27. oktober 2010Domstolsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om detdigitale tinglysningsprojektRigsrevisionen offentliggjorde d. 17. august 2010 sin beretning om det digitale tinglysnings-projekt.På baggrund af Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne skarpt kritiseret, at denorganisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og atprojektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende. Statsrevisorerne harkonkluderet, at tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet ogDomstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet.Statsrevisorerne har bedt Justitsministeriet om at afklare, hvilke foranstaltninger der skaliværksættes på baggrund af beretningen, og har fastsat en svarfrist for ministeriet på tomåneder.Domstolsstyrelsens bemærkninger til Rigsrevisionens væsentligste kritikpunkter fremgår ne-denfor.BeslutningsgrundlagetBeslutningsgrundlaget vurderes i beretningen inden for rammebetingelserne som værendefyldestgørende. Det fremhæves i beretningen, at Domstolsstyrelsen har inddraget interessenter iforbindelse med udarbejdelsen af kravspecifikationen, ligesom en brugergruppe, en test- ogteknikgruppe og en pantebrevsfølgegruppe blev etableret. Ligeledes betegnes leverandøranalysensom grundig.Rigsrevisionen bemærker, at "teksten" i Domstolsstyrelsens risikoanalyse fra marts 2006,med senere opdatering i november 2006, ikke stemmer overens med den talmæssige risiko-vurdering (tabel 2), som indgik i aktstykke nr. 38 af 21. november 2006. Ifølge Rigsrevisionenbeskriver teksten i risikoanalyserne således et højrisikoprojekt, mens den samlede risiko vurderestil at være middel i tabel 2. Efter en nærmere gennemgang af risikoanalysen er detRigsrevisionens vurdering, at projektet burde have været kategoriseret som et højrisikoprojekt.

Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at teksten i aktstykket afspejler, at der som udgangspunkter tale om betydelige risici, men at disse på forskellig vis er håndteret på en måde, som reducererrisikoniveauet. Domstolsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at projektet - med den viden,der er tilgængelig i dag - bør karakteriseres som et højrisikoprojekt. Fra marts til november 2006var der imidlertid sket en ændring af risikobilledet, som forklarer den lavere risikovurdering inovember 2006. I efterfølgende aktstykker blev risikoen igen hævet til en høj risikoprofil.Rigsrevisionen har i forbindelse med vurderingen af kravspecifikationen og systemets funkti-onalitet modtaget bistand fra en professor fra IT-Universitetet i København. It-professoren harvurderet, at kravspecifikationen er rimelig kortfattet og ret præcis, men alligevel har mangesvagheder, idet det bl.a. er uklart, hvad der er krav, hvad der er baggrundsoplysninger, oghvad der er eksempler på løsninger. Domstolsstyrelsen har taget it-professorens bemærknin-ger til efterretning.ProjektstyringenRigsrevisionen konkluderer, at Domstolsstyrelsens projektstyring ikke har været fuldt ud til-fredsstillende, men anfører ikke negative konsekvenser heraf.Domstolsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at projektledelsen kunne have været styrketallerede fra projektets påbegyndelse. Der blev ikke tilført lønsumsmidler til projektledelse aftinglysningsprojektet, men det er styrelsens vurdering, at der ved intern omprioritering blevetableret en forsvarlig projektledelse på det pågældende tidspunkt.Rigsrevisionen kritiserer det forhold, at der alene blev benyttet milepæle for systemudviklingenog ikke milepæle for uddannelse af medarbejdere, udarbejdelse af vejledninger og rekruttering afmedarbejdere til Tinglysningsretten.Domstolsstyrelsen bemærker, at der i samme periode var to store parallelle projekter, delstinglysningsprojektet og dels domstolsreformen. Etableringen af Tinglysningsretten som enselvstændig ret ved siden af de 24 byretter var en integreret del af domstolsreformen og blevderfor styret og planlagt som en del af dette omfattende projekt.Tinglysningsprojektet kan efter Domstolsstyrelsens opfattelse således ikke sidestilles med etalmindeligt it-projekt med en række organisatoriske konsekvenser, idet der som led i reformenaf retskredsstrukturen blev etableret en helt ny organisation til at modtage it-projektet.Som det er Rigsrevisionen bekendt var der lagt planer for uddannelse og rekruttering af med-arbejdere, men styrelsen har noteret sig, at der efter Rigsrevisionens opfattelse burde være op-regnet mere præcise milepæle på disse områder i selve projektplanen.Rigsrevisionen betegner beskrivelsen af den interne rolle- og ansvarsfordeling i Domstolssty-relsen og mellem Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten som mangelfuld. Desuden efterlysesreferater af møder mellem projektlederen, leverandørstyringskonsulenten og ledelsen iDomstolsstyrelsen.

