REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 562: Lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser som alternativ til varetægtsfængsling)fra justitsministeren

ForslagtilLov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetligeafgørelser i Den Europæiske Union(Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgø-relser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling)§1I lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetli-ge afgørelser i Den Europæiske Union, som ændret ved § 1 i lov nr. 347af 14. maj 2008 og § 1 i lov nr. 271 af 4. april 2011, foretages følgendeændringer:1.I§ 1, stk. 1, nr. 3,ændres ”og”til ”,”.2.I§ 1, stk. 1,indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:”4) foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling (varetægtssur-rogater) og”Nr. 4 bliver herefter nr. 5.3.Overskriftentilafsnit IIIaffattes således:”AfsnitIIIBødestraf, fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstalt-ning, pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsæt-telse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøve-løsladelse samt foranstaltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling”

4.Efter§ 29 tindsættes iafsnit III:”Kapitel 6 cAnerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om foranstaltninger som al-ternativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogater)§ 29 u.Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på strafferetlige afgø-relser, der som alternativ til varetægtsfængsling pålægger en person eneller flere foranstaltninger, der er mindre indgribende end varetægts-fængsling, herunder1) pligt til at meddele den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstatenenhver ændring af bopæl, især med henblik på modtagelse af ind-kaldelse til et retsmøde som led i en straffesag,2) pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller idefinerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten,3) pligt til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder,4) pligt, der begrænser muligheden for at forlade fuldbyrdelsesstatensområde,5) pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemt myn-dighed,6) pligt til at undgå kontakt med bestemte personer i forbindelse medden eller de påståede lovovertrædelser,7) pligt til ikke at tage del i nærmere angivne aktiviteter i forbindelsemed den eller de påståede lovovertrædelser, hvilket kan omfatte be-skæftigelse med et nærmere angivet erhverv eller beskæftigelsesom-råde,8) pligt til ikke at føre køretøj,9) pligt til at stille en økonomisk sikkerhed,10) pligt til at undergive sig terapeutisk behandling eller afvænning eller11) pligt til at undgå kontakt med bestemte genstande i forbindelse medden eller de påståede lovovertrædelser.§ 29 v.En afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling, der er truffet i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), an-erkendes og fuldbyrdes her i landet på anmodning fra udstedelsesstaten,hvis den person, som afgørelsen vedrører, har lovligt og sædvanligt op-hold her i landet, og personen efter at være blevet underrettet om foran-staltningerne har indvilget i at vende tilbage hertil, medmindre der ergrundlag for at afslå anerkendelse af afgørelsen efter § 29 w, stk. 2, eller§ 29 x.2

Stk. 2.På anmodning fra udstedelsesstaten og efter ønske fra den på-gældende kan en afgørelse anerkendes og fuldbyrdes, selv om personenikke på tidspunktet for anmodningen har lovligt og sædvanligt ophold heri landet, hvis det det skønnes formålstjenligt af hensyn til den pågælden-des mulighed for at opretholde en normal tilværelse.Stk. 3.En foranstaltning omfattet af § 29 u, som på grund af sin artikke er forenelig med de foranstaltninger, der i henhold til dansk lovgiv-ning kan fastsættes for en tilsvarende strafbar handling, kan tilpasses ioverensstemmelse med en foranstaltning, som ville kunne fastsættes her ilandet for en sådan handling. Den tilpassede foranstaltning skal ligge såtæt som muligt på den oprindelige foranstaltning, som er fastsat i udste-delsesstaten, og må ikke udgøre en skærpelse i forhold hertil.Stk. 4.Behandling af anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelsesker efter reglerne i kapitel 12.§ 29 w.En afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan anerkendesher i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter danskret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kanstraffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst3 år:1) Deltagelse i en kriminel organisation.2) Terrorisme.3) Menneskehandel.4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.7) Bestikkelse.8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finan-sielle interesser.9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.11) Internetkriminalitet.12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter ogulovlig handel med truede plantearter og træsorter.13) Menneskesmugling.14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.17) Racisme og fremmedhad.18) Organiseret eller væbnet tyveri.3

19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgen-stande.20) Bedrageri.21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.24) Forfalskning af betalingsmidler.25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmendestoffer.26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.28) Voldtægt.29) Brandstiftelse.30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstolsstraffemyndighed.31) Skibs- eller flykapring.32) Sabotage.Stk. 2.Uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, kan anerkendelse afen afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængslingafslås, hvis en handling svarende til den, som ligger til grund for den på-gældende afgørelse, ikke er strafbar efter dansk ret.§ 29 x.Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltningersom alternativ til varetægtsfængsling kan i øvrigt afslås, hvis1) den attest, som er omhandlet i § 48, er mangelfuld eller er i åbenbaruoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret ellerrettet inden for en rimelig frist,2) kriterierne for fuldbyrdelse af afgørelsen efter § 29 v, stk. 1-2, ikke eropfyldt,3) afgørelsen ikke vedrører en af de i § 29 u nævnte foranstaltninger,4) der er grund til at formode, at foranstaltningerne er pålagt med detformål at straffe den pågældende person på grund af vedkommendeskøn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiskeoverbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældende kanblive dårligere stillet af disse grunde,5) straffesagen ikke kan gennemføres på grund af forældelse efter danskret,6) der efter dansk ret ikke kan føres tilsyn med foranstaltningerne pågrund af immunitet,7) den pågældende person på gerningstidspunktet var under den krimi-nelle lavalder, jf. straffelovens § 15, eller4

8) den pågældende person i tilfælde af overtrædelse af foranstaltninger-ne ikke vil kunne udleveres efter reglerne i Rådets rammeafgørelseom den europæiske arrestordre (2002/584/RIA).Stk. 2.Anerkendelse og fuldbyrdelse kan endvidere afslås, hvis afgø-relsen vedrører forhold, som personen tidligere er fundet skyldig i ellerfrifundet for her i landet eller i en anden stat end udstedelsesstaten (for-bud mod dobbelt strafforfølgning). Tilsvarende gælder, hvis personen erbenådet her i landet for handlingen. Hvis personen er dømt i en andenstat end Danmark, kan anerkendelse kun afslås, hvis dommen er fuldbyr-det, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes i doms-staten.Stk. 3.Anerkendelse og fuldbyrdelse kan tillige afslås, hvis tiltale erfrafaldet eller påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgørelsenvedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.§ 29 y.Inden der træffes afgørelse om afslag på anerkendelse og fuld-byrdelse i medfør af § 29 x, stk. 1, nr. 1-3, stk. 2 eller stk. 3, skal denkompetente myndighed i udstedelsesstaten høres og om nødvendigt an-modes om straks at tilvejebringe supplerende oplysninger til brug for af-gørelsen. Afgørelsen om anerkendelse og fuldbyrdelse kan i de § 29 x,stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde udsættes, indtil attesten foreligger i fuld-stændig stand.Stk. 2.Inden der træffes afgørelse om anerkendelse af en afgørelse omtilsynsforanstaltninger, som ville kunne afslås efter § 29 x, stk. 1, nr. 8,skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes om denpåtænkte afgørelse og gives en frist på 10 dage fra underretningens mod-tagelse til eventuelt at trække anmodningen om anerkendelse og fuldbyr-delse tilbage.§ 29 z.Udstedelsesstatens kompetente myndighed har kompetencen tilat træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med afgørelsen omforanstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, herunder efterføl-gende afgørelser om forlængelse, ændring eller tilbagekaldelse af udste-delsesstatens oprindelige afgørelse.Stk. 2.Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ved en ef-terfølgende afgørelse ændrer de oprindeligt pålagte foranstaltninger, ogde nye foranstaltninger ikke er omfattet af § 29 u, kan justitsministereneller den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at afvise fuldbyrdelse afde nye foranstaltninger.

Stk. 3.Ændrede foranstaltninger, der på grund af deres art ikke er for-enelig med dansk lovgivning, kan tilpasses i overensstemmelse med § 29v, stk. 3, jf. § 54, stk. 3.Stk. 4.Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har modta-get flere underretninger som nævnt i § 29 å, stk. 2, uden at træffe efter-følgende afgørelser, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndi-ger hertil, anmode den kompetente myndighed om at træffe en sådan af-gørelse inden for en rimelig frist.Stk. 5.Træffer den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke af-gørelse inden for den i stk. 4 nævnte frist, kan justitsministeren eller den,ministeren bemyndiger hertil, beslutte at indstille fuldbyrdelsen af de på-lagte foranstaltninger.§ 29 æ.Hvis en foranstaltning på udstedelsesstatens anmodning skal op-retholdes ud over 4 uger, skal justitsministeren eller den, ministeren be-myndiger hertil, senest 3 uger efter, at fuldbyrdelsen af foranstaltningener påbegyndt her i landet, anmode den kompetente myndighed i udstedel-sesstaten om inden for 1 uge at bekræfte nødvendigheden af at oprethol-de foranstaltningen. Anmodningen skal herefter genfremsættes hvergang, der er forløbet 3 uger fra modtagelsen af en bekræftelse fra udste-delsesstaten.Stk. 2.Fremsættelse af anmodninger som nævnt i stk. 1 kan dog und-lades, når den pågældende har givet afkald herpå.Stk. 3.Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke besva-rer en anmodning som nævnt i stk. 1 inden for den fastsatte frist, skalanmodningen straks genfremsættes. Hvis den kompetente myndighed iudstedelsesstaten igen ikke svarer inden for den fastsatte frist, kan ju-stitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at indstil-le fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger.§ 29 ø.Fuldbyrdelsen af en afgørelse om foranstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling afbrydes her i landet, og kompetencen føres tilba-ge til udstedelsesstaten, hvis1) den pågældende person har etableret sit lovlige og sædvanlige op-holdssted uden for Danmark,2) udstedelsesstaten inden 10 dage efter modtagelsen af underretningefter § 29 å nr. 7, tilbagekalder den i § 48 omhandlede attest, med-mindre fuldbyrdelsen af foranstaltningen i Danmark allerede er ind-ledt,3) udstedelsesstaten har ændret foranstaltningerne i afgørelsen, og fuld-byrdelse af de nye foranstaltninger er afvist efter § 29 z, stk. 2,6

4) der er truffet afgørelse om at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte for-anstaltninger efter § 29 z, stk. 5 eller § 29 æ, stk. 3, eller5) udstedelsesstaten har meddelt, at afgørelsen i udstedelsesstaten ikkelængere kan fuldbyrdes.§ 29 å.Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skrift-ligt og uden unødigt ophold1) om videresendelse af afgørelsen om foranstaltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling og den i § 48 omhandlede attest til rette myndig-hed her i landet,2) om den pågældende persons eventuelle adresseændringer,3) om, at fuldbyrdelse af afgørelsen om foranstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling ikke er mulig, fordi den pågældende personikke kan spores her i landet,4) om, at en afgørelse om at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltningersom alternativ til varetægtsfængsling er blevet påklaget,5) om den endelige afgørelse om at anerkende afgørelsen om foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling,6) om afslag på at anerkende afgørelsen om foranstaltninger som alter-nativ til varetægtsfængsling og begrundelsen herfor,7) om enhver afgørelse om tilpasning af foranstaltningerne samt be-grundelsen herfor, og8) om enhver afgørelse efter § 29 z, stk. 2 eller 5, eller § 29 æ stk. 3, omat afvise eller indstille fuldbyrdelse af de foranstaltninger, som erfastsat i afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling.Stk. 2.De kompetente myndigheder i udstedelsesstaten underrettesendvidere om enhver overtrædelse af de foranstaltninger, som er fastsat iafgørelsen om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, ogom alle øvrige oplysninger, der kan føre til, at udstedelsesstaten træfferefterfølgende afgørelser som nævnt i § 29 z, stk. 1.”

”Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, træffer afgø-relse om anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser omkonfiskation, bødestraf, fængselsstraf eller andre frihedsberøvende foran-staltninger og foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling samtom anmodninger om anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med afgø-relser om pligter eller påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsæt-telse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsla-delse, jf. dog stk. 2 og 3.”7.I§ 54indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Afgørelser om fuldbyrdelse af en foranstaltning som alternativtil varetægtsfængsling træffes ved kendelse.”Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.8.I§ 54indsættes somstk. 6:”Stk.6.Afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af foranstaltningersom alternativ til varetægtsfængsling træffes hurtigst muligt og senest 20arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen fra udstedelsesstaten.Hvis en afgørelse om fuldbyrdelse kæres, jf. § 54 d, stk. 4, forlænges fri-sten for fuldbyrdelsen af afgørelsen med yderligere 20 arbejdsdage. Ud-stedelsesstaten underrettes, hvis det på grund af ekstraordinære omstæn-digheder ikke er muligt at overholde fristen.”9.Efter§ 54 cindsættes ikapitel 12:”§54 d.Sager om fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling, jf. § 54, stk. 3, indbringes af anklagemyndigheden forretten på det sted, hvor den person, afgørelsen vedrører, bor. Hvis denpågældende ikke har bopæl her i landet, bestemmer justitsministeren ellerden, ministeren bemyndiger dertil, hvilken byret, der skal behandle sa-gen. Indbringelse for retten skal ske snarest muligt efter, at anklagemyn-digheden har modtaget sagen fra udstedelsesstaten.Stk. 2.Retten beskikker en forsvarer for den pågældende og underret-ter anklagemyndigheden herom og om tidspunktet for retsmødet. Ankla-gemyndigheden sørger for, at den pågældende underrettes om tid og stedfor retsmødet.Stk. 3.Retten kan behandle sagen om fuldbyrdelse af foranstaltningen,uden at den pågældende er til stede ved retsmødet. Retten kan i disse til-fælde beslutte, at den pågældende deltager i retsmødet ved anvendelse aftelekommunikation med billede.8

Stk. 4.En kendelse om fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling kan kæres i overensstemmelse med reglerne omkære af fængslingskendelser i retsplejelovens kapitel 85. Kæremålsfristenregnes fra den dag, hvor retten har sendt afgørelsen til den pågældende.”10.I§ 58indsættes somstk. 4:”Stk.4.Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en af-gørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, jf. § 29u, sker fuldbyrdelse i overensstemmelse med dansk ret.”11.§ 59, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Attester, der i medfør af denne lov fremsendes til en andenmedlemsstat med henblik på fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraffe ogkonfiskation og med henblik på fuldbyrdelse af foranstaltninger som al-ternativ til varetægtsfængsling samt anerkendelse af og overtagelse aftilsyn med afgørelser om pligter eller påbud i forbindelse med udsættelseaf straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion ellerved prøveløsladelse, skal attesteres af justitsministeren eller den, der be-myndiges dertil.”12.Efter § 60 b indsættes ikapitel 13:”§ 60 c.Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kananmode en anden medlemsstat om at fuldbyrde en afgørelse om foran-staltninger som alternativ til varetægtsfængsling, når den pågældendeperson, som er omfattet af afgørelsen, har lovligt og sædvanligt ophold idenne medlemsstat og efter at være blevet underrettet om foranstaltnin-gerne har indvilget i at vende tilbage til medlemsstaten.Stk. 2.Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kandesuden anmode en anden medlemsstat end den, hvor den pågældendeperson har lovligt eller sædvanligt ophold, om at fuldbyrde afgørelsen,hvis den pågældende ønsker det, og medlemsstaten har givet sit samtyk-ke hertil.Stk. 3.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlin-gen af sager, der er omfattet af denne bestemmelse.”

Indholdsfortegnelse1. Lovforslaget i hovedtræk2. Gældende ret2.1. Retsplejelovens regler om varetægtsfængsling og foranstaltninger som alter-nativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogat)3. Indholdet af rammeafgørelsen3.1. Rammeafgørelsens anvendelsesområde3.2. Indholdet af den strafferetlige afgørelse og procedurerne for fremsendelse afafgørelsen3.3. Kompetente myndigheder3.4. Fuldbyrdelsesstatens afgørelse om fuldbyrdelse m.v.3.5. Kompetence vedrørende tilsyn med overholdelsen af foranstaltningerne3.6. Efterfølgende afgørelser3.7. Prøvelse af tilsynsforanstaltningernes nødvendighed3.8. Underretning fra fuldbyrdelsesstaten og høring mellem myndighederne3.9. Udlevering af personer omfattet af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger3.10. Omkostninger3.11. Forholdet til andre aftaler og ordninger3.12. Gennemførelse og ikrafttræden4. Lovforslagets udformning4.1. Betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling4.1.1. Afslagsgrunde4.1.1.1. Krav til attest4.1.1.2. Lovligt og sædvanligt ophold4.1.1.3. Foranstaltningernes art4.1.1.4. Forbud mod dobbelt strafforfølgning4.1.1.5. Dobbelt strafbarhed4.1.1.6. Forældelse4.1.1.7. Immunitet4.1.1.8. Den kriminelle lavalder4.1.1.9. Straf på grund af køn, race, religion, etnicitet m.v.4.1.1.10. Afslag på udlevering4.2. Underretning om afslag4.3. Fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling4.3.1. De kompetente myndigheder og frister for myndighedernes afgørelse4.3.2. Sagens behandling i retten4.3.2.1. Frister for foranstaltningens længde11

1. Lovforslaget i hovedtræk1.1.Formålet med lovforslaget er at indføre de regler, som er nødvendigefor, at Danmark kan opfylde Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions med-lemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om til-synsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (herefterrammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling). Rammeafgørelsen er op-trykt som bilag 2 til lovforslaget.Folketinget har tidligere givet sit samtykke i medfør af grundlovens § 19,stk. 1, til vedtagelsen af rammeafgørelsen. Det skete ved folketingsbe-slutning af 22. oktober 2009 (B 6).Rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling er efterfølgende blevet ved-taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. oktober 2009og er offentliggjort i EU-tidende L 294/20 af 11. november 2009.Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse ogfuldbyrdelse af andre medlemsstaters strafferetlige afgørelser, som i for-bindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober1999 blev fastlagt som hjørnestenen i det retlige samarbejde inden forDen Europæiske Union både på det civilretlige og det strafferetlige om-råde. Princippet om gensidig anerkendelse er siden blevet bekræftet i detfemårige arbejdsprogram for området for retlige og indre anliggender,som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004 (Haag-programmet), og i det seneste arbejdsprogram, som blev vedtaget af DetEuropæiske Råd den 11. december 2009 (Stockholm-programmet).Rammeafgørelsen er vedtaget under henvisning til traktaten om Den Eu-ropæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a og c, og artikel 34, stk. 2,litra b (nu afløst af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-tionsmåde).Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a og c, at fælles handling vedrørenderetligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndel-se af samarbejdet om retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellemkompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-13

lemsstaterne og sikring af forenelighed mellem medlemsstaternes gæl-dende regler, i det omfang det er nødvendigt for at forbedre samarbejdet.Efter artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage tilopfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat ellerKommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser.Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til dettilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at be-stemme form og midler for gennemførelsen. Rammeafgørelser har såle-des karakter af en folkeretligt bindende forpligtelse for medlemsstaterne,der indtræder ved Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen. Særligt i for-hold til Danmarks stilling bemærkes, at det danske forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender ikke har betydning for Danmarks forpligtelsetil at opfylde rammeafgørelsen, idet rammeafgørelsen er vedtaget før Lis-sabon-traktatens ikrafttræden og er bindende for Danmark på mellem-statsligt grundlag.1.2.Rammeafgørelsen indfører en ordning i EU, hvorefter medlemssta-terne gensidigt anerkender og fuldbyrder hinandens afgørelser om til-synsforanstaltninger, der udgør alternativer til varetægtsfængsling (vare-tægtssurrogater).Ordningen indebærer, at en medlemsstat under visse nærmere betingelserskal anerkende og fuldbyrde en række nærmere bestemte foranstaltningersom f.eks. påbud om meldepligt, kontakt- og opholdsforbud, påbud omdeponering af pas m.v., når sådanne foranstaltninger er pålagt i en andenmedlemsstat. Ordningen medfører således, at en person, der er underlagten foranstaltning som alternativ til varetægtsfængsling i én medlemsstat,men som har lovligt og sædvanligt ophold i en anden medlemsstat, vil fåmulighed for at tage ophold i sidstnævnte medlemsstat, mens sagen efter-forskes i den medlemsstat, hvor foranstaltningen er pålagt. Hvis den på-gældende ikke frivilligt vender tilbage til udstedelsesstaten med henblikpå videre retsforfølgning, kan vedkommende udleveres til udstedelsessta-ten i overensstemmelse med reglerne om den europæiske arrestordre.Formålet med ordningen er at undgå diskrimination af personer, der ergenstand for en straffesag i en anden medlemsstat end den, hvor de harlovligt og sædvanligt ophold, ved at sikre, at disse personer ikke bliver14

varetægtsfængslet i videre omfang end personer med bopæl i denne an-den medlemsstat.Formålet med ordningen er desuden at sikre, at personer, der er genstandfor en straffesag i en anden medlemsstat, til sin tid vil kunne stilles for endomstol i denne medlemsstat. Derudover er det hensigten med rammeaf-gørelsen, at den gensidige anerkendelse af foranstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling skal bidrage til at forbedre beskyttelsen af ofre ogaf offentligheden ved at skabe et andet alternativ til varetægtsfængslingend løsladelse uden tilsyn.Rammeafgørelsen udvider området for gensidig anerkendelse og fuld-byrdelse af endelige strafferetlige afgørelser, der er etableret i tidligererammeafgørelser vedrørende gensidig anerkendelse, herunder rammeaf-gørelsen om gensidig anerkendelse af domme om frihedsstraf og friheds-berøvende foranstaltninger og rammeafgørelsen om gensidig anerkendel-se af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med ud-sættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse m.v.Rammeafgørelsen følger i store træk samme opbygning som disse tidli-gere rammeafgørelser, herunder med regler om fastlæggelse af afslags-grunde, regler om fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed inden forden såkaldte positivliste og regler om underretning mellem myndighe-derne m.v.1.3.Lovforslaget indeholder en forpligtelse til at fuldbyrde de foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling, der er fastsat i en strafferet-lig afgørelse fra en anden EU-medlemsstat, hvis den person, som afgørel-sen vedrører, har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og – efter atvære blevet underrettet om de pågældende foranstaltninger – indvilger iat vende tilbage hertil.Lovforslaget fastlægger desuden en forpligtelse til at fuldbyrde sådanneafgørelser, selv om personen ikke har lovligt og sædvanligt ophold iDanmark, hvis fuldbyrdelsen sker efter ønske fra den pågældende personog skønnes formålstjenlig af hensyn til personens mulighed for resociali-sering.I overensstemmelse med rammeafgørelsen er der i lovforslaget fastsat enrække særlige grunde, efter hvilke Danmark som fuldbyrdende stat vilkunne afslå anerkendelse af en strafferetlig afgørelse fra en anden med-15

