REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 78: Udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Bødeforhøjelser, obligatorisk konfiskation af køretøjer ved kørsel uden førerret og skærpelse af sanktionerne for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v.), fra justitsministeren

Lov om ændring af færdselsloven(Bødeforhøjelser, obligatorisk konfiskation af køretøjer ved kørsel udenførerret og skærpelse af sanktionerne for kørsel under påvirkning af be-vidsthedspåvirkende stoffer m.v.)§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 5. oktober 2009, somændret ved § 2 i lov nr. 1338 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 716 af25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 54, stk. 1affattes således:»Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvisblod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer,som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige forfærdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig re-cept. Tilsvarende gælder for stoffer, som den pågældende har indtaget ihenhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstem-melse med recepten.«2.I§ 80, stk. 4, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 1 og 3,ændres»15« til: »14«.

3.I§ 118, stk. 1,ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 5«.4.§ 118, stk. 2,ophæves.Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.5.§ 118, stk. 8, 3.-6. pkt.ophæves.6.§ 118 a, stk. 1,affattes således:»Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter,der udstedes i medfør af loven, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover,som er delelige med 500. For gående og førere af cykel, hestekøretøj el-ler hest udmåles bøderne dog til 700 kr. eller derover og for personermed særlig lav indtægt til 500 kr. eller derover.«7.§ 118 a, stk. 2,ophæves.Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.8.I§ 118 a, stk. 5,som bliver stk. 4, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og3«.9.I§ 118 a, stk. 6,som bliver stk. 5, ændres »Bestemmelserne i stk. 1-5«til: »Bestemmelserne i stk. 1-4«.10.I§ 118 a, stk. 6,som bliver stk. 5, indsættes som2. pkt.:»Bøderne for disse overtrædelser udmåles til 500 kr. eller beløb derover,som er delelige med 500.«.11.Efter § 118 a indsættes i afsnittet omStraf:»§118 b.Hvor der ikke er fastsat særlige bestemmelser om forhøjet strafi gentagelsestilfælde, kan det ved straffens fastsættelse kun indgå somskærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af be-tydning for sagen, hvis det nye forhold er begået inden 5 år efter, at dentidligere afgørelse blev endelig.Stk. 2.I sager om overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 85,stk. 1, er den i stk. 1 nævnte periode dog 2 år.«12.I§ 125, stk. 1, nr. 9,ændres »§ 54, stk. 1« til: »§ 54, stk. 1, 2. pkt.«13.§ 126, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 54, stk. 1, 1. pkt., eller under2

skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 54,stk. 2,«.14.I§ 128, stk. 2,indsættes efter »overtrædelse af«: »§ 54, stk. 1, 1. pkt.,eller«.15.I§ 133 a, stk. 2, nr. 2,indsættes efter »førerretten«: »eller stk. 4, nr.1«.16.§ 133 a, stk. 3, nr. 1,affattes således:»1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medførerubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og«.17.I§ 133 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Konfiskation skal ligeledes ske, hvis1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 56, stk. 1, 1.pkt., § 62, stk. 1, § 63 a, stk. 1, eller § 117 a, og2) den pågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før detnye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1eller stk. 2, nr. 1.«Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.18.I§ 133 a, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.19.I§ 133 a, stk. 5,der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.§2Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.3.3.1.3.2.3.2.1.3.2.1.1.3.2.1.2.3.2.2.3.2.2.1.3.2.2.2.3.2.2.3.3.2.2.3.1.3.2.2.3.2.3.2.2.3.3.3.2.2.3.4.3.2.2.3.4.1.3.2.2.3.4.2.3.2.2.3.4.3.3.2.2.3.4.4.3.2.2.3.5.3.2.3.3.3.3.3.1.3.3.2.3.3.3.4.4.1.4.1.1.4.1.2.4.1.2.1.4.1.2.2.4.1.3.5.5.1.IndledningLovforslagets baggrund og hovedindholdForhøjelse af bøder mv.BaggrundForhøjelse af bøderGældende retFærdselslovens straffebestemmelserRigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000Rigsadvokatens overvejelserIndledningMinimumsbødenAndre forhøjelserOvertrædelser omfattet af klippekortordningenOvertrædelser, der medfører frakendelse af førerretten ellerkørselsforbudHastighedsoverskridelserØvrige særlige forhøjelser fordelt efter trafikanttypeGående, cyklister og ridendeKnallerterAndre motordrevne køretøjer end knallerterOvertrædelser hovedsageligt vedrørende tunge køretøjerPristalsregulering af øvrige bøderJustitsministeriets overvejelserGentagelsesvirkningGældende retRigsadvokatens overvejelserJustitsministeriets overvejelserObligatorisk konfiskation af køretøjet ved kørsel uden kø-rekort og kørsel i frakendelsestidenGældende retKørsel uden kørekort og kørsel i frakendelsestidenFærdselslovens regler om konfiskationFakultativ konfiskationObligatorisk konfiskationJustitsministeriets overvejelserKørsel under påvirkning af euforiserende stoffer mv.Gældende ret4

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at forbedre færdselssikkerheden ved enrække forhøjelser af bøderne på færdselsområdet, en udvidet adgang tilat konfiskere køretøjer fra førere, som kører uden førerret, og en skær-pelse af reglerne om førerretsfrakendelse for kørsel efter indtagelse afeuforiserende stoffer mv.Et af hovedelementerne i lovforslaget er en revision af de gældende bø-detakster på færdselsområdet, som for en stor dels vedkommende ik-ke har været reguleret siden 2000 eller tidligere. Der lægges op til en ge-nerel forhøjelse af bødetaksterne, ligesom det er hensigten med de fore-slåede nye bødetakster i højere grad at sikre sammenhæng mellem deenkelte overtrædelsers grovhed og bødernes størrelse.Dernæst tager lovforslaget sigte på at udvide færdselslovens konfiskati-onsordning, således at kørsel uden kørekort og kørsel i frakendelsestidenfremover skal kunne medføre konfiskation af køretøjet på obligatoriskgrundlag.Lovforslaget indebærer endvidere visse skærpelser af sanktionerne forkørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, navnlig således atovertrædelse af den såkaldte nulgrænse som hovedregel fremover vilmedføre ubetinget (og ikke betinget) frakendelse af førerretten.Endelig indeholder lovforslaget enkelte ændringer i bestemmelserne omansvarssubjektet i sager om overtrædelse af pligten til at anvende sik-5

kerhedssele og styrthjelm. Denne del af forslaget er en konsekvens af, atden kriminelle lavalder er blevet sænket fra 15 til 14 år, således at hand-linger foretaget af 14-årige nu kan medføre straf.2. Lovforslagets baggrund og hovedindholdDet foreslås for det første, atbødetaksterne på færdselsområdetgenereltforhøjes som følge af den almindelige prisudvikling, og at bødernefor visse overtrædelser derudover hæves under hensyn til den færdsels-sikkerhedsmæssige risiko, som overtrædelserne indebærer. Samtidigpræciseres de gældende principper om gentagelsesvirkning inden fornormalstrafferammen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-11, be-mærkningernes punkt 3 nedenfor og bilag 2 til lovforslaget.Det foreslås endvidere at udvide kredsen af færdselslovsovertrædelser,som kan medføre konfiskation af køretøjet på obligatorisk grundlag.Nærmere bestemt indebærer forslaget, at kørsel uden at have erhvervetkørekort og kørsel i frakendelsestiden skal være omfattet af ordningenom obligatorisk konfiskation, hvorefter en række nærmere opregnedeovertrædelser medfører konfiskation, hvis føreren inden for 3 år gør sigskyldig i tre af sådanne forhold. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15og 17-19, og bemærkningernes punkt 4 nedenfor.Herudover indebærer lovforslaget en vis skærpelse af sanktionerne forkørsel efter indtagelse af euforiserende stoffer mv. Nærmere bestemtlægges der med forslaget op til som udgangspunkt at sidestille overtræ-delse af den såkaldte nulgrænse i færdselslovens § 54, stk. 1, med spiri-tuskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i relation til spørgsmålet omførerretsfrakendelse, således at frakendelsen fremover i almindelighed vilskulle ske ubetinget og ikke betinget. Endvidere foreslås den bødestraf,der normalt idømmes ved førstegangsovertrædelse af nulgrænsen, somudgangspunkt fordoblet fra en halv til en hel måneds nettoløn, ligesomsådanne overtrædelser som udgangspunkt vil blive omfattet af færdsels-lovens regler om obligatorisk konfiskation af køretøjer. De foreslåedesanktionsskærpelser omfatter efter forslaget dog ikke tilfælde, hvor detpågældende bevidthedspåvirkende stof er indtaget i henhold til en lovligrecept, men hvor den foreskrevne dosis er overskredet. Der henvises tillovforslagets § 1, nr. 1, 12-14 og 16, og bemærkningernes punkt 5 neden-for.Endelig indeholder lovforslaget en justering af reglerne om en førersstrafsanktionerede pligt til at påse, at passagerer under 15 år anvender6

sikkerhedssele eller styrthjelm mv. Som en konsekvens af, at den krimi-nelle lavalder er blevet sænket fra 15 til 14 år, foreslås det således, at 14-årige fremover selv skal bære det strafferetlige ansvar for overholdelse afreglerne om sikkerhedsseler, styrthjelme og antallet af passagerer, derlovligt kan befordres, mens førerens ansvar som følge heraf foreslås be-grænset til at gælde passagerer under 14 år. Der henvises til lovforslagets§ 1, nr. 2, og bemærkningernes punkt 6 nedenfor.3. Forhøjelse af bøder mv.3.1. BaggrundBødefastsættelsen på færdselsområdet er i høj grad baseret på standard-bødetakster. Disse bødetakster fremgår af Rigsadvokatmeddelelse nr.4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager, som rettet senest iaugust 2010.En stor del af bødetaksterne er ikke ændret siden 2000. På visse områderer bøderne dog skærpet ved lovændringer. Det gælder bl.a. bøderne foroverskridelse af hastighedsgrænserne, spirituskørsel og flugtbilisme.Ud fra den betragtning at en stor del af bødetaksterne – set i forholdtil løn- og prisudviklingen – næppe (længere) kan antages at have nogennævneværdig præventiv effekt, og at der som følge af ovennævnte skær-pelser af enkelte bødestraffe kan være behov for generelt at vurdere, omder er indbyrdes overensstemmelse mellem størrelsen af bøderne for deenkelte overtrædelser, har Rigsadvokaten efter aftale med Justitsministe-riet foretaget en gennemgang af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 medhenblik på at vurdere, i hvilket omfang der kan være grundlag for at for-høje de gældende bødetakster.Resultaterne af dette arbejde fremgår af Rigsadvokatens redegørelse franovember 2009 med de rettelser, der følger af Rigsadvokatens brev af20. oktober 2010. Redegørelsen samt brevet er optaget som bilag 2 tildette lovforslag.3.2. Forhøjelse af bøder3.2.1. Gældende ret3.2.1.1. Færdselslovens straffebestemmelserFærdselslovens straffebestemmelser fremgår af lovens §§ 117-118 a.Færdselslovsovertrædelser straffes som udgangspunkt med bøde.For nogle overtrædelser kan straffen dog i visse tilfælde stige til fæng-sel. Det drejer sig f.eks. om spirituskørsel, narkokørsel, særlig hensyns-7

løs kørsel, kørsel i frakendelsestiden og kørsel uden at have erhvervetførerret.Færdselslovens § 117 omhandler straffen for spirituskørsel med motor-køretøj, stor knallert, traktor eller motorredskab og overtrædelse af §54, stk. 1 eller 2 (kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer mv.).Medmindre der er grundlag for at fastsætte en frihedsstraf efter §117, stk. 2, straffes sådan kørsel med bøde, jf. § 117, stk. 1.Færdselslovens § 117 a omhandler straffen for kørsel i frakendelsesti-den. Medmindre der er grundlag for at fastsætte en frihedsstraf efter §117 a, stk. 2, straffes sådan kørsel med bøde, jf. § 117 a, stk. 1.Det fremgår af færdselslovens § 117 b, at der ved bøder for spirituskør-sel mv. efter § 117, stk. 1, og ved bøder for kørsel i frakendelsestidenefter § 117 a, stk. 1, skal tages hensyn til den pågældendes indtægtsfor-hold på gerningstidspunktet.Færdselslovens § 117 c omhandler spirituskørsel med lille knallert.Medmindre den pågældende tidligere er dømt for spirituskørsel, straffessådan kørsel med bøde.Efter færdselslovens § 117 d, stk. 1, straffes overtrædelse af § 9, stk.2, nr. 1, med fængsel indtil 1 år. Hvis der foreligger formildende om-stændigheder er straffen dog bøde. Overtrædelse af § 9, stk. 2, nr. 1,vedrører tilfælde, hvor en trafikant, der bliver indblandet i et færdsels-uheld, undlader i muligt omfang at yde hjælp til personer, der kan værekommet til skade.§ 117 d, stk. 2, vedrører straffen for kørsel uden at have erhvervet fø-rerret. Medmindre der foreligger skærpende omstændigheder, straffessådan kørsel med bøde.Færdselslovens § 118, stk. 1, indeholder en nærmere opregning af de øv-rige færdselslovsovertrædelser, der kan medføre straf. Medmindre over-trædelsen kan karakteriseres som særlig hensynsløs kørsel, straffes depågældende overtrædelser med bøde. De overtrædelser, der er omfattetaf bestemmelsen, er § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 1, § 60, stk. 5, § 60 a,stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, §§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105. Det8

drejer sig bl.a. om vigepligtsforseelser, hastighedsoverskridelser, over-skridelse af spærrelinjer mv.På samme måde straffes den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse ihenhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af lo-ven eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt ihenhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.For en række af de overtrædelser, der er nævnt i § 118, stk. 1, følgerdet af § 118, stk. 2, at der skal udmåles en skærpet bøde. Det gælder så-ledes ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, §14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36,§ 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54, stk. 3-5,§ 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 65, stk. 1, § 67, § 70, stk. 1 og 2,§§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88. Der udmåles ligele-des en skærpet bøde ved overtrædelse af § 65, stk. 2, når overtrædelsenvedrører et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller 2.Endvidere foreskriver færdselslovens § 118, stk. 3-5, visse særligt skær-pede regler om bødeudmålingen i sager om hastighedsovertrædelser. Degenerelle hastighedsbegrænsninger findes i færdselslovens § 42, mens§ 43 omhandler hastighed for særlige typer af køretøjer. Reglerne i §118, stk. 3-5, omfatter ikke overskridelser af de særlige hastighedsgræn-ser for knallerter i færdselslovens § 43 a.Det fremgår af § 118, stk. 3, at der ved fastsættelsen af bøder for over-trædelse af hastighedsgrænserne i §§ 42 og 43 skal tages hensyn til dengenerelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelsemedfører. Ved hastighedsovertrædelser på motorveje med en hastig-hedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en skærpet bøde.Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved hastighedsovertrædelserbegået ved kørsel med 1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500kg med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt på-hængsredskab, herunder campingvogn, 2) lastbiler, hvis tilladte total-vægt overstiger 3.500 kg, 3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger3.500 kg, 4) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjerog registreringspligtige påhængskøretøjer, 5) ledbusser eller 6) motor-cykel med tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsred-skab.Ifølge § 118, stk. 4, skal det ved fastsættelsen af bøder for overtrædel-9

se af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, tillige indgå som en skærpende omstændig-hed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover. Be-stemmelsen vedrører det såkaldte højhastighedstillæg, som er nærmereomtalt under punkt 3.2.2.3.3 nedenfor.Herudover fremgår det af § 118, stk. 5, at der ved fastsættelse af bø-der for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, udmåles en særlig skær-pet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvishastighedsoverskridelsen er på 30 pct. eller derover. Bestemmelsenvedrører det det såkaldte "30 pct.-tillæg", som også er omtaltnærmere under punkt 3.2.2.3.3 nedenfor.Endelig indeholder § 118, stk. 8, bl.a. hjemmel til, at der i forskrifter,der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det fremgår endvidere af be-stemmelsen, at der for visse typer af overtrædelser kan fastsættes enskærpet bøde.Det følger af færdselslovens § 118 a, stk. 1, at bøder for overtrædelse afloven og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven,udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr. I medfør af stk. 2 kanbøder til personer med særlig lav indtægt dog udmåles til beløb, der ikkeer delelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløbunder 300 kr.Bødefastsættelsen ved overtrædelser af færdselsloven eller forskrifterudstedt i medfør af loven er undergivet princippet om absolut kumula-tion, som følger af færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 4. Heraf frem-går bl.a., at hvis der til samtidig pådømmelse foreligger flere over-trædelser af færdselsloven eller forskrifter fastsat i medfør heraf, sommedfører idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen som ud-gangspunkt for hver overtrædelse. Samme princip fører til, at hvis enovertrædelse medfører idømmelse af frihedsstraf, mens en andenmedfører idømmelse af bøde, idømmes som udgangspunkt en bøde vedsiden af frihedsstraffen. Det bemærkes dog, at princippet om absolutkumulation efter færdselslovens § 118 a, stk. 5, kan fraviges, når særligegrunde taler for det.3.2.1.2. Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000Bestemmelserne i § 118 a er indsat i færdselsloven ved lov nr. 475 af 31.maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse), hvor den se-10

neste gennemgående revision af bødefastsættelsen på færdselsområ-det fandt sted.Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 blev udarbejdet på baggrund af dennævnte lovændring. Som nævnt ovenfor under punkt 3.1 er der siden2000 foretaget flere ændringer af færdselsloven, som bl.a. har haft tilhensigt at forhøje bøderne for visse færdselsforseelser. Den nævnte Rigs-advokatmeddelelse er løbende blevet justeret på baggrund af disse lov-ændringer.Meddelelsen indeholder et meget stort antal vejledende bødetakster an-gående overtrædelser af de enkelte paragraffer i færdselsloven. Medde-lelsen indeholder også i et vist omfang bødetakster angående overtrædel-ser af forskrifter, der er fastsat i medfør af loven. Bødetaksterne er fastsatdels på baggrund af tilkendegivelser i forarbejderne til de enkelte be-stemmelser, dels på baggrund af retspraksis.Hovedparten af bøderne på færdselsområdet er "faste bøder", der varie-rer fra en bøde på 500 kr. (minimumsbøden) til en bøde på 5.000 kr. iførstegangstilfælde. I enkelte tilfælde afhænger bødens størrelse dog afden pågældendes indtægt. Som eksempel herpå kan nævnes bødefastsæt-telsen ved spirituskørsel, hvor bøden i førstegangstilfælde med en pro-mille på indtil 2,00 fastsættes til en måneds nettoløn ganget med promil-lens størrelse. I andre tilfælde fastsættes bøden i forhold til den procent-vise overskridelse af den pågældende regel. Som eksempel herpå kannævnes overtrædelse af de generelle hastighedsgrænser i færdselslovens§ 42 og overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen.Retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 anvendes af politi-et og anklagemyndigheden, og det forudsættes i meddelelsen, at bøde-taksterne i kataloget følges over hele landet. Det er endvidere Justitsmi-nisteriets indtryk, at de vejledende bødetakster i meddelelsen i alminde-lighed følges af domstolene ved afgørelsen af sager om overtrædelse affærdselsloven.3.2.2. Rigsadvokatens overvejelser3.2.2.1. IndledningSom nævnt ovenfor under punkt 3.1 har Rigsadvokaten foretaget en gen-nemgang af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 og er i den forbindelsefremkommet med forslag til bødeforhøjelser, jf. bilag 2 til lovforslaget.11

