1. Indledning

Bødefastsættelsen på færdselsområdet er i høj grad baseret på standardbødetakster. Baggrunden forden standardiserede bødefastsættelse er bl.a., at der er tale om et meget betydeligt antal ensartede sa-ger, hvor personlige forhold normalt ikke tillægges betydning ved strafudmålingen.Til illustration heraf kan det oplyses, at der i 2008 blev registreret 443.319 sigtelser for overtrædelseaf færdselsloven. Overtrædelser af færdselsloven udgør således langt den største del af det samledeantal sigtelser for overtrædelse af særlovgivningen, som i 2008 udgjorde i alt 599.515.1I Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager er der fastsat nærmereretningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven.Den seneste gennemgående revision af bødefastsættelsen på færdselsområdet skete efter vedtagelsenaf lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse), hvor færdselslovens §118 a blev indsat. Ved lovændringen indførtes en minimumsgrænse på 500 kr. for bøder for overtræ-delser af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, idet minimumsgrænsen for personermed særlig lav indtægt dog blev fastsat til 300 kr. Der blev endvidere indført en bestemmelse om, atbøder som hovedregel skal udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr., og et princip om absolutkumulation (sammenlægning) ved flere overtrædelser af færdselslovgivningen.Efter lovændringen gennemgik Rigsadvokaten bødetaksterne ved overtrædelser af færdselsloven ogforhøjede bøderne i overensstemmelse med principperne i den nævnte lov.Siden revisionen i 2000 er der i flere tilfælde sket forhøjelse af bøderne for visse overtrædelser affærdselsloven, som er gennemført i forbindelse med ændringer af færdselsloven.En stor del af bødetaksterne for overtrædelse af færdselsloven er dog ikke ændret siden 2000, og set iforhold til løn- og prisudviklingen er det Rigsadvokatens opfattelse, at flere af de fastsatte bøder pågrund af deres ringe størrelse og set i lyset af overtrædelsens karakter næppe kan antages at have no-gen præventiv effekt af betydning. Hertil kommer, at der kan være grundlag for særlig forhøjelse afbøderne for visse trafikfarlige overtrædelser mv. Endelig kan der som følge af tidligere gennemførte

2skærpelser af enkelte bødestraffe på området være behov for justering af andre bødetakster, således atder er indbyrdes overensstemmelse mellem størrelserne af bøderne for de enkelte overtrædelser.På denne baggrund har rigsadvokaturen efter aftale med Justitsministeriet i denne redegørelse foreta-get en gennemgang af bødetaksterne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 med henblik på at vurdere, ihvilket omfang der kan være grundlag for at forhøje de gældende bødetakster for overtrædelser affærdselsloven. Det er hensigten, at redegørelsen skal danne grundlag for Justitsministeriets videreovervejelser om eventuelle forhøjelser af bøderne i forbindelse med en kommende ændring af færd-selsloven.Redegørelsen indeholder følgende afsnit, idet det bemærkes, at Rigsadvokatens forslag er sammen-fattet i afsnit 5:2. Færdselslovens regler om straf2.1. Gældende regler2.2. Ændringer af færdselslovens strafbestemmelser efter revisionen af bødekataloget i 20002.2.1. Indledning2.2.2. Lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven2.2.3. Lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven2.2.4. Lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven2.2.5. Lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven2.2.6. Lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven2.2.7. Lov nr. 491 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven2.2.8. Lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven2.2.9. Lov nr. 347 af 6. maj 2009 om ændring af færdselsloven3. Straffastsættelsen på færdselsområdet3.1. Indledning3.2. Taksterne i bødekataloget3.3. Forhøjelsesgrunde3.4. Nedsættelsesgrunde3.4.1 Unge under 18 år3.4.2. Andre personer med særlig lav indtægt3.4.3. Særlige tilfælde3.5. Bødefastsættelse ved flere overtrædelser (absolut kumulation)3.6. Gentagelsesvirkning4. Rigsadvokatens overvejelser om revision af bøderne på færdselsområdet4.1. Indledning4.2. Minimumsbøde4.3. Særlige forhøjelser afhængig af trafikanttype4.3.1. Indledning4.3.2. Overtrædelser begået af gående, ridende og cyklister4.3.3. Overtrædelser begået med knallert4.3.4. Overtrædelser hovedsageligt vedrørende tunge køretøjer

34.3.4.1. Indledning4.3.4.2. Køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen)4.3.4.3. Særtransport4.3.4.4. Køre- og hviletid4.4. Særlig forhøjelse ved overtrædelser omfattet af klippekortordningen4.5. Særlig forhøjelse ved overtrædelser, der medfører frakendelse af førerretten eller kørselsforbud4.6. Andre særlige forhøjelser på grund af trafikfarlighed mv.4.6.1. Indledning4.6.2. Manglende efterkommelse af anvisninger mv., færdselslovens § 4, stk. 1 og 24.6.3. Håndholdt mobiltelefon, § 55 a4.6.4. Overladelse af føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, færdselslovens § 65,stk. 2, og § 54, stk. 44.6.5. Anvendelse af sikkerhedssele, færdselslovens § 80, stk. 14.6.6. Anvendelse af styrthjelm, færdselslovens § 81, stk. 14.7. Hastighedsbøder4.7.1. Indledning4.7.2. De gældende bødetakster4.7.3. Forslag til nye bødetakster4.8. Øvrige generelle forhøjelser5. Sammenfatning af Rigsadvokatens forslagBilag 1 Oversigt over bøder i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færd-selssager, der efter forslaget vil overstige minimumsbødenBilag 2 Forslag til nye bødetakster ved hastighedsovertrædelser

2. Færdselslovens regler om straf

2.1. Færdselslovens nugældende bestemmelser om straf

Færdselslovens bestemmelser om straf findes i færdselslovens §§ 117 – 118, der har følgende ordlyd:

”§ 117.

Spirituskørsel med motorkøretøj, stor knallert, traktor eller motorredskab og overtræ-delse af § 54, stk. 1 eller 2, straffes med bøde, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis1) alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen har oversteget 2,00 promille elleralkoholkoncentrationen i udåndingsluften under eller efter kørslen har oversteget 1,00 mg pr.liter luft,2) føreren under særdeles skærpende omstændigheder har overtrådt § 54, stk. 2,3) føreren findes skyldig i flere tilfælde af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller2,4) føreren tidligere er frakendt førerretten betinget som følge af spirituskørsel eller overtrædelseaf § 54, stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at den tidligere afgørelseblev endelig,5) føreren tidligere er pålagt kørselsforbud efter § 127 som følge af spirituskørsel eller overtræ-delse af § 54, stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 3 år efter, at afgørelsen om kør-selsforbuddet blev endelig,6) føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel eller overtræ-delse af § 54, stk. 1 eller 2, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendel-sestiden,

47) spirituskørslen eller overtrædelsen af § 54, stk. 1 eller 2, er foregået ved uberettiget brug af etmotorkøretøj, en stor knallert, en traktor eller et motorredskab, jf. straffelovens § 293, stk. 1, og§ 293 a, eller8) føreren findes skyldig i forhold, der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1 og 3-5, eller § 126,stk. 1, nr. 3.

§ 117 a.

Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at rettentil at være eller blive fører af et sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffesmed bøde, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren1) findes skyldig i flere tilfælde af kørsel i frakendelsestiden eller2) tidligere er straffet for kørsel i frakendelsestiden.

§ 117 b.

Bøder idømt efter § 117, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes ind-tægtsforhold på gerningstidspunktet. Ved udmåling af bøder for spirituskørsel skal der endvi-dere tages hensyn til alkoholkoncentrationen i blodet eller i udåndingsluften under eller efterkørslen.Stk. 2.Bøder idømt efter § 117 a, stk. 1, udmåles under hensyntagen til den pågældendes ind-tægtsforhold på gerningstidspunktet. Det samme gælder bøder, der i medfør af straffelovens§ 58 idømmes i forbindelse med betinget fængselsstraf fastsat efter § 117, stk. 2, eller § 117 a,stk. 2.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan fraviges, når særlige grunde taler derfor.

§ 117 c.

Spirituskørsel med lille knallert straffes med bøde. Er den pågældende tidligere dømtfor spirituskørsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 1 år.

§ 117 d.

Overtrædelse af § 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år, under formildendeomstændigheder dog med bøde.Stk. 2.Overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, og § 63 a straffes med bøde eller under skær-pende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af § 56,stk. 1, og § 63 a tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.Er overtrædelsen af § 56, stk. 1, begået under kørsel med et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller2, udmåles en skærpet bøde.

§ 118.

Med bøde, jf. dog stk. 6, straffes den, der:1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54,stk. 3-5, § 55 a, stk. 1, § 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1og 2, § 72, §§ 74-75, §§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105,2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt imedfør af loven eller3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henholdtil forskrifter udstedt i medfør af loven.Stk. 2.Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,§§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54, stk. 3-5, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2, § 64, § 67,§ 70, stk. 1 og 2, §§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet bøde.Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved overtrædelse af § 65, når overtrædelsen vedrører etkøretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller 2.Stk. 3.Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages hensyn til dengenerelle risikoforøgelse, som den pågældende hastighedsovertrædelse medfører. Ved hastig-hedsovertrædelser på motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover ud-måles en skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet bøde ved hastighedsovertrædelserbegået ved kørsel med1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn ellerregistreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn,2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,

54) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3 nævnte køretøjer og registreringspligtige påhængs-køretøjer,5) ledbusser eller6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.Stk. 4.Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, skal det tilligeindgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller der-over.Stk. 5.Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, udmåles en særligskærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis hastighedsover-skridelsen er på 30 pct. eller derover.Stk. 6.Straf efter stk. 1 kan under de i § 126, stk. 1, nr. 5, nævnte omstændigheder stige tilfængsel indtil 1 år.Stk. 7.Overtrædelse af de i § 121, stk. 1, nr. 1-8, nævnte bestemmelser og forbud straffes dogkun, såfremt standsningen eller parkeringen har været til fare for andre eller unødigt voldtulempe for færdslen.Stk. 8.I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde eller fængselindtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a,stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.I forskrifter, der udstedes i medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af enskærpet bøde for overtrædelse af regler om hastighedsbegrænsere. I forskrifter, der udstedes imedfør af § 70 a, kan der fastsættes bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde for kørselmed modulvogntog på strækninger, hvor dette ikke er tilladt. Tilsvarende gælder for forskrifter,der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse af regler om køretøjers største tilladte totalvægt,når overtrædelsen er sket under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.For overtrædelse af køre- og hviletidsregler, der er omfattet af 2. pkt., kan der fastsættes be-stemmelser om udmåling af en skærpet bøde.Stk. 9.For overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af § 85, stk. 1, kan der pålægges ejereneller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som for-sætlig eller uagtsom. Tilsvarende gælder for overtrædelse af bestemmelser i de forordninger,der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt imedfør af § 86 a, stk. 1. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.Stk. 10.Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-felovens 5. kapitel.

§ 118 a.

Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes imedfør af loven, udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr., jf. dog stk. 2.Stk. 2.Bøder til personer med særlig lav indtægt kan udmåles til beløb, der ikke er delelige med500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr.Stk. 3.Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller for-skrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlæggesbødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne loveller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtræ-delserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne loveller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andrelove.Stk. 4.Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller for-skrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf,mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraf-fen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov el-ler forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen afdenne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af deneller de andre love medfører frihedsstraf.Stk. 5.Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.Stk. 6.Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af bestemmel-ser i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser i for-skrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.”

2.2. Ændringer af færdselslovens strafbestemmelser efter revisionen af bødekataloget i 2000

2.2.1 Indledning

Bestemmelserne i §§ 117 og 118 er ændret flere gange siden den seneste revision af bødetaksterne i2000. I det følgende omtales nogle af de lovændringer, der blandt andet har omhandlet bødefastsættel-sen, og som derfor må tages i betragtning ved overvejelserne om justering af bødetaksterne for over-trædelse af færdselsloven.

2.2.2. Lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven

Ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpede hånd-hævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) blev bl.a.bødeniveauet ved hastighedsovertrædelser med 140 km i timen eller derover markant forhøjet. Derblev i den forbindelse indsat en bestemmelse i færdselslovens § 118 som et nyt stk. 4, hvorefter detved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserne i færdselslovens § 42 og 43 tillige skalindgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover.Forhøjelsen blev gennemført ved et særligt højhastighedstillæg, hvis størrelse afhænger af hastigheds-overskridelsen. Bødetaksterne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færd-selssager er fastsat i overensstemmelse med de i loven og dens forarbejder angivne retningslinjer.

2.2.3. Lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven

Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktio-ner ved hastighedsovertrædelser mv.) blev bl.a. bødeniveauet for hastighedsoverskridelser med 30 pct.eller derover på andre veje end motorveje skærpet. Dette skete ved indsættelse af en ny bestemmelse ifærdselslovens § 118, stk. 5.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at de eksisterende bødetakster for grovere hastigheds-overtrædelser i byer og på landeveje generelt skulle forhøjes. Dette skete ved en forhøjelse på 500 kr.pr. bødesats for hastighedsoverskridelser på 30 pct. eller derover.Bødetaksterne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager er fast-sat i overensstemmelse med de i loven og dens forarbejder angivne retningslinjer.

2.2.4. Lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven

Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spiri-tuskørsel mv.) blev der gennemført en forenkling og en skærpelse af sanktionsniveauet i sager omspirituskørsel. Ved lovændringen blev begrebet promillekørsel afskaffet, således at enhver overtræ-

7delse af færdselslovens forbud mod at føre motordrevet køretøj efter indtagelse af alkohol fremoverskulle betegnes spirituskørsel.I bemærkningerne til lovforslaget er der angivet vejledende strafpositioner for fastsættelsen af straffeni sager om spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.Det fremgår f.eks. af bemærkningerne, at bøden i førstegangstilfælde af spirituskørsel skal fastsættestil et beløb svarende til en måneds nettoløn gange promillens størrelse. I gentagelsestilfælde og vedkørsel med en alkoholpromille på over 2,00 skal der fastsættes en frihedsstraf.Det blev samtidig forudsat, at den hidtil gældende minimumsbøde for personer, der er uden indtægt,skulle forhøjes fra 1.000 kr. til 1.500 kr., mens minimumsbøden for en ægtefælle uden væsentlig egenindtægt skulle forhøjes fra 2.000 kr. til 3.000 kr.Ved lovforslaget blev der ligeledes forudsat en skærpelse af bøden for spirituskørsel begået underkørsel med en lille knallert. Bøden er herefter 2.000 kr. i førstegangstilfælde af spirituskørsel, og4.000 kr. i andengangstilfælde. I tredjegangstilfælde og senere tilfælde fastsættes en frihedsstraf.Ved lovændringen blev der endvidere indsat en ny bestemmelse i færdselslovens § 117 a, om straffenfor kørsel i frakendelsestiden. Den nye bestemmelse erstattede den tidligere bestemmelse i færdsels-lovens § 117, stk. 6. Straffen for en enkelt kørsel i frakendelsestiden i et førstegangstilfælde skal efterlovbemærkningerne fortsat være en bøde svarende til en måneds nettoløn. I gentagelsestilfælde ellerved flere kørsler til samtidig pådømmelse fastsættes en frihedsstraf.De gældende sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne om spirituskørsel mv. er fastsat i Rigsad-vokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager i overensstemmelse med de ilovforslaget angivne retningslinjer.

2.2.5. Lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven

Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hvi-letid og nedsættelse af gebyret for børnepas mv.) blev der indført et skærpet bødesanktionssystemsamt mulighed for frakendelse af førerretten ved overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid. Skær-pelserne, der trådte i kraft den 1. september 2005, blev gennemført ved en ændring af færdselslovens§ 118, stk. 8.Ved lovændringen blev der således bl.a. indført et gradueret bødesanktionssystem ved overtrædelse afkøre- og hviletidsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 561/2006 (har-monisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og om ændring af Rå-dets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF)nr. 3820/85).

8Efter bemærkningerne til loven skal der ved overtrædelse af forordningen for så vidt angår førerenfastsættes en bøde på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskridesmed 1 pct. For ejeren (brugeren) fastsættes en bøde svarende til det dobbelte af bøden til føreren, dvs.200 kr. pr. pct. reglerne overskrides. Der rejses dog kun tiltale, hvis overskridelsen har været på 5 pct.eller mere, hvilket indebærer, at den første bødeposition for en fører er 500 kr., mens den første bøde-position for ejeren (brugeren) er 1.000 kr.For så vidt angår bøden for overtrædelse af kontrolapparatforordningen (Rådets forordning (EØF) nr.3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport) følger det af bemærkningerne til loven, at bødentil en fører er på 3.000 kr., hvilket svarer til bøden for en overskridelse af køre- og hviletidsforordnin-gen på 30 pct. Det fremgår endvidere, at bøden til ejeren (brugeren) skal være det dobbelte, dvs. 6.000kr.Ved lovændringen skete der endvidere en skærpelse af bødeniveauet fra 1.500 kr. til 5.000 kr. forovertrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1 i førstegangstilfælde ved kørsel med tunge køretøjer i til-fælde, hvor føreren alene har erhvervet førerret til personbil. Skærpelsen blev gennemført ved en æn-dring af færdselslovens § 117 d. Ændringen var begrundet i den færdselssikkerhedsmæssige risiko,der er forbundet med at føre tunge køretøjer uden at have erhvervet (den fornødne) førerret, samt medde udgifter, der er forbundet med at erhverve førerret til lastbil og bus.Endelig skete der en skærpelse af bøden ved overtrædelse af færdselslovens § 65 om oplysningspligtsamt om at overlade føringen til en person, der ikke har førerret, i forbindelse med kørsel med tungekøretøjer.Lovændringen havde sammenhæng med indførelsen af de skærpede sanktioner for overtrædelse afreglerne om køre- og hviletid og mulighederne for kontrol af disse regler. Ifølge bemærkningerne skalstraffen for overtrædelse af § 65 være 5.000 kr., når overtrædelsen vedrører kørsel med tunge køretø-jer. Denne bødeposition skal således anvendes, hvis ejeren (brugeren) ikke vil oplyse, hvem der harført køretøjet, og hvor en ejer har overladt køretøjet til en person, der ikke lovligt kan føre det, herun-der hvis den pågældende ikke har erhvervet førerret til f.eks. en lastbil, men alene til en personbil. Dergælder ikke forhøjede bøder i gentagelsestilfælde.De gældende sanktioner for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid mv. er fastsat i Rigsadvo-katmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager i overensstemmelse med de ilovforslaget angivne retningslinjer.

