REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 73: Orientering om Rambøll Management Consultings evaluering af forsøgsprojekt med tidlig rådgivning til adoptivforældre efter adoptionen (Post Adoption Service

IndledningKort om evalueringsdesignetKonklusionAnbefalinger til PAS-projektetBeskrivelse af PAS-rådgivningenBaggrund for projektetBeskrivelse af målgruppenProjektets målsætninger og forandringsteoriProjektets metoderGennemførelsen af PAS-rådgivningenMålgruppenHvem har deltaget i PAS-rådgivningen?Deltagere i PAS-rådgivningen og adoptantgruppen genereltGennemførelsen af PAS-rådgivningsforløbImplementering af PAS-rådgivningenProjektets startSupervision og faglig sparringUdvikling af metodeKonsulenternes baggrund og erfaringFinansieringAfholdelse af temadag for professionelleBetydning for PAS-konsulenternes praksisserRådgivningens rammer fra et forældreperspektivEffekterne af PAS-rådgivningenMetodiske overvejelser om effektmålingenOverordnede effekterEffekter i forhold til centrale elementer i rådgivningenForældrenes samarbejde om og forståelse af barnetHåndtering af konflikterForældrerollenTilknytningBarnets evne til at give udtryk for behovØvrige effekter af rådgivningenRedskaber til familiens møde med omverdenenProfessionel vurdering af familiens trivselBedre rustet til fremtiden1: Tabeller i bilag2: Tabeller fra den selvvurderede måling3: Evalueringens metodiske grundlag

INDLEDNINGI 2006 blev der ved satspuljeforhandlingerne bevilget midler til et forsøgsprojekt (Post AdoptionServices (PAS)-rådgivning), hvor adoptivfamilier fik mulighed for at modtage psykologfaglig råd-givning inden for de første tre år efter hjemtagelsen.Baggrunden for projektet er en række problemer eller usikkerheder, der kan opstå hos adoptan-ter og adopterede efter hjemtagelsen – og i nogle tilfælde resten af livet for de adopterede. PAS-rådgivningen arbejder med en antagelse om, at en tidlig psykologfaglig indsats kan være med-virkende til at mindske disse problemer og derved sikre en positiv sund udvikling hos børn og de-res forældre. Projektet er designet således, at rådgivningen er gratis og omfatter op til fem sam-taler med en PAS-konsulent.Familiestyrelsen er overordnet ansvarlig for projektet, men selve rådgivningen er forankret i defem statsforvaltninger, som med faglig støtte fra Familiestyrelsen har ansat konsulenter, der fo-restår rådgivningen. Der er i dag på landsplan ansat i alt 15 PAS-konsulenter. Nogle PAS-konsulenter er ansat i flere statsforvaltninger. PAS-projektet er et fireårigt forsøgsprojekt, somløber i perioden 2007-2010.For at tilvejebringe et billede af projektets virkning og effekt igangsatte Familiestyrelsen en eva-luering af PAS-rådgivningen i februar 2009. Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll),har fået til opgave at varetage den eksterne evaluering. Denne slutrapport indeholder erfaringer-ne fra den samlede evaluering, der er gennemført fra februar 2009 til august 2010.MidtvejsrapportenI september 2009 blev der udarbejdet en midtvejsrapport, der gav et foreløbigt billede af projek-tets virkninger og resultater. Erfaringer og resultater fra midtvejsrapporten er anvendt til atstrukturere og styre dele af den kvalitative dataindsamling i slutevalueringen. Dele af kapitel 3 islutevalueringen er gengivet fra midtvejsrapporten.SlutevalueringenIfølge opdraget fra og løbende diskussioner med Familiestyrelsen skal slutevalueringen indeholdefølgende perspektiver:EffektmålingEn evaluering af i hvilket omfang de familier, som har modtaget rådgivningen, har oplevet en ef-fekt.VirkningsevalueringVirkningsevalueringen indeholder for det første en evaluering af PAS-konsulenternes rådgivning,som belyser, hvilkemetoder og fremgangsmåderder er anvendt og fundet relevante. Denne delaf virkningsevalueringen er blevet afrapporteret i midtvejsrapporten.For det andet er der foretaget en evaluering afimplementeringenaf PAS-projektet, der blandtandet belyser, hvordan projektet arbejder med en fælles faglig platform for PAS-konsulenterne.For det tredje belysesforældrenes udbytte og effektaf PAS-rådgivningen kvalitativt for at åbnefor og supplere de kvantitative effektdata og læsningen heraf.

Kort om evalueringsdesignetSom grundlag for evalueringen blev der i marts 2009 gennemført en forandringsteoriworkshop.En forandringsteoriworkshop har fokus på at beskrive de antagelser, der ligger til grund for etprojekt, herunder hvordan indsatsen bidrager til realiseringen af den overordnede målsætning forprojektet, i dette tilfælde at understøtte et godt liv for de adopterede børn og deres familier. Påworkshoppen var der således fokus på at definere målgruppen for indsatsen, samt hvordan tilret-telæggelsen af rådgivningsforløbet bidrager til de ønskede umiddelbare resultater og langsigtedevirkninger. På baggrund af dette arbejde udvalgte workshopdeltagerne en række indikatorer,som man ville måle projektets succes op imod.VirkningsevalueringenVirkningsevalueringen er baseret på kvalitative interviews med PAS-rådgivere og forældre, somhar deltaget i et rådgivningsforløb. Der er gennemført interviews med de 15 PAS-konsulenter. In-terviewene har haft til hensigt at spørge ind til implementeringen af PAS-rådgivningsprojektet forat få en større indsigt i projektdesignet, og hvad der ifølge de involverede har virket godt, oghvad man med fordel kunne gøre anderledes, hvis projektet skal fortsættes.Derudover er der gennemført kvalitative interviews med 19 forældre, der har modtaget PAS-rådgivning. Forældrene er blevet udvalgt på baggrund af deres besvarelser i før-/eftermålingen,således at vi har interviewet forældre, hvor rådgivningen har haft hhv. stor og lille effekt i forholdtil forældrene (og deres adoptivbørn). I interviewene med forældre har Rambøll søgt at tilveje-bringe mere indgående viden om deltagernes oplevelse af rådgivningens virkning, også set i lysetaf om de havde høj eller lav effekt i før-/eftermålingen. Rambøll har ønsket at finde forklaringerpå det forskellige udbytte.EffektevalueringenEffektevalueringen er baseret på før-/efter-spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, der harmodtaget rådgivning. PAS-rådgivningen blev påbegyndt inden evalueringen blev igangsat. Derforhar det ikke været muligt at foretage før-/eftermåling på de første deltagere, da de alleredemodtog eller havde afsluttet rådgivningen ved evalueringens begyndelse. Disse deltagere har istedet modtaget et afsluttende spørgeskema, i evalueringen kaldet 'den selvvurderede måling',der retrospektivt spørger til situationen inden rådgivningens begyndelse. Rambøll har foretagetanalyser af dette datasæt og inddrager løbende erfaringer herfra, selvom det primære fokus errettet mod populationen, hvor der er foretaget før-/eftermåling. Effektevalueringen indeholdersåledes følgende datakilder:•Før-/eftermåling blandt forældre, der har besvaret et spørgeskema, inden de startede råd-givningen (0-punktsmåling), og et skema efter de har afsluttet rådgivningen. Effektvurderin-gerne baseres på en sammenligning af før-/efterbesvarelserne blandt de medvirkende foræl-dre.Spørgeskemaundersøgelse om de enkelte forløb udfyldt af PAS-konsulenterneSelvvurderet eftermåling blandt forældre, der har påbegyndt rådgivning inden marts 2009Nøgletal og statistiske oplysninger om adopterede fra Familiestyrelsen.

Familiestyrelsen iværksatte i 2007 PAS-rådgivningsprojektet med det formål at hjælpe forældremed at håndtere de udfordringer og problemstillinger, som de kan stå over for i den første tidsammen med deres adoptivbarn. Forskning og undersøgelser viser, at adopterede som gruppehar en øget risiko for psykiske lidelser og selvmord i voksenlivet.1Undersøgelser viser også, atdet kan kræve særlige kompetencer hos – og støtte til – forældrene for at sikre, at adoptivbørnfår en god og tryg opvækst.2Adoption af et barn er en stor omvæltning for såvel barnet somforældrene. Mange af børnene reagerer voldsomt på grund af de omsorgssvigt, de har oplevetinden adoptionen, og adoptivforældre kan ofte føle sig usikre på deres nye rolle, især i den førstetid efter hjemtagelsen. På længere sigt kan forældrenes usikkerhed føre til afmagt og tvivl på eg-ne evner som forældre, hvilket kan betyde, at relationen til barnet problematiseres. Dette kanogså resultere i, at barnet ikke får den fornødne hjælp til at bearbejde de tidlige traumer, han el-ler hun har været udsat for, og komme i en positiv udvikling.PAS-projektet stræber efter at hjælpe familierne med de problematikker, de eventuelt måtte ha-ve, ved at lade fagpersoner rådgive familierne om de forhold, der kan gøre sig gældende på kortsigt i forhold til adoption. Derved håber man at kunne forebygge potentielt vidtrækkende pro-blemer tidligt i forløbet og afværge, at børnene på længere sigt udvikler dybere vanskeligheder.Familierne kunne igennem projektet modtage hjælp fra et korps af psykologfaglige rådgivere(PAS-konsulenter), som sammen skulle udvikle en fælles faglighed inden for adoption, og somkunne yde adoptionsspecifik rådgivning. Projektets budget var 10,8 millioner kr.I perioden august 2007 til august 2010 blev der gennemført i alt 1117 PAS-rådgivningsforløb.Rådgivningen har i store træk formået at tiltrække en målgruppe til PAS-rådgivning, som mindermeget om den samlede gruppe, der adopterer. Således er rådgivningen tiltænkt både enligeadoptanter og adoptanter i par samt første- og flergangsadoptanter. Derfor er det også i trådmed intentionerne, at andelen af par- og eneadoptanter samt første- og flergangsadoptanter, derdeltager i PAS-rådgivning, stort set er lig den generelle adoptantgruppe. Det kan således konklu-deres, at PAS-rådgivningen i vid udstrækning formår at nå bredt ud i forhold til den intenderedemålgruppe.Effektevalueringen viser, at der er positive resultater og virkninger af PAS-rådgivningen. Såledesviser datamaterialet, at 97 % af forældrene efter PAS-forløbet har oplevet fremgang på mindst étområde. De fleste forældre har udviklet sig på mellem 1 og 12 områder ud af 27 mulige.Generelt set vurderer forældrene i udgangspunktet, at de ikke har omfattende problemer på deforskellige områder. Der er altså tale om en forholdsvis ressourcestærk forældregruppe. PAS-konsulenternes vurdering af forældrenes vanskeligheder adskiller sig imidlertid herfra, idet devurderer, at halvdelen af familierne, når de påbegynder rådgivningen, har svære eller megetsvære vanskeligheder i mødet med barnet. Halvdelen af familierne kan således karakteriseressom havende stort behov for rådgivningen, hvorimod rådgivningen for den anden halvdel imøde-

kommer mindre problemer og dermed også kan fungere som et forebyggende tiltag. Dettestemmer godt overens med, at projektet også sigter mod at have en forebyggende effekt.Forældrene har blandt andet oplevet fremgang på følgende områder:40 % føler sigmere sikre i de ting, de gør som forældre.Dette kan medføre at forældrene fårstørre selvtillid som forældre og generelt får mere overskud. At forældrene føler sig bedre til-pas i deres forældrerolle, påvirker også børnene. Hvis forældrene sender mere entydige sig-naler og er bedre til at regulere egen adfærd, skaber det nemlig større stabilitet og ro forbørnene. Dette er vigtigt, da adoptivbørn ofte har forhøjet indre uro og forhøjet angstniveau.40 % oplever, at dehåndterer konflikter med barnet på en mere konstruktiv måde.Dette ervigtigt, fordi uhensigtsmæssig konflikthåndtering kan afføde følelser som afmagt, ophidselseog tristhed, der kan føre til afvisning af barnet. En mere hensigtsmæssig håndtering af kon-flikter, hvor barnet mødes med forståelse og anerkendelse, mens forældrene oplever en suc-ces i at hjælpe deres børn gennem svære situationer, er derfor en vigtig faktor for barnets ogforældrenes trivsel. Undersøgelsen viser endvidere, at 44 % af forældrene sjældnere føler sigmagtesløse i svære situationer med barnet, end de gjorde inden PAS-rådgivningen.43 % oplever, atderes barn er blevet bedre til at vise, at han/hun er bange.Ofte vil adoptiv-børn, i perioden inden de kom til adoptivfamilien, have udviklet overlevelsesstrategier, hvorde for atklare sigkan have undertrykt at mærke og give udtryk for egne behov. At barnetbegynder at vise følelser, såsom angst, for forældrene, er en indikator på, at barnet føler sigtryg og har større tillid til forældrene, hvilket er essentielt i forhold til tilknytningsprocessenmellem forældre og barn.Ses der på de områder, hvor forældrene har oplevet den mindste udvikling, er det i forhold til,om deres barn er blevet bedre til at vise glæde, samt fælles enighed om, hvordan barnets ad-færd og reaktioner skal forstås. Det skyldes hovedsageligt, at hovedparten af forældrenes ogbørnenes problemer på disse områder var begrænsede, da de søgte rådgivning.De forældre med den største negative og største positive udvikling blev interviewet for at få ind-sigt i, hvad deres forskellige udbytte af PAS-rådgivningen kan skyldes. Disse interviews peger på,at i de tilfælde, hvor effektdata tegner et negativt billede, havde forældrene ikke en negativ op-levelse af rådgivningen, men tilkendegiver derimod, at rådgivningen har medført en positiv ud-vikling for dem og deres barn. En negativ udvikling i effektmålingen kan derfor i virkelighedenvære en positiv udvikling, idet forældrene kan have gennemgået en erkendelses- og refleksions-proces, som ændrer de subjektive kriterier, hvorefter forældrene vurderer sig selv og deres børni målingen. For eksempel skal en negativ udvikling på et parameter – eksempelvis barnets til-knytning til forældrene – ikke nødvendigvis tolkes sådan, at barnets tilknytning til forældrene erforværreti løbet af rådgivningsforløbet. En plausibel forklaring, som bakkes op af flere forældresåvel som PAS-konsulenter, er derimod, at forældrene efter rådgivningen ser med andre øjne påtilknytningsproblematikken. De kan med deres øgede viden se, at tilknytningen ikke er ideel,hvilket i praksis betyder, at de vurderer tilknytningen dårligere i eftermålingen i forhold til førmå-lingen. Dette fund indikerer endvidere, at forældregruppen måske ikke er helt så ressourcestærki udgangspunktet, som de selv vurderer sig til. Vi har dog ikke talt med alle forældre med negativudvikling, så der kan derfor være forældre, der på mange områder ikke har ’rykket sig’ nævne-værdigt eller er gået tilbage på et eller flere områder.De kvalitative interviews tegner et billede af en meget tilfreds forældregruppe, som blandt andethar fået en bedre tilknytning til barnet, er blevet mere sikre på sig selv i forældrerollen, og somhar lært at læse barnets signaler bedre. Ud over den positive udvikling i forældrenes vurdering af

