Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 569
Offentligt
1021946_0001.png
1021946_0002.png
1021946_0003.png
1021946_0004.png
1021946_0005.png
1021946_0006.png
1021946_0007.png
1021946_0008.png
1021946_0009.png
1021946_0010.png
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
14. juli 2011StrafferetskontoretAMC41255

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ret til adgang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunika-

tion ved anholdelse

KOM (2011) 326 endelig

Resumé

Forslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder i EU formistænktes og tiltaltes ret til at få advokatbistand og til i forbindelse medanholdelsen at kommunikere med en tredjemand, f.eks. et familiemedlem,en arbejdsgiver eller en konsulær myndighed. Forslaget omfatter ogsåpersoner, som anholdes med henblik på udlevering efter reglerne i ram-meafgørelsen om den europæiske arrestordre. Forslaget er et led i enstørre lovgivningspakke, hvormed der lægges op til at indføre et sæt mi-nimumsregler for processuelle rettigheder under straffesager i EU. For-slaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark ergenerelt positivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 ensåkaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltesproceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skulle vedta-ges foranstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle ret-tigheder, som skulle behandles én ad gangen, og Kommissionen blev op-fordret til at fremlægge de nødvendige forslag hertil. Rådet gav i den for-
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
bindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet gjort nok på EU-plan tilat sikre individets grundlæggende rettigheder under straffesager.I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager somen grundlæggende værdi i EU. Det vil også fjerne hindringer i den friebevægelighed, hvis individets grundlæggende rettigheder beskyttes. IStockholmprogrammet omtales køreplanen som en integreret del af detflerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag tilhurtig gennemførelse heraf.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82, stk. 2, i TEUF, har tilformål at fastsætte fælles minimumsstandarder for de rettigheder, sommistænkte, tiltalte og personer, der eventuelt skal udleveres efter reglernei rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, har til at få adgang tiladvokatbistand og til ved anholdelsen at kommunikere med en tredje-mand, f.eks. et familiemedlem, en arbejdsgiver eller en konsulær myn-dighed.2
Forslaget bygger i vidt omfang på artikel 6 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention (EMRK), således som denne bestemmelse er blevetfortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men på vissepunkter går forslaget dog videre end EMRK.Forslaget indeholder desuden regler om ret til at kontakte de konsulæremyndigheder for udlændinge, som bliver frihedsberøvet. Retten følgerallerede af Wienerkonventionen af 1963 om konsulære forbindelser, derfastsætter, at en udenlandsk statsborger ved anholdelse eller frihedsberø-velse har ret til at anmode om, at vedkommendes konsulat underrettes omfrihedsberøvelsen, og til at modtage besøg af konsulære embedsmænd.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Der lægges op til, at direktivet skal finde anvendelse fra det tidspunkt,hvor en person bliver gjort opmærksom på, at den pågældende er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, og indtil sagensafslutning.
Forslaget indeholder bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til enadvokat. Således skal der gives adgang til advokatbistand hurtigst muligtog senest ved frihedsberøvelsen, så snart det er muligt under hensyn tilomstændighederne i den konkrete sag og i det mindste inden politiets af-høring. Der skal også gives adgang til advokatbistand f.eks. i forbindelsemed, at myndighederne træffer beslutning om indsamling af beviser,medmindre dette ville være til skade for tilvejebringelse af beviserne.
Forslaget indeholder desuden nærmere regler om indholdet af retten tiladvokatbistand, herunder bl.a. at den mistænkte eller tiltalte skal have rettil at mødes med advokaten, og at advokaten skal have ret til at være tilstede under afhøringer og til at stille spørgsmål mv. Varigheden og hyp-pigheden af møderne mellem den mistænkte eller tiltalte må ikke be-grænses på nogen måde, der kan være til skade for hans ret til forsvar.
Forslaget tilsigter endvidere at regulere retten til kommunikation i for-bindelse med anholdelse, således at en person, der frihedsberøves i for-bindelse med en straffesag, snarest muligt efter anholdelsen har ret til atkommunikere med en person efter eget valg, f.eks. et familiemedlem el-ler en arbejdsgiver. Desuden skal repræsentanter for børn, der frihedsbe-røves, underrettes hurtigst muligt herom.3
Der foreslås endvidere regler om retten for udlændinge til at underrettede konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen. Di-rektivforslaget fastslår desuden fortroligheden af kommunikationen mel-lem en forsvarer og en mistænkt eller tiltalt.
Forslaget indeholder en begrænset adgang til at fravige reglerne om ad-gangen til advokatbistand og indholdet af denne ret, retten til kommuni-kation ved anholdelse og retten til at kommunikere med konsulære ellerdiplomatiske myndigheder. En fravigelse skal således være begrundet itvingende hensyn til hurtigt at afværge alvorlige konsekvenser for andremenneskers liv eller fysiske integritet og må ikke alene være begrundet iden påståede lovovertrædelses art eller grovhed. Desuden må en fravigel-se ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt, og den skal være begrænsettil det kortest mulige tidsrum og må i intet tilfælde forlænges til retssag-ens begyndelse. Endelig må en fravigelse ikke være til hinder for en ret-færdig rettergang.
Forslaget indebærer desuden en regulering af, under hvilke omstændig-heder en mistænkt eller tiltalt kan give afkald på rettigheder i henhold tildirektivet, herunder at den mistænkte eller tiltalte skal have fuldt kend-skab til konsekvenserne af et afkald, og at afkaldet skal være utvetydigtog givet af egen fri vilje.
Direktivforslaget fastsætter endvidere regler om retten til advokatbistandfor en person, der eventuelt skal udleveres efter reglerne i rammeafgørel-sen om den europæiske arrestordre, herunder en ret til efter anmodning atfå en advokat i den medlemsstat, der har udstedt arrestordren. I øvrigtsvarer indholdet af retten til advokatbistand i forbindelse med udleveringefter en europæisk arrestordre i det væsentlige til det ovenfor anførte omretten til advokatbistand for mistænkte eller tiltalte.
Endelig indeholder direktivforslaget en række mere tekniske regler, bl.a.om retsvirkningerne af tilsidesættelse af retten til advokatbistand, herun-der om anvendelsen af bevismidler, der er opnået i strid hermed.
4

3. Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

3.1.1. Retten til forsvarer

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mis-tænkt eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer. Således følger det af §730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at vælge en for-svarer til at stå ham bi i overensstemmelse med retsplejelovens regler.Desuden opregnes i retsplejelovens § 731 en række tilfælde, hvor derskal beskikkes en forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan be-skikkes efter § 732, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes personeller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikkeselv har skaffet sig bistand af en forsvarer.Endelig følger det af retsplejelovens § 821 e, at der i visse tilfælde efteranmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet beskik-kes en advokat for en person under 14 år, når den pågældende efter sa-gens karakter og omfang må antages at have et ganske særligt behov foradvokatbistand.

3.1.2. Forsvarerens beføjelser

Retsplejeloven indeholder også regler om en forsvarers rettigheder. Efterretsplejelovens § 745 c har en forsvarer således f.eks. ret til at overværepolitiets afhøringer af sigtede og til at stille yderligere spørgsmål. Detfremgår også af bestemmelsen, at forsvareren efter begæring skal under-rettes om tidspunktet for afhøringerne.Desuden følger det bl.a. af § 745 d, at politiet, når en afhøring, en kon-frontation, en fotoforevisning eller andet efterforskningsskridt af lignen-de betydning kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under ho-vedforhandlingen, giver meddelelse til forsvareren inden foretagelsen,således at forsvareren kan få lejlighed til at være til stede.Efter § 745 e skal forsvareren være til stede under videoafhøringen af etbarn, når afhøringen formodes at ville finde anvendelse som bevis underhovedforhandlingen.5
Efter § 748, stk. 2, underrettes forsvareren om alle retsmøder og er beret-tiget til at overvære dem. Hvis det ikke er muligt at give forsvarerenmeddelelse, kan der kun afholdes retsmøder, som ikke kan opsættes.

