Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 536
Offentligt
Den 27. juni 2011
Inspektion af Statsfængslet Østjyllandden 9. og 10. oktober 2007OPFØLGNING NR. 4J.nr. 2007-2705-628/PH
1/11
Indholdsfortegnelse
Ad 3.8.
Besøgslokaler/-lejligheder ............................................................................ 2
Ad 4.2.Undervisning ................................................................................................. 5Ad 5.1.3.Bedre busforbindelser................................................................................... 6Ad 6.6.Ad 6.7.Ad 6.8.Bøger og aviser ............................................................................................ 8Besøg............................................................................................................ 9Personaleforhold......................................................................................... 10
Opfølgning ................................................................................................................... 11Underretning ................................................................................................................. 11
2/11
Den 19. januar 2011 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 3 om min inspektion den 9.og 10. oktober 2007 af Statsfængslet Østjylland. I rapporten meddelte jeg at jeg afven-tede tilbagemeldinger på enkelte forhold.
Jeg har herefter modtaget en udtalelse af 1. juni 2011 med bilag fra Direktoratet forKriminalforsorgen, herunder udtalelser af 31. marts og 20. april 2011 fra StatsfængsletØstjylland.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Besøgslokaler/-lejligheder
Selv om jeg havde forståelse for hensynene bag forbuddet mod rygning i familiebe-søgsrummet, henstillede jeg til fængslet at slette dette forbud i retningslinjerne forbrugen af dette rum. Jeg henviste til at forbuddet efter min opfattelse ikke var i over-ensstemmelse med § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli 2007 ombegrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum mv. og til en udtalelse af 29.juni 2009 hvori direktoratet havde anført at det ”kræver lovændring, før rygning i be-søgslokalerne kan forbydes”. Jeg bad om at få oplyst hvad der skete i anledning afmin henstilling.
I udtalelsen af 1. juni 2011 har direktoratet citeret følgende fra statsfængslets udtalel-se:
”I fængslets retningslinjer for familierummet anføres: ’Familierummet er beregnettil indsatte med mindre børn, der ønsker mere plads at lege på, end der er i etalmindeligt besøgslokale.’
I lov om røgfri miljøer § 1 anføres, at ’formålet med loven er at udbrede røgfri mil-jøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygningog forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning’.
3/11
Det fremgår af gengivelserne af lovens behandling i Folketinget – bl.a. flere afordførernes indlæg – at man ved gennemførelsen af loven bl.a. har ønsket atstyrke beskyttelsen af børn mod følgerne af rygning.
Dette har bl.a. udmøntet sig i lovens § 15, stk. 2, vedrørende kommunale pas-ningsordninger for børn, hvor det anføres, at ’Lokaler, der primært er indrettetsom børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet’.
Fængslets bestemmelse om rygeforbud i familierummet er således i overens-stemmelse med lovens ånd.
Bestemmelsen i den af ombudsmanden nævnte bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli2007 § 2 kan endvidere efter fængslets opfattelse ikke antages at være til hinderfor, at fængslet indretter besøgsrum, hvor rygning ikke er tilladt, når blot den ind-satte har mulighed for at vælge besøgsrum, hvor rygning er tilladt.
Anvendelsen af familierummet som besøgsrum beror på den enkelte indsatteseget valg. Såfremt det er væsentligt for den indsatte og hans familie at kunne ry-ge i forbindelse med et besøg, vil den indsatte kunne vælge et almindeligt be-søgsrum, hvor han – således som retstilstanden er i øjeblikket – endog også vilkunne få besøg af sine børn, samtidig med, at der ryges i rummet.
For dog i videst muligt omfang at sikre børnenes rettigheder har man fundet, atdet af besøgsrummene på fængslet, der specifikt er beregnet til besøg af børn,bør holdes frit for rygning og følgerne heraf, og man finder derfor ikke grundlagfor at ophæve det gældende forbud mod rygning."
Direktoratet har anført følgende:
”Direktoratet kan henholde sig til fængslets oplysning om, at benyttelse af familie-rummet / børneaktivitetsrummet beror på den enkelte indsattes eget valg, idetden indsatte til enhver tid har muligheden for at vælge et af de almindelige be-søgrum, hvor rygning er tilladt.