Rigsadvokaten har anført, at det må antages, at en effektiv håndhævelseaf en så entydigt adfærdsregulerende lov som færdselsloven i høj grad erafhængig af trafikanternes opfattelse af risikoen for at blive grebet i enovertrædelse. Herudover er det af væsentlig betydning, at der opretholdeset effektivt sanktionssystem, hvor bøderne må have en sådan størrelse, atde virker præventivt.Under henvisning til, at en stor del af bødetaksterne for overtrædelse affærdselsloven ikke forud for eller siden 2000 er ændret, har Rigsadvo-katen endvidere anført, at flere af de fastsatte bøder set i forhold tilløn- og prisudviklingen samt overtrædelsernes karakter næppe kan anta-ges at have nogen præventiv effekt af betydning i dag. Rigsadvokatenhar på den baggrund fremsat en række forslag til bødeforhøjelser. Disseforslag er gengivet i kort form nedenfor. For en mere detaljeret gennem-gang af forslagene henvises til Rigsadvokatens redegørelse i bilag 2 tillovforslaget.Det bemærkes, at Rigsadvokaten generelt ikke har fundet anledning tilat foreslå forhøjelse af bødetakster, der har været undergivet lovregule-ring i de senere år som f.eks. færdselslovens regler om kørsel i fraken-delsestiden, spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforise-rende stoffer mv. De pågældende lovændringer er gennemgået nær-mere under afsnit 2.2 i Rigsadvokatens redegørelse, jf. bilag 2 til lov-forslaget.Rigsadvokaten har i redegørelsen afslutningsvis anført, at gennemførel-se af forslagene om forhøjelse af bøderne på færdselsområdet antageligtvil kunne rejse spørgsmål om det hensigtsmæssige i, at lovgivnings-magten giver domstolene detaljerede anvisninger for straffens fastsæt-telse på området.Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at der navnlig på færdsels-området gennem de seneste mange år har udviklet sig en praksis for,at der i forarbejder til ændringer af færdselsloven fastsættes relativtpræcise anvisninger til domstolene om strafniveauet. Baggrunden her-for er det betydelige antal ensartede sager på området, hvor straffene ividt omfang fastsættes takstmæssigt, og hvor personlige forholdkun tillægges begrænset betydning ved strafudmåling.Det anføres videre i redegørelsen, at hvis en ændret praksis for sanktio-nerne i disse tilfælde ikke ligger klar fra starten, vil politiet og anklage-12

myndigheden ikke kunne afgøre sagerne ved bødeforelæg, men vil væ-re nødsaget til at indbringe et antal sager for domstolene, indtil derforeligger retspraksis på området. Dette vil medføre en forøget ressour-ceanvendelse hos både domstolene og anklagemyndigheden, ligesomsigtede i lignende sager må afvente udfaldet af prøvesagerne, før deressager kan afgøres.Endelig anfører Rigsadvokaten, at anvisninger om strafniveauet i lo-vens forarbejder ikke vil afskære domstolene fra i særlige tilfælde efteren konkret, individuel vurdering at fravige bødetaksterne i den enkeltesag.3.2.2.2. MinimumsbødenEfter Rigsadvokatens opfattelse må en bøde på 500 kr. for de flestemennesker antages at udgøre et forholdsvis beskedent beløb set i lyset afløn og prisudviklingen siden den seneste gennemgribende revision afbødekataloget i 2000. En bøde i denne størrelsesorden kan derfor ople-ves som en tilkendegivelse af, at der er tale om en bagatelagtig forseelse.En minimumsbøde på 500 kr., jf. færdselslovens § 118 a, stk. 1, kan der-for efter Rigsadvokatens opfattelse ikke antages at have nogen præ-ventiv effekt af betydning. Hertil kommer, at standsnings- og parke-ringsafgiften i færdselslovens § 121, stk. 5, udgør 510 kr., og at kontrol-afgiften for at køre uden gyldig rejsehjemmel i S-tog nu er 750 kr.På denne baggrund finder Rigsadvokaten, at der er grundlag for at hæveden nugældende minimumsbøde således, at der som udgangspunkt ikkeudstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelser af færdselslovenmed motordrevet køretøj (biler, motorcykel, traktor, motorredskab ogknallert), mens minimumsbøden for gående, cykler, hestevogne ogridende efter Rigsadvokatens opfattelse passende kan fastsættes til 700kr.Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at overtrædelser, der be-gås med motordrevne køretøjer, generelt må vurderes som mere trafik-farlige for både føreren selv og andre trafikanter end de overtrædelser,der begås af de såkaldte "bløde trafikanter" som gående og cyklister.Der findes således overtrædelser af færdselsloven begået af gående,cyklister m.fl., som efter Rigsadvokatens opfattelse ikke kan begrundeen minimumsbøde på 1.000 kr. henset til disse trafikanters generelt lave-re trafikfarlighed.13

Endvidere er overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen undtagetfra Rigsadvokatens forslag om en minimumsbøde på 1.000 kr. Rigs-advokaten har herved lagt vægt på, at sanktionerne på dette områdesenest er ændret med virkning fra den 1. september 2005, og at der pånuværende tidspunkt ikke findes grundlag for en yderligere skærpelse afdisse bøder. Dette gælder også den første bødeposition på 500 kr. tilførere, som efter Rigsadvokatens opfattelse ikke kan undergives sær-lig forhøjelse, uden at dette berører det samlede sanktionssystem.Som konsekvens af forslaget om forhøjelse af minimumsbøden børder efter Rigsadvokatens opfattelse endvidere ske forhøjelse af beløbet ifærdselslovens § 118 a, stk. 2, 2. pkt., om den mindste bøde, der kanfastsættes til personer med særlig lav indtægt. Dette beløb, som eftergældende ret er 300 kr., kan efter Rigsadvokatens opfattelse passendefastsættes til 500 kr. henset til størrelsen af de foreslåede minimums-bøder samt løn- og prisudviklingen siden 2000.Det bemærkes, at Rigsadvokatens forslag om fastsættelse af en ny ge-nerel minimumsbøde ved overtrædelse af færdselsloven ikke forudsæt-tes at ændre ved de særlige højere minimumsbøder, der er fastsat for en-kelte overtrædelsestyper som f.eks. spirituskørsel og kørsel i frakendel-sestiden.Der henvises til afsnit 4.2 i Rigsadvokatens redegørelse, jf. bilag 2 tillovforslaget.3.2.2.3. Andre forhøjelser3.2.2.3.1. Overtrædelser omfattet af klippekortordningenRigsadvokaten har foreslået, at der for overtrædelser omfattet af klippe-kortordningen fastsættes en vejledende bødetakst på 2.000 kr.Klippekortordningen indebærer, at føreren af et motordrevet køre-tøj, hvortil der kræves kørekort, betinget skal frakendes førerretten, hvishan eller hun inden for en periode af 3 år gør sig skyldig i tre overtræ-delser af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nævnte bestemmelser, der ik-ke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter § 125, stk. 1. Erder tale om en førstegangserhverver, vil der i stedet blive pålagt kørsels-forbud, hvis den pågældende inden for de første 3 år efter erhvervelse afførerret gør sig skyldig i to af de nævnte overtrædelser, jf. færdselslo-vens § 125, stk. 3, jf. § 127.14

De overtrædelser, som er omfattet af klippekortordningen, er navnlig ad-færdsbaserede overtrædelser, der er væsentlige for trafiksikkerheden,f.eks. fremkørsel mod rødt lyssignal, kørsel med for kort afstand til for-ankørende og tilsidesættelse af forbud mod overhaling. Hertil kommerovertrædelser af regler vedrørende fastspænding af og sikkerhedsud-styr til børn.De gældende bødetakster for overtrædelser omfattet af klippekortordnin-gen varierer fra bøder på 500 kr. til bøder på 1.500 kr. med undtagelse afbødetaksterne for hastighedsovertrædelser, der er særligt reguleret, jf.nærmere punkt 3.2.2.3.3 nedenfor.Rigsadvokaten har som begrundelse for forslaget om at forhøje bødernefor klipforseelser bl.a. anført, at de overtrædelser, som er omfattet afklippekortordningen, på grund af deres farlighed for andre trafikantereller farlighed for medbragte børns sikkerhed generelt bør straffesmed en væsentlig højere bøde end den foreslåede minimumsbøde på1.000 kr. for motordrevne køretøjer. Rigsadvokaten har endvidere anført,at der – henset til overtrædelsernes karakter, herunder at alle overtrædel-ser medfører klip i kørekortet – ikke er grundlag for at opretholde deneksisterende forskel på bødetaksterne.Den forhøjede bøde på 2.000 kr. skal efter Rigsadvokatens forslagdog ikke anvendes ved hastighedsovertrædelser, som er omfattet afklippekortordningen. Baggrunden herfor er, at bøderne ved overtrædelseaf færdselslovens hastighedsbestemmelser er særligt reguleret, og atRigsadvokaten har foreslået andre generelle forhøjelser i relation til dis-se bøder. Der henvises til punkt 3.2.2.3.3 nedenfor.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4 i Rigsadvokatens redegørelse, jf. bi-lag 2 til lovforslaget.3.2.2.3.2. Overtrædelser, der medfører frakendelse af førerretten ellerkørselsforbudDe almindelige bestemmelser om frakendelse af førerretten findes ifærdselslovens § 125 (betinget frakendelse) og § 126 (ubetinget fraken-delse) samt i § 127 om kørselsforbud og § 128 om frakendelsestidenslængde.Når der er tale om overtrædelser af en sådan grovhed, at frakendelse afførerretten kan komme på tale, er der fast praksis for, at bøden – uan-15

set den vejledende bødetakst for den enkelte overtrædelse – ikke fast-sættes til et beløb under 1.500 kr. Det bemærkes, at bøden på 1.500 kr.er en minimumsbøde, og der kan således forekomme situationer, hvorbøden vil være højere, herunder hvis der er begået flere overtrædelser affærdselsloven.Rigsadvokaten har foreslået, at bøden for overtrædelser, der medførerbetinget eller ubetinget frakendelse af førerretten eller kørselsforbudfremover ikke fastsættes til beløb under 2.500 kr.En bøde på 2.500 kr. vil efter Rigsadvokatens opfattelse udgøre en pas-sende sanktion i de tilfælde, hvor førerens adfærd i trafikken har væretså grov, at der i sagen er grundlag for betinget eller ubetinget frakendel-se af førerretten eller kørselsforbud. Ved den foreslåede forhøjelse harRigsadvokaten på den ene side lagt vægt på, at bøden herved bliverhøjere end den foreslåede bødetakt på 2.000 kr. ved overtrædelser om-fattet af klippekortordningen, og på den anden side at føreren ved sidenaf bøden skal afholde ikke ubetydelige udgifter til køreprøver og kursermv. for at beholde/generhverve førerretten.Reglerne om førerretsfrakendelse omfatter i dag ikke retten til at føre lilleknallert. Justitsministeriet forventer imidlertid i indeværende folketings-samling at fremsætte et særskilt lovforslag om knallerter, hvor der bl.a.vil blive lagt op til at indføre en helt ny ordning om frakendelse af rettentil at føre lille knallert. Rigsadvokaten har i sit brev af 20. oktober 2010,jf. bilag 2, i lyset af det nævnte lovforslag foreslået, at der – hvis lovfors-laget om knallerter vedtages – indføres en ny bødetakst på 2.000 kr. forovertrædelser, der medfører frakendelse af retten til at føre lille knallert.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5 i Rigsadvokatens redegørelse og tilRigsadvokatens tillæg hertil af 20. oktober 2010, jf. bilag 2 til lovforsla-get.3.2.2.3.3. HastighedsoverskridelserSom nævnt ovenfor under punkt 3.2.1 indeholder færdselslovens § 118,stk. 3-5, regler om udmåling af særligt skærpede bøder i visse sager omhastighedsovertrædelser begået med andre motordrevne køretøjer endknallerter. Ved bødeberegningen i sager om hastighedsovertrædelsertages der udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af den aktuellehastighedsgrænse, og bøderegningen sker efter en progressivt stigendeskala, der afspejler den risikoforøgelse, som hastighedsoverskridelsen16

medfører. De gældende bødetakster fremgår af afsnit 4.7.2 i Rigsadvoka-tens redegørelse, jf. bilag 2 til lovforslaget.I modsætning til mange af de øvrige bøder på færdselsområdet er der i deseneste år løbende sket skærpelser af hastighedsbøderne, herunder vedindførelse af det såkaldte højhastighedstillæg i færdselslovens § 118, stk.4, i 2003, og ved indførelse af "30 pct.-tillægget" i § 118, stk. 5, i 2004, og bøder-ne ved hastighedsoverskridelser fastsættes generelt højere end flertallet afde øvrige bøder for overtrædelse af færdselsloven.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør forslaget om en generel forhøjelse afminimumsbøden fra 500 kr. til 1.000 kr., jf. ovenfor under punkt 3.2.2.2,dog også omfatte den laveste bøde på 500 kr. ved hastighedsovertræ-delser. Med henblik på at bevare den indbyrdes sammenhæng mellembødetaksterne finder Rigsadvokaten endvidere, at der også bør ske enforhøjelse af de øvrige bødepositioner for overtrædelse af færdsels-lovens § 118, stk. 3-5, jf. §§ 42-43, med 500 kr.Rigsadvokaten har endvidere fundet, at der kan være anledning tilat skærpe bøderne yderligere i forhold til de mere betydelige hastigheds-overtrædelser, som begås på landeveje og i byen. En sådan skærpelse vilkunne gennemføres ved at forhøje det særlige bødetillæg på 500 kr. vedhastighedsovertrædelser på 30 pct. eller derover, som begås på andre vejeend motorveje, jf. færdselslovens § 118, stk. 5. Rigsadvokaten foreslår, atdette tillæg forhøjes til 1.000 kr.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør der derudover ske en forhøjelse afhøjhastighedstillægget, jf. færdselslovens § 118, stk. 4, hvis størrelse af-hænger af hastighedsoverskridelsen. Det mindste takstmæssige tillæg er500 kr., og der er samtidig 500 kr. mellem hver enkelt takst. Rigsadvoka-ten foreslår, at alle de nuværende takster for højhastighedstillæg forhøjesmed 500 kr. Højhastighedstillægget fastsættes kun ved kørsel med en ha-stighed på 140 km/t og derover, hvilket efter Rigsadvokatens vurderinghovedsageligt forekommer på motorveje.Sammenfattende indebærer Rigsadvokatens forslag således, at1) alle de almindelige bødetakster, som er fastsat i overensstemmelsemed færdselslovens § 118, stk. 3, forhøjes med 500 kr.,2) tillægget for hastighedsoverskridelser på 30 pct. eller derover påandre veje end motorveje, jf. færdselslovens § 118, stk. 5, forhøjesfra 500 kr. til 1.000 kr.,17

3) alle takster for tillægget ved hastigheder på 140 km i timen eller der-over, jf. færdselslovens § 118, stk. 4, forhøjes med 500 kr.Afhængig af de konkrete omstændigheder stiger bøden således i det en-kelte tilfælde enten med 500, 1.000 eller 1.500 kr. i forhold til det aktu-elle niveau.Gennem de foreslåede forhøjelser af bødetaksterne fastholdes et bødeni-veau, der efter Rigsadvokatens opfattelse sender et klart signal til bi-listerne om, at hastighedsovertrædelser både på landeveje, i byen og påmotorveje er uacceptable.Der henvises nærmere til afsnit 4.7 i Rigsadvokatens redegørelse, jf.bilag 2 til lovforslaget.Som nævnt ovenfor under punkt 3.2.1 indeholder færdselslovens § 43 asærlige regler om hastighedsgrænser for knallerter. Den gældende bøde-takst for overtrædelse af § 43 a er som udgangspunkt 500 kr. uanset ha-stighedsoverskridelsens størrelse. Hastighedsovertrædelser begåetmed stor knallert, der er af en sådan størrelse, at førerretten skal fraken-des, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, straffes dog – ligesom andreovertrædelser, der medfører frakendelse af førerretten – med en bødepå 1.500 kr.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at det nuværende sanktionssystem meden fast bøde på 500 kr. ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den færd-selssikkerhedsmæssige risiko, som hastighedsoverskridelser medfører.Rigsadvokaten har derfor foreslået at omlægge bødeberegningen i sagerom hastighedsovertrædelser begået på knallert således, at der med ud-gangspunkt i den procentuelle overskridelse af hastighedsgrænsen i færd-selslovens § 43 a fastsættes bøder efter en stigende skala.Rigsadvokaten har foreslået, at følgende takster anvendes:HastighedsoverskridelseLille knallertUnder 30 pct.1.000 kr.30-60 pct.1.500 kr.Mere end 60 pct.-100 pct.2.000 kr. (betinget frakendelse)Mere end 100 pct. eller mere end 2.000 kr. (ubetinget frakendelse)100 km i timenHastighedsoverskridelseStor knallert18

Under 30 pct.1.000 kr.30-60 pct.2.000 kr. (klipovertrædelse)Mere end 60 pct.-100 pct.2.500 kr. (betinget frakendelse)Mere end 100 pct. ved hastighederpå mere end 100 km i timen eller2.500 kr. (ubetinget frakendelse)ved kørsel med 200 km i timen ellerderover.For så vidt angår bøderne for hastighedsovertrædelser begået på lilleknallert skal Rigsadvokatens forslag bl.a. ses i lyset af det lovforslagom knallerter, der som nævnt ovenfor under punkt 3.2.2.3.2 forventesfremsat i indeværende folketingssamling. Det ovenfor angivne skemaover bødesystemet for hastighedsoverskridelser på lille knallert forud-sætter således, at lovforslaget om knallerter vedtages.I tilfælde af at der ikke vedtages et lovforslag, der indfører kørekort tillille knallert og i tilknytning hertil en frakendelsessanktion, foreslårRigsadvokaten i stedet følgende bødetakster anvendt for hastigheds-overtrædelser begået med lille knallert:HastighedsoverskridelseUnder 50 pct.50-99 pct.100 pct. eller mereLille knallert1.000 kr.1.500 kr.2.000 kr.

