Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 574
Offentligt
2. august 2011
Inspektion af Pensionen Skejbyden 25. marts 2011ENDELIGJ.nr. 2011-0055-6299/CBR
1/28
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning................................................................................................................ 2Generelt .................................................................................................................. 32.1.2.2.Pensionen Skejby ......................................................................................... 3Optagelse af beboere på Pensionen Skejby ................................................ 6
3.
Generelt om de bygningsmæssige forhold ............................................................. 83.1.Ændringer siden sidst ................................................................................... 8
4.5.
Belægning og klientel ............................................................................................ 10Beskæftigelse, undervisning og fritid .................................................................... 125.1.5.2.Beskæftigelse og undervisning ................................................................... 12Fritidsaktiviteter ........................................................................................... 13
6.7.
Medarbejdere ........................................................................................................ 15Andre forhold......................................................................................................... 157.1.7.2.7.3.7.4.7.5.7.6.7.7.7.8.Opholdsbetaling og forplejning ................................................................... 15Besøg.......................................................................................................... 17Aviser .......................................................................................................... 18Beboer- og gruppemøder – beboerrepræsentanter/talsmand.................... 18Udgang ....................................................................................................... 20Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 20Husordenen ................................................................................................ 22Brug af eventuelle disciplinære reaktioner ................................................. 22
8.
Bortvisning og tilbageførsel................................................................................... 238.1.Retsgrundlaget ........................................................................................... 24
8.1.1. Bortvisningsgrunde ..................................................................................... 248.1.2. Sagsbehandling .......................................................................................... 25Opfølgning ................................................................................................................... 28Underretning ................................................................................................................. 28
2/28
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, som senere ændret vedlov nr. 502 af 12. juni 2009) foretog Folketingets Ombudsmand den 1. marts 1999 in-spektion af Pensionen Skejby. Den 9. marts 2000 blev der afgivet en endelig rapportom denne inspektion, og inspektionen blev afsluttet med en opfølgningsrapport af 29.december 2000.
Den 25. marts 2011 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyet in-spektion af Pensionen Skejby. Inspektionen tog udgangspunkt i rapporten af 1. marts1999 og opfølgningen herpå. Inspektionen den 25. marts 2011 omfattede imidlertidikke samtlige de forhold der indgik i den tidligere inspektion i 1999.
Jeg bad om at få oplyst om eventuelle ændringer i de bygningsmæssige forhold ogandre forhold siden inspektionen i 1999. Jeg henviser til pkt. 3.
Den 11. marts 2011 modtog jeg materiale fra pensionen. Jeg modtog materiale omorganisationskulturen på pensionen. Heri er der oplysninger om beboermøder mv. ogintroduktionsforløb for nye medarbejdere på pensionen. Jeg modtog endvidere enhusorden der var blevet opdateret den 10. marts 2011 (”Beskrivelse af PensionenSkejby, dens principper, mål, midler og opholdsbetingelser/husorden”). Husordenen erudarbejdet i samarbejde med pensionens medarbejdere og beboere. Husordenen blevi 2007 fremsendt til godkendelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Endelig fik jegyderligere materiale om de ansattes forhold.
Beboerne på pensionen var ved opslag forud for inspektionen blevet gjort bekendtmed inspektionen og muligheden for at få en samtale med mig og mine medarbejdereom generelle forhold vedrørende institutionen eller den enkelte beboers egne forhold.
Jeg havde en samtale med en beboer der netop var flyttet væk fra pensionen til sinegen lejlighed, men opholdt sig på pensionen i forbindelse med beskæftigelse.
3/28
Inspektionen blev indledt med en samtale med pensionens forstander, viceforstanderog en ansat. Endvidere var der to såkaldte ”minusbeboere” (personer med ren straffe-attest) til stede under samtalen.
Efter den indledende samtale var der en rundgang i det meste af pensionen.
Herefter var der en afsluttende samtale med ledelsen om de forhold som kom fremunder inspektionen.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner af pensioner bedt om at få rapportma-teriale vedrørende et antal sager om bortvisning. I forbindelse med denne inspektionbad jeg ikke om sådanne rapporter. Jeg henviser dog til pkt. 8 med mine generellebemærkninger om sådanne sager og reglerne på området der er blevet ændret medvirkning fra den 15. november 2010.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Pensionen Skejby og Direkto-ratet for Kriminalforsorgen for at de kunne få lejlighed til at komme med eventuelleyderligere bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til.
Jeg har den 23. juni 2011 modtaget sådanne bemærkninger fra direktoratet i et brev af21. juni 2011 og fra pensionen i et brev af 22. juni 2011. Bemærkningerne er indarbej-det i denne rapport.
Pensionen Skejby er en pension under kriminalforsorgen med plads til 25 beboere.
Om pensionens historie og overordnede pædagogik samt værdigrundlag fremgår føl-gende af Folketingets Ombudsmands rapport om inspektionen af Pensionen Skejby i1999:”Om pensionens historie fremgår følgende af en folder, som jeg fik udleveret iforbindelse med inspektionen:’Institutionen blev indviet i 1969 under navnet ’Ungdomspension Skejby’. Bygher-ren var Dansk Forsorgsselskab, som i 1973 blev lagt sammen med Dansk Fæng-selsvæsen til det, vi i dag kender som Kriminalforsorgen.
4/28
’Ungdomspensionen Skejby’ var et led i en planlagt kæde af institutioner tænkt tilnarkobehandling. Indretningen og strukturen var traditionel, dvs. morgenvækning,fastsatte spise- og mødetider og smurte madpakker. Alt praktisk omkring spisningog rengøring blev ordnet af personalet.’Skejby’ havde dog fra starten adskilt sig fra de andre pensioner ved, at beboernehavde indflydelse på udformningen af regler for samvær og adfærd på pensio-nen. Man havde beboermøder og samarbejdsudvalg med repræsentanter fra be-boerne.
For at tilvejebringe større indflydelse på - og ansvar for sin egen hverdag, blev enstrukturændring i 1973 godkendt i Direktoratet for Kriminalforsorgen efter stortpres fra beboere og medarbejdere. Således blev strukturen ændret til, at beboer-ne overtog ansvaret for madlavning og indkøb.I 1973 blev det samtidig tilladt at lade minusbeboere flytte ind på ’Skejby’. Inspira-tionen til denne ’udtynding’ kom fra militærpsykologen Bent Rieneck. Han havde ien større undersøgelse af danske værnepligtige dokumenteret, at positiv påvirk-ning/normoptagelse af eksempelvis kriminelle, var bedre i en kammeratskabs-gruppe, end i en gruppe, der kun var udsat for et ’systems’ påvirkning gennem deansatte.
