REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 73: Orientering om Rambøll Management Consultings evaluering af forsøgsprojekt med tidlig rådgivning til adoptivforældre efter adoptionen (Post Adoption Service

INDLEDNINGI 2006 blev der ved satspuljeforhandlingerne bevilget midler til etforsøgsprojekt (Post Adoption Services (PAS)-rådgivning), hvoradoptivfamilier fik mulighed for at modtage psykologfaglig rådgiv-ning inden for de første tre år efter hjemtagelsen af barnet.Baggrunden for projektet er en række problemer eller usikkerheder,der kan opstå hos adoptanter og adopterede efter hjemtagelsen –og i nogle tilfælde resten af livet for de adopterede. PAS-rådgivningen arbejder med en antagelse om, at en tidlig psykolog-faglig indsats kan være medvirkende til at mindske disse problemerog derved sikre en positiv sund udvikling hos børn og deres foræl-dre. Projektet er designet således, at rådgivningen er gratis og om-fatter op til fem samtaler med en PAS-konsulent, der har psykolog-faglig og adoptionsspecifik baggrund.Familiestyrelsen er overordnet ansvarlig for projektet, men selverådgivningen er forankret i de fem statsforvaltninger. Der er pålandsplan ansat i alt 15 PAS-konsulenter. PAS-projektet er et fire-årigt forsøgsprojekt, som løber i perioden 2007-2010. Der vari projektet afsat 10.8 mio. til rådgivningFor at tilvejebringe et billede af projektets virkning og effekt igang-satte Familiestyrelsen en evaluering af PAS-rådgivningen i februar2009. Rambøll Management Consulting har fået til opgave at vare-tage den eksterne evaluering. Denne version af slutrapporten inde-holder en opsummering af erfaringerne fra den samlede evaluering,der er gennemført fra februar 2009 til august 2010. Der er endvide-re udarbejdet en længere slutevalueringsrapport, hvor der kan læ-ses mere uddybende om både PAS-rådgivningen og evalueringenheraf.

PAS-rådgivningens formålFamiliestyrelsen iværksatte i 2007 PAS-rådgivningsprojektet meddet formål at hjælpe forældre med at håndtere de udfordringer ogproblemstillinger, som de kan stå over for i den første tid sammenmed deres adoptivbarn. Forskning og undersøgelser viser nemlig, atadopterede som gruppe har en øget risiko for psykiske lidelser ogselvmord i voksenlivet.1Undersøgelser viser også, at det kan krævesærlige kompetencer hos – og støtte til – forældrene at sikre, atadoptivbørn får en god og tryg opvækst.2Adoption af et barn er enstor omvæltning for såvel barnet som forældrene. Mange af børne-ne reagerer voldsomt på grund af de omsorgssvigt, de har oplevetinden adoptionen, og adoptivforældre kan ofte føle sig usikre på de-res nye rolle, især i den første tid efter hjemtagelsen. På lang sigtkan forældrenes usikkerhed føre til afmagt og tvivl på egne evnersom forældre, hvilket kan betyde, at relationen til barnet problema-tiseres. Dette kan også resultere i, at barnet ikke får den fornødnehjælp til at bearbejde de tidlige traumer, han eller hun har væretudsat for, og komme i en positiv udvikling.PAS-projektet stræber efter at hjælpe familierne med de problema-tikker, de eventuelt måtte have, ved at lade fagpersoner rådgivefamilierne om de forhold, der kan gøre sig gældende på kort sigt iforhold til adoption. Derved håber man at kunne forebygge potenti-elt vidtrækkende problemer tidligt i forløbet og afværge, at børnenepå længere sigt udvikler dybere vanskeligheder. I forlængelse herafhenvender PAS-rådgivningen sig til de adoptivfamilier, som indenfor tre år har hjemtaget et barn. Den overordnede målsætning medPAS-rådgivningen er at ruste adoptivfamilierne til at håndtere deproblematikker, der kan opstå på kortere og længere sigt, når etbarn adopteres ind i en ny familie.

Suicide, psychiatric illness, and social maladjustment in intercountry adoptees inSweden: a cohort study. Anders Hjern, Frank Lindblad, Bo Vinnerljung,THE LANCET,vol. 360, August 10, 2002.2Høegh, Susanne (2006): Erfaringer i psykologisk rådgivning og behandling til adoptiv-familier. Post Adoptive Services (PAS). I:Psykologisk Pædagogisk Rådgivning,43. år-gang nr. 1, februar 2006, s. 94.

