Forslag

til

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-

relser i Den Europæiske Union og lov om udlevering af lovovertræ-

dere

(Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af og til-syn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuldbyrdelse mv. og rammeafgørelsen om af-gørelser afsagt, uden at den pågældende har været til stede under retssa-gen)

§1

I lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetli-ge afgørelser i Den Europæiske Union, som ændret ved § 1 i lov nr. 347af 14. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 1, nr. 2,affattes således:”2) bødestraf og fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstalt-ning,”

2.

I§ 1, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:”3) pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelseeller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsla-delse og”Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

3.

Overskriften tilafsnit IIIaffattes således:”Afsnit IIISlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Bødestraf, fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning

samt pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsæt-

telse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøve-

løsladelse”

4.

§ 20, stk. 1, nr. 6, litra b,affattes således:”b) ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten er anført, atpersonen i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rettetidi.er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underret-tet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, somførte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevetofficielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted forden retssag, der førte til afgørelsen på en sådan måde, atdet klart fremgår, at personen var bekendt med den be-rammede retssag og var blevet underrettet om, at der kun-ne træffes en afgørelse, selv om den pågældende ikke vartil stede under retssagen,ii.var bekendt med den berammede retssag og havde giveten juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågæl-dende selv eller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at for-svare sig under retssagen, og var faktisk repræsenteret afdenne rådgiver under retssagen,iii.har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt un-derrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvorpersonen har ret til at deltage, og som giver mulighed for,at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget opigen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bli-ver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykkeligthar erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen,eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prø-velse eller anke inden for den gældende tidsfrist, elleriv.udtrykkeligt er blevet underrettet om retssagen om mulig-heden for at være til stede under retssagen, men har givetafkald på retten til et mundtligt retsmøde og udtrykkeligthar tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.”

5.

§ 29 d, nr. 6,affattes således:

”6) den domfældte ifølge oplysningerne i den attest, som er omhandlet i§ 48, er dømt uden selv at have været til stede under retssagen,medmindre det i attesten er anført, at domfældte i overensstemmelsemed reglerne i udstedelsesstaten og i rette tida) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet omdet fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgø-relsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettetom det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte tilafgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personenvar bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettetom, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommendeikke var til stede under retssagen,b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juri-disk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv el-ler af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssa-gen og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssa-gen, ellerc) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettetom retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen harret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter,herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, atden oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende ef-terfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke an-fægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet omfornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist.”

6.

Efter§ 29 kindsættes:”Kapitel 6 b

Anerkendelse af domme og afgørelser om pligter og påbud i forbin-

delse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som

alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse

§ 29 l.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på følgende strafferet-lige afgørelser:1) Domme, hvori straffastsættelse er udsat, når der i dommen eller vedefterfølgende afgørelse i stedet er fastsat en eller flere pligter eller på-bud,

2) domme, hvori fuldbyrdelsen af en frihedsstraf eller frihedsberøvendeforanstaltning er udsat, når der i dommen eller ved efterfølgende afgø-relse i stedet er fastsat en eller flere pligter eller påbud,3) domme, som fastsætter en anden straf end frihedsstraf, frihedsberø-vende foranstaltning eller bødestraf, og som pålægger en pligt eller etpåbud (alternativ sanktion), og4) domme eller endelige afgørelser, der træffes på grundlag af en dom,om prøveløsladelse med pålæg om en eller flere pligter eller påbud.

§ 29 m.

En dom eller afgørelse omfattet af § 29 l, som er afsagt eller truf-fet i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes, og tilsynovertages, på anmodning fra udstedelsesstaten, hvis den domfældte harlovligt og sædvanligt ophold her i landet og er vendt tilbage eller ønskerat vende tilbage hertil, medmindre der er grundlag for at afslå anerken-delse af dommen eller afgørelsen efter § 29 o, stk. 2, § 29 p eller § 29 q.Behandlingen af anmodninger om anerkendelse og overtagelse af tilsynsker efter reglerne i kapitel 12.Stk. 2.På anmodning fra udstedelsesstaten og efter ønske fra den dom-fældte kan en dom eller afgørelse anerkendes, selv om domfældte ikke påtidspunktet for anmodningen har lovligt og sædvanligt ophold her i lan-det, hvis det skønnes formålstjenligt af hensyn til den pågældendes mu-lighed for resocialisering.Stk. 3.Når betingelserne for anerkendelse og overtagelse af tilsyn eropfyldt, jf. stk. 1 og 2, og udstedelsesstaten er underrettet om afgørelsenherom, jf. § 54, stk. 1, overtager justitsministeren eller den, som justits-ministeren bemyndiger hertil, tilsynet med de pligter eller påbud, som ertilknyttet dommen eller afgørelsen, når der er tale om:1)pligt til at meddele en bestemt myndighed ændring af bopæl ellerarbejdsplads,2)pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder elleri definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten,3)begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens om-råde,4)påbud med hensyn til adfærd, opholdssted, uddannelse eller fritids-aktiviteter eller begrænsninger i eller regler for udøvelse af arbejde,5)pligt til at henvende sig til en bestemt myndighed på et bestemttidspunkt,6)pligt til at undgå kontakt med bestemte personer,7)pligt til at undgå kontakt med bestemte genstande, der er blevet an-vendt eller med sandsynlighed kan anvendes af den domfældte tilat begå en strafbar handling,4

pligt til økonomisk at erstatte skader forvoldt ved lovovertrædelsenog/eller pligt til at bevise, at en sådan pligt er overholdt,9)pligt til samfundstjeneste,10) pligt til at samarbejde med en tilsynsførende eller med en repræ-sentant for en social tjeneste, hvis ansvarsområde omfatter dom-fældte, eller11) pligt til at underkaste sig terapi eller afvænning.Stk. 4.En pligt eller et påbud, som på grund af sin art eller varighedikke er foreneligt med de pligter eller påbud, som i henhold til dansk lov-givning kan fastsættes for en tilsvarende strafbar handling, kan tilpasses ioverensstemmelse med en pligt eller et påbud, som ville kunne fastsættesher i landet. Den tilpassede pligt eller påbud skal ligge så tæt som muligtpå den oprindelige pligt eller påbud, som er fastsat i udstedelsesstaten, ogmå ikke udgøre en skærpelse i forhold hertil.Stk. 5.Hvis varigheden af pligten eller påbuddet overstiger den mak-simale varighed, som kan fastsættes i henhold til dansk lovgivning, ned-sættes varigheden til det maksimale, som kan fastsættes i henhold tildansk lovgivning.Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlin-gen af sager om overtagelse af tilsyn.

§ 29 n.

Når tilsyn er overtaget efter § 29 m, stk. 3, finder straffeloven ogstraffuldbyrdelsesloven samt administrative forskrifter udstedt i henholdtil straffuldbyrdelsesloven anvendelse på alle senere afgørelser, der træf-fes her i landet i forbindelse med tilsynet.Stk. 2.En afgørelse om fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller anden fri-hedsberøvende foranstaltning eller om genindsættelse fra prøveløsladelsetræffes ikke her i landet, hvis en handling svarende til den, der ligger tilgrund for udstedelsesstatens dom, ikke er strafbar efter dansk ret, med-mindre det skønnes formålstjenligt af hensyn til den domfældtes mulig-hed for resocialisering. Bliver en sådan afgørelse relevant, og skønnes detikke formålstjenligt at træffe afgørelsen her i landet, overføres afgørel-seskompetencen i stedet til den kompetente myndighed i udstedelsessta-ten.Stk. 3.En afgørelse om fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsbe-røvende foranstaltning træffes ikke her i landet, hvis en handling svaren-de til den, der ligger til grund for udstedelsesstatens dom, ikke tillige erstrafbar efter dansk ret. Bliver en sådan afgørelse relevant, overføres af-gørelseskompetencen i stedet til den kompetente myndighed i udstedel-sesstaten.

Stk. 4.Hvis der skal træffes afgørelse om fuldbyrdelse af en friheds-straf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, som overstiger denmaksimale straf i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbarhandling, nedsættes straffen til den maksimale straf i henhold til dansklovgivning.Stk. 5.Hvis den i stk. 4 omhandlede frihedsstraf eller anden frihedsbe-røvende foranstaltning på grund af sin art ikke er forenelig med sanktio-nerne i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling,kan straffen tilpasses til en lignende sanktion, der ville kunne anvendesher i landet. Den tilpassede sanktion må ikke udgøre en skærpelse i for-hold til den idømte sanktion.Stk. 6.Bestemmelserne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse påafgørelser om fuldbyrdelse af reststraffen for prøveløsladte.Stk. 7.Udstedelsesstaten underrettes på anmodning og uden unødigtophold om den maksimale straf, som i henhold til dansk lovgivning kanfastsættes for den lovovertrædelse, der gav anledning til dommen, ogsom kan pålægges domfældte i tilfælde af overtrædelse af den eller depågældende pligter eller påbud.

§ 29 o.

En dom omfattet af § 29 l, der vedrører en af nedenstående hand-linger, og en afgørelse omfattet af § 29 l, der er knyttet til en sådan dom,kan anerkendes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke erstrafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i ud-stedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvendeforanstaltning i mindst 3 år:1) Deltagelse i en kriminel organisation.2) Terrorisme.3) Menneskehandel.4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.7) Bestikkelse.8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finan-sielle interesser.9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.11) Internetkriminalitet.12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter ogulovlig handel med truede plantearter og træsorter.13) Menneskesmugling.14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.6

Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.Racisme og fremmedhad.Organiseret eller væbnet tyveri.Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgen-stande.20) Bedrageri.21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.24) Forfalskning af betalingsmidler.25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmendestoffer.26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.28) Voldtægt.29) Brandstiftelse.30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstolsstraffemyndighed.31) Skibs- eller flykapring.32) Sabotage.Stk. 2.Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan anerkendelse af en domeller afgørelse omfattet af § 29 l afslås, hvis en handling svarende til den,som ligger til grund for den pågældende dom, ikke er strafbar efter danskret.

§ 29 p.

Anerkendelse af domme og afgørelser omfattet af § 29 l kan af-slås, hvis1)den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuldeller er i åbenbar uoverensstemmelse med dommen og ikke er ble-vet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,2)kriterierne for anerkendelse af dommen eller afgørelsen og overta-gelse af tilsyn efter § 29 m, stk. 1-2, ikke er opfyldt,3)der er grund til at formode, at pligten eller påbuddet er idømt meddet formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendeskøn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiskeoverbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendekan blive dårligere stillet af disse grunde,4)straf ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse efter dansk ret,5)der efter dansk ret ikke kan føres tilsyn med de pågældende pligtereller påbud på grund af immunitet,7

den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminellelavalder, jf. straffelovens § 15,dommen eller afgørelsen omfatter lægebehandling eller terapi, somuanset muligheden for tilpasning efter § 29 m, stk. 4, ikke kan un-derkastes tilsyn i henhold til det danske retssystem eller sundheds-væsen,pligten eller påbuddet, som er fastsat i dommen eller afgørelsen, eraf en varighed på under seks måneder,dommen eller afgørelsen vedrører en strafbar handling, som helteller for en stor eller væsentlig dels vedkommende er begået her ilandet eller på et sted, der ligestilles hermed, ellerden domfældte ifølge oplysningerne i den attest, der er omhandlet i§ 48, er dømt uden selv at have været til stede under retssagen,medmindre det i attesten er anført, at den pågældende i overens-stemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tida) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettetom det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte tilafgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt un-derrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, derførte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, atpersonen var bekendt med den berammede retssag og er blevetunderrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om ved-kommende ikke var til stede under retssagen,b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en ju-ridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selveller af udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig underretssagen og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver underretssagen ellerc) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underret-tet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personenhar ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens reali-teter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan fø-re til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågæl-dende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommen-de ikke anfægter afgørelsen, eller den pågældende ikke haranmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gælden-de tidsfrist.

anden stat end udstedelsesstaten (forbud mod dobbelt strafforfølgning).Tilsvarende gælder, hvis den pågældende er benådet her i landet forhandlingen. Hvis den domfældte tidligere er dømt i en anden stat endDanmark, kan anerkendelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuld-byrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes idomsstaten.Stk. 2.Anerkendelse kan tillige afslås, hvis tiltale er frafaldet eller på-tale er opgivet her i landet for de forhold, som den pågældende dom ved-rører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 29 r.

Inden der træffes afgørelse om afslag på anerkendelse i medfør af§ 29 p, nr. 1, 2, 7, 8, 9 og 10 eller § 29 q, stk. 1, skal den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten høres og om nødvendigt anmodes omstraks at tilvejebringe supplerende oplysninger til brug for afgørelsen.Afgørelsen om anerkendelse af dommen eller afgørelsen kan i de i § 29p, nr. 1, nævnte tilfælde udsættes, indtil attesten foreligger i fuldstændigstand.Stk. 2.Efter aftale med udstedelsesstaten kan det i forbindelse med enafgørelse om afslag på anerkendelse efter § 29 o, stk. 2, § 29 p eller § 29q besluttes, at tilsyn overtages efter § 29 m, stk. 3, på trods af afslaget påanerkendelse, dog således at ansvaret for at træffe efterfølgende afgørel-ser i forbindelse med tilsynet ikke overtages. Udstedelsesstaten skal i dis-se tilfælde uden unødigt ophold underrettes om den domfældtes tilside-sættelse af pligter og påbud og alle øvrige oplysninger, som er af betyd-ning for udstedelsesstatens mulighed for at træffe efterfølgende afgørel-ser i sagen.

§ 29 s.

Tilsyn med en dom eller en afgørelse efter § 29 m, stk. 3, ophørerher i landet, hvis udstedelsesstaten inden 10 dage efter modtagelsen afunderretning efter § 29 n, stk. 7, eller § 29 t, nr. 5, tilbagekalder den i §48 omhandlede attest, medmindre tilsyn i Danmark allerede er indledt.Stk. 2.Tilsyn med en dom eller en afgørelse efter § 29 m, stk. 3, ophø-rer endvidere her i landet, og tilsynet føres tilbage denne stat, hvis1) den domfældte forsvinder eller ikke længere har sit lovlige og sæd-vanlige opholdssted her i landet, eller2) der er indledt en ny straffesag mod den pågældende i udstedelsessta-ten, og udstedelsesstaten beder om, at tilsynet føres tilbage til udste-delsesstaten.

§ 29 t.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skrift-ligt og uden unødigt ophold om9

1) videresendelse af en dom og, hvis det er relevant, en afgørelse om-fattet af § 29 l og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighedher i landet,2) at overtagelse af tilsyn er ikke mulig, fordi den domfældte ikke kanspores her i landet,3) den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen eller afgørelsenog om overtagelse af tilsyn,4) afslag på anerkendelse af dommen eller afgørelsen og overtagelse aftilsyn samt begrundelsen herfor,5) afgørelser om tilpasning af pligter eller påbud samt begrundelsenherfor,6) efterfølgende afgørelser som omhandlet i § 29 n eller afslag på attræffe sådanne afgørelser,7) afgørelser om amnesti eller benådning, som bevirker, at der ikke fø-res tilsyn med pligter eller påbud, og, når det er relevant, begrundel-sen herfor, og8) afgørelser om, at tilsynet føres tilbage til udstedelsesstaten, jf. § 29n, stk. 2 og 3, og § 29 s, stk. 2.”

7.

§ 33, stk. 1, nr. 5,affattes således:”5) det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende er dømtuden selv at have været til stede under retssagen, medmindre det i atte-sten er anført, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i ud-stedelsesstaten og i rette tida) enten er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet omdet fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørel-sen, eller på anden vis er blevet officielt underrettet om det fastsattetidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelse, på en sådanmåde, så det klart fremgår, at personen var bekendt med den beram-mede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en af-gørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen,b) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridiskrådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udste-delsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagen og var fak-tisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, ellerc) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet omretten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til atdeltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nyebeviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindeligeafgørelse bliver ændret, og den pågældende efterfølgende udtrykke-ligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller den10

pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke indenfor den gældende tidsfrist.”

8.

§ 48, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Afgørelsen om, hvorvidt en afgørelse om bødestraf, fængsels-straf eller anden frihedsberøvende foranstaltning eller konfiskation kanfuldbyrdes her i landet, eller om, hvorvidt en afgørelse om pligter ellerpåbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyr-delse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse kan anerkendesog tilsyn overtages, udsættes i det nødvendige tidsrum, hvis det findesnødvendigt at tilvejebringe en dansk oversættelse af udstedelsesstatensafgørelse.”

9.

§ 54, stk. 1,affattes således:”Stk.1.Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, træf-fer afgørelse om anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om bøde-straf, fængselsstraf eller andre frihedsberøvende foranstaltninger og kon-fiskation, og om anmodninger anerkendelse af og overtagelse af tilsynmed afgørelser om pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller vedprøveløsladelse, jf. dog stk. 2.”

10.

I§ 54indsættes somstk. 4:”Stk.4.Afgørelser om anerkendelse af og overtagelse af tilsyn medafgørelser om pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straf-fastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prø-veløsladelse og afslag på anmodninger herom træffes hurtigst muligt ogsenest 60 dage efter modtagelsen af dommen eller afgørelsen. Udstedel-sesstaten underrettes, hvis det på grund af ekstraordinære omstændighe-der ikke er muligt at overholde fristen.”

11.

§ 59, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Attester, der i medfør af denne lov fremsendes til en andenmedlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraffe ogkonfiskation, og med henblik på anerkendelse af og overtagelse af tilsynmed afgørelser om pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller vedprøveløsladelse, skal attesteres af justitsministeren eller den, der bemyn-diges dertil.”11

12.

Efter§ 60 aindsættes:”§

60 b.

Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kananmode en anden medlemsstat om at anerkende og føre tilsyn med endom eller en afgørelse som nævnt i § 29 l, når den domfældte er vendttilbage til denne medlemsstat eller ønsker at vende tilbage til medlems-staten.Stk. 2.Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kandesuden anmode en anden medlemsstat end den, hvor domfældte har lov-ligt eller sædvanligt ophold, om at anerkende og føre tilsyn med dommeneller afgørelsen, hvis den domfældte ønsker det, og medlemsstaten hargivet sit samtykke hertil.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlin-gen af sager, der er omfattet af denne bestemmelse.”

§2

I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af25. august 2005, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 494 af 12. maj 2010,foretages følgende ændringer:

1.

§ 10 gaffattes således:”§

10 g.

Udlevering med henblik på fuldbyrdelse af en dom afsagt, udenat den pågældende har været til stede under retssagen, hvorved den på-gældende er idømt fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning,kan ikke finde sted, medmindre det fremgår af den europæiske arrestor-dre, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i udstedelses-staten og i rette tid1) enten er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettetom det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til af-gørelsen, eller på anden vis er blevet officielt underrettet om detfastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen,på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendtmed den berammede retssag og er blevet underrettet om, at derkunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var tilstede under retssagen,2) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juri-disk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv elleraf udstedelsesstaten, fuldmagt til at forsvare sig under retssagenog var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen,12

3) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettetom retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har rettil at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, her-under nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at denoprindelige afgørelse bliver ændret, og den pågældende efterføl-gende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægterafgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyetprøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist, eller4) vil få afgørelsen forkyndt personligt straks efter overgivelsen tiludstedelsesstaten og udtrykkeligt vil blive underrettet om rettentil fornyet prøvelse eller anke som nævnt i nr. 3 og vil blive un-derrettet om tidsfristen for anmodning om fornyet prøvelse elleranke.”

2.

I§ 18 bindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk. 4.Den, der i sager omfattet af § 10 g, nr. 4, på grundlag af en eu-ropæisk arrestordre begæres udleveret med henblik på fuldbyrdelse af endom som nævnt i § 10 g, kan, når den pågældende underrettes om ind-holdet af arrestordren, anmode om at få udleveret en genpart af dommen,inden udleveringen gennemføres.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§3

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kanherunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskelligetidspunkter.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.§ 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraftfor Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslaget i hovedtræk

2. Rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om

pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller

straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse

2.1. Gældende ret2.1.1. Overførelse af tilsyn med betingede domme mv.2.1.2. Dansk rets materielle bestemmelser om betingede domme og prøveløsla-delse2.1.2.1. Betingede domme2.1.2.2. Prøveløsladelse2.2. Indholdet af rammeafgørelse2.2.1. Rammeafgørelsens anvendelsesområde2.2.2. Krav til indholdet af den strafferetlige afgørelse og til fremsendelsen afafgørelsen2.2.3. Fuldbyrdelsesstatens afgørelse om anerkendelse og tilsyn mv.2.2.4. Fuldbyrdelsesstatens underretning om anerkendelse og tilsyn mv.2.2.5. Efterfølgende afgørelser2.2.6. Ophør af fuldbyrdelsesstatens kompetence2.2.7. Samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder mv.2.2.8. Forholdet til andre aftaler og ordninger2.2.9. Gennemførelse og ikrafttræden2.3. Lovforslagets udformning2.3.1. Betingelserne for anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med betingededomme, alternative sanktioner og afgørelser om prøveløsladelse2.3.1.1. Afslagsgrunde2.3.1.1.1. Krav til attest2.3.1.1.2. Lovligt og sædvanligt ophold2.3.1.1.3. Dobbelt strafbarhed2.3.1.1.4. Immunitet2.3.1.1.5. Forbud mod dobbelt strafforfølgning2.3.1.1.6. Den kriminelle lavalder2.3.1.1.7. Lægebehandling og terapi2.3.1.1.8. Varigheden af vilkåret eller den alternative sanktion2.3.1.1.9. Forældelse2.3.1.1.10. Jurisdiktion – handlinger begået helt eller delvist i Danmark2.3.1.1.11. Udeblivelse2.3.1.1.12. Straf på grund af køn, religion, race, etnicitet mv.2.3.2. Konsekvenser af afslag14

Virkningen af anerkendelse og overtagelse af tilsyn med betingededomme, afgørelser om prøveløsladelse mv.2.3.3.1. Overtagelse af tilsyn2.3.3.2. Tilpasning af pligter og påbud2.3.3.3. Efterfølgende afgørelser2.3.4. Kompetente myndigheder og behandling af sager2.3.5. Underretning af udstedelsesstaten2.3.6. Danmark som udstedelsesstat2.3.7. Forholdet til andre aftaler

3. Rammeafgørelse om afgørelser afsagt in absentia

3.1. Gældende ret3.1.1. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser afsagt in absentia3.1.2. Retsplejelovens regler om udeblivelsesdomme3.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol3.2. Indholdet af rammeafgørelsen3.2.1. Rammeafgørelsens formål og anvendelsesområde3.2.2. Betingelser for at kunne afslå afgørelser afsagt in absentia3.2.3. Frist for gennemførelse3.3. Lovforslagets udformning3.3.1. Ændringer i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser inden forDen Europæiske Union3.3.2. Ændringer i udleveringsloven

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. De administrative konsekvenser for borgere

7. De miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder mv.

10. Sammenfattende skema

1. Lovforslaget i hovedtræk

1.1.Formålet med lovforslaget er at indføre de regler, som er nødvendigefor, at Danmark kan opfylde Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendel-se på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med tilsynsforanstalt-ninger og alternative sanktioner (herefter rammeafgørelsen om gensidiganerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindel-se med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alterna-15

tiv sanktion eller ved prøveløsladelse) og Rådets rammeafgørelse af2009/299/RIA af 26. februar 2009 om ændring af en række rammeafgø-relser med henblik på styrkelse af personers proceduremæssige rettighe-der og fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse iforbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var tilstede under retssagen (herefter rammeafgørelsen om afgørelser afsagt inabsentia).Folketinget har tidligere givet sit samtykke i medfør af grundlovens § 19,stk. 1, til vedtagelsen af de to rammeafgørelser. Det skete ved folketings-beslutning af 27. maj 2008 om udkast til rammeafgørelsen om gensidiganerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindel-se med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alterna-tiv sanktion eller ved prøveløsladelse (B 78) og folketingsbeslutning af18. december 2008 om udkast til rammeafgørelse om afgørelser afsagt inabsentia (B 8).Rammeafgørelsen om anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om plig-ter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straf-fuldbyrdelse mv. er efterfølgende blevet vedtaget på rådsmødet (retligeog indre anliggender) den 27. november 2008 og er offentliggjort i EU-tidende nr. L 337/102 af 16. december 2008. Rammeafgørelsen er op-trykt som bilag 2 til lovforslaget.Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia er vedtaget på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 26. februar 2009 og er offent-liggjort i EU-tidende nr. L 81/24 af 27. marts 2009. Rammeafgørelsen eroptrykt som bilag 3 til lovforslaget.Begge rammeafgørelser bygger på princippet om gensidig anerkendelseog fuldbyrdelse af andre medlemsstaters strafferetlige afgørelser, som iforbindelse med det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. okto-ber 1999 blev fastlagt som hjørnestenen i det retlige samarbejde inden forDen Europæiske Union både på det civilretlige og det strafferetlige om-råde. Princippet om gensidig anerkendelse er siden blevet bekræftet i detfemårige arbejdsprogam for området for retlige og indre anliggender,som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004 (Haag-programmet), og i det seneste arbejdsprogram, som blev vedtaget af DetEuropæiske Råd den 11. december 2010 (Stockholm-programmet).

