Fondens bestyrelse:Prof.dr.jur. (formand), Ole Espersen●Prof.lic.jur., Vagn Greve●Advokat (H), Christian Harlang●Fhv. landsdommer Holger Kallehauge●Cand.mag., lic.jur., Preben Wilhjelm●Medlemmer af Forum forretssikkerhed:Prof.lic.jur., Lennart Lynge Andersen●Tidl. direktør for Folketinget,Ole Stig Andersen●Advokat (H), Jørgen Ballhausen●Prof. dr.jur., Flemming Balvig●Landsdommer,Hans Henrik Brydensholt●Lektor ph.d., Thomas Elholm●Advokat (H), Bjørn Elmquist●Fængselsinspektør,Hans Jørgen Engbo●Prof.dr.jur. (formand), Ole Espersen●Seniorrådgiver, Jørgen Estrup●Prof.lic.jur., Vagn Greve●Prof.dr.jur., Jens Vedsted Hansen●Advokat (H), Christian Harlang●Prof.dr.phil., Hans Hertel●Biskop, Kjeld Holm●Prof.dr.med., Niels Høiby●Advokat (H), Thorkild Høyer●Dr.med., Torben Ishøy●Prof., Claus Haagen Jensen●Fhv. landsdommer,Holger Kallehauge●Fhv. højesteretsdommer Hans Kardel●Prof., Ole Krarup●Fhv. byretspræsident, Claus Larsen●Advokat (H), Helle Lokdam●Prof.dr.phil., Anker Brink Lund●Prof., Brian Patrick McGuire●Prof.dr.jur., Peter Pagh●Cand.jur., Ulrich Horst Petersen●Fhv. højesteretspræsident,Niels Pontoppidan●Seniorkonsulent cand.jur.,Lars Adam Rehof●Speciallæge, Bente Rich●Juridisk rådgiver cand.jur.,Therese Rytter●Lektor ph.d., Jens Elo Rytter●Statsautoriseret revisor,Lars Skovgaard-Sørensen●Journalist, cand.jur., Poul Smidt●Prof.dr.jur., Eva Smith●Advokat, Sune Skadegaard Thorsen●Advokat, Tyge Trier●Prof., Per Ole Träskmann●Advokat, Fritz Videbech●Cand.mag., lic.jur., Preben Wilhjelm●Specialkonsulent,Mandana Zarrehparvar●

Indledning

I forbindelse med vedtagelsen af antiterrorpakke II afgavJustitsministeriet et løfte om, at der ”efter en passende periode blev gjortstatus over erfaringerne med de indførte regler”. Retssikkerhedsfondenopfordrede statsministeren til at inddrage også de som antiterrorpakke Ivedtagne love m.v. i denne statusopgørelse, hvilket statsministerenindvilligede i.Derimod har man ikke medtaget lovgivning herudover og blandt andetikke de i årene forud og årene efter indførelsen af antiterrorpakke Ivedtagne ændringer i retsplejeloven om forsvarets aktindsigt m.v. Dettestrider da ikke ej heller mod det afgivne løfte, men i anledning af at disselovændringer i høj grad har relevans for så vidt angår terrorsager, harRetssikkerhedsfonden i to artikler i antologienFrihedsrettighedertur/retur?undergivet disse lovændringer en grundig behandling. Det erRetssikkerhedsfondens håb, at Folketinget vil drøfte også disse megetvæsentlige regler for en fair retspleje. Der henvises til artikler iFrihedsrettigheder tur/retur?afadvokat dr.jur. Sysette Vinding Kruse (s.100 ff.) og af advokat Asger Thylstrup (s. 122 ff.)

Fondens formål:Retssikkerhedsfonden er almennyttig. Dens formål er at fremme viden om samt forståelse og respekt for retsstatsprincippernes betydning for den demokratiske stat.Dette skal ske blandt andet ved at støtte og inspirere til forskning og formidling, afholdelse af seminarer m.v.Der er i fondens regi etableret et "Forum for retssikkerhed", hvori der udveksles erfaringer vedrørende udviklinger inden for aktuelle retssikkerhedsområder.Der søges tilrettelagt en indsats på forskellige områder blandt andet ved udarbejdelse af beskrivelser af udviklingen og diskussioner om dens mulige implikationer forvæsentlige retssikkerhedsspørgsmål. Såvel Forum for retssikkerhed som Retssikkerhedsfonden kan tage aktuelle emner op med politikere og myndigheder.

Generelle betragtninger

Man kan selvsagt gøre ”status” på forskellig måde. Regeringen har valgtprimært at videregive indtryk fra Rigsadvokaten og PolitietsEfterretningstjeneste om deres vurdering af de gennemførteforanstaltninger. Det er selvsagt nyttigt og opfylder også de umiddelbarekrav til en ”statusopgørelse”, som naturligvis kan være mere ellermindre dybtgående og tilrettelægges ud fra forskellige kriterier.Regeringens konklusion på denne statusopgørelse er, at der ”generelt erpositive erfaringer med de regler, som blev indført i forbindelse medregeringens anti-terrorpakke I og II i henholdsvis 2002 og 2006”, og påden baggrund finder man ”som udgangspunkt ikke, at der er anledningtil på nuværende tidspunkt at ændre lovgivningen på området”. Påbaggrund af det, der var årsagen til løftet om at foretage enstatusopgørelse, finder Retssikkerhedsfonden, at opgørelsen lider af etpar grundlæggende mangler samt enkelte mangler i relation til visse deleaf lovgivningen. Fonden har ikke haft mulighed for at foretage enudtømmende gennemgang.