Hvem har deltaget i PAS-rådgivningen?I perioden fra august 2007 til august 2010 blev der gen-nemført i alt 1117 PAS-rådgivningsforløb. Det anslås, atomkring 3.200 børn blev adopteret i perioden fra 2004 til2010, hvilket giver deres adoptivforældre mulighed for atmodtage rådgivning i dette projekts regi. Det betyder, atomkring 35 % af den potentielle målgruppe har gennem-ført et PAS-forløb.Rådgivningen har overordnet formået at nå bredt ud iforhold til den intenderede målgruppe. Der ses såledesingen over- eller underrepræsentation af eneadoptantereller par eller forældre, som tidligere har adopteret, i for-hold til den samlede gruppe, der adopterer.

len af familierne, når de påbegynder rådgivningen, har svære ellermeget svære vanskeligheder i mødet med barnet. Halvdelen af fa-milierne kan således karakteriseres som havende stort behov forrådgivningen, hvorimod rådgivningen for den anden halvdel imøde-kommer mindre problemer og dermed også kan fungere som et fo-rebyggende tiltag. Dette stemmer godt overens med, at projektetogså sigter mod at have en forebyggende effekt.

Adoptivbørn og -forældre er forskellige, og derfor er der forskel på,hvilke problematikker eller usikkerheder, der kan være i den enkel-te familie, og i hvilken grad. For langt de fleste familiers vedkom-mende er det således ikke alle af de 26 områder, der er relevante.Effektevalueringen viser overordnet set, at langt hovedparten afforældrene har oplevet en positiv effekt af PAS-rådgivningen. For atfå en fornemmelse af, hvilken effekt PAS-rådgivningen har haft påOversigt over andel af forældre, der har positiv fremgang ift. de forskelligeeffektmål

Forældrene har for eksempel oplevet fremgang på følgendeområder:40 % føler sigmere sikre i de ting, de gør som foræl-dre.Dette kan medføre, at forældrene får større selvtillid somforældre og generelt får mere overskud. At forældrene følersig bedre tilpas i deres forældrerolle, påvirker også børnene.Hvis forældrene sender mere entydige signaler og er bedre tilat regulere egen adfærd, skaber det nemlig større stabilitetog ro for børnene. Dette er vigtigt, da adoptivbørn ofte harforhøjet indre uro og forhøjet angstniveau og derfor har be-hov for ro omkring sig.40 % oplever, at dehåndterer konflikter med barnetpå en mere konstruktiv måde.Dette er vigtigt, fordi uhensigtsmæssig konflikthåndteringkan afføde følelser som afmagt, ophidselse og tristhed, derkan føre til afvisning af barnet. En mere hensigtsmæssighåndtering af konflikter, hvor barnet mødes med forståelseog anerkendelse, mens forældrene oplever en succes i athjælpe deres børn gennem svære situationer, er derfor envigtig faktor for barnets og forældrenes trivsel. Undersøgel-sen viser endvidere, at 44 % af forældrene sjældnere følersig magtesløse i svære situationer med barnet, end de gjordeinden PAS-rådgivningen.43 % oplever, atderes barn er blevet bedre til at vise,at han/hun er bange.Ofte vil adoptivbørn, i perioden inden de kom til adoptivfami-lien, have udviklet overlevelsesstrategier, hvor de for at til-passe sig situationen kan have undertrykt at mærke og giveudtryk for egne behov. At barnet åbner op for at vise følelserfor forældrene, er en indikator på, at barnet føler sig tryg oghar større tillid til forældrene, hvilket er essentielt i forhold tiltilknytningsprocessen mellem forældre og barn.

Ud over den positive udvikling i forældrenes vurdering af dereskompetencer og deres børns situation er forældrene generelt megettilfredse med tilbuddet. Således angiver 98 % af deltagerne, at deville anbefale PAS-rådgivningen til andre i samme situation somdem selv.Ses der på de områder, hvor forældrene har oplevet den mindsteudvikling, er det i forhold til, om deres barn er blevet bedre til at vi-se glæde, samt fælles enighed om, hvordan barnets adfærd og re-aktioner skal forstås. Det skyldes hovedsageligt, at hovedparten afforældrenes og børnenes problemer på disse områder var begræn-sede, da de søgte rådgivning.Hvilken betydning har PAS-rådgivningen for familierne?De kvalitative interviews tegner også et billede af en meget tilfredsforældregruppe, som blandt andet har fået en bedre tilknytning tilbarnet, er blevet mere sikre på sig selv i forældrerollen, og som harlært at læse barnets signaler bedre.I samtale med forældrene, der har modtaget PAS-rådgivning, fylderemnet om tilknytning meget. Flere af forældrene fortæller, at deigennem rådgivningen har fået øjnene op for, at mange af de øvrigeproblematikker, som de har henvendt sig med til at starte med, re-laterer sig til barnets tilknytning. Eksempelvis fortæller en adoptiv-far her:”Når man får sådan en treårig, så sker der en hel del. Vi syntes, detvar en vanvittig omvæltning. Vi var usikre på, om de ting, vi tilbødhende, var tilstrækkelige, og om de ting, vi gjorde, var gode nok.Det med tilknytningen, syntes jeg personligt, var meget hårdt, forman tænker, ’det kommer da’, vi elsker jo det her barn meget højt.(…) Men der skal mere til, man skal have de her redskaber. Manskal skærme sig fra andre. Alle de her små ting, som egentlig er retstore ting.”(Mandlig deltager, august 2010)