Rammeafgørelserne er vedtaget under henvisning til traktaten om DenEuropæiske Union særlig artikel 31, stk. 1, litra a) og artikel 34, stk. 2,litra b) og for så vidt angår rammeafgørelsen om anerkendelse af og til-syn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuldbyrdelse mv. – artikel 31, stk. 1, litra c).Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles handling vedrørenderetligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndel-se af samarbejdet om retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellemkompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-lemsstaterne og sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gæl-dende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet.Efter artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage tilopfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat ellerKommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser.Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til dettilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at be-stemme form og midler for gennemførelsen. Rammeafgørelser har såle-des karakter af en folkeretligt bindende forpligtelse for medlemsstaterne,der indtræder ved Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen. Særligt i for-hold til Danmarks stilling bemærkes, at det danske forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender ikke har betydning for Danmarks forpligtelsetil at opfylde rammeafgørelserne, idet rammeafgørelserne er vedtaget førLissabon-traktatens ikrafttræden og er bindende for Danmark på mellem-statsligt grundlag.1.2.Rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgø-relser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættel-se eller straffuldbyrdelse mv. har til formål at fastsætte regler, hvorefteren EU-medlemsstat – med henblik på at lette domfældte personers reso-cialisering og forbedre beskyttelsen af ofre og offentligheden – fører til-syn med vilkår mv., som er fastsat f.eks. i forbindelse med en betingetdom eller en afgørelse om prøveløsladelse i en anden medlemsstat.Rammeafgørelsen udvider således området for gensidig anerkendelse ogfuldbyrdelse af endelige strafferetlige afgørelser, der er etableret i tidlige-re rammeafgørelser vedrørende gensidig anerkendelse, jf. nedenfor underpunkt 1.4. Rammeafgørelsen følger i store træk samme opbygning somdisse afgørelser, herunder med regler om fastlæggelse af afslagsgrunde,17

regler om fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed inden for positivli-sten, regler om underretning mellem myndighederne mv.Rammeafgørelsen indeholder en grundlæggende forudsætning om, at an-erkendelse af den betingede dom mv. og overførsel af tilsyn som ud-gangspunkt kun kan finde sted, hvis den domfældte har lovligt og sæd-vanligt ophold i fuldbyrdelsesstaten og er vendt tilbage eller ønsker atvende tilbage hertil, og der i øvrigt ikke er grundlag for at afslå anerken-delse.I overensstemmelse med rammeafgørelsen indebærer lovforslaget en for-pligtelse til at overtage tilsynet med overholdelsen af pligter og påbudsom er knyttet til en strafferetlig afgørelse fra en anden EU-medlemsstat iform af f.eks. en betinget dom eller en afgørelse om prøveløsladelse, hvisden pågældende person har lovligt og sædvanligt ophold i landet og ervendt tilbage eller ønsker at vende tilbage hertil, medmindre der forelig-ger særlige grunde til at afslå anerkendelse af afgørelsen.Med lovforslaget fastlægges det desuden, at tilsynet kan overtages, selvom den domfældte ikke har lovligt og sædvanligt ophold i Danmark, hvisdet skønnes formålstjenligt af hensyn til den pågældendes mulighed forresocialisering og tilsynet praktisk kan udføres her i landet.De særlige grunde til at afslå anerkendelse og overtagelse af tilsyn omfat-ter bl.a. tilfælde, hvor straffen er forældet, hvor der foreligger immunitet,eller hvor den domfældte på grund af sin unge alder ikke kan gøres straf-feretligt ansvarlig her i landet.Efter lovforslaget vil Danmark ikke kunne stille krav om dobbelt straf-barhed (dvs. at den lovovertrædelse, som afgørelsen vedrører, skal værestrafbar i både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten) som en betingel-se for anerkendelse og overtagelse af tilsyn, når afgørelsen vedrører vissenærmere anførte forbrydelser svarende til dem, der er indeholdt i den så-kaldte positiv-liste i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Danmark vil imidlertid i overensstemmelse med rammeafgørelsen kunnestille krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår overtrædelser, somikke er omfattet af positivlisten.De typer af pligter og påbud, som Danmark er forpligtet til at føre tilsynmed, er nærmere angivet i lovforslaget. Det drejer sig f.eks. om påbudom opholdssted, uddannelse, arbejde, meldepligt, kontakt- og opholds-18

forbud og vilkår om samfundstjeneste, samarbejde med en tilsynsførendesamt læge- eller afvænningsbehandling. De konkrete pligter og påbud,som er fastsat i en udenlandsk afgørelse, kan i forbindelse med overtagel-sen af tilsynet tilpasses foranstaltninger eller vilkår, som findes i Dan-mark for tilsvarende lovovertrædelser.Overtagelse af tilsyn indebærer som udgangspunkt også, at de danskemyndigheder og domstole skal træffe de efterfølgende afgørelser, sommåtte blive relevante i forbindelse med tilsynet, herunder navnlig afgø-relser om ændring eller ophævelse af de forpligtelser eller påbud, der erknyttet til vilkårene, ændring af varigheden af prøvetiden, fastsættelseeller fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller frihedsberøvende foranstalt-ning ved overtrædelse af vilkårene mv. Sådanne afgørelser træffes efterreglerne i dansk ret.Endelig indebærer lovforslaget, at danske myndigheder kan anmode an-dre medlemsstater om at anerkende betingede domme mv. truffet i Dan-mark med henblik på at overtage tilsynet med de dertil knyttede vilkår.1.3. Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia har til formål atstyrke de proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand foren straffesag, og samtidig lette det retlige samarbejde i straffesager samtforbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlems-staterne.Rammeafgørelsen medfører en række ændringer af rammeafgørelsen omden europæiske arrestordre, rammeafgørelsen om anvendelse af princip-pet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelsen om fuld-byrdelse af afgørelser om konfiskation, rammeafgørelsen om fuldbyrdel-se af domme om fængselsstraf og frihedsberøvende foranstaltninger ogrammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgørelserom pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse ellerstraffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse.Ændringerne har til formål at ensarte de grunde, som medlemsstaterneefter rammeafgørelserne kan anvende til at afslå fuldbyrdelsen af en af-gørelse, når den person, der er genstand for afgørelsen, er dømt uden selvat have været til stede under retssagen (in absentia).Lovforslaget ændrer de bestemmelser i dansk ret, som gennemfører denævnte rammeafgørelsers afslagsgrunde om afgørelser afsagt in absentia.19

2. Rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgø-

relser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffast-

sættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved

prøveløsladelse

2.1. Gældende ret

2.1.1. Overførelse af tilsyn med betingede domme mv.

Efter dansk ret er der som udgangspunkt ikke i dag mulighed for at aner-kende betingede domme, afgørelser om prøveløsladelse mv., der er afsagteller truffet i en anden EU-medlemsstat med henblik på at overtage tilsy-net med dertil knyttede vilkår. Det bemærkes herved, at Danmark ikkehar tiltrådt Europarådets konvention af 30. november 1964 om tilsyn medbetinget dømte og betinget løsladte lovovertrædere. Konventionen er ale-ne tiltrådt af 12 EU-medlemsstater.I Norden er der dog mulighed for at overføre tilsynet med betinget dømteog prøveløsladte i henhold til lov nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejdemellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af strafmv. med senere ændringer (den nordiske straffuldbyrdelseslov).Efter reglerne i lovens kapitel III kan der her i landet anordnes tilsyn medpersoner, der i henhold til en betinget dom eller en dom til samfundstje-neste afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige skal undergives tilsyn,jf. lovens § 7.Straffelovens regler om betingede domme, som er gennemgået underpunkt 2.1.2.1 nedenfor, finder i så fald tilsvarende anvendelse, således atretten f.eks. kan ændre vilkårene i dommen, hvis det findes hensigtsmæs-sigt, herunder hvis den afsagte dom indeholder vilkår, som ikke praktisklader sig gennemføre her i landet. I tilfælde, hvor retten træffer afgørelseom fuldbyrdelsen af den straf, som er fastsat i den betingede dom eller idommen til samfundstjeneste, skal straffen omsættes til en fængselsstrafaf samme varighed. Der henvises til lovens § 8, stk. 1.Lovens § 8, stk. 2, giver mulighed for, at anklagemyndigheden eller ret-ten - såfremt særlige omstændigheder taler for det - kan overlade til ved-kommende myndighed i domslandet at træffe afgørelse i sager, hvor derer spørgsmål om ændring af en betinget dom eller en dom til samfunds-tjeneste. Det er nødvendigt at anvende bestemmelsen i de tilfælde, hvorder opstår spørgsmål om idømmelse af straf for forhold omfattet af en20

betinget dom uden straffastsættelse, og det pågældende forhold ikke erstrafbart efter dansk ret. I disse tilfælde må det således overlades tildomslandet at træffe afgørelse i sagen.Loven indeholder desuden regler om fastsættelse af ubetingede fælles-straffe for forhold, der er omfattet af den betingede dom eller af dommentil samfundstjeneste, som er afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige,og nye strafbare forhold, der er begået her i landet, jf. lovens § 9. Straffenfastsættes i overensstemmelse med straffelovens regler om betingededomme.I lovens § 10 er det bestemt, at vilkår om tilsyn og andre foranstaltninger,som der er truffet bestemmelse om ved betinget dom afsagt her i landet,kan iværksættes i Finland, Island, Norge eller Sverige. Er tilsynet med enbetinget dømt overført til myndighederne i Finland, Island, Norge ellerSverige, finder straffelovens regler om betingede domme kun anvendel-se, hvis den pågældende her i landet dømmes for strafbart forhold, ellermyndighederne i et af de nævnte lande overlader det til en dansk domstolat træffe afgørelse om ændring af den betingede dom. Hvis myndighe-derne i det land, hvortil tilsynet er overført, træffer bestemmelse om for-længelse af prøvetiden eller om ændring af andre vilkår fastsat i dom-men, har dette også virkning her i landet.Ifølge lovens § 11 har en afgørelse truffet i Finland, Island, Norge ellerSverige om fuldbyrdelse af straf fastsat i medfør af en betinget dom af-sagt her i landet samme virkning som en tilsvarende afgørelse truffet ef-ter straffelovens regler. Hvis en person, der er betinget dømt her i landet,i Finland, Island, Norge eller Sverige dømmes for strafbart forhold begå-et i prøvetiden, uden at der ved dommen tages stilling til spørgsmålet omændring af den betingede dom, finder straffelovens regler om vilkårs-overtrædelse tilsvarende anvendelse.Lovens kapitel IV indeholder regler om personer, der er prøveløsladt ef-ter udståelse af fængselsstraf og undergivet tilsyn.Efter § 12 kan personer, der er prøveløsladt efter udståelse af fængseleller tugthus i Finland, fængsel i Island eller Norge eller fængsel ellerstrafarbejde i Sverige, undergives tilsyn her i landet.Når tilsyn er anordnet efter § 12, finder straffelovens regler om personer,der er prøveløsladt fra fængsel, tilsvarende anvendelse. Justitsministeren21

kan ophæve et eller flere vilkår eller ændre dem til andre så vidt muligttilsvarende vilkår, såfremt omstændighederne taler for det. Træffer ju-stitsministeren bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen, skal straffenomsættes til en fængselsstraf af samme varighed. Hvis omstændigheder-ne taler for det, kan det overlades til vedkommende myndighed i detland, hvor prøveløsladelse har fundet sted, at træffe afgørelse i sager an-gående overtrædelse af vilkårene for prøveløsladelse. Der henvises tillovens § 13.Hvis en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er prøveløsladt,i prøvetiden begår strafbart forhold, som pådømmes her i landet, kan derifølge lovens § 14, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter § 12, i over-ensstemmelse med straffelovens regler om prøveløsladelse træffes afgø-relse om, at genindsættelse skal finde sted.§ 15 bestemmer, at personer, der her i landet prøveløslades efter udståel-se af fængselsstraf, kan undergives tilsyn i Finland, Island, Norge ellerSverige. Er tilsynet med en prøveløsladt overført til myndighederne iFinland, Island, Norge eller Sverige, finder straffelovens regler om over-trædelse af vilkårene for prøveløsladelse kun anvendelse, hvis han her ilandet findes skyldig i strafbart forhold, eller myndighederne i tilsynslan-det overlader til den danske justitsminister at træffe afgørelse vedrørendeandre overtrædelser af vilkårene. Hvis myndighederne i det land, til hvil-ket tilsynet er overført, træffer bestemmelse om ændring af de for prøve-løsladelsen fastsatte vilkår, har denne bestemmelse virkning her i landet.Afgørelser truffet i Finland, Island, Norge eller Sverige om genindsættel-se af en person, der er prøveløsladt her i landet, har samme virkning somen tilsvarende afgørelse truffet efter straffelovens regler, jf. § 16.Fuldbyrdelse af straf eller anordning af tilsyn her i landet finder sted efteranmodning fra vedkommende myndighed i henholdsvis Finland, Island,Norge eller Sverige. Justitsministeren afgør, om anmodningen bør imø-dekommes, jf. lovens § 17. Ordningen hviler på frivillighed fra de enkel-te landes side, men det er forudsat, at der skal foreligge særlige omstæn-digheder, for at et afslag kan meddeles.

2.1.2. Dansk rets materielle bestemmelser om betingede domme og

prøveløsladelse

2.1.2.1. Betingede domme

Reglerne om betingede domme fremgår af straffelovens kapitel 7 (§§ 56-61). Straffelovens § 56 giver mulighed for, at straffastsættelsen kan ud-sættes og bortfalde efter en prøvetid, hvis retten finder det upåkrævet, atstraf kommer til fuldbyrdelse (betinget dom uden straffastsættelse). Hvisretten anser det for mere formålstjenligt, kan straffen fastsættes, og fuld-byrdelsen udsættes med bortfald ved udløbet af prøvetiden (betinget dommed straffastsættelse). Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i prø-vetiden begår strafbart forhold, og at vedkommende overholder de vilkår,som måtte være fastsat efter straffelovens § 57, jf. nærmere herom ne-denfor. Prøvetiden kan i almindelighed ikke overstige 3 år og kan mak-simalt fastsættes til 5 år.Hvis retten finder, at anvendelse af ubetinget fængselsstraf er påkrævet,men oplysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse afbetinget dom, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, doghøjest 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens dommen i øvrigt gøres betinget(kombinationsdom), jf. straffelovens § 58.Ifølge straffelovens § 57 kan det fastsættes som vilkår for udsættelsen, atden pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsynaf kriminalforsorgen. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, somfindes formålstjenlige, herunder at den dømte1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbej-de, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemtepersoner,2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fast-sættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kanoverstige 1 år,3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende me-dikamenter,4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol,narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospitaleller i særlig institution,5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandlingaf mindst et års varighed,6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænk-ninger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse aføkonomiske forpligtelser,8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,23

9) efter kommunens afgørelse undergives foranstaltninger efter § 52i lov om social service, eventuelt af nærmere angiven art, og ef-terkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende.Der er tale om foranstaltninger over for børn og unge, f.eks. fami-liebehandling og udpegning af en fast kontaktperson.Ifølge straffelovens § 59 kan vilkårene senere ændres eller ophæves vedretskendelse efter anmodning fra anklagemyndigheden eller den dømte.Hvis den dømte overtræder vilkårene for en betinget dom, kan retten imedfør af straffelovens § 60 tildele advarsel, ved kendelse ændre vilkå-rene og forlænge prøvetiden inden for den fastsatte længstetid, ved domfastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller– hvis straf er fastsat i den betingede dom – træffe afgørelse om fuldbyr-delse af denne straf.Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der in-den dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes forforholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens § 61 en ubetingetstraf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lov-overtrædelse (fællesstraf). Når omstændighederne taler for det, kan retteni stedet idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i for-bindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller afsigeny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for detnye forhold.Hvis en betinget dom ikke findes tilstrækkelig, og den pågældende findesegnet til det, afsiges betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, jf.reglerne i straffelovens kapitel 8 (§§ 62-67). Samfundstjenesten er uløn-net og fastsættes som om en arbejdsforpligtelse på mindst 30 timer oghøjst 240 timer, jf. § 63. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes indenfor en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer.Længstetiden kan under visse betingelser forlænges af tilsynsmyndighe-den, dog ikke udover prøvetiden. I dommen fastsættes prøvetiden påhøjst 2 år. Den dømte skal i prøvetiden undergives tilsyn, og retten kandesuden fastsætte vilkår som nævnt i § 57, jf. ovenfor.Hvis den dømte overtræder vilkårene i en betinget dom med vilkår omsamfundstjeneste, kan retten i medfør af straffelovens § 66 træffe afgø-relse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse eller24

bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse meden forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden.Straffelovens § 61 om tilfælde, hvor den pågældende begår nyt strafbartforhold i prøvetiden, jf. ovenfor, finder tilsvarende anvendelse for så vidtangår betingede domme med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelo-vens § 67.Der findes i øvrigt nærmere reglerne om gennemførelse af betingededomme og gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste istraffuldbyrdelseslovens kapitel 17-18.

2.1.2.2. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens kapitel 6 (§§ 38-42).Den almindelige adgang til prøveløsladelse findes i straffelovens § 38,stk. 1, hvorefter prøveløsladelse kan ske, når to tredjedele af straffetiden,dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøveløsladelse kan efter § 38, stk. 2,ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte harudstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelsenanvendes bl.a. i tilfælde, hvor konkrete behandlingshensyn eller vægtigehumane hensyn taler for det.Det kan fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen, at den dømte i heleprøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn af kriminalforsorgen.Endvidere kan der fastsættes de samme vilkår som for betingede domme,jf. straffelovens § 57.Efter straffelovens § 40 a, stk. 1, kan der – ud over de i § 38, stk. 2,nævnte tilfælde – træffes afgørelse om prøveløsladelse, hvis hensynet tilretshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og hvis1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå krimi-nalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelses-forløb, eller2) den dømtes forhold taler derforDet kan fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter straffelovens § 40a, stk. 1, nr. 1, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste ellerunderkaste sig et eller flere vilkår som nævnt i § 57 om betingede dom-me.25

Det skal fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter straffelovens § 40a, stk. 1, nr. 2, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Derkan desuden fastsættes yderligere vilkår som nævnt i § 57.Løsladelse betinges i alle tilfælde af, at den dømte ikke begår strafbartforhold i en prøvetid, der i almindelighed ikke kan overstige 3 år, og sommaksimalt kan fastsættes til 5 år. Det fastsættes som vilkår for prøveløs-ladelsen, at den dømte undergives tilsyn af kriminalforsorgen hele prøve-tiden eller en del af denne. Der henvises til straffelovens § 39.Afgørelse om prøveløsladelse træffes efter en konkret og individuel vur-dering af den dømtes forhold. Det er generelt en forudsætning for prøve-løsladelse, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der ersikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og atden dømte erklærer at ville overholde de fastsatte vilkår, jf. straffelovens§ 38, stk. 5, og § 40 a, stk. 6.Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretagesder inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forhol-det, ligestilles reststraffen med en betinget dom, og retten træffer afgørel-se i overensstemmelse med reglerne herom, jf. ovenfor under punkt1.2.1. om betingede domme. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt defastsatte vilkår, kan der træffes afgørelse om advarsel, ændre vilkåreneog forlænge prøvetiden eller under særlige omstændigheder bestemme, atden prøveløsladte skal indsættes til udståelse af reststraffen. Der henvisestil straffelovens § 40 og § 40 a, stk. 7.De nærmere regler om prøveløsladelse findes i straffuldbyrdelseslovenskapitel 14 og i bekendtgørelse nr. 318 af 19. april 2006 (løsladelsesbe-kendtgørelsen) med tilhørende vejledning (nr. 29). Det fremgår af kapitel3 i løsladelsesbekendtgørelsen, at afgørelse om prøveløsladelse efterstraffelovens § 38 almindeligvis træffes af den institution, hvor den på-gældende dømte er indsat, og i visse nærmere angivne særlige tilfælde afDirektoratet fra Kriminalforsorgen. Afgørelse om prøveløsladelse efterstraffelovens § 40 a træffes af Direktoratet fra Kriminalforsorgen efterindstilling fra institutionen.

2.2. Indholdet af rammeafgørelsen

2.2.1. Rammeafgørelsens anvendelsesområde

Rammeafgørelsen har bl.a. til formål at fastsætte regler, hvorefter enmedlemsstat – med henblik på at lette dømte personers resocialisering ogforbedre beskyttelsen af ofre og af den brede offentlighed – fører tilsynmed vilkår mv., som er fastsat f.eks. i forbindelse med en betinget domeller en afgørelse om prøveløsladelse i en anden medlemsstat.Rammeafgørelsen pålægger medlemsstaterne at indføre en ordning, hvor-efter den kompetente myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten),hvor der er afsagt en strafferetlig afgørelse, som indebærer en eller flerepligter eller påbud, kan fremsende afgørelsen til en anden medlemsstat(fuldbyrdelsesstaten) med henblik på dennes anerkendelse af afgørelsenog overtagelse af tilsynet med den pågældende persons overholdelse afde pågældende pligter eller påbud.Ifølge rammeafgørelsens artikel 1 finder rammeafgørelsen anvendelse påfølgende strafferetlige afgørelser:a) Domme, hvori straffastsættelse er udsat, når der i dommen ellerved efterfølgende afgørelse i stedet er fastsat en eller flere pligtereller påbud.b) Domme, hvori fuldbyrdelsen af en frihedsstraf eller frihedsberø-vende foranstaltning er udsat, når der i dommen eller ved efter-følgende afgørelse i stedet er fastsat en eller flere pligter eller på-bud.c) Domme, som fastsætter en anden straf end frihedsstraf, frihedsbe-røvende foranstaltning eller bødestraf, og som pålægger en pligteller et påbud (alternativ sanktion).d) En dom eller en endelig afgørelse, der træffes på grundlag af endom, om prøveløsladelse med pålæg om en eller flere pligter ellerpåbud.Rammeafgørelsen finder ikke anvendelse på fuldbyrdelse af straffedom-me, der indebærer fængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger,og som falder ind under anvendelsesområdet for rammeafgørelserne omanvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på henholdsvis bøde-straffe (2005/214/RIA), afgørelser om konfiskation (2006/783/RIA) ogdomme om fængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger(2008/909/RIA). Rammeafgørelserne om anvendelse af princippet omgensidig anerkendelse på henholdsvis bødestraffe og afgørelser om kon-fiskation er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i den Europæiske27

Union. Rammeafgørelsen vedrørende domme om fængselsstraf eller fri-hedsberøvende foranstaltninger er gennemført ved lov nr. 347 af 14. maj2008 om ændring af lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelseaf visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, som samtidiggennemførte en rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse(2008/978/RIA). Ændringsloven forventes sat i kraft i overensstemmelsemed fristerne for gennemførelsen af rammeafgørelserne i national lov-givning. De dele af ændringsloven, som vedrører bevissikringskendelser,forventes således sat i kraft den 19. januar 2011, mens de dele af æn-dringsloven, som vedrører domme om fængselsstraf eller frihedsberø-vende foranstaltninger forventes sat i kraft den 5. december 2011.Det fremgår af præambelbetragtning 5, at rammeafgørelsen respektererde grundlæggende rettigheder og pligter, der er anerkendt i artikel 6 iEU-traktaten, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Rammeafgørelsens be-stemmelser forhindrer ikke en medlemsstat i at afslå at anerkendeog/eller føre tilsyn med en tilsynsforanstaltning eller alternativ sanktion,hvis der er objektive grunde til at formode, at foranstaltningen eller sank-tionen er idømt med det formål at straffe en person på grund af pågæl-dendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiskeoverbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kanblive dårligere stillet af en af disse grunde.Det er endvidere i præambelbetragtning 6 anført, at rammeafgørelsen ik-ke bør være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne for-fatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, forenings-frihed, pressefrihed, ytringsfrihed i andre medier og religionsfrihed.Endelig skal det nævnes, at det i præambelbetragtning 7 er anført, atrammeafgørelsen bør anvendes i overensstemmelse med artikel 18 i EF-traktaten om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på med-lemsstaternes område (nu artikel 19 i Traktaten om den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde).