deres kompetencer og deres børns situation er forældrene generelt meget tilfredse med tilbud-det. Således angiver 98 % af deltagerne, at de ville anbefale PAS til andre i samme situation somdem selv.For at sikre, at familier overalt i landet kunne modtage samme kvalificerede rådgivning, havdePAS-rådgivningen også til hensigt at skabe en fælles faglighed i Danmark inden for adoptionsom-rådet. Den fælles faglighed skulle blandt andet etableres ved at samle psykologfaglige rådgivere(PAS-konsulenterne) fra hele landet og instruere dem i at anvende samme principper inden forden adoptionsspecifikke rådgivning. I samtaler med rådgiverne står det klart, at de fleste har fåetet stort fagligt udbytte af at deltage i PAS-projektet, og at deres viden inden for området er ble-vet øget. Denne udvikling tilskrives i høj grad de kvartalsvise møder i Familiestyrelsen, hvor me-toden og konkrete sager er blevet diskuteret, og styreguiden, der opsamler PAS-projektets me-toder og opsummerer det materiale, konsulenterne har fået udleveret undervejs. Det skal dognævnes, at styreguiden først blev færdiggjort i 2009. Flere af de mindre erfarne konsulenterkunne have ønsket sig, at styreguiden havde været tilgængelig ved projektets start, så de frastart kunne have dannet sig et overblik over de forskellige elementer i metoden.PAS-projektet havde også til hensigt at styrke fagligheden blandt dem, der arbejder med adopti-on i forvaltningen, sundhedsplejen, dagtilbud og skoler. Der er derfor afholdt temadage af PAS-konsulenter for fagpersoner inden for disse områder. PAS-konsulenterne har oplyst, at temada-gene virkede godt, men var prioriteret og finansieret forskelligt i statsforvaltningerne.

PAS-rådgivning bør fortsættes, da det har positive resultater. Størstedelen af forældrene har etpositivt udbytte af at deltage i PAS-rådgivningen. Dette bakkes op af PAS-konsulenterne, dervurderer, at forældrene har færre problemer efter endt forløb.Et netværk af konsulenter på området bør fortsætte for at bevare et fagligt fokus og en fagligudvikling inden for adoptionsområdet. Man kunne dog forstille sig, at netværket fremadrettetblev udvidet, så alle psykologer, der arbejder med det adoptionsspecifikke område, kan indgå inetværket. Dette både for at undgå en konkurrenceforvridende situation og for at udbrede adop-tionsspecifik viden til alle interesserede klinikere, der beskæftiger sig med området.Det bør overvejes, hvordan tilbuddet skal finansieres. Indtil videre har det været et gratis tilbudtil alle, på linje med for eksempel sundhedsplejersken. I og med at projektet henvender sig tiladoptivforældre, er der tale om en relativt økonomisk ressourcestærk forældregruppe. Det måforventes, at en del af forældrene selv vil kunne finansiere rådgivningen. Dog giver forældreneudtryk for, at det er dyrt at adoptere, hvorfor nogen ville afholde sig fra at købe rådgivningenselv. Flere forældre udviser dog velvilje til at medfinansiere rådgivningen, hvorfor projektet kun-ne videreføres som et tilbud med indkomstafhængig egenbetaling.Det kan desuden forventes, at hvis projektet fortsat tilbydes gratis til alle, vil det blive dyrere,end det har været i projektperioden, da man på lang sigt må forvente, at flere adoptivforældre vilbruge PAS-rådgivning. Denne formodning bygger på, at man i flere statsforvaltninger i perioderikke har haft midler til at imødekomme efterspørgslen på rådgivningen, hvorfor nogle adoptivfa-milier er blevet afvist

BESKRIVELSE AF PAS-RÅDGIVNINGENBaggrund for projektetHjemtagelsen af et barn er oftest en glædelig begivenhed for nybagte adoptivforældre, og i man-ge tilfælde foregår adoptionen uden større problemer. Mødet mellem forældre og adoptivbarn kanimidlertid være kompliceret, og det er derfor langt fra ualmindeligt, at den første periode også eren tid med vanskeligheder og elementer af usikkerhed. For nogle forældre bliver mødet med bar-net en overvældende oplevelse, der kan aktivere tidligere følelser af svigt og utilstrækkelighed,og forældrene kan opleve, at denne første tid er præget af tvivl om egne evner som forældresamt problemer i forhold til det hjemtagne barn, omverdenen og familien som helhed. For adop-tivbarnet er hjemtagelsen en enorm omvæltning, og barnet skal vænne sig til at have forældreog være del af en familie.3I forlængelse heraf henvender PAS-rådgivningen sig til de familier, som inden for tre år harhjemtaget et barn. Den overordnede målsætning med PAS-rådgivningen er at ruste adoptivfami-lierne til at håndtere de problematikker, der kan opstå på kort og længere sigt, når et barn adop-teres ind i en ny familie. PAS-projektet er det første statslige tilbud til adoptivforældre i Danmarkom gratis psykologfaglig rådgivning efter hjemtagelse og er derfor unik i sit fokus og sin ydelse.Adoptivbørn har forskellige aldre og vidt forskellige historier bag sig og har derfor ofte også for-skellige behov. Dog er der en række karakteristika, der kan gå igen hos adoptivbørnene, uansetom de er adopteret internationalt eller nationalt. Mange har et forladthedstraume, adfærdsfor-styrrelser, uro, stressfølsomhed og forhøjet risiko for ensomhedsfølelse. Børnene kan endviderehave svært ved at føle egne behov og give udtryk for dem i forhold til for eksempel nærhed, sorgog smerte. Dertil kommer besvær med at mestre et helt nyt sprog (for de internationalt adopte-rede børn) og indgå i sociale relationer. Dette kan skyldes, at børnene tidligt i livet ikke har haften nær og vedvarende kontakt til en primær omsorgsperson og dermed ikke har lært at beherskegrundlæggende signaler og indgå i relationer, der ellers er med til at danne fundament for etbarns relationsevne og selvidentitet4. I løbet af barndommen kan børnene desuden blive konfron-teret med og skal forholde sig til, at de er anderledes end deres kammerater, herunder eksem-pelvis fysisk fremtoning og ukendt biologisk baggrund. Den internationale forskning viser, atadoptivbørn på længere sigt har forøgetrisikofor problemer i skolen, anbringelse og diverse pro-blemer i voksenlivet, herunder varig ensomhedsfølelse, psykiske problemer, misbrug, kriminali-tet, forhøjet risiko for selvmord og problemer med at stifte egen familie.5Adoptivforældrene står ligeledes over for en forældrerolle og et forældreskab, som er anderledesend det forældreskab, som biologiske forældre oplever. Adoptivforældre har ikke haft en biolo-gisk forberedelse på forældreskabet. Dermed er processen væsentlig anderledes end ved ”traditi-onelt” forældreskab; forældrene skal forholde sig til, at det at adoptere måske ikke stemmeroverens med de forventninger, de kunne have haft enten om at få ”deres eget” barn eller om atadoptere et barn. Tiden efter hjemtagelsen af barnet er ofte kaotisk og præget af at være enomstillingsproces, der til tider kan være kompliceret og i værste fald føre til depression. Foræl-drene kan opleve, at de står isoleret og ikke kan få tilstrækkelig hjælp og forståelse fra omver-denen i forhold til deres problemer, idet netværket typisk ikke er gearet til at tilbyde den retteadoptionsspecifikke hjælp. På længere sigt kan forældrenes usikkerhed i forhold til situationen fø-re til afmagt og tvivl på egne evner som forældre, hvilket kan betyde, at relationen til barnetproblematiseres. PAS-projektet kan hjælpe familierne med de problematikker, de eventuelt måt-Indholdet i dette afsnit er udarbejdet på baggrund af forandringsteoriworkshoppen med deltagelse af Familiestyrel-sen og PAS-rådgivere. Familiestyrelsen har efterfølgende godkendt referatet.4Fra interaktion til relation,Hart, Susan, Schwartz, Rikke: Hans Reitzels forlag, København 20085Suicide, psychiatric illness, and social maladjustment in intercountry adoptees in Sweden: a cohort study. AndersHjern, Frank Lindblad, Bo Vinnerljung,THE LANCET,vol. 360, August 10, 2002.3

te have, ved at lade fagpersoner rådgive familierne om de forhold, der kan gøre sig gældende påkort sigt i forhold til adoption. Derved kan man forebygge potentielt vidtrækkende problemer tid-ligt i forløbet og afværge, at børnene på længere sigtudvikler dybere vanskeligheder. PAS-projektet skal fylde et hul i det eksisterende system, hvor adoptivfamiliernes behov og særligeforhold ikke mødes og forstås. Den eksisterende rådgivning fra for eksempel sundhedsplejerskeneller PPR har ikke tilstrækkeligt kendskab til de adoptionsspecifikke problematikker, hvorfor fejl-slagen rådgivning og diagnosticering forekommer. At adoptivforældrene med PAS-rådgivningenkan være sikre på at få hjælp fra eksperter medadoptionsspecifkviden, er derfor af fundamentalbetydning.Endelig søger PAS-projektet at italesætte de vanskeligheder, der kan være forbundet med adop-tion, og aflive myten om, at adopterede børn i alle henseender blot skal behandles som alle an-dre. Med et gratis rådgivningsforløb, der tilbydes alle familier, er det intentionen med projektet atmedvirke til en normalisering af de særlige vilkår og problematikker, der omgiver adoption. Heriligger imidlertid et dilemma, idet man ved at italesætte problematikkerne på samme tid kan risi-kere at stigmatisere adoptivbørn. PAS-projektet kan dog på trods af dette dilemma bidrage til enstørre forståelse af, at det at blive adoptivforældre ikke er enkelt, og at det er helt legalt at søgeom hjælp og rådgivning i den omstillingsproces, det er at adoptere et barn.

Beskrivelse af målgruppenMålgruppen for projektet er familier, der har adopteret et barn inden for de seneste tre år i peri-oden 2007-10. Baggrunden for denne afgrænsning af målgruppen er primært et ressource-spørgsmål, idet projektets midler er begrænsede. Afgrænsningen beror dog også på evidens in-den for området, der viser, at en tidlig indsats virker forebyggende og dermed også har størst ef-fekt.6I og med at projektet har løbet i årene 2007-2010, omfatter målgruppen adoptivfamilier, somhar hjemtaget børn i årene 2004-2010. Et estimat af målgruppens samlede størrelse er adoptiv-familier til ca. 3200 børn, der siden projektets start i 2007 og frem til 2010 har haft mulighed forat benytte sig af dette tilbud.Der er både par og eneadoptanter blandt målgruppen. Har man adopteret mere end ét barn, harman mulighed for at deltage i et rådgivningsforløb for hvert adopteret barn (inden for tre år efterhjemtagelsen). Omkring 35 % af de familier, der har haft mulighed for at deltage i tilbuddet, harbenyttet sig af rådgivningen.På Familiestyrelsens og statsforvaltningernes hjemmeside har familierne selv kunnet finde enoversigt over de konsulenter, som er tilknyttet projektet i deres region. Hvis en familie har ople-vet behov for rådgivning, kontaktede de selv den PAS-konsulent, som de ønskede at starte etforløb hos. Adoptanterne henvendte sig selv med henblik på rådgivning, og der har ikke væretvisitation fra offentlig instans, selvom det ofte kan have været sundhedsplejersker eller sagsbe-handlere, der har informeret familierne om tilbuddet. Det forhold, at familien har søgt rådgivning,vil således ikke blive taget i betragtning, hvis ansøgerne efterfølgende søger om at blive god-kendt til at adoptere et barn mere. Familierne er kommet til løbende, og i akutte sager (eksem-pelvis hvor barnet eller forældrene reagerer meget voldsomt på situationer) har familien kunnetkomme til med det samme.