Flere forældre udtaler, at de redskaber, som rådgiveren har givetdem, har medvirket til en udvikling af deres måde at agere forældrepå eller givet en øget sikkerhed i rollen.”Der er flere ting, man slapper af i. Førhen sad man på nåle hele ti-den, nu kan man slappe af, det har rådgivningen været med til. Frader, hvor vi startede til der, hvor vi er nu, er der sket uendelig me-get.”(Mandlig deltager, august 2010)Nogle forældre forklarer blandt andet, at rådgivningen har givetdem redskaber til at håndtere konflikter med barnet. Resultatet er,at forældrene har fået et mere roligt og harmonisk barn efter råd-givningen. En forælder beskriver her:”Vi har set rigtig meget forskel. Redskaberne (fra rådgivningen,red.) har gjort, at vores datter har fundet en harmoni i sig selv. Vedat være mere skråsikre i det, vi gør, så giver det en ro for hende.”(Mandlig deltager, august 2010)En anden deltager beskriver en lignende problematik:”Han [barnet] kan ikke selv regulere sin hyperaktivitet og sit raseri– det er ikke noget, han har lært på børnehjemmet, så derfor erder nogen, der skal hjælpe ham, når han får det sådan. Ved stilleog roligt at trappe ned, eksempelvis ved at lege mere og mere stil-le, indtil han slapper af.”(Kvindelig deltager, august 2010)

Fælles faglighed på adoptionsområdetFor at sikre, at familier overalt i landet kunne modtage sammekvalificerede rådgivning, havde PAS-rådgivningen også til hen-sigt at skabe en fælles faglighed i Danmark inden for adopti-onsområdet. Den fælles faglighed skulle blandt andet etable-res ved at samle psykologiske rådgivere (PAS-konsulenterne)fra hele landet og instruere dem i at anvende de samme prin-cipper inden for den adoptionsspecifikke rådgivning. I samtalermed rådgiverne står det klart, at de fleste har fået et stortfagligt udbytte af at deltage i PAS-projektet, og at deres videninden for området er blevet øget. Denne udvikling tilskrives ihøj grad kvartalsvise møder i Familiestyrelsen, hvor metodenog konkrete sager er blevet diskuteret, og en styreguide, deropsamler PAS-projektets metoder og opsummerer det mate-riale, konsulenterne har fået udleveret undervejs.PAS-projektet havde også til hensigt at styrke faglighedenblandt dem, der arbejder med adoption i forvaltningen, sund-hedsplejen, dagtilbud og skoler. Der er derfor afholdt temada-ge af PAS-konsulenter for fagpersoner inden for disse områ-der. PAS-konsulenterne har oplyst, at temadagene virkedegodt, men var prioriteret og finansieret forskelligt i statsfor-valtningerne.

ANBEFALINGER TIL PAS-PROJEKTPå baggrund af evalueringen er det Rambølls vurdering, at PAS-rådgivning bør fortsættes, da det har positive resultater. Størstede-len af forældrene har et positivt udbytte af at deltage i PAS-rådgivningen. Dette bakkes op af PAS-konsulenterne, der vurderer,at forældrene har færre problemer efter endt forløb.Et netværk af konsulenter på området bør fortsætte for at bevareet fagligt fokus og en faglig udvikling inden for adoptionsområdet.Man kunne dog forstille sig, at netværket fremadrettet blev udvidet,så alle psykologer, der arbejder med det adoptionsspecifikke områ-de, kan indgå i netværket. Dette både for at undgå en konkurren-ceforvridende situation og for at udbrede adoptionsspecifik viden tilalle interesserede klinikere, der beskæftiger sig med området.Det bør overvejes, hvordan tilbuddet skal finansieres. Indtil viderehar det været et gratis tilbud til alle, på linje med for eksempelsundhedsplejersken. I og med at projektet henvender sig til adop-tivforældre, er der tale om en relativt økonomisk ressourcestærkforældregruppe. Det må forventes, at en del af forældrene selv vilkunne finansiere rådgivningen. Dog giver forældrene udtryk for, atdet er dyrt at adoptere, hvorfor nogen ville afholde sig fra at køberådgivningen selv. Flere forældre udviser dog velvilje til at medfi-nansiere rådgivningen, hvorfor projektet kunne videreføres som ettilbud med indkomstafhængig egenbetaling.Det kan desuden forventes, at hvis projektet fortsat tilbydes gratistil alle, vil det blive dyrere, end det har været i projektperioden, daman på lang sigt må forvente, at flere adoptivforældre vil brugePAS-rådgivning. Denne formodning bygger på, at man i flere stats-forvaltninger i perioder ikke har haft midler til at imødekomme ef-terspørgslen på rådgivningen, hvorfor nogle adoptivfamilier er ble-vet afvist.