REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 609: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 22.-23. september 2011

35-41Dagsordenspunkt 5 Forslag til rådsafgørelser om undertegnel-se og indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Australien om luft-fartsselskabers behandling og overførselaf passagerlisteoplysninger (PassengerName Record (PNR)) til de australsketold- og grænsekontrolmyndigheder*-vedtagelseKOM(2011)280 og KOM(2011)28142-47Dagsordenspunkt 6 Kommissionens meddelelse om et euro-pæisk system til sporing af midler til fi-nansiering af terrorisme: løsningsmodel-ler*-drøftelseKOM(2011)42948-50Dagsordenspunkt 7 Meddelelse fra Kommissionen om uddan-nelsen af retsvæsenets aktører*-præsentationKOM-dokument foreligger ikke51-54Dagsordenspunkt 8 SIS II-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikke55-65Dagsordenspunkt 9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om indførelse af en europæiskkendelse til sikring af bankindeståendermed henblik på at lette grænseoverskri-dende gældsinddrivelse på det civil- oghandelsretlige område*- præsentationKOM(2011)445

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om den europæiske beskyttelsesordre*Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser.Forslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighedfor, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ikkeat være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget har endvidere ikke stats-finansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlemsstater i fæl-lesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget.Forslaget har været drøftet pårådsmøderne den 25.-26. februar 2010, den 22.-23. april 2010, den 3.-4.juni 2010 og senest den 7.-8. oktober 2010, hvor formandskabet orientere-de om afstemningen i Europa-Parlamentet den 29. september 2010. For-slaget forventes fremlagt på rådsmødet den 22.-23. september 2011 medhenblik på opnåelse af politisk enighed.Danmark er overordnet positivover for forslaget.1.Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alleformer for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige somforvaltningsretlige afgørelser.Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitetkan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkninginden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskytte kvin-delige voldsofre.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Itali-en, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initiativtil at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på denbaggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltDirektivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, aten afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i dennemedlemsstat.Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger påprincippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser på de områder, der ernævnt i stk. 2 og i artikel 83.Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeligelovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendel-se af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionenb) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterneom retternes kompetencec) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andetpersonale i retsvæsenetd) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarendemyndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.4

2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænse-overskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rådetfastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almindeligelovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager hensyn tilforskellene mellem medlemsstaternes retstradi-tioner og rets-systemer.Reglerne vedrører:a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-staterneb) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejenc) kriminalitetsofres rettighederd) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet for-udgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen afdenne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighedefter Europa-Parlamentets godkendelse.Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dettestykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-er.”

Forslaget lægger op til en såkaldt ”tretrinsmodel”. De tre trin i modellener: 1) Udstedelse af en beskyttelsesforanstaltning i en stat (udstedelsessta-ten), 2) den europæiske beskyttelsesordre udstedes på baggrund af dennebeskyttelsesforanstaltning, og 3) på baggrund af den europæiske beskyttel-sesordre træffes beslutning i en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten)om en beskyttelsesforanstaltning, der skal gælde i denne stat.2.2. Hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordreDer kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligere ertruffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor den per-son, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), er på-lagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:-en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter ellersteder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-holder sig, eller som vedkommende besøger,en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,5

En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndigheder iudstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denneperson agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til enanden medlemsstat.2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordreEfter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdelses-statens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttelses-ordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes der afgø-relse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i et lig-nende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten, og som så vidt muligt svarer til de be-skyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsesstaten.Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskyttedeperson og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, somfuldbyrdelsesstaten træffer.2.2.3. AfslagsgrundeFuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttelses-ordre, hvis--beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltning ikkeer opfyldt,beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ikke erstrafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,det forhold der ligger til grund for beskyttelsen er omfattet af am-nesti i fuldbyrdelsesstaten,den person der forårsager fare har immunitet i fuldbyrdelsesstaten,der er indtrådt strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten,der tidligere er sket retsforfølgning for det samme forhold (princip-6

2.2.4. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-sesstatenEfter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetence til imedfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund af deneuropæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til både straf-feretlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten har pligt tilat informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foranstaltning, derer truffet i fuldbyrdelsesstaten.Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne stats lov-givning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelsesordre.Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten om sådanneændringer mv.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæssigkarakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til ind-holdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyttel-sesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer, tidsfri-ster, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler samt tids-punkt for gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (poli-titilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes medbøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter ikke, atder er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelser7

af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en beting-else, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket afpolitiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen afsager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at med-dele tilholdEfter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddeletilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er begrun-det mistanke om, at den pågældende person har begået en overtrædelse afstraffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende behand-ling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en over-trædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er omfat-tet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelig-heden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-lige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der iøvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde tilat antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge medskriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et medlemaf husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere forbydes at op-holde sig i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller etmedlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, atgennemførelsen af forslaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser,idet en gennemførelse af direktivet bl.a. ville indebære, at der etableres enordning, hvorefter danske myndigheder skulle anerkende afgørelser ombeskyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndigheder i andreEU-medlemsstater.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke atville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5.Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommer-forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offent-lige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskik-kede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen afkvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene,Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, PolitiforbundetogInstitutfor Menneskerettighederhar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-svarsadvokater, RigsadvokatenogRetspolitisk Forening.Rigspolitieter på det foreliggende grundlag positivt indstillet over for for-slagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, som nærmerebør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompetent myn-dighed.Landsforeningen Hjælp VoldsofreogJoan-Søstreneer positive over forforslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres i danskret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at en forpligtelse, der9

består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgåendeindskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevægelses-frihed og ophold i medlemsstaterne.Rigsadvokatenanfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvis for-udsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typer afforanstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der pegesendvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føre til,at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttede per-sons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af forslaget,hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdelsesstaten,for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesordre.Retspolitisk Foreninger positiv over for forslaget og bemærker, at for-slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper med be-hov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.6.Nærhedsprincippet

gernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE) og Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).Europa-Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, hvori der fremsættesen række ændringsforslag til forslaget. Ændringsforslagene angår bl.a. di-rektivforslagets anvendelsesområde og de tilfælde, hvor en medlemsstatkan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre.Den 29. september 2010 afholdt Europa-Parlamentet en orienterende af-stemning om forslaget, hvorved Europa-Parlamentet tilsluttede sig forsla-gets overordnede formål.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. oktober 2010.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om retten til information under straffesager*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010)392ResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender. Direktivforslaget har til formål at opstille minimums-regler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information under straffe-sagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig in-formation om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen,retten til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse,retten til skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrø-rende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om til-talen og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at væ-re i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er som nævnt omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og det har derforhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Dan-mark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt po-sitivt indstillet over for forslaget. Der blev på rådsmødet den 2.-3. decem-ber 2010 opnået generel enighed om forslaget i Rådet.Det er forventnin-gen, at formandskabet på rådsmødet den 22.-23. september 2011 vil rede-gøre for status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet.1. BaggrundPrincippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølgeformandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelseri straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens straf-feretlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kan nødven-diggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltaltes rettig-heder.I Stockholm-programmet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individetsrettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væsent-ligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og borgernes12