lemsstat. Disse afslagsgrunde omfatter bl.a. tilfælde, hvor det underlig-gende strafbare forhold er forældet, hvor der foreligger immunitet, ellerhvor personen på grund af sin unge alder ikke kan gøres strafferetligt an-svarlig her i landet. Afslagsgrundene er gjort fakultative, således at Dan-mark vil kunne vælge at fuldbyrde en afgørelse, selvom rammeafgørel-sens betingelser for afslag i den konkrete sag er opfyldt.Efter lovforslaget vil Danmark ikke kunne stille krav om dobbelt straf-barhed (det vil sige, at den lovovertrædelse, som afgørelsen vedrører,skal være strafbar i både udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten) somen betingelse for anerkendelse af afgørelsen om tilsyn med alternativeforanstaltninger, når afgørelsen vedrører visse nærmere anførte forbry-delser svarende til dem, der er indeholdt i den såkaldte positivliste irammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Danmark vil imidlertidi overensstemmelse med rammeafgørelsen kunne stille krav om dobbeltstrafbarhed for så vidt angår overtrædelser, som ikke er omfattet af posi-tivlisten.De typer af foranstaltninger, som Danmark ifølge rammeafgørelsen erforpligtet til at fuldbyrde, er nærmere angivet i lovforslaget. Foranstalt-ningerne omfatter bl.a. påbud om meldepligt, kontakt- og opholdsforbudog deponering af pas m.v. Derudover følger det af lovforslaget, at Dan-mark forpligter sig til at fuldbyrde enkelte ikke-obligatoriske foranstalt-ninger, som vedrører pligt til at tage ophold i en institution, pligt til psy-kiatrisk behandling eller afvænningsbehandling og pligt til at stille øko-nomisk sikkerhed. De konkrete foranstaltninger, som er fastsat i en uden-landsk afgørelse, kan i forbindelse med anerkendelsen af afgørelsen til-passes de former for foranstaltninger, der gælder i Danmark.Med lovforslaget fastlægges endvidere en procedure for anerkendelse ogfuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om foranstaltninger som alterna-tiv til varetægtsfængsling.Kompetencen til at træffe afgørelse om afslag på anerkendelse af sådanneafgørelser foreslås indtil videre placeret i Justitsministeriet, dog såledesat kompetencen vil kunne delegeres til andre myndigheder, hvis det visersig at være hensigtsmæssigt.Fuldbyrdelsen af foranstaltningerne foreslås henlagt til domstolene, derdermed også vil få kompetencen til at foretage tilpasning af den foran-staltning, der er pålagt i udstedelsesstaten. Domstolenes afgørelse vedrø-16

rende fuldbyrdelsen vil ligesom ved almindelige varetægtsfængslingerblive truffet ved kendelse.Endelig følger det af lovforslaget, at danske myndigheder vil kunne an-mode andre medlemsstater om at anerkende og fuldbyrde en afgørelseom foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, der er truffetmed hjemmel i retsplejelovens § 765. Kompetencen til at udstede an-modninger foreslås indtil videre placeret centralt i Justitsministeriet, menvil helt eller delvist kunne delegeres til andre myndigheder.2. Gældende ret2.1. Retsplejelovens regler om varetægtsfængsling og foranstaltnin-ger som alternativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogat)Retsplejelovens § 762 indeholder de materielle betingelser for varetægts-fængsling i forbindelse med strafferetlig forfølgning. Efter § 762, stk. 1,kan en sigtet varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, atvedkommende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offent-lig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1år og 6 måneder eller derover, og 1) der er bestemte grunde til at antage,at vedkommende vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen(unddragelsesfare), 2) der er bestemte grunde til at frygte, at vedkom-mende på fri fod vil begå nye lovovertrædelser (gentagelsesfare), eller 3)der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølg-ningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre(kollusionsrisiko).Efter retsplejelovens § 762, stk. 2, kan en sigtet endvidere varetægts-fængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at ved-kommende har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentligpåtale, og som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, oghensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhedskønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, eller en overtrædelse afstraffelovens § 119, stk. 1, § 123, § 134 a, 192 a, stk. 2, § 218, stk. 1, §222, §§ 224 eller 225, jf. § 218, stk. 1, eller § 222, § 235, stk. 1, §§ 244-246, § 250 eller § 252 eller en overtrædelse af straffelovens § 232 overfor et barn under 15 år, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne omforholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom påfængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen skønnes atkræve, at sigtede ikke er på fri fod. Varetægtsfængsling efter denne be-stemmelse kaldes ofte retshåndhævelsesarrest.17

Varetægtsfængslingen skal være proportional, således at varetægtsfængs-ling ikke kan anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til denherved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og denretsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig, jf. § 762, stk. 3.Desuden må varetægtsfængsling ikke finde sted, hvis lovovertrædelsenalene kan ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30dage.Efter retsplejelovens § 765, stk. 1 og 2, kan retten med sigtedes samtykkeiværksætte en række foranstaltninger i stedet for varetægtsfængsling,hvis betingelserne for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt, og vare-tægtsfængslingens øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstalt-ninger (varetægtssurrogat). Retten kan således bestemme, at den sigtede istedet for varetægtsfængsling skal:1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn,2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde,anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer,3) tage ophold i egnet hjem eller institution,4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænningsbehandling,5) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,6) hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapirer,7) stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin tilstedevæ-relse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom.Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (jf. betænkning nr.728/1974, s. 36), at listen over foranstaltninger ikke er udtømmende, ogretten kan således beslutte at iværksætte andre foranstaltninger i stedetfor varetægtsfængsling.Foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling er ligesom vare-tægtsfængsling underlagt en række frister. Efter retsplejelovens § 767,stk. 1, fastsættes der – bortset fra tilfælde, hvor sigtede ikke er til stedeher i landet – i varetægtskendelsen en frist for varetægtsfængslingens el-ler foranstaltningens længde. Fristen skal være så kort som muligt og måikke overstige 4 uger. Fristen kan herefter forlænges med op til 4 uger ad18

gangen. Fristforlængelsen sker ved kendelse, medmindre sigtede erklærersig indforstået med forlængelsen.Når anklageskriftet er indleveret til retten, og retten har fastsat tidspunktfor hovedforhandlingen, kan retten ved udløbet af en frist fastsat efterstk. 1 bestemme, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fort-sætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen, jf.stk. 2. Udløber den frist, der er fastsat efter stk. 1, efter at hovedforhand-lingen er begyndt, fortsætter varetægtsfængslingen eller foranstaltningenuden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen, jf. stk. 3.Retsplejelovens § 768 a indeholder en række fravigelige grænser for densamlede længde af varetægtsfængslingen frem til hovedforhandlingensbegyndelse i 1. instans. Medmindre retten finder, at der foreligger særligeomstændigheder, må varetægtsfængsling ikke finde sted i et sammen-hængende tidsrum, der overstiger 1) 6 måneder, når sigtelsen angår enlovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 2)1 år, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medførefængsel i 6 år eller derover, jf. stk. 1.Når arrestanten er under 18 år, må varetægtsfængsling ikke finde sted i etsammenhængende tidsrum, der overstiger 1) 4 måneder, når sigtelsenangår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6år, eller 2) 8 måneder, når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efterloven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, medmindre retten finder,at der foreligger helt særlige omstændigheder, jf. stk. 2.Fristerne finder anvendelse for varetægtsfængsling og anden frihedsbe-røvelse (f.eks. varetægtsfængsling af unge under 18 år i surrogat på enlukket institution).Efter retsplejelovens § 768 skal varetægtsfængsling eller foranstaltninger,der træder i stedet herfor, om fornødent ved rettens kendelse ophæves,når forfølgning opgives, eller betingelserne for iværksættelse ikke længe-re er til stede. Hvis retten finder, at undersøgelsen ikke fremmes med til-strækkelig hurtighed, og at fortsat varetægtsfængsling eller anden foran-staltning ikke er rimelig, skal retten ophæve den.I medfør af retsplejelovens § 769 kan retten under nærmere angivne be-tingelser beslutte, at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen opret-holdes under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelsen af dommen kaniværksættes.19

3. Indholdet af rammeafgørelsen3.1. Rammeafgørelsens anvendelsesområdeRammeafgørelsen pålægger EU-medlemsstaterne at indføre en ordning,hvorefter medlemsstaterne gensidigt anerkender og fuldbyrder hinandensstrafferetlige afgørelser om tilsynsforanstaltninger, der udgør alternativertil varetægtsfængsling (varetægtssurrogater).Formålet med ordningen er at åbne mulighed for, at en person, der harlovligt og sædvanligt ophold i én medlemsstat, men er genstand for enstraffesag i en anden medlemsstat, på baggrund af en afgørelse truffet idenne anden medlemsstat kan undergives tilsyn af myndighederne i denmedlemsstat, hvor vedkommende har lovligt og sædvanligt ophold, indtilretssagen i denne anden medlemsstat finder sted.Rammeafgørelsen tager ifølge rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1, på denene side sigte på at fremme anvendelsen af ikke-frihedsberøvende foran-staltninger over for personer, der ikke har lovligt og sædvanligt ophold imedlemsstaten, og på den anden side at sikre, at en person, der er gen-stand for en straffesag i en anden medlemsstat, end den, hvor han harlovligt og sædvanligt ophold, til sin tid vil kunne stilles for en domstol idenne anden medlemsstat. Derudover har rammeafgørelsen til formål atforbedre beskyttelsen af ofre og af offentligheden.Rammeafgørelsen indeholder regler om, at den kompetente myndighed ien medlemsstat (udstedelsesstaten), hvor der er fastsat en afgørelse meden eller flere foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, kanfremsende afgørelsen til en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) medhenblik på dennes fuldbyrdelse af afgørelsen og overtagelse af tilsynetmed den pågældende persons overholdelse af de givne foranstaltningersamt med henblik på udlevering af personen til udstedelsesstaten i tilfæl-de af overtrædelse af foranstaltningerne.Rammeafgørelsen giver imidlertid ikke en person ret til, at der anvendesen ikke-frihedsberøvende foranstaltning som alternativ til varetægts-fængsling som led i en straffesag. Dette spørgsmål er underlagt lovgiv-ningen og procedurerne i den medlemsstat, hvor straffesagen finder sted,jf. artikel 2, stk. 1. Rammeafgørelsen berører desuden ikke medlemssta-ternes udøvelse af deres forpligtelser med hensyn til beskyttelse af ofre,af offentligheden og af den indre sikkerhed i overensstemmelse med arti-20

kel 33 i traktaten om Den Europæiske Union (nu artikel 72 i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde), jf. artikel 3.Det følger endvidere af rammeafgørelsens artikel 5 og præambelbetragt-ning 16, at rammeafgørelsen ikke indebærer nogen ændring af pligten tilat respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprin-cipper, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæ-iske Union, og som afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grund-læggende rettigheder, særligt kapitel VI.Rammeafgørelsens bestemmelser forhindrer således ikke en medlemsstati at afslå at anerkende en afgørelse om foranstaltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling, hvis der er objektive grunde til at formode, at foran-staltningen eller sanktionen er idømt med det formål at straffe en personpå grund af pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationali-tet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at denpågældende kan blive dårligere stillet af en af disse grunde.Det er endvidere anført i præambelbetragtning 17, at rammeafgørelsenikke bør være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres egne for-fatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, forenings-frihed, pressefrihed, ytringsfrihed i andre medier og religionsfrihed.Bestemmelserne i rammeafgørelsen bør desuden anvendes i overens-stemmelse med artikel 18 i EF-traktaten om unionsborgeres ret til at fær-des og opholde sig frit på medlemsstaternes område (nu artikel 19 i trak-taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde), jf. præambelbetragt-ning 18.Endelig følger det af præambelbetragtning 19, at personoplysninger, derbehandles som led i gennemførelsen af rammeafgørelsen, bør beskyttes ioverensstemmelse med rammeafgørelsen 2008/977/RIA om beskyttelseaf personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt sam-arbejde i kriminalsager og i overensstemmelse med Europarådets kon-vention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i for-bindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

3.2. Indholdet af den strafferetlige afgørelse og procedurerne forfremsendelse af afgørelsenEn afgørelse om tilsynsforanstaltninger defineres i rammeafgørelsensartikel 4, litra a, som ”en eksigibel afgørelse truffet som led i en straffe-sag af en kompetent myndighed i udstedelsesstaten i overensstemmelsemed dens nationale ret og procedurer, som pålægger en fysisk person eneller flere tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængs-ling”.De tilsynsforanstaltninger, som medlemsstaterne er forpligtede til at føretilsyn med, omfatter efter rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, følgendeforanstaltninger:1) en forpligtelse for personen til at meddele den kompetente myn-dighed i fuldbyrdelsesstaten enhver ændring af bopæl, især medhenblik på modtagelse af stævning om at give møde under etretsmøde som led i en straffesag,2) en pligt til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller stedereller i definerede områder i udstedelses- eller fuldbyrdelsesstaten,3) en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemteperioder,4) en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at for-lade fuldbyrdelsesstatens område,5) en pligt til på bestemte tidspunkter at henvende sig til en bestemtmyndighed,6) en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte personer i for-bindelse med den eller de påståede lovovertrædelser.Herudover kan den enkelte medlemsstat ved gennemførelsen af ramme-afgørelsen eller på et senere tidspunkt meddele Generalsekretariatet forRådet, at medlemsstaten accepterer at føre tilsyn med en eller flere øvrigeforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan især omfatte:a) en forpligtelse til ikke at tage del i nærmere angivne aktiviteter iforbindelse med den eller de påståede lovovertrædelser, hvilketkan omfatte beskæftigelse med et nærmere angivet erhverv ellerbeskæftigelsesområde,22

b) en forpligtelse til ikke at føre et køretøj,c) en forpligtelse til at deponere en bestemt sum penge eller at ydeen anden form for garanti, der enten kan gives i et bestemt antalrater eller samlet på én gang,d) en forpligtelse til at underkaste sig terapeutisk behandling ellerafvænning,e) en forpligtelse til at undgå kontakt med bestemte genstande.Ifølge præambelbetragtning 11 kan der – når det er relevant – anvendeselektronisk overvågning med henblik på at føre tilsyn med foranstaltnin-gernes overholdelse i overensstemmelse med national ret og nationaleprocedurer.Rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1, bestemmer, at en afgørelse om til-synsforanstaltninger kan fremsendes til den kompetente myndighed i denmedlemsstat, hvor personen har lovligt og sædvanligt ophold, i de tilfæl-de, hvor personen – efter at være blevet underrettet om de pågældendeforanstaltninger – indvilger i at vende tilbage til denne stat.Udstedelsesstaten kan desuden på anmodning fra den pågældende personfremsende afgørelsen om tilsynsforanstaltninger til den kompetentemyndighed i en anden medlemsstat end den, hvor personen har lovligt ogsædvanligt ophold, forudsat at denne anden medlemsstat har meddelt sitsamtykke til fremsendelsen, jf. artikel 9, stk. 2.Medlemsstaterne bestemmer i forbindelse med gennemførelsen af ram-meafgørelsen, på hvilke betingelser deres kompetente myndigheder kangive et sådant samtykke, jf. artikel 9, stk. 3.Fremsendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger skal ske efter pro-ceduren i rammeafgørelsens artikel 10, hvorefter afgørelsen skal ledsagesaf en attest, som sendes direkte til den kompetente myndighed i fuldbyr-delsesstaten. Standardformularen af attesten findes i bilag I til rammeaf-gørelsen.Der stilles en række formkrav til indholdet og fremsendelsen af attesten,bl.a. at den skal fremsendes på en måde, som efterlader et skriftligt spor,og at attesten skal være underskrevet og indholdets rigtighed bekræftet afden kompetente myndighed i udstedelsesstaten, jf. artikel 10, stk. 2 og 3.23

Attesten skal desuden oversættes til det eller et af de officielle sprog ifuldbyrdelsesstaten eller til et eventuelt andet sprog, som fuldbyrdelses-staten måtte have meddelt, at den pågældende stat accepterer, jf. artikel24.I attesten skal udstedelsesstaten – hvis det er relevant – angive, hvor læn-ge afgørelsen om tilsynsforanstaltninger er gyldig, og om afgørelsen kanforlænges. Udstedelsesstaten skal desuden angive, hvor længe det forven-tes at være nødvendigt at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne underhensyntagen til alle de af sagens omstændigheder, som er kendt på tids-punktet for fremsendelsen af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger, jf.artikel 10, stk. 5, litra a og b.Afgørelsen og attesten skal kun fremsendes til én fuldbyrdelsesstat adgangen, jf. artikel 10, stk. 6. Hvis afgørelsen og attesten sendes til en for-kert myndighed i fuldbyrdelsesstaten, er denne myndighed til gengældforpligtet til af egen drift at videresende afgørelsen og attesten til den ret-te myndighed, jf. stk. 8. Fuldbyrdelsesstaten skal i disse tilfælde sørge forat underrette udstedelsesstaten om, hvilken myndighed der har overtagetsagen, jf. artikel 20, stk. 1.3.3. Kompetente myndighederIfølge rammeafgørelsens artikel 6 skal medlemsstaterne meddele Gene-ralsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke judicielle myndigheder deri henhold til national lovgivning har kompetence til at træffe afgørelser ioverensstemmelse med rammeafgørelsen i en situation, hvor medlems-staten er enten udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.Artikel 6, stk. 2, giver mulighed for, at medlemsstaterne kan udpege ik-ke-judicielle myndigheder til at træffe afgørelser efter rammeafgørelsen,forudsat at sådanne myndigheder har kompetence til at træffe afgørelseraf tilsvarende karakter i henhold til national lovgivning.Afgørelser, som indebærer udstedelse af en arrestordre, skal træffes af enkompetent judiciel myndighed, jf. stk. 3.Medlemsstaterne kan efter artikel 7, stk. 1, udpege én eller – hvis det erforeskrevet i deres retssystem – flere centrale myndigheder til at bistå dekompetente myndigheder. Medlemsstaterne skal meddele Generalsekre-

tariat for Rådet, hvis de ønsker at gøre brug af mulighederne for at an-vende centrale myndigheder, jf. stk. 3.3.4. Fuldbyrdelsesstatens afgørelse om fuldbyrdelse m.v.Anerkendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger skal ske snarestmuligt og under alle omstændigheder senest 20 dage efter modtagelsen afafgørelsen og attesten, jf. artikel 12, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages, kanfristen forlænges med yderligere 20 arbejdsdage, jf. stk. 2.Hvis det på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt atoverholde fristerne, skal fuldbyrdelsesstaten straks underrette udstedel-sesstaten om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der forventesat gå, før den endelige afgørelse træffes, jf. stk. 3.Fuldbyrdelsesstaten kan vælge at udsætte beslutningen om anerkendelseaf afgørelsen, hvis attesten er ufuldstændig eller klart ikke svarer til afgø-relsen, jf. stk. 4.Når afgørelsen er anerkendt, træffer fuldbyrdelsesstaten straks de nød-vendige foranstaltninger til at føre tilsyn med tilsynsforanstaltningerne,jf. artikel 12, stk. 1.Hvis arten eller varigheden af de tilsynsforanstaltninger, som er fastsat iudstedelsesstaten, er uforenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kanden kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten vælge at tilpasse disse ioverensstemmelse med de foranstaltninger, der gælder for tilsvarendeovertrædelser i fuldbyrdelsesstaten. De tilpassede tilsynsforanstaltningerskal ligge så tæt som muligt på den foranstaltning, der er fastsat i udste-delsesstaten, og må ikke indebære en skærpelse i forhold til den foran-staltning, som oprindelig er blevet pålagt, jf. artikel 13, stk. 1 og 2.Fuldbyrdelsesstaten underretter i medfør af artikel 20, stk. 2, litra b og f,udstedelsesstaten om den maksimumperiode, der gælder for den pågæl-dende tilsynsforanstaltning i fuldbyrdelsesstaten og om enhver afgørelseom at tilpasse tilsynsforanstaltningerne i overensstemmelse med artikel13.Når udstedelsesstaten har fået denne underretning, kan udstedelsesstatenbeslutte at trække attesten tilbage, jf. artikel 13, stk. 3, og fuldbyrdelses-

staten er herefter forpligtet til at bringe foranstaltningerne til ophør, jf.artikel 19, stk. 6.I henhold til rammeafgørelsens artikel 14, stk. 1, kan fuldbyrdelsesstatenikke stille krav om dobbelt strafbarhed (det vil sige, at den lovovertræ-delse, som dommen vedrører, skal være strafbar i både udstedelsesstatenog fuldbyrdelsesstaten) med hensyn til de forbrydelser, som fremgår afden såkaldte positivliste, hvis forbrydelsen kan straffes med frihedsstrafeller en frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år. Positivlisten om-fatter en lang række alvorlige forbrydelser, herunder f.eks. terrorisme,menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, narkotikahandel, manddrab,voldtægt og organiseret eller væbnet tyveri.Listen svarer til den positivliste, som først blev anvendt i rammeafgørel-sen af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre (2002/584/RIA), ogsom senere er gentaget i en række rammeafgørelser om gensidig aner-kendelse. Rådet kan med enstemmighed beslutte at tilføje yderligere lov-overtrædelser til positivlisten, jf. artikel 14, stk. 2.For lovovertrædelser, som ikke er omfattet af positivlisten, kan medlems-staterne efter rammeafgørelsens artikel 14, stk. 3, lade anerkendelse af ogovertagelse af tilsyn med domme og afgørelser være betinget af dobbeltstrafbarhed. Fuldbyrdelse af domme vedrørende skatter, afgifter, told ogvalutahandel kan imidlertid ikke afslås med den begrundelse, at fuldbyr-delsesstatens lovgivning ikke foreskriver opkrævning af samme typeskatter og afgifter eller ikke indeholder samme typer regler om skatter,afgifter, told og valutahandel som udstedelsesstatens lovgivning, jf. arti-kel 15, stk. 1, litra d.Den enkelte medlemsstat kan erklære over for Generalsekretariatet forRådet, at den af forfatningsmæssige grunde vil stille krav om dobbeltstrafbarhed for så vidt angår nogle af overtrædelserne på positivlisten, jf.artikel 14, stk. 4.Efter rammeafgørelsens artikel 15 er der mulighed for at benytte sig af enrække særlige grunde til at afslå anerkendelse af afgørelser om tilsyns-foranstaltninger. Afslag kan således meddeles, hvisa) den i artikel 10, stk. 1, omhandlede attest er ufuldstændig ellerklart ikke svarer til dommen og ikke er blevet kompletteret eller26