2.2.2. Krav til indholdet af den strafferetlige afgørelse og til frem-

sendelsen af afgørelsen

Rammeafgørelsens artikel 5, stk. 1 bestemmer, at udstedelsesstaten kanfremsende en strafferetlig afgørelse som nævnt i artikel 1, jf. punkt 2.2.1ovenfor, til den medlemsstat, hvor den domfældte har lovligt og sædvan-ligt ophold, i de tilfælde, hvor den domfældte er vendt tilbage eller øn-28

sker at vende tilbage til denne stat. Udstedelsesstaten kan dog også efteranmodning fra den domfældte fremsende afgørelsen til en anden med-lemsstat end den, hvor den domfældte har lovligt ophold, såfremt denneanden medlemsstat har meddelt samtykke hertil, jf. artikel 5, stk. 2. Med-lemsstaterne bestemmer i forbindelse med gennemførelsen af rammeaf-gørelsen, på hvilke betingelser deres kompetente myndigheder kan givederes samtykke i henhold til stk. 2. Ifølge præambelbetragtning 14 tilrammeafgørelsen kan der navnlig gives samtykke som nævnt i artikel 5,stk. 2, med henblik på rehabilitering, når den domfældte uden at miste sinopholdsret agter at flytte til en anden medlemsstat på grund af ansættelse,familie eller uddannelse mv.En dom og, hvis det er relevant, en hertil knyttet afgørelse (f.eks. omprøveløsladelse), som i overensstemmelse med artikel 5 fremsendes til enanden medlemsstat med henblik på anerkendelse af og overtagelse af til-synet med dommen eller afgørelsen, skal omfatte en eller flere af følgen-de former for pligter eller påbud, jf. rammeafgørelsen artikel 4:a) pligt til at meddele en bestemt myndighed ændring af bopæl eller ar-bejdsplads,b) pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller idefinerede områder i udstedelses – eller fuldbyrdelsesstaten,c) begrænsninger i muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatens områ-de,d) påbud med hensyn til adfærd, opholdssted, uddannelse eller fritidsak-tiviteter eller begrænsninger i eller regler for udøvelse af arbejde,e) pligt til at henvende sig til en bestemt myndighed på et bestemt tids-punkt,f) pligt til at undgå kontakt med bestemte personer,g) pligt til at undgå kontakt med bestemte genstande, der er blevet an-vendt eller med sandsynlighed kan anvendes af den domfældte til atbegå en strafbar handling,h) pligt til økonomisk at erstatte skader forvoldt ved lovovertrædelsenog/eller pligt til at bevise, at en sådan pligt er overholdt,i) pligt til samfundstjeneste,j) pligt til at samarbejde med en tilsynsførende eller med en repræsen-tant for en social tjeneste, hvis ansvarsområde omfatter domfældte, ogk) pligt til at underkaste sig terapi eller afvænning.

Den enkelte medlemsstat kan herudover angive yderligere former forpligter og påbud, som den pågældende stat accepterer at føre tilsyn med,jf. artikel 4, stk. 2.Ifølge præambelbetragtning 11 kan der desuden – når det er relevant –anvendes elektronisk overvågning med henblik på at føre tilsyn med depågældende pligter og påbud i overensstemmelse med national ret og na-tionale procedurer.Fremsendelse af dommen og, når det er relevant, en hertil knyttet afgø-relse i henhold til artikel 5 skal ske efter proceduren i rammeafgørelsensartikel 6, som indeholder regler om, at dommen mv. skal ledsages af enattest, som sammen med dommen sendes direkte til den kompetentemyndighed i fuldbyrdelsesstaten. Originalen af dommen mv. skal der-imod ikke fremsendes til fuldbyrdelsesstaten, medmindre fuldbyrdelses-staten kræver det, jf. stk. 3.I artikel 6 stilles en række formkrav til indholdet og fremsendelse af atte-sten, bl.a. at den skal fremsendes på en måde, som efterlader et skriftligtspor, og at attesten skal være underskrevet og bekræftet af den kompeten-te myndighed, jf. artikel 6, stk. 1 – 4. Standardformularen af attesten fin-des i bilag I til rammeafgørelsen.Attesten skal oversættes til det eller et af de officielle sprog i fuldbyrdel-sesstaten eller til et eventuelt andet sprog, som fuldbyrdelsesstaten måttehave meddelt, at den pågældende stat accepterer, jf. artikel 21.Dommen mv. skal kun fremsendes til én myndighed ad gangen, og ud-stedelsesstaten er forpligtet til at undersøge – eventuelt via det europæi-ske retlige netværk – hvilken myndighed der er relevant. Hvis dommensendes til en forkert myndighed i fuldbyrdelsesstaten, er denne myndig-hed til gengæld forpligtet til ex officio at videresende dommen mv. tilden rette myndighed i fuldbyrdelsesstaten, jf. artikel 6, stk. 5-7.Ifølge artikel 3 skal medlemsstaterne meddele Generalsekretariatet forRådet, hvilken eller hvilke myndigheder der i henhold til national lov-givning har kompetence til at træffe afgørelser i overensstemmelse medrammeafgørelsen i tilfælde, hvor medlemsstaten er henholdsvis udstedel-sesstat og fuldbyrdelsesstat.

Artikel 3, stk. 2, giver mulighed for, at medlemsstaterne kan udpege ik-ke-judicielle myndigheder til at træffe afgørelser efter rammeafgørelsen,hvis sådanne myndigheder har beføjelser af lignende art i henhold natio-nal lovgivning. Afgørelser, der kan føre til frihedsberøvelse, kan imidler-tid kun træffes af ikke-judicielle myndigheder, hvis medlemsstaternesørger for, at afgørelsen kan indbringes for en domstol eller et domstols-lignende organ til fornyet prøvelse.

2.2.3. Fuldbyrdelsesstatens afgørelse om anerkendelse og tilsyn mv.

Fuldbyrdelsesstaten er efter rammeafgørelsens artikel 8 forpligtet til atanerkende dommen, der er fremsendt i henhold til artikel 5, og omgåendetræffe alle nødvendige foranstaltninger for at føre tilsyn med tilsynsfor-anstaltningerne og/eller de alternative sanktioner, medmindre fuldbyrdel-sesstaten gør brug af en af de afslagsgrunde, som findes i rammeafgørel-sens artikel 11, jf. nedenfor. Fuldbyrdelsesstaten kan desuden vælge atudsætte beslutningen om anerkendelse af dommen mv., hvis attesten erufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen, jf. artikel 8, stk. 2.Hvis arten eller varigheden af de tilsynsforanstaltninger mv. eller varig-heden af prøvetiden, som er fastsat i udstedelsesstaten, er uforenelig medfuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente myndighed i fuld-byrdelsesstaten vælge at tilpasse disse i overensstemmelse med de foran-staltninger mv., der gælder for tilsvarende overtrædelser i fuldbyrdelses-staten. De tilpassede tilsynsforanstaltninger eller den tilpassede prøve-tidslængde skal ligge så tæt som muligt på det, der er fastsat i udstedel-sesstaten, og må ikke indebære en skærpelse i forhold til den foranstalt-ning, som oprindelig er blevet pålagt, jf. artikel 9.I henhold til rammeafgørelsens artikel 10, stk. 1, kan fuldbyrdelsesstatenikke stille krav om dobbelt strafbarhed (dvs. at den lovovertrædelse, somdommen vedrører, skal være strafbar i både udstedelsesstaten og fuldbyr-delsesstaten) med hensyn til de forbrydelser, som fremgår af den såkaldtepositiv-liste, hvis forbrydelsen kan straffes med frihedsstraf eller en fri-hedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år. Positiv-listen omfatter enlang række forbrydelser, der betragtes som alvorlige forbrydelser, herun-der f.eks. terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, narko-tikahandel, manddrab, voldtægt og organiseret eller væbnet tyveri.Listen svarer til den positivliste, som først blev anvendt i rammeafgørel-sen af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre (2002/584/RIA), ogsom senere er gentaget i en række rammeafgørelser om gensidig aner-31

kendelse. Rådet kan med enstemmighed beslutte at tilføje yderligere lov-overtrædelser til positiv-listen, jf. artikel 10, stk. 2.For lovovertrædelser, som ikke er omfattet af positivlisten, kan medlems-staterne efter rammeafgørelsens artikel 10, stk. 3, lade anerkendelse af ogovertagelse af tilsyn med domme og afgørelser være betinget af dobbeltstrafbarhed. Fuldbyrdelse af domme vedrørende skatter, afgifter, told ogvalutahandel kan imidlertid ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyr-delsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme typeskatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter,afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning, jf. arti-kel 11, stk. 1, litra d.Den enkelte medlemsstat kan erklære, at den ikke vil anvende positivli-sten og dermed vil stille krav om dobbelt strafbarhed i alle tilfælde jf.artikel 10, stk. 4. En sådan erklæring kan meddeles Rådets generalsekre-tær i forbindelse med eller efter vedtagelsen af rammeafgørelsen og kanpå ethvert tidspunkt trækkes tilbage.Efter rammeafgørelsen artikel 11 er der mulighed for at benytte sig af enrække andre grunde end manglende dobbelt strafbarhed til at afslå at an-erkendelse og overtagelse af tilsyn. Afslag kan således tillige meddeles,hvis1) den i artikel 6, stk.1, omhandlede attest er ufuldstændig eller klartikke svarer til dommen og ikke er blevet kompletteret eller berig-tiget inden for en rimelig frist, som fuldbyrdelsesmyndighedenhar fastsat,2) kriterierne i artikel 5, stk. 1, og 2 eller artikel 6, stk. 4, ikke er op-fyldt,3) anerkendelse af dommen og overtagelse af ansvaret for tilsynetmed tilsynsforanstaltningerne eller de alternative sanktioner vilvære i modstrid med princippet om ne bis in idem (dvs. princippetom forbud mod dobbelt strafforfølgning),

5) der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger im-munitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstalt-ninger eller alternative sanktioner,6) den domfældte i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning pågrund af sin alder endnu ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig forde handlinger, der ligger til grund for dommen,7) at den pågældende ifølge attesten ikke selv var til stede under denretssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af atte-sten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere pro-ceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale reti)i rette tid enten er blevet indkaldt personligt og derved un-derrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag,der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevetofficielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted forden pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigtfremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag oger blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse,selv om han/hun ikke er til stede under retssagen,

ellerii) var klar over den berammede retssag og havde givet etmandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten afden pågældende person eller af staten til at forsvareham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret afdenne rådgiver under retssagen,elleriii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt væreblevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke,hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighedfor, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget opigen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliverændret:- udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgø-relsen, eller33

- ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke indenfor den gældende frist,8) dommen mv. omfatter lægebehandling/terapi, som fuldbyrdelses-staten uanset artikel 9 ikke har mulighed for at føre tilsyn med ihenhold til den pågældende stats retssystem og sundhedsvæsen,9) tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion er af en va-righed på under seks måneder, eller10) dommen vedrører en strafbar handling, som i henhold til fuldbyr-delsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller for en storeller væsentlig dels vedkommende på denne stats område eller pået sted, der ligestilles hermed.Det fremgår af rammeafgørelsens artikel 11, stk. 2, at beslutninger omafslag under henvisning til, at den strafbare handling helt eller delvis erbegået på fuldbyrdelsesstatens område, jf. nr. 10, kun træffes under eks-traordinære omstændigheder i den enkelte sag, hvorved der bl.a. tageshensyn til, om en større eller væsentlig del af lovovertrædelsen er begåeti udstedelsesstaten.De nævnte afslagsgrunde svarer i vidt omfang til de afslagsgrunde, derfindes i andre rammeafgørelser inden for det strafferetlige samarbejde, ogsom første gang blev fastlagt i rammeafgørelsen om den europæiske ar-restordre. Det bemærkes, at der ved gengivelsen af afslagsgrunden vedrø-rende udeblivelsesdomme, jf. nr. 7 ovenfor (rammeafgørelsens i artikel11, stk.1, litra h), er taget hensyn til de ændringer, der følger af rammeaf-gørelsen om afgørelser afsagt in absentia, som skærper betingelserne forat opnå anerkendelse af afgørelser afsagt in absentia. Der henvises tilpunkt 3 nedenfor.Artikel 11, stk. 3, indeholder nærmere regler om høring af den kompeten-te myndighed i udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om afslagefter visse afslagsgrunde.Artikel 11, stk. 4, giver mulighed for, at en fuldbyrdelsesstat, som harbesluttet sig for at påberåbe sig en grund til afslag på anerkendelse, ikkedesto mindre efter aftale med udstedelsesstaten kan påtage sig at føre til-syn, uden at fuldbyrdelsesstaten dermed påtager sig at træffe efterfølgen-de afgørelser i henhold til artikel 14, jf. nedenfor under punkt 2.2.4.34

Artikel 13 bestemmer, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anven-delse på tilsynet med og anvendelsen af tilsynsforanstaltninger og alter-native sanktioner, jf. artikel 13.

2.2.4. Fuldbyrdelsesstatens underretning om anerkendelse og tilsyn

mv.

Efter artikel 18 er fuldbyrdelsesstaten efter modtagelsen af dommen mv.i henhold til artikel 6 forpligtet til straks at underrette udstedelsesstatenom fuldbyrdelsesstaten afgørelser i sagen, herunder om fuldbyrdelsessta-tens endelige afgørelse om enten at anerkende dommen eller afgørelseneller at afslå anerkendelse samt en eventuel afgørelse om at foretage til-pasning af tilsynsforanstaltningerne i henhold til artikel 9.

2.2.5. Efterfølgende afgørelser

Efter artikel 14 tilkommer det fuldbyrdelsesstaten ved anvendelse af na-tional lovgivning at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse medtilsynet med den eller de pligter og påbud, som følger af den anerkendtedom eller afgørelse. Sådanne afgørelser omfatter bl.a. ændring af de på-gældende forpligtelser eller påbud, ændring af varigheden af prøvetiden,tilbagekaldelse af udsættelsen af fuldbyrdelsen af dommen eller tilbage-kaldelse af afgørelse om prøveløsladelse og fastsættelse af en fængsels-straf eller frihedsberøvende foranstaltning ved overtrædelse af vilkårenefor tilsynet.En medlemsstat kan erklære, at den som fuldbyrdelsesstat afslår at træffeefterfølgende afgørelse om fuldbyrdelse af straf – i form af enten tilbage-kaldelse af en udsættelse af fuldbyrdelsen af en dom eller tilbagekaldelseaf en afgørelse om prøveløsladelse – og om fastsættelse af frihedsstrafeller frihedsberøvende foranstaltning i sager, der vedrører betingededomme og alternative sanktioner. Medlemsstaten kan begrænse denneerklæring til at gælde nærmere angivne tilfælde eller kategorier af tilfæl-de, herunder f.eks. sager, hvor der ikke foreligger dobbelt strafbarhed.Der henvises til artikel 14, stk. 3.Hvis den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten vurderer, at der ien sag omfattet af en sådan erklæring er behov for at træffe efterfølgendeafgørelser som nævnt i artikel 14, stk. 3, føres afgørelseskompetencentilbage til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, jf. artikel 14,stk. 4.35

2.2.6. Ophør af fuldbyrdelsesstatens kompetence

Hvis den domfældte forsvinder eller ikke længere har sit lovlige opholds-sted i fuldbyrdelsesstaten, eller hvis der er indledt en ny straffesag modden pågældende i udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelsesstaten føre tilsyns-kompetencen og kompetencen til at træffe afgørelser i forbindelse medtilsynet tilbage til udstedelsesstaten, jf. rammeafgørelsens artikel 20, stk.1 og 2.Det følger af artikel 20, stk. 3, at udstedelsesstaten i givet fald varetagerkompetencen under hensyntagen til varigheden og graden af den dom-fældtes overholdelse af de pågældende pligter og påbud i fuldbyrdelses-staten samt til de afgørelser vedrørende tilsyn mv., som måtte være truf-fet i fuldbyrdelsesstaten.

2.2.7. Samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder mv.

Artikel 15 fastsætter en generel forpligtelse for de kompetente myndig-heder i udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten til at høre hinanden, når detskønnes relevant.Efter artikel 16, stk. 1, skal fuldbyrdelsesstaten desuden underrette udste-delsesstaten om enhver afgørelse, der træffes med hensyn til ændring afpligter eller påbud, tilbagekaldelse af strafudsættelse eller prøveløsladel-se, fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltningpå grund af manglende overholdelse af pligter eller påbud samt ophævel-se af pligter eller påbud.På anmodning skal fuldbyrdelsesstaten desuden underrette udstedelses-staten om den maksimale straf, som den domfældte i henhold til fuldbyr-delsesstatens lovgivning kan få i tilfælde af tilsidesættelse eller overtræ-delse af pligter eller påbud. Disse oplysninger meddeles straks efter mod-tagelsen af dommen sammen med den ledsagende attest, jf. artikel 16,stk. 2.Udstedelsesstaten skal tilsvarende underrette fuldbyrdelsesstaten om et-hvert forhold eller enhver oplysning, som efter udstedelsesstatens opfat-telse kan føre til ændring af pligter eller påbud, tilbagekaldelse af straf-udsættelse eller prøveløsladelse eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf ellerfrihedsberøvende foranstaltning på grund af manglende overholdelse afpligter eller påbud, jf. artikel 16, stk. 3.

Hvis udstedelsesstaten i henhold til artikel 14, stk. 3, har bevaret kompe-tencen med hensyn til at træffe efterfølgende afgørelser i sagen, som ved-rører tilbagekaldelse af strafudsættelse eller prøveløsladelse eller pålæg-gelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, skal fuldbyr-delsesstaten straks underrette udstedelsesstaten om enhver oplysning, derkan medføre sådanne afgørelser, og om alle andre oplysninger, som ud-stedelsesstaten anmoder om at få forelagt, og som er afgørende for, atudstedelsesstaten kan træffe efterfølgende afgørelser i overensstemmelsemed sin nationale lovgivning, jf. artikel 17, stk.1. Det samme gælder ef-ter artikel 17, stk. 2, i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten har påtaget sigat føre tilsynet uden at have påtaget sig at træffe efterfølgende afgørelser,jf. artikel 11, stk. 4.Meddelelse om oplysninger efter artikel 17, stk. 1 og 2, gives ved hjælpaf standardformularen i bilag II til rammeafgørelsen, medmindre der ertale om oplysninger, som den kompetente myndighed selv har bedt om atfå forelagt. Der henvises til artikel 17, stk. 3.Efter artikel 17, stk. 5, skal udstedelsesstaten endvidere straks meddelefuldbyrdelsesstaten om trufne afgørelser vedrørende tilbagekaldelse afstrafudsættelse eller prøveløsladelse, fuldbyrdelse eller fastsættelse af enfængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning eller ophævelse af depligter eller påbud, som fuldbyrdelsesstaten fører tilsyn med.Både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten har ret til at indrømmeamnesti eller benådning, jf. artikel 19.Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af rammeafgørelsen afhol-des af fuldbyrdelsesstaten, bortset fra omkostningerne ved den domfæld-tes overførelse til fuldbyrdelsesstaten og omkostninger, der opstår ude-lukkende på udstedelsesstatens område, jf. artikel 22.

2.2.8. Forholdet til andre aftaler og ordninger

2.2.8. Gennemførelse og ikrafttræden

Artikel 25 bestemmer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-anstaltninger til at efterkomme rammeafgørelsens bestemmelser senestden 6. december 2011.

2.3. Lovforslagets udformning

2.3.1. Betingelserne for anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med

afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straf-

fastsættelse eller straffuldbyrdelse mv.

Rammeafgørelsens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferet-lige afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straf-fastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktioner eller vedprøveløsladelse foreslås indsat som et nyt kapitel 6 b i lov nr. 1434 omfuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf.lovforslagets § 1, nr. 6.Den foreslåede bestemmelse i § 29 l definerer i overensstemmelse medrammeafgørelsen den type af strafferetlige afgørelser, som er omfattet afordningen.Anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med en dom eller afgørelse for-udsætter efter rammeafgørelsens artikel 5, at den domfældte har lovligtog sædvanligt ophold i fuldbyrdelsesstaten, og at den pågældende ervendt tilbage eller ønsker at vende tilbage til denne stat.Kriteriet om lovligt og sædvanligt ophold er ikke nærmere defineret irammeafgørelsen, men må antages at omfatte personer, som enten erstatsborgere i Danmark eller i øvrigt har lovligt opholdsgrundlag i Dan-mark, og som samtidig har fast bopæl her i landet.Efter rammeafgørelsens artikel 5, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemmepå hvilke betingelser, de vil give samtykke til, at domfældtes anmodnin-ger om overførsel af tilsyn med pligter eller påbud, der følger af betinge-de domme mv. imødekommes, selv om den domfældte ikke har lovligtog sædvanligt ophold her i landet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der kan være en række tilfælde,hvor hensynet til den pågældendes mulighed for resocialisering og per-sonens tilknytning til Danmark tilsiger, at en dom eller afgørelse aner-kendes, og tilsyn føres her i landet, uanset at personen på tidspunktet foroversendelsen af anmodningen ikke har lovligt og sædvanligt ophold heri landet. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor den domfældte er dansk38

statsborger og ønsker at underkaste sig tilsyn her i landet. Det kan ogsåvære i tilfælde, hvor en udenlandsk statsborger, som er dømt i udlandet,ønsker at flytte (lovligt) til Danmark af familie-, arbejds- eller studie-mæssige årsager.I sådanne tilfælde skal justitsministeren eller den, som justitsministerenbemyndiger hertil, således kunne give samtykke til at anerkende den på-gældende dom eller afgørelse og føre tilsyn med den eller de pligter ellerpåbud, som følger heraf, uanset at den pågældende person ikke har lov-ligt og sædvanligt ophold i Danmark i rammeafgørelsens forstand.Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 29 m, stk. 1, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 6.Inden der træffes endelig afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse afen betinget dom mv. skal der tages stilling til, om anerkendelse og fuld-byrdelse bør afslås under henvisning til en af de afslagsgrunde, som føl-ger af rammeafgørelsen. Afslagsgrundene er udtømmende opregnet irammeafgørelsen, og der vil derfor ikke kunne meddeles afslag på enanmodning om fuldbyrdelse, hvis der ikke foreligger en af de afslags-grunde, der er anført heri.Afslagsgrundene i rammeafgørelsen er alle formuleret som fakultativeafslagsgrunde, hvilket betyder, at det er overladt til medlemsstaterne atvurdere, om de vil gøre brug af de pågældende afslagsgrunde.I overensstemmelse med den fremgangsmåde, som hidtil er anvendt forgennemførelse af rammeafgørelser om gensidig anerkendelse, har Ju-stitsministeriet medtaget samtlige afslagsgrunde i lovforslaget, jf. forsla-get til bestemmelserne i § 29 o, stk. 2, § 29 p og § 29 q, jf. lovforslagets §1, nr. 6.Justitsministeriet foreslår, at alle afslagsgrundene i overensstemmelsemed rammeafgørelsen fastsættes som fakultative afslagsgrunde, såledesat der efter en konkret vurdering kan træffes afgørelse om anerkendelse,uanset at der er grundlag for afslag.Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at mulighederne for effektivresocialisering for domfældte personer, som er et væsentligt hensyn bagrammeafgørelsen, almindeligvis må antages at være bedst i det land, hvor39

domfældte har – eller ønsker fremover at have – lovligt og sædvanligtophold.Justitsministeriet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at aner-kendelse og overtagelse af tilsyn i henhold til rammeafgørelsen vil væreafgrænset til at omfatte tilfælde, hvor den domfældte er vendt tilbage el-ler ønsker at vende tilbage til den pågældende medlemsstat. Der er såle-des ikke samme hensyn at tage til den domfældte som i sager om f.eks.udlevering, hvor afgørelsen kan være væsentligt mere indgribende forden domfældte og sker uden den domfældtes samtykke.Endelig har Justitsministeriet lagt vægt på, at anerkendelse af domme ogafgørelser efter rammeafgørelsen som udgangspunkt alene indebærer enforpligtelse til at overtage tilsynet med de pligter og påbud, som følger afde pågældende betingede domme, afgørelser om prøveløsladelse mv.Den enkelte medlemsstat kan således i vidt omfang selv beslutte underhvilke betingelser, den ønsker at træffe efterfølgende afgørelser om f.eks.fuldbyrdelse eller fastsættelse af frihedsstraf i henhold til den betingededom mv. Der henvises til bemærkninger under punkt 2.3.3.3 om efterføl-gende afgørelser.

2.3.1.1. Afslagsgrunde

2.3.1.1.1. Krav til attest

Efter artikel 11, stk. 1, litra a, i forslaget til rammeafgørelse kan anerken-delse af en dom eller afgørelse afslås, hvis den i artikel 6 omhandledeattest er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen og ikke er blevetkompletteret eller berigtiget inden for en rimelig frist, som fuldbyrdel-sesmyndigheden har fastsat. Kravene til attesten fremgår af lovens § 48.Afslagsgrunden foreslås gennemført med forslaget til § 29 p, nr. 1, jf.lovforslagets § 1, nr. 5.Det forudsættes, at der efter en konkret vurdering kan ske anerkendelseaf dommen eller afgørelsen, således at udstedelsesstatens manglende op-fyldelse af de formelle krav ikke skal komme den domfældte til skade itilfælde, hvor en overførelse af tilsynsforpligtelsen her til landet vil væregavnlig for den domfældtes mulighed for resocialisering.