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at udarbejdelse af kommissorier og beskrivelser ikkehavde gjort nogen forskel i projektforløbet, og Domstolsstyrelsen har noteret sig, at Rigsrevi-sionen heller ikke påpeger konkrete negative følger af de manglende kommissorier, rollebe-skrivelser m.v.Der findes en omfattende dokumentation af drøftelser og beslutninger i projektledelsen og idiverse styre- og følgegrupper m.v. Der har i projektet været en nødvendig prioritering af pro-jektstabens ressourcer, og projektet har prioriteret de dokumentationsopgaver, der vurderedesat kunne tilføre værdi og dokumentere de centrale beslutninger i projektforløbet. Domstolssty-relsen har dog noteret sig, at der efter Rigsrevisionens opfattelse i videre omfang bør foreliggeskriftlige dokumentation af projektforløbet.Af beretningen fremgår det, at Domstolsstyrelsen ikke har planlagt en systematisk opsamlingaf erfaringer i relation til det digitale tinglysningssystem.Domstolsstyrelsen er enig i, at der skal ske systematisk anvendelse af erfaringerne fra udviklingog implementering af tingbogen, og har derfor blandt andet gennemført en workshop med decentrale aktører for at opsamle erfaringer til brug for implementeringen af de små bøger.ØkonomiRigsrevisionen konkluderer, at den økonomiske styring af det digitale tinglysningsprojekt ikkehar været tilfredsstillende.Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke er symmetri mellem omkostninger og besparelser i detoprindelige budget, som fremgik af aktstykke 38 af 21. november 2006, da Domstolsstyrelsenikke har medtaget alle driftsudgifter og driftsbesparelser i budgettet. Rigsrevisionen finder, atJustitsministeriet burde have sikret symmetrien af oplysninger i aktstykket.Domstolsstyrelsen konstaterer, at der i aktstykke 38 korrekt var medtaget driftsudgifter forperioden 2007-2012, da denne periode var en del af kontraktperioden med leverandøren af detdigitale tinglysningssystem. Udgiften til drift af tinglysningssystemet udgjorde imidlertid ikkeen nettoudgift - heller ikke i perioden til og med 2012 - da beløbet modsvares af tilsvarendedriftsbesparelser ved lukning af det gamle it-system. Der er således ikke givet særskilt bevillingtil driften af det nye it-system.Domstolsstyrelsen har noteret sig, at Rigsrevisionen finder det mest retvisende at medtage etskøn over driftsudgifterne i hele perioden 2006-2016. Skal opstillingen anvendes som "businesscase", bør der til gengæld efter Domstolsstyrelsens opfattelse fratrækkes udgifter til drift af detgamle system i samme periode. Udgifterne til systemet var altså reelt lavere end det, somfremgår af aktstykke 38.Rigsrevisionen anfører, at de budgetterede udgifter undervejs er forøget, og at dette i det væ-sentlige er en følge af den ændrede tidsplan, herunder udskudte besparelser på medarbejdere.Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at der ikke er tale om overskridelser af budgettet, og atalle ændringer har været godkendt af Folketingets Finansudvalg.3

Rigsrevisionen kritiserer, at der ikke findes et samlet projektregnskab, hvor alle omkostningertil projektet fremgår. Det kritiseres desuden, at udviklingsbudgettet ikke indeholdt udgiftersom følge af udskydelse af idriftsættelse og personaleudgifter til implementering af det digitaletinglysningssystem.Domstolsstyrelsen bemærker, at økonomistyringen løbende er sket i to parallelle projekter,nemlig projekterne vedrørende henholdsvis den digitale tinglysning og domstolsreformen,som indeholdt oprettelsen af Tinglysningsretten i Hobro og den organisatoriske flytning aftinglysningsopgaven fra byretterne til Tinglysningsretten. Opfølgningen har fulgt den valgteafgrænsning mellem de to projekter, som i øvrigt følger den lovgivningsmæssige afgræns-ning. Det er Domstolsstyrelsens opfattelse, at der har været tale om en hensigtsmæssig opdelingaf de omfattende reformopgaver, og at både projekt- og økonomistyring måtte være forskellig ide to projekter. Men Domstolsstyrelsen tager til efterretning, at Rigsrevisionen foretrækker,at der var blevet opstillet et samlet projektregnskab på tværs af de to projekter.I