A. Baggrunden for antiterrorpakkerne var som bekendt, at dernationalt som internationalt var tvivl om den tilstrækkeligeeffektivitet i gældende lovgivning. De foreslåede foranstaltningergav anledning til kritiske kommentarer og diskussioner. Det, dervil gøre det naturligt nu efter disse års forløb, er at foretage envurdering af, om ændringerne har været nødvendige.Retssikkerhedsfonden anser dette for at være hovedspørgsmålet,når man skal foretage en vurdering. Der er som sagt i det storehele tale om meget generelle udsagn om, at foranstaltningernegenerelt alle har været nyttige eller endda særdeles nyttige, udenat det er muligt, at konstatere om de gældende regler ikke villehave kunne føre til samme resultat. Når det for eksempel nævnes,at de nye midler har ”støttet” efterforskninger og domfældelser,er det ikke umiddelbart muligt at måle styrken eller omfangeteller resultatet af denne støtte. En ”smidiggørelse” kannaturligvis meget vel karakteriseres som en støtte, men er en

”smidiggørelse” prisen værd for måske væsentlige ændringer iretssikkerheden?Det vil utvivlsomt være formålstjenligt, hvis man kunne påpegeen række situationer, hvor man ved en konkret beskrivelse af enkonkret sag kan dokumentere eller sandsynliggøre, at uden denye og måske stærkt kritiserede regler ville det ikke have væretmuligt at sikre efterforskningen og domfældelsen.B. Mangel på statistikI den forbindelse er det nødvendigt at påpege, at den så godt somtotale mangel på statistik, når det drejer sig om de relevantevirkemidler, som PET har anvendt eller forsøgt at anvende eruheldig. Statusopgørelse uden tal på det, der skal gøres op, vilaldrig kunne blive kvalificeret. Retssikkerhedsfonden skal derformeget kraftigt opfordre Regering og Folketing til, at man sikreren større åbenhed på dette område, blandt andet i betragtning af,at de ganske omfattende nye ressourcer, der er tilførtmyndighederne, jo i forvejen i større eller mindre omfang erbeskrevet i forhold til offentligheden – og i større omfang endtidligere. Dette gælder imidlertid ikke brug af de konkretevirkemidler (telefonaflytning, logning, beslaglæggelse ogransagninger osv.).

Ad straffelovenJustitsministeriet gengiver forskellige kommentarer fra Rigsadvokaten,hvorefter der i en række tilfælde har været en vis tvivl om rækkeviddenaf reglerne om terrorhandlinger herunder specielt om, hvornår derforeligger forsøg og medfinansiering. Efter Rigsadvokaten er problemetnu stort set løst i kraft af den praksis, der er skabt.I betragtning af den omfattende debat, der var før disse ret så uklarebestemmelsers vedtagelse, er spørgsmålet vel snarere, om der ikke nu frasærlig sagkyndig side bør foretages en vurdering af de opnåederesultater. Blandt andet med hensyn til straffelovens § 114 e sidder man

Ad retsplejelovenAd retsplejelovens § 116 om udveksling af oplysningerDenne bestemmelse, hvorefter PET uden kendelse kan indhenteoplysninger om alle personer, der inden for et givet tidspunkt har rettethenvendelse til bestemte myndigheder, anvendes ”løbende”. Det oplysesimidlertid ikke, i hvilket omfang anvendelsen sker. Det kan for eksempelikke ses, hvorvidt bibliotekerne har været inddraget i politiets krav omoplysninger om låneforhold m.v. Ej heller om hvorvidt der har væretkrævet oplysninger fra læger. Efter Retssikkerhedsfondens opfattelse børbegrebet ’forvaltningsmyndigheder’ afgrænses således, at retten til udenvidere til at kræve oplysninger begrænses til egentlige myndigheder ogikke omfatter for eksempel læger og biblioteker. Retssikkerhedsfondenvil finde det nyttigt, om det kan oplyses om, hvorvidt bestemmelsen erblevet anvendt i forhold til læger, hospitaler og biblioteker med henblikpå en nærmere stillingtagen til en revision af bestemmelsen.PET’s konklusion er, at § 116, stk. 2 ”har haft den tilsigtede virkning,med hensyn til at smidiggøre Efterretningstjenestens muligheder for hosandre forvaltningsmyndigheder at indhente oplysninger af betydning forvaretagelsen af Efterretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelseog efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13”.Det er klart, at afskaffelse af kravet om dommerkendelse vil smidiggørepolitiets opgaver, men dette bør vel næppe være det afgørende moment ien sag som denne.