Disse grundlæggende pædagogiske principper omkring beboerindflydelse,plus/minus modellen og udtynding, samt strukturen omkring basisgrupper haroverlevet 70´erne og 80´erne, og står endnu som grundpiller i pensionens pæda-gogik. Udmøntningen af principperne har dog med tiden gennemgået en udviklingog haft forskellige udformninger – i samspil med udviklingen i det øvrige samfund.Udviklingsprocessen fortsætter og ’Skejby’ bliver – som andre levende organis-mer – ikke færdig.
I samme periode gled Ungdomspensionen Skejby ligeledes over til at være Pen-sion Skejby, på grund af en større aldersspredning’.…
Beboere, der hidrører fra Direktoratet for Kriminalforsorgens område, benævnesplus-beboere.
5/28
Siden 1973 har pensionen, som det fremgår af det, der er anført ovenfor, haft til-ladelse til at optage 10 beboere. Af disse beboere, der ikke er klienter i kriminal-forsorgen og som benævnes minus-beboere, kræves en ren straffeattest.
Spørgsmålet om optagelse er behandlet i den nævnte folder. Der er heri bl.a. an-ført følgende:’Alle skal gennem samme optagelsesprocedure. Denne indledes med etforbe-søg,hvor man bliver vist rundt, og får en snak med en medarbejder og en bebo-er, for at kunne danne sig et indtryk af pensionen.
Dernæst bliver man indkaldt til ensamtale med den gruppe,man skal tilhøre. Isamtalen deltager gruppemedlemmerne og den medarbejder som er tilknyttetgruppen (kontaktperson).
Når man af gruppen er indstillet til optagelse, skal beboermødet godkende indstil-lingen, og man kan herefter flytte ind, når der er plads eller anden godkendelseforeligger (f.eks. Direktoratet, anstalten m.fl.).Gruppen kan i visse tilfælde henstille til afvisning.’”
I forlængelse heraf fremgår følgende af pensionens husorden af 10. marts 2011 omresultaterne af Skejby-modellen:”I januar 2006 blev der offentliggjort en kvalitativ og kvantitativ evaluering af Pen-sion Skejby, kaldet Skejby-modellen – et socialt eksperiment om udtynding afkriminelle. Kort fortalt afslørede undersøgelsen, at sammenlignet med flere andreaf kriminalforsorgens pensioner var tilbagefaldsprocenten for helt sammenligneli-ge grupper af klienter undersøgt over 5 år op til 21 % lavere på Pensionen i Skej-by. Samtidig var det bevist, at gik 100 i gang med uddannelse efter ophold på enaf de andre pensioner, gik 190 i gang med uddannelse efter ophold på Pensioneni Skejby.
I pensionens virksomhed lægges der stor vægt på, at beboerne tager ansvaretfor og får bedre indflydelse på deres egen tilværelse. Derfor har beboerne påPension Skejby – indenfor Kriminalforsorgens rammer – medindflydelse på pen-sionens daglige liv, herunder især regler for de daglige forhold de lever under,såsom regler for TV, rygning, alkohol og brug af mobiltelefon.
6/28
Medindflydelse, ’tagen ansvar’, den særlige pædagogik baseret på plus/minusprincippet og respekten for beboerne er den væsentligste del af det humanistiskesyn, der er grundlaget for pensionens virke. På mange måder er dette en æn-dring af den dagligdag, som beboere, der kommer fra fængsler, vil opleve somnoget nyt.
Der er ved overgangen indbygget frustration og konflikter for beboerne, som kræ-ver, at medarbejdernes arbejdsindsats er præget af stor menneskelig rummelig-hed og personlig motivation. Disse 2 forudsætninger er vigtige, for at medarbej-derne kan trives og fungere efter konceptet på pensionen.”
Optagelse af beboere på Pensionen Skejby
Optagelse af beboere sker efter cirkulære nr. 90 af 3. november 2010 om anvendelseaf kriminalforsorgens pensioner (herefter ”cirkulæret”), der trådte i kraft den 15. no-vember 2010. Se hertil også vejledning nr. 91 af 3. november 2010.
Efter § 1 i cirkulæret kan der i kriminalforsorgens pensioner optages:”…1) Personer, der er under tilsyn af kriminalforsorgen,2) indsatte under udgang (udstationering m.v.),3) dømte, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1 eller 2,4) sigtede, der anbringes efter retsplejelovens § 765, stk. 2, og5) undtagelsesvis andre personer.”
Efter den tilhørende vejlednings pkt. 1 er det overladt til den enkelte pension at foreta-ge en blanding af de ovennævnte persongrupper.
Af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober2010) fremgår følgende:”§78.
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at dendømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, ifamiliepleje, i egnet hjem eller institution, når1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig gradkan tilgodeses i den pågældende institution m.v.,
7/28
2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige om-stændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte ifængsel eller arresthus og3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden forfængsel og arresthus.Stk. 2. Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution m.v. som omhandlet istk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelseuden for fængsel og arresthus.Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. An-bringelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsattevilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.Stk. 4. Såfremt den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for anbringel-sen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blevgivet, havde begået strafbart forhold, kan den pågældende tilbageføres elleroverføres til fængsel eller arresthus.Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af dømte i institutionm.v. uden for fængsel eller arresthus.”
Af § 765, stk. 1 og 2, i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26. oktober 2010)fremgår følgende:”§765.
Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kanvaretægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger,træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling be-stemmelse derom.Stk. 2. Retten kan således bestemme, at sigtede skal…3) tage ophold i egnet hjem eller institution,…”
Efter cirkulærets § 2 er det normalt pensionen selv der træffer afgørelse om optagelseaf de ovennævnte personer. Hvis pensionen mener at optagelse ikke bør ske, kan kli-enten eller det henvisende tjenestested forelægge sagen for Direktoratet for Kriminal-forsorgen til afgørelse.
Der er ikke særlige bestemmelser om opholdets varighed, medmindre der er tale omakutte situationer hvor opholdet er på 14 dage. Således fremgår det bl.a. af vejlednin-gens pkt. 3 at optagelse på akutplads som absolut hovedregel er forbeholdt tilsynskli-enter som pludselig står uden opholdssted. Formålet med disse pladser er at give
8/28
henvisende tjenestested et tidsrum på 14 dage til tilvejebringelse af mere varigt op-holdssted.
Ophold på pensionen kan ikke gennemføres med tvang.
Ifølge husordenen skal der før en beboer flytter ind, laves en handleplan, og der un-derskrives en kontrakt. Endvidere får nye beboere udleveret en brochure om pensio-nen og husordenen.
Pensionen oplyste at man fortsat ikke ønsker at optage beboere der er medlem afrockergrupperinger.
Der er både mænd og kvinder på Pensionen Skejby, og det blev under inspektionenoplyst at brugen af fælles bad på gangen ikke gav anledning til problemer.
Ifølge husordenen af 10. marts 2011 består beboergruppen af klienter under tilsyn,udstationerede indsatte, domfældte der er overført efter § 78 i straffuldbyrdelsesloven,og varetægtsarrestanter der kan anbringes i varetægtssurrogat.