forhold til budgetopfølgningen er der ifølge Rigsrevisionen ikke tilstrækkelig gennemsigtig-hed i projektets økonomi. Manglende detailbudgetter fra projektlederen og programdirektørenresulterede ifølge beretningen i manglende overblik over, om forventede omkostninger kunneholdes inden for rammerne. Dertil kommer, at Domstolsstyrelsen ikke har kunnet dokumente-re, at der løbende er blevet fulgt op på alle udgiftsposter i budgettet, idet Domstolsstyrelsenikke har forbrugstal for samtlige poster, men alene budgettal.Der findes forbrugstal for samtlige udgifter, men forbruget på enkelte poster er ikke specificeretpå samme niveau som budgettet. Da en række organisatoriske udgifter indgik i byretternes ogTinglysningsrettens driftsbudgetter, foreligger der på disse poster kun samlede forbrugstal forretternes drift, hvilket dog ikke ses at have haft negative effekter for projektet eller øko-nomistyringen. På baggrund af rigsrevisionens bemærkninger vil Domstolsstyrelsen imidler-tid sikre, at projektbudgetterne i videre omfang nedbrydes i delbudgetter.Rigsrevisionen anfører, at visse fakturaer ikke i tilstrækkelig grad beskrev den konkrete ydel-se, ligesom det burde have fremgået af fakturaen, hvilket projekt fakturaerne hørte under.Endvidere fremhæves det som et tegn på usikker økonomistyring, at der siden 2006 i gennem-snit er blevet omposteret 14 % af de bogførte posteringer.For så vidt angår Domstolsstyrelsens fakturahåndtering bemærkes indledningsvis, at omposte-ringerne er udtryk for, at fejlposteringerne er fundet og korrigeret. Domstolsstyrelsen er imid-lertid enig i, at omfanget af fejlposteringer af fakturaer skal mindskes, hvilket Domstolsstyrel-sen vil tage initiativer til at sikre.

Systemets funktionalitet

Rigsrevisionen erklærer sig enig i, at de kendte fejl i systemet ved tidspunktet for idriftsættelsevar uden betydning for driften af systemet.I beretningen vurderes det dog, at en forudgående pilotdrift kunne have identificeret fejl ogmangler i systemet, inden systemet blev implementeret i hele landet. Som anført flere gange i4

beretningen udgjorde "big bang" implementeringen en decideret rammebetingelse for projek-tet. Domstolsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at det generelt er hensigtsmæssigt atgennemføre pilotprojekter, hvor dette er muligt.Rigsrevisionen kritiserer it-systemets brugervenlighed. Blandt andet kritiseres den juridisketerminologi, der anvendes på skærmbillederne. I den forbindelse finder Rigsrevisionen detmindre hensigtsmæssigt, at Domstolsstyrelsen fravalgte at gennemføre en brugervenligheds-test forud for idriftsættelsen.Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at samtlige skærmbilleder blev gennemgået af en bruger-venlighedsekspert fra CSC i samarbejde med Domstolsstyrelsens projektorganisation, og atden eksterne portal blev testet af brugere fra finanssektoren.Det er tvivlsomt, om en brugervenlighedstest af portalen med deltagelse af advokater m.fl.ville have afdækket de reelle problemer, som opstod i samspillet mellem den digitale tinglys-ning og brugerne. Styrelsen er imidlertid enig med Rigsrevisionen i, at det generelt er hen-sigtsmæssigt, at brugerne inddrages i afprøvningen af nye it-systemer.Den organisatoriske forberedelse og idriftsættelse af den digitale tingbogRigsrevisionen anfører, at den organisatoriske forberedelse forud for idriftsættelsen var man-gelfuld. Forberedelsen var således efter Rigsrevisionens opfattelse ikke baseret på grundigeberegninger af ressourcer og dimensionering af opgaver, hvilket medførte, at Domstolsstyrel-sen og Tinglysningsretten undervurderede omfang og kompleksitet af de opgaver, der skulleløses ved idriftsættelsen af systemet.Rigsrevisionen kritiserer blandt andet de beregninger, der lå til grund for personaleberedska-bet, herunder dimensioneringen af kapaciteten og den forventede produktivitet i Tinglysnings-retten. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Domstolsstyrelsen havde urealistisk høje forvent-ninger til medarbejdernes produktivitet i indkøringsfasen.Domstolsstyrelsen bemærker, at der i forbindelse med bemandingen af Tinglysningsretten vartaget højde for en indkøringsperiode med lavere produktivitet og en vis mængde overgangs-opgaver. Domstolsstyrelsen er enig i, at det i dag kan konstateres, at dimensioneringen i over-gangsperioden ikke var tilstrækkelig til at løse opgaverne, og at medarbejdernes produktiviteti efteråret 2009 viste sig at blive lavere end antaget. Domstolsstyrelsen er imidlertid ikke enigi, at der fandtes et datagrundlag til at foretage mere præcise beregninger af ressourcer og di-mensionering af opgaver. Dimensioneringen tog derfor udgangspunkt i Styrelsens og Ting-lysningsrettens bedste skøn efter de på det tidspunkt foreliggende oplysninger.Domstolsstyrelsen fmder ikke, at beregningerne, som Rigsrevisionen lægger til grund forkritikken, er retvisende. Det er således Domstolsstyrelsens opfattelse, at beregningernebaserer sig på forkerte præmisser. Såfremt Rigsrevisionens regnestykke gennemføres medkorrekte forudsætninger, viser beregningen, at der burde være rigelig ekstra kapacitet til athåndtere indkøringsperioden.

DomstolsstyrelsenDomstolsstyrelsen henviser i den forbindelse til den notits om kapacitetsberegningerne iberedskabsmaterialet, som er fremsendt til Rigsrevisionen den 11. juni 2010 (vedlagt).Ophobningen af sager i efteråret 2009 var først og fremmest forårsaget af uforudseeligeforhold og opgaver, som tog tid fra den løbende sagsbehandling, herunder navnlig et uventetstort antal gamle papirpantebreve til konvertering, fejl på fuldmagtsskannere samt omfattendefejlrettelse af papirbaserede tinglysninger fra før digitaliseringen.Styrelsen er derfor heller ikke enig i, at forventningerne på forhånd var urealistiske eller, atdet havde været muligt at få ekstrabevillinger til at opretholde et meget stort ekstrapersonaleberedskab i indkøringsperioden, eftersom der ikke fandtes konkret dokumentationfor et sådant behov. De beregninger, som Rigsrevisionen efterlyser, havde vist en betydeligekstra kapacitet i indkøringsperioden og ville derfor svare til det skøn, som Domstolsstyrelsenog Tinglysningsretten lagde til grund for idriftsættelsen af den digitale tinglysning.Rigsrevisionen mener, at der ikke forud for idriftsættelsen af den digitale tingbog var udarbejdettræningsplaner, der klarlagde behovet for træning af almindelige brugere i Tinglysningsretten,herunder identificeret hvem der skulle modtage træning, hvilken træning der skullegennemføres og hvornår.Domstolsstyrelsen konstaterer, at der var lagt planer for denne træning i Tinglysningsretten ogsom led i kontrakten med CSC.Rigsrevisionen kritiserer, at der ikke blev lavet estimater forud for lukningen af det gamletinglysningssystem over, hvor mange anmeldelser der kunne forventes i perioden op til luk-keperioden, og heller ikke lagt nogen plan for håndteringen heraf. En sådan plan kunne efterRigsrevisionens vurdering have understøttet en mere fejlfri håndtering af sagerne.Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at det ikke var muligt at fremskaffe data, som kunne havegivet grundlag for konkrete beregninger. Men det var kendt, at der formentlig kunne kommeekstra sager, og byretterne var derfor i højeste beredskab.Det bemærkes endvidere, at det længe havde været en udfordring for byretterne at opretholdeden papirbaserede tinglysning, hvilket tydeligt fremgår af risikovurderinger i aktstykker m.v.Der var derfor ikke mulighed for på kort sigt at rekruttere og oplære flere medarbejdere til athåndtere afslutningen af den papirbaserede tinglysning. Derimod blev alle tiltag til at udnyttekapaciteten med det daværende antal medarbejdere udnyttet fuldt ud, herunder anvendelse afnabohjælp, ambulancehold, ferieplanlægning og merarbejde. Samtidig blev brugerne opfor-dret til at indsende dokumenter i god tid inden lukkeperioden.Det kan i den forbindelse oplyses, at Domstolsstyrelsen den 8. juni 2009 lagde en informati-onsskrivelse til byretterne på domstolenes intranet, hvoraf det fremgik, at det var vigtigt, atbyretterne i perioden op til lukningen af det gamle tinglysningssystem afsatte de fornødne res-sourcer og var opmærksomme på, om der var behov for hjælp hos et eller flere af naboembe-derne.