3.1.3. Særligt om tvangsindgreb i strafferetsplejen

Retsplejeloven indeholder endvidere en række bestemmelser om tvangs-indgreb i strafferetsplejen, herunder bl.a. indgreb i meddelelseshemme-ligheden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapitel 73)samt beslaglæggelse og edition (kapitel 74).Efter § 784 skal der inden rettens afgørelse om indgreb i meddelelses-hemmeligheden beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører,og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. En advokat beskikket imedfør af § 784 skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til atovervære disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som politi-et har tilvejebragt. Det følger af § 787, at den beskikkede advokat somudgangspunkt kan forlange at overvære åbningen af breve og andre luk-kede forsendelser.Reglerne om advokatbeskikkelse mv. gælder også i forhold til ransag-ning. Retsplejelovens kapitel 72 indeholder som nævnt regler om legems-indgreb. Således følger det af § 792 c, stk. 2, at afgørelse om andre le-gemsindgreb end undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver herfraog udtagelse af spyt- eller blodprøver træffes af retten ved kendelse. Efter§ 792 c, stk. 4, skal der på sigtedes begæring beskikkes en offentlig for-svarer.

3.1.4. Fortrolighed

Retsplejeloven indeholder regler om fortrolighed i kommunikationenmellem en sigtet og dennes forsvarer. Således følger det f.eks. af § 170,at vidneforklaring ikke må afkræves bl.a. forsvarere om det, som erkommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.Det følger af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant altid har ret til ukon-trolleret besøg af sin forsvarer, og arrestanten har efter § 772, stk. 2, rettil ukontrolleret brevveksling med forsvareren.Efter § 782, stk. 2, må telefonaflytning, anden aflytning, brevåbning ogbrevstandsning ikke foretages med hensyn til den mistænktes forbindelse6
med personer, som efter den nævnte bestemmelse i § 170 er udelukketfra at afgive forklaring som vidne.Det følger endvidere af § 794, stk. 3, og § 795, stk. 2, at der ikke må skeransagning af skriftlige meddelelser eller lignende mellem den mistænkteog personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forkla-ring som vidne i sagen. Det samme gælder beslaglæggelse og edition.

3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende proto-koller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 medsenere ændringer.EMRK artikel 6 vedrører retten til en retfærdig rettergang. Det følger afartikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse,har ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar.Bestemmelsen anvendes bl.a. i forhold til kommunikationen mellem denanklagede og forsvareren.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig personligteller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Efter Menneske-rettighedsdomstolens praksis bør en person tilbydes advokatbistand alle-rede ved første afhøring hos politiet, medmindre der er tvingende grundetil at fravige dette.

3.3. Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne

Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-loven og den nordiske udleveringslov, der trådte i kraft den 1. januar2004, gennemført Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne.Det følger af artikel 11 i rammeafgørelsen, at en eftersøgt, der anholdesmed henblik på fuldbyrdelse af en europæiske arrestordre, har ret til bi-stand af en juridisk rådgiver og tolk i overensstemmelse med den natio-nale lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat.7
Desuden følger det af rammeafgørelsens artikel 19, at den eftersøgte af-høres af en judiciel myndighed bistået af enhver anden person, der er ud-peget i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udstedendemyndighed er hjemmehørende.Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der beskikkes en for-svarer for den, som søges udleveret, når der iværksættes en undersøgelseaf, om betingelserne for udlevering er opfyldt, medmindre den pågæld-ende selv vælger en forsvarer.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udle-veres til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til atkontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsenog retten til at kontakte relevante konsulære myndigheder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, somikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,vurderes forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:8
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettig-heder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 16. september 2011.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaternehver for sig, da der stadig er væsentlig forskel på, nøjagtigt hvordan oghvornår der indrømmes ret til at få adgang til advokatbistand under straf-fesager i EU. Da formålet med forslaget er at fremme gensidig tillid, erdet kun foranstaltninger, der træffes af EU, der kan opstille fælles mini-mumsstandarder, som finder anvendelse overalt i EU. Forslaget vil til-nærme medlemsstaternes processuelle regler med hensyn til, hvornår oghvordan mistænkte og tiltalte samt personer, for hvem der er udstedt eneuropæisk arrestordre, kan få adgang til advokatbistand, idet målet er atfremme gensidig tillid. Forslaget er således efter Kommissionens opfat-telse i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Det følger som ovenfor nævnt af Rådets køreplan med henblik på at styr-ke den mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffe-sager som omtalt i Stockholmprogrammet, at der skal fastsættes fællesminimumsstandarder i EU. Nærværende forslag er en udmøntning herafog er et nødvendigt skridt for at opfylde køreplanens formål. Forslaget erderfor efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstater til forslaget.
9

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

9. Orientering af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-tingets Retsudvalg.
10