Endvidere bor der som nævnt i pkt. 1 såkaldte minus-klienter (med ren straffeattest)på Pensionen Skejby. Det fremgår af pkt. 2 i ovennævnte vejledning. 10 af pensio-nens pladser er til rådighed for sådanne personer. Som nævnt ovenfor var der to så-danne personer til stede under inspektionen.
Beboerne er opdelt i fire grupper der sørger for madlavning mv. og aktiviteter. Se hertilpkt. 7.2 om beboermøder.
Generelt om de bygningsmæssige forhold
De bygningsmæssige forhold er ikke nærmere beskrevet i denne rapport. Der henvi-ses til den endelige rapport af 9. marts 2000 om inspektionen den 1. marts 1999 afPensionen Skejby. Se dog pkt. 3.1.
Under min rundgang besigtigede jeg også denne gang det meste af pensionen.
Som nævnt under pkt. 1 bad jeg om at få oplyst om eventuelle ændringer i de byg-ningsmæssige forhold og andre forhold siden inspektionen i 1999.
9/28
Det blev under inspektionen oplyst at kapaciteten er blevet reduceret fra 26 pladser tilnu (som nævnt) 25 pladser; to af pensionens små værelser er blevet slået sammen tilét større værelse (til brug for forsørgere med børn). Således består boligerne nu af entoværelses-lejlighed til børnefamilier, tre større værelser med eget bad og toilet, étstørre værelse og 20 mindre værelser på ca. 9,4 m .2
På inspektionstidspunktet stod et af de små værelser tomt. Det var ved at blive maletmed henblik på at modtage en ny beboer.
Der er nu internetdækning overalt på pensionen.
I stueetagens fælles opholdsareal er der bl.a. en sofagruppe ved siden af et stortakvarium med fisk, som passes af beboerne. Der er også bordfodbold, bordtennis,dartskive og en reol med mange bræt- og quizspil.
I den fjerne ende af stueetagen, efter de fire køkkensektioner, er et lyst lokale blevetindrettet med en sofagruppe, et keyboard og et flygel.
Kælderen indeholder stadig (foruden diverse opbevarings- og depotrum med alt framøbler til fiskegrej) en sauna, et træværksted, et pedelrum med en ekstra arbejds-plads, rum med vaskefaciliteter og endelig et større fitness-lokale med mange forskel-lige konditions- og styrketræningsredskaber.
Udendørs er der blevet opstillet to pavilloner, længst væk til højre for bygningen, ogder er blevet indrettet en flisebelagt grillplads på området mellem de to pavilloner.Den ene pavillon rummer et keramikværksted, et computerrum med 4 pc’er og etglasværksted. Her fremstilles f.eks. vaser, fade og væglamper. I en stor montre i pen-sionens indgangsparti er der udstillet diverse værker fra glasværkstedet, ligesom væg-lamperne flere steder pryder og oplyser beboergangene.
Den anden pavillon er indrettet som musiklokale med bl.a. mikrofoner, trommesæt, el-bas, guitarer og klaver.
Udendørs er der diverse stenudsmykninger fra et stenkursus som beboere og medar-bejdere kunne deltage i.
De bygningsmæssige rammer i pensionen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
10/28
Som nævnt er der plads til 25 beboere på pensionen.
På tidspunktet for inspektionen var der fuld belægning og to personer på venteliste.Disse to personer var såkaldte minus-beboere (personer med ren straffeattest).
Ifølge husordenen af 10. marts 2011 består beboergruppen (som nævnt i pkt. 2) af kli-enter under tilsyn, udstationerede indsatte, domfældte der er overført efter § 78 i straf-fuldbyrdelsesloven, og varetægtsarrestanter der kan anbringes i varetægtssurrogat.
Endvidere er der som nævnt minus-beboere på pensionen.
Jeg gør til brug for en senere revision af husordenen opmærksom på at udgangsbe-kendtgørelsen er ændret og nu findes i bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2010.Endvidere er § 78-bekendtgørelsen fra 2002 – og ikke, som anført, fra 2005.
Som nævnt er der både mænd og kvinder på pensionen.
Efter husordenen kan der optages forsørgere med børn hos sig på Pensionen Skejby.Under inspektionen blev det som nævnt i pkt. 3.1 oplyst at to enkeltværelser er blevetslået sammen til ét værelse til ophold for forsørgere med børn hos sig.
Beboerne kan efter aftale med pensionen modtage gæster til overnatning.
Efter husordenen er der ikke aldersgrænser for ophold på pensionen, men efter detoplyste under inspektionen vil beboerne typisk være mellem 18 og 30 år.
Beboerne er opdelt i fire grupper. Ifølge husordenen og det oplyste under inspektionensørger hver gruppe for indkøb, madlavning og oprydning efter at de har spist. Grup-perne kan aftale fælles aktiviteter og i øvrigt støtte hinanden i bestræbelserne på atleve en tilværelse uden kriminalitet. Beboerne har pligt til at være medlem af en sådangruppe og til at deltage i møderne.
Efter husordenen skal beboerne på pensionen være indstillet på at indgå i et fælles-skab der har til formål at bremse kriminel adfærd, misbrug af narkotika og alkohol ogstimulere en positiv udvikling.
11/28
Beboerne skal ifølge husordenen være tilbage på pensionen efter dagens aktiviteterklokken 23.00. Andet kan aftales. Ved sygdom skal beboeren blive på pensionen.
Under inspektionen gav pensionen udtryk for en række problemer man oplevede i for-hold til gældende lovgivning og praksis. Se nærmere nedenfor.
Pensionen gav under inspektionen udtryk for at man gerne vil have udstationerede imere end de sidste tre måneder af afsoningen. Der blev henvist til at tre måneder erfor kort tid i forhold til de pædagogiske og sociale opgaver over for den indsatte; tremåneder er en kort periode til at ændre adfærd i. Pensionen har i længere tid ønsketat indsatte kunne tilbringe mindst seks måneder af afsoningen på pensionen.
Pensionen oplyste at man oplevede det som problematisk at man i forhold til de per-soner der i retten er idømt en tidsubestemt foranstaltning, opererer med forløb der ertidsbestemte, f.eks. to års ophold som udstationeret på pension og to års ophold somudstationeret i eget hjem, som betingelser før myndighederne vil udarbejde indstillingom prøveudskrivning til retten. Pensionen oplyste at retten altid følger indstillingernefra Anstalten ved Herstedvester (som skal godkendes af Rigsadvokaten og Direktora-tet for Kriminalforsorgen). De dømte forstår ikke at de hvis de har forbedret sig på flereområder, alligevel altid – uden at der foretages en konkret og individuel vurdering afderes personlige forhold – skal afvente en fast periode med f.eks. to års ophold på enpension, før de kan udstationeres til eget hjem.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har hertil i brev af 21. juni 2011 oplyst at det ikke erkorrekt at direktoratet altid og uden at foretage en konkret og individuel vurdering af dedømtes forhold træffer afgørelse om at den dømte skal være udstationeret i egethjem, idet udstationeringens længde afhænger af flere forhold, herunder hvordan ud-stationeringen forløber, vurderingen af den forvaredes farlighed mv.