2.3.1.1.2. Lovligt og sædvanligt ophold

Efter artikel 11, stk. 1, nr. 1, litra b, kan en medlemsstat vælge at afslå atanerkende domme og afgørelser efter rammeafgørelsen, hvis kriterierne40

om lovligt og sædvanligt ophold ikke er opfyldt. Medlemsstaterne kan ihenhold til rammeafgørelsens artikel 5, stk. 2, desuden bestemme påhvilke betingelser, de vil give samtykke til, at den domfældtes anmod-ning om overførsel af tilsyn med vilkårene for dommen eller afgørelsenimødekommes, selv om den domfældte ikke har lovligt og sædvanligtophold her i landet.Som anført ovenfor under punkt 2.3.1. er det Justitsministeriets opfattel-se, at der bør ske anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med domme ogafgørelser i tilfælde, hvor hensynet til den pågældendes mulighed for re-socialisering tilsiger dette, uanset at personen på tidspunktet for oversen-delsen af anmodningen mv. ikke har lovligt og sædvanligt ophold her ilandet.Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 29 m, stk. 1 og stk. 2, og§ 29 p, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

2.3.1.1.3. Dobbelt strafbarhed

Efter artikel 10, stk. 1, i rammeafgørelsen kan fuldbyrdelsesstaten ikkestille krav om dobbelt strafbarhed (dvs. at den lovovertrædelse, somdommen vedrører, skal være strafbar i både udstedelsesstaten og fuldbyr-delsesstaten), hvis der er tale om en af de i bestemmelsen nærmere an-givne handlinger (positiv-listen), og den pågældende handling kan med-føre fængselsstraf inden for en strafferamme på mindst 3 år i udstedelses-staten. Positivlisten omfatter bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksueludnyttelse af børn, bestikkelse og dokumentfalsk.Rammeafgørelsen giver dog mulighed for, at den enkelte medlemsstatkan afgive en erklæring om, at medlemsstaten ikke vil anvende artikel10, stk. 1, således at medlemsstaten også kan afslå anerkendelse og over-tagelse af tilsyn for så vidt angår domme vedrørende handlinger omfattetaf positivlisten, hvis der ikke foreligger dobbelt strafbarhed. Der henvisestil artikel 10, stk. 4.Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag for, at Danmark fravæl-ger positiv-listen. Der lægges herved vægt på, at de handlinger, der eromfattet af positiv-listen, normalt vil være strafbare i alle medlemsstater,og at hensynet til resocialiseringen må antages i en række tilfælde at talefor, at det land, hvor domfældte har – eller ønsker fremover at have – fastbopæl, overtager tilsyn mv., også selv om den handling, som vedkom-41

mende er dømt for, (undtagelsesvist) ikke er strafbar i det pågældendeland.Det vil være udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om enkonkret lovovertrædelse skal anses for omfattet af positivlisten. Det ersåledes uden betydning, om en tilsvarende lovovertrædelse i dansk lov-givning afgrænses på en anden måde eller er beskrevet med andre ord.Som anført ovenfor under beskrivelsen af rammeafgørelsens indhold sva-rer positiv-listen i artikel 10, stk. 1, til listen i den europæiske arrestordre,som siden er blevet gentaget i de efterfølgende rammeafgørelser om gen-sidig anerkendelse.I det omfang kravet om dobbelt strafbarhed ikke er opfyldt, og den på-gældende handling ikke er omfattet af positiv-listen, kan fuldbyrdelses-staten efter artikel 10, stk. 3, vælge at afvise en anmodning om anerken-delse og overtagelse af tilsyn. Positivlisten og muligheden for at afslåanerkendelse og overtagelse at tilsyn i de tilfælde, der er omfattet af arti-kel 10, stk. 3, foreslås indført som § 29 o, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.6.Sidstnævnte afslagsgrund er gjort fakultativ, idet der efter Justitsministe-riets opfattelse bør være mulighed for at anerkende og overtage tilsynetmed domme og afgørelser. på trods af manglende dobbelt strafbarhed,hvis hensynet til resocialisering taler for det.Om betydningen af manglende dobbelt strafbarhed for muligheden for attræffe efterfølgende afgørelser i forbindelse med tilsynet henvises tilpunkt 2.3.3.3 nedenfor.

2.3.1.1.4. Immunitet

Det fremgår af artikel 11, stk. 1, litra f, i rammeafgørelsen, at medlems-staterne kan afslå at anerkende domme og afgørelser omfattet af ramme-afgørelsen i tilfælde, hvor der i fuldbyrdelsesstatens lovgivning forelig-ger immunitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med de pågældende plig-ter og påbud. Regler om immunitet følger bl.a. af Wienerkonventionen af18. april 1961 om diplomatiske forbindelser samt regler om immunitetfor ansatte ved internationale institutioner. Immunitet kan endvidere føl-ge af andre bestemmelser, som f.eks. grundlovens § 57, 2. pkt., hvoreftermedlemmer af Folketinget ikke uden Folketingets samtykke kan dragestil ansvar for deres ytringer i tinget uden for samme.42

En tilsvarende afslagsgrund findes bl.a. i rammeafgørelsen om overførel-se af domfældte og er gennemført i lov om fuldbyrdelse af visse straffe-retlige afgørelser § 29 d, nr. 2, hvoraf det fremgår, at fuldbyrdelse af enforanstaltning om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstalt-ning afslås, hvis den domfældte ikke vil kunne retsforfølges her i landetpå grund af immunitet. Afslagsgrunden er fastsat som en ufravigelig af-slagsgrund.Afslagsgrunden om immunitet i sager om anerkendelse af domme og af-gørelser med henblik på overtagelse af tilsyn foreslås gjort fakultativ,således at der i forbindelse med afgørelsen om anerkendelse kan tageshensyn til, om anerkendelsen af afgørelsen og overtagelse af tilsynet her ilandet vil forbedre den domfældtes mulighed for resocialisering.Det forudsættes, at der altid vil skulle meddeles afslag på anerkendelse,hvis det vurderes, at der i forbindelse med en eventuel efterfølgende af-gørelse om fuldbyrdelse eller fastsættelse af frihedsstraf kan opstå pro-blemer i forhold til immunitetsreglerne her i landet.I tilfælde, hvor hensynet til den domfældtes mulighed for resocialiseringher i landet tilsiger det, bør det overvejes at anvende den foreslåede be-stemmelse i § 29 r, stk. 2, således at der i forbindelse med afslaget indgåsaftale med udstedelsesstaten om, at tilsynet med de påbud og pligter, somfølger af dommen eller afgørelsen, kan overtages på trods af afslaget, dogsåledes at der ikke tages ansvar for at træffe efterfølgende afgørelser iforbindelse med tilsynet, jf. også rammeafgørelsens artikel 11, stk. 4. Derhenvises til punkt 2.3.2. nedenfor om anvendelsen af § 29 r, stk. 2.Afslagsgrunden om immunitet foreslås indsat i § 29 p, nr. 5, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 6.

2.3.1.1.5. Forbud mod dobbelt strafforfølgning

Ifølge artikel 11, stk. 1, litra c, i rammeafgørelsen kan medlemsstaterneafslå at anerkende domme mv. og overtage ansvaret for tilsyn, når det vilvære i strid med princippet om dobbelt retsforfølgning (ne bis in idem).Princippet er ikke nærmere defineret i selve rammeafgørelsen, og denærmere betingelser må således – som ved gennemførelsen af de øvrigerammeafgørelser om gensidig anerkendelse – fastlægges i henhold til na-tional ret.

Princippet om forbud mod dobbelt retsforfølgning er et grundlæggendeprincip i dansk strafferet og indebærer i hovedtræk, at ingen i en straffe-sag på ny må kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovover-trædelse, for hvilken den pågældende allerede er blevet endeligt frikendteller domfældt, medmindre sagen kan genoptages, fordi der foreliggerbevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i dentidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirkesagens udfald. Princippet er fastslået i straffelovens § 10 a, som indebæ-rer, at en person, over for hvem der er afsagt en straffedom i den stat,hvor handlingen er begået, ikke kan strafforfølges her i landet for sammehandling, hvis den pågældende er frifundet, den idømte sanktion er underfuldbyrdelse, er fuldbyrdet eller bortfaldet, eller den dømte er fundetskyldig uden fastsættelse af sanktion.Efter forslaget til § 29 q, stk. 1, jf. lovforslagets § 1. nr. 6, kan anerken-delse af en dom eller afgørelse efter rammeafgørelsen og overtagelse aftilsynet hermed afslås, hvis dommen eller afgørelsen, som ligger til grundfor anmodningen om anerkendelse og overtagelse af ansvaret for tilsyn,vedrører samme forhold, som den domfældte tidligere er fundet skyldig ieller frifundet for her i landet eller i en anden stat end udstedelsesstaten(forbud mod dobbelt strafforfølgning).Bestemmelsen medfører, at en anmodning om anerkendelse af en domeller afgørelse og overførelse af tilsynet hermed vil kunne afslås, hvisden pågældende f.eks. allerede er frifundet i en anden medlemsstat fordet samme forhold. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende tidligere erbenådet her i landet for handlingen.Hvis den pågældende tidligere er blevet dømt (og ikke frifundet) i en an-den stat end Danmark, kan anerkendelse afslås, hvis den tidligere dom erblevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuld-byrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelsen vil således ikkekunne afslås under henvisning til, at den pågældende allerede er blevetdømt, hvis der på grund af passivitet i domsstaten, ikke er taget skridt tilfuldbyrdelse af dommen.Det foreslås tillige, at anmodning om fuldbyrdelse kan afslås, hvis tiltaleer frafaldet her i landet, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt,jf. stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 q svarer til lovens § 29 e vedrørendeafslag på fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraffe og frihedsberø-vende foranstaltninger.Afslaget er efter den foreslåede bestemmelse gjort fakultativt, men detforudsættes, at anerkendelse og overtagelse af tilsyn som altovervejendehovedregel afslås, hvis den dom, som anmodningen om fuldbyrdelsevedrører, er afsagt i strid med princippet om ne bis in idem.Hvis hensynet til den domfældtes mulighed for resocialisering her i lan-det tilsiger det, bør det imidlertid overvejes at anvende den foreslåedebestemmelse i § 29 r, stk. 2, således at der i forbindelse med afslaget ind-gås aftale med udstedelsesstaten om, at tilsynet med de påbud og pligter,som følger af dommen eller afgørelsen, kan overtages på trods af afsla-get, dog således at der ikke tages ansvar for at træffe efterfølgende afgø-relser i forbindelse med tilsynet, jf. også rammeafgørelsens artikel 11,stk. 4. Der henvises til punkt 2.3.2 nedenfor om anvendelsen af § 29 r,stk. 2.

2.3.1.1.6. Den kriminelle lavalder

Ifølge artikel 11, stk. 1, litra g, i rammeafgørelsen kan medlemsstaterneafslå at anerkende domme og afgørelser omfattet af rammeafgørelsen itilfælde, hvor domfældte på grund af sin alder ikke kan gøres strafferet-ligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for dommen.En tilsvarende afslagsmulighed findes i rammeafgørelsen om gensidiganerkendelse og fuldbyrdelse af bøder og rammeafgørelsen om overfø-relse af domfældte. Rammeafgørelserne er gennemført i lov om fuldbyr-delse af visse strafbare afgørelser i den Europæiske Union §§ 20, nr. 4 og29 f, nr. 3.Afslagsgrunden foreslås indsat i § 29 p, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Hvis den pågældende unge eller dennes repræsentanter ønsker dommeneller afgørelsen fuldbyrdet her i landet, og hensynet til mulighederne forresocialisering taler for det, bør princippet om den kriminelle lavalderikke i sig selv være til hinder for, at dommen eller afgørelsen kan aner-kendes, og tilsynet overtages her i landet. Afslagsgrunden er derfor gjortfakultativ.

Anerkendelse af afgørelsen medfører, at de danske myndigheder vil væreansvarlige for at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse medtilsynet, herunder også om fuldbyrdelse af den straf, som er fastsat idommen eller afgørelsen fra fuldbyrdelsesstaten.Efter Justitsministeriets opfattelse vil der imidlertid ikke være mulighedfor i en efterfølgende afgørelse i forbindelse med tilsynet at fastsætte enny straf for en handling, som ikke kan straffes her i landet, fordi den på-gældende er under den kriminelle lavalder. Problemstillingen svarer så-ledes til problemstillingen vedrørende dobbelt strafbarhed i sager omfuldbyrdelse af betingede domme og alternative sanktioner, hvor der tildommen ikke er knyttet en straf, som kan fuldbyrdes i tilfælde af dendomfældtes overtrædelser. Der henvises til punkt 2.3.3.3 om efterfølgen-de afgørelser.I sager, hvor sådanne afgørelser kan blive relevante, bør det overvejes,om der er grundlag for at anvende den foreslåede bestemmelse i § 29 r,stk. 2, således at der i forbindelse med afslaget indgås aftale med udste-delsesstaten om, at tilsynet med de påbud og pligter, som følger af dom-men eller afgørelsen, kan overtages på trods af afslaget, dog således atansvaret for at træffe efterfølgende afgørelser i forbindelse med tilsynetikke overtages, jf. også rammeafgørelsens artikel 11, stk. 4. Der henvisestil punkt 2.3.2 nedenfor om anvendelsen af § 29 r, stk. 2.

2.3.1.1.7. Lægebehandling og terapi

Efter artikel 11, stk. 1, litra i, i rammeafgørelsen kan anmodning om an-erkendelse af og overtagelse af tilsyn med domme og afgørelser omfattetaf rammeafgørelsen afslås, når dommen eller afgørelsen omfatter læge-behandling/terapi, som fuldbyrdelsesstaten uanset muligheden for tilpas-ning i medfør af artikel 9 ikke har mulighed for at føre tilsyn med i hen-hold til den pågældende stats retssystem og sundhedsvæsen.Afslagsgrunden knytter sig til den i artikel 4, stk. 1, litra k, nævnte pligttil at underkaste sig terapi eller afvænning.Efter straffelovens § 57 kan det som vilkår for en betinget dom bl.a. fast-sættes, at den dømte underkaster sig afvænningsbehandling for misbrugaf alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hos-pital eller særlig institution, eller at den dømte underkaster sig strukture-ret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed, eller at46

den dømte underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på ethospital jf. § 57, nr. 4-6.Efter Justitsministeriets opfattelse må de pligter til at underkaste sig læ-gebehandling eller terapi, som måtte følge af udenlandske domme ellerafgørelser, som Danmark i henhold til rammeafgørelsen anmodes om atanerkende og overtage tilsyn med, antages at være omfattet af de mulig-heder, der følger af straffelovens § 57 eller om nødvendigt kunne tilpas-ses, så de passer til den behandling, som den domfældte kan underkastesefter dansk ret. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være be-handling i andre medlemsstater, som ikke kan gennemføres her i landet,eller som kun kan gennemføres i strid med de principper for behandling,som anvendes her i landet. I disse tilfælde forudsættes det, at der medde-les afslag på anerkendelse af afgørelsen eller dommen.Efter samme principper vil det være muligt at afslå at anerkende en dom,hvis dommen er afsagt over en person, der på grund af psykisk sygdomikke er pålagt straf, og dommen eller afgørelsen vedrører lægebehand-ling/terapeutisk behandling, som fuldbyrdelsesstaten ikke kan føre tilsynmed for så vidt angår sådanne personer. Der henvises til præambelbe-tragtning 16.

2.3.1.1.8. Varigheden af pligter og påbud

I rammeafgørelsens artikel 11, stk. 1, litra j, kan en medlemsstat afslå atanerkende en dom eller afgørelse og overtage tilsynet hermed, hvis deneller de tilknyttede pligter eller påbud har en varighed på under seks må-neder.Afslagsgrunden foreslås indsat i § 29, nr. 9, som en fakultativ afslags-grund, der giver mulighed for at afslå anerkendelse, hvis iværksættelsenaf anerkendelse og overtagelse af tilsyn med vilkår vurderes at væreuforholdsmæssigt byrdefuld set i forhold til den domfældtes mulighederfor resocialisering her i landet. Bestemmelsen giver desuden mulighedfor at meddele afslag i de tilfælde, hvor tilsynsforanstaltninger ikke villekunne iværksættes og afsluttes inden udløbet af varigheden af foranstalt-ningen eller udløbet af prøvetiden. Der kan i forbindelse med afgørelsenlægges vægt på, om den domfældte allerede befinder sig her i landet,hvilket normalt vil tale for at anerkende dommen eller afgørelsen ogovertage tilsynet.

2.3.1.1.9. Forældelse

Efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 1, litra e, kan anerkendelse af enbetinget dom mv. eller afgørelse om prøveløsladelse afslås, hvis straffen(som er fastsat i henhold til dommen) ikke kan fuldbyrdes på grund afforældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning.En tilsvarende bestemmelse findes i rammeafgørelsen om overførelse afdomfældte, som er gennemført i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetli-ge afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovens § 29 f, nr. 4, og i ram-meafgørelsen om gensidig anerkendelse af bødestraffe, som er gennem-ført i lovens § 34, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen i bøderammeafgørelsen erdog begrænset til afgørelser vedrørende handlinger, som er omfattet afdansk straffemyndighed, jf. lovens § 21, stk. 1, nr. 1.Spørgsmålet om forældelse af strafansvar og fængselsstraf og andre rets-følger af frihedsberøvende karakter er i dansk ret reguleret i straffelovenskapitel 11.Det foreslås, at en anmodning om anerkendelse af en dom eller afgørelseom overtagelse af tilsyn kan afslås, hvis straffen ikke kan fuldbyrdes pågrund af forældelse efter dansk ret, jf. forslaget til § 29 p, nr. 4, jf. lov-forslagets § 1, nr. 6.Der er også her tale om en fakultativ afslagsgrund, idet hensynet til dendomfældtes mulighed for resocialisering i nogle tilfælde kan tale for, atanerkendelse alligevel bør ske.Det bemærkes, at spørgsmål om forældelse i henhold til lov om samar-bejde mellem de nordiske lande om fuldbyrdelse af straf afgøres efter detlands regler, hvor straffen er pålagt.

2.3.1.1.10. Jurisdiktion – handlinger begået helt eller delvist i Dan-

mark

Efter rammeafgørelsens artikel 11, stk. 1, litra h, kan anerkendelse af endom eller afgørelse afslås, hvis dommen vedrører handlinger, som efterfuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller delvist påfuldbyrdelsesstatens territorium eller på et sted, der ligestilles hermed.For så vidt angår domme, der vedrører lovovertrædelser, som kun delvister begået på fuldbyrdelsesstatens territorium eller på et sted, der ligestil-les dermed, kan anerkendelse kun afslås under ekstraordinære omstæn-digheder og efter en konkret vurdering, hvor der skal lægges vægt på, om48

en større eller væsentlig del af overtrædelsen er begået i udstedelsessta-ten, jf. artikel 11, stk. 2.Det følger af præambelbetragtning nr. 17, at bestemmelsen kun bør an-vendes i undtagelsestilfælde, og at afgørelser om afslag efter denne be-stemmelse bør være baseret på en undersøgelse af den konkrete sag og påhøringer mellem de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuldbyr-delsesstaten.Afslagsgrunden følger af forslaget til § 29 p, nr. 9, jf. lovforslagets § 1,nr. 5. Den bør – ligesom de øvrige afslagsgrunde – ikke anvendes, hvisdet efter en samlet vurdering, hvori navnlig indgår på den ene side dehensyn, som ligger bag den pågældende afslagsgrund, og på den andenside hensynet til resocialisering af domfældte, findes rimeligt, at der ikkegives afslag.

2.3.1.1.11. Udeblivelse

Det fremgår af artikel 11, stk. 1, litra h, i forslaget til rammeafgørelsen, atanerkendelse kan afslås, hvis den dom, der ligge til grund for fuldbyrdel-sen, er afsagt, uden at den pågældende er til stede (in absentia), medmin-dre en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Bestemmelsen erændret i forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen om afgørelserafsagt in absentia, som er nærmere omtalt under punkt 3.Det fremhæves i præambelbetragtning 15 i rammeafgørelsen om afgørel-ser afsagt in absentia, at grundene til at afslå anerkendelse af de pågæl-dende afgørelser fortsat er fakultative, men at medlemsstaternes mandattil at fastsætte disse grunde i national ret er særligt bestemt af retten til enretfærdig rettergang under hensyn til det overordnede formål med ram-meafgørelsen, som er at styrke personers proceduremæssige rettighederog lette det retlige samarbejde i straffesager.I dansk ret er det et almindeligt princip, at den tiltalte har ret til at være tilstede under en straffesag. Retsplejeloven giver kun i begrænset omfangmulighed for, at en tiltalt kan dømmes uden sin tilstedeværelse under sa-gen, og den pågældende har i givet fald under visse betingelser ret til atfå sagen genoptaget. Der henvises til punkt 3.1.2 nedenfor.Det følger endvidere af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at49

tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede underdomsforhandlingen i medfør, jf. nærmere punkt 3.1.3 nedenfor.I sager om fuldbyrdelse af afgørelser fra de andre EU-medlemsstater ved-rørende henholdsvis bødestraf, fængselsstraf eller anden frihedsberøven-de foranstaltninger og konfiskation er det forhold, at afgørelsen er afsagtin absentia, en obligatorisk afslagsgrund, når de nærmere opregnede be-tingelser ikke er opfyldt, jf. § 20, stk. 1, nr. 6, § 29 d, nr. 6, og § 33, stk.1, nr. 5, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Eu-ropæiske Union.Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at afslag skal være obligatorisk isager om anerkendelse af strafferetlige afgørelser med henblik på overta-gelse af tilsyn, når betingelserne i rammeafgørelsens artikel 11, stk. 1,litra h (som ændret ved rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absen-tia) ikke er opfyldt. I lighed med øvrige afslagsgrunde i sådanne sagerforeslås det således, at afslagsgrunden skal være fakultativ, så de danskemyndigheder kan afstå fra at anvende afslagsgrunden, hvis det efter ensamlet vurdering, herunder navnlig af hensyn til den domfældtes resocia-lisering, findes rimeligt, at der ikke gives afslag.Afslagsgrunden foreslås indført som § 29 p, nr. 10, jf. lovforslagets § 1,nr. 5.

2.3.1.1.12. Straf på grund af køn, race, religion, etnicitet mv.

Ifølge præambelbetragtning 5 i rammeafgørelsen skal intet i rammeafgø-relsen fortolkes som et forbud mod at nægte anerkendelse af og overta-gelse af tilsyn med en afgørelse, hvis der er objektive grunde til at for-mode, at tilsynsforanstaltningen eller den alternative sanktion er idømtmed det formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendeskøn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske over-bevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blivedårligere stillet af en af disse grunde.Præambelbetragtning 5 vedrører den sjældne situation, hvor den fuldbyr-dende myndighed anmodes om at føre tilsyn med en dom eller afgørelse,som formodes at være i strid med grundlæggende rettigheder i Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention og Traktaten om den Europæi-ske Union. I disse tilfælde er fuldbyrdelsesstaten berettiget til at afviseanerkendelse.50

Tilsvarende præambelbetragtninger i andre rammeafgørelser om gensidiganerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser er i dansk retgennemført som obligatoriske afslagsgrunde, jf. lov om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 7, stk. 3, vedrø-rende beslaglæggelseskendelser, § 13 f vedrørende bevissikringskendel-ser, § 20, stk. 3 vedrørende bødestraffe og § 29 d, nr. 5 vedrørende fuld-byrdelse af afgørelser om fængselsstraf eller andre frihedsberøvende for-anstaltninger.I dette lovforslag foreslås det, at afslagsgrunden skal være fakultativ, jf.forslaget til § 29 p, nr. 3, i lovforslagets § 1, nr. 6. Formålet hermed er atgive mulighed for at anerkende dommen og overtage tilsynet på trods af,at afslagsgrunden foreligger, hvis vægtige hensyn til den domfældte talerfor det. Det bør således efter Justitsministeriets opfattelse ikke være ude-lukket at overveje at overtage tilsyn med en dom mv., der formodes atvære i strid med de nævnte rettigheder, hvis den domfældte – i stedet forf.eks. at søge dommen omstødt i udstedelsesstaten – selv ønsker, at tilsy-net overføres her til landet, og hvis resocialiseringshensyn taler for, attilsynet overtages. I sådanne tilfælde vil det være muligt at overtage til-synet, hvis alternativet til overtagelsen af tilsynet er, at vedkommende vilblive underkastet de pågældende tilsynsforanstaltninger i udstedelsessta-ten.Det bør overvejes, om der er grundlag for at anvende den foreslåede be-stemmelse i § 29 r, stk. 2, således at der meddeles afslag på anerkendelse,men indgås aftale med udstedelsesstaten om overtagelse af tilsyn udenovertagelse af ansvaret for at træffe efterfølgende afgørelser. Der henvi-ses i øvrigt til punkt 2.3.2 nedenfor.