Den foreslåede bøde på 2.500 kr., for hastighedsoverskridelser begåetpå stor knallert, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, skalses i lyset af bestemmelserne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11 og12, som blev indført ved lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring affærdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel,indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig ved-tagelse af førerretsfrakendelse m.v.). Efter de nævnte bestemmelserskal der ske ubetinget frakendelse af førerretten, hvis føreren har kørtmed en hastighed på 200 km i timen eller ved kørsel med en hastighedpå mere end 100 km i timen har overskredet den tilladte hastigheds-grænse med mere end 100 pct.Der henvises nærmere til afsnit 4.3.3 i Rigsadvokatens redegørelse ogtil Rigsadvokatens tillæg hertil af 20. oktober 2010, jf. bilag 2 til lov-forslaget.3.2.2.3.4. Øvrige særlige forhøjelser fordelt efter trafikanttypeUd over de bødeforhøjelser, som fremgår ovenfor under punkt 3.2.2.2-19

3.2.2.3.3, har Rigsadvokaten foreslået en række forhøjelser gældende forsærlige typer af overtrædelser, som kan fordeles efter trafikanttype.3.2.2.3.4.1. Gående, cyklister og ridendeRigsadvokaten har for det første overvejet, om der er særlige trafikfarligeforseelser begået afgående, cyklister eller ridende,som eventuelt børsanktioneres med en højere bøde end den foreslåede minimumsbødepå 700 kr., jf. punkt 3.2.2.2 ovenfor.Rigsadvokaten har ikke fundet anledning til at foreslå forhøjede bøder forgående og ridende. Rigsadvokaten har i den forbindelse lagt vægt på, atdisse trafikanters overtrædelser af færdselsloven i de fleste tilfælde kunudgør en fare for den pågældende selv.Cyklisters adfærd kan efter Rigsadvokatens opfattelse derimod i høje-re grad skabe trafikfarlige situationer, der er alvorlige for andre trafikan-ter. Rigsadvokaten har på den baggrund foreslået, at der ved særlig tra-fikfarlige overtrædelser bør gælde en forhøjet bøde for cyklister på 1.000kr. frem for den foreslåede minimumsbøde på 700 kr.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør den forhøjede bøde på 1.000 kr. forcyklister omfatte de mest grundlæggende færdselsregler som kørselover for rødt lys og kørsel mod kørselsretningen, jf. færdselslovens § 4,stk. 1 og 2, tilsidesættelse af ubetinget vigepligt, højrevigepligt ogvigepligt ved svingning, jf. færdselslovens § 26, stk. 2-4 og 6, og vige-pligt fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning. Rigsadvokatenhar endvidere foreslået, at den forhøjede bøde skal gælde ved overtræ-delser af forbuddet i færdselslovens § 55 a mod at anvende håndholdtmobiltelefon.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.2 i Rigsadvokatens redegørelse, jf.bilag 2 til lovforslaget.3.2.2.3.4.2. KnallerterRigsadvokaten har for det andet overvejet, om der for visse overtrædel-ser begået medknallertbør fastsættes en højere bøde end minimums-bøden på 1.000 kr. Rigsadvokaten har i den forbindelse foreslået, at derfastsættes en forhøjet bøde ved de typer af overtrædelser, hvor bødenogså foreslås forhøjet for cyklister, jf. ovenfor under punkt 3.2.2.3.4.1.Rigsadvokaten har foreslået, at bøden fastsættes til 1.500 kr. For storknallert vil visse af de omhandlede overtrædelser dog medføre klip i20

kørekortet, og bøden vil derfor skulle være 2.000 kr., jf. forslaget un-der punkt 3.2.2.3.1 ovenfor.Rigsadvokaten har med hensyn til knallerter endvidere foreslået enforhøjet bøde på 1.500 kr. ved overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.4 (overladelse af føringen til en person, der er påvirket af spiritusmv.), § 67, stk. 2 (for høj maksimalhastighed og/eller konstruktive æn-dringer), § 65, stk. 1 og 2 (tilsidesættelse af oplysningspligten og over-ladelse af føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet), §73, stk. 1, jf. bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer (efter-ligning eller uberettiget anvendelse af nummerplader) og § 81, stk. 1(undladt at anvende styrthjelm).Herudover har Rigsadvokaten foreslået en forhøjet bøde ved overtræ-delse af færdselslovens § 37, stk. 4 (forbud mod kap- og væddeløbskør-sel). Rigsadvokaten har foreslået en bøde på 1.500 kr., når overtrædelsener begået med lille knallert, og en bøde på 2.000 kr., når overtrædelsener begået med stor knallert (klipovertrædelse).For så vidt angår hastighedsovertrædelser begået med knallert henvi-ses til punkt 3.2.2.3.3 ovenfor.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.3 og 4.6.6 i Rigsadvokatens redegørel-se, jf. bilag 2 til lovforslaget.3.2.2.3.4.3. Andre motordrevne køretøjer end knallerterOgså for andre motordrevne køretøjer end knallerter har Rigsadvokatenovervejet, om der for visse overtrædelser – ud over dem, der medførerhenholdsvis klip og førerretsfrakendelse, samt hastighedsoverskridelser,jf. afsnit 3.2.2.3.1-3.2.2.3.3 – bør fastsættes en højere bøde end mini-mumsbøden på 1.000 kr. ud fra en vurdering af overtrædelsens trafik-farlighed.Efter de gældende bødetakster for motorkøretøjer medfører en rækkeovertrædelser afpligten til at respektere færdselstavler, afmærkning,signalanlæg mv.,jf. færdselslovens § 4, stk. 1 og 2, en højere bødeend normalt, hvis overtrædelsen har været til ulempe for andre, og/ellerhvis overtrædelsen har medført påkørsel. Normalbøden er typisk500 kr., mens bøden i tilfælde af ulempe eller påkørsel typisk stiger til1.000 kr.21

Rigsadvokaten har ikke fundet anledning til at foreslå en videreførelse afdenne graduering af bødetaksterne, navnlig fordi det ofte vil bero på til-fældigheder, om der i den konkrete situation opstår ulempe eller påkør-sel af andre trafikanter. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i stedetbør fastsættes en bødetakst, som afspejler overtrædelsens generelle far-lighed.Rigsadvokaten har nærmere foreslået, at bøden for overtrædelse af færd-selslovens § 4, stk. 1 og 2, fremover fastsættes til 1.500 kr. Forslagetomfatter ikke de overtrædelser af § 4, stk. 1 og 2, som er omfattet afklippekortordningen. For sådanne overtrædelser foreslås som nævnti punkt 3.2.2.3.1 ovenfor en bøde på 2.000 kr.Rigsadvokaten har endvidere foreslået, at bøden for overtrædelse af for-buddet i færdselslovens § 55 a omanvendelse af håndholdt mobiltelefonforhøjes fra den gældende takst på 500 kr. til 1.500 kr.Herudover har Rigsadvokaten foreslået særlige bødeforhøjelser for såvidt angårtilfælde, hvor andre motordrevne køretøjer end knallerteroverlades til en person uden kørekort hertil eller en person, der er spi-rituspåvirket mv.,jf. færdselslovens § 65, stk. 2, og § 54, stk. 4.Efter § 65, stk. 2, må ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt harrådighed over et motordrevet køretøj, ikke overlade føringen til enperson, der ikke lovligt kan føre køretøjet. Overtrædelse af bestemmelsenstraffes i dag som udgangspunkt med en bøde på 500 kr., medmindreovertrædelsen vedrører et tungt køretøj. I disse tilfælde fastsættes en sær-lig skærpet bøde på 5.000 kr. Den særlig skærpede bøde for tunge kø-retøjer blev indført ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færd-selsloven og pasloven.Rigsadvokaten har foreslået, at bøden for overtrædelse af § 65, stk. 2,når overtrædelsen vedrører andre køretøjer end tunge køretøjer, fast-sættes til en bøde på 2.500 kr. svarende til halvdelen af bøden for over-trædelser begået med tunge køretøjer. En bøde på 2.500 kr. vil samtidigsvare til den bøde, der efter den lovændring, som blev gennemførtved lov nr. 347 af 6. maj 2009, gives for overtrædelse af oplysnings-pligten i § 65, stk. 1, for andre køretøjer end tunge køretøjer.For så vidt angår overtrædelser af færdselslovens § 54, stk. 4 (overla-delse af føringen til en person, der er påvirket af spiritus mv.), har Rigs-22

advokaten foreslået en forhøjelse af bøden til 2.500 kr.Både med hensyn til § 65, stk. 2, og § 54, stk. 4, har Rigsadvokaten dogbemærket, at bøden til ejeren (brugeren) mv. ikke bør fastsættes høje-re end den bøde, der fastsættes i forhold til føreren. Hvis bøden til fø-reren undtagelsesvis fastsættes lavere end 2.500 kr., bør bøden til ejeren(brugeren) mv. også fastsættes til dette lavere beløb.Rigsadvokaten har desuden foreslået bøderne for overtrædelse af færd-selslovens § 80, stk. 1, om anvendelse afsikkerhedssele,og § 81, stk. 1,om anvendelse afstyrthjelmforhøjet fra 500 kr. til 1.500 kr.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.6 i Rigsadvokatens redegørelse, jf. bi-lag 2 til lovforslaget.3.2.2.3.4.4. Overtrædelser hovedsageligt vedrørende tunge køretøjerRigsadvokaten har endvidere overvejet bødeniveauet for en række over-trædelser, der hovedsageligt vedrører tunge køretøjer. Det drejer sig bl.a.om overtrædelse af reglerne om køretøjers bredde, længde og højde, somfremgår af dimensionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 657 af 19.juni 2007), der bl.a. er udstedt i medfør af færdselslovens § 84, stk. 1.Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes efter de gældende takstermed en bøde på 500 kr.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør føreren ved sådanne overtrædelserfremover straffes med en bøde på 1.000 kr. svarende til den foreslåe-de nye minimumsbøde, jf. punkt 3.2.2.2 ovenfor. I tilfælde, hvor eneventuel transportvirksomhed kan gøres ansvarlig for førerens overtræ-delser, bør bøden til virksomheden efter Rigsadvokatens opfattelsefastsættes til 2.000 kr., da kørslen udføres i virksomhedens interesse, ogen eventuel besparelse ved manglende overholdelse af reglerne kommervirksomheden til gode.De foreslåede takster bør efter Rigsadvokatens opfattelse dog ikke findeanvendelse, hvis der er tale om overtrædelser af meget grov karakter. Isådanne tilfælde har Rigsadvokaten foreslået en bødetakst på 2.000 kr.til føreren og 4.000 kr. til virksomheden.I dimensionsbekendtgørelsen er der med hjemmel i færdselslovens § 85,stk. 1, endvidere fastsat regler omoverlæs,dvs. overskridelse af dettilladte akseltryk eller overskridelse af den tilladte totalvægt.23

Bøden ved for højt akseltryk udregnes i pct. i forhold til køretøjets til-ladte akseltryk. Efter de gældende takster fastsættes bøden til førerentil 20 kr. for hver pct., hvormed det faktiske akseltryk overstiger dettilladte, mens bøden til ejeren (brugeren) fastsættes til 50 kr. pr. pct. Be-løbet oprundes til nærmeste beløb deleligt med 500. Der anvendes entolerancegrænse, så der kun rejses tiltale, hvis det tilladte akseltrykoverskrides med mere end 7 pct. eller for enkeltaksler udgør mere end500 kg. Tolerancegrænsen indebærer, at den mindste bøde efter oprun-ding er 500 kr. til både føreren og ejeren (brugeren).Rigsadvokaten har foreslået at forhøje de nævnte takster fra 20 kr. til75 kr. pr. pct. for føreren og fra 50 kr. til 150 kr. pr. pct. for ejeren(brugeren), der fortsat vil skulle oprundes til nærmeste beløb deleligtmed 500. Den mindste bøde vil herefter udgøre 1.000 kr. til føreren og1.500 kr. til ejeren (brugeren)For så vidt angår overtrædelse af reglerne om totalvægt for tunge køretø-jer (tilladt totalvægt på over 3.500 kg) fastsættes bøden til førerenefter de gældende takster til 100 kr. for hver pct., hvormed den faktiskevægt overstiger den tilladte, og til 250 kr. pr. pct. til ejeren (brugeren) afkøretøjet. Der anvendes også på dette område en tolerancegrænse på 7pct. og en oprundingsregel, som indebærer, at den mindste bøde er 1.000kr. til føreren og 2.000 kr. til ejeren (brugeren).Rigsadvokaten har foreslået at forhøje de nævnte takster fra 100 kr.til 150 kr. pr. pct. for føreren og fra 250 kr. til 350 kr. pr. pct. for ejeren(brugeren), der fortsat vil skulle oprundes til nærmeste beløb dele-ligt med 500. Den mindste bøde vil herefter udgøre 1.500 kr. til førerenog 3.000 kr. til ejeren (brugeren).Med hensyn til overtrædelse af reglerne om totalvægt for mindre køre-tøjer (tilladt totalvægt på op til 3.500 kg) fastsættes bøden til førerenefter de gældende takster til 10 kr. for hver pct., hvormed den faktiskevægt overstiger den tilladte, og til 25 kr. pr. pct. til ejeren (brugeren) afkøretøjet. Der anvendes også på dette område en tolerancegrænse på7 pct. og en oprundingsregel.Rigsadvokaten har foreslået at forhøje de nævnte takster fra 10 kr. til75 kr. pr. pct. for føreren og fra 25 kr. til 150 kr. pr. pct. for ejeren(brugeren), der fortsat vil skulle oprundes til nærmeste beløb deleligt24

med 500.Rigsadvokaten har endvidere foreslået, at der som noget nyt fastsættesvejledende bødetakster for overtrædelse afreglerne om særtransport.Reglerne om særtransport fremgår af særtransportbekendtgørelsen (be-kendtgørelse nr. 374 af 23. april 2007), som er udstedt med hjemmel ifærdselsloven. Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 indeholder i dag ingenvejledende retningslinjer vedrørende særtransporter, men Rigsadvokatenhar både fra politikredse og transportbranchen modtaget opfordringertil at fastsætte bødetakster for dette område i meddelelsen.Rigsadvokaten har anført, at en gennemgang af retspraksis på områ-det giver grundlag for at antage, at overtrædelse af særtransportbekendt-gørelsen som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.000 kr. til førerenaf køretøjet og 2.000 kr. til transportvirksomheden, der lader transportenudføre. Disse bødetakster gælder dog ikke mere alvorlige overtrædel-ser af bekendtgørelsen, som f.eks. kørsel med særtransport uden tilladel-se (bekendtgørelsens § 14).Rigsadvokaten har vurderet kørsel med særtransport uden tilladelse somden mest alvorlige overtrædelse af bekendtgørelsen og har foreslået, atbøden for en sådan overtrædelse fremover fastsættes til 3.000 kr. til fø-reren og 10.000 kr. til transportvirksomheden.Rigsadvokaten har endvidere foreslået, at overtrædelse af vilkåreller krav om anvendelse af ledsagebil i forbindelse med særtransport(bekendtgørelsens § 22, stk. 4, og § 37) skal medføre en bøde på 2.000kr. til føreren og 6.000 kr. til transportvirksomheden.Herudover har Rigsadvokaten foreslået, at overtrædelse af andre centra-le vilkår om område, tidspunkt, rute og særlig afmærkning og overtræ-delse af vilkår om spærretider og eventuelt særlige meddelte vilkår (be-kendtgørelsens § 22, stk. 4) skal medføre en bøde på 2.000 kr. til førerenog 4.000 kr. til transportvirksomheden.Med hensyn til hastighedsbegrænsninger fremgår det af særtransportbe-kendtgørelsens 22, stk. 1, 1. pkt., at politiet påfører den størst tilladtehastighed på særtransporttilladelsen. Endvidere fremgår det af færdsels-lovens § 41, at et køretøjs hastighed altid skal være afpasset efter forhol-dene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Rigsadvokaten har fore-slået, at de takster, der er foreslået for overtrædelse af færdselslovens ha-25

stighedsgrænser på alle veje med tunge køretøjer (incl. det særlige tillægved hastighedsoverskridelser på 30 pct. eller derover) skal finde tilsva-rende anvendelse ved overtrædelse af en vilkårsbestemt hastigheds-grænse i forbindelse med særtransport. Der henvises nærmere tilpunkt 3.2.2.3.3 ovenfor.For så vidt angår overtrædelse af færdselslovens § 41 i forbindelse medsærtransport har Rigsadvokaten foreslået, at sådanne tilfælde straf-fes med en bøde på 3.000 kr.Endelig har Rigsadvokaten foreslået, at øvrige overtrædelser afsærtransportbekendtgørelsen og/eller vilkår i tilladelsen fastsat i medføraf bekendtgørelsen lige som efter gældende ret straffes med bøderpå 1.000 kr. til føreren og 2.000 kr. til den virksomhed, der lader trans-porten udføre.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3.4 i Rigsadvokatens redegørelse, jf.bilag 2 til lovforslaget.3.2.2.3.5. Pristalsregulering af øvrige bøderEn række af de gældende bødetakster i Rigsadvokatmeddelelse nr.4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager vil ikke være omfattetaf forslagene, der er beskrevet ovenfor under punkt 3.2.2.3.1-3.2.2.3.4. Det drejer sig om alle bødetakster, der efter de gældende ret-ningslinjer straffes med en bøde, som overstiger minimumsbøden på500 kr., men hvor der ikke er tale om bøder for overtrædelser omfattet afklippekortordningen, jf. punkt 3.2.2.3.1, overtrædelser, der medfører fra-kendelse af førerretten eller kørselsforbud, jf. punkt 3.2.2.3.2, hastig-hedsoverskridelser, jf. punkt 3.2.2.3.3, eller de øvrige særlige tilfælde, jf.punkt 3.2.2.3.4.Rigsadvokaten har anført, at hovedparten af disse bødetakster ikkehar været undergivet regulering siden 2000 eller tidligere. Rigsadvoka-ten har derfor foreslået, at disse bødetakster forhøjes således, at der ta-ges hensyn til løn- og prisudviklingen siden 2000, og at bøderne efterdenne forhøjelse oprundes til nærmeste beløb deleligt med 500 kr.Rigsadvokaten har oplyst, at udgangspunktet for pristalsreguleringener en opskrivning fra 2000 til 2009, hvor satsreguleringsprocentener anvendt, således som der har været praksis for i forbindelse med an-dre administrative forhøjelser af bødetakster, som Rigsadvokaten har26

foretaget. I visse tilfælde, hvor der er tale om takster fra før 2000, er derforetaget pristalsregulering længere tilbage. Som eksempel påsidstnævnte kan nævnes bøden vedrørende overtrædelse af færdselslo-vens § 56, stk. 1, der ikke er reguleret siden lov nr. 468 af 10. juni 1997,hvorfor denne bøde foreslås reguleret fra 1997 til 2009-niveau.En forhøjelse som følge af en pristalsregulering bør dog efter Rigsadvo-katens opfattelse ikke omfatte de bødetakster, der er blevet reguleretinden for de seneste år. Rigsadvokaten finder således ikke anledning tilat foreslå en pristalsregulering (eller anden forhøjelse) af bøderne forovertrædelse af færdselslovens § 9 om forpligtelser ved færdselsuheld,§ 53 om spirituskørsel, § 54, stk. 1-3, om kørsel under påvirkning af be-vidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., overtrædelse af færdsels-lovens § 65, stk. 1, og delvis stk. 2, reglerne om køre- og hviletid, jf.færdselslovens § 86 a, samt § 117 a om kørsel i frakendelsestiden.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.8 i Rigsadvokatens redegørelse, jf. bi-lag 2 til lovforslaget.3.2.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet kan – med enkelte justeringer, jf. nærmere nedenfor –tilslutte sig Rigsadvokatens synspunkter og overvejelser, og lovforslageter udformet i overensstemmelse hermed.Justitsministeriet er således enig med Rigsadvokaten i, at den nugæl-dende minimumsbødetakst på 500 kr. i lyset af den almindelige pris-udvikling må betragtes som meget lav og næppe kan antages af have no-gen præventiv effekt af betydning. Justitsministeriet finder derfor lige-som Rigsadvokaten, at minimumsbøden bør hæves således, at der somudgangspunkt ikke udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelser affærdselsloven med motordrevet køretøj (biler, motorcykel, traktor, mo-torredskab og knallert). Dette gælder dog ikke overtrædelser af reglerneom køre- og hviletid, jf. nedenfor.Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig Rigsadvokatens forslagom, at minimumsbøden for gående, cyklister, ridende og førere af he-stevogne henset til deres mindre trafikfarlighed skal udgøre 700 kr. Forat sikre, at bøderne opleves som følelige, kan Justitsministeriet end-videre tilslutte sig forslaget om, at minimumsbøden for personermed særlig lav indtægt hæves fra 300 kr. til 500 kr.27