Det kan oplyses, at der i de senere år er etableret særligt indrettede familierum /børneaktivitetsrum i hovedparten af de lukkede fængsler samt i et enkelt arrest-hus. Hovedformålet med disse særligt indrettede børneaktivitetsrum er at skabeoptimale rammer for aktiviteter og samvær mellem indsatte og deres børn. Disserum adskiller sig herved på et væsentligt punkt fra individuelle besøgsrum.
4/11
Direktoratet har ved skrivelse af 24. maj 2011 til fængsler og arresthuse meddelt,at disse børnevenligt indrettede, røgfrie rum fremover skal betegnes som ’bør-neaktivitetsrum’. Det er samtidig præciseret, at indsatte kan vælge at benytte dis-se lokaler, når de har besøg af deres børn.
I lovforslagets specielle bemærkninger til § 14, stk. 1, i lov om røgfrie miljøer defi-neres ’indsattes opholdsrum’ som ’det rum, hvor den indsatte overnatter underopholdet i institutionen.’ Og videre: ’Individuelle besøgsrum, som anvendes af enenkelt indsat og dennes besøgende, sidestilles i denne forbindelse med opholds-rum i den periode, hvor besøget foregår’.
Direktoratet finder imidlertid ikke, at lovens bemærkninger om besøgsrum ogsåomfatter de særligt indrettede børneaktivitetsrum.
Det kan endvidere oplyses, at der blandt Kriminalforsorgens institutioner er et ud-bredt ønske om at kunne forbyde indsattes rygning i besøgsrum. Dette ønske erbegrundet både i hensynet til besøgende, som ikke ryger, herunder især besø-gende børn, og i hensynet til indsatte ikke-rygere i institutioner, hvor det ikke ermuligt at reservere besøgsrum til henholdsvis rygere og ikke-rygere.
Da det kræver en lovændring, før rygning i egentlige besøgslokaler kan forbydes(også selv om der er uhindret adgang til en terrasse eller gårdtursareal), har di-rektoratet undersøgt mulighederne for at få gennemført en lovændring, således atder bliver mulighed for at kunne forbyde indsattes rygning i besøgsrum. Direkto-ratet har i den forbindelse i januar 2011 anmodet Justitsministeriets departementom at rette henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på, atreglerne søges ændret i forbindelse med en forestående revision af lov om røg-frie miljøer i folketingsåret 2011-2012.”
Jeg har noteret mig at direktoratet i brev af 24. maj 2011 til fængslerne og arresthuse-ne har meddelt at lokaler der er indrettet børnevenligt og røgfrit, fremover skal beteg-nes som børneaktivitetsrum – og dermed ikke anses for egentlige besøgslokaler, menlokaler som kan benyttes til besøg i stedet for egentlige besøgslokaler. Jeg har endvi-dere noteret mig at det samtidig er præciseret at de indsatte kan vælge at bruge disselokaler når de har besøg af deres børn – og dermed også kan vælge at have besøg afbørn i almindelige besøgsrum hvor det er tilladt at ryge.
5/11
Jeg har på denne baggrund ikke grundlag for at fastholde min henstilling om at ryge-forbuddet i retningslinjerne for brugen af familierummet (børneaktivitetsrummet) op-hæves.
Jeg har også noteret mig at direktoratet har bedt Justitsministeriet om at henvende sigtil Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at søge at få reglerne om rygningi egentlige besøgslokaler ændret ved den revision af lov om røgfri miljøer der skal fin-de sted i folketingsåret 2011-2012. Jeg vil selv holde mig orienteret om hvad der vide-re sker vedrørende dette forhold.
Statsfængslet havde oplyst at fængslet sammen med direktoratet overvejede at flytteden nuværende kuvertproduktion på afdeling D til Statsfængslet i Nyborg og Anstaltenved Herstedvester og herefter flytte fængslets tekstilværksted i afdeling A til de to pro-duktionshaller på afdeling D. Jeg bad om at blive underrettet om resultatet af disseovervejelser. Hvis tekstilværkstedet blev flyttet til afdeling D, bad jeg desuden om at fåoplyst hvad de indsatte på afdeling A ville få tilbudt af beskæftigelse til erstatning forarbejdet i tekstilværkstedet.
Statsfængslet har oplyst at fængslet i samarbejde med direktoratet i 2010 flyttede ku-vertproduktionen til Statsfængslet i Nyborg og samtidig flyttede tekstilværkstedet fraafdeling A til afdeling D. På afdeling A er der nu indrettet et montageværksted til er-statning for tekstilværkstedet.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Direktoratet havde oplyst at direktoratet var i løbende kontakt med fængslet med hen-blik på at etablere EUD-grundforløb. Jeg bad om at blive underrettet om hvad der vi-dere skete vedrørende dette forhold.
Fængslet har oplyst at fængslet i sin resultatkontrakt for 2011 med direktoratet harforpligtet sig til at påbegynde to EUD-forløb.
Direktoratet har henholdt sig til fængslets svar og har supplerende oplyst at der er taleom to interne forløb på erhvervsuddannelsens grundforløb (EUD), dvs. to EUD-forløb
6/11
der skal afvikles i selve fængslet. Direktoratet har videre oplyst at det endnu ikke erafklaret inden for hvilken erhvervsretning forløbene skal afvikles, men at det ved for-handlingen af statsfængslets resultatkontrakt blev aftalt at fængslet i samarbejde meddirektoratet skulle afklare mulighederne for at begynde på de to interne forløb. Direkto-ratet har endelig udtalt at direktoratet forventer at fængslet tager initiativ til denne af-klaring, og at direktoratet vil følge op på spørgsmålet over for fængslet.
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at direktoratet vil følge op på spørgsmåletover for fængslet.
Jeg afventede kopi af den vejledning om egenbetaling for selvstuderende der på tids-punktet for direktoratets sidste svar var i høring, og som direktoratet forventede villeblive udsendt i første halvår 2010. I direktoratets tidligere udtalelse var det oplyst at enarbejdsgruppe med ansvar for ændringer i udgangsvejledningen havde færdiggjort re-visionen af denne vejlednings punkt 88. Den nye formulering til punkt 88 skulle sendestil høring i fængslerne og forventedes på det tidspunkt færdigbehandlet i 2010.
Direktoratet har oplyst at udgangsvejledningens pkt. 88 forventes ændret inden ud-gangen af 2011.
Jeg har noteret mig det oplyste og afventer således fortsat at blive underrettet om det-te spørgsmål.
Ad 5.1.3. Bedre busforbindelser
Under inspektionen efterlyste talsmændene bedre busforbindelser. De henviste dels tilat der er langt at gå fra det sted hvor bussen holder, dels til at køreplanen ikke passermed besøgstiderne.
Midttrafik havde forsøgsmæssigt omlagt en af rute 110’s ture så bussen på 4 ture iweekenden standsede ved et stoppested ud for kørselsvejen til fængslet. Statsfængs-let drøftede fortsat med Midttrafik muligheden for at omlægge flere af rute 110’s ture.Fængslet havde foreslået en omlægning af yderligere 3 ture der afvikles på hverdage.
Jeg afventede – ligesom direktoratet – underretning om resultatet af de nævnte drøf-telser.
7/11
Fængslet har i udtalelsen af 31. marts 2011 oplyst at Midttrafik har vurderet at der ikkeer kundegrundlag for at køre ture ad Frodesdalsvej på hverdage, da passagertalletvurderes at være lavere end i weekenden hvor der i gennemsnit er under 1 passagerpr. tur til fængslet. En omkørsel vil desuden genere flere andre kunder på hverdageend i weekenden.
Det fremgår også af fængslets udtalelse at Region Midtjylland, der finansierer ruten,for tiden er i gang med en større sparerunde på den kollektive trafik. Udretning af ruterså de bliver hurtigere og mere direkte, indgår heri, og en omlægning som foreslået vilderfor stride mod dette formål.
Fængslet har herefter konstateret at det ikke har været muligt at skaffe bedre busfor-bindelser til fængslet ved omlægning af ruter.
Direktoratet har henholdt sig til det som fængslet har anført.
Jeg har noteret mig de bestræbelser som fængslet har udfoldet og til dels også fåetgennemført, for at få omlagt den offentlige bustransport så bussen på nogle af ruternestopper tættere på fængslet (end 1,5 km). Jeg har ikke grundlag for at foretage migmere vedrørende dette forhold – heller ikke i forhold til Region Midtjylland.
For så vidt angår afstanden til fængslet fra offentlig transport kan jeg til orientering op-lyse at talsmændene for de indsatte i Statsfængslet på Kragskovhede under inspekti-on i 2007 af dette fængsel fremsatte ønske om en hente-/bringeordning af besøgendefra og til Jerup Station, der ligger ca. 2,2 km fra fængslet. De henviste (ligesom tals-mændene i Statsfængslet Østjylland) til at der er langt at gå til fængslet. De henvisteogså til at der var en sådan ordning i andre åbne fængsler (hvor en indsat stod fortransporten). Inspektionschefen udtrykte forståelse for ønsket, i hvert fald i relation tilbesøgende med små børn der skal gå mere end 2 kilometer på en landevej uden for-tov, men fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at afgive en henstilling om at fængs-let etablerede en sådan ordning. Jeg har heller ikke grundlag for at afgive en sådanhenstilling i denne sag.
Som det fremgår af det tidligere og nu oplyste, er det kun et meget lille antal passage-rer der har benyttet/benytter ruten til og fra fængslet i weekenden – hvor jeg går ud fraat antallet af besøgende til de indsatte er højere end på hverdage hvor det også ermuligt at besøge de indsatte.
8/11
Fængslet har tidligere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de besøgen-de i en periode på 14 dage hvor der blev afviklet i alt 335 besøg, jf. gengivelsen heraf iopfølgningsrapport nr. 2. Kun 33 af de besøgende (eller ca. 10 pct.) besvarede ske-maet. Af svarene fremgik det at 32 af de 33 besøgende var ankommet i bil, mens densidste var kommet i taxa. 16 svarede at de ville benytte bussen hvis busruternes kø-replan passede til besøgstiden, og andre 16 at de ikke ville benytte busruterne selvomkøreplanen passede til besøgstiden.
Selvom der er tale om en lille svarprocent, kan der efter min opfattelse rejses spørgs-mål om hvorvidt tallet for passagerer til fængslet i weekenden afspejler det reelle be-hov for bustransport til fængslet. Som det fremgår af svarene, oplyste 16 af de besø-gende (eller 50 pct. af de der svarede på skemaet) at de ville benytte bussen hvis kø-replanen passede til besøgstiden. Dette forhold var som nævnt ovenfor også nævnt italsmændenes klage til mig under inspektionen. Spørgsmålet om mulighederne for atændre køreplanen eller besøgstiderne så de passer sammen, er, så vidt jeg forstår,ikke undersøgt/overvejet nærmere. Jeg går ud fra at fængslet vil overveje dette nær-mere, men foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Jeg afventede også at blive underrettet når fængslet havde modtaget svar fra HorsensKommune på spørgsmålet om at etablere et læskur som de indsatte havde ønsket.
Fængslet har i udtalelsen af 31. marts 2011 oplyst at fængslet (samme dag, går jeg udfra) skriftligt har rykket kommunen for svar.
Jeg afventer således fortsat underretning vedrørende dette forhold.
For så vidt angår tilgængeligheden af udenlandske aviser havde direktoratet tilkende-givet at det mest hensigtsmæssige vil være at der er en fast procedure for informationherom. Direktoratet ville følge op på dette over for statsfængslet, og jeg havde bedtom at blive underrettet om resultatet af denne opfølgning.
Da direktoratets tidligere udtalelse ikke forholdt sig til spørgsmålet om at etablere enfast procedure for orientering af de udenlandske indsatte om deres adgang til uden-landske aviser, bad jeg direktoratet om at oplyse nærmere om direktoratets overvejel-ser med hensyn til opfølgning over for fængslet vedrørende dette forhold.
9/11
Direktoratet har oplyst at direktoratet til brug for sit svar har indhentet oplysninger frastatsfængslet om hvordan de udenlandske indsatte orienteres om adgangen til uden-landske aviser, og om der er indført en fast praksis herfor på de enkelte afdelinger.
Statsfængslet har svaret at hver afdeling i fængslet har en fast praksis for orienteringaf de udenlandske indsatte på afdelingen om deres adgang til udenlandske aviser.Orienteringen sker enten ved indsættelsessamtalen, ved opslag eller i husordenen af-hængigt af hvilken af disse tre orienteringsformer den enkelte afdeling har anset detfor mest hensigtsmæssig at følge.
Direktoratet har henholdt sig til fængslets svar.
Med den bemærkning at det efter min opfattelse er mest hensigtsmæssigt at oriente-ringen (også) sker skriftligt, har jeg noteret mig det oplyste.
Det blev oplyst at de spørgsmål som en indsat havde rejst om telefonisk kontakt medomverdenen under et weekendbesøg i en besøgslejlighed, ville indgå i den evalueringder skulle ske af ordningen med besøgslejligheder. Da der ikke fremgik noget om denærmere overvejelser herom i det materiale som jeg efterfølgende modtog om evalue-ringen, bad jeg om nærmere oplysninger om disse overvejelser.
Statsfængslet har oplyst at spørgsmålet om telefonering i forbindelse med brug af be-søgslejlighederne ikke er indgået i evalueringen, og at det formentlig skyldes en for-glemmelse.
Direktoratet har desuden citeret følgende fra fængslets udtalelse:
”De indsatte og deres pårørende har ikke mulighed for at telefonere til og fra be-søgslejlighederne under opholdet. Dette skyldes dels, at der ikke er opsat telefo-ner, dels at hverken de indsatte eller deres besøgende må være i besiddelse afmobiltelefoner i fængslet.
Allerede af økonomiske grunde agter fængslet ikke at sætte telefoner op i be-søgslejlighederne.
Besøgsafdelingen har oplyst, at den manglende adgang til telefonering ikke hargivet anledning til problemer.
10/11
Hvis en pårørende besøgende fremsætter ønske om at foretage en telefonsamta-le, eller hvis der kommer et telefonopkald til den pågældende, vil man som ud-gangspunkt lade den pågældende foretage telefonsamtalen fra personalekontoreti besøgsafdelingen, eller man vil ledsage den pågældende over i portområdet,hvor de besøgende kan deponere deres mobiltelefoner, og så lade den pågæl-dende ringe derfra.”
Direktoratet har videre citeret følgende supplerende oplysninger fra fængslet i en e-mail af 17. maj 2011 til direktoratet:
"Når de indsatte benytter lejlighederne, har de ikke mulighed for at telefonere tilgodkendte telefonnumre, idet der ikke i besøgsafdelingen eller i lejlighederne eropsat telefoner til dette formål.
Hvis fængslet modtager opkald af hastende karakter til den indsatte, eller denindsatte ønsker et sådant opkald, vil der selvfølgelig være mulighed for dette frabesøgsafdelingen."
Direktoratet har henholdt sig til det som fængslet har oplyst.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg afventede videre underretning om resultatet af evalueringen af projektet ”Vejen tilen bedre arbejdsdag ved Statsfængslet Østjylland.”
Fængslet har herom anført følgende i udtalelsen af 20. april 2011:
”Projektet afsluttedes i 2010 med en trivselsundersøgelse som planlagt. Under-søgelsen peger på såvel områder, hvorpå fængslet kan notere sig en forbedringaf arbejdsforholdene som områder, der fortsat skal arbejdes med. Der vedlæggesnotat og slutrapport til Forebyggelsesfonden, hvortil man kan henholde sig.
Efter projektets afslutning følger fængslet nu den normale takt for trivselsunder-søgelser i Kriminalforsorgen, og har netop i marts-april 2011 gennemført endnuen undersøgelse.
11/11
Der vedlægges kopi af oversigt af 15. april 2011 fra Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, der belyser udviklingen fra trivselsundersøgelsen i 2010 til den netop fo-retagne undersøgelse i 2011. Det bemærkes, at det beror på en fejl, når under-søgelsen fra 2010 i oversigten er omtalt som værende fra 2009.
Der er anvendt det samme spørgeskema ved begge undersøgelser, således atsammenligneligheden er størst mulig, og udviklingen kan følges på de sammeparametre over en periode på flere år.
En sammenligning mellem resultaterne af undersøgelserne fra 2010 og 2011 vi-ser forbedringer af arbejdsmiljøet på en lang række væsentlige områder.”
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste og indholdet af det vedlagte materiale.
Opfølgning
Jeg afventer fortsat at blive underrettet om to forhold, jf. pkt. 4.2. og 5.1.3. Jeg betrag-ter i øvrigt herefter sagen om min inspektion den 9. og 10. oktober 2007 af Stats-fængslet Østjylland som afsluttet.
Underretning
Denne rapport sendes til Statsfængslet Østjylland, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet.
Hans Gammeltoft-Hansen