tillid i EU.I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes ogtiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget iRådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig op-fordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af mis-tænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstaltningervedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager, retten tilinformation om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk bistand, ret-ten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse af svage el-ler udsatte grupper.Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direktiv-forslag om ret til information under straffesager.Forslaget blev drøftet på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-vember 2010 og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighedblandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget.På rådsmø-derne den 24.-25. februar og den 11.-12. april 2011 orienterede formand-skabet om status for direktivforslagets behandling i Europa-Parlamentet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på denbaggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvorefterder kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder inden13

for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige anerkendel-se af domme og retsafgørelser.Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten tilinformation i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der fastsæt-ter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse medanholdelse.Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reglerom mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsplejen.Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i med-lemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten til at fåen advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede tilfælde for-pligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. Forslaget tagersåledes ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har ret til en ad-vokat. Forslaget tager dog sigte på i et vist omfang at regulere medlemssta-ternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til in-formation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direktiv-forslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyr-delse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandles afforvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. konkur-rencelovgivningen. Forslaget gælder dog i sådanne sager fra det tidspunkt,hvor sagen indbringes for en domstol.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et enkeltog letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for strafferets-plejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om rettentil at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tiltalen ogefter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten til tolkningog oversættelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes iforbindelse med en straffesag, skriftligt oplyses om sine processuelle ret-tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herunderretten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsen skaludformes på et sprog, som den anholdte person forstår.14

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundtligtom rettighederne på et sprog, vedkommende forstår, hvis den skriftligemeddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der skalimidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på et re-levant sprog.Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er gen-stand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, mod-tager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår afRådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre ogomprocedurerneforovergivelsemellemmedlemsstaterne(2002/584/RIA).Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt personmodtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre enretfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse, in-deholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der skalendvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse af defaktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herundertidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i lov-overtrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juridiskevurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, den mis-tænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal informati-onen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følelsesmæssi-ge evner.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i sa-gens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes ad-vokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevantefor at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at dermindst én gang gives personen eller dennes advokat adgang til aktindsigt ialle væsentlige bevismidler med henblik på forberedelse af forsvaret og forat sikre en retfærdig rettergang.Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for atundtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan således ske fravi-gelse af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvor-lig risiko for en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det er15

strengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en mis-tænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget læg-ger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal endvi-dere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til rådig-hed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den relevante in-formation.Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af med-arbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.3. Gældende dansk ret3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørendeprotokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes om grun-dene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod denpågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen stillerikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, atunderretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en per-son er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra a), endden underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK artikel 5,stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om, dels hvilkenhandling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angivelse af hvilkeretsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig være tilstrække-ligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit forsvar, men detalje-ringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete omstændigheder.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at forbe-rede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straffesagskal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger mod16

f.eks. tiltalen bedømt.EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) indebæ-rer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til aktind-sigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har isin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten alenegives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af Domstolenspraksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret bekendt medalt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten til aktindsigtkan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed eller beskyttelseaf vidner og andre.3.2. Retsplejeloven3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøringudtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ikkeer forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler eriagttaget.Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest mu-ligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tidspunk-tet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er iagtta-get.For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer retsple-jelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal indehol-de oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kende-tegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det forhold, derrejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmådeog andre nærmere omstændigheder, som er nødvendige for en tilstrækkeligog tydelig beskrivelse.Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden udenophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkynder kopiaf anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med forkyndelse afindkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for tiltalte, skalanklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til tiltalte i anbefaletbrev.3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigtRetsplejelovens §§ 729 a-c indeholder regler om den sigtede og forsvare-17

rens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågældende fort-sat er under behandling.Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsvare-ren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan gø-re sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af retsple-jelovens § 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed, sagensopklaring eller tredjemand) og § 856 (bl.a. hensynet til et vidnes sikker-hed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren ikke atoverlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes, at ko-pierne vil blive benyttet på retsstridig måde.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren haradgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilveje-bragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udle-veret kopi af materialet i det omfang, det uden ulempe kan kopieres. For-svareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materi-ale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet giversamtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtagetfra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningenog de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg kan ud-strækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter an-modning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførsler iretsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte be-stemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmodningudlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befrygtes, atkopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvide-re efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale,som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. An-modningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4. Po-18

litiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigtede,hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begrænsningi sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen eller etretsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, eller hvissagen afsluttes ved tiltalefrafald.Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at derkan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysningerom politiets efterforskningsmetoder.Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke træf-fes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagel-sen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvareren ellersigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet, hvis hen-synene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af materialet.3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelseRetsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal under-rettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkom-mende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod hameller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen inde-bærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at over-sætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af19

en tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fast-slået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under selvehovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i forbindelse medstraffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at retten til tolke-bistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en retssag, som det ernødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en retfærdig rettergang.Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtrykke-ligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk. 2, atpolitiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen ogtidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5 og 6(jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sigtede/denanholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-telse i retssager.3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.Retsplejeloven indeholder endvidere regler om, at en sigtet eller tiltalt per-son skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådighed.Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets ellertiltaltes ret til at få beskikket en advokat.3.3. UdleveringslovenDet følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af denkompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse medsin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrestordre ogom dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at blive overgi-vet til den udstedende judicielle myndighed.Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering aflovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringsloven in-deholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag hartilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringslovenindeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-delse med behandlingen af en udleveringssag.20

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne iretsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteFor så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, rettentil at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-levante konsulære myndigheder.Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,spansk, tyrkisk og arabisk.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V og derfor om-fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-deres forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel til-pasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæstepersoners ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gældernavnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte ret-tigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at villehave mindre statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,21

