________Anmeldte du det til forsikringsselskab?1 Ja2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.Fik du det ødelagte erstattet?1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg2 Jeg fik fuld erstatning3 Jeg fif delvis erstatning4 Jeg fik ingen erstatningNu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan dufortælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af voldeller trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENTFAKTISK har tvunget dig til samleje?Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller ogsåmed.
122
1 Ja2 NejHvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?Answer must be in the range from 1 up to 96: __Hvornår skete det?1 Inden for de seneste 12 måneder2 Mellem 1 år og 2 år siden3 Mellem 2 år og 3 år siden4 Mere end 3 år sidenVar det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?1 Forsøg på samleje2 Tvunget til samlejeFørte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?1 Ja2 NejHvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?1 Ja2 NejFølte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?1 Ja2 NejHvor foregik det?1 Egen bolig2 I hans bolig3 Anden privat bolig4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.5 På værtshus, cafe, bodega m.m.6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov7 Offentligt transportmiddel8 Andet offentligt tilgængeligt sted9 Udlandet10 AndetAngiv hvor?: ________________________________________________Var der flere end én, der tvang dig?1 Ja2 NejHvor mange personer tvang dig?
123
1 2 personer2 3 personer3 4 personer4 5 personer eller flereSkete det til en fest eller i forbindelse med en fest?'I forbindelse med' betyder at det kan være sket på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjemeller med hjem el.lign.)1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek e.lign.)3 NejHvilken måned sket det?1 Januar2 Februar3 Marts4 April5 Maj6 Juni7 Juli8 August9 September10 Oktober11 November12 DecemberHvilken ugedag skete det på?1 Mandag2 Tirsdag3 Onsdag4 Torsdag5 Fredag6 Lørdag7 Søndag8 Hverdag9 WeekendHvilket tidspunkt på døgnet skete det?Answer must be in the range from 1 up to 24: __Var du påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 NejHar den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?
124
1 Nej, aldrig2 Ja, en enkelt gang3 Ja, to gange4 Ja, tre eller flere gangeTror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?1 Ja, fuldstændig tilfældigt2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev migKan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)Hvor gammel var denne person?1 Under 15 år2 15-24 år3 25-39 år4 40-64 år5 65 år og deroverOmtrent hvor gammel var du selv, da det skete?Answer must be in the range from 11 up to 74: __Kendte du denne person?1 Ja2 Nej, overhovedet ikkeHvem var det?1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets ophør3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør4 Barn/barnebarn/stedbarn5 Forældre/bedsteforældre6 Andet familiemedlem7 (Tidligere) ven/kammerat8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.10 En, som man netop har mødt gennem internettet11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-chauffør el.lign.)14 Anden personVar personen påvirket af alkohol eller andet?1 Ja, lidt påvirket af alkohol2 Ja, meget påvirket af alkohol3 Ja, påvirket af alkohol4 ja, Påvirket af andet5 Nej
125
Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?1 Ja2 NejBlev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)1 Ja, anvendt2 Ja, truet med3 NejBlev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig3 NejBlev der anvendt skydevåben?1 Ja2 NejBlev der anvendt kniv?1 Ja2 NejBlev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)1 Ja2 NejBlev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad derforegik, eller ikke kunne forsvare dig?1 Ja, helt sikkert2 Ja, måske3 NejAlt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Varden..:?1 Meget alvorlig2 Ret alvorlig3 Ikke særlig alvorligSynes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?1 Ja, i meget høj grad2 I temmelig høj grad3 En del4 Lidt, en lille grad
126
5 Slet ikkeSynes du hændelsen var..:1 En kriminel handling2 En forkert, men ikke kriminel handling3 Bare noget der skerHar du fortalt om det skete til andre:Til familie?1 Ja2 NejTil venner/bekendte?1 Ja2 NejTil nogen på min arbejdsplads/studie?1 Ja2 NejTil krisecentre el.lign?1 Ja2 NejTil læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?1 Ja2 NejTil myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?1 Ja2 NejHar du anmeldt det til politiet?1 Ja2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde3 NejHar du fortalt det til nogen andre i det hele taget?1 Nej Ingen2 Ja, men ingen af de nævnteHvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?1 Det var ikke så alvorligt2 Følte skyld/skam/flov/pinligt3 Bange for hævn/angst4 For at beskytte ham der gjorde det5 Ingen ville tro mig6 Andet
127
Hvilken anden grund?: _______________________________________Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24 timerefter)Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________Fik politiet fat i ham der gjorde det?1 Ja2 NejHvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)under udførelse af dit arbejde?1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)4 Har anden form for risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)
128