Ad retsplejelovens § 783, stk. 2 om kendelse rettet mod personen(telefonaflytning m.v.)Om anvendelsen af denne bestemmelse udtaler PET, at man har positiveerfaringer, og man oplyser, at kendelse på personen har været anvendt iefterforskningssagerne fra Vollsmose og Glasvej, og der fortsættes: ”derkanikkeherudoverredegøresyderligereforPolitietsEfterretningstjenestes anvendelse af kendelse på person”.Det oplysesikke, hvorfor man ikke kan redegøre yderligere.

Ad retsplejelovens § 786, stk. 4 om logningHerom oplyses at Efterretningstjenesten i betydeligt omfang anvendertrafikdata sikret ved logning. Det hedder blandt andet, at trafikdata iflere tilfælde har været ”af afgørende betydning for at kunne afdækketerrorrelationerne i både ind- og udland. Det oplyses ikke i hvilkekonkrete tilfælde, herunder for eksempel straffesager ført ved danskedomstole, trafikdata fra logning har været af afgørende betydning, ligesom det er uklart, hvad udtrykket ”terrorrelationerne i både ind- ogudland” dækker. Er det for eksempel relationer, hvor logning, eftermyndighedernes opfattelse, har gjort, at efterforskningen blev mulig,hvor den ellers havde været meget vanskelig eller umulig? Det erRetssikkerhedsfondens opfattelse, at der før den kommende revision,som skal ske i samarbejde med EU, bør fremføres en mere konkretbetonet og udførlig argumentation for bevarelsen af de nye regler, somhar været meget omkostningstunge og besværlige i praksis.

Integrationsministeriet foretager alene en gennemgang af de mangestramninger i lovgivningen vedrørende udlændinge, som er gennemførtsiden 2002. Der er ingen oplysninger om brugen af disse nye regler, ombehovet for dem i relation til de allerede gældende regler eller i det heletaget nogle oplysninger om administrationen og erfaringerne hermed –ud over at ministeriet giver udtryk for tilfredshed med de gennemførteændringer.Dette repræsenterer naturligvis ikke en opfyldelse af regeringens løfteom, at regeringen vil gøre status med hensyn til erfaringerne for så vidtangår de indførte regler.Det tilføjes at ej heller administrationen af sanktionslisterne, hvormanglen på retssikkerhed har været stærkt kritiseret, på nogen mådebelyses. Der henvises til professor Thomas Elholms artikel iFrihedsrettigheder tur/retur?(s. 111 ff.).

Med venlig hilsenFondens bestyrelse:Prof.dr.jur. (formand), Ole Espersen●Prof.lic.jur., Vagn Greve●Advokat (H), Christian Harlang●Fhv. landsdommer Holger Kallehauge●Cand.mag., lic.jur., Preben Wilhjelm●Medlemmer af Forum forretssikkerhed:Prof.lic.jur., Lennart Lynge Andersen●Tidl. direktør for Folketinget,Ole Stig Andersen●Advokat (H), Jørgen Ballhausen●Prof. dr.jur., Flemming Balvig●Landsdommer,Hans Henrik Brydensholt●Lektor ph.d., Thomas Elholm●Advokat (H), Bjørn Elmquist●Fængselsinspektør,Hans Jørgen Engbo●Prof.dr.jur. (formand), Ole Espersen●Seniorrådgiver, Jørgen Estrup●Prof.lic.jur., Vagn Greve●Prof.dr.jur., Jens Vedsted Hansen●Advokat (H), Christian Harlang●Prof.dr.phil., Hans Hertel●Biskop, Kjeld Holm●Prof.dr.med., Niels Høiby●Advokat (H), Thorkild Høyer●Dr.med., Torben Ishøy●Prof., Claus Haagen Jensen●Fhv. landsdommer,Holger Kallehauge●Fhv. højesteretsdommer Hans Kardel●Prof., Ole Krarup●Fhv. byretspræsident, Claus Larsen●Advokat (H), Helle Lokdam●Prof.dr.phil., Anker Brink Lund●Prof., Brian Patrick McGuire●Prof.dr.jur., Peter Pagh●Cand.jur., Ulrich Horst Petersen●Fhv. højesteretspræsident,Niels Pontoppidan●Seniorkonsulent cand.jur.,Lars Adam Rehof●Speciallæge, Bente Rich●Juridisk rådgiver cand.jur.,Therese Rytter●Lektor ph.d., Jens Elo Rytter●Statsautoriseret revisor,Lars Skovgaard-Sørensen●Journalist, cand.jur., Poul Smidt●Prof.dr.jur., Eva Smith●Advokat, Sune Skadegaard Thorsen●Advokat, Tyge Trier●Prof., Per Ole Träskmann●Advokat, Fritz Videbech●Cand.mag., lic.jur., Preben Wilhjelm●Specialkonsulent,Mandana Zarrehparvar●

Indledning

Generelle betragtninger

Kommentarer til enkeltbestemmelser