berigtiget inden for en rimelig frist, som fuldbyrdelsesmyndighe-den har fastsat,b) kriterierne i artikel 9, stk. 1 og 2 (om lovligt eller sædvanligt op-hold), eller artikel 10, stk. 4 (om foranstaltningernes art), ikke eropfyldt, jf. nærmere herom punkt 3.2 ovenfor,c) anerkendelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger vil være istrid med princippet om ne bis in idem (dvs. princippet om forbudmod dobbelt strafforfølgning),d) afgørelsen vedrører handlinger, som ikke udgør en lovovertrædel-se i fuldbyrdelsesstatens lovgivning i tilfælde, hvor handlingenikke er omfattet af positivlisten i artikel 14, stk. 1, eller fuldbyr-delsesstaten har afgivet en erklæring efter artikel 14, stk. 4 (omkrav om dobbelt strafbarhed af forfatningsmæssige grunde),e) straffesagen ikke kan gennemføres på grund af forældelse i hen-hold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet tilhandlinger, der falder ind under dennes kompetence i henholdhertil,f) der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger im-munitet, der gør det umuligt at føre tilsyn med tilsynsforanstalt-ninger,g) den pågældende person i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgiv-ning på grund af sin alder endnu ikke kan gøres strafferetligt an-svarlig for de handlinger, der ligger til grund for afgørelsen omtilsynsforanstaltninger, ellerh) den i tilfælde af overtrædelse af tilsynsforanstaltningerne villeskulle afslå at overgive den pågældende person i overensstem-melse med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Artikel 15, stk. 2, indeholder nærmere regler om høring af den kompeten-te myndighed i udstedelsesstaten, inden der træffes afgørelse om afslagefter visse afslagsgrunde.Artikel 15, stk. 3, vedrører den situation, hvor fuldbyrdelsesstaten harmulighed for at afslå anerkendelse på grundlag af stk. 1, litra h, men ikke27

desto mindre er villig til at anerkende og fuldbyrde den pågældende afgø-relse. Fuldbyrdelsesstaten skal i givet fald underrette udstedelsesstatenom afslagsgrunden og om, at den alligevel accepterer at anerkende ogfuldbyrde afgørelsen, hvorefter udstedelsesstaten har en frist på 10 dagetil eventuelt at trække anmodningen tilbage.Først når denne frist er udløbet, uden at udstedelsesstaten har trukket an-modningen tilbage, kan fuldbyrdelsesstaten træffe afgørelse om anerken-delse med den virkning, at kompetencen til at fuldbyrde afgørelsen over-går til fuldbyrdelsesstaten. Det er i givet fald forudsat, at den pågældendeperson – selv om han senere overtræder de pålagte foranstaltninger ellerikke frivilligt møder op til videre retsforfølgning i udstedelsesstaten –ikke nødvendigvis kan udleveres efter reglerne i rammeafgørelsen omden europæiske arrestordre.Artikel 16 bestemmer, at fuldbyrdelsesstatens lovgivning finder anven-delse på tilsyn med tilsynsforanstaltninger.3.5. Kompetence vedrørende tilsyn med overholdelsen af foranstalt-ningerneDet fremgår af artikel 11, stk. 1, at udstedelsesstaten bevarer kompeten-cen vedrørende tilsynsforanstaltningerne, indtil den har modtaget under-retning fra fuldbyrdelsesstaten om anerkendelse af afgørelsen.Efter artikel 11, stk. 2, vil kompetencen blive tilbageført fra fuldbyrdel-sesstaten til udstedelsesstaten, hvis a) den pågældende person har etable-ret sit lovlige opholdssted uden for fuldbyrdelsesstaten, b) udstedelsessta-ten har givet meddelelse om tilbagekaldelse af attesten eller c) udstedel-sesstaten har ændret de pålagte tilsynsforanstaltninger og fuldbyrdelses-staten har nægtet at føre tilsyn med de ændrede tilsynsforanstaltninger, jf.punkt 3.6. nedenfor, d) maksimumperioden i fuldbyrdelsesstaten for entilsynsforanstaltning er udløbet eller e) fuldbyrdelsesstaten på grund afudstedelsesstatens passivitet over for underretninger om overtrædelser aftilsynsforanstaltninger eller anmodninger om bekræftelse af foranstalt-ningernes nødvendighed har besluttet at indstille tilsynet og givet udste-delsesstaten besked derom, jf. nærmere herom under punkt 3.6 og 3.7nedenfor.I alle disse tilfælde hører fuldbyrdelsesstaten og udstedelsesstaten hinan-den med henblik på at undgå afbrydelser i tilsynet, jf. stk. 3.28

3.6. Efterfølgende afgørelserEfter artikel 18 tilkommer det udstedelsesstaten ved anvendelse af natio-nal lovgivning at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med enafgørelse om tilsynsforanstaltninger. Disse afgørelser omfatter forlængel-se, ændring og tilbagekaldelse af afgørelsen om tilsynsforanstaltninger,ændring af tilsynsforanstaltningerne og udstedelse af en arrestordre elleren anden eksigibel afgørelse med samme retskraft.Fuldbyrdelsesstaten er forpligtet til straks at underrette udstedelsesstatenom enhver overtrædelse af tilsynsforanstaltningerne, som kan føre tilvedtagelse af en efterfølgende afgørelse efter § 18. Meddelelsen fra fuld-byrdelsesstaten skal gives ved anvendelse af formularen i bilag II tilrammeafgørelsen, jf. artikel 19, stk. 3.I tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstatens myndighed har sendt flere meddelel-ser om overtrædelse af foranstaltningerne, uden at udstedelsesstaten hartruffet beslutning om en efterfølgende afgørelse, kan fuldbyrdelsesstatenanmode udstedelsesstaten om at træffe en sådan afgørelse inden for enrimelig frist, jf. artikel 23, stk. 1. Hvis udstedelsesstaten ikke reagererinden for fristen, kan fuldbyrdelsesstaten i sidste ende beslutte at indstilleforanstaltningerne, jf. artikel 23, stk. 2.Kompetencen vedrørende tilsynet med foranstaltningerne føres derpå til-bage til udstedelsesstaten.Fuldbyrdelsesstaten kan – når dens nationale lovgivning kræver det – be-slutte at anvende den almindelige anerkendelsesprocedure for at gennem-føre forlængelse, revision eller tilbagetrækning af afgørelsen eller æn-dringer af tilsynsforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 3. Hvis udstedel-sesstaten har ændret tilsynsforanstaltningerne, kan fuldbyrdelsesstatenbeslutte at tilpasse foranstaltningerne til national lovgivning eller – hvisforanstaltningerne ikke er omfattet af listen over godkendte foranstalt-ninger i artikel 8 – at nægte at føre tilsyn med foranstaltningerne, jf. stk.4.Udstedelsesstatens kompetence omfatter ikke andre sager, der anlægges ifuldbyrdelsesstaten mod den pågældende person, jf. stk. 5.Udstedelsesstaten underretter straks fuldbyrdelsesstaten om enhver afgø-relse i henhold til artikel 18, stk. 1.29

3.7. Prøvelse af tilsynsforanstaltningernes nødvendighedEfter artikel 19, stk. 1, er udstedelsesstaten forpligtet til omgående at be-svare en eventuel forespørgsel fra fuldbyrdelsesstaten om, hvorvidt til-synsforanstaltninger er nødvendige i betragtning af omstændighederne iden foreliggende sag. Udstedelsesstaten skal desuden inden udløbet affristen for tilsynsforanstaltningen af egen drift eller på opfordring under-rette fuldbyrdelsesstaten om, i hvilken yderligere periode den forventer,at tilsynet med foranstaltningen vil være nødvendigt, jf. artikel 19, stk. 2.I tilfælde, hvor loven i fuldbyrdelsesstaten kræver en periodisk prøvelseaf nødvendigheden af at forlænge tilsynet med tilsynsforanstaltningerne,kan fuldbyrdelsesstaten bede udstedelsesstaten om at bekræfte, at foran-staltningen fortsat er nødvendig. Fuldbyrdelsesstaten skal give udstedel-sesstaten en rimelig frist til besvarelse. Hvis udstedelsesstaten fortsat ik-ke har svaret efter fuldbyrdelsesstatens anden henvendelse, kan fuldbyr-delsesstaten beslutte at indstille foranstaltningerne, jf. artikel 23, stk. 3.Kompetencen vedrørende tilsynet med foranstaltningerne føres derpå til-bage til udstedelsesstaten.3.8. Underretning fra fuldbyrdelsesstaten og høring mellem myndig-hederneEfter artikel 20, stk. 2, er fuldbyrdelsesstaten forpligtet til straks at under-rette udstedelsesstaten om en række oplysninger af relevans for udstedel-sesstatens afgørelse. Fuldbyrdelsesstaten skal således underrette om denpågældende persons adresseændringer, og om at det i praksis er umuligtat føre tilsyn med personen, fordi personen ikke kan spores på fuldbyr-delsesstatens område. Fuldbyrdelsesstaten skal desuden underrette omenhver afgørelse om at anerkende eller ikke at anerkende afgørelsen fraudstedelsesstaten samt begrundelsen herfor og om, at en afgørelse omtilsynsforanstaltninger er blevet påklaget samt om enhver afgørelse, somfuldbyrdelsesstaten har truffet om tilpasning af tilsynsforanstaltningerne.Herudover skal fuldbyrdelsesstaten give oplysninger om de eventuellemaksimumperioder for tilsyn med tilsynsforanstaltninger, som finder an-vendelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning. Ved maksimum-perioden forstås det samlede tidsrum, hvorefter det ikke længere er retligtmuligt at forlænge tilsynsforanstaltningerne, jf. præambelbetragtning 7.

Underretning i henhold til artikel 20, stk. 2, skal ske på en måde, somefterlader et skriftligt spor.I rammeafgørelsens artikel 22 er det desuden fastlagt, at de involveredemyndigheder generelt skal høre hinanden om oplysninger af relevans forsagen, herunder om oplysninger, der gør det muligt at kontrollere denpågældendes identitet og bopæl og relevante oplysninger fra strafferegi-steret i overensstemmelse med gældende lovgivning.3.9. Udlevering af personer omfattet af en afgørelse om tilsynsforan-staltningerHvis en person, der er undergivet en tilsynsforanstaltning ikke overholdertilsynsforanstaltningerne eller ikke frivilligt vender tilbage til udstedel-sesstaten med henblik på videre retsforfølgning, kan udstedelsesstatenvælge at trække beslutningen om tilsynsforanstaltningen tilbage og i ste-det udstede en europæisk arrestordre eller anden afgørelse med sammeretskraft, jf. artikel 18, stk. 1, litra c.Det følger af artikel 21, stk. 1, at fuldbyrdelsesstaten i givet fald skalovergive den pågældende i overensstemmelse med rammeafgørelsen2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.Fuldbyrdelsesstaten kan ikke påberåbe sig artikel 2, stk. 1, i rammeafgø-relsen om den europæiske arrestordre, medmindre den over for Generel-sekretariatet for Rådet har erklæret, at den også agter at anvende be-stemmelsen, når den træffer afgørelse om udlevering af personer, der harovertrådt tilsynsforanstaltningerne, til udstedelsesstaten, jf. artikel 21,stk. 3, jf. stk. 2.Det bemærkes, at artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen om den europæiskearrestordre bestemmer, at en arrestordre kan udstedes for forhold, der ef-ter den udstedende medlemsstats lovgivning straffes med en frihedsstrafeller anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed påmindst 12 måneder, eller når der er idømt en frihedsstraf eller anden fri-hedsberøvende foranstaltning, for straffe af en varighed på mindst 4 må-neder.Hvis en medlemsstat afgiver en erklæring som anført i artikel 21, stk. 3,vil medlemsstaten i medfør af afslagsgrunden i artikel 15, stk. 1, litra h,kunne afslå at anerkende og fuldbyrde en afgørelse om tilsynsforanstalt-ninger med henvisning til, at personen ikke senere vil kunne udleveres31

efter reglerne i arrestordren, fordi kravet i arrestordrens artikel 2, stk. 1,ikke er opfyldt. Se nærmere herom under punkt 4.1.1.9 nedenfor.3.10. OmkostningerOmkostninger i forbindelse med anvendelsen af rammeafgørelsen afhol-des af fuldbyrdelsesstaten, bortset fra omkostninger, der opstår udeluk-kende på udstedelsesstatens område, jf. artikel 25.Det fremgår af præambelbetragtning 14, at udgifterne for den person,som afgørelsen om tilsynsforanstaltninger vedrører, til rejser mellem ud-stedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten i forbindelse med tilsynet med til-synsforanstaltningerne eller i forbindelse med et retsmøde ikke er omfat-tet af rammeafgørelsen. Muligheden for, at udstedelsesstaten kan afholdealle eller dele af sådanne udgifter, afgøres i henhold til national ret i ud-stedelsesstaten.For at undgå unødige omkostninger og besvær i tilknytning til overførselaf en person, der er genstand for en straffesag, med henblik på et retsmø-de eller en retssag, bør medlemsstaterne kunne anvende telefon- og vi-deokonferencer, jf. præambelbetragtning 9 og artikel 19, stk. 4.3.11. Forholdet til andre aftaler og ordningerRammeafgørelsen giver mulighed for, at medlemsstaterne fortsat kan an-vende eksisterende eller indgå nye bilaterale eller multilaterale aftalereller ordninger, hvis disse bidrager til yderligere at forenkle eller letteden gensidige anerkendelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger, jf.artikel 26.3.12. Gennemførelse og ikrafttrædenArtikel 27 bestemmer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-anstaltninger til at efterkomme rammeafgørelsens bestemmelser senestden 1. december 2012.

4. Lovforslagets udformning4.1. Betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser omforanstaltninger som alternativ til varetægtsfængslingRammeafgørelsens regler om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser omforanstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling foreslås indsat somet nyt kapitel 6 c i lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovforslagets §1, nr. 4.De foranstaltninger, som medlemsstaterne er forpligtede til at fuldbyrde,fremgår af rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, og omfatter bl.a. påbud ommeldepligt, kontakt- og opholdsforbud, deponering af pas m.v.Den enkelte medlemsstat kan herudover meddele Generalsekretariatet forRådet, hvilke eventuelle yderligere foranstaltninger den accepterer atfuldbyrde. Sådanne øvrige former for foranstaltninger kan bl.a. omfattepligt til at underkaste sig terapeutisk behandling eller afvænning ellerpligt til at deponere en bestemt sum penge eller yde en anden form forgaranti, jf. artikel 8, stk. 2.Det foreslås i § 29 u, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at Danmark forpligter sigtil at fuldbyrde strafferetlige afgørelser, der som alternativ til varetægts-fængsling pålægger en person en eller flere mindre indgribende foran-staltninger. I § 29 u, nr. 1-11 opregnes en række eksempler på sådanneforanstaltninger. Eksemplerne svarer til de foranstaltninger som alterna-tiv til varetægtsfængsling, som er nævnt i rammeafgørelsens artikel 8,stk. 1 og 2.Foranstaltningerne i rammeafgørelsens artikel 8 er alle medtaget på li-sten, fordi de efter Justitsministeriets opfattelse må anses for at være om-fattet af de foranstaltninger, som i medfør af retsplejelovens § 765 villekunne fastsættes som alternativ til varetægtsfængsling i Danmark. Foran-staltningerne bør således også kunne fuldbyrdes her i landet, når de imedfør af en udenlandsk afgørelse er pålagt en person, som har – ellerønsker at have – lovligt og sædvanligt ophold her i landet, jf. nærmerenedenfor om denne betingelse.Det bemærkes, at enkelte af foranstaltningerne, som er nævnt i § 29 u, nr.9, herunder den foranstaltning, der vedrører en forpligtelse til at stille en33

økonomisk sikkerhed, i praksis kun sjældent anvendes som foranstaltningsom alternativ til varetægtsfængsling i Danmark. Foranstaltningen erimidlertid opretholdt i retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 7, og bør derforefter Justitsministeriets opfattelse også kunne fuldbyrdes i Danmark påbaggrund af en afgørelse, der er truffet i udlandet vedrørende en person,som har – eller ønsker at have – lovligt og sædvanligt ophold her i landet.Den foreslåede § 29 u gør ikke udtømmende op med, hvilke typer af for-anstaltninger, som Danmark vil kunne fuldbyrde. Danmark vil såledesogså kunne fuldbyrde andre foranstaltninger, som udgør mindre indgri-bende alternativer til varetægtsfængsling.Som eksempel kan nævnes foranstaltninger, der indebærer en forpligtelsefor den pågældende til at tage ophold i egnet hjem eller institution somalternativ til varetægtsfængsling, jf. også retsplejelovens § 765, stk. 2, nr.3.Sådanne foranstaltninger, der i Danmark i vidt omfang anvendes over forunge lovovertrædere, vil således også kunne fuldbyrdes her i landet overfor en ung person, der efter udstedelsesstatens afgørelse er blevet pålagten foranstaltning om at tage ophold i egnet hjem eller institution som al-ternativ til varetægtsfængsling, og som har – eller ønsker at have – lov-ligt og sædvanligt ophold i Danmark, med den virkning, at den unge vilkunne anbringes på en institution her i landet, indtil straffesagen i udste-delsesstaten begynder.Det bemærkes, at præambelbetragtning nr. 11 i rammeafgørelsen inde-holder en mulighed for, at fuldbyrdelsesstaten kan anvende elektroniskovervågning til at føre tilsyn med foranstaltningerne i overensstemmelsemed national ret og procedurer. Justitsministeriet finder imidlertid ikke,at der er grundlag for at anvende elektronisk overvågning i forbindelsemed tilsynet med personer, der er underlagt foranstaltninger i Danmark,idet elektronisk overvågning ikke anvendes i forbindelse med foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling, der er fastsat efter dansk ret.Justitsministeriet vil i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel8, stk. 2, meddele Generalsekretariat for Rådet, at Danmark forpligter sigtil at fuldbyrde de nævnte foranstaltninger på de betingelser, som fremgårovenfor.

Fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling forudsætter efter rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1, atden pågældende person har lovligt og sædvanligt ophold i fuldbyrdelses-staten, og at den pågældende – efter at være blevet underrettet om de på-gældende foranstaltninger – indvilger i at vende tilbage til denne stat.Betingelsen om lovligt og sædvanligt ophold er ikke nærmere defineret irammeafgørelsen, men må antages at omfatte personer, der enten erstatsborgere i Danmark eller i øvrigt har lovligt opholdsgrundlag i Dan-mark, og som samtidig har fast bopæl her i landet.Efter rammeafgørelsens artikel 9, stk. 2, kan den kompetente myndighedi udstedelsesstaten på anmodning af den pågældende person fremsendeafgørelsen om foranstaltninger til en anden medlemsstat end den, hvorpersonen har lovligt og sædvanligt ophold, forudsat at denne anden stathar givet samtykke til fremsendelsen. Medlemsstaterne kan ved gennem-førelsen af rammeafgørelsen bestemme, på hvilke betingelser de vil givesamtykke til, at den pågældendes anmodning om fuldbyrdelse imøde-kommes, selv om personen ikke har lovligt og sædvanligt ophold her ilandet, jf. stk. 3.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der kan være tilfælde, hvor hensy-net til den pågældendes mulighed for at oprethold en normal tilværelseog personens tilknytning til Danmark tilsiger, at afgørelsen fuldbyrdesher i landet, uanset at personen på tidspunktet for oversendelsen af an-modningen ikke har lovligt og sædvanligt ophold her i landet. Det kanf.eks. være i tilfælde, hvor den pågældende er dansk statsborger og øn-sker at underkaste sig foranstaltninger her i landet. Det kan også være itilfælde, hvor en udenlandsk statsborger, som er under efterforskning iudlandet, ønsker at flytte (lovligt) til Danmark af familie-, arbejds- ellerstudiemæssige årsager.Den pågældendes mulighed for at opretholde en normal tilværelse vilnavnlig være relevant at tage hensyn til i sager, hvor efterforskningen iudstedelsesstaten må forventes at blive langvarig, og hvor foranstaltnin-gerne udgør en reel hindring for den pågældendes mulighed for at ophol-de sig her i landet, indtil en eventuel straffesag indledes i udstedelsessta-ten.I disse tilfælde skal justitsministeren eller den, som justitsministeren be-myndiger hertil, således kunne give samtykke til at fuldbyrde afgørelsen35

om foranstaltninger, uanset at den pågældende person ikke har lovligt ogsædvanligt ophold i Danmark i rammeafgørelsens forstand,Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 29 v, stk. 2, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 4.Inden der træffes endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse, skalder tages stilling til, om fuldbyrdelsen eventuelt bør afslås under henvis-ning til en af de afslagsgrunde, som følger af rammeafgørelsen. Afslags-grundene er udtømmende opregnet i rammeafgørelsen, og der vil derforikke kunne meddeles afslag på en anmodning om fuldbyrdelse, hvis derikke foreligger en af de afslagsgrunde, der er anført heri.Afslagsgrundene i rammeafgørelsen er alle formuleret som fakultativeafslagsgrunde, hvilket betyder, at det er overladt til medlemsstaterne atvurdere, om de vil gøre brug af de pågældende afslagsgrunde.I overensstemmelse med den fremgangsmåde, som hidtil er anvendt forgennemførelse af rammeafgørelser om gensidig anerkendelse, har Ju-stitsministeriet medtaget samtlige afslagsgrunde i lovforslaget, jf. denforeslåede § 29 w, stk. 2, og § 29 x, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.Justitsministeriet foreslår, at alle afslagsgrundene fastsættes som fakulta-tive afslagsgrunde, således at der efter en konkret vurdering kan træffesafgørelse om fuldbyrdelse af afgørelsen, uanset at der er grundlag for af-slag. Samme ordning er anvendt i forhold til gennemførelsen af ramme-afgørelsen om anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med pligter ogpåbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyr-delse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse.Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at fuldbyrdelse af afgørelserom foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling i henhold tilrammeafgørelsen er afgrænset til at omfatte tilfælde, hvor den pågælden-de person har givet sit samtykke til, at afgørelsen fuldbyrdes her i landet.I tilfælde, hvor den pågældende ikke har lovligt og sædvanligt ophold heri landet, forudsættes det endda, at fuldbyrdelsen sker på den pågældendesanmodning, jf. rammeafgørelsens artikel 9, stk. 2.Der er derfor ikke samme hensyn at tage til den pågældende som i sagerom f.eks. udlevering, hvor afgørelsen kan være indgribende for den på-gældende og i visse tilfælde sker uden den pågældendes samtykke.36

