GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager

KOM(2011)276

Resumé

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig an-erkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager har til formål atsikre, at beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sager, som er truffet i énmedlemsstat, anerkendes i en anden medlemsstat uden mellemliggendeprocedurer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningertil forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-cember 2009, at rettighederne for ofre for kriminalitet skal styrkes.En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) tog iseptember 2009 initiativ til at fremsætte forslag til direktiv om den euro-pæiske beskyttelsesordre. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 3.-4. juni 2010 opnået enighed om, at der var grundlag for, atRådet kunne fortsætte drøftelserne med Europa-Parlamentet med henblikpå at opnå en aftale om direktivforslaget. Forslaget, der er fremsat efter ar-

tikel 82 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, angåralene beskyttelsesforanstaltninger inden for det strafferetlige område. Di-rektivforslaget drøftes fortsat i Rådet og Europa-Parlamentet.Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikrerettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilesager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-tigheder, støtte og beskyttelse. Forslaget til forordning har til formål atsupplere det nævnte direktivforslag om gensidig anerkendelse af beskyttel-sesforanstaltninger i straffesager.Det fremgår af forslaget til forordning, at i et fælles område med frihed,sikkerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske ellerpsykiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttel-sesforanstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyt-telse i andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrundforeslås der indført en mekanisme, der skal sikre, at en beskyttelsesforan-staltning i en civilretlig sag, som er truffet i én medlemsstat, anerkendes ien anden medlemsstat.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel vedtagelse af forslaget vil således ikke være bindende forDanmark, og forordningen vil ikke finde anvendelse i Danmark.

2. Indhold

Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at enafgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttedeperson befinder sig i denne medlemsstat.Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-ger, som er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsenaf en beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelses-staten.Ifølge forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,der træffes i civilretlige spørgsmål, uanset hvilken myndighed, der hartruffet foranstaltningen.Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås ifølge forslaget afgørelser af fore-byggende og midlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en med-lemsstat i overensstemmelse med national ret med henblik på at beskytteen person, når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende per-sons fysiske eller psykiske integritet eller frihed er i fare.Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:-en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte steder, hvor denbeskyttede person bor, eller som han eller hun besøger,en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-skyttede person,en forpligtelse til ikke at komme tættere på den beskyttede personend en nærmere angivet afstand, elleren afgørelse, der alene giver den beskyttede person adgang til denfælles bopæl.

punktet for vedtagelsen af den nationale beskyttelsesforanstaltning, hvissagen har grænseoverskridende karakter (dvs. hvis faren for den pågæl-dende person ikke udelukkende er til stede i udstedelsesmedlemsstaten). Iandre tilfælde udstedes attesten efter anmodning fra den beskyttede person.Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis degrundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, undervisse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningenprøvet i udstedelsesmedlemsstaten.Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikkeefterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan alene afslåat anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvis den er uforenelig med enafgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underretteden person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsenaf beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltningerog sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension ellertilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysningerskal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-dende myndigheder.

3. Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (poli-titilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes medbøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter ikke, atder er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,4

at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelseraf den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betingelse,at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af politiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.Et polititilhold har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, og forvalt-ningslovens krav om partshøring, begrundelse, klagevejledning mv. findersåledes anvendelse. Politiets afgørelse om at meddele tilhold kan påklagestil statsadvokaten, hvis afgørelse ikke kan påklages yderligere.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen afsager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265. Detfremgår bl.a. heraf, at der skal angives en begrundelse for afgørelsen, lige-som der skal gives klagevejledning. Sagens parter bør straks underrettes,når politiet har truffet afgørelse, og parterne skal have udleveret udskrift afpolitiprotokollen. Det bør tilstræbes, at den person, som meddeles tilhold,er til stede, når tilholdet meddeles. Hvis personen ikke er til stede, skalmeddelelsen forkyndes for den pågældende personlig.

3.2. Bortvisning fra hjemmet

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddeletilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er begrun-det mistanke om, at den pågældende person har begået en overtrædelse afstraffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende behand-ling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en overtræ-delse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er omfattetaf straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædeligheden, for-brydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den personlige frihed),eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der i øvrigt inde-bærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde tilat antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydelser,hvis vedkommende forbliver i hjemmet.Afgørelser om bortvisning træffes af politiet. Afgørelserne er underlagtforvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse ogklagevejledning.

Som følge af indgrebets særlige karakter gælder der en særlig let og hurtigadgang til domstolsprøvelse af afgørelser om bortvisning. Den, der bortvi-ses, kan således inden 14 dage efter, at afgørelsen er forkyndt for den på-gældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for byretten på det sted,hvor boligen findes. Den pågældende skal vejledes om denne ret ved for-kyndelsen.En afgørelse om bortvisning kan kombineres med et almindeligt tilhold,det vil sige en advarsel mod trænge sig ind på, forfølge med skriftlige hen-vendelser eller på anden lignende måde forulempe den eller de personer,som bortvisningen skal beskytte. Den, der bortvises, kan endvidere forby-des at opholde sit i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen el-ler et medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til forordning fremsat medhjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-ler finde anvendelse i Danmark.Det bemærkes i den forbindelse, at det er Justitsministeriets vurdering, atdet ikke ville have lovgivningsmæssige konsekvenser eller statsfinansiellekonsekvenser af betydning, hvis forordningen om gensidig anerkendelsefandt anvendelse i Danmark.

5. Høring

Forslaget til forordning er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Lands-ret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen afOffentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af kvindekrisecent-re, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, LandsforeningenHjælp Voldsofre, Offerrådgivningen.Høringsfristen er fastsat til den 16. september 2011.

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslagetikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund afde tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke misterden beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i enafskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kunlovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslagetefter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager

KOM(2011)276

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

3.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold

3.2. Bortvisning fra hjemmet

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig generel dansk holdning

9.

Orientering af andre af Folketingets udvalg