Bøderne for overtrædelse af færdselsloven og forskrifter udstedt i med-før af færdselsloven vil fortsat som udgangspunkt skulle udmåles tilbeløb, der er delelige med 500 kr. Dette vil dog ikke gælde for gåen-de, cyklister, ridende og førere af hestevogne og personer med særliglav indtægt.Det foreslås at ændre færdselslovens § 118 a, stk. 1, og ophæve den gæl-dende bestemmelse i § 118 a, stk. 2, i overensstemmelse med det oven-for anførte.Da sanktionssystemet for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletidsenest er ændret med virkning fra den 1. september 2005, og da de over-trædelser, som udløser en bøde på 500 kr., er små procentuelle overtræ-delser af reglerne om minimumshvil og maksimal køretid, finder Justits-ministeriet det – ligesom Rigsadvokaten – rigtigst at undtage bøderne pådette område fra forslaget om en minimumsbøde på 1.000 kr. for over-trædelser begået med motordrevet køretøj. Det foreslås derfor at ændre §118 a, stk. 6 (fremover stk. 5), så den foreslåede minimumsbøde på1.000 kr. ikke vil finde anvendelse på overtrædelser af køre- og hvile-tidsforordningen.Endelig foreslås det at ophæve færdselslovens § 118, stk. 2, og §118, stk. 8, 3.-6. pkt., som i dag indeholder en angivelse af nogleovertrædelser, hvor der skal eller kan udmåles en skærpet bøde. Denævnte bestemmelser, som er indsat i forbindelse med lovændringer, dertilsigtede skærpelser af bødestraffene på de pågældende områder, kanefter Justitsministeriets opfattelse efterlade et indtryk af, at bøden forovertrædelse af en bestemmelse, der skal eller kan medføre en skærpetbøde, vil være højere end bøden for overtrædelse af en bestemmelse, derikke skal eller kan medføre en skærpet bøde. Sådan forholder det sigimidlertid ikke nødvendigvis. F.eks. fremgår det af færdselslovens §118, stk. 2, at der skal udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af §14, stk. 1 og 2. Efter de gældende bødetakster straffes sådanne over-trædelser dog normalt med den gældende minimumsbøde på 500 kr.Omvendt er den gældende bødetakst for overtrædelse af færdselslovens§ 14, stk. 5, 3. pkt., 1.000 kr., men § 14, stk. 5, fremgår ikke af opreg-ningen i § 118, stk. 2.Som et alternativ til ophævelse af de nævnte bestemmelser har Justitsmi-nisteriet overvejet, om færdselslovens § 118 i stedet kunne ændres så-ledes, at § 118, stk. 2, og stk. 8, 3.-6. pkt., fremover kom til at indeholde28

en opregning af de bestemmelser, hvis overtrædelse skal medføre enbøde, der er højere end minimumsbøden. Efter Justitsministeriets opfat-telse vil det imidlertid være vanskeligt – og lovteknisk særegent – at la-ve en retvisende opregning heraf. Dette skyldes bl.a., at Rigsadvokat-meddelelse nr. 4/2000 ikke indeholder et udtømmende bødekatalog oversamtlige de færdselsforseelser, der efter færdselsloven og forskrifter ud-stedt i medfør af loven, kan medføre bøde, og at det for en række over-trædelser afhænger af køretøjstypen og/eller hvilken handling over-trædelsen nærmere består i, om bøden skal overstige minimumsbødeneller ej.På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke grundlag for at ændrefærdselslovens § 118, stk. 2, og § 118, stk. 8, 3.-6. pkt., og foreslår i ste-det, at bestemmelserne ophæves.Justitsministeriet forudsætter med lovforslaget, at bøderne for overtræ-delserne opregnet i færdselslovens § 118, stk. 1, og § 117 d, stk. 2, ogbøderne for overtrædelser af forskrifter udstedt i medfør af færdselslovenfremover fastsættes i overensstemmelse med de takster, som er foreslåetaf Rigsadvokaten, jf. punkt 3.2.2 ovenfor og bilag 2 til lovforslaget.Justitsministeriet finder dog, som nævnt ovenfor, at Rigsadvokatensforslag bør fraviges på enkelte punkter:Som det fremgår ovenfor under punkt 3.2.2.3.4.3, har Rigsadvokaten fo-reslået, at bøden for overtrædelse af § 54, stk. 4, begået med motorkøre-tøjer (dvs. motorcykler og biler, herunder tunge køretøjer) generelt forhø-jes til 2.500 kr. En tilsvarende forhøjelse foreslås for overtrædelse affærdselslovens § 65, stk. 2, der begås med motorkøretøjer, bortset fratunge køretøjer. Rigsadvokaten har i den forbindelse anført, at bøden dogikke bør overstige bøden, der fastsættes til føreren af køretøjet i anled-ning af hans ulovlige kørsel.Efter Justitsministeriets opfattelse bør det forhold, at bøden til føreren i etkonkret tilfælde fastsættes til et beløb, der er mindre end 2.500 kr. ikkenødvendigvis medføre, at bøden til den person, der har overladt køretøjettil føreren, også fastsættes til dette lavere beløb. For eksempel afhængerstørrelsen af den bøde, som fastsættes for spirituskørsel, normalt af denpågældendes nettomånedsløn. Er en person uden indtægt er minimums-bøden dog efter praksis 1.500 kr. At føreren på grund af sine særligeøkonomiske forhold får en bøde, der er lavere end 2.500 kr., bør således29

efter Justitsministeriets opfattelse ikke automatisk medføre, at den per-son, som har overtrådt færdselslovens § 54, stk. 4, ved at overlade køre-tøjet til en spirituspåvirket person, tilsvarende får en bøde på 1.500 kr. istedet for 2.500 kr.Det anførte er ikke til hinder for, at domstolene i konkrete tilfælde ud fraen individuel vurdering kan fravige den angivne bødetakst i forhold tilden person, som har overladt køretøjet til føreren, herunder f.eks. hvisden pågældende selv har en særlig lav indtægt.Det anførte om, at en nedsættelse af bødestraffen til føreren ikke nødven-digvis skal medføre en tilsvarende nedsættelse af bødestraffen til denperson, som har overladt køretøjet til føreren, forudsættes at gælde både iforhold til overtrædelser af færdselslovens § 54, stk. 4, og § 65, stk. 2, ogi alle de tilfælde, hvor den lavere bødestraf til føreren er begrundet i denpågældendes unge alder eller indtægtsforhold. Hvor en lavere bødestraftil føreren er begrundet i andre forhold, er Justitsministeriet derimod enigmed Rigsadvokaten i, at bøden til den person, som har overladt køretøjettil føreren, ikke bør overstige bøden til føreren. Som eksempel herpå kannævnes, at bøden til føreren for kørsel uden førerret efter praksis fastsæt-tes til 1.500 kr. (som foreslås forhøjet til 2.000 kr. som følge af pristals-regulering, jf. punkt 3.2.2.3.5 ovenfor), når overtrædelsen består i kørselpå motorcykel med sidevogn, og føreren alene har førerret til solomotor-cykel.Rigsadvokatens forslag om (som udgangspunkt) at fastsætte bøden forovertrædelse af § 54, stk. 4, til 2.500 kr., når overtrædelsen er begået medmotorkøretøjer (dvs. motorcykler og biler) omfatter også overtrædelserbegået med tunge køretøjer. Hvis ejeren mv. af et tungt køretøj overladerføringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, fastsættes der idag som udgangspunkt en bøde på 5.000 kr., jf. færdselslovens § 65, stk.2. Efter Justitsministeriets opfattelse bør bøden for overtrædelse af §54, stk. 4, ikke være mindre end bøden for overtrædelse af § 65, stk. 2,da overladelse af føringen til f.eks. en spirituspåvirket person på sammemåde som overladelse til en person uden kørekort vil kunne udgøre enbetydelig færdselssikkerhedsmæssig risiko.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der fremover fastsættesen bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 4, nårovertrædelsen vedrører et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller 2.30

Det bemærkes, at Rigsadvokatens forslag ikke indebærer forhøjelservedrørende de bødetakster, der er blevet reguleret inden for de senesteår. Ud over reglerne om køre- og hviletid drejer det sig om færdsels-lovens § 9 om forpligtelser ved færdselsuheld, § 53 om spirituskørsel,§ 54, stk. 1-3 om kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, syg-dom mv., § 65, stk. 1, om oplysningspligt og – for så vidt angår tungekøretøjer – § 65, stk. 2, om ulovlig overladelse af køretøjet samt § 117 aom kørsel i frakendelsestiden. I overensstemmelse med Rigsadvokatensforslag indebærer lovforslaget ikke forhøjelse af disse bødetakster medundtagelse af bødetaksten for overtrædelse af den såkaldte nulgrænse ifærdselslovens § 54, stk. 1, jf. nærmere punkt 5 nedenfor.Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet kan tilslutte sig Rigsadvo-katens vurdering af det hensigtsmæssige i, at lovgivningsmagten giverdomstolene detaljerede anvisninger for straffens fastsættelse på færd-selsområdet, jf. punkt. 3.2.2.1 ovenfor. Justitsministeriet skal herved –som Rigsadvokaten – bemærke, at en vedtagelse af lovforslaget ikke vilafskære domstolene fra i særlige tilfælde ud fra en konkret, individuelvurdering at fravige de angivne bødetakster i den enkelte sag.Afslutningsvis bemærkes, at Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2000 omsanktionspåstande i færdselssager forudsættes opdateret i overensstem-melse med lovforslaget. Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse,at der sker en opdatering af bødetaksterne for overtrædelser begået medlille knallert som foreslået i Rigsadvokatens brev af 20. oktober 2010, jf.bilag 2, uanset om der vedtages et lovforslag, som indfører kørekort tillille knallert og regler om frakendelse i relation hertil.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-10.3.3. Gentagelsesvirkning3.3.1. Gældende retDet følger af straffelovens § 81, nr. 1, at det ved fastsættelsen af en strafi almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at ger-ningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Straffelovens §81 retter sig alene mod den strafudmåling, som finder sted inden for denforeskrevne normalstrafferamme, dvs. den strafferamme, der frem-træder som lovens udgangspunkt og er tænkt anvendt i alle sædvanligetilfælde. Er der ikke føjet noget hertil, angiver normalstrafferammensamtidig forbrydelsens eneste strafferamme. Bestemmelsen opstiller in-gen faste tidsmæssige betingelser for, hvornår tidligere kriminalitet kan31

medføre skærpet strafudmåling inden for normalstrafferammen.I straffebestemmelser er der ud over en normalstrafferamme ofte fast-sat en eller flere sidestrafferammer, der giver mulighed for at fravigenormalstrafferammen i skærpende eller formildende retning. Herun-der findes der både i straffeloven og i særlovgivningen straffebestem-melser, der giver mulighed for at anvende en forhøjet strafferamme igentagelsestilfælde.For sidestrafferammer, der forhøjer strafmaksimum i gentagelsestilfælde,gælder bestemmelsen i straffelovens § 84. Efter denne bestemmelseer det en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet strafeller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden ger-ningstidspunktet for den aktuelle forbrydelse, i den danske stat er fundetskyldig i en tidligere begået strafbar handling (eller forsøg på eller med-virken til en sådan), som loven tillægger gentagelsesvirkning i forhold tilden nu begåede. Efter stk. 2 kan retten tillægge straffedomme afsagt udenfor den danske stat samme gentagelsesvirkning som domme afsagt her ilandet.Det følger af § 84, stk. 3, at gentagelsesvirkningen ophører, når der, førden nye strafbare handling begås, er forløbet 10 år, efter at den tidligerestraf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligerestraf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endeligedom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnesfristen fra endelig dom.Den nugældende § 84 blev indført ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 omændring af færdselsloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer ogbestemmelser om straffastsættelse m.v.), hvor den erstattede den tidligere§ 81. Efter den tidligere bestemmelse i straffelovens § 81, stk. 3, var dentidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen 5 år.Bestemmelsen i straffelovens § 84 gælder kun i det omfang andet ikke erbestemt i særlovgivningen. På færdselslovens område er der bl.a. fastsatbestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde ved overtrædelse af§ 54, stk. 1 og 2 (kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer mv.),samt ved spirituskørsel begået med motorkøretøj, stor knallert, traktoreller motorredskab. I disse tilfælde forhøjes strafferammen således imedfør af § 117, stk. 2, nr. 4 og 5, fra bøde til fængsel indtil 1 år og 6måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten betinget eller på-32

lagt kørselsforbud som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54,stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidlige-re afgørelse blev endelig. Det samme gælder i medfør af § 117, stk. 2,nr. 6, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge afspirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, og det nye for-hold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.Også ved kørsel i frakendelsestiden kan der i gentagelsestilfælde an-vendes en forhøjet sidestrafferamme. Efter færdselslovens § 117 a, stk.2, nr. 2, kan straffen for kørsel i frakendelsestiden således stige frabøde til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er straf-fet for kørsel i frakendelsestiden. Bestemmelsen er i sin nuværendeudformning indsat i færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 omændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskør-sel m.v.). Af bemærkningerne til det pågældende lovforslag fremgår, atgentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning for så vidt angår straf-fen for kørsel i frakendelsestiden ophører, når der, før den nye straf-bare handling begås, er forløbet 10 år efter endelig dom. Der henvisestil Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 171.Endelig følger det af færdselslovens § 117 c, 2. pkt., at straffen for spiri-tuskørsel med lille knallert kan stige fra bøde til fængsel indtil 1 år, hvisden pågældende tidligere er dømt for spirituskørsel. Der er ikke i tilknyt-ning til denne bestemmelse fastsat særlige bestemmelser i færdselsloven,som afviger fra de almindelige regler om gentagelsesvirkning i straffelo-vens § 84.Der er ikke herudover fastsat særlige bestemmelser i færdselsloven omanvendelse af forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde. Straffe-lovens § 84 finder således ikke anvendelse på de overtrædelser,som straffes efter lovens § 117 d eller § 118, men tidligere straffe vilkunne tillægges betydning i overensstemmelse med straffelovens § 81,nr. 1.Flere af de overtrædelser, der straffes efter færdselslovens § 117 d eller§ 118, giver da også i praksis anledning til forhøjede straffe i gentagel-sestilfælde. Det fremgår f.eks. af retningslinjerne i Rigsadvokatmed-delelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager, at straf-fen for kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet kørekort, jf.færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt stiger fra en bø-de på 5.000 kr. i førstegangstilfælde til 50 dages fængsel i 10. gangs33

tilfælde. Overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, straffes i medføraf § 117 d, stk. 2, med bøde eller under skærpende omstændighedermed fængsel indtil 1 år. De enkelte strafpositioner er fastsat dels påbaggrund af retspraksis, dels på baggrund af forarbejderne til færdsels-lovens § 117 d. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne tillov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven (Spiritus- ogpromillekørsel, mobiltelefoner m.v.), jf. Folketingstidende 1996-97,tillæg A, side 3720.I de tilfælde, hvor der på baggrund af retspraksis eller forarbejderne tilfærdselsloven anvendes forhøjede straffe inden for normalstrafferam-men i gentagelsestilfælde, har gentagelsesvirkningen i praksis typiskværet 2 eller 5 år.Det bemærkes i den forbindelse, at det i forarbejderne til lovændringen i2004, hvor gentagelsesvirkningsperioden i straffelovens § 84 blev ud-videt fra 5 til 10 år, er anført, at den skærpede 10 års gentagelsesvirk-ning i § 84 vil kunne få en vis betydning for den vægt, som domstolene iforbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen tillæggeren straffedom, der ligger længere tilbage i tid. Der henvises til Folke-tingstidende 2003-04, tillæg A, side 3292.3.3.2. Rigsadvokatens overvejelserSom anført ovenfor under punkt 3.3.1 blev den tidsmæssige udstrækningaf gentagelsesvirkningen i 2004 udvidet fra 5 til 10 år for så vidt angårde tilfælde, hvor der i loven er fastsat bestemmelser om forhøjet strafeller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 84, stk.3, ligesom det blev anført i bemærkningerne til det pågældende lovfor-slag, at udvidelsen ville kunne få en vis betydning for den vægt, somdomstolene i forbindelse med strafudmåling inden for normalstraffe-rammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid.Rigsadvokaten har i sin redegørelse, jf. bilag 2 til lovforslaget, bl.a. an-ført, at det er uafklaret i retspraksis, hvilken afsmittende betydning dennævnte udvidelse vil få for gentagelsesvirkningen på færdselsområdet ide tilfælde, der falder uden for straffelovens § 84.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at gentagelsesvirkningsperioden i dis-se tilfælde, der hidtil har været undergivet 2 eller 5 års gentagelsesvirk-ning, ikke kan udvides til 10 år på baggrund af de ovennævnte forarbej-der vedrørende straffelovens § 84, stk. 3. En sådan udvidelse af genta-34

gelsesvirkningsperioden kan efter Rigsadvokatens opfattelse heller ikkeanses for ønskelig, da der i langt de fleste tilfælde er tale om takstmæs-sige bødestraffe ved gentagne overtrædelser, og da den hidtidige genta-gelsesvirkning må antages at være indgået med en vis vægt i overvejel-serne om fastsættelsen af disse takster.Det er på denne baggrund Rigsadvokatens vurdering, at der generelt påfærdselslovens område bør anvendes en 5-årig gentagelsesvirkningspe-riode i de tilfælde, hvor straffelovens § 84 ikke finder anvendelse, ogspørgsmålet ikke er særligt reguleret i færdselsloven. Rigsadvokatenhar i den forbindelse bemærket, at lighedshensyn samt hensynet til for-udsigeligheden i strafforfølgningen endvidere taler for, at der ved sank-tionsfastsættelsen i gentagelsestilfælde så vidt muligt følges en ensartetpraksis.Rigsadvokaten har derfor foreslået, at der indsættes en ny bestemmelse ifærdselsloven om den tidsmæssige udstrækning af ældre afgørelsersgentagelsesvirkning i de tilfælde, hvor straffelovens § 84 ikke finder an-vendelse, og hvor spørgsmålet ikke er særlig reguleret i færdselsloven.Rigsadvokaten foreslår, at gentagelsesvirkningsperioden som hovedre-gel fastsættes til 5 år regnet fra endelig dom eller bødevedtagelse.Rigsadvokaten har dog ikke fundet, at sager om overlæs (totalvægt ogakseltryk) skal være omfattet af den foreslåede 5-årige gentagelsesvirk-ningsperiode. Rigsadvokaten har herved lagt vægt på, at der har dan-net sig en meget fast retspraksis for 2 års gentagelsesvirkning, som harhaft væsentlig betydning for sanktionssystemet på dette område. Deter således Rigsadvokatens opfattelse, at der fortsat bør gælde en 2-åriggentagelsesvirkningsperiode i sager om overlæs.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i Rigsadvokatens redegørelse, jf. bi-lag 2 til lovforslaget.3.3.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet er enig med Rigsadvokaten i, at der ved sanktionsfast-sættelsen i gentagelsestilfælde så vidt muligt bør følges en ensartet prak-sis på færdselsområdet. Det er således Justitsministeriets opfattelse, atforhøjet straf i gentagelsestilfælde, som udmåles inden for normalstraf-ferammen og således falder uden for straffelovens § 84, bør anvendesefter en klar regel om gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning.35