Under inspektionen gjorde jeg ledelsen på Pensionen Skejby opmærksom på at om-budsmanden ikke kan behandle klager over domstolene. Dette følger af § 7, stk. 2, ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand. Jeg gjorde endvidere op-mærksom på at ombudsmanden heller ikke kan behandle klager over indholdet af delove som Folketinget har vedtaget, eller i øvrigt beskæftige sig med lovgivningspoli-tiske spørgsmål.
Jeg beder dog, idet de rejste spørgsmål og ønsker har sammenhæng med administra-tive forskrifter og praksis mv., Direktoratet for Kriminalforsorgen om bemærkninger tildet ovenfor anførte fra Pensionen Skejby
12/28
Beskæftigelse, undervisning og fritid
Beskæftigelse og undervisning
Det fremgår af pkt. 8 i vejledningen at pensioner er omfattet af de til enhver tid gæl-dende regler om beskæftigelse.
Det fremgår af husordenen at det forudsættes at beboere kan påtage sig normalt ar-bejde på arbejdsmarkedet eller være elever på uddannelsesinstitutioner.
Pensionen oplyste at de fleste beboere er beskæftiget uden for pensionen hvor de en-ten følger uddannelse eller går på arbejde.
Pensionen oplyste endvidere at der også er intern undervisning (f.eks. kulturundervis-ning) på pensionen. I den forbindelse inviterer pensionen også folk som ikke er ansatpå pensionen til daglig.Deltidsbeskæftigede skal også deltage i f.eks. såkaldt ”husmandsarbejde”. Dette in-debærer forskellige opgaver med bl.a. vedligeholdelse og rengøring af fællesarealer.Efter aftale med Århus Kommune er disse opgaver godkendt som aktivering efter lov-givningen herom.
I rapporten om inspektionen i 1999 blev det under pkt. 6 antaget at husmandsarbejdetaf Direktoratet for Kriminalforsorgen udgør et selvstændigt udstationeringsgrundlag.
Beboerne skal selv gøre rent på deres eget værelse.
Madlavning og efterfølgende oprydning mv. påhviler som nævnt de fire grupper.
Pensionen oplyste under inspektionen at pensionen udbetaler dusør efter kriminalfor-sorgens takster i bekendtgørelse nr. 1244 af 9. november 2010 om satser for vederlagm.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2011) til beboere der ikke får ydelserfra det offentlige. Pensionen oplyste at man havde et større forbrug på denne konto danogle beboere ikke kunne få ydelser efter serviceloven eller SU.
Jeg antager at mange beboere får løn for det arbejde som de udfører uden for pensi-onen, eller sociale ydelser.
Jeg har i øvrigt noteret mig det oplyste om dusør efter kriminalforsorgens takster i be-kendtgørelse nr. 1244 af 9. november 2010 om satser for vederlag m.v. til indsatte ikriminalforsorgens institutioner (2011).
13/28
Pensionen har som det fremgår af pkt. 3 ovenfor flere lokaler til fritidsaktiviteter.
Beboerne har mulighed for at være i computerrum, kondirum og forskellige værkste-der hvor der arbejdes med metal, træ og glas. Der er også mulighed for at spille musiki et øvelokale, og pensionen har desuden som tidligere nævnt et flygel og et keyboardi et fælleslokale ved siden af køkkenet.
I forlængelse af køkkenet er der som nævnt bl.a. sofasiddepladser foran et stort akva-rium. Ved siden af er der bl.a. bordfodbold og en reol med mange spil som beboernekan bruge i fællesskab.
Udendørs er der mulighed for at deltage i havearbejde med f.eks. på inspektionstids-punktet nyanlagte højbede. Endvidere er der drivhus.
Pensionen Skejby har fortsat en fiskekutter i Århus Havn, og der arrangeres fisketure.
Endvidere har pensionen en minibus til bl.a. udflugter.
Under inspektionen blev det oplyst at der indimellem holdes fester (f.eks. en julefro-kost). I den forbindelse indtages der inden for aftalte rammer f.eks. øl, men ikke storemængder stærk spiritus. Dette er nærmere reguleret i husordenen.
Personalet tager med beboerne til diverse sportsaktiviteter og kulturelle arrangemen-ter uden for pensionen. Under inspektionen blev det oplyst at pensionen f.eks. lejer enhal til badminton.
Der har tidligere været arrangeret skitur, men det sker efter det oplyste fra pensionenikke længere på grund af reglerne om udgang, herunder udflugter som det er omtaltandetsteds i denne rapport.
Pensionen oplyste under inspektionen at pensionen var utilfreds med den måde hvor-på Direktoratet for Kriminalforsorgen fortolkede begrebet ”udflugt” i reglerne om ud-gang. Pensionen forklarede at man oplevede det som besværligt at en beboers ønskeom at løbe en tur i nærheden af pensionen blev betragtet som en udflugt der skullebehandles efter reglerne om udgang.
Pensionen uddybede dette med en beskrivelse af de møder hvor langtidsindsattes af-soningsforløb drøftes. Hvis der skal ske ændringer i beslutningerne, skal de involvere-
14/28
de parter høres igen. Pensionen oplyste at en indsat der er langtidsudstationeret medfængselsvilkår, skal søge tilladelse til udflugt først ved fængslet (afdelingsrådsmøde),derefter inspektionen i fængslet, inden direktoratet behandler spørgsmålet og eventu-elt hører politi eller Rigsadvokat. Denne procedure er uforståelig for de indsatte. I for-længelse heraf henviste pensionen til at pensionen ikke er sikret med hegn, de indsat-te har nøgle til eget værelse og yderdør, og indsatte kan få tilladelse til indkøb et vistantal timer om ugen. Pensionen har ikke oplevet misbrug af disse særlige udgange –og der er kun sjældent misbrug og overtrædelse af vilkår i det hele taget.De relevante regler i udgangsbekendtgørelsen om bl.a. ”udflugter” har følgende ind-hold:”§55.
Der kan lejlighedsvis gives indsatte, der i åben institution udstår fængsels-straf i 30 dage eller derover, kortvarig udgang til udflugter eller til arrangementer,hvortil der er offentlig adgang eller til deltagelse i klubvirksomhed.Stk. 2.Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan deltage i udgangefter stk. 1, hvis der er tale om arrangementer, der er led i det almindelige fælles-skab i institutionen eller har tilknytning til fælles aktiviteter i institutionen, f.eks.deltagelse i sportskampe eller studieture i tilslutning til undervisning og studie-kredsarbejde i institutionen.Stk. 3.Afholdes der ikke gudstjeneste i institutionen, bør der regelmæssigt væremulighed for deltagelse i gudstjeneste uden for institutionen.Stk. 4.Institutionens leder kan fastsætte regler om, at tilladelse til udgang efterstk. 1-3 først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen.
