REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 535: Artikel af Jørn Vestergaard "Udleveringssagen mod Søren Kam"

Udleveringssagen mod Søren KamafJørn Vestergaard,professor i strafferet ved Københavns UniversitetOfficielle reaktioner fra tysk sidepå den politiske aftale om indførelse afskærpet grænsekontrol har givet anledning til skarpe kommentarer fraDansk Folkeparti. Næstformand Peter Skaarup, som også er formand forFolketingets Retsudvalg, har betegnet det som ”tragikomisk, når højtståendetyske diplomater og ministre og bureaukrater nede i EU advarer Danmarkmod at lave grænsekontrol” (JyllandsPosten den 17. juni). Han spørger,hvorfor man overhovedet skal have åbne grænser og en Schengenaftale,hvis der ikke er mulighed for at retsforfølge en Søren Kam, som dansk rets-væsen ikke har kunnet få udleveret for forbrydelser begået under besættel-sen. Skaarup mener, at tyske myndigheder i årtier har beskyttet Kam. Til-svarende hævder Pia Kjærsgaard i sit ugebrev den 20. juni, at ”tyskerne”handler i strid med den europæiske arrestordre ved ikke at udlevere SørenKam.I det følgende redegøres der for, hvorfor en tysk domstol i 2007 afviste atudlevere Søren Kam. Det vil fremgå, at rettens afgørelse var i god overens-stemmelse med rammeafgørelsen om arrestordren.Søren Kamlod sig som 18-årig hverve som frivillig i Waffen SS, og hanblev i maj 1940 udsendt til østfronten. For tapper fronttjeneste modtog han ifebruar 1945 Jernkorsets Ridderkors af Hitler i førerbunkeren i Berlin.Under ophold i Danmark deltog Kam den 30. august 1943 i drabet i envejkant på Lundtoftevej i Kongens Lyngby på redaktør ved dagbladet B.T.Carl Henrik Clemmensen. Forholdet blev begået sammen med to andre fraWaffen SS, Knud Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Valdemar Bitsch.Førstnævnte blev under retsopgøret dømt til døden for sin deltagelse i drabetog henrettet den 5. januar 1946 som den første af i alt 46 landssvigere.Bitsch forsvandt efter en flugt fra Faarhuslejren i maj 1945 og er aldrig ble-vet fundet.Søren Kam flygtede til Tyskland og tog efterfølgende bopæl i byenKempten i Bayern. I 1956 blev han tysk statsborger. Derfor var det i mangeår ikke muligt at få ham udleveret, idet tysk lovgivning – ligesom dansk –indeholdt et forbud mod udlevering af egne statsborgere. Dette forhold ænd-rede sig imidlertid med indførelsen af den europæiske arrestordre.I december 2004 blev Kam ved Retten i Lyngby varetægtsfængsletin ab-sentiafor drabet i 1943. Herefter udstedte Justitsministeriet en arrestordrepå ham. Denne blev imidlertid afslået, idet den tyske forfatningsdomstolunderkendte en gennemførelseslov vedrørende rammeafgørelsen, hvorfor1

tyske statsborgere fortsat ikke kunne udleveres.En ny tysk gennemførelseslov blev vedtaget i 2006. Justitsministerietgenfremsendte nu den tidligere udfærdigede arrestordre, og statsadvokatu-ren i München anmodede herefter retten om at træffe afgørelse om udleve-ring. I begæringen herom gjorde anklageren gældende, at der hos gernings-mændene til drabet i 1943 forelå ”politiske motiver”, hvilket skulle opfyldekravene i den tyske straffelovs kvalificerede bestemmelse om ”Mord”.ForbrydelsenMordkendetegnes ved, at forholdet er begået med lumpne,nedrige motiver [niedrigenBeweggründe]og udført på en ”lumsk”, udspe-kuleret måde [heimtückischenBegehungsweise].Efter fast retspraksis fore-ligger nedrige motiver bl.a., hvis offeret er blevet dræbt på grund af tilhørs-forhold til en politisk, social eller etnisk gruppe. I loven er det udtrykkeligtbestemt, at forbrydelsen ”Mord” aldrig forældes.Landsretten i München afslog i januar 2007 anmodningen om udlevering.Begrundelsen var, at drabet på redaktør Clemmensen ud fra de foreliggendeoplysninger ikke kunne bedømmes som ”Mord”, men måtte bedømmes efterden almindelige bestemmelse om drab [Totschlag], der har en forældelses-frist på 30 år. Efter tysk ret udelukker forældelse udlevering, da det i lovener gjort til en obligatorisk afslagsgrund. Sådan er det i øvrigt også efterdansk ret!Afvisningenaf at udlevere Søren Kam vakte utilfredshed i forskellige kred-se. Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre bygger nemlig et prin-cip om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Det kunne derforumiddelbart forekomme uforståeligt, at den tyske domstol ikke efterkom detdanske ønske. Rammeafgørelsen anerkender imidlertid en lang række for-skelligartede afslagsgrunde. Disse afspejler i høj grad den ikke ubetydeligetøven, der fra bl.a. dansk side gjorde sig gældende i forhandlingerne omrammeafgørelsens rækkevidde.Rammeafgørelsen anerkender således udtrykkeligt, at den anmodede statkan fastsætte regler om forældelse som afslagsgrund. Ud fra præmissernefor afgørelsen fra landsretten i München er denne derfor helt i overens-stemmelse med EU-retten.Præmisserne for den tyske domstols afgørelse er særdeles udførlige, så-dan som jeg for nylig har redegjort nærmere for i en længere artikel.1Rettengennemgik således grundigt protokollerne fra de indgående afhøringer, somblev foretaget af de tre drabsmænd i 1943, 1945, 1969 og 1998, heraf tre af-høringer af Kam selv.

Retten konstaterede, at Søren Kam gentagne gange havde skiftet forkla-ring i forsøg på at tilpasse sig de på givne tidspunkter forhåndenværendeundersøgelsesresultater. Men uanset hvilken af de varierende fremstillinger,der skulle tages udgangspunkt i, kunne der ikke påvises nogen af kende-mærkerne ved forbrydelsen ”Mord”. Dette fandt landsretten bekræftet veden meddelelse fra Politimesteren i Lyngby om, at motivspørgsmålet ikkekunne afklares nærmere gennem yderligere efterforskning.Landsretten fandt det afgørende, at efterforskningen ikke havde tilveje-bragt konkrete indikationer af, at de personer, der deltog i aktionen, ved på-begyndelsen af denne havde planlagt drabet. Retten lagde til grund, at for-målet med aktionen var at afpresse Clemmensen oplysninger om den tysk-fjendtlige modstand og at give ham en lærestreg, fordi han havde givet enmedarbejder med forbindelse til den nazistiske avis Fædrelandet en ørefigenog angiveligt spyttet på ham.Aktionen blev faktisk også gennemført i overensstemmelse med nævnteformål. Clemmensen blev bragt til et for ham ukendt sted og dér tvunget tilat angive personer i modstandsbevægelsen. De afhørte personer bekræftededette med detaljerede oplysninger.Mod et mordkomplot talte også, at gerningsmændene var en tilfældigtsammenført gruppering uden kommandostruktur, og der bestod ikke nogetindbyrdes fortrolighedsforhold mellem dem.Det lå desuden fast, at Clemmensen på turen til forhøret fik hængt enfrakke over hovedet for at hindre ham i at orientere sig om lokaliteterne:»Den nævnte bestræbelse hos gerningsmændene på at forhindre den bort-førte i at orientere sig gør det nærliggende, at det ikke var hensigten at li-kvidere Clemmensen efter forhøret… Selv om man … i det væsentlige medtilstrækkelig sikkerhed kan fastslå det ydre hændelsesforløb, kan der ikkekonstateres et motiv, der kan henføres henføres til kendemærket ”niedrigenBeweggründe”ved forbrydelsenMord«.Retten udledte følgelig af det omfattende materiale, at Clemmensen blevskudt under en spontan aktion, da situationen var kommet ud af kontrol un-der et skænderi, efter at man på tilbageturen var standset for at afpresseClemmensen yderligere oplysninger og give ham en lærestreg.Derimod godtog landsrettenikkeen påstand om, at der blev skudt påClemmensen, fordi denne satte sig til modværge. Det var utroværdigt, atClemmensen i den for ham yderst truende situation skulle være styrtet henmod personer, der havde våben rettet mod ham. Desuden var noget sådantheller ikke foreneligt med en ballistisk erklæring. Retten afviste med andreord Kams påstand om, at drabet var et udslag af nødværge.Da interessenfor retsforfølgning af Søren Kam blomstrede op for femten årsiden udtalte professor Ditlev Tamm i 1996 til Ritzau:3

»Risikoen for, at sagen ikke kan føre til domfældelse er for stor, fordi be-viserne er svage. Og jeg mener, at det vil være bedre for retsbevidstheden atlade sagen stå hen, så Søren Kam har truslen hængende over hovedet. –Hvis en retssag mislykkes, vil han kunne føre sig frem i offentligheden somfrikendt. I dag er han i det mindste nødt til at holde ret lav profil.«Tysk rets regel om forældelse efter 30 år af drabssager, hvori der ikke fo-religger tilstrækkeligt begrundet mistanke særligt kvalificerende omstæn-digheder har gode grunde for sig. Det er næppe sandsynligt, at en straffesagmod Søren Kam ville frembringe nye oplysninger af betydning, og det lig-ger i hvert fald klart, at landsretten i München gjorde sig betydelige an-strengelser for at bedømme de foreliggende oplysninger sagligt og omhyg-geligt og at redegøre udførligt for sine præmisser, som vanskeligt lader siggendrive.For så vidt angår den europæiske arrestordre kan der være grund til atfremhæve, at den har vist sig særdeles velegnet til at effektivisere prodecu-rerne i forbindelse med gensidig retshjælp, samtidig med at den i kraft ettemmelig kompliceret, men godt afbalanceret regelværk tillader hensynta-gen til den enkelte medlemsstats retskulturelle tradition og autonomi.