Justitsministeriet er endvidere enig med Rigsadvokaten i, at gentagel-sesvirkningsperioden i overensstemmelse med hidtidig praksis på om-rådet bør fastsættes til 5 år, som skal regnes fra det tidspunkt, hvor af-gørelsen vedrørende overtrædelsen blev endelig.Justitsministeriet er endelig enig med Rigsadvokaten i, at sager om over-læs – under hensyn til den meget faste praksis for 2 års gentagelsesvirk-ning på området – bør undtages fra den foreslåede 5 års gentagelsesvirk-ningsperiode, og at det i stedet bør indskrives udtrykkeligt i færdsels-loven, at gentagelsesvirkningsperioden i sådanne sager er 2 år.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.4. Obligatorisk konfiskation af køretøjet ved kørsel uden kørekort og kør-sel i frakendelsestiden4.1. Gældende ret4.1.1. Kørsel uden kørekort og kørsel i frakendelsestidenDet følger af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., at motorkøretøj kun måføres af en person, der har erhvervet kørekort. Tilsvarende må stor knal-lert i medfør af færdselslovens § 63 a, stk. 1, kun føres af personer, derhar erhvervet kørekort til bil eller motorcykel. Traktor og motorredskabmå kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller særligtkørekort til traktor (motorredskab), jf. færdselslovens § 62, stk. 1.Overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, og § 63 a straffes i medfør affærdselslovens § 117 d, stk. 2, med bøde eller under skærpende omstæn-digheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelseaf § 56, stk. 1, og § 63 a tages særligt hensyn til størrelsen af en opnåeteller tilsigtet økonomisk fordel. Er overtrædelsen af § 56, stk. 1, begåetunder kørsel med et køretøj omfattet af færdselslovens § 43, stk. 1 eller 2(bus eller lastbil), udmåles en skærpet bøde.Den, der fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trodsfor, at retten til at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendtden pågældende ubetinget, straffes i medfør af færdselslovens § 117 a,stk. 1, med bøde. Det fremgår dog samtidig af stk. 2, at straffen kan stigetil fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren findes skyldig i fleretilfælde af kørsel i frakendelsestiden eller tidligere er straffet for kørsel ifrakendelsestiden.Bøder for kørsel i frakendelsestiden udmåles efter færdselslovens § 11736

b, stk. 2, under hensyntagen til den pågældendes indtægtsforhold på ger-ningstidspunktet. Det samme gælder tillægsbøder, som idømmes i for-bindelse med en betinget fængselsstraf fastsat efter § 117 a, stk. 2. Bøde-udmålingsreglerne kan dog efter færdselslovens § 117 b, stk. 3, fraviges,når særlige grunde taler derfor.Hverken kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet kørekort ellerkørsel i frakendelsestiden kan medføre (betinget eller ubetinget) fraken-delse af førerretten. Efter gældende ret er de pågældende overtrædelserheller ikke omfattet af færdselslovens regler om obligatorisk konfiskati-on.Derimod finder bestemmelsen om fakultativ konfiskation i færdselslo-vens § 133 a, stk. 1, anvendelse på kørsel uden kørekort og kørsel i fra-kendelsestiden. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen var det bl.a. navn-lig hensigten, at den fakultative konfiskationsbestemmelse skulle findeanvendelse ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og gentagne kørsleruden at have erhvervet førerret, jf. nærmere punkt 4.1.2.1 nedenfor. Fa-kultativ konfiskation – hvis en sådan i øvrigt må anses for påkrævet for atforebygge yderligere overtrædelser – kan ske på baggrund af overtrædel-sernes antal, når flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uanset atføreren ikke tidligere er straffet.Der henvises til afsnit 4.1.2 nedenfor.4.1.2. Færdselslovens regler om konfiskationEfter færdselslovens § 133 a, stk. 1, kan der ved grove overtrædelser affærdselsloven, eller hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i over-trædelse af færdselsloven, ske konfiskation af det ved overtrædelsen an-vendte motordrevne køretøj, hvortil der kræves kørekort, hvis det må an-ses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselslo-ven. Under tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et motor-drevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, der ejes af den person, derhar foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved over-trædelsen. Bestemmelsen i § 133 a, stk. 1, regulerer, hvornår konfiskati-on kan ske, dvs. tilfælde, hvor konfiskation er en fakultativ retsfølge.Herudover indeholder færdselslovens § 133 a, stk. 2 og 3, bestemmelserom obligatorisk konfiskation, dvs. tilfælde, hvor konfiskation skal ske.Ifølge færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal konfiskation ske, hvis 1) ejeren37

af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører ubetinget fra-kendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12, og 2) denpågældende to gange tidligere, inden for de seneste 3 år før det nye for-hold er begået, har gjort sig skyldig i forhold som nævnt i nr. 1, der harmedført eller medfører ubetinget frakendelse af førerretten.Efter § 133, stk. 3, skal konfiskation endvidere ske, hvis 1) ejeren af kø-retøjet har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille over 1,20eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften over 0,60 mg pr. literluft, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, eller overtrædelseunder skærpende omstændigheder af § 54, stk. 2, der medfører ubetingetfrakendelse af førerretten, og 2) den pågældendes førerret på gernings-tidspunktet var frakendt ubetinget for et forhold som nævnt i nr. 1 begåetinden for de seneste 3 år før det nye forhold.Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 4, at konfiskation efter stk. 2 og3 skal ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtræ-delse. Færdselslovens § 133 a, stk. 5, fastslår, at bestemmelserne i stk. 2og 3 kan fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Endeligfølger det af færdselslovens § 133 a, stk. 7, at straffelovens almindeligeregler om konfiskation gælder ved siden af færdselslovens § 133 a.Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i §§ 75-77 a. Straffelo-vens § 75 indeholder de almindelige betingelser for konfiskation, og § 76regulerer, hos hvem konfiskation i medfør af § 75 kan foretages. § 76 agiver mulighed for konfiskation, uden at anklagemyndigheden kan beviseen forbindelse mellem en konkret forbrydelse og det konfiskerede, ogsåhos andre end den skyldige. § 77 regulerer forholdet mellem konfiskati-ons- og erstatningskrav, og § 77 a regulerer adgangen til konfiskation irent forebyggende (politimæssigt) øjemed.Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan der ske konfiskation af udbytte veden strafbar handling. § 75, stk. 2, omhandler konfiskation af genstande,der har været brugt til en bestemt strafbar handling, genstande der erfrembragt ved en strafbar handling og genstande, med hensyn til hvilkeder i øvrigt er begået en strafbar handling.I medfør af straffelovens § 75, stk. 3, kan der i stedet for genstandskonfi-skation principielt ske værdikonfiskation, dvs. konfiskation af et beløbsvarende til motorkøretøjets værdi. Det er dog i forarbejderne til færd-selslovens § 133 a forudsat, at værdikonfiskation kun bør ske, hvor den38

pågældende efter overtrædelsen, men inden sagen kommer for retten,sælger køretøjet, og det må befrygtes, at pågældende vil anvende salgs-summen til at anskaffe sig et andet køretøj. Der henvises i den forbindel-se til Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 1198. Foren nærmere omtale af forarbejderne til færdselslovens § 133 a henvisesendvidere til punkt 4.1.2.1 og 4.1.2.2 nedenfor.Efter straffelovens § 76, stk. 2, kan konfiskation kun ske hos den, der eransvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne den pågælden-de har handlet. Det følger heraf, at konfiskation af et motorkøretøj i med-før af færdselslovens § 133 a ikke kan ske, hvis den pågældende ikkeselv ejer køretøjet.Der kan dog i medfør af straffelovens § 77 a ske konfiskation af et køre-tøj, der ejes af eksempelvis en samlever, når det på grund af ganske sær-lige omstændigheder må befrygtes, at køretøjet på ny vil blive brugt veden strafbar handling, jf. Østre Landsrets kendelse af 26. december 1993,refereret i Anklagemyndighedens Årsberetning 1993, s. 91 f.Reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse af genstande mv.med henblik på konfiskation gælder også med hensyn til motorkøretøjer,der kan konfiskeres efter færdselslovens § 133 a. I praksis benyttes be-slaglæggelse inden straffesagens afgørelse for at undgå, at den pågæl-dende på ny begår overtrædelser af færdselsloven eller søger at afværgekonfiskation ved at sælge køretøjet.4.1.2.1. Fakultativ konfiskationBestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 1, om fakultativ konfiskati-on blev i sin oprindelige form indsat i færdselsloven ved lov nr. 278 af 8.maj 1991 om ændring af færdselsloven (Generhvervelse af førerretten ogkonfiskation af motorkøretøjer). De tilfælde, som bestemmelsen tog sigtepå, var principielt allerede omfattet af straffelovens almindelige reglerom konfiskation, men konfiskation af et motorkøretøj, der havde væretanvendt ved overtrædelse af færdselsloven – herunder spirituskørsel –skete i praksis kun helt undtagelsesvis. Formålet med at indsætte en sær-lig konfiskationsbestemmelse i færdselsloven var således at skabe mulig-hed for en ændring af retspraksis på dette område, således at domstoleneville anvende konfiskation af motorkøretøjer i videre omfang end hidtil.Ifølge bemærkningerne til det pågældende lovforslag var det navnlighensigten, at konfiskation skulle ske ved grove eller gentagne tilfælde af39

spirituskørsel, herunder også enkeltstående tilfælde, hvor forholdet varudtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse af færdselssikkerheden,ved gentagne kørsler i frakendelsestiden og gentagne kørsler uden at ha-ve erhvervet førerret. Der henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. sam-ling, tillæg A, spalte 1196.Ifølge bestemmelsens dagældende ordlyd kunne kun motorkøretøjer gø-res til genstand for konfiskation. Konfiskationsadgangen rettede sig såle-des kun mod biler og motorcykler, men eksempelvis ikke mod traktorerog knallerter.Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sankti-onsfastsættelse i sager om spirituskørsel m.v.) blev konfiskationsadgan-gen i § 133 a, stk. 1, udvidet til at omfatte alle motordrevne køretøjer,hvortil der kræves kørekort. Samtidig blev den dagældende betingelseom, at der skulle være tale omsærligtgrove eller gentagne færdselslovs-overtrædelser, lempet således, at der efter lovændringen kan ske konfi-skation, hvis blot overtrædelserne har været grove eller gentagne, lige-som den hidtidige bestemmelse om, at konfiskation ikke måtte være uri-melig, udgik som overflødig.I bemærkningerne til det pågældende lovforslag blev det tilkendegivet, atder med lovændringen tilsigtedes en udvidet brug af konfiskation i for-bindelse med grove færdselslovsovertrædelser, hvad enten der var taleom spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden, særlig hensynsløs kørseleller andre grove overtrædelser. Ved lovændringen indsattes endelig som§ 133 a, stk. 1, 2. pkt., bestemmelsen om, at konfiskationsadgangen efter§ 133 a, stk. 1, også omfatter motordrevne køretøjer, hvortil der kræveskørekort, der ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv omkøretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen. Der henvises til Folketings-tidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 174.Bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 1, fik sin nuværende affat-telse ved lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring af færdselsloven ogstraffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolås-ordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfra-kendelse m.v.). Ved lovændringen blev der foretaget en justering af be-stemmelsens ordlyd med henblik på at præcisere, at bestemmelsens gen-tagelsesbegreb afviger fra strafferettens sædvanlige gentagelsesbegreb.Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at fakultativ kon-fiskation – hvis en sådan i øvrigt må anses for påkrævet for at forebygge40

yderligere overtrædelser – skal kunne ske på baggrund af overtrædelser-nes antal, når flere overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uanset atføreren ikke tidligere er straffet.4.1.2.2. Obligatorisk konfiskationOrdningen om obligatorisk konfiskation findes som nævnt i færdselslo-vens § 133 a, stk. 2 og 3.Bestemmelsen i færdselslovens § 133 a, stk. 3, blev indsat i sin oprinde-lige form som § 133 a, stk. 2, ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om æn-dring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spirituskørselm.v.). Ved lovændringen blev konfiskation som udgangspunkt gjort obli-gatorisk i tilfælde, hvor ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spiritus-kørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendelse afførerretten, og den pågældende to gange tidligere inden for de seneste 3år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spirituskørsel meden promille over 1,20, der har medført ubetinget frakendelse af førerret-ten. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A,side 174.Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 (Alkoholkoncentration i udåndingsluft,nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) blev formuleringen af bestem-melsen ændret. Lovændringen indebar for det første, at området for obli-gatorisk konfiskation blev udvidet til også at omfatte overtrædelser underskærpende omstændigheder af færdselslovens af det såkaldte føreevne-kriterium i § 54, stk. 2, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten.For det andet indebar lovændringen, at spirituskørsel konstateret ved må-ling af alkoholkoncentrationen i udåndingsluften også vil kunne dannegrundlag for obligatorisk konfiskation, forudsat at betingelserne i færd-selslovens § 133 a, stk. 3 (dengang stk. 2), i øvrigt er opfyldt.Ved lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring af færdselsloven og straffe-loven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordningog udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelsem.v.) blev bestemmelsen yderligere skærpet og fik sin nuværende place-ring i § 133 a, stk. 3, jf. nærmere nedenfor, idet der samtidig blev indførten ny bestemmelse i § 133 a, stk. 2, om obligatorisk konfiskation i alletilfælde, hvor en fører inden for 3 år har begået tre overtrædelser, somhver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten efter reglernei færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12. Det er i denne forbin-delse underordnet, om der er tale om tre tilfælde af samme type fraken-41

delsesbegrundende overtrædelse, eller om forseelserne er af forskelligkarakter. Dog omfatter den udvidede ordning om obligatorisk konfiskati-on ikke de forhold, der alene som følge af førerens forstraffe eller antalletaf forhold til samtidig pådømmelse kvalificerer til en ubetinget fraken-delse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7-10. Det fremgåraf bemærkningerne til lovforslaget, at forhold omfattet af færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12, begået inden for 3 år skal medføre obli-gatorisk konfiskation, uanset om forholdene er til samtidig pådømmelse,eller om der foreligger mellemliggende afgørelser.Som nævnt ovenfor indebar lovændringen i 2010 endvidere en yderligereskærpelse af ordningen om obligatorisk konfiskation af køretøjer i for-bindelse med spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserendestoffer mv. Efter den nugældende § 133 a, stk. 3, skal der således ske ob-ligatorisk konfiskation i tilfælde, hvor ejeren af køretøjet har gjort sigskyldig i spirituskørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, el-ler kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdommv. omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2, der medfører ubetinget frakendelse afførerretten, og den pågældende på gerningstidspunktet allerede var fra-kendt førerretten ubetinget efter § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, for et forholdbegået inden for de seneste 3 år regnet fra det nye gerningstidspunkt. Deter i den forbindelse underordnet, om der er tale om to tilfælde af spiritus-kørsel, to overtrædelser under skærpende omstændigheder af føreevne-kriteriet eller en af hver af de pågældende overtrædelser, idet overtrædel-serne har indbyrdes gentagelsesvirkning.Da det er en forudsætning for obligatorisk konfiskation efter færdselslo-vens § 133 a, stk. 3, at det første forhold har givet anledning til en afgø-relse om ubetinget frakendelse, inden det andet forhold begås, vil to for-hold til samtidig pådømmelse ikke i sig selv kunne give anledning til ob-ligatorisk konfiskation efter bestemmelsen.Det bemærkes i øvrigt, at der efter domstolenes konkrete vurdering fort-sat kan ske konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 1, selv om be-tingelserne for obligatorisk konfiskation ikke er opfyldt.4.1.3. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet finder, at kørsel uden kørekort og kørsel i frakendelses-tiden i almindelighed må ses som udtryk for mangel på respekt for grund-læggende regler på færdselsområdet. Trafikanter, som på denne mådebevidst tilsidesætter væsentlige, basale færdselsregler, bør efter ministe-42