§ 56.
Der kan lejlighedsvis gives indsatte, der i lukket institution har tilladelse tiluledsaget udgang, kortvarig udgang med henblik på at overvære gudstjenester,koncerter, teaterforestillinger, foredrag og lignende arrangementer, foretage stu-die- og museumsbesøg eller deltage i sports- og fritidsaktiviteter uden for institu-tionens område.”Jeg beder direktoratet om bemærkninger til det som Pensionen Skejby har anført(gengivet ovenfor).
Det oplyste om beskæftigelsen for beboerne på Pensionen Skejby giver mig ikke i øv-rigt anledning til at foretage mig noget.
15/28
Af det materiale som jeg modtog forud for inspektionen om organisationskulturen påPensionen Skejby, fremgår det at pensionens ledelse består af forstanderen, vicefor-standeren, en projektkoordinator og en kontorfuldmægtig. Forstanderen har været påpensionen siden den blev grundlagt.
Materialet indeholder som nævnt i pkt. 1 en gennemgang af mødestrukturen på pen-sionen. Endvidere beskriver materialet bl.a. oplæring af nye medarbejdere på pensio-nen.
Herudover fremgår det af materialet at der den 6. september 2006 blev fastlagt prin-cipper for kompetencefordelingen i sager om disciplinære reaktioner.
Følgende fremgår bl.a.:”(…) alle ønsker fra medarbejderside om disciplinære reaktioner (advarsler,mundtlige indskærpelser af vilkår og lignende) over for pensionens beboere skalforelægges [forstanderen] (…).”
Det ovennævnte har givet mig anledning til under pkt. 7.8 at stille spørgsmål til even-tuel brug af disciplinærstraf på Pensionen Skejby.
På inspektionstidspunktet var der efter det oplyste i alt 19 medarbejdere på pensio-nen. De er uddannede som bl.a. socialrådgivere og pædagoger.
Pensionen Skejby er døgnbemandet, og det ovennævnte materiale beskriver opga-verne for personalegrupperne.
Materialet om de organisatoriske forhold er detaljeret og fremstår meget grundigt i for-hold til forskellige opgaver mv. på pensionen.
Det der er oplyst om personaleforholdene, giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Andre forhold
Opholdsbetaling og forplejning
Af pkt. 13 i vejledningen fremgår følgende:
16/28
”Dømte, der under ophold på pensionen har arbejdsindtægt eller modtager offent-lig ydelse, betaler for opholdet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 2. Betalingsker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 396 af 17. maj 2001 om betaling for op-hold i kriminalforsorgens institutioner. Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 2,at det er pensionsforstanderen, der fastsætter opholdsprisen på den enkelte pen-sion efter godkendelse af direktoratet. Aktuelle priser kan fås ved henvendelse tilde enkelte pensioner.”
Det fremgår af pensionens husorden at kostprisen aftales i de enkelte grupper hvorder købes ind og laves mad, jf. ovenfor under pkt. 4.
Det fremgår endvidere at huslejeprisen fastsættes af forstanderen efter godkendelse iDirektoratet for Kriminalforsorgen. Beboere som har indtægter, skal selv betale for op-holdet.
Pensionen oplyste at der er forskellige størrelser og priser for værelser og lejligheder.Priserne er 1.000 kr., 1.350 kr. og 2.000 kr.
Under inspektionen blev det endvidere oplyst at der efter en konkret og individuel vur-dering kan ske nedsættelse af opholdsbetalingen.
Således følger det af den ovennævnte bekendtgørelses § 3, stk. 5, at institutionen ef-ter en konkret vurdering kan nedsætte betalingen for opholdet hvis den indsatte ellerdømte betaler husleje for egen bolig under opholdet. Tilsvarende kan betalingen ned-sættes, så den pågældende får mulighed for at opretholde sine tidligere forpligtelserog samtidig har et rimeligt beløb til rådighed.
Spørgsmålet om nedsættelse af opholdsbetalingen ud fra en økonomisk beregningmed afsæt i den enkelte beboers rådighedsbeløb indgik også i pkt. 8 i rapporten ominspektionen i 1999 og opfølgningen herpå.
Pensionen er under samtaler i forbindelse med indflytning opmærksom på om de en-kelte beboeres indtægtsgrundlag stemmer overens med opholdsbetalingen, såledesat der ikke er beboere der pådrager sig gæld i den forbindelse med opkrævning af op-holdsbetaling.
Af § 3, stk. 1, nr. 1, i cirkulæret fremgår det at husordenen bl.a. skal indeholde reglerom opholdsbetaling.
17/28
I forlængelse af det ovennævnte beder jeg om en stillingtagen til hvorvidt husordenener i overensstemmelse med de ovennævnte regler om opholdsbetaling.
Jeg har noteret mig at pensionen er opmærksom på om de enkelte beboeres ind-tægtsgrundlag stemmer overens med opholdsbetalingen, således at der ikke er bebo-ere der pådrager sig gæld i den forbindelse.
Pensionen oplyste under inspektionen at unge under 18 år der opholder sig på pensi-onen, kan komme i en urimelig økonomisk situation. F.eks. vil en 17-årig person ikkekunne få Statens Uddannelsesstøtte (SU), og personen vil heller ikke være berettigettil kontanthjælp da forældrene har forsørgelsespligten. Pensionen oplyste at Folketin-gets Retsudvalg havde givet udtryk for at regionen eller kommunen burde betale forden pågældende, og pensionen havde håbet på en bedre lovgivningsmæssig løsning.
Pensionen forklarede i forlængelse heraf at den lovgivning der kom, indeholder en be-stemmelse om at kommunerne skal betale for hele opholdsbetalingen/de samlede ud-gifter (drift, løn mv.) på pensionen. Og pensionen bemærkede hertil at disse ydelserikke vedrører den unges betaling for opholdet. Pensionen mener i den forbindelse atdet i et resocialiseringsforløb er vigtigt at den unge af sine egne midler betaler for dedaglige udgifter til mad, tøj, husleje, cigaretter mv. Det er i forhold til de unges egnemidler der mangler lovgivning.
Som nævnt ovenfor, til sidst i pkt. 4, gjorde jeg under inspektionen ledelsen på Pensi-onen Skejby opmærksom på at ombudsmanden ikke kan behandle klager over ind-holdet af de love som Folketinget har vedtaget, eller i øvrigt beskæftige sig med lov-givningspolitiske spørgsmål.
Jeg beder dog, i det omfang de rejste spørgsmål og ønsker har sammenhæng medadministrative forskrifter og praksis mv., Direktoratet for Kriminalforsorgen om eventu-elle bemærkninger til det ovenfor anførte. Jeg beder også direktoratet inddrage even-tuelle andre relevante myndigheder, f.eks. Socialministeriet i forhold til servicelovenog/eller eventuelle andre regler.