2.2.6. Lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven

Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft,nulgrænse for euforiserende stoffer mv.) blev der i færdselslovens § 54, stk. 1, indført en nulgrænsefor kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Den hidtil gældende bestemmelse i færd-selslovens § 54, stk. 1, om kørsel eller forsøg herpå, når føreren på grund af sygdom, svækkelse, over-anstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende

9årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt be-tryggende måde (føreevnekriteriet), blev videreført i færdselslovens § 54, stk. 2.Ved lovændringen skete der samtidig en skærpelse af sanktionsniveauet, således at overtrædelser affærdselslovens § 54, stk. 1 og 2, så vidt muligt straffes efter samme retningslinjer som overtrædelseraf færdselslovens § 53 om spirituskørsel.I lovforslagets bemærkninger er der angivet vejledende strafpositioner for fastsættelsen af straffen isager om overtrædelse af færdselslovens § 54. Det fremgår eksempelvis, at straffen i et førstegangstil-fælde af overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, er en bøde på en halv måneds nettoløn, hvilketsvarer til straffen ved spirituskørsel med en promille på 0,51.Ved overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2, fastsættes bøden efter bemærkningerne til loven i etførstegangstilfælde som udgangspunkt til en måneds nettoløn.De gældende sanktioner for overtrædelse af færdselslovens § 54 er fastsat i Rigsadvokatmeddelelsenr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager i overensstemmelse med de i lovforslaget an-givne retningslinjer.

2.2.7. Lov nr. 491 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven

Ved lov nr. 491 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven (Konfiskation af knallerter mv.) blevder indført en ny bestemmelse i færdselslovens § 133 a, stk. 5, om konfiskation af knallerter.Lovændringen indebar, at der skal ske konfiskation af en knallert, som er konstruktivt ændret medhenblik på hastighedsforøgelse, eller som kan køre 43 km/t eller derover (lille knallert) eller 64 km/teller derover (stor knallert), hvis ejeren (brugeren) én gang tidligere inden for de seneste tre år, før detnye forhold er begået, har gjort sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2.Efter bemærkningerne til loven forudsættes det, at der i alle tilfælde af for høj maksimalhastighed,dvs. også selvom overtrædelsen ikke medfører konfiskation, som udgangspunkt fastsættes en bøde tilejeren (brugeren) på 1.000 kr., uanset om der er tale om en førstegangsovertrædelse eller en anden-gangsovertrædelse.De gældende sanktioner for overtrædelse af bestemmelsen i § 67, stk. 2, herunder ved konstruktiveændringer og/eller for høj maksimalhastighed, er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 omsanktionspåstande mv. i færdselssager.

2.2.8. Lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven

Ved lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven (Skærpede sanktionerfor flugtbilister) blev der indført skærpede straffe og førerretsfrakendelse for overtrædelse af færd-selslovens § 9 og straffelovens § 253 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld.

Skærpelsen blev gennemført ved en ændring af færdselslovens § 117 d, stk. 1, således at overtrædelseaf hjælpepligten i færdselslovens § 9, stk. 2, nr. 1, straffes med fængsel indtil 1 år og (kun) under for-mildende omstændigheder med bøde. Samtidig blev færdselslovens § 118, stk. 2, ændret, således atovertrædelse af de øvrige pligter i færdselslovens § 9 straffes med en skærpet bøde.Det fremgår af bemærkningerne til loven, at i de sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 9,stk. 2, nr. 1, hvor der foreligger formildende omstændigheder, fastsættes bøden som udgangspunkt til5.000 kr.En tilsvarende bøde fastsættes ved tilsidesættelse af de øvrige pligter i færdselslovens § 9, som bl.a.omfatter tilfælde, hvor den pågældende har undladt at deltage i foranstaltninger til sikring af færdslen,nægtet at opgive navn og bopæl og undladt underretning af skadelidte eller politiet. Forud for lov-ændringen var bøden for overtrædelse af færdselslovens § 9 på 1.000 kr., og den væsentlige forhøjelseaf bøden til 5.000 kr. er efter bemærkningerne til loven bl.a. begrundet i, at undladelse af at opgivenavn og bopæl ved påkørsel, der har medført materiel skade, ofte indebærer meget væsentlige udgifterfor ejeren af et påkørt køretøj, og at en forhøjelse af bøden derfor forekommer velbegrundet.De skærpede sanktioner fremgår af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. ifærdselssager og gælder for overtrædelser begået den 19. juni 2008 eller senere.

2.2.9. Lov nr. 347 af 6. maj 2009 om ændring af færdselsloven

Ved lov nr. 347 af 6. maj 2009 om ændring af færdselsloven (Straffen for tilsidesættelse af oplys-ningspligten og frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet mv.) blev der bl.a. gennemførten skærpelse af straffen for bilejere, der ikke efterkommer politiets anmodning om at oplyse identite-ten på den person, som – typisk i forbindelse med en konstateret færdselsforseelse – har været fører afbilen. Loven trådte i kraft den 8. maj 2009.Efter lovændringen skal der altid udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af færdselslovens § 65,stk. 1, og ikke som tidligere kun når overtrædelsen vedrører et køretøj omfattet af § 43, stk. 1 eller stk.2 (tunge køretøjer). Baggrunden for lovændringen var generelt at skabe et større incitament for ejeren(brugeren) til at oplyse identiteten på føreren. Således ville føreren i mange tilfælde kunne undgå langtstørre bøder og andre sanktioner i form af f.eks. førerretsfrakendelse, hvis bilens ejer blot vedtog denhidtil gældende relativt beskedne bøde på 500 kr. for ikke at oplyse førerens identitet.Efter bemærkningerne til loven forudsættes bøden således forhøjet fra 500 kr. til 2.500 kr. for over-trædelse af 65, stk. 1, vedrørende andre køretøjer end tunge køretøjer. Der tilsigtedes ingen ændring afbødestørrelsen ved overtrædelse af § 65, stk. 1, med hensyn til de tunge køretøjer, og bøden er såledesfor så vidt angår disse køretøjer fortsat 5.000 kr.

11De gældende sanktioner for overtrædelse af færdselslovens § 65 er fastsat i Rigsadvokatmeddelelsenr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager i overensstemmelse med de i lovforslaget an-givne retningslinjer.

3. Straffastsættelsen på færdselslovsområdet

3.1. Indledning

Som det fremgår ovenfor i afsnit 2, er udmålingen af bøder ved overtrædelse af færdselsloven i vidtomfang beskrevet nærmere i forarbejderne til de enkelte bestemmelser.På baggrund af disse tilkendelser er der i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstandemv. i færdselssager (bødekataloget) fastsat vejledende retningslinjer for anklagemyndighedens straf-påstande i sager om overtrædelse af færdselsloven. Der er også på baggrund af retspraksis mv. fastsatvejledende bødetakster for de overtrædelser, hvor der ikke foreligger udtrykkelige tilkendegivelser omstraffens størrelse i forarbejderne til færdselsloven.Straffastsættelsen på færdselsområdet er således i meget høj grad baseret på standardiserede bøder,hvor der kun i begrænset omfang tages hensyn til gerningsmandens personlige forhold.

3.2. Taksterne i bødekataloget

Som nævnt i afsnit 1 blev den første udgave af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspå-stande mv. i færdselssager udsendt i august 2000. Meddelelsen, der efterfølgende er revideret fleregange, erstattede de vejledende takster for bødepåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven,som fandtes i Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (det blå bødekatalog), og øvrigeinstruktioner for så vidt angår behandlingen af færdselssager.Bødekataloget indeholder i dag et meget stort antal bødetakster, og de vejledende retningslinjer forbøderne i færdselssager er angivet ved beløb for de enkelte paragraffer i færdselsloven, som overtræ-delsen vedrører. Meddelelsen indeholder også i et vist omfang bødetakster ved overtrædelse af for-skrifter, der er fastsat i medfør af loven.Som noget særligt på færdselsområdet er der fastsat en minimumsbøde på 500 kr., der dog for perso-ner med særlig lav indtægt kan nedsættes, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 1 og 2. Det følger endvidereaf de nævnte bestemmelser, at bøder til andre personer, end personer med særlig lav indtægt, skaludmåles til beløb, der er delelige med 500 kr.Hovedparten af bøderne på færdselsområdet er således ”faste bøder”, der varierer fra en bøde på 500kr. (minimumsbøden) til en bøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde.I enkelte tilfælde afhænger bødens størrelse dog af den pågældendes indtægt. Som eksempel herpåkan nævnes bødefastsættelsen ved spirituskørsel, hvor bøden i et førstegangstilfælde med en promille

12på indtil 2,00 (eller 1,00 mg alkohol pr. liter luft) fastsættes til én måneds nettoløn ganget med pro-millens størrelse.Endelig fastsættes bøden i enkelte tilfælde i forhold til den procentvise overskridelse af reglen i loven.Som eksempel herpå kan nævnes overtrædelse af de generelle hastighedsgrænser i færdselslovens §42 og overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen.Retningslinjerne i meddelelsen anvendes af politiet og anklagemyndigheden, og det forudsættes imeddelelsen, at bødetaksterne i kataloget følges over hele landet. Det er endvidere Rigsadvokatensindtryk, at de vejledende takster i bødekataloget i almindelighed følges af domstolene ved afgørelse afsager om overtrædelse af færdselsloven.

3.3. Forhøjelsesgrunde

I bødekatalogets bødetakster er der som regel kun anført et beløb, der angiver normaltaksten. I nogletilfælde er der dog angivet flere bødetakster ved samme overtrædelse, hvorved det tilkendegives, atder i nogle tilfælde skal fastsættes en højere bøde.Som eksempel kan nævnes, at bøden ved visse overtrædelser af færdselsloven er højere, hvis der iforbindelse med overtrædelsen sker påkørsel, eller hvis bilisten har været til ulempe for andre tra-fikanter. Størrelsen af bøden kan endvidere være afhængig af, om overtrædelsen begås under kørselmed et motorkøretøj eller på cykel/knallert. Bøden for en overtrædelse af færdselsloven vil såledesofte være mindre, hvis overtrædelsen begås med cykel, end hvis den begås under kørsel med et mo-torkøretøj. Det samme kan være tilfældet, hvis overtrædelsen begås med knallert.Det fremgår endvidere af meddelelsen, at hvis et forhold om overtrædelse af færdselsloven er af ensådan grovhed, at frakendelse af førerretten kommer på tale, er der fast praksis for, at bøden – uansetde angivne bødetakster - fastsættes til beløb på ikke under 1.500 kr.

3.4. Nedsættelsesgrunde

Retningslinjerne i bødekataloget er kun af vejledende karakter for politiet og anklagemyndigheden.Særlige omstændigheder i gerningsmandens personlige forhold, navnlig indtægts- og formueforhold,kan således begrunde fastsættelse af lavere beløb end de anførte.Ifølge færdselslovens § 118 a, stk. 2, kan bøder til personer med særlig lav indtægt således udmåles tilbeløb, der ikke er delelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr.

3.4.1. Unge under 18 år

Unge mellem 15 og 18 år er ofte skolesøgende eller på anden måde under uddannelse og har i vidtomfang ingen egentlig indtjening af betydning. Bøden til unge under 18 år nedsættes derfor generelttil det halve beløb, dog minimum 300 kr.

Der foretages ikke en konkret vurdering af indtægtsforholdene for så vidt angår denne gruppe. Ned-sættelsen af bøden sker ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse afbødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde.

3.4.2. Andre personer med særlig lav indtægt

I Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 er der endvidere fastsat retningslinjer for, hvornår en person iøvrigt kan anses for at have en særlig lav indtægt.Det fremgår af disse retningslinjer, at en indtægt, der er væsentlig mindre end dagpengebeløbet for enfuldtidsbeskæftiget, anses som særlig lav. Dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget er fra 1. januar2009 ca. 188.500 kr. pr. år, svarende til ca. 15.708 kr. pr. måned. Hvis sigtedes indtægt udgør mindreend ca. � af dette beløb, det vil sige ca. 141.375 kr. pr. år/11.781 kr. pr. måned, bør der således skenedsættelse af bøden til det halve beløb, dog mindst 300 kr.Der må ikke efter retningslinjerne ske nedsættelse af en bøde blot under henvisning til, at den sigtedeer pensionist, studerende, kontanthjælpsmodtager eller lignende, uden at der foreligger oplysningerom den pågældendes indtægt.

3.4.3. Særlige tilfælde

Bøder for spirituskørsel og bøder for kørsel i frakendelsestiden er indtægtsbestemte og skal derforikke nedsættes for unge under 18 år og personer med særlig lav indtægt. Det samme gælder for til-lægsbøder i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandlingfor spirituskørsel og tillægsbøder i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste forkørsel i frakendelsestiden.Bøder for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, nedsættes endvidere ikke for personer med sær-lig lav indtægt.I U 1998.1053 V havde tiltalte ført en registreringspligtig knallert uden at have erhvervet kørekort tilhverken motorcykel eller bil. Byretten udtalte, at udgangspunktet for bødestraffen herfor var 5.000 kr.,men under hensyn til tiltaltes indtægtsforhold fastsattes bøden til 3.000 kr. Landsretten bemærkede, atder ved udmålingen af bødestraffen skal tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtetøkonomisk fordel ved ikke at have erhvervet førerret. Landsretten tiltrådte derfor, at bøden i et til-fælde af førstegangskørsel uden at have erhvervet førerret er 5.000 kr., og da den opnåede økonomi-ske fordel ikke er afhængig af indtægtsniveauet, blev bøden forhøjet til 5.000 kr.Se dog hertil U 1999.652 V, hvor anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bøde på 5.200 kr. tilen person under 18 år, der havde ført en registreringspligtig knallert uden førerbevis og uden at be-nytte styrthjelm. Landsretten udtalte, at da tiltalte på gerningstidspunktet ikke kunne erhverve køre-kort på grund af sin alder, kunne bøden ikke fastsættes under hensyn til den økonomiske fordel i for-

14bindelse med lovovertrædelsen. Bøden måtte derfor fastsættes uden særligt hensyn til det i færdselslo-vens § 117, stk. 5, 2. pkt. [nu § 117 a, stk. 2, 2. pkt.], nævnte kriterium. Under hensyn til karakteren aflovovertrædelsen fandt landsretten, at straffen for kørsel uden førerret inden det fyldte 18. år somudgangspunkt kan fastsættes til en bøde på 2.500 kr. Da kørslen havde fundet sted på en registrerings-pligtig knallert, og da tiltalte havde knallertbevis, fandtes der at foreligge formildende omstændighe-der, og landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorefter tiltalte var blevet straffet med en bødepå 2.200 kr.Ved kørsel uden at have erhvervet kørekort tages således for voksne ikke hensyn til indtægtsforhold,mens der for unge under 18 år sker en nedsættelse af bøden i forhold til normalstraffen.

3.5. Bødefastsættelse ved flere overtrædelser (absolut kumulation)

Ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) blev der i færdsels-lovens § 118 a, stk. 3-5, fastsat regler om bødefastsættelsen ved flere overtrædelser af færdselsloveneller forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven samt om andre tilfælde, hvor der skal ske en samletpådømmelse af færdselslovsovertrædelser og overtrædelser af anden lovgivning.Som begrundelse herfor anføres det bl.a. i bemærkningerne til loven, at det ville svække straffenspræventive effekt, hvis en person, der foretager flere forskellige overtrædelser af færdselslovgivnin-gen, som ellers præges af takstmæssig strafudmåling, kunne ”slippe billigere” end en person, der fårde forskellige overtrædelser pådømt hver for sig. Derudover fandtes praktiske og administrative hen-syn i forbindelse med samtidig verserende sager i flere politikredse og hensynet til muligheden for atanvende bødetilkendegivelser på stedet at tale for absolut kumulation.Reglerne om bødefastsættelsen ved flere overtrædelser af færdselsloven, der medfører bødestraf frem-går af færdselslovens § 118 a, stk. 3, 1. pkt. Reglen medfører, at bøden ved flere overtrædelser affærdselsloven udmåles ved at sammenlægge den normale takstmæssige bødestraf for hver overtræ-delse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger (absolut kumulation).For personer under 18 år og personer med særlig lav indtægt, er det den nedsatte bøde, der skal indgå iden samlede bødeberegning.I tilfælde, hvor sammenlægningen af den normale takstmæssige bøde for hver overtrædelse medføreren meget høj bøde, kan denne dog nedsættes i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 5, hvorefter be-stemmelsen i stk. 3, kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.En nedsættelse vil ifølge bemærkningerne i lovforslaget vedrørende § 118 a, stk. 5, især kunnekomme på tale i tilfælde, hvor den sigtedes indtægtsforhold gør det antageligt, at vedkommendenæppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden, ligesom der kan være behov for at nedsætte enabsolut kumuleret bøde, hvis den samlede bøde i sig selv ikke forekommer rimelig.

15Der er endvidere med hensyn til visse lovovertrædelser fastsat særlige retningslinjer for anklagemyn-dighedens fastsættelse af bøder i tilfælde af flere overtrædelser. Som eksempel kan nævnes tilfælde,hvor et køretøj er behæftet med flere mangler, jf. færdselslovens § 67. I disse tilfælde skal der somudgangspunkt ske en sammenlægning af bøderne for de enkelte mangler, jf. færdselslovens § 118 a,stk. 3. Bøden i tilfælde af flere mangler bør dog efter retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelse nr.4/2000 ikke overstige 2.000 kr., svarende til bøden for mangler, der medfører fjernelse af køretøjetsnummerplader.Ved overtrædelse af færdselsloven og af anden lovgivning, der medfører bødestraf, er det ligeledesreglen, at der sker absolut kumulation, således at den samlede bøde for eksempelvis en overtrædelseaf færdselsloven og en overtrædelse af våbenloven sker ved at sammenlægge den takstmæssige bødefor hver overtrædelse, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 3, 2. pkt.Det er dog alene bøder for færdselslovsovertrædelser, der er omfattet af princippet om absolut kumu-lation efter bestemmelsen i § 118 a, stk. 3. Bestemmelsen angår ikke fastsættelse af bøder uden forfærdselslovens område. Ved flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning, der medfører bøde-straf, vil den samlede bøde for disse overtrædelser således skulle fastsættes uafhængigt af reglen ifærdselslovens § 118 a, stk. 3, hvorimod én eller flere samtidige bøder for overtrædelse af færdselslo-ven skal medtages fuldt ud ved den samlede bødeberegning.Ved fastsættelsen af den samlede bøde for eksempelvis en overtrædelse af færdselsloven og to over-trædelser af våbenloven, skal bøden for overtrædelse af færdselsloven indgå fuldt ud ved den samledebødeberegning, hvorimod det må afgøres efter en konkret vurdering, om overtrædelserne af våbenlo-ven skal indgå med den fulde takst for hver overtrædelse eller med et mindre beløb. Dette fremgår affærdselslovens § 118 a, stk. 3, 2. pkt.Reglerne om straffastsættelsen i tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser af færdselsloven, dermedfører bøde og frihedsstraf eller overtrædelse af færdselsloven, der medfører bødestraf, og over-trædelse af anden lovgivning, der medfører frihedsstraf fremgår af færdselslovens § 118 a, stk. 4.Reglen medfører, at der f.eks. som udgangspunkt skal udmåles en tillægsbøde ved samtidig spiritus-kørsel, der medfører frihedsstraf, og kørsel uden kørekort, ligesom der som udgangspunkt skal udmå-les en tillægsbøde ved samtidig pådømmelse af en overtrædelse af straffeloven, der medfører en kor-tere frihedsstraf, og en kørsel uden kørekort.Idømmelse af bøde ved siden af frihedsstraffen kan i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 5, fravi-ges, når særlige grunde taler herfor. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde,hvor udgangspunktet om absolut kumulation vil betyde, at der skal idømmes en mindre tillægsbøde tilen længere frihedsstraf. Ifølge bemærkningerne er absolut kumulation imidlertid den altovervejendehovedregel.

