GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimums-

standarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte

og beskyttelse

KOM(2011)275

Resumé

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstan-darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-telse har til formål at etablere fælles minimumsregler med henblik på atskabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetssystemer og dermed føre tilet mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager forslaget sigte på atfremme respekten for grundlæggende rettigheder og nedbringe hindrin-gerne for borgernes frie bevægelighed. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbe-hold, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-cember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skalstyrkes.Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.Denne frihed til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens,at flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat endderes egen.

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet medhensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslagetindeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig anerken-delser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne iRådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres stil-ling i forbindelse med straffesager.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet medhensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Direktiv-forslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for med-lemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse, underret-ning mv.Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.

2.1. Anvendelsesområde

Det fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, somhar lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis død2

er forvoldt ved en forbrydelse.

2.2. Ret til information og rådgivning

Ifølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, haveoplysninger om bl.a. hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke orga-nisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form forstøtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan dekan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skalhave oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvisderes rettigheder tilsidesættes.Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der afslut-ter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret, lige-som de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer harmulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølgeseller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrithave adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælpskal bl.a. indebære rådgivning om adgang til statslige offererstatningsord-ninger og information om offerets rolle i straffesager. Hjælpen skal endvi-dere indebære information om eller henvisning til specialister på området,psykologbistand og rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål.

2.3. Ret til tolkebistand og oversættelse

Det fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler detsprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri tolk-ning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår efterforskningen,og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have ret til tolkningunder alle retsmøder og forberedende retsmøder, de deltager i. Herudoverskal ofre – efter anmodning – have ret til vederlagsfri tolkning i overens-stemmelse med deres behov og rolle under sagen.Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en straffe-sag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af afgørelser, derafslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende betydning forofferets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en fremgangs-måde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og tolkebi-3

stand, og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er behovfor tolkning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over kvali-teten af tolkningen.

2.4. Ofres deltagelse i straffesager

Forslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres deltagel-se i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive hørt un-der straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skalhave ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skalhave tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode omprøvelse af en sådan afgørelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, atmægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kunanvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykketheri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige ogobjektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det erendvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller lovovertræ-deren har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til godtgø-relse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Med-lemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en afgørelseom erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist, medmindre natio-nal ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes erstatning på andenvis.For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorforbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes denødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de vanskelighe-der, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i den med-lemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed for at op-tage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og mulighed forat anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af offeret. Herud-over skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse, der er begået ien anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan anmelde forbry-delsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.

2.5. Beskyttelse af ofre

Ifølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes for-anstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod bl.a.gengældelse.Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis ska-ber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og tiltalteeller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig kontakt medoffentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder sted.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigtophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret begræn-ses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en advokat elleren anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige myndigheder un-der retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til beskyttelse af ofres ogderes familiemedlemmers privatliv og fotografiske billeder, ligesom derlægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne til at træffe selvre-gulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes privatliv, personlige inte-gritet og personoplysninger.

2.6. Sårbare ofre

I direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for atvære sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og handicap-pede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for (ofre forseksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den forbindel-se sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med henblikpå at afgøre, om de er særligt sårbare.Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under ef-terforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud om,at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede lokalerog af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under retssagen havetilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt mellem offeret ogden anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at offeret kan høres iretslokalet uden at være til stede. De skal desuden tilbydes foranstaltningersom sikrer, at retsmødet kan finde sted uden tilhørere.Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer afden pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptagesog bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der udpe-ges en særlig repræsentant for offeret, hvis forældremyndighedsindehave-5

ren er afskåret fra at repræsentere barnet. Efter direktivforslaget er et barnen person under 18 år.

2.7. Uddannelse og koordinering

Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at medlemssta-terne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og retterne, derhar kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør behandles. Tilsva-rende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de, dertilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende retfærdighed, fården nødvendige uddannelse.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejdermed eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en koor-dineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang atreducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde forofferet, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.

3. Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesager

Reglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovenskapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse afstraffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighedmv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker enadvokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når denpågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog ivisse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af de overtræ-delser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særlige omstændigheder talerfor det, efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, jf. § 741a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sagerom grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat forhærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning. Desuden kan6

der helt undtagelsesvis være tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold– uanset sagens karakter i øvrigt – kan begrunde, at der beskikkes en bi-standsadvokat.Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kanretten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedesnære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Detfremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at derforeligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne under be-lastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvisden forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennes næ-re pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skalgentages i forbindelse med og inden anden afhøring.Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, nårdet skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstat-ningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser herfor.Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor enperson er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke enadvokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse forudlæg til den beskikkede advokat.

3.2. Offerrådgivning

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politietvaretager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landetspolitikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, og poli-tiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med at ska-be kontakt mellem offer og offerrådgivning.Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre for forbry-delser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om erstat-ning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningen kanendvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offeret iretten, hvis der er behov herfor.

3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-

dens løsladelse

Efter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden ifornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået veddøden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettedeom sagens gang.Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skalvejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder ogpligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentligesagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliverikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal mødesom vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler denforurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet omdet. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at anklagemyn-digheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede om adgan-gen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en nem måde,f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via internettet, kan be-stille domsudskriften enten gennem politiet eller anklagemyndigheden el-ler direkte ved retten.Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er derindsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, atforurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens løs-ladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sædelighedsfor-brydelser.En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-ningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risikofor hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.8

3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.

Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis denforurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmereregler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for atpåklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere reglerherom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klageover en afgørelse om tiltalefrafald.Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-skende, kunne anses for at være nære pårørende.

3.5. Tolkebistand

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-telse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssprogeter dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligtskal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornø-dent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog i vissetilfælde undlades.For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori enstatsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter tiloversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne ioverensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkost-ninger.Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid fast-sat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.

3.6. Forurettedes deltagelse i straffesager

Den forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal mødesom vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringeraf andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-stemmes af retten.Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for atstille spørgsmål til andre end den forurettede.Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidtangår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, somdenne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-tedes bevismateriale skal anvendes.For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altidret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenteraf betydning for erstatningsfastsættelsen.For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forudfor domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for denpågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagen

Det følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndighedenunderretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelsemed et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistår10

vidnet.Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejdeskal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse afforklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, atsikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. værebehov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herundernavnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsatsom følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne afden strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skalforlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringenaf et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endviderekan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling ogbopæl ikke må oplyses for tiltalte.Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af etbarn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunderbarnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring afældre børn kan anvendes som bevis.

3.8. Erstatning og sagsomkostninger

Ifølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, derforvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået iden danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-11

ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres afskadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen eranmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-ningslovens § 10.Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles udenmedvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltaltefor den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtagevidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser tillægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidnermv.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til direktiv fremsat medhjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-des ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en gen-nemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have lovgivningsmæs-sige konsekvenser.Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke atrejse tiltale.

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen afOffentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af kvindekrisecent-re, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, LandsforeningenHjælp Voldsofre, Offerrådgivningen.Høringsfristen er fastsat til den 16. september 2011.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget erat fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i tilstræk-kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor det ervigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil tilnær-me medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til og be-skyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig tillid.Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgerebor, arbejder og rejser rundt om i EU og bliver ofre for kriminalitet, mensde er i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt sværtved at få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yder-ligere byrde for dem. Borgerne bør kunne regne med at få adgang til etminimum af rettigheder overalt i EU.Det er på den baggrund også regeringens vurdering, at nærhedsprincippeter overholdt.

7. Andre landes kendte holdninger

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimums-

standarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte

og beskyttelse

KOM(2011)275

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

2.1. Anvendelsesområde

2.2. Ret til information og rådgivning

2.3. Ret til tolkebistand og oversættelse

2.4. Ofres deltagelse i straffesager

2.5. Beskyttelse af ofre

2.6. Sårbare ofre

2.7. Uddannelse og koordinering

3.

Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesager

3.2. Offerrådgivning

3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-

dens løsladelse

3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.

3.5. Tolkebistand

3.6. Forurettedes deltagelse i straffesager

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagen

3.8. Erstatning og sagsomkostninger

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig generel dansk holdning

9.

Orientering af andre af Folketingets udvalg