Projektets målsætninger og forandringsteoriDen primære langsigtede målsætning for projektet er at medvirke til et godt liv for adopteredebørn og deres forældre og dermed modvirke eller reducere evt. negative følgevirkninger af bar-nets baggrund og adoption i form af psykiske problemer, misbrug og kriminalitet. Derudover eret langsigtet mål at ophæve de tabuer, der omgærder adoption, ved at udbrede viden og norma-lisere adoptionsspecifikke problematikker.De langsigtede virkninger for projektet, som ligger inden for en kort tidshorisont, er, at barnetbetragter adoption som et livsvilkår – dvs. ikke betragter sig selv som ”offer”, og at barnet fåropbygget en identitet, der bygger på både fortid og nutid. Endvidere skal barnet på lang sigt ud-vikle sig til et helstøbt og velfungerende menneske, have øget selvværd, øgede sociale kompe-tencer og være bedre til at håndtere de adoptionsspecifikke problematikker på baggrund af denstøtte og viden, som forældrene besidder. Et andet lige så vigtigt mål er, at forældrene bliverstyrket i deres forældrerolle, fordi deres sikkerhed og ro er af afgørende betydning for, at dengensidige tilknytning kan finde sted.Forudsætningerne for, at projektets langsigtede mål muliggøres, er, at barnet oplever en basalsikkerhed, og at barnet føler sig accepteret og anerkendt og får ro til at blive sig selv.Før barnet er nået hertil, er der en række umiddelbare resultater, som skal være skabt. På dettestadium er barnet bedre i stand til at regulere sig selv, herunder i forhold til søvn og spisning.Barnet er også bedre i stand til at mærke og vise egne behov, hvilket gør det nemmere for for-ældrene at læse barnet og imødekomme dets behov. Barnet skal udvikle nye overlevelsesstrate-gier og lære at moderere de gamle. Barnet er i stand til at indgå i tæt kontakt med en eller beg-ge forældre, hvilket er tegn på, at de adfærdsforstyrrelser, som barnet eventuelt havde vedhjemkomsten, er formindsket. Der er nu en bedre tilknytning fra barnet til forældrene og fra for-ældrene til barnet.For forældrene er det målet, at de på længere sigt bliver styrket i forældrerollen. Forudsætnin-gerne herfor kan være, at forældrene bliver mindre stressede i forældrerollen og føler sig bedretilpas som forældre. Forældrene har yderligere større selvværd, selvtillid og generelt mere over-skud. Resultater på kort sigt for forældrene består eksempelvis i, at de udviser øget forståelse afbetydningen af barnets fortid, at de er i stand til at afkode barnets overlevelsesstrategier, og atde har styrket deres intuition over for barnet. Forældrene er eksempelvis bedre i stand til at dra-ge omsorg for barnet, de tør udvise nærhed, forstår barnets behov bedre og ser barnet, hvor deter – og ikke i forhold til en forventning om, hvor barnet i forhold til sin biologiske alder ”burde”være. Endvidere har forældrene nu øget viden til at kunne styrke tilknytningen til barnet og regu-lere deres egen adfærd over for barnet efter behov. De kan endvidere have fået et mere reali-stisk billede af, hvad familielivet indebærer. At forældrene føler sig bedre tilpas i deres forældre-rolle, påvirker også børnene. Hvis forældrene sender mere entydige signaler og er bedre til at re-gulere egen adfærd, skaber det stabilitet og ro for barnet, hvilket styrker grundlaget for en godudvikling hos barnet. Den viden og erfaring, som forældrene besidder på nuværende stadium,gør dem også mere modige og sikre over for netværket og normalsystemet, som ikke nødven-digvis er enige i, hvordan børnenes signaler skal tolkes, og hvordan barnet bør opdrages.De umiddelbare resultater af rådgivningen er, at forældreparret opnår en større fælles følelse ogforståelse imellem sig, der mindsker eventuelle modsatrettede opfattelser af, hvordan barnet skalopdrages. Ligeledes kan forældrene som resultat af rådgivningen være bedre i stand til at sættesig i barnets sted, til at møde barnet følelsesmæssigt og til at udvikle sensitivitet og empati overfor barnet. Forældrene kan have en øget følelse af at være anerkendt, i og med at PAS-konsulen-ten lytter til dem og tager deres problematikker alvorligt. Nogle forældre oplever også øget aner-kendelse, idet der i rådgivningen er plads til at åbne op for den smerte og magtesløshed, de måt-

Projektets metoderPAS-projektet arbejder ud fra en række metoder, som man fra projektets side forudsætter er detstærkeste fundament for arbejdet med adoptionsrådgivning. Rådgivningen skal lede til de oven-for beskrevne ændringer for adoptivfamilierne.Udgangspunktet for projektet er en faglig specialisering, der bygger på konsulenternes mange-årige erfaring med adoptionsområdet. I kraft af at projektet består af rutinerede klinikere – derud over en relevant terapeutisk uddannelse har erfaring med adoptionsspecifikke problemstillin-ger – er der lagt op til, at rådgiverne bruger deres faglige viden mest muligt i forhold til rådgiv-ningsforløbene. Rådgivningen er en dynamisk proces, hvor PAS-konsulenten tager afsæt i famili-ens situation og tilpasser rådgivningen til familiens behov. Projektet sigter mod, at rådgivningenskal være familieorienteret frem for individorienteret, så hjælpen kommer forældrene og barnettil gode som en helhed. For at understøtte den individuelle tilrettelæggelse er der udarbejdet enstyreguide, der skal sikre en fælles og fagligt forsvarlig tilgang til rådgivningen.Den psykologiske metode i rådgivningen lægger op til, at PAS-konsulenten i startforløbet kon-struerer en anamnese, dvs. en rekonstruktion af barnets livsfortælling, der sætter barnets fortid ifokus. Det er antagelsen, at dette styrker forældrenes sensitivitet, empati og evne til at sætte sigi barnets sted. Derved bygges der bro mellem barnets fortid og nutid, hvilket er et vigtigt trin irådgivningen. Ligeledes sættes fokus på betydningen af forældrenes første møde med barnet.PAS-konsulenterne lytter til forældrene, spejler deres fortællinger og lærer dem at afkode bar-nets adfærd. Dette understøtter en større sikkerhed hos forældrene, der kan føre til en øget fø-lelse af anerkendelse og til, at de bedre kan beherske eventuelle frustrationer og blive mere op-mærksomme på barnets adfærd.Psykoedukation – undervisning i psykiske reaktioner og adfærd – er et nyttigt værktøj til at læreforældrene, hvordan de skal håndtere og forstå deres børn og aflæse signaler og overlevelses-strategier. Rådgiverne forsøger også at korrigere forældrenes opfattelser af barnets adfærd, så-fremt opfattelserne skulle være misforståede, hvilket ikke er usædvanligt i tiden, efter at barneter blevet hjemtaget.

GENNEMFØRELSEN AF PAS-RÅDGIVNINGENMålgruppenI dette kapitel ses der nærmere på PAS-projektets målgruppe. Som beskrevet i kapitel 3 er denintenderede målgruppe for projektet adoptivforældre; det være sig eneadoptanter eller par, derhar hjemtaget et adoptivbarn inden for de seneste tre år. Forældrene, der har hjemtaget børn i2004, 2005 og 2006, har fået præsenteret rådgivningstilbuddet pr. brev og har efterfølgende selvtaget kontakt til deres lokale PAS-konsulenter. De resterende familier kan have læst om projektetpå Familiestyrelsens hjemmeside og på Adoption og Samfunds hjemmeside.I denne del af evalueringen undersøges det, hvilken målgruppe forsøgsprojektet reelt har tiltruk-ket. Dette gøres dels ved at se på, hvor mange personer der har benyttet tilbuddet, og dels vedat undersøge en række karakteristika ved de deltagere, der har medvirket i spørgeskemaunder-søgelserne. Derudover sammenlignes deltagerne i PAS-rådgivningen på udvalgte parametre medadoptantgruppen i Danmark generelt for at vurdere, hvor bredt rådgivningstilbuddet når ud.Når der i dette afsnit rapporteres tal om PAS-rådgivningen, er det som hovedregel tal for helegruppen af forældre, som har deltaget i projektet, der rapporteres. Dvs. at spørgeskemasvar frafør-/eftermålingen er slået sammen med svar fra forældre, som har besvaret den selvvurderedemåling. Det er desuden undersøgt, om svarene fra forældre i før-/efter-målgruppen adskiller sigvæsentligt fra den samlede målgruppes, men dette har ikke været tilfældet. På enkelte områderer der hentet information fra de spørgeskemaer om PAS-forløb, som konsulenterne har udfyldt.

I dette afsnit beskrives og analyseres profilen på de deltagere i rådgivningen, som har deltaget ispørgeskemaundersøgelsen. I alt har 977 forældre gennemført spørgeskemaundersøgelsen.Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen angiver, at de har adopteret som par (89 %), mens11 % har adopteret alene.Lidt over en tredjedel af forældrene (38 %) angiver, at de har adopteret mere end ét barn, mens62 % kun har adopteret ét barn. For ca. 6 % af forældrene har der været tale om en søskende-adoption. I ca. halvdelen af de familier, som har deltaget i PAS-rådgivning, har adoptivbarnet eneller flere søskende (53 %), mens den anden halvdel (47 %) ingen søskende har. Kun 16 % afadoptivforældrene har også biologiske børn.Gennemsnitsalderen for de børn, der er søgt rådgivning om, er knap fire år, hvor den yngste erto måneder og den ældste er knap 14 år, og en del af rådgivningsforløbene har altså drejet sigom ældre søskende. Dette indikerer, at det at bringe en yngre søster eller bror ind i en adoptiv-familie kan være svært for de ældre søskende, og at der er behov for rådgivning i relation til dis-se problematikker.Kun i få tilfælde har barnet været mindre end en til to måneder hos adoptivfamilien, inden foræl-drene søger om PAS-rådgivning. Dette kan være tegn på, at forældrene gerne vil lære deres barnat kende, inden de søger rådgivning. Det er meget forskelligt, hvornår forældrene henvender sigtil PAS-rådgivningen. Nogle forældre henvender sig efter en til to måneder, mens andre først sø-ger om rådgivning flere år, efter at de er blevet forældre til et adoptivbarn.Størstedelen af adoptivforældrene har hjemtaget børn inden for almen godkendelse. Dette er til-fældet for 70 %, mens 24 % af forældrene har hjemtaget et barn inden for den udvidede god-kendelse. En almen godkendelse omfatter et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kend-te fysiske og psykiske problemer. Udvidet godkendelse kan for eksempel dække over, at barnet

Den mest hyppige grund til at opsøge PAS-rådgivning er ifølge knap 30 % af deltagerne i spørge-skemaundersøgelsen vanskeligheder med at afkode barnets signaler. Søvnproblematikker, til-knytningsvanskeligheder samt overlevelsesstrategier hos barnet, som er uhensigtsmæssige, op-træder dog næsten lige så hyppigt som årsager til henvendelse til PAS-rådgivning. Den mindstangivne årsag med kun 5 % er reaktioner på anderledeshed. 29 % af deltagerne i spørgeskema-undersøgelsen angiver desuden, at de har søgt rådgivning på grund af andre problematikker endde ovenfor nævnte. Eksempelvis angiver mange deres egen usikkerhed som adoptivforældre. Deter indtrykket fra interviews med forældre, at rådgivningen i familier med flere adoptivbørn rettesmod samtlige søskende – derfor kan ovennævnte problematikker dække over flere søskendesproblemstillinger.PAS-konsulenterne har på baggrund af de enkelte rådgivningsforløb givet deres vurdering afadoptivforældrenes vanskeligheder i mødet med barnet. Tallene fra disse vurderinger er vist gra-fisk i figur 4.2 nedenfor:

Som det ses af figuren, vurderer konsulenterne i ca. halvdelen af tilfældene, at adoptivforældre-ne har svære eller meget svære vanskeligheder i mødet med deres barn, mens den anden halv-del kun har mindre svære eller ganske få vanskeligheder. Der er altså en bred spredning i PAS-konsulenternes vurdering af forældrenes vanskeligheder. Halvdelen af familierne kan således ka-rakteriseres som havende stort behov for rådgivningen, hvorimod rådgivningen for den andenhalvdel imødekommer mindre problemer og dermed også kan fungere som et forebyggende til-tag. I overensstemmelse hermed understeger PAS-konsulenterne, at de familier, der henvendersig i forbindelse med det gratis rådgivningstilbud, ofte kommer, når deres problemer er på et tid-ligt stadium, sammenlignet med hvornår PAS-konsulenterne i øvrigt får henvendelser fra familiermed problemer. Det lader således til, at projektet i højere grad end private tilbud benyttes somen forebyggende foranstaltning, hvilket stemmer godt overens med, at projektet også sigter modat have en forebyggende effekt.4.1.2Deltagere i PAS-rådgivningen og adoptantgruppen generelt

I perioden fra august 2007 til august 2010 blev der gennemført i alt 1117 PAS-rådgivningsforløb.Det anslås, at omkring 3.200 børn adopteres i perioden fra 2004-2010, hvilket giver deres adop-tivforældre mulighed for at modtage rådgivning i dette projekts regi. Det betyder, at omkring 35% af den potentielle målgruppe har gennemført et PAS-forløb.For at få en fornemmelse af, om forsøgsprojektet med PAS-rådgivning når ud til den potentiellemålgruppe, vil gruppen af forældre, der har modtaget PAS-rådgivning, i følgende afsnit blivesammenlignet med gruppen af adoptanter i Danmark generelt set. Målgruppen for PAS-rådgivningen er som nævnt forældre, det være sig eneadoptanter eller par, der har hjemtaget etadoptivbarn inden for de seneste tre år. Adoptantgruppen generelt set bliver opgjort ud fra tal fraFamiliestyrelsen om godkendte adoptioner fra 2004 til 2009. Tallene er opgjort på, hvorvidtadoptanterne er par eller enlige, og hvor mange adopterede børn de har. For at kunne sammen-ligne de indhentede tal med tallene i PAS-evalueringens spørgeskemaundersøgelse er der udreg-net et gennemsnit af Familiestyrelsens tal fra 2004 til 2009. Resultaterne af sammenligningenses i nedenstående figurer.