Beboerne må have besøg, herunder også til overnatning, på pensionen efter nærmereaftale med pensionen.
18/28
Spørgsmålet blev ikke drøftet nærmere under inspektionen.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1, skal en indsat have mulighed for at holdesig orienteret bl.a. ved avislæsning.
Efter lovens § 58, stk. 3, bør udenlandske indsatte så vidt muligt have adgang til avi-ser, tidsskrifter, bøger mv. på deres eget sprog.
Pensionen holder Politiken, Information Jyllandsposten, Århus Stiftstidende, Weeken-davisen, Ekstrabladet og Kristelig Dagblad og diverse magasiner.
Beboer- og gruppemøder – beboerrepræsentanter/talsmand
I materialet som jeg modtog forud for inspektionen om organisationskulturen på Pen-sionen Skejby, er beboermøder og gruppemøder beskrevet. Følgende fremgår:”BeboermøderBeboermøder afholdes hver 14. dag, hvori deltager alle beboerne, døgnmedar-bejderne (på arbejde), ad hoc indkaldte, andre medarbejdere og som hovedregelen fra ledelsen. Der drøftes alle mulige emner. Der er en fast dagsorden plus mu-lighed for at sætte flere på ved mødets start og undervejs.
GruppemøderGruppemøder afholdes en gang om ugen i hver gruppe (Beboergrupper). Derdeltager en medarbejder. Det tilstræbes, at det er en af kontaktpersonerne. Derer fast dagsorden på møderne, som berører de problemer, der kan være i engruppe. Herudover muligheder for andre emner og/eller akutte problemer”.
Pensionen oplyste at der laves referat af møderne for at sikre kontinuitet i forbindelsemed møderne, og for at resultatet af drøftelserne ikke bliver glemt i forbindelse medudskiftninger blandt beboerne. Medarbejdermøder refereres og hænges på opslags-tavlen til orientering.
Jeg har noteret mig det oplyste.
19/28
De ovennævnte beboer- og gruppemøder er ikke omtalt i husordenen. Jeg foreslår athusordenen justeres således at den er i bedre overensstemmelse med det ovenforangivne om beboer- og gruppemøder.
Under inspektionen blev spørgsmålet om talsmandsordning og regler herom drøftet.
Pensionen oplyste at der er for tiden ikke er en valgt talsmand, og således er der ikke– ud over de ovennævnte beboer- og gruppemøder – en egentlig yderligere formalise-ret talsmandsordning.
Pensionen oplyste endvidere at man opfordrer beboerne til at vælge en talsmand.
Pensionen oplyste endelig at man ikke på pensionen havde fastsat nærmere reglerom valg til talsmand mv.
Talsmandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007) fastsætter reglerom gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.Efter § 1, stk. 1, skal de indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse på derestilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd, jf. straffuldbyrdelseslovens § 34,stk. 1.
Bekendtgørelsen omfatter pensionerne, jf. herved skrivelse nr. 34 af 25. juni 2007 ombekendtgørelsen om gennemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsor-gens institutioner.
Bekendtgørelsens § 8 pålægger institutionens leder at fastsætte nærmere regler ommedindflydelse. Følgende fremgår af bestemmelsen:”§8.
Institutionens leder fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af deindsattes medindflydelse, herunder om1) antallet af talsmænd,2) hvor ofte der afholdes valg af talsmænd,3) om en eventuel fælles talsmand vælges af alle de indsatte eller af talsmænde-ne,4) proceduren for valg af talsmænd og eventuelt fælles talsmand samt om kon-trollen med disse valg,5) hvor ofte der normalt skal ske drøftelser mellem institutionen og talsmændene,og
20/28
6) talsmændenes drøftelser skal foregå med institutionens ledelse eller med demedarbejdere, der har ansvaret for de indsattes forhold på afdelinger (afdelings-afsnit), værksteder og undervisningshold.Stk. 2. Institutionens leder kan fastsætte regler om, at talsmænd, herunder enfælles talsmand, ikke skal have adgang til andre afdelinger i fængslet end den,hvor den pågældende er placeret.Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser fastsættes efter forhandling medpersonalets samarbejdsrepræsentation (samarbejdsudvalg) og på grundlag afdrøftelser med talsmændene eller, hvis der ikke er valgt talsmænd, med de ind-satte.
F.eks. i rapporten om ombudsmandens inspektion den 12. marts 2003 af PensionenLysholmgård indgik i pkt. 14 spørgsmålet om pensionens månedlige fællesmøder medmødepligt i forhold til de ovennævnte regler i talsmandsbekendtgørelsen. I forbindelsemed opfølgningen på inspektionen oplyste direktoratet bl.a. at man ville anmode pen-sionen om at fastsætte regler i henhold til talsmandsbekendtgørelsens § 8.
Jeg henviser i øvrigt til skrivelse nr. 34 af 25. juni 2007 om bekendtgørelse om gen-nemførelsen af medindflydelse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Pensionen Skejby har ikke fastsat bestemmelser om en talsmandsordning.
På baggrund af § 8 i talsmandsbekendtgørelsen, der også gælder for kriminalforsor-gens pensioner, henstiller jeg til pensionen at fastsætte nærmere regler om en tals-mandsordning – uanset at der for tiden ikke er valgt en talsmand.
Beboernes ret til udgang afhænger af hvilke vilkår den enkelte beboer afsoner under.
I husordenen er der henvist til kriminalforsorgens regler om udgang.
Euforiserende stoffer og alkohol
I rapporten fra inspektionen i 1999 indgik det at der dengang havde været en episodemed hårde stoffer.
21/28
Pensionen oplyste under inspektionen den 25. marts 2011 at der havde været to epi-soder med stoffer inden for to år. Pensionen oplyste at det er tilladt at nyde alkohol in-den for visse grænser.
Af husordenen fremgår følgende:”5.15.
Alkohol
Alkoholindtagelse er accepteret på pensionen under forhold, som aftales mellempersonale og beboerne. Det er såledesikke
tilladt at nyde alkohol på fællesarea-lerne medmindre det i konkrete tilfælde er blevet godkendt af personalet.
Alkoholindtagelse på værelser er accepteret, såfremt alkoholindtagelsen ikke gårimod vilkårene fastsat ved dom eller administrativ myndighed i hver enkelt bebo-ers tilfældeeller
giver anledning til problemer i dagligdagen på pensionen. Er det-te sidste tilfældet, drøftes situationen og reaktionen derpå snarest mellem beboe-ren og personalet.Beboere, der i medfør af opholdsvilkår (…) ikke (…) [må] indtage alkohol, kan afpersonalet blive anmodet om at blæse i alkometer til dokumentation af at værealkoholfri.”
Pensionen oplyste endvidere at der i overensstemmelse med kontrakten med Direkto-ratet for Kriminalforsorgen tages omkring 100 urinprøver om året.