2.3.2. Konsekvenser af afslag

Når der i henhold til bestemmelsen i § 29 p og q meddeles afslag på an-erkendelse af betingede domme mv., medfører det som udgangspunkt, atder både meddeles afslag på anerkendelse, overtagelse af tilsyn og over-tagelse af kompetencen til at træffe efterfølgende afgørelser i forbindelsemed tilsynet, jf. nedenfor under punkt 2.3.2.3 om efterfølgende afgørel-ser.I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 29 r, stk. 2, kan det efter af-tale med udstedelsesstaten besluttes, at der på trods af et afslag på aner-kendelse føres tilsyn med pligter og påbud som omhandlet i § 29 m, stk.3. Bestemmelsen indebærer dog samtidig, at de danske myndigheder ikke51

overtager kompetencen til at træffe efterfølgende afgørelser som om-handlet i § 29 n, herunder eventuelle afgørelser om ændring af vilkår ogfuldbyrdelse eller fastsættelse af straf. Denne kompetence forbliver såle-des hos fuldbyrdelsesstaten.Udstedelsesstaten skal i disse tilfælde underrettes om oplysninger, som eraf betydning for udstedelsesstatens mulighed for at træffe efterfølgendeafgørelser i sagen.Det kan navnlig overvejes at anvende § 29 r, stk. 2, i sager, hvor hensy-net til den domfældte taler for, at tilsynet skal overføres, men hvor det afprincipielle eller juridiske grunde vil være vanskeligt at træffe efterføl-gende afgørelser om f.eks. fastsættelse eller fuldbyrdelse af straf, i detomfang sådanne afgørelser kan tænkes at blive relevante. Der henvises tilpunkt 2.3.1.1 om sager, der indeholder spørgsmål om immunitet, foræl-delse, domfældtes alder mv.

2.3.3. Virkningen af anerkendelse af afgørelser og overtagelse af til-

syn hermed

2.3.3.1. Anerkendelse og overtagelse af tilsyn

Efter rammeafgørelsens artikel 8, medfører anerkendelse af den betinge-de dom eller afgørelsen om prøveløsladelse mv., at fuldbyrdelsesstaten erforpligtet til omgående at træffe alle nødvendige foranstaltninger for atføre tilsyn med de pligter eller påbud, der er fastsat i medfør af dommeneller afgørelsen.De former for pligter og påbud, som fuldbyrdelsesstaten i henhold tilrammeafgørelsen skal føre tilsyn med, følger af rammeafgørelsens artikel4 og omfatter bl.a. påbud med hensyn til adfærd, opholdssted, uddannel-se, arbejde mv., meldepligt, kontakt- og opholdsforbud, pligt til betalingaf erstatning, pligt til samfundstjeneste og pligt til at underkaste sig terapieller afvænningsbehandling.Den enkelte medlemsstat kan herudover angive eventuelle yderligerepligter og påbud, som den accepterer at føre tilsyn med, jf. rammeafgø-relsens artikel 4, stk. 2.Til gennemførelse af artikel 4 og 8 foreslås det at indsætte en bestemmel-se i § 29 m, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, som pålægger justitsmini-steren, eller den justitsministeren bemyndiger hertil, at føre tilsyn med de52

pligter og påbud, som følger af dommen eller afgørelsen fra udstedelses-staten.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder en liste over de kategori-er af pligter og påbud, som tilsynsmyndigheden er forpligtet til at føretilsyn med her i landet. Listen svarer til listen over pligter og påbud, somfølger af rammeafgørelsens artikel 4, og omfatter bl.a. påbud med hensyntil adfærd, opholdssted, uddannelse, arbejde mv., meldepligt, kontakt- ogopholdsforbud, pligt til at betale erstatning, pligt til samfundstjeneste ogpligt til at underkaste sig terapi eller afvænningsbehandling. Listen måefter Justitsministeriets opfattelse anses for at rumme samtlige vilkår,som i medfør af straffuldbyrdelseslovens og straffelovens bestemmelserkan fastsættes som vilkår for en betinget dom eller en afgørelse om prø-veløsladelse her i landet.Det bemærkes, at straffelovens § 57, stk. 1, nr. 9, giver mulighed for, atretten kan fastsætte som særvilkår for en betinget dom, at den dømte efterkommunens afgørelse skal undergives foranstaltninger efter § 52 i lovom social service. Disse sociale foranstaltninger, der er møntet på ungelovovertrædere, omfatter bl.a. praktisk eller pædagogisk støtte, familie-behandling og -rådgivning, ophold på et godkendt opholdssted og udpe-gelse af kontaktpersoner. Efter Justitsministeriets opfattelse må også så-danne foranstaltninger anses for omfattet af listen, jf. navnlig forslaget tilstk. 3, nr. 4, 10 og 11. I det omfang en udenlandsk afgørelse omfattet afden foreslåede § 29 l indeholder en pligt eller et påbud, som svarer tileller ligner en af foranstaltningerne efter § 52 i lov om social service, vilDanmark således være forpligtet til at anerkende og – eventuelt efter til-pasning af pligten eller påbuddet, jf. forslaget til § 29 m, stk. 4 – overtagetilsynet med afgørelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Listen indeholder som nr. 4 bl.a. påbud med hensyn til opholdssted. Det-te rejser – sammenholdt med betragtning nr. 11 i præamblen til ramme-afgørelsen, hvorefter der kan anvendes elektronisk overvågning medhenblik på at føre tilsyn med pligter og påbud i overensstemmelse mednational ret og nationale procedure – det spørgsmål, om udenlandske af-gørelser med påbud om ophold på bopælen under intensiv kontrol sva-rende til den danske fodlænkeordning jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a,kan anerkendes i Danmark med henblik på overtagelse af tilsynet medafgørelsen.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den danske fodlænkeordning fal-der uden for rammeafgørelsens anvendelsesområde, jf. artikel 1, stk. 2,da intensiv overvågning og kontrol på bopælen ved hjælp af fodlænke iDanmark hverken kan idømmes som en alternativ sanktion i forhold tilfrihedsstraf, frihedsberøvende foranstaltning eller bødestraf eller fastsæt-tes som et vilkår for udsættelse af straffuldbyrdelse eller straffastsættelseeller som et vilkår for prøveløsladelse. Fodlænkeordningen udgør der-imod en ud af flere måder, hvorpå en dom om ubetinget frihedsstraf kanfuldbyrdes.I det omfang andre EU-medlemsstater kan dømme lovovertrædere til op-hold på bopælen under intensiv kontrol, og i lighed med Danmark anserdette som en frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, må så-danne afgørelser ligeledes anses for at falde uden for rammeafgørelsenog dermed også uden for det foreslåede nye kapitel 6 b i lov om fuldbyr-delse af visse strafferetlige afgørelser i den Europæiske Union. De på-gældende afgørelser vil imidlertid kunne anerkendes og fuldbyrdes iDanmark i henhold til reglerne i lovens kapitel 6 a, jf. også punkt 3.2 i dealmindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 79 fremsat den 27. februar2008.I det omfang der i andre EU-medlemsstater kan afsiges dom om opholdpå bopælen under intensiv overvågning som en særskilt straf, der i detpågældende land ikke anses for en frihedsstraf eller frihedsberøvendeforanstaltning, eller der kan fastsættes påbud om ophold på bopælen un-der intensiv overvågning som en betingelse for udsættelse af straffuld-byrdelse eller straffastsættelse eller for prøveløsladelse, må sådanne af-gørelser imidlertid antages at være omfattet af rammeafgørelsens anven-delsesområde og det foreslåede kapitel 6 b. Det betyder, at Danmark vilvære forpligtet til at anerkende og overtage tilsyn med sådanne afgørel-ser, når rammeafgørelsens betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.Efter § 29 m, stk. 3, har justitsministeren mulighed for at beslutte, atkompetencen til at føre tilsyn med vilkårene mv. tildeles Kriminalforsor-gen, som i Danmark fører tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte.Der henvises til punkt 2.3.4 om kompetente myndigheder.

2.3.3.2. Tilpasning af pligter og påbud

Den foreslåede bestemmelse i § 29 m, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5,giver mulighed for at tilpasse arten og varigheden af pligter og påbud tilarten og varigheden af de vilkår mv., som fastsættes i tilsvarende tilfælde54

efter dansk lovgivning. Det tilpassede vilkår mv. skal ligge så tæt sommuligt på den oprindelige foranstaltning, som er fastsat i udstedelsessta-ten, og må desuden ikke udgøre en skærpelse i forhold hertil.Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 m, stk. 5, kan varigheden af plig-ten eller påbuddet kun nedsættes til den maksimale varighed, som kanfastsættes i henhold til dansk lovgivning.Den foreslåede bestemmelse forudsætter således, at pligter og påbud idommen eller afgørelsen og tilsynet hermed tilpasses danske forhold, så-ledes at myndighederne ikke skal føre tilsyn med foranstaltninger, somikke kendes i dansk ret i den form, som de er idømt, eller som ligger udover varigheden af et tilsvarende vilkår, som kan fastsættes efter danskret. Forslaget svarer til rammeafgørelsens artikel 9, som har til formål atsikre anerkendelsen af dommen eller afgørelsen og overtagelse af tilsy-net, uden at der kræves fuldstændig harmonisering af de forskellige plig-ter og påbud, som findes i medlemsstaterne.Bestemmelsen om tilpasning tænkes f.eks. anvendt i den situation, hvoren pligt til at udføre samfundstjeneste i udstedelsesstaten er fastsat til envarighed af 400 timer, mens der i Danmark maksimalt kan idømmes sam-fundstjeneste i op til 240 timer. I disse tilfælde vil de danske myndighe-der kunne nedsætte de 400 timer til 240, men ikke derunder – heller ikkehvis der ved en betinget dom afsagt i Danmark i en tilsvarende sag villeblive fastsat samfundstjeneste i et mindre antal timer.Muligheden for tilpasning kan desuden tænkes anvendt i tilfælde, hvor endom eller en afgørelse foreskriver, at den domfældte skal følge en be-stemt uddannelse eller type af behandling (f.eks. alkoholistbehandling),der ikke svarer til den uddannelse eller behandling, som i Danmark på-lægges dømte som vilkår for en betinget dom eller som vilkår for prøve-løsladelse. De danske myndigheder kan tilpasse en sådan behandling tilen behandlingsform, som tilbydes i Danmark i tilsvarende sager. Det be-mærkes i den forbindelse, at forslaget til lovens § 29 p, nr. 7, jf. punkt3.1.1.7 ovenfor, indeholder mulighed for at afslå at anerkende et vilkåreller en alternativ sanktion om lægebehandling/terapi, som uanset tilpas-ning ikke kan underkastes tilsyn i det danske retssystem og sundhedsvæ-sen.I forbindelse med afgørelsen om tilpasning skal det tages i betragtning, attilpasningen ikke må føre til skærpelse af den pligt eller det påbud, som55

oprindeligt er pålagt, jf. den foreslåede § 29 m, stk. 4. Forbuddet modskærpelser medfører f.eks., at der ikke må fastsættes et vilkår om sam-fundstjeneste, hvis varighed er længere end den oprindelige foranstalt-ning, som er fastsat i udstedelsesstaten.I tilfælde, hvor en pligt eller et påbud er tilpasset danske forhold og der-for ikke er umiddelbart sammenlignelig med den foranstaltning, som erfastsat i udstedelsesstaten, kan der formentlig opstå situationer, hvor detvil være svært at vurdere, om det nye vilkår udgør en skærpelse i forholdtil den oprindelige foranstaltning. I disse tilfælde skal der foretages ensamlet vurdering af, om det nye vilkår vurderes at være mere indgribendeover for den domfældtes personlige frihed. I tilfælde af tvivl kan myn-dighederne bede om yderligere oplysninger fra udstedelsesstaten om ka-rakteren af det vilkår, som er fastsat i henhold til den pågældende domeller afgørelse.Udstedelsesstaten skal under alle omstændigheder underrettes om, atpligten eller påbuddet er blevet tilpasset, og om begrundelsen for tilpas-ningen, jf. forslaget til § 29 t, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og ramme-afgørelsens artikel 18, nr. 5.

2.3.3.3. Efterfølgende afgørelser

Den foreslåede § 29 n indeholder i overensstemmelse med rammeafgø-relsens artikel 14 en forpligtelse til at træffe alle efterfølgende afgørelseri forbindelse med tilsynet i henhold til dansk ret. Bestemmelsen regulerernavnlig den situation, hvor den domfældte, som er underkastet tilsyn iDanmark, overtræder de påbud eller pligter, som vedkommende er pålagti henhold til dommen eller afgørelsen fra udstedelsesstaten, eller hvorden domfældte begår nyt strafbart forhold i prøvetiden for en sådan domeller afgørelse. I disse tilfælde vil det være nødvendigt, at der i Danmarktræffes afgørelse om konsekvenserne af overtrædelsen, herunder navnligom ændring af de fastsatte påbud og pligter og om fuldbyrdelse eller fast-sættelse af en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning.Det foreslås generelt, at sådanne efterfølgende afgørelser i overensstem-melse med rammeafgørelsen træffes efter de regler, som gælder for til-svarende afgørelser i sager, der er pådømt her i landet. I forslaget til § 29n er det derfor bestemt, at efterfølgende afgørelser i forbindelse med til-synet træffes efter straffelovens og straffuldbyrdelseslovens regler og ef-ter de administrative forskrifter, som er udstedt i henhold til straffuldbyr-delsesloven.56

Reglerne i straffuldbyrdelsesloven omfatter navnlig lovens kapitel 14 omgennemførelse af tilsyn mv. ved prøveløsladelse, kapitel 17 om gennem-førelse af betingede domme og kapitel 18 om gennemførelse af dommemed vilkår om samfundstjeneste.I de tilfælde, hvor den domfældtes overtrædelser af de pligter eller på-bud, som er fastsat i dommen eller afgørelsen fra udstedelsesstaten, med-fører, at sagen indbringes for retten, finder straffelovens regler om betin-gede domme (kapitel 6), betingede domme med vilkår om samfundstje-neste (kapitel 8) samt reglerne om personer, der er løsladt på prøve, jf. §§38 – 40 a, anvendelse, når retten skal træffe beslutning om f.eks. ændringaf vilkår, fuldbyrdelse eller fastsættelse af straf og om genindsættelse fraprøveløsladelse.Når retten skal træffe afgørelse om fuldbyrdelse af en fængselsstraf elleranden frihedsberøvende foranstaltning, som er fastsat i medfør af dom-men fra udstedelsesstaten, fremgår det af rammeafgørelsens artikel 14,stk. 2, at en sådan straf – om nødvendigt – kan tilpasses efter dansk lov-givning.Efter forslaget til § 29 n, stk. 4, sker tilpasning i overensstemmelse medreglerne for tilpasning af vilkår, jf. forslaget til § 29 m, stk. 5, således atstraffen kan nedsættes, hvis den overstiger den maksimale straf, som ef-ter loven er foreskrevet for en tilsvarende forbrydelse her i landet. Ned-sættelsen sker i givet fald til den maksimale straf. Retten skal således ik-ke foretage en vurdering af, hvilken straf der faktisk ville være blevetidømt, hvis den domfældte var blevet dømt her i landet for at have begåeten tilsvarende forbrydelse, men skal som udgangspunkt alene vurdere,hvilken straffebestemmelse og dermed strafferamme der skal anvendes.Den foreslåede bestemmelse i § 29 n, stk. 5, giver desuden mulighed forat tilpasse sanktionen, hvis sanktionen efter sin art ikke er forenelig medsanktionerne i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbarhandling. I givet fald tilpasses straffen til den sanktion, der ville gældeefter dansk ret for en tilsvarende lovovertrædelse.Den tilpassede sanktion skal i videst mulig omfang ligne den sanktion,der er fastsat i udstedelsesstaten.Reglerne om tilpasning af straffen i sager om overtagelse af tilsyn svarertil de regler, som er fastsat for tilpasning af fængselsstraffe og frihedsbe-57

røvende foranstaltninger i sager om overførelse af domfældte til afsoningaf en fængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning i Danmark. Detfølger af § 29 b, stk. 2 og 3, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetligeafgørelser i EU, at retten i forbindelse med fuldbyrdelsen af fængsels-straffen eller den frihedsberøvende foranstaltning kan træffe afgørelseom at nedsætte straffen til den maksimale straf, som gælder i henhold tildansk lovgivning. Retten kan desuden tilpasse straffen til en lignendesanktion, som vil kunne anvendes her i landet. Der henvises generelt tilreglerne i lovens kapitel 6 a.For fuldbyrdelse af afgørelser inden for det nordiske samarbejde gælderdet, at straffen ikke kan nedsættes til det strafniveau, som findes i fuld-byrdelsesstaten, jf. lovens § 4, men at der kan træffes afgørelse om om-sætning af en straf, så den svarer til en straftype, som findes i henhold tildansk ret.Efter den foreslåede § 29 n, stk. 6, finder bestemmelserne om tilpasningtillige anvendelse på fuldbyrdelse af reststraffen for prøveløsladte.Udstedelsesstaten skal underrettes om afgørelsen om tilpasning, jf. for-slaget til § 29 t, nr. 5 og rammeafgørelsens artikel 18, nr. 5.Rammeafgørelsens artikel 14, stk. 3, jf. stk. 1, giver mulighed for, at enmedlemsstat kan erklære, at den som fuldbyrdelsesstat afslår at overtagekompetencen til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af straf (tilbagekal-delse af en udsættelse af fuldbyrdelsen af en dom eller tilbagekaldelse afen afgørelse om prøveløsladelse) eller fastsættelse af straf i sager om al-ternative sanktioner eller betingede domme, som f.eks. kan komme påtale, hvis den domfældte overtræder de pligter og påbud, som er fastsat idommen eller afgørelsen, eller begår nyt strafbart forhold i prøvetiden.Medlemsstaten skal i den forbindelse angive, hvilke tilfælde eller katego-rier af tilfælde afslaget på overtagelse af den nævnte kompetence gælderfor. Medlemsstaten kan f.eks. erklære, at den ikke ønsker at træffe disseafgørelser i sager, hvor der ikke foreligger dobbelt strafbarhed.Justitsministeriet har overvejet, om der er behov for at afgive erklæringom, at Danmark ikke vil træffe afgørelse om fuldbyrdelse eller fastsæt-telse af straf, hvis den handling, som ligger til grund for dommen i udste-delsesstaten, ikke er strafbar efter dansk ret (manglende dobbelt strafbar-hed).58

Justitsministeriet har i den forbindelse fundet det hensigtsmæssigt atskelne mellem den situation, hvor den oprindelige dom i udstedelsessta-ten indeholder en straf, som kan fuldbyrdes i tilfælde af, at den domfæld-te overtræder de fastsatte påbud eller pligter eller begår nyt strafbart for-hold i prøvetiden, og den situation, hvor straffen ikke er fastsat i dommenog derfor vil skulle fastsættes her i landet.For så vidt angår de førstnævnte tilfælde, der vedrører fuldbyrdelse af enallerede fastsat frihedsstraf i sager, hvor der ikke foreligger dobbelt straf-barhed, er det Justitsministeriets opfattelse, at reglerne for afgørelser iforbindelse med tilsyn med betingede domme mv. bør følge de regler ilov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den EuropæiskeUnion, som er fastsat for fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraf ogfrihedsberøvende foranstaltninger i sager, hvor der ikke foreligger dob-belt strafbarhed.I medfør af § 29 c, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige af-gørelser i Den Europæiske Union kan fuldbyrdelse af en afgørelse omfængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning afslås, hvis enhandling svarende til den, som afgørelsen vedrører, ikke er strafbar efterdansk ret, medmindre handlingen er omfattet af den positiv-liste, som eromtalt ovenfor under punkt 2.3.1.1.3.Bestemmelsen i § 29 c, stk. 2, er gjort fakultativ med henblik på at tagehøjde for den situation, hvor hensynet til den domfældtes resocialiseringeller vedkommendes situation taler for fuldbyrdelse her i landet, selv omkravet om dobbelt strafbarhed ikke er opfyldt. Det forudsættes i disse til-fælde, at den domfældtes egen motivation for overførelsen tillægges vægtved vurderingen af, om overførelse vil forbedre den domfældtes mulig-hed for resocialisering.Justitsministeriet foreslår på denne baggrund en ny bestemmelse i § 29 n,stk. 2, som fastslår, at en senere afgørelse om fuldbyrdelse af en friheds-straf eller anden frihedsberøvende foranstaltning eller om genindsættelsefra prøveløsladelse ikke kan træffes her i landet, hvis en handling svaren-de til den, der ligger til grund for den oprindelige dom i udstedelsessta-ten, ikke er strafbar efter dansk ret, medmindre det skønnes formålstjen-ligt af hensyn til den domfældtes mulighed for resocialisering.Den domfældtes ønske om, at dommen fuldbyrdes her i landet, kan til-lægges vægt ved vurderingen af, om en afgørelse om fuldbyrdelse og59

eventuel afsoning her i landet vil forbedre den domfældtes mulighed forresocialisering. I de tilfælde, hvor spørgsmålet om fuldbyrdelse af straf-fen opstår, fordi den domfældte har begået nyt strafbart forhold i prøveti-den for en betinget dom eller alternativ sanktion eller i prøvetiden forprøveløsladelsen, kan det desuden tillægges vægt, at den domfældtesstrafbare overtrædelser vil kunne pådømmes samlet her i landet, f.eks.således at der fastsættes en fælles ubetinget straf for dette forhold og forden tidligere pådømte overtrædelse, jf. straffelovens § 61, stk. 2.Når kompetencen til at træffe afgørelse fastholdes her i landet af hensyntil den pågældendes mulighed for resocialisering, og retten derfor skaltræffe afgørelse om fuldbyrdelse af en straf, der er idømt for en handling,som ikke er strafbar her i landet, vil der i sagens natur ikke være mulig-hed for at tilpasse straffen til den strafferamme, som gælder her i landetfor tilsvarende overtrædelser. I disse formentlig meget sjældne tilfældevil den domfældte derfor skulle afsone den straf, som er idømt i udstedel-sesstaten uden tilpasning. Det kan her efter omstændighederne være rele-vant at overveje, om der kan være anledning til at afkorte den faktiskefuldbyrdelse af afsoningen gennem dansk rets almindelige regler omprøveløsladelse og benådning.Hvis myndighederne vurderer, at betingelsen for at træffe afgørelse her ilandet ikke er opfyldt, føres kompetencen til at træffe afgørelsen tilbagetil udstedelsesstaten, jf. forslaget til § 29 n, stk. 2, 2. pkt. Udstedelsessta-ten underrettes straks herom, jf. forslaget til § 29 t, nr. 8.For så vidt angår de sager, hvor der ikke i den underliggende dom i ud-stedelsesstaten er fastsat en fængselsstraf eller frihedsberøvende foran-staltning, som kan udløses i tilfælde af, at den domfældte f.eks. overtræ-der sine pligter eller påbud eller begår nyt strafbart forhold i prøvetidenfor dommen, vil de danske domstole som udgangspunkt skulle træffe af-gørelse om fastsættelse af straffen for en handling, som ikke er strafbarefter dansk ret. Efter Justitsministeriets opfattelse vil en sådan afgørelseimidlertid være uhensigtsmæssig, fordi der ikke i dansk strafferet vil væ-re en strafferamme at træffe afgørelsen ud fra.Der lægges derfor med den foreslåede § 29 n, stk. 3, op til, at en afgørel-se om fastsættelse af fængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltningikke kan træffes her i landet, medmindre en handling svarende til den,der ligger til grund for den oprindelige dom i udstedelsesstaten, tillige erstrafbar efter dansk ret. Det foreslås endvidere i overensstemmelse med60

artikel 14, stk. 4, at kompetencen til at træffe afgørelsen føres tilbage tiludstedelsesstaten i sådanne sager, jf. § 29 n, stk. 3, 2. pkt. Udstedelses-staten underrettes straks herom, jf. den foreslåede § 29 t, nr. 8Bestemmelsen § 29 n, stk. 3, svarer i vidt omfang til, hvad der er i dagfølger af lov om fuldbyrdelse af nordiske straffedomme, som indeholderregler om, at kompetencen til at træffe afgørelse kan føres tilbage tildomsstaten i tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om idømmelse af straffor forhold omfattet af en betinget dom uden straffastsættelse, og det på-gældende forhold ikke er strafbart efter dansk ret, jf. § 8, stk. 2, i lov omfuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.Justitsministeriet vil i forbindelse med lovens ikraftsættelse og i henholdtil rammeafgørelsens artikel 14, stk. 6, afgive en erklæring til Rådet om,at danske myndigheder ikke vil træffe afgørelse om fuldbyrdelse af enfængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, om genindsættelseefter prøveløsladelse og om fastsættelse af en frihedsstraf eller frihedsbe-røvende foranstaltning i de tilfælde, der er omfattet af forslagene til § 29n, stk. 2 og 3.