3.6. Gentagelsesvirkning

Det følger af straffelovens § 81, nr. 1, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå somen skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Om entidligere straf skal tillægges betydning afhænger af en konkret vurdering af såvel den foreliggendesom tidligere begåede kriminalitet. Bestemmelsen opstiller ingen faste tidsmæssige betingelser for,hvornår tidligere kriminalitet kan medføre skærpet strafudmåling inden for normalstrafferammen.Efter straffelovens § 84 er det en grundlæggende forudsætning for anvendelse af bestemmelser omforhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden er fundet skyldig, før hanbegik det forhold, der nu er til pådømmelse. Gentagelsesvirkningen af en tidligere straf ophører, nårder er forløbet 10 år efter, at den tidligere straf er udstået, endelig eftergivet eller bortfaldet, jf. be-stemmelsens stk. 3.Bestemmelserne i §§ 81 og 84 blev indsat i straffeloven ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændringaf straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse).Ved lovændringen blev den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen ændret fra 5 til 10 år ide tilfælde, hvor der er hjemmel i loven til forhøjet straf i gentagelsestilfælde og andet ikke følger afsærlovgivningen.På færdselslovens område er der f.eks. fastsat bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfældeved spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. (§ 117,stk. 2, nr. 4-6) samt ved kørsel i frakendelsestiden (§ 117 a, stk. 2, nr. 2). Bestemmelserne blev indsatved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven (Sanktionsfastsættelse i sager om spiri-tuskørsel mv.) og lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration iudåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer mv.). De nævnte straffebestemmelser regulererendvidere indirekte den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen.Ved spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. afhæn-ger den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkning således af, om den pågældende tidligere erfrakendt førerretten/meddelt kørselsforbud som følge af en lignende overtrædelse. Hvis føreren tidli-gere er frakendt førerretten ubetinget, ophører gentagelsesvirkningen i henhold til denne dom, når derer forløbet 5 år fra udløbet af frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6. Er føreren tidli-gere frakendt førerretten betinget eller meddelt kørselsforbud ophører gentagelsesvirkningen for strafog frakendelse 3 år efter den endelige afgørelse, jf. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 4 og 5.I forarbejderne til lov nr. 363 af 24. maj 2005 og lov nr. 524 af 6. juni 2007 er der i øvrigt fastsat ret-ningslinjer for sanktionerne, hvorefter både straf og frakendelsestiden skærpes væsentligt i gentagel-sestilfælde.For så vidt angår kørsel i frakendelsestiden forudsættes det i forarbejderne til lov nr. 363 af 24. maj2005, at gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning i overensstemmelse med straffelovens § 84er 10 år, der dog skal regnes fra endelig dom og ikke som ved straffelovens § 84 fra udståelsen af

17straffen mv. Forarbejderne indeholder ligeledes retningslinjer for skærpede sanktioner i tilfælde afgentagen kørsel i frakendelsestiden.For langt de fleste overtrædelser af færdselsloven er der imidlertid ikke særskilt hjemmel til skærpetstraf i gentagelsestilfælde, hvorfor straffelovens § 84 ikke finder direkte anvendelse. For flere over-trædelsers vedkommende er der dog i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 fastsat retningslinjer omstraffen i gentagelsestilfælde. Disse retningslinjer er fastsat på baggrund af forarbejder til færdselslo-ven med efterfølgende ændringslove og/eller retspraksis. Den tidsmæssige udstrækning af gentagel-sesvirkningen har i disse tilfælde typisk været 2 eller 5 år i praksis. Sidstnævnte svarer til gentagelses-virkningsperioden i den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens § 81, stk. 3, der blev erstattetaf straffelovens § 84.Som eksempel kan nævnes sager om overlæs, hvor der kun kan fastsættes en skærpet bøde i gentagel-sestilfælde, hvis den nye overtrædelse er begået inden 2 år efter den seneste afgørelse om overlæs.Endvidere kan nævnes kørsel uden førerret, jf. færdselslovens § 56, stk. 1, hvor straffen skærpes igentagelsestilfælde, og hvor gentagelsesvirkningsperioden må antages at være 5 år.Det er ikke afklaret i retspraksis, hvilken betydning ændringen af straffelovens bestemmelser omgentagelsesvirkning i §§ 81 og 84 vil få på den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen påfærdselsområdet i de tilfælde, hvor gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning er udviklet iretspraksis. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til ændringen af straf-feloven i marts 2004, at det må forventes, at de foreslåede skærpelser i § 84 vil kunne få en vis betyd-ning for den vægt, som domstolene tillægger en ældre dom i forbindelse med strafudmåling inden fornormalstrafferammen.Det må anses for tvivlsomt, om gentagelsesvirkningsperioden for færdselslovsovertrædelser, der hidtilhar været undergivet 2 eller 5 års gentagelsesvirkning, på baggrund af ovennævnte forarbejder vedrø-rende straffelovens § 84 eller via en ændret påtalepraksis fra anklagemyndighedens side vil kunneudvides til 10 år. En sådan udvidelse af gentagelsesvirkningsperioden kan næppe heller anses for øn-skelig, idet der i langt de fleste tilfælde er tale om takstmæssige bødestraffe ved gentagne overtrædel-ser, hvor den gældende gentagelsesvirkning må antages at være indgået med en vis vægt i overvejel-serne om fastsættelsen af disse takster.Det er Rigsadvokatens vurdering, at der generelt på færdselslovens område bør anvendes en 5-åriggentagelsesvirkningsperiode i de tilfælde, hvor straffelovens § 84 ikke finder anvendelse, og spørgs-målet i øvrigt ikke er særlig reguleret i færdselsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at lighedshen-syn samt hensynet til forudsigeligheden i strafforfølgningen taler for, at der ved sanktionsfastsættelseni gentagelsestilfælde så vidt muligt følges en ensartet praksis, og at en kortere gentagelsesvirkningspe-riode end 5 år i for høj grad vil adskille sig fra gentagelsesvirkningsperioden på andre retsområder.Rigsadvokaten foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i færdselsloven om den tidsmæs-sige udstrækning af ældre afgørelsers gentagelsesvirkning i de tilfælde, hvor straffelovens § 84 ikkefinder anvendelse, og hvor spørgsmålet ikke i øvrigt er særlig reguleret ved færdselsloven.

Det bemærkes, at Rigsadvokaten ikke finder, at sager om overlæs (totalvægt og akseltryk) bør væreomfattet af den foreslåede 5-årige gentagelsesvirkningsperiode. Der er herved lagt vægt på, at der hardannet sig en meget fast retspraksis for 2 års gentagelsesvirkning, som har haft væsentlig betydningfor sanktionssystemet på dette område. Det er således Rigsadvokatens opfattelse, at der fortsat børgælde en 2-årig gentagelsesvirkningsperiode ved sager om overlæs.

4. Rigsadvokatens overvejelser om revision af bøderne på færdselsområdet

4.1. Indledning

Det må antages, at en effektiv håndhævelse af en så entydigt adfærdsregulerende lov som færdselslo-ven i høj grad er afhængig af trafikanternes opfattelse af risikoen for at blive grebet i en overtrædelse.Herudover er det af væsentlig betydning, at der opretholdes et effektivt sanktionssystem, hvor bødernemå have en sådan størrelse, at de virker præventivt.Som det er beskrevet i afsnit 2, er der i de seneste år gennemført skærpelser af enkelte sanktioner påfærdselslovsområdet. En stor del af bødetaksterne for overtrædelse af færdselsloven er dog ikke ænd-ret siden 2000, hvor Rigsadvokaten udsendte Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspå-stande mv. i færdselssager. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at flere af de fastsatte bøder set i forholdtil løn- og prisudviklingen samt overtrædelsernes karakter næppe kan antages at have nogen præventiveffekt af betydning i dag.Rigsadvokaten finder derfor, at de gældende bødetakster for overtrædelse af færdselsloven bør forhø-jes.Rigsadvokatens overvejelser vedrørende forhøjelse af den gældende minimumsbøde på 500 kr. frem-går af afsnit 4.2., mens overvejelserne om særlige forhøjelser afhængig af trafikanttype findes i afsnit4.3., og overvejelserne om særlige forhøjelser for overtrædelser omfattet af klippekortordningen ellerfrakendelsesreglerne findes i afsnit 4.4.-4.5. Andre særlige forhøjelser på grund af særlig trafikfarlig-hed mv. fremgår af afsnit 4.6.Rigsadvokatens overvejelser om forhøjelse af bøderne for overtrædelse af færdselslovens hastigheds-bestemmelser er behandlet i afsnit 4.7., og i afsnit 4.8. behandles Rigsadvokatens forslag til øvrigegenerelle forhøjelser.Det bemærkes, at der i forslagene til forhøjelse af de gældende bødetakster er taget hensyn til, at bø-detaksterne ikke bør ændres med alt for korte mellemrum. Taksterne vil derfor være mere følelige i enperiode umiddelbart efter en regulering.Det bemærkes endvidere, at Rigsadvokatens overvejelser ikke har omfattet de tilfælde, hvor sanktio-nen er frihedsstraf, ligesom Rigsadvokaten generelt ikke har fundet anledning til at foreslå forhøjelseaf bødetakster, der har været undergivet lovregulering i de senere år som f.eks. færdselslovens regler

19om spirituskørsel og kørsel med visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet samt kørsel i frakendel-sestiden mv.

4.2. Minimumsbøde

Den gældende minimumsbøde på 500 kr. er som nævnt i afsnit 4.1. uændret, siden Rigsadvokaten i2000 udsendte vejledende bødetakster for overtrædelse af færdselsloven (Rigsadvokatmeddelelse nr.4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager).En bøde på 500 kr. må for de fleste mennesker antages at udgøre et forholdsvis beskedent beløb set ilyset af løn- og prisudviklingen siden den seneste gennemgribende revision af bødekataloget i 2000.En bøde i denne størrelsesorden kan derfor opleves som en tilkendegivelse om, at der er tale om enbagatelagtig forseelse.Efter Rigsadvokatens opfattelse kan en minimumsbøde på 500 kr. således ikke antages at have nogenpræventiv effekt af betydning.Hertil kommer, at standsnings- og parkeringsafgiften i færdselslovens § 121, stk. 5, udgør 510 kr., ogat kontrolafgiften for at køre uden gyldig rejsehjemmel i S-tog nu er 750 kr. Efter Rigsadvokatensopfattelse forekommer det ikke velbegrundet, at bøder for overtrædelse af færdselsloven fastsættes tillavere beløb end de nævnte afgifter, selv om der i de nævnte afgifter i et vist (beskedent) omfang erindeholdt betaling for en ydelse, som den pågældende har gjort brug af uden forinden at erlægge denforudsatte betaling.På denne baggrund finder Rigsadvokaten, at der er grundlag for at hæve den nugældende minimums-bøde, således at der som udgangspunkt ikke udstedes bøder på under 1.000 kr. for overtrædelser affærdselsloven med motordrevet køretøj (biler, motorcykel, traktor, motorredskab og knallert), mensminimumsbøden for gående, cykler, hestekøretøj og ridende efter Rigsadvokatens opfattelse passendekan fastsættes til 700 kr.Ved differentieringen af minimumsbøden har det været Rigsadvokatens opfattelse, at overtrædelser,der begås med motordrevne køretøjer generelt må vurderes som mere trafikfarlige for både førerenselv og andre trafikanter end de overtrædelser, der begås af de såkaldte ”bløde trafikanter” som gå-ende og cyklister. Der er således overtrædelser af færdselsloven begået af gående, cyklister m.fl., somefter Rigsadvokatens opfattelse ikke kan begrunde en minimumsbøde på 1.000 kr. henset til dissetrafikanters generelt lavere trafikfarlighed.Ved de foreslåede minimumsbøder er der taget hensyn til, at en forhøjelse alene svarende til den al-mindelige prisudvikling siden 2000 uden oprunding ville medføre en minimumsbøde på ca. 640 kr.,og at minimumsbøden ved overtrædelse af færdselsloven generelt ikke bør have en sådan beskedenstørrelse, at den opleves som en formalitet snarere end en misbilligelse af lovovertrædelsen.

20Der er endvidere taget hensyn til, at der også efter en forhøjelse af minimumsbøderne er en rimeligmulighed for, at bøderne bliver betalt. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved flere overtrædelseraf færdselsloven kan blive tale om ikke ubetydelige bødestørrelser som følge af reglen i færdselslo-vens § 118 a, stk. 3, om absolut kumulation (sammenlægning) af bøder.Det bemærkes, at overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen er undtaget Rigsadvokatens forslagom en minimumsbøde på 1.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at sanktionerne på dette område senester ændret med virkning fra den 1. september 2005, og at der på nuværende tidspunkt ikke findesgrundlag for en yderligere skærpelse af disse bøder. Dette gælder også den første bødeposition på 500kr. til en fører, som efter Rigsadvokatens opfattelse ikke kan undergives særlig forhøjelse uden atdette berører det samlede sanktionssystem.Rigsadvokatens overvejelser om særlig forhøjelse af bøderne til de bløde trafikanter er behandlet iafsnit 4.3.2, mens afsnit 4.3.3.- 4.8. vedrører overvejelser om forhøjelse af bøderne til de øvrigetrafikanter.Som konsekvens af forslaget om forhøjelse af minimumsbøden bør der efter Rigsadvokatens opfat-telse endvidere ske forhøjelse af beløbet i færdselslovens § 118 a, stk. 2, 2. pkt. om den mindste bøde,der kan fastsættes til personer med særlig lav indtægt. Dette beløb, som efter gældende ret er 300 kr.,kan efter Rigsadvokatens opfattelse passende fastsættes til 500 kr. henset til størrelsen af de foreslåedeminimumsbøder samt løn- og prisudviklingen siden 2000.Fastsættelse af en ny generel minimumsbøde ved overtrædelse af færdselsloven ændrer ikke ved desærlige højere minimumsbøder, der er fastsat for enkelte overtrædelsestyper som spirituskørsel ogkørsel i frakendelsestiden.

4.3. Særlige forhøjelser afhængig af trafikanttype

4.3.1. Indledning

Som det fremgår af afsnit 4.2. foreslås en minimumsbøde på 1.000 kr. for overtrædelser af færdselslo-ven med motordrevet køretøj (biler, motorcykel, traktor, motorredskab og knallert) og en minimums-bøde på 700 kr. for gående, cykler, hestekøretøj og ridende.For så vidt angår de bødetakster, som Rigsadvokaten foreslår fastsat til et højere beløb end de nævnteminimumsbøder, er det Rigsadvokatens opfattelse, at der både bør tages hensyn til overtrædelsestyperog trafikanttyper. Sidstnævnte behandles i dette afsnit, idet afsnit 4.3.2. indeholder overvejelser ombøder til de ”bløde trafikanter”, mens afsnit 4.3.3. indeholder overvejelser om bøder til knallertførere.Endelig indeholder afsnit 4.3.4. overvejelserne vedrørende de overtrædelser, der hovedsageligt begåsmed tunge køretøjer.Det bemærkes i den forbindelse, at de bøder, der hovedsageligt vedrører de øvrige motordrevne køre-tøjer (biler, motorcykler, traktor og motorredskab) er behandlet i afsnit 4.4-4.8., hvor overtrædelsesty-

21pen er det afgørende. Det er kun enkelte af disse bøder, som tillige er relevante for overtrædelser be-gået med knallert.

4.3.2. Overtrædelser begået af gående, cykler, hestekøretøj og ridende

Efter de gældende bødetakster anvendes der i førstegangstilfælde normalt kun bøder på 500 kr. (dengældende minimumsbøde) ved overtrædelser af færdselsloven begået af gående, cyklister og ridende.Rigsadvokaten har overvejet, om der er særlige trafikfarlige forseelser begået af gående, cyklister,hestekøretøj og ridende, som eventuelt bør sanktioneres med en højere bøde end den i afsnit 4.2.foreslåede minimumsbøde på 700 kr. for disse trafikanter.Rigsadvokaten finder ikke anledning til at forslå forhøjede bøder for gående og ridende. Der er hervedlagt vægt på, at disse trafikanters overtrædelser af færdselsloven i mange tilfælde kun udgør en farefor den pågældende selv.Derimod kan cyklisters adfærd i højere grad skabe trafikfarlige situationer, der er alvorlige for andretrafikanter. Som eksempel kan nævnes den situation, at en bilist som følge af en cyklists kørsel overfor rødt lys må foretage en nødvendig afværgehandling, der vil kunne medføre fare for bilisten,cyklisten og eventuelt andre trafikanter. Det samme kan være tilfældet, hvis cyklisten tilsidesætter sinvigepligt eller kører mod ensretningen.Rigsadvokaten finder derfor anledning til at foreslå en højere bøde end minimumsbøden ved særligtrafikfarlige overtrædelser begået af cyklister. Denne forhøjede bøde kan efter Rigsadvokatens opfat-telse passende fastsættes til 1.000 kr. En bøde i denne størrelsesorden for visse overtrædelser kan ihøjere grad signalere, at opmærksomhed og ansvarlighed i trafikken også gælder i forhold til dennegruppe af trafikanter.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør den forhøjede bøde for cyklister omfatte de mest grundlæggendefærdselsregler som kørsel over for rødt lys og kørsel mod kørselsretningen, jf. færdselslovens § 4, stk.1 og 2, tilsidesættelse af ubetinget vigepligt, højrevigepligt og vigepligt ved svingning, jf. færdselslo-vens § 26, stk. 2-4 og 6, og vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning.Rigsadvokaten har på baggrund af forslaget i afsnit 4.6.3. om forhøjelse af bøden ved bilisters over-trædelse af forbuddet i færdselslovens § 55 a mod at anvende håndholdt mobiltelefon overvejet, omdenne overtrædelse tillige skal være omfattet af den forhøjede bøde for cyklister.Forbuddet i færdselslovens § 55 a omfatter både førere af motordrevne køretøjer samt cyklister ogridende. Formålet med forbuddet er at modvirke de negative færdselssikkerhedsmæssige konsekven-ser, der er forbundet med anvendelse af mobiltelefoner under kørsel.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at cyklisters anvendelse af håndholdt mobiltelefoner på sammemåde som for førere af motordrevne køretøjer kan udgøre en risiko for trafiksikkerheden. Navnlig itæt trafikerede områder kan der således opstå trafikfarlige situationer i forhold til f.eks. andre cyklister

22og gående, der må undvige, eller som risikerer at blive påkørt af den cyklist, som taler i mobiltelefoneller sms´er under kørslen.I forbindelse med forbuddets indførelse i 1998 blev det i Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/1998 om æn-dringer af færdselsloven tilkendegivet, at der under hensyn til formålet med forbuddet kun i ganskesærlige tilfælde vil være grundlag for at rejse tiltale mod andre end førere af motordrevne køretøjer.Forbuddet i færdselslovens § 55 a har på den baggrund antageligt ikke siden lovens ikrafttræden værethåndhævet fuldt ud i forhold til cyklister.Set i lyset af den øgede anvendelse af håndholdte mobiltelefoner, jf. afsnit 4.6.3., er der efter Rigsad-vokatens opfattelse grundlag for fremover mere generelt at håndhæve forbuddet mod cyklisters an-vendelse af håndholdt mobiltelefon. Under hensyn til overtrædelsens trafikfarlige karakter, er det end-videre Rigsadvokatens opfattelse, at den forhøjede bøde på 1.000 kr. bør omfatte denne overtrædelse.