Som det fremgår af ovenstående figur, er billedet af, hvor mange par- og eneadoptanter der er,og hvor mange der deltager i PAS, stort set ens. Ifølge opgørelsen fra Familiestyrelsen var der igennemsnit fra 2004 til 2009 10,4 % af de godkendte adoptanter, der var enlige. Spørgeskema-undersøgelsen for PAS-evalueringen viser, at 10,9 % af rådgivningsforløbene blev modtaget afeneadoptanter.Billedet ændrer sig en smule, når vi ser på, om PAS-modtagerne ligner gruppen af adoptantergenerelt, når det kommer til antallet af børn. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der entendens til, at lidt flere adoptanter med mere end ét barn søger rådgivning, i forhold til hvor storen andel de udgør af den generelle adoptantgruppe. Tallene fra Familiestyrelsen viser således, atder i den samlede adoptantgruppe i gennemsnit fra 2004-09 var 32 %, der havde to eller flereadoptivbørn. Andelen af adoptanter med flere børn, der har benyttet sig af PAS-rådgivningen, ertil sammenligning 42 %. Dette kan, som tidligere nævnt, skyldes, at der kan forekomme proble-mer med de større børn, når man får yngre søskende i en adoptivfamilie.Tabel 4-4 Oversigt over andelen af adoptanter med ét eller flere adoptivbørn for hhv. den samlede adop-tantgruppe og brugere af PAS-rådgivning

Samlet set er der i perioden fra august 2007 til august 2010 gennemført i alt 1117 PAS-rådgiv-ningsforløb. Ifølge konsulenterne er antallet af PAS-forløb på landets forskellige statsforvaltningerfordelt således. Der er afholdt flest forløb under Statsforvaltning Hovedstaden (40 %), efterfulgtaf Statsforvaltning Midtjylland (22 %) og Statsforvaltning Syddanmark (16 %).De fleste adoptivfamilier, som har deltaget i PAS-rådgivningen, har modtaget fem sessioner(37,5 %), mens mellem 15 og 20 % har modtaget henholdsvis fire og tre sessioner. Kun knap 15% af adoptivfamilierne har modtaget flere end fem sessioner, heraf er langt størstedelen familier,som af PAS-konsulenten er vurderet til at have svære eller meget svære vanskeligheder i mødetmed barnet. Kun få forældre (6 %) har selv betalt for én eller flere PAS-rådgivingssessioner. Iganske overvejende grad er de afholdte sessioner altså betalt gennem projektet uden omkost-ninger for de deltagende forældre.For langt størstedelen af forløbene, hvor et par har adopteret, gælder det, at begge forældre hardeltaget i alle eller nogle af rådgivningssessionerne. Dette er tilfældet for ca. 95 % af forløbene.Kun i enkelte tilfælde er det kun den ene forælder, som har deltaget i rådgivningen.Af de forældre, som har deltaget i før-/eftermålingen, svarer over 90 %, at de ikke tidligere harmodtaget anden rådgivning hos deres PAS-konsulent. For langt de fleste familier er PAS-forløbetsåledes deres første møde med PAS-konsulenten. Kendetegnende for størstedelen af forældrene(87 %) er desuden, at PAS-forløbet er første gang, de søger rådgivning angående problematikkeromkring adoption.

Implementering af PAS-rådgivningenFamiliestyrelsen iværksatte i 2007 et rådgivningsprojekt for adoptivfamilier – PAS-rådgivningsprojektet. Hensigten med projektet var, at Familiestyrelsen ønskede at tilbyde råd-givning til adoptivforældre og kvalificere rådgivningen ved at skabe en fælles faglighed i Danmarkinden for adoptionsområdet. Den fælles faglighed ville blive skabt ved at samle psykologfagligerådgivere (PAS-konsulenterne) fra hele landet med viden om adoption eller en interesse inden forområdet. Et af Familiestyrelsens ønsker var at opbygge en faglighed på landsplan, så forældrene,uanset hvor de var bosat, kunne søge om rådgivning i deres region. Det skulle være en rådgiv-ning, som forældrene kunne vide sig sikre på var kvalificeret i forhold til adoptionsproblematik-ker. Dernæst ville man øge viden om adoption for øvrige professionelle, som arbejder med adop-tion. Konkret skulle PAS-konsulenterne igennem temadage informere blandt andet socialrådgive-re, sundhedsplejersker og pædagoger om de specifikke og unikke forhold, der kan gælde foradopterede og deres familier. Samlet set skulle PAS-rådgivningen øge viden om adoption, såadoptivfamilier kunne få kvalificeret rådgivning, og professionelle fra normalområdet, der kom ikontakt med adoption i deres virke, blev mere indsigtsfulde i deres tilgang til denne gruppe.De næste afsnit beskriver, hvordan Familiestyrelsen valgte at strukturere de forskellige dele afPAS-rådgivningen, hvordan projektet forløb i praksis, og hvordan PAS-konsulenterne og foræl-drene har oplevet at være en del af projektet.

lerede besad en faglig viden om adoption. Det viste sig ikke at være muligt at finde tilstrækkeligtmed egnede klinikere med erfaring inden for adoption. Man ansatte derfor også klinikere uden enbaggrund inden for adoption. I rekrutteringen afpsykologfaglige rådgivereuden relevant erfa-ring vejede det – ud over klinisk erfaring – tungt, at de havde interesse for området samt besadlydhørhed for at tilegne sig ny viden. Desuden så man efter kompetencer til hurtigt at kunneidentificere, hvad en familie har brug for af rådgivning, da man som PAS-konsulent har relativtkort tid med familierne.Efter rekrutteringen af konsulenter afholdt Familiestyrelsen en fælles introdag for alle PAS-konsulenter. Her skitserede den faglige leder grundprincipperne bag det at adoptere, rammernefor arbejdet med adoptivforældre og PAS-rådgivningens overordnede principper og målsætnin-ger. Efter introdagen kunne PAS-konsulenterne starte rådgivningsforløb med adoptivforældre.Flere af de konsulenter, som ikke havde erfaring med adoptionsområdet, fortæller, at de gerneville have haft mere indføring i emnet og være blevet klædt bedre på fagligt, inden de skulle mø-de forældrene. Ifølge Familiestyrelsen var der imidlertid ikke midler til yderligere introduktion,idet rådgivningsforløb til adoptivfamilier blev prioriteret. Derfor blev konsulenterne også i startenopfordret af den faglige leder til at ringe ind om sager, hvor de var i tvivl om fremgangsmåden,og dette benyttede konsulenterne sig af.4.2.2Supervision og faglig sparring

Den faglige supervision af PAS-konsulenterne udgør et af de mest centrale punkter for projektet.Formålet med supervisionen har været at sikre et fælles fagligt fodslag og at hjælpe PAS-konsu-lenterne i de enkelte sager, hvis der har været særlige udfordringer eller usikkerheder. Supervi-sionen har gennem hele projektforløbet været varetaget af projektets faglige leder.Supervisionen er primært foregået på kvartalsvise fællesmøder, hvor samtlige PAS-konsulentermødtes i København. På møderne har konsulenterne gennemgået forskellige temaer inden for detadoptionsspecifikke felt, som har været relevante for deres rådgivning af familier. Konsulenterneer også blevet opfordret til at tage sager op på møderne, som blev diskuteret i plenum med denfaglige leder som supervisor. Ud over supervisionen i plenum var der på møderne også afsat tidtil, at PAS-konsulenterne kunne inddele sig i mindre grupper og have faglige diskussio-ner/gensidig supervision om forskellige aktuelle faglige temaer. Konsulenterne kunne vælge atindgå i den gruppe, de synes var mest relevant for dem. Eksempler på temaer, som har væretbehandlet i grupperne, er affektregulering, sanseintegration og tilknytning. Nogle af konsulenter-ne efterspørger et hyppigere interval for møderne, så man ikke skal vente flere måneder med attage en given sag op til supervisionen.Ud over de kvartalsvise møder har konsulenter i akutte situationer haft mulighed for telefonisksupervision med projektets faglige leder. Den telefoniske supervision har oftest været kortvarigesamtaler, hvor konsulenten har ønsket at drøfte en specifik sag, hvor der akut var brug for fagligsparring og ekspertise. Visse sager har dog påkrævet længerevarende supervision, ligesom kom-plekse sager har været tilbagevendende i supervisionen.PAS-konsulenterne har overordnet været meget positivt stemt over for muligheden for at få su-pervision inden for rammerne af projektet. Både den faglige leder og konsulenterne påpeger, atde kvartalsvise møder på mange måder har udgjort rygraden i PAS-rådgivningen. Det er her, derer blevet etableret et fælles fagligt udgangspunkt, og konsulenterne har haft mulighed for at ud-bygge deres kompetencer inden for det adoptionsspecifikke felt på et teoretisk plan. Som en afkonsulenterne formulerer det, så har møderne været med til”at opbygge en fælles begrundelsefor, hvad det er, man gør som PAS-konsulent. Hvordan forholder vi os til barnets historie, sanse-integration, institutionsopstart – forskellige temaer – det er vigtigt at diskutere det i gruppen forat opbygge et fælles fagligt fundament”.Det er Rambølls vurdering, at møderne har fungeret

som tiltænkt og styrket PAS-konsulenternes teoretiske grundlag inden for adoptionsområdet. Udover det faglige fællesskab påpeger konsulenterne ligeledes, at møderne har haft et positivt ud-bytte i form af et socialt fællesskab, ved at PAS-konsulenterne landet over får kendskab til hin-anden. Særligt de mindre erfarne konsulenter fortæller, at de gennem møderne har fået en godindførelse i det adoptionsspecifikke felt.Et positivt element ved supervisionen har ifølge konsulenterne været, at projektets faglige lederhar stor ekspertise inden for feltet og derfor har givet skarp og højt kvalificeret supervision. Kon-sulenterne har stor respekt for den faglige leders adoptionsspecifikke viden, og flertallet påpeger,at de her har kunnet hente megen viden og udbygge deres egen faglighed på området. På denanden side giver flere af PAS-konsulenterne udtryk for, at supervisoren samtidig er deres fagligeleder, hvilket fører til en uheldig dobbeltrolle. Flere konsulenter udtrykker behovet for i supervisi-onen at kunne udtrykke deres største sårbarheder og den tvivl, man måtte have som rådgiver.Ved at supervisionen varetages af en person, der samtidig er ens leder, har flere af konsulenter-ne oplevet, at der ikke var ’frit’ rum i supervisionen. En løsning på denne problematik kunne væ-re en adskillelse af supervision og ledelse i projektet, som flere konsulenter også argumentererfor.Ud over supervisionen på fællesmøderne og via telefon med projektets faglige leder har nogle afPAS-konsulenterne ligeledes kunnet bruge hinanden til faglig sparring. Der har dog været storvariation i, hvor meget de enkelte konsulenter har sparret med hinanden, og de mere uerfarneog ofte yngre konsulenter efterspørger, at der i PAS kunne have været gjort mere for at skabenetværk med kollegialt samarbejde. En model, som flere konsulenter nævner som en mulighed,er skabelsen af regionale netværk, som konsulenterne kan bruge til faglig sparring. Desudennævnes det af nogle konsulenter, at administration og praktiske beskeder undertiden fyldteuhensigtsmæssigt meget på møderne.Flere af konsulenterne påpeger, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis konsulenterne mødtesi mindre fora, hvor den enkelte kunne få mere tid til at diskutere sine sager i plenum. Flere næv-ner endvidere, at en fordel ved at mødes i mindre, regionalt opdelte grupper desuden ville være,at der vil være mindre rejsetid til København for de jyske konsulenter ved hvert møde. Den fagli-ge leder nævner også, at en ideel situation ville være, hvis PAS-konsulenterne blev opdelt i togeografiske grupper, af samme grunde som konsulenterne påpeger. Dette har imidlertid ikke væ-ret muligt inden for bevillingens rammer. Hvis en sådan opdeling kunne føres ud i livet, under-streges det dog af et par af konsulenterne, at der skal være fokus på, at den faglige udviklingstadig udspringer centralt, så adoptivfamilier ikke får grundlæggende forskellig rådgivning i for-skellige dele af landet.Det er Rambølls vurdering, at supervisionen og den faglige sparring overordnet har fungeret somtiltænkt. Konsulenterne har følt, at de er blevet bedre rustet til at rådgive adoptivforældrene, ogat den rådgivning, som de tilbyder, er meget ensartet. Man kunne overveje at lade den fagligeleder og den daglige leder være to forskellige personer samt at danne netværk mere lokalt mel-lem konsulenterne for at styrke projektet.4.2.3Udvikling af metode