2.3.4. Kompetente myndigheder og behandling af sager

Efter artikel 3 i rammeafgørelsen udpeger hver medlemsstat en eller flerekompetente myndigheder til at træffe afgørelser efter rammeafgørelsensregler. Det fremgår af stk. 2, at medlemsstaterne kan udpege ikke-judicielle myndigheder til at træffe afgørelser i medfør af rammeafgørel-sen, hvis disse myndigheder har kompetence til at træffe afgørelse af lig-nende art efter national ret. Når afgørelsen vedrører fastsættelse ellerfuldbyrdelse af frihedsstraf eller genindsættelse fra prøveløsladelse, skalafgørelsen kunne indbringes for en judiciel myndighed, hvis afgørelsener truffet af en administrativ myndighed, jf. stk. 3.Efter artikel 8 er det den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten,der træffer afgørelse om anerkendelse af dommen eller afgørelsen fra ud-stedelsesstaten. Afgørelsen skal som udgangspunkt træffes inden 60 da-ge, jf. artikel 12.Ifølge den gældende § 54, stk. 1, har justitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger dertil, kompetence til at træffe afgørelse om anmodnin-ger om fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og konfiskationsafgørel-ser og om anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstrafeller andre frihedsberøvende foranstaltninger.61

Lovforslagets § 1, nr. 9, indebærer, at justitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger dertil, endvidere får kompetence til at træffe afgørelserom anerkendelse af domme og afgørelser omfattet af den foreslåede § 29l og overtagelse af tilsynet hermed.Bestemmelsen er fastsat som en bemyndigelsesbestemmelse med henblikpå, at Justitsministeriet kan beslutte, at kompetencen til at træffe afgørel-se helt eller delvist overlades til andre myndigheder. Det bemærkes i denforbindelse, at afgørelser om fuldbyrdelse af betingede domme i nordiskesager træffes af politidirektøren i den kreds, hvor den dømte har eller måventes at tage bopæl eller ophold. Afgørelser om overtagelse af tilsynmed personer, der er løsladt på prøve efter afsoning i et af de nordiskelande, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der henvises til cir-kulære nr. 220 af 16. december 2003 om samarbejde med de nordiskelande angående fuldbyrdelse af straf.Det er Justitsministeriets opfattelse, at afgørelser om tilpasning mv. afpligter og påbud som er fastsat i dommen eller afgørelsen fra udstedel-sesstaten, mest hensigtsmæssigt træffes af Justitsministeriet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen med henblik på, at Kriminalforsorgen fører tilsynmed de pågældende pligter og påbud.Efterfølgende afgørelser i forbindelse med tilsynet vil skulle træffes ioverensstemmelse med straffelovens og straffuldbyrdelseslovgivningensregler om betingede domme, domme om samfundstjeneste og reglerneom prøveløsladelse, jf. forslag til lovens § 29 n. Det følger af disse reg-ler, at afgørelser, der indebærer fuldbyrdelse eller fastsættelse af fæng-selsstraf for betingede domme, træffes af domstolene, jf. straffelovens §60-61.Afgørelse om genindsættelse af prøveløsladte til afsoning træffes efterstraffelovens § 40 af domstolene, når genindsættelse skyldes, at den dom-fældte har begået nyt strafbart forhold i prøvetiden, og der er rejst tiltaleherfor, jf. stk. 1. Når genindsættelsen skyldes den domfældtes vilkårs-overtrædelser eller strafbare forhold, for hvilke der ikke er rejst tiltaleefter stk. 1, træffes afgørelsen administrativt af Kriminalforsorgen, jf.straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og straffuldbyrdelseslovens § 86, stk. 4.Administrative afgørelser om genindsættelse af en prøveløsladt til udstå-else reststraf kan indbringes for domstolene, jf. straffuldbyrdelseslovens62

§ 112, nr. 7, og bestemmelsen er således i overensstemmelse med betin-gelserne i rammeafgørelsens artikel 3, stk. 3, jf. ovenfor.Justitsministeriet vil i overensstemmelse med ovenstående underretteRådets Generalsekretariat om de myndigheder, som i Danmark er kom-petente til at træffe afgørelser.Fristen for sagens behandling på 60 dage, som er foreskrevet i rammeaf-gørelsens artikel 12, foreslås indsat i § 54 som et nyt stk. 4, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 9. Fristen omfatter Justitsministeriets behandling af sagenom anerkendelse af dommen eller afgørelsen fra udstedelsesstaten ogovertagelse af tilsyn.

2.3.5. Underretning af udstedelsesstaten

Rammeafgørelsen indeholder en række detaljerede regler om fuldbyrdel-sesstatens forpligtelse til at underrette udstedelsesstaten om afgørelser,som træffes i fuldbyrdelsesstaten om omstændigheder, som har betyd-ning for udstedelsesstatens mulighed for at træffe eventuelle efterfølgen-de afgørelser i sagen, jf. navnlig artikel 16 og 18. Disse underretnings-forpligtelser foreslås gennemført i § 29 t, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

2.3.6. Danmark som udstedelsesstat

Danske myndigheders anmodninger om anerkendelse af betingede dom-me mv. og overførelse af tilsyn foreslås kun i begrænset omfang regule-ret i loven, og anmodninger om overførelse af tilsyn mv. fra Danmark tilandre medlemsstater vil således i vidt omfang skulle behandles efter reg-lerne i rammeafgørelsen.De nuværende kapitler i loven regulerer ligeledes kun i begrænset om-fang danske myndigheders anmodning om fuldbyrdelse af strafferetligeafgørelser i andre lande. Lovens § 59, stk. 2, indeholder dog en bestem-melse om, at attester, der i medfør af loven (§ 48) skal fremsendes til enanden medlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af afgørelser om bøde-straf og konfiskation, skal attesteres af justitsministeren eller den, derbemyndiges dertil.Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det at indføre et tilsvarende krav isager vedrørende anmodning om anerkendelse af betingede domme mv.og overtagelse af tilsyn hermed, jf. rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 12, at der indsættes enny § 60 b i loven, som fastslår, på hvilke betingelser justitsministeren el-ler den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan anmode en anden statom at overtage fuldbyrdelsen af en betinget dom eller afgørelse om prø-veløsladelse.

2.3.7. Forholdet til andre aftaler

Rammeafgørelsen giver mulighed for, at medlemsstaterne fortsat kan an-vende eksisterende eller indgå nye bilaterale eller multilaterale aftalereller ordninger, hvis disse giver mulighed for at udvide eller udbyggerammeafgørelsens mål og bidrager til yderligere at forenkle eller letteprocedurerne for tilsynet med tilsynsforanstaltninger og alternative sank-tioner, jf. artikel 23. Danmark kan således opretholde det nordiske sam-arbejde, som følger af den nordiske straffuldbyrdelseslov.I overensstemmelse hermed fremgår det af lovens § 1, stk. 3, at lovenikke finder anvendelse på afgørelser, der er omfattet af lov om samarbej-de med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af strafm.v., i det omfang de særlige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf m.v.mellem de nordiske lande giver mere vidtgående adgang til fuldbyrdelse.

3. Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia

3.1.Gældende ret

3.1.1. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser afsagt in absentia

Lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetli-ge afgørelser i Den Europæiske Union med senere ændringer gennemfø-rer bl.a. rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-kendelse på bødestraffe, rammeafgørelsen om anvendelse af princippetom gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation og rammeafgø-relsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på dommei straffesager om idømmelse af fængselsstraf eller frihedsberøvende for-anstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union.Loven indeholder således bl.a. en række bestemmelser, som gennemførerde pågældende rammeafgørelsers bestemmelser om afslag på anerken-delse og fuldbyrdelse af domme og afgørelser, som er afsagt in absentia(udeblivelsesdomme):Efter § 20, stk. 1, nr. 6, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-relser i Den Europæiske Union, afslås fuldbyrdelse af en afgørelse om64

bødestraf, hvis den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplysningernei den fremsendte attest- ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med enskriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller gennem en ef-ter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant om sin ret tilat bestride sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller- er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at personen er blevetunderrettet om retssagen personligt eller gennem en efter udstedelses-statens lovgivning kompetent repræsentant i overensstemmelse medudstedelsesstatens lovgivning, eller at personen har tilkendegivet, atsagen ikke bestrides.Ifølge lovens § 29 d, nr. 6, afslås fuldbyrdelse af en afgørelse om fæng-selsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis den domfældteifølge oplysningerne i den fremsendte attest er dømt uden selv at haveværet til stede under retssagen, medmindre det i attesten er anført, atvedkommende er blevet indkaldt til retssagen personligt eller gennem enefter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant, eller ved-kommende har oplyst, at afgørelsen ikke anfægtes.Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5, afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsaf-gørelse, hvis det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældendeikke gav møde personligt eller ved advokat i den retssag, der førte tilkonfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den på-gældende er blevet underrettet om retssagen i overensstemmelse med ud-stedelsesstatens lovgivning enten personligt eller gennem sin i henhold tiludstedelsesstatens lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt hartilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr.6, § 29 d, nr. 6, eller § 33, stk. 1, nr. 5, skal den kompetente myndighed iudstedelsesstaten høres, jf. lovens § 22, § 29 g og § 35.Med dette lovforslag foreslås det desuden at gennemføre rammeafgørel-sen om anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om gensidig anerkendel-se af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med ud-sættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sankti-on eller ved prøveløsladelse. Der henvises til punkt 2.3.1.1.11.65

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er gennemført i danskret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af bl.a. lov om udleve-ring af lovovertrædere (udleveringsloven).Det følger af § 10 g, stk. 1, i udleveringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.833 af 25. august 2005 med senere ændringer, at udlevering med henblikpå fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømtfængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kun kan finde sted,hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har været forkyndt for den på-gældende personlig eller den pågældende på anden måde har fået under-retning om tid og sted for domsforhandlingen.Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvisden, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen,kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under denfornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleve-ringslovens § 10 g, stk. 2.

3.1.2. Retsplejelovens regler om udeblivelsesdomme

Ifølge retsplejelovens § 853 skal en tiltalt i en straffesag - medmindreandet er bestemt i loven - være personligt til stede i retten under hele ho-vedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kandog tillade den tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvisdet findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 3, kan hovedforhandlingen fremmes tildom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-vendig,1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for denpågældende,2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt rettenuden rettens tilladelse,3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 6måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendelse eller er-statning, og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedfor-handlingen,4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måne-der eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfrakendelse ellererstatning, eller5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre tiltiltaltes frifindelse.66

Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 4, kan hovedforhandlingen - medmindretiltalte har samtykket hertil - kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, atudeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmesfor de forhold, som tiltalen angår.Tiltalte er lovligt indkaldt, hvis indkaldelsen er forkyndt på en af de må-der, som er fastsat i retsplejelovens § 155. Ifølge bestemmelsen i § 155sker forkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventu-elle bilag1) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes omat bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller, hvis for-kyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens foran-staltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndelse),2) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende, dersamtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital forkyndelse),3) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postforkyn-delse) eller4) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævningsmands-forkyndelse).De nærmere regler om brevforkyndelse, postforkyndelse og forkyndelseved stævningsmand findes i retsplejelovens §§ 155-157.Ifølge retsplejelovens § 163, stk. 1, er forkyndelsen gyldig, selv om med-delelsen ikke er kommet til vedkommendes kundskab. Hvis dokumentet,som skal forkyndes, er kommet vedkommende i hænde, anses forkyndel-se for sket, selv om forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelsemed reglerne i §§ 155-157, jf. § 163, stk. 2.Retsplejeloven indeholder særlige regler for forkyndelse og udeblivelse istraffesager, der afgøres uden medvirken af lægdommere. Efter retspleje-lovens § 896, stk. 4, kan retten således undlade at forkynde indkaldelsenfor tiltalte, når der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bø-de. I så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet tiltiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen.Hvis tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald eller nægter tiltalte atafgive forklaring, kan retten behandle sagen, som om tiltalte har tilståetdet forhold, som den pågældende er tiltalt for, når der ikke under sagen er67

spørgsmål om højere straf end bøde, og omstændighederne ikke talerimod det, jf. § 897, stk. 1.Retsplejeloven indeholder desuden bestemmelser om anke og genopta-gelse i sager, hvor tiltalte er dømt som udebleven.Ifølge retsplejelovens kapitel 82 om anke til landsretten er det bl.a. enbetingelse for at anke en afgørelse, at den tiltalte har givet møde undersagens behandling i byretten, jf. § 902, stk. 2. Hvis sagen er fremmet imedfør af bestemmelsen i § 855, stk. 3, nr. 4, kan den tiltalte imidlertidanke, selv om den tiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis anken ikkeomfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, og betingelsernefor anke i øvrigt er opfyldt, jf., stk. 3.Bestemmelsen i stk. 3 giver mulighed for anke i de situationer, hvor dentiltalte, som er dømt som udebleven, ikke har indsigelse imod domfæl-delsen, men alene ønsker at anfægte selve strafudmålingen. Hvis den til-talte ønsker en fornyet bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld, måden tiltalte kræve genoptagelse.Reglerne om genoptagelse i udeblivelsessager findes i retsplejelovens §987. Ifølge § 987, stk. 1, kan en tiltalt, som er dømt som udebleven, be-gære sagen genoptaget til ny forhandling, når den pågældende godtgør athave haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændigheder harværet forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke retti-digt er kommet til domfældtes kundskab. Genoptagelse forudsætter, atder ikke er mulighed for anke efter reglerne i retsplejelovens kapitel 82.Hvis sagen i tiltaltes fravær er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4,kan domfældte begære sagen genoptaget, uanset at betingelserne om lov-ligt forfald mv. ikke er opfyldt, jf. stk. 2. Bestemmelsen giver såledesubegrænset adgang til begære sagen genoptaget i sager, hvor den tiltalteer idømt fængselsstraf, uden at vedkommende har været til stede undersagen eller har samtykket til sagens gennemførelse.

3.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionog af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at tiltalte istraffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under doms-forhandlingen.

Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forud-sætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte erindkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmin-dre tiltalte kan antages at have givet afkald på sin adgang til at være tilstede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkeligeretssikkerhedsgarantier. Efter praksis er det en betingelse, at myndighe-derne har gjort sig rimelige anstrengelser for at gøre den tiltalte bekendtmed, at der er indledt en straffesag mod tiltalte.

3.2. Indholdet af rammeafgørelsen

3.2.1. Rammeafgørelsens formål og anvendelsesområde

Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia har til formål at styrkede proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand for enstraffesag og samtidig lette det retlige samarbejde i straffesager samt for-bedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemssta-terne.Rammeafgørelsen medfører en række ændringer af rammeafgørelsen omden europæiske arrestordre, rammeafgørelserne om gensidig anerkendel-se af afgørelser om bødestraffe, konfiskation, fængselsstraf og frihedsbe-røvende foranstaltninger og af rammeafgørelsen om gensidig anerkendel-se af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med ud-sættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sankti-on eller ved prøveløsladelse. Ændringerne har til formål at præcisere ogensarte de grunde, som medlemsstaterne efter rammeafgørelserne kananvende til at afslå at fuldbyrde en afgørelse, når den person, der er gen-stand for afgørelsen, ikke har været til stede under den retssag, hvor ved-kommende er dømt.Det er ikke hensigten med rammeafgørelsen at regulere de nationale pro-ceduremæssige krav, der skal stilles for at opfylde rammeafgørelsens be-tingelser for at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse i enanden medlemsstat, jf. præambelbetragtning 4.Rammeafgørelsen indebærer ligeledes ikke nogen ændring af pligten tilat respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprin-cipper, som er defineret i EU-traktatens artikel 6, herunder retten til etforsvar for enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, og de forplig-telser, der påhviler judicielle myndigheder i denne henseende, jf. ramme-afgørelsens artikel 1, stk.2.69

3.2.2. Betingelser for at kunne afslå afgørelser afsagt in absentia

Artikel 2-6 i rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia indehol-der ændringerne af de forskellige rammeafgørelser om gensidig anerken-delse og fuldbyrdelse af afgørelser på det strafferetlige område, herunderde konsekvensændringer, som skal foretages i de attester, der ledsager enanmodning om fuldbyrdelse.Ændringerne er i det væsentlige ens for alle rammeafgørelser og indebæ-rer, at medlemsstaterne skal kunne afslå at fuldbyrde afgørelser, som ertruffet in absentia, medmindre det følger af attesten,1) at den pågældende i rette tid er blevet indkaldt personligt og derveder blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den rets-sag, som førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet of-ficielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for denne retssagpå en sådan måde, at det entydigt fremgår, at vedkommende var klarover den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kantræffes en sådan afgørelse, hvis vedkommende ikke er til stede underretssagen,2) at den pågældende var klar over den berammede retssag og havdegivet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udpeget af vedkom-mende eller af staten, til at forsvare sig under retssagen og var faktiskrepræsenteret af denne rådgiver under retssagen, eller3) at den pågældende – efter at have fået afgørelsen forkyndt samt væreblevet udtrykkeligt underrettet om retten til fornyet prøvelse eller an-ke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, atsagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan fø-re til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret – udtrykkeligt har er-klæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen eller ikke har an-modet om fornyet prøvelse eller anke inden for den fastsatte tidsfrist.Om punkt 2 fremgår det af præambelbetragtning 10 til rammeafgørelsen,at det ikke bør have nogen betydning, om den juridiske rådgiver er blevetvalgt, udpeget og betalt af den tiltalte selv eller af staten, så længe dentiltalte bevidst har valgt at lade sig repræsentere i stedet for selv at væretil stede under retssagen. Det fremgår desuden af præambelbetragtningen,at udpegelsen af den juridiske rådgiver og lignende spørgsmål henhørerunder national ret.70

For så vidt angår rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gen-sidig anerkendelse på bødestraffe, er der – ud over nr. 1-3 ovenfor – fast-sat en fjerde undtagelse fra retten til at afslå afgørelser afsagt in absentia.Det drejer sig om den situation, at den tiltalte efter udtrykkeligt at væreblevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stedeunder sagen udtrykkeligt har givet afkald på retten til et mundtligt rets-møde og udtrykkeligt har tilkendegivet, at vedkommende ikke anfægtersagen. Der henvises til den nye bestemmelse i artikel 7, stk. 2, litra j, irammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelsepå bødestraffe, jf. artikel 3 i rammeafgørelsen om afgørelser afsagt inabsentia.For sager omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre ogom procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er der ligele-des fastsat en fjerde undtagelse, jf. de nye bestemmelser i rammeafgørel-sens artikel 4 a, stk. 1, litra d, og artikel 4 a, stk. 2 og 3, jf. artikel 2 irammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia, som beskrives nærme-re i det følgende.Efter den nye bestemmelse i artikel 4 a, stk. 1, litra d, skal anerkendelseaf afgørelser afsagt in absentia ikke kunne afslås, hvis den pågældendevil få afgørelsen forkyndt personligt umiddelbart efter overgivelsen ogudtrykkeligt vil blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke.Den pågældende skal endvidere underrettes om tidsfristen for at anmodeom fornyet prøvelse eller anke.Hvis pågældende person ikke tidligere har modtaget nogen officiel un-derretning om, at der er iværksat retsforfølgning mod den pågældendeperson, kan den pågældende person i forbindelse med underretningen omindholdet af den europæiske arrestordre anmode om at modtage en gen-part af dommen, inden overgivelsen finder sted. Straks efter at den ud-stedende myndighed har fået underretning om anmodningen, fremsenderden genparten af dommen til den, der søges overgivet, via den fuldbyr-dende myndighed. Anmodningen må hverken forsinke overgivelsespro-ceduren eller forsinke afgørelsen om fuldbyrdelse af den europæiske ar-restordre. Fremsendelsen af dommen til den pågældende er kun til orien-tering og anses ikke for en formel forkyndelse af dommen og igangsætterikke nogen frister, der finder anvendelse i forbindelse med fornyet prø-velse eller anke. Der henvises til den nye bestemmelse i artikel 4 a, stk. 2.

Hvis en person, som overgives i tilfælde omfattet af den særlige undta-gelse, har anmodet om fornyet prøvelse eller anke, tages frihedsberøvel-sen af den pågældende person, der afventer en sådan fornyet prøvelseeller anke, regelmæssigt eller på begæring af den pågældende person optil prøvelse efter den udstedende medlemsstats lovgivning, indtil den for-nyede prøvelse eller anken er færdigbehandlet. En sådan prøvelse omfat-ter navnlig muligheden af at suspendere eller afbryde frihedsberøvelsen.Den fornyede prøvelse eller anken begynder i rette tid efter overgivelsen.Der henvises til den nye bestemmelse i artikel 4 a, stk. 3.I præambelbetragtning 15 i rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in ab-sentia understreges det generelt for samtlige rammeafgørelser, at grunde-ne til at undlade anerkendelse er fakultative, men at medlemsstaternesmandat til at fastsætte disse grunde i national ret er særligt bestemt af ret-ten til en retfærdig rettergang, under hensyn til det overordnede formålmed denne rammeafgørelse, som er at styrke personers proceduremæssi-ge rettigheder og lette det retlige samarbejde i straffesager.

3.2.3. Frist for gennemførelse

Artikel 8 bestemmer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-anstaltninger til at efterkomme rammeafgørelsens bestemmelser senestden 28. marts 2011. Rammeafgørelsen anvendes fra denne dato på aner-kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afsagt in absentia.

3.3. Lovforslagets udformning

3.3.1. Ændringer i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørel-

ser inden for Den Europæiske Union

Med lovforslaget foreslås det at ændre de bestemmelser i lov om fuld-byrdelse af visse strafferetlige afgørelser inden for den Europæiske Uni-on, der vedrører afslag på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser un-der henvisning til, at de er afsagt in absentia, så de stemmer overens medde ændringer af rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensi-dig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelsen om afgørelser omkonfiskation og rammeafgørelsen om anerkendelse af domme om fæng-selsstraf og frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyr-delse i EU, som følger af rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absen-tia, jf. punkt 3.2.2 ovenfor.

Med forslaget til § 20, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ændres af-slagsgrunden om udeblivelse i sager om fuldbyrdelse af bødestraffe ioverensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 3.Med forslaget til § 29 d, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ændres afslags-grunden om udeblivelse i sager om fuldbyrdelse af domme om fængsels-straf eller frihedsberøvende foranstaltninger i overensstemmelse medrammeafgørelsens artikel 5.Med forslaget til § 33, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ændres af-slagsgrunden om udeblivelse i sager om fuldbyrdelse af afgørelser omkonfiskation i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 4.Med de ovennævnte ændringer indføres en ordning med tre alternativebetingelser, som udstedelsesstaten i henhold til rammeafgørelsen om af-gørelser afsagt in absentia kan opfylde for at sikre anerkendelse af endom, som er afsagt, uden at den pågældende var til stede..I den første alternative betingelse opstilles der en række kriterier for,hvornår den tiltalte kan anses for underrettet om sagen. Betingelsen inde-holder som noget nyt i forhold til de tidligere bestemmelser et krav om,at den tiltalte skal være blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgø-relse, selv om vedkommende ikke er til stede.Den anden alternative betingelse indebærer, at afgørelser ikke kan afslåsunder henvisning til, at de er afsagt in absentia, hvis den tiltalte selv harvalgt at lade sig repræsentere af en juridisk rådgiver. I bestemmelsenpræciseres det, at det er en betingelse, at den tiltalte faktisk var repræsen-teret af den pågældende rådgiver under retssagen.Den tredje alternative betingelse vedrører den situation, hvor indkaldel-sen har været forkyndt for den tiltalte, som udtrykkeligt har erklæret, atvedkommende ikke anfægter afgørelsen, eller som har undladt at ankesagen eller søge om genoptagelse på trods af, at vedkommende var un-derrettet om muligheden for anke eller genoptagelse af sagen. Det er så-ledes forudsat, at der skal være mulighed for fuld prøvelse af afgørelsenafsagt in absentia, og at den tiltalte skal være gjort bekendt med sin ret tildenne prøvelse.Med ovennævnte forslag til § 20, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,indføres endvidere – i overensstemmelse med rammeafgørelsen om afgø-73

relser afsagt in absentia, jf. afsnit 3.2.2 ovenfor – en fjerde alternativ be-tingelse for så vidt angår afgørelser om bødestraffe, der er afsagt in ab-sentia.Det drejer sig om den situation, at den tiltalte efter udtrykkeligt at væreblevet underrettet om retssagen og om muligheden for at være til stedeunder sagen udtrykkeligt har givet afkald på retten til et mundtligt rets-møde og udtrykkeligt har tilkendegivet, at vedkommende ikke anfægtersagen.De foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser ændrer ikke på lo-vens bestemmelser om, at Danmark som fuldbyrdende stat i sager omfuldbyrdelse af bødestraffe, domme om fængselsstraffe eller frihedsberø-vende foranstaltninger og afgørelser om konfiskation skal afslå at aner-kende en afgørelse, som er afsagt, uden at tiltalte var til stede, hvis denævnte betingelser ikke er opfyldt. Det er således alene indholdet af be-tingelserne, som justeres.Det bemærkes, at der i forslaget til lovens § 29 p, nr. 10, jf. lovforslagets§ 1, nr. 6, er taget hensyn til den ændring af rammeafgørelsen om gensi-dig anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i for-bindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse mv.,som følger af artikel 6 i rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absen-tia. Der henvises til punkt 2.3.1.1.11 ovenfor.