4.3.3. Overtrædelser begået med knallert

Knallerter defineres efter færdselslovens § 2, nr. 12, som et motordrevet køretøj og ifølge færdselslo-vens § 2, nr. 6, inddeles de i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30km i timen og lille knallert med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.Lille knallert må kun føres af personer, der er fyldt 16 år, jf. færdselslovens § 63, stk. 1. Personer un-der 18 år skal endvidere have erhvervet et ”knallertbevis” for lovligt at kunne føre lille knallert, jf.nærmere færdselslovens § 63, stk. 2. Overtrædelser begået med lille knallert straffes som udgangs-punkt med en bøde på 500 kr. I nogle tilfælde fastsættes der dog en højere bøde. Som eksempel kannævnes overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2, om overtrædelse af ubetinget vigepligt med sam-menstød, overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2, hvor knallertens maksimalhastighed er for højog/eller knallerten er konstruktivt ændret, og overladelse af føringen af en knallert til en person i detilfælde, der er nævnt i færdselslovens § 54, stk. 4. I disse situationer er bøden 1.000 kr. De højestebøder er for spirituskørsel og for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, hvor bøden er 2.000kr. i førstegangstilfælde, 4.000 kr. i andengangstilfælde og 10 dages fængsel i et tredjegangstilfælde.Stor knallert må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller motorcykel, jf. færd-selslovens § 63 a, stk. 1. Dette indebærer, at reglerne om frakendelse af førerretten og klippekortord-ningen finder anvendelse i det omfang overtrædelserne kan begås på stor knallert. De gældende bøderfor overtrædelser begået på stor knallert er delvist fastsat i overensstemmelse med bødetaksterne be-gået med lille knallert, jf. ovenfor, delvis i overensstemmelse bødetaksterne for personbiler mv. Someksempel på sidstnævnte kan nævnes kørsel uden kørekort efter færdselslovens § 63 a, stk. 1, (første-gangstilfælde en bøde på 5.000 kr., ligesom ved overtrædelse af § 56, stk. 1) og kørsel i frakendelses-tiden (førstegangstilfælde en bøde svarende til en måneds nettoløn). Spirituskørsel og overtrædelse affærdselslovens § 54, stk. 1 og 2, straffes også som ved overtrædelser begået med motorkøretøjer. Detvil f.eks. sige, at spirituskørsel i intervallet 0,51 – 2,00 promille eller 0,26 – 1,00 mg alkohol pr. literluft i førstegangstilfælde straffes med en bøde svarende til 1 måneds nettoløn ganget med promillens

23størrelse. Ved en promille på mere end 2,00 er straffen i førstegangstilfælde fængsel i 20 dage, der kangøres betinget.Ved hastighedsovertrædelser, jf. færdselslovens § 43 a, er straffen uafhængig af, om overtrædelsenbegås med lille eller stor knallert. Bøden fastsættes som udgangspunkt til 500 kr., uanset størrelsen afhastighedsoverskridelsen. Hastighedsovertræder begået med stor knallert, der er af en sådan størrelse,at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, straffes dog ifølge Rigsadvokat-meddelelse nr. 4/2000 med en bøde på 1.500 kr., ligesom andre overtrædelser, der medfører fraken-delse af førerretten.Som det fremgår af afsnit 4.2. foreslås minimumsbøden ved overtrædelse af færdselsloven begået medmotordrevne køretøjer generelt forhøjet fra 500 kr. til 1.000 kr. Forslaget indebærer, at også bøden forovertrædelser begået med lille eller stor knallert fremover vil være minimum 1.000 kr. Rigsadvokatenforeslår herudover, at der for visse overtrædelser begået med knallert fastsættes en højere bøde.Der foreslås følgende bødetakster for overtrædelser begået med lille og stor knallert:Lille knallertMinimumsbødeRødt lys, kørsel mod kørselsretningen, § 4, stk. 1 og 21.000 kr.(tidl. 500 kr.)1.500 kr.(tidl. 500 -1.000 kr.)Visse vigepligtsovertrædelser, § 26, stk. 2-4, og 6 samt 1.500 kr.vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden af- (tidl. 500 – 1.000 kr.)mærkningKap- og væddekørsel, § 37, stk. 41.500 kr.(tidl. 500 kr.)Overladelse af føringen, § 54, stk. 4(pristalsregulering)Håndholdt mobiltelefon, § 55 aOplysningspligt mv., § 65, stk. 1 og 21.500 kr.(tidl. 1.000 kr.)1.500 kr.(tidl. 500 kr.)1.500 kr.(tidl. 500 kr.)For høj maksimalhastighed/konstruktive ændringer, § 1.500 kr.67, stk. 2 (pristalsregulering)(tidl. 1.000 kr.)Efterligning eller uberettiget anvendelse af nummer- 1.500 kr.plader, § 73, stk. 1, jf. bekendtgørelse om registrering (tidl. 1.000 kr.)og syn af køretøjer (pristalsregulering)Undladt at anvende styrthjelm, § 81, stk. 11.500 kr.1.500 kr.Stor knallert1.000 kr.(tidl. 500 kr.)2.000 kr.(klipovertrædelser)(tidl. 500 – 1.000 kr.)2.000 kr.(klipovertrædelser)(tidl. 1.000 – 1.500kr.)2.000 kr.(klipovertrædelse)(tidl. 1.500 kr.)1.500 kr.(tidl. 1.000 kr.)1.500 kr.(tidl. 500 kr.)1.500 kr.(tidl. 500 kr.)1.500 kr.(tidl. 1.000 kr.)1.500 kr.(tidl. 1.000 kr.)

24(der henvises til afsnit 4.6.6.)Øvrige overtrædelser af klippekortordningen, jf. afsnit4.4.Overtrædelser, der medfører frakendelse af førerretteneller kørselsforbud, jf. afsnit 4.5.For så vidt angår kørsel over for rødt lys, kørsel mod kørselsretningen, overtrædelse af visse vige-pligtsregler og overtrædelse af forbuddet mod håndholdt mobiltelefon bemærkes, at der efter Rigsad-vokatens opfattelse er tale om særlige trafikfarlige overtrædelser, jf. afsnit 4.3.2. Dog er der foreslåeten bøde på 1.500 kr. i stedet for den forhøjede cyklistbøde på 1.000 kr., idet bøden til knallertførerebør afspejle disse trafikanters større trafikfarlighed.Samme bødestørrelse foreslås for overtrædelse af færdselslovens § 37, stk. 4, forbud mod kap- ogvæddekørsel, der ligeledes må anses som en trafikfarlig overtrædelse.For så vidt angår bøderne for overladelse af føringen, jf. § 54, stk. 4, og for høj maksimalhastighedog/eller konstruktive ændringer, jf. § 67, stk. 2, efterligning eller uberettiget anvendelse af nummer-plader, jf. § 73, stk. 1, jf. bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer bemærkes, at der er taleom en pristalsregulering med oprunding af de gældende bødetakster på 1.000 kr.Tilsidesættelse af oplysningspligten mv. efter § 65, stk. 1 og 2, foreslås forhøjet fra 500 kr. til 1.500kr., hvilket skal ses i lyset af de meget høje bøder på dette område for så vidt angår biler, motorcyklermv., jf. afsnit 4.6.4.Rigsadvokaten har tillige overvejet sanktionssystemet for så vidt angår hastighedsovertrædelser be-gået på knallert, jf. færdselslovens § 43 a. En af de væsentligste ulykkes- og skadesfaktorer i trafikkener hastighed, og hastighedsovertrædelser på knallert må generelt anses for trafikfarlige overtrædelser,både i forhold til knallertføreren selv og i forhold til andre trafikanter. Det er endvidere velkendt, atrisikoen for ulykker og skader forøges jo højere hastighed køretøjet fremføres med.Rigsadvokaten finder ikke, at det nuværende sanktionssystem med en fast bøde (som pt. er 500 kr.) itilstrækkelig grad tager hensyn til den færdselssikkerhedsmæssige risiko, som den stigende hastig-hedsovertrædelse medfører. Rigsadvokaten foreslår derfor at omlægge bødeberegningen i sager omhastighedsovertrædelser begået på knallert, således at der tages udgangspunkt i den procentuelle over-skridelse af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse i § 43 a med bødeberegning efter en stigendeskala.2.500 kr.(tidl. 500 kr.)(tidl. 500 kr.)2.000 kr.

Som det fremgår foreslår Rigsadvokaten ikke forhøjelser af sanktionen ved spirituskørsel og kørselmed visse bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det samme gælder sanktionen ved kørsel i fraken-delsestiden på stor knallert. Dette skyldes, at disse sanktioner har været undergivet lovregulering i desenere år. Bøden for kørsel uden at have erhvervet kørekort, der er den samme for stor knallert ogpersonbiler mv., vil blive reguleret i overensstemmelse med løn- og prisudviklingen, jf. nærmere af-snit 4.8.

4.3.4. Overtrædelser hovedsageligt vedrørende tunge køretøjer

4.3.4.1 Indledning

Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 indeholder i et vist omfang bødetakster for overtrædelser, der ho-vedsageligt vedrører tunge køretøjer. Som eksempler herpå kan nævnes bekendtgørelse nr. 657 af 19.juni 2007 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørel-sen) og overtrædelse af bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmel-serne i vejtransport. Der findes også andre regelsæt, f.eks. bekendtgørelse nr. 374 af 23. april 2007 omsærtransport, hvor der endnu ikke er fastsat vejledende bødetakster.På dette område kan der opstå spørgsmål om valg af ansvarssubjekt, idet der ved kørsel i erhvervs-mæssigt øjemed kan være grundlag for at gøre strafansvar gældende over for både føreren af køretøjetog den virksomhed/selskab, der lader transporten udføre, jf. nærmere Rigsadvokatmeddelelse nr.5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar, der snarest forventes revideret. End-videre er der på enkelte områder hjemmel til at pålægge ejeren (brugeren) af køretøjet objektivt ansvarfor førerens overtrædelser.I det følgende fremgår Rigsadvokatens overvejelser om bødefastsættelsen ved overtrædelse af de be-stemmelser, der hovedsagelig vedrører tunge køretøjer.

4.3.4.2. Køretøjers bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen)

Reglerne om bredde, længde og højdeMed hjemmel i færdselslovens § 84, stk. 1, er der i dimensionsbekendtgørelsen fastsat nærmere reglerom bl.a. køretøjers største bredde, længde og højde. Reglerne omfatter både tunge køretøjer og almin-delige personbiler.Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes efter de gældende retningslinjer med en bøde på 500 kr., jf.Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør denne bøde forhøjes til 1.000 kr. til føreren af køretøjet, hvilketsvarer til den foreslåede minimumsbøde ved overtrædelse af færdselsloven for motordrevne køretøjer,jf. nærmere afsnit 4.2.I de tilfælde, hvor en eventuel transportvirksomhed/selskab kan gøres ansvarlig for førerens overtræ-delser, jf. afsnit 4.3.4.1., foreslår Rigsadvokaten, at bøden fastsættes til 2.000 kr.Den højere bøde til virksomheden/selskabet skal ses i lyset af, at kørslen udføres i dennes interesse, ogat en eventuel besparelse ved manglende overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen derved kommervirksomheden/selskabet til gode. I erhvervsforhold kan der således i højere grad være et økonomiskincitament til at medbringe for bredt, langt eller højt gods for at undgå yderligere omkostninger ved atskulle transportere godset på lovlig vis. Hertil kommer, at overtrædelse af reglerne generelt set kanindebære en fare for færdselssikkerheden, idet der f.eks. ved transport af for bredt gods kan opståfarlige situationer for modkørende og trafikanter i vejsiden, ligesom overskridelse af reglerne omhøjde på køretøjet kan indebære risiko for uheld ved passage under broer mv.Der er ved forslaget tillige taget hensyn til, at bøden ved de mindre alvorlige overtrædelser af reglerneom særtransporter foreslås fastsat til lignende beløb, jf. nærmere afsnit 4.3.4.3.Efter Rigsadvokatens opfattelse kan der forekomme overtrædelser af meget grov karakter, som børstraffes med bøde i et højere niveau. Der tænkes herved på dimensionsovertrædelser begået undergodstransport, der har karakter af særtransport, men hvor reglerne i denne bekendtgørelse ikke finderanvendelse pga. godsets eller køretøjets karakter. Som eksempel kan nævnes transport med udeleligtgods med ulovlige dimensioner på køretøjer, der ikke er omfattet af særtransportbekendtgørelsen,f.eks. varebil.Bøderne for grove overtrædelser af denne karakter bør efter Rigsadvokatens opfattelse fastsættes i etniveau svarende til de i afsnit 4.8.3. foreslåede retningslinjer for bøder ved grove overtrædelser afsærtransportbekendtgørelsen (2.000 kr. til føreren og 4.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet).F.eks. bør transport af udeleligt gods, der langt overstiger de tilladte dimensioner, ikke kunne medføreen lavere bøde, alene fordi transporten udføres med varebil i stedet for lastbil. Det må bero på en kon-

27kret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om en overtrædelse, der sanktionsmæssigt børsidestilles med overtrædelse af særtransportbekendtgørelsen.Reglerne om overlæsMed hjemmel i færdselslovens § 85 er der i dimensionsbekendtgørelsen fastsat regler om overlæs,dvs. overskridelse af det tilladte akseltryk eller overskridelse af den tilladte totalvægt.Reglerne i dimensionsbekendtgørelsen omfatter både tunge køretøjer og almindelige personbiler.Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 indeholder nærmere retningslinjer for bødefastsættelsen. Det be-mærkes, at der ved overtrædelse af reglerne om overlæs gælder et objektivt ansvar for ejeren (bru-geren) af køretøjet, der således kan pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnesden pågældende som forsætlig eller uagtsom, jf. nærmere færdselslovens § 118, stk. 9.Bøden ved for højt akseltryk udregnes i pct. i forhold til køretøjets tilladte akseltryk. Det fremgår afRigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000, at der til føreren skal fastsættes en bøde på 20 kr. pr. pct. det fak-tiske akseltryk overstiger det tilladte og til ejeren (brugeren) 50 kr. pr. pct. Beløbet oprundes til nær-meste beløb deleligt med 500. Procenttaksterne stammer fra Rigsadvokatens bødekatalog fra 1991 oghar ikke været reguleret siden.Ifølge Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. november 1979 om kontrol med køretøjers aksel-tryk og totalvægt skal der anvendes en generel tolerancegrænse ved overtrædelse af reglerne, såledesat der kun rejses tiltale, hvis det tilladte akseltryk overskrides med mere end 7 pct. eller for enkelt-aksler udgør mere end 500 kg. Hvis overskridelsen ikke overstiger 7 pct., men for enkeltaksler udgørmere end 500 kg, er bødestørrelsen 500 kr. til både føreren og ejeren (brugeren). Tolerancegrænsenindebærer, at den mindste bøde ved overtrædelse af reglerne om akseltryk efter oprunding er 500 kr.til både føreren og ejeren (brugeren).I gentagelsestilfælde forhøjes bøden med 200 kr. til ejeren (brugeren) pr. forstraf. Bøden fordoblesved flere end 10 forstraffe, hvis der er indbyrdes gentagelsesvirkning mellem forstraffene. Gentagel-sesvirkningen på dette område er 2 år, jf. afsnit 3.6.For så vidt angår bøden ved overtrædelse af reglerne om totalvægt blev der ved lov nr. 187 af 30.marts 1999 om ændring af bl.a. færdselsloven (Skærpet kontrol med tunge køretøjer, køre- og hvile-tidsbestemmelser, betalingsbestemmelser mv.) indført en ny bestemmelse i færdselslovens § 118,stk. 5 (nu stk. 8), hvorefter der i forskrifter, som udstedes i medfør af færdselslovens § 85, kan fast-sættes bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde for overtrædelse af reglerne om køretøjers stør-ste tilladte totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel med et køretøj med en tilladt totalvægt påover 3.500 kg.Som begrundelse for skærpelsen henvises i lovforslagets bemærkninger bl.a. til, at kørsel med overlæsmedfører en forøget risiko for færdselsuheld, idet bremselængden for tunge køretøjer forøges, nårkøretøjets vægt forøges. Det fremgår i den forbindelse endvidere af bemærkningerne til loven, at en

28overskridelse af det højst tilladte akseltryk ikke altid har en direkte negativ færdselssikkerhedsmæssigeffekt, idet lastbiler ofte vil være konstrueret til højere akseltryk. Overskridelse af akseltrykket medfø-rer således alene et forøget vejslid. Derimod vil en overskridelse af totalvægten altid have negativindflydelse på færdselssikkerheden. En overskridelse af totalvægten med f.eks. 30 pct. vil således fortunge køretøjer typisk medføre en forøget bremselængde med 30 pct.Bøden udregnes i pct. i forhold til køretøjets tilladte totalvægt. Ifølge bemærkningerne til lovforslagetskal bøden fastsættes til 100 kr. til føreren pr. pct., den faktiske vægt overstiger den tilladte, og 250 kr.pr. pct. til ejeren (brugeren) af køretøjet. De fremkomne beløb oprundes til nærmeste beløb deleligtmed 500.Ved overtrædelse af reglerne gælder der en tolerancegrænse, hvorefter der kun rejses tiltale, hvis dentilladte totalvægt overskrides med mere end 7 pct., jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19.november 1979. Tolerancegrænsen indebærer, at den mindste bøde ved overtrædelse af reglerne omtilladt totalvægt er 1.000 kr. til føreren efter oprunding og 2.000 kr. til ejeren (brugeren).I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren (brugeren) med 1.000 kr. pr. forstraf. Ved flere end 10forstraffe fordobles bøden, hvis der er indbyrdes gentagelsesvirkning mellem forstraffene. Gentagel-sesvirkningen på dette område er 2 år, jf. afsnit 3.6.De gældende sanktioner for kørsel med overlæs er fastsat i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 omsanktionspåstande mv. i færdselssager i overensstemmelse med de i lovforslaget angivne retningslin-jer.Retningslinjerne indebærer, at der i konkrete sager udmåles bøder af en meget betydelig størrelse, jf.f.eks. U 2001.2431 Ø, hvor der blev fastsat en bøde på 211.000 kr. til en vognmand for flere overtræ-delser i gentagelsestilfælde.Ved overtrædelser med køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg skal der ikke fastsættes enskærpet bøde. Ifølge Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 er bøden til føreren 10 kr. pr. pct. den faktisketotalvægt overstiger den tilladte totalvægt, og 25 kr. pr. pct. til ejeren (brugeren). Beløbet oprundes tilnærmeste beløb deleligt med 500. Der gælder også i disse tilfælde en tolerancegrænse på 7 pct.I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til 200 kr. for ejeren (brugeren) pr. forstraf. Ved flere end 10forstraffe fordobles bøden, hvis der er indbyrdes gentagelsesvirkning mellem forstraffene. Gentagel-sesvirkningen på dette område er 2 år, jf. afsnit 3.6.Rigsadvokaten har overvejet, om bøderne ved kørsel med overlæs bør forhøjes, og hvordan en sådanforhøjelse i givet fald kan gennemføres.Som tidligere nævnt er ovennævnte procenttakster ikke reguleret siden 1991 med undtagelse aftaksterne for overtrædelse af reglerne om tilladt totalvægt med tunge køretøjer, som senest er regulereti 1999.