Under ombudsmandens inspektion af Pensionen Kastanienborg den 26. april 2005indgik spørgsmålet om stikprøvevise urinprøver. Det fremgår af den endelige rapportaf 10. august 2005 at indførelsen af muligheden for stikprøvevis urinprøvekontrol(uden en konkret mistanke om indtagelse af euforiserende stoffer mv.) var sket efterbeslutning i Folketinget – ved indsættelse af en hjemmel hertil i straffuldbyrdelseslo-vens § 60 a der trådte i kraft den 1. juli 2004. De overordnede regler herfor blev ud-møntet i bekendtgørelse nr. 826 af 26. juni 2004 om undersøgelse af indsattes personog opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) ogDirektoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 68 af 19. juli 2004 (undersøgelses-vejledningen). Disse regler findes nu i bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006og i vejledning nr. 119 af 13. december 2006. Af pkt. 1 i den nugældende undersøgel-sesvejledning fra 2006 fremgår bl.a. at reglerne principielt også gælder for kriminalfor-sorgens pensioner, men det understreges at undersøgelse af indsattes person efterlovens § 60, stk. 2, ikke bør finde sted på pensionerne. Derimod kan der i pensionerne
22/28
gennemføres undersøgelse af den indsattes opholdsrum og undersøgelse af den ind-sattes person efter § 60, stk. 1.
Af § 3 i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære om pensioner fremgår følgende:”§3.
Hver pension skal have en husorden, der indeholder regler om1) betingelserne for opholdet, herunder opholdsbetaling, familiebesøg, hold afhusdyr mv.,2) optagelsesproceduren,3) hvilke overtrædelser, der kan medføre bortvisning, og4) beboernes adgang til at klage til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, over pensionens afgørelser.Stk. 2.Husordenen skal godkendes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminal-forsorgen.Stk. 3.Inden optagelse skal den pågældende gøres bekendt med pensionenshusorden og eventuelle supplerende regler for opholdet.”
Jeg har ikke foretaget en detaljeret gennemgang af husordenen i forhold til denne be-stemmelse, men det er mit umiddelbare indtryk at husordenen lever op til cirkulæretskrav.
Brug af eventuelle ”disciplinære reaktioner”
Af det materiale som jeg modtog forud for inspektionen om organisationskulturen påPensionen Skejby, fremgår bl.a.:”(…) alle ønsker fra medarbejderside om disciplinære reaktioner (advarsler,mundtlige indskærpelser af vilkår og lignende) over for pensionens beboere skalforelægges [forstanderen] (…).”Pensionen har i brev af 22. juni 2011 oplyst at ”disciplinære reaktioner” i beskrivelsenudelukkende er anvendt i forbindelse med hvorledes pædagogiske principper skaliværksættes og drøftes med overordnede myndigheder, der kan anvende regler omdisciplinærstraf.
I forbindelse med min inspektion af Pensionen Fanø i 2002 blev der taget stilling til enkonkret ”advarsel” til en beboer. Spørgsmålet om brugen af disciplinærstraf blev heref-
23/28
ter drøftet. Af inspektionsrapportens pkt. 14.2.1 fremgår det bl.a. at bekendtgørelsenom udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandlingen af disciplinær-sager i fængsler og arresthuse (disciplinærstrafbekendtgørelsen) ikke finder anven-delse i kriminalforsorgens pensioner. Ombudsmanden udtalte herefter i opfølgnings-rapporten:”…
Jeg er på den baggrund enig med direktoratet i at hjemmelen for advarslen (…)ikke kan søges i de administrativt fastsatte regler om disciplinærstraf, og at detderfor er en fejl at henvise til disse regler i den forbindelse.Jeg udleder imidlertid (…) at der (også) efter direktoratets opfattelse – som alter-nativ til bortvisning/overførsel – kan være behov for at beboere i kriminalforsor-gens pensioner ’i forbindelse med konstaterede uregelmæssigheder’ kan tildelesen advarsel om at han/hun i gentagelsestilfælde må forvente at blive bortvist/overført til moderinstitutionen.
Direktoratet har om en sådan advarsel anført at denne ikke er en disciplinærstrafi form af en advarsel. (…)…”
På den baggrund blev der indhentet en udtalelse fra direktoratet som indgik i opfølg-ningsrapport nr. 2 vedrørende inspektionen af Pensionen Fanø. Rapporterne og op-følgningerne herpå findes på www.ombudsmanden.dk under menuen ”Sager og in-spektioner” hvortil der henvises.Det anførte om ”disciplinære reaktioner” indgår i ovennævnte sammenhæng i materia-le (om organisationskulturen) der er sendt fra forstanderen til de ansatte. Jeg har note-ret mig det som pensionen efterfølgende har oplyst om at der med formuleringen ikkesigtes til afgørelser fra pensionen om disciplinærstraf, men (som oplyst) til pædagogi-ske reaktioner.
Bortvisning og tilbageførsel
Som nævnt under pkt. 1 har jeg i forbindelse med tidligere inspektioner af pensioneranmodet om at få rapportmateriale vedrørende et antal sager om bortvisning. I forbin-delse med denne inspektion bad jeg ikke om sådanne rapporter.
24/28
Nedenfor følger dog en gengivelse af nogle af de nye regler på området der trådte ikraft den 15. november 2010.
For pensionernes sagsbehandling gælder forvaltningsloven og de almindelige forvalt-ningsretlige grundsætninger.
Herudover gælder cirkulære nr. 90 af 3. november 2010, der trådte i kraft den 15. no-vember 2010. Hertil kommer den tilhørende vejledning nr. 91 af 3. november 2010,der i pkt. 15-16 indeholder regler om bortvisning.
Efter cirkulærets § 6 kan pensionens forstander eller den der bemyndiges dertil, bort-vise en beboer der overtræder vilkår for opholdet, eller gør sig skyldig i grov eller gen-tagen overtrædelse af husordenen.
Som nævnt under pkt. 7.7 fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 3, at en pensions husordenskal indeholde regler om bl.a. hvilke overtrædelser der kan medføre bortvisning.
Følgende fremgår af husordenen om bortvisning:”5.17.
Bortvisningsgrunde
Da formålet med beboerens ophold på pensionen er at hjælpe vedkommende tilet liv uden kriminalitet – og da kontrakten er en gensidig bindende aftale – kanovertrædelse af kontrakten medføre bortvisning. Overholdelse af husorden/opholdsbetingelserne på Pensionen i Skejby og handleplanen er en del af denindgåede kontrakt.
Tilsidesættelse af reglen om ikke at måtte indtage/medtage euforiserende stoffer,vold eller trussel om vold overfor andre beboere, gæster eller personale, grov el-ler gentagen overtrædelse af betingelserne for ophold/husorden, grov eller gen-tagen tilsidesættelse af handleplanens indhold, positiv urinprøve, nægtelse af ataflægge urinprøve eller at puste i alkometer og i øvrigt nægtelse af at efterkommepersonalets henvisninger kan medføre øjeblikkelig bortvisning.