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afoffentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen afbeskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty International, Institutfor Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret,Sø- og Handelsretten,samtlige byret-ter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen,Politiets Efterretnings-tjenesteog Politiforbundethar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokaten, Rigspoli-tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-gen af forsvarsadvokater og Retspolitisk Forening.Rigsadvokatener generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikreret samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesagerfinder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksibelt un-der behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner på områ-det, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemærkes bl.a.,at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse med en anhol-delse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen, kan giveanledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder. Det anføresendvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overvejes for så vidtangår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er et effektivtretsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modtaget den idirektivet forudsatte information. Det anføres endelig, at eventuelle vejle-dende standardformuleringer, som der med forslaget lægges op til, bør af-passes de nationale systemer.Rigspolitiethar oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmark,ville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer iRigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelse ogprocessuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ubetyde-ligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, og atanholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.Institut for Menneskerettighederanfører bl.a., at der er tale om et vigtigtinitiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes og tiltaltesprocessuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at forslaget over-ordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelse af mis-22

tænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder endvidere, atdet er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges at sikre, at deretableres procedurer til konstatering af, at al information er udleveret tilden mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektive retsmidler, hvorden relevante information ikke er modtaget.Advokatrådeter generelt positivt indstillet over for, at der fastsættesmindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herunderretten til at have en advokat til stede ved afhøringer.Landsforeningen af forsvarsadvokaterer positiv i forhold til at sikre, atden sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med anhol-delse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, at enmistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og fåoversat bestemte dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettighederpræciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disseminimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag indebærer,at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne forud fordet tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retsplejelov er sigtet.Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret tilaktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk. 1,jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen, og retten til aktindsigt erløbende under efterforskningen. Den sigtedes rettigheder er på dette punktbedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivforslagetlægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennemførelse afdirektivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end den danskeretsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere forringelser af den sigte-des adgang til aktindsigt.Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direktiv-forslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.Retspolitisk Foreninghilser forslaget velkomment. Ud fra tanken ommenneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelsevigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte omfat-ter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som ud-over national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menneskeret-23

tighedskonvention og ofte pådømmes af Den Europæiske Menneskerets-domstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i den hen-seende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regelsæt på enrække områder halter bagefter. Der mangler på flere punkter udtrykkeliglovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekommer helt indly-sende og rimelige med hensyn til information i forbindelse med straffesa-ger. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæiske Menneske-retskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret på den situation,og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettigheder mv. fremgåraf diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. Foreningen finder imid-lertid anledning til at foreslå, at der allerede nu på nationalt plan gennem-føres de fornødne lovændringer. I den forbindelse nævnes aktindsigt i sa-gens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, der i praksis som altover-vejende hovedregel administreres således, at en sigtet/tiltalt ikke må over-leveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til at gennemse dem underforsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på dette område vil efter for-eningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelse for de involverede par-ter og er samtidig principielt i bedre overensstemmelse med, at det er densigtede eller tiltalte, straffesagen retter sig imod.6. NærhedsprincippetDet er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder forenkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger omrettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt for athave begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke i til-strækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig ervæsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket fø-rer til forskellige standarder i EU.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne i for-slaget.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet.Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets Libe-udvalg, derumiddelbart er positivt indstillet over for forslaget, men den 17. marts2011 har fremsat en række ændringsforslag. Det er bl.a. foreslået at udvideanvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser, således at de ret-tigheder, som forslaget omhandler, ikke kun skal gælde i forbindelse medanholdelser, men også i forbindelse med andre former for frihedsberøvel-ser.Europa-Parlamentets ændringsforslag har indgået i trilogforhandlingermellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalg forud for rådsmøderne den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. november2010, den 2.-3. december 2010, den 24.-25. februar 2011,og den 11.-12.april 2011.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kom-munikation ved anholdelse*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011)326ResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Forslaget har til formål at fastsætte fælles mini-mumsstandarder i EU for mistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistandog til i forbindelse med anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.Forslaget omfatter også personer, som anholdes med henblik på udleveringefter reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Forslageter et led i en større lovgivningspakke, hvormed der lægges op til at indføreet sæt minimumsregler for processuelle rettigheder under straffesager iEU. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er generelt positivt ind-stillet over for forslaget.1. BaggrundRådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedtages for-anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev opfordret til atfremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den forbindelse ud-tryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan til at sikre indi-videts grundlæggende rettigheder under straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som engrundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den frie bevæ-gelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. I Stock-holm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det fleråri-ge program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til hurtiggennemførelse heraf.26

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder såledesanvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har tilformål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, som mis-tænkte og tiltalte samt personer, der eventuelt skal udleveres efter reglernei rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang tiladvokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredjemand,f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed.Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevetfortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på vissepunkter går forslaget dog videre end EMRK.Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulæremyndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følger al-lerede af Wiener-konventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, derfastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes omfrihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetDer lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt,hvor en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mistænkt27

eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagens afslut-ning.Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til en ad-vokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligt ogsenest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn til om-stændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets afhø-ring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelsemed, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten til ad-vokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have ret tilat mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være til stedeunder afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyppighedenaf møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke begrænses på no-gen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i forbin-delse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i forbindel-se med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til at kommu-nikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem eller en ar-bejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsberøves, un-derrettes hurtigst muligt herom.Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrette dekonsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Direk-tivforslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mellemen forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommunika-tion ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære eller di-plomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet i tvin-gende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andre men-neskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet i denpåståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigelse ik-ke gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænset til detkortest mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssagens be-gyndelse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en retfærdigrettergang.Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændighe-28

der en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold til di-rektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kendskabtil konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigt og givetaf egen fri vilje.Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistandfor en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning atfå en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigt sva-rer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udlevering efteren europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte om rettentil advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herunderom anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.3. Gældende dansk ret3.1. Retsplejeloven3.1.1. Retten til forsvarerRetsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkteller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af § 730, atden, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer tilat stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor der skalbeskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes ef-ter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller om-stændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv harskaffet sig bistand af en forsvarer.Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efteranmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sagenskarakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov for advo-katbistand.3.1.2. Forsvarerens beføjelserRetsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efterretsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overvære29

politiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Detfremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal underret-tes om tidspunktet for afhøringerne.Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en konfron-tation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignende be-tydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor-handlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen, således atforsvareren kan få lejlighed til at være til stede.Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af etbarn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen.Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beretti-get til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvareren medde-lelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejenRetsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemmelig-heden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, ogadvokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket i med-før af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at over-være disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet hartilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat som udgangs-punkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre lukkede for-sendelser.Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransagning.Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legemsind-greb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre legems-indgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfra og ud-tagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter § 792c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig forsvarer.3.1.4. FortrolighedRetsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationen mel-30

lem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170, at vid-neforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som er kommet tilderes kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, ret tilukontrolleret brevveksling med forsvareren.Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning ogbrevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelsemed personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukket fraat afgive forklaring som vidne.Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må skeransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkteog personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaringsom vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.3.2. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende protokol-ler er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med se-nere ændringer.EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger af ar-tikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, harret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar. Be-stemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem den an-klagede og forsvareren.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligteller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand allere-de ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grunde tilat fravige dette.3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den eu-ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellemmedlemsstaterneDanmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004,gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den31

