GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståen-

der med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på

det civil- og handelsretlige område

Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011)445

Resumé

Forslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssi-ge eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring afbankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsind-drivelse på det civil- og handelsretlige område har til formål at indføre enny europæisk procedure for sikring af bankkonti, som vil sætte kreditor istand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver indeståender på sinebankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på nu-værende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke atburde tages endelig stilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbart po-sitiv over for forslaget.

1. Baggrund

Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

egnede forslag med henblik på at fremme en mere effektiv fuldbyrdelse afdomme i EU i forbindelse med bankkonti og skyldneres aktiver. Dette po-litiske mandat blev bekræftet i Kommissionens handlingsplan til gennem-førelse af Stockholm-programmet, hvoraf det fremgår, at der skal vedtagesen forordning om udlæg i bankindeståender.Kommissionen har på den baggrund den 25. juli 2011 fremlagt et forslagtil forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelsepå det civil- og handelsretlige område.Forslaget til forordning er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionensgrønbog af 24. oktober 2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af rets-afgørelser i Den Europæiske Union: Udlæg i bankindeståender(KOM(2006)618).Forslaget til forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikringaf bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gælds-inddrivelse på det civil- og handelsretlige område er fremsat under henvis-ning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig arti-kel 81, stk. 2, litra a, e og f, hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages afEuropa-Parlamentet og Rådet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel vedtagelse af forslaget vil således ikke være bindende forDanmark, og forordningen vil ikke finde anvendelse i Danmark.

2. Indhold

hindre, at en debitor flytter eller hæver indeståender på sine bankkonti iEU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre det umuligt eller væsentligt van-skeligere for kreditor at få fuldbyrdet en retsafgørelse mod debitor.Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere ogvirksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationalelovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om procedurenfor opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af eneuropæisk kontosikringskendelse. Disse bestemmelser gennemgås i hoved-træk nedenfor under punkt 2.2.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode omen europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvorkontoen befinder sig.I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt ensag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret foreksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-tosikringskendelse af forordningsforslagets artikel 6-13.Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelseer hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoenbefinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.3

Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, derønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kendelsenkan udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for en del afdette beløb.Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse udenyderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, atkreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtteblive påført, hvis kendelsen efterfølgende tilsidesættes som værende ugyl-dig.Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen afkendelsen.Forordningsforslaget indeholder herudover en række regler, som finderanvendelse, uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse frem-sættes før eller efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.Det fremgår i den forbindelse bl.a. af forslaget, at kreditor skal fremlæggealle de oplysninger, som er nødvendige for, at banken eller bankerne kanidentificere debitor og dennes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle defornødne oplysninger om debitors konti, kan han eller hun anmode denkompetente myndighed i fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendi-ge oplysninger.Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-digheders registre mv.Hvis de relevante betingelser i forordningsforslaget er opfyldt, skal denkompetente ret eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden ud-løbet af den frist, som fremgår af forordningsforslaget. I de tilfælde, hvorkreditor allerede har et fuldbyrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiveranmodningen, skal kontosikringskendelsen udstedes senest tre dage efteranmodningens indgivelse. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger4

et fuldbyrdelsesgrundlag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunktudstedes senest syv dage efter anmodningens indgivelse.

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

En kontosikringskendelse, der er udstedt i henhold til reglerne i forord-ningsforslaget, skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater,uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøresindsigelse mod anerkendelsen.Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører dekonti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i densamme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod erbeliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-melse med reglerne i forkyndelsesforordningen1, idet forkyndelsen dog al-tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynderdem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto erblevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger måsaldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-terkomme kendelsen fuldt ud.Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedten erklæring herom til den kompetente myndighed, forkyndes kendelsenfor debitor uden unødig forsinkelse.Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i densamme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivnebeløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist

frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-sen.Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsættesin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. Idet omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller afdebitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forordningsforsla-get og kan således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighedherfor. I forhold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosik-ringskendelse samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efternational ret.Forordningsforlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger,som er forbundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Detfølger således af forordningen, at bankerne kun kan forlange et gebyr for atefterkomme en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at op-kræve gebyr i forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter nationalret. Hvis bankerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlems-staten på forhånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af denkompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelsemed principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

Ifølge forordningsforslaget kan debitor anmode om prøvelse af en konto-sikringskendelse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende erblevet bekendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kananmode om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet afforordningens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompe-tent, at betingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke varopfyldt, eller at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsenskal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved6

modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive detsikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelsedvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige for at en virksomhed kanfortsætte sin normale drift. En anmodning om prøvelse skal fremsættes in-den 45 dage efter, debitor blev bekendt med kontosikringskendelsen ogkunne reagere. Hvis debitors anmodning om prøvelse er berettiget, træfferretten afgørelse inden 30 dage om ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen.Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager ellerforsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsenstoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-dring.Forslaget til forordning fastsætter endelig regler om ændring og tilbage-kaldelse af kontosikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendel-sen blev udstedt under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor såledesanmode retten i den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde konto-sikringskendelsen.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktetfor gennemførelse af forslaget.

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejelovens regler om foreløbige retsmidler

Efter de gældende danske regler kan en kreditor opnå sikring (herefter be-nævnt ”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senerefuldbyrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foreta-ges allerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand,hvis det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyld-neren ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en7

kreditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direktetvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikkeforetages arrest for kravet.Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finderdet ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse tildebitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellersvil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.retsplejelovens § 628.Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stillesikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal underdenne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arresti, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden touger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her ilandet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten vedbetaling eller sikkerhedsstillelse.Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikkeat bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivtgrundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betaleerstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En8

kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor ogdennes husstand, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 509, stk. 1. Desudener f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af forsørger undtaget fra fuld-byrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart adskilt fra debitors øvrige for-mue jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 513.

3.2. Bruxelles I-forordningen

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 omretternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pådet civil- og handelsretlige område (herefter Bruxelles I-forordningen) skalforeløbige retsmidler som f.eks. arrest anerkendes og fuldbyrdes i de andremedlemsstater.I medfør af EU-domstolens dom i sag 125/79 Denilauler, Saml 1980 1553,gælder dette dog ikke foreløbige retsmidler, som er truffet uden en forud-gående høring af debitor (ex parte foranstaltninger). Dette medfører, at enarrest i et bankindestående ikke vil kunne anerkendes og fuldbyrdes i enanden medlemsstat, hvis debitor ikke har været indkaldt forud for kendel-sens afsigelse.Det bemærkes, at Kommissionen i sit forslag til revision af Bruxelles I-forordningen lægger op til en ændring af praksis på området, således at al-le former for ex parte foranstaltninger fremover vil være omfattet af Bru-xelles I-forordningens anvendelsesområde og dermed vil skulle anerken-des og fuldbyrdes i de andre medlemsstater.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Ad-vokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk Forening for Voldgift, For-eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institutfor Menneskerettigheder, Danske Regioner, Datatilsynet, KommunernesLandsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet,Finanstilsynet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation forerhvervslivet, Dansk Erhverv, Fagligt Fælles Forbund, Håndværksrådet,Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Branche-forening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorgani-sation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skattefor-bund, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug ogFødevarer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans ogLeasing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejer-nes Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. november 2011.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der erforbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har enklar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, atmedlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere dereslovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler ellerlovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i enoverskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Deter i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligttidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst ibetragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-givningsproces ville kræve enstemmighed.

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståen-

der med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på

det civil- og handelsretlige område

KOM(2011)445

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

2.1. Generelt

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

3.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejelovens regler om foreløbige retsmidler

3.2. Bruxelles I-forordningen

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig generel dansk holdning

9.

Orientering af andre af Folketingets udvalg