25/28
Det er en metode på Pensionen i Skejby, at bortvisning og/eller konsekvens i vi-dest muligt omfang – inden endelig afgørelse – drøftes med beboeren og med-beboerne.”
Cirkulæret indeholder i §§ 7 og 8 regler om sagsbehandlingen, afhængig af om der ertale om beboere der er anbragt på pension efter straffuldbyrdelseslovens § 78, ellerpå andet grundlag.
Cirkulærets § 7 finder anvendelse i forhold til personer der er anbragt efter § 78 i straf-fuldbyrdelsesloven, mens § 8 finder anvendelse i sager om bortvisning af øvrige be-boere.
En forskel i de to regelsæt i cirkulærets §§ 7 og 8 er at forvaltningslovens § 9, stk. 4,om begrænset begrundelse mv. ikke finder anvendelse i sager efter § 8. De almindeli-ge regler om begrundelse (samt partshøring og aktindsigt) finder anvendelse i dissesager efter § 8, jf. hertil pkt. 16 i vejledningen.
§ 7 indeholder følgende regler om bl.a. retten til repræsentation, partshøring, notat-pligt, herunder begrundelse og klagevejledning. Følgende fremgår af bestemmelsen:”§7.
Beboere, der er anbragt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, skal, for-inden der træffes afgørelse om bortvisning, gøres bekendt med adgangen til atlade sig bistå og have lejlighed til at udtale sig.Stk. 2.Afgørelsen træffes på grundlag af de foreliggende oplysninger. Pensio-nens forstander eller den, der bemyndiges dertil, afgør, om det af hensyn til klar-læggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere oplys-ninger, herunder fra personale eller andre beboere.Stk. 3.Den, der har afgivet forklaring, skal have lejlighed til at godkende referatetaf sin forklaring, og det skal fremgå af referatet, om godkendelse er sket. Ved af-givelsen af forklaring skal der, udover den ansatte, der leder samtalen, væreyderligere en af pensionens ansatte til stede som vidne.Stk. 4.Der skal gøres notat om den trufne afgørelse. Notatet skal indeholde enbegrundelse for afgørelsen. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til deretsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive, hvilke hovedhensyn der har væ-ret bestemmende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagtvæsentlig betydning for afgørelsen, skal fremgå.Stk. 5.Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om,
26/28
1) hvornår afgørelsen er meddelt beboeren,2) at beboeren er orienteret om, hvilke retsregler afgørelsen er truffet i henhold til,jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.,3) hvornår fristen for at indgive klage til justitsministeren udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2, og4) at beboeren er vejledt om muligheden for at klage til justitsministeren og omfristen for at indgive klage.Stk. 6.Beboeren har i medfør af forvaltningslovens § 9, stk. 4, ikke adgang til akt-indsigt i den del af notatet, der udfærdiges efter stk. 4, medmindre pensionensforstander eller den, der bemyndiges dertil, træffer afgørelse om meroffentlighed.”
§ 8 i cirkulæret indeholder følgende bestemmelser:
§ 8.
Øvrige beboere skal, forinden der træffes afgørelse om bortvisning, gøresbekendt med de foreliggende oplysninger og have lejlighed til at udtale sig, med-mindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2.Beboeren skal endvidere gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå af an-dre og få aktindsigt.Stk. 2.Pensionens forstander eller den, der bemyndiges dertil, afgør, om det afhensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yder-ligere oplysninger, herunder fra personale eller andre beboere.Stk. 3.Den, der har afgivet forklaring, skal have lejlighed til at godkende referatetaf sin forklaring, og det skal fremgå af referatet, om godkendelse er sket. Ved af-givelsen af forklaring skal der, udover den ansatte der leder samtalen, være yder-ligere en af pensionens ansatte til stede som vidne.Stk. 4.Der skal gøres notat om den trufne afgørelse. Notatet skal indeholde enbegrundelse for afgørelsen. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til deretsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har væ-ret bestemmende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagtvæsentlig betydning for afgørelsen, skal fremgå.Stk. 5.Notatet skal endvidere indeholde oplysning om,1) hvornår afgørelsen er meddelt beboeren,2) at beboeren er orienteret om begrundelsen for afgørelsen, jf. forvaltningslo-vens § 24,3) hvornår fristen for at indgive klage til justitsministeren udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2, og4) at beboeren er vejledt om muligheden for at klage til justitsministeren og omfristen for at indgive klage.27/28
Stk. 6.Beboeren skal efter anmodning have udleveret en kopi af det notat, der erudfærdiget efter stk. 4-5, medmindre oplysninger undtages under henvisning tilforvaltningslovens § 15.”
Følgende fremgår af husordenen om sagsbehandlingen i forbindelse med sager ombortvisning:”5.18.
Fremgangsmåde ved bortvisning, notat-pligt, klageadgang, medindflydelse og aktindsigt
I cirkulære af 22. oktober 1987 om pensionens anvendelse er fremgangsmådenved bortvisning beskrevet.Der skal – ved bortvisning – udarbejdes notat om denne, og de(n) bortviste be-boer(e) har efterfølgende krav på at se notatet og kan udtale sig om det.
Der kan klages til Justitsministeriet/Direktoratet for Kriminalforsorgen over bort-visning eller andre afgørelser, der træffes af pensionens personale i henhold tilStraffuldbyrdelseslovens bestemmelser. Klagefristen er 2 måneder fra den dag,afgørelsen er meddelt beboeren.
Beboere har aktindsigt efter de regler, der i øvrigt er gældende for klienter i Kri-minalforsorgen.
Som en særlige åbenhedsgestus kan alle beboere til enhver tid se det, der erskrevet i journalen om dem selv af pensionens personale.
Beboere, som har status af afsonere, skal ved indflytning gøres opmærksom påde særlige regler i Straffuldbyrdelsesloven – hvad angår medindflydelse via tals-mandsordning. Denne oplysningspligt kan ikke tilsidesættes.”
Som nævnt er det nu cirkulære nr. 90 af 3. november 2010 der er gældende. Jeg gårud fra at dette rettes i husordenen ved en kommende revision.
Med hensyn til det anførte i husordenen om to måneders klagefrist gør jeg opmærk-som på at dette alene gælder i forhold til afsonere/dømte – og således ikke vare-tægtsarrestanter, jf. herved § 111, stk. 2., 1. pkt, som også kan opholde sig på pensi-onen, jf. pkt. 4 ovenfor.
Jeg beder om at modtage kopi af den reviderede husorden når den foreligger.
28/28
Opfølgning
Jeg beder om at pensionens oplysninger mv. tilbagesendes gennem Direktoratet forKriminalforsorgen, som jeg også beder om en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Pensionen Skejby, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folke-tingets Retsudvalg og beboerne på Pensionen Skejby.Lennart FrandsenInspektionschef