DomstolsstyrelsenI forbindelse med håndtering af fuldmagter finder Rigsrevisionen, at Domstolsstyrelsen ogTinglysningsretten undervurderede konsekvenserne af, at mange borgere ikke har brugt digitalsignatur, men i stedet benyttet sig af anmelder- og fuldmagtsordningen. Det kritiseres ligeledes,at Domstolsstyrelsen ikke havde planlagt, hvorledes fuldmagter skulle håndteres af Ting-lysningsretten, og hvor mange ressourcer, der skulle bruges til dette, hvilket styrelsen efterRigsrevisionens opfattelse burde have gjort.Domstolsstyrelsen er ikke enig i, at Tinglysningsretten undervurderede brugen af digitalsignatur, idet scannerkapaciteten var langt højere end de 4000 fuldmagter, som reelt blevmodtaget, men fejl på scannerne var hovedårsagen til ophobningen af papirfuldmagter iindkøringsperiodens første måneder. Domstolsstyrelsen er heller ikke enig i, at håndteringenaf fuldmagter ikke var planlagt. Der var allerede i Tinglysningsudvalget afsat 5 årsværk til athåndtere opgaven, hvilket ville være tilstrækkeligt med normalt fungerende scannere.Der rejses i beretningen en kritik af de vejledninger, som blev udarbejdet til brugerne og af, atTinglysningsrettens hotlinefunktion ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at håndtere demange brugerhenvendelser.Det bemærkes, at der var udarbejdet vejledninger og afsat ressourcer til hotline, men at detviste sig ikke at være tilstrækkeligt. Det bemærkes også, at belastningen af hotline trak res-sourcer fra sagsbehandlingen i en periode, men da sagsbunken fortsatte med at vokse, blev derindsat eksterne vikarer for netop at aflaste sagsbehandlerne for opgaverne i hotline. Denneløsning viste sig dog også uholdbar, da spørgsmålene i hotline med tiden blev mere tinglys-ningsfaglige og vanskelige, hvorfor Tinglysningsretten fra årsskiftet tog hotline tilbage. Pådette tidspunkt var en række af de øvrige overgangsopgaver til gengæld mindre belastende.Rigsrevisionen finder, at Domstolsstyrelsen ved gennemførelse af en brugervenlighedstestforud for idriftsættelsen kunne have forebygget de mange henvendelser til hotlinen, forbedretvejledningerne vurderet den sandsynlige belastning af hotlinen.Domstolsstyrelsen er ikke enig i, at en test kunne have forebygget den ekstraordinære belastningaf hotline, men er enig med Rigsrevisionen i, at brugervenlighedstest kunne have bidraget tilat forbedre vej ledningsmaterialet.Det bemærkes i den forbindelse, at det var forventet, at de professionelle brugerorganisationeri langt større omfang ville bistå med vejledning af deres medlemmer om digital signatur ogbrug af portalen, da de havde et godt kendskab til funktionaliteten og var inddraget i projektetfra starten.Domstolsstyrelsen er imidlertid enig i, at vejledningerne viste sig ikke at være tilstrækkeligtbrugervenlige, ligesom bemandingen af hotline viste sig at være for lille.Rigsrevisionen påpeger i beretningen, at Tinglysningsretten burde have indgået en skriftligaftale med den finansielle sektor om selv at forestå opgaven med konvertering af pantebreve

Domstolsstyrelsenvurderer som en uhensigtsmæssig disponering af ressourcerne.Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at der var en velbegrundet forventning hos Tinglysnings-retten om, at den finansielle sektor ville undlade at fremsende papirpantebreve til konvertering,hvis der ikke var en sammenhæng med en konkret tinglysningssag.Den finansielle sektor havde således tilkendegivet, at banker og realkreditinstitutter af res-sourcemæssige grunde kunne forventes at ville foretrække selv at konvertere pantebreve fremfor at benytte fremgangsmåden med konvertering ved fremsendelse af papirdokumenter tilTinglysningsretten.Dertil kommer, at der i brugergruppen vedrørende den digitale tinglysning var en fælles for-ståelse om ikke at indsende pantebreve til ren