riets opfattelse mødes med en særligt effektiv og konsekvent reaktion.Det gælder bl.a. trafikanter, som over en periode i flere tilfælde køreruden kørekort eller kører i frakendelsestiden.På den baggrund foreslås det at udvide færdselslovens ordning om obli-gatorisk konfiskation således, at de overtrædelser, som kan danne grund-lag for obligatorisk konfiskation, fremover også skal omfatte kørsel udenkørekort (overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 1,og § 63 a, stk. 1) og kørsel i frakendelsestiden (overtrædelse af færdsels-lovens § 117 a). For så vidt angår ”kørsel uden kørekort” bemærkes, atden foreslåede bestemmelse om obligatorisk konfiskation forudsættesanvendt i forhold til overtrædelser, der består i, at føreren kører uden athave nogen førerret på det omhandlede tidspunkt, f.eks. hvor føreren al-drig har erhvervet kørekort, ikke har generhvervet førerretten efter udlø-bet af en frakendelse, kører i strid med et kørselsforbud eller kører påtrods af, at førerretten er administrativt inddraget af politiet, f.eks. pågrund af helbredsmæssige forhold. Det bemærkes i den forbindelse, atbestemmelsen – medmindre særlige grunde undtagelsesvis taler for atundlade konfiskation, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 5 – også forudsæt-tes anvendt i de tilfælde, hvor personen uden førerret på gerningstids-punktet var i gang med at tage kørekort. Omvendt forudsættes bestem-melsen ikke at skulle finde anvendelse på den type af overtrædelser, derbestår i, at en fører har kørekort til en kategori, men kører i et køretøj, derhører til en anden kategori, eller tilfælde hvor en udlænding kører her ilandet i strid med reglerne om ombytning af udenlandsk kørekørt tildansk kørekort mv.Nærmere bestemt indebærer forslaget, at kørsel uden kørekort og kørsel ifrakendelsestiden i konfiskationsretlig henseende skal tillægges sammebetydning som overtrædelser, der medfører ubetinget frakendelse af fø-rerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12 (fremovernr. 1-7, 12 eller 13). Der skal således ske konfiskation på obligatoriskgrundlag, hvis føreren inden for 3 år har begået tre af de pågældendeovertrædelser.Det vil i denne forbindelse være underordnet, om der er tale om tre til-fælde af samme type overtrædelse, eller om forseelserne er af forskelligkarakter. Eksempelvis vil køretøjet efter den foreslåede ordning skullekonfiskeres, hvis ejeren inden for 3 år har gjort sig skyldig i tre tilfældeaf kørsel uden kørekort eller i ét tilfælde af kørsel i frakendelsestiden, éttilfælde af kørsel uden at have (gen)erhvervet førerretten og ét tilfælde af43

spirituskørsel med en alkoholpromille over 1,20. På samme måde vilkonfiskation være en obligatorisk følge, hvis en fører inden for 3 år éngang har ført køretøjet med over 100 km i timen i tættere bebygget om-råde med en hastighedsgrænse på 50 km i timen, én gang har gjort sigskyldig i spirituskørsel med en alkoholpromille over 1,20 og én gang harkørt, selv om førerretten var frakendt ubetinget. Det er således hensigten,at de omfattede overtrædelser i relation til konfiskationsspørgsmålet skalhave fuldstændig indbyrdes gentagelsesvirkning.Det er endvidere hensigten, at konfiskation skal ske, uanset om de begå-ede forhold er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellem-liggende afgørelser. Konfiskation vil således være en obligatorisk følgeogså i tilfælde, hvor føreren ikke tidligere er straffet. Derimod er det ikkehensigten, at flere overtrædelser begået under ét og samme kørselsforløbskal kunne føre til obligatorisk konfiskation. Det forudsættes således, atde tre overtrædelser, der giver anledning til obligatorisk konfiskation,skal være begået i forbindelse med tre forskellige kørselsforløb.Det bemærkes, at kørsel uden kørekort og kørsel i frakendelsestiden ikkevil blive omfattet af den særligt skærpede ordning om obligatorisk konfi-skation i færdselslovens § 133 a, stk. 3. Denne udvidede ordning vil såle-des kun omfatte spirituskørsel med en promille over 1,20 eller en alko-holkoncentration i udåndingsluften over 0,60 mg pr. liter luft, visse over-trædelser af nulgrænsen, jf. nærmere punkt 5.2 nedenfor, og overtrædelseunder skærpende omstændigheder af føreevnekriteriet.Det bemærkes endvidere, at domstolene fortsat vil have mulighed for atfravige bestemmelserne om obligatorisk konfiskation, hvis særlige grun-de undtagelsesvis taler herfor.5. Kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer mv.5.1. Gældende retVed lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven (Alkohol-koncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.)blev der i færdselslovens § 54 indsat et nyt stk. 1, hvorefter motordrevetkøretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under ellerefter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter reglerfastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikker-heden. Bestemmelsen indebærer en såkaldt nulgrænse for visse stoffer,således at kørsel eller forsøg på kørsel af en person, som har et eller flereaf de omfattede stoffer i blodet, er forbudt uden hensyn til, om det kan44

godtgøres, at stoffet i det konkrete tilfælde har påvirket den pågældendesevne til at føre køretøjet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse forstoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til og i overensstem-melse med en lovlig recept. Der henvises til Folketingstidende, 2006-07,tillæg A, side 6515 ff.Ved indførelsen af den nævnte nulgrænse blev der bl.a. lagt vægt på, aten række stoffer har en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art,at indtagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risiko for,at den pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet køretøj påbetryggende vis.De bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificerede som farlige forfærdselssikkerheden, fremgår af bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer.Den dagældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1 (føreevnekri-teriet), blev ved lovændringen videreført i uændret form som stk. 2. Iføl-ge § 54, stk. 2, må et motordrevet køretøj ikke føres eller forsøges ført afnogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel påsøvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignen-de årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af standtil at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.Det var hensigten med ændringsloven fra 2007 at tilnærme sanktionernefor overtrædelse af færdselslovens § 54 til sanktionerne for spirituskørsel.Som begrundelse herfor er i bemærkningerne til lovforslaget anført, atovertrædelser af færdselslovens § 54 kan være lige så farlige for færd-selssikkerheden som spirituskørsel.Nærmere bestemt er det i lovforslagets bemærkninger forudsat, at straf-fen for overtrædelse af nulgrænsen i færdselslovens § 54, stk. 1, skal sva-re til straffen for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, om spiritus-kørsel med en promille på 0,51. Det er i den forbindelse anført i be-mærkningerne, at sanktionsniveauet for overtrædelse af nulgrænsen, somindebærer, at føreren bliver straffet uanset, om den pågældendes evne tilat føre bil har været påvirket, passende kan fastlægges til det lavestesanktionsniveau for spirituskørsel, hvor det heller ikke nødvendigvis kanpåvises, at føreevnen har været påvirket.I overensstemmelse hermed straffes overtrædelse af færdselslovens § 54,45

stk. 1, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, iførstegangstilfælde normalt med en bøde svarende til en halv månedsløn,jf. § 117, stk. 1. I andengangstilfælde udmåles straffen til fængsel i 10dage, i tredjegangstilfælde til fængsel i 20 dage osv. svarende til strafpo-sitionerne for spirituskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00. Før-ste gang der udmåles en fængselsstraf for overtrædelse af nulgrænsen,kan straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste eller behand-ling mod narkotikamisbrug samt en tillægsbøde på en måneds nettoløn.Som ved spirituskørsel kan der kun idømmes en betinget dom én ganginden for en doms gentagelsesvirkningsperiode.For så vidt angår overtrædelser af føreevnekriteriet i færdselslovens § 54,stk. 2, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knallert, fast-sættes straffen ligeledes som udgangspunkt til en bøde i førstegangstil-fælde, jf. § 117, stk. 1, medmindre der foreligger særdeles skærpendeomstændigheder, jf. nærmere nedenfor. I bemærkningerne til ændrings-loven fra 2007 er det forudsat, at straffen for overtrædelse af føreevnekri-teriet i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til en bøde sva-rende til 1 måneds nettoløn, dvs. det dobbelte af bøden for overtrædelseaf nulgrænsen i førstegangstilfælde. Det er i den forbindelse anført i be-mærkningerne, at der ved overtrædelse af føreevnekriteriet vil være førtbevis for, at den pågældendes føreevne i det konkrete tilfælde har væretpåvirket af euforiserende stoffer mv., hvorfor en sådan overtrædelse måanses for grovere end overtrædelser af nulgrænsen. I andengangstilfældeudmåles straffen som udgangspunkt til fængsel i 10 dage, i tredjegangs-tilfælde til fængsel i 20 dage osv. svarende til strafpositionerne for spiri-tuskørsel med en promille i intervallet 0,51-2,00. Der vil – afhængig afforholdets grovhed og dermed straffen i førstegangstilfældet – bliveidømt enten en ubetinget frihedsstraf eller en betinget frihedsstraf medvilkår om samfundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug samten tillægsbøde på en måneds nettoløn.Det følger af færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 2, at straffen for overtræ-delse af § 54, stk. 2, kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvisovertrædelsen er begået under særdeles skærpende omstændigheder.Overtrædelse af føreevnekriteriet under særdeles skærpende omstændig-heder sidestilles således i relation til strafudmålingsspørgsmålet med spi-rituskørsel med en promille over 2,00 eller en alkoholkoncentration i ud-åndingsluften over 1,00 mg pr. liter luft. Ifølge bemærkningerne til æn-dringsloven fra 2007 vil det være nærliggende at anse betingelsen omsærdeles skærpende omstændigheder for opfyldt, hvis den pågældende46

ved en klinisk lægeundersøgelse er blevet fundet påvirket i middel gradeller derover. I bemærkningerne er det nærmere præciseret, at straffen forovertrædelse af føreevnekriteriet i disse tilfælde udmåles til fængsel i 20dage i førstegangstilfælde, 30 dage i andengangstilfælde osv. svarende tilstrafpositionerne for spirituskørsel med en promille over 2,00 eller enalkoholkoncentration i udåndingsluften over 1,00 mg pr. liter luft. I før-stegangstilfælde udmåles frihedsstraffen som udgangspunkt som en be-tinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller behandling mod narko-tikamisbrug samt en tillægsbøde på en måneds nettoløn. I andengangstil-fælde idømmes – afhængig af straffen i førstegangstilfældet – enten enubetinget frihedsstraf eller en betinget frihedsstraf med vilkår om sam-fundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug samt en tillægsbø-de på en måneds nettoløn.Det bemærkes, at der i tilfælde, hvor en fører under eller efter kørslen harhaft et bevidsthedspåvirkende stof i blodet, som er klassificeret som far-ligt for færdselssikkerheden, og hvor føreren som følge af stofpåvirknin-gen har været ude af stand til at føre det motordrevne køretøj på fuldt be-tryggende måde, vil foreligge både en overtrædelse af færdselslovens §54, stk. 1 og 2. I sådanne situationer vil der imidlertid efter de nugælden-de regler kun skulle dømmes for overtrædelse af føreevnekriteriet i færd-selslovens § 54, stk. 2, idet denne bestemmelse absorberer strafansvaretfor overtrædelse af nulgrænsen i § 54, stk. 1.Også i relation til frakendelse af førerretten og konfiskation af køretøjervar det hensigten med lovændringen i 2007, at sanktionerne for overtræ-delse af færdselslovens § 54 skulle fastsættes efter retningslinjer svaren-de til sanktionsfastsættelsen i sager om spirituskørsel.Efter lovændringen sidestilles overtrædelse under skærpende omstændig-heder af føreevnekriteriet i færdselslovens 54, stk. 2, der begås med an-dre motordrevne køretøjer end lille knallert, således med spirituskørselmed en alkoholpromille i blodet over 1,20 i relation til spørgsmålet omførerretsfrakendelse, idet begge typer overtrædelser som udgangspunktmedfører en ubetinget frakendelse, jf. herved færdselslovens § 126,stk. 1, nr. 1 og 2. Ifølge lovforslagets bemærkninger vil det være nærlig-gende at anse betingelsen om skærpende omstændigheder for opfyldt,hvis den pågældende ved en klinisk lægeundersøgelse er blevet fundetpåvirket i let grad eller derover.Efter lovændringen sidestilles endvidere overtrædelse af nulgrænsen i47

færdselslovens § 54, stk. 1, med spirituskørsel med en promille på mel-lem 0,51 og 1,20 i relation til spørgsmålet om førerretsfrakendelse, idetbegge typer overtrædelser medfører en betinget frakendelse, jf. hervedfærdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8 og 9. Det samme gælder overtrædelseaf føreevnekriteriet i færdselslovens § 54, stk. 2, uden at der foreliggerskærpende omstændigheder.Herudover indebar lovændringen i 2007, at færdselslovens dagældendebestemmelse om obligatorisk konfiskation blev udvidet til – ud over spi-rituskørsel med en promille over 1,20, der medfører ubetinget frakendel-se af førerretten – også at omfatte tilfælde, hvor en person har gjort sigskyldig i overtrædelse af føreevnekriteriet under skærpende omstændig-heder, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten. Bestemmelsen,som blev ændret til sin nuværende affattelse ved lov nr. 716 af 25. juni2010 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats modvanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mulighed forudenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.), findes i dag i færd-selslovens § 133 a, stk. 3. Der henvises i den forbindelse nærmere tilpunkt 4.1.2.2 ovenfor.Endelig følger det af lovændringen fra 2007, at overtrædelser af færdsels-lovens § 53 om spirituskørsel, nulgrænsen i § 54, stk. 1, og føreevnekri-teriet i § 54, stk. 2, nu tillægges fuldstændig indbyrdes gentagelsesvirk-ning i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for gentagel-sesvirkning af domme for spirituskørsel. Som begrundelse herfor er ibemærkningerne til lovforslaget anført, at en sådan indbyrdes gentagel-sesvirkning markerer, at overtrædelser af bestemmelserne om påvirkningaf alkohol, stoffer og de øvrige tilstande, som er omfattet af føreevnekri-teriet i færdselslovens § 54, indebærer ligeartede, alvorlige risici forfærdselssikkerheden.5.2. Justitsministeriets overvejelser5.2.1. Straf og førerretsfrakendelse for overtrædelse af nulgrænsenI dag er det praktiske anvendelsesområde for nulgrænsen i færdselslo-vens § 54, stk. 1, tilfælde, hvor føreren har indtaget bevidsthedspåvirken-de stoffer klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, uden at stof-indtaget beviseligt har bragt den pågældende ud af stand til at føre køre-tøjet på fuldt betryggende måde.Strafansvar efter føreevnekriteriet i færdselslovens § 54, stk. 2, stiller be-tydelige krav til politiets efterforskning og anklagemyndighedens bevis-48

førelse. I praksis vil strafansvar først komme på tale i tilfælde, hvor derkan føres bevis for, at føreren har indtaget det pågældende stof, at førerenaf denne grund har befundet sig i en sådan tilstand, at han eller hun ikkehar været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, og at derhos føreren har været den fornødne tilregnelse i forhold til disse omstæn-digheder.I tilfælde, hvor denne bevisbyrde ikke kan løftes, vil kørsel efter indta-gelse af bevidsthedspåvirkende, færdselssikkerhedsfarlige stoffer, skullehenføres under nulgrænsen uanset indtagets omfang. Herunder vil kørselefter selv et betydeligt indtag af euforiserende stoffer i sådanne situatio-ner blive henført under nulgrænsen, som straffes på linje med de lavestegrader af spirituskørsel.I forbindelse med indførelsen af nulgrænsen i 2007 blev det overvejet,om det var muligt at indføre en ordning med kvantitative grænser forindholdet af stoffer i blodet svarende til den kvantitative grænse for ind-hold af alkohol i blodet. Som det fremgår af bemærkningerne i det på-gældende lovforslag, findes der imidlertid ikke tilstrækkeligt medicinskvidenskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentration afet stof i blodet med en forringelse af evnen til at føre motordrevet køretøjpå fuldt betryggende måde. Ikke desto mindre har en række euforiseren-de stoffer mv. en bevidsthedspåvirkende virkning af en sådan art, at ind-tagelse af stofferne i almindelighed vil medføre betydelig risiko for, atden pågældende bliver ude af stand til at føre motordrevet køretøj på be-tryggende vis. Hertil kommer, at euforiserende stoffer – i modsætning tilalkohol – i sig selv som udgangspunkt er ulovlige at besidde mv.Disse forhold finder Justitsministeriet i højere grad bør afspejles i straf-udmålingen, uanset om føreevnen i det konkrete tilfælde beviseligt harværet påvirket. Herunder finder Justitsministeriet, at kørsel under påvirk-ning af euforiserende stoffer, som øger risikoen for trafikulykker, i sigselv er udtryk for en sådan risikoadfærd, at reaktionen bør være en ube-tinget frakendelse af førerretten. På den baggrund foreslås det, at over-trædelse af nulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer endlille knallert, som udgangspunkt bør sidestilles med de grader af spiritus-kørsel, som medfører ubetinget frakendelse af førerretten, dvs. spiritus-kørsel med en promille på over 1,20.Den gældende nulgrænse i færdselslovens § 54, stk. 1, omfatter ikke til-fælde, hvor en fører har indtaget bevidsthedspåvirkende medicin i hen-49

hold til og i overensstemmelse med en lovlig recept. Har føreren indtageten større dosis end foreskrevet, falder forholdet derimod ind under § 54,stk. 1. Justitsministeriet finder det rigtigst at undtage de sidstnævnte til-fælde fra den foreslåede skærpelse og for disse tilfælde i stedet oprethol-de den eksisterende ordning, hvor en sådan overtrædelse alene medføreren betinget frakendelse af førerretten i førstegangstilfælde. Det bemærkesi den forbindelse, at hvis overskridelsen af den foreskrevne dosis harmedført, at den pågældende er blevet ude af stand til af føre køretøjet påfuldt betryggende måde, så vil forholdet – ligesom i dag – falde ind underfærdselslovens § 54, stk. 2.I forlængelse af forslaget om som udgangspunkt at sidestille overtrædelseaf nulgrænsen med spirituskørsel med en alkoholpromille på 1,21 i rela-tion til spørgsmålet om føreretsfrakendelse, foreslår Justitsministerietendvidere, at der sker en tilsvarende tilnærmelse af sanktionerne for så-danne overtrædelse i relation til selve strafudmålingen, jf. dog nedenforom stofindtagelse i henhold til lovlig recept.Bødestraffen for spirituskørsel i andre motordrevne køretøjer end lilleknallert, fastsættes i praksis i førstegangstilfælde til en måneds nettolønganget med alkoholpromillens størrelse, hvorfor bøden ved en alkohol-promille på 1,21 normalt fastsættes til en måneds nettoløn ganget med1,21. Ved overtrædelse af nulgrænsen er det ikke på samme måde muligtat fastsætte en ensartet promillegrænse for alle stoffer, og det foreslås, atbødestraffen for sådanne overtrædelser i førstegangstilfælde fremovernormalt fastsættes til en hel måneds nettoløn (mod en halv måneds netto-løn i dag), når overtrædelsen er begået i andre motordrevne køretøjer endlille knallert.Overtrædelse af nulgrænsen i gentagelsestilfælde straffes allerede i dagefter samme retningslinjer, som gælder for spirituskørsel med en alko-holpromille på 1,21, hvorfor der ikke tilsigtes nogen ændringer i straf-udmålingen i gentagelsestilfælde i disse sager.For så vidt angår de tilfælde af overtrædelse af nulgrænsen, hvor en førerhar indtaget bevidsthedspåvirkende medicin i henhold til en lovlig recept,men har overskredet den foreskrevne dosis, foreslås de nuværende ret-ningslinjer for strafudmåling opretholdt. I sådanne tilfælde vil bøden iførstegangstilfælde således – ligesom i dag – normalt skulle udmåles tilen halv måneds nettoløn. Der tilsigtes heller ingen ændringer i strafud-målingen i gentagelsestilfælde i disse sager.50