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-lemsstaterne.Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdesmed henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den nationalelovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte afhø-res af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er udpegeti henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedende myn-dighed er hjemmehørende.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelseaf, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågældendeselv vælger en forsvarer.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteRigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleve-res til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen og ret-ten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor om-fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vur-deres forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke atville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politifor-bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 16. september 2011.6. NærhedsprincippetKommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaternehver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan oghvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straffe-sager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, er detkun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles minimums-standarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil tilnærmemedlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår og hvordanmistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt en europæiskarrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er at fremme gen-sidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfattelse i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styrkeden mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesagersom omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fælles mini-mumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning heraf og eret nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget er derforefter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstater til forslaget.33

8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgEt grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg den 28. juli 2011 og til Folketingets Retsudvalg den 29. juli2011.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til rådsafgørelser om undertegnelse ogindgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Australien omluftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerlisteoplysnin-ger (Passenger Name Record (PNR)) til de australske told- og grænse-kontrolmyndigheder*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011)280 og KOM(2011)281ResuméDe foreliggende forslag til rådsafgørelser lægger op til, at Rådet bemyndi-ger til undertegnelse af og indgår en aftale mellem Den Europæiske Unionog Australien om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passager-listeoplysninger (Passenger Name Record (PNR)) til de australske told- oggrænsekontrolmyndigheder. Et udkast til PNR-aftale mellem EU og Au-stralien er optrykt som bilag til rådsafgørelserne.Sagen forventes at bliveforelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. septem-ber 2011 med henblik på vedtagelse af forslaget om undertegnelse af afta-len. Efter godkendelse fra Europa-Parlamentet er det hensigten, at Rådetpå et senere rådsmøde skal vedtage forslaget om indgåelse af aftalen.Deforeliggende forslag vil være omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender, og Danmark deltager derfor ikke i Rådetsvedtagelse af forslagene.1.Baggrund

I lufttransport er passagerlisten (”Passenger Name Record” – PNR) en listeover hver passagers rejseforhold, som omfatter alle nødvendige oplysnin-ger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af det luftfartssel-skab, der foretager reservationen, og af medvirkende luftfartsselskaber.Oplysningerne kan bl.a. omfatte navnet på og kontaktinformationen omden pågældende passager, afrejsedato, betalingsoplysninger og billet- ogbagageinformationer.EU indgik aftaler om overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger medCanada, USA og Australien i henholdsvis 2005, 2007 og 2008. Baggrun-den for aftalerne var, at luftfartsselskaber blev mødt med krav fra disselande om at stille PNR-oplysninger til rådighed. Ved at stille PNR-oplysninger til rådighed for myndigheder i tredjelande ville luftfartsselska-berne imidlertid kunne krænke de databeskyttelsesbestemmelser, der gæl-der i EU’s medlemsstater. Dette blev imødegået med de nævnte PNR-aftaler, der indeholder en række bestemmelser om databeskyttelse i forbin-35

delse med overførsel og anvendelse af PNR-oplysninger.Europa-Parlamentet anmodede den 5. maj 2010 Kommissionen om at gen-forhandle de nævnte aftaler med Canada, USA og Australien med henblikpå at sikre en hensigtsmæssig afvejning mellem retshåndhævelseshensynog beskyttelse af individers rettigheder.Kommissionen afgav den 21. september 2010 en meddelelse om en globaltilgang til overførsel af passagerlisteoplysninger til tredjelande. I medde-lelsen præsenterer Kommissionen et forslag til nogle overordnede princip-per, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler om udveks-ling af PNR-oplysninger mellem EU og tredjelande.Kommissionen fremlagde desuden den 21. september 2010 udkast til for-handlingsdirektiver med henblik på, at Kommissionen blev bemyndiget tilat genforhandle EU’s aftaler med Canada, USA og Australien om overfør-sel og anvendelse af PNR-oplysninger. På rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 2.-3. december 2010 traf Rådet afgørelse om at bemyndigeKommissionen til at indlede forhandling med de tre lande.Kommissionen har fremsendt et udkast til en ny PNR-aftale mellem EU ogAustralien, der er optrykt som bilag til de foreliggende forslag til råds- af-gørelser om undertegnelse og indgåelse af aftalen.Forslagene var sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 9.-10. juni 2011, men blev taget af dagsordenenforud for rådsmødet.Sagen forventes nu at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 22.-23. september 2011 med henblik på vedtagelse af forsla-get om undertegnelse af aftalen. Efter godkendelse fra Europa-Parlamentet er det hensigten, at Rådet på et senere rådsmøde skal vedtageforslaget om indgåelse af aftalen.Det danske retsforbeholdDer lægges i de foreliggende forslag til rådsafgørelser op til, at de frem-sættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V. Forslagene vil derfor væreomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vilpå den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og ifølge36

I det ene forslag til rådsafgørelse foreslås det, at undertegnelsen af enPNR-aftale mellem EU og Australien godkendes med forbehold af aftalensindgåelse på et senere tidspunkt. Kommissionen bemyndiges med rådsaf-gørelsen til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne aftalenmed forbehold af dens indgåelse.Med det andet forslag til rådsafgørelse foreslås det, at PNR-aftalen indgås.Formanden for Rådet udpeger den person, som på EU’s vegne er beføjet tilat foretage udvekslingen af godkendelsesinstrumenterne med henblik på atudtrykke EU’s samtykke til at blive bundet af aftalen. Det bemærkes, atEuropa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rådets afgørel-se om indgåelse af PNR-aftalen, jf. pkt. 9 nedenfor.Udkastet til PNR-aftalen – der som nævnt er optrykt som bilag til de fore-liggende forslag til rådsafgørelser – indeholder bl.a. følgende elementer:De australske told- og grænsekontrolmyndigheders overholdelse af aftalengaranterer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for PNR-oplysninger, deroverføres til de australske told- og grænsekontrolmyndigheder.Australien sørger for, at de australske told- og grænsekontrolmyndighederkun behandler PNR-oplysningerne med henblik på at forebygge, afsløre,efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov grænseoverskridendekriminalitet. PNR-oplysninger kan dog i særlige tilfælde behandles, hvisdet er nødvendigt for at beskytte en persons vitale interesser som f.eks. ri-siko for dødsfald, alvorlig skade eller trussel mod sundheden.Australien må ikke kræve, at luftfartsselskaber skal udlevere PNR-oplysninger, der ikke allerede er blevet indsamlet, eller som opbevares ideres reservationssystemer.Aftaleudkastet lægger desuden op til, at PNR-oplysningerne udelukkende37