Efter Rigsadvokatens opfattelse er der set i lyset af løn- og prisudviklingen grundlag for en generelforhøjelse af bøderne for overlæs. Der kan endvidere være anledning til at foretage en særlig forhø-jelse af de på nuværende tidspunkt meget beskedne bøder ved overtrædelse af reglerne om akseltryk.Det samme gælder for bøderne ved overtrædelse af reglerne om totalvægt for så vidt angår køretøjermed en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg.Vedrørende overtrædelse af reglerne om akseltryk foreslås bøden til føreren forhøjet fra 20 kr. til 75kr. pr. pct., og fra 50 kr. til 150 kr. pr. pct. for ejeren (brugeren). Det fremkomne bødebeløb skal forsatoprundes til nærmeste beløb deleligt med 500 i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.Forslaget vil indebære, at den mindste bøde ved overtrædelse af reglerne efter oprunding vil udgøre1.000 kr. til føreren og 1.500 kr. til ejeren (brugeren). Som et yderligere eksempel kan nævnes, atbøden ved overtrædelse af reglerne med f.eks. 20 pct. vil skulle fastsættes til 1.500 kr. til føreren og3.000 kr. til ejeren (brugeren).For så vidt angår totalvægt foreslås bødetaksterne for de tunge køretøjer (over 3.500 kg) forhøjet ioverensstemmelse med løn- og prisudviklingen siden 1999 med oprunding til nærmeste beløb deleligtmed 25 kr.Dette vil indebære, at bøden til føreren af tunge køretøjer skal forhøjes fra 100 kr. til 150 kr. pr. pct.,mens bøden til ejeren (brugeren) skal forhøjes fra 250 kr. til 350 kr. pr. pct. Det fremkomne bødebe-løb skal forsat oprundes til nærmeste beløb deleligt med 500 i overensstemmelse med de gældenderetningslinjer.Forslaget vil f.eks. indebære, at den mindste bøde til føreren, dvs. ved en overtrædelse på 8 pct., vilblive fastsat til 1.500 kr. mod tidligere 1.000 kr. Bøden til ejeren (brugeren) vil efter forslaget blivefastsat til 3.000 kr. mod tidligere 2.000 kr.Bøderne ved overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt med mindre køretøjer (op til 3.500kg) bør efter Rigsadvokatens opfattelse forhøjes udover løn- og prisudviklingen.Bøder på henholdsvis 10 og 25 kr. pr. pct. er efter Rigsadvokatens opfattelse utidssvarende, ligesomde langt fra afspejler de færdselssikkerhedsmæssige risici, som overtrædelserne indebærer.For at bringe bøderne op til et tidssvarende niveau er det efter Rigsadvokatens opfattelse nødvendigtmed en meget betydelig forhøjelse. Det foreslås derfor, at bøden til føreren forhøjes til 75 kr. pr. pct.og at bøden til ejeren (brugeren) forhøjes til 150 kr. pr. pct. Beløbet skal forsat oprundes til nærmestebeløb deleligt med 500 i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.Forslaget indebærer, at der fortsat vil være tale om væsentlig lavere bøder ved overtrædelser medmindre køretøjer i forhold til overtrædelser med tunge køretøjer. Endvidere vil bøden for mindre kø-

30retøjer være den samme, uanset om der er tale om overtrædelse af reglerne om akseltryk eller tilladttotalvægt. Der henvises til de anførte bødeeksempler ovenfor.

4.3.4.3. Særtransport

Ved særtransport forstås transport af udeleligt gods, der medfører overskridelse af en eller flere be-stemmelser i dimensionsbekendtgørelsen, og som udføres med køretøjer, herunder blokvogne ogvogntog. En blokvogn er efter færdselslovens § 2, nr. 3, defineret som et motordrevet køretøj ellerdertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjetfra registrering, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods. Som eksempelherpå kan nævnes transport af vindmøllevinger.Reglerne om særtransport findes i bekendtgørelse nr. 374 af 23. april 2007 om særtransport. Bekendt-gørelsen indeholder en række bestemmelser, som skal iagttages i forbindelse med udførelse af så-danne transporter, herunder bestemmelser om syn og godkendelser, betingelser for udførelse afsærtransport og anvendelse af ledsagebiler. Endvidere indeholder bekendtgørelsen regler om, hvornårder er krav om særtransporttilladelse.Overtrædelse af reglerne, herunder tilsidesættelse af vilkår i særtransporttilladelser, straffes med bøde,jf. bekendtgørelsens § 42. I sager om overtrædelse af reglerne vedrørende særtransport kan strafansvargøres gældende over for både chaufføren og vognmandsvirksomheden, hvis de almindelige betingel-ser for strafansvar er opfyldt.Rigsadvokaten har både fra politikredse og transportbranchen modtaget opfordringer til at fastsættebødetakster i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 for overtrædelse af reglerne om særtransport. Rigs-advokaten har nu haft lejlighed til nærmere at overveje, hvilke retningslinjer der bør fastsættes foranklagemyndighedens bødepåstande i disse sager.Under disse overvejelser har Rigsadvokaten først og fremmest inddraget hensynet til færdselssikker-heden. Navnlig de meget lange eller brede køretøjer er særdeles pladskrævende og stiller store krav tilmanøvrering, hvilket kan indebære en betydelig færdselssikkerhedsmæssig risiko for andre trafikanterpå vejene. Transport med meget tunge køretøjer kan endvidere udgøre ekstreme belastninger på vejeog bygningsværker med deraf følgende betydelige samfundsmæssige udgifter til udbedring af vejnet-tet. Det er desuden indgået i overvejelserne om bødernes størrelse, at overtrædelserne begås i er-hvervsforhold, hvor der kan opnås betydelige besparelser ved overtrædelse af reglerne.En gennemgang af retspraksis på området, der hovedsagelig foreligger i form af utrykte by- og lands-retsdomme, giver grundlag for at antage, at overtrædelse af bekendtgørelsen som udgangspunkt straf-fes med en bøde på 1.000 kr. til føreren og 2.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet, der ladertransporten udføre. Disse bødetakster gælder dog ikke ”grovere overtrædelser” af bekendtgørelsen.F.eks. ses overtrædelser af bekendtgørelsens § 14 om tilladelse til særtransport straffet med bøder på1.000 kr. til føreren af køretøjet og bøder på 4.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet. Endvidere

31ses overtrædelse af bekendtgørelsens § 37 om ledsagekøretøj straffet med en bøde på 1.000 kr. til fø-reren og 6.000 kr. til virksomheden.På baggrund af den foreliggende retspraksis og de ovenfor nævnte hensyn har Rigsadvokaten fundetanledning til at foreslå følgende bødetakster på området:Manglende tilladelse, jf. bekendtgørelsens § 14Kørsel med en særtransport uden tilladelse vurderes af Rigsadvokaten som den mest alvorlige over-trædelse af bekendtgørelsen. De tilladelseskrævende transporter har en helt særlig karakter. Tilladel-sen forudsætter, at transporten ikke med rimelighed kan kræves gennemført på anden måde. Ved vur-deringen heraf skal der på den ene side foretages en afvejning af den økonomiske interesse i at gen-nemføre transporten og på den anden side hensynet til færdselssikkerheden, jf. nærmere bekendtgørel-sens § 15. Politiet skal forud for transportens gennemførelse i samarbejde med vej- og bromyndighe-der foretage en nøje vurdering af forsvarligheden af transportens gennemførelse, herunder hvilke vil-kår, der skal stilles som betingelse for tilladelsen.Den gældende bøde på 1.000 kr. til føreren og 4.000 kr. til virksomheden afspejler efter Rigsadvoka-tens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad de færdselssikkerhedsmæssige og samfundsmæssige hensyn,der ligger til grund for tilladelseskravet. Det samme gælder hensynet til, at virksomheden ikke skalkunne opnå en besparelse ved at have undgået de udgiftskrævende vilkår, som politiet ville have stilletsom betingelse for gennemførelse af transporten.På denne baggrund finder Rigsadvokaten, at en forhøjelse på 2,5 gange det i praksis gældende bøde-niveau ved overtrædelse af bekendtgørelsens § 14 må anses for passende, således at bøden fremoverfastsættes til 3.000 kr. til føreren og 10.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet.Ledsagebil, bekendtgørelsens § 22, stk. 4 og § 37Det følger af særtransportbekendtgørelsens § 37, hvornår der skal anvendes ledsagebil, hvilket f.eks.er tilfældet, når den samlede længde af transporten overstiger 30 meter, eller hvis der er tale om enlangsomkørende transport på motorvejen. Der kan desuden fastsættes vilkår om ledsagelse efter be-kendtgørelsens § 22, stk. 4.Efter Rigsadvokatens opfattelse må anvendelse af ledsagebil anses som et helt centralt vilkår/krav,idet manglende opfyldelse heraf kan medføre, at transporten ikke sker på en færdselssikkerhedsmæs-sig forsvarlig måde.På denne baggrund og set i lyset af den foreliggende praksis på området er det Rigsadvokatens opfat-telse, at overtrædelse af vilkår/krav om anvendelse af ledsagebil bør straffes med en bøde på 2.000 kr.til føreren og 6.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet.Overtrædelse af andre visse grundlæggende vilkår for tilladelsen, bekendtgørelsens § 22, stk. 4

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der tillige er grundlag for fastsættelse af en særlig forhøjet bødeved overtrædelse af andre centrale vilkår om område, tidspunkt, rute og særlig afmærkning, jf. be-kendtgørelsens § 22, stk. 4, og overtrædelse af vilkår om spærretider og eventuelt særlige meddeltevilkår som nævnt i bekendtgørelsens § 22, stk. 4, 1. pkt.Rigsadvokaten finder, at bøden for sådanne overtrædelser bør fastsættes til 2.000 kr. til føreren og4.000 kr. til transportvirksomheden/selskabet.Det er herved lagt vægt på, at overtrædelse af de nævnte vilkår kan udgøre en betydelig risiko forfærdselssikkerheden samt indebære betydelige samfundsmæssige omkostninger. F.eks. vil overtræ-delse af et vilkår om særlig rute kunne medføre, at en tung særtransport kører på vej eller bro, der ikkeer dimensioneret til transporten med ødelæggelser til følge.Overtrædelse af hastighedsgrænserPolitiet påfører den størst tilladte hastighed på særtransporttilladelsen, jf. bekendtgørelsens § 22, stk.1, 1. pkt. Endvidere følger det af færdselslovens § 41, at et køretøjs hastighed til enhver tid skal væreafpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed mv. Det er som udgangspunkt aleneføreren, der er ansvarlig for hastighedsovertrædelsen.Det er Rigsadvokatens opfattelse, at bøden i de tilfælde, hvor der er tale om overtrædelse af en vil-kårsbestemt hastighedsgrænse, bør fastsættes proportionalt i forhold til hastighedsoverskridelsen,ligesom det er tilfældet ved overtrædelse af hastighedsgrænserne i færdselslovens §§ 42 og 43. Rigs-advokaten foreslår i den forbindelse, at de i afsnit 4.7. foreslåede takster for overtrædelse af færdsels-lovens hastighedsgrænser på alle veje med tunge køretøjer (incl. det særlige tillæg ved hastigheds-overskridelser på 30 pct. eller derover) skal finde anvendelse. Der henvises herved til afsnit 4.7.3. ogbilag 2.Det er endvidere Rigsadvokatens opfattelse, at overtrædelser af færdselslovens § 41 i disse tilfældebør straffes med en bøde på 3.000 kr. Rigsadvokaten har herved lagt vægt på den særlige risiko, der erforbundet med hastighedsovertrædelser af denne karakter under udførelse af særtransport.Øvrige overtrædelser af særtransportbekendtgørelsen og/eller vilkår i tilladelsen fastsat i medfør afbekendtgørelsenDer findes andre mindre grove overtrædelser af særtransportbekendtgørelsen og de i tilladelsen med-delte vilkår, f.eks. manglende medbringelse af tilladelsen, manglende medbringelse af en højst 1 må-ned gammel udskrift fra Vejdirektoratets hjemmeside vedrørende spærretider og eventuelle særligemeddelte vilkår eller manglende afmærkning af køretøjets hastighedsgrænse. Disse overtrædelser børefter Rigsadvokatens opfattelse fortsat straffes med bøder på 1.000 kr. til føreren og 2.000 kr. til denvirksomhed/selskab, der lader transporten udføre.

33Det bemærkes, at retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 vil kunne suppleres med flerebødepositioner, hvis der på baggrund af retspraksis er grundlag herfor.

4.3.4.4. Køre- og hviletid

Som det er nævnt i afsnit 2.2.5. blev der ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselslovenog pasloven bl.a. indført et skærpet bødesanktionssystem samt mulighed for frakendelse af førerrettenved overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid.Lovændringen indebar bl.a., at der blev indført et gradueret bødesanktionssystem ved overtrædelse afkøre- og hviletidsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 561/2006 (har-monisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og om ændring af Rå-dets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF)nr. 3820/85).Efter bemærkningerne til loven skal der ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen fastsættesen bøde til føreren på 100 kr. for hver gang, den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskridesmed 1 pct. For ejeren/brugeren fastsættes en bøde, der er det dobbelte af bøden til føreren, dvs. 200 kr.pr. pct. reglerne overskrides. Der rejses dog kun tiltale, hvis overskridelsen har været på 5 pct. ellermere, hvilket indebærer, at den første bødeposition for en fører er 500 kr., mens den første bødeposi-tion for ejeren er 1.000 kr.For så vidt angår overtrædelse af kontrolapparatforordningen (Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85om kontrolapparatet inden for vejtransport) følger det af bemærkningerne til loven, at bøden til enfører for overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen er på 3.000 kr., hvilket svarer til bødenfor en overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen på 30 pct. Det fremgår endvidere, at bøden tilejeren skal være det dobbelte, dvs. 6.000 kr.Som det fremgår af afsnit 4.2. har Rigsadvokaten ikke fundet anledning til at foreslå forhøjelser afbøderne på dette område, herunder den første bødeposition til en fører på 500 kr. Dette skyldes, atsanktionerne senest er ændret med virkning fra den 1. september 2005, og at der på nuværende tids-punkt ikke findes grundlag for en yderligere skærpelse af bøderne.

4.4. Særlig forhøjelse ved overtrædelser omfattet af klippekortordningen

Klippekortordningen indebærer, at føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,betinget skal frakendes førerretten, hvis han inden for en periode af tre år gør sig skyldig i tre over-trædelser af de i færdselslovens § 125, stk. 2, nævnte bestemmelser, der ikke i sig selv medfører fra-kendelse af førerretten efter § 125, stk. 1. Er der tale om en førstegangserhverver, vil der i stedet blivepålagt kørselsforbud, hvis den pågældende inden for de første tre år efter erhvervelse af førerret gørsig skyldig i to af de nævnte overtrædelser, jf. færdselslovens § 125, stk. 3, jf. § 127.