digitalisering i opstartsfasen.Domstolsstyrelsen henviser i øvrigt til afsnit 8.2 og 12.3.5 i Kammeradvokatens udtalelse omstatens erstatningsansvar for forsinkelserne ved overgangen til digital tinglysning, hvor detnærmere forløb vedrørende indgåelse af en aftale med fmanssektoren om selv at forestå opga-ven med konvertering af pantebreve er nøje beskrevet.Ifølge Rigsrevisionen undervurderede Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten kompetence-behovet hos medarbejderne i Tinglysningsretten, især de tinglysningsretlige færdigheder.Domstolsstyrelsen er ikke enig i, at Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten undervurderedemedarbejdernes behov for tinglysningsfaglige færdigheder, men opbygning af rutine hosmedarbejderne i anvendelse af systemet gik for langsomt, ikke mindst på grund af de uforudseteekstraopgaver.Rigsrevisionen vurderer, at en effektiviseringsgevinst som følge af implementeringen af et nytit-system bør høstes i takt med, at fejl og mangler i systemet bliver håndteret, medarbejderneopnår den fornødne rutine, og systemet bliver godt forankret i hele organisationen. Det erRigsrevisionens vurdering, at Justitsministeriet høstede effektiviseringsgevinsten på 200 års-værk for tidligt, og at Justitsministeriet i samarbejde med Domstolsstyrelsen skulle have for-anlediget, at effektiviseringsgevinsten blev effektueret over en længerevarende periode.Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at besparelsen af 200 årsværk på idriftsættelsestidspunktetudgjorde en rammebetingelse for Domstolsstyrelsens implementering af projektet, hvilket ogsåfremgår af Rigsrevisionens beretning.Denne rammebetingelse bekræftes af aktstykke 151 af 26. maj 2009. Baggrunden for detteaktstykke var, at der efter domstols- og politireformen var opstået betydelige ventetider idomstolssystemet, og at også behandlingen af straffesager gik langsommere end ønskeligt.Justitsministeriet anmodede derfor Finansudvalget om tilslutning til, at domstolenes bevillingi 2009 blev forhøjet med 110 mio. kr. med henblik på at sætte domstolene i stand til at øgesagsproduktionen ved byretterne og dermed styrke indsatsen for at nedbringe den sagspukkel,

Domstolsstyrelsensagstilgang under finanskrisen. Herefter anføres:"Behovet aktualiseres af at antallet af verserende sager ved domstolene fortsat vokser,og at domstolene med det nuværende bevillingsniveau skal afgive 200 kontorårsværk tilseptember, når den digitale tinglysning træder i kraft. For at give domstolene mulighed forat udvide sagsproduktionen ved byretterne i 2009, så antallet af verserende sager kannedbringes, anmodes om, at effektiviseringen som følge af den digitale tinglysningannulleres et år fra 1. september 2009 svarende til en styrkelse af domstolene med ca.95mio. kr.Herudover anmodes om, at domstolene tilføres yderligere 15mio. kr.til ekstrapersonale fra medio 2009."Det var ikke muligt – hverken i 2009 eller tidligere – at begrunde et behov for at tiltrække,ansætte og oplære et meget stort antal ekstra tinglysningsmedarbejdere i Hobro, som med da-tidens viden kunne forventes at være overflødige og skulle afvikles efter en kort periode.Afsluttende bemærkningerDomstolsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at indkøringen for digital tinglysning ikkehar været tilfredsstillende. Domstolsstyrelsen har også løbende beklaget forløbet, herunderkonsekvenserne for tinglysningens brugere. Domstolsstyrelsen ønsker at bidrage til den bedstmulige læring til styrelsens eget brug, men også med henblik på, at andre store digitalise-ringsprojekter kan undgå tilsvarende indkøringsproblemer. Den viden om kapacitet, produktivitetog tilvænning på brugersiden, var ikke til stede før idriftsættelsen af digital tinglysning. Menden kan og vil blive udnyttet til brug for fremtidige projekter.