må overføres på grundlag af et ”push”-system. Det vil sige, at myndighe-der i Australien ikke skal have adgang til at trække oplysninger fra flysel-skabernes databaser (”pull”-system), men at det vil være flyselskaberne,der inden for rammerne af aftalerne vil skulle udlevere de fornødne oplys-ninger (”push”-system).For så vidt angår foranstaltninger til beskyttelse af flypassagerers privatlivindgår i aftaleudkastet endvidere bl.a. følgende:En udtømmende oversigt over de kategorier af PNR-oplysninger, dermå overføres. Det er forbudt for de australske told- og grænsekontrol-myndigheder at behandle følsomme PNR-oplysninger. I det omfang dePNR-oplysninger, der er blevet overført om en passager til de austral-ske told- og grænsekontrolmyndigheder, omfatter følsomme oplysnin-ger, skal de australske told- og grænsekontrolmyndigheder slette disseoplysninger.Regler om information til passagererne og om ret til indsigt, berigtigel-se og sletning samt administrativ prøvelse og domstolsprøvelse.Sikring af, at der ikke træffes beslutninger, der får negative følger ellervirkninger for den enkelte person, og som udelukkende er baseret påautomatiseret behandling af personoplysninger uden menneskelig del-tagelse.Bestemmelser om datasikkerhed og om en informationsforpligtelseover for den australske datatilsynsmyndighed og Kommissionen vedbrud på datasikkerheden.Den australske datatilsynsmyndigheds tilsyn med, at de offentligemyndigheder, som behandler PNR-oplysninger, overholder databeskyt-telsesreglerne.Fælles evaluering af aftalen og alle spørgsmål med tilknytning dertil étår efter aftalens ikrafttræden og derefter regelmæssigt inden for afta-lens varighed og derudover efter anmodning fra en af parterne.Bestemmelser om lagring af PNR-oplysninger, herunder at oplysnin-gerne som udgangspunkt højest må lagres i fem og et halvt år regnetfra den dato, hvor de australske told- og grænsekontrolmyndighederførst modtog PNR-oplysningerne. Efter de første tre år fra modtagel-sesdatoen og frem til slutningen af den fem og et halvt årige periode38

opbevares PNR-oplysningerne i PNR-systemet, men alle dataelemen-ter, der kan tjene til identifikationen af de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, maskeres.Krav om registrering og dokumentation af enhver behandling af PNR-oplysninger, herunder adgang til, søgning i og overførsel af PNR-oplysninger, samt anmodninger om PNR-oplysninger fra de australskemyndigheder eller tredjelande, herunder afviste anmodninger.Begrænsning i adgangen til at videregive PNR-oplysninger til andreoffentlige myndigheder i Australien samt myndigheder i tredjelande.

I aftaleudkastet lægges der desuden op til, at de australske told- og græn-sekontrolmyndigheder sørger for, at relevante analytiske oplysninger, derer opnået via PNR-oplysninger, hurtigst muligt stilles til rådighed for politiog retlige myndigheder i de berørte EU-medlemsstater, Europol og Euro-just inden for deres respektive mandater og i overensstemmelse med deretshåndhævelsesaftaler eller andre aftaler og ordninger om informations-udveksling, der er indgået mellem Australien og EU's medlemsstater, Eu-ropol eller Eurojust.3.Gældende dansk ret

Luftfartsselskabers overførsel af PNR-oplysninger til myndigheder i Ca-nada, USA og Australien vil være omfattet af lov nr. 429 af 31. maj 2000om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette indebærerbl.a., at persondatalovens materielle behandlingsbetingelser i §§ 6-8 skalvære opfyldt. Da der vil være tale om overførsel af personoplysninger til ettredjeland, skal overførslen endvidere ligge inden for rammerne af densærlige bestemmelse i lovens § 27. Bestemmelsen i § 27 fastsætter, at dersom udgangspunkt kun kan ske overførsel af personoplysninger til et tred-jeland, såfremt dette land sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Efter den almindelige procedure i TEUF art. 218 for indgåelse af aftalermed tredjelande og internationale organisationer er det Rådet, der bemyn-diger undertegnelsen og indgår aftalerne. Der er tale om et område, hvorEuropa-Parlamentets godkendelse skal indhentes forud for Rådets afgørel-se om indgåelse af PNR-aftalen.Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvornår Europa-Parlamentet erklar til at stemme om forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orien-tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. decem-40

Dagsordenspunkt 6: Kommissionens meddelelse om et europæisk sy-stem til sporing af midler til finansiering af terrorisme: løsningsmo-dellerNyt notat.Det må forventes, at et kommende forslag om et europæisk system til spo-ring af midler til finansiering af terrorisme vil være omfattet af retsforbe-holdet.(KOM(2011)429)ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 22.-23. september 2011 vil fremlægge sin meddelelse om et euro-pæisk system til sporing af finansiering af terrorisme med henblik på enindledende drøftelse af de løsningsmuligheder, som Kommissionen har be-skrevet i meddelelsen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurde-re, om et kommende forslag om oprettelse af et europæisk system til spo-ring af finansiering af terrorisme (TFTS-system) vil rejse spørgsmål i for-hold til nærhedsprincippet. Da et forslag om oprettelsen af et europæiskTFTS-system må forventes at ville være omfattet af det danske retsforbe-hold, vil et sådant forslag ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæs-sige konsekvenser.1.Baggrund

EU indgik den 27. juli 2010 en aftale med USA om behandling og overfør-sel af oplysninger om finansielle transaktioner (TFTP-aftalen). Aftalen, dertrådte i kraft den 1. august 2010, har til formål at stille oplysninger om fi-nansielle overførsler, der lagres inden for EU af udbydere af internationalefinansielle betalingstjenester, til rådighed for det amerikanske finansmini-sterium med henblik på forebyggelse, efterforskning, opsporing eller rets-forfølgning af terrorisme eller finansiering heraf. I forlængelse heraf op-fordrede Rådet i juli 2010 Kommissionen til inden for et år at fremlæggeen juridisk og teknisk ramme for et europæisk system til sporing af midlertil finansiering af terrorisme.Det fremgår endvidere af artikel 11 i aftalen mellem EU og USA, atKommissionen skal gennemføre en undersøgelse af, om det er muligt atindføre et tilsvarende EU-system, der gør det muligt at sikre en mere mål-rettet overførsel af data om finansielle overførsler.På denne baggrund har Kommissionen den 13. juli 2011 fremlagt en med-42

delelse om et europæisk system til sporing af midler til finansiering af ter-rorisme. Kommissionen beskriver i meddelelsen, hvilke skridt der vil skul-le gennemføres med henblik på at fastlægge den juridiske og tekniskeramme for et kommende TFTS-system (Terrorist Finance Tracking Sy-stem). Kommissionen beskriver endvidere tre mulige modeller for indret-ningen af et europæisk TFTS-system.Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af meddelelsen haftdrøftelser med en række aktører, herunder bl.a. medlemsstaterne, databe-skyttelsesmyndigheder, Europol og de amerikanske myndigheder, der erinvolveret i gennemførelsen af TFTP-aftalen.2.Indhold