Justitsministeriet har i øvrigt lagt vægt på, at fuldbyrdelsen af afgørelserefter rammeafgørelsen som udgangspunkt alene indebærer en forpligtelsetil at fuldbyrde foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling.Kompetencen til at træffe alle efterfølgende afgørelser i sagen, herunderafgørelse om udstedelse af en arrestordre med henblik på udlevering afden pågældende, tilkommer således udstedelsesstaten, jf. rammeafgørel-sens artikel 18.Det bemærkes i den forbindelse, at hvis udstedelsesstaten efterfølgendemåtte begære den pågældende udleveret i henhold til rammeafgørelsensartikel 21, så er rammeafgørelsen ikke til hinder for, at danske myndig-heder meddeler afslag på udlevering, hvis det vurderes, at en af afslags-grundene efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre forelig-ger.4.1.1. Afslagsgrunde4.1.1.1. Krav til attestEfter artikel 15, stk. 1, litra a, i rammeafgørelsen kan anerkendelse af endom eller afgørelse afslås, hvis den i artikel 10 omhandlede attest erufuldstændig eller klart ikke svarer til den udenlandske afgørelse og ikkeer blevet kompletteret eller berigtiget inden for en rimelig frist, som fuld-byrdelsesmyndigheden har fastsat. Kravet om anvendelse af attestenfremgår af lovens § 48.Afslagsgrunden foreslås gennemført med forslaget til § 29 x, stk. 1, nr. 1,jf. lovforslagets § 1, nr. 4.Hvis attesten også efter udløbet af den nævnte frist er ufuldstændig ellerbehæftet med fejl, bør der som udgangspunkt meddeles afslag på fuld-byrdelse.Det forudsættes dog, at der efter en konkret vurdering kan ske fuldbyr-delse af afgørelsen, således at udstedelsesstatens manglende opfyldelse afde formelle krav ikke skal komme den pågældende til skade, hvis det iøvrigt vurderes at være gavnligt for den pågældende, at foranstaltningenfuldbyrdes her i landet, og fuldbyrdelsen vil kunne gennemføres pågrundlag af den mangelfulde eller fejlbehæftede attest.4.1.1.2. Lovligt og sædvanligt opholdEfter artikel 15, stk. 1, litra b, kan en medlemsstat vælge at afslå fuldbyr-delsen af en afgørelse, hvis kriterierne om lovligt og sædvanligt ophold37

ikke er opfyldt, eller hvis attesten indeholder andre foranstaltninger enddem, som medlemsstaterne er forpligtet til at føre tilsyn med.Det følger af rammeafgørelsens artikel 9, stk. 3, at medlemsstaterne kanbestemme på hvilke betingelser, de vil give samtykke til, at den pågæl-dendes anmodning om fuldbyrdelse af foranstaltningerne imødekommes,selv om vedkommende ikke har lovligt og sædvanligt ophold her i landet.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der bør ske fuldbyrdelse af afgø-relser i tilfælde, hvor hensynet til den pågældendes mulighed for at op-retholde en normal tilværelse – herunder for (lovligt) at flytte til et andetland af familie-, uddannelses-, eller arbejdsmæssige årsager – tilsiger det-te, uanset at personen på tidspunktet for oversendelsen af anmodningenm.v. ikke har lovligt og sædvanligt ophold her i landet. Der vil imidlertidvære grundlag for at afslå anerkendelsen, hvis dette hensyn ikke gør siggældende.Afslagsgrunden foreslås gennemført i § 29 x, stk. 1, nr. 2, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 4.4.1.1.3. Foranstaltningernes artEfter rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, er medlemsstaterne forpligtedetil at fuldbyrde en række nærmere opregnede foranstaltninger. Medlems-staterne kan i henhold til stk. 2, meddele Generalsekretariatet for Rådet,om de vil føre tilsyn med øvrige foranstaltninger, som ikke er omfattet aflisten. Artikel 8 er gennemført i den foreslåede § 29 u, jf. ovenfor underpunkt 4.1 i bemærkningerne.Hvis attesten indeholder foranstaltninger, som ikke er omfattet af § 29 u,bør der som udgangspunkt meddeles afslag på fuldbyrdelse, medmindredet efter en konkret vurdering viser sig at være hensigtsmæssigt at fuld-byrde foranstaltningen af hensyn til den pågældende person, og fuldbyr-delsen i øvrigt ikke er forbundet med vanskeligheder.Afslagsgrunden foreslås gennemført i § 29 x, stk. 1, nr. 3, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 4.4.1.1.4. Forbud mod dobbelt strafforfølgningIfølge artikel 15, stk. 1, litra c, i rammeafgørelsen kan medlemsstaterneafslå at fuldbyrde afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling, når fuldbyrdelsen vil være i strid med princippet om38

dobbelt retsforfølgning (ne bis in idem). Princippet er ikke nærmere defi-neret i selve rammeafgørelsen, og de nærmere betingelser må således –som ved gennemførelsen af de øvrige rammeafgørelser om gensidig an-erkendelse – fastlægges i henhold til national ret.Princippet om forbud mod dobbelt retsforfølgning er et grundlæggendeprincip i dansk strafferet og indebærer i hovedtræk, at ingen i en straffe-sag på ny må kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovover-trædelse, for hvilken den pågældende allerede er blevet endeligt frikendteller domfældt, medmindre sagen kan genoptages, fordi der foreliggerbevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i dentidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirkesagens udfald. Princippet er fastslået i straffelovens § 10 a, som indebæ-rer, at en person, over for hvem der er afsagt en straffedom i den stat,hvor handlingen er begået, ikke kan strafforfølges her i landet for sammehandling, hvis den pågældende er frifundet, den idømte sanktion er underfuldbyrdelse, er fuldbyrdet eller bortfaldet, eller den dømte er fundetskyldig uden fastsættelse af sanktion.Efter forslaget til § 29 x, stk. 2, jf. lovforslagets § 1. nr. 4, kan fuldbyr-delsen af en afgørelse afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold,som den domfældte tidligere er fundet skyldig i eller frifundet for her ilandet eller i en anden stat end udstedelsesstaten (forbud mod dobbeltstrafforfølgning).Bestemmelsen medfører, at en anmodning om anerkendelse af afgørelsevil kunne afslås, hvis den pågældende f.eks. allerede er frifundet i en an-den medlemsstat for det samme forhold. Tilsvarende gælder, hvis denpågældende tidligere er benådet her i landet for handlingen.Hvis den pågældende tidligere er blevet dømt (og ikke frifundet) i en an-den stat end Danmark, kan anerkendelse afslås, hvis den tidligere dom erblevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuld-byrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelsen vil således ikkekunne afslås under henvisning til, at den pågældende allerede er blevetdømt, hvis der på grund af passivitet i domsstaten ikke er taget skridt tilfuldbyrdelse af dommen.Det foreslås tillige, at anmodning om fuldbyrdelse kan afslås, hvis tiltaleer frafaldet eller påtale er opgivet her i landet, og betingelserne for omgø-relse ikke er opfyldt, jf. stk. 3.39

Den foreslåede bestemmelse i § 29 x, stk. 2, svarer til lovens § 29 e omafslag på fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraffe og frihedsberø-vende foranstaltninger og § 29 q om afslag på anerkendelse og overtagel-se af tilsyn med pligter og påbud i betingede domme, alternative sanktio-ner og afgørelser om prøveløsladelser m.v.Afslaget er efter den foreslåede bestemmelse i § 29 x, stk. 2, gjort fakul-tativt, men det forudsættes, at fuldbyrdelse som altovervejende hovedre-gel afslås, hvis den afgørelse, som anmodningen om fuldbyrdelse vedrø-rer, er afsagt i strid med princippet om ne bis in idem.Hvis hensynet til den pågældende person tilsiger det, herunder navnlighvis alternativet er, at den pågældende varetægtsfængsles i udstedelses-staten, bør det imidlertid overvejes at fuldbyrde afgørelsen om foranstalt-ninger her i landet.Det bemærkes, at fuldbyrdelse af afgørelsen om foranstaltninger som al-ternativ til varetægtsfængsling ikke medfører en forpligtelse til efterføl-gende at udlevere den pågældende person til udstedelsesstaten til eventu-el videre strafforfølgning, medmindre forpligtelsen til at udlevere følgeraf reglerne i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, jf. ramme-afgørelsens artikel 15, stk. 1, litra h, og punkt 4.1.1.10 i bemærkningernenedenfor.Efter udleveringslovens § 10 d, stk. 1, kan udlevering således ikke findested til en medlemsstat inden for EU, når den, der søges udleveret erdømt eller frifundet for den samme strafbare handling her i landet, eller ien anden medlemsstat end den, der anmodet om udleveringen. Tilsvaren-de gælder, hvis den, der søges udleveret, er benådet for handlingen.4.1.1.5. Dobbelt strafbarhedEfter artikel 14, stk. 1, i rammeafgørelsen kan fuldbyrdelsesstaten ikkestille krav om dobbelt strafbarhed (det vil sige, at den lovovertrædelse,som dommen vedrører, skal være strafbar i både udstedelsesstaten ogfuldbyrdelsesstaten), hvis der er tale om en af de i bestemmelsen nærme-re angivne handlinger (positivlisten), og den pågældende handling kanstraffes i udstedelsesstaten med en frihedsstraf eller en frihedsberøvendeforanstaltning af en maksimal varighed på mindst 3 år. Positivlisten om-fatter bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn, be-drageri og dokumentfalsk.40

Som anført ovenfor under beskrivelsen af rammeafgørelsens indhold sva-rer positivlisten i artikel 14, stk. 1, til listen i den europæiske arrestordre,som siden er blevet gentaget i de efterfølgende rammeafgørelser om gen-sidig anerkendelse.Det vil være udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om enkonkret lovovertrædelse skal anses for omfattet af positivlisten. Det ersåledes uden betydning, om en tilsvarende lovovertrædelse i dansk lov-givning afgrænses på en anden måde eller er beskrevet med andre ord.Rammeafgørelsen giver mulighed for, at den enkelte medlemsstat kanafgive en erklæring om, at medlemsstaten af forfatningsmæssige grundeikke vil anvende artikel 14, stk. 1, med hensyn til nogle af eller alle over-trædelserne efter stk. 1, således at medlemsstaten også kan afslå at fuld-byrde en afgørelse, der vedrører handlinger omfattet af positivlisten, hvisder ikke foreligger dobbelt strafbarhed. Der henvises til artikel 14, stk. 4.Justitsministeriet finder ikke, at der foreligger sådanne forfatningsmæssi-ge grunde, som er nødvendige for at kunne undtage en eller flere over-trædelser på positivlisten. Det bemærkes i øvrigt, at de handlinger, der eromfattet af positivlisten, normalt vil være strafbare i alle medlemsstater,og at hensynet til den pågældende, som selv har indvilget i, at foranstalt-ningen fuldbyrdes her i landet, bør tale for, at det land, hvor personen har– eller ønsker fremover at have – sædvanligt ophold, fuldbyrder foran-staltningen også selv om den handling, som ligger til grund for afgørel-sen (undtagelsesvist) ikke er strafbar i det pågældende land.Efter artikel 15, stk. 1, litra d, kan den kompetente myndighed i fuldbyr-delsesstaten vælge at afslå afgørelser om foranstaltninger, som vedrørerhandlinger, der ligger uden for positivlisten i stk. 1, hvis den pågældendehandling ikke er strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning.Justitsministeriet finder heller ikke i disse tilfælde, at det bør udelukkes,at der efter en konkret vurdering kan ske fuldbyrdelse af en afgørelse omen foranstaltning, selv om den handling, som afgørelsen vedrører, ikke erstrafbar efter dansk ret. Der kan i den forbindelse navnlig lægges vægt påden pågældendes tilknytning til Danmark, og om den pågældende even-tuelt risikerer at blive varetægtsfængslet i udstedelsesstaten, hvis fuld-byrdelse afslås.

Der henvises til den foreslåede artikel 29 w, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,nr. 4.4.1.1.6. ForældelseEfter rammeafgørelsens artikel 15, stk. 1, litra e, kan fuldbyrdelse af enafgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling af-slås, hvis straffesagen ikke kan gennemføres på grund af forældelse ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlin-ger, der falder ind under fuldbyrdelsesstatens kompetence i henhold tildenne stats lovgivning.Spørgsmålet om forældelse af strafansvar og fængselsstraf og andre rets-følger af frihedsberøvende karakter er i dansk ret reguleret i straffelovenskapitel 11.Det foreslås, at en anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse om foran-staltning som alternativ til varetægtsfængsling afslås, hvis foranstaltnin-gen ikke kan fuldbyrdes, fordi handlingen, som fuldbyrdelsen vedrører,er forældet efter dansk ret, jf. forslaget til § 29 x, stk. 1, nr. 5, jf. lovfors-lagets § 1, nr. 4.Bestemmelsen svarer bl.a. til lovens § 29 f, nr. 4, vedrørende afslag påfuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraffe og frihedsberøvende foran-staltninger og § 29 p, nr. 4, vedrørende afslag på anerkendelse af og over-tagelse af tilsyn med pligter og påbud i forbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternative sanktioner ellerved prøveløsladelse.Der er også her tale om en fakultativ afslagsgrund, idet der kan være til-fælde, hvor hensynet til den pågældende, som risikerer at blive underka-stet varetægtsfængsling i udstedelsesstaten, tilsiger, at fuldbyrdelse alli-gevel bør ske.4.1.1.7. ImmunitetDet fremgår af artikel 15, stk. 1, litra f, i rammeafgørelsen, at medlems-staterne kan afslå at anerkende afgørelser omfattet af rammeafgørelsen itilfælde, hvor der i fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immunitet,der gør det umuligt at føre tilsyn med de pågældende pligter og påbud.Regler om immunitet følger bl.a. af Wienerkonventionen af 18. april1961 om diplomatiske forbindelser samt regler om immunitet for ansatte42

ved internationale institutioner. Immunitet kan endvidere følge af andrebestemmelser, som f.eks. grundlovens § 57, 2. pkt., hvorefter medlemmeraf Folketinget ikke uden Folketingets samtykke kan drages til ansvar forderes ytringer i tinget uden for samme.Det foreslås, at afslagsgrunden om immunitet i sager om fuldbyrdelse afafgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling gø-res fakultativ, således at der i forbindelse med afgørelsen om fuldbyrdel-se kan tages hensyn til den pågældendes tilknytning til Danmark ogeventuelt om den pågældende risikerer at blive varetægtsfængslet i ud-stedelsesstaten, hvis fuldbyrdelse i Danmark afslås. Der henvises til for-slaget til § 29 x, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.Afslagsgrunden svarer således til afslagsgrunden i lovens § 29 p, nr. 5,vedrørende anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med pligter og påbudi forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse,som alternative sanktioner eller ved prøveløsladelse.4.1.1.8. Den kriminelle lavalderIfølge artikel 15, stk. 1, litra g, i rammeafgørelsen kan medlemsstaterneafslå at fuldbyrde afgørelser omfattet af rammeafgørelsen i tilfælde, hvorden pågældende person på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligtansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for afgørelsen. Den kri-minelle lavalder er i Danmark fastsat i straffelovens § 15.Afslagsgrunden foreslås indsat som en fakultativ afslagsgrund i lovens §29 x, stk. 1, nr. 7, således at princippet om den kriminelle lavalder ikke ertil hinder for, at der kan tages hensyn til et ønske fra den unge eller den-nes repræsentanter om, at de pålagte foranstaltninger fuldbyrdes her ilandet, hvor den unge har eller eventuelt ønsker at have bopæl, og even-tuelt således at den unge undgår varetægtsfængsling i udstedelsesstaten.En afgørelse om fuldbyrdelse af foranstaltninger over for den pågælden-de unge indebærer ikke en forpligtelse til at imødekomme en eventuelefterfølgende anmodning fra udleveringsstaten om at udlevere den ungemed henblik på fortsat strafforfølgning.Hvis udstedelsesstaten efterfølgende måtte begære den pågældende ungeudleveret, er rammeafgørelsen således ikke til hinder for, at de danskemyndigheder meddeler afslag på udlevering, hvis det vurderes, at en afafslagsgrundene efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordreforeligger.43

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af udleveringslovens § 10c, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den pågældende på tidspunktetfor gerningen var under den kriminelle lavalder i Danmark, jf. straffelo-vens § 15.4.1.1.9. Straf på grund af køn, race, religion, etnicitet m.v.Ifølge præambelbetragtning 16 i rammeafgørelsen skal intet i rammeaf-gørelsen fortolkes som et forbud mod at nægte fuldbyrdelse af foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling, hvis der er objektive grundetil at formode, at foranstaltningen er idømt med det formål at straffe denpågældende person på grund af den pågældendes køn, race, religion, et-niske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuel-le orientering, eller at den pågældende kan blive dårligere stillet af en afdisse grunde.Præambelbetragtning 16 vedrører således den situation, hvor den fuld-byrdende myndighed måtte blive anmodet om at fuldbyrde en afgørelse,som formodes at være i strid med grundlæggende rettigheder i Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention og traktaten om Den Europæi-ske Union. I disse tilfælde er fuldbyrdelsesstaten berettiget til at afviseanerkendelse.Tilsvarende præambelbetragtninger i andre rammeafgørelser om gensidiganerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser er som hovedre-gel gennemført som obligatoriske afslagsgrunde, jf. lov om fuldbyrdelseaf visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 7, stk. 3, ved-rørende beslaglæggelseskendelser, § 13 f, nr. 4, vedrørende bevissik-ringskendelser, § 20, stk. 3 vedrørende bødestraffe og § 29 d, nr. 5, ved-rørende fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraf eller andre frihedsbe-røvende foranstaltninger.For så vidt angår afgørelser om anerkendelse af og overtagelse af tilsynmed pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelseeller straffuldbyrdelse, som alternative sanktioner eller ved prøveløsla-delse er afslagsgrunden fastsat som en fakultativ afslagsgrund, jf. lovens§ 29 p, nr. 3.I dette lovforslag foreslås det ligeledes, at afslagsgrunden gøres fakulta-tiv, jf. forslaget til lovens § 29 x, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Formålet er at give mulighed for at anerkende afgørelsen på trods af, atafslagsgrunden foreligger, hvis vægtige hensyn til den pågældende per-son taler for det. Det bør således efter Justitsministeriets opfattelse ikkevære udelukket at overveje at fuldbyrde en afgørelse, der formodes atvære i strid med de nævnte rettigheder, hvis den pågældende – i stedetfor f.eks. at søge afgørelsen omstødt i udstedelsesstaten – selv ønsker, atforanstaltningen fuldbyrdes her i landet, og hvis hensynet til den pågæl-dendes mulighed for at opretholdet en normal tilværelse taler for det. Isådanne tilfælde vil det være muligt at fuldbyrde foranstaltningen, hvisalternativet til fuldbyrdelsen er, at vedkommende enten varetægtsfængs-les eller undergives foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængslingi udstedelsesstaten.4.1.1.10. Afslag på udleveringEfter rammeafgørelsens artikel 15, stk. 1, litra h, kan en medlemsstat af-slå at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling, hvis den i tilfælde af en overtrædelse af foranstaltninger-ne ville skulle afslå at overgive den pågældende person i overensstem-melse med rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Afslagsgrunden i artikel 15, stk. 1, litra h, foreslås indsat som ny § 29 x,stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.Som anført under bemærkningerne til de øvrige afslagsgrunde vil der væ-re tilfælde, hvor hensynet til den pågældende person tilsiger, at foran-staltningen fuldbyrdes her i landet, selv om der er grundlag for at afslåfuldbyrdelse, og uanset at den pågældende ikke senere vil kunne udleve-res til udstedelsesstaten efter reglerne i arrestordren. Det gælder f.eks.,hvis den pågældende er under den kriminelle lavalder på gerningstids-punktet, jf. udleveringslovens § 10 c.Det foreslås på denne baggrund at gøre afslagsgrunden fakultativ.Det følger af rammeafgørelsens artikel 21, stk. 2, at fuldbyrdelsesstatensom udgangspunkt ikke kan påberåbe sig artikel 2, stk. 1, i rammeafgø-relsen om den europæiske arrestordre som begrundelse for at afslå udle-vering af personer, der har overtrådt foranstaltningerneArtikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre be-stemmer, at en arrestordre kan udstedes for forhold, der efter den udste-dende stats lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller anden friheds-berøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst 12 måneder45

