Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 554
Offentligt
Den 12. juli 2011
Inspektion afSkadeklinikken i Kalundborgden 17. maj 2011ENDELIGJ.nr. 2011-1655-1601/PK
1/13
Indholdsfortegnelse
1.2.3.4.
Indledning............................................................................................................... 2Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger ......................... 3Generelle forhold vedrørende Skadeklinikken i Kalundborg ................................. 5Tilgængelighedsforholdene.................................................................................... 74.1.Regionens hjemmeside ................................................................................ 74.2.Ydre adgangsforhold – herunder handicapparkering ................................... 74.3.Venteværelset............................................................................................. 114.4.De øvrige lokaler ......................................................................................... 114.5.Handicaptoilettet ......................................................................................... 12
5.6.
Opfølgning............................................................................................................ 13Underretning ........................................................................................................ 13
2/13
Efter § 7, stk. 1, i ombudsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 om FolketingetsOmbudsmand) omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige for-valtning. Efter lovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virk-somhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Fol-ketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks.fængsler, arresthuse, psykiatriske afdelinger og sociale bosteder.Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og lige-behandling af mennesker med handicap med andre borgere. Folketinget bad ved be-slutningen Folketingets Ombudsmand om at ”følge udviklingen i ligebehandlingen ogeventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompeten-ce”.Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af menne-sker med handicap består i behandling af klager fra borgere eller handicaporganisati-oner. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelserpå området. Generelle initiativer er taget i forhold til en række ministerier og styrelsersamt nogle kommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med myn-dighederne på handicapområdet og med Danske Handicaporganisationer.Folketingets Ombudsmand foretager som en del af den virksomhed der primært ved-rører mere generelle forhold, inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt medhandicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgænge-lighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels genereltat følge udviklingen på området for tilgængelighed for mennesker med handicap ogderved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels ikonkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål lig-ger tillige et ønske om−i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning−at skabe opmærksomhed om området.Som et led i denne virksomhed foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdereden 17. maj 2011 inspektion af Skadeklinikken i Kalundborg. Til stede under inspekti-onen var en af Region Sjælland, Sygehus Nords vicedriftschefer, en medarbejder fra
3/13
serviceafdelingen på Kalundborg Sygehus og den behandlersygeplejerske som havdevagten på inspektionstidspunktet.Til at bistå mig under inspektionen havde jeg en kørestolsbruger – formanden for Vor-dingborg Kommunes handicapråd.Skadeklinikken i Kalundborg blev – sammen med DSB/Banedanmark som jeg inspice-rede tidligere den samme dag i form af en togrejse fra Vordingborg til Kalundborg overRoskilde – bl.a. udvalgt som genstand for inspektion ud fra kriterier vedrørende betyd-ningen af tilgængelighed for borgere med handicap og repræsentativitet for tilsvaren-de offentlige bygninger og faciliteter.Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Region Sjælland med mulig-hed for at fremsætte eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbigerapport måtte give anledning til. Jeg har ikke modtaget bemærkninger.
Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Siden den 1. februar 1978 har der i byggelovgivningen (herunder i bygningsreglemen-tet fra 1977) været fastsat handicapkrav med det formål at sikre at bebyggelserne kanbenyttes af alle, også af personer der – midlertidigt eller permanent – har gangbesværeller må benytte kørestol, eller hvis orienteringsevne på anden måde er nedsat. I desenere bygningsreglementer er der kommet yderligere krav der generelt tilgodeserbygningers tilgængelighed.De nugældende regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven (lovbekendt-gørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer) med tilhørende bygningsreg-lement. På tidspunktet for inspektionen gjaldt Bygningsreglement 2010 (BR10). Æn-dringerne i BR10 i forhold til det tidligere gældende bygningsreglement (BR08) angårnavnlig krav til energiforbrug/-forbedringer. Der er endvidere regler for handicaptil-gængelighed i bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsfor-anstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri (med senere æn-dringer som følge af udstedelse af BR08).BR10 indeholder ligesom (og i videre omfang end) Bygningsreglement 1995 specifik-ke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for mennesker med han-dicap. Kravene i bygningsreglementet gælder:−ved opførelse af ny- eller tilbygninger (byggelovens § 2, stk. 1, litra a)
4/13
−
ved ombygninger eller anvendelsesændringer som er væsentlige i forhold tilbestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser(byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).