2.1. FormålDet fremgår af Kommissionens meddelelse, at formålet med et europæiskTFTS-system er at styrke EU’s indsats mod terrorisme og finansieringenheraf. Ifølge Kommissionen tyder de foreløbige amerikanske erfaringermed TFTP-aftalen på, at et europæisk TFTS-system vil kunne styrke EU’sog medlemsstaternes indsats mod terrorisme og finansieringen heraf.Formålet med et europæisk TFTS-systemet er samtidig at begrænse over-førelsen af personoplysninger til tredjelande, idet videregivelse af storemængder af ubehandlede personoplysninger, således som det sker i medføraf TFTP-aftalen, kan indebære en krænkelse af borgernes grundlæggenderettigheder. Ved at etablere et europæisk TFTS-system på EU’s områdesikres det, at behandling af data, der indeholder personoplysninger, sker ioverensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler og charteret omgrundlæggende rettigheder.2.2. FunktionGennemførelse af et europæisk TFTS-system vil ifølge meddelelsen inde-bære, at medlemsstaterne og bestemte EU-institutioner får adgang til vissedata fra udbydere af finansielle betalingstjenester vedrørende økonomisketransaktioner. Ifølge Kommissionen vil et system, der har til formål at spo-re finansieringen af terrorisme, skulle indeholde elementer, der kan sikrevaretagelsen af følgende funktioner:-forberedelse og udstedelse af anmodninger til den eller de udpege-de udbydere af finansielle betalingstjenester om de rådata, der skalstilles til rådighed,43

Kommissionen lægger i tilknytning hertil op til, at medlemsstaterne i for-bindelse med den nærmere udformning af disse funktioner skal tage stil-ling til bl.a., hvilken eller hvilke udbydere af betalingstjenester der skalknyttes til systemet, hvilke betalingsdata der skal anvendes, og hvorvidtsystemet skal omfatte både nationale og internationale transaktioner. Med-lemsstaterne bør endvidere overveje, om TFTS-systemet også skal kunnebruges til forebyggelse og bekæmpelse af andre typer lovovertrædelser endterrorisme.Kommissionen peger desuden på, at medlemsstaterne i forbindelse medetableringen og indretningen af TFTS-systemet skal inddrage overvejelserom bl.a. effektivitet, databeskyttelse, datasikkerhed, lagring af data, udnyt-telse af eksisterende instrumenter og deling af oplysninger mellem med-lemsstaterne og EU.For så vidt angår de finansielle konsekvenser anfører Kommissionen, at dei vidt omfang vil afhænge af, hvilken løsning der vælges, men at foreløbi-ge beregninger viser, at omkostningerne for et TFTS-system på EU-planvil ligge i størrelsesordenen 33-47 millioner euro i forbindelse med opret-telse og yderligere 7-11 millioner euro til den årlige drift, mens rent natio-nale systemer vil være betydeligt dyrere, idet sådanne anslås samlet at villekoste 390 millioner euro i oprettelse og 37 millioner euro i årlig drift. Iforhold de tre skitserede modeller for et TFTS-system på EU-plan, som derer nærmere redegjort for nedenfor, vil løsningsmodel 3 være den dyreste,mens løsningsmodel 2 vil være den billigste.2.3. IndretningKommissionen har på baggrund af de foreløbige undersøgelser, herundermøderne med interessenterne, udarbejdet tre forslag til løsningsmodellerfor, hvordan et europæisk TFTS-system kan indrettes. De foreslåede løs-ningsmodeller er ”hybridløsninger”, der lægger op til, at både medlemssta-44

terne og en central enhed eller platform på EU-niveau indgår i modellerne.Kommissionen har ikke taget stilling til, hvilken af de tre modeller der børanvendes.Model 1 indebærer oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som eransvarlig for de funktioner, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.Medlemsstaterne skal efter denne model kunne anmode TFTS-enhedenom, at der gennemføres søgninger på deres vegne, eller om at deres egneanalytikere får adgang til at gennemføre søgninger. Medlemsstaternesanmodninger skal være begrundede eller forhåndsgodkendt af en kompe-tent national judiciel myndighed.Denne model indebærer endvidere inddragelse af Eurojust og Europol igennemførelsen af TFTS-systemet, idet der lægges op til, at de to EU-agenturer bl.a. skal udføre kontrolopgaver mv. Det vil i den forbindelseskulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europol skal ændres.Model 2 indebærer ligeledes oprettelse af en central europæisk TFTS-enhed, som udfører de funktioner, der er beskrevet i afsnit 2.2. Men TFTS-enheden vil efter denne model ikke have adgang til at analysere og sam-menligne søgeresultater, der hidrører fra søgninger foretaget på vegne afmedlemsstaterne. I disse situationer vil TFTS-enheden alene skulle udføresøgningen og levere resultatet i en overskuelig form til medlemsstaterne,der herefter vil stå for analysen. Det indebærer også, at medlemsstaternesanmodninger om gennemførelse af søgninger ikke skal begrundes overforTFTS-enheden. For så vidt angår søgninger og analyser, der gennemførespå vegne af EU-institutionerne, USA og andre tredjelande vil TFTS-enheden imidlertid være ansvarlig for at analysere søgeresultaterne.Endvidere indebærer model 2 på samme måde som model 1, at Eurojust ogEuropol inddrages i gennemførelsen af TFTS-systemet. Det vil i den for-bindelse ligeledes skulle overvejes, om retsakterne for Eurojust og Europolskal ændres.Model 3 indebærer oprettelse af en opgraderet EU-platform eventuelt ba-seret på den platform, der anvendes af de nationale Finansiel IntelligenceUnits (FIU-platformen). Den opgraderede EU-platform vil skulle udstedeanmodninger om rådata til den eller de udpegede udbydere ved at samle debehov, som de nationale FIU'er har angivet, i én enkelt anmodning, somvil blive verificeret og godkendt på centralt plan. Den enkelte nationaleFIU vil være ansvarlig for gennemførelsen af søgningerne og forvaltnin-gen af resultaterne på vegne af medlemsstaterne samt for gennemførelsen45