eller, når der er idømt en straf eller pålagt en anden frihedsberøvendeforanstaltning, for straffe af en varighed af mindst 4 måneder.Formålet med bestemmelsen i artikel 21, stk. 2, er således at sikre, at ud-levering ikke skal kunne afslås med henvisning til, at det nævnte straf-maksimum ikke er opfyldt, hvis den pågældende i forvejen har været un-dergivet en foranstaltning som alternativ til varetægtsfængsling i fuld-byrdelsesstaten, men nu ønskes udleveret til strafforfølgning i udstedel-sesstaten.Efter rammeafgørelsens artikel 21, stk. 3, kan en medlemsstat imidlertiderklære over for Rådets Generelsekretariat, at den alligevel agter at an-vende artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordrei disse situationer.Justitsministeriet vil i forbindelse med gennemførelsen af rammeafgørel-sen afgive en erklæring i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, såle-des at danske myndigheder ikke vil være forpligtet til at træffe beslutningom udlevering i sager om mindre alvorlig kriminalitet, der ikke opfylderbetingelserne for udstedelse af en arrestordre efter artikel 2, stk. 1 i ram-meafgørelsen om den europæiske arrestordre.Danmark vil dermed også – med hjemmel i afslagsgrunden i artikel 15,stk. 1, litra h, jf. den foreslåede § 29 x, stk. 1, nr. 8 – kunne afslå at fuld-byrde foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling i sådannesager.Hvis Danmark ønsker at anerkende en afgørelse om foranstaltninger somalternativ til varetægtsfængsling, selv om anerkendelse vil kunne afslåsunder henvisning til artikel 15, stk. 1, litra h, skal Danmark efter artikel15, stk. 3, underrette udstedelsesstaten om den påtænkte afgørelse og gi-ve udstedelsesstaten en frist på 10 dage til at trække anmodningen omanerkendelse og fuldbyrdelse tilbage.Denne forpligtelse gennemføres ved den foreslåede § 29 y, stk. 2, jf. lov-forslagets § 1 nr. 4.4.2. Underretning om afslagNår der i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 29 w, stk. 2, eller §29 x, meddeles afslag på fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltninger46

som alternativ til varetægtsfængsling, skal den kompetente myndighed iudstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om afgø-relsen, jf. forslag til lovens § 29 å, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.4.3. Fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling4.3.1. De kompetente myndigheder og frister for myndighedernesafgørelseEfter artikel 6 i rammeafgørelsen udpeger hver medlemsstat en eller flerekompetente myndigheder til at træffe afgørelser efter rammeafgørelsensregler. Det fremgår af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan udpegeikke-judicielle myndigheder til at træffe afgørelser i medfør af rammeaf-gørelsen, hvis disse myndigheder har kompetence til at træffe afgørelseraf lignende art efter national ret. Afgørelser omtalt i rammeafgørelsensartikel 18, litra c (dvs. afgørelser om udlevering), skal dog træffes af enkompetent judiciel myndighed. Medlemsstaterne kan efter artikel 7 ud-pege en central myndighed til at bistå de kompetente myndigheder medden administrative fremsendelse og modtagelse af afgørelser m.v.Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten anerkender snarest mu-ligt og senest 20 arbejdsdage efter fremsendelsen af attesten afgørelsenfra udstedelsesstaten, jf. rammeafgørelsens artikel 12, stk. 1. Hvis afgø-relsen om fuldbyrdelse påklages, forlænges fristen for anerkendelse medyderligere 20 arbejdsdage.Ifølge den gældende § 54, stk. 1, har justitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger dertil, kompetence til at træffe afgørelse om anmodnin-ger om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf, fæng-selsstraf eller andre frihedsberøvende foranstaltninger og konfiskationsamt anmodninger om anerkendelse af og overtagelse af tilsyn med afgø-relser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættel-se eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladel-se. Dog træffes afgørelser om fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller an-den frihedsberøvende foranstaltning ved dom, jf. § 54, stk. 2.Lovforslaget indebærer, at justitsministeren, eller den ministeren bemyn-diger dertil, endvidere får kompetence til at træffe afgørelser om anmod-ninger om anerkendelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling, jf. forslaget til ny affattelse af § 54, stk. 1, jf. lov-47

forslagets § 1, nr. 6. Bestemmelsen er fastsat som en bemyndigelsesbe-stemmelse med henblik på, at Justitsministeriet kan beslutte, at kompe-tencen til at træffe afgørelse overlades til andre myndigheder. Det forud-sættes imidlertid, at kompetencen indtil videre vil ligge centralt i Justits-ministeriet. Justitsministeriet skal således tage stilling til, om der forelig-ger en af de afslagsgrunde, som følger af lovforslaget, og om en afslags-grund i bekræftende fald skal føre til, at anmodningen om anerkendelseafslås.Fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling forudsætter, at der foretages en vurdering af, hvilke for-anstaltninger der efter retsplejelovens § 765 vil kunne anvendes somgrundlag for fuldbyrdelsen, og om foranstaltningen eventuelt skal tilpas-ses i overensstemmelse med den foranstaltning, som efter dansk ret vilkunne anvendes for tilsvarende lovovertrædelser, jf. rammeafgørelsensartikel 13 og den foreslåede § 29 v, stk. 3.Det foreslås på denne baggrund, at domstolene, som i forvejen har kom-petencen til at træffe afgørelser om varetægtssurrogater i henhold tildansk ret, og anklagemyndigheden, skal udpeges som kompetente myn-digheder for så vidt angår fuldbyrdelsen af foranstaltninger som alterna-tiv til varetægtsfængsling, jf. forslaget til ny § 54, stk. 3, jf. lovforslagets§ 8 og § 54 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 9.Det vurderes ikke at være nødvendigt at udpege en central myndighedsom anført i rammeafgørelsens artikel 7.Justitsministeriet vil i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel6, stk. 1, orientere Rådets Generalsekretariat om de myndigheder, som iDanmark er kompetente til at træffe afgørelser.Den frist for behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse på 20 dage,som følger af rammeafgørelsens artikel 12, foreslås indsat i § 54 som etnyt stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Fristen omfatter både Justitsministe-riets, anklagemyndighedens og domstolenes behandling af sagen. Hvis enafgørelse om fuldbyrdelse kæres, jf. den foreslåede § 54 d, stk. 4, kanfristen forlænges med 20 dage.

4.3.2. Sagens behandling ved rettenDet foreslås, at Justitsministeriet i tilfælde af anerkendelse drager omsorgfor, at sagen overdrages til anklagemyndigheden med henblik på indbrin-gelse for byretten på det sted, hvor den pågældende bor. Hvis den pågæl-dende ikke bor her i landet, bestemmer Justitsministeriet, hvilken byretder skal behandle sagen, jf. forslag til lovens § 54 d, stk. 1, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 9. I overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 12, stk.1, er det fastsat i bestemmelsen, at indbringelse for retten skal ske snarestmuligt efter, at der er truffet afgørelse om anerkendelse, og anklagemyn-digheden har modtaget sagen.Anklagemyndigheden skal sørge for, at den pågældende underrettes omtid og sted for retsmødet, jf. forslaget til § 54 d, stk. 2, uanset om den på-gældende vil have praktisk mulighed for at være til stede under sagensbehandling i retten.Det vurderes ikke at være nødvendigt at stille krav om, at en indkaldelsetil retsmødet skal forkyndes for den pågældende, bl.a. fordi det følger aframmeafgørelsens artikel 9, at den pågældende person allerede i forbin-delse med udstedelsesstatens behandling af sagen har givet samtykke til,at foranstaltningerne fuldbyrdes i Danmark, og personen derfor alleredeer underrettet om, at der vil ske fuldbyrdelse her i landet. Det må derforanses for tilstrækkeligt, at den pågældende indkaldes til retsmødet vedafsendelse af et almindeligt brev til den adresse, som vedkommende haroplyst i forbindelse med udstedelsesstatens anmodning om at søge afgø-relsen anerkendt og fuldbyrdet her i landet, jf. attesten i bilag 1 til ram-meafgørelsen.I de tilfælde, hvor den pågældende person opholder sig i udstedelsessta-ten, eventuelt fordi personen er underkastet varetægtsfængsling, vil detvære naturligt, at underretningen sker via udstedelsesstatens kompetentemyndighed.For at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af rammeafgørelsen fore-slås det i § 54 d, stk. 3, at sagen kan fremmes i retten uden den pågæl-dendes tilstedeværelse. I overensstemmelse med præambelbetragtning 10i rammeafgørelsen er det fastlagt, at retten i disse tilfælde kan beslutte, atden pågældende person kan deltage i retsmødet ved anvendelse af tele-kommunikation med billede.49

Bl.a. fordi det efter lovforslaget er muligt at fremme sagen uden den på-gældendes medvirken, foreslås det i § 54 d, stk. 2, at retten skal beskikkeen forsvarer for den pågældende. Bestemmelsen supplerer retsplejelovensbestemmelser i §§ 731 og 732 om beskikkelse af forsvarere.Efter lovforslaget skal retten træffe afgørelse ved kendelse, jf. den fore-slåede § 54, stk. 3, og lovforslagets § 1, nr. 7.Retten skal ikke vurdere, om betingelserne for varetægtsfængsling i rets-plejelovens § 762 er opfyldt. Retten skal derimod tage stilling til, om deneller de foranstaltninger, som er fastsat i den udenlandske afgørelse, udenvidere kan fuldbyrdes, eller om der skal ske tilpasning af foranstaltnin-gerne, fordi de er uforenelige med foranstaltninger, der i henhold tildansk lovgivning kan fastsættes som alternativ til varetægtsfængsling ianledning af en tilsvarende strafbar handling, såfremt betingelserne forvaretægtsfængsling er opfyldt.Den foreslåede bestemmelse i § 29 v, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,giver således mulighed for, at retten kan tilpasse arten af foranstaltningeni udstedelsesstatens afgørelse til arten af de foranstaltninger, der i hen-hold til dansk lovgivning kan fastsættes for en tilsvarende strafbar hand-ling. Den tilpassede foranstaltning skal ligge så tæt som muligt på denoprindelige foranstaltning, som er fastlagt i udstedelsesstaten, og må des-uden ikke udgøre en skærpelse i forhold hertil.Bestemmelsen forudsætter, at foranstaltningerne i afgørelsen tilpassesdanske forhold, således at retten ikke skal træffe afgørelse om fuldbyr-delse af foranstaltninger, som ikke kan anvendes i dansk ret i den form,som de er fastlagt i udstedelsesstaten. Forslaget svarer til rammeafgørel-sens artikel 13, som har til formål at sikre anerkendelsen af afgørelsen,uden at der kræves fuldstændig harmonisering af de forskellige foran-staltninger.I forbindelse med rettens afgørelse om tilpasning skal det tages i betragt-ning, at tilpasningen ikke må føre til en skærpelse af den foranstaltning,som oprindeligt er pålagt, jf. § 29 v, stk. 3. Forbuddet medfører således,at der f.eks. ikke må fastsættes et krav om, at den pågældende ikke måforlade sin bopæl, hvis udstedelsesstatens afgørelse alene pålægger denpågældende ikke at opholde sig i nærheden af bestemte lokaliteter.

I tilfælde, hvor en foranstaltning er tilpasset danske forhold og derfor ik-ke er umiddelbart sammenlignelig med den foranstaltning, som er fastsati udstedelsesstaten, vil der kunne opstå situationer, hvor det er svært atvurdere, om den nye foranstaltning udgør en skærpelse i forhold til denoprindelige foranstaltning. I disse tilfælde skal der foretages en samletvurdering af, om den tilpassede foranstaltning er mere indgribende overfor den pågældendes personlige frihed.Udstedelsesstaten skal underrettes om, at foranstaltningen er blevet til-passet og om begrundelsen for tilpasningen, jf. forslaget til § 29 å, stk. 1,nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.I den foreslåede § 54 d, stk. 4, er det fastsat, at en kendelse om fuldbyr-delse af foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling kan kæresi overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Som anførtvil der være sager, hvor den pågældende ikke vil være til stede i landetunder sagens behandling, og kæremålsfristen regnes derfor fra den dag,hvor retten har sendt afgørelsen til den pågældende.4.3.2.1. Frister for foranstaltningens længdeRammeafgørelsen giver ikke mulighed for at tilpasse foranstaltningensvarighed til varigheden af den foranstaltning, som efter fuldbyrdelsessta-tens lovgivning normalt ville skulle fastsættes for tilsvarende lovovertræ-delser.Rammeafgørelsens artikel 11, stk. 2, litra d, jf. artikel 20, stk. 2, litra b,indeholder imidlertid en mulighed for, at fuldbyrdelsesstaten kan beslutteat indstille fuldbyrdelsen af en afgørelse fra fuldbyrdelsesstaten, hvis for-anstaltningen overskrider den maksimale længde, som foranstaltningenkan vare efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning. Maksimumperioden defi-neres i præambelbetragtning 7 som det samlede tidsrum, hvorefter detikke længere er retligt muligt at forlænge foranstaltningerne.Dansk ret indeholder ikke regler om ufravigelige frister for foranstaltnin-gens længde, så længe betingelserne for varetægtsfængslingen, herunderproportionalitetskravet, vurderes at være opfyldt. Der henvises til punkt2.1. om retsplejelovens regler for varetægtsfængsling og foranstaltninger,som alternativ til varetægtsfængsling. Det vurderes derfor, at rammeafgø-relsens artikel 11, stk. 2, litra d, ikke vil kunne anvendes som grundlagfor at indstille fuldbyrdelsen af en foranstaltning her i landet.51

Det følger imidlertid af rammeafgørelsens artikel 23, stk. 3, at fuldbyr-delsesstaten kan anmode den kompetente myndighed i udstedelsesstatenom inden for en rimelig frist at bekræfte nødvendigheden af at opretholdetilsynet, hvis der efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning kræves en perio-disk bekræftelse af opretholdelsen af foranstaltningerne. Hvis anmodnin-gen ikke besvares, kan den kompetente myndighed igen anmode om dennævnte bekræftelse inden for en rimelig tidsfrist, og hvis heller ikke denanmodning besvares, kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsessta-ten beslutte at indstille fuldbyrdelsen af de pågældende foranstaltninger.Den fuldbyrdende myndighed kan desuden til enhver tid opfordre denkompetente myndighed til at oplyse, om opretholdelsen af foranstaltnin-gen fortsat er nødvendig i betragtning af omstændighederne i den fore-liggende sag, jf. artikel 19, stk. 1.Efter Justitsministeriets opfattelse kan der være behov for at anmode ud-stedelsesstaten om en periodisk bekræftelse af nødvendigheden af at op-retholde foranstaltningen, således at den kompetente myndighed her ilandet løbende er opmærksom på eventuelle sagsskridt i udstedelsessta-ten, som kan medføre, at fuldbyrdelsen af en foranstaltning skal indstil-les.Det foreslås på denne baggrund at fastlægge en procedure for fremsen-delse af anmodninger i de sager, hvor foranstaltningen på udstedelsessta-tens anmodning og i overensstemmelse med udstedelsesstatens afgørelseskal opretholdes ud over 4 uger, jf. forslaget til § 29 æ, jf. lovforslagets §1, nr. 4. Efter § 29 æ, stk. 1, skal justitsministeren, eller den ministerenbemyndiger hertil, senest 3 uger efter, at fuldbyrdelsen af foranstaltnin-gen er påbegyndt her i landet, anmode den kompetente myndighed i ud-stedelsesstaten om inden for 1 uge at bekræfte nødvendigheden af at op-retholde foranstaltningen. Anmodningen skal herefter genfremsættes,hver gang der er forløbet 3 uger fra modtagelsen af en bekræftelse fraudstedelsesstaten.Bestemmelsen skal sikre, at udstedelsesstaten senest hver 4. uge bekræf-ter nødvendigheden af foranstaltningen. Ved fastlæggelsen af fristen på 4uger er der taget udgangspunkt i den frist, som efter retsplejelovens §767, stk. 1, kan fastsættes for længden af en foranstaltning, der træder istedet for varetægtsfængsling.

Fristen for indhentelse af udstedelsesstatens bekræftelse løber som anførtfra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsen af foranstaltningen er påbegyndt heri landet. Der tages dermed hensyn til, at den pågældende person – i nogletilfælde – ikke vil være til stede i Danmark, når afgørelsen om fuldbyr-delse træffes, og at selve fuldbyrdelsen af foranstaltningen i disse tilfældeførst kan begynde, når personen er kommet her til landet.Det følger af præambelbetragtning 8 til rammeafgørelsen, at fuldbyrdel-sesstatens anmodning om at bekræfte nødvendigheden af foranstaltnin-gen efter artikel § 23, stk. 3, ikke forpligter den kompetente myndighed iudstedelsesstaten til at træffe ny afgørelse om at forlænge foranstaltnin-gerne. I forbindelse med fremsættelsen af anmodningen om bekræftelse,jf. forslaget til § 29 æ, stk. 1, kan der således ikke stilles krav om, at derforeligger en ny kendelse eller andet eksigibelt dokument fra udstedel-sesstaten, der forlænger foranstaltningen.Det foreslås i § 29 æ, stk. 2, at en fremsættelse af en anmodning efter stk.1, kan undlades, hvis den pågældende har givet afkald herpå.Hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke besvarer enanmodning inden for den fastsatte frist, skal anmodningen straks gen-fremsættes. Først hvis der herefter ikke kan opnås noget svar, kan ju-stitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at indstil-le fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger, jf. forslaget til § 29 æ, stk.3.Det er Justitsministeriets opfattelse, at ansvaret for at anmode udstedel-sesstaten om at bekræfte nødvendigheden af foranstaltningen, jf. § 29 æ,mest hensigtsmæssigt placeres hos anklagemyndigheden, som efter danskret har ansvaret for at fremsætte anmodninger over for retten om vare-tægtsfængsling og foranstaltninger, som træder i stedet herfor, jf. retsple-jelovens § 764.Anklagemyndigheden bør derfor også have kompetencen til at træffe be-slutning om at indstille fuldbyrdelsen af en foranstaltning, når udstedel-sesstaten ikke har svaret på anmodningen, jf. § 29 æ, stk. 3. En sådan af-gørelse vil i givet fald skulle træffes på grundlag af en konkret vurderingaf alle sagens oplysninger, herunder oplysninger fra udstedelsesstaten omarten af den kriminalitet, som afgørelsen vedrører, og den periode, somfuldbyrdelsen af foranstaltningen må kunne forventes at vare.53

Hvis anklagemyndigheden træffer afgørelse om at indstille fuldbyrdelsenaf en foranstaltning, skal det meddeles Justitsministeriet med henblik på,at ministeriet kan underrette udstedelsesstatens myndigheder, jf. den fo-reslåede § 29 å, nr. 8. Når der er truffet afgørelse om at indstille fuldbyr-delsen af foranstaltningen, vil fuldbyrdelsen blive afbrudt, og kompeten-cen føres tilbage til udstedelsesstaten, jf. 29 ø, nr. 4.Det bemærkes, at Justitsministeriet har overvejet, om en afgørelse fra ud-stedelsesstaten, som indebærer opretholdelsen af en foranstaltning udover 4 uger, eventuelt burde forelægges for domstolene med henblik på,at domstolene kan påse, at der foreligger en bekræftelse fra udstedelses-staten om nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen.Som det fremgår ovenfor under punkt 4.3.2 i bemærkningerne, giverrammeafgørelsen imidlertid ikke mulighed for, at domstolene kan foreta-ge en prøvelse af, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt,idet denne prøvelse forbeholdes udstedelsesstatens kompetente myndig-hed. Domstolenes opgave ville i givet fald alene være at konstatere, omanklagemyndigheden inden for 4-ugers fristen har indhentet en bekræf-telse fra udstedelsesstaten om nødvendigheden af at opretholde foran-staltningen. Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden gentagne gangehar anmodet udstedelsesstaten om at bekræfte nødvendigheden af foran-staltningen, og udstedelsesstaten ikke har svaret, ville domstolene kunnetræffe beslutning om at indstille fuldbyrdelsen, jf. rammeafgørelsens ar-tikel 23, stk. 3.Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke, at det er hensigtsmæs-sigt at indføre en ordning, hvorefter udstedelsesstatens bekræftelse afnødvendigheden af at opretholde en foranstaltning skal forelægges fordomstolene.4.3.2.2. Virkningen af fuldbyrdelseNår retten har truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en foranstalt-ning som alternativ til varetægtsfængsling, skal udstedelsesstaten straksunderrettes om afgørelsen, jf. rammeafgørelsens artikel 20, stk. 2, litra e,og forslag til lovens § 29 å, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.Rammeafgørelsen indeholder ikke regler for den praktiske fremgangs-måde, der skal anvendes, når der er truffet afgørelse om at fuldbyrde en54

afgørelse fra udstedelsesstaten, og den pågældende skal underkastes for-anstaltninger her i landet.Det forudsættes, at en eventuel overførsel af den pågældende i de situati-oner, hvor det relevant – herunder navnlig hvis personen er frihedsberø-vet i udstedelsesstaten – må aftales mellem de kompetente myndigheder iudstedelsesstaten og politiet, som i Danmark har kompetencen til foreståfuldbyrdelsen. Det vil som udgangspunkt være udstedelsesstaten, der skaltage initiativ til en sådan overførsel, når myndighederne i udstedelsessta-ten har modtaget underretning om, at en anmodning om fuldbyrdelse kanimødekommes.Den foreslåede bestemmelse i § 58, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,indebærer, at fuldbyrdelsen af en afgørelse om en foranstaltning som al-ternativ til fængselsstraf, jf. § 29 u, skal fuldbyrdes efter de almindeligeregler i dansk ret.4.3.3. Efterfølgende afgørelser og afgørelser om udleveringEfter rammeafgørelsens artikel 18, stk. 1, tilkommer det udstedelsessta-ten ved anvendelse af national lovgivning at træffe alle efterfølgende af-gørelser i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger som alterna-tiv til varetægtsfængsling. Disse afgørelser omfatter forlængelse, ændringog tilbagekaldelse af afgørelsen om foranstaltninger, ændring af foran-staltningerne og udstedelse af en arrestordre eller en anden eksigibel af-gørelse med samme retskraft.Bestemmelsen er gennemført i forslaget til § 29 z, stk. 1, jf. lovforslagets§ 1, nr. 4.Det følger af rammeafgørelsens artikel 18, stk. 3, at den kompetentemyndighed i fuldbyrdelsesstaten vil være berettiget til at gennemgå en nyprocedure for fuldbyrdelse, hvis udstedelsesstaten i overensstemmelsemed rammeafgørelsens artikel 18, stk. 1, beslutter at ændre afgørelseneller foranstaltningerne i afgørelsen. Proceduren må dog ikke indebæreen ny gennemgang af afslagsgrundene.Det foreslås på den baggrund, at justitsministeren eller den, ministerenbemyndiger hertil, kan beslutte at afvise fuldbyrdelsen af en efterfølgen-de afgørelse fra udstedelsesstaten, hvis afgørelsen vedrører foranstaltnin-55

ger, som ikke er omfattet af de foranstaltninger, der efter § 29 u kan fuld-byrdes her i landet, jf. § 29 z, stk. 2.Udstedelsesstaten skal i givet fald straks underrettes om beslutningen omat afvise fuldbyrdelsen, jf. § 29 å, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.og kompetencen til at fuldbyrde går over til udstedelsesstaten, jf. den fo-reslåede § 29 ø, nr. 3.Bestemmelsen i § 29 z, stk. 2, er fastsat som en bemyndigelsesbestem-melse med henblik på, at Justitsministeriet kan beslutte, at kompetencentil at afvise fuldbyrdelsen af en efterfølgende afgørelse fra udstedelses-staten helt eller delvist overlades til andre myndigheder.Justitsministeriet foreslår, at kompetencen til at afvise fuldbyrdelsen afen foranstaltning efter § 29 æ, stk. 2, indtil videre placeres i Justitsmini-steriet, som ligeledes har kompetence til i forbindelse med anerkendel-sesproceduren at afvise fuldbyrdelsen af afgørelser, der ikke falder indenfor § 29 u, jf. forslag til § 29 x, stk. 1, nr. 3.Hvis den ændrede foranstaltning ikke afvises efter § 29 æ, stk. 2, skalforanstaltningen forelægges for domstolene med henblik på, at domstole-ne eventuelt kan foretage tilpasning af foranstaltningen i overensstem-melse med den foreslåede § 29 z, stk. 3, jf. § 29 v, stk. 3. Sagen forelæg-ges for retten i overensstemmelse med proceduren i § 54 d, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 9.Det forudsættes, at forelæggelse for retten kan udelades, hvis der er taleom mindre ændringer eller justeringer i foranstaltningen, som efter danskret ville kunne gennemføres uden rettens fornyede stillingtagen.Efter rammeafgørelsens artikel 19, stk. 3, skal udstedelsesstaten underret-tes om enhver overtrædelse af en foranstaltning og om enhver oplysning,der kan medføre vedtagelse af efterfølgende afgørelser, jf. også den fore-slåede § 29 å, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Meddelelse gives vedhjælp af formularen i bilag II til rammeafgørelsen.Hvis en person overtræder vilkårene for foranstaltningerne ved f.eks. ik-ke at møde op til et retsmøde, kan udstedelsesstaten vælge helt at trækkebeslutningen om tilsynsforanstaltningen tilbage og i stedet udstede eneuropæisk arrestordre med henblik på udlevering, jf. rammeafgørelsensartikel 18, stk. 1, litra c.56