34Klippekortordningen blev indført ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven. Detfremgår af forarbejderne til loven, at ordningen kun burde omfatte grovere overtrædelser af færdsels-loven, hvilket navnlig ville sige adfærdsbaserede overtrædelser, der er væsentlige for trafiksikkerhe-den. Der blev på denne baggrund udvalgt en række overtrædelser af denne karakter, som skulle indgåi ordningen. Justitsministeriet fandt endvidere grundlag for at medtage overtrædelser om fastspændingaf og sikkerhedsudstyr til børn mv., idet førerens manglende opfyldelse af sine forpligtelser på dettepunkt er af afgørende betydning for disse passagerers sikkerhed.Endvidere var promillekørsel med en promille på under 0,80 oprindeligt omfattet af ordningen, mendenne overtrædelse udgik, da reglerne om promille- og spirituskørsel blev ændret ved lov nr. 363 af24. maj 2005.Ved lov nr. 514 af 6. juni 2007 blev der tilføjet to nye overtrædelser til klippekortordningen. Beggeovertrædelser vedrører fastspænding af børn og sikkerhedsudstyr til børn.Klippekortordningen omfatter således fortsat kun adfærdsbaserede overtrædelser, der er væsentligefor trafiksikkerheden, og overtrædelser vedrørende fastspænding af og sikkerhedsudstyr til børn, derer af afgørende betydning for børnenes sikkerhed.De gældende bødetakster for overtrædelser omfattet af klippekortordningen varierer fra bøder på 500kr. til bøder på 1.500 kr. med undtagelse af bødetaksterne for hastighedsovertrædelser, der er særligtreguleret, jf. nærmere afsnit 4.7.De gældende bødetakster fordeler sig således:FærdselslovsovertrædelseFremkørsel mod rødt lyssignal, kørsel mod kørselsretningen,overskridelse af spærrelinjer eller overskridelse af uafbrudt kantlinje iforbindelse med ulovlig kørsel i nødspor (§ 4, stk. 1 og 2).Tilsidesættelse af reglerne om kørsel over jernbanespor (§ 5, stk. 2).Kørsel med for kort afstand til forankørende (§ 15, stk. 3, 1. pkt.).Kørsel venstre om helleanlæg (§ 15, stk. 4).Ændring af færdselsretning og placering mv. til fare eller ulempefor andre (§ 16, stk. 2, og § 18, stk. 1 og 2).Tilsidesættelse af reglerne om overhaling (§ 21, stk. 1-3).Forøgelse af hastigheden, når man overhales mv. (§ 22, stk. 1).Tilsidesættelse af forbud mod overhaling (§ 23 og forbudfastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning).Tilsidesættelse af reglerne om vognbaneskift (§ 24, stk. 1).Overhaling ved fodgængerfelt (§ 25).Tilsidesættelse af vigepligt (§ 26, stk. 2-4 og 6, eller fastsat vedfærdselstavler eller anden afmærkning).1.000 kr.1.000 kr.1.000 kr. (§ 26, stk. 3, 4og 6) – 1.500 kr.1.000 kr.500 kr.1.000 kr.1.000-1.500 kr.500 kr.500 kr.1.000 kr.Gældende bødetakst500-1.500 kr.

35(§ 26, stk. 2)Kap- og væddekørsel (§ 37, stk. 4).anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler elleranden afmærkning).Befordring af børn under 5 år på trehjulet knallert udensikkerhedssele (§ 51, stk. 7).Befordring af børn under 135 cm på tohjulet motorcykel samt befordring 500 kr.af børn under 5 år på trehjulet motorcykel eller i sidevogn tilmotorcykel uden sikkerhedssele (§ 52, stk. 5).Manglende anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn (§ 80, stk. 4, 1. pkt.,§ 80 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt. og § 81, stk. 3).Det er Rigsadvokatens opfattelse, at de overtrædelser af færdselsloven, som efter de nævnte lov-ændringer er blevet omfattet af klippekortordningen på grund af deres farlighed for andre trafikantereller farlighed for medbragte børns sikkerhed, generelt bør straffes med en væsentlig højere bøde endden foreslåede minimumsbøde på 1.000 kr. for motordrevne køretøjer.Det er endvidere Rigsadvokatens opfattelse, at der henset til overtrædelsernes karakter, herunder atalle overtrædelser – uanset bødestørrelse – medfører klip i kørekortet, ikke er grundlag for at opret-holde den eksisterende forskel på bødetaksterne.På den baggrund foreslår Rigsadvokaten, at der for overtrædelser omfattet af klippekortordningenfastsættes en vejledende bødetakst på 2.000 kr.Efter Rigsadvokatens opfattelse vil en bøde på 2.000 kr., der er dobbelt så høj som den foreslåedeminimumsbøde på 1.000 kr., i højere grad afspejle overtrædelsernes generelle trafikfarlige karakter,som er kendetegnet ved, at føreren ved sin adfærd tilsidesætter hensynet til de øvrige trafikanter itrafikken og hensynet til medbragte børns sikkerhed. Forhøjelsen vil endvidere understrege det uac-ceptable i, at bilister ikke udviser den fornødne omtanke og ansvarlighed i trafikken.Det bemærkes, at der ved forslaget til bødestørrelse er taget hensyn til, at overtrædelserne – udoverbødestraffen – medfører klip i kørekortet. Det enkelte klip vil således i en periode på tre år have denyderligere konsekvens for føreren, at han ved gentagne klipovertrædelser risikerer betinget eller ube-tinget frakendelse af førerretten.Forslaget vil i nogle tilfælde indebære en betydelig forhøjelse bøden som f.eks. ved for tæt kørsel iforhold til den forankørende bilist eller ved manglende anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn, hvorbøden forhøjes fra 500 kr. til 2.000 kr. Det bemærkes dog i den forbindelse, at den gældende bøde på500 kr. i ingen af de nævnte tilfælde kan anses for tidssvarende.500 kr.1.500 kr.højhastighedstillæg500 kr.(dogOverskridelse af hastighedsgrænse med mere end 30 pct. (§ 42-43 a eller 1.000-7.500 kr. uden500 kr. for store knallerter)

36Den foreslåede bøde på 2.000 kr. skal efter forslaget ikke anvendes ved hastighedsovertrædelser, somer omfattet af klippekortordningen. Baggrunden herfor er, at bøderne ved overtrædelse af færdselslo-vens hastighedsbestemmelser er særligt reguleret, og at der foreslås andre generelle forhøjelser i rela-tion til disse bøder, jf. nærmere afsnit 4.7.

4.5. Særlig forhøjelse ved overtrædelser, der medfører frakendelse af førerretten eller kørsels-

forbud

De almindelige bestemmelser om frakendelse af førerretten findes i færdselslovens § 125 (betingetfrakendelse) og § 126 (ubetinget frakendelse) samt i § 127 om kørselsforbud og § 128 om frakendel-sestidens længde.Når der er tale om overtrædelser af en sådan grovhed, at frakendelse af førerretten kan komme på tale,er der fast praksis for, at bøden – uanset den vejledende bødetakst for den enkelte overtrædelse – ikkefastsættes til beløb under 1.500 kr. Rigsadvokaten har senest ved udsendelsen af retningslinjerne i2000 meddelt, at denne praksis bør opretholdes, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000, afsnit 2.2.Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes en uforsvarlig overhaling, hvor den takstmæssigebøde for overtrædelse af færdselslovens § 21, stk. 2, er 1.000 kr. efter de gældende retningslinjer. Erovertrædelsen af bestemmelsen imidlertid så grov, at der som følge af overtrædelsen tillige bliver taleom frakendelse af førerretten, vil bøden i stedet blive fastsat til 1.500 kr.Det bemærkes i den forbindelse, at bøden på 1.500 kr. er en ”minimumsbøde”, og der kan såledesforekomme situationer, hvor bøden vil være højere. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der i kørsels-forløbet er begået flere overtrædelser af færdselsloven, eller hvor den takstmæssige bøde overstiger1.500 kr.Hvis en forhøjelse alene skulle baseres på prisudviklingen siden 2000 med oprunding til nærmestebeløb deleligt med 500 kr., skulle bøden fastsættes til 2.000 kr. En bøde i den størrelsesorden vilimidlertid svare til den foreslåede bøde ved overtrædelse af klippekortordningen, jf. afsnit 4.4. Hensettil karakteren af de overtrædelser, der kan medføre frakendelse af førerretten eller kørselsforbud, jf.færdselslovens §§ 125-127, finder Rigsadvokaten, at der kan være grundlag for at overveje en forhø-jelse udover prisudviklingen.Det bemærkes i den forbindelse, at hvis førerretten frakendes betinget eller ubetinget, skal førerenbestå en kontrollerende køreprøve som betingelse for at beholde/generhverve førerretten. Sker fraken-delsen som følge af spirituskørsel skal føreren endvidere gennemføre et kursus i alkohol og trafik(A/T-kursus). Bliver en fører pålagt et kørselsforbud kan førerretten kun gengives, hvis føreren forin-den har gennemført fornyet særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve. Ud-gifterne skal betales af føreren.Det forhold, at føreren i disse tilfælde – ved siden af bøden for overtrædelsen – må afholde ikke ube-tydelige udgifter til de nævnte køreprøver og kurser er indgået i overvejelserne om bødens størrelse.

37Der er endvidere taget hensyn til, at kørselsforbud og førerretsfrakendelse, navnlig ubetinget, kanmedføre ganske alvorlige sociale og arbejdsmæssige konsekvenser for den pågældende fører. Det er iøvrigt et almindeligt strafudmålingsprincip, at der i tilfælde af rettighedsfrakendelse skal tages hensynhertil ved fastsættelsen af straffen, jf. straffelovens § 82, nr. 12.På baggrund af ovennævnte overvejelser foreslår Rigsadvokaten, at der sker en forhøjelse af bøden idisse tilfælde fra 1.500 kr. til 2.500 kr. En bøde i det niveau vil efter Rigsadvokatens opfattelse udgøreen passende sanktion i de tilfælde, hvor førerens adfærd i trafikken har været så grov, at der i sagen ergrundlag for betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten. En bøde på 2.500 kr. findes endviderepassende henset til den foreslåede bødetakst på 2.000 kr. ved overtrædelser omfattet af klippekortord-ningen, der i almindelighed må betragtes som mindre alvorlige end de overtrædelser, der medførerfrakendelse af førerretten. Endelig findes den foreslåede bøde ikke uproportional i forhold til denævnte udgifter til kontrollerende køreprøve mv., som tillige skal afholdes af den dømte.

4.6. Andre særlige forhøjelser på grund af trafikfarlighed mv.

4.6.1. Indledning

I forbindelse med gennemgangen af det eksisterende bødekatalog har Rigsadvokaten overvejet, omder udover de overtrædelser, som er omfattet af klippekortordningen, eller som medfører kørselsfor-bud eller frakendelse af førerretten, er tilfælde, hvor der kan være grundlag for at fastsætte en højerebøde end den foreslåede minimumsbøde på 1.000 kr. for motordrevne køretøjer, jf. nærmere nedenfor.

4.6.2. Manglende efterkommelse af anvisninger mv., færdselslovens § 4, stk. 1 og 2

Det følger af færdselslovens § 4, stk. 1, at trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen,som gives ved færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller på andenmåde. Disse anvisninger skal efterkommes forud for færdselsreglerne, jf. færdselslovens § 4, stk. 3.Transportministeren har i medfør af bl.a. færdselslovens § 95 fastsat bestemmelser om vejafmærknin-gens udformning og betydning i bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006 om vejafmærkning, mens reg-lerne om afmærkningens anvendelse og administration, herunder krav til afmærkningens tekniskeudførelse og opstilling, findes i Vejdirektoratets bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.Det følger endvidere af færdselslovens § 4, stk. 2, at trafikanter skal efterkomme de anvisninger forfærdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færds-len. Disse anvisninger skal efterkommes forud for anvisningerne efter stk. 1, jf. færdselslovens § 4,stk. 2, 2. pkt. og forud for færdselsreglerne, jf. færdselslovens § 4, stk. 3.Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om andres end politiets adgang til at foretage færdselsre-gulering er udnyttet i bekendtgørelse nr. 732 af 11. juli 2005 om forsvarets, redningsberedskabets ogDanmarks Idræts Forbunds regulering af færdslen.

Fremkørsel mod rødt lyssignal, kørsel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer ved over-haling og overskridelse af uafbrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor er alle over-trædelser omfattet af klippekortordningen, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 2. Disse overtrædelserer derved også omfattet af Rigsadvokatens forslag om en bødetakst på 2.000 kr., der skal gælde foralle klipovertrædelser (uanset ulempe eller påkørsel), jf. afsnit 4.4.Rigsadvokaten har overvejet, hvilken bødetakst der bør fastsættes ved de øvrige overtrædelser affærdselslovens § 4, stk. 1 og 2. Rigsadvokaten har i den forbindelse ikke fundet anledning til at vide-reføre de gældende retningslinjer om graduering af bødetaksterne afhængig af, om overtrædelsen harværet til ulempe for andre eller ej, og/eller om overtrædelsen har medført påkørsel af en anden trafi-kant. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i stedet bør fastsættes én bødetakst, som afspejler over-trædelsens generelle farlighed.Der henvises herved til, at det ofte vil bero på tilfældigheder, om der i den konkrete situation opstårulempe eller påkørsel af andre trafikanter. Hertil kommer, at anvendelsen af ulempe-kriteriet kan giveanledning til yderligere ressourcekrævende bevisførelse i retten, herunder indkaldelse af særlige vid-ner mv., hvilket efter Rigsadvokatens opfattelse næppe står mål med den mindre forhøjelse af bøde-taksten, som ”ulempe-kriteriet” efter de gældende retningslinjer giver anledning til.For så vidt angår bødetaksten er det Rigsadvokatens opfattelse, at bøden for overtrædelse af bådefærdselslovens § 4, stk. 1 og 2, bør fastsættes noget højere end den foreslåede minimumsbøde på1.000 kr., jf. afsnit 4.2. Rigsadvokaten skal herved henvise til, at der er tale om grundlæggende færd-selsregler, hvis iagttagelse kan være af afgørende betydning for andre personers sikkerhed, idet langt

39de fleste må formodes at indrette deres kørsel i forventning om, at de øvrige trafikanter efterkommerfærdselsanvisningerne.Det er på denne baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at bøden for overtrædelse af færdselslovens § 4,stk. 1 og 2, når overtrædelserne ikke er omfattet af klippekortordningen, bør fastsættes til 1.500 kr.En bøde i dette niveau findes endvidere passende henset til den foreslåede minimumsbøde på 1.000kr. for motordrevne køretøjer samt den foreslåede bøde ved klipovertrædelser på 2.000 kr.

4.6.3. Håndholdt mobiltelefon, færdselslovens § 55 a

Forbuddet i færdselslovens § 55 a mod, at førere anvender håndholdt mobiltelefon under kørsel, blevindsat i færdselsloven ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 med ikrafttræden den 1. juli 1998.Bemærkningerne til lovforslaget indeholder ikke tilkendegivelser vedrørende bødens størrelse, menforud for lovens ikrafttræden blev der udsendt en Rigsadvokatmeddelelse i 1998 (RM 6/1998), hvorafdet fremgik, at anklagemyndighedens bødepåstand i disse sager skulle være 300 kr.Ved revisionen i 2000 blev bøden for overtrædelse af § 55 a forhøjet til 500 kr., jf. Rigsadvokatmed-delelse nr. 4/2000. Denne bødetakst er forsat gældende.Efter Rigsadvokatens opfattelse kan der være anledning til at overveje, om der under hensyn til over-trædelsens trafikfarlige karakter er grundlag for at fastsætte en højere bøde ved overtrædelse af § 55 aend den foreslåede minimumsbøde på 1.000 kr. for motordrevne køretøjer.Det er antageligt velkendt, at anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel er distraherende ogforringer førerens reaktionsevne. Dette kan indebære en nærliggende risiko for, at føreren er uop-mærksom på den øvrige trafik, vejforløb mv., eller at føreren mister herredømmet over køretøjet medderaf følgende risiko for person- eller tingskade.Det må endvidere antages, at omfanget af overtrædelser – både blandt bilister og cyklister – har væretstigende siden forbuddets indførelse i 1998. Det kan i den forbindelse oplyses, at der i 2008 blev regi-streret 21.592 sigtelser2om overtrædelse af bestemmelsen i færdselslovens § 55 a, og at der alene i 1.halvår 2009 er registreret ca. 16.457 sigtelser om overtrædelse af bestemmelsen.Hertil kommer, at sanktionen for overtrædelse af forbuddet mod anvendelse af håndholdt mobiltele-fon, herunder om overtrædelsen burde være omfattet af klippekortordningen, løbende har været gen-stand for en del opmærksomhed i den offentlige debat.På baggrund af ovennævnte overvejelser er det Rigsadvokatens opfattelse, at bøden for overtrædelseaf forbuddet i færdselslovens § 55 a mod anvendelse af håndholdt mobiltelefon passende kan fastsæt-tes til 1.500 kr.2

En forhøjelse af bøden fra 500 kr. til 1.500 kr. vil efter Rigsadvokatens opfattelse endvidere udgøre enklar tilkendegivelse af, at det er uacceptabelt, at en fører af et motordrevet køretøj bevidst sætter sig ien situation, hvor den pågældendes opmærksomhed mod den øvrige trafik er reduceret.Om bøden i tilfælde, hvor cyklister og ridende overtræder forbuddet, henvises til afsnit 4.3.2.

4.6.4. Overladelse af føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, færdselslovens §

65, stk. 2 (og § 54, stk. 4)

Efter færdselslovens § 65, stk. 2, må ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt har rådighed overet motordrevet køretøj, ikke overlade føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet.Bestemmelsen er en særlig medvirkensregel, der vedrører de formelle betingelser for at føre et motor-drevet køretøj, dvs. besiddelse af førerret til den omhandlede kørsel. Enhver, der har rådighed over etmotordrevet køretøj (bil, motorcykel, traktor, motorredskab og knallert), er omfattet af bestemmelsensanvendelsesområde, jf. nærmere Færdselsloven med kommentarer, 1992, Waaben m.fl., side 479 f.Dette indebærer f.eks., at en bilejer ikke lovligt kan overlade føringen af bilen til en person, der ikkehar erhvervet førerret til bil, eller som er frakendt førerretten.Overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, straffes som udgangspunkt med en bøde på 500 kr.,medmindre overtrædelsen vedrører et køretøj omfattet af færdselslovens § 43, stk. 1 eller 2 (tungekøretøjer, f.eks. busser og lastbiler). I disse tilfælde fastsættes en særlig skærpet bøde på 5.000 kr.Førstnævnte bødetakst på 500 kr. er ikke justeret siden 1991, mens den skærpede bøde på 5.000 kr.blev indført ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven. Lovændringenhavde sammenhæng med indførelsen af de skærpede sanktioner på køre- og hviletidsområdet. Detfremgår af forarbejderne til lovændringen, at straffen for overtrædelse af både § 65, stk. 1 og 2, skalvære 5.000 kr., når overtrædelsen vedrører kørsel med tunge køretøjer. Denne bødeposition skal an-vendes, hvis ejeren (brugeren) af et tungt køretøj ikke vil oplyse, hvem der har ført køretøjet, og hvoren ejer har overladt et tungt køretøj til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, herunder hvis denpågældende ikke har erhvervet førerret til f.eks. lastbil, men alene til personbil. Som begrundelse forden meget betydelige forhøjelse af bøden i disse tilfælde henvises i bemærkningerne bl.a. til den bety-delige færdselssikkerhedsmæssige risiko, der er forbundet med kørsel med tunge køretøjer uden athave erhvervet den fornødne førerret.Ved lov nr. 347 af 6. maj 2009 skete der endvidere en skærpelse af straffen for tilsidesættelse af op-lysningspligten i færdselslovens § 65, stk. 1, når overtrædelsen vedrører andre køretøjer end lastbilerog busser. Lovændringen, der trådte i kraft den 8. maj 2009, indebærer således en skærpelse af straf-fen for bilejere, der ikke efterkommer politiets anmodning om at oplyse identiteten på den person,som – typisk i forbindelse med en konstateret færdselsforseelse – har været fører af bilen. Ændringenindebærer, at der altid skal udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 1,og ikke som tidligere alene i de tilfælde, hvor overtrædelsen vedrører et tungt køretøj.