af analyser og fremsendelsen af rapporter til dem, den anser for relevante.Hvorvidt sådanne søgninger er velbegrundede og har en sammenhængmed terrorisme ville blive kontrolleret på nationalt plan. De nationale plat-forme vil også være ansvarlige for den uopfordrede levering af oplysnin-ger.Den opgraderede FIU-platform vil blive i stand til at gennemføre søgnin-ger og analysere resultaterne på vegne af EU-institutionerne, USA og tred-jelande, med hvilke EU har undertegnet en aftale. Den vil endvidere kunnelevere oplysninger uopfordret.Model 3 indebærer, at der udpeges en EU-myndighed, der skal behandleanmodninger fra borgere om adgang til oplysninger og om berigtigelse el-ler sletning af oplysninger.For alle tre modeller gælder det, at databeskyttelse, dataintegritet, datasik-kerhed samt kontrol af overensstemmelsen med beskyttelses- og kontrol-foranstaltningerne skal sikres på EU-niveau.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 7: Meddelelse fra Kommissionen om uddannelsen afretsvæsenets aktørerNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 22. – 23. september 2011 vil præsentere en meddelel-se om uddannelsen af retsvæsenets aktører i den Europæiske Union. Detnærmere indhold af meddelelsen kendes endnu ikke. Sagen forventes ikkeat rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Meddelelsen vurderesikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til meddelelsen. Fra dansk side forventer manat kunne tage præsentationen af meddelelsen til efterretning.1.Baggrund

Uddannelse af europæiske aktører i retsvæsenet har i de senere år været ifokus som et vigtigt værktøj til at opbygge gensidig tillid mellem aktørerneinden for retsvæsenet fra alle EU-lande. Dommere, anklagere og advoka-ters kendskab til fællesskabsretten er af stor betydning for den korrekteanvendelse af fællesskabslovgivningen.Den 24. oktober 2008 vedtog Rådet en resolution om uddannelse af dom-mere, anklagere og andet personale i retsvæsenet. Resolutionen indeholderen række henstillinger til medlemsstaterne om indretning af uddannelsenfor dommere og anklagere mv. Formålet med resolutionen var at øge for-ståelsen for – og dermed tilliden til – andres retssystemer.Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-cember 2009, at der skal ske en øget og systematisk indsats for at uddannealle aktører inden for retsvæsenet. Det er i første række medlemsstaterne,der er ansvarlig for uddannelsesområdet, men EU bør ifølge Stockholm-programmet støtte medlemsstaternes indsats finansielt, og det EuropæiskeNetværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) bør styrkes.Endvidere bør der udvikles programmer til fjernundervisning (e-learning)og fælles hjælpemidler til undervisningen med henblik på at uddanne aktø-rer inden for retsvæsenet i EU-mekanismerne. Der bør desuden systema-tisk ske EU-uddannelse af alle nye dommere og anklagere undervejs i de-48

res uddannelsesforløb.Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet udsendteKommissionen i oktober 2010 et spørgeskema, der omhandlede uddannel-se i EU-lovgivningen af aktører i retsvæsenet.En europæisk uddannelse af aktører i retsvæsenet har under det ungarskeformandskab været drøftet på det uformelle rådsmøde den 20. – 21. januar2011.Kommissionen forventes i september 2011 at udarbejde en meddelelse omen handlingsplan for europæisk uddannelse af alle aktører i retsvæsenet.Meddelelsen forventes bl.a. at undersøge, hvordan man kan øge antallet afjurister uddannet i EU-lovgivningen i EU-medlemsstaterne, hvordan mankan støtte udviklingen og organiseringen af europæiske retlige uddannel-sesaktiviteter på lokalt, national og/eller europæisk plan og hvordan en ud-vikling og tilrettelæggelse af udveksling mellem aktørerne inden for rets-væsenet, begyndende med dommere og anklagere, kan forbedres.2.Indhold

Dagsordenspunkt 8: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender.Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 22.-23. september 2011 at orientere om status for SIS II-projektet.Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold nærhedsprincippet. Sagenom status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man frem-over kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fort-sætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mulighedenfor i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS 1+RE),hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklingen afSIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. no-vember og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdateret sta-tusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videreudviklin-gen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende overholdelse afmilepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme rådsmøde en ræk-ke rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første milepælstest blevrykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen afSIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status forSIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig samletoverordnet tidsplan for projektet.På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner51

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdiggø-relse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til ogmed første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages testaf både det centrale og de nationale systemer. Afslutningen på disse testsvil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og en mereomfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra midten af2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata efterfulgt af re-elle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes på nuværendetidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det fremgår af Kommissi-onens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet medfører yderlige-re omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hidtil anslået. Dissemerudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet, skyldes hovedsagligtkravet om udvidelse af systemets kapacitet som følge af de nye medlems-landes opkobling til systemet.På rådsmødet den 9-10. juni 2011 orienterede Kommissionen om statusfor projektet. Kommissionen oplyste, at man fortsat overholder den tids-og budgetplan, som medlemsstaterne noterede sig i forbindelse med råds-mødet i oktober 2010.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligeresøjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige sam-arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retligeog indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og ifølgeartikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til52

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. december2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informations-systemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om op-rettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informations-systemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF,3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, indenseks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denneforanstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).2.Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-skridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været skriftlig forelagt for Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde den 5. september 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen om SIS II har løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalgog Retsudvalg til orientering,senest forud for rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 9.-10. juni 2011.

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-velse på det civil- og handelsretlige område*Nyt notatSagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011)445ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 22.–23. september 2011 vil præsentere et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelsetil sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskriden-de gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område. Forslaget eromfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender,og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Forslaget har til formål at indføre en ny europæisk procedure forsikring af bankkonti, som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debi-tor flytter eller hæver indeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vur-deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreliggeoffentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor den igang-satte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling til forsla-get. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-cember 2009, at det europæiske retsområde skal understøtte det indre mar-keds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen opfordres til at fremsætteegnede forslag med henblik på at fremme en mere effektiv fuldbyrdelse afdomme i EU i forbindelse med bankkonti og skyldneres aktiver. Dette po-litiske mandat blev bekræftet i Kommissionens handlingsplan til gennem-førelse af Stockholm-programmet, hvoraf det fremgår, at der skal vedtagesen forordning om udlæg i bankindeståender.Kommissionen har på den baggrund den 25. juli 2011 fremlagt et forslagtil forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelsepå det civil- og handelsretlige område.