Hertil kommer at bestemmelserne i den ovenfor nævnte bekendtgørelse (nr. 1250/2004) gælder ved ombygninger af offentligt tilgængelige bygninger og erhvervsbyggeritil service og administration i de tilfælde hvor ombygningen ikke er væsentlig i henholdtil byggelovens § 2, litra b. Bekendtgørelsen indeholder krav om−−−−etablering af handicapparkeringspladserniveaufri adgang til bebyggelsenindretning af handicaptoilet oginstallation af elevator
(bekendtgørelse nr. 1250/2004 er udstedt i medfør af byggelovens § 4 B der blev ind-sat i loven i medfør af lov nr. 484 af 9. juni 2004 om ændring af byggeloven. Bekendt-gørelsen trådte i kraft den 1. januar 2005).Kravene i bekendtgørelsen, der som nævnt gælder for mindre (ikke væsentlige) om-bygninger, gælder dog ikke uanset hvilke omkostninger der er forbundet med denævnte tilgængelighedsforanstaltninger. I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og § 5 er derfastsat en maksimumsgrænse for de økonomiske omkostninger til de tre førstnævntetilgængelighedsforanstaltninger. Overstiger omkostningerne maksimumsgrænsen(udgifterne til de nævnte tilgængelighedsforanstaltninger målt i forhold til de øvrigeombygningsomkostninger), bortfalder kravene. Der er i § 4, stk. 2, en særlig maksi-mumsgrænse for udgifterne til installation af elevator.Da Kalundborg Sygehus er opført før 1977, er bygningerne på sygehusgrunden ikke(direkte) omfattet af bestemmelserne i bygningsreglementet.Ved ombudsmandens undersøgelse af om der i offentlige bygninger og lignende erhandicaptilgængelighed, kan ombudsmanden undersøge om de omtalte handicapkravi byggelovgivningen er iagttaget.Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold er imidlertid i et vist omfangmere vidtgående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som”gældende ret”; i dette tilfælde byggelovgivningens tilgængelighedskrav. Ombuds-manden har således også mulighed for at anlægge mere overordnede humanitære
5/13
eller medmenneskelige betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsman-dens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneskevær-dig behandling af borgerne. Den nævnte vurdering er i høj grad inspireret af 1) folke-tingsbeslutningen af 1993, 2) FN’s standardregler om lige muligheder for handicappe-de mv. og FN’s handicapkonvention, 3) Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger(SBI-anvisning 230), 4) Dansk Standard 105 – Udearealer for alle – og 5) DanskStandard DS 3028:2001 – Tilgængelighed for alle – (som er udarbejdet af DanskStandard i samarbejde med bl.a. det tidligere By- og Boligministerium og forskelligehandicaporganisationer).Byggelovgivningens tilgængelighedskrav er som udgangspunkt ikke tillagt tilbagevir-kende kraft. Som led i det udvidede bedømmelsesgrundlag som jeg har nævnt oven-for, har ombudsmanden imidlertid i et vist omfang også mulighed for at tage stilling tilspørgsmålet om tilgængelighed i bygninger der var opført på det tidspunkt da bygge-lovgivningens tilgængelighedskrav trådte i kraft.Generelt er det således på dette område min opfattelse at det så vidt muligt må til-stræbes at det i offentlige bygninger med almindelig publikumssøgning er muligt formennesker med handicap (og personer med midlertidig nedsat bevægelses- eller ori-enteringsevne) at komme ind og blive betjent på linje med andre borgere.
Generelle forhold vedrørende Skadeklinikken i Kalundborg
Skadeklinikken i Kalundborg har til huse på Kalundborg Sygehus i en af sygehusetsmindre bygninger. Kalundborg Sygehus er end del af Region Sjælland Sygehus Nord,der endvidere omfatter sygehusene i Roskilde, Holbæk og Køge.Bygningen rummede indtil kort før inspektionen også et ambulatorium med tilhørendeundersøgelsesrum og operationsstuer. Tilbage i bygningen var på inspektionstids-punktet alene skadeklinikken.Inspektionen af skadeklinikken blev varslet den 13. april 2011. Den 3. maj 2011 mod-tog jeg følgende besked fra Region Sjælland (afdelingen for Kvalitet og Udvikling – KUByg):”Vi gør opmærksom på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 22. marts 2011har bevilliget 49,3 mio. kr. til etablering af et sundheds- og akuthus i Kalundborgog at de nuværende bygninger i den forbindelse over en årrække vil blive afhæn-det.”
6/13
Jeg forstår på den baggrund, og på baggrund af mundtlige oplysninger under inspek-tionen fra vicedriftschef i Sygehus Nord, Kjeld Sørensen, at skadeklinikken skal indgåsom et element blandt flere i det nye sundheds- og akuthus som påtænkes bygget påhospitalsgrunden, og som også vil rumme lokaler til udleje til alment praktiserende læ-ger, speciallæger, tandlæger mv. Jeg forstod endvidere på vicedriftschefen at der medudgangen af år 2011 – ud over skadeklinikken – kun vil være en biokemisk klinik (am-bulant blodprøvetagning og EKG) og en røntgenklinik tilbage af det gamle KalundborgSygehus.Lægevagten i Kalundborg har også til huse på sygehuset.Jeg forstod under inspektionen at navnet skadeklinik er valgt (i stedet for skadestue)fordi klinikken alene er bemandet med en såkaldt behandlersygeplejerske. Jeg fik i øv-rigt oplyst at begrebet skadestue helt er valgt fra i forbindelse med den nye sygehus-struktur i Region Sjælland og er erstattet af begreberne skadeklinik og akutafdeling.Jeg overvejede på baggrund af oplysningerne om flytning af skadeklinikken til nye lo-kaler at aflyse inspektionen, men valgte dog at gennemføre inspektionen som plan-lagt, dels fordi det på nuværende tidspunkt er uvist hvornår flytningen af skadeklinik-ken til de nye lokaler vil ske, dels fordi inspektionen den pågældende dag som allere-de nævnt ikke stod alene, men skete i fortsættelse af en anden handicaptilgængelig-hedsinspektion – en inspektion af en togrejse fra Vordingborg via Roskilde til Kalund-borg.Skadeklinikken har kun én (behandler)sygeplejerske på vagt ad gangen. De aktuelleåbningstider er som følger:hverdage:lørdag/søndag/helligdage:kl. 14 – 22kl. 10 – 20
Uden for dette tidspunkt – og hvis den skade der er sket, overstiger hvad en behand-lersygeplejerske kan/må behandle – er nærmeste behandlingssted inden for regionenSlagelse Sygehus’ skadeklinik/akutafdeling. Det blev på forespørgsel oplyst at læge-vagten i Kalundborg har åbent kl. 18 – 22 og i weekenderne tillige fra kl. 9 – 14.
7/13
Klinikken består af et vindfang, et venteværelse der er delt op i to, et kontor, et under-søgelsesrum af en betydelig størrelse og et (handicap)toilet.
Tilgængelighedsforholdene
Regionens hjemmeside
På Region Sjællands hjemmeside, under ”Kalundborg Sygehus”, er der et link til etoversigtskort over hospitalsområdet. På dette kort er såvel indgangen til skadeklinik-ken som de tilhørende handicapparkeringspladser tydeligt markeret.
Ydre adgangsforhold – herunder handicapparkering
Der er indrettet handicapparkeringspladser til to biler tæt ved indgangen til skadekli-
BR10, kapitel 2.6.2, stk. 3, lyder således:”Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringsplad-ser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap.…”Denne bestemmelse er en videreførelse fra de tidligere regler.Det er under alle omstændigheder regionens ansvar at det fornødne antal handicap-parkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid. Detteindebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikresat de faktisk er til rådighed for mennesker med handicap, og at pladserne har en pla-cering på området som er hensigtsmæssig for brugerne.Jeg fik under inspektionen indtryk af at der sjældent er mange mennesker på skade-klinikken på en gang, og at to handicapparkeringspladser rigeligt opfylder behovet.
Antallet af handicapparkeringspladser giver mig derfor ikke grundlag for bemærknin-ger. Jeg bemærker ligesom i forbindelse med venteværelset at bygningen tidligere harrummet et ambulatorium, og at antallet af handicapparkeringspladser naturligt må sesi lyset heraf.
8/13
I vejledningen til Bygningsreglement 2010 og i DS 3038:2001, pkt. 4.1, anbefales detat handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i læng-den). Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangareal og lignendekan efter DS 3038:2001’s anbefalinger indgå i bredden hvis arealet er plant og i sam-me niveau som parkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8meter i længden.Under inspektionen opmålte mine medarbejdere og jeg ikke de to handicapparke-ringspladser. Dette skyldes ikke kun beslutningen om at flytte skadeklinikken, men og-så at pladserne ud fra hvad jeg umiddelbart kunne bedømme, var fuldt tilstrækkelige istørrelse.Den måde som pladserne er placeret på, gør endvidere at det – uanset størrelsen –også er muligt for kørestolsbrugere med kassevogne at benytte sig af de to pladser.
Størrelsen af pladserne giver mig således ikke grundlag for bemærkninger.
Vejen fra de to handicapparkeringspladser og hen til indgangen er ikke forsynet medledelinjer eller lignende hjælp for stærkt svagsynede og blinde. Det forekommer migda også umiddelbart usandsynligt om en tilskadekommet blind eller stærkt svagsynetperson skulle komme til skadeklinikken uden ledsager.
Jeg henleder blot regionens opmærksomhed på problemstillingen, også – og især – iforbindelse med byggeriet af det nye sundheds- og akuthus.
Belægningen på handicapparkeringspladserne består af græsarmering (dog udengræs). Som jeg anførte under inspektionen, er denne belægning med sine mange hul-ler og kanter meget lidt egnet til kørestole.
Som jeg også anførte under inspektionen, foretager jeg mig ikke noget i den anledningud over at pege på problemet (også med henblik på at der ved nybyggeriet vælges enanden løsning).
9/13
Fig. 1 – Handicapparkeringsplads
Ifølge pkt. 1.2.11 i DS 105 – Udearealer for alle, bør handicapparkeringspladser place-res tættest muligt ved indgangen, ideelt i højst 30 meters gangafstand.Handicapparkeringspladserne er placeret tæt på den – kun let skrånende – flisebelag-te sti hen til indgangsdøren. Fra handicapparkeringspladserne og hen til indgangen erder således mindre end 15 meter.
Dette har jeg noteret mig.
Der er automatik på dørene ved indgangsdøren der fører ind til et lille vindfang. Over-gangen fra flisebelægningen udenfor til (forsænket) dørtrin er niveaufri.
10/13
Fig. 2 - Indgangspartiet
Der var lige under indgangsdøren, op ad det forsænkede dørtrin, et trekantet hul i be-tonen. Jeg målte ikke hullets størrelse eller dybde, men hullet var under alle omstæn-digheder tilstrækkelig stort til at kunne ”fastholde” et forhjul på en kørestol.
Fig. 3 – Hul i betonen ved indgangsdøren
11/13
’Den servicemedarbejder som var til stede under inspektionen, anførte at hullet villeblive repareret med det samme. Jeg går ud fra at dette er sket, og jeg foretager migderfor ikke mere i den anledning.
På væggen til højre foran den indre indgangsdør er der placeret en ringeklokke (mar-keret med gult). Der er endvidere en skriftlig vejledning om at der skal ringes på hvisdøren er låst, og en vejledning om hvordan det skal ske. Begge dele er anbragt i enpassende højde også for en kørestolsbruger.
Indgangspartiet giver mig således ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Den skadekliniksøgende bliver ved den indre indgangsdør mødt af behandlersygeple-jersken medmindre sygeplejersken er optaget med at behandle en anden patient.På gangen uden for venteværelset er der endvidere en (yderligere) ringeklokke.Venteværelset er delt op i to og er rigeligt stort idet det oprindeligt var beregnet somventeværelse til det større antal patienter der kom i bygningen, da ambulatoriet stadigvar i brug.I den ene del af venteværelset er (de fleste) stole hængt op i et beslag på væggen (afhensyn til rengøringen, går jeg ud fra). Der er også i denne del af venteværelset yder-ligere stole; formentlig langt flere end der nogensinde vil blive brug for til skadeklinik-ken.Jeg tilkendegav under inspektionen at der mangler et sted i venteværelset hvor en kø-restolsbruger naturligt vil kunne placere sig.
Jeg går ud fra at der på baggrund af min tilkendegivelse under inspektionen er fjernetet par af de mange stole.
Heller ikke de øvrige lokaler i skadeklinikken giver mig anledning til mange bemærk-ninger. Som det kan forventes af et (tidligere) sygehus, er gange og døre brede, ogdet er således nemt for kørestolsbrugere at færdes overalt i klinikken.
12/13
Undersøgelsesstuen (operationsstuen) er som allerede nævnt af en anseelig størrel-se. Lejet midt i rummet er et hæve/sænke leje. Der er imidlertid ingen former for lift el-ler tilsvarende hjælpemidler i rummet, og det er således ikke umiddelbart muligt forskadeklinikkens personale (der som nævnt består af én enkelt sygeplejerske) at få enkørestolsbruger eller andre (tilskadekomne) mennesker som ikke selv kan gå, over pålejet. Den behandlersygeplejerske som jeg talte med, anførte at skadeklinikkens per-sonale i hvert fald indtil udgangen af 2011 i givet fald vil kunne få hjælp fra en af deportører som endnu arbejder på stedet.
Også denne problemstilling henleder jeg blot regionens opmærksomhed på i relationtil det kommende nybyggeri.
Der er en god belysning i skadeklinikken til glæde for eventuelt svagsynede patienter.
Handicaptoilettet er placeret midt på gangen over for skranken/receptionen der harværet anvendt til ambulatoriet. Toilettet er tydeligt markeret med et skilt på væggen.Der er, så vidt jeg kunne se, kun det samme patienttoilet i bygningen.Toilettet er forsynet med en del af de faciliteter som gør rummet egnet for kørestols-brugere, såsom armstøtter ved wc’et og god plads ved siden af/til højre for wc’et.Rummet er dog, som jeg også nævnte under inspektionen, langt fra optimalt indrettet iden henseende; jeg henviser herved til BR10, pkt. 3.4.1, stk. 5, og til SBI-anvisning230. Jeg sigter her navnlig til at døren til toilettet er indadgående hvilket medfører atder ikke er en tilstrækkelig vendediameter inde i rummet (min. 150 cm). Jeg sigter og-så til at wc’et og vaskekummen er placeret på samme væg (og ikke i et hjørne), hvilketbetyder at håndvasken ikke kan betjenes siddende på toilettet. Jeg bemærker at listenlangt fra er udtømmende.
13/13
Fig. 4 - Handicaptoilettet
Idet jeg henviser til det som jeg har anført indledningsvis, foretager jeg mig dog ikkenoget i den anledning. Toiletterne i det nye byggeri vil være fuldt omfattet af de detal-jerede tilgængelighedsbestemmelser i BR10.
Jeg anser hermed inspektionen af Skadeklinikken i Kalundborg for afsluttet.
Denne rapport sendes til Region Sjælland, Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs-og Byggestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Det Centrale Handicapråd ogFolketingets Retsudvalg.Lennart FrandsenInspektionschef