3.3.2. Ændringer i udleveringsloven

Rammeafgørelsens artikel 2 indebærer en ændring af artikel 5, stk. 1, irammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne. Den hidtidige bestemmelse i arti-kel 5, stk. 1, er gennemført i udleveringslovens § 10 g, stk. 1.Efter § 10 g, stk. 1, kan udlevering med henblik på fuldbyrdelse af enudeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt fængsel eller andenfrihedsberøvende foranstaltning, kun finde sted, hvis indkaldelsen tildomsforhandlingen har været forkyndt for den pågældende personlig el-ler den pågældende på anden måde har fået underretning om tid og stedfor domsforhandlingen.Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvisden, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen,kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under den74

fornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleve-ringslovens § 10 g, stk. 2.Artikel 5, stk. 1, ophæves med rammeafgørelsen om afgørelser afsagt inabsentia, idet der samtidig i rammeafgørelsen om den europæiske arrest-ordre mv. indsættes en ny artikel 4 a, som i stk. 1 indeholder revideredebetingelser for udlevering med henblik på fuldbyrdelse af domme, som erafsagt, uden at den dømte har været til stede under retssagen, jf. nærmerepunkt 3.2.2 ovenfor.De reviderede betingelser gennemføres med den foreslåede ændring afudleveringslovens § 10 g, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.Den nye artikel 4 a, stk. 2, i rammeafgørelsen om den europæiske arrest-ordre mv., som indebærer, at en person, der begæres udleveret, under vis-se betingelser kan anmode om at modtage en genpart af den pågældendedom, jf. nærmere punkt 3.2.2 ovenfor, foreslås gennemført som et nytstk. 3 i udleveringslovens § 18 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.Ifølge den nye artikel 4 a, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiskearrestordre mv., skal frihedsberøvelsen af en person, der er udleveret medhenblik på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom i medfør af artikel 4 a, stk.1, litra d, og afventer en fornyet prøvelse eller anke, regelmæssigt ellerpå begæring af den pågældende person tages op til prøvelse efter den ud-stedende medlemsstats lovgivning.Det bemærkes, at det ikke forventes at blive relevant at fremsætte an-modninger fra dansk side om udlevering af domfældte fra andre EU-medlemsstater i medfør af artikel 4 a, stk. 1, litra d, da en af betingelsernei artikel 4 a, stk. 1, litra a-c, må forventes at være opfyldt som følge af degældende regler om udeblivelsesdomme, som er gennemgået nærmereunder punkt 3.1.2.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet mv.

6. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27.november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelsepå domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsynmed tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner og Rådets ramme-afgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 om ændring af rammeafgø-relse 2002/584/RIA, rammeafgørelse 2005/214/RIA, rammeafgørelse2006/783/RIA, rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse2008/947/RIA samt styrkelse af personers proceduremæssige rettighederog fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i for-bindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stedeunder retssagen.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten� Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspo-litiet, Politiforbundet i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Politidi-rektørforeningen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsin-spektører, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivereansat i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiverforening, KommunernesLandsforening, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Foreningen af Social-chefer i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Men-neskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening,76

Lovforslaget gennemfører Rådets rammeafgørelse2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelseaf princippet om gensidig anerkendelse på dommeog afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblikpå tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternativesanktioner og Rådets rammeafgørelse2009/299/RIA af 26. februar 2009 om ændring aframmeafgørelse 2002/584/RIA, rammeafgørelse2005/214/RIA, rammeafgørelse 2006/783/RIA,rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse2008/947/RIA samt styrkelse af personers procedu-remæssige rettigheder og fremme af anvendelsen afprincippet om gensidig anerkendelse i forbindelsemed afgørelser afsagt, uden at den pågældende selvvar til stede under retssagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den EuropæiskeUnion)Til nr. 1-3 (ændring af § 1, stk. 1 og overskriften til afsnit III)Efter lovforslaget vil lovens anvendelsesområde blive udvidet til også atomfatte fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser i form af overtagelse aftilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller vedprøveløsladelse i medfør af Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27.november 2008.I lovens afsnit III indsættes et nyt kapitel 6 b med de nærmere regler omanerkendelse og overtagelse af tilsyn med afgørelser af ovennævnte ka-rakter, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 4 (ændring af § 20, stk. 1, nr. 6, litra b)Bestemmelsen gennemfører de ændringer af artikel 7, stk. 2 og 3, i ram-meafgørelsen 2005/214/ RIA om anvendelse af princippet om gensidiganerkendelse på bødestraffe, som følger af artikel 3 i rammeafgørelse2009/299/RIA af 26. februar 2009 om afgørelser afsagt in absentia, idansk ret.Den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, nr. 6, litra b, vil medføre en præ-cisering af de betingelser, som skal være opfyldt for, at Danmark somfuldbyrdelsesstat kan fuldbyrde en dom eller afgørelse om bødestraf, somer afsagt i en anden medlemsstat, uden at den pågældende person selv vartil stede under sagen. Der er tale om alternative betingelser, således atkun en af betingelser skal være opfyldt, før en anmodning om fuldbyrdel-se kan imødekommes.Den foreslåede bestemmelse § 20, stk. 1, nr. 6, litra b, nr. i, indebærer, atden pågældende enten personligt eller på anden måde skal være blevetofficielt underrettet om tidspunkt og sted for den retssag, som førte tilden afgørelse om bødestraf, som ønskes fuldbyrdet i Danmark. Underret-ningen skal være sket på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen78

var bekendt med både den berammede sag og med, at sagen ville kunneafgøres uden den pågældendes tilstedeværelse.Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk.1, nr. 6 litra b, nr. ii, indebærer, atDanmark ikke vil kunne afslå fuldbyrdelse under henvisning til den døm-tes manglende tilstedeværelse under retssagen i de tilfælde, hvor den på-gældende eller staten har udpeget en juridisk rådgiver, og den juridiskerådgiver faktisk har repræsenteret vedkommende under sagen. Ifølge be-stemmelsen vil det ikke være tilstrækkeligt for at sikre anerkendelse, atstaten har udpeget en juridisk rådgiver til at repræsentere den pågælden-de, hvis den pågældende ikke faktisk var repræsenteret af rådgiveren, el-ler hvis den pågældende ikke var bekendt med det berammede retsmøde.Forslaget til § 20, stk.1, nr. 6 litra b, nr. iii, vedrører den situation, hvorden pågældende er udeblevet fra sagen, men hvor afgørelsen er forkyndtfor den pågældende, som desuden har fået underretning om retten til for-nyet prøvelse eller anke og udtrykkeligt har erklæret, at vedkommendeikke anfægter afgørelsen, eller ikke har anmodet om fornyet prøvelse el-ler anke inden for den gældende tidsfrist. Bestemmelsen forudsætter, atder ved genoptagelsen eller anken er mulighed for fuld prøvelse af afgø-relsen i henhold til udstedelsesstatens lovgivning.Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, nr. 6, litra b, nr. iv, vedrørerden situation, hvor den pågældende – efter at være blevet underrettet omretssagen og muligheden for at være til stede under retssagen – har givetafkald på retten til et mundtligt retsmøde og udtrykkeligt har tilkendegi-vet, at sagen ikke bestrides.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.2.2 og3.3.1.Til nr. 5 (ændring af § 29 d, nr. 6)Bestemmelsen gennemfører den ændring af artikel 9, stk. 1, litra i, irammeafgørelse 2008/909/ RIA om anvendelse af princippet om gensidiganerkendelse på domme om frihedsstraf eller frihedsberøvende foran-staltninger, som følger af artikel 5 i rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26.februar 2009 om afgørelser afsagt in absentia, i dansk ret.Den foreslåede ændring af § 29 d, nr. 6, vil medføre en præcisering af debetingelser, som skal være opfyldt for, at Danmark som fuldbyrdelsesstat79

kan fuldbyrde en dom om fængselsstraf eller anden frihedsberøvendeforanstaltning, som er afsagt i en anden medlemsstat, uden at den pågæl-dende person selv var til stede under sagen.Den foreslåede § 29 d, nr. 6, litra a, indebærer, at den pågældende entenpersonligt eller på anden måde skal være blevet officielt underrettet omtidspunkt og sted for den retssag, som førte til den afgørelse om bøde-straf, som ønskes fuldbyrdet i Danmark. Underretningen skal være sketpå en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med bådeden berammede sag og med, at sagen ville kunne afgøres uden den på-gældendes tilstedeværelse.Ændringerne i § 29 d, nr. 6 litra b, vil indebære, at Danmark ikke vilkunne afslå fuldbyrdelse under henvisning til den dømtes manglende til-stedeværelse under retssagen i de tilfælde, hvor den pågældende eller sta-ten har udpeget en juridisk rådgiver og den juridiske rådgiver faktisk harrepræsenteret vedkommende under sagen. Ifølge bestemmelsen vil detikke være tilstrækkeligt for at sikre anerkendelse, at staten har udpeget enjuridisk rådgiver til at repræsentere den pågældende, hvis den pågælden-de ikke faktisk var repræsenteret af rådgiveren, eller hvis den pågælden-de ikke var bekendt med det berammede retsmøde.Ændringerne i § 29 d, nr. 6 litra c, vedrører den situation, hvor den på-gældende ikke har været til stede under retssagen, men hvor afgørelsen erforkyndt for den pågældende, som desuden har fået underretning om ret-ten til fornyet prøvelse eller anke og udtrykkeligt har erklæret, at ved-kommende ikke anfægter afgørelsen, eller ikke har anmodet om fornyetprøvelse eller anke inden for den fastsatte tidsfrist. Bestemmelsen forud-sætter, at der ved genoptagelsen eller anken er mulighed for fuld prøvelseaf afgørelsen i henhold til udstedelsesstatens lovgivningDer henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.2.2 og3.3.1.Til nr. 6 (nyt kapitel 6 b)Det foreslåede kapitel 6 b fastsætter regler om Danmarks anerkendelse afog overtagelse af tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelsemed udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse (typisk i formaf betingede domme), som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse.80

De foreslåede regler har til formål at gennemføre rammeafgørelse2008/947/RIA i dansk ret.Kapitlet indeholder i § 29 l en definition af de afgørelser, som reglerne ikapitlet finder anvendelse på. § 29 m, stk. 1-3, fastlægger hovedbetingel-ser for, at en afgørelse afsagt i en anden EU-medlemsstat kan anerkendesher i landet med henblik på overtagelse af tilsyn, og opregner desudenhvilke former for pligter og påbud i de pågældende afgørelser, som derskal føres tilsyn med her i landet. Efter § 29 m, stk. 4 og 5, er der mulig-hed for at tilpasse arten og varigheden af de pågældende pligter og på-bud, så de passer til danske forhold.Bestemmelsen i § 29 n indeholder regler om efterfølgende afgørelser,som skal fuldbyrdes her i landet, f.eks. i tilfælde af den domfældtes over-trædelse af de pågældende pligter eller påbud eller i tilfælde af, at dendomfældte begår nyt strafbart forhold.§ 29 o fastsætter, i hvilke tilfælde danske myndigheder kan stille krav omdobbelt strafbarhed i forbindelse med anerkendelsen af en dom eller af-gørelse afsagt i udstedelsesstaten.Bestemmelserne i § 29 p og 29 q indeholder de afslagsgrunde, som – udover manglende dobbelt strafbarhed, jf. § 29 o, stk. 2 – skal være gæl-dende her i landet. § 29 r fastlægger i hvilke tilfælde udstedelsesstatenskal høres, før der træffes afgørelse om afslag. Bestemmelsen giver des-uden mulighed for at overtage tilsyn med en dom eller afgørelse, selv omder er givet afslag på anerkendelse.§ 29 s bestemmer, hvornår tilsynet ophører her i landet og overgår til ud-stedelsesstaten.Bestemmelsen i § 29 t indeholder generelle regler om underretning afudstedelsesstaten.De enkelte bestemmelser er nærmere omtalt nedenfor.§ 29 lDen foreslåede bestemmelse i § 29 l definerer i overensstemmelse medrammeafgørelsens artikel 2 de afgørelser, som er omfattet af ordningenmed anerkendelse og overtagelse af tilsyn.81

Efter rammeafgørelsens artikel 6, er det er en betingelse for anerkendelseog overtagelse af tilsyn, at der i forbindelse med dommen eller afgørelsener fastsat en eller flere vilkår i form af pligter og påbud, som tilsynsmyn-digheden kan føre tilsyn med, jf. nærmere forslaget til § 29 m, stk. 3.Vilkårene skal være fastsat på baggrund af en dom, hvorved forstås enendelig afgørelse fra en domstol i udstedelsesstaten, der fastslår, at enfysisk person har begået en strafbar handling jf. rammeafgørelsens artikel2. Vilkårene skal enten være fastsat i selve dommen eller i en afgørelse,der er truffet af en administrativ myndighed på baggrund af dommen.Efter den foreslåede § 29 l, nr. 1, skal loven finde anvendelse på domme,hvori fastsættelse af straf er udsat og i dommen eller ved efterfølgendeafgørelse erstattet af en eller flere pligter eller påbud. Denne type afdomme svarer efter dansk ret til betingede domme uden straffastsættelse,jf. straffelovens § 56, stk. 1.Efter den foreslåede § 29 l, nr. 2, skal loven desuden finde anvendelse pådomme, hvori fuldbyrdelsen af frihedsstraf eller frihedsberøvende foran-staltning er udsat, når der i dommen eller ved efterfølgende afgørelse istedet er fastsat en eller flere pligter og påbud. Definitionen svarer til enalmindelig betinget dom med straffastsættelse, jf. straffelovens § 56, stk.2.Den foreslåede § 29 l, nr. 3, bestemmer, at loven tillige finder anvendelsepå domme, som fastsætter en anden straf end frihedsstraf, frihedsberø-vende foranstaltning eller bødestraf, og som pålægger en pligt eller etpåbud (alternative sanktioner). Alternative sanktioner indebærer, at der ien dom afsagt i udstedelsesstaten er fastsat en sanktion, som ikke er enfrihedsstraf (f.eks. en sanktion om samfundstjeneste).Endelig bestemmes det i den foreslåede § 29 l, nr. 4, at loven desudenskal finde anvendelse på afgørelser om prøveløsladelse, uanset om disseer fastsat ved dom eller ved afgørelse truffet af en administrativ myndig-hed. Afgørelsen om prøveløsladelse skal være ledsaget af et påbud elleren pligt, som tilsynsmyndigheden kan føre tilsyn med.§ 29 mBestemmelsen fastlægger, på hvilke betingelser en dom eller afgørelseskal anerkendes og tilsynet med de påbud eller pligter, som er fastsat idommen eller afgørelsen, skal overtages her i landet.82

Efter § 29 m, stk. 1, kan en dom eller afgørelse, som er afsagt i en andenmedlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes, og tilsyn overtages, på an-modning fra udstedelsesstatens myndighed, hvis den domfældte har lov-ligt og sædvanligt ophold her i landet og er vendt tilbage eller ønsker atvende tilbage hertil, medmindre der er grundlag for at afslå anerkendelseefter en af de fastsatte afslagsgrunde.Bestemmelsen i § 29 m, stk. 2, fastlægger på hvilke betingelser, der kanske anerkendelse af en dom eller afgørelse og overtagelse af tilsyn her ilandet, selv om den domfældteikkehar lovligt og sædvanligt ophold her ilandet. Ifølge bestemmelsen i stk. 2 kræves det, at anmodningen om an-erkendelse sker efter den domfældtes ønske, og at det skønnes formåls-tjenligt at anerkende afgørelsen under hensyn til den pågældendes mulig-hed for resocialisering. Anerkendelse efter bestemmelsen forudsætter enkonkret vurdering af den domfældtes forhold og tilknytning til landet.Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt i tilfælde, hvor den domfældte erdansk statsborger og ønsker at underkaste sig tilsyn her i landet. Det kanogså være i tilfælde, hvor en udenlandsk statsborger, som er dømt i ud-landet, ønsker at flytte (lovligt) til Danmark af familie-, arbejds- ellerstudiemæssige årsager.Der henvises til punkt 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get.Bestemmelsen i § 29 m, stk. 3, pålægger justitsministeren eller den, somjustitsministeren bemyndiger hertil, at iværksætte tilsynet med de pligtereller påbud, som er fastsat i dommen eller afgørelsen fra udstedelsessta-ten. Den foreslåede bestemmelse giver justitsministeren mulighed for atbeslutte, at kompetencen til at føre tilsyn med påbud og pligter tildelesKriminalforsorgen, som i Danmark fører tilsyn med betinget dømte ogprøveløsladte. Der henvises til punkt 2.3.4 om kompetente myndigheder ilovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen i stk. 3, indeholder desuden en liste over de kategorier afpligter og påbud, som tilsynsmyndigheden er forpligtet til at føre tilsynmed her i landet. Listen svarer til listen over pligter og påbud, som følgeraf rammeafgørelsens artikel 4. De pligter og påbud, som danske myndig-heder ifølge bestemmelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, rummersamtlige de vilkår, som i Danmark i medfør af straffuldbyrdelseslovensog straffelovens bestemmelser kan fastsættes som vilkår for en betinget83

dom eller en afgørelse om prøveløsladelse her i landet. Dette gælder ogsåforanstaltninger efter § 52 i lov om social service, jf. straffelovens § 57,stk. 1, nr. 9, som giver mulighed for, at retten kan fastsætte som særvilkårfor en betinget dom, at den dømte efter kommunens afgørelse skal un-dergives foranstaltninger efter § 52 i lov om social service. I det omfangen udenlandsk afgørelse omfattet af den foreslåede § 29 l indeholder enpligt eller et påbud, som svarer til eller ligner en af foranstaltningerneefter § 52 i lov om social service, vil Danmark således være forpligtet tilat anerkende og – eventuelt efter tilpasning af pligten eller påbuddet, jf.forslaget til § 29 m, stk. 4 – overtage tilsynet med afgørelsen, hvis betin-gelserne herfor i øvrigt er opfyldt.I det omfang der i andre EU-medlemsstater kan afsiges dom med påbudom ophold på bopælen under intensiv overvågning som en særskilt straf,der i det pågældende land ikke anses for en frihedsstraf eller frihedsberø-vende foranstaltning, eller der kan fastsættes påbud om ophold på bopæ-len under intensiv overvågning som en betingelse for udsættelse af straf-fuldbyrdelse eller straffastsættelse eller for prøveløsladelse, må sådanneafgørelser imidlertid antages at være omfattet af rammeafgørelsens an-vendelsesområde og det foreslåede kapitel 6 b, og påbuddet må anses foromfattet af forslaget til § 29 m, stk. 3, nr. 4. Det betyder, at Danmark vilvære forpligtet til at anerkende og overtage tilsyn med sådanne afgørel-ser, når rammeafgørelsens betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.I det omfang andre EU-medlemsstater kan dømme lovovertrædere til op-hold på bopælen under intensiv kontrol, og anser dette som en friheds-straf eller frihedsberøvende foranstaltning, må sådanne afgørelser ansesfor at falde uden for rammeafgørelsen og dermed også uden for det fore-slåede nye kapitel 6 b i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgø-relser i den Europæiske Union. De pågældende afgørelser vil imidlertidkunne anerkendes og fuldbyrdes i Danmark i henhold til reglerne i lovenskapitel 6 a, jf. også punkt 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovfors-lag nr. L 79 fremsat den 27. februar 2008.Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.I medfør af § 29 m, stk. 4, er der mulighed for at tilpasse arten og varig-heden af pligten eller påbuddet til arten og varigheden af de vilkår, somgælder for tilsvarende lovovertrædelser efter dansk lovgivning. Den til-84

passede vilkår mv. skal ligge så tæt som muligt på den oprindelige pligteller påbuddet og må desuden ikke udgøre en skærpelse i forhold hertil.Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 5, kan varigheden af plig-ten eller påbuddet kun nedsættes til den maksimale varighed, som kanfastsættes i henhold til dansk lovgivning.Bestemmelsen om tilpasning tænkes f.eks. anvendt i den situation, hvoren pligt til at udføre samfundstjeneste i udstedelsesstaten er fastsat til envarighed af 400 timer, mens der i Danmark maksimalt kan idømmes sam-fundstjeneste i op til 240 timer. I disse tilfælde vil de danske myndighe-der kunne nedsætte de 400 timer til 240, men ikke derunder – heller ikkehvis der ved en betinget dom afsagt i Danmark i en tilsvarende sag villeblive fastsat samfundstjeneste i et mindre antal timer.I forbindelse med afgørelsen om tilpasning skal det tages i betragtning, atdet tilpassede vilkår ikke må udgøre en skærpelse af den pligt eller detpåbud, som oprindeligt er idømt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 29 m,stk. 4. Forbuddet mod skærpelser medfører f.eks., at der ikke må fastsæt-tes et vilkår om samfundstjeneste, hvis varighed er længere end det op-rindelige vilkår om samfundstjeneste, som er fastsat i udstedelsesstaten.Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.I medfør af § 29 m, stk. 6, bemyndiges justitsministeren til at fastsættenærmere regler om behandlingen af sager, hvor tilsyn overtages.§ 29 nDen foreslåede § 29 n, stk. 1, indebærer, at der skal træffes afgørelse ef-ter dansk ret, når den domfældte, som er underkastet tilsyn i Danmark,f.eks. unddrager sig tilsyn eller overtræder de påbud eller pligter, somvedkommende er pålagt i henhold til dommen eller afgørelsen om prøve-løsladelse fra udstedelsesstaten, eller når den domfældte begår nyt straf-bart forhold i prøvetiden for en sådan dom eller afgørelse.Ifølge bestemmelsen skal sådanne efterfølgende afgørelser i forbindelsemed tilsynet således træffes efter straffelovens og straffuldbyrdelseslo-vens regler og efter de administrative forskrifter, som er udstedt i hen-hold til straffuldbyrdelsesloven.85

Reglerne i straffuldbyrdelsesloven omfatter navnlig lovens kapitel 14 omgennemførelse af tilsyn mv. ved prøveløsladelse, kapitel 17 om gennem-førelse af betingede domme og kapitel 18 om gennemførelse af dommemed vilkår om samfundstjeneste.I de tilfælde, hvor den domfældtes overtrædelser af de pligter eller på-bud, som er fastsat i dommen eller afgørelsen fra udstedelsesstaten, med-fører, at sagen indbringes for retten, finder straffelovens regler om betin-gede domme (kapitel 6), betingede domme med vilkår om samfundstje-neste (kapitel 8) samt reglerne om personer, der er løsladt på prøve, jf. §§38-40 a, anvendelse, når retten skal træffe afgørelse om f.eks. ændring afvilkår, fuldbyrdelse eller fastsættelse af straf og om genindsættelse fraprøveløsladelse.Forslaget til § 29 n, stk. 2, indebærer, at en afgørelse om fuldbyrdelse afen frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning eller om gen-indsættelse fra prøveløsladelse, ikke kan træffes her i landet, hvis enhandling svarende til den, der ligger til grund for den oprindelige dom iudstedelsesstaten, ikke er strafbar efter dansk ret, medmindre det skønnesformålstjenligt af hensyn til den domfældtes mulighed for resocialisering.Hvis en sådan afgørelse bliver relevant, og det ikke skønnes formålstjen-ligt at træffe afgørelsen her i landet, overføres afgørelseskompetencen tilden kompetente myndighed i udstedelsesstaten.I forslaget til § 29 n, stk. 3, fastslås det, at afgørelse om fastsættelse affængselsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, aldrig kan træffes heri landet, hvis en handling svarende til den, der ligger til grund for denoprindelige dom i udstedelsesstaten, ikke tillige er strafbar efter danskret.Bestemmelsen vedrører den situation, hvor en person i udlandet er dømtfor en handling, som ikke er strafbar i Danmark, hvor straffastsættelsen iden udenlandske dom er udsat, og hvor den domfældte efter Danmarksovertagelse af tilsyn overtræder sine pligter eller påbud i henhold tildommen eller begår nyt strafbart forhold i prøvetiden for dommen, såle-des at en afgørelse om fastsættelse af straf for den oprindeligt pådømtehandling aktualiseres. I denne situation vil de danske domstole på grundaf manglende strafbarhed ikke have en strafferamme at træffe afgørelseom straffastsættelse ud fra. Derfor må afgørelseskompetencen i alle til-fælde overføres til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.86