Efter bemærkningerne til loven forudsattes bøden forhøjet fra 500 kr. til 2.500 kr. for overtrædelse af65, stk. 1, vedrørende andre køretøjer end tunge køretøjer.Under hensyn til de seneste skærpelser af bøden for overtrædelse af færdselslovens § 65 er der efterRigsadvokatens opfattelse behov for nærmere at overveje bødens størrelse ved overtrædelse af færd-selslovens § 65, stk. 2, når overtrædelsen vedrører andre motordrevne køretøjer end tunge køretøjer.Det synes i den forbindelse vanskeligt at begrunde den meget store forskel på sanktionen i de tilfælde,hvor forbuddet mod at overlade køretøjet til en person, der ikke lovligt kan føre dette, overtrædes iforhold til tunge køretøjer (5.000 kr.) og i de tilfælde, hvor forbuddet tilsidesættes i forhold til andrekøretøjer (500 kr.).En forhøjelse af bøden til den foreslåede minimumsbøde på 1.000 kr. kan efter Rigsadvokatens op-fattelse ikke antages at have tilstrækkelig præventiv effekt i retning af at forhindre, at ejere (brugere)mv. overlader køretøjer til personer, som ikke lovligt kan føre disse.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør bødens størrelse ved overtrædelse af § 65, stk. 2, på den ene side ihøjere grad afspejle den betydelige færdselssikkerhedsmæssige risiko, der kan være forbundet med atoverlade føringen af en bil til en person, som måske aldrig har erhvervet kørekort til bil, eller som erfrakendt førerretten og ikke senere har generhvervet denne. På den anden side bør bøden til ejeren(brugeren) dog som udgangspunkt ikke overstige den, der fastsættes til føreren ved kørsel uden fører-ret eller kørsel i frakendelsestiden. F.eks. er bøden for kørsel uden kørekort i førstegangstilfælde 5.000kr., som kan nedsættes i tilfælde af formildende omstændigheder. Den laveste bøde i disse tilfælde erefter de gældende retningslinjer 1.500 kr., der foreslås forhøjet til 2.000 kr. som følge af den alminde-lige pristalsregulering, jf. afsnit 4.8. Denne takst anvendes ved kørsel på motorcykel med sidevogn,hvor føreren alene har førerret til solomotorcykel, og ved kørsel med stor påhængsvogn, hvor førerenalene har førerret til personbil.Som tidligere nævnt straffes overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, vedrørende tunge køretøjermed en bøde på 5.000 kr. Disse overtrædelser vil dog ofte være begået i erhvervsforhold, og tungekøretøjer udgør desuden en større risiko for færdselssikkerheden. En generel forhøjelse af bøden fra500 kr. til på 5.000 kr. for overladelse af andre køretøjer end tunge køretøjer forekommer derforumiddelbart at være for vidtgående og vil i flere tilfælde overstige bøden til føreren.Det foreslås herefter, at der ved overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, når overtrædelsen vedrø-rer andre motordrevne køretøjer end tunge køretøjer, fastsættes en bøde svarende til halvdelen af bø-den ved overtrædelser, der er begået med tunge køretøjer. Dette svarer til en bøde på 2.500 kr. Bødener samtidig i overensstemmelse med bødeniveauet ved overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 1, forandre køretøjer end tunge køretøjer.En bøde på 2.500 kr. vil formentlig være af en sådan betydning for de fleste privatpersoner, at bødenkan have en præventiv effekt. Bøden synes endvidere at stå i et passende forhold til overtrædelsenskarakter.

I de ganske få tilfælde, hvor bøden til føreren for dennes ulovlige kørsel på grund af formildende om-stændigheder mv. vil være under 2.500 kr. bør bøden til ejeren (brugeren) for overtrædelse af færd-selslovens § 65, stk. 2, dog også fastsættes til dette lavere beløb.I forlængelse heraf har Rigsadvokaten overvejet, om der bør ske forhøjelse af bøden for overtrædelseaf færdselslovens § 54, stk. 4, som kriminaliserer den form for medvirken, der består i at overlade etkøretøj til en person, der af de i § 54, stk. 2 nævnte grunde (sygdom, svækkelse, overanstrengelse,mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler el.lign.) eller på grund af påvirk-ning af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at føre køretøjeteller hesten på betryggende måde. Forbuddet omfatter ethvert motordrevet køretøj, herunder knallert,samt cykel, hest og hestekøretøj. Personkredsen, der ikke må overlade føringen, er enhver, som harfaktisk rådighed over køretøjet, og omfatter de samme personer som i § 65, stk. 2, altså foruden ejerenog brugeren tillige føreren og den, der i øvrigt har rådigheden over køretøjet, jf. Færdselsloven medkommentarer, 1992, Waaben m.fl.Overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 4, straffes efter de gældende bødetakster i Rigsadvokatmed-delelse med en bøde på 1.500 kr., hvis der sker overladelse af et motorkøretøj, dvs. bil og motorcykel.Bøden ved overladelse af cykel og knallert er henholdsvis 500 kr. og 1.000 kr.Overladelse af føringen til f.eks. en spirituspåvirket person vil på samme måde som overladelse til enperson uden kørekort kunne udgøre en betydelig færdselssikkerhedsmæssig risiko. Bøden for over-trædelse af specialreglen i § 54, stk. 4, bør derfor efter Rigsadvokatens opfattelse ikke være mindreend den foreslåede bøde for overtrædelse af § 65, stk. 2.Rigsadvokaten foreslår på den baggrund, at bøden for overtrædelse af § 54, stk. 4, forhøjes til 2.500kr. På samme måde som ved overtrædelse af færdselslovens § 65, stk. 2, bør bøden for overtrædelse af§ 54, stk. 4, dog ikke overstige bøden, der fastsættes til føreren af køretøjet i anledning af hans ulov-lige kørsel.Det bemærkes, at de foreslåede takster ikke omfatter overladelse af cykel, hest eller knallert. I deførstnævnte tilfælde foreslås en bøde på 700 kr. (minimumsbøden), jf. afsnit 4.3.2., mens der isidstnævnte tilfælde foreslås en bøde på 1.500 kr., jf. afsnit 4.3.3.

4.6.5. Anvendelse af sikkerhedssele, færdselslovens § 80, stk. 1

Efter færdselslovens § 80, stk. 1, har førere og passagerer som altovervejende hovedregel pligt til atanvende sikkerhedssele, hvis en siddeplads er forsynet med en sele.Efter Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 er den gældende bødetakst for overtrædelse af bestemmelsen500 kr.

43Manglende brug af sikkerhedssele har først og fremmest betydning for den enkelte førers og passagersegen sikkerhed. Det er således almindeligt kendt, at risikoen for liv og helbred i tilfælde af trafikuhelder mange gange større, når der ikke anvendes sikkerhedssele. Personskade som følge af trafikuheld vilendvidere medføre betydelige samfundsmæssige omkostninger, f.eks. i form af udgifter til sygehus-ophold, genoptræning, sygedagpenge mv.Ved indførelsen af klippekortordningen blev det overvejet, om førerens overtrædelse af pligten i § 80,stk. 1, til at anvende sikkerhedssele burde være omfattet af ordningen. Med henvisning til, at overtræ-delsen ikke har karakter af en adfærdsbaseret forseelse, som kan betegnes som trafikfarlig i relation tilandre trafikanter, fandt Justitsministeriet imidlertid, at overtrædelsen faldt uden for den kategori, dervar foreslået omfattet af klippekortordningen. Overtrædelsen blev derfor ikke omfattet af ordningen.Eftersom manglende anvendelse af sikkerhedssele generelt er særdeles farligt for den enkelte personsliv og helbred og desuden medfører betydelige samfundsøkonomiske omkostninger i tilfælde af per-sonskade eller tab af liv, er det Rigsadvokatens opfattelse, at bøden for overtrædelse af bestemmelseni færdselslovens § 80, stk. 1, bør forhøjes udover den foreslåede minimumsbøde på 1.000 kr. for mo-tordrevne køretøjer. Rigsadvokaten foreslår, at bødetaksten i disse tilfælde hæves fra 500 kr. til 1.500kr. En bøde i den størrelsesorden understreger endvidere vigtigheden af, at en sådan grundlæggendefærdselssikkerhedsmæssig regel overholdes. Samtidig er bøden mindre end den foreslåede bøde forovertrædelser, der udøser klip.

4.6.6. Anvendelse af styrthjelm, færdselslovens § 81, stk. 1

Det følger af færdselslovens § 81, stk. 1, at føreren af motorcykel og knallert og en passager, som erfyldt 15 år, under kørsel skal anvende fastspændt styrthjelm.Efter Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 er den gældende bødetakst for overtrædelse af bestemmelsen500 kr.Som ved pligten til at anvende sikkerhedssele har overtrædelse af pligten til at anvende styrthjelmførst og fremmest betydning for den enkelte motorcyklist eller knallertførers egen sikkerhed. Omfan-get og karakteren af den skade, som en motorcyklist eller knallertfører risikerer at blive påført ved etfærdselsuheld, vil dog typisk være mere alvorlig, hvis der ikke anvendes styrthjelm – med deraf føl-gende øgede samfundsmæssige udgifter til behandling mv.Med samme begrundelse som ved manglende brug af sikkerhedssele foreslår Rigsadvokaten derfor, atbøden ved overtrædelse af færdselslovens § 81, stk. 1, forhøjes fra 500 kr. til 1.500 kr.

4.7. Særligt om bødefastsættelsen i sager om hastighedsovertrædelser, færdselslovens § 42 og 43

4.7.1. Indledning

44Efter færdselslovens § 118, stk. 1, straffes overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemtehastighedsgrænser (§ 42 og 43) med bøde. Det fremgår videre af § 118, stk. 3, at der ved fastsættelsenaf bødernes størrelse skal tages hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den pågældende hastig-hedsovertrædelse medfører.Bestemmelsen i § 118, stk. 3, blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 283 af 29. april 1992 om ændringaf færdselsloven (Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet), der omlagde bødeberegningen isager om hastighedsovertrædelser, således at der tages udgangspunkt i den procentuelle overskridelseaf den aktuelle hastighedsgrænse, og således at bødeberegningen sker efter en progressivt stigendeskala. Baggrunden herfor er ifølge lovens forarbejder, at bøder for hastighedsforseelser generelt børafspejle den risikoforøgelse, som hastighedsoverskridelsen medfører, og at risikoforøgelsen stigerforholdsvis mere end hastighedsforøgelsen.Der blev ved lovændringen endvidere fastsat særlige retningslinjer for bøderne for lastbiler med entilladt totalvægt over 3.500 kg og for vogntog bestående af en sådan lastbil og et registreringspligtigtpåhængskøretøj, således at bøderne for hastighedsoverskridelser med disse køretøjer blev belagt medet tillæg på (tilnærmelsesvis) 50 pct. Baggrunden var ifølge bemærkningerne, at skadefølgerne afuheld, hvor lastbiler mv. er indblandet, er væsentligt større end ved andre færdselsuheld.Endelig blev der indsat en bestemmelse om en særlig skærpet bødetakst for hastighedsovertrædelserpå motorveje med en hastighedsgrænse på 100 km i timen. Dette var begrundet i miljømæssige ogenergimæssige hensyn, der tilsiger, at der sættes særligt ind mod hastighedsovertrædelser ved megethøje hastigheder.I bemærkningerne til loven fra 1992 var der angivet vejledende bødetakster for de nævnte hastigheds-overtrædelser, og bødetaksterne blev i forbindelse med revisionen i maj 1992 af Rigsadvokatens da-gældende retningslinjer om bødetakster i politisager indsat i bødekataloget. Som følge af revisionen i2000 skete der endvidere forhøjelse af minimumsbøden til 500 kr., ligesom de øvrige bøder blev de-lelige med 500 kr.Ved lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhæ-velse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) blev der ind-ført et særligt ”højhastighedstillæg”, som ved kørsel med hastigheder på 140 km/t og derover skallægges oven i den bøde, der beregnes efter taksterne for overtrædelse af generelle, lokale eller køre-tøjsbestemte hastighedsgrænser. Ændringen blev gennemført ved indsættelse af en ny bestemmelse ifærdselslovens § 118, stk. 4, hvoraf det fremgår, at det ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §42 og 43 tillige skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km itimen eller derover. Højhastighedstillægget starter på 500 kr. og stiger afhængigt af hastighedsover-skridelsen, jf. nærmere nedenfor.Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktio-ner ved hastighedsovertrædelser mv.) er der endelig indsat et nyt stk. 5 i færdselslovens § 118, hvor-

45efter der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, skal udmåles en særligskærpet bøde ved hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje, hvis hastighedsoverskridelsener på 30 pct. eller derover. Den skærpede bødesats finder således anvendelse på hastighedsovertrædel-ser på strækninger i bymæssig bebyggelse og på landeveje, og den blev gennemført ved en forhøjelsepå 500 kr. pr. bødesats for hastighedsoverskridelser på 30 pct. eller derover. Det bemærkes i den for-bindelse, at en overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 pct. udover bøden tillige med-fører et klip i kørekortet, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5.

4.7.2. De gældende bødetakster

De gældende bødetakster er gengivet i tabelform nedenfor:

Tabel 1

Hastighedsbegrænsning/hastighed

Pct.u/2020293039404950596069707980899099100 –30km/t3135– 3638– 3941– 4244– 4547– 4850– 5153– 5456– 575960 –40km/t– 4147– 4851– 5255– 5659– 6063– 6467– 6871– 7275– 767980 –45km/t– 4653– 5458– 5962– 6367– 6871– 7276– 7780– 8185– 868990 –50km/t– 5159– 6064– 6569– 7074– 7579– 8084– 8589– 9094– 9599100 –60km/t– 6171– 7277– 7883– 8489– 9095– 96101107113119120 –70km/t– 7183– 8490– 9197– 98104111118125132139140 –80km/t– 8195– 96103111119127135143151159160 –90km/t– 91107– 108 – 1000,-1161500,-2000,-2500,-3000,-4000,-4500,-6000,-7000,-125134143152161170179180 –4500,-1000,-–500,-1000,-

Bødetakst

46hængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn, og motor-cykel med tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.Tillæg for hastighedsoverskridelse på 30% eller derover på andre veje end motorveje

Tabel 2

Hastighedsbegrænsning/hastighed

Pct.u/2020 – 2930 – 3940 – 4950 – 5960 – 6970 – 7980 – 8990 – 99100 –100 km/t101 – 119120 – 129130 – 139140 – 149150 – 159160 – 169170 – 179180 – 189190 – 199200 –110 km/t111 – 131132 – 142143 – 153154 – 164165 – 175176 – 186187 – 197198 – 208209 – 219220 –120 km/t121 – 143144 – 155156 – 167168 – 179180 – 191192 – 203204 – 215216 – 227228 – 239240 –130 km/t131 – 155156 – 168169 – 181182 – 194195 – 207208 – 220221 – 233234 – 246247 – 259260 –

Bødetakst

3

500,-1000,-1500,-2000,-2500,-3000,-4000,-4500,-6000,-7000,-500,-

47I modsætning til mange af de øvrige bøder på færdselsområdet er der som nævnt ovenfor løbende sketskærpelser af hastighedsbøderne, senest i 2004 for så vidt angår 30 pct. hastighedsovertrædelser.Hertil kommer, at bøderne ved hastighedsovertrædelser – som følge af den progressive bødefastsæt-telse – generelt fastsættes højere end flertallet af de øvrige bøder for overtrædelse af færdselsloven,hvilket kan tale for, at der ikke skal ske væsentlige forhøjelser af bøderne på dette område.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør forslaget om en generel forhøjelse af minimumsbøden fra 500 kr.til 1.000 kr. dog også omfatte den laveste bøde på 500 kr. ved hastighedsovertrædelser. I modsat faldvil f.eks. bødetaksten ved overtrædelse af færdselslovens § 67, stk. 2, hvor køretøjet eksempelvis harnedslidte dæk, overstige den laveste bødetakst for overtrædelse af hastighedsbestemmelserne.Da overtrædelse af hastighedsbestemmelserne generelt set må antages at medføre større fare for færd-selssikkerheden end flere af de overtrædelser, der efter forslaget skal straffes med en bøde på 1.000kr., vil det således være en naturlig konsekvens af forslaget også at hæve mindstetaksten for overtræ-delse af hastighedsbestemmelserne til 1.000 kr.Med henblik på at bevare den indbyrdes sammenhæng mellem bødetaksterne finder Rigsadvokatenendvidere, at der bør ske en generel forhøjelse af de øvrige bødepositioner for overtrædelse af færd-selslovens §§ 42-43, jf. § 118, stk. 3 og 5. Forhøjelsen vil kunne gennemføres ved at lægge et fastbeløb på 500 kr. til alle de gældende bødepositioner i skemaerne ovenfor.Efter Rigsadvokatens opfattelse bør der i den forbindelse endvidere ske en forhøjelse af højhastig-hedstillægget, jf. færdselslovens § 118, stk. 4, hvis størrelse som det fremgår af skemaet ovenfor vilafhænge af hastighedsoverskridelsen. Den mindste bødetakst er 500 kr., og der er samtidig 500 kr.mellem hver enkelt takst. Rigsadvokaten foreslår derfor, at alle de nuværende takster for højhastig-hedstillæg forhøjes med 500 kr.Højhastighedstillægget fastsættes som det fremgår kun ved kørsel med en hastighed på 140 km/t ogderover, hvilket formentlig hovedsageligt forekommer på motorveje.Alle overskridelser af hastighedsgrænserne kan principielt udgøre en ulykkesfaktor, men mens demindre overskridelser kan skyldes manglende opmærksomhed på skiltning mv. eller overhaling oglignende, vil de mere betydelige hastighedsoverskridelser som regel være udtryk for en helt bevidstforsætlig handling. Endvidere sker langt de fleste trafikulykker på vejstrækninger i byer og landeveje.Rigsadvokaten har på denne baggrund fundet, at der kan være anledning til at skærpe bøderne yderli-gere i forhold til de mere betydelige hastighedsovertrædelser, som ikke udløser et højhastighedstillæg,hvilket i praksis vil være hastighedsovertrædelser, der begås på landeveje og i byen.En sådan skærpelse vil kunne gennemføres ved at forhøje det særlige bødetillæg på 500 kr. ved ha-stighedsovertrædelser på 30 pct. eller derover, som begås på andre veje end motorveje. Bødetillægget

48blev som tidligere nævnt indført samtidig med klippekortordningen og udgør således et tillæg til dentakstmæssige bøde på samme måde som højhastighedstillægget.Det foreslås på den baggrund, at det særlige bødetillæg ved hastighedsovertrædelser på 30 pct. ogderover forhøjes fra 500 kr. til 1.000 kr.Forslaget vil f.eks. indebære, at bøden i et tilfælde, hvor en personbil føres på en landevejsstrækning,hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t, med en hastighed på 104 km/t (30 pct.´s overskridelse), vilblive fastsat til 2.500 kr. (1.500 kr. + 1.000 kr.) mod tidligere 1.500 kr. (1.000 kr. + 500 kr.). Er dertale om, at en lastbil eller en bus føres i bymæssig bebyggelse, hvor hastighedsbegrænsningen er 50km/t, med en hastighed på 65 km/t (30 pct.´s overskridelse), vil bøden efter forslaget blive fastsat til3.000 kr. (2.000 kr. + 1.000 kr.) mod tidligere 2.000 kr. (1.500 kr. + 500 kr.).Gennem de foreslåede forhøjelser af bødetaksterne fastholdes et bødeniveau, der efter Rigsadvokatensopfattelse sender et klart signal til bilisterne om, at hastighedsovertrædelser både på landeveje, i byenog på motorveje er uacceptable. Den progressive bødeberegning ved hastighedsovertrædelser – hvor-efter bødens størrelse forhøjes jo større hastighedsoverskridelsen er – vil samtidig blive bevaret.De foreslåede bødetakster ved overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselslovens § 42 og 43fremgår af bilag 2.