ved de kvartalsvise møder, og efterhånden blev der tale om, at konsulenterne anvendte enegentlig metode. For at understøtte metoden, gjorde Familiestyrelsen materiale med de forskelli-ge aspekter af metoden tilgængelig for PAS-konsulenterne. I 2009 kom der en styreguide, somsamlede op på de metoder og elementer, som konsulenterne havde fået indblik i på de kvartals-vise møder. Styreguiden skulle ses mest som en tjekliste eller en guide, som konsulenterne kun-ne inspireres af, for som den faglige leder udtaler:” Vi arbejder på at ansætte dygtige klinikere,som selv kan vurdere, hvad der skal bruges i mødet med de forskellige familier.”Dog er den fag-lige leder optaget af, at alle anvender visse elementer i metoden, som for eksempel hvordan fa-milien forholder sig til barnets baggrund. Styreguiden var udviklet af projektets faglige ledersamt to PAS-konsulenter, men med input fra hele holdet af konsulenter. Det fælles sprog og denfælles forståelse er altså dannet hovedsageligt på møderne i Familiestyrelsen, og styreguidensamler op på dette.Guiden indeholder en række trin, som konsulenterne kan tage op med forældrene i rådgivnings-processen, eksempelvis at fortælle barnets historie som en følelsesmæssig historie. Nogle følgerguiden meget nøje. Guiden er relativt omfangsrig, og flere af konsulenterne fortæller, at de bru-ger guiden som en slags tjekliste for at sikre sig, at de er opmærksomme på om guidens proble-matikker gør sig gældende i de enkelte sager. Konsulenterne går altså ikke nødvendigvis ligemeget i dybden med alle temaerne, da nogle trin i guiden vil være mere relevante end andre udfra den enkelte families behov og problematikker. Det er helt i overensstemmelse med den fagli-ge leders intention.Styreguiden giver ifølge flere af konsulenterne et godt overblik over de elementer, som de hararbejdet med på de kvartalsvise møder. Styreguiden og møderne hjælper således med til, atkonsulenterne har mulighed for at ensrette deres rådgivning i forhold til de fælles defineredemålsætninger og værktøjer, som projektet efterstræber. Denne fælles faglige tilgang sikrer ifølgekonsulenterne, at familier, der adopterer, kan forvente nogenlunde samme rådgivning i forskelli-ge dele af landet, dog med variation i forhold til den enkelte konsulents erfaring, faglige tilgangog øvrige kompetencer. Guiden udgør ligeledes et fundament for videreførelse af projektet ogdets særlige metodiske tilgang.Flere af PAS-konsulenterne har taget metoderne fra PAS-rådgivningen til sig og fundet dem såanvendelige, at de har overført nogle af de samme elementer til andre sager inden for børneom-rådet. Herved finder flere af konsulenterne metoden fra PAS relevant for øvrige dele af deresfagområde. Enkelte konsulenter mener dog ikke, at metoden fra PAS-rådgivningen har bidraget ivæsentlig grad til deres øvrige sager, men det skyldes ifølge konsulenterne hovedsageligt, at de iforvejen havde en lignende tilgang, særligt til de adoptionsspecifikke sager. Konsulenterne menerogså, at der er en række forskelle mellem sager, de har haft i PAS-regi, og sager i deres privatepraksis. Det skyldes blandt andet, at adoptivfamilier har en anden konstruktion end biologiskefamilier, og man derfor ikke kan overføre alle metoder fra adoptionsregi til anden familierådgiv-ning. Endvidere har PAS-konsulenterne i projektet hovedsagelig haft en rådgivende rolle i sager-ne, hvor de normalt – som flere beskriver det – har en mere terapeutisk tilgang.PAS-konsulenternes vurdering af PAS-rådgivningens metodiske element er overvejende positiv.Flertallet af konsulenterne vurderer, at det har været frugtbart at arbejde med en fælles værk-tøjskasse, og at den metodiske komponent har kvalificeret dem yderligere som rådgiver inden fordet adoptionsspecifikke felt. En kritik af metoden fra enkelte konsulenter er dog, at den er megetfokuseret på fortællingen af barnets historie, hvilket bevirker, at rådgivningen til en vis grad risi-kerer at overse andre vigtige problematikker, som også kan have betydning i de enkelte sager.

De 15 PAS-konsulenter har forskellig grad af erfaring med det adoptionsspecifikke felt. Uddannel-sesmæssigt er hovedparten psykologer, og de har ligeledes børne- og familieområdet som spe-cialisering. En del af konsulenterne har forud for PAS haft mange sager med adoptivbørn og ar-bejdet inden for området hos blandt andet Adoption og Samfund. Andre konsulenter har beskæf-tiget sig perifert med området, mens det for nogle har været helt nyt. Dette giver et relativtbredt spekter af konsulenter, hvad angår erfaring, der dog gennem deres medvirken i PAS harfået etableret et fælles fagligt ståsted, jf. ovenstående afsnit.Med hensyn til PAS-konsulenternes tilknytning til det adoptionsspecifikke felt, så har en del afkonsulenterne personlig tilknytning ved enten selv at være adopteret eller have adoptivbørn. Deøvrige konsulenter har en ’rent’ professionel tilknytning til feltet. Interviewene med konsulenter-ne viser, at familierne, der opsøger rådgivning, oftest sætter pris på, at konsulenten har person-lige erfaringer med adoption, da det giver rådgivningen troværdighed og personligt engagement.Omvendt påpeger en af konsulenterne, at en rådgiver uden personlig tilknytning til feltet kanmøde familierne med en ydmyghed og tage udgangspunkt i den pågældende families problemeruden at være påvirket af personlige erfaringer. Konsulenterne argumenterer således for, at derer både fordele og ulemper forbundet med henholdsvis personlig og rent professionel tilknytningtil adoptionsområdet. Familierne, der har søgt rådgivning gennem PAS, har haft mulighed for atvælge, hvilken konsulent de ville rådgives af. Konsulenternes baggrund og erfaring er beskrevetpå Familiestyrelsens hjemmeside, og familierne har i flere tilfælde prioriteret, at konsulenten haren personlig tilknytning, eller at vedkommende har et godt ’navn’ i adoptionsmiljøet, fortællerflere af konsulenterne.4.2.5Finansiering

PAS-rådgivningen er – som beskrevet i kapitel 1 – finansieret med midler fra satspuljen. Familie-styrelsen står for den overordnede projektledelse, mens administrationen af midlerne er lagt udtil statsforvaltningerne. At administrationen af midlerne er lagt ud til statsforvaltningerne harifølge PAS-konsulenterne betydet, at der har været uklarheder i brugen af midlerne, der har væ-ret forvaltet forskelligt fra region til region. Eksempelvis er midlerne i visse regioner sluppet op iløbet af året grundet efterspørgsel, hvilket for eksempel har betydet, at en familie i rådgivningmåtte vente til et nyt kalenderår, før de har kunnet modtage de rådgivningstimer, som de oprin-deligt var stillet i udsigt. Flere af konsulenterne mener, at det er uheldigt, at de økonomiskerammer på denne måde er ufleksible, men udtrykker samtidig forståelse for, at det i et forsøgs-projekt er svært at fastlægge rammerne fuldstændig fra starten af projektforløbet. Konsulenterneefterspørger, at projektet i en fremtidig udformning vil bære præg af en mere stabil finansie-ringsramme, hvor der er klarhed over, hvor mange rådgivningstimer der tilbydes familien, hvormange forløb der udbydes i løbet af året, og hvor der ikke opstår regionale forskelle undervejs.Øvrige eksempler på, at rammerne for brugen af midler har været omskiftelige, er, at der i star-ten af PAS-rådgivningen var mulighed for hjemmebesøg af konsulenten ved første konsultation.Denne mulighed blev afskaffet i løbet af forløbet, hvorfor alle konsultationerne nu i hovedreglenforegår hos rådgiveren. Ændringen skyldes, at man vurderede, at konsulenter brugte uforholds-mæssigt mange midler på transport. Aflønning af konsulenterne nævnes ligeledes som et områ-de, hvor der i PAS-projektet har været en del problemer med at finde en nem og effektiv model.Konsulenterne skulle have deres løn fra de forskellige statsforvaltninger, hvilket betød variationog problemer omkring udbetalingen af denne.Midlerne til PAS-rådgivningen har ud over rådgivningen af familier, hvis udbytte vi berører i kapi-tel 5, finansieret de 15 PAS-konsulenters videreuddannelse og specialisering inden for det adop-tionsspecifikke felt. Som beskrevet har PAS-konsulenterne gennem deres medvirken i projektetmodtaget supervision samt anden faglig kvalificering, der ifølge flertallet af konsulenterne bety-

Som beskrevet er det et af PAS-projektets formål at sprede viden om adoption og adoptionspro-blematikker til professionelle, som kommer i kontakt med adoptivfamilier i deres arbejde. Stats-forvaltningerne har selv kunnet bestemme, hvor stor en andel af budgettet, der skulle gå til hhv.rådgivning og dette oplysningsarbejde. Derfor har det også varieret, hvor mange dage man harhaft mulighed for at afholde rundt om i landet. Mange konsulenter vurderer, at der har væretstor interesse for temadagene, der ofte har været fuldt tegnede. Relevante aftagere for dissekurser har været daginstitutioner og skoler samt kommuner, hvor pædagoger, lærere og social-rådgivere har fået mere viden om adoptionsspecifikke forhold. Det har i nogle tilfælde været for-ældre, som har modtaget PAS-rådgivning, der har formidlet kontakten mellem deres PAS-konsulent og dagtilbud eller skole om at komme ud og holde et sådant oplæg.4.2.7Betydning for PAS-konsulenternes praksisser

Af de 15 PAS-konsulenter har flertallet egen privat praksis ved siden af deres virke som PAS-rådgivere. I ovenstående afsnit beskrev vi, hvordan deres virke som PAS-konsulent har betydet,at rådgiverne har skabt et ’navn’ inden for det adoptionsspecifikke felt qua den videreuddannelsesamt legitimitet, det giver at have været del af PAS-projektet. Flere af konsulenterne fortæller, atdette ligeledes har givet øget tilgang til deres private praksis af familier, der søger rådgivning omadoptionsproblematikker, men som ikke er indbefattet i PAS-ordningen, eller som allerede harværet gennem de fem rådgivningsgange under PAS-rådgivningen. PAS-konsulenternes privatepraksisser har derfor haft gavn af PAS-projektet både i forhold til faglig udvikling og økonomisk.Dette aspekt skal ikke overskygge, at dem, der har haft mest gavn af, at der er kommet en offi-ciel og legitim skare af adoptionsspecifikke rådgivere, er adoptivforældrene.4.2.8Rådgivningens rammer fra et forældreperspektiv

PAS-rådgivningen bygger på frivillighed. Det vil sige, at det er et frivilligt tilbud, som adoptivfa-milier kan vælge at benytte, men som ingen kan tvinges til at deltage i. Det betyder også, atPAS-rådgivningen ikke fungerer som en undersøgende myndighed i forhold til, hvordan familienfungerer. PAS-rådgiverne har naturligvis, som også andre psykologer, underretningspligt, hvis defår kendskab til, at et barn fra forældrenes side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende be-handling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare og derfor harbrug for særlig støtte. Men herudover har PAS-rådgiverne været underlagt tavshedspligt over forstatsforvaltningerne. De forældre, som vi talte med, forholdte sig forskelligt til, at rådgivningenvar et frivilligt tilbud. Nogle forældre mente, at rådgivningen burde være obligatorisk, da mangefamilier går for længe og prøver at klare de problemer, som opstår, selv. Hvis rådgivningen varobligatorisk, mener nogle forældre, at mange konflikter kunne opdages tidligere og derved skånebåde børn og voksne. Andre forældre satte pris på, at tilbuddet var frivilligt. I et adoptionsforløber der meget kontrol. Derfor er det rart, at det i forhold til PAS-rådgivning er op til den enkeltefamilie at vurdere, om de har brug for vejledning. En forælder beskriver her:”Ved at vi valgtedet selv, så var vi klar til at høre, hvad andre havde at sige. Man er mere åben, når man selv sø-ger det, end hvis det var noget, man skulle gøre."Et PAS-rådgivningsforløb er i udgangspunktet fem gratis rådgivningssessioner. Der kan dog givesdispensation for familier, hvor det vurderes, at fem gange ikke er nok. Blandt de familier, som vitalte med, var der stor variation i, hvor mange sessioner, forældrene mente, ville være et ideeltantal, alt afhængig af hvor store familiens problematikker var. Flere forældre nævnte, at det

kunne være hensigtsmæssigt, at man kunne ’gemme’ nogle rådgivningssessioner til skift i børne-nes liv. Det kunne blandt andet være start i børnehave eller skole og pubertet, da man forestille-de sig, at der kunne komme nye problematikker til den tid. I spørgeskemaundersøgelsen blevforældrene spurgt, om de kunne forestille sig senere at søge samme form for rådgivning. Hersvarede 22 % ja, da forløbet havde åbnet for en række andre problemstillinger. 72 % svarede, atde på nuværende tidspunkt følte sig afklaret, men at der måske dukkede andre ting op i fremti-den. 6 % kunne ikke forestille sig at søge samme hjælp i fremtiden. Derfor kan det konstateres,at PAS-rådgivningen har åbnet for, at størstedelen af denne forældregruppe i fremtiden vil søgeprofessionel hjælp til at håndtere problematikker.PAS-rådgivningen har været et gratis tilbud for forældrene. De forældre, vi har talt med, har satstor pris på, at rådgivningen var gratis. Mange pointerer, at det er dyrt at adoptere, og at de nokikke havde prioriteret at få rådgivning, hvis de selv skulle have betalt hele forløbet. Endvidereunderstreger mange af forældrene, at det, at tilbuddet var gratis, gjorde, at de var mere tilbøje-lig til at søge rådgivningen. Som en adoptivfar siger:"Der var ikke noget at tabe".Flere af foræl-drene fortæller også, at de nok kom hurtigere i gang med rådgivningen, fordi den var gratis. Hvisde skulle have betalt selv, havde de efter eget udsagn nok ventet til problemerne var eskaleretyderligere. Mange af forældrene udtrykker dog også, at de ser det rimeligt, hvis de skulle betaleen del af rådgivningsforløbet selv. Som en adoptivmor siger: "Forvores vedkommende ville detikke have skræmt os væk, hvis der var en lav egenbetaling. Men skulle vi have haft ti konsultati-oner af 1700 kr., det havde vi nok ikke haft råd til".I PAS-projektet har det været muligt for forældrene at skifte PAS-konsulent undervejs i forløbet,hvis forældrene ikke følte sig trygge ved den konsulent, de havde valgt fra start. Denne mulighedstemmer godt overens med forskning, der viser, at alliancen mellem terapeut og klient regnes foressentiel for at få et positivt udbytte af et terapeutisk forløb. For de forældre, vi har talt med, be-tyder en god relation til PAS-konsulenten, at de kan have tillid til ham eller hende og fortælleåbent og fortroligt om de problemer eller usikkerheder, de oplever i forhold til at være adoptiv-forældre. Den tætte relation med konsulenten betyder ifølge flere af forældrene også, at konsu-lenten har kunnet gå rigtig tæt på dem og deres forældreskab, undertiden også på en provoke-rende måde, der har virket konstruktivt. Nogle få af de forældre, vi har interviewet, har oplevetat skifte PAS-konsulent undervejs, netop fordi de ikke har'klikket'og dermed fået skabt fortro-lighed. En mor fortæller:”Med den første konsulent vi havde, følte jeg, der var ting, jeg ikkekunne sige, mens den anden konsulent kunne jeg sige, lige hvad jeg tænkte til.”At netop åben-heden til PAS-konsulenten er af stor betydning, er der generelt enighed om blandt forældrene.Eksempelvis fortæller en far:”Det er vigtigt, at vi kunne være så åbne. På den måde kunne vi jofå de rigtige værktøjer, så vi kunne få mest ud af det. Hvis jeg nu ikke havde sagt, at jeg havdeproblemer med at blive hidsig, havde vi jo ikke kunnet arbejde med det, og det er jeg jo kommetlangt med nu.”

Metodiske overvejelser om effektmålingenI dette afsnit beskrives udformningen af effektevalueringen og de metodiske konsekvenser forforståelsen og tolkningen af data. Evalueringens design som helhed er kort beskrevet i afsnit 1.1samt mere udførligt i bilag 2.Effektevalueringen baserer sig på to forskellige kvantitative målinger af forældrenes udbytte afrådgivningen. Årsagen til, at effektevalueringen er delt op i to forskellige målinger, er, at evalue-ringen af PAS-rådgivningen først påbegyndtes et stykke inde i projektforløbet, hvorfor den øn-skede målemetode ikke kunne benyttes fra starten. De forældre, som allerede var startet i PAS-rådgivning, da evalueringen gik i gang, har udfyldt et spørgeskema ved afslutningen af forløbet,hvor de vurderer deres personlige og barnets udbytte af rådgivningen. Vi omtaler fremover den-ne måling som den ’selvvurderede måling’.De forældre, der startede et PAS-forløb, efter at evalueringen var påbegyndt, har i stedet for denselvvurderede måling medvirket i en før-/eftermåling. Før-/eftermålingen er rent praktisk udfor-met sådan, at forældrene har udfyldt et spørgeskema henholdsvis før og efter rådgivningen, hvorde har skullet vurdere en række parametre, for eksempel konflikter med barnet, på en skala fra1 til 5 (spørgsmålene er de samme som i den selvvurderede måling). Før-/eftermålingens forceer, at den giver et øjebliksbillede af forældrenes situation både før og efter forløbet, hvorfor deter muligt at se udviklingen mellem de to punkter på et metodisk stærkt grundlag. Da før-/eftermålingen rent metodisk er den bedste til at måle effekt, ved at der måles på en udviklingover tid, har vi valgt at prioritere denne frem for den selvvurderede måling. Samtlige figurer ikapitlet baserer sig således på før-/eftermålingen. I bilag 3 kan ses en oversigt over de tilsvaren-de effektfigurer for den selvvurderede måling.Det metodiske design er, ud over betydningen for hvordan og hvor godt effekt kan måles, cen-tralt i forhold til forståelsen og tolkningen af data. I rådgivningsprocessen gennemgår familiernetypisk en erkendelsesfase – af større eller mindre omfang – som gør, at de efter forløbet ser an-derledes på sig selv, deres børn og deres familie. Erkendelsen kan medføre, at en forælder tolkerfor eksempel barnets store imødekommenhed over for andre voksne anderledes, hvis forælderenfør tænkte, at barnet blot var nysgerrigt, kan man efter rådgivningen have fået forståelse for, atbarnets udadvendthed kan relatere sig til (mangel på) tilknytning.Tolkning af effektenFor tolkningen af data i effektevalueringen betyder ovenstående, at en negativ udvikling på etparameter – eksempelvis barnets tilknytning til forældrene – ikke nødvendigvis skal tolkes sådan,at barnets tilknytning til forældrene erforværreti løbet af rådgivningsforløbet. En plausibel for-

klaring, som bakkes op af flere forældre såvel som PAS-konsulenter, er derimod, at forældreneefter rådgivningen ser med andre øjne på tilknytningsproblematikken og derfor kan se, at den ik-ke er helt, hvor den skal være, hvilket i praksis betyder, at de tilskriver parameteret en laverenumerisk værdi i eftermålingen i forhold til førmålingen. En negativ udvikling i målingen kan der-for i virkeligheden være en ’positiv’ udvikling i forhold til PAS-rådgivningens målsætning, idetforældrene kan have gennemgået en erkendelses- og refleksionsproces, som ændrer de subjekti-ve kriterier, hvorefter forældrene vurderer sig selv og deres børn i målingen. En af PAS-konsulenterne beskriver den metodiske udfordring, som disse forhold udgør i forhold til effekt-evalueringen:”Mange forældre kommer sent – og de er kede af, at de ikke er kommet før – for det går opfor dem, at de må have påført barnet mange svigt. Men inden de kom, ville de have sagt, atde var gode forældre. Samme øjeblik man finder ud af, hvad er det, man kan gøre anderle-des, og at barnet reagerer positivt på det, finder man jo også ud af, at man er blevet bedre,end man var før. Så at man kun kan se ’en lille effekt’ [i effektevalueringen], betyder ikke, atforældrene kun har haft lidt effekt!”(PAS-konsulent)Der er i forbindelse med effektevalueringen gennemført kvalitative interviews med en række afde forældre, der har registreret størst negativ udvikling på tværs af hele målgruppen. Disse in-terviews peger på, at i de (få) tilfælde, hvor effektdata tegner et negativt billede, så har foræl-drene ikke en negativ oplevelse af rådgivningen, men tilkendegiver derimod, at rådgivningen harmedført en positiv udvikling for dem og deres barn8. I tolkningen af data i før-/eftermålingen erdet derfor vigtigt, at holde faktoren omkring forældrenes erkendelsesmæssige udvikling i rådgiv-ningen for øje, da det kan bidrage med en relevant forståelse af, hvorfor mange forældre ikkeflytter sig eller udvikler sig i negativ retning. Samtidig med at denne nuance tages med i tolknin-gen af data, er det også vigtigt at understrege, at før-/eftermålingen giver et stærkt datamæssigtgrundlag for at vurdere effekten af PAS-rådgivningen. Som data viser, kan der derfor sagtensvære forældre, der på mange områder ikke har ’rykket sig’ nævneværdigt eller er gået tilbage påenkelte områder.

Overordnede effekterI dette afsnit ses på de overordnede resultater af evalueringen med hensyn til forældrenes ud-bytte af PAS-rådgivningen: Hvor mange overordnede problemområder har de udviklet sig på, påhvilke områder har de oplevet den største eller mindste udvikling, og hvad er PAS-konsulenternes vurdering af forældrenes udbytte af PAS-rådgivningen.For at evaluere familiernes udbytte af deres PAS-rådgivning er der, som tidligere nævnt, i sam-arbejde med Familiestyrelsen og en række PAS-konsulenter udviklet 26 effektindikatorer. Hvereffektindikator måler på problemstillinger, somkanvære relevante for adoptivfamilier9. Adoptiv-børn og -forældre er forskellige, og derfor er der forskel på, hvilke problematikker eller usikker-heder der kan være i den enkelte familie, og i hvilken grad. For langt de fleste familiers ved-kommende er det således ikke alle af de 26 indikatorer, der er relevante. For at få en fornem-melse af, hvilken effekt PAS-rådgivningen har haft på adoptivfamilierne, ses i det følgende på,hvor stor en andel forældre har oplevet fremgang på et eller flere af de områder, som deres PAS-rådgivning kan have berørt.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, har 97 % af forældrene efter PAS-forløbet oplevet frem-gang på mindst ét område. Godt en fjerdedel har oplevet fremgang på mellem et og fire områ-der, og knap 40 % har oplevet fremgang på over ni områder. PAS-rådgivningen har altså haft engavnlig effekt for næsten alle de familier, der har deltaget. Dog har flest forældre udviklet sig påmellem 1 og 12 områder ud af 27 mulige, hvilket stemmer godt overens med, at forældrene ikkeangiver at have store vanskeligheder på alle områder. I den selvvurderede måling har 3 % lige-ledes ikke oplevet en effekt, mens der for tre fjerdedeles vedkommende har været fremgang påmere end ni områder.Flest forældre har oplevet fremgang på følgende områder:•••••4443424039%%%%%føler sig sjældnere magtesløse i svære situationer med barnetoplever, at deres barn er blevet bedre til at vise, at han/hun er bangebliver sjældnere kede af det i svære situationer med barnetoplever, at de håndterer konflikter med barnet på en mere konstruktiv mådeføler sig mere sikre i deres forældrerolle.

Det skal understreges, at ikke alle forældre har følt sig udfordret på disse punkter til at startemed, hvorfor der ikke for alle forældre er en forventning om, at de skal udvikle sig positivt på deenkelte områder.Et andet område, hvor forældrene generelt har haft stort udbytte af PAS-rådgivningen, er i for-hold til deres forståelse af barnets fortid. Dette er et centralt element i rådgivningen, fordi detifølge PAS-konsulenterne styrker forældrenes evne til at sætte sig i deres barns sted og forstå dereaktioner, barnet kan have. Det er yderligere et af de helt centrale punkter i PAS-metoden ifølgeden faglige leder, og en positiv udvikling på dette punkt kunne indikere, at metodens overordne-de linjer bliver fulgt af de 15 PAS-konsulenter (kapitel 4.2). Som det fremgår af figuren nedenfor,har langt over flertallet af forældre (84 %) i høj eller meget høj grad fået en bedre forståelse af,hvordan deres barn har haft det, før det kom til familien. Under 1 % vurderer slet ikke at havefået en større forståelse.

En lignende tendens gør sig gældende i konsulenternes vurdering af, om forældrenes tilknytningtil barnet bliver bedre efter et PAS-rådgivningsforløb. I forhold til dette vurderer PAS-konsulen-terne, at 60 % af forældrene får styrket tilknytningen i løbet af forløbet.Rambøll har undersøgt, om forskellige forhold ved familierne, såsom om forældrene adopteredesom par eller alene, og om de var førstegangsadoptanter, har indflydelse på hvilken effekt foræl-drene har haft af PAS-rådgivningsforløbet (jf. tabel 5.9 i bilag 1). Det viste sig, at eneadoptanterikke har signifikant anderledes udbytte af forløbet end forældre, der har adopteret som par. Dogvar der en tendens til, at flere forældre, der havde adopteret som par, havde rykket sig på rigtigmange områder (over 13 områder). Dette kan hænge sammen med, at PAS-forløbene for foræl-dre i par også omhandler parrets indbyrdes samspil og forståelse af barnet – elementer som

selvsagt ikke er relevante for familier med blot én forælder. Analyserne viser endvidere, at før-stegangs- og flergangsadoptanter får lige meget ud af rådgivningen. Det er altså ikke sådan, ateffekten er højst for førstegangsadoptanter. Dette er i overensstemmelse med, at en del fler-gangsadoptanter søger PAS-rådgivning primært for at få rådgivning vedrørende deres ældstebarn. Den samme tendens gør sig gældende i forhold til, om forældrene har hjemtaget barnet in-den for udvidet eller almen godkendelse – her er udbyttet ligeledes ens uanset godkendelsesty-pe. Endelig er det undersøgt, om det, at nogle forældre har biologiske børn, indvirker på den ef-fekt, forældrene har af PAS-rådgivningen. Også her viste det sig, at der ikke er nogen signifikantforskel på det udbytte, som forældre med biologiske børn har af rådgivningen sammenlignet medforældre uden biologiske børn.

Et vigtigt element i PAS-rådgivningen er ifølge familiekonsulenterne, at der arbejdes med foræl-drenes evne til at samarbejde om og forstå deres barn. Ved at parret kommer til at høre og sehinanden som forældre, kan de opnå en bedre fælles forståelse af barnet, og skabe enighed om,hvordan barnet skal opdrages. I det følgende undersøges det, om der på disse områder lader tilat være en effekt af rådgivningen.I forhold til om forældrene har opnået et fælles udgangspunkt for forståelse af barnet som følgeaf PAS-forløbet, fremgår det af Tabel 5-4, at 20 % er blevet mereenige om, hvordan barnets ad-færd og reaktioner skal forstås,mens knap 40 % oplever, at de indbyrdes er blevet mereenigeom, hvordan barnet skal opdragessom følge af PAS-rådgivningen. Det skal i den forbindelsenævnes, at forældrene allerede inden PAS-forløbet gav udtryk for at have en høj grad af enighedom opdragelsen af barnet (grad af enighed lå på 4,4 på en 5-trins skala.) Dette viser, at en stordel af forældrene alleredeindenrådgivningen var enige, og at der ikke har været så stort poten-tiale til udvikling inden for dette område.

Forældrene, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, blev også spurgt, om de syntes, at derespartner som følge af PAS-forløbet var blevet bedre til atstøtte dem i den måde, de er forældrepå.Her vurderer 27 %, at der har været en positiv eller en markant positiv ændring, jf. tabel 5-10 i bilag 1. Igen skal det nævnes, at udgangspunktet for at føle sig støttet, var godt allerede in-den deltagelsen i PAS. Dette fremgår ved, at forældrene før rådgivningen lå på en grad af 4,4 påen 5-trins skala. Efter rådgivningen har forældrene rykket sig til 4,6, hvilket indikerer, at foræl-drene i høj grad føler sig støttet af deres partner.Når det kommer til forældrenes vurdering afderes evne til at samarbejde for at få hverdagen tilat fungere,er billedet det samme. Her vurderer 32 %, at de efter PAS-forløbet er blevet bedre tilat samarbejde, jf. tabel 5-12 i bilag 1. Forældrene havde ligeledes et godt udgangspunkt (grad af4,1 på en 5-trins skala), altså vurderede de at være ret gode til at samarbejde allerede før råd-givningen.I forhold til den selvvurderede måling er andelen af forældre, der mener, at de efter PAS-forløbeter blevet mere enige omkring barnets opdragelse ligeledes overvejende positiv. Dog opleverlangt flere forældre, der har besvaret den selvvurderede måling, at de har fået en positiv udvik-ling i forhold til fælles forståelse af barnets adfærd og reaktioner, end det var tilfældet for før-/eftermålingen. Dette kan skyldes en øget bevidsthed om eget udgangspunkt (se metodeafsnittetfor yderligere forklaring), hvorfor forældrene, der har besvaret den selvvurderede måling, harvurderet sig selv som dårligere inden forløbet, end det er tilfældet for dem, der har besvaret før-/eftermålingen.I de kvalitative interviews fortæller flere af parrene om, at fokus på fælles forståelse omkringbarnet har været givtigt i rådgivningen. Særligt det, at der skabes en enighed mellem de to for-ældre om, hvordan barnet skal håndteres og opdrages, når nogle af de typiske konfliktsituationeropstår, beskrives som nyttigt for forældrene. En deltager fortæller:”(…) rådgiveren har stillet spørgsmål til os om emner, som vi ikke selv har villet tale om. Det vi-ste sig, at vi ikke var helt enige om alting. Det var vi så nødt til at blive. Det gjorde, at vi måttehuske at samkoordinere.”(Kvindelig deltager, august 2010)Der har i rådgivningsforløbene været forskel på, hvor meget den fælles forståelse mellem parre-ne har fyldt. Mens flere par som sagt drog stor nytte af at arbejde med den fælles forståelse mel-lem dem, så har det for andre par fyldt langt mindre, og rådgivningen har handlet om andre em-ner. Som en deltager udtrykker det:

Et andet område, der ofte berøres i PAS-rådgivningen, er forældrenes håndtering af svære situa-tioner med barnet. Fra familiekonsulenterne ved vi, at konflikter afføder følelser som afmagt, op-hidselse og tristhed, der kan føre til afvisning af barnet. En mere hensigtsmæssig håndtering afkonflikter, hvor barnet mødes med forståelse og anerkendelse, mens forældrene oplever en suc-ces i at hjælpe deres børn gennem svære situationer, er derfor en vigtig faktor for barnets ogforældrenes trivsel.Når det kommer til udviklingen i forældrenes konflikthåndtering i forhold til barnet, vurderer 40%, at de efter PAS-forløbethåndterer konflikter med barnet på en mere konstruktiv måde,jf.Tabel 5-5. Inden PAS-forløbet oplevede en del forældre, at de håndterer konflikter med barnetkonstruktivt, idet graden af denne vurdering ligger på 3,7 på en 5-trinsskala.Tabel 5-5: Oversigt over ændring i, om forældrene håndterer konflikter med barnet konstruktivt

I den selvvurderede måling er billedet igen lidt anderledes. Her har over halvdelen af forældrenevurderet, at de efter PAS-forløbet håndterer konflikter med barnet bedre end tidligere.Ser man nærmere på, hvilke følelser forældrene oplever i forbindelse med svære situationer medbarnet, viser det sig, at forældrene især oplever et fald i, hvor ofte deføler sig magtesløse.Såle-des oplever 41 % af forældrene en markant positiv udvikling eller en positiv udvikling, jf. tabel 5-11 i bilag 1. 44 % af forældrene oplever, at de sjældnerebliver kede af deti forbindelse medsvære situationer med barnet. Det er her tydeligt, at PAS-rådgivningen i høj grad også hjælperforældre til adoptivbørn med at trives i deres nye situation. At forældrene trives bedre, påvirkerogså børnene, dels fordi de får mere ro omkring sig til at omstille sig til deres nye livssituation,og dels fordi en hensigtsmæssig følelsesmæssig adfærd fra forældrenes side kan påvirke, hvor-dan børnene reagerer i pressede situationer.I de kvalitative interviews beskriver mange af deltagerne konkrete konfliktsituationer og deværktøjer, de har fået til at håndtere dem. Problematikkerne kan spænde vidt fra spisning tilsøvn, eller at barnet slår ud efter forældrene. En af deltagerne fortæller i nedenstående citat,hvordan de har lært at håndtere deres søn, når han er fysisk aggressiv:

”(…) i forhold til vores søn, så skulle vi ned i øjenhøjde og sørge for hele tiden at blive ved medat gentage de samme ting, prøve at sætte ord på, hvordan vi tænker, han har det, ’jeg kan se atdu er vred nu, men det er ikke i orden at slå’.”(Kvindelig deltager, august 2010)En anden deltager beskriver en lignende problematik:”Han [barnet] kan ikke selv regulere sin hyperaktivitet og sit raseri – det er ikke noget, han harlært på børnehjemmet, så derfor er der nogen, der skal hjælpe ham, når han får det sådan. Vedstille og roligt at trappe ned, eksempelvis ved at lege mere og mere stille, indtil han slapper af.”(Kvindelig deltager, august 2010)I forhold til effekten af de redskaber, som deltagerne har fået til at håndtere konflikter med bar-net, så oplever flere af deltagerne, at de har fået et mere roligt og harmonisk barn efter rådgiv-ningen.”Vi har set rigtig meget forskel. Redskaberne (fra rådgivningen, red.) har gjort, at vores datterhar fundet en harmoni i sig selv. Ved at være mere skråsikre i det, vi gør, så giver det en ro forhende.”(Mandlig deltager, august 2010)”Jeg ser effekten hos vores datter hovedsageligt ved, at raserianfaldene, de ture hun kommer indi, dem kommer vi lettere ud af eller undgår dem. Der er længere perioder, hvor vi slet ikke harværet der. Det er jo en effekt af, at vi agerer anderledes, og det gør vi i kraft af den vejledning,vi har fået.”(Mandlig deltager, august 2010)5.3.3Forældrerollen

Et andet emne i PAS-rådgivningen er, om forløbet kan være med til at styrke forældrene i deresforældrerolle. Vi ved fra familiekonsulenterne, at det er utrolig vigtigt for barnets trivsel, at for-ældrene bliver styrket i forældrerollen, idet barnet derved slapper bedre af og bliver løftet.40 % af de forældre, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, giver udtryk for, at de efter PAS-forløbet føler sig meresikre i de ting, de gør som forældre.Gennemsnittet for, hvor sikre foræl-drene følte sig, lå også forholdsvist lavt inden PAS-forløbet; nemlig på 3,5 ud af 5. Altså har endel forældre kun i nogen grad følt sig sikre som forældre. Efter forløbet er graden steget til 3,9,hvilket betyder, at flere i høj grad føler sig sikre som forældre.Også forældrenes fornemmelse af atopfylde barnets behovhar for omkring en tredjedel udvikletsig positivt gennem PAS-forløbet. Udgangspunktet for forældrene var på dette område højt;nemlig på 4,2 på en 5-trins skala.I forhold til om forældrenefølte sig tilpas i rollen som forældre,lå graden af tilpashed ved PAS-forløbets start også højt (4,3 ud af 5). Dette kan være med til at forklare, hvorfor forældrene ge-nerelt set ikke er rykket meget på denne indikator, hvor lige over 20 % vurderer at have under-gået en positiv eller markant positiv ændring.

I den selvvurderede måling er der i henhold til udviklingen på alle tre spørgsmål vedrørende for-ældrerollen markant flere, der har oplevet en positiv udvikling. Den største udvikling ses her iforhold til, hvorvidt forældrene føler sig mere sikre på det, de gør som forældre.Deltagerne giver i de kvalitative interviews udtryk for, at rådgivning omkring forældrerollen ofteikke har været det mest centrale fokus for rådgivningen. En af deltagerne beretter dog, at huntog en række samtaler alene med rådgiveren for at bearbejde dette aspekt.”Mine samtaler med rådgiveren, hvor jeg var alene, handlede mere om usikkerheden omkring atvære forælder, ’kan jeg overhovedet finde ud af det?’.”(Kvindelig deltager, august 2010)Ofte har de redskaber, som rådgiveren har givet adoptivforældrene, dog medvirket til en trans-formation af deres måde at agere forældre på eller givet en øget sikkerhed i rollen, som flere pargiver udtryk for.”Jeg er ikke en anderledes forælder, men en bedre informeret forælder.”(Kvindelig deltager, august 2010)”Der er flere ting, man slapper af i. Førhen sad man på nåle hele tiden, nu kan man slappe af,det har rådgivningen været med til. Fra der, hvor vi startede til der, hvor vi er nu, er der sketuendelig meget.”(Mandlig deltager, august 2010)5.3.4Tilknytning

I den selvvurderede måling, er der i henhold til forældrenes vurdering af barnets tilknytning til enselv og til ens partner tale om en betydelig større andel af forældre, der mener, at denne erkommet godt i gang. Her drejer det sig for den selvvurderede måling om, at over halvdelen me-ner, at barnets tilknytning til en selv er kommet godt i gang.I de kvalitative interviews med forældrene, der har modtaget PAS-rådgivning, fylder emnet omtilknytning meget. Flere af forældrene fortæller, at de igennem rådgivningen har fået øjnene opfor, at mange af de øvrige problematikker, som de har henvendt sig med til at starte med, rela-terer sig til barnets tilknytning. Eksempelvis fortæller en adoptivfar om den store udfordring, deter at skabe en god tilknytning, når man har hjemtaget barnet:”Når man får sådan en treårig, så sker der en hel del. Vi syntes, det var en vanvittig omvæltning.Vi var usikre på, om de ting, vi tilbød hende, var tilstrækkelige, og om de ting, vi gjorde, var go-de nok. Det med tilknytningen, syntes jeg personligt, var meget hårdt, for man tænker, ’detkommer da’, vi elsker jo det her barn meget højt. (…) Men der skal mere til, man skal have deher redskaber. Man skal skærme sig fra andre. Alle de her små ting, som egentlig er ret storeting.”(Mandlig deltager, august 2010)En adoptivmor fortæller om den erkendelse, hun havde i rådgivningen omkring hendes datterstilknytningsvanskeligheder:”(…) De tilknytningsvanskeligheder som adoptivbørn har i starten. Hvordan de egentlig viser sig ihverdagen, og hvordan vores datter skal sige, når hun søger at blive frastødt – og det gør hunhele tiden. Og det gjorde jeg så – frastødte hende – ved at blive gal eller skælde hende ud. Såefter jeg havde talt med rådgiveren, der kunne jeg se, at hun fik lige det, hun ville have, menhun får egentlig ikke det, hun har brug for. Så der var nogle ting, der blev vendt fuldstændig ef-ter at have snakket med rådgiveren.”(Kvindelig deltager, august 2010)5.3.5Barnets evne til at give udtryk for behov

er der blevet spurgt til, om barnet efter forældrenes PAS-rådgivning er blevetbedre til at giveudtryk for en række forskellige behov eller følelser,jf. tabel 5-8.Den største udvikling er sket i forhold til følelser, der kræver, at barnet åbner sig op; nemlig iforhold til at vise, at han eller hun er ked af det eller føler angst, samt at kunne give udtryk forsit behov for omsorg. Lige under 40 % af børnene er efter PAS-forløbet således blevet bedre til atvise, at de havde behov for omsorg. Det punkt, hvor den samlede udvikling har været mest mar-kant, er i henhold til børnenes evne til at udtrykke angst, idet børnene ifølge forældrenes vurde-ring har rykket sig fra 2,2 til 1,7 på 5-trins skalaen, hvor en lav score indikerer en positiv udvik-ling. Over 40 % er blevet bedre til at vise, at han eller hun er bange.Den mindste udvikling er at spore i barnets evne til at give udtryk for basale behov, såsom sultog tørst. Her er det blot omkring en fjerdedel af børnene, der udvikler sig, og kun få har gen-nemgået en markant forbedring. Børnenes udgangspunkt på disse områder var også godt; bådesult og tørst lå på 1,7 på en 5-trins skala. For sult er dette ikke ændret efter PAS-forløbet, mensdet for tørst er udviklet en smule til 1,5.Tabel 5-8: Oversigt over ændringer i, om barnet er blevet bedre til at udvise forskellige behov

det at kunne læse og forstå sit barn med den særlige historie, som barnet har, er en proces, somforældrene gerne skulle være bedre rustet til at håndtere efter rådgivningen. Det handler derforbåde om, at barnet bliver bedre til at vise sine behov ved at være tryg i relationen til forældrene,men også om at forældrene er bedre til at aflæse barnet qua den større følelsesmæssige forstå-else af barnets situation.En adoptivfar fortæller om sin bekymring for sønnens problemer med at udtrykke behov og følel-ser:”Man kunne se, at han [vores søn] blev svær at få fat på i tilspidsede situationer, så lukkede hanaf. Han havde også svært ved at vise smerte. Hvis han slog sig, så bed han det i sig, selvom mankunne se, at det gjorde ondt. Han kunne løbe direkte ind i en væg og så græd han ikke, og detvar jo ikke normalt, så der tænkte vi, det skulle vi have nogle værktøjer til.”(Mandlig deltager, august 2010)Samme adoptivfar fortæller om, hvordan ovenstående problematik efterhånden er blevet løstlangt hen ad vejen:”Han er blevet meget bedre til at søge nærkontakt, det var han ikke så meget før. (…) Han erstadig en hård dreng, men hvis han slår sig, så søger han trøst, det gjorde han ikke før.”(Mandlig deltager, august 2010)

Flere deltagere fortæller i de kvalitative interviews, at de gennem rådgivningen har fået skabt enlegitimitet i forhold til de adoptionsspecifikke usikkerheder, familierne kan stå med i mødet medomverdenen. Familierne har ofte fået mange velmenende råd fra familie og venner, der ikke haren forståelse for, at adoptivbørn i flere henseender skal håndteres og forstås anderledes end an-dre børn. En adoptivfar fortæller i nedenstående citat om, hvordan rådgiveren har givet ham’sprog’ til at sætte ord på hans barns særlige situation over for omgangskredsen:”Det var for eksempel rigtig svært for mig at sige til mine forældre: ’Prøv at høre, I skal ikke løftehende op, give hende knus og alle de der ting. Det er os der gør det’. Som jo er vigtigt, det hav-de jeg svært ved at sætte grænser for. Det fik jeg værktøjer til i rådgivningen.”(Mandlig deltager, august 2010)Ud over relationen til familie og venner har flere deltagere i rådgivningen brugt PAS-rådgiveren tilat få gode råd til at håndtere opstarten i daginstitution og dialogen med personalet omkring deadoptionsspecifikke usikkerheder, familien måtte have. En forælder berettede i interviewene om,hvordan familien med rådgiverens råd i ryggen kunne møde daginstitutionen med en fagpersonsopbakning, hvilket hjalp dem i relationen til pædagogerne:”Jeg vil anbefale alle at have rådgiveren med i daginstitutionen. Der kan en psykolog sige, at detskal være sådan og sådan. Det giver en legitimitet, så man ikke bare bliver set som en besværligog pylret forælder.”(Mandlig deltager, august 2010)

Mange forældre har i de kvalitative interviews givet udtryk for, at det har været værdifuldt at fåen vurdering af deres barns trivsel fra en professionel med særlige faglige kompetencer inden foradoptionsområdet. Det er ofte svært for forældrene at skelne mellem, hvilke uhensigtsmæssigeadfærdsmønstre der er almene (for småbørn), og hvilke der relaterer sig til adoptionen. En delta-ger forklarer om sin motivation for at søge PAS-rådgivning:”Der er altid nogle spørgsmål, hvor man tænker: 'Gad vide hvor meget af det her, man skal læg-ge i, at det er et adoptivbarn, og hvor meget af det bare er fordi, han er en aktiv dreng’. Det di-lemma står man altid med. Og der har vi brugt PAS-konsulenten rigtig, rigtig meget"(Mandlig deltager, august 2010)Adoptivforældrene har forud for hjemtagelsen af barnet alle været på forberedende kursus, hvornogle af de usikkerheder, som kan opstå i kølvandet på en adoption, tages op. Flere af forældre-ne giver dog udtryk for, at de har svært ved at afkode deres eget barns eventuelle uhensigts-mæssige adfærd. Eksempelvis nævner et forældrepar, at deres søn hele tiden nev sig selv, og deforstod ikke hvorfor. Forældrene ville ikke give sønnen opmærksomhed på hans negative adfærd,da de mente, at det ville gøre det værre – men deres søn fortsatte. PAS-rådgiveren hjalp foræl-drene til at ’oversætte’ sønnens reaktionsmønstre, blandt andet ved at rekonstruere barnets hi-storie, og forældrene fik forståelse for, at sønnens adfærd var et kald om trøst. Også andre for-ældre har haft problemer med at afkode deres børns (skadelige) adfærdsmønstre, selvom de igrunden godt havde kendskab til de potentielle problematikker fra eksempelvis deres netværk el-ler litteratur på området. En deltager fortæller:”Jeg har været på det forberedende kursus og læst en del. (…) Det er utrolig svært at se igen-nem det hele. PAS-rådgivningen er rigtig god til at hjælpe én med at læse børnene og til at for-stå, hvad der handler om adoption, og hvad der handler om, at han [barnet] er fire år?”(Mandlig deltager, august 2010)Flere af forældrene giver i interviewene – i lighed med ovenstående citat – udtryk for, at det erfrugtbart at have en professionel rådgiver på sidelinjen til at oversætte barnets adfærd inden foren adoptionsspecifik kontekst og ud fra denne ’afkodning’ kunne give de rette værktøjer til for-ældrene, som de oftest ikke selv ville kunne komme op med.5.4.3Bedre rustet til fremtiden

I de kvalitative interviews er familierne blevet spurgt, hvorvidt de mener, at de på baggrund afrådgivningen er bedre rustet til fremtiden med henblik på de usikkerheder, de kan have haft om-kring adoptionen. Flertallet af forældre svarer, at de med sikkerhed føler sig bedre rustet til frem-tiden med henblik på, at de usikkerheder, de har haft, er kommet nærmere en løsning, og at de iovervejende grad er mere sikre på sig selv som forældre. En deltager udtrykker det således:”Ja, jeg tror, at vi er bedre rustet i fremtiden, for den grundlæggende viden om adoptivbørns re-aktioner ligger der nu. Det er meget generelt, det vi har lært, så det kan appliceres på mangeting.”(Kvindelig deltager, august 2010)Flere deltagere fortæller dog samtidig, at de i fremtiden har tænkt sig at gøre brug af rådgivning,hvis de møder nye udfordringer eller usikkerheder, som de har brug for hjælp til. Dermed harPAS-rådgivningen skabt en åbenhed blandt deltagerne for at opsøge rådgivning i de situationer,hvor familien har adoptionsspecifikke problemer, som de mangler redskaber til at håndtere.

BILAG 3: EVALUERINGENS METODISKE GRUNDLAGSpørgeskemaundersøgelse blandt forældreneFor at dokumentere, hvilken effekt PAS-rådgivningen har på adoptivfamilierne, såvel forældresom børn, har Rambøll gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt adoptivforældre, somhar afsluttet et PAS-forløb.Effektevalueringen baserer sig på to forskellige kvantitative målinger af forældrenes udbytte afrådgivningen. Årsagen til, at effektevalueringen er delt op i to forskellige målinger, er, at evalue-ringen af PAS-rådgivningen først påbegyndtes et stykke inde i projektforløbet, hvorfor den øn-skede målemetode ikke kunne benyttes fra starten. De forældre, som allerede var startet i PAS-rådgivning, da evalueringen gik i gang, har udfyldt et spørgeskema ved afslutningen af forløbet,hvor de vurderer deres personlige og barnets udbytte af rådgivningen. Vi har i evalueringen om-talt dette som den ’selvvurderede måling’.De forældre, der startede et PAS-forløb, efter at evalueringen var påbegyndt, har i stedet for denselvvurderede måling medvirket i en før-/eftermåling. Før-/eftermålingen er rent praktisk udfor-met sådan, at forældrene har udfyldt et spørgeskema henholdsvis før og efter rådgivningen, hvorde har skullet vurdere en række parametre, for eksempel konflikter med barnet, på en skala fra1 til 5 (spørgsmålene er de samme som i den selvvurderede måling), samt en række baggrunds-spørgsmål.For begge målinger gjaldt det, at spørgeskemaet var elektronisk, og forældrene kunne få adgangtil det ved at benytte et bestemt link, som de fik tilsendt pr. post eller via email. Det var PAS-konsulenterne selv, der enten oplyste Rambøll om forældrenes emailadresser eller oprettedeforældrene i IT-systemet Rambøll Results, der automatisk sendte emails ud til forældrene. For-ældrene blev opfordret til at besvare skemaerne individuelt.I forbindelse med midtvejsrapporten blev der samlet 188 besvarelser ind af den selvvurderedemåling. I perioden efter midtvejsrapporten blev målingen sendt ud til 396 forældre, hvoraf 293besvarede skemaet, svarende til en svarprocent på 74 %. Alt i alt er der således 481 besvarelseri den opfølgende måling.I før-/eftermålingen blev der sendt førmålingsskemaer ud til 580 forældre. Heraf svarede 470,svarende til en svarprocent på 81 %. Eftermålingen blev sendt ud til de forældre, der havde af-sluttet mindst tre rådgivningsgange og havde besvaret førmålingen. Det var PAS-konsulenterne,der via Rambøll Results kunne registrere, hvornår forældrene skulle have udsendt eftermålingen.Der blev sendt eftermålingsskemaer ud til 454 forældre, hvoraf 301 besvarede, svarende til ensvarprocent på 66 %. Der var således 301 forældre, der besvarede både før og eftermålingen, ogsom der derfor kunne beregnes effekt for.Ud over forældremålingerne har PAS-konsulenterne evalueret de PAS-forløb, de har haft sidenjanuar 2009. Evalueringen af hvert forløb er foregået i et elektronisk spørgeskema. PAS-konsulenterne har selv oprettet de forløb, de har haft, og har efterfølgende udfyldt et skema forhver. Der er i alt udfyldt skemaer for 504 PAS-forløb.Den kvalitative dataindsamlingSom et centralt element i virkningsevalueringen er der foretaget 19 kvalitative interviews medforældre, der havde deltaget i rådgivningsforløbet, samt interviews med alle PAS-konsulenter pånær én.

Interviewene er gennemført ved hjælp af en semistruktureret interviewguide, som bygger på hy-poteser, der er blevet dannet på baggrund af indikatorer udvalgt på forandringsteoriworkshop-pen. I interviewene søges dybere indsigt i, hvad der virker, hvordan det virker, og i hvilke situa-tioner, det virker.I samtalerne med PAS-konsulenterne har der i forbindelse med slutevalueringen været fokuseretpå deres oplevelse af implementeringen af PAS-projektet og deres vurdering af, hvordan projek-tet har fungeret. Interviewene med PAS-konsulenter er foretaget over telefonen.I interviewene med forældre forsøger man at indsamle en mere nuanceret viden om, hvordandeltagerne i PAS–rådgivningen har oplevet selve rådgivningsforløbet. Hvorfor de henvendte sig,hvad deres forventninger var, hvad der har virket i rådgivningen, og forældrenes overordnedevurdering af forløbet. Forældreinterviewene har også skullet kaste lys over de kvantitative data,og derfor blev interviewpersonerne udvalgt ud fra, hvilken score de samlet set har haft i før-/eftermålingen. Der er udvalgt interviewpersoner, der har ligget iblandt grupperne med hhv. dethøjeste og det laveste udbytte.Majoriteten af interviewene blev gennemført i deltagernes hjem, med undtagelse af tre telefonin-terviews. Længden af interviewene var ca. en time pr. person.

Analyse af datamaterialeMed henblik på at sikre en solid analyse af hhv. det kvalitative og kvantitative datamateriale hvi-ler midtvejsrapporten på følgende analytiske tilgange:•Kvalitativ analysetilgang: systematisk gennemgang af de gennemførte interviews ud fra indi-katorer og opstillede emner i rapporten. For at sikre en systematisk og brugbar viden fra detkvalitative datamateriale har der været anvendt en deduktiv tilgang til den kvalitative data-indsamling. De opstillede interviewguides har således været struktureret omkring på forhåndopstillede hypoteser om de relevante aspekter vedrørende PAS-rådgivningsindsatsen. Hypo-tesegenereringen er foretaget på baggrund af den opstillede forandringsteori for PAS-rådgiv-ningsindsatsen, som er opstillet i samarbejde med Familiestyrelsen.Kvantitativ analysetilgang: deskriptiv statistik ved hjælp af databehandlingsværktøjet SPSS.Ved at analysere data i et databehandlingsprogram har det været muligt at rense, analysereog præsentere data. For at sikre en overskuelig præsentation af forældrenes vurderinger af,hvorvidt de på en række punkter har rykket sig fra før til efter rådgivningsforløbet, er der forhvert effektspørgsmål konstrueret tre simple kategorier. Kategorierne er beregnet ved, atdeltagere, der fra før PAS-rådgivningen til efter har vurderet på en skala fra 1 til 5 at haverykket sig 0 trin, kategoriseres som ”ingen ændring”; dem, der har rykket sig ét trin, katego-riseres som ”positiv ændring”; mens dem, der har rykket sig mere end ét trin, kategoriseressom ”markant positiv ændring”; og tilsvarende for dem, der har udviklet sig i negativ retning.

Procent