Den pågældende skal herefter udleveres i overensstemmelse med regler-ne i den europæiske arrestordre, jf. artikel 21, stk. 1, i rammeafgørelsen.Efter rammeafgørelsens artikel 21, stk. 2, kan fuldbyrdelsesstaten somudgangspunkt ikke påberåbe sig artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen omden europæiske arrestordre, når den træffer afgørelser om udlevering afpersoner, der har været undergivet foranstaltninger som alternativ til va-retægtsfængsling.Artikel 2, stk. 1, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre inde-holder bestemmelser om, at en arrestordre kun kan udstedes for forhold,der efter den udstedende stats lovgivning kan straffes med frihedsstrafeller anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed påmindst 12 måneder eller, når der er idømt en straf eller pålagt en andenfrihedsberøvende foranstaltning, for straffe af en varighed af mindst 4måneder.Som anført i punkt 4.1.1.10. ovenfor vil Justitsministeriet i forbindelsemed gennemførelsen af rammeafgørelsen og i overensstemmelse medrammeafgørelsens artikel 21, stk. 3, meddele Rådets Generalsekretariat,at Danmark fortsat agter at gøre brug af kravene i arrestordrens artikel 2,stk. 1, i sager om udlevering af personer, der har været undergivet foran-staltninger her i landet, således at danske myndigheder ikke er forpligtettil at træffe beslutning om udlevering i sager af mindre alvorlig krimina-litet, hvis personen har været undergivet foranstaltninger her i landet.I de tilfælde, hvor udstedelsesstaten har modtaget flere underretningerom overtrædelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen om for-anstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, og udstedelsesstatenikke har truffet nogen afgørelse som opfølgning på overtrædelsen, fore-slås det, at justitsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kananmode den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om at træffe så-dan afgørelse inden for en rimelig frist, jf. forslaget til § 29 z, stk. 4.Træffer den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ikke afgørelseinden for den nævnte frist, kan justitsministeren, eller den ministerenbemyndiger hertil, beslutte at indstille fuldbyrdelsen af afgørelsen her ilandet, jf. § 29 z, stk. 5, jf. stk. 4, som gennemfører rammeafgørelsensartikel 23, stk. 2, jf. stk. 1.Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 29 z, stk. 4 og 5, placeres hen-sigtsmæssigt hos anklagemyndigheden, som i henhold til dansk ret har57

ansvaret for at indbringe eventuelle overtrædelser af foranstaltning, dertræder i stedet for varetægtsfængsling, for domstolene.Hvis anklagemyndigheden træffer afgørelse om at indstille fuldbyrelsenaf en foranstaltning, skal det i givet fald meddeles Justitsministeriet medhenblik på, at ministeriet kan underrette udstedelsesstatens myndigheder,jf. den foreslåede § 29 å, nr. 8.Kompetencen føres i disse tilfælde tilbage til udstedelsesstaten, jf. denforeslåede § 29 ø, nr. 4.4.3.4. Underretning af udstedelsesstatenRammeafgørelsen indeholder en række detaljerede regler om fuldbyrdel-sesstatens forpligtelse til at underrette udstedelsesstaten om afgørelser,som træffes i udstedelsesstaten og om omstændigheder, der har betyd-ning for udstedelsesstatens mulighed for at træffe efterfølgende afgørel-ser i sagen, jf. navnlig artiklerne 19, 20 og 22. Disse underretningsfor-pligtelser foreslås gennemført i § 29 y og § 29 å, jf. lovforslagets § 1, nr.4.4.4. Danmark som udstedelsesstatDanske myndigheders anmodninger til andre medlemsstater om at aner-kende en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængs-ling er som udgangspunkt ikke nærmere reguleret i lovforslaget. Sådanneanmodninger vil således i vidt omfang skulle behandles efter reglerne irammeafgørelsen.Den gældende lov regulerer ligeledes kun i begrænset omfang danskemyndigheders anmodning om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser iandre lande. Lovens § 59, stk. 2, indeholder dog en bestemmelse om, atattester, der i medfør af loven (§ 48) skal fremsendes til en anden med-lemsstat med henblik på fuldbyrdelse af en række strafferetlige afgørel-ser, skal attesteres af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil.Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det at indføre et tilsvarende krav isager om anmodning om fuldbyrdelse af foranstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 60 c i loven, som fastslår,på hvilke betingelser justitsministeren eller den, justitsministeren bemyn-diger dertil, kan anmode en anden medlemsstat om at overtage fuldbyr-delsen af en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.Bestemmelsen i § 60 c er fastsat som en bemyndigelsesbestemmelse medhenblik på, at Justitsministeriet kan beslutte, at kompetencen til at udste-de anmodninger om fuldbyrdelse til andre medlemsstater helt eller del-vist overlades til andre myndigheder.Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 60 c vil indtil videre liggecentralt i Justitsministeriet, som skal træffe afgørelse om at anmode an-dre medlemsstaters myndigheder om at fuldbyrde en afgørelse om foran-staltninger som alternativ til varetægtsfængsling, som er truffet medhjemmel i retsplejelovens § 765.Ved vurderingen af, om en afgørelse skal fremsendes til en anden med-lemsstat med henblik på fuldbyrdelse, skal der lægges vægt på, at denordning, som fastlægges med rammeafgørelsen, har til formål at fremmeanvendelsen af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger over for personer,der har lovligt og sædvanligt ophold i en anden medlemsstat, og at sikre,at den pågældende person til sin tid vil kunne stilles for retten her i landetsamt forbedre beskyttelsen af ofre og af offentligheden. Disse hensyn måderfor inddrages i afgørelsen.Det er Justitsministeriets vurdering, at fremsendelse af en anmodning tilen anden medlemsstat om at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltningertil varetægtsfængsling i de fleste tilfælde vil ske på anmodning fra denpågældende person, der er pålagt foranstaltninger her i landet.I sager, hvor anmodningen ikke stammer fra den pågældende person, skaldet sikres, at personen er underrettet om de foranstaltninger, som den på-gældende er pålagt, og at personen har samtykket i, at fuldbyrdelsen skeri en anden medlemsstat, jf. forslaget til lovens § 60 c og rammeafgørel-sens artikel 9.Inden Justitsministeriet træffer afgørelse i sagen, bør det desuden sikres,at politiet og anklagemyndigheden har haft lejlighed til at udtale sig medhenblik på at fastlægge, om der er risiko for, at overførelsen af foran-staltningerne til fuldbyrdelse i en anden medlemsstat vil skade efter-59

forskningen eller muligheden for at få straffesagen gennemført her i lan-det.Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bemyndigelsesbe-stemmelse i loven, der giver mulighed for, at justitsministeren kan fast-sætte nærmere regler om behandlingen af sager, som er omfattet af § 60,stk. 1 eller 2.Bestemmelsen, som foreslås indsat som lovens § 60 c, stk. 3, kan navnligtænkes anvendt, hvis det besluttes, at kompetencen til at træffe afgørelseefter § 60 c, stk. 1 eller 2, skal delegeres til andre myndigheder.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige…..5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetm.v.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet m.v.6. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23.oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlems-stater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsyns-foranstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling.9. Hørte myndigheder m.v.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten� Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspo-litiet, Politiforbundet i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Politidi-rektørforeningen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsin-spektører, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Danske Advokater,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, KriminalpolitiskForening (KRIM), Det Kriminalpræventive Råd og Amnesty Internatio-nal.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konsekvenser for stat,kommuner og regionerAdministrative konsekvenser for stat,kommuner og regionerIngenIngen af betydningIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den EuropæiskeUnion)Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 1 og overskriften til afsnit III)Efter lovforslaget vil lovens anvendelsesområde blive udvidet til også atomfatte anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser om for-anstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling (varetægtssurrogater)i medfør af Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009.I lovens afsnit III indsættes et nyt kapitel 6 c med de nærmere regler omanerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser, jf. lovforslagets § 1,nr. 4.Til nr. 4 (kapitel 6 c)Det foreslåede kapitel 6 c fastsætter regler om Danmarks anerkendelse ogfuldbyrdelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling. De foreslåede regler har til formål at gennemføre ram-meafgørelse 2009/829/RIA i dansk ret.Kapitlet indeholder i § 29 u en definition af de afgørelser, som reglerne ikapitlet finder anvendelse på samt en række eksempler på foranstaltnin-ger, som vil kunne fuldbyrdes her i landet.§ 29 v, stk. 1-2, fastlægger hovedbetingelserne for, at en afgørelse afsagti en anden EU-medlemsstat kan anerkendes med henblik på fuldbyrdelseher i landet, mens § 29 v, stk. 3, indeholder regler om muligheden for attilpasse arten af de pågældende foranstaltninger til foranstaltninger, somvil kunne fastlægges her i landet for en tilsvarende strafbar handling.Bestemmelsen i § 29 w fastsætter, i hvilke tilfælde danske myndighederkan stille krav om dobbelt strafbarhed i forbindelse med anerkendelsen afen afgørelse fra udstedelsesstaten.Bestemmelsen i § 29 x indeholder de afslagsgrunde, som – ud overmanglende dobbelt strafbarhed, jf. § 29 w, stk. 2 – skal være gældende62

her i landet. § 29 y fastlægger, i hvilke tilfælde udstedelsesstaten skal hø-res, før der træffes afgørelse om afslag.§ 29 z bestemmer henholdsvis udstedelsesstatens om fuldbyrdelsessta-tens kompetencer i relation til efterfølgende afgørelser om f.eks. forlæn-gelse, ændring eller tilbagekaldelse af udstedelsesstatens oprindelige af-gørelse.§ 29 æ fastlægger proceduren for at anmode udstedelsesstatens kompe-tente myndighed om at bekræfte nødvendigheden af at opretholde en for-anstaltning.§ 29 ø bestemmer, hvornår fuldbyrdelsen afbrydes her i landet og overgårtil udstedelsesstaten.Bestemmelsen i § 29 å indeholder generelle regler om underretning afudstedelsesstaten.De enkelte bestemmelser er nærmere omtalt nedenfor.§ 29 uDen foreslåede bestemmelse i § 29 u fastlægger de strafferetlige afgørel-ser, som er omfattet af loven og opregner en række eksempler på foran-staltninger, som vil kunne fuldbyrdes her i landet.Efter bestemmelsen forpligter Danmark sig til at fuldbyrde strafferetligeafgørelser, der som alternativ til varetægtsfængsling pålægger en personen eller flere mindre indgribende foranstaltninger. I § 29 u, nr. 1-11 op-regnes en række eksempler på sådanne foranstaltninger. Eksemplernesvarer til de foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, somer nævnt i rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1 og 2.Efter bestemmelsen skal foranstaltninger for at kunne fuldbyrdes her ilandet være mindre indgribende over for den pågældende person end va-retægtsfængsling. En foranstaltning vil endvidere ikke skulle fuldbyrdes,hvis den f.eks. har karakter af en straf mere end en tilsynsforanstaltningsom alternativ til varetægtsfængsling og derfor falder udenfor rammeaf-gørelsens anvendelsesområde.

§ 29 u gør ikke udtømmende op med, hvilke typer af foranstaltninger,som Danmark forpligter sig til at fuldbyrde. Danmark vil således ogsåkunne fuldbyrde andre foranstaltninger, som udgør mindre indgribendealternativer til varetægtsfængsling.Det gælder for eksempel foranstaltninger, der indebærer en forpligtelsefor den pågældende til at tage ophold i egnet hjem eller institution somalternativ til varetægtsfængsling, jf. også retsplejelovens § 765, stk. 2, nr.3.Der henvises i øvrigt til punkt 4.1 i de almindelige bemærkninger.§ 29 vBestemmelsen fastlægger, på hvilke betingelser en afgørelse om foran-staltninger som alternativ til varetægtsfængsling skal anerkendes og fuld-byrdes her i landet.Efter § 29 v, stk. 1, kan en afgørelse, som er afsagt i en anden medlems-stat (udstedelsesstaten), anerkendes og fuldbyrdes på anmodning fra ud-stedelsesstatens kompetente myndighed, hvis den person, som afgørelsenvedrører, har lovligt og sædvanligt ophold her i landet og personen, efterat være blevet underrettet om foranstaltningen i udstedelsesstatens afgø-relse, har indvilget i at vende tilbage hertil, medmindre der er grundlagfor at afslå anerkendelse efter en af de fastsatte afslagsgrunde, jf. neden-for om afslagsgrundene under bemærkningerne til §§ 29 x og 29 y.Bestemmelsen i § 29 v, stk. 2, fastlægger, på hvilke betingelser der kanske anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelse, selv om den pågældendepersonikkehar lovligt og sædvanligt ophold her i landet. Ifølge bestem-melsen kræves det, at anmodningen om anerkendelse sker efter perso-nens ønske, og det skønnes formålstjenligt at anerkende afgørelsen underhensyn til den pågældendes mulighed for at opretholde en normal tilvæ-relse.Anerkendelse efter bestemmelsen forudsætter således en konkret vurde-ring af den pågældendes forhold og tilknytning til landet. Bestemmelsentænkes navnlig anvendt i tilfælde, hvor den pågældende, som er underka-stet foranstaltninger i udlandet, er dansk statsborger og ønsker at under-kaste sig foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling her i lan-det. Bestemmelsen kan desuden anvendes i tilfælde, hvor en udenlandsk64

statsborger, som er under efterforskning i udlandet, ønsker at flytte (lov-ligt) til Danmark af familie-, arbejds- eller studiemæssige årsager.Den pågældendes mulighed for at opretholde en normal tilværelse vilnavnlig være relevant at tage hensyn til i sager, hvor efterforskningen iudstedelsesstaten må forventes at blive langvarig, og hvor foranstaltnin-gerne udgør en reel hindring for den pågældendes mulighed for at ophol-de sig og eventuelt arbejde her i landet, indtil en eventuel straffesag ind-ledes i udstedelsesstaten.Der henvises til punkt 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Den foreslåede bestemmelse i § 29 v, stk. 3, giver mulighed for at tilpas-se arten af foranstaltningen i udstedelsesstatens afgørelse til arten af deforanstaltninger, der i henhold til dansk lovgivning kan fastsættes for entilsvarende strafbar handling.Bestemmelsen forudsætter, at foranstaltningerne i afgørelsen tilpassesdanske forhold, således at der ikke træffes afgørelse om fuldbyrdelse afforanstaltninger, som ikke kan anvendes i dansk ret i den form, som de erfastlagt i udstedelsesstaten. Bestemmelsen svarer til rammeafgørelsensartikel 13, som har til formål at sikre anerkendelsen af afgørelsen, uden atder kræves fuldstændig harmonisering af de forskellige foranstaltninger.Den tilpassede foranstaltning skal efter stk. 3 ligge så tæt som muligt påden oprindelige foranstaltning, som er fastsat i udstedelsesstaten, og måikke udgøre en skærpelse i forhold hertil. Forbuddet medfører, at derf.eks. ikke må fastsættes et krav om, at den pågældende ikke må forladesin bopæl, hvis udstedelsesstatens afgørelse alene pålægger den pågæl-dende ikke at opholde sig i nærheden af bestemte lokaliteter.I tilfælde, hvor en foranstaltning er tilpasset danske forhold og derfor ik-ke er umiddelbart sammenlignelig med den foranstaltning, som er fastsati udstedelsesstaten, vil der kunne opstå situationer, hvor det er svært atvurdere, om den nye foranstaltning udgør en skærpelse i forhold til denoprindelige foranstaltning. I disse tilfælde skal der foretages en samletvurdering af, om den tilpassede foranstaltning er mere indgribende overfor den pågældendes personlige frihed.

Efter § 29 v, stk. 4, sker behandling af anmodninger om anerkendelse ogfuldbyrdelse efter reglerne i kapitel 12, jf. lovforslagets §, nr. 5-11. Derhenvises til de almindelige bemærkninger punkt 4.3.2.§ 29 wDen foreslåede bestemmelse i § 29 w, stk. 1, medfører, at en afgørelseom foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, der vedrøreren af de handlinger, der er opregnet i nr. 1-32, skal anerkendes her i lan-det, selv om den pågældende handling ikke er strafbar efter dansk ret,hvis handlingen kan straffes med fængsel m.v. i mindst 3 år i udstedel-sesstaten. Bestemmelsen fastlægger den generelle forpligtelse til at aner-kende afgørelser, der vedrører handlinger, som ligger inden for den så-kaldte positivliste, selv om der ikke foreligger dobbelt strafbarhed. Da delovovertrædelser, der er omfattet af listen, normalt vil være strafbare ialle medlemsstater, er den praktiske betydning af bestemmelsen navnlig,at det ikke skal undersøges, om en lovovertrædelse ligeledes er strafbar iDanmark.Det er udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om en konkretlovovertrædelse skal anses for omfattet af listen. Det er således uden be-tydning, om en tilsvarende lovovertrædelse i dansk lovgivning afgrænsespå en anden måde.Det fastslås i stk. 2, at anerkendelse af afgørelser kan afslås, hvis denhandling, som afgørelsen vedrører, ikke er omfattet af positivlisten, ellerhvis kravet om strafferamme ikke er opfyldt. Bestemmelsen er fastsatsom en fakultativ afslagsgrund for at give mulighed for at anerkende ogfuldbyrde en afgørelse om foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling, hvis hensynet til den pågældendes mulighed for at opretholdeen normal tilværelse taler for det. Der kan i den forbindelse navnlig læg-ges vægt på den pågældendes tilknytning til Danmark, og om den pågæl-dende eventuelt risikerer at blive varetægtsfængslet i udstedelsesstaten,hvis fuldbyrdelse afslås.Der henvises til almindelige bemærkninger punkt 4.1.1.4.