4.8. Øvrige generelle forhøjelser

En række af de gældende bødetakster i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. ifærdselssager vil ikke være omfattet af forslagene til bødetakster i de foregående afsnit. Det drejer sigom alle bødetakster, der efter de gældende retningslinjer straffes med en bøde, som overstiger mini-mumsbøden på 500 kr., men hvor der ikke er tale om bøder for overtrædelser af klippekortordningen,bøder ved frakendelse af førerretten, eller bøder omfattet af forslaget om særlig forhøjelse afhængig aftrafikanttype, andre særlige forhøjelser på grund af trafikfarlighed mv. eller hastighedsbøder, jf. afsnit4.3.-4.7.Hovedparten af disse bødetakster har ikke været undergivet regulering siden 2000 – nogle blev endvi-dere ikke forhøjet ved revisionen i 2000, da de havde været undergivet regulering inden for kortere tidforud for revisionen.Som eksempel på disse bødetakster kan nævnes overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, om kørseluden kørekort, som senest er reguleret ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven(spiritus- og promillekørsel, mobiltelefoner mv.). Bøden ved overtrædelse af denne bestemmelse erfor en enkelt kørsel i et førstegangstilfælde 5.000 kr., i andengangstilfælde 6.000 kr., itredjegangstilfælde 7.500 kr. og i fjerdegangstilfælde 10.000 kr., jf. Rigsadvokatmeddelelse nr.4/2000.

49Efter Rigsadvokatens opfattelse vil det være vanskeligt at begrunde, at der ikke skal foretages en ge-nerel forhøjelse baseret på pristalsreguleringen af disse ”resterende” bødetakster, som falder uden forde ovenfor nævnte kategorier. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at der efter den foreslåedeforhøjelse af minimumsbøden til 1.000 kr. vil ske en ikke ubetydelig forhøjelse af de laveste bøde-takster for overtrædelse af færdselsloven, hvorfor også hensynet til det indbyrdes forhold mellem bø-detaksterne taler for en forhøjelse.Rigsadvokaten foreslår derfor, at disse bødetakster forhøjes, således at der som udgangspunkt tageshensyn til løn- og prisudviklingen siden den seneste revision af den enkelte bødetakst. Bøderne vilefter forhøjelsen i forhold til pristalsreguleringen blive afrundet (typisk oprundet) til nærmeste beløbdeleligt med 500 kr.En forhøjelse som følge af en pristalsregulering bør dog efter Rigsadvokatens opfattelse ikke omfattede bødetakster, der er blevet reguleret inden for de seneste år. Rigsadvokaten finder således ikke an-ledning til at foreslå en pristalsregulering (eller anden forhøjelse) af bøderne for overtrædelse af færd-selslovens § 9 om forpligtelser ved færdselsuheld, § 53 om spirituskørsel, § 54, stk. 1-3 om kørselunder påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., overtrædelse af færdselslovens § 65,stk. 1, og delvis stk. 2, reglerne om køre- og hviletid, jf. færdselslovens § 86 a, samt § 117 a om kørseli frakendelsestiden.De overtrædelser, som Rigsadvokaten herefter finder bør være omfattet af de øvrige generelle forhø-jelser fremgår af bilag 1.5. Sammenfatning af Rigsadvokatens forslagNedenfor sammenfattes Rigsadvokatens forslag til forhøjelser af bøderne på færdselsområdet:Den nugældende minimumsbøde forhøjes fra 500 kr. til 1.000 kr. for motordrevne køretøjer(biler, motorcykel, traktor, motorredskab og knallert), og til 700 kr. for gående, cykler, heste-køretøj og ridende.For cyklister foreslås endvidere fastsat en forhøjet bøde på 1.000 kr. ved særlige trafikfarligeovertrædelser som kørsel over for rødt lys og kørsel mod kørselsretningen, overtrædelse afvisse vigepligtsregler samt overtrædelse af forbuddet i færdselslovens § 55 a mod at anvendehåndholdt mobiltelefon, jf. afsnit 4.3.2.For knallertførere foreslås fastsat en forhøjet bøde på 1.500 kr. ved særlige trafikfarligeovertrædelser som kørsel over for rødt lys og kørsel mod kørselsretningen samt vedovertrædelse af visse vigepligtsregler. Samme bødetakst foreslås fastsat ved overtrædelse afforbuddet mod kap- og væddekørsel samt ved overtrædelse af forbuddet i færdselslovens § 55a mod at anvende håndholdt mobiltelefon. Det samme gælder ved tilsidesættelse afoplysningspligten mv. efter § 65, stk. 1 og 2, ved overladelse af føringen af en knallert, jf. §54, stk. 4, ved for høj maksimalhastighed og/eller konstruktive ændringer, jf. § 67, stk. 2,

50efterligning eller uberettiget anvendelse af nummerplader samt ved manglende brug afstyrthjelm. Derudover foreslår Rigsadvokaten, at der sker en omlægning af bødeberegningen isager om hastighedsovertrædelser begået på knallert, således at der tages udgangspunkt i denprocentuelle overskridelse af den køretøjsbestemte hastighedsgrænse i § 43 a, jf. afsnit 4.3.3.Overtrædelser omfattet af klippekortordningen eller overtrædelser, der medfører frakendelseeller kørselsforbud foreslås fastsat til henholdsvis 2.000 kr. og 2.500 kr., jf. nedenfor.For overtrædelser hovedsageligt begået med tunge køretøjer foreslås bøderne for overtrædelseaf dimensionsbekendtgørelsen (reglerne om køretøjers største bredde, længde, højde vægt ogakseltryk) forhøjet både i forhold til mindre og større køretøjer, mens sanktionerne på køre- oghviletidsområdet ikke foreslås ændret. Der foreslås endvidere fastsat bødetakster for overtræ-delse af reglerne om særtransporter, som ikke tidligere har været indeholdt i Rigsadvokatmed-delelse nr. 4/2000. Ved forslaget til bødetakster på særtransportområdet er der i vidt omfangforeslået forhøjelser, som går udover det bødeniveau, der er fastlagt i retspraksis, for at bringebøderne på niveau med de øvrige bødetakster på tungvognsområdet, jf. afsnit 4.3.4.Bøderne for overtrædelser omfattet af klippekortordningen – der i dag ligger i niveauet fra 500kr. til 1.500 kr. med undtagelse af hastighedsbøderne – foreslås alle forhøjet til 2.000 kr. grun-det overtrædelsernes særlige alvorlige karakter, jf. afsnit 4.4.For overtrædelser, der er af en sådan grovhed, at frakendelse af førerretten kan komme på tale,foreslås bøden forhøjet således, at bøden – uanset den vejledende bødetakst for den enkelteovertrædelse – ikke fastsættes til beløb under 2.500 kr., jf. afsnit 4.5.Ved andre trafikfarlige overtrædelser mv. af færdselsloven foreslås fastsat en forhøjet bøde på1.500 kr. Bøden skal efter forslaget anvendes ved manglende efterkommelse af anvisningermv., jf. § 4, stk. 1 og 2, overtrædelse af forbuddet mod at anvende håndholdt mobiltelefon ogved manglende anvendelse af sikkerhedssele eller styrthjelm. Endvidere foreslås bøden foroverladelse af føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, jf. færdselslovens §65, stk. 2, fastsat til 2.500 kr., når overtrædelsen vedrører andre køretøjer end tunge køretøjer.Bøden ved overladelse af føringen efter færdselslovens § 54, stk. 4, foreslås ligeledes fastsattil 2.500 kr., jf. afsnit 4.6.Ved overtrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelser foreslås mindstetaksten forhøjettil 1.000 kr., ligesom der foreslås en forhøjelse på 500 kr. for så vidt angår de øvrigebødepositioner. Det foreslås endvidere, at alle de gældende takster for højhastighedstillægforhøjes med 500 kr. samt at det særlige bødetillæg ved hastighedsovertrædelser på 30 pct.eller derover forhøjes fra 500 kr. til 1.000 kr., jf. afsnit 4.7.De ”resterende bødetakster” – dvs. de bødetakster, der efter de gældende retningslinjer straffesmed en bøde, som overstiger minimumsbøden på 500 kr., men hvor der ikke er tale om bøderfor overtrædelser af klippekortordningen, bøder ved frakendelse af førerretten, eller bøder om-

51fattet af forslaget om andre særlige forhøjelser på grund af trafikfarlighed mv. – foreslåsforhøjet således, at der tages hensyn til løn- og prisudviklingen, jf. afsnit 4.8.Rigsadvokaten foreslår endelig, at der bl.a. af hensyn til forudsigeligheden i strafforfølgningenpå færdselsområdet indsættes en ny bestemmelse om den tidsmæssige udstrækning af ældreafgørelsers gentagelsesvirkning. Denne periode foreslås fastsat til 5 år i de tilfælde, hvor straf-felovens § 84 ikke finder anvendelse, og spørgsmålet ikke er særlig reguleret i færdselsloven.Forslaget omfatter ikke reglerne om køretøjers største tilladte akseltryk og totalvægt, hvor dengældende gentagelsesvirkningsperiode på 2 år foreslås videreført, jf. afsnit 3.6.De fremsatte forslag til forhøjelse af bøderne indebærer så væsentlige ændringer af de gældende bø-detakster, at ændringerne efter Rigsadvokatens opfattelse ikke kan gennemføres ved en ændretpåtalepraksis fra anklagemyndighedens side. De foreslåede ændringer bør derfor efter Rigsadvokatensvurdering gennemføres ved lovgivning, således at der i forbindelse med en eventuel lovændring, somgennemfører de fremsatte forslag til forhøjelse af bøderne, fastsættes detaljerede retningslinjer forbødefastsættelsen.De foreslåede forhøjelser af bødetaksterne ved overtrædelse af færdselslovgivningen vil efter Rigsad-vokatens opfattelse eventuelt kunne gennemføres ved ændring af færdselslovens § 118, stk. 2, og §118 a, stk. 1 og 2, samt ved indførelse af en ny bestemmelse i § 118 b.Bestemmelsen i færdselslovens § 118, stk. 2, om de tilfælde, hvor der fastsættes skærpede bøder vedovertrædelse af loven, kan således fremover omfatte de overtrædelser, hvor der efter Rigsadvokatensforslag skal udmåles en bøde, som overstiger minimumsbøderne ved overtrædelse af loven. Detgælder endvidere bøder for overtrædelse af klippekortbestemmelserne, jf. færdselslovens § 125, stk. 2,bestemmelser i færdselsloven, der medfører betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færd-selslovens § 125, stk. 1 og § 126, stk. 1 og 2, eller som medfører et kørselsforbud i medfør af færd-selslovens § 127.For så vidt angår færdselslovens § 118 a, stk. 1, bemærkes, at bøderne for overtrædelse af færdselslov-givningen efter Rigsadvokatens forslag fortsat skal være delelige med 500 kr. med undtagelse af mi-nimumsbøden til gående, cyklister og ridende, som efter forslaget er 700 kr. Under hensyn til Rigsad-vokatens forslag om forhøjelse af minimumsbøden foreslås også beløbsgrænsen i § 118 a, stk. 2, 2.pkt. forhøjet. Dette beløb foreslås fastsat til 500 kr.Gennemførelse af forslagene om forhøjelse af bøderne på færdselsområdet vil antageligt kunne rejsespørgsmål om det hensigtsmæssige i, at lovgivningsmagten giver domstolene detaljerede anvisningerfor straffens fastsættelse på området. Det bemærkes i den forbindelse, at der navnlig på færdselsområ-det gennem de seneste mange år har udviklet sig en praksis for, at der i forarbejder til ændringer affærdselsloven fastsættes relativt præcise anvisninger til domstolene om strafniveauet. Baggrundenherfor er det betydelige antal ensartede sager på området, hvor straffene i vidt omfang fastsættestakstmæssigt, og hvor personlige forhold kun tillægges begrænset betydning ved strafudmålingen.Hvis en ændret praksis for sanktionerne i disse tilfælde ikke ligger fast fra starten, vil politiet og an-

52klagemyndigheden ikke kunne afgøre sagerne ved bødeforelæg, men vil være nødsaget til at indbringeet antal sager for domstolene, indtil der foreligger retspraksis på området. Dette vil medføre en forøgetressourceanvendelse både hos domstolene og anklagemyndigheden, ligesom sigtede i lignende sagermå afvente udfaldet af prøvesagerne, før deres sager kan afgøres. Det bemærkes endeligt, at sådanneanvisninger i forarbejderne ikke vil afskære domstolene fra i særlige tilfælde efter en konkret, indivi-duel vurdering at fravige bødetaksterne i den enkelte sag.Rigsadvokatens forslag om fastsættelse af en generel 5-årig gentagelsesvirkningsperiode på områdetvil endvidere indebære, at der bør indsættes en ny bestemmelse herom i færdselsloven. Det bør fremgåaf en sådan bestemmelse, at der kun kan fastsættes skærpet straf i gentagelsestilfælde ved overtrædelseaf denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven, hvis det nye forhold er begået inden 5 år efterat den tidligere straf er fastslået ved endelig dom eller bødevedtagelse. Det bør endvidere fremgå, atbestemmelsen ikke finder anvendelse ved overtrædelse af reglerne om køretøjers største tilladte aksel-tryk og totalvægt, hvor det foreslås, at gentagelsesvirkningen ophører efter 2 år. Endelig bør detfremgå, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor straffelovens § 84 finderanvendelse eller spørgsmålet er særlig reguleret i færdselsloven.Såfremt de fremsatte forslag vedtages vil Rigsadvokaten snarest foretage en revision af Rigsadvokat-meddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager.

RIGSADVOKATEN

November 2009

J.nr. RA-2009-709-0021

Gennemgang af Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande mv. i færdselssager

og forslag til forhøjelse af bøder for overtrædelse af færdselsloven

1. Indledning

2. Færdselslovens regler om straf

2.1. Færdselslovens nugældende bestemmelser om straf

”§ 117.

§ 117 a.

§ 117 b.

§ 117 c.

§ 117 d.

§ 118.

§ 118 a.

2.2. Ændringer af færdselslovens strafbestemmelser efter revisionen af bødekataloget i 2000

2.2.1 Indledning

2.2.2. Lov nr. 432 af 10. juni 2003 om ændring af færdselsloven

2.2.3. Lov nr. 267 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven

2.2.4. Lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven

2.2.5. Lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven

2.2.6. Lov nr. 524 af 6. juni 2007 om ændring af færdselsloven

2.2.7. Lov nr. 491 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven

2.2.8. Lov nr. 498 af 17. juni 2008 om ændring af færdselsloven og straffeloven

2.2.9. Lov nr. 347 af 6. maj 2009 om ændring af færdselsloven

3. Straffastsættelsen på færdselslovsområdet

3.1. Indledning

3.2. Taksterne i bødekataloget

3.3. Forhøjelsesgrunde

3.4. Nedsættelsesgrunde

3.4.1. Unge under 18 år

3.4.2. Andre personer med særlig lav indtægt

3.4.3. Særlige tilfælde

3.5. Bødefastsættelse ved flere overtrædelser (absolut kumulation)

3.6. Gentagelsesvirkning

4. Rigsadvokatens overvejelser om revision af bøderne på færdselsområdet

4.1. Indledning

4.2. Minimumsbøde

4.3. Særlige forhøjelser afhængig af trafikanttype

4.3.1. Indledning

4.3.2. Overtrædelser begået af gående, cykler, hestekøretøj og ridende

4.3.3. Overtrædelser begået med knallert

4.3.4. Overtrædelser hovedsageligt vedrørende tunge køretøjer

4.3.4.1 Indledning

4.3.4.2. Køretøjers bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen)

4.3.4.3. Særtransport

4.3.4.4. Køre- og hviletid

4.4. Særlig forhøjelse ved overtrædelser omfattet af klippekortordningen

4.5. Særlig forhøjelse ved overtrædelser, der medfører frakendelse af førerretten eller kørsels-

forbud

4.6. Andre særlige forhøjelser på grund af trafikfarlighed mv.

4.6.1. Indledning

4.6.2. Manglende efterkommelse af anvisninger mv., færdselslovens § 4, stk. 1 og 2

4.6.3. Håndholdt mobiltelefon, færdselslovens § 55 a

4.6.4. Overladelse af føringen til en person, der ikke lovligt kan føre køretøjet, færdselslovens §

65, stk. 2 (og § 54, stk. 4)

4.6.5. Anvendelse af sikkerhedssele, færdselslovens § 80, stk. 1

4.6.6. Anvendelse af styrthjelm, færdselslovens § 81, stk. 1

4.7. Særligt om bødefastsættelsen i sager om hastighedsovertrædelser, færdselslovens § 42 og 43

4.7.1. Indledning

4.7.2. De gældende bødetakster

Tabel 1

Hastighedsbegrænsning/hastighed

Bødetakst

Bødetakst 1: Uden for motorvej og på motorveje med tilladt hastighed på under 100 km/t:

Bødetakst 2: På alle veje:

Tabel 2

Hastighedsbegrænsning/hastighed

Bødetakst

3

Bødetakst 3: På motorveje med tilladt hastighed på 100 km/t eller mere:

Tabel 3

Højhastighedstillæg

4.7.3. Forslag til nye bødetakster

4.8. Øvrige generelle forhøjelser