Udstedelsesstaten skal straks underrettes, jf. den foreslåede § 29 t, nr. 8,hvis kompetencen til at træffe afgørelse føres tilbage til udstedelsesstateni medfør af § 29 n, stk. 2 eller 3.Forslaget til § 29 n, stk. 4, indebærer, at der kan ske tilpasning af en straf,som skal fuldbyrdes her i Danmark, i overensstemmelse med reglerne fortilpasning af vilkår, jf. forslaget til § 29 m, stk. 5, således at straffen kannedsættes, hvis den overstiger den maksimale straf, som efter loven erforeskrevet for en tilsvarende forbrydelse her i landet. Nedsættelsen skeri givet fald til den maksimalt forskrevne straf. Retten skal således ikkeforetage en vurdering af, hvilken straf der faktisk ville være blevet idømt,hvis den domfældte var blevet dømt her i landet for at have begået en til-svarende forbrydelse, men skal som udgangspunkt alene vurdere, hvilkenstraffebestemmelse og dermed strafferamme der skal anvendes.Den foreslåede bestemmelse i § 29 n, stk. 5, giver desuden mulighed forat tilpasse sanktionen, hvis sanktionen efter sin art ikke er forenelig medsanktionerne i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbarhandling. I givet fald tilpasses straffen til den sanktion, der ville gældeefter dansk ret for en tilsvarende lovovertrædelse.Den tilpassede sanktion skal i videst mulig omfang ligne den sanktion,der er fastsat i udstedelsesstaten.Efter den foreslåede § 29 n, stk. 6, finder bestemmelserne om tilpasningtillige anvendelse på fuldbyrdelse af reststraffen for prøveløsladte.Ifølge § 29 n, stk. 7, skal udstedelsesstaten på anmodning og uden unø-digt ophold underrettes om den maksimale straf, som i henhold til dansklovgivning kan fastsættes for den lovovertrædelse, der gav anledning tildommen, og som kan pålægges den domfældte i tilfælde af overtrædelseaf pligter og påbud. Bestemmelsen giver udstedelsesstaten mulighed forat tilbagekalde en anmodning om anerkendelse i tilfælde, hvor den mak-simale straf, som kan fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten for en tilsvarendeovertrædelse ligger væsentligt under, hvad den pågældende ville kunneforvente at modtage i straf i udstedelsesstaten.Der henvises til punkt 2.3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovfors-laget.87

§ 29 oDen foreslåede bestemmelse i § 29 o, stk. 1, medfører, at en dom ellerafgørelse omfattet af § 29 l, som vedrører en af de handlinger, der er op-regnet i nr. 1-32, skal anerkendes og tilsynet overtages her i landet, selvom den pågældende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis hand-lingen kan straffes med fængsel mv. i mindst 3 år i udstedelsesstaten. Be-stemmelsen fastlægger den generelle forpligtelse til at anerkende dommeog afgørelser, der vedrører handlinger, som ligger inden for den såkaldtepositivliste, selv om der ikke foreligger dobbelt strafbarhed. Da de lov-overtrædelser, der er omfattet af listen, normalt vil være strafbare i allemedlemsstater, er den praktiske betydning af bestemmelsen navnlig, atdet ikke skal undersøges, om en lovovertrædelse ligeledes er strafbar iDanmark.Det er udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om en konkretlovovertrædelse skal anses for omfattet af listen. Det er således uden be-tydning, om en tilsvarende lovovertrædelse i dansk lovgivning afgrænsespå en anden måde.Det fastslås i stk. 2, at anerkendelse af domme og afgørelser og overta-gelse af tilsyn kan afslås, hvis den handling, som den oprindelige domvedrører, ikke er omfattet af positiv-listen, eller hvis kravet om straffe-ramme ikke er opfyldt. Bestemmelsen er fastsat som en fakultativ af-slagsgrund for at give mulighed for at anerkende og overtage tilsynetmed den betingede dom mv., hvis hensynet til den pågældendes resocia-lisering taler for det.Der henvises til bemærkningerne til § 29 n, stk. 2 og 3, og de almindeligebemærkninger punkt 2.3.3.3 om betydningen af manglende dobbelt straf-barhed for muligheden for at træffe efterfølgende afgørelser i forbindelsemed tilsynet.§ 29 pDen foreslåede bestemmelse indeholder en række nærmere opregnedeafslagsgrunde, som kan anvendes til at afslå at anerkende en dom ellerafgørelse og overtage tilsynet med de pligter og påbud, som er fastsat idommen eller afgørelsen. Alle afslagsgrundene er fakultative, således atder efter en konkret vurdering kan træffes afgørelse om anerkendelse,uanset at der er grundlag for afslag.88

Afslagsgrunden i nr. 1 giver mulighed for at afslå anerkendelse og fuld-byrdelse, hvis den i artikel 6 omhandlede attest er ufuldstændig eller klartikke svarer til dommen og ikke er blevet kompletteret eller berigtiget in-den for en rimelig frist. Kravene til attesten fremgår af lovens § 48. Be-stemmelsen forudsætter, at de danske myndigheder skal tage kontakt tilden myndighed, der har anmodet om fuldbyrdelsen med henblik på at fåattesten suppleret eller berigtiget, jf. forslag til § 29 r, stk. 1.Uanset om der er mulighed for at afslå anerkendelse på grund af manglerved attesten, kan der efter en konkret vurdering ske anerkendelse afdommen eller afgørelsen, således at udstedelsesstatens manglende opfyl-delse af de formelle krav ikke unødigt skal komme den domfældte tilskade i tilfælde, hvor en overførelse af tilsynsforpligtelsen her til landetvil være gavnlig for den domfældtes mulighed for resocialisering.Afslagsgrunden i nr. 2 giver mulighed for at afslå at anerkende en domeller afgørelse, hvis betingelserne for anerkendelse i § 29 m, stk. 1 og 2,ikke er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 29 m. Det forud-sættes, at der som normalt vil blive meddelt afslag på anerkendelse, hvisbetingelserne i § 29 m, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt.Afslagsgrunden i nr. 3 gennemfører rammeafgørelsens præambelbetragt-ning 5, som bestemmer, at intet i rammeafgørelsen bør fortolkes som etforbud mod at nægte at fuldbyrde en afgørelse, hvis der er objektivegrunde til at formode, at den eller de pågældende påbud eller pligter etidømt med det formål at straffe den domfældte på grund af den pågæl-dendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiskeoverbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kanblive dårligere stillet af en af disse grunde.Efter afslagsgrund nr. 4 kan fuldbyrdelsen afslås, hvis straf for det for-hold, som den pågældende i udlandet er kendt skyldig i, ikke kan fuld-byrdes på grund af forældelse i henhold til dansk ret.Afslagsgrunden i nr. 5 indebærer, at der kan meddeles afslag på anerken-delse af en dom eller afgørelse, hvis anerkendelse ikke vil være mulig pågrund af den domfældtes immunitet.

Afslagsgrund nr. 6 vedrører den situation, hvor den domfældte på tids-punktet for handlingen var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens§ 15.Afslagsgrund nr. 7 giver mulighed for at meddele afslag på anerkendelseog fuldbyrdelse, hvis dommen eller afgørelsen, som skal anerkendes om-fatter lægeterapi, som uanset tilpasning efter § 29 m, stk. 3 og 4, ikke kanunderkastes tilsyn i henhold til det danske retssystem og sundhedsvæsen.Afslagsgrunden knytter sig til det i § 29 m, stk. 3, nr. 11, nævnte vilkårom pligt til at underkaste sig terapi eller afvænning.Det må antages, at muligheden for tilpasning af vilkår efter § 29 m, stk. 3og 4, betyder, at bestemmelsen kun i sjældne tilfælde kan finde anven-delse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være behandling iandre medlemsstater, som ikke kan gennemføres her i landet, eller somkun kan gennemføres i strid med de principper for behandling, som an-vendes her i landet. I disse tilfælde forudsættes det, at der meddeles af-slag på anerkendelse af vilkåret eller den alternative sanktion.Afslagsgrund nr. 8 vedrører tilfælde, hvor pligten eller påbuddet, som erfastsat i dommen eller afgørelsen er af en varighed på under 6 måneder.Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse, når iværksættelsen af aner-kendelse og overtagelse af tilsyn med vilkår vurderes at være uforholds-mæssigt byrdefuld set i forhold til den domfældtes muligheder for resoci-alisering her i landet. Bestemmelsen giver mulighed for at meddele af-slag i de tilfælde, hvor tilsynsforanstaltninger ikke ville kunne iværksæt-tes og afsluttes inden udløbet af varigheden af foranstaltningen eller ud-løbet af prøvetiden. Der kan i forbindelse med afgørelsen lægges vægtpå, om den domfældte allerede befinder sig her i landet og mulighedenfor hurtig iværksættelse af tilsyn.Afslagsgrund nr. 9 giver mulighed for at meddele afslag, hvis dommeneller afgørelsen vedrører handlinger, som helt eller hovedsagligt er begå-et her i landet eller på et sted, der ligestilles hermed (jurisdiktion).Det forudsættes i overensstemmelse med præambelbetragtning 17, at be-stemmelsen kun bør anvendes i undtagelsestilfælde, og at afgørelser omafslag efter denne bestemmelse bør være baseret på en undersøgelse afden konkrete sag og på høringer mellem de kompetente myndigheder iudstedelses- og fuldbyrdelsesstaten.90

Endelig er der i afslagsgrund nr. 10 fastsat en mulighed for at afslå at an-erkende en dom, hvis den domfældte er dømt som udebleven, medmindreen række nærmere bestemte betingelser er opfyldt. Bestemmelsen er æn-dret i medfør af rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia, somer nærmere omtalt under punkt 3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.§ 29 qEfter den foreslåede bestemmelse i § 29 q, stk. 1, kan anerkendelse af endom eller afgørelse og overtagelse af tilsynet hermed afslås, hvis dom-men eller afgørelsen, som ligger til grund for anmodningen om anerken-delse, vedrører samme forhold, som den domfældte tidligere er fundetskyldig i eller frifundet for her i landet eller i en anden stat end udstedel-sesstaten (forbud mod dobbelt strafforfølgning).Bestemmelsen medfører, at en anmodning om anerkendelse af en domeller afgørelse og overførelse af tilsynet hermed vil kunne afslås, hvisden pågældende f.eks. allerede er frifundet i en anden medlemsstat fordet samme forhold. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende tidligere erbenådet her i landet for handlingen.Hvis den pågældende tidligere er blevet dømt (og ikke frifundet) i en an-den stat end Danmark, kan anerkendelse afslås, hvis den tidligere dom erblevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuld-byrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelsen vil således ikkekunne afslås under henvisning til, at den pågældende allerede er blevetdømt, hvis der på grund af passivitet i domsstaten ikke er taget skridt tilfuldbyrdelse af dommen.Det foreslås tillige, at anmodning om fuldbyrdelse kan afslås, hvis tiltaleer frafaldet her i landet, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt,jf. stk. 2.Afslaget er efter den foreslåede bestemmelse gjort fakultativt, men detforudsættes, at fuldbyrdelse som altovervejende hovedregel afslås, hvis91

den dom, som anmodningen om fuldbyrdelse vedrører, er afsagt i stridmed princippet om ne bis in idem.Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1.1.5. i de almindelige bemærkningertil lovforslaget.§ 29 rDen foreslåede § 29 r, stk. 1, indeholder i overensstemmelse med ram-meafgørelsens artikel 11, stk. 2, en forpligtelse til at høre udstedelsessta-ten, inden der træffes afgørelser om afslag efter § 29 p, nr. 1 (manglendeattest), nr. 2 (ikke lovligt og sædvanligt ophold mv.), nr. 7 (lægebehand-ling/terapi), nr. 8 (varigheden af vilkåret), nr. 9 (jurisdiktion) og nr. 10(udeblivelse) samt efter § 29 q, stk. 1 (dobbelt strafforfølgning).Bestemmelsen indeholder desuden en adgang til at udsætte afgørelsenom anerkendelse, indtil attesten som omhandlet i § 48 foreligger i fuld-stændig stand.Efter bestemmelsen i § 29 r, stk. 2, kan der i forbindelse med et afslag påanerkendelse indgås aftale med udstedelsesstagen om, at der på trods afafslaget føres tilsyn med de pligter og påbud, som er fastsat i dommeneller afgørelsen, men således at kompetencen til at træffe efterfølgendeafgørelser efter § 29 n, ikke overtages, men forbliver hos udstedelsessta-ten.Bestemmelsen vil navnlig finde anvendelse i tilfælde, hvor hensynet tilden domfældtes mulighed for resocialisering taler for, at tilsynet med depligter og påbud, som er pålagt den pågældende, foretages her i landet,selv om der foreligger grundlag for at meddele afslag på anerkendelse afden pågældende dom eller afgørelsen, men hvor det af principielle ellerjuridiske grunde vil være vanskeligt at træffe efterfølgende afgørelser omf.eks. fastsættelse eller fuldbyrdelse af straf, i det omfang sådanne afgø-relser kan tænkes at blive relevante.Hvis der opstår behov for at træffe efterfølgende afgørelser om f.eks.fuldbyrdelse af straffen for en betinget dom eller genindsættelse efterprøveløsladelse, vil sådanne afgørelser i disse sager skulle træffes afmyndighederne i udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten skal derfor straksunderrettes om den domfældtes overtrædelse af pligter eller påbud og alleøvrige oplysninger, som er af betydning for udstedelsesstatens mulighed92

for at træffe efterfølgende afgørelser i sagen, jf. forslaget til § 29 r, stk. 2,2. pkt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt2.3.2.§ 29 s§ 29 s fastlægger de tilfælde, hvor tilsynet med en dom eller afgørelseophører her i landet og føres tilbage til udstedelsesstaten.Tilsynet ophører efter stk.1 og føres tilbage til udstedelsesstaten, hvis ud-stedelsesstaten tilbagekalder attesten og dermed anmodningen om aner-kendelse inden 10 dage efter modtagelsen af underretning om den mak-simale straf, som i henhold til dansk lovgivning kan fastsættes for denlovovertrædelse, der gav anledning til dommen, og som kan pålæggesden domfældte i tilfælde af overtrædelse af vilkårene eller de alternativesanktioner forbindelse, jf. § 29 n, stk. 7, eller når den modtager underret-ning om afgørelsen om tilpasning af vilkår eller alternative sanktionerefter § 29 m, stk. 4 eller 5, jf. § 29 t, nr. 5. Hvis der på tidspunktet for ud-stedelsesstatens tilbagekaldelse af attesten allerede er indledt tilsyn her ilandet, forbliver tilsynskompetencen imidlertid her i landet.Tilsynet ophører endvidere efter stk. 2, og føres tilbage til udstedelsessta-ten, hvis den domfældte forsvinder og ikke længere har sit sædvanligeophold her i landet, eller der er indledt ny straffesag mod den pågælden-de i udstedelsesstaten, som har bedt om, at tilsynet føres tilbage til staten,jf. stk. 2, nr. 1 og 2.§ 29 tBestemmelsen opregner de situationer, hvor de danske myndigheder vilvære forpligtet til at underrette udstedelsesstatens myndigheder om sa-gen.Det gælder for det første tilfælde, hvor en dansk myndighed videresenderen dom og en eventuel hertil tilknyttet afgørelse, som fastsætter de påbudeller pligter, som udstedelsesstaten ønsker, at Danmark skal føre tilsynmed, til rette myndighed her i landet. Der vil altså være tale om tilfælde,hvor udstedelsesmyndigheden har sendt dommen mv. til den forkertemyndighed her i landet.93

Herudover gælder det tilfælde, hvor overtagelse af tilsyn ikke er mulig,fordi den domfældte ikke kan spores her i landet.Herudover er der pligt til underretning af udstedelsesstaten om alle afgø-relser om anerkendelse eller afslag på anerkendelse, overtagelse af tilsynog tilpasning af pligter og påbud. Det samme gælder efterfølgende afgø-relser, som træffes i forbindelse med tilsynet og eventuelle afgørelser ombenådning. Endelig gælder det afgørelser om, at tilsynet føres tilbage tiludstedelsesstaten, som træffes i medfør af de foreslåede bestemmelser i §29 n, stk. 2 og 3, og § 29 s, stk. 2.Til nr. 7 (ændring af § 33, stk. 1, nr. 5)Den foreslåede ændring har til formål at gennemføre artikel 4 i Rådetsrammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 om ændring af ram-meafgørelse 2002/584/RIA, rammeafgørelse 2005/214/RIA, rammeafgø-relse 2006/783/RIA, rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse2008/947/RIA samt styrkelse af personers proceduremæssige rettighederog fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i for-bindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stedeunder retssagen (herefter rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absen-tia).Rammeafgørelsens artikel 4 medfører en ændring af artikel 8, stk. 2, litrae), i rammeafgørelse 2006/783/RIA om fuldbyrdelse af afgørelser omkonfiskation. Artikel 8, stk. 2, litra e) er gennemført i dansk ret i § 33,stk. 1, nr. 5, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i DenEuropæiske Union.Ændringen af § 33, stk. 1, nr. 5, medfører en præcisering af de betingel-ser, som skal være opfyldt for, at Danmark som fuldbyrdelsesstat kanfuldbyrde en afgørelse om konfiskation, som er afsagt i en anden med-lemsstat, uden at den pågældende person selv var til stede under retssa-gen.Der henvises til punkt 3.2.2 og 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 8 (ændring af § 48, stk. 3)94

Den foreslåede ændring indebærer, at også afgørelser om anerkendelse afog overtagelse af tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelsemed udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse mv. kan udsæt-tes i det nødvendige tidsrum, hvis det findes nødvendigt at tilvejebringeen dansk oversættelse af udstedelsesstatens afgørelse. I disse tilfælde kanfristen for afgørelse på 60 dage, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 10 neden-for, således fraviges, hvis arbejdet med oversættelsen nødvendiggør det-te.Til nr. 9 og 10 (ændring af § 54, stk. 1 og 4)Efter lovforslaget skal anmodninger om anerkendelse af og overtagelseaf tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelseaf straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion ellerved prøveløsladelse, behandles efter reglerne i kapitel 12, som genereltregulerer behandlingen af anmodninger om fuldbyrdelse af strafferetligeafgørelser her i landet.Den foreslåede ændring af stk. 1 indebærer, at justitsministeren eller den,ministeren bemyndiger dertil, som udgangspunkt bliver ansvarlig myn-dighed for behandling af anmodninger om anerkendelse af og overtagelseaf tilsyn med afgørelser efter denne lov. Bestemmelsen er fastsat som enbemyndigelsesbestemmelse med henblik på, at Justitsministeriet kan be-slutte, at kompetencen til at træffe afgørelse helt eller delvist overlades tilandre myndigheder. Der henvises til punkt 2.3.4 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget.Efter den foreslåede stk. 4 skal anerkendelse af og overtagelse af tilsynmed afgørelser omfattet af forslaget til § 29 l træffes hurtigst muligt ogsenest 60 dage efter modtagelsen af dommen eller afgørelsen. Udstedel-sesstaten skal underrettes, hvis det på grund af ekstraordinære omstæn-digheder ikke er muligt at overholde fristen.Bestemmelsen indeholder ingen nærmere definition af de afgørelser, somskal være truffet inden for tidsfristen. Det forudsættes, at Justitsministeri-et – medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder – skal ha-ve truffet afgørelse om anerkendelse eller afslag på anerkendelse afdommen eller afgørelsen inden for fristen, og at der i forbindelse medbehandlingen af sagen endvidere skal træffes afgørelse om behovet fortilpasning af vilkåret eller den alternative sanktion. Det er imidlertid ikke95

et krav, at tilsynet med den pågældende person skal iværksættes inden forfristen.Til nr. 11 (ændring af § 59, stk. 2)Den foreslåede ændring indebærer, at attester, der sendes til andre med-lemsstater med henblik på fuldbyrdelse af en dansk betinget dom ellerafgørelse om prøveløsladelse, skal attesteres af justitsministeren ellerden, ministeren bemyndiger hertil.Til nr. 12 (ny § 60 b)Den foreslåede bestemmelse fastslår, på hvilke betingelser, justitsmini-steren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan anmode en andenmedlemsstat om at anerkende og føre tilsyn med afgørelser afsagt her ilandet. Efter bestemmelsen kan anmodningen vedrøre domme og afgø-relser som nævnt i forslaget til § 29 l, herunder betingede domme (medeller uden straffastsættelse) og afgørelser om prøveløsladelser, hvor der iforbindelse med dommen eller afgørelsen er fastsat et eller flere vilkår,som der skal føres tilsyn med.I medfør af stk. 1 kan anmodningen fremsendes til en stat, hvor den dom-fældte har lovligt og sædvanligt ophold, når den domfældte er vendt til-bage til denne medlemsstat eller ønsker at vende tilbage til staten, jf. ogsårammeafgørelsens artikel 5, stk. 1. I medfør af stk. 2 kan justitsministe-ren eller den, ministeren bemyndiger dertil, desuden anmode en andenmedlemsstat end den, hvor domfældte har lovligt eller sædvanligt op-hold, om at anerkende og føre tilsyn med dommen eller afgørelsen, hvisden domfældte ønsker det, og forudsat at medlemsstaten har givet sitsamtykke hertil, jf. også rammeafgørelsens artikel 5, stk. 2.Ifølge rammeafgørelsen skal medlemsstaterne erklære over for RådetsGeneralsekretariat på hvilke betingelser, deres kompetente myndighederkan give samtykke til at anerkende domme i henhold til artikel 5, stk. 2.Det vil således afhænge af de pågældende landes samtykkeerklæringer,om en anmodning i den konkrete sag kan fremsendes.Efter den foreslåede artikel 60, stk. 3, kan justitsministeren fastsættenærmere regler om behandlingen af sager om fremsendelse af anmodnin-ger.96

Til § 2(Udleveringsloven)Til nr. 1 (ændring af § 10 g)Den foreslåede ændring har – sammen med lovforslagets § 2, nr. 2 – tilformål at gennemføre artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af26. februar 2009 om afgørelser afsagt in absentia.Rammeafgørelsen medfører en ophævelse af artikel 5, stk. 1, i Rådetsrammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og omprocedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne og indsættelse afen ny artikel 4 a. Artikel 5, stk. 1, er gennemført i dansk ret ved udleve-ringslovens § 10 g.I overensstemmelse med ændringerne i rammeafgørelsen om den euro-pæiske arrestordre mv. indebærer den foreslåede ændring af § 10 g enpræcisering af de betingelser, som skal være opfyldt for, at Danmark somfuldbyrdelsesstat kan udlevere en domfældte med henblik på fuldbyrdel-se af en dom om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstalt-ning, som er afsagt, uden at den pågældende har været til stede underretssagen.Den foreslåede § 10 g, nr. 1-4, opregner en række nærmere betingelser,som – hvis de er opfyldt af udstedelsesstaten – vil medføre, at udleveringikke vil kunne afslås.Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt3.2.2. og punkt 3.3.2.Til nr. 2 (ny § 18 b, stk. 3)Bestemmelsen gennemfører den nye artikel 4 a, stk. 2, i rammeafgørelsenom den europæiske arrestordre mv., jf. også bemærkningerne til § 2, nr.1.Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, indebærer, at en person, derbegæres udleveret af en anden EU-medlemsstat i sager omfattet af for-slaget til § 10 g, nr. 4, kan bede om at modtage en genpart af den udebli-velsesdom, som ligger til grund for udleveringen, inden udleveringenfinder sted. Straks efter at den udstedende myndighed har fået underret-97

ning om anmodningen skal dommen fremsendes til de danske myndighe-der, som skal sørge for, at dommen modtages af den pågældende person.Til § 3(Ikrafttræden)Det foreslås, at justitsministeren kan fastsætte tidspunktet for lovensikrafttræden, og at ministeren herunder kan bestemme, at dele af lovenskal træde i kraft på forskellige tidspunkter.Det forventes, at justitsministeren sætter loven i kraft samtidig med, athenholdsvis rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia og ram-meafgørelsen om anerkendelse af og tilsyn med betingede domme, alter-native sanktioner og afgørelser om prøveløsladelse skal være gennemførti dansk ret.Tidspunktet for gennemførelse af rammeafgørelsen om afgørelser afsagtin absentia er den 28. marts 2011. Tidspunktet for gennemførelse aframmeafgørelsen om anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligterog påbud i forbindelse med afgørelser af udsættelse af straffastsættelseeller straffuldbyrdelse mv. er den 6. december 2011.Til § 4Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighedsområde.