Som retspolitisk ordfører vil Jeg anmode om at du er villig til at se

på 2

forhold i forbindelse medbyggesager/sjusk, der lader almindelige mennesker i stikken, og efterlader dem uden den retssikkerhed derkommer mennesker til gode i alle andre af livets forhold.Generelt handler det om Klamphuggerne der blev sendt d. 19. Maj 2011. Af udsendelsen fremgår det medal tydelighed at eksempelvis de skønsmænd der skal afgøre om og prissætte fejl og mangler i forbindelsemed byggesjusk, ikke på nogen måde står til ansvar for deres arbejde.Voldgiftsnævnet som hyrer skønsmændene erkender i udsendelse at de:Ikke tjekker skønsmændenes faglige kvaliteterIkke blander sig i hvilken betaling skønsmændene tager for arbejdetIkke har noget der kontrollerer kvaliteten af skønsmændenes arbejdeIkke registrerer klager over skønsmændeneIkke foretager stikprøverIkke fører registrering over klager over skønsmændene

Det betyder at den almindelige borger er helt i lommen på en skønsmand, der er selvstændigerhvervsdrivende, der lever af håndværkere. Reglen er sådan; i tvister, bygherrer og håndværkere imellem, har begge parter hjemmel til at sige nej til en given skønsmand. Bygherren kender ikke nogen oghåndværkerne kender alle.Hvis en skønsmand i en given sag går håndværkeren i mod vil han blive vraget fremover i lignende sager oger dermed reelt arbejdsløs. Der skal vist ikke megen fantasi til at forestille sig til hvis fordel disse sagerfalder ud.Ligeledes har skønsmanden den suveræne magt til at prissætte fejl og mangler, uden ansvar for om detoverhovedet kan lade sig gøre at få tingene lavet til den vurderede pris. Han skal ikke hente eksempelvis 2tilbud fra håndværkere, der også forpligter sig til rent faktisk at være villig til at påtage sig at udførearbejdet til den pris de opgiver.Retten forholder sig udelukkende til skønsmandens rapport og intet andet. Dette set i lyset af ovenståendeeksempler på manglende kontrol af skønsmændenes arbejde er det forhold der let kan føre til beklageligadfærd og magtmisbrug.Det andet forhold jeg stiller spørgsmål til er:En håndværker afgiver bindende tilbud og prissætter tilbuddet efter at udføre præcist et stykke arbejdeudført efter Arkitektens tegning og anvisning. Tilbuddet er underskrevet af begge parter. Menhåndværkeren vælger at udføre arbejdet på en anden måde end arkitekten foreskriver med begrundelsenat ”det er godt nok”. Mit spørgsmål er så; er en underskrift ikke juridisk bindende? Når en skønsmandsenere slutter sig til koret af at ”det er godt nok” og retten udelukkende beror sin bedømmelse ud fra det –ja så kan en håndværker skrive under på hvad som helst - uden konsekvenser.Det leder mig til spørgsmålet: hvor er det almindelige menneskes retssikkerhed i sådan en situation?Jeg håber at du vil se på sagen og at jeg hører fra dig.Med venlig hilsenLissi FrederiksenJernbanegade 157200 Grindsted