§ 29 xDen foreslåede bestemmelse indeholder en række nærmere opregnedeafslagsgrunde, som kan anvendes til at afslå at anerkende en afgørelseom foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, som er fastsat iudstedelsesstaten. Alle afslagsgrundene er fakultative, således at der efteren konkret vurdering kan træffes afgørelse om anerkendelse, uanset atder er grundlag for afslag. Der henvises til de almindelige bemærkningerpunkt 4.1. og 4.1.1.1.- 4.1.1.10.Afslagsgrunden i nr. 1 giver mulighed for at afslå anerkendelse og fuld-byrdelse, hvis den i artikel 10 omhandlede attest, er mangelfuld eller er iåbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet supplereteller rettet inden for en rimelig frist. Kravene til attesten fremgår af lo-vens § 48. Bestemmelsen forudsætter, at de danske myndigheder skaltage kontakt til den myndighed, der har anmodet om fuldbyrdelsen medhenblik på at få attesten suppleret eller berigtiget, jf. forslag til § 29 y,stk. 1 og bemærkningerne hertil.Uanset om der er mulighed for at afslå anerkendelse på grund af manglerved attesten, kan der efter en konkret vurdering ske anerkendelse af afgø-relsen, således at udstedelsesstatens manglende opfyldelse af de formellekrav ikke unødigt skal komme den pågældende til skade i tilfælde, hvorfuldbyrdelsen af afgørelsen her i landet vil være gavnlig for vedkom-mendes mulighed for at opretholde en normal tilværelse, og fuldbyrdel-sen vil kunne gennemføres på grundlag af den mangelfulde eller fejlbe-hæftede attest.Afslagsgrunden i nr. 2 giver mulighed for at afslå at anerkende en afgø-relse, hvis betingelserne for anerkendelse i § 29 v, stk. 1 og 2, ikke er op-fyldt. Det forudsættes, at der normalt vil skulle meddeles afslag på aner-kendelse, hvis dette er tilfældet.Afslagsgrunden i nr. 3 giver mulighed for at afslå anerkendelse af en af-gørelse, hvis den i artikel 10 omhandlede attest, jf. lovens § 48, vedrørerandre foranstaltninger end dem, der er omfattet af § 29 u. Der henvises tilbemærkningerne til § 29 u om arten af de foranstaltninger, der kan gen-nemføres her i landet. Det forudsættes, at der normalt vil skulle meddelesafslag på anerkendelse, hvis den pågældende foranstaltning ikke er om-fattet af § 29 u.67

Afslagsgrunden i nr. 4 gennemfører rammeafgørelsens præambelbetragt-ning 16, som bestemmer, at intet i rammeafgørelsen bør fortolkes som etforbud mod at nægte at fuldbyrde en afgørelse, hvis afgørelsen har tilformål at straffe den pågældende person på grund af personens køn, race,religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisningeller seksuelle orientering, eller at den pågældende kan blive dårligerestillet af en af disse grunde.Efter afslagsgrund nr. 5 kan fuldbyrdelsen afslås, hvis straf for det for-hold, som den pågældende i udlandet er under efterforskning for at havebegået, ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse i henhold til dansk ret.Afslagsgrunden i nr. 6 indebærer, at der kan meddeles afslag på anerken-delse af en afgørelse, hvis anerkendelse ikke vil være mulig på grund afden domfældtes immunitet.Afslagsgrund nr. 7 vedrører den situation, hvor den domfældte på tids-punktet for handlingen var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens§ 15.Afslagsgrund nr. 8 giver mulighed for at meddele afslag på anerkendelseog fuldbyrdelse, hvis den pågældende person i tilfælde af overtrædelse afforanstaltningerne ikke vil kunne udleveres efter reglerne i Rådets ram-meafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre. Bestemmel-sen vedrører den situation, hvor det allerede i forbindelse med anerken-delsen af afgørelsen kan konstateres, at den pågældende person ikke se-nere ville kunne udleveres på grundlag af arrestordren. Det kan f.eks. væ-re tilfældet, hvis den pågældende på tidspunktet for overtrædelsen varunder den kriminelle lavalder, og udlevering derfor ikke er mulig, jf. ud-leveringslovens § 10 c. Det kan desuden være i tilfælde, hvor den pågæl-dende handling, som ligger til grund for afgørelsen, ikke lever op til pro-portionalitetskravene i rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1.Der henvises til punkt 4.1.1.10 i de almindelige bemærkninger.Efter § 29 x, stk. 2 kan anerkendelse og fuldbyrdelse endvidere afslås,hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den domfældte tidligere erfundet skyldig i eller frifundet for her i landet eller i en anden stat endudstedelsesstaten (forbud mod dobbelt strafforfølgning).Bestemmelsen medfører, at en anmodning om anerkendelse af en afgø-relse vil kunne afslås, hvis den pågældende f.eks. allerede er frifundet i68

en anden medlemsstat for det samme forhold. Tilsvarende gælder, hvisden pågældende tidligere er benådet her i landet for handlingen.Hvis den pågældende tidligere er blevet dømt (og ikke frifundet) i en an-den stat end Danmark, kan anerkendelse afslås, hvis den tidligere dom erblevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuld-byrdes efter lovgivningen i domsstaten. Anerkendelse vil således ikkekunne afslås under henvisning til, at den pågældende allerede er blevetdømt, hvis der på grund af passivitet i domsstaten ikke er taget skridt tilfuldbyrdelse af dommen.Det foreslås tillige, at anmodning om fuldbyrdelse kan afslås, hvis tiltaleer frafaldet eller påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgø-relsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt, jf. stk. 3.Afslaget er efter den foreslåede bestemmelse gjort fakultativt, men detforudsættes, at anerkendelse som altovervejende hovedregel afslås, hvisden afgørelse, som anmodningen om fuldbyrdelse vedrører, er afsagt istrid med princippet om ne bis in idem.§ 29 yDen foreslåede § 29 y, stk. 1, indeholder i overensstemmelse med ram-meafgørelsens artikel 15, stk. 2, en forpligtelse til at høre udstedelsessta-ten, inden der træffes afgørelser om afslag efter § 29 x, stk. 1, nr. 1(manglende attest), nr. 2 (ikke lovligt og sædvanligt ophold), nr. 3 (ikke-omfattede foranstaltninger) samt efter § 29 x, stk. 2 (dobbelt strafforfølg-ning).Bestemmelsen indeholder desuden en adgang til at udsætte afgørelsenom anerkendelse i de § 29 x, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde, indtil attestensom omhandlet i § 48 foreligger i fuldstændig stand. Bestemmelsen sva-rer til rammeafgørelsens artikel 12, stk. 4.Efter bestemmelsen i § 29 y, stk. 2, skal den kompetente myndighed –inden der træffes afgørelse om anerkendelse af en afgørelse, som villekunne afslås efter § 29 x, stk. 1, nr. 8 – underrettes og gives en frist på 10dage til eventuelt at trække anmodningen om anerkendelse og fuldbyr-delse tilbage.

Bestemmelsen giver således udstedelsesstaten mulighed for at trække sinanmodning om fuldbyrdelse tilbage, hvis udstedelsesstaten får underret-ning om, at den pågældende person ikke senere vil kunne udleveres ihenhold til reglerne i denne europæiske arrestordre og dermed f.eks. ikkevil kunne udleveres til udstedelsesstaten, hvis personen f.eks. unddragersig videre retsforfølgning ved at udeblive fra retsmødet i udstedelsessta-ten.§ 29 zI § 29 z, stk. 1, fastslås det i overensstemmelse med rammeafgørelsensartikel 18, a udstedelsesstatens kompetente myndighed har kompetencentil at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med afgørelsen omforanstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling. Sådanne efterføl-gende afgørelser omfatter bl.a. afgørelser om at forlænge eller ændre denforanstaltning, som fuldbyrdes her i landet og afgørelser om at trækkeafgørelsen tilbage, således at fuldbyrdelsen afbrydes her i landet.I medfør af § 29 z, stk. 2, kan justitsministeren eller den, ministeren be-myndiger hertil, beslutte at afvise fuldbyrdelsen af en efterfølgende afgø-relse fra udstedelsesstaten, hvis afgørelsen vedrører foranstaltninger, somikke er omfattet af de foranstaltninger, der efter § 29 u kan fuldbyrdes heri landet, jf. § 29 z, stk. 2.Vurderingen af, om en afgørelse skal afvises efter § 29 z, stk. 2, svarer tilvurderingen af afslagsgrunden i § 29 x, stk. 1, nr. 3, vedrørende foran-staltninger, der ikke er omfattet af § 29 u. Der henvises til bemærknin-gerne til § 29 x og punkt 4.3.3 i de almindelige bemærkninger.Det foreslås derfor, at kompetencen til at afvise fuldbyrdelsen af en for-anstaltning efter § 29 æ, stk. 2, vil derfor videre ligge i Justitsministeriet,som ligeledes har kompetence til at afslå fuldbyrdelsen af afgørelser efter§ 29 x, stk. 1, nr. 3.Det følger af § 29 z, stk. 3, at ændrede foranstaltninger, der på grund afderes art ikke er forenelige med dansk lovgivning, kan tilpasses i over-ensstemmelse med § 29 v, stk. 3. Der gælder således de samme regler fortilpasning af en ændret foranstaltning som for tilpasning af de foranstalt-ninger, som følger af udstedelsesstatens oprindelige afgørelse. Der henvi-ses til bemærkningerne til § 29 v.

Tilpasningen af foranstaltningen vil skulle foretages af domstolene, somhar kompetence til at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af udstedelsessta-tens afgørelse. Der henvises til § 54, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ogde almindelige bemærkninger punkt 4.3. og 4.3.3.Efter § 29 å, stk. 2, skal udstedelsesstaten underrettes om enhver over-trædelse af de foranstaltninger, som er fastsat i afgørelsen om foranstalt-ninger som alternativ til varetægtsfængsling, og om alle øvrige oplysnin-ger, der kan føre til, at udstedelsesstaten træffer efterfølgende afgørelsersom nævnt i § 29 z. Der henvises til bemærkningerne til § 29 å.§ 29 z, stk. 4, giver mulighed for, at justitsministeren, eller den ministe-ren bemyndiger hertil, kan anmode udstedelsesstaten om inden for enrimelig frist at træffe efterfølgende afgørelser i de tilfælde, hvor udste-delsesstaten har modtaget flere underretninger efter 29 å, stk. 2, om over-trædelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen. Hvis udstedel-sesstaten ikke inden for fristen træffer en sådan efterfølgende afgørelse,kan det besluttes, at fuldbyrdelsen skal indstilles.Bestemmelsen, der gennemfører rammeafgørelsens artikel 23, stk. 2, jf.stk. 1, medfører, at de danske myndigheder ikke er forpligtede til at fort-sætte fuldbyrdelsen af en afgørelse her i landet, hvis den pågældende per-son ikke overholder foranstaltningerne, og udstedelsesstaten forholder sigpassiv.Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 29 z, stk. 4 og 5, vil i førsteomgang være placeret hos anklagemyndigheden, som i henhold til danskret har ansvaret for at indbringe eventuelle overtrædelser af foranstalt-ning, der træder i stedet for varetægtsfængsling, for domstolene.Hvis anklagemyndigheden træffer afgørelse om at indstille fuldbyrdelsenaf en foranstaltning, skal det i givet fald meddeles Justitsministeriet medhenblik på, at ministeriet kan underrette udstedelsesstatens myndigheder,jf. § 29 å, nr. 8, og bemærkningerne hertil.§ 29 æBestemmelsen fastlægger en procedure for fremsættelse af anmodningerover for udstedelsesstaten om at bekræfte nødvendigheden af at opret-holde fuldbyrdelsen af en foranstaltning her i landet.71

Det følger af § 29 æ, stk. 1, at hvis en foranstaltning på udstedelsessta-tens anmodning og i overensstemmelse med udstedelsesstatens afgørelseskal opretholdes ud over 4 uger, skal justitsministeren, eller den, ministe-ren bemyndiger hertil, senest 3 uger efter, at fuldbyrdelsen af foranstalt-ningen er påbegyndt her i landet, anmode den kompetente myndighed iudstedelsesstaten om inden for 1 uge at bekræfte nødvendigheden af atopretholde foranstaltningen. Anmodningen skal herefter genfremsættes,hver gang der er forløbet 3 uger fra modtagelsen af en bekræftelse fraudstedelsesstaten.Bestemmelsen skal sikre, at der senest hver 4 uge foreligger en bekræf-telse fra udstedelsesstaten om, at opretholdelsen af foranstaltningen fort-sat er nødvendig.Det følger af præambelbetragtning 8 til rammeafgørelsen, at fuldbyrdel-sesstatens anmodning om at bekræfte nødvendigheden af foranstaltnin-gen efter artikel § 23, stk. 3, ikke forpligter den kompetente myndighed iudstedelsesstaten til at træffe ny afgørelse om at forlænge foranstaltnin-gerne. I forbindelse med fremsættelsen af anmodningen om bekræftelse,jf. § 29 æ, stk. 1, kan der således ikke stilles krav om, at der foreligger enny kendelse eller andet eksigibelt dokument fra udstedelsesstaten, derforlænger foranstaltningen.Fristen for indhentelse af udstedelsesstatens bekræftelse løber som anførtfra det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsen af foranstaltningen er påbegyndt heri landet. Der tages dermed hensyn til, at den pågældende person – i nogletilfælde – ikke vil være til stede i Danmark, når afgørelsen om fuldbyr-delse træffes, og at selve fuldbyrdelsen af foranstaltningen i disse tilfældeførst kan begynde, når personen er kommet her til landet.Efter § 29 æ, stk. 2, kan fremsættelse af en anmodning efter stk. 1 undla-des, hvis den pågældende har givet afkald herpå. Idet anmodningen omanerkendelse og fuldbyrdelse af en udenlandsk foranstaltning her i landetsker med den pågældendes samtykke, må det forventes, at den pågælden-de i en række tilfælde vil give afkald på at få bekræftet foranstaltningenfra udstedelsesstaten hver 4. uge.Efter § 29 æ, stk. 3, skal en anmodning til udstedelsesstaten om at be-kræfte nødvendigheden af foranstaltningen, jf. stk. 1, straks genfremsæt-tes, hvis udstedelsesstaten ikke har besvaret den første anmodning. Hvisudstedelsesstaten igen ikke svarer inden for den fastsatte frist, kan ju-72

stitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, beslutte at indstil-le fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger. Det er altså en betingelsefor at indstille fuldbyrdelsen, at anmodningen har været fremsat to gange,og at udstedelsesstaten hver gang har haft minimum 1 uge til at besvarehenvendelsen, jf. stk. 1.§ 29 æ er fastsat som en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på, atJustitsministeriet kan beslutte, at kompetencen til at anmode udstedelses-staten om at bekræfte de nødvendige grunde til at fuldbyrde afgørelsenog kompetencen til at indstille fuldbyrdelsen, helt eller delvist kan over-lades til andre myndigheder.Ansvaret for at anmode udstedelsesstaten om at bekræfte nødvendighe-den af foranstaltningen og til at træffe beslutning om at indstille fuldbyr-delsen af en foranstaltning, når udstedelsesstaten ikke har svaret på an-modningen, vil i første omgang blive placeret hos anklagemyndigheden.§ 29 ø§ 29 ø fastlægger de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af en afgørelse om for-anstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling afbrydes her i landet,og kompetencen føres tilbage til udstedelsesstaten.Bestemmelsen i nr.1, vedrører den situation, hvor den pågældende ikkelængere har ophold i Danmark, og fuldbyrdelsen derfor må ophøre.Nr. 2 vedrører den situation, hvor udstedelsesstaten har modtaget under-retning om, at en afgørelse om foranstaltninger er blevet tilpasset, og ud-stedelsesstaten inden for 10 dage efter underretningen har tilbagekaldtden i § 48 omhandlede attest. Hvis fuldbyrdelsen af den tilpassede foran-staltning på tidspunktet for udstedelsesstatens tilbagekaldelse af attestenallerede er indledt her i landet, forbliver kompetencen til at fuldbyrde heri landet.Bestemmelsen i nr. 3 vedrører de tilfælde, hvor Justitsministeriet har be-sluttet at afvise at fuldbyrde en ændret foranstaltning, fordi foranstaltnin-gen ikke er omfattet af de foranstaltninger, som kan fuldbyrdes her i lan-det i henhold til § 29 u, jf. § 29 z, stk. 2.Nr. 4 omfatter de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har truffet afgørel-se om at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger, fordi ud-73

stedelsesstaten trods flere underretninger om overtrædelser af foranstalt-ningen har undladt at træffe efterfølgende afgørelser, jf. § 29 z, stk. 5, ogde tilfælde, hvor udstedelsesstaten har undladt at besvare anklagemyn-dighedens gentagne anmodning om at bekræfte nødvendigheden af for-anstaltningen, jf. § 29 æ, stk. 3.Endelig er der i nr. 5 fastsat en generel bestemmelse om, at fuldbyrdelsenskal ophøre, og kompetencen føres tilbage til udstedelsesstaten i de til-fælde, hvor udstedelsesstaten har meddelt, at en afgørelse ikke længerekan fuldbyrdes.§ 29 åBestemmelsen opregner de situationer, hvor de danske myndigheder vilvære forpligtet til at underrette udstedelsesstatens myndigheder om op-lysninger, som har betydning for sagen.Efter § 29 å, stk. 1, skal der for det første foretages underretning af ud-stedelsesstaten om videresendelse af en afgørelse om foranstaltningersom alternativ til varetægtsfængsling til rette myndighed her i landet, omden pågældende persons eventuelle adresseændringer, om at fuldbyrdelseikke er mulig, fordi den pågældende ikke kan spores her i landet, og om,at en afgørelse om at fuldbyrde en afgørelse om foranstaltninger som al-ternativ til varetægtsfængsling er blevet påklaget. Herudover er der pligttil at underrette udstedelsesstaten om alle afgørelser om anerkendelse el-ler afslag på anerkendelse, afgørelser om tilpasning af foranstaltninger ogafgørelser om at afvise eller indstille fuldbyrdelsen i landet.Stk. 2 indeholder en forpligtelse til at underrette de kompetente myndig-heder i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af foranstaltninger,som er fastsat i afgørelsen om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling, og alle øvrige oplysninger, der kan føre til, at udstedel-sesstaten træffer efterfølgende afgørelser som nævnt i § 29 z. stk. 1. Derhenvises til bemærkningerne til § 29 z.Til nr. 5-8 (§ 54, stk. 1, 3 og 6)Efter lovforslaget skal anmodninger om anerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling be-handles efter reglerne i kapitel 12, som regulerer behandlingen af an-modninger om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser her i landet.74

Den foreslåede ændring af stk. 1, indebærer, at justitsministeren, ellerden ministeren bemyndiger hertil, som udgangspunkt bliver ansvarligmyndighed for behandling af anmodninger om anerkendelse af afgørelserom foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling efter denne lov.Bestemmelsen er fastsat som en bemyndigelsesbestemmelse med henblikpå, at Justitsministeriet kan beslutte, at kompetencen til at træffe afgørel-se helt eller delvist overlades til andre myndigheder. Der henvises tilpunkt 4.3.1 i de almindelige bemærkninger. Hvis det er Justitsministeri-ets vurdering, at betingelserne for at anerkende afgørelsen er opfyldt,anmoder ministeriet anklagemyndigheden om at indbringe sagen for by-retten, således at byretten kan træffe afgørelse om, at foranstaltningenskal tilpasses i overensstemmelse med § 29 v, stk. 3.I § 54, stk. 3, er det fastsat, at rettens afgørelse træffes ved kendelse.Efter stk. 6 skal afgørelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse af foran-staltninger træffes hurtigst muligt og senest 20 dage efter modtagelsen afanmodningen fra udstedelsesstaten. Bestemmelsen gennemfører ramme-afgørelsens artikel 12, stk. 1.Bestemmelsen indeholder ingen nærmere oplysning om de afgørelser,som skal være truffet inden for tidsfristen. Det forudsættes, at både Ju-stitsministeriet, anklagemyndigheden og domstolene – medmindre derforeligger ekstraordinære omstændigheder – skal have truffet afgørelseom enten afslag på anerkendelse eller anerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelsen inden for fristen, og at der i forbindelse med behandlingen afsagen endvidere skal træffes afgørelse om behovet for tilpasning af for-anstaltningen.Hvis en afgørelse, som er truffet af domstolene efter § 54, stk. 3, kæres tilhøjere ret, kan fristen forlænges med yderligere 20 arbejdsdage. Udste-delsesstaten underrettes, hvis det på grund af ekstraordinære omstændig-heder ikke er muligt at overholde fristen. Efter rammeafgørelsens artikel12, stk. 4, kan den kompetente myndighed beslutte at udsætte beslutnin-gen om anerkendelse, hvis den i artikel 10 omhandlede attest er ufuld-stændig eller klart ikke svarer til afgørelsen. Bestemmelsen er gennem-ført i f § 29 y, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 (§ 54 d)Den foreslåede bestemmelse i § 54 d fastsætter regler om rettens behand-ling af sager om fuldbyrdelse af afgørelser om foranstaltninger som al-ternativ til varetægtsfængsling.Stk. 1 regulerer, hvilken ret der er kompetent til at behandle sager omfuldbyrdelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling. Efter den foreslåede bestemmelse skal sagen indbringesaf anklagemyndigheden for byretten på det stede, hvor den person, afgø-relsen vedrører, bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet,bestemmer Justitsministeriet i forbindelse med sagens behandling, hvil-ken byret, der skal behandle sagen. Dette svarer til den procedure, somfindes i § 54 a i loven vedrørende sager om fuldbyrdelse af fængselsstrafeller anden frihedsberøvende foranstaltning. Indbringelse af sagen skalske snarest muligt efter, at anklagemyndigheden har modtaget sagen fraudstedelsesstaten, således at fristen på 20 dage, jf. § 54, stk. 3, kan over-holdes.Efter stk. 2 skal retten beskikke en forsvarer for den pågældende og un-derrette anklagemyndigheden herom og om tidspunktet for retsmødet.Bestemmelsen supplerer reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732 om be-skikkelse af offentlig forsvarer. For så vidt angår spørgsmål forsvarerensbeføjelser og vederlag henvises til retsplejelovens bestemmelser herom.Anklagemyndigheden sørger for, at den pågældende underrettes om denbeskikkede forsvarer og om tid og sted for retsmødet. Bestemmelsen stil-ler ikke krav om forkyndelse forud for retsmødet, fordi den pågældendeperson allerede i forbindelse med udstedelsesstatens behandling af sagenhar givet samtykke til, at foranstaltningerne fuldbyrdes i Danmark, ogpersonen derfor allerede er underrettet om, at der vil ske fuldbyrdelse heri landet.Underretning kan derfor ske ved, at anklagemyndigheden indkalder denpågældende til retsmødet med almindeligt brev til den adresse, som,medmindre andet fremgår af sagen, skal fremsendes til den adresse, somvedkommende har oplyst i attesten som omhandlet i § 48, og som findes ibilag 1 til rammeafgørelsen.I de tilfælde, hvor den pågældende person opholder sig i udstedelsessta-ten, eventuelt fordi personen er underkastet varetægtsfængsling, vil un-76