De nævnte forslag om som udgangspunkt at sidestille overtrædelse afnulgrænsen i færdselslovens § 54, stk. 1, der begås med andre motor-drevne køretøjer end lille knallert, med spirituskørsel med en promille på1,21, indebærer endvidere, at sanktionen for overtrædelse af nulgrænsensom udgangspunkt kommer til at svare til sanktionen for overtrædelse afføreevnekriteriet i § 54, stk. 2, under skærpende omstændigheder. Det måderfor forventes, at det praktiske anvendelsesområde for overtrædelse afføreevnekriteriet som følge af indtagelse af euforiserende stoffer mv.fremover vil blive begrænset til tilfælde, hvor stofindtagelsen medføreren overtrædelse af føreevnekriteriet under særdeles skærpende omstæn-digheder. Der foreslås ingen ændringer i forhold til sådanne tilfælde, somderfor fortsat forudsættes sanktioneret efter samme retningslinjer somspirituskørsel med en alkoholpromille over 2,00, ligesom det fortsat vilvære nærliggende at anse betingelsen om særdeles skærpende omstæn-digheder for opfyldt, hvis føreren ved en klinisk lægeundersøgelse erfundet påvirket i middel grad eller derover.Føreevnekriteriet i færdselslovens § 54, stk. 2, vil desuden fortsat findeanvendelse i sager, hvor føreren på grund af sygdom, svækkelse, overan-strengelse, mangel på søvn eller af lignende årsager befinder sig i en så-dan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldtbetryggende måde. Der tilsigtes ingen ændringer i sanktionssystemet forså vidt angår sådanne sager.5.2.2. Obligatorisk konfiskation af køretøjer i forbindelse med overtræ-delse af nulgrænsenSom beskrevet ovenfor under punkt 5.2.1 foreslår Justitsministeriet, atovertrædelse af nulgrænsen – bortset fra tilfælde, hvor stoffet er indtageti henhold til, men ej i overensstemmelse med en lovlig recept – i relationtil spørgsmålet om straf og førerretsfrakendelse sidestilles med spiritus-kørsel med en alkoholpromille på 1,21.Efter Justitsministeriets opfattelse bør sådanne overtrædelser samtidigvære omfattet af ordningen om obligatorisk konfiskation af motordrevnekøretøjer, hvortil der kræves kørekort.Overtrædelse af nulgrænsen – bortset fra ”recept-tilfældene” – vil i over-ensstemmelse hermed for det første blive bragt ind under den almindeligeordning i færdselslovens § 133 a, stk. 2, hvorefter konfiskation er en ob-ligatorisk retsfølge, hvis en fører inden for 3 år har begået tre overtrædel-51

ser, som hver især begrunder en ubetinget frakendelse af førerretten efterreglerne i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12.Derudover foreslås det, at sådanne overtrædelser af nulgrænsen også bli-ver omfattet af den særligt skærpede ordning om obligatorisk konfiskati-on i færdselslovens § 133 a, stk. 3. Hvis føreren har gjort sig skyldig ispirituskørsel omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, overtrædelseunder skærpende omstændigheder af føreevnekriteriet eller overtrædelseaf nulgrænsen – bortset fra ”recept-tilfældene” – vil der således fremoverskulle ske obligatorisk konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 3,hvis overtrædelsen medfører ubetinget frakendelse af førerretten, og føre-ren på gerningstidspunktet allerede var frakendt førerretten ubetinget foret lignende forhold begået inden for de seneste 3 år regnet fra det nyegerningstidspunkt. Det vil i den forbindelse være underordnet, om der ertale om eksempelvis to overtrædelser under skærpende omstændighederaf føreevnekriteriet eller en relevant overtrædelse af nulgrænsen og ettilfælde af spirituskørsel, idet alle tre overtrædelsestyper i relation tilkonfiskationsspørgsmålet forudsættes at have fuldstændig indbyrdes gen-tagelsesvirkning.Med hensyn til ”recept-tilfælde” af overtrædelse af nulgrænsen har Ju-stitsministeriet fundet det rigtigst ikke at foreslå disse medtaget i færd-selslovens bestemmelser om obligatorisk konfiskation. Som beskrevetovenfor under punkt 5.2.1 finder Justitsministeriet, at der i tilfælde, hvorføreren har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeredesom farlige for færdselssikkerheden, i henhold til en lovlig recept, menhvor den foreskrevne dosis er overskredet, ikke bør ske nogen skærpelsei relation til spørgsmålet om straf og førerretsfrakendelse. Justitsministe-riet finder tilsvarende, at der i sådanne sager ikke bør ske en skærpelse afadgangen til at foretage konfiskation af køretøjer. For sådanne overtræ-delse vil der således lige som i dag kunne ske konfiskation efter den fa-kultative bestemmelse i færdselslovens § 133 a, stk. 1, hvorimod konfi-skation ikke skal ske på obligatorisk grundlag.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.2 ovenfor.6. Ansvarssubjektet i sager om manglende brug af sikkerhedssele ogstyrthjelm mv.6.1. Gældende retHvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med sik-kerhedssele, skal selen som udgangspunkt anvendes af den person, der52

benytter siddepladsen under kørslen, jf. færdselslovens § 80, stk. 1. Ju-stitsministeren kan i medfør af færdselslovens § 80, stk. 3, fastsætte reg-ler om, at visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele,herunder ved særlige former for kørsel.Det påhviler ifølge færdselslovens § 80, stk. 4, 1. pkt., føreren at påse, atpassagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsseler ioverensstemmelse med stk. 1 samt regler herom fastsat i medfør af stk. 3.Hvis passageren er fyldt 15 år, påhviler ansvaret derimod passagerenselv. Denne særlige regel om ansvarssubjekt hænger sammen med reglenom kriminel lavalder, som findes i straffelovens § 15. Dette fremgår afbemærkningerne til lov nr. 303 af 19. april 2006 om ændring af færdsels-loven (Sikkerhedsudstyr, samarbejde om kommunal parkeringskontrolm.v.), hvor det er anført, at føreren har ansvaret for at påse, at passagerer,der endnu ikke er fyldt 15 år, og som derfor ikke selv kan straffes, jf.straffelovens § 15, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse medreglerne herom. Der henvises til Folketingstidende 2005-06, tillæg A,side 2552.Overtrædelse af færdselslovens § 80 straffes i medfør af § 118, stk. 1,med bøde. Overtrædelse af førerens pligt efter § 80, stk. 4, 1. pkt., erendvidere omfattet af den såkaldte klippekortordning, jf. færdselslovens§ 125, stk. 2, nr. 1, som indebærer, at tre af en række nærmere opregnedefærdselsforseelser begået inden for 3 år medfører betinget frakendelse afførerretten.Det følger herudover af færdselslovens § 80 b, stk. 1, at antallet af passa-gerer, der befordres på forsædet i en bil, ikke må overstige antallet afpassagersiddepladser, som er forsynet med sikkerhedsseler. Denne be-stemmelse finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår befordring afpassagerer på bagsædet eller bagsæderne i en bil. Justitsministeren kan imedfør af § 80 b, stk. 3, fastsætte regler om, at stk. 1, ikke skal finde an-vendelse i særlige situationer, herunder ved befordring af passagerer,som er fritaget for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr, og under be-fordring ved særlige former for kørsel.Det påhviler i medfør af færdselslovens § 80 b, stk. 4, 1. pkt., passageren,der lader sig befordre, at påse, at bestemmelsen i stk. 1 samt regler fastsati medfør af stk. 3 overholdes. For så vidt angår passagerer, der endnu ik-ke er fyldt 15 år, påhviler det dog ifølge § 80 b, stk. 4, 2. pkt., føreren atpåse, at de pågældende regler overholdes. Også denne regel om ansvars-53

subjekt hænger sammen med bestemmelsen om kriminel lavalder i straf-felovens § 15. Det fremgår således af bemærkningerne til lov nr. 303 af19. april 2006 om ændring af færdselsloven (Sikkerhedsudstyr, samar-bejde om kommunal parkeringskontrol m.v.), at det for så vidt angårbørn, der endnu ikke er fyldt 15 år, og som derfor ikke kan straffes, jf.straffelovens § 15, og som i mange tilfælde må antages ikke at have for-ståelse for vigtigheden af at anvende sikkerhedsudstyr, bør påhvile føre-ren at påse, at de pågældende bestemmelser overholdes.Overtrædelse af færdselslovens § 80 b straffes i medfør af § 118, stk. 1,med bøde. Overtrædelse af førerens pligt efter § 80 b, stk. 4, 2. pkt., erendvidere omfattet af klippekortordningen, jf. færdselslovens § 125, stk.2, nr. 1.Efter færdselslovens § 81, stk. 1, skal føreren af motorcykel og knallertog enhver passager, som er fyldt 15 år, som udgangspunkt anvende fast-spændt styrthjelm under kørslen. Der skal dog efter § 81, stk. 2, ikkeavendes styrthjelm, hvor der er pligt til at anvende sikkerhedssele.Føreren skal i medfør af færdselslovens § 81, stk. 3, påse, at passagerer,der er fyldt 5 år, men endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm,medmindre passagersiddepladsen er forsynet med sikkerhedssele. Be-stemmelsen blev i sin oprindelige form indsat i færdselsloven ved lov nr.270 af 26. juni 1975 om ændring af færdselsloven. Af Justitsministerietsbesvarelse af spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørendedet pågældende lovforslag fremgår det, at den valgte grænse på netop 15år bl.a. blev foreslået under hensyntagen til, at personer under denne al-der ikke kunne straffes. Reglen i færdselslovens § 81, stk. 3, hænger så-ledes også sammen med bestemmelsen om kriminel lavalder i straffelo-vens § 15.Overtrædelse af færdselslovens § 81 straffes i medfør af § 118, stk. 1,med bøde. Overtrædelse af førerens pligt efter § 81, stk. 3, er endvidereomfattet af klippekortordningen, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1.6.2. Justitsministeriets overvejelserVed lov nr. 711 af 25. juni 2010 om ændring af straffeloven, retsplejelo-ven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ungdoms-kriminalitet) blev den kriminelle lavalder sænket fra 15 til 14 år. Såledesfølger det nu af straffelovens § 15, at handlinger foretagne af børn under14 år ikke kan straffes.54

Lovændringen, som trådte i kraft den 1. juli 2010, indebærer såledesbl.a., at personer, der er fyldt 14 år, nu kan gøres strafferetligt ansvarligefor de handlinger, de foretager herefter.Justitsministeriet finder, at reglerne om ansvarssubjekt i færdselslovens §80, stk. 4, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 1 og 3, bør justeres ilyset af nedsættelsen af den kriminelle lavalder.Således bør personer, der er fyldt 14 år, efter Justitsministeriets opfattelsefremover også selv bære det strafferetlige ansvar for overholdelsen afreglerne om sikkerhedsseler, styrthjelme samt antallet af passagerer, derlovligt kan befordres.Det foreslås derfor, at førerens ansvar efter færdselslovens § 80, stk. 4, 1.pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 1 og 3, fremover kun skal omfattebørn, der ikke er fyldt 14 år.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke har fun-det anledning til at foreslå ændringer i færdselslovens § 50, stk. 1, og §57, stk. 1, som også indeholder bestemmelser om alderskrav på 15 år.Efter § 50, stk. 1, må et barn under 6 år således ikke cykle uden at væreunder ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år. Det fremgårendvidere af færdselslovens § 57, stk. 1, at justitsministeren kan tillade,at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person,der er fyldt 15 år. Aldersgrænsen på 15 år har i disse tilfælde efter Ju-stitsministeriets opfattelse karakter af et trafikmodenhedskrav. Da alders-grænsen således ikke beror på placeringen af et strafferetligt ansvar, fin-der Justitsministeriet ikke, at sænkningen af den kriminelle lavalder børhave afsmittende virkning på disse bestemmelser.7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.…8. Hørte myndigheder, organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Advokatrådet, Alkoholpolitisk Landsråd, Centralforeningen af Taxifor-eninger i Danmark, Dansk Cyklist Forbund, Danske Advokater, DanskeBusvognmænd, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcykli-sters Råd (DMC), Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og55

Logistik (DTL), Dansk Vejforening, Datatilsynet, Den Danske Dommer-forening, DI – Organisation for erhvervslivet, Direktoratet for Kriminal-forsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTUTransport, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden, For-brugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offent-lige Anklagere, Foreningen for Trafikofre, Foreningen Liv og Trafik,Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Institut for Menneskerettigheder,International Transport Danmark (ITD), KL (Kommunernes Landsfor-ening), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC-Touring Club Dan-mark, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorcykelimportørforenin-gen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, præsidenterne for samtli-ge byretter, præsidenten for Vestre Landsret, præsidenten for ØstreLandsret, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådetfor Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik og Trafikforskningsgrup-pen ved Aalborg Universitet.9. Sammenfattende skema…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (færdselslovens § 54, stk. 1)Det fremgår af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 54, stk. 1,2. pkt., at den såkaldte nulgrænse i færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt.,ikke finder anvendelse for stoffer, som den pågældende har indtaget ihenhold til og i overensstemmelse med en lovlig recept. Er stofindtagel-sen sket i henhold til en lovlig recept, men har den pågældende overskre-det den foreskrevne dosis, er forholdet derimod – på lige fod med andretilfælde af stofindtagelse – omfattet af den gældende bestemmelse i § 54,stk. 1, 1. pkt.Formålet med den foreslåede nyaffattelse af§ 54, stk. 1,er at skærpesanktionerne for så vidt angår de tilfælde af overtrædelse af nulgrænsen,hvor den pågældende har indtaget stoffet uden at have en lovlig recept, jf.1. pkt.,hvorimod der ikke tilsigtes nogen skærpelser med hensyn til til-fælde, hvor den pågældende har en lovlig recept, men har overskredetden foreskrevne dosis, jf.2. pkt.56

Med forslaget forudsættes det således, at der for overtrædelser afnulgrænsen, der begås med andre motordrevne køretøjer end lille knal-lert, og hvor den pågældende har indtaget stoffet uden at have en lovligrecept i retspraksis sker en sådan forhøjelse af strafudmålingsniveauet, atder i førstegangstilfælde fremover idømmes en bøde på en hel månedsnettoløn (i stedet for en halv måneds nettoløn). Der tilsigtes ingen æn-dringer i strafudmålingsniveauet i gentagelsestilfælde, herunder i forholdtil spørgsmålet om udmåling af en betinget frihedsstraf. I andengangstil-fælde forudsættes straffen således – ligesom ved spirituskørsel med enpromille i intervallet 0,51-2,00 – normalt fastsat til fængsel i 10 dage, itredjegangstilfælde til fængsel i 20 dage, i fjerdegangstilfælde til fængseli 30 dage osv.

Forslaget om at udskille ”recept-overskridelser” fra andre tilfælde afovertrædelse af nulgrænsen skal endvidere ses i sammenhæng med for-slaget om ændring af bestemmelserne i færdselslovens § 125, stk. 1, nr.9, og § 126, stk. 1, nr. 2, om henholdsvis betinget og ubetinget frakendel-se af førerretten ved overtrædelse af nulgrænsen (lovforslagets § 1, nr. 12og 13).Med de foreslåede ændringer af færdselslovens § 54, stk. 1, § 125, stk. 1,nr. 9, § 126, stk. 1, nr. 2, og § 133 a, stk. 3, nr. 1 (lovforslagets § 1, nr. 1,12, 13 og 16) vil overtrædelse af nulgrænsen i relation til både straf, fø-rerretsfrakendelse og konfiskation blive sidestillet med spirituskørselmed en alkoholpromille på 1,21. Dette gælder dog ikke såkaldte ”recept-overskridelser”, der som hidtil vil være sidestillet med spirituskørsel meden alkoholpromille på 0,51.Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 2 (færdselslovens § 80, stk. 4, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og §81, stk. 1 og 3)Ved en lovændring, som trådte i kraft den 1. juli 2010, blev den kriminel-le lavalder sænket fra 15 til 14 år, således at personer, der er fyldt 14 år,nu kan gøres strafferetligt ansvarlige for de handlinger, de foretager her-efter.57