Forslaget til forordning er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionensgrønbog af 24. oktober 2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af rets-afgørelser i Den Europæiske Union: Udlæg i bankindeståender(KOM(2006)618).Forslaget til forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikringaf bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gælds-inddrivelse på det civil- og handelsretlige område er fremsat under henvis-ning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig arti-kel 81, stk. 2, litra a, e og f, hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages afEuropa-Parlamentet og Rådet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel vedtagelse af forslaget vil således ikke være bindende forDanmark, og forordningen vil ikke finde anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltMed forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure vedrøren-de indeståender på bankkonti, som vil sætte en kreditor i stand til at for-hindre, at en debitor flytter eller hæver indeståender på sine bankkonti iEU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre det umuligt eller væsentligt van-skeligere for kreditor at få fuldbyrdet en retsafgørelse mod debitor i ho-vedsagen.Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere ogvirksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationalelovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-56

førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om procedurenfor opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af eneuropæisk kontosikringskendelse. Disse bestemmelser gennemgås i hoved-træk nedenfor under punkt 2.2.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelseMed forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode omen europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvorkontoen befinder sig.I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt ensag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret foreksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-tosikringskendelse af forordningsforslagets artikel 6-13.Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelseer hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoenbefinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, derønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller foren del af dette beløb.Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden57

yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, atkreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtteblive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen afkendelsen.Forordningsforslaget indeholder herudover en række regler, som finderanvendelse, uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse frem-sættes før eller efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.Det fremgår i den forbindelse bl.a. af forslaget, at kreditor skal fremlæggealle de oplysninger, som er nødvendige for, at banken eller bankerne kanidentificere debitor og dennes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle defornødne oplysninger om debitors konti, kan han eller hun anmode denkompetente myndighed i fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendi-ge oplysninger.Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-digheders registre mv.Hvis de relevante betingelser i forordningsforslaget er opfyldt, skal denkompetente ret eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden ud-løbet af den frist, som fremgår af forordningsforslaget. I de tilfælde, hvorkreditor allerede har et fuldbyrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiveranmodningen, skal kontosikringskendelsen udstedes senest tre dage efteranmodningens indgivelse. Hvis anmodningen indgives, før der foreliggeret fuldbyrdelsesgrundlag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunktudstedes senest syv dage efter anmodningens indgivelse.2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelseEn kontosikringskendelse, der er udstedt i henhold til reglerne i forord-ningsforslaget, skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater,uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøresindsigelse mod anerkendelsen.

Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører dekonti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i densamme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod erbeliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-melse med reglerne i forkyndelsesforordningen†, idet forkyndelsen dog al-tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynderdem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto erblevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger måsaldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-terkomme kendelsen fuldt ud.Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedten erklæring herom til den kompetente myndighed, forkyndes kendelsenfor debitor uden unødig forsinkelse.Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i densamme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivnebeløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat fristfrigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-sen.Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsættesin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. Idet omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.†

Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller afdebitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forordningsfor-slaget og kan således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighedherfor. I forhold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosik-ringskendelse samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efternational ret.Forordningsforlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger,som er forbundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Detfølger således af forordningen, at bankerne kun kan forlange et gebyr for atefterkomme en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at op-kræve gebyr i forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter nationalret. Hvis bankerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlems-staten på forhånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af denkompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelsemed principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelseIfølge forordningsforslaget kan debitor anmode om prøvelse af en konto-sikringskendelse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende erblevet bekendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kananmode om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet afforordningens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompe-tent, at betingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke varopfyldt, eller at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsenskal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks vedmodtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive detsikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelsedvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhedkan fortsætte sin normale drift. En anmodning om prøvelse skal fremsættesinden 45 dage efter, debitor blev bekendt med kontosikringskendelsen60

og kunne reagere. Hvis debitors anmodning om prøvelse er begrundet,træffer retten afgørelse inden 30 dage om ophævelse eller ændring af kon-tosikringskendelsen.Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager ellerforsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsenstoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-dring.Forslaget til forordning fastsætter endelig regler om ændring og tilbage-kaldelse af kontosikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendel-sen blev udstedt under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor såledesanmode retten i den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde konto-sikringskendelsen.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktetfor gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. Retsplejelovens regler om foreløbige retsmidlerEfter de gældende danske regler kan en kreditor opnå sikring (herefter be-nævnt ”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senerefuldbyrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foreta-ges allerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand,hvis det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyld-neren ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis enkreditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direktetvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikkeforetages arrest for kravet.Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finderdet ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse tildebitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellersvil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.61

retsplejelovens § 628.Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stillesikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal underdenne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arresti, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden touger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her ilandet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten vedbetaling eller sikkerhedsstillelse.Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikkeat bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivtgrundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betaleerstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. Enkreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor ogdennes husstand, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 509, stk. 1. Desudener f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af forsørger undtaget fra fuld-byrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart adskilt fra debitors øvrige for-mue jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 513.3.2. Bruxelles I-forordningenI medfør af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 omretternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pådet civil- og handelsretlige område (herefter Bruxelles I-forordningen) skalforeløbige retsmidler som f.eks. arrest anerkendes og fuldbyrdes i de andre62

medlemsstater.I medfør af EU-domstolens dom i sag 125/79 Denilauler, Saml 1980 1553,gælder dette dog ikke foreløbige retsmidler, som er truffet uden en forud-gående høring af debitor (ex parte foranstaltninger). Dette medfører, at enarrest i et bankindestående ikke vil kunne anerkendes og fuldbyrdes i enanden medlemsstat, hvis debitor ikke har været indkaldt forud for kendel-sens afsigelse.Det bemærkes, at Kommissionen i sit forslag til revision af Bruxelles I-forordningen lægger op til en ændring af praksis på området, således at al-le former for ex parte foranstaltninger fremover vil være omfattet af Bru-xelles I-forordningens anvendelsesområde og dermed vil skulle anerken-des og fuldbyrdes i de andre medlemsstater.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Ad-vokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk Forening for Voldgift, For-eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institutfor Menneskerettigheder, Danske Regioner, Datatilsynet, KommunernesLandsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet,Finanstilsynet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation forerhvervslivet, Dansk Erhverv, Fagligt Fælles Forbund, Håndværksrådet,Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Branche-forening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters For-63

ening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, GrundejernesLandsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen iDanmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told ogSkatteforbund, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Land-brug og Fødevarer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen,Finans og Leasing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsfor-ening, Lejernes Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. november 2011.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der erforbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har enklar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, atmedlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere dereslovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler ellerlovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i enoverskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Deter i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligttidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst ibetragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-givningsproces ville kræve enstemmighed.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været forelagt skriftligt for Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 5. september 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Retsudvalg. Forslaget vil blive sammen med et grund- ognærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg indenforelæggelsen af rådsmødet den 22.-23. september 2011.