derretning kunne ske ved brev via udstedelsesstatens kompetente myn-dighed eller eventuelt via den danske ambassade i udstedelsesstaten.Efter stk. 3 kan retten behandle sagen, uden at den pågældende er til ste-de ved retsmødet. Hvis den pågældende ikke desto mindre ønsker at væretil stede, men er forhindret heri, f.eks. fordi vedkommende er varetægts-fængslet eller underlagt foranstaltninger i udstedelsesstaten, kan rettenbeslutte, at den pågældende deltager i retsmødet ved anvendelse af tele-kommunikation med billede.Efter stk. 4 finder retsplejelovens regler om kære, jf. retsplejelovens ka-pitel 85, anvendelse på afgørelser om foranstaltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling. Kæremålet omfatter rettens kendelse om fuldbyrdel-se af udstedelsesstatens afgørelse, herunder tilpasningen af de foranstalt-ninger, som er fastsat i udstedelsesstatens afgørelse, jf. den foreslåede §54, stk. 3 og 29 v, stk. 3. Der vil være sager, hvor den pågældende ikkevil være til stede i landet under sagens behandling, og kæremålsfristenregnes derfor fra den dag, hvor retten har sendt afgørelsen til den pågæl-dende.Til nr. 10 (§ 58, stk. 4)§ 58 fastslår hvilken lovgivning der finder anvendelse, når en strafferetligafgørelse er fuldbyrdet her i landet.Med den foreslåede stk. 4 fastslås det, at fuldbyrdelsen af foranstaltnin-ger som alternativ varetægtsfængsling, jf. § 29 u, sker i overensstemmel-se med dansk ret. Bestemmelsen svarer til rammeafgørelsens artikel 16.Til nr. 11 (§ 59, stk. 2)Den foreslåede ændring indebærer, at attester, der sendes til andre med-lemsstater med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse om foranstaltnin-ger som alternativ til varetægtsfængsling, skal attesteres af justitsministe-ren eller den, ministeren bemyndiger hertil.Til nr. 12 (§ 60 c)Den foreslåede bestemmelse fastslår, på hvilke betingelser justitsministe-ren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan anmode en anden med-77

lemsstat om at anerkende foranstaltninger som alternativ til varetægts-fængsling, som er afsagt her i landet.I medfør af stk. 1 kan anmodningen fremsendes til den medlemsstat, hvorden pågældende har lovligt og sædvanligt ophold, hvis den pågældendeefter at være blevet underrettet om foranstaltningerne, har indvilget i atvende tilbage til medlemsstaten, jf. rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1.I medfør af stk. 2 kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndigerhertil, desuden anmode en anden medlemsstat end den, hvor den pågæl-dende har lovligt eller sædvanligt ophold, om at anerkende en afgørelseom foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling, hvis den på-gældende ønsker det, og forudsat at medlemsstaten har givet sit samtykkehertil, jf. også rammeafgørelsens artikel 9, stk. 2.Ifølge rammeafgørelsens artikel 9, stk. 3, skal medlemsstaterne erklæreover for Generalsekretariatet for Rådet på hvilke betingelser, deres kom-petente myndigheder kan give samtykke til at anerkende domme i hen-hold til artikel 9, stk. 2. Det vil således afhænge af de pågældende landessamtykkeerklæringer, om en anmodning i den konkrete sag kan fremsen-des.Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 60 c vil indtil videre liggecentralt i Justitsministeriet, som skal træffe afgørelse om at anmode an-dre medlemsstaters myndigheder om at fuldbyrde en afgørelse om foran-staltninger som alternativ til varetægtsfængsling, som er truffet medhjemmel i retsplejelovens § 765.Inden der træffes afgørelse efter § 60 c, skal det sikres, at den pågælden-de person er underrettet om de foranstaltninger, som den pågældende erpålagt, og at personen har samtykket i, at fuldbyrdelsen sker i en andenmedlemsstat. Det bør desuden sikres, at politiet og anklagemyndighedenhar haft lejlighed til at udtale sig med henblik på af fastlægge, om der errisiko for, at overførelsen af foranstaltningen til fuldbyrdelse i en andenmedlemsstat vil skade efterforskningen eller muligheden for at få straffe-sagen gennemført her i landet.Efter stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om behand-lingen af sager om fremsendelse af anmodninger. Bestemmelsen kannavnlig tænkes anvendt, hvis det besluttes, at kompetencen til at træffeafgørelser efter § 60, stk. 1 og 2, skal delegeres til andre myndigheder.78

Lovforslagetstaltning, pligter eller påbud iforbindelse med udsættelse afstraffastsættelse eller straffuld-byrdelse, som alternativ sankti-on eller ved prøveløsladelse samtforanstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling”4.Efter§ 29 tindsættes iafsnit III:”Kapitel 6 cAnerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelser om foranstaltningersom alternativ til varetægtsfængs-ling (varetægtssurrogater)§ 29 u.Reglerne i dette kapitelfinder anvendelse på strafferetligeafgørelser, der som alternativ tilvaretægtsfængsling pålægger enperson en eller flere foranstaltnin-ger, der er mindre indgribende endvaretægtsfængsling, herunder1) pligt til at meddele den kom-petente myndighed i fuldbyr-delsesstaten enhver ændringaf bopæl, især med henblik påmodtagelse af indkaldelse tilet retsmøde som led i en straf-fesag,2) pligt til ikke at opholde sig påbestemte lokaliteter eller ste-der eller i definerede områderi udstedelses- eller fuldbyr-delsesstaten,3) pligt til at blive på et bestemtsted, eventuelt i bestemte pe-rioder,4) pligt, der begrænser mulighe-81

Lovforslagetden for at forlade fuldbyrdel-sesstatens område,5) pligt til på bestemte tidspunk-ter at henvende sig til en be-stemt myndighed,6) pligt til at undgå kontakt medbestemte personer i forbindel-se med den eller de påståedelovovertrædelser,7) pligt til ikke at tage del inærmere angivne aktiviteter iforbindelse med den eller depåståedelovovertrædelser,hvilket kan omfatte beskæfti-gelse med et nærmere angiveterhverv eller beskæftigelses-område,8) pligt til ikke at føre køretøj,9) pligt til at stille en økonomisksikkerhed,10) pligt til at undergive sig tera-peutisk behandling eller af-vænning, eller11) pligt til at undgå kontakt medbestemte genstande i forbin-delse med den eller de påstå-ede lovovertrædelser.§ 29 v.En afgørelse om foranstalt-ninger som alternativ til varetægts-fængsling, der er truffet i en andenmedlemsstat (udstedelsesstaten),anerkendes og fuldbyrdes her ilandet på anmodning fra udstedel-sesstaten, hvis den person, somafgørelsen vedrører, har lovligt ogsædvanligt ophold her i landet, ogpersonen efter at være blevet un-derrettet om foranstaltningerne har82

Lovforslagetindvilliget i at vende tilbage hertil,medmindre der er grundlag for atafslå anerkendelse af afgørelsenefter § 29 w, stk. 2, eller § 29 x.Stk. 2.På anmodning fra udste-delsesstaten og efter ønske fra denpågældende kan en afgørelse aner-kendes og fuldbyrdes, selv om per-sonen ikke på tidspunktet for an-modningen har lovligt og sædvan-ligt ophold her i landet, hvis detdet skønnes formålstjenligt af hen-syn til den pågældendes mulighedfor at opretholde en normal tilvæ-relse.Stk. 3.En foranstaltning omfat-tet af § 29 u, som på grund af sinart ikke er forenelig med de foran-staltninger, der i henhold til dansklovgivning kan fastsættes for entilsvarende strafbar handling, kantilpasses i overensstemmelse meden foranstaltning, som ville kunnefastsættes her i landet for en sådanhandling. Den tilpassede foran-staltning skal ligge så tæt som mu-ligt på den oprindelige foranstalt-ning, som er fastsat i udstedelses-staten, og må ikke udgøre en skær-pelse i forhold hertil.Stk. 4.Behandling af anmod-ninger om anerkendelse og fuld-byrdelse sker efter reglerne i kapi-tel 12.§ 29 w.En afgørelse om foran-staltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling, der vedrører en afnedenstående handlinger, kan an-83

Lovforslageterkendes her i landet, selv om entilsvarende handling ikke er straf-bar efter dansk ret, hvis sådannehandlinger efter lovgivningen iudstedelsesstaten kan straffes medfængsel eller anden frihedsberø-vende foranstaltning i mindst 3 år:1) Deltagelse i en kriminel orga-nisation.2) Terrorisme.3) Menneskehandel.4) Seksuel udnyttelse af børn ogbørnepornografi.5) Ulovlig handel med narkotikaog psykotrope stoffer.6) Ulovlig handel med våben,ammunition og eksplosivstof-fer.7) Bestikkelse.8) Svig, herunder svig, der ska-der De Europæiske Fælles-skabers finansielle interesser.9) Hvidvaskning af udbytte frastrafbart forhold.10) Falskmøntneri, herunder for-falskning af euroen.11) Internetkriminalitet.12) Miljøkriminalitet, herunderulovlig handel med truede dy-rearter og ulovlig handel medtruede plantearter og træsor-ter.13) Menneskesmugling.14) Forsætligt manddrab og grovlegemsbeskadigelse.15) Ulovlig handel med men-neskevæv og -organer.16) Bortførelse, frihedsberøvelseog gidseltagning.84

Lovforslaget17) Racisme og fremmedhad.18) Organiseret eller væbnet tyve-ri.19) Ulovlig handel med kulturgo-der, herunder antikviteter ogkunstgenstande.20) Bedrageri.21) Afkrævning af beskyttelses-penge og pengeafpresning.22) Efterligninger og fremstillingaf piratudgaver af produkter.23) Forfalskning af officielle do-kumenter og ulovlig handelhermed.24) Forfalskning af betalingsmid-ler.25) Ulovlig handel med hormon-præparater og andre vækst-fremmende stoffer.26) Ulovlig handel med nukleareog radioaktive materialer.27) Ulovlig handel med stjålnemotorkøretøjer.28) Voldtægt.29) Brandstiftelse.30) Strafbare handlinger omfattetaf Den Internationale Straffe-domstols straffemyndighed.31) Skibs- eller flykapring.32) Sabotage.Stk. 2.Uden for de tilfælde,som er nævnt i stk. 1, kan aner-kendelse af en afgørelse om foran-staltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling afslås, hvis enhandling svarende til den, som lig-ger til grund for den pågældendeafgørelse, ikke er strafbar efterdansk ret.85

§ 29 x.Anerkendelse og fuldbyr-delse af en afgørelse om foran-staltninger som alternativ til vare-tægtsfængsling kan i øvrigt afslås,hvis1) den attest, som er omhandlet i§ 48, er mangelfuld eller er iåbenbaruoverensstemmelsemed afgørelsen og ikke er ble-vet suppleret eller rettet indenfor en rimelig frist,2) kriterierne for fuldbyrdelse afafgørelsen efter § 29 v, stk. 1-2, ikke er opfyldt,3) afgørelsen ikke vedrører en afde i § 29 u nævnte foranstalt-ninger,4) der er grund til at formode, atforanstaltningerne er pålagtmed det formål at straffe denpågældende person på grund afvedkommendes køn, race, reli-gion, etniske baggrund, natio-nalitet, sprog, politiske overbe-visning eller seksuelle oriente-ring, eller at den pågældendekan blive dårligere stillet afdisse grunde,5) straffesagen ikke kan gennem-føres på grund af forældelse ef-ter dansk ret,6) der efter dansk ret ikke kanføres tilsyn med foranstaltnin-gerne på grund af immunitet,7) den pågældende person på ger-ningstidspunktet var under denkriminelle lavalder, jf. straffe-lovens § 15, eller86

Lovforslaget8) den pågældende person i til-fælde af overtrædelse af foran-staltningerne ikke vil kunneudleveres efter reglerne i Rå-dets rammeafgørelse om deneuropæiskearrestordre(2002/584/RIA).Stk. 2.Anerkendelse og fuld-byrdelse kan endvidere afslås, hvisafgørelsen vedrører forhold, sompersonen tidligere er fundet skyl-dig i eller frifundet for her i landeteller i en anden stat end udstedel-sesstaten (forbud mod dobbeltstrafforfølgning). Tilsvarende gæl-der, hvis personen er benådet her ilandet for handlingen. Hvis perso-nen er dømt i en anden stat endDanmark, kan anerkendelse kunafslås, hvis dommen er fuldbyrdet,er ved at blive fuldbyrdet eller ikkelængere kan fuldbyrdes i domssta-ten.Stk. 3.Anerkendelse og fuld-byrdelse kan tillige afslås, hvis til-tale er frafaldet eller påtale er op-givet her i landet for de forhold,som afgørelsen vedrører, og betin-gelserne for omgørelse ikke er op-fyldt.§ 29 y.Inden der træffes afgørelseom afslag på anerkendelse ogfuldbyrdelse i medfør af § 29 x,stk. 1, nr. 1-3, stk. 2 eller stk. 3,skal den kompetente myndighed iudstedelsesstaten høres og omnødvendigt anmodes om straks attilvejebringe supplerende oplys-87

Lovforslagetninger til brug for afgørelsen. Af-gørelsen om anerkendelse og fuld-byrdelse kan i de § 29 x, stk. 1, nr.1, nævnte tilfælde udsættes, indtilattesten foreligger i fuldstændigstand.Stk. 2.Inden der træffes afgø-relse om anerkendelse af en afgø-relse om tilsynsforanstaltninger,som ville kunne afslås efter § 29 x,stk. 1, nr. 8, skal den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten un-derrettes om den påtænkte afgørel-se og gives en frist på 10 dage fraunderretningens modtagelse tileventuelt at trække anmodningenom anerkendelse og fuldbyrdelsetilbage.§ 29 z.Udstedelsesstatens kom-petente myndighed har kompeten-cen til at træffe alle efterfølgendeafgørelser i forbindelse med afgø-relsen om foranstaltninger somalternativ til varetægtsfængsling,herunder efterfølgende afgørelserom forlængelse, ændring eller til-bagekaldelse af udstedelsesstatensoprindelige afgørelse.Stk. 2.Hvis den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten veden efterfølgende afgørelse ændrerde oprindeligt pålagte foranstalt-ninger, og de nye foranstaltningerikke er omfattet af § 29 u, kan ju-stitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger hertil, beslutte atafvise fuldbyrdelse af de nye for-anstaltninger.88

LovforslagetStk. 3.Ændrede foranstaltnin-ger, der på grund af deres art ikkeer forenelig med dansk lovgivning,kan tilpasses i overensstemmelsemed § 29 v, stk. 3, jf. § 54, stk. 3.Stk. 4.Hvis den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten harmodtaget flere underretninger somnævnt i § 29 å, stk. 2, uden at træf-fe efterfølgende afgørelser, kanjustitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger hertil, anmode denkompetente myndighed om at træf-fe en sådan afgørelse inden for enrimelig frist.Stk. 5.Træffer den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten ikkeafgørelse inden for den i stk. 4nævnte frist, kan justitsministereneller den, ministeren bemyndigerhertil, beslutte at indstille fuldbyr-delsen af de pålagte foranstaltnin-ger.§ 29 æ.Hvis en foranstaltning påudstedelsesstatens anmodning skalopretholdes ud over 4 uger, skaljustitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger hertil, senest 3uger efter, at fuldbyrdelsen af for-anstaltningen er påbegyndt her ilandet, anmode den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten ominden for 1 uge at bekræfte nød-vendigheden af at opretholde for-anstaltningen. Anmodningen skalherefter genfremsættes hver gangder er forløbet 3 uger fra modta-gelsen af en bekræftelse fra udste-89

Lovforslagetdelsesstaten.Stk. 2.Fremsættelse af anmod-ninger som nævnt i stk. 1 kan dogundlades, når den pågældende hargivet afkald herpå.Stk. 3.Hvis den kompetentemyndighed i udstedelsesstaten ikkebesvarer en anmodning som nævnti stk. 1 inden for den fastsatte frist,skal anmodningen straks genfrem-sættes. Hvis den kompetente myn-dighed i udstedelsesstaten igen ik-ke svarer inden for den fastsattefrist, kan justitsministeren ellerden, ministeren bemyndiger hertil,beslutte at indstille fuldbyrdelsenaf de pålagte foranstaltninger.§ 29 ø.Fuldbyrdelsen af en afgø-relse om foranstaltninger som al-ternativ til varetægtsfængsling af-brydes her i landet, og kompeten-cen føres tilbage til udstedelsessta-ten, hvis1) den pågældende person haretableret sit lovlige og sædvan-lige opholdssted uden forDanmark,2) udstedelsesstaten inden 10 da-ge efter modtagelsen af under-retning efter § 29 å nr. 7, tilba-gekalder den i § 48 omhandle-de attest, medmindre fuldbyr-delsen af foranstaltningen iDanmark allerede er indledt,3) udstedelsesstaten har ændretforanstaltningerne i afgørelsen,og fuldbyrdelse af de nye for-anstaltninger er afvist efter §90

Lovforslaget29 z, stk. 2,4) der er truffet afgørelse om atindstille fuldbyrdelsen af depålagte foranstaltninger efter §29 z, stk. 5 eller § 29 æ, stk. 3,eller5) udstedelsesstaten har meddelt,at afgørelsen i udstedelsessta-ten ikke længere kan fuldbyr-des.§ 29 å.Den kompetente myndig-hed i udstedelsesstaten underrettesskriftligt og uden unødigt ophold1) om videresendelse af afgørel-sen om foranstaltninger somalternativ til varetægtsfængs-ling og den i § 48 omhandledeattest til rette myndighed her ilandet,2) om den pågældende personseventuelle adresseændringer,3) om, at fuldbyrdelse af afgørel-sen om foranstaltninger somalternativ til varetægtsfængs-ling ikke er mulig, fordi denpågældende person ikke kanspores her i landet,4) om, at en afgørelse om at fuld-byrde en afgørelse om foran-staltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling er blevetpåklaget,5) om den endelige afgørelse omat anerkende afgørelsen omforanstaltninger som alternativtil varetægtsfængsling,6) om afslag på at anerkende af-gørelsen om foranstaltninger91

Lovforslagetsom alternativ til varetægts-fængsling og begrundelsen her-for,7) om enhver afgørelse om tilpas-ning af foranstaltningerne samtbegrundelsen herfor, og8) om enhver afgørelse efter § 29z, stk. 2 eller 5, eller § 29 æstk. 3, om at afvise eller ind-stille fuldbyrdelse af de foran-staltninger, som er fastsat i af-gørelsen om foranstaltningersom alternativ til varetægts-fængsling.Stk. 2.De kompetente myndig-heder i udstedelsesstaten underret-tes endvidere om enhver overtræ-delse af de foranstaltninger, som erfastsat i afgørelsen om foranstalt-ninger som alternativ til varetægts-fængsling, og om alle øvrige op-lysninger, der kan føre til, at ud-stedelsesstaten træffer efterfølgen-de afgørelser som nævnt i § 29 z,stk. 1.”5.Overskriftentilkapitel 12affat-tes således:

Lovforslagetsteren bemyndiger dertil, træfferafgørelse om anmodninger om an-erkendelse og fuldbyrdelse af af-gørelser om konfiskation, bøde-straf, fængselsstraf eller andre fri-hedsberøvende foranstaltninger ogforanstaltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling samt om an-modninger om anerkendelse af ogovertagelse af tilsyn med afgørel-ser om pligter eller påbud i forbin-delse med udsættelse af straffast-sættelse eller straffuldbyrdelse,som alternativ sanktion eller vedprøveløsladelse, jf. dog stk. 2 og3.”7.I§ 54indsættes efter stk. 2 somnyt stykke:”Stk.3.Afgørelser om fuldbyr-delse af en foranstaltning som al-ternativ til varetægtsfængslingtræffes ved kendelse.”

Lovforslagetninger som alternativ til varetægts-fængsling, træffes hurtigst muligtog senest 20 arbejdsdage eftermodtagelsen af anmodningen fraudstedelsesstaten. Hvis en afgørel-se om fuldbyrdelse kæres, jf. § 54d, stk. 4, forlænges fristen forfuldbyrdelsen af afgørelsen medyderligere 20 arbejdsdage. Udste-delsesstaten underrettes, hvis detpå grund af ekstraordinære om-stændigheder ikke er muligt atoverholde fristen.”9.Efter§ 54 cindsættes ikapitel12:”§54 d.Sager om fuldbyrdelse afforanstaltninger som alternativ tilvaretægtsfængsling, jf. § 54, stk. 3,indbringes af anklagemyndighedenfor retten på det sted, hvor denperson, afgørelsen vedrører, bor.Hvis den pågældende ikke har bo-pæl her i landet, bestemmer ju-stitsministeren eller den, ministe-ren bemyndiger dertil, hvilken by-ret, der skal behandle sagen. Ind-bringelse for retten skal ske snarestmuligt efter, at anklagemyndighe-den har modtaget sagen fra udste-delsesstaten.Stk. 2.Retten beskikker en for-svarer for den pågældende og un-derretteranklagemyndighedenherom og om tidspunktet for rets-mødet. Anklagemyndigheden sør-ger for, at den pågældende under-rettes om tid og sted for retsmødet.94

LovforslagetStk. 3.Retten kan behandle sa-gen om fuldbyrdelse af foranstalt-ningen, uden at den pågældende ertil stede ved retsmødet. Retten kani disse tilfælde beslutte, at den på-gældende deltager i retsmødet vedanvendelse af telekommunikationmed billede.Stk. 4.En kendelse om fuld-byrdelse af foranstaltninger somalternativ til varetægtsfængslingkan kæres i overensstemmelse medreglerne om kære af fængslings-kendelser i retsplejelovens kapitel85.”10.I§ 58indsættes somstk. 4:”Stk.4.Når der er truffet ende-lig afgørelse om fuldbyrdelse af enafgørelse om foranstaltninger somalternativ til varetægtsfængsling,jf. § 29 u, sker fuldbyrdelse i over-ensstemmelse med dansk ret.”11.§ 59, stk. 2,affattes således:

justitsministeren eller den, der be- delse, som alternativ sanktion ellermyndiges dertil.ved prøveløsladelse, skal attesteresaf justitsministeren eller den, derbemyndiges dertil.”12.Efter § 60 b indsættes ikapitel13:”§60 c.Justitsministeren eller den,ministeren bemyndiger dertil, kananmode en anden medlemsstat omat fuldbyrde en afgørelse om for-anstaltninger som alternativ til va-retægtsfængsling, når den pågæl-dende person, som er omfattet afafgørelsen, har lovligt og sædvan-ligt ophold i denne medlemsstat ogefter at være blevet underrettet omforanstaltningerne har indvilliget iat vende tilbage til medlemsstaten.Stk. 2.Justitsministeren ellerden, ministeren bemyndiger dertil,kan desuden anmode en andenmedlemsstat end den, hvor denpågældende person har lovligt ellersædvanligt ophold, om at fuldbyr-de afgørelsen, hvis den pågælden-de ønsker det, og medlemsstatenhar givet sit samtykke hertil.Stk. 3.Justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om be-handlingen af sager, der er omfat-tet af denne bestemmelse.”§2Loven træder i kraft den 1. decem-ber 201296