Som en konsekvens heraf foreslås det, at reglerne om ansvarssubjekt ifærdselslovens § 80, stk. 4, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 1og 3, ændres, således at personer, der er fyldt 14 år, fremover også selvbærer det strafferetlige ansvar for overholdelsen af færdselslovens reglerom sikkerhedsseler, styrthjelme samt antallet af passagerer, der lovligtkan befordres.Det foreslås derfor, at førerens ansvar i sager om overtrædelse af færd-selslovens § 80, stk. 4, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt., og § 81, stk. 1 og 3,fremover kun skal omfatte børn, der ikke er fyldt 14 år.Der henvises i øvrigt til afsnit 6.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til nr. 3 (færdselslovens § 118, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at op-hæve § 118, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 4).Til nr. 4 og 5 (færdselslovens § 118, stk. 2, og stk. 8, 3.-6. pkt.)Som led i den generelle revision af bødetaksterne på færdselsområdetforeslås færdselslovens§ 118, stk. 2,og§ 118, stk. 8, 3.-6. pkt.,ophæ-vet.Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.3 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 6 (færdselslovens § 118 a, stk. 1)Det følger af færdselslovens § 118 a, stk. 1, at bøder for overtrædelse afloven og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven,udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr. I medfør af stk. 2 kan bø-der til personer med særlig lav indtægt dog udmåles til beløb, der ikke erdelelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløbunder 300 kr.Det foreslås i lyset af den almindelige prisudvikling at hæve den nugæl-dende minimumsbødetakst på 500 kr. i§ 118 a, stk. 1,så der som ud-gangspunkt ikke udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelser affærdselsloven og for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af58

færdselsloven begået med motordrevet køretøj (biler, motorcykel, trak-tor, motorredskab og knallert). Bøderne vil i disse tilfælde fortsat skulleudmåles til beløb, der er delelige med 500 kr. For så vidt angår bøder tilgående, cyklister, ridende og førere af hestevogne foreslås det – hensettil disse trafikantgruppers mindre trafikfarlighed – at bøderne skal ud-måles til 700 kr. eller derover.Med forslaget forudsættes det, at der gennemføres en revision af de gæl-dende bødetakster på færdselsområdet i overensstemmelse med de for-slag, der er beskrevet nærmere under de almindelige bemærkningernespunkt 3.2.2 og 3.2.3 og bilag 2 til lovforslaget, hvilket indebærer enrække forhøjelser af bøderne for henholdsvis overtrædelser af færdsels-loven og overtrædelser af forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven.Herunder forudsættes det bl.a., at der for overtrædelser omfattet af klip-pekortordningen – bortset fra hastighedsovertrædelser – fremover somudgangspunkt udmåles en bøde på 2.000 kr. Det forudsættes endvidere,at bøden for overtrædelser, der medfører betinget eller ubetinget fraken-delse af førerretten eller kørselsforbud, fremover ikke fastsættes til beløbunder 2.500 kr.For hastighedsovertrædelser begået med andre køretøjer end knallerterforudsættes det,1) at alle de nugældende bødetakster, som er fastsat i overensstemmel-se med færdselslovens § 118, stk. 3 (fremover stk. 2), forhøjes med500 kr.,2) at tillægget for hastighedsoverskridelser på 30 pct. eller derover påandre veje end motorveje, jf. færdselslovens § 118, stk. 5 (fremoverstk. 4), forhøjes fra 500 kr. til 1.000 kr., og3) at alle takster for tillægget ved hastigheder på 140 km i timen ellerderover, jf. færdselslovens § 118, stk. 4 (fremover stk. 3), forhøjesmed 500 kr.For hastighedsovertrædelser begået med knallerter forudsættes det, atbødeberegningen omlægges således, at der tages udgangspunkt i denprocentuelle overskridelse af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse ifærdselslovens § 43 a med bødeberegning efter en stigende skala.Det er endvidere hensigten, at en række overtrædelser af færdselsloveneller af forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven herudover skalmedføre bøder, der overstiger den foreslåede minimumsbøde på 1.00059

kr. Disse tilfælde omfatter både overtrædelser begået under kørsel medknallert og overtrædelser begået med andre motordrevne køretøjer. Des-uden forudsættes visse bødeskærpelser for en række overtrædelser, derhovedsageligt vedrører tunge køretøjer.De skærpede bødetakster skal ses i lyset af dels de pågældende overtræ-delsers generelle trafikfarlighed, dels den almindelige løn- og prisudvik-ling.Også med hensyn til cyklister forudsættes det, at der ved særlig trafik-farlige overtrædelser fremover vil gælde en forhøjet bøde på 1.000 kr.,som vil omfatte de mest grundlæggende færdselsregler som kørsel overfor rødt lys og kørsel mod kørselsretningen, jf. færdselslovens § 4, stk. 1og 2, tilsidesættelse af ubetinget vigepligt, højrevigepligt og vigepligtved svingning, jf. færdselslovens § 26, stk. 2-4 og 6, og vigepligt fastsatved færdselstavler eller anden afmærkning. Det forudsættes endvidere,at den forhøjede bøde for cyklister skal gælde ved overtrædelser af for-buddet i færdselslovens § 55 a mod at anvende håndholdt mobiltelefon.For at sikre at bøderne opleves som følelige, foreslås det endelig, at mi-nimumsbøden for personer med særlig lav indtægt endvidere hæves fra300 kr. til 500 kr. Bøden for sådanne personer vil fortsat kunne udmålestil beløb, der ikke er delelige med 500 kr.For en nærmere beskrivelse af de bødetakster, som fremover forudsættesanvendt på færdselsområdet, henvises til punkt 3.2.2 og 3.2.3 i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget. Det forudsættes, at Rigsadvo-katmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager op-dateres og tilrettes i overensstemmelse med lovforslaget.Til nr. 7 (færdselslovens § 118 a, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om en ny-affattelse af § 118 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 6).Til nr. 8 og 9 (færdselslovens § 118 a, stk. 5 og 6, som bliver stk. 4 og 5)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ophæ-ve § 118 a, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7).Til nr. 10 (færdselslovens § 118 a, stk. 6, som bliver stk. 5)60

Eftersom sanktionssystemet for overtrædelse af reglerne om køre- oghviletid senest er ændret med virkning fra den 1. september 2005, og dade overtrædelser, som udløser en bøde på 500 kr. er små procentuelleovertrædelser af reglerne om minimumshvil og maksimal køretid, fore-slås det, at der ikke skal ske forhøjelser af bødeudmålingen på dette om-råde. Det foreslås derfor at ændre§ 118 a, stk. 6,så minimumsbøden på1.000 kr. (lovforslagets § 1, nr. 6) ikke vil finde anvendelse på overtræ-delser af køre- og hviletidsforordningen. I disse tilfælde vil der såledesfortsat kunne udmåles en bøde på 500 kr.Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.2.1, 3.2.2.2 og 3.2.3 i de almindeligebemærkninger til lovforslaget.Til nr. 11 (færdselslovens § 118 b)Det følger af straffelovens § 81, nr. 1, at det ved fastsættelsen af en strafi almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at ger-ningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Straffelovens §81 retter sig alene mod den strafudmåling, som finder sted inden for denforeskrevne normalstrafferamme. Bestemmelsen, der, for så vidt andetikke er bestemt, også finder anvendelse på overtrædelser af særlovgiv-ningen, opstiller ingen faste tidsmæssige betingelser for, hvornår tidlige-re kriminalitet kan medføre skærpet strafudmåling inden for normal-strafferammen.I de tilfælde på færdselsområdet, hvor der på baggrund af retspraksiseller forarbejderne til færdselsloven anvendes forhøjede straffe inden fornormalstrafferammen i gentagelsestilfælde, har gentagelsesvirkningen ipraksis dog typisk været 2 eller 5 år.Det foreslås i§ 118 b, stk. 1,at gentagelsesvirkningsperioden på færd-selsområdet udtrykkeligt reguleres i færdselsloven og som hovedregelfastsættes til 5 år. Det foreslås endvidere, at gentagelsesvirkningsperio-den skal regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen vedrørende overtræ-delsen blev endelig.Forslaget indebærer f.eks., at en overtrædelse af færdselslovens § 56,stk. 1, 1. pkt. (kørsel uden at have erhvervet førerret), i relation til straf-fastsættelsen skal bedømmes som et andengangstilfælde, hvis den på-gældende én gang tidligere inden for de seneste 5 år, før det nye forhold61

blev begået, er fundet skyldig i at have kørt uden at have erhvervet fø-rerret.Det bemærkes i den forbindelse, at overtrædelse af færdselslovens § 117a (kørsel i frakendelsestiden) har gentagelsesvirkning på senere overtræ-delser af § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. eksempelvis Østre Landsrets dom af 30.januar 2009 (Tidsskrift for Kriminalret 2009, side 472). Hvor der i for-bindelse med en overtrædelse af § 56, stk. 1, 1. pkt., opstår spørgsmålom gentagelsesvirkning i forhold til tidligere afgørelser om kørsel i fra-kendelsestiden, forudsættes det, at der vil gælde en gentagelsesvirk-ningsperiode på 5 år mellem de relevante afgørelser, uanset at der forafgørelser om kørsel i frakendelsestiden i øvrigt gælder en indbyrdesgentagelsesvirkningsperiode på 10 år.I sager om overlæs (akseltryk og totalvægt) har der dannet sig en megetfast praksis for 2 års gentagelsesvirkning, hvilket har haft væsentlig be-tydning for sanktionssystemet på dette område. På denne baggrund fore-slås det i§ 118 b, stk. 2,at sager om overtrædelse af bestemmelser fast-sat i medfør af færdselslovens § 85, stk. 1, undtages fra den foreslåede 5års gentagelsesvirkningsperiode, og at det i stedet indskrives udtrykke-ligt i færdselsloven, at gentagelsesvirkningsperioden i sådanne sager er 2år.Den foreslåede bestemmelse i § 118 b omfatter ikke tilfælde, hvor derud over en normalstrafferamme er fastsat en sidestrafferamme, der givermulighed for at anvende en forhøjet strafferamme i gentagelsestilfælde.I sådanne tilfælde gælder i stedet bestemmelsen i straffelovens § 84.Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til nr. 12 (færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 9)Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i færdselslovens§ 125, stk.1, nr. 9,er det hensigten, at opretholde den gældende ordning, hvorefterder i førstegangstilfælde skal ske betinget (og ikke ubetinget) førerrets-frakendelse ved den type af overtrædelser af færdselslovens § 54, stk. 1,hvor føreren har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassifi-ceret som farlige for færdselssikkerheden, i henhold til en lovlig recept,men hvor indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten. For-slaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at nyaffatte færdselslo-62

vens § 54, stk. 1, og § 126, stk. 1, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 1 og 13).Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 13 (færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2)Det foreslås at nyaffatte færdselslovens§ 126, stk. 1, nr. 2,således, atbestemmelsen – ud over tilfælde, hvor føreren under skærpende omstæn-digheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af føreevnekriteriet i færd-selslovens § 54, stk. 2 – også kommer til at omfatte overtrædelse afnulgrænsen i færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt. – dvs. tilfælde, hvor stof-indtagelsen ikke er sket i henhold til en lovlig recept. I sådanne tilfældevil der således som udgangspunkt fremover skulle idømmes en ubetingetfrakendelse af førerretten frem for – som i dag – en betinget frakendelse.Den foreslåede skærpelse omfatter ikke tilfælde, hvor føreren har indta-get stoffet i henhold til en lovlig recept, men har overskredet den fore-skrevne dosis, jf. bemærkninger ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 1 og 12(færdselslovens § 54, stk. 1, og § 125, stk. 1, nr. 9).Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 14 (færdselslovens § 128, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at over-trædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt skalmedføre ubetinget frakendelse af førerretten (lovforslagets § 1, nr. 13).Til nr. 15 (færdselslovens § 133 a, stk. 2, nr. 2)Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nytstykke 4 i færdselslovens § 133 a (lovforslagets § 1, nr. 17), hvorefterkørsel uden kørekort (overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt.,§ 62, stk. 1, og § 63 a, stk. 1) og kørsel i frakendelsestiden (overtrædelseaf færdselslovens § 117 a) skal kunne medføre obligatorisk konfiskationpå lige fod med de overtrædelser, der medfører ubetinget frakendelse afførerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12. Forsla-get indebærer således, at de pågældende overtrædelser i relation til konfi-skationsspørgsmålet skal have fuldstændig indbyrdes gentagelsesvirk-ning.63

Til nr. 16 (færdselslovens § 133 a, stk. 3, nr. 1)Det foreslås, at overtrædelse af nulgrænsen – bortset fra tilfælde, hvorstoffet er indtaget i henhold til, men ej i overensstemmelse med en lovligrecept – skal være omfattet af færdselslovens ordninger om obligatoriskkonfiskation af motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort. Så-danne overtrædelser vil med forslaget blive bragt ind under både den al-mindelige ordning om obligatorisk konfiskation i færdselslovens § 133 a,stk. 2, og den særligt skærpede ordning i færdselslovens § 133 a, stk. 3.Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at overtrædelse affærdselslovens § 54, stk. 1, 1. pkt., fremover skal medføre ubetinget fra-kendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 2, jf. den foreslåede nyaffat-telse af denne bestemmelse (lovforslagets § 1, nr. 13).Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2.2 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 17 (færdselslovens § 133 a, stk. 4)Det foreslås at udvide færdselslovens ordning om obligatorisk konfiska-tion således, at de overtrædelser, som kan danne grundlag for obligato-risk konfiskation, fremover også skal omfatte kørsel uden kørekort (over-trædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 1, og § 63 a, stk.1) og kørsel i frakendelsestiden (overtrædelse af færdselslovens § 117 a).Bestemmelsen om obligatorisk konfiskation for ”kørsel uden kørekort”forudsættes anvendt i forhold til overtrædelser, der består i, at førerenkører uden at have nogen førerret på det omhandlede tidspunkt, f.eks.hvor føreren aldrig har erhvervet kørekort, ikke har generhvervet fører-retten efter udløbet af en frakendelse, kører i strid med et kørselsforbudeller kører på trods af, at førerretten er administrativt inddraget af politi-et, f.eks. på grund af helbredsmæssige forhold. Bestemmelsen vil –medmindre særlige grunde undtagelsesvis taler for at undlade konfiskati-on, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 5 – også skulle anvendes i de tilfælde,hvor personen uden førerret på gerningstidspunktet var i gang med at ta-ge kørekort. Omvendt forudsættes bestemmelsen ikke at skulle finde an-vendelse på den type af overtrædelser, der består i, at en fører har køre-kort til en kategori, men kører i et køretøj, der hører til en anden kategori,64

eller tilfælde hvor en udlænding kører her i landet i strid med reglerneom ombytning af udenlandsk kørekørt til dansk kørekort mv.Forslaget indebærer, at kørsel uden kørekort og kørsel i frakendelsestideni konfiskationsretlig henseende skal tillægges samme betydning somovertrædelser, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efterfærdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12. Der skal således skekonfiskation på obligatorisk grundlag, hvis føreren inden for 3 år har be-gået tre af de pågældende overtrædelser.Det vil i denne forbindelse være underordnet, om der er tale om tre til-fælde af samme type overtrædelse, eller om forseelserne er af forskelligkarakter. Det er således hensigten, at de omfattede overtrædelser i relati-on til konfiskationsspørgsmålet skal have fuldstændig indbyrdes genta-gelsesvirkning.Det er endvidere hensigten, at konfiskation skal ske, uanset om de begå-ede forhold er til samtidig pådømmelse, eller om der foreligger mellem-liggende afgørelser. Konfiskation vil således være en obligatorisk følgeogså i tilfælde, hvor føreren ikke tidligere er straffet. Derimod er det ikkehensigten, at flere overtrædelser begået under ét og samme kørselsforløbskal kunne føre til obligatorisk konfiskation. Det forudsættes således, atde tre overtrædelser, der giver anledning til obligatorisk konfiskation,skal være begået i forbindelse med tre forskellige kørselsforløb.Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.3 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Til nr. 18 og 19 (færdselslovens § 133 a, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og6)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-sætte et nyt stykke 4 i færdselslovens § 133 a (lovforslagets § 1, nr. 17).Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§ 80 b.Stk. 1-3. ---Stk. 4.Det påhviler passageren,der lader sig befordre, at påse, atbestemmelsen i stk. 1 samt reglerfastsat i medfør af stk. 3 overhol-des. For så vidt angår passagerer,der endnu ikke er fyldt 15 år, på-hviler det dog føreren at påseoverholdelsen af bestemmelsen istk. 1 samt regler fastsat i medføraf stk. 3.§ 81.Føreren af motorcykel ogknallert og enhver passager, somer fyldt 15 år, skal under kørslenanvende fastspændt styrthjelm.Stk. 2. ---Stk. 3.Føreren skal påse, at pas-sagerer, der er fyldt 5 år, men end-nu ikke 15 år, anvender fastspændtstyrthjelm, medmindre passager-siddepladsen er forsynet med sik-kerhedssele.Stk. 4-5. ---

§ 118.Med bøde, jf. dog stk. 6,straffes den, der:1) overtræder § 3, stk. 1 og 2,§§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr.2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54,stk. 3-5, § 55 a, stk. 1, § 60,stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2og 3, §§ 63-65, § 67, § 70,stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75,§§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84,stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og§ 105,2) tilsidesætter vilkår for en tilla-delse i henhold til loven eller ihenhold til forskrifter udstedt imedfør af loven eller3) undlader at efterkomme forbudeller påbud, der er meddelt ihenhold til loven eller i henholdtil forskrifter udstedt i medføraf loven.Stk. 2.Ved fastsættelsen af bøderfor overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5,§ 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 14,

stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16,§ 17, stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36,§ 37, stk. 4, § 41, §§ 44-49, § 50,stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,stk. 3-5, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1og 2, § 64, § 65, stk. 1, § 67, § 70,stk. 1 og 2, §§ 80-81, § 82, § 83 a,§ 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmå-les en skærpet bøde. Der udmålesligeledes en skærpet bøde vedovertrædelse af § 65, stk. 2, nårovertrædelsen vedrører et køretøjomfattet af § 43, stk. 1 eller 2.Stk. 3-7. ---Stk. 8.I forskrifter, der udstedes imedfør af loven, kan der fastsættesstraf af bøde for overtrædelse afbestemmelser i forskrifterne. Derkan endvidere fastsættes straf afbøde eller fængsel indtil 4 måne-der for overtrædelse af bestemmel-ser i de forordninger, der er nævnti § 86 a, stk. 1, og for overtrædelseaf bestemmelser i forskrifter, derer udstedt i medfør af § 86 a,stk. 1. I forskrifter, der udstedes imedfør af § 68, kan der fastsættesbestemmelser om udmåling af enskærpet bøde for overtrædelse afregler om hastighedsbegrænsere. Iforskrifter, der udstedes i medføraf § 70 a, kan der fastsættes be-stemmelser om udmåling af enskærpet bøde for kørsel med mo-dulvogntog på strækninger, hvordette ikke er tilladt. Tilsvarendegælder for forskrifter, der udstedesi medfør af § 85 for overtrædelseaf regler om køretøjers største til-ladte totalvægt, når overtrædelsener sket under kørsel med et køretøjmed en tilladt totalvægt på over3.500 kg. For overtrædelse af kø-re- og hviletidsregler, der er om-fattet af 2. pkt., kan der fastsættesbestemmelser om udmåling af enskærpet bøde.Stk. 9-10. ---

10.I§ 118 a, stk. 6,som bliverstk. 5, indsættes som2. pkt.:»Bøderne for disse overtrædelserudmåles til 500 kr. eller beløbderover, som er delelige med500.«.11.Efter § 118 a indsættes i af-snittet omStraf:»§118 b.Hvor der ikke er fastsatsærlige bestemmelser om forhø-jet straf i gentagelsestilfælde, kandet ved straffens fastsættelse kunindgå som skærpende omstæn-dighed, at gerningsmanden tidli-gere er straffet af betydning forsagen, hvis det nye forhold erbegået inden 5 år efter, at dentidligere afgørelse blev endelig.Stk. 2.I sager om overtrædelseaf forskrifter udstedt i medfør af§ 85, stk. 1, er den i stk. 1 nævnte69

§ 133 a.Stk. 1. ---Stk. 2.Konfiskation skal ske,hvis1) ejeren af køretøjet har gjort sigskyldig i et forhold, der medfø-rer ubetinget frakendelse af fø-rerretten efter § 126, stk. 1, nr.1-6, 11 eller 12, og2) den pågældende to gange tidli-gere inden for de seneste 3 år,før det nye forhold er begået,har gjort sig skyldig i forholdsom nævnt i nr. 1, der har med-ført eller medfører ubetingetfrakendelse af førerretten.Stk. 3.Konfiskation skal endvi-dere ske, hvis1) ejeren af køretøjet har gjort sigskyldig i spirituskørsel med enpromille over 1,20 eller en al-koholkoncentration i udån-dingsluften over 0,60 mg pr. li-ter luft, der medfører ubetingetfrakendelse af førerretten, ellerovertrædelse under skærpendeomstændigheder af § 54, stk. 2,der medfører ubetinget fraken-delse af førerretten, og2) den pågældendes førerret pågerningstidspunktet var fra-kendt ubetinget for et forholdsom nævnt i nr. 1 begået indenfor de seneste 3 år før det nyeforhold.Stk. 4.Konfiskation efter stk. 2og 3 skal ske, selv om køretøjetikke er anvendt ved den aktuelleovertrædelse.Stk. 5.Bestemmelserne i stk. 2og 3 kan fraviges, når særligegrunde undtagelsesvis taler herfor.Stk. 6-7. ---