REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 568: Henvendelse af 27/7/11 fra Erling Madsen vedr. stramning af våbenloven

Ingen grund til stramning af våbenloven SF har på det seneste – kort før Oslo-·‐terrorsagen – foreslået en stramning af våbenloven, og efterfølgende fulgt op med et forslag om, at skytter ikke længere må opbevare pistoler/revolvere i hjemmene, men skal samle dem i skytteforeningerne. Efter Oslo-·‐terrorsagen er det også i medierne blevet nævnt, at gerningsmanden har brugt en pistol, som han lovligt har fået via medlemskab af en skytteforening. Og det er nogle steder fremstillet, som om man både i Norge og Danmark kan »gå ind fra gaden i en skytteforening og gå hjem med en pistol«. -·‐ De Danske Skytteforeninger ser ingen grund til denne stramning, da området i forvejen er stærkt reguleret. Der er udbredt kontrol med de våben, som skytter har adgang til, og det er meget få, som stjæles. De opbevares også under betryggende forhold. Kriminelle får typisk deres våben helt andre steder fra. Det er således udtryk for hovsaløsninger, at ville stramme på et område, der både er under tæt myndighedskontrol og ikke udgør et problem, siger DDS’ formand Christian Kjær. Siden 1988 – og senest i 2011 -·‐ har politikerne flere gange strammet Våbenloven, Våbenbekendtgørelsen og Våbencirkulæret. Tiltag, som DDS har bakket op om, selv om det har kostet De Danske Skytteforeninger og skytterne mange millioner kroner til sikring af våben. Der har været flere argumenter fremme i debatten, som tyder på, at der mangler viden om, hvordan reglerne rent faktisk allerede er. Derfor ridser vi her hovedtrækkene op: Foreningens bestyrelse I en skytteforeninger er det ikke nok at blive valgt på generalforsamlingen til bestyrelsen, hvert medlem skal desuden godkendes af politiet. Ydermere skal alle bestyrelsesmedlemmer, som skal have adgang til foreningens våbenboks, samt skal transportere foreningens våben til for eksempel stævner, have en særskilt politigodkendelse til hver ting. (fortsættes)

Adgang til våben Medlemmer af skytteforeninger benytter primært rifler, pistoler og revolvere. Nogle ejes af foreningen, men skytten har også mulighed for selv at anskaffe våben – dog med følgende restriktioner: -·‐ medlemmerne skal være 16 år – for pistoler dog 20 år -·‐ for at købe pistoler/revolvere skal man være aktiv skytte i 2 år -·‐ foreningens formand skal underskrive ansøgningen -·‐ ansøgningen vurderes af politiet, som bl.a. tjekker i Kriminalregistret -·‐ når politiets godkendelse foreligger, skal formanden underskrive. En betingelse for at et våben kan godkendes, er, at det er på programmet i en af landets 3 organisationer med skydning. Pistoler og revolvere hører under kategorien »særligt farlige våben« og der er derfor restriktioner på, hvor mange man må eje. Ydermere er politiets tilladelse i nogle tilfælde ikke nok, og hér skal Justitsministeriet godkende hver ansøgning. Registrering af våben Alle våben – både forenings-·‐ og privatejede – registreres i Skytteforeningers Våbenregistrering, SKV. Et register, som politiet også har adgang til. Derudover registrer politiet jagtrifler og haglvåben. Hvis et våben stjæles eller handles, noteres det. Og ejeren af våben får udstedt et id-·‐kort med oversigt over, hvilke våben han/hun har tilladelse til. Dette kort skal altid medbringes sammen med våben. SKV og politiet laver stikprøvekontrol i skytteforeninger for at sikre, at våben er registreret korrekt og at de opbevares efter reglerne. Opbevaring af våben Der er meget strikse krav til våbenopbevaring – både i skytteforeninger og private hjem. Som udgangspunkt skal våben begge steder opbevares i bokse/sikringsskabe, der opfylder nogle EU-·‐normer; dvs. at de ikke er nemme at få brækket op eller kørt væk. Der er også regler for tilkobling til døgnbetjent alarmcentral, ligesom der er regler for hvor mange, der må opbevares. Desuden har politiet mulighed for i de enkelte skytteforeninger at stille skrappere krav – en mulighed, der flittigt er gjort brug af! Yderligere informationer: Generalsekretær Steen F. Andersen, 21 45 03 55, [email protected] Erling Madsen, DDS’ Kommunikationsafdeling